TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 10: Lovudkast - Orientering om høring af ændring af byggeloven, fra boligministeren

Transport- og Boligudvalget 2018-19 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 10
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af byggeloven

(Bemyndigelse til fastsættelse af regler om ladestandere samt bygningsautomatiserings- og

kontrolsystemer)

§ 1.

I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016, som ændret ved lov nr. 734 af

8. juni 2018 og i lov nr. 1711 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:

Efter § 4 C indsættes:

»§

4 d.

Boligministeren kan fastsætte regler om, at der i forbindelse med nybyggeri samt ved

bestående bygninger skal etableres ladestandere til elektriske køretøjer eller foretages forberedelse

til etablering af sådanne ladestandere.

Stk. 2.

Reglerne fastsat efter stk. 1 kan regulere følgende kategorier af bestående bygninger:

1) Bygninger, der ikke er beboelsesbygninger, med mere end 20 parkeringspladser.

2) Ombygninger af bygninger med mere end 10 parkeringspladser.

§ 4 e.

Boligministeren kan fastsætte regler om, at der i bestående bygninger skal etableres

bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer til styring af de tekniske systemer i bygningen.

Stk. 2.

Reglerne fastsat efter stk. 1 kan regulere bygninger, der ikke er beboelsesbygninger.«

§ 2.

Som

bilag 1

indsættes EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2018/844 af

30. maj 2018 om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og

direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet.

§ 3.

Loven træder i kraft den 1. januar 2020.

§ 4.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/844 af 30. maj

2018 om ændring af direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om

energieffektivitet

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 10: Lovudkast - Orientering om høring af ændring af byggeloven, fra boligministeren

Bemærkninger til ændringslovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og baggrund

Formålet med ændringen af byggeloven er at implementere en revision af bygningsdirektivet i

dansk lovgivning, jf. Europa-Parlamentets og rådets direktiv 2018/844 af 30. maj 2018 om ændring

af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om

energieffektivitet, Med ændringen af byggeloven indføres der hjemmel til, at der kan fastsættes

nærmere regler om etablering af ladestandere til elektriske køretøjer

eller

forberedelse til etablering

af ladestandere

i forbindelse med bebyggelse samt nærmere regler om installation af

bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer.

Revisionen af bygningsdirektivet indeholder krav om, at der i tilknytning til visse større

bygningstyper skal etableres ladestandere til elektriske køretøjer og/eller ske forberedelse til

etablering af ladestandere til elektriske køretøjer. Disse krav skal gælde for nyopførte bygninger,

men også ved større ombygninger af eksisterende bygninger. Desuden skal der indføres krav om

etablering af et minimum af ladestandere ved eksisterende bygninger, der ikke er

beboelsesbygninger, med mindst 20 parkeringspladser. Ladestanderne skal placeres på grunden

eller i nærheden af grunden og skal have en tilknytning til den pågældende bygning.

Kravet om etablering af ladestandere og/eller forberedelse til ladestandere i forbindelse med

nybyggeri og ved bygninger, der ombygges, skal i henhold til direktivet gælde fra 10. marts 2020.

Kravet til installation af ladestandere i forbindelse med eksisterende bygninger skal i henhold til

direktivet være implementeret i Danmark 10. marts 2020 og skal være gennemført i praksis senest

1. januar 2025.

Bygningsdirektivet indeholder derudover krav om, at medlemsstaterne skal indføre krav til

installation af bygningsautomatiserings- og kontrolsysteme

i alle større bygninger, som ikke er

beboelsesbygninger, herunder også i eksisterende bygninger. Bygningsautomatiserings- og

kontrolsystemer er automatiske styringssystemer af de tekniske systemer i en bygning, der kan

bidrage til at nedbringe energiforbruget i bygningen. De tekniske systemer i bygningen er

eksempelvis varme-, køle- og ventilationsanlæg.

Kravet om installation af bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer i nybyggeri skal i henhold

til direktivet gælde fra den 10. marts 2020. Kravet til installation af bygningsautomatiserings- og

kontrolsystemer i forbindelse med eksisterende byggeri skal være implementeret i Danmark den 10.

marts 2020 og være gennemført i praksis ved udgangen af 2025.

