Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 75
Offentligt
10. september 2019
DIR
CHBN
Orientering om status på overgang til det nye
Landspatientregister (LPR3)
Baggrund:
Sundheds- og Ældreudvalget blev i juni 2018 og februar 2019 orienteret om moderni-
seringen af Landspatientregisteret (LPR).
Landspatientregisteret (LPR) blev oprettet i 1976 og er et nationalt register over pati-
enter behandlet ved de danske sygehuse. Registeret indeholder oplysninger om ind-
lagte patienter tilbage fra 1977, men da registeret løbende er blevet udvidet, indehol-
der det også oplysninger om ambulante patienter, skadestuepatienter samt oplysnin-
ger om patienter ved psykiatriske sygehuse tilbage fra 1995.
LPR bliver bl.a. brugt som grundlag for at følge udredningsretten, overvågning af syg-
domme og behandlinger og til at opgøre det samlede sygehusforbrug for regioner og
kommuner, samt som grundlag for kvalitetsudvikling og forskning. Med moderniserin-
gen af LPR vil det blive muligt at følge danskernes sygdomsmønstre og behandlingsfor-
løb på aggregeret plan på en mere retvisende måde, som i højere grad afspejler nuti-
dens sundhedsvæsen.
Projektet om modernisering af LPR blev igangsat i 2015, og d. 1-3 februar 2019 overgik
Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Midtjylland til LPR3, og Region Syd-
danmark og Region Nordjylland overgik til LPR3 d. 1.-3. marts 2019. I løbet af første
halvår 2019 er også privathospitalerne overgået til indberetning via LPR3.
Overgangen til LPR3 indebar en omfattende og tiltrængt omlægning af registeret, hvor
mange af de oplysninger, der indberettes fra regionerne, rent datamæssigt strukture-
res mere logisk. Et mål med omlægningen er at data i højere grad struktureres efter
patienten frem for efter sundhedssystemet. Dette betyder, at opgørelser og dataleve-
rancer baseret på LPR omlægges og tilpasses de nye muligheder i registeret.
1/3