Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 96
Offentligt
2078655_0001.png
Finanslov 2020
ÆLDRE SAGENS FORSLAG
1
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 96: Henvendelse af 23/9-19 fra Ældre Sagen om forslag til Finanslov 2020
2078655_0002.png
FORSLAG
Genopret ældreplejen - genfind værdigheden
De seneste 10 år er antallet af borgere over 80 år vokset. Derfor er der også kommet flere
svækkede ældre med behov for hjælp. Desværre er ressourcerne til behandling, pleje og
omsorg ikke fulgt med behovet. Det har bl.a. medvirket til, at der i dag er 73.000 svæk-
kede ældre, som trods behov ikke modtager hjælp i det daglige. Samtidig er det blevet
meget svært at få en plejebolig, også selvom man er stærkt svækket, fordi antallet af
plejeboliger ikke er steget.
På sundhedsområdet har den årlige vækst i udgifterne siden 2010 været på under 1 %
om året, og det er langt fra tilstrækkeligt til at følge med både det stigende antal svæk-
kede og syge og med udviklingen af nye og bedre behandlingsmuligheder. Det har ramt
ældre medicinske patienter, som ikke er blevet prioriteret i tilstrækkelig grad.
Uværdigt fald i ældreplejen
Behandling, pleje og omsorg til svækkede ældre er nået ned på et niveau, der mange
steder ikke er værdigt. Det er utilstrækkeligt i et velfærdssamfund som det danske, hvor
økonomien er robust, blandt andet fordi mange friske seniorer bliver længere på ar-
bejdsmarkedet. Situationen bekymrer også befolkningen. Flere undersøgelser viser, at
danskerne ikke har tillid til, at velfærdssamfundet vil tage sig ordentligt af dem, hvis de
som gamle bliver afhængige af hjælp.
Der kommer stadig flere 80+ årige
De kommende år tager væksten i antallet af 80+ årige for alvor til. Frem mod 2030 stiger
antallet af 80+ årige med 161.000 personer – eller med 61 %. Dermed kommer der også
flere svækkede ældre med behov for behandling, pleje og omsorg.
Regeringen har lagt op til, at velfærden skal have et løft, og i økonomiaftalerne for 2020
er der afsat midler, så velfærden kan følge med den demografiske udvikling. Dette er et
første og vigtigt skridt for at få rettet op på den alvorlige situation. Men dette alene er
ikke nok.
Brug for handling nu
Ældre Sagen opfordrer derfor regeringen og de øvrige partier til at sætte
genopretning
og fremtidssikring af behandling, pleje og omsorg til svækkede ældre
på dagsorde-
nen i forbindelse med Finansloven 2020. Her er vores bud på seks konkrete initiativer,
der kan bidrage til dette på den korte bane.
På den lidt længere bane er der brug for, at man fortsætter med at sikre, at midlerne føl-
ger med befolkningsudviklingen, ligesom det må sikres, at de rent faktisk går til at sikre
en tryg og værdig behandling, pleje og omsorg til ældre. Endelig er der efter mange års
store besparelser behov for en total nytænkning af alle dele af ældreplejen – en New Deal.
Der bør igangsættes et arbejde med dette, som omfatter alle parter på ældreområdet.
God læselyst!
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 96: Henvendelse af 23/9-19 fra Ældre Sagen om forslag til Finanslov 2020
2078655_0003.png
Ældre Sagens forslag
Igangsæt initiativer, der skal styrke uddannelse og fastholdelse
af medarbejdere på ældreområdet
Der må startes en ambitiøs, virksom og koordineret indsats for at styrke tilgangen til SOSU-ud-
dannelserne og fastholde medarbejdere på området, så der er tilstrækkelige og kompetente
hænder til at udføre arbejdet både på kort og længere sigt.
Se side 4-5.
Forpligt kommunerne til at inkludere social omsorg i hjemmehjælpen
Kommunerne skal forpligtes til at sikre social omsorg for særligt udsatte, svækkede ældre, da
den har afgørende betydning for trivslen. Mange steder er social omsorg så godt som ikke-ek-
sisterende, til trods for at kommunerne har fået tilført puljemidler blandt andet til dette formål
de senere år. Efter at pengene er overgået til bloktilskuddet, tyder det på, at den sociale omsorg
atter nedprioriteres mange steder.
Se side 6-7.
