SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 86: Henvendelse af 15/9-19 fra EHS-Foreningen vedr. foretræde om elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 86
Offentligt

Elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

Et udfordrende handikap

2019

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 86: Henvendelse af 15/9-19 fra EHS-Foreningen vedr. foretræde om elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

Elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

–

et udfordrende handikap

Elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark - Et udfordrende handikap

Udarbejdet for EHS-Foreningen af Heine Bertelsen

Grafisk layout: Karin Nørgaard

EHS-Foreningen

Fåborgvej 75 A

5762 Vester Skerninge

www.EHSF.dk

Kategori:

Emneord:

Sprog:

Version:

Versionsdato:

Format:

Fotos:

ISBN:

Udredning

EHS; Elektromagnetisk hypersensitivitet; Folkesundhed; Handikap; Forebyggelse

Dansk

1.0

15. september 2019

pdf

Forside: Anyaberkut/Adobe Stock. Side 6: Jivko/Adobe Stock. Side 24: Lolostock/Fotolia

978-87-971636-0-3

Udgivet af:

EHS-Foreningen, 15. september 2019

Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 86: Henvendelse af 15/9-19 fra EHS-Foreningen vedr. foretræde om elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

Elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

–

et udfordrende handikap

Forord

Elektromagnetisk hypersensitivitet (EHS), er en miljølidelse som relativt set oplever stor

stigning i disse år. EHS er endnu ikke anerkendt, hverken som sygdom eller funktions-

nedsættelse i Danmark og derfor er det svært at blive udredt herfor, behandlet eller få

støtte til dagligdagen. Det er en uholdbar situation for de borgere med EHS, som oplever

store funktionsbarrierer og handikap i hverdagen, og hvis liv fuldstændigt må omlægges

som følge heraf. Det er en samfundsmæssig opgave at afhjælpe denne situation, hvilket

vi alle bærer et ansvar for, dog særligt politikerne, Sundhedsstyrelsen, læger og sund-

hedsfaglige medarbejdere.

I Danmark har der hidtil ikke været overblik over dette handikap og indeværende under-

søgelse, belyser området ud fra et kvantitativt perspektiv. Undersøgelsen bidrager med

nyt og indsigtsfuldt overblik over EHS, med udgangspunkt i demografi, helbred, tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet, samfundsøkonomiske omkostninger samt nogle af de be-

grænsninger der mødes i hverdagen.

Der mangler fortsat tværvidenskabelig forskning i relation til EHS, hvor fokus må være

på tidlig diagnosticering, med henblik på at bevare livskvaliteten, for det stigende antal

borgere med EHS. Erfaringen viser at tidlig diagnosticering og indsats signifikant forøger

erhvervsevnen og dermed muliggøre en anstændig og værdig tilværelse på tilnærmel-

sesvist lige vilkår med den øvrige befolkning.

At løfte denne udfordring i vores samfund, vil kræve en anerkendende og fordomsfri til-

gang i de kommende år.

John Jalving

Speciallæge i Almen Medicin

Lektor emeritus ved Syddansk Universitet

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 86: Henvendelse af 15/9-19 fra EHS-Foreningen vedr. foretræde om elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

Elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

–

et udfordrende handikap

Indholdsfortegnelse

1. Opsummering

..................................................................................................................................................................................... 5

2. Baggrund og formål

......................................................................................................................................................................... 6

3. Hvad er elektromagnetisk hypersensitivitet?

................................................................................................................. 7

3.1. Historik i EMF eksponering .................................................................................................................................................... 7

3.2. Provokationsforsøg på elektromagnetisk hypersensitive ........................................................................................ 7

3.3. Forskning i elektromagnetisk hypersensitivitet som fysisk miljølidelse .......................................................... 8

4. Elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

............................................................................................................. 9

5. Hvem er elektromagnetisk hypersensitive?

.................................................................................................................. 10

5.1. Køn, alder og geografi ............................................................................................................................................................ 10

5.2. Uddannelse ................................................................................................................................................................................. 11

5.3. Socioøkonomi ............................................................................................................................................................................ 13

6. Helbred

................................................................................................................................................................................................ 15

6.1. Symptomer i hverdagen ........................................................................................................................................................ 15

6.2. Vigtigheden af tidlig diagnosticering .............................................................................................................................. 18

7. Livskvalitet

........................................................................................................................................................................................ 20

8. Arbejdsmarkedet og økonomi

............................................................................................................................................... 22

8.1. Beskæftigelse ............................................................................................................................................................................. 22

8.2. Økonomi og støtte ................................................................................................................................................................... 23

9. De samfundsøkonomiske omkostninger ved elektromagnetisk hypersensitive borgere

................. 26

10. Inklusion i samfundet

.............................................................................................................................................................. 28

11. Opfordring til politikere og sundhedsstyrelsen

....................................................................................................... 29

12. Referencer

....................................................................................................................................................................................... 30

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 86: Henvendelse af 15/9-19 fra EHS-Foreningen vedr. foretræde om elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

Elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

–

et udfordrende handikap

1. Opsummering

Flere og flere bliver mere sensitive overfor

deres omgivelser. Elektromagnetisk hypersen-

sitivitet (EHS) er en miljølidelse, der giver

børn, unge og voksne en række forskellige

fysiske symptomer ved anvendelse og ophold i

nærheden af elektriske apparater og udstyr,

der afgiver elektromagnetisk stråling.

EHS oplever stigende incidens i det danske

samfund og i dag er 1 af 10.000 borgere med-

lem af foreningen og samtidig er stigningen

eksponentiel. Seneste år (2018) steg med-

lemsantallet med lidt over 50% ift. medlems-

basen og estimatet for 2019 viser endnu stør-

re antalsmæssig tilgang.

Befolkningsgruppen som får EHS er hyppigst

kvinder og midaldrende personer. De har ofte-

re en akademisk uddannelsesbaggrund, sam-

menlignet med befolkningen, og de er ellers

fordelt repræsentativt på landets fem regio-

ner. Der er stor arbejdsløshed, som ca. er på

35% og medfører en socioøkonomisk skæv-

hed, sammenlignet med den danske befolk-

ning.

Symptomerne opleves forskelligt, og den stør-

ste forklaring hertil, er sværhedsgraden af

EHS. Personer med let EHS oplever lette symp-

tomer, og kan relativt nemt håndtere hverda-

gen med få tiltag, hvorimod personer med

svær EHS oplever stærke og vedvarende

symptomer. Det står samtidig klart, at jo tidli-

gere EHS diagnosticeres, desto mere kommer

symptomerne i kontrol.

Følgevirkningerne af EHS på livskvaliteten er

stor. Igen opleves det meget forskelligt. Per-

soner med let EHS har levevilkår tilnærmel-

sesvist som gennemsnitsbefolkningens, og de

kan derfor trives. Desto svære grad af EHS,

desto lavere livskvalitet, og hos personer med

ekstrem EHS er livskvaliteten så lav, at nogle

personer påtænker og har udført endegyldige

udveje.

Tilknytningen til arbejdsmarkedet er, som

nævnt i det ovenstående, betinget af graden

af EHS. Personer med let EHS har en arbejds-

løshedsprocent på 0%. Personer med moderat

til svær EHS har - i betragtning af handikappet

- en lav beskæftigelsesprocent, og for perso-

ner med EHS i ekstrem grad, medfører det en

arbejdsløshed på 100%. Tallene dækker over,

at selvstændige er overrepræsenteret hos EHS

personer, hvilket gør det lettere at tilrettelæg-

ge arbejdet efter handikappet.

De samfundsøkonomiske omkostninger ved

EHS er omfangsrige. Én person koster i gen-

nemsnit 76.000 DKK årligt for samfundet, og

alene for de selvdiagnosticerede EHS personer

i EHS-Foreningen er den årlige omkostning i

2019 på ca. 38 mio. DKK. Et konservativt skøn

på den akkumulerede samfundsomkostning

de næste 10 år vil være ca. 1 mia. DKK.

Som følge af handikappet oplever mange store

begrænsninger i hverdagen. I en del tilfælde

betyder det, at EHS forhindrer basal konsulta-

tion og pleje hos læge, tandlæge og sygehus,

idet strålingskilderne i høj grad optræder disse

steder. Det samme er gældende for offentlige

transportmidler mv. Resultatet kan være en

geografisk fastlåsning og isoleret placering i

Danmarks yderområder.