Som led i implementeringen af bygningsdirektivets krav vil der efter vedtagelse af den foreslåede

ændring af byggeloven blive udstedt en ny bekendtgørelse om ladestandere. Kravet om

bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer vil blive udmøntet i bygningsreglementet. De to

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 10: Lovudkast - Orientering om høring af ændring af byggeloven, fra boligministeren

bekendtgørelser vil indeholde de konkrete bestemmelser om henholdsvis etablering af ladestandere

og bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer.

EU-Kommissionen fremhæver, at det for at gøre transportsektoren CO2-neutral, er af afgørende

betydning, at køretøjerne er eldrevne. Et af de vigtigste tiltag for at få forbrugerne til at skifte til

elektriske køreøjer er ifølge EU-kommissionen at skabe let tilgængelig infrastruktur i form af

ladestandere til køretøjer med alternativt brændstof. I den forbindelse spiller parkeringspladser en

central rolle, særligt for promovering af mobilitet for elektriske køretøjer.

Der er i den nuværende EU-lovgivning alene mulighed for at regulere offentligt tilgængelige

ladestandere. For at understøtte markedet for salg og brugen af elektriske køretøjer vil det have

betydning at regulere installation af ladestandere på private parkeringspladser. Private

parkeringspladser er typisk placeret inde i en bygning eller langs bygningen. Ladestanderne skal

placeres på grunden eller i nærheden af grunden og have en tilknytning til den pågældende bygning.

Ved opførelse af nye bygninger og ved større ombygninger af eksisterende bygninger er der gode

muligheder for at installere ladestandere eller forberede en installation til et senere tidspunkt.

I lyset af vedvarende energikilders øgede andel af elproduktionen udleder elektriske køretøjer færre

-emissioner, hvilket desuden medfører bedre luftkvalitet. Elektriske køretøjer er et vigtigt

element i overgangen til ren energi baseret på energieffektivitetsforanstaltninger, alternative

brændstoffer, vedvarende energikilder og innovative forvaltningsløsninger vedrørende

energifleksibilitet. I den forbindelse kan byggelovgivningen anvendes ved at indføre målrettede

krav, der understøtter etableringen af opladningsinfrastruktur i forbindelse med

beboelsesejendommes og erhvervsbygningers parkeringsanlæg.

Hvis infrastrukturen til opsætning af ladestandere er forberedt, vil det mindske udgifterne til den

konkrete opsætning af ladestandere for de enkelte ejere ved opførelse af nye bygninger og ved

større ombygninger af bestående bygninger og samtidig sikre, at brugere af elektriske køretøjer

nemt kan få adgang til ladestandere eller nemt kan opsætte en ladestander. Fastsættelse af krav til

elektromobilitet på EU-plan, for så vidt angår forberedelse til opsætning af ladestandere, er en

effektiv metode til fremme af elektriske køretøjer inden for den nærmeste fremtid.

For så vidt angår bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer fremhæver EU-Kommissionen, at

installationen af disse systemer vil medføre betydelige energibesparelser. Derudover vil systemerne

forbedre den automatiske styring af indeklimaet, hvilket vil have en positiv betydning for brugerne

af den konkrete bygning.

Installation af bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer og den medfølgende overvågning af

systemet og dets drift er et omkostningseffektivt system, der kan medføre betydelige

energibesparelser for både forbrugere og virksomheder. Installation af et sådant automatiseret

system er ifølge EU-kommissionen et omkostningseffektivt alternativ til andre typer af

systemeftersyn i større erhvervsbygninger, som muliggør en tilbagebetalingsperiode på under tre år,

da systemet sikrer, at man som bruger kan reagere og agere på uhensigtsmæssig drift af de tekniske

anlæg. På den måde kan den elektroniske overvågning af bygningsautomatiserings- og

kontrolsystemet sikre energibesparelser over tid.

2. Lovforslagets hovedpunkter

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 10: Lovudkast - Orientering om høring af ændring af byggeloven, fra boligministeren

2.1 Ladestandere

–

krav om etablering eller forberedelse til etablering

2.1.1 Gældende ret

Der er på nuværende tidspunkt ikke hjemmel i byggeloven til, at der kan fastsættes regler om

ladestandere til elektriske køretøjer i eksisterende bygninger.