Igangsæt en plan for opførelse af 25.000 plejeboliger til de svageste ældre
Det skal sikres, at der er plejeboliger til ældre med behov. Det er blevet alt for svært at få en
plejebolig, og med den store vækst i antallet af 80+ årige de kommende år, er der akut behov for
at få bygget nye plejeboliger. Ældre Sagen skønner, at der frem mod 2030 bliver behov for ca.
25.000 nye plejeboliger.
Se side 8-9.
Iværksæt en national handlingsplan for pårørende
Den store opgave med at sikre værdig pleje og omsorg til svækkede ældre kan ikke løses uden
den indsats, pårørende yder. Det kan være en stor belastning at være pårørende, og mange op-
lever belastningssymptomer eller bliver selv syge. For at pårørende kan være der for dem, de er
tæt på, og samtidig selv kan fungere, er der behov for, at der gøres en samlet national indsats for
at skabe bedre vilkår for pårørende.
Se side 10-11.
Stop overbelægning og ulighed – sæt fokus på den ældre medicinske patient
På sundhedsområdet er der særligt behov for at forbedre forholdene for den svækkede ældre
med flere sygdomme og mange kontakter til sundhedsvæsenet. Med handlingsplanen for den
ældre medicinske patient, der udløber i år, er man desværre langt fra i mål. Der er fortsat over-
belægning, mangel på sammenhæng og store kvalitetsforskelle i behandlingen afhængigt af,
hvor i landet man bor. Der er derfor brug for en ny national handlingsplan for den ældre medi-
cinske patient med ambitiøse mål, der følges tæt, og som viderefører og udbygger de tiltag, der
er iværksat ved de tidligere handlingsplaner.
Se side 12-13.
Sørg for, at demenshandlingsplanen kan fortsætte
Også det stadigt stigende antal mennesker med demens har brug for en særlig indsats, og der bør
afsættes midler til at fortsætte den igangværende handlingsplan i 2020 og de efterfølgende år for
at kunne nå de vigtige og ambitiøse mål, som folketinget satte i 2016.
Se side 14-15.
3
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 96: Henvendelse af 23/9-19 fra Ældre Sagen om forslag til Finanslov 2020
2078655_0004.png
FORSLAG
Igangsæt initiativer der skal styrke
uddannelse og fastholdelse af
medarbejdere på ældreområdet
Der er massivt behov for at uddanne flere social- og sundhedsassistenter/-hjælpere. Der er allere-
de i dag mangel på disse faggrupper i størstedelen af landet (75 % af kommunerne har i dag pro-
blemer med rekruttering), og manglen vil tiltage betydeligt i de kommende år dels på grund af den
kraftige vækst i antallet af 80+ årige og dels på grund af et højt aldersgennemsnit blandt nuværen-
de ansatte. I de kommende år op mod midten af 2020’erne skønnes der at komme til at mangle ca.
40.000 uddannede social- og sundhedshjælpere og –assistenter.
Der er det seneste år kommet flere forslag til initiativer på området. Bl.a. blev der afsat midler på
finansloven for 2019 til at få flere til at søge ind på sosu-uddannelserne og fastholde dem, der er på
uddannelserne, og i forbindelse økonomiaftalerne for 2020 er det besluttet at nedsætte en task for-
ce. Ældre Sagen kan se mange gode aspekter i disse forslag. De er dog langt fra tilstrækkelige.
Forslag
Ældre Sagen foreslår på den baggrund, at man afsætter midler til initiativer inden for
følgende fem områder for at fremme rekrutteringen til ældreområdet:
1. Et væsentligt løft i antallet af uddannelsespladser inden for sosu-områderne
2. Flere skal søge ind på uddannelserne, herunder flere voksne og seniorer
3. Mindskning af frafald på uddannelserne
4. En styrkelse af arbejdsmiljøet inden for ældreområdet samt ordentlige
normeringsforhold, der kan sikre, at personale bliver længere, og sygefraværet mindskes
5. Flere ansatte på ældreområdet skal gå op i tid
Ældre Sagens skønner, at initiativerne til sikring af medarbejderbehovet fremadrettet
på ældreområdet kan gennemføres inden for en økonomisk ramme på 1 mia. kr. over de
kommende to år.
Uddybning
Stik mod behovet er der i de seneste år sket et fald i antallet af nye elever på sosu-uddannelserne.
Elevoptaget er således faldet med 40 % siden 2014.