Slutteligt ønsker EHS-Foreningen at opnå an-

erkendelse af EHS som funktionsnedsættelse,

for derved at kunne hjælpe denne gruppe af

borgere, til en værdig og anstændig tilværelse,

hvilket menneskerettighederne egentlig har

sikret. Dernæst er det vigtigt at hjælpe kom-

mende borgere med EHS, ved at der målrettet

prioriteres upartisk forskning i EHS, i samar-

bejde med EHS-Foreningen, hvor fokus skal

være på diagnosticering og behandling.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 86: Henvendelse af 15/9-19 fra EHS-Foreningen vedr. foretræde om elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

Elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

–

et udfordrende handikap

2. Baggrund og formål

Elektromagnetisk hypersensitivitet (EHS) i

Danmark er ikke tidligere blevet belyst i en

kvantitativ undersøgelse, og derfor vil denne

undersøgelse kunne belyse, hvad der kende-

tegner denne gruppe af borgere.

Spørgeskemaerne er udarbejdet med det pri-

mære udgangspunkt i en teoretisk reference-

ramme udarbejdet af Eltiti et. al. 2007. Herud-

over er flere spørgsmål identisk med flere

referencetabeller i Danmarks Statistiks data-

base, for at kunne sammenligne befolkningen

med EHS personer.

Indsamlingen af spørgeskemaerne er foregået

elektronisk og per brev i perioden september

2018 til februar 2019. Spørgeskemaet er sendt

til alle medlemmer af EHS-Foreningen i Dan-

mark, og svarprocenten har været 52,3%.

Formålet med undersøgelsen er at danne et

objektivt og faktabaseret udgangspunkt for

dialog. Dette sikrer at en dialog tager ud-

gangspunkt i tendenser og sammenhænge,

frem for fordomme og enkeltindividers erfa-

ringer. Det er ønsket at denne undersøgelse

kan skabe større forståelse for EHS personers

eksistensudfordringer, og at det er i alles inte-

resse, at tage hånd om disse.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 86: Henvendelse af 15/9-19 fra EHS-Foreningen vedr. foretræde om elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

Elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

–

et udfordrende handikap

3. Hvad er elektromagnetisk hypersensitivitet?

Elektromagnetisk hypersensitivitet (EHS) er en

funktionsnedsættelse (Johansson 2015) og er

kendetegnet ved en række uspecifikke multi-

ple og komplekse symptomer fra flere organ-

systemer, hvor kliniske tegn til identificerbar

sygdom i henhold til ICD-10 klassifikationen

mangler. Symptomerne opstår ved de hel-

bredsskadelige virkninger, ved eksponering for

non-ioniserende mikrobølgestråling i non-

termiske intensiteter fra en lang række trådlø-

se strålingskilder (mobilsendemaster, smart-

meters, Wi-Fi, smartphones, smart-TV, com-

putere, etc.), såvel som fra lavfrekvente elek-

tromagnetiske felter, f.eks. elektrisk udstyr,

(WHO EMF).

3.1. Historik i EMF eksponering

EHS har været offentligt kendt siden intro-

duktionen af radar systemer, hvor de første

personer fik betegnelsen radar-syge. Siden-

hen er eksponeringen for elektromagnetisk

stråling steget eksponentielt, se nedenstå-

ende Figur 3.1.1 fra publikation i The Lancet

(Bandera 2018). Forskere beder derfor om,

at få de helbredsmæssige aspekter af denne

eksponentielt stigende miljøfaktor grundigt

undersøgt, idet der kan være en sammen-

hæng til flere lidelser (Pritchard 2019).

Figur 3.1.1

–

Historisk udvikling i eksponering for EMF

Kilde: Bandera 2018

3.2. Provokationsforsøg på elektromagnetisk hypersensitive

I tidens løb er der foretaget en række provo-

kationsforsøg på personer med EHS. De fleste

forsøg har ikke kunnet etablere en sammen-

hæng mellem eksponering og symptomer

(Rubin et al 2010), og enkelte har vist krystal-

klare statistiske sammenhænge (Rea et al

1991). Fælles for de fejlslagne provokations-

forsøg er at de benytter elektromagnetisk

stråling i korte tidsintervaller, hvor samtidig

strålingens frekvens, intensitet og modulation,

ikke nødvendigvis udløser symptomer hos

patientgruppen. For mange er symptomerne

forsinket i alt fra minutter til timer, og symp-

tomerne varer ofte i flere dage. Derfor vil for-

søg med f.eks. 10 minutters intervaller, med

henholdsvis eksponering, pause, eksponering,

pause etc., ikke kunne vurderes reliabilt ved

subjektive målemetoder, hvorfor et terninge-

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 86: Henvendelse af 15/9-19 fra EHS-Foreningen vedr. foretræde om elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

Elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

–

et udfordrende handikap

kast kan være et ligeså præcist bud. Herud-

over er sensitiviteten foranderlig ift. i hvilken

grad lidelsen er under kontrol, hvorfor der

nogle gange skal en lille, og andre gange stør-

re eksponering til, for at fremprovokere symp-

tomer. Ydermere er forsøgspersonerne eks-

poneret af baggrundsstrålingen under hele

transporten til og på forsøgslokationen. Denne

eksponering inden forsøget starter, kombine-

ret med symptomernes forsinkelse og varig-

heden heraf, usandsynliggør muligheden for

en statistisk signifikant konklusion. Panago-

poulos et al (2015) påpeger endvidere at pro-

vokationsforsøg fejlagtigt opsættes med simu-

lerede elektromagnetisk stråling, og ikke med

de faktiske kilder, der forårsager symptomer-

ne. Endelig er patientmaterialet vigtigt, hvor

de mest sensitive ikke kan overskue at møde

op til et forsøg. De fleste af ovenstående fak-

torer er håndteret i det mest gennemtænkte

og stærkt signifikante provokationsforsøg

udført af Rea et al (1991).

3.3. Forskning i elektromagnetisk hypersensitivitet som fysisk miljølidelse

I de senere år har der været forskning i identi-

fikation af biologiske markører og medicinske

måleapparater, som kan lokalisere de specifik-

ke fysiologiske afvigelser hos EHS personer.

Kort opsummeret viser de biologiske undersø-

gelser at EHS personer kan diagnosticeres ved

biomarkører.

Derudover har der senest i 2018 været det

første pilotstudie ved brug af fMRI skanning.

Denne påviste at samtlige 10 undersøgte EHS

personer, havde abnormal hjerneaktivitet, i

form af hyperaktivitet i specifikke centre i

hjernen (Heuser 2017).

Udgivelsen af EUROPAEMs guidelines for ud-

redning af EHS-syndromet er udarbejdet af 14

miljømedicinske forskningscentre i Europa

(Belyaev et al 2016), hvori der redegøres for

de dokumenterede biofysiologiske ændringer,

ved oxidativt cellestress udløst af elektromag-

netisk stråling i non-termiske intensiteter.

EHS kan diagnosticeres

ved biomarkører





ROS (reactive oxygenic substances), som

afspejler graden af kroppens oxidative

cellestress) påvises ved måling af nitro-

peroxyd i blod.

Lipidoxideringen har en central placering i

det biopatologiske reaktionsmønster og

monitoreres let ved Malondialdehyd analyse

i blod (MDA).

Melatonin-index (udskillelsen af søvnhormon i

urin) som mål for beskadigelse af hjernecelle-

membraner og depletering af hjernecellers

melatonin-indhold under mikrobølgepåvirk-

ning igennem længere tid.

Ved brug af supplerende markører: Heat

protein, Glutation-peroxidase enzym samt

histamin analyser øgedes specificiteten,

således at den diagnostiske evidens i forhold

til en kontrolgruppe blev signifikant.

