Transport- og Boligudvalget 2018-19 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 15
Offentligt
Evaluering af Den Almene Forsøgspulje 
Sammenfattende analyse og
konklusioner
Hans Kristensen
31. januar 2019
Rettet 5. marts 2019
 TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 15: Evaluering af den almene forsøgspulje, fra boligministeren
2062695_0002.png
Evaluering af Den Almene Forsøgspulje
Sammenfattende analyse og konklusioner
Indholdsfortegnelse
Sammenfatning og konklusion
........................................................................................................... 2
Etablering og gennemførelsen af programmet
............................................................................... 3
Forsøgspuljens målsætning, projekternes og støttens fordeling
............................................... 6
Samlet vurdering af forsøgspuljens projekter
................................................................................ 7
Samlet vurdering af kvaliteten af forsøgspuljens projekter
....................................................... 9
Samlet vurdering af formidlingen af forsøgspuljens projekter
................................................. 9
Samlet vurdering af forsøgspuljens projekters gennemslag til praksis
................................. 10
Hvad blev ikke taget op i forsøgspuljen?
...................................................................................... 11
Ideer til en ny forsøgspulje
................................................................................................................ 12
Evalueringens metode
......................................................................................................................... 12
Bilag
......................................................................................................................................................... 14
Bilag 1: Projekter fra Den Almene Forsøgspulje der indgår i evalueringen
.................. 14
Bilag 2: Projekter der indgår i delundersøgelse B’s kvalitetsvurdering
.......................... 18
Ad. målsætningen: Beboer behov, fleksible boliger og fremtidssikring
..................... 18
Ad. målsætningen: Effektiv drift
............................................................................................ 18
Ad. målsætningen: Energivenlige boliger, indeklima, klimatilpasning
...................... 18
Ad. målsætningen: Arkitektonisk kvalitet
........................................................................... 18
Bilag 3: Interviewpersoner
............................................................................................................ 19
Deltagere i fokusgruppeinterviewene
................................................................................... 19
Nøglepersoninterview
................................................................................................................ 19
Telefoninterview
......................................................................................................................... 19
Side
1
af
19
 TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 15: Evaluering af den almene forsøgspulje, fra boligministeren
2062695_0003.png
Evaluering af Den Almene Forsøgspulje
Sammenfattende analyse og konklusioner
Sammenfatning og konklusion
Den Almene Forsøgspulje kom til verden i 2010. I de efterfølgende år blev der i alt
bevilget 65 mio. kr. til 89 forsøgs- og udviklingsprojekter. Af dem er de 73 projekter
helt færdige ved udgangen af 2018. Resten følger i løbet af de kommende år. De 73
afsluttede projekter indgår i nærværende evaluering.
Projekterne er fordelt på fire hovedmålsætninger for forsøgspuljen. Set under et var
projekterne knyttet til målsætningen om Effektiv drift mest vellykkede.
Digitalisering i den daglige drift og samdrift mellem forskellige afdelinger var her
i fokus. Projekterne har haft et stærkt gennemslag til praksis i den almene sektor,
hjulpet godt på vej af skærpede krav fra ministeriets side i 2014. Der er tale om et
godt eksempel på ”rettidig omhu”. Næstbedst var projekterne knyttet til
målsætningen om Energivenlige boliger, indeklima og klimatilpasning. Her fyldte
modeller og systemer for energibesparelser og totaløkonomi meget. Men mange af
modellerne overlevede ikke mødet med praksis. Bedre gik det med de få, men
perspektivrige, projekter om bæredygtighed og klimatilpasning. På tredje pladsen
følger projekterne om Arkitektonisk kvalitet. Selvom der kun var én
temaudmelding om dette emne, blev der alligevel bevilget støtte til relativt mange
projekter. To projekter markerer sig særligt. Et var en meget vellykket
arkitektkonkurrence om bæredygtigt byggeri, et andet en grundig evaluering af et
forsøg med billigere almene boliger, Almenbolig+. De fleste af de øvrige projekter
handlede om fællesarealer. Interessen for projekterne har holdt helt frem til i dag.
Den sidste målsætning om Beboerbehov, fleksible boliger og fremtidssikring blev
belyst i 11 projekter. Trods gode, og tidligere meget efterspurgte, projekter er
brugernes efterspørgsel på dette område dalet betragteligt.
Som helhed er vurderingen, at forsøgspuljens projekter har haft en ganske god
kvalitet. Der har været meget få helt mislykkede projekter. Nogle flere ligger ret
perifert i forhold til puljens målsætninger. Men – heldigvis – er langt de fleste
projekter gode eller endog meget gode. I en grundig kvalitetsbedømmelse af 14 af
de bedste projekter, blev 7 endog bedømt som helt fremragende.
Når det kommer til formidlingen af resultaterne af projekterne er bedømmelsen
overordentlig positiv. Formidlingen har været varetaget af AlmenNet på helt
forbilledlig vis. Hjemmesiden fungerer godt og præsenterer projekterne på en let
tilgængelig måde. Nyhedsbreve skaber opmærksomhed om både skriftlige
rapporter og mundtlige præsentationer i ERFA-møder, på konferencer, i kurser og
seminarer. I det hele taget bedømmes den direkte, mundtlig formidling, som
AlmenNet har satset voldsomt på igennem mange år, til at være helt i top.
Forsøgspuljens gennemslag til praksis er svær at bedømme, men der var udbredt
enighed blandt de interviewede nøglepersoner og i fokusgruppeinterviewene om, at
en del af projekterne var kommet ud og havde bidraget til en ændret praksis. Især
inden for området effektiv drift. De samme personer efterlyste da også en ny
forsøgspulje, nu hvor den gamle løber ud!
Side
2
af
19
 TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 15: Evaluering af den almene forsøgspulje, fra boligministeren
2062695_0004.png
Evaluering af Den Almene Forsøgspulje
Sammenfattende analyse og konklusioner
Etablering og gennemførelsen af programmet
Den almene forsøgspulje blev etableret i 2010 med en bevilling på 10 mio. kr. årligt i
årene frem til og med 2013. I 2014 blev forsøgsperioden forlænget med et år, og der blev
afsat yderligere 11 mio. kr. til den. Det gentog sig året efter. Der udover blev der i 2016
yderligere overført 3 mio. uforbrugte kr. fra en anden pulje. I alt har puljen således været
på ca. 65 mio. kr.