80+ årige modtager over halvdelen af al hjemmehjælp i Danmark, og aldersgennemsnittet for
indflyttere på plejehjem er over 80 år. Væksten blandt de 80+ årige vil på den baggrund skabe et
4
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 96: Henvendelse af 23/9-19 fra Ældre Sagen om forslag til Finanslov 2020
2078655_0005.png
forøget behov for personale. Dette sker samtidig med, at gennemsnitsalderen blandt sosu-perso-
nalet er blandt de højeste på arbejdsmarkedet. 26 % af de ansatte er over 55 år.
Ældreområdet bliver således ramt af en samtidig vækst i behov og en arbejdskraft, som i stort om-
fang vil forlade området i de kommende år. Når der tillægges et stadigt vigende optag til sosu-ud-
dannelserne, står vi over for en massiv mangel på personale på ældreområdet. Det kan få betyde-
lige negative konsekvenser for de svækkede ældre, som fremover vil have behov for hjemmehjælp
eller en plejehjemsplads.
Ældre Sagen foreslår, at der især rettes indsatser mod at få flere voksne/seniorer til at søge ind på
uddannelserne. Det vil kræve, at der ses på aflønningen under hele uddannelsen, som i dag er en
kombineret ordning med elevløn og SU. Hvis flere voksne skal motiveres til uddannelsen, kan det
kræve, at der udbetales elevløn under den fulde uddannelse.
Styrkede normeringer og arbejdsmiljø kombineret med fleksible tilbagetrækningsordninger kan
ligeledes fordre øgede udgifter. Dette gør sig også gældende med hensyn til forslaget om at få flere
til at gå op i tid.
Fakta
Ifølge FOA er der behov for at uddanne ca. 10.000 sosu’er hvert år i de kommende år.
Selv med en nedgang i frafaldet på uddannelserne vil det kræve, at der oprettes ca.
2.500 ekstra uddannelsespladser årligt.
5
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 96: Henvendelse af 23/9-19 fra Ældre Sagen om forslag til Finanslov 2020
2078655_0006.png
FORSLAG
Forpligt kommunerne til at inkludere
social omsorg i hjemmehjælpen
Social omsorg har stor betydning for trivslen hos de svageste ældre. Alligevel er der ingen krav til
den kommunale hjemmepleje om at varetage denne del for ældre svage borgere.
Social omsorg handler om at give de svagest stillede hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbe-
boere mulighed for at komme ud i den friske luft, komme ud for egen dør og have mulighed for at
være en del af det lokalsamfund, de bor i. Eller måske drikke en kop kaffe med hjælperen. Social
omsorg kan give ellers isolerede ældre mulighed for stadig at kunne opleve sig som del af det om-
kringliggende samfund. Det kan være med til at modvirke depression, ensomhed og andre følgeli-
delser af at have mistet netværk og egen mulighed for at komme ud af sit hjem.
Formålet med de puljemidler, der er tilført kommunerne til ældreområdet de senere år, har bl.a.
været at løfte den sociale omsorg for de svageste ældre. Efter pengene er overgået til bloktilskud-
det, tyder det på, at den sociale omsorg atter nedprioriteres mange steder. Derfor mener Ældre
Sagen, at kommunerne skal forpligtes til at sikre et vist niveau af social omsorg for særligt udsatte
svage ældre.
Forslag
Social omsorg skrives ind som del af § 83 i serviceloven, hvilket vil forpligtige
alle kommuner til at yde hjælp til særligt udsatte hjemmehjælpsmodtagere samt
plejehjemsbeboere.
Forslaget er udgiftsneutralt, da puljer til klippekort på i alt ca. 550 mio. kr. er givet til
kommunerne i forbindelse med tidligere finanslove.
Uddybning
Psykisk og social sårbarhed og ensomhed kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser for
den enkelte og kan derfor medføre stigende sundhedsudgifter, fx øget behov for lægebesøg, hospi-
talsindlæggelser og hjemmehjælp. Både for den enkelte og for samfundet kan dårlig mental sund-
hed således have store omkostninger. Det konkluderede Sundhedsstyrelsen allerede i 2017. Dertil
kommer, at gruppen af mennesker med demens vil vokse betydeligt i de kommende år.