(Irigaray et al 2018, Belpomme et al 2015,

Chiara et al 2014)



SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 86: Henvendelse af 15/9-19 fra EHS-Foreningen vedr. foretræde om elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

Elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

–

et udfordrende handikap

4. Elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

EHS-Foreningen har eksisteret siden 1992 og

har i de første år haft lav tilgang i medlemsan-

tallet. Over de seneste 15 år er det steget støt,

og i august 2019 er medlemstallet på over 600

personer, svarende til ca. 1 medlem per

10.000 borgere. Med den nuværende med-

lemstilgang vil det tal stige støt de kommende

år, som konsekvens af den stadigt stigende

eksponering mod elektromagnetisk stråling i

form af f.eks. mobilmaster, mobiltelefoner,

Wi-Fi, smartmeter, 5G udrulningen etc.

Stigningen i medlemstallet i Figur 4.1 dækker

over de personer der har tilmeldt sig som

medlemmer i EHS-Foreningen. Grundet EHS-

syndromets manglende anerkendelse og diag-

nosticering heraf, vil denne tilgang af EHS per-

soner, alt andet lige, undervurdere det reelle

antal i Danmark. Af samme årsag har der i

tidens løb, været ganske varierende estimater

på incidensen eller prevalensen af EHS.

Figur 4.1

–

Antal ny-tilmeldinger de seneste fem år

Note: 2019 er estimeret lineært ud fra tilgang til og med 2019-08-12

213

194

2015

2016

2017

2018

2019*

Nytilmeldte

Estimat

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 86: Henvendelse af 15/9-19 fra EHS-Foreningen vedr. foretræde om elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

Elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

–

et udfordrende handikap

5. Hvem er elektromagnetisk hypersensitive?

Et demografisk og socioøkonomisk overblik

Følgende afsnit giver et overblik over forskelle og ligheder mellem EHS personer og den generelle

befolkning.

5.1. Køn, alder og geografi

Tidligere studier har vist at ca. 2/3 af EHS per-

soner er kvinder, og den typiske aldersgruppe

er midaldrende personer (Eltiti et al 2007,

Hagström et al 2013, Kato et al 2012, Bel-

pomme et al 2015). Indeværende undersøgel-

se bekræfter tidligere undersøgelser, hvor

kvinder her udgør ca. 71%.

Nedenstående Figur 5.1.1 viser fordelingen og

forskellen på befolkningen overfor EHS perso-

ner, fordelt på køn og alder. Heraf fremgår det

at unge (20

–

39 år) er statistisk signifikant

underrepræsenteret, og at midaldrende tilsva-

rende statistisk signifikant overrepræsenteret.

Herudover er kvinder statistisk signifikant

overrepræsenteret.

EHS personer er repræsentativt fordelt på

landets fem regioner, hvilket fremgår af Figur

5.1.2.

Figur 5.1.1

–

Fordelingen af EHS personer på køn og alder

35%

30%

Procent af persongruppe

25%

20%

15%

10%

23%

17%

12%

20-29 år

50-59 år

60-69 år

70-79 år

80-89 år

30-39 år

40-49 år

90-99 år

Mand - EHS

Kvinde - EHS

DK - gennemsnit af befolkningen

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 86: Henvendelse af 15/9-19 fra EHS-Foreningen vedr. foretræde om elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

Elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

–

et udfordrende handikap

Figur 5.1.2

–

Andelen af personer med EHS sammenlignet med befolkningen i hver region

35%

30%

Procent af persongrupe

32%

25%

20%

15%

10%

Hovedstaden Midtjylland Nordjylland

EHS personer

Sjælland

Syddanmark

DK - gennemsnit af befolkningen

28%

26%

23%

14%

22%

16%

21%

10%

5.2. Uddannelse

Uddannelsesniveauet er medtaget for at kun-

ne bidrage til at give et billede af EHS perso-

ners baggrund. Figur 5.2.1 viser den højest

færdiggjorte uddannelse. For at lave en retvi-

sende sammenligning ift. resten af befolknin-

gen, korrigeres der efterfølgende for alder og

køn, som begge allerede er påvist, at afvige fra

befolkningsgennemsnittet.

Figur 5.2.1

–

Uddannelsesbaggrund for elektromagnetisk hypersensitive

Ph.d. og forskeruddannelser

Lang videregående uddannelse (5+ år)

Mellemlang videregående uddannelse (3 - 4 år)

Kort videregående uddannelse (1 - 2 år)

Adgangsgivende uddannelsesforløb

Erhvervsfaglig uddannelse

Gymnasiel uddannelse

Grundskole

23%

37%

11%

17%

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 86: Henvendelse af 15/9-19 fra EHS-Foreningen vedr. foretræde om elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

Elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

–

et udfordrende handikap

I sammenligningen med befolkningen er der fokuseret på de 35-49 årige og de 50-69 årige, repræ-

senteret i hhv. Figur 5.2.2 og Figur 5.2.3.

Af nedenstående figurer og ved statistisk signifikans (P<0.01)

, fremgår det at kvinder med EHS er

overrepræsenteret i gruppen bestående af bachelor, mellemlang, lang og Ph.d., ift. gruppen af andre

uddannelser. Det samme er gældende for mænd (P<0.01). Det kan derfor konkluderes at den gen-

nemsnitlige uddannelsesbaggrund, for elektromagnetisk hypersensitive, i højere grad er akademisk

end den generelle befolkning.

Figur 5.2.2

–

Sammenligning af 35-49 åriges uddannelsesniveau

15%

25%

Lang videregående uddannelse + Ph.d.

12%

15%

14%

Mellemlang videregående uddannelse+Bachelor

38%

26%

48%

Kort videregående uddannelse

25%

12%

13%

20%

39%

33%

Erhvervsfaglig uddannelse + adgangsgivende forløb

Gymnasiel uddannelse

19%

14%

Grundskole

Mand DK

Mand EHS

Kvinde DK

Kvinde EHS

P angiver den statistiske sikkerhed. Generelt gælder det at P < 0.01 anses for stærkt signifikant.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 86: Henvendelse af 15/9-19 fra EHS-Foreningen vedr. foretræde om elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

Elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

–

et udfordrende handikap

Figur 5.2.3

–

Sammenligning af 50-69 åriges uddannelsesniveau

Lang videregående uddannelse + Ph.d.

24%

22%

13%

20%

23%

43%

Mellemlang videregående uddannelse+Bachelor

Kort videregående uddannelse

36%

45%

Erhvervsfaglig uddannelse + adgangsgivende forløb

12%

37%

Gymnasiel uddannelse

Grundskole

23%

25%

Mand DK

Mand EHS

Kvinde DK

Kvinde EHS

5.3. Socioøkonomi

Det er vigtig at vurdere den socioøkonomiske

status for at belyse konsekvenserne af EHS.

Af nedenstående Figur 5.3.1 fremgår dette, og

viser fordelingen på tværs af hvem der er hhv.

inden- og udenfor arbejdsstyrken.

Figur 5.3.1

–

Socioøkonomiske status for elektromagnetisk hypersensitive

Studerende

Efterlønner

Pensionist / Førtidspensionist

Øvrige ude af erhverv

Arbejdsløse

Udenfor

arbejdsstyrken

44%

10%

23%

Kontanthjælpsmodtager

Midlertidigt ude af arbejdsstyrken

Arbejdsløs

Bekæftigede

Selvstændig

Lønmodtager

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 86: Henvendelse af 15/9-19 fra EHS-Foreningen vedr. foretræde om elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

Elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

–

et udfordrende handikap

For at danne et sammenligningsgrundlag med

befolkningen, er arbejdsløshedsprocenten

vurderet, korrigeret for alder, køn og uddan-

nelsesbaggrund. Herefter er uddannelsesbag-

grunden grupperet, af hensyn til at kunne

vurdere afvigelsen statistisk.

Figuren viser at arbejdsløshedsprocenten er

signifikant højere end gennemsnittet for per-

soner i alderen 35-69 indenfor arbejdsstyrken,

(P<0,0001). En mere dybdegående analyse

heraf, fremgår af afsnittet Arbejdsmarkedet

og økonomi.

Figur 5.3.2

–

Sammenligning af arbejdsløsheden

Total

35%

Bachelorer til forskerniveau

36%

Erhvervsfaglige og tilsvarende

15%

Grundskole til korte videregående

13%

55%

EHS

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 86: Henvendelse af 15/9-19 fra EHS-Foreningen vedr. foretræde om elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

Elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

–

et udfordrende handikap

6. Helbred

Dette afsnit har til formål at belyse elektromagnetisk hypersensitives helbred, idet helbredet er en af

de mest basale og afgørende faktorer, for at opretholde en balanceret og tilfredsstillende tilværelse.