2.1.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser

Udgangspunktet i byggeloven er, at den alene finder anvendelse på eksisterende bebyggelse, når de

enkelte bestemmelser indeholder udtrykkelig hjemmel herfor. Det er derfor Transport- og

Boligministeriets vurdering, at det for at kunne implementere bygningsdirektivets krav om

opsætning af ladestandere til elektriske køretøjer i forbindelse med eksisterende bygninger, er

nødvendigt at ændre byggeloven ved at indføre en sådan hjemmelsbestemmelse.

Kravet om opsætning af ladestandere til elektriske køretøjer i nybyggeri samt forberedelse hertil

skal i henhold til bygningsdirektivet gælde fra den 10. marts 2020. Kravet til installation af

ladestandere i forbindelse med eksisterende bygninger skal ligeledes være implementeret i Danmark

den 10. marts 2020 og være gennemført i praksis i 2025.

Udmøntningen af de foreslåede hjemmelsbestemmelser og den reelle implementering vil ske

efterfølgende ved udstedelse af bekendtgørelser indeholdende de tekniske og konkrete krav om

selve installationen af ladestandere og forberedelsen herfor.

Bekendtgørelserne vil indeholde bestemmelser om, at der i tilknytning til visse større bygningstyper

skal etableres ladestandere til elektriske køretøjer og/eller ske forberedelse til etablering af

ladestandere til elektriske køretøjer. Disse krav skal gælde for nyopførte bygninger, men også ved

større ombygninger af eksisterende bygninger. Desuden vil bekendtgørelserne indeholde krav om

etablering af et minimum af ladestandere ved eksisterende bygninger, der ikke er

beboelsesbygninger, med mindst 20 parkeringspladser. Ladestanderne skal placeres på grunden

eller i nærheden af grunden og skal have en tilknytning til den pågældende bygning

2.2 Bygningsautomaserings- og kontrolsystemer

2.2.1 Gældende ret

Der er på nuværende tidspunkt ikke hjemmel i byggeloven til, at der kan fastsættes regler om

bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer i forbindelse med eksisterende bygninger.

Lov om infrastruktur for alternative drivmidler giver mulighed for at sætte krav til offentligt

tilgængelige ladestandere. De to lovgivninger supplerer derfor hinanden.

2.2.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser

Udgangspunktet i byggeloven er, at den alene finder anvendelse på eksisterende bebyggelse, når de

enkelte bestemmelser indeholder udtrykkelig hjemmel herfor. Det er derfor Transport- og

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 10: Lovudkast - Orientering om høring af ændring af byggeloven, fra boligministeren

Boligministeriets vurdering, at for at kunne implementere bygningsdirektivet, er det nødvendigt at

ændre byggeloven ved at indføre en sådan hjemmelsbestemmelse.

Kravet om installation af bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer i nybyggeri skal i henhold

til direktivet gælde fra 2020. Kravet til installation af bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer

i eksisterende bygninger skal ligeledes være implementeret i Danmark den 10. marts 2020 og være

gennemført i praksis i 2025.

Udmøntningen af de foreslåede hjemmelsbestemmelser og den reelle implementering vil ske

efterfølgende ved udstedelse af bekendtgørelse indeholdende de tekniske og konkrete krav om selve

installationen af bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer.

Bekendtgørelsen vil indeholde bestemmelser med krav om installation af bygningsautomatiserings-

og kontrolsystemer i alle større bygninger, som ikke er beboelsesbygninger, herunder også i

eksisterende bygninger. Bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer er automatiske

styringssystemer af de tekniske systemer i en bygning, der kan bidrage til at nedbringe

energiforbruget i bygningen. De tekniske systemer i bygningen er eksempelvis varme-, køle- og

ventilationsanlæg.

3. De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Den foreslåede indførelse af hjemmel i byggeloven til at stille krav om ladestandere til elektriske

køretøjer vurderes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner, hvor

disse ejer eller opfører bygninger, der omfattes af kravet, da der alene er tale om en

bemyndigelsesbestemmelse. Selve udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelsen vil ske ved

efterfølgende udstedelse af bekendtgørelse. Det vil derfor være i forbindelse med udmøntningen, at

de økonomiske konsekvenser vil blive vurderet.