Puljens formål fremgår af hjemlen i finansloven til etableringen af Den Almene
Forsøgspulje. Puljen skal udvikle det almene byggeri, så det er bedre tilpasset de
fremtidige boligbehov. Puljens hovedvægt skulle være på fysiske og organisatoriske
forhold i den almene sektor. Udviklingsmålene omfatter:
Behovet for at boligerne er fleksible og mulige at tilpasse fremtidige beboeres
behov
At de er effektive at drive
At de er energivenlige og med godt indeklima og tilpasset klimaændringerne
At de har arkitektonisk kvalitet
Puljens midler kunne bl.a. anvendes til projekter, hvor der afprøves nye
bygningskonstruktioner, materialer og teknologiske løsninger, både inden for nybyggeri
og inden for renoveringsarbejde, og for forskellige kategorier af boliger. Men puljen var
også åben for mere organisatoriske projekter, som f.eks. handlede om drift og
vedligeholdelse. Puljens projekter måtte ikke blive for ”sociale”, da denne type projekter
snarere hørte hjemme under Satspuljen. Da puljens midler var begrænsede, blev det fra
starten besluttet, at støtten til et projekt normalt ikke skulle kunne overstige 1 mio. kr. Det
betød, at projekterne i alt overvejende grad måtte blive af analyserende og rapporterende
karakter med støtte til intellektuelle ressourcer snare end til egentlige fysiske forsøg.
Der har i perioden fra 2010 og frem været flere forskellige finansieringskilder til forsøgs-
og udviklingsprojekter i den almene boligsektor udover Den Almene Forsøgspuljes 65
mio. kr. og 89 projekter: Realdanias Det gode boligliv med 100 mio. kr. og 71 projekter,
AlmenNets udviklingsprojekter med 15 mio. kr. og 32 projekter og Landsbyggefondens
innovationspulje med 35 projekter. Selvom udgangspunktet for de forskellige fonde og
puljer har været lidt forskellige, er der dog ganske mange lighedspunkter mellem dem. I
interview med projektejere blev det nævnt, at det ind imellem havde været svært at
beslutte sig til, hvorfra finansieringen skulle søges. Og på nuværende tidspunkt kan det
være tilsvarende svært for brugere af erfaringerne at finde frem til, hvilke(t) projekt(er),
der rummer den mest relevante viden om et givent emne.
Da bevillingen var blevet givet nedsattes en arbejdsgruppe i ministeriet, som i første
omgang, efter en drøftelse internt i ministeriet, udvalgte de temaer, der blev meldt ud i
2010 (og siden i de efterfølgende år). Tanken med at udmelde nogle temaer var, at
ansøgere kunne tage bestik af dem. Temaerne var så at sige arbejdsgruppens opfindelse
– de var ikke baseret på indmeldinger fra de almene boligorganisationer. Temaerne
fremgår af oversigten i tabel 1.
Side
3
af
19
 TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 15: Evaluering af den almene forsøgspulje, fra boligministeren
2062695_0005.png
Evaluering af Den Almene Forsøgspulje
Sammenfattende analyse og konklusioner
Tabel 1:
Udmeldte temaer for Den Almene Forsøgspulje 2010 – 2015
År
2010
Udmeldte temaer
Energirenovering af lejeboliger
Ny teknologi i plejeboliger
Fremtidssikring af utidssvarende almene familieboliger
2011
Energi og totaløkonomi
Effektivisering og byggeprocessen
Fremtidssikring og social bæredygtighed
2012
Klimatilpasning
Innovative metoder til at billiggøre driften af almene boliger
Ustøttede energirenoveringer med beboergaranti (ESCO)
Frivillighed
2013
Fremtidens almene ungdomsboliger – smartere, mindre, billigere?
Innovative metoder til billiggørelse af driften af almene boliger
Energi
Indeklima i renoverede boliger. Beboeradfærdens betydning og påvirkning
af den, fx gennem nudgingværktøjer og lokal rådgivning (ny viceværtrolle)
Nytænkning af udnyttelse af fællesarealer, herunder tilgængelighed i
perspektiv af brugervenlighed og fællesskab
Effektiv og innovativ drift – og fremtidssikring af byggeriet
2015
Bæredygtige almene bebyggelser
Effektivisering af ejendomsdrift
2014
Temaudmeldingerne fordeler sig ikke ligeligt på forsøgspuljens målsætninger. Der er en
klar overvægt af udmeldinger, der handler om effektiv drift og om energivenlige boliger
med godt indeklima. Og det virker som om der slet ikke blev efterspurgt projekter om
nye bygningskonstruktioner, materialer og teknologiske løsninger.
Den arbejdsgruppe, der havde lavet temaudmeldingerne, behandlede også ansøgningerne,
efterhånden som de kom ind. I praksis var det gruppens sekretær, der modtog og
gennemgik ansøgningerne, og udvalgte de projekter der blev indstillet til bevilling hos
ministeren. Der kom ganske mange ansøgninger. Der har igennem årene været fire til fem
gange flere ansøgninger, end der er blevet givet bevillinger. I alt er der givet 89
bevillinger. Heraf er 73 projekter færdiggjort i november 2018. Af disse er 5 projekter
”atypiske” ved at være en arkitektkonkurrence, en konference eller temadage. Desuden
er 4 af projekterne slået sammen og er blevet til 2. Det betyder, at der er 66 ”almindelige”
projekter i evalueringen. Når bevillingen var givet udsendtes et tilsagnsbrev, som
Side
4
af
19
 TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 15: Evaluering af den almene forsøgspulje, fra boligministeren
2062695_0006.png
Evaluering af Den Almene Forsøgspulje
Sammenfattende analyse og konklusioner
specificerede ministeriets formelle krav til projektejeren. Der ud over blev projektejeren
indkaldt til et møde i ministeriet, hvor ministeriets krav og forventninger blev
gennemgået.
Fra ministeriets side var der et ønske om, at projekterne så vidt muligt var forankret i de
almene boligorganisationer – helst således at projektejeren kom der fra. Dette for at sikre,
at resultaterne fra projekterne var af interesse for sektoren. Ministeriet var dog ikke
afvisende overfor projekter drevet af konsulenter og rådgivere – hvilket den gennemførte
projektporteføljes relativt mange konsulentprojekter da også viser. I 35 af de 66 projekter
er projektejeren en boligorganisation, mens det i 31 projekter er en konsulent eller i et par
tilfælde en kommune, der er projektejer. Det skal dog bemærkes, at der i en stor del af de
boligorganisations ejede projekter er tilknyttet en eller flere konsulenter, ligesom der i en
del af de konsulent ejede projekter er tilknyttet en eller flere boligorganisation(er).
Ministeriet har lejlighedsvis selv taget initiativet til at igangsætte projekter enten ved
udlicitering af en opgave eller ved udpegning af en konsulent til løsning af en specifik
opgave. Ud fra et læringsperspektiv ville et stærkere krav om projekternes forankring i
en boligorganisation have været at foretrække. Men ud fra et kvalitetskrav til projekternes
rapportering og formidling, så er opgaverne i flere tilfælde blevet klaret bedst af
konsulenterne.