I denne forbindelse introduceres forskellige grader af EHS, se Tabel 6.1, for at kunne nuancere be-

skrivelsen.

Tabel 6.1

–

Grader af elektromagnetisk hypersensitivitet

Grad af EHS

Let

Definition

Har en normal hverdag og kan arbejde og tager få forholdsregler til elektro-

magnetisk stråling

Har en tilnærmelsesvist normal hverdag og kan arbejde under rette forhold og

tager en del forholdsregler til elektromagnetisk stråling

Kan anvende elektronik i meget begrænset omfang og er stærkt begrænset i

hverdagen

Helt uarbejdsdygtig og kan ikke være udsat for den mindste eksponering uden

store gener. Ingen omgang med elektronik

Moderat

Svær

Ekstrem

6.1. Symptomer i hverdagen

Elektromagnetisk hypersensitives symptomer

er dokumenteret flere gange i videnskabelige

artikler (Eltiti et al 2007, Kato et al 2012), og

indeværende undersøgelse tager udgangs-

punkt heri. Et overblik over symptomer i styr-

ken 0

–

4 fremgår af Tabel 6.1.1. Syndromet

kendetegnes ved uspecifikke symptomer ud-

løst fra centralnervesystemet og det autono-

me nervesystem. Der er forskelle i, hvilke

kombinationer af symptomer hver person

oplever, som værende mest fremtrædende.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 86: Henvendelse af 15/9-19 fra EHS-Foreningen vedr. foretræde om elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

Tabel 6.1.1

–

Symptomer fordelt på grad af elektromagnetisk hypersensitivitet

Symptomer /

Grad af EHS

Nervesystemet

Depression

Angst

Irritabilitet

Koncentrationsbesvær

Træthed

Hukommelsesbesvær

Svimmelhed

Søvnbesvær

Stress

Hudorganet

Hudirriation

Hududslæt og eksem

Rødmen på huden

Øre

Ringen for ørene

Lyd-overfølsomhed

Trykken for øret

Smerter i øret

Hovedpine

Migræne

Hovedpine

Hjerte- karsystemet

Hjerterytme forstyrrelser

Hjertebanken

Højt blodtryk

Mave-tarm systemet

Mavesyre

Fødevareintolerancer

Kvalme

Opkast

Let

1,0

0,4

0,7

1,5

1,6

1,3

0,6

1,3

1,1

0,6

0,8

0,6

1,1

1,5

1,6

0,7

0,6

0,4

0,8

0,6

0,7

0,9

0,3

0,5

0,3

1,1

0,4

0,1

Moderat

1,4

0,8

0,7

1,1

1,8

2,2

1,9

1,0

1,5

1,8

0,9

1,0

0,8

1,4

1,8

2,1

1,2

0,6

0,8

0,5

1,2

0,9

1,1

0,6

0,8

0,7

1,9

0,5

0,1

Svær

1,8

1,1

1,0

1,4

2,1

2,7

2,2

1,5

2,2

2,0

1,3

1,5

1,3

1,2

1,7

2,1

1,6

0,9

1,3

0,7

1,8

1,3

1,6

1,7

0,7

1,0

1,8

1,0

0,3

Ekstrem

2,0

1,0

0,6

1,3

2,2

2,8

2,4

2,2

2,8

2,6

1,7

2,1

1,7

1,3

2,0

2,2

3,0

1,6

1,4

1,3

0,8

1,9

1,6

1,9

2,5

0,3

1,3

0,7

3,0

1,2

0,1

Note:

Scores er gennemsnit af besvarelserne og skalaen er: 0 = Slet ikke, 1 = En

lille smule, 2 = I moderat grad, 3 = En hel del, 4 = i høj grad. Farveskalaen angi-

ver er baseret på den gennemsnitlige besvarelse og har til hensigt at skabe et

visuelt overblik over besvarelserne og forskellene heri.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 86: Henvendelse af 15/9-19 fra EHS-Foreningen vedr. foretræde om elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

Elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

–

et udfordrende handikap

For at give et overblik over de mest fremtræ-

dende symptomer overfor graden af EHS,

henvises til Tabel 6.1.2.

Denne er sorteret efter de mest fremtræden-

de symptomer. Af denne tabel fremgår det at

symptomer, der i let grad af EHS kan opleves

som moderate, bliver invaliderende i ekstrem

grad af EHS, hvor træthed søvnbesvær, lyd-

overfølsomhed, fødevareintolerancer og

stress er kendetegnende for de ekstremt føl-

somme. Samtidig fremgår det at de første

markante symptomer på EHS er træthed, lyd-

overfølsomhed, koncentrationsbesvær, ringen

for ørene og søvnbesvær.

Tabel 6.1.2

–

Top 10 symptomer fordelt på grad af elektromagnetisk hypersensitivitet

Top 10 Symptomer /

Grad af EHS

Træthed

Lyd-overfølsomhed

Hukommelsesbesvær

Fødevareintolerancer

Søvnbesvær

Koncentrationsbesvær

Ringen for ørene

Stress

Hjertebanken

Hovedpine

Let

1,6

1,3

1,1

1,3

1,5

1,1

0,9

0,8

Moderat

2,2

2,1

1,9

1,5

1,8

1,1

1,2

Svær

2,7

2,1

2,2

1,8

2,2

2,1

2,0

1,7

1,8

Ekstrem

2,8

3,0

2,4

3,0

2,8

2,2

2,6

2,5

1,9

Note:

Scores er gennemsnit af besvarelserne og skalaen er: 0 = Slet ikke, 1 = En lille smu-

le, 2 = I moderat grad, 3 = En hel del, 4 = i høj grad.

Farveskalaen angiver er baseret på

den gennemsnitlige besvarelse og har til hensigt at skabe et visuelt overblik over besva-

relserne og forskellene heri.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 86: Henvendelse af 15/9-19 fra EHS-Foreningen vedr. foretræde om elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

Elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

–

et udfordrende handikap

6.2. Vigtigheden af tidlig diagnosticering

Det faktum at symptomerne er uspecifikke

medfører også, at det tager tid at komme

frem til en overbevisning, af den bagvedlig-

gende årsag til symptomerne.

Nedenstående Figur 6.2.1 viser at det tager

lang tid fra symptomerne opstår, og til selvdi-

agnosticeringen af EHS foreligger. Med andre

ord er erfaringen, at meget få personer har

kendskab til EHS inden de når frem til konklu-

sionen om at elektromagnetisk stråling er

årsagen til symptomerne, eller de er meget

længe om selv at acceptere, at de har EHS.

Hermed indikeres det også klart, at det ikke er

en nocebo effekt der er årsag til EHS. Figuren

afspejler ligeledes den tendens at jo tidligere

EHS bliver diagnosticeret, jo bedre kan perso-

nen opretholde en værdig tilværelse. Dette

kombineret med det stigende antal elektro-

magnetisk hypersensitive medfører, at det

helt store fokus, må og skal være forskning i

tidlig diagnosticering og behandling af EHS.

Figur 6.2.1

–

Antal latente år og grad af elektromagnetisk hypersensitivitet

10,1

6,7

6,8

Antal år

4,7

Let

Moderat

Grad af EHS

Svært

Ekstrem

Note:

Latente år er differencen fra EHS symptomer er opstået og til EHS er opfattet

som årsagen hertil.