Den foreslåede indførelse af hjemmel til at stille krav om bygningsautomatiserings- og

kontrolsystemer vurderes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for stat, regioner og

kommuner, da det vurderes totaløkonomisk omkostningseffektivt at etablere

bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer for den type bygninger, der omfattes af kravet i

bygningsdirektivet. Det vurderes, at kravet allerede opfyldes i langt de fleste større nybyggerier. For

eksisterende bygninger kan kravet om etablering af bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer

fraviges, hvis det ikke er omkostningseffektivt i den konkrete bygning. På den baggrund vurderes

kravet ikke at medføre øgede omkostninger.

Forslaget vurderes ikke at have implementeringskonsekvenser for stat, regioner eller kommuner.

4. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Den foreslåede indførsel af hjemmel til at stille krav om ladestandere til elektriske køretøjer

vurderes ikke at medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser, da der alene er tale om en

bemyndigelsesbestemmelse. Selve udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelsen vil ske ved

efterfølgende udstedelse af bekendtgørelse. Det vil derfor være i forbindelse med udmøntningen, at

de økonomiske konsekvenser vil blive vurderet.

Den foreslåede indførsel af hjemmel til at stille krav om bygningsautomatiserings- og

kontrolsystemer vurderes ikke at medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser, da det vurderes

totaløkonomisk omkostningseffektivt at etablere bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer for

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 10: Lovudkast - Orientering om høring af ændring af byggeloven, fra boligministeren

den type bygninger, der omfattes af kravet i bygningsdirektivet. Det vurderes, at kravet allerede

opfyldes i langt de fleste større nybyggerier. For eksisterende bygninger kan kravet om etablering af

bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer fraviges, hvis installationen heraf ikke vil være

omkostningseffektivt i den konkrete bygning. På den baggrund vurderes kravet ikke at medføre

øgede omkostninger for virksomhederne.

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet. Principperne for agil

erhvervsrettet regulering vurderes ikke at være relevante for lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Den foreslåede indførsel af hjemmel til at fastsætte regler om etablering af ladestandere vurderes

ikke at medføre nogen miljø- og klimamæssige konsekvenser, da der alene er tale om en

bemyndigelsesbestemmelse. Udmøntningen af kravet i efterfølgende bekendtgørelse vurderes at

have positive miljø- og klimamæssige konsekvenser, da etablering af ladestandere vil gøre det

nemmere og mere tilgængeligt at kunne oplade elektriske køretøjer samtidig med, at den forøgede

tilgængelighed af disse ladestandere kan skabe større incitament til at anskaffe og anvende

elektriske køretøjer.

7. Forholdet til EU-retten

Den foreslåede indførsel af hjemmel til at indføre krav om etablering af ladestandere til elektriske

køretøjer i bebyggelse samt bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer har til formål at

implementere direktiv 2018/844 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2010/31/EU om

bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet.

Implementeringen gennemføres ved at indsætte en bemyndigelse i byggeloven til, at

boligministeren kan fastsætte nærmere regler om krav om ladestandere til elektriske køretøjer samt

bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer. De nærmere regler vil efterfølgende skulle skrives

ind i de relevante bekendtgørelser på området, hvorfor den endelige implementering sker i

forbindelse med udstedelse af de pågældende bekendtgørelser.

Udmøntningen i bekendtgørelse vil medføre, at der i tilknytning til visse større bygningstyper skal

etableres ladestandere til elektriske køretøjer og/eller ske forberedelse til etablering af ladestandere

til elektriske køretøjer. Disse krav skal gælde for nyopførte bygninger, men også ved større

ombygninger af eksisterende bygninger. Desuden skal der indføres krav om etablering af et

minimum af ladestandere ved eksisterende bygninger, der ikke er beboelsesbygninger, med mindst

20 parkeringspladser. Ladestanderne skal placeres på grunden eller i nærheden af grunden og skal

have en tilknytning til den pågældende bygning.

Derudover indføres krav til installation af bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer i alle større

bygninger, som ikke er beboelsesbygninger, herunder også i eksisterende bygninger.

Bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer er automatiske styringssystemer af de tekniske

systemer i en bygning, der kan bidrage til at nedbringe energiforbruget i bygningen. De tekniske

systemer i bygningen er eksempelvis varme-, køle- og ventilationsanlæg.

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 10: Lovudkast - Orientering om høring af ændring af byggeloven, fra boligministeren

En minimumsimplementering af direktivet vil medføre, at der for

nyopførte erhvervsbygninger og

bygninger, der ikke er beboelsesbygninger, som gennemgår en større ombygning, og som har mere

end 10 parkeringspladser, skal etableres én ladestander, samt at der for hver femte p-plads skal

etableres kabelforberedelse. I beboelsesbygninger skal der forberedes til installation af ladestandere

på alle parkeringspladser, hvis der er mere end 10 parkeringspladser i nye bygninger samt

bygninger, der gennemgår en større ombygning.

Etablering af bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer skal ske i store bygninger til erhverv,

hvis det er teknisk og økonomisk muligt. Det vurderes, at kravet allerede opfyldes i langt de fleste

store byggerier, da det vurderes totaløkonomisk omkostningseffektivt at etablere

bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer for den type bygninger, der omfattes af det nye

direktivkrav.

Frist for implementering er den 10. marts 2020. Udarbejdelse af bekendtgørelsen vedrørende

landestandere og ændring af bygningsreglementet forventes iværksat umiddelbart efter lovens

ikrafttræden den 1. januar 2020.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. juli 2019 til den 23. august 2019 været sendt i

offentlig høring på høringsportalen.dk. ligesom, at udkastet har været i høring hos følgende

myndigheder og organisationer mv.:

Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danske Arkitektvirksomheder, DI Byg, Foreningen af Rådgivende

Ingeniører, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landsbyggefonden,

Statsforvaltningen, Tekniq Installatørernes, Organisation, Aalborg Universitet, Banedanmark,

Bygherreforeningen, Danske Kloakmestre, Finanstilsynet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,

Miljøstyrelsen, SKAT, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Altinex Oil

Denmark A/S, Andelsboligforeningernes Fælles Repræsentation, Ankenævnet på Energiområdet,

Arbejdsgiverne, Astma-Allergi Danmark, BAT-Kartellet, Bips-Byggeri, Informationsteknologi,

Produktivitet og Samarbejde, Boligselskabernes Landsforening, BOSAM

–

Boligforeningernes

Sammenslutning i Danmark, Brancheforeningen Danske Byggecentre, Brancheforeningen for

Bygningssagkyndige og Energikonsulenter, Brancheforeningen for Storkøkkenudstyr (BFS),

Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning, Byggeriets Evaluerings Center,

Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse , Byggesocietet,

Bygningsfredningsforeningen (BYFO), Center for Indeklima og Sundhed i Boliger, Dabyfo

–

Forum for Danske Bygningsmyndigheder, DANAK, Dancert

–

Teknologisk Institut, Danmark

Tekniske Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg, Danmarks Lejerforening, Danmarks Tekniske

Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, Dansk Center

for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Forening for

Automatforplejning (DAFA), Dansk Gasteknisk Center, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk

Miljøteknologi, Dansk Solvarme Forening, Dansk Standard, Dansk Varme Service, DVS, Dansk

Ventilation, Danske Advokater, Danske Beredskaber, Danske Handicaporganisationer, Danske

Regioner, Danske Udlejere, DANVA, Datatilsynet, Debra - Energibranchen, Den Danske

Landinspektørforening, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Det Økologiske Råd, DI

Digital, DI Energibranchen, DI Fødevarer, DI Handel, DI Videnrådgiverne, DONG Energy, E. On

Denmark A/S, Ejendomsforeningen Danmark, Energi- og Olieforum, Energiforum Danmark,

Energiservice A/S, Energitjenesten, Erhvervslejernes Landsorganisation, ETA Danmark A/S,

Eurofins, FABA, FEHA, Finans Danmark, Forbrugerrådet TÆNK, Forbundet Arkitekter og

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 10: Lovudkast - Orientering om høring af ændring af byggeloven, fra boligministeren

Designere, Forbundet Træ- Industri-Byg i Danmark (3F), FORCE Technology, Foreningen af