I de fokusgruppeinterview, der er blevet afholdt i forbindelse med evalueringen, blev
deltagerne blandt andet spurgt om deres oplevelse af ministeriets administration af
forsøgspuljen. De fleste havde oplevet, at ansøgnings- og bevillingsprocessen var forløbet
helt smertefrit. De var også i de første år blevet mødt med forståelse for eventuelle
justeringer af projekterne undervejs i realiseringen af dem. Men i de seneste år har
oplevelsen været, at ministeriet er blevet mere traditionelt bureaukratisk i sin
administration af puljen: aftaler skal holdes til punkt og prikke. Samtidigt oplevede flere,
at sagsbehandlingstiden er blevet væsentligt længere. Aftaler, der tidligere nærmest kunne
klares med en telefonopringning, kræver nu måneders skriverier og overvejelser, blev der
sagt.
Langt hovedparten af de 89 bevilgede projekter er blevet – eller bliver – gennemført. Kun
3 projekter har måtte opgives helt. Det giver en gennemførelsesprocent på 97%. En del
projekter har af forskellige grunde ikke kunnet overholde den aftalte tidsplan. Især
nøglepersoners udskiftning på grund af nyt job, har været en både tids- og
indholdsmæssig belastning for flere projekter. Dette problem er også velkendt i
forbindelse med AlmenNets projektvirksomhed. Ministeriet har ved disse forsinkelser
været langmodig og accepteret udsættelserne af afleveringen.
Bedømt som helhed er en gennemførelsesprocent på 97% meget høj. I lyset af, at der er
tale om en forsøgspulje, skal der være åbenhed overfor projekter, der prøver noget nyt og
dermed usikkert. På den anden side skal der være en hvis sikkerhed for, at et projekt kan
gennemføres når der bevilges støtte til det. Den høje gennemførelsesprocent kan skyldes,
at ministeriet har lagt stor vægt på, at alle projekter – også de delvist mislykkedes – har
skullet afrapporteres.
Side
5
af
19
 TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 15: Evaluering af den almene forsøgspulje, fra boligministeren
2062695_0007.png
Evaluering af Den Almene Forsøgspulje
Sammenfattende analyse og konklusioner
Forsøgspuljens målsætning, projekternes og støttens fordeling
De skiftende ministeriers udmeldinger af temaer lå især inden for to af forsøgspuljens
målsætninger: Effektiv drift og Energivenlige boliger, indeklima og klimatilpasning. De
igennem årene realiserede projekter har kun til en hvis grad fulgt disse udmeldinger. Der
er dog flest projekter: 41 af de 66, som handler om Effektiv drift og om Energivenlige
boliger, indeklima og klimatilpasning. Temaudmeldingerne og den efterfølgende
udvælgelsesprocedure har med andre ord virket. Det er mere overraskende, at ikke mindre
end 14 projekter hører hjemme under målsætningen om arkitektonisk kvalitet, hvor der
kun var én ministeriel udmelding i 2014 om fællesarealer, som kom i nærheden af dette
emne. De relativt mange arkitekturprojekter på dette område kan tolkes som en ret stærk
interesse for arkitektonisk kvalitet i den almene sektor. De 11 projekter om beboerbehov,
fleksible boliger og fremtidssikring har fulgt op på ministeriets temaudmeldinger fra
puljens første år.
Hvorledes fordeler de samlede projektudgifter og den udbetalte støtte sig på
forsøgspuljens projekter indenfor forsøgspuljens fire målsætninger? Svaret fremgår af
tabel 2.
Tabel 2:
Afholdte udgifter og udbetalt støtte til forsøgspuljens projekter
Målsætning
Antal
støttede
projekter
11
24
17
14
66
5
71
Afholdte
udgifter
(t.Kr)
11.029
28.174
13.159
14.802
67.164
Udbetalt
støtte
(t.Kr)
8.061
18.359
10.199
9.658
46.277
4.769
51.046
Støtte
%
Beboer behov, fleksible boliger
og fremtidssikring
Effektiv drift
Energivenlige boliger, indeklima
og klimatilpasning
Arkitektonisk kvalitet
Almindelige projekter i alt
Atypiske projekter
Alle projekter i alt
73
65
78
65
69
De samlede afholdte udgifter til forsøgspuljens 66 almindelige projekter beløber sig til
67.164.000 kr., heraf udgør de udbetalte støttemidler 46.277.000 kr., hvilket giver en
gennemsnitlig støtteprocent på 69%. Oven i dette skal lægges bevillingerne på 4.769.000
kr. til 5 atypiske projekter (som en arkitektkonkurrence, temadage og kampagner). Der er
således i alt udbetalt 51.046.000 kr. i støtte. Der ud over er der givet ca. 11 mio. kr. til de
16 endnu ikke afsluttede projekter, som ikke indgår i nærværende evaluering, og der er
ca. 3 mio. kr. i ikke forbrugte midler. Puljen er således alt i alt på 65 mio. kr.
Side
6
af
19
 TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 15: Evaluering af den almene forsøgspulje, fra boligministeren
2062695_0008.png
Evaluering af Den Almene Forsøgspulje
Sammenfattende analyse og konklusioner
Støttens fordeling på de fire målsætninger viser ikke så overraskende, at Effektiv drift
både har haft de største samlede projektudgifter på 28.174.000 kr. og også har modtaget
de fleste støtte kroner 18.359.000 kr. Men ses der på hvor stor en andel støtten udgør af
de samlede udgifter, så viser det sig, at støtteprocenten på 65% inden for dette område er
den laveste af de fire områder. Den højeste støtteprocent på 78% findes indenfor området
Energivenlige boliger, indeklima og klimatilpasning. Her har de samlede projektudgifter
været på 13.159.000 kr. og støtten på 10.199.000 kr. Effektiv drift og Energivenlige
boliger, indeklima og klimatilpasning er fra ministeriets side de højest prioriterede
områder i forsøgspulje sammenhængen. Det harmonerer godt med, at disse to
målsætningsområder til sammen har fået 62% af den samlede projektstøtte.