Endvidere er det vigtigt at klarlægge om symp-

tomerne holdes i bero eller om de gradvist

udvikler sig over tid, hvilket fremgår af Figur

6.2.2. Denne viser at personer med let EHS i

overvejende grad, kan holde deres tilstand i

bero, ved at beskytte sig selv i videst muligt

omfang, mod eksponering mod elektromagne-

tisk stråling. Jo sværere grad af EHS, desto

vanskeligere bliver det, at holde tilstanden i

bero. Heraf kan det antages at anerkendelse

af EHS som miljølidelse og handikap, kan

hjælpe disse personer med at opretholde en

værdig tilværelse, ved f.eks. at tilbyde udred-

ning, støtte og behandling. Undersøgelser har

vist, at det kan lade sig gøre at forbedre selv

de svære tilfælde af EHS med den rette hjælp

(Genuis 2012), hvorfor der også er håb, for at

få en tilværelse på tilnærmelsesvist lige vilkår

med den øvrige befolkning.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 86: Henvendelse af 15/9-19 fra EHS-Foreningen vedr. foretræde om elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

Elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

–

et udfordrende handikap

Figur 6.2.2

–

Udvikling i EHS

Let

13%

39%

17%

26%

Moderat

13%

27%

23%

17%

19%

Svært

13%

31%

13%

42%

Ekstrem

0% 9%

18%

55%

Meget forbedret

En smule forværret

En smule forbedret

Meget forværret

Uændret

Note:

Spørgsmålet lyder: Hvordan har din EHS udviklet sig det seneste år

ift. følsomhed overfor elektromagnetisk stråling?

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 86: Henvendelse af 15/9-19 fra EHS-Foreningen vedr. foretræde om elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

Elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

–

et udfordrende handikap

7. Livskvalitet

Det altomsiggribende handikap, som EHS er,

bliver i indeværende afsnit vurderet ift. livs-

kvaliteten i tilværelsen. Den teoretiske refe-

renceramme fra Danmarks Statistik er her

anvendt for at vurdere dette, korrigeret for

uddannelse og køn.

Af Tabel 7.1 fremgår det at på alle sammenlig-

nelige målepunkter, oplever EHS personer

signifikant lavere livskvalitet end befolknin-

gen. Det er især muligheden for selv at styre

sit liv i den retning man selv ønsker og til-

fredsheden med livet. EHS personer oplever at

skulle flytte fra hus og hjem, stå uden arbejde

og generelt være afskåret fra samfundet. Der-

for er det ikke overraskende, at det er punktet

hvor den største forskel fremkommer. Neden-

stående tabel viser også en stigmatisering af

de elektromagnetisk hypersensitive.

Tabel 7.1

–

Livskvalitet for EHS personer sammenlignet med den danske befolkning

Livskvalitet

EHS

Hvor tilfreds er du med livet for tiden?

7,50

Hvor tilfreds med livet forventer du at være om 5 år?

8,28

I hvilken grad er du tilfreds med din egen økonomiske

situation?

7,11

I hvilken grad er du tilfreds med arbejdslivet?

7,11

I hvilken grad er du tilfreds med dine relationer til

familien?

8,01

I hvilken grad er du tilfreds med dine relationer til

7,73

venner?

I hvilken grad føler du dig værdsat og anerkendt af

andre i din hverdag?

7,68

I hvilken grad føler du at du har mulighed for at styre

dit liv i den retning du selv ønsker?

7,33

i hvilken grad mener du, at folk generelt er til at stole

7,19

på?

P-Level

Forskel i pct.

5,98

0,000

-20%

6,84

0,000

-17%

6,12

5,65

6,32

6,43

5,12

6,06

0,000

-14%

-21%

-17%

-16%

-30%

-16%

Note:

Scores er gennemsnit af besvarelserne og skalaen er: 0 = Lav grad, 10 = i høj grad. Tallene er korrigeret

for uddannelse og køn. Farveskalaen angiver er baseret på den gennemsnitlige besvarelse og har til hensigt at

skabe et visuelt overblik over besvarelserne og forskellene heri.

Der er samtidig afgørende forskel i EHS perso-

ners livskvalitet, hvor graden af EHS er be-

stemmende herfor. Tabel 7.2 viser et overblik

over udvalgte faktorer og konklusionen er, at

jo sværere grad af EHS, desto lavere livskvali-

tet. Samtidig er det også klart, at tanker om

selvmord, stiger i takt med følsomheden, lige-

som erfaringen er at selvmordsraten er høj for

elektromagnetisk hypersensitive. Det kan

formodentlig skyldes den nedadgående spiral,

hvor isoleringen og de tiltagende symptomer,

diverse resurseforløb i jobcenteret, manglen-

de anerkendelse, udredning, behandling og

forståelse i sidste ende medfører, at der ikke

er noget reelt valg tilbage.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 86: Henvendelse af 15/9-19 fra EHS-Foreningen vedr. foretræde om elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

Elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

–

et udfordrende handikap

Tabel 7.2

–

Livskvalitet overfor graden af EHS

Livskvalitet / Grad af EHS

Hvor tilfreds er du med livet for tiden?

Hvor tilfreds med livet forventer du at være

om 5 år?

Alt i alt hvor lykkelig er du?

I hvilken grad ser du positivt på

tilværelsen?

I hvilken grad er du tilfreds med din egen

økonomiske situation?

I hvilken grad er du tilfreds med

arbejdslivet?

I hvilken grad er du tilfreds med

kærlighedslivet?

I hvilken grad er du tilfreds med dine

relationer til familien?

I hvilken grad er du tilfreds med dine

relationer til venner?

I hvilken grad er du tilfreds med dit

helbred?

Har du høje forventninger til din fremtid?

Har du høje forventninger til samfundets

fremtid?

I hvilken grad føler du dig værdsat og

anerkendt af andre i din hverdag?

I hvilken grad føler du dig respekteret af

andre i din hverdag?

I hvilken grad oplever du at have personer

omkring dig til at snakke med, hvis du har

problemer eller brug for støtte?

I hvilken grad føler du at du har mulighed

for at styre dit liv i den retning du selv

ønsker?

i hvilken grad mener du, at folk generelt er

til at stole på?

I hvilken grad oplever du at have tætte

relationer til andre mennesker?

I hvilken grad oplever du at have selvtillid

og selvværd i din hverdag?

I hvilken grad bekymrer du dig om din

fremtid?

I hvilken grad er selvmord i dine tanker?

Let

7,8

8,3

8,0

8,5

7,2

7,8

6,8

7,3

8,0

7,0

8,0

5,3

8,0

8,3

Moderat

6,6

7,4

6,3

7,0

6,1

6,6

5,9

6,3

6,6

5,3

6,4

3,8

6,5

6,4

Svær

5,5

6,2

5,6

6,3

5,9

3,3

5,3

5,9

5,8

3,7

4,6

3,1

5,9

6,0

Ekstrem

2,9

4,5

4,6

5,6

4,3

EHS Total

6,1

6,9

6,2

6,8

6,1

5,6

2,8

6,7

6,1

1,4

4,9

2,3

6,0

5,7

5,6

6,3

6,5

4,6

5,9

3,6

6,4

6,5

7,7

6,6

5,9

5,0

6,4

7,6

7,1

7,7

8,1

5,0

0,4

5,3

5,9

6,0

6,7

5,2

1,0

4,3

5,7

6,0

6,9

7,1

1,5

3,2

6,1

5,7

7,2

5,9

2,8

5,1

6,1

6,3

7,0

6,0

1,3

Note:

Scores er gennemsnit af besvarelserne og skalaen er: 0 = Lav grad, 10 = i høj grad. Farveskalaen angiver

er baseret på den gennemsnitlige besvarelse og har til hensigt at skabe et visuelt overblik over besvarelserne og

forskellene heri.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 86: Henvendelse af 15/9-19 fra EHS-Foreningen vedr. foretræde om elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

Elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

–

et udfordrende handikap

8. Arbejdsmarkedet og økonomi

At være i arbejde, kan være en vigtig komponent i livskvaliteten, og varetagelse af et arbejde bidra-

ger til at have normale levevilkår. Dette både i form af f.eks. ønsket om at bidrage og være til nytte,

have en omskiftelig hverdag, og de medfølgende økonomiske og materielle muligheder.

8.1. Beskæftigelse

Nedenstående Figur 8.1 viser graden af EHS

overfor beskæftigelse i procent. Personer der

har EHS i let grad, er alle i arbejde, og herefter

falder andelen nærmest lineært mod nul pro-

cent, afhængig af graden af EHS. Det betyder

også, at EHS personer gør alt hvad de kan, for

at opretholde en normal hverdag, ved at gå på

arbejde. Graden af EHS gør det tiltagende

sværere at have et arbejde, og for de værst

stillede er det umuligt. Den høje erhvervsfre-

kvens trods handikap, skyldes at ca. 30% af

EHS personer er selvstændige, og dermed selv

kan tilrettelægge arbejdet efter deres handi-

kap. De selvstændig kan opretholde en per-

sonindkomst der svarer til dagpengesatsen.