Kommunerne har i dag efter servicelovens § 83 pligt til at tilbyde 1) personlig hjælp og pleje, 2)
hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og 3) madservice. De er altså alene
forpligtede til at yde personlig, fysisk pleje og praktisk hjælp– men derimod ikke til at yde social
omsorg. De puljemidler, der er tilført kommunerne til ældreområdet de senere år (ældremilliard,
6
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 96: Henvendelse af 23/9-19 fra Ældre Sagen om forslag til Finanslov 2020
2078655_0007.png
værdighedsmilliard samt klippekort både til hjemmehjælp og til plejehjem), har forsøgt at tage
højde for dette ved netop at blive brugt til social omsorg for særligt sårbare hjemmehjælpsmodta-
gere og plejehjemsbeboere. Efter puljeperioderne udløber, og pengene hertil i stedet indgår som
en del af det kommunale bloktilskud, er kommunerne ikke længere forpligtede til at fastholde
hjælpen til social omsorg. Ifølge en rundspørge i kommunerne har 16 % helt eller delvist afskaffet
klippekortsordningerne, efter de er overgået til bloktilskud. I forbindelse med budgetlægningen
for 2020 påtænker en række andre kommuner ligeledes helt at fjerne eller spare på klippekortsord-
ningerne.
Derfor er der behov for at skrive forpligtelsen ind i serviceloven, så indsatsen for den sociale om-
sorg bliver permanent. Det vil give kommunerne en forpligtelse til at arbejde aktivt og systematisk
med at modvirke konsekvenser af ensomhed, depression mv. Arbejdet med social omsorg vil lige-
ledes kunne understøtte, at kommunernes værdighedspolitikker føres ud i livet. Værdighed er nu
lovfæstet som grundlag for ældreplejen i Danmark, og begrebet dækker langt bredere end ”blot”
personlig pleje og praktisk hjælp – bl.a. livskvalitet og selvbestemmelse.
Social omsorg kan fx bestå i at hjælpe den ældre borger med at komme ud i frisk luft, samtale over
en kop kaffe, eller kommunen kan tilbyde muligheder for, at man kan mødes med andre og indgå i
lokale fællesskaber, fx i samarbejde med det lokale foreningsliv.
Hvis forslaget gennemføres, vil det være finanspolitisk udgiftsneutralt, da kommunerne over to
gange i 2015 og 2017 har fået tilført hhv. 150 mio. kr. (i 2015-niveau) og 380 mio. kr. (i 2017-niveau)
til klippekortsordninger, som modsvarer ovenstående tiltag.
Forslaget vil sikre, at alle kommuner skal tilbyde hjælp og støtte til social omsorg, som beskrevet i
klippekortsaftalerne for hhv. 2015 og 2017. Det vil give hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbe-
boere ret til at definere brugen af den tid, som afsættes til social omsorg.
Fakta
50.000
danskere
over 65 år
er ramt
af svær ensomhed
Langvarig ensomhed
er et alvorligt
sundhedsmæssigt
problem
der koster samfundet
Ensomhed
OVER 8 MIA.
kroner om året
ØGER
RISIKOEN
for bl.a. forhøjet
blodtryk, demens og
depression
7
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 96: Henvendelse af 23/9-19 fra Ældre Sagen om forslag til Finanslov 2020
2078655_0008.png
FORSLAG
Igangsæt en plan for opførelse af
25.000 plejeboliger
til de svageste ældre
Der er akut behov for flere plejeboliger. Allerede nu afvises særdeles sårbare ældre i visitationspro-
cessen på trods af både fysisk, psykisk og social svækkelse. Den demografiske udvikling byder frem
til år 2030 på en kraftig vækst i antallet af ældre, hvilket får afgørende betydning for behovet for
plejeboliger. Situationen er allerede alvorlig, og der er ikke tid til at vente. De første spadestik skal
tages nu.
Forslag
Ældre Sagen foreslår, at regeringen sammen med kommunerne udarbejder en plan
for, hvordan det fremtidige plejeboligbehov opfyldes, hvor der tages højde for både
finansiering og anlægslofter.
Det skønnes, at der er behov for en samfundsøkonomisk ramme på op mod 60 mia. kr. til
at investere i opførelse af nye plejeboliger de kommende 10 år.
