Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 59
Offentligt
Bilag til brev af 1. september 2019 til Folketingets Sundhedsudvalg om Sundhedsplatformen
Sundhedsplatformens hovedproblemer 3 �½ år efter introduktionen
1.
Meget høje årlige driftsomkostninger,
jf. nærmere herom i bemærkningerne i brevet.
2.
Forøget patientrisiko.
Det skyldes især problemer på områder som medicinhåndtering, samspil
med medicinsk udstyr, ventetider for behandling, håndtering af information om analyser og
patienters identitet samt mod systemets søgefunktion, som skal understøtte et overblik over
patientens tilstand. Kun en lille del af omfanget af disse problemer kan aflæses ud af statistikkerne
om de rapporterede, utilsigtede hændelser (UTH). Hertil kommer, at ikke-intuitive og besværlige
arbejdsgange, systemets uforståelige fejlmeldinger og andre faktorer bidrager til patientrisikoen
ved at trætte og presse personalet, som forsøger at yde sit bedste under disse vanskelige
omstændigheder.
3.
Problemer med medicinadministration og -ordination.
Der er ingen tvivl om, at
medicineringsproblemer lige nu stadig udgør det største og mest iøjnefaldende problem for
lægerne. Det er besværligt for dem og skaber utryghed om, hvorvidt patienterne får den medicin,
der foreskrives. Og patienterne er utrygge på grund af den direkte sikkerhedsrisiko. Medierne har i
lang tid været fremme med mange eksempler om problemerne med medicinhåndteringen i
Sundhedsplatformen, herunder dårlig sammenhæng mellem Det Fælles Medicinkort (FMK) og
Sundhedsplatformen. Regionerne har arbejdet med problematikken længe og lovet forbedringer i
form af bedre overblik og mindre registrering frem mod februar 2019 hvor Sundhedsplatformen er
blevet opgraderet
–
en opgradering som også skulle indeholde flere forbedringer. Når en så
væsentlig del for at kunne udføre arbejdet enkelt og sikkert ikke har været klar fra starten, og
regionerne ikke har kunnet få medicinhåndteringen til at virke efter års forberedelser og
efterfølgende 3 �½ års drift, kan det synes tvivlsomt, om det nogensinde vil kunne lykkes. Skulle det
alligevel mod forventning lykkes på et tidspunkt, løser det ikke de øvrige problemer, der er
redegjort for i nærværende redegørelse.
4.
Arbejdseffektiviteten er gået ned.
Man når ifølge lægerne måske de samme patienter i dag som
før, men det skyldes primært ekstra afsat tid i ambulatorierne. Alt andet bliver nedprioriteret, bl.a.
oplæring, uddannelser, forskning mm. Udsagn fra regionerne om, at produktiviteten er kommet op
på niveauet før Sundhedsplatformen, holder ikke. Tallene indfanger ikke en række
problemstillinger. De tunge og komplicerede arbejdsprocesser i Sundhedsplatformen øger
lægernes daglige tidsforbrug til rutinearbejde. Det sker sammen med Sundhedsplatformens øvrige
udfordringer på bekostning af den nødvendige læring og faglige udvikling, hvilket på sigt risikerer at
underminere kvaliteten af de faglige miljøer på sygehusene og forskningsmulighederne. Især
uddannelse af yngre læge er i den forbindelse truet. Der vil sagt med andre ord efterhånden vise sig
sekundære langtidsskader i de to regioners sygehusvæsen. Disse skader er ikke geografisk
begrænset, men spreder sig til de øvrige tre regioner, når der sker personaleudveksling over
Storebælt.
5.
Oplæring og support af brugerne er utilstrækkelig,
selv om regionerne har søgt at imødekomme
kritikken. Det er fortsat svært at lære at bruge Sundhedsplatformen. Selv efter diverse
optimeringskurser har niveauet ikke flyttet sig, og håbet om en bedre fremtid synes fjern. Det står i
grel modsætning til de systemer, der anvendes i de 3 andre, vestdanske regioner.