Det er en meget høj andel af selvstændige og

viser med al tydelighed at alle muligheder

prøves af, for at bevare tilknytningen til ar-

bejdsmarkedet.

Figur 8.1

–

EHS og beskæftigelse

100%

77%

63%

65%

39%

17%

38%

13%

Let

Moderat

22%

Svær

Ekstrem

Selvstændig

Lønmodtager

Note:

frasorteret pensionister, studerende og efterlønnere.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 86: Henvendelse af 15/9-19 fra EHS-Foreningen vedr. foretræde om elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

Elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

–

et udfordrende handikap

Nogle få oplever stor forståelse fra arbejdsgi-

vere, og der er eksempler på at arbejdsgiveren

har tildelt EHS personer kontorfaciliteter, som

er aktivt afskærmet mod elektromagnetisk

stråling og arbejdsopgaverne er tilrettelagt

efter deres handikap. Det er dog meget indivi-

duelt om dette lykkes for den enkelte EHS

person, da der ikke eksisterer handikapstøtte

til disse tiltag, ligesom begrundelsen for tiltag

ikke tager udgangspunkt i lægeerklæringer

med klare anbefalinger.

Samlet set, er det klart at EHS personer virke-

lig ønsker, at arbejde og bidrage til vores sam-

fund. Der gøres meget for at opretholde til-

knytningen til arbejdsmarkedet. Samtidig er

det også tydeligt, at det er nødvendigt med en

tidlig og effektiv indsats, for at bevare er-

hvervsevnen, i form af anerkendelse, forståel-

se, opbakning og støtte fra samfundets side.

8.2. Økonomi og støtte

Det er tidligere beskrevet, at arbejdsløsheden

for EHS personer, er højere end den gennem-

snitlige befolknings. Som konsekvens heraf er

personindkomsten også lavere. Dette afsnit

giver et indblik i økonomien for en EHS per-

son.

Udgangspunktet er at den gennemsnitlige

indkomst for en EHS person i gennemsnit er

353.000 DKK før EHS indtræffer. Det er også

Figur 8.2.1

–

Samlet personindkomst fordelt på grad af EHS

400.000

med denne baggrund, at de personlige øko-

nomiske konsekvenser skal vurderes. I neden-

stående figur 8.2.1 fremgår det, at indkomsten

før EHS er i et normalt leje, men afhængig af

graden af EHS, bliver personindkomsten grad-

vist og markant lavere. På samme tid øges

overførselsindkomsten andel af personind-

komsten ift. graden af EHS.

Gennemsnitlig personindkomst i DKK

350.000

300.000

250.000

200.000

Gennemsnit af Personindkomst

Heraf Overførselsindkomst

150.000

100.000

Gennemsnit af Personindkomst før

EHS

50.000

Let

Moderat

Svær

Grad af EHS

Ekstrem

Note: Gennemsnit af personindkomst (mørkeblå) er den samlede gennemsnitlige indkomst for en EHS person.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 86: Henvendelse af 15/9-19 fra EHS-Foreningen vedr. foretræde om elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

Elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

–

et udfordrende handikap

Denne ændring i personindkomst og den bela-

stende helbredssituation, medfører at beho-

vet for støtte er stort. Samtidig indeholder

datasættet samlet set 14% uden nogen ind-

komst. Personer med EHS, modtager stort set

ingen støtte i dag, og det medfører høje be-

lastninger på venner og familie. Generelt gæl-

der at jo sværere grad af EHS, desto mere

støtte er der påkrævet. I den sammenhæng

fremkommer figur 8.2.2, hvor det ses at de

personer der har allermest brug for støtte,

også er de personer, der står mest alene i

hverdagen. Herved opstår behovet for sam-

fundets hjælp og støtte.

Figur 8.2.2

–

Overblik over parforhold

18%

Andel i pct.

61%

59%

49%

82%

39%

41%

51%

Let

Moderat

Svær

Grad af EHS

Ekstrem

Enlig

Par

De tilbageværende venner

forbliver med en vis forståelse,

hvorimod sundhedsfagligt per-

sonale ignorerer denne gruppe

af borgere, indtil symptomerne

er stærkt invaliderende.

Der er således et stort behov

for, at løfte viden om EHS hos

det sundhedsfaglige personale.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 86: Henvendelse af 15/9-19 fra EHS-Foreningen vedr. foretræde om elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

Elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

–

et udfordrende handikap

Denne støtte og forståelse fra omverdenen, er

vigtig for at kunne fungere. I den sammen-

hæng er det godt at konstatere, at familien

bakker op og særligt om den mest sensitive

gruppe af elektromagnetisk hypersensitive, se

tabel 8.2.1. De tilbageværende venner forbli-

ver med en vis forståelse, hvorimod sundheds-

fagligt personale ignorerer denne gruppe af

borgere, indtil symptomerne er stærkt invali-

derende. Der er således et stort behov for, at

løfte viden om EHS hos det sundhedsfaglige

personale, hvilket ligeledes pointeres af Gib-

son (2015).

Tabel 8.2.1

–

Forståelse fra familie, venner, kolleger, læger og sundhedsfaglige specialister

Grad af EHS

Let

Moderat

Svær

Ekstrem

Total

Forståelse for lidelse fra

familie

2,04

2,37

2,18

2,82

2,28

Forståelse for lidelse fra

Venner og kolleger

2,00

2,04

1,98

2,18

2,02

Forståelse for lidelse fra

læger og specialister

0,67

0,55

0,88

1,55

0,78

Note: Scores er gennemsnit af besvarelserne og skalaen er: 0 = slet ingen, 5 = i høj grad. Farveskalaen angiver er

baseret på den gennemsnitlige besvarelse og har til hensigt at skabe et visuelt overblik over besvarelserne og

forskellene heri.

Samlet set oplever EHS personer stor variation

ift. beskæftigelse og økonomi. På den ene side

er personer med let EHS stadigt velfungeren-

de, varetager deres arbejde og bibeholder

deres materielle købekraft, så længe EHS hol-

des i bero. På den anden side, er de mest sen-

sitive meget værre stillet, ved at være udenfor

arbejdsmarkedet, og i flere tilfælde stå alene

og uden indkomst. Herved opstår behovet for

hhv. at bevare de lettere tilfælde på arbejds-

markedet, ved f.eks El-sanering og eller -

afskærmning, og for de mest sensitive, at kun-

ne få støtte til hverdagen.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 86: Henvendelse af 15/9-19 fra EHS-Foreningen vedr. foretræde om elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

Elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

–

et udfordrende handikap

9. De samfundsøkonomiske omkostninger ved

elektromagnetisk hypersensitive borgere

Der er lavet flere analyser på, hvad det koster

for en person der mister jobbet og ender på

offentlige forsørgelse. I januar 2013 fandt

Finansministeriet frem til, at en industrimed-

arbejder med årlig indkomst omkring 423.500

DKK, koster samfundet årligt 330.000 DKK, ved

overgang til offentlig forsørgelse (Skovgaard

2013). EHS personers gennemsnitlige person-

indkomst før selv-diagnosticering af EHS er på

353.000 DKK. På denne baggrund, kan der

regnes en specifik sats ud for EHS personer.

Denne beløber sig til 225.000 DKK per person.

Dette er beregnet ved: 353.000 DKK kan f.eks.

give et skatteprovenu på ca. 135.000 DKK.

Derefter tillægges ledighedsomkostninger,

hvor det vægtet kan antages at være omkring

90.000 DKK. Dette betyder, at for hver person

der får støtte og hjælp til at kunne varetage et

arbejde, så er der en vedvarende årlig sam-

fundsmæssig gevinst på 225.000 DKK, foruden

de forbedrede levevilkår.

Nedenstående tabel giver et kort overblik,

over de samfundsmæssige omkostninger ved

EHS ved hhv. én, 600 og 2.000 personer. Én

person er således i gennemsnit en årlig sam-

fundsomkostning på 76.000 DKK.