Finansieringen er den kendte model for opførelse af socialt boligbyggeri, hvor langt
hovedparten af anlægsudgiften til etablering af plejeboligerne sker ved almindeligt
låneoptag (10 % kommunal grundkapital, 2 % beboerindskud og 88 % lån). De kommunale
udgifter til bygning af plejeboliger (grundkapitalen) kan i mange tilfælde dækkes helt
eller delvist ved indskud af kommunale byggegrunde til byggeriet. Da der er tale om en
omfattende samlet byggeindsats på landsplan, vil det ud fra makroøkonomiske hensyn
være hensigtsmæssigt, at der udvikles en samlet plan for byggeriet over den kommende 10
års periode.
Uddybning
Ifølge Ældre Sagens beregninger betyder det demografiske træk alene en stigning i behovet for ple-
jeboliger fra 2018 til 2030 på ca. 19.000 nye boliger – forudsat at samme andel af hver aldersgruppe
bor i plejebolig i 2030 som i 2018.
Ældre Sagen finder imidlertid ikke niveauet i 2018 tilfredsstillende. Antal boliger er ikke fulgt med
behovet, hvorfor det er vores vurdering, at visitationen er blevet for stram, og alt for få slipper
igennem nåleøjet. Med andre ord er der ikke længere plads til alle dem, der har behov. Vi anslår
derfor, at der reelt er behov for op mod 25.000 nye plejeboliger frem mod år 2030.
8
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 96: Henvendelse af 23/9-19 fra Ældre Sagen om forslag til Finanslov 2020
2078655_0009.png
Fakta
I perioden 2008-2018 er antallet af ældre borgere (65+) i plejeboliger faldet med knap 900.
I samme periode er antallet af ældre (65+) steget med 263.000, svarende til en stigning på
31 %. Det er især antallet af 65-79-årige, der er steget, dvs. ”fremtidens potentielle beboere i
plejeboliger”. Antallet af 80+ årige er steget med knap 32.000, svarende til 14 %.
De kommende år vil borgere på 80+ år stige markant. Hvis det nuværende niveau af
plejeboliger i forhold til 80+ årige skal fastholdes, er der ifølge Ældre Sagens beregninger
brug for ekstra 19.000 plejeboliger i 2030. Hvis vi skal have samme niveau som i 2008, er der
derfor brug for ca. 34.000 nye pladser i 2030.
KL vurderer, at der er brug for mellem 10.000 og 13.000 nye plejeboliger.
Dansk Industri skønner, at behovet for nye plejeboliger er i størrelsesordenen 35.000.
Udviklingen i plejeboliger og antal 80+ årige
250
200
2008=100
150
100
50
0
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
Antal plejeboliger til 80+ årige
Antal 80+ årige
9
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 96: Henvendelse af 23/9-19 fra Ældre Sagen om forslag til Finanslov 2020
2078655_0010.png
FORSLAG
Iværksæt en national handlingsplan
for pårørende
Alvorlig, langvarig sygdom eller handicap hos ens nærmeste giver bekymringer, sorg, stress og sto-
re praktiske udfordringer. Det kan i længden være udmattende og gøre det svært for pårørende at
forblive raske, passe normale gøremål som fx at gå på arbejde og opretholde et normalt socialt liv.
Hvis pårørende skal have mulighed for at være en stabil ressource for dem, de er tæt på og samti-
dig skal kunne passe godt på sig selv, er der behov for en særlig indsats.
Forslag
Ældre Sagen foreslår, at der afsættes 175 mio. kr. i 2020 til at iværksætte en national
handlingsplan, der kan:
• Styrke pårørendes retstilling
• Sikre pårørende let adgang til støtte og viden
• Indsamle viden om og udvikle metoder til at skabe et bedre samarbejde mellem
pårørende og medarbejdere.
• Skabe en bedre familie-/arbejdslivsbalance for erhvervsaktive pårørende
Uddybning
Pårørendes retsstilling skal styrkes
• Det skal skrives ind i service- og sundhedsloven, at kommuner og regioner har pligt til at støtte
pårørende. Siden maj 2009 har svenske kommuner haft lovfæstet pligt til at tilbyde støtte til
personer, som plejer, støtter eller hjælper en nærtstående. Lovgivningen har givet et øget fokus
på pårørende.
Pårørendes adgang til støtte og viden gøres nemmere
• Pårørende skal tilbydes en ”startpakke”, som består af tilbud om regelmæssige møder med en
pårørendevejleder, kursus i mestring, samt viden og værktøjer til at håndtere livet som pårøren-
de. Vi foreslår, at der afsættes 50 mio. kr. til at udvikle en startpakke til pårørende.