Der har således været en hvis tematisk koncentration i de bevilgede projekter. Med de
begrænsede midler der har været til rådighed i forsøgspuljen, og i lyset af at der samtidigt
har været andre midler til rådighed i både AlmenNets, Landsbyggefondens og Realdanias
regi har det været en fordel, at koncentrere forsøgspuljens midler til disse temaer som
boligorganisationerne efterspurgte. I fokusgruppeinterviewene blev det nævnt, at man
som projektmager ofte havde været i tvivl om, hvad ministeriets interesse i projekterne
var. Som det blev sagt var oplevelsen, at projekterne på en måde var ”faderløse”. I nogle
sammenhænge var tvivlen mindre. Det gjaldt især i forbindelse med ministeriets (og BL
m.fl.) satsning på gennemførelsen af effektiv drift fra 2014 og frem, og i en hvis grad
også i forbindelse med satsningen på energispareplaner og totaløkonomi fra 2012 og frem.
Samlet vurdering af forsøgspuljens projekter
I nedenstående samlede vurdering af forsøgspuljens projekter gennemgås projekterne
under de fire målsætninger således, at det mest vellykkede område tages først og det
mindst vellykkede sidst. Graden af ”vellykkethed” er bedømt ud fra en samlet vurdering
af projekternes kvalitet, hvor i indgår efterspørgslen efter dem på hjemmesiden, samt den
betydning for praksis de interviewede nøglepersoner og fokusgruppedeltagere tildelte
dem.
Den mest vellykkede indsats vedrører projekterne om
Effektiv drift.
Dette tema har
igennem mange år været af stor betydning for den almene boligsektor. Dels drevet af et
ønske om at billiggøre de almene boliger, dels drevet af konkurrencen om kunderne fra
de administrerende boligselskabers side. De relativt mange forsøgspuljeprojekter på dette
område blev også båret frem af de skærpede krav om effektivisering af driften, som kom
fra ministeriel side i 2014. I forsøgspulje regi har fokus været på
rationaliseringsgevinsterne ved digitalisering og IT i driften, hvilket der vises mange gode
ideer til i flere forskellige projekter. Der er her tale om meget nyttige – og også meget
anvendte – projekter. Et andet fokus har været på udviklingen af samdrift, hvor driften i
flere boligafdelinger løses i fællesskab. Også dette har slået an og vundet udbredelse –
trods en betydelig modstand fra både beboernes og driftspersonalets side i starten. På
formidlingssiden har effektiv drift fyldt meget. Der har været holdt ERFA møder om
forskellige sider af dette tema i alle årene siden 2015. Og effektiv drift har været
Side
7
af
19
 TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 15: Evaluering af den almene forsøgspulje, fra boligministeren
2062695_0009.png
Evaluering af Den Almene Forsøgspulje
Sammenfattende analyse og konklusioner
hovedoverskriften for AlmenNets konference i både 2015 og igen i 2018. Denne intensive
formidlingsindsats har sat sig spor. Når der ses på efterspørgslen på hjemmesiden i
slutningen af 2018 er det Effektiv drift, som tiltrækker flest brugere. Ikke mindre end
halvdelen af alle sidevisninger i 4. kvartal 2018 ligger inden for dette område. Så man
kan roligt konkludere, at projekterne om Effektiv drift er de forsøgspuljeprojekter der har
haft det stærkeste gennemslag til praksis i den almene boligsektor.
Bæredygtighed er en problemstilling, som har fået stadigt voksende betydning i den
periode forsøgspuljen har været aktiv i. Der er næppe heller tvivl om, at
bæredygtighedsspørgsmål vil fylde meget i fremtiden, både helt generelt i samfundet og
mere specielt i de almene boligområder. Dette tema blev taget eksplicit op i
temaudmeldingen om bæredygtige almene bebyggelser i 2015. Men forskellige
delaspekter, først og fremmest energibesparelser, var blevet taget op tidligere i puljens
levetid. Også temaerne klimatilpasning og indeklima indgik i temaudmeldinger. I
nærværende evaluering er forsøgspuljens projekter inden for dette område samlet under
overskriften
Energivenlige boliger, indeklima og klimatilpasning.
Disse projekter er
bedømt som de næstbedste. Projekterne spænder fra bæredygtighed og drift, over
oversvømmelsessikring og LAR (Lokal Afledning af Regnvand) til energirenoveringer.
Desuden er der en række projekter med modeller for energibesparelse og totaløkonomi.
Men bæredygtighed har ikke, trods den hastigt stigende både politiske og
samfundsmæssige opmærksomhed, været et stort tema i forsøgspuljen. Formentlig af den
grund har der ikke været holdt ERFA møder om bæredygtighed, men i 2015 blev der
holdt et om LAR. Regnvand og LAR var også temaet for AlmenNets konference i 2017.
Endelig blev der i 2018 holdt et webinar om bæredygtighed i praksis. Ses der på
efterspørgslen på forsøgspuljens hjemmeside af projekterne vedrørende energivenlige
boliger i slutningen af 2018 viser det sig, at den er relativt behersket. Kun 18% af de sider
der blev vist i 4. kvartal af 2018 hører under dette hovedområde. En mulig forklaring på
dette overraskende og lidt nedslående fænomen er, at der er hård konkurrence om
opmærksomheden. Der har således sideløbende med forsøgspuljens projekter været en
ganske betragtelig mængde udviklingsprojekter om både bæredygtighed og
energibesparelse i AlmenNet regi og forsknings- og udviklingsprojekter på DTU og i SBi
om disse emner.
På tredjepladsen kommer projekterne knyttet til målsætningen om
Arkitektonisk kvalitet.
I denne projektpulje blev ny bæredygtig arkitektur grundigt belyst i arkitektkonkurrencen
fra 2013-14. Og bestræbelserne på billiggørelse af byggeriet var hovedtema i projektet
om Almenbolig+. Men ellers handler projekterne under denne målsætning om
betydningen, udformningen og brugen af bygningers fællesarealer. Formidlingen af
projekterne på dette område var – og er – ret intensiv omkring arkitektkonkurrencens to
realiserede byggerier, men den varetages lokalt. Formidlingen om arkitektur i AlmenNet
regi kulminerede med en konference i 2016 og med webinarer i 2016 og 2017. Den
aktuelle interesse for projekterne om arkitektonisk kvalitet lå på et pænt niveau i
slutningen af 2018 med 21% af sidevisningerne, hvilket svarer fuldstændigt til at 21% af
projekterne ligger inden for dette område.
Endelig er der gruppen af projekter knyttet til målsætningen om
Beboerbehov, fleksible
boliger og fremtidssikring.
Her har tyngden i projekterne ligget på udbygning og styrkelse
Side
8
af
19
 TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 15: Evaluering af den almene forsøgspulje, fra boligministeren
2062695_0010.png
Evaluering af Den Almene Forsøgspulje
Sammenfattende analyse og konklusioner
af beboerdemokratiet. Der er lavet flere meget nyttige og brugbare projekter. Ikke mindst
projekterne Bedre beboerdemokrati, med den fine publikation Håndbog i
bestyrelsesarbejde og den særdeles informative og nyttige hjemmeside Byggeven.org har
sat sig blivende spor. Formidlingen af projekterne om Beboerbehov, fleksible boliger og
fremtidssikring var ganske omfattende, da projekterne blev lanceret i årene 2013-2015.