Tabel 9.1

–

oversigt over samfundsøkonomiske omkostninger ved EHS

Årlige omkostninger i kroner (DKK)

Grad af EHS

Let

Moderat

Svær

Ekstrem

Total

Andel af EHS

personer

22%

42%

31%

100%

Beskæftigelsesgrad

100%

77%

39%

66%

Per EHS person

i snit

21.284

42.568

12.162

76.014

Ved 600

EHS personer

12.770.270

25.540.541

7.297.297

45.608.108

Ved 2000

EHS personer

42.567.568

85.135.135

24.324.324

152.027.027

Baseret på historikken kan vi stille følgende

konservative regnestykke op. Vi antager at der

kommer 120 nye EHS personer i den arbejds-

dygtige alder årligt, med en stigning på 15%

årligt, og samtidig holdes graden af EHS stabil,

og 3% overgår til pensionsalderen hvert år.

Basen er på 400 ud fra alderssammensætnin-

gen og graden af EHS, svarende til 67% af 600

personer i den arbejdsdygtige alder. Efter 10

år betyder det, at de samlede akkumulerede

omkostninger beløber sig til 1 milliard DKK, se

tabel 9.2.

Dette skøn er kun ud fra de selv-diagnostice-

rede EHS personer. Det reelle tal kan være

meget højere. Fra en økonomisk betragtning,

nærmer vi os en situation, hvor vi som sam-

fund er nødt til at finde viljen til forskning i og

anerkendelse af EHS.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 86: Henvendelse af 15/9-19 fra EHS-Foreningen vedr. foretræde om elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

Elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

–

et udfordrende handikap

Tabel 9.2

–

Skøn på de samfundsmæssige omkostninger de næste 10 år.

EHS

personer

400

504

623

758

913

1.089

1.290

1.521

1.785

2.087

2.434

Årlige samfunds-

omkostninger DKK

30.405.405

38.341.216

47.366.149

57.646.608

69.373.871

82.767.815

98.081.215

115.604.677

135.672.321

158.668.303

185.034.328

1.018.961.909

År

Total i DKK

Tilvækst

120

138

159

183

210

241

278

319

367

422

En stor del af disse samfundsøkonomiske om-

kostninger, kan reduceres ved anerkendelse af

EHS, hvorved erhvervsevnen kan opretholdes,

og for andre reetableres (Genuis 2012). Dette

afspejles ligeledes i indeværende undersøgel-

se, se nedenstående Figur 9.1, som viser ande-

len af arbejdsløse EHS personer i arbejdsstyr-

ken i den arbejdsdygtige alder, som mener at

kunne varetage et arbejde under de rette for-

hold. De rette forhold er her en el-sanering og

el-afskærmning af arbejdspladsen, samt tilret-

telæggelse af arbejdsopgaver og indhold, efter

den enkeltes handikap, uddannelse og kompe-

tencer. Med andre ord, hvis en IT-specialist

ikke kan benytte en computer pga. EHS, er det

svært at arbejde. Herimod hvis IT-specialistens

grad af EHS tillader brug af en computer, så

kan produktiviteten være mindst ligeså høj

som en person uden EHS.

Det interessante er at bemærke at selv EHS

personer i ekstrem grad, har mod på at kom-

me i arbejde under de rette forhold.

Figur 9.1

–

Andel af arbejdsparate arbejdsløse i arbejdsstyrken.

100%

80%

60%

40%

20%

57%

58%

50%

57%

Moderat

Svær

Ekstrem

Total

Arbejdsparat

Note:

Såfremt du er i den arbejdsdygtige alder, vil du så kunne vare-

tage et arbejde på en el-saneret og afskærmet arbejdsplads?

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 86: Henvendelse af 15/9-19 fra EHS-Foreningen vedr. foretræde om elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

Elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

–

et udfordrende handikap

10. Inklusion i samfundet

Det kan være svært at forestille sig de be-

grænsninger en EHS person oplever i hverda-

gen. De mest normale dagligdagsaktiviteter,

kan være svære, eller ligefrem umulige at

gennemføre. Nedenstående Tabel 10.1 viser

hvilke nogle af de dagligdagsaktiviteter, som

udføres ofte og viser hvilke begrænsninger

dette handikap medfører. Det er påfaldende

at aktiviteter, som er vigtigt for helbredet, så

som at gå til læge og tandlæge samt indlæg-

gelser og undersøgelser på sygehus, kan blive

Tabel 10.1

–

Inklusion i samfundet

forhindret pga. manglende afskærmning. Der

er mange eksempler på at EHS personer helt

undlader at gå til tandlæge, udskyder lægebe-

søg så længe som muligt eller bliver langvarigt

syge med EHS-symptomer, ifm. undersøgelser

og akutindlæggelser på sygehuse. Mange op-

vejer derfor fordelen ved et fremmøde hos

lægen, sygehuset mv., overfor de efterfølgen-

de symptomer, som følge af eksponering mod

elektromagnetisk stråling ved fremmøde.

Forhindrer EHS dig i....

at gå til læge?

at gå til tandlæge?

at være på sygehus?

at deltage i sociale aktiviteter?

at være sammen med venner og familie?

at dyrke motion

at benytte offentlige transportmidler

at køre bil

at deltage i samfundet generelt?

Let

0,3

0,2

0,7

0,8

0,6

0,2

1,0

0,1

0,8

Moderat

0,6

0,5

1,5

1,9

1,3

0,8

2,1

0,7

2,0

Svær

1,4

2,6

3,2

2,6

1,7

3,1

1,4

3,0

Ekstrem EHS total

3,2

3,5

3,8

3,9

3,5

2,6

4,0

3,2

4,0

1,1

2,0

2,4

1,9

1,2

2,5

1,1

2,4

Note:

Scores er gennemsnit af besvarelserne og skalaen er: 0 = Slet ikke, 1 = En lille smule, 2 = I moderat grad, 3

= En hel del, 4 = i høj grad. Farveskalaen angiver er baseret på den gennemsnitlige besvarelse og har til hensigt

at skabe et visuelt overblik over besvarelserne og forskellene heri.

Derudover fremgår det at transport er be-

sværliggjort, idet offentlige transportmidler er

svære at benytte pga. eksponering mod elek-

tromagnetisk stråling i det offentlige rum. På

samme tid, er den manglende indkomst for

mange EHS personer også årsag til, at der ikke

er råd til at eje en bil, hvorfor tilværelsen kan

blive geografisk fastlåst og isoleret.

Den store eksponering mod elektromagnetisk

stråling i det offentlige rum kombineret med

manglende anerkendelse, forståelse og accept

af EHS, medfører samtidig at det er vanskeligt

og for nogle helt umuligt, at deltage i sociale

sammenhænge og i det offentlige rum, som

f.eks. koncerter, biografer, samt aktiviteter

som at være sammen med familie og venner.

Ovenstående taget i betragtning medfører, at

det kan det være vanskeligt, eller helt umuligt

at deltage i samfundet generelt.

Udfordringen for samfundet er derfor, at ska-

be anerkendelse og større forståelse og accept

af EHS, og samtidig lave tiltag der gør, at den-

ne gruppe af handikappede kan bevæge sig

frit i Danmark, og derved at opnå en mere

værdig tilværelse, i overensstemmelse med

menneskerettighederne.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 86: Henvendelse af 15/9-19 fra EHS-Foreningen vedr. foretræde om elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

Elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

–

et udfordrende handikap

11. Opfordring til politikere og sundhedsstyrelsen

Det er intentionen og håbet at indeværende undersøgelse, giver faktabaseret viden og en

anledning til nysgerrighed og åbenhed overfor EHS. EHS-Foreningen ønsker konstruktiv dia-

log med politikere og sundhedsfaglig personale, for i fællesskab at finde muligheder og løs-

ninger, til en værdig tilværelse på tilnærmelsesvis lige vilkår med den øvrige befolkning.