• Alle kommuner og hospitaler skal ansætte pårørendevejledere, der kan støtte og rådgive pårø-
rende. I kommunerne burde dette kunne finansieres for værdighedsmidlerne, hvoraf 60 mio. kr.
årligt er øremærket til pårørende i perioden 2018-2021.
• Mulighederne for aflastning og afløsning skal forbedres. Vi foreslår, at der afsættes en søgepulje
på 100 mio. kr., som kommunerne kan anvende til at forbedre rammerne og normeringen på
aflastningspladserne og til at lempe visitationskravene. Konsekvensen af ringe aflastning og af-
løsning kan meget vel være, at den svækkede eller syge hurtigere må flytte til en dyr plejehjems-
plads, og/eller at den pårørende selv risikerer at blive syg.
10
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 96: Henvendelse af 23/9-19 fra Ældre Sagen om forslag til Finanslov 2020
2078655_0011.png
• Vejledninger til lovgivning om hjemmehjælp, plejehjem, aflastning og afløsning samt orlovsord-
ninger gøres meget lettere forståelige og formidles, så både pårørende og medarbejdere på alle
niveauer har kendskab til, hvilke tilbud om støtte, hjælp og aflastning pårørende har ret til.
• Kommunerne forpligtes til at etablere en form for pårørendeportal, der kan give et nemt og
hurtigt overblik over, hvilke pårørendetilbud kommunen har. Vi foreslår, at der afsættes 15 mio.
kr. til dette initiativ.
Videnscenter om pårørende
• Der mangler en national indsamling af viden om pårørende på tværs af alder og diagnoser.
Vi foreslår derfor, at der afsættes 10 mio. kr. i 2020 og 5 mio. kr. årligt de følgende år til et
videncenter om pårørende, der kan:
– Forske i pårørendes vilkår og udfordringer.
– Indsamle, kategorisere og udbrede viden om pårørende fra egne og andre aktørers
undersøgelser.
– Forske i værdien af forskellige typer af støttende interventioner og udvikle metoder til at
støtte, involvere og samarbejde med pårørende.
Familie- og arbejdslivsbalance
• For erhvervsaktive pårørende kan balancen mellem familieliv og arbejdsliv være en udfordring.
Der er behov for at iværksætte tiltag, så pårørende har mulighed for at påtage sig de opgaver, de
gerne vil, uden at de derved belaster deres arbejdsliv eller indtjeningsmuligheder.
Vi foreslår:
– At EU’s direktiv om fem årlige omsorgsdage til pårørende i en dansk kontekst fortolkes og im-
plementeres, så det passer på den danske familiemodel, og at der gives lønkompensation.
– At der under alle former for orlov optjenes pension.
– At pårørende, der påtager sig plejeopgaver i større omfang, kan få vejledning om hvilke konse-
kvenser beslutningen har for deres fremtidige arbejdsmarkedstilknytning, økonomi og bolig.
Fakta
•
•
•
•
•
•
•
•
22 % af danskerne i den erhvervsaktive alder er pårørende.
32 % oplever, at det er belastende for dem at hjælpe.
57 % hjælper, fordi de oplever, at den offentlige hjælp er utilstrækkelig.
Hver 4. bliver psykisk påvirket, og hver 5. bliver fysisk påvirket.
42 % kender ikke til de eksisterende offentlige støttemuligheder.
20 % oplever, at det påvirker deres indtægt negativt at være pårørende.
9 % har meldt sig syge for at kunne hjælpe en, de er tæt på.
16 % har meldt sig syge, fordi deres helbred blev påvirket af deres rolle som pårørende.
(Kilde: Pårørende på arbejdsmarkedet” KMD, Ældre Sagen og Pårørende i Danmark 2018)
• Det svenske Nationale Kompetencecenter for anhöriga (NKA) blev oprettet i 2008.
NKA indsamler viden om pårørende og arbejder for at udvikle og implementere
metoder og værktøj til at støtte pårørende.
(Kilde
: http://www.anhoriga.se/om-oss/sa-har-arbetar-vi/)
11
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 96: Henvendelse af 23/9-19 fra Ældre Sagen om forslag til Finanslov 2020
2078655_0012.png
FORSLAG
Stop overbelægning og ulighed
– sæt fokus på den ældre
medicinske patient
Den nuværende handlingsplan for den ældre medicinske patient udløber i år, og der er desværre
stadigvæk store udfordringer med:
• Udbredt overbelægning på sygehusenes medicinske afdelinger, hvilket øger risikoen for at dø og
blive udsat for fejl som patient.