Der blev afholdt mange kurser, og håndbogen om bestyrelsesarbejdet blev udleveret i
over 1000 eksemplarer. Siden er der skruet noget ned for formidlingen, og efterspørgslen
er dalet betragteligt. I slutningen af 2018 var det kun 11% af sidevisningerne, der kunne
henføres til dette område, selvom 17% af puljens projekter ligger indenfor området.
Samlet vurdering af kvaliteten af forsøgspuljens projekter
Det helt overordnede billede af kvaliteten af de 66 projekter er, at de stort set har været
vellykkede. Kun tre projekter har måtte opgives helt. Det giver en høj succesrate. Men
naturligvis varierer kvaliteten mellem de afsluttede projekter. Nogle få projekter er i
Delundersøgelse A blevet karakteriseret som ”skæve”. Det betyder ikke nødvendigvis, at
de er meget dårlige, men i flere tilfælde snarere, at de ikke lever op til forsøgspuljens
målsætninger. Lidt flere projekter har haft et relativt snævert sigte ved enten at handle om
en modeludvikling der ikke lykkedes helt, eller om et konkret byggeprojekt, eller om
meget specifikke lokale forhold. Sådanne projekter kan have haft stor lokal betydning,
men bliver ellers hurtigt glemt. Problemet ved andre af de mindre gode projekter har
været, at de indholdsmæssigt lå perifert i forhold til forsøgspuljens overordnede
målsætning og/eller de udmeldte temaer. Igen her kan projekterne – set uafhængigt af
forsøgspuljens faglige kontekst – være rimeligt gode. Men set i forhold til målsætningen
for forsøgspuljen bidrager de ikke med meget. De gode projekter – og dem er der
heldigvis flest af – ligger centralt i forhold til målsætningen og er samtidigt generelt
anvendelige.
I Delundersøgelse B blev 14 projekter valgt ud til en grundig kvalitetsvurdering.
Projekterne var ikke tilfældige. Der er tale om nogle af de bedste og mest efterspurgte
projekter. Kvalitetsvurderingen faldt da også overordentligt positivt ud. Halvdelen af
projekterne, syv, blev vurderet som ”fremragende”, fem som ”meget gode” og to som
”gode”. Selvom de 14 udvalgte projekter kun udgør en femtedel af forsøgspuljen, så er
de dog bevis på, at der er kommet nogle overordentligt gode projekter ud af forsøgspuljen.
Samlet vurdering af formidlingen af forsøgspuljens projekter
Det blev allerede tidligt i forsøgspuljens levetid besluttet, at formidlingen af resultaterne
skulle ske i AlmenNets regi. Det var en lykkelig og rigtig beslutning. I de første år frem
til 2014 kom man til forsøgspuljens projekter via en portal på AlmenNets hjemmeside.
Efter 2014 opretholdtes en underside om forsøgspuljen, men projekterne blev også
præsenteret på AlmenNets hjemmeside sammen med AlmenNets egne projekter og
projekterne fra LBF og Realdania. Den samme fælles formidling har fundet sted i den
mundtlige formidling i ERFA-møder, på konferencer og i webinarer. Det har været
Side
9
af
19
 TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 15: Evaluering af den almene forsøgspulje, fra boligministeren
2062695_0011.png
Evaluering af Den Almene Forsøgspulje
Sammenfattende analyse og konklusioner
projekternes faglige indhold – ikke finansieringskilden – der har afgjort, hvilke projekter
der skulle med i en given formidlingsaktivitet. Og tilsyneladende har forsøgspuljens
projekter nyt godt af dette. De har været centralt placeret i en meget stor del af AlmenNets
omfattende mundtlige formidlingsindsats.
I formidlingssammenhæng har hjemmesiden en helt central position. Der er da også en
livlig trafik på AlmenNets hjemmeside. Set over en længere periode fra 2014 til 2017 lå
trafikken i gennemsnit på 58 besøg pr. dag – men med meget store udsving fra dag til
dag. I forbindelse med særlige begivenheder (ny udgivelser, konferencer mv.) kunne
trafikken komme helt op på 250-260 daglige besøg. Trafikken på forsøgspuljens
hjemmeside var naturligvis lavere. Historisk lå besøgstallet for 2014 til 2017 på 17 besøg
pr. dag. Opgørelsen for 4. kvartal 2018 viser, at AlmenNets hjemmeside med et
gennemsnitligt besøgstal på 51 nogenlunde holder skansen op til i dag, mens
forsøgspuljens besøgstal i samme kvartal var faldet til gennemsnitligt 9 pr. dag.
Hovedforklaringen er sandsynligvis, at nytilgangen af forsøgspuljeprojekter er stilnet af.
Et interessant, og for forsøgspuljen opløftende fænomen, er, at den gennemsnitlige
besøgstid på forsøgspuljens hjemmeside er på 5�½ minut. Det er væsentligt længere end
besøgstiden på AlmenNets hjemmeside, hvor den kun er på godt 1�½ minut. Det tyder på,
at de besøgende på forsøgspuljens hjemmeside fordyber sig i projekterne, når de først er
kommet ind på siden.
Hvor det i evalueringen af AlmenNets formidling i 2014 gav mening, at anbefale en
stærkere satsning på mundtlig formidling, er dette ikke længere tilfældet. Den mundtlige
formidling, som forestås af AlmenNets sekretariat i samarbejde med lokale
boligorganisationer, ministeriet, BL, LBF og andre parter som f.eks. Realdania, SBi mv.,
kan næppe gøres bedre. AlmenNets sekretariat har ydet en overordentlig stor indsats i
årene efter 2014. Den har befæstet AlmenNets stilling som det sted, hvor man kan hente
oplysninger om forsøgs- og udviklingsprojekter af interesse for boligsektoren. Ses der på
ERFA møderne, så har der siden slutningen af 2014 været ikke mindre end 1.995
deltagere i alt, og 1.151 deltagere i de møder hvor forsøgspuljens projekter har været på.
I samme tidsrum har der været afholdt 4 store konferencer med sammenlagt 6-700
deltagere. Dertil kommer deltagelse i andres møder og kurser, som også har haft et ganske
betragteligt omfang.