Undersøgelsen gør det klart, at EHS personer udgør en stigende gruppe borgere, som dis-

krimineres ved ikke at få den fornødne anerkendelse, lægefaglige udredning, behandling,

hjælp og støtte. Den primære årsag hertil er at EHS ikke anerkendes som en invaliderende

miljølidelse, der i princippet er en funktionsnedsættelse i form af et handikap. Ifølge FN's

22 Standardregler og Handikapkonvention (UN 1993) har borgere med funktionshandikap-

pet EHS ret til, at leve et ligeværdigt liv i samfundet. Med den rette hjælp, er der mulighed

for at få en tilværelse på tilnærmelsesvis lige vilkår med den øvrige befolkning.

De samfundsøkonomiske omkostninger ved EHS i Danmark, medfører samtidig at vi også fra

en økonomisk synsvinkel er nød til, at undersøge situationen med en fordomsfri tilgang. Det

skylder vi borgerne i dette samfund.

Det er samtidig vores håb, at børn og unge og fremtidige generationer ikke skal bøde for

vores generationers manglende handling til implementering af sikre teknologiske løsninger

til dato. Børn og unge har ikke en stemme i samfundsdebatten, og derfor skal vi alle påtage

os det ansvar i fællesskab.

EHS-Foreningen agiterer dermed for:

•

Anerkendelse af EHS som funktionsnedsættelse

•

Målrettet prioritering af upartisk forskning i EHS, i samarbejde med EHS-Foreningen,

hvor fokus skal være på diagnosticering og behandling.

•

Forebyggende indsats for at minimere helbredseffekterne af elektromagnetisk stråling

Det er vores håb, at tilværelsen forbedres for denne oversete gruppe af borgere.

Lad os arbejde sammen for en bedre fremtid.

EHS-Foreningen, september 2019

Christina Funch Mellgren

Formand

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 86: Henvendelse af 15/9-19 fra EHS-Foreningen vedr. foretræde om elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

Elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

–

et udfordrende handikap

12. Referencer

Belyaev I, Dean A, Eger H, Hubmann G, Jandrisovits R, Kern M, Kundi M, Moshammer H, Lercher P, Müller K, Oberfeld G,

Ohnsorge P, Pelzmann P, Scheingraber C, Thill R. (2016): "EUROPAEM EMF Guideline 2015 for the prevention, diagnosis

and treatment of EMF-related health problems and Illnesses" Rev Environ Health 2015; 30(4): 337-371

http://www.degruyter.com/view/j/reveh.2015.30.issue-4/reveh-2015-0033/reveh-2015-0033.xml?format=INT

Belpomme B, Campagnag C, Irigaray P (2015): "Reliable disease biomarkers characterizing and identifying

electrohypersensitivity and multiple chemical sensitivity as two etiopathogenic aspects of a unique pathological disorder" Rev

Environ Health 2015; 30(4): 251-271 http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26613326

Chiara De Luca, Jeffrey Chung Sheun Thai, Desanka Raskovic, Eleonora Cesareo, Daniela Caccamo, Arseny Trukhanov,

Liudmila Korkina

(2014): ”Metabolic and Genetic Screening of Electromagnetic Hypersensitive Subjects as a Feasible Tool

for Diagnostics and Intervention.” Mediators Inflamm. 2014; 2014: 924184

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4000647/

Council of Europe -

Parliamentary Assembly. “The potential dangers of electromagnetic fields and their effect on the envi-

ronment. Resolution, Doc 1815.” Text adopted by the Standing Committee, acting on behalf of the Assembly, on 27 May

2011 [Internet]. Available from: http://assembly.coe.int/nw/xml/XRef/Xref-XML2HTML-en.asp?fileid=17994&lang=en

Eltiti S, Wallace D, Zougkou K, Russo R, Joseph S, Rasor P, Fox E. (2007): “Development and evaluation of the electro-

magnetic hypersensitivity questionnaire.” Bioelectromagnetics. 2007

Feb;28(2):137-51.

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17013888

Genuis Stephen J., Lipp Christopher T (2012): “Electromagnetic hypersensitivity: Fact or fiction?” Sci Total Environ. 2012 Jan

1;414:103-12. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22153604

Gibson

Pamela Reed, Kovach Shannon, and Lupfer Alexis (2015): “Unmet health care needs for persons with environmental

sensitivity” J Multidiscip Healthc. 2015; 8: 59–66.

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4315542/

Hagström M, Auranen J, Ekman R. (2013):

“Electromagnetic hypersensitive Finns: Symptoms, perceived sources and treat-

ments, a questionnaire study” Pathophysiology. 2013 Apr;20(2):117-22

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23557856

Heuser G, Heuser SA (2017): “Functional brain MRI in patients

complaining of electrohypersensitivity after long term expo-

sure to electromagnetic fields.” Rev Environ Health. 2017 Sep 26;32(3):291-299

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28678737

Irigaray P, Caccamo D, Belpomme D (2018): “Oxidative stress in electrohypersensitivity

self reporting patients: Results of a

prospective in vivo investigation with comprehensive molecular analysis.” Int J Mol Med. 2018 Oct;42(4):1885-1898.

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30015864

Johansson 0 (2015): "Electrohypersensitivity: a functional impairment due to an inaccessible environment" Rev Environ

Health 2015: 30(4): 311-321

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26613327

Kato Y, Johansson O. (2012): “Reported functional impairments of electrohypersensitive Japanese: A questionnaire survey.”

Pathophysiology. 2012 Apr;19(2):95-100.

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22458999

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 86: Henvendelse af 15/9-19 fra EHS-Foreningen vedr. foretræde om elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

Elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

–

et udfordrende handikap

Panagopoulos Dimitris J., Johansson Olle, Carlo George L. (2015): “Real versus Simulated Mobile Phone Exposures in

Experimental Studies”

BioMed Research International

Volume 2015, Article ID 607053

https://www.hindawi.com/journals/bmri/2015/607053/

Pritchard C, Silk A, Hansen L (2019) : “Are rises in Electro-Magnetic

Field in the human environment, interacting with multiple

environmental

pollutions, the tripping point for increases in neurological deaths in the Western World?” Med Hypotheses.

2019 Jun;127:76-83

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/31088653

Priyanka Bandara, David O Carpenter (2018): “Planetary electromagnetic pollution: it is time to assess its impact” The Lancet

Volume 2, Issue 12, PE512-E514, December 01, 2018

https://www.thelancet.com/journals/lanplh/article/PIIS2542-5196(18)30221-3/fulltext

Rea WJ, Pan Y, Yenyves EJ, Sujisawa I, Samadi N, Ross RH (1991): "Electromagnetic Field Sensitivity" Journal of Bioelec-

tricity 10 (1&2): 241-256

Rubin GJ, Nieto-Hernandez R, Wessely

S. (2010): “Idiopathic environmental intolerance attributed to electromagnetic fields

(formerly 'electromagnetic hypersensitivity'): An updated systematic review of provocation studies.”

Bioelectromagnetics.

2010 Jan;31(1):1-11

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19681059

Skovgaard, Lars Erik (2013): ” Én ledig koster samfundet over 300.000 kr.”

Set d. 2019-08-16 på https://www.berlingske.dk/karriere/en-ledig-koster-samfundet-over-300.000-kr

UN Resolution 48/96, Annex of 20 December 1993 “The Standard

Rules on the Equalization of Opportunities for Persons

with Disabilities.”

Set d. 2019-08-16 på:

https://www.un.org/development/desa/disabilities/standard-rules-on-the-equalization-of-opportunities-for-persons-with-

disabilities.html

Dansk: ”FN's Standard Regler om lige Muligheder for Handicappede” Det Centrale Handicapråd ISBN: 87-90985-39-7

UN Convention on the Rights of Persons with Disabilities. Set d. 2019-08-16 på:

https://www.un.org/development/desa/disabilities/convention-on-the-rights-of-persons-with-disabilities/convention-on-the-

rights-of-persons-with-disabilities-2.html

Dansk: FN's Konvention om Rettigheder for Personer med Handicap

Set d. 2019-08-16 på: https://dch.dk/sites/dch.dk/files/media/document/Handicapkonventionen2017.pdf

World Health Organization: ”Electromagnetic fields (EMF)”

Set d. 2019-08-16 på https://www.who.int/peh-emf/about/WhatisEMF/en/

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 86: Henvendelse af 15/9-19 fra EHS-Foreningen vedr. foretræde om elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

Elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark

–

et udfordrende handikap