Danske Kraftvarmemærker, Foreningen af Slutbrugere af Energi, Forsikring og Pension,

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, FSR Danske Revisorer, Glasindustrien, God Adgang,

Grundfos, HE-sekretariatet, HMN Naturgas, Hofor, Horesta, Hovedstadens Beredskab,

Håndværksrådet, Ingeniørforeningen Danmark, Konstruktørforeningen, KTC

–

Kommunalteknisk

Chefforening, Københavns Erhvervsakademi, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for

Bygnings og Landskabskultur, Lejernes Landsorganisation, LO, Maskinmestrenes Foreningen,

Molio

–

Byggeriets Videncenter, NGF Nature Energy, Parcelhusejernes Landsforening, Plan

Energi,Plastindustrien, Praktiserende Landinspektørers Forening, Realdania, Rørforeningen, SBS

Byfornyelsesselskabet, Seges, SikkerhedsBranchen, Skorstensfejerlauget, Statens

Byggeforskningsinstitut, Statikeranerkendelsesudvalget, Statsforvaltningen Hovedstaden,

Statsforvaltningen Midtjylland, Statsforvaltningen Nordjylland, Statsforvaltningen Sjælland,

Statsforvaltningen Syddanmark, Stålcentrum, SYD Energi, Syddansk Universitet, Teknologisk

Institut, Træinformation, Uafhængige Bygningssagkyndige og Energikonsulenter,

Varmepumpefabrikantforeningen, VELTEK, Vindmølleindustrien, Vinduesindustrien, Aarhus

Universitet, Arbejdstilsynet, Beredskabsstyrelsen, Bygningsstyrelsen, Domstolsstyrelsen,

Energiklagenævnet, Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet, Erhvervsstyrelsen,

Fødevarestyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Ligestillingsafdelingen, Miljø- og

Fødevareklagenævnet, Naturstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen, Styrelsen for

Institutioner og Uddannelsesstøtte, Sundhedsstyrelsen.

9. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindre

udgifter (hvis ja, angiv

omfang)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Ingen

Forslag om hjemmel til at stille

krav om ladestandere til elektriske

køretøjer vurderes ikke at medføre

økonomiske konsekvenser for stat,

regioner og kommuner, hvor disse

ejer eller opfører bygninger, der

omfattes af kravet om

ladestandere, da der er tale om en

bemyndigelsesbestemmelse. som

ikke i sig selv medfører

økonomiske konsekvenser

Selve udmøntningen af

bemyndigelsesbestemmelsen vil

ske ved efterfølgende udstedelse

af bekendtgørelse. Det vil derfor

være i forbindelse hermed, at de

økonomiske konsekvenser vil

blive vurderet.

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 10: Lovudkast - Orientering om høring af ændring af byggeloven, fra boligministeren

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Forslag om hjemmel til at stille

krav om ladestandere til elektriske

køretøjer vurderes ikke at medføre

erhvervsøkonomiske

konsekvenser, da der er tale om en

bemyndigelsesbestemmelse, som

ikke i sig selv medfører

økonomiske konsekvenser.

Selve udmøntningen af

bemyndigelsesbestemmelsen vil

ske ved efterfølgende udstedelse

af bekendtgørelse. Det vil derfor

være i forbindelse hermed, at de

økonomiske konsekvenser vil

blive vurderet.

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Etablering af ladestandere

forventes at skabe større

incitament til anskaffelse og

anvendelse af elektriske

køretøjer.

Ved den foreslåede

lovændring er der tale om en

bemyndigelsesbestemmelse,

som ikke i sig selv medfører

økonomiske konsekvenser.

Selve udmøntningen af

bemyndigelsesbestemmelsen

vil ske ved efterfølgende

udstedelse af bekendtgørelse.

Det vil derfor være i

forbindelse hermed, at de

økonomiske konsekvenser vil

blive vurderet.

Ingen

Forholdet til EU-retten

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 10: Lovudkast - Orientering om høring af ændring af byggeloven, fra boligministeren

[Er i strid med de fem

principper for implementering

af erhvervsrettet EU-

regulering]/[Går videre end

minimumskrav i EU-

regulering] (sæt X)

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Hverken ladestandere til elektriske køretøjer eller bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer

bliver på nuværende tidspunkt reguleret i byggeloven.