Samlet vurdering af forsøgspuljens projekters gennemslag til
praksis
Det er ofte svært at identificere enkelte årsager til ændringer i praksis såvel generelt som
inden for den almene boligsektor, når der ikke lige er tale om ændret lovgivning, der
fremtvinger ændringer. Ses der på den periode fra 2010 og frem, hvor forsøgspuljen har
været aktiv, har den tydeligste ændring i praksis fundet sted i driften af de almene
boligafdelinger. På det helt generelle plan hænger det sammen med den gennemgribende
digitalisering, som hele samfundet har været igennem, med bedre og hurtigere EDB
systemer, med mere og mere kapable mobiltelefoner, tablets og computere. Men det
hænger også sammen med den omfattende, rettidige projektindsats om effektiv drift, som
Side
10
af
19
 TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 15: Evaluering af den almene forsøgspulje, fra boligministeren
2062695_0012.png
Evaluering af Den Almene Forsøgspulje
Sammenfattende analyse og konklusioner
forsøgspuljen har stået for. I både nøglepersons- og fokusgruppeinterviewene blev det
lykkelige sammenfald af skærpede krav fra ministeriets side, nye teknologiske
muligheder og en række forsøgs- og udviklingsprojekter i forsøgspulje regi, fremhævet
som forsøgspuljens mest vellykkede resultat. Og målingerne af trafikken på hjemmesiden
i slutningen af 2018 tyder på, at dette faglige hovedområde fortsat har stor bevågenhed
blandt AlmenNets brugere.
I interviewene blev det dog også påpeget, at forsøgspuljens indsats på de andre faglige
områder også har haft betydning, både i forhold til de mere udviklingsorienterede dele af
sektoren, og ikke mindst i forhold til de rådgivere og konsulenter, der betjener sektoren.
Som det blev sagt: projekterne indgår i den faglige ”fødekæde”, som på sigt kvalificerer
ikke blot konsulenterne, men også de boligorganisationer de betjener. I forlængelse af det
blev der peget på, at en del af projektrapporterne også smitter af i forsknings- og
undervisningsverden. Dér læses og bruges rapporterne, således at næste generation af højt
uddannede ansatte i boligsektoren bliver klogere. Det er næsten umuligt at ”måle” disse
effekter. Men der var blandt alle de interviewede enighed om, at langsigtet
vidensopbygning og opkvalificering af sektoren har stor betydning.
Hvad blev ikke taget op i forsøgspuljen?
I de små ti år forsøgspuljen har fungeret er der sket mange ændringer i den almene sektor.
De vel nok mest dramatiske ændringer har drejet sig om, hvad der skal gøres ved de
udsatte boligområder.
På den positive side har det handlet om gennemførelse af
helhedsplaner og store renoveringer, på den negative side om nedrivninger, salg og
tvangsflytning af beboere. Selvom der i perioden siden 2010 har været gennemført ganske
omfattende helhedsplaner for genopretningen af belastede boligområder omfattende
fysiske, sociale og organisatoriske indgreb, så er erfaringerne fra de belastede
boligområder slet ikke berørt i forsøgspuljen. De opnåede erfaringer med både
helhedsgrebene, og med de mere detaljerede dele af helheden f.eks. inden for driften,
kunne ellers være udviklet og tilpasset til såvel ministeriets som sektorens specifikke
behov for viden og udvikling.
Der ud over kan der, i lyset af puljens målsætning om en tilpasning af den almene sektors
boliger til fremtidige boligbehov, peges på den helt åbenlyse mangel på et eller flere
projekter, som systematisk undersøger de
fremtidige boligbehov
mere bredt. Emnet har
været berørt i forsøgspuljen, men meget snævert. Et par projekter handlede om unges
ønsker til fremtidens ungdomsboliger. Der er flere veje at gå hvis det fremtidige
boligbehov skal tages mere bredt op. En vej er et projekt for fremtidsforskere om
fremtidens boligbehov for nutidige og fremtidige beboere (i den almene sektor). En anden
– og lidt mere jordbunden vej at gå – er at analysere de seneste års udvikling i forskellige
gruppers realiserede boligefterspørgsel og gruppernes boligønsker på f.eks. fem års sigt
både i og uden for den almene boligsektor. En sådan analyse bør sammenholdes med
Center for Bolig og Velfærds analyse fra 2009.
Side
11
af
19
 TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 15: Evaluering af den almene forsøgspulje, fra boligministeren
2062695_0013.png
Evaluering af Den Almene Forsøgspulje
Sammenfattende analyse og konklusioner
Endelig blev der i fokusgruppeinterviewene mere konkret peget på, at den lidt forsømte
del af forsøgspuljens målsætning om
bygningskonstruktioner, materialer og teknologiske
løsninger
ville være interessant at få bedre belyst. Helt konkret blev det foreslået
forsøgsprojekter, hvor der blev satset på at få udviklet og billiggjort dele af boligen, f.eks.
køkkener og toiletter, som er typiske tunge elementer i boligrenoveringerne. Selvom der
har været mange projekter om effektiv drift, blev der i samme sammenhæng efterlyst
forsøg med mere systematiske fælles indkøb og effektiv drift.
Ideer til en ny forsøgspulje
Ovennævnte emner, der ikke blev taget op i forsøgspuljen, kunne det være relevant at
lade indgå i en eventuel ny forsøgspulje. Men andre emner kan også vise sig vigtige at
blive klogere på. I fokusgruppeinterviewene blev det fremhævet, at forsøgspuljens
projektbevillinger på mellem en �½ og en hel million, havde udløst mange ideer til forsøg
og udvikling i de almene boligorganisationer. Disse forsøg, og den udvikling de førte med
sig, ville ikke være blevet realiseret, hvis de ekstra, udefra kommende midler ikke havde
været der. Det var derfor et gennemgående ønske, at der ”altid” var mulighed for at opnå
en støtte på linje med forsøgspuljens, når ideer og behov for forsøg og udvikling opstår i
sektoren. Så den første ide er ganske enkel: viderefør forsøgspuljen i nogenlunde samme
omfang og form i de kommende år evt. med større mulighed for de almene
boligorganisationer til at foreslå/fastlægge forsøgspuljetemaerne. Her ville et tæt
samarbejde med AlmenNets bestyrelse være en oplagt mulighed.
Et yderligere ønske dukkede op i fokusgruppeinterviewene. Det blev det fra flere sider
fremført, at det ville være meget relevant at se mere systematisk på implementeringen af
de bedste projektideer fra den nu realiserede forsøgspulje. Hvad blev taget op i tiden efter
projektafslutningen? Hvordan blev ideerne rullet ud i praksis? Og hvilke mangler var der
ved projekterne? Hvilke behov er der for videreudvikling af ideerne? En sådan ”fase to”
af den nuværende forsøgspulje ville i givet fald kunne give brugbar viden om både
formidling, implementering, læring og udvikling i den almene boligsektor.