6.
Manglende brugervenlighed.
Det er bl.a. svært af skabe overblik over den enkelte patient og
dennes kontakter, samt at dokumentere den individuelle sygepleje med de mulige standardsvar i
systemet. Det er vanskeligt at gennemskue, om de handlinger, der foretages i Sundhedsplatformen,
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 59: Henvendelse af 1/9-19 fra Torben Jerlach m.fl. om Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden og Sjælland
7.
8.
9.
10.
11.
12.
er korrekte, eller om de kan give problemer senere hen. Der hersker usikkerhed om, hvorvidt der er
genfundet al den relevante information om patienten.
Brugergrænsefladen,
dvs. Sundhedsplatformens skærmbilleder,
er ikke intuitiv.
Det er med til at
gøre det svært at lære at bruge systemet, men i særdeleshed er det en udfordring af benytte den til
funktioner, som man sjældent bruger.
Mange besværlige fejlmeldinger.
Sundhedsplatformen er også karakteriseret ved, at de
fejlmeldinger, som personalet oplever ofte kræver en fejlfinding i lang tid, hvor det ikke er muligt at
fortsætte med arbejdet og behandlingen af patienten, før fejlen er løst. Dette problem er stadig
gældende også efter den seneste opdatering af systemet. Det er en helt særlig besværlig
problemstilling for så vidt angår ikke-systematiske fejl, der dukker op og forsvinder, uden af
helpdesk har kunne udrede problemet. Det skaber usikkerhed om korrekt behandling og utryghed.
Rettelser tager lang tid,
hvis det overhovedet er muligt. Det er Sundhedsplatformens
medicinhåndtering, jf. ovenfor, et eklatant eksempel på. Men dette problem er gældende også på
andre områder. Det tyder på, at Sundhedsplatformen i sin systemmæssige opbygning er tung og
svær at overskue, og at programrettelser åbenbart er vanskelige at gennemføre korrekt i det nu
mere end 50 år gamle programmeringssprog MUMPS, som EPIC anvender til Sundhedsplatformen.
Samarbejde med registre og databaser har været mangelfuld.
Rygraden i den rationelle,
systematiske udvikling af de sundhedsfaglige ydelser her i landet udgøres af de kliniske
kvalitetsdatabaser sammen med Landspatientregistret. Databasernes opfyldelse af denne funktion
forudsætter en kontinuerlig og fejlfri indrapportering af data om diagnostik, behandling, pleje,
rehabilitering m.m. fra sygehusene i hele landet. Denne indrapportering har vist sig meget
mangelfuld og/eller fejlbehæftet fra Sundhedsplatformen.
En monopollignende situation.
Det vil på sigt være et problem i forbindelse med systemets
videreudvikling, at der i praksis ikke vil være andre IT-virksomheder end EPIC, der kan byde på
sådanne videreudviklingsopgaver. Det skyldes, at det halvtreds år gamle programmeringssprog
MUMPS anvendt af EPIC til Sundhedsplatformen, er et sprog, som der ikke generelt undervises i,
hvorfor udbuddet af MUMPS-kyndige derfor er ringe. Og ville en anden leverandør forsøge at
bygge videre på MUMPS-programmerne i Sundhedsplatformen, skulle de først selv uddanne
medarbejdere i MUMPS. Dette forhold giver under alle omstændigheder anledning til høje
vedligeholdelsesomkostninger og ofte også problemer med skalering, vedligeholdelse,
dokumentation, videreudvikling, hastighed og effektivitet. Det vil formentlig afholde andre fra at
byde på videreudviklingsopgaver. EPIC har således fået et monopol herpå og regionerne er bundet
til EPIC, så længe man benytter Sundhedsplatformen, med deraf følgende manglende konkurrence
og dermed fare for højere