• Mangel på sammenhæng i sundhedsvæsenet med risiko for ukoordinerede forløb til især ældre,
svækkede patienter, der typisk har behov for indsats fra både hospital, praktiserende læge og
kommune.
• Mangel på ensartet høj kvalitet i sundhedsvæsenet – der er stor forskel på fx antal akutte ind-
læggelser og forebyggelige indlæggelser afhængig af, hvor man bor.
Forslag
Der er brug for nultolerance mod overbelægning på medicinske afdelinger, herunder en
konkret plan for at afskaffe overbelægningen over de næste fem år.
Overbelægning er tæt forbundet med utilstrækkeligt samarbejde mellem kommuner,
hospitaler og almen praksis. Der er derfor behov for af få igangsat en ny national
handlingsplan for den ældre medicinske patient. Handlingsplanen skal videreføre og
udbygge de tiltag, der er iværksat ved de tidligere handlingsplaner, og som har vist
gavnlige effekter fx mod overbelægning og genindlæggelser. Planen skal sikre investering
i ældre medicinske patienters behov for et værdigt, sikkert og sammenhængende forløb i
hospitalernes akutmodtagelser og medicinske afdelinger, i overgangen mellem hospital og
kommune og i det nære sundhedsvæsen.
Der er brug for en investering på ca. 2 % årligt i sundhedsvæsenet – og en prioritering
inden for denne økonomiske ramme af den nye nationale handlingsplan for den ældre
medicinske patient.
Uddybning
Ældre medicinske patienter med flere samtidige sygdomme og nedsat funktionsevne har behov
for sammenhængende forløb. De er ofte indlagt gentagne gange på medicinske afdelinger og har
brug for omsorg og pleje i kommunen og behandling hos egen læge. Der er ikke et quickfix til at
løse alle problemer, men behov for en bred indsats, der omfatter såvel hospitaler som kommuner
og almen praksis. Forskellige indsatser bidrager som puslespilsbrikker til et samlet hele.
12
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 96: Henvendelse af 23/9-19 fra Ældre Sagen om forslag til Finanslov 2020
2078655_0013.png
Ældre Sagens forslag til elementer i en ny handlingsplan er:
• Én person, der sikrer et håndholdt, værdigt og sammenhængende forløb fra start til slut – på
tværs af sygehus, praktiserende læge og kommunale tilbud ( forløbskoordinator)
• Ret til en pakke med en individuel forløbsplan, der dækker udredning, behandling, rehabilite-
ring og pleje bl.a. med fokus på medicin, ernæring og genoptræning
• Tværgående, geriatrisk/medicinsk opfølgning inden for første døgn efter udskrivning ved akut
indlæggelse
• Landsdækkende fortsat udbredelse af opfølgende hjemmebesøg (praktiserende læge og hjem-
mesygepleje sikrer opfølgning i borgerens eget hjem umiddelbart efter udskrivning)
• Lægefaglig behandling for patienter i hjemmesygeplejen, i akutfunktioner og på plejehjem, her-
under fortsat udbredelse af fast tilknyttede læger på plejehjem
• Kommunale visitatorer på sygehusene, så behov for fx pleje, omsorg og hjælpemidler vurderes
før udskrivningen i dialog med personale, patient og evt. pårørende og er på plads, når vedkom-
mende udskrives
• Udgående geriatriske teams og hjemmebesøg fra hospitalerne, der understøtter indsatsen i det
nære sundhedsvæsen, fx på akutpladser i kommunerne
• Tilgængelig telefonrådgivning for patienter, kommunalt personale og egen læge fra patientens
stamafdeling på hospitalet
• Initiativer, der understøtter fælles ledelse og finansiering på tværs af sektorer
• Stop for øget brugerbetaling i sundhedsvæsenet i takt med øget behandling i det nære sund-
hedsvæsen – sikre lige vilkår for, at patienter ikke bliver mødt med øget brugerbetaling på kost,
befordring, medicin, mv. i det nære sundhedsvæsen
• Befordringstilbud, der understøtter lige adgang til tilbud i sundhedsvæsenet for svækkede ældre
patienter
Fakta
Der skønnes at være knap 160.000 ældre medicinske patienter (defineret som en person, der
har været indlagt mindst en gang på en medicinsk afdeling i 2018). Ældre (65+ årige) med
højere gennemsnitligt forbrug af sundheds- og plejetilbud har samtidig typisk færre økono-
miske ressourcer og er ofte enlige.