Evalueringens metode
Evalueringen har bestået af tre delundersøgelser, som hver især er afrapporterede i
særskilte rapporter, og den sammenfattende analyse og konklusion i nærværende rapport.
I Delundersøgelse A blev alle de projekter fra forsøgspuljen, som ministeriet ønskede
inddraget i evalueringen, gennemgået ud fra de oplysninger om projekterne, der ligger i
projektbiblioteket på AlmenNets hjemmeside. For enkelte projekters vedkommende blev
der indhentet yderligere oplysninger fra ministeriet. Det voldte i flere tilfælde
vanskeligheder at få skabt overensstemmelse mellem ministeriets liste over
forsøgspuljeprojekterne og de rapporter mv., som ligger på AlmenNets hjemmeside. Det
skyldtes, at projekterne ret ofte endte med at få en mere eller mindre ny titel, når de blev
Side
12
af
19
 TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 15: Evaluering af den almene forsøgspulje, fra boligministeren
2062695_0014.png
Evaluering af Den Almene Forsøgspulje
Sammenfattende analyse og konklusioner
afsluttet med en rapport. Alle oplysninger om projekterne på hjemmesiden blev læst og
diverse rapporter blev åbnet og skimmet.
I Delundersøgelse B blev 14 udvalgte projekter evalueret mere dybtgående. De
oprindelige ansøgninger og ministeriets tilsagnsbreve blev gennemgået sammen med de
afsluttende rapporter fra projekterne. Der ud over blev projektejerne interviewet enten
telefonisk eller i direkte møder med dem i forbindelse med fokusgruppeinterviewene.
Interviewene handlede om projekternes gennemførelse og deres formidling og om
projektejernes oplevelse af brugen af projekternes resultater i praksis.
I delundersøgelse C blev der indhentet statistik om AlmenNets og forsøgspuljens
hjemmeside. En del af statistikken blev leveret af AlmenNets sekretariat, en anden mere
analytisk del, af konsulentfirmaet appstract. Der ud over leverede AlmenNets sekretariat
både mundtlige og skriftlige oplysninger om afholdte ERFA møder, kurser og
konferencer
samt
webinarer.
Såvel
nøglepersoninterviewene
som
fokusgruppeinterviewene bidrog også til belysning af formidlingen og til vurderingen af
forsøgspuljens gennemslag til praksis.
Den afsluttende sammenfattende analyse og konklusioner er lavet som en redigeret
sammenskrivning af de tre delundersøgelsers resultater.
Side
13
af
19
 TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 15: Evaluering af den almene forsøgspulje, fra boligministeren
2062695_0015.png
Evaluering af Den Almene Forsøgspulje
Sammenfattende analyse og konklusioner
Bilag
Bilag 1: Projekter fra Den Almene Forsøgspulje der indgår i evalueringen
Bevillings
år
Bevilliget
støtte
HENSYNSFULD ENERGIRENOVERING -
Boligselskabet Sjælland
BYGHERREKRAV ENERGIFACADERENOVERING
- AL2Bolig
BOLIGENERGISKOLE - Frederikshavn Boligforening
TRIVSELSSKÆRM - Aalborg/Gentofte Kommuner
FREMTIDENS BADERUM - Århus Kommune
BOLIGER TIL ERHVERV - KAB
UNDER SAMME TAG - Nueva
ALMENBOLIG+ - KAB
Projekt
nummer
2010
708.813
1.000.000
1.000.000
945.333
750.000
766.524
996.590
1.000.000
1
2
3
4
5
6
7
8
2011
EN NY DAGLIGDAG MED IKT - FSB
BEDRE BEBOERDEMOKRATI - Domea
BEBOERES ENERGIADFÆRD -
Fruehøjgaard+AlmenNet
ENERGIMÆRKNING - AlmenNet+PAB
DYNAMISK VARMEREGNSKAB - Exergi
DE UNGE BEBOERDEMORKATER - BDK
986.784
1.000.000
611.094
960.000
913.241
860.000
9
10
11
12
13
14
KONKURRENCE OM FREMTIDENS
BÆREDYGTIGE ALMENE BOLIGER -
Arkitektforeningen
2012
DIGITALT FRAFLYTNINGSSYSTEM - Lejerbo
4.165.299
195.978
15
16
Side
14
af
19
 TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 15: Evaluering af den almene forsøgspulje, fra boligministeren
2062695_0016.png
Evaluering af Den Almene Forsøgspulje
Sammenfattende analyse og konklusioner
KLIMATILPASNING AF BEVARINGSVÆRDIGE
BYGNINGER - KAB
KLIMATILPASNING AF EN ALMEN BYDEL -
Boligforeningen Østerbo
KLIMATILPASNING OG FORSIKRING -
Tranemosegård v/BO-VEST
FREMTIDSSIKRING AF UDEAREALER I
GADEGAVEGÅRD - Domea
EN INNOVATIV VEJ TIL EFFEKTIV DRIFT - BDK
DRIFTSOPTIMERING MED SMARTPHONE - AAB
ENERGI OG ESCO-FINANSIERING - Kolding
EFFEKTERNE AF DYNAMISK VARMEREGNSKAB -
DTU
PROJEKTGRANSKNING I DET ALMENE
BOLIGBYGGERI - SBi
UDBUD AF BYGGELÅN OG REALKREDITLÅN -
BDK
TOTALØKONOMISKE ENERGIRENOVERINGER -
Grontmij
VEJLENING TIL ENERGIHANDLINGSPLANER -
Grontmij
910.875
1.000.000
741.633
768.378
1.000.000
475.000
757.136
494.258
500.000
148.600
495.019
115.739
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
2013
ENERGIKONFERENCE - tilsagn via BYF
GENHUSNINGSVEJLEDNING TIL AlmenNet - KAB
LIVABILITY(Byggeven.org) - Nueva
Foreningsunderstøttelse i Gellerup – Brabrand
Boligforening
Frivillighed, engagement og udvikling af gode
fællesarealer – P21
Campus med kræfter – Frivilligcenter Roskilde
Godsbanen – Aarhus internationale kollegium –
Kollegiekontoret i Aarhus og Arbejdernes
Andelsboligforening
Basisboligen - KAB
Ungdomsboliger for fremtidens unge - Domea
Mød fremtiden – drift og fællesskab i almene
ungdomsboliger med afsæt i nye digitale muligheder
- fsb
44.264
495.111
499.442
925.000
874.992
610.000
500.000
850.000
900.000
750.000
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
Side
15
af
19
 TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 15: Evaluering af den almene forsøgspulje, fra boligministeren
2062695_0017.png
Evaluering af Den Almene Forsøgspulje
Sammenfattende analyse og konklusioner