Den foreslåede

§ 4 d, stk. 1,

giver ministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, at der i

forbindelse med nybyggeri samt bestående bygninger skal etableres ladestandere til elektriske

køretøjer eller foretages forberedelse til etablering af ladestandere.

Ved nybyggeri forstås en bygning, der opføres på ny mens der ved en bestående bygning forstås en

eksisterende bygning.

Ved ladestandere forstås en teknisk installation, der kan oplade elektriske køretøjer. Revisionen af

bygningsdirektivet henviser til de tekniske krav i Europaparlamentets og rådets direktiv

2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer, som

kræver, at ladestanderne forsynes med stikkontakter eller Type 2-stikforbindelser til køretøjer som

beskrevet i standarden EN 62196-2.

Derudover kan der henvises til definitionerne i bekendtgørelse om krav til tekniske specifikationer

m.v. for offentligt tilgængelig infrastruktur for alternative drivmidler og motorkøretøjsmanualer.

Ved elektriske køretøjer forstås køretøjer, hvis drivmiddel er elektricitet. Det vil typisk være

elektriske biler eller andre lignende køretøjer med batteri eller plug-in-hybridbiler, der både har

batteri, elmotor og benzinmotor.

I den foreslåede

§ 4 d, stk. 2,

fastsættes det, hvilke bygninger, der er omfattet af den foreslåede

bemyndigelsesbestemmelse i stk. 1. Bemyndigelsen til at fastsætte krav om etablering af disse

ladestandere gælder for bygninger, der ikke er beboelsesbygninger, med mere end 20

parkeringspladser samt for ombygninger af eksisterende bygninger med mere end 10

parkeringspladser. Dette omfatter eksempelvis også større ombygninger af boligejendomme,

såfremt der er mere end 10 parkeringspladser.

Som beboelsesbygninger forstås bygninger, som anvendes til beboelse. Bygninger, der ikke er

beboelsesbygninger, omfatter alle andre typer af bygninger. Beboelsesbygninger i denne forbindelse

kan som udgangspunkt være alle typer af bygninger, der anvendes til beboelse, når der i tilknytning

til bygningen er det antal parkeringspladser, der udløser kravet. I forbindelse med etablering af

TRU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 10: Lovudkast - Orientering om høring af ændring af byggeloven, fra boligministeren

forberedelse til ladestandere til elektriske køretøjer vil beboelsesbygninger i praksis være

etageboliger.

Den foreslåede

§ 4 e, stk. 1,

giver ministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, at der i

bestående bygninger kan etableres bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer til styring af de

tekniske systemer i bygningen.

Etablering af bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer skal ske i større bestående

erhvervsbygninger, hvis installationen af systemerne vil være teknisk og økonomisk muligt. Kravet

om etablering af bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer gælder alene, når det er teknisk og

økonomisk muligt. Det betyder, at etableringen af det konkrete bygningsautomatiserings- og

kontrolsystem skal føre til lavere totalomkostninger for bygningen. Hvis dette ikke er tilfældet, er

man undtaget kravet. De tekniske systemer i bygningen er eksempelvis varme-, køle- og

ventilationsanlæg.

I den foreslåede § 4 e, stk. 2, fastsættes det, hvilke bygninger, der er omfattet af den foreslåede

bemyndigelsesbestemmelse i stk. 1. Bemyndigelsen til at fastsætte krav om installation af

bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer omfatter bygninger, der ikke er beboelsesbygninger.

De bygninger, der her er tale om, er større bygninger. Det kan f.eks. være kontorbygninger,

hospitaler, museer, storcentre og andre større bygninger, der ikke anvendes til beboelse. Kravet i

bygningsdirektivet er begrænset til bygninger med varme- og ventilationsanlæg med en samlet

nominel nytteeffekt på over 290 kW, hvilket typisk vil være bygninger på over 5.000 m².

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2020.

Bilag

Bilag 1.

»EUROPA-PARLAMENTETS

OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2018/844 af 30. maj

2018 om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv

2012/27/EU om energieffektivitet.

Bilag 2. Lovforslaget sammenholdt med gældende lov