Gennemsnitlig brug af behandling og pleje:
• Ca. 25 kontakter med egen læge pr. år pr. patient
• Ca. 1/3 af patienterne modtager kommunal hjemmehjælp
• Ca. 1/2 af patienterne er i kontakt med den kommunale hjemmesygepleje
• 8-10 ambulante kontakter med hospital pr. patient
• To indlæggelser årligt pr. patient
Over halvdelen af kommunerne har tilknyttet faste læger på et eller flere plejehjem, mens
kun 11 % har dækket alle kommunens plejehjem (april 2018).
Ca. 23 % akut indlagte patienter oplevede, at der slet ikke eller kun i ringe grad er samarbej-
de mellem hospitalsafdelingens personale og kommunens plejepersonale i forbindelse med
deres udskrivelse (Den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser 2018).
13
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 96: Henvendelse af 23/9-19 fra Ældre Sagen om forslag til Finanslov 2020
2078655_0014.png
FORSLAG
Sørg for, at demenshandlingsplanen
kan fortsætte
Det stigende antal mennesker, der rammes af demens, er en af de store udfordringer på sundheds-
og ældreområdet i de kommende år. Derfor indgik den daværende regering og satspuljepartierne
ved udgangen af 2016 en politisk aftale om udmøntning af 470 mio. kr. til en ny ambitiøs, national
demenshandlingsplan, der strækker sig frem mod 2025.
Mens en række af demenshandlingsplanens 23 initiativer er realiseret, er der endnu lang vej igen
med at sikre den videre implementering og forankring af andre initiativer. Selvom handlingspla-
nen strækker sig til 2025, ophører finansieringen dog ved udgangen af 2019, hvorved en række
igangværende initiativer risikerer at falde til jorden.
Vi skal nå handlingsplanens ambitiøse mål og skabe en reel og længerevarende effekt for menne-
sker berørt af demens. Derfor må indsatsen være tilsvarende omfattende og ambitiøs.
Ældre Sagen mener, at der er behov for en fortsat finansiering til at få løftet og komme i mål med
implementeringen af de sidste initiativer i perioden 2020-2025.
Forslag
Ældre Sagen foreslår derfor, at der afsættes yderligere 500 mio. kr., der skal understøtte
opfølgning, implementering og forankring af de indsatser i demenshandlingsplanen, som
mangler finansiering frem mod 2025.
Uddybning
Ældre Sagen fremhæver følgende eksempler på initiativer, hvor der er behov for fortsat finansie-
ring frem mod 2025:
Initiativ 13: Rådgivnings- og aktivitetscentre for mennesker med demens og deres pårørende
Som del af initiativet blev der etableret 13 nye rådgivnings- og aktivitetscentre fordelt over hele
landet. Ved finansieringens ophør er det op til de enkelte centre at sikre den videre finansiering
til udvikling og drift. Dog ved størstedelen af centrene på nuværende tidspunkt ikke, hvor de skal
finde denne finansiering, hvorved mange centre ikke vil have mulighed for at fortsætte.
Ældre Sagen foreslår, at der tilføres midler til videreførelse af centrene.
14
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 96: Henvendelse af 23/9-19 fra Ældre Sagen om forslag til Finanslov 2020
2078655_0015.png
Initiativ 19: Ny national forskningsstrategi på demensområdet og ny forskning
Som del af initiativet fik vi en ny national forskningsstrategi i 2018. Der er dog ikke afsat særskilte
forskningsmidler til realisering af selve strategien, hvilket er særligt problematisk, da det danske
forskningsbidrag på området i forvejen er bemærkelsesværdigt lavt sammenlignet med andre
lande.
Ældre Sagen foreslår, at der afsættes midler til at styrke og understøtte den danske forskning på
området, så vi kan gøre vores bidrag til den internationale demensforskning.
Fakta
15
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 96: Henvendelse af 23/9-19 fra Ældre Sagen om forslag til Finanslov 2020
2078655_0016.png
FORSLAG
Snorresgade 17-19, 2300 København S · Tlf. 33 96 86 86 · www.aeldresagen.dk
16
2019.09.31.16.3