Modelprogrammer for fremtidens almene
ungdomsboliger i Aalborg som del af strategisk
vidensbyudvikling – Kuben Management
Samdrift i almene boligafdelinger – billigere drift og
bedre beboerservice - fsb
Effektivitet og værdiskabelse gennem BIM -
Bygherreforeningen
Praksisnetværk – IKT-krav proj. I -
Bygherreforeningen
IKT-krav om FM-data proj II - Bygherreforeningen
Totaløkonomimodel i praksis - (Grontmij) SWECO
900.000
696.549
950.000
500.000
500.000
58.125
39
40
41
42
43
44
2014
Energihandlingsplaner - Erfaringer og Inspiration -
Grontmij
Målrettet formidling af værktøjet byggeven.org -
Nuvea
Guide og ideer til ny brug af fællesfaciliteter -
Boligforeningen 3B
Plant et frø for nye fællesskaber - Rambøll
Digital markvandring - Domea
Samdrift tilrettelagt ud fra principper om leanledelse -
Boligforening. AAB
Tomme almene boliger - Bomidtvest
Fællesarealer i fremtidens ungdomsboliger - Kuben
Management
Inteligente, Digitale Fællesarealer - Kuben afd. Nord
Klimatilpasningskampagne - COWI
Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergitiltag -
Grontmij
Boliger på landet - EXERGI
Børnedemokrati i almene boligområder - AKB
Rødovre
190.206
110.294
560.455
900.000
748.060
1.000.000
675.000
568.000
975.400
380.000
237.549
495.000
500.000
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
Side
16
af
19
 TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 15: Evaluering af den almene forsøgspulje, fra boligministeren
2062695_0018.png
Evaluering af Den Almene Forsøgspulje
Sammenfattende analyse og konklusioner
2015
Indbrudsforebyggelse - NIRAS
Temadag om energimåling – AlmenNet (BL)
Konference om effektiv drift (BDK og AlmenNet)
“Det mobile udekøkken" - Vibo
Energisparegaranti - Sweco
IKT-formidling og -implementering -
Bygherreforeningen
Fra fællesrum til fællesskab” - Stine Konradi
Gode uderum 65+” – Nueva
Digitale driftsplaner” – fsb
Digital selvbetjening – Domea
Planlægning og styring - effektiv ejendomsdrift… -
Domea
Bæredygtige vedligeholdelsesplaner” – Dominia A/S
Dialogværktøj til prioritering af bæredygtighed –
Boligselskabet Sct. Jørgen
900.000
100.000
80.000
260.000
495.000
300.000
500.000
500.000
910.000
974.586
1.000.000
460.000
967.160
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
2016
Digitaliseringscases - strategi værdi og best practise
Bygherreforeningen
Totaløkonomiske vurderinger - COWI
450.000
490.000
71
72
2017
Vejledning om udbud af byggeopgaver i alment
boligbyggeri - Rambøll
1.000.000
73
Side
17
af
19
 TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 15: Evaluering af den almene forsøgspulje, fra boligministeren
2062695_0019.png
Evaluering af Den Almene Forsøgspulje
Sammenfattende analyse og konklusioner
Bilag 2: Projekter der indgår i delundersøgelse B’s kvalitetsvurdering
Ad. målsætningen: Beboer behov, fleksible boliger og fremtidssikring
Projekt 7: Under samme tag, Nueva, 2011-2012
Projekt 10: Bedre beboerdemokrati, Domea, 2012-2013
Projekt 31+46: Byggeven.Org, Nueva, 2013-2014
Ad. målsætningen: Effektiv drift
Projekt 13+24: Dynamiske varmeregnskaber med fokus på indeklimamålinger,
Exergi, 2012-2014
Projekt 21: En innovativ vej til effektiv drift, Boligkontoret Danmark, 2013-2015
Projekt 30: Vejledning i genhusning, KAB, 2013-2015
Projekt 66: E-drift, fsb, 2016-2017
Ad. målsætningen: Energivenlige boliger, indeklima, klimatilpasning
Projekt 2: Energifacaderenovering, Al2bolig, 2011-2012
Projekt 18: Klimatilpasning af en almen bydel, Østerbo, 2013
Projekt 69: Bæredygtig handlingsplan – BDB-metoden, Dominica A/S, 2016
Projekt 70: Dialog- og prioriteringsværktøj for bæredygtigt byggeri,
Boligselskabet Sct. Jørgen, 2015-2017
Ad. målsætningen: Arkitektonisk kvalitet
Projekt 8: Almenbolig+, KAB, (2007)-2016
Projekt 15: Konkurrence om fremtidens bæredygtige almene boliger,
Arkitektforeningen, 2013-2014
Projekt 58: Værktøjskasse til indbrudsforebyggelse, Niras, 2015
Side
18
af
19
 TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 15: Evaluering af den almene forsøgspulje, fra boligministeren
2062695_0020.png
Evaluering af Den Almene Forsøgspulje
Sammenfattende analyse og konklusioner
Bilag 3: Interviewpersoner
Deltagere i fokusgruppeinterviewene
Allan Werge, direktør, Al2Bolig
Anders Fajers, forvaltningskonsulent, Boligkontoret Danmark
Frantz Leitner, projektleder, FAB
Pia Lyngdrup Nedergaard, udviklingschef, ØsterBo
Trine Birk, Aarhus kommune
Julie Jettesdatter Skoven, chefkonsulent, tidl. Domea (nu KAB)
Cecilie Rønnow Eskelund, KAB
Andrea Mortensen, adjunkt, VIA University College
Sven Buch, udviklingschef, Himmerland Boligforening
Lars Engberg, seniorforsker, SBi
Claus Bjørton, kundechef, KAB
Stine Konradi, konsulent, Konradi – livet mellem husene
Caroline Beck, konsulent, Nueva
Nøglepersoninterview
Rolf Andersson, direktør, KAB
Mikael Lynnerup Kristensen, kontorchef, Transport, Bygge- og Boligstyrelsen
Astrid Biering Fonsbøl, sekretariatschef, AlmenNet
Niklas Jarnit, konsulent, AlmenNet
Bent Madsen, direktør, Boligselskabernes Landsforening
Telefoninterview
Caroline Beck, Nueva
Julie Jettesdatter Skoven, tidl. Domea (nu KAB)
Göran Wilke, Exergi
Ida Ravnholdt Poulsen, Boligkontoret Danmark
Trine Trampe, KAB
Mikkel Madsen, fsb
Allan Werge, Al2Bolig
Søren Ahle Hansen, ØsterBo
Zeynel Palamuctu, Dominia A/S
Frank S. Hansen, Niras
Side
19
af
19