Transport- og Boligudvalget 2018-19 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 101
Offentligt
2081465_0001.png
NOTAT
Til Folketingets Europaudvalg samt Transport- og Boligudvalget
Dato
J. nr.
27. september 2019
2019-3812
Den danske regerings svar på Kommissionens åbningsskrivelse nr.
2019/2055 om manglende gennemførelse af Kommissionens gen-
nemførelsesforordning (EU) 2016/480 af 1. april 2016 om fælles
regler for sammenkobling af nationale registre om vejtransport-
virksomheder og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1213/2010
om fælles regler for sammenkobling af nationale registre om vej-
transportvirksomheder.
Kommissionen har i brev af 26. juli 2019 sendt åbningsskrivelse nr. 2019/2055
til Danmark vedrørende manglende gennemførelse af Kommissionens gennem-
førelsesforordning (EU) 2016/480 af 1. april 2016 om fælles regler for sam-
menkobling af nationale registre om vejtransportvirksomheder og om ophævel-
se af forordning (EU) nr. 1213/2010 om fælles regler for sammenkobling af
nationale registre om vejtransportvirksomheder.
I åbningsskrivelsen anføres det, at den praktiske sammenkobling og udveksling
af oplysninger mellem medlemsstaterne om transportvirksomheder foregår via
meddelelsessystemet ERRU (det europæiske register over vejtransportvirk-
somheder), der dels består af en central hub og nationalt system, der forvaltes
af medlemsstaterne. De medlemsstater, der allerede er sammenkoblet med
meddelelsessystemet ERRU, herunder Danmark, bør opgradere deres ERRU-
versioner af de nationale systemer inden 30. januar 2019, så systemet opfylder
kravene i forordningens bilag I-VII, jf. forordningens artikel 7. Denne opgrade-
ring bør ske gennem indledende test, jf. forordningens artikel 3, stk. 2.
I åbningsskrivelsen anføres det videre, at Danmark ifølge Kommissionens op-
lysninger ikke har gennemført disse indledende test, og at Danmarks nationale
system derfor ikke er blevet opgraderet til at opfylde kravene i forordningens
bilag I-VII.
Danmark er sammenkoblet med meddelelsessystemet ERRU 1.0, men i forbin-
delse med implementeringen af ERRU 2.0, har en række misforståelser med-
ført, at implementeringen ikke er sket inden for fristen.
Anvendelsen af en såkaldt RSI-funktion, som er en del af opdateringen, blev i
efteråret 2017 udsat til 30. juni 2020, hvilket fra dansk side blev tolket som en
generel udsættelse af fristen for hele ERRU 2.0.
TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 101: Notat om den danske regerings besvarelse af Europa- Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2019/2055 om manglende gennemførelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/480 af 1. april 2016 om fælles regler for sammenkobling af nationale registre om vejtransport-virksomheder og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1213/2010 om fælles regler for sammenkob-ling af nationale registre om vej-transportvirksomheder, fra transportministeren
2081465_0002.png
Danmark blev i forbindelse med en anmodning fa Kommissionen om status på
implementeringen af ERRU 2.0 opmærksom på fejlfortolkningen og har på den
baggrund taget de nødvendige initiativer med henblik på at få foretaget de ind-
ledende test.
De indledende test forventes påbegyndt i december 2019, hvormed det vurde-
res, at de manglende gennemførelser fra dansk side, er opfyldt.
Regeringen har besvaret Kommissionens åbningsskrivelse i overensstemmelse
med det ovenfor anførte.
Side 2/2