TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 14: Orientering om Statusrapport for Signalprogrammet samt notat fra Banedanmark om ibrugtagning af nyt signalsystem på strækningen Roskilde-Køge, fra transportministeren

Transport- og Boligudvalget 2018-19 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 14
Offentligt

Signalprogrammet

Statusrapport til forligskredsen

(Status opgjort medio maj 2019)

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 14: Orientering om Statusrapport for Signalprogrammet samt notat fra Banedanmark om ibrugtagning af nyt signalsystem på strækningen Roskilde-Køge, fra transportministeren

I troduktio til Sig alprogra

Den 22. november 2018 tilsluttede forligskredsen bag Signalprogrammet (forligskredsen bag aftalerne om en grøn

transportpolitik: V, LA, K, S, DF, RV, SF) sig Banedanmarks anbefaling om fortsat at følge den reviderede strategi for

fjernbanen fra den 15. november 2017. Baggrunden for den nye udrulningsstrategi er særligt udfordringerne som

følge af afhængigheden mellem udrulningen af Signalprogrammet, elektrificeringen af jernbanenettet (Elektrifice-

ri gsprogra

et) og he sy et til, at DSB’s

ye el-tog, skal kunne køre, når de er klar til at blive idriftsat, forventeligt

fra 2024 og frem (Fremtidens Tog). De indbyrdes afhængigheder kan beskrives således:



Når der etableres nye signaler, er det kun tog, der er udrustet med ny signalteknologi, der kan køre på

strækningen.

De gamle signaler kan ikke tåle kørestrømmen fra et elektrificeret banenet, medmindre de er immuniseret

(beskyttet mod påvirkning fra el-ledningerne).

De nye el-tog kan køre på såvel gamle som nye signaler.

Banedanmarks anbefaling om fortsat at følge den reviderede udrulningsstrategi fra efteråret 2017 er baseret på, at

fremdriften i Signalprogrammet i 2018 samlet set har været tilfredsstillende, og det er Banedanmarks vurdering, at

planerne for Signalprogrammet fortsat vil kunne gennemføres indenfor Anlægs- og Trafikplanens rammer.

Baggrunden for anbefalingen er desuden, at Banedanmark i efteråret 2018 gennemførte en simulering af planen for

udrustning af tog, som leverandøren af ombordudstyr leverede i august 2018. Simuleringen blev baseret på forud-

sætninger og risici med det formål at vurdere sandsynligheden for, at udrustningen kan ske i en takt, der understøt-

ter Signalprogrammets udrulningsplan.

På baggrund af simuleringen samt ikke mindst de erfaringer, som nu er gjort med udrustningen af tog og de mulige

mitigerende handlinger, vurderer Banedanmark, at der ikke er anledning til at ændre planen for Signalprogrammet.

Banedanmark vurderer dog også, at der endnu ikke er fuld tryghed for planen, og at yderligere tryghed tidligst kan

opnås i løbet af 2019, når der er opsamlet flere erfaringer med udrustning af IC3. Alle usikkerheder er dermed ikke

elimineret, og det er derfor fortsat Banedanmarks vurdering, at der er behov for at fastholde muligheden for at

gennemføre en alternativ plan, som kan understøtte, at infrastrukturen på hovedstrækningerne er elektrificeret, når

Fremtidens tog er klar til at blive indsat i 2026. Imidlertid viste Banedanmarks analyse også, at immunisering som

alternativ til ERTMS er økonomisk og ressourcemæssigt udfordret.

Forligskredsen blev på mødet i marts 2019 orienteret om Banedanmarks alternativ, hvis udrustningen af IC3 togene

viser sig ikke at forløbe planmæssigt. Det er fortsat implementeringen af det nye signalsystem, som er plan A, og

Banedanmark orienterede på mødet om, at Banedanmark frem mod forligskredsmødet i november 2019 gennemfø-

rer en projektafklaring mhp. yderligere klarhed om den alternative løsning. Her skal forligskredsen desuden vurdere

Signalprogrammets overordnede fremdrift og tage stilling til næste skridt.

Signalprogrammet omfatter også en totaludskiftning af signalsystemet på S-banen, og Banedanmarks vurdering af

risici og fremdrift på S-banen fremgår derfor også af denne rapport.

Resu é

Ombordudrustning

Alle togtyper forventes udrustet i tide til det tidspunkt, hvor de skal bruges på en given strækning. Den

overordnede status for projektet er derfor fortsat grøn. 45 tog er nu i drift med nyt ombordudstyr.

Fjernbane Vest

Status for projektet er markeret grøn, da driften med det nye signalsystem på strækningen Lindholm-

Frederikshavn generelt er tilfredsstillende. Struer-Thisted (RO8) og Langå-Struer-Holstebro (RO5) ibrugtages

i første kvartal henholdsvis 2020 og 2021, og arbejdet på disse strækninger pågår som planlagt. Banedan-

mark afventer lige nu en konsolideret tidsplanfor den efterfølgende strækning, Vejle-Holstebro (RO4) og

Herning-Skanderborg (7b).

Fjernbane Øst

Der er fortsat dialog med leverandøren om en revideret plan for Roskilde-Køge, som Banedanmark vurderer

kan sættes i drift i december 2019. Konsekvensen for de efterfølgende strækninger

–

særligt Køge-Næstved

–

skal undersøges, når en ny plan foreligger. Banedanmark forventer dog fortsat, at ibrugtagning af Køge-

Næstved kan ske indenfor Anlægsplanen, dvs. senest medio 2021.

S-banen

Arbejdet med at undersøge mulighederne for at afslutte projektet som forudsat i 2021 pågår fortsat, og den

overordnede status er på den baggrund stadig rød. Banedanmark vurderer, at det må anses for en kends-

gerning, at projektet først afsluttes i 2022. En endelig plan er endnu ikke aftalt med leverandøren. De store

udfordringer lige nu er at kunne opnå enighed om en revideret plan, der indeholder udviklingen af den

tekniske løsning til håndtering af problematikken omkring glatte skinner, samt, at Banedanmark kræver, at

Siemens kontinuerligt arbejder på at hæve systemets kvalitet ved at foretage jævnlige systemopdateringer

med fejlrettelser

–

også til gavn for de allerede ibrugtagne strækninger. Det er Banedanmarks forhåbning, at

det er muligt at indgå aftale med Siemens om en revideret plan i løbet af juli 2019.

Metode bag vurderi g af fre drift

I rapporten gives der rød-gul-grøn-vurderinger af fremdriften dels overordnet på det samlede projekt, dels på de

enkelte udrulningsstrækninger/litra. Vurderingerne af milepælene på strækningsniveau visualiseres som nedenstå-

ende proceslinje. Angivet i teksten under proceslinjen er Banedanmarks vurdering af, hvornår det er forventningen,

at milepælen er gennemført. Hvis vurderingen har ændret sig fra seneste rapport, er den tidligere vurdering over-

streget, og den nye er tilføjet nedenunder.

Farvevurderingen i proceslinjerne på strækningsniveau svarer ikke til farvemarkeringen i risikomatricerne. Milepæ-

lene i procespilene farves og bruges til at indikere om den planlagte ibrugtagning er truet.

Der kan være tilfælde, hvor der endnu ikke er et estimat for gennemførelsen af milepælen. I disse tilfælde markeres

milepælen ud fra Banedanmarks umiddelbare vurdering: grøn, hvis denne forventes gennemført uden problemer;

gul, hvis der forventes udfordringer. Det bemærkes, at der godt kan være tilfælde, hvor enkelte milepæle vurderes

at være udfordrede, men der kan dog være tilstrækkelig buffer i planen til, at Anlægsplanen kan overholdes, hvorfor

den samlede vurdering er grøn.

Milepæl gennemført som

planlagt og/eller ikke

udfordret

•Tidl.

vurdering

•Aktuel

vurdering

Milepæl udfordret og evt.

udskudt uden virkning på

ibrugtagningsdatoen

•Tidl.

vurdering

•Aktuel

vurdering

Milepæl udskudt med

virkning på

ibrugtagningsdatoen

•Tidl.

vurdering

•Aktuel

vurdering

For i frastrukturprojekter e fre går ilepæle ”Klar til ibrugtag i g”, so

arkerer det tidspu kt, hvor Ba edan-

mark vurderer, at

infrastrukturen

kan være klar til drift. Dette tidspunkt vil i de fleste tilfælde ligge tidligere end det

tidspunkt, som Anlægsplanen forudsætter, og den tidsmæssige reserve, bufferen, vil således være markeret ved

måneder. Ligeledes vil en eventuel buffer være markeret for den enkelte togtype; hvis serien forventes udrustet før

den skal bruges på en given strækning markeres dette.

Risikovurderingen fremgår under den konkrete milepæl i proceslinjen og vil desuden være uddybet i teksten.

For strækninger som er i ibrugtagningsfasen angives der hverken overordnet vurdering af fremdrift eller risiko, da

status ændrer sig for hurtigt ift. månedlig rapportering. Sådanne strækninger håndteres gennem et ibrugtagningsfo-

rum (Commissioning Board), hvor alle relevante aktører er repræsenteret. Det er Boardet, der beslutter, om stræk-

ningen kan ibrugtages. Boardet arbejder ud fra en omfattende liste med alle de aktiviteter og emner, som skal hånd-

teres i forbindelse med ibrugtagningen

–

herunder såkaldte kritiske knock-outs. Udvalgte væsentlige nøgleleveran-

cer fra denne liste vil være gengivet ifm. strækningsgennemgangen for den enkelte strækning.

Banedanmarks direktion orienteres ugentligt om status på dette arbejde, herunder håndtering af fejl og issues. Sta-

tus ændrer sig uge for uge og det er derfor ikke muligt at afspejle den aktuelle status i den månedlige rapportering,

og proceslinjen udgår derfor. Ministeriet orienteres om den aktuelle udvikling på tilsynsmødet om Signalprogram-

met ligesom forligskredsen bag Signalprogrammet også orienteres månedligt.

Risiko

Banedanmark har identificeret en række forudsætninger forbundet med opfyldelsen af Anlægsplanen. Af forudsæt-

ninger kan her bl.a. nævnes:



Med Anlægsplanen forudsætter Banedanmark tæt aktivitet og samtidige arbejder med f.eks. Elektrificering-

sprogrammet på visse strækninger.

Anlægsplanen forudsætter lav aktivitet for Signalprogrammet i Østdanmark i perioden omkring 2022-2025

pga. a ge bi di ger og afhæ gigheder. O ve dt er pla e ”tu g”

5-30.

Teststrækningen på Fjernbane Vest nu er sat i drift, men Banedanmark har brug for flere driftserfaringer for

at kunne konkludere på systemets performance. Teststrækningen på Fjernbane Øst er endnu ikke sat i drift,

men der er nu flere erfaringer fra København-Ringsted.

4.1 Forudsætninger

Programplanen forudsætter, at yderligere funktionalitet (avancerede trafikstyrings-funktionalitet) og software relea-

ses først ibrugtages trinvist efter ibrugtagning af teststrækningerne, og at dette kan ske uden påvirkning af driften på

berørte strækninger.

4.2 Programrisici

Banedanmark har identificeret en række programrisici som kan påvirke hele eller dele af programmet. Programrisici

evalueres og håndteres af Signalprogrammets Risk Board. Risiciene er klassificeret som høj (rød), middel (gul) eller

ubetydelig (grøn) ud fra en samlet kvalitativ vurdering af sandsynligheden og konsekvensen for en risikos indvirkning

på Anlægsplanen.

Følgende risici er vurderet væsentlige at rapportere:

Risiko:

Mangel på validatorer. Signalprogrammets projekter konkurrerer indbyrdes samt med

andre Banedanmark-projekter og eksterne aktører om at skaffe nødvendige validatorer. Der er

en risiko for forsinkelse af udrulninger på tværs af projekterne, hvis Banedanmark prioriterer

validator ressourcerne anderledes, end hvad Signalprogrammet har lagt til grund i projekternes

produktionsplaner.

Mitigerende handlinger:

Der er identificeret flere mitigerende handlinger, som Banedanmark

arbejder på. Det drejer sig bl.a. om mulig ansættelse af egne validatorer og ændrede trafikale

løsninger, der ikke kræver validator ressourcer.

Banedanmark har nedsat et team, der registrerer, koordinerer og prioriterer behovet og res-

sourcerne for validatorer på tværs af alle Banedanmarks projekter. Validatorer er tildelt for

2019. Medio 2019 forventes det, at behovet for validatorer bliver planlagt for 2020.

Risiko:

Mangel på ERTMS udrustede arbejdskøretøjer til at foretage vedligeholdelsesarbejder.

Operatører kan forsinke ibrugtagning, hvis BDK ikke kan præsentere en acceptabel vedligehol-

delsesplan for strækningen.

Mitigerende handlinger:

Der er følgende handlinger, som løbende vurderes mest effektive for

at reducere risikoen: 1. Ændre udrustningsplanen for at imødekomme ønsker fra Banedan-

marks division, Infrastruktur: 2. Søge dispensation for hele eller dele af normbaseret vedligehol-

delsesarbejde: 3. Almindeligt vedligeholdelsesarbejde udskydes.

Risiko:

Baseret på erfaringer med tidligere softwareudrulninger er det en risiko, at EVC 2.4.4.6

og STM 3.00.11 softwaren, som Signalprogrammet modtager fra Alstom og Siemens, og som de

forskellige togtyper bliver udrustet med, vil have fejl, som kan få indvirkning på Onboard projek-

tet.

Mitigerende handlinger:

Risikoen bliver løbende vurderet og reduceret bl.a. ved læring fra tests

foretaget på flere lokationer og udrulninger.

Risiko:

Cyber/IT-trussel som kan påvirke driften af de nye signalsystemer ved at omgå eksiste-

rende IT-sikkerhed og dermed påvirke udrulning på andre strækninger.

Mitigerende handlinger:

Truslen overvåges og reduceres ved at skabe overblik over svagheder

ved IT-arkitekturen, planlægge og udføre penetrationtests på områder, som ligger udenfor det

uvære de IT’s sikkerhedso råde sa t etablere overvåg i g af ERTMS ko

u ikatio e s

grænseflader.

Risiko:

Ændret proces for ansøgning om typegodkendelse og omsætningstilladelse af tog i.h.t. 4.

Jernbanepakke ((EU) 2018/545 af 4. april 2018) for indbygning af ombordudrustning. Ansøg-

ningsprocessen er overgået fra BDK til togejer, så risikoen er, at togejer ikke prioriterer ansøg-

ningsprocessen således at godkendelse/tilladelse ikke opnås som ønsket af BDK. Der er en risiko

for, at togejer ka bruge BDK’s behov for pla lagte godke delse/tilladelse for ikke at forsi ke e

strækning som et redskab i en forhandling.

Mitigerende handlinger:

Der er etableret et samarbejde således, at ændringerne fra nuværende

praksis til kommende praksis gennemgås og analyseres sammen af Trafik-, Bygge- og Boligsty-

relsen, DSB og Banedanmark for at sikre, at så lidt som muligt i den nuværende arbejdsdeling og

proces vedrørende dokumentation ændres, idet den organisatoriske opsætning mellem Ba-

nedanmark og DSB er afstemt i forhold til dette.

4.4 Risikobillede for projekternes tidsplaner

I dette afsnit angives for hver af Signalprogrammets leverancer den samlede risikovurdering. Risikostyring og vurde-

ringen af Signalprogrammet er særligt knyttet til projekternes tidsplaner og muligheden for at overholde Anlægspla-

nen. Risikoniveauet er vurderet, inden der er foretaget mitigerende handlinger.

Ombordudrustning

Ændringer siden sidst:

Der er denne gang

i ge risikovurderi g af DSB’s MQ, da de første tog u er udrustet. Fra æste

rapport vil fremgå en vurdering af de resterende otte tog til brug på Odense-Svendborg.

Risikovurderingerne er foretaget op imod den seneste plan fra Onboard-projektet, og hvornår togty-

perne skal bruges til de forskellige strækninger.

Nuværende placering

Forhenværende placering (hvis flyttet):

Forklaring på klassificering: Grøn = ubetydelig, Gul = middel, Rød = høj.

LT Lint41

(12 Lokaltog Lint41 til november 2020)

DSB IC3:

(6 DSB IC3 til oktober 2019)

DSB ABs

(12 DSB ABs til oktober 2020)

Arriva Lint41

(43 Arriva Lint til juli 2020)

Note: Risikoniveauet er vurderet, inden der er foretaget mitigerende handlinger

Fjernbane Vest

Ændringer siden sidst:

Der er ikke foretaget en risikovurdering af implementeringen af softwareopgraderingen DK2.0 denne

gang, da der nu er nedsat et ibrugtagningsforum, hvor issues, aktiviteter og leverancer monitoreres.

Den høje risiko for en forsinkelse af (Vejle)-Holstebro er nu indtruffet, idet Banedanmark vurderer, at

ibrugtagning ikke kan ske inden for Anlægsplanen. Risikoniveauet fremgår derfor ikke denne gang.

Thales-Strukton skal levere en revideret plan, som vil skulle risikovurderes.

Nuværende placering

Forhenværende placering (hvis flyttet):

Forklaring på klassificering: Grøn = ubetydelig, Gul = middel, Rød = høj

Vest EDL Nord DK2.0

(september 2019)

RO8

–

(Struer)-Thisted

(1. kvartal 2020)

RO5 - Langå-Struer-(Holstebro)

(1. kvartal 2021)

Note: Risikoniveauet er vurderet, inden der er foretaget mitigerende handlinger

Fjernbane Øst

Ændringer siden sidst:

Der er ingen ændringer siden sidst. Til næste rapport vil blive foretaget en risikovurdering af Roskilde-

Køge.

Nuværende placering

Forhenværende placering (hvis flyttet):

Forklaring på klassificering: Grøn = ubetydelig, Gul = middel, Rød = høj

RO10

–

(Odense)-Svendborg

(JAN21)

RO7b

–

Næstved-Rødby

(DEC21)

Note: Risikoniveauet er vurderet, inden der er foretaget mitigerende handlinger

Overordnet status:

Fjer ba e O bordudrust i g

Den overordnede status for projektet er fortsat grøn, hvilket skyldes, at alle togtyper forventes udrustet til det tids-

punkt, hvor de skal bruges på en given strækning. 45 tog er nu i drift med nyt ombordudstyr.

5.1 Kritisk vej og fremdrift

Ombordudrustningsprojektets kritiske vej følger infrastrukturen og er dermed knyttet til, hvornår de enkelte togty-

per skal være klar til drift på de enkelte strækninger.

Banedanmark og Alstom Onboard har i februar 2019 opnået enighed om en aftale, ift. en række kontraktuelle dispu-

ter. Aftalen indeholder desuden en ny tidsplan for ombordudrustningen af den danske togflåde, et nyt bods- og

bonusregime til at understøtte denne tidsplan samt en afklaring af forholdet omkring systembaselinen. Der er fort-

sat generelt luft i planen i forhold til, hvornår togene skal bruges for at kunne sætte den givne strækning i drift i

forhold til det angivne tidspunkt i Anlægsplanen.

Projektets kritiske vej fremgår af proceslinjen herunder. Farvemarkeringen indikerer, om det er forventningen, at

milepælene nås til den forudsatte tid, men er ikke et udtryk for risikovurdering. Milepælene og eventuelle afvigelser

for de enkelte togtyper fremgår af gennemgangen i det efterfølgende afsnit.

MAJ 2019

•

Behov

12 DSB MQ

(Desiro) til

Roskilde-Køge

OKT19

•

FoC ABs

DEC 2019

•

Milepæl

Trafikplan: 6

udrustede IC3

1. kvt. 2020

•

Behov:

29 Arriva Lint41

Struer-Thisted

DEC 2020

1. kvt. 2021

Medio 2021

•

Behov:

12 ABs til Køge-

Næstved

2023

•

Behov:

96 IC3 Kh-Rg

•

Behov:

•

Behov:

12 Lokaltog Lint41 43 Arriva Lint41 til

til Roskilde-Køge Struer-Holstebro

Behov:

•

Milepæl

Trafikplan: 20 IC3 8 MQ til Odense-

Svendborg

•

Milepæl

Trafikplan: 10

udrustede DSB

ABs

5.2 Overblik over status for aktuelle togtyper

5.2.1 DSB IC3



Antal First of Class (FoC = prototype): 1 ud af 3 er udrustet (af de 3 er 1 af

typen Indusi)

Antal serietog: 0 ud af 93 er udrustet (af de 93 serietog er 16 af typen

Indusi)

Ibrugtag.-

tillad.

•JUN19

•RISK:

middel

Start

serie

•JUN19

6 tog 2019*

•OKT19

•RISK:

middel

20 tog 2020*

•APR20

46 tog 2021*

•OKT20

72 tog 2022*

•NOV22**

96 tog 2023*

•SEP23

Milepæle fra Trafikplanen med henblik på udrustning af alle tog i senest 2023

** Estimatet er for 79 tog

Der er ingen ændringer siden sidst, og Banedanmark vurderer fortsat, at de seks tog er klar ved udgangen af 2019

som planlagt, ligesom hele flåden på de 96 vil være klar ved udgangen af 2023.

DSB har nu afsluttet deres funktionstest af First of Class-toget med et tilfredsstillende resultat, og der arbejdes nu

frem imod udrustningen af i det første tog i serien. Alle installationsdele som er nødvendige for at kunne igangsætte

udrustningen er klar, og udrustningen igangsættes den første uge i juni som planlagt. Enkelte installationsdele er klar

lidt senere, men der er tæt dialog mellem Alstom og DSB som vil justere installationsproceduren så det kan håndte-

res og ikke forsinke arbejdet.

Risikobilledet er uændret siden sidst og er klassificeret som middel. Der er 20-40% risiko for en forsinkelse på 1-2

måneder, målt op mod udrustning af 6 tog i 2019. Ligeledes er risikoniveauet for opnåelse af ibrugtagningstilladelsen

uændret og middel.

5.2.2 DSB MQ (Desiro)



Antal First of Class (FoC = prototype): 1 ud af 2 er udrustet

Antal serietog: 11 ud af 18 er udrustet

Ibrugtag.

-tillad.

•Gennemført

APR18

Start

serie

•Gennemført

JUL18

Behov: 12

Roskilde-Køge

•Gennemført

MAJ19 -

dog udestår tilladelse

til level 2 kørsel

KLAR: 20 tog

(alle)

•JUL20

5 mdr.

buffer

BEHOV: 8

Odense-

Svendborg

PRIM21

De 12 første tog er nu udrustet med ombordudstyr og er opdateret med ny software, som inkluderer opdateret

STM. Softwaren blev testet på Køge-Roskilde uge 20 og resultatet heraf var tilfredsstillende. Nu udestår blot opnåel-

se af ibrugtagningstilladelsen til kørsel i level 2. Når den er opnået er togene klar til ibrugtagning af Roskilde-Køge.

Da den første serie nu er afsluttet rapporteres der ikke risiko denne gang. Af næste rapport vil risikoniveauet for de

resterende otte tog, som skal bruges på Odense-Svendborg, fremgå. Designarbejdet for den sidste serie er afsluttet,

og Alstom forventer at igangsætte installationen af FoC planmæssigt i juli 2019. Banedanmark forventer fortsat, at

de otte tog er klar til juli 2020.

5.2.3 ARRIVA Lint41



Antal First of Class (FoC = prototype): 1 ud af 2 er udrustet

Antal serietog: 24 ud af 41 er udrustet

Ibrugtag-

ningstillad.

•Gennemført

MAR18

Start

serie

•Gennemført

JUN18

KLAR: 29 tog

Str.-Thisted

•JUN19

6 mdr.

buffer

BEHOV: 29

Str.-Thisted

JAN20

KLAR: 43

(alle)

•JUL20

•RISK:

Ubetydeligt

5 mdr.

buffer

BEHOV: 43

Str.-Holstebr

JAN21

Der er ingen ændringer siden sidst. Der er nu udrustet 25 tog i den første serie, og Banedanmark vurderer, at de

første 29 tog til brug på Struer-Thisted er klar juni 2019 som planlagt. Den samlede flåde på 43 tog vurderer Ba-

nedanmark fortsat vil være klar juli 2020.

Designarbejdet for den anden FoC forløber planmæssigt, og Alstom forventer fortsat at begynde udrustning i juli

2019.

Risikobilledet er uændret siden sidst og er klassificeret som ubetydeligt. Der er 10-20% risiko for en forsinkelse på 1-

2 måneder, hvilket måles op mod juli 2020.

5.2.4 Lokaltog Lint41



Antal First of Class (FoC = prototype): 0 ud af 2 er udrustet

Antal serietog: 0 ud af 39 er udrustet

Ibrugtagnings-

tilladelse

•Afventer

planlægning

•

RISK: Middel

Start

serie

•

MAJ20

KLAR: 12 tog

Roskilde-Køge

•NOV20

•RISK:

Middel

1 md.

Behov: 12 tog

Roskilde-Køge

DEC20

Alstom forventer at igangsætte installation af den første FoC i juni 2019, hvilket er lidt senere en planlagt, da Alstom

har haft udfordringer med materialeindkøb. Som rapporteret sidst skal togene ikke udrustes med STM og antallet af

installationsdage pr. tog er konservativt sat (10 dage pr. tog mod kun 5 dage for Arrivas Lint41). Det er Banedan-

marks vurdering, at der fortsat er robusthed i planen, og status for de tre første milepæle ovenfor er derfor nu grøn.

Banedanmark vurderer derfor fortsat, at de 12 tog er klar til trafikoverdragelsen i december 2020. Status for be-

hovsmilepælen fastholdes dog gul grundet den sparsomme buffer.

Risikoniveauet er uændret siden sidst og er klassificeret som middel. Der er 40-60% risiko for en forsinkelse på 1-2

måneder, målt op mod at have 12 tog klar til november 2020. Ligeledes er risikoniveauet for opnåelse af ibrugtag-

ningstilladelsen uændret og middel.

5.2.5 DSB ABs (dobbeltdækkertog)



Antal First of Class (FoC = prototype): 0 ud af 1 er udrustet

Antal serieudrustede tog: 0 ud af 24 er udrustet

BEHOV: 10

Trafikplan

DEC20

KLAR:

12 Køge-

Næstved

•OKT20

•RISK:

Middel

BEHOV:12

Kge-Nstvd

MID21

Ibrugtag.-

tillad.

•NOV19

Start serie

•JAN20

KLAR: 10

•SEP20

2 mdr.

buffer

8 mdr.

buffer

KLAR: 25

•JUL21

Banedanmark vurderer fortsat, at de 12 tog, som skal bruges på Køge-Næstved er klar til oktober 2020 og dermed i

tide til ibrugtagning medio 2021. Der er dermed fortsat en buffer til behovsmilepælen i Anlægsplanen, og status er

derfor fortsat grøn.

Udrustningen af FoC er nu påbegyndt. Som rapporteret er det senere end forudsat og Alstom forsøger at håndtere

dette lille skred i tidsplanen, så den ikke får konsekvenser for opnåelsen af ibrugtagningstilladelsen inden den næste

fasegodkendelse af Signalprogrammet i november 2019. Som afspejlet ovenfor opnås tilladelsen i november, men

Alstom implementerer en plan, som bringer datoen tilbage til oktober. Banedanmark vurderer også fortsat, at der er

robusthed i planen til at håndtere at udrustningen er gået senere i gang end planlagt. Status for ibrugtagningsmile-

pæle er i visualiseri ge af ”De kritiske vej” ove for u arkeret gul, e det er altså fortsat Ba eda arks vur-

dering, at tilladelsen opnås som forudsat.

Risikoniveauet er uændret siden sidst og er klassificeret som middel. Der er 40-60% risiko for en forsinkelse på 1-2

måneder, som måles op mod oktober 2020.

5.2.6 DSB IR4

Design & klar til indkøb til

FoC

•OKT19

Ibrugtagnings-tilladelse

Start serie

Tog Klar

DSB har ønsket, at muligheden for at udruste IR4 holdes åben for at kunne skabe den nødvendige robusthed i til-

gængeligt materiel. Det er fortsat Banedanmarks anbefaling, at der først træffes beslutning om serieudrustning af

IR4-toget, når udrustning af IC3-toget er i god gænge. Banedanmark fortsætter, som besluttet, designarbejdet med

IR4 med henblik på at lave et IR4 First of Class.

Ved fasegodkendelsen 2019 af Signalprogrammet vil der være et bedre grundlag for at vurdere, om fremdriften med

IC3 er så stabil, at arbejdet med IR4 bør fortsætte. Der skal senest træffes beslutning om at udruste IR4 primo 2020,

hvis udrustningen af serien skal igangsættes i tide.

5.2.7 Banedanmarks arbejdskøretøjer

Banedanmarks arbejdskøretøjer skal ombordudrustes med udstyr, så de kan befærde ERTMS-strækninger, men er

ikke påkrævede til en specifik strækning. Alstom har nu gennemført de dynamiske tests og forbereder nu sikker-

hedsdokumentationen, så der kan søges om ibrugtagningstilladelse.

5.2.8 DSB ET (Øresundstog)

Ejerne af de svenske Øresundstog gennemfører i øjeblikket et udbud af ERTMS-udrustning samt dansk og svensk

STM i alle sve ske Øresu dstog. Udrust i g af DSB’s Øresu dstog er

medtaget som en option i udbuddet. Udrust-

ningen af de danske Øresundstog forventes derfor gennemført som en del af det svenske udbud. De nærmere pla-

ner forudsættes endelig afklaret mellem de relevante parter på baggrund af de indkomne tilbud, der forventes mod-

taget i oktober 2019.

Overordnet status:

Fjer ba e Vest

Status for projektet er markeret grøn, da driften med det nye signalsystem på strækningen Lindholm-Frederikshavn

fortsat er tilfredsstillende. Struer-Thisted (RO8) og Langå-Struer-Holstebro (RO5) ibrugtages i første kvartal hen-

holdsvis 2020 og 2021 og arbejdet på disse strækninger pågår som planlagt. Banedanmark undersøger hvilke konse-

kvenser de nye planer for RO8 og RO5, får for den efterfølgende strækning, Vejle-Holstebro (RO4).

6.1 Kritisk vej og fremdrift

Vestprojektets kritiske vej følger af den strategi, der er defineret i Anlægsplanen 2018. Den første strækning, Frede-

rikshavn-Lindholm er sat i drift, og fokus er derfor på at sikre et driftsstabilt produkt forud for ibrugtagning af ho-

vedstrækningen Fredericia-Aalborg, inden denne strækning skal elektrificeres forud for indsættelse af Fremtidens

tog.

Vestprojektets kritiske vej fremgår af illustrationen nedenfor.

4 kvt. 2018

2021

Ultimo 2021

Ultimo 2024

Ultimo 2025

•

Ibrugtagning af

•

Driftstabilt produkt inkl.

•

Start installation

Lindholm- Frederikshavn RDT på Thisted-Langå-

Aarhus-Aalborg

Holstebro

•

Ibrugtagning af Aarhus-

•

Ibrugtagning Fredericia-

Aalborg

Aarhus (forudsætning

for elektrificering og

Fremtidens tog til

Aalborg ultimo 2026)

6.2 Overblik over status for aktuelle strækninger

6.2.1 Teststrækning Frederikshavn-Lindholm (EDL)

Banedanmark forventer fortsat at kunne implementere softwareopgraderingen DK2.0 i september 2019. Status er

derfor fastholdt grøn. Næste skridt er at færdiggøre det generiske sikkerhedsvurderingsdokument (GASC), som Ba-

nedanmark nu forventer at færdiggøre til slutningen af maj 2019 mod april, som senest blev rapporteret.

Der er nu nedsat et ibrugtagningsforum og Banedanmark har derfor ikke foretaget en risikovurdering af leverancen

til denne rapport, da håndtering af issues og monitorering af aktiviteter og leverancer nu foregår i det forum. Derfor

udgår proceslinjen også denne gang.

Driften på strækningen med den nuværende softwareversion (DK1.0) forløber overordnet som den skal, og der er

fortsat generelt tilfredshed med systemets performance. Det er dog fortsat Banedanmarks vurdering, at leverandø-

ren ikke kan bestå pålidelighedstesten med det nuværende fejlniveau. Banedanmark vurderer fortsat jf. proceslinjen

ovenfor, at endelig accept af strækningen kan gives 2. halvår 2019.

6.2.2 Thisted-(Struer) (RO8) (ekskl. Struer St.)

Design

•

Gennemført

Installation

•

MAJ19

•

JUN19

Test*

•

Gennemført MAR19

Ibrugtag-

ningstilladel.

•

DEC19

Godkendt

ibrugtagning

•

1. kvt. 2020

•

RISK: Middel

3 mdr.

buffer

Ibrugtagning

Anlægsplan

Medio 2020

*Start SAT (Site Acceptance Test)

Banedanmark forventer at ibrugtage strækningen i første kvartal 2020 med en buffer på 3 måneder i forhold til me-

dio 2020, som Anlægsplanen tilskriver.

Færdiggørelsen af de sidste installationsarbejder er rykket yderligere en måned, men leverandørens plan viser, at

forsinkelsen ikke vil påvirke efterfølgende milepæle. Status er dog fortsat gul, da det nu er tredje gang Banedanmark

rapporterer om en forsinkelse for denne milepæl. Det er fortsat Banedanmarks forventning, at ibrugtagningstilladel-

sen opnås i december 2019. Inden sommerferien er det planen at gennemføre pålidelighedstests af overkørslerne.

Risikoniveauet er uændret siden sidst og er klassificeret som middel. Der er 20-40% risiko for en forsinkelse på 3-4

måneder, hvilket vurderes i forhold til at være klar til ibrugtagning af strækningen i 1. kvartal 2020.

6.2.3 Langå-Struer-(Holstebro) - (RO5) (inkl. Struer St.)

Design

•

Gennemført NOV18

Installation

•

AUG19

•

OKT19

Test*

•

JAN20

Ibrugtag-

ningstilladelse

•

OKT20

Godkendt

ibrugtagning

•

1. kvt. 2021

•

RISK: Ubetydelig

Ibrugtagning

Anlægsplan

DEC20 (K21)

*Start SAT (Site Acceptance Test)

Banedanmark forventer fortsat at ibrugtage strækningen i første kvartal 2021. Installationsarbejdet har været på

pause grundet manglende installationsgodkendelser, men Thales-Strukton planlægger at genoptage det i starten af

juni. Thales-Strukton forventer dermed at kunne afslutte installationsarbejdet i oktober 2019. Banedanmark vurde-

rer, at dette ikke vil påvirke efterfølgende milepæle, hvorfor status fastholdes grøn.

Testen af installationsarbejdet (i form af Site Integration Test) er fortsat planlagt til efteråret 2019 og Site Accep-

tance Testen er fortsat planlagt til starten af 2020, hvilket skal lede til ibrugtagningstilladelsen i oktober 2020.

Risikoniveauet er uændret siden sidst og er klassificeret som ubetydeligt. Der er 40-60% risiko for en forsinkelse på

under 1 måned, som vurderes i forhold til ibrugtagning af strækningen i 1. kvartal 2021.

6.2.4 (Vejle)-Holstebro (RO4)

Design

•

Afventer planlægning

Installation

•

Afventer

planlægning

Test*

•

Afventer

planlægning

Klar til ibrugtagning**

•

Afventer

planlægning

Ibrugtagning

Anlægsplan

2. kvt. 21

*Start SAT (Site Acceptance Test)

** Strækningen kan først sættes i drift, når Langå-Struer-(Holstebro N) er ibrugtaget (1. kvt. 2021).

Den endelige plan for strækningen udestår forsat, hvorfor der heller ikke denne gang fremgår datoer af proceslinjen.

Ibrugtagning af strækningen er bundet af, at Langå-Struer-(Holstebro) er ibrugtaget forinden. Næste skridt er såle-

des stadig, at Thales-Strukton præsenterer en opdateret tidsplan for strækningen. Baseret på de udkast til tidsplan,

som Banedanmark har modtaget fra leverandøren, vurderer Banedanmark nu, at det ikke længere er sandsynligt at

overholde Anlægsplanen, og status for denne milepæl er derfor ændret til rød denne gang. Dermed er den høje

risiko for en forsinkelse, som Banedanmark har rapporteret nu indtruffet. Der vil skulle foretages en risikovurdering

af den reviderede plan, når leverandøren har præsenteret en sådan.

Overordnet status:

Fjer ba e Øst

Der er fortsat dialog med leverandøren om en revideret plan for Roskilde-Køge, som Banedanmark vurderer kan

sættes i drift i december 2019. Konsekvensen for de efterfølgende strækninger

–

særligt Køge-Næstved

–

skal un-

dersøges, når en ny plan foreligger. Banedanmark forventer dog stadig, at ibrugtagning af Køge-Næstved kan ske

indenfor Anlægsplanen, dvs. senest medio 2021.

7.1 Kritisk vej og fremdrift

Østprojektets kritiske vej følger af den strategi, der er fremsat i Anlægsplanen, og er visualiseret af proceslinjen her-

under. Fokus er at ibrugtage teststrækningerne og Ringsted-Nykøbing F., så sidstnævnte kan elektrificeres, og elek-

triske tog indsættes. Derudover skal Signalprogrammet sikre et driftsstabilt produkt forud for ibrugtagning af Kø-

benhavn-Peberholm.

2. kvt. 2019

2. kvt 2021

2. kvt. 2022

2025

4. kvt. 2025

•

Ibrugtagning af

Roskilde-Køge

(Øst EDL Nord)

•

Ibrugtagning af Køge-

Næstved

(Øst EDL Syd)

•

Ibrugtagning af

Næstved-Nykøbing F.

(forudsætning for

elektrificering af

strækning) samt

indsætte eltog til

Nykøbing F.

•

Driftsstabilt produkt

•

Ibrugtagning af af

København-Peberholm

7.2 Overblik over status for aktuelle strækninger

7.2.1 Teststrækning Roskilde-Køge (EDL N)

Design

•Gennemført

*Trial Run gennemført

Installation

•Gennemført

DEC18

Test*

•

Afventer ny plan

Ibrugtag-

ningstillad.

•

Afventer ny plan

Klar til

ibrugtagning

•

December 2019

Ibrugtagning

Anlægsplan

Medio 2019

På baggrund af de sikkerhedsrelaterede systemfejl har Banedanmark som bekendt besluttet at udskyde ibrugtagning

af strækningen, så fejlene kan rettes inden strækningen sættes i drift. Intensive drøftelser med Alstom om en ny

konsolideret plan for ibrugtagning pågår, og det er Banedanmarks vurdering, at ibrugtagning kan ske i december

2019. DSB og Banedanmarks Trafikdivision er inddraget i planlægningen, så det sikres, at den nye plan er gangbar

driftsmæssigt. Denne gang fremgår igen proceslinjen, så fremdriften på strækningen kan følges nu ibrugtagning er

udskudt. Tabellen over nøgleleverancer og aktiviteter fremgår ikke denne gang. Banedanmark vil skulle gennemføre

nye testkørsler hen over sommeren og efteråret, men datoer fremgår ikke, før en ny plan er aftalt. Banedanmark

forventer en plan i slutningen af juni og her vil også være taget højde for konsekvensen for Køge-Næstved.

Banedanmark vil til næste rapport lave en risikovurdering af strækningen.

7.2.2 Teststrækning Køge-(Næstved) (EDL S)

Design

•Gennemført

Installation

Test*

Ibrugtag-

ningstillad.

Klar til

ibrugtagning

Ibrugtagning

Anlægsplan

Medio 2021

*Trial Run gennemført

Afhængigheden til den foregående strækning, Roskilde-Køge, betyder, at planen for Køge-Næstved skal genbesøges.

Når en ny plan foreligger for Roskilde-Køge, vil konsekvensen for de efterfølgende strækninger derfor blive under-

søgt. Det er fortsat Banedanmarks vurdering, at strækningen kan sættes i drift i overensstemmelse med Anlægspla-

nen, hvorfor status herfor fortsat er grøn.

7.2.3 København-Ringsted (RO1)

Den nye Bane København-Ringsted blev indviet den 31. maj 2019. Efter åbningen af banen vil der blive arbejdet

videre med 0-løsningen

(sportilslutning ved Ringsted Station)

frem til ultimo 2019.

I de første år vil der blive anvendt eksisterende, konventionel signalteknologi (kaldet 5-bloksløsningen) indtil der er

tilstrækkeligt mange tog udstyret med ERTMS til at kunne betjene banen - uden negative konsekvenser for den sam-

lede trafikbetjening. Det forventes, at den nye strækning kan ibrugtage ERTMS fra og med 2024.

7.2.4 (Odense)-Svendborg (RO10)

Design*

•Gennemført

NOV17

Installation

•JUL20

Test**

•AUG21

Ibrugtag.-

tillad.

•

Afventer

planlægning

Klar til

ibrugtagning

•NOV21

Ibrugtagning

Anlægsplan

Primo 2021

•RISK:

høj

* Signalling Layout

–

det initiale design

–

er færdiggjort. Teknisk detaildesign fortsætter sideløbende med installationsarbejdet (bl.a. grundet det

store antal overkørsler på strækningen).

**Trial Run gennemført

Alstom skulle have leveret en ny plan i april, hvilket ikke skete. Banedanmark har bedt Alstom om at komme tilbage

med en analyse af konsekvensen for Odense-Svendborg af forsinkelsen af Roskilde-Køge. Denne forventes tidligst i

slutningen af juni. Det er derfor også denne gang Alstoms foreløbige konsekvensanalyse, som fremgår af proceslin-

jen, hvor ibrugtagning er estimeret til november 2021. Det er fortsat Banedanmarks oplæg, at Alstom skal fremlæg-

ge en plan, som sikrer ibrugtagning som forudsat i Anlægsplanen. det gælder dog for denne strækning også, at kon-

sekvenserne af udskydelsen af ibrugtagning af Roskilde-Køge kræver en ny vurdering af tidsplanen.

Risikoniveauet er uændret siden sidst og er klassificeret som højt. Der er 60-100% risiko for over 6 måneders forsin-

kelse, hvilket vurderes i forhold til den hidtidigt forudsatte ibrugtagning i januar 2021.

7.2.5 Næstved-Rødby (RO7b)

Design

•MAR20

Installation

•JUL21

•AUG21

Test*

•OKT21

Ibrugtagningsti

llad.

•NOV21

Godkendt

ibrugtagning

•DEC21

•Risk:

Ubetydelig

6 mdr. buffer

Ibrugtagning

Anlægsplan

Midt-2022

*Trial Run gennemført

Eneste ændring siden sidst er, at installationsarbejdet afsluttes en måned senere. Leverandørens aktiviteter forløber

ellers planmæssigt, og Banedanmark forventer fortsat, at strækningen er klar til ibrugtagning december 2021.

Risikoniveauet er uændret siden sidst og er klassificeret som ubetydeligt. Der er 10-20% risiko for en forsinkelse på

1-2 måneder, hvilket vurderes i forhold til ibrugtagning i december 2021.

Banedanmark har på baggrund af validatorsituationen ikke prioriteret valideringsressourcer til denne strækning i

2020. Banedanmark undersøger derfor, hvad det påfører strækningen af risici, og hvilke måder disse risici kan miti-

geres.

Overordnet status:

S-ba e

Arbejdet med at undersøge mulighederne for at afslutte projektet som forudsat i 2021 pågår fortsat, og den over-

ordnede status er på den baggrund stadig rød. Banedanmark vurderer, at det må anses for en kendsgerning, at pro-

jektet først afsluttes i 2022. En endelig plan er endnu ikke aftalt med leverandøren. De store udfordringer lige nu er

at kunne opnå enighed om en revideret plan, der indeholder udviklingen af den tekniske løsning til håndtering af

problematikken omkring glatte skinner, samt, at Banedanmark kræver, at Siemens kontinuerligt arbejder på at hæve

systemets kvalitet ved at foretage jævnlige systemopdateringer med fejlrettelser

–

også til gavn for de allerede

ibrugtagne strækninger. Det er Banedanmarks forhåbning, at det er muligt at indgå aftale med Siemens om en revi-

deret plan i løbet af juli 2019.

8.1 Kritisk vej og fremdrift

Projektets kritiske vej består af ibrugtagningstidspunkterne for de enkelte strækninger, som senest oplyst i Anlægs-

status, hvor den sidste strækning ibrugtages senest i 2021. Da der ikke er nogen tidsmæssig reserve, er alle ibrug-

tagningstidspunkterne kritiske. Det skyldes, at forsinkelser af én strækning i udgangspunktet kan påvirke efterføl-

gende trækninger, herunder den sidste strækning, Carlsberg-Frederikssund/Høje Taastrup (RO4), som skal ibrugta-

ges senest i 2021, jf. planen fra oktober 2016.

Maj 2018

•

DORF

ibrugtagning

•Gennemført

Maj 2019

2. kvt. 2019

2019

2020

2021

•

Ibrugtagning af

•

Ibrugtagning af

•Ibrugtagning

Jægers-

Farum-Ryparken Ringbanen

borg/Klampenb (RO3.1)

(RO6)

org-Svane-

møllen

/Ryparken (RO2)

•Ibrugtagning •Ibrugtagning •Ibrugtagning

Svanemøllen-

Sydhavn-Køge Carlsberg-

Carlsberg/Bavne (RO5)

Frederikssund/H

høj (RO3.2)

øje Taastrup

8.2 Overblik over status for aktuelle strækninger

8.2.1 Jægersborg/Klampenborg-Ryparken/Svanemøllen (RO2)

Strækningen blev planmæssigt sat i drift med det nye signalsystem i uge 21. det udvidede driftsberedskab, som altid

er tilknyttet lige efter ibrugtagning af nye strækninger blev kraftigt nedjusteret allerede i uge 23, da driften den før-

ste uge har været meget tilfredsstillende med kun mindre hændelser.

8.3 Status på glatte skinner (sliding)

Implementeringen af den tekniske løsning på problematikken om glatte skinner indgår i drøftelserne med Siemens

om den reviderede udrulningsplan. Det er Banedanmarks opdrag til Siemens, at løsningen skal være implementeret

inden løvfaldssæsonen 2021.