Transport- og Boligudvalget 2018-19 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 14
Offentligt
2062335_0001.png
3. juli 2019
Orientering om ibrugtagning af nyt signalsystem på strækningen Roskilde-Køge
I forlængelse af Banedanmarks seneste tilsynsrapport om Signalprogrammet fra maj 2019 og
forligskredspræsentation til den grønne forligskreds i april 2019, skal Banedanmark med nærværende
notits orientere om, at det nye signalsystem forventes ibrugtaget på den første strækning i Østdanmark,
Roskilde-Køge, i december 2019.
Baggrund
Banedanmark besluttede i slutningen af april at udskyde den planlagte ibrugtagning af strækningen
Roskilde-Køge fra maj 2019 til forventeligt 4. kvartal 2019. Dette skyldtes fundet af
sikkerhedsrelaterede systemfejl i Banedanmarks leverandørs system. Det fremgik af Banedanmarks
præsentation til den grønne forligskreds den 25. april 2019 og den efterfølgende oversendelse heraf til
Folketingets Transportudvalg ultimo april 2019.
Banedanmark hverken kan eller vil idriftsætte et system med sikkerhedsrelaterede fejl, som kan skabe
forsinkelser for passagererne på strækningen. Derfor er det nødvendigt at rette fejlene inden
strækningen sættes i drift.
Banedanmark har på den baggrund været i tæt samarbejde med leverandøren, Alstom, om en revideret
plan for ibrugtagning af Roskilde-Køge, som nu er faldet på plads. Det er derfor Banedanmarks
forventning, at strækningen kan sættes i drift i december 2019.
Banedanmark er fortsat ved at afklare de eventuelle konsekvenser af den forsinkede ibrugtagning for
de efterfølgende strækninger
herunder Køge-Næstved
med leverandøren. Det er dog fortsat
forventningen, at ibrugtagning af Køge-Næstved kan ske indenfor Anlægsplanen, hvilket vil sige
senest medio 2021.
Banedanmark
Telefon
Signalsystemer
+45 8234 0000
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Version
banedanmark.dk
Journalnr.
Notatskabelon 1.0
Side 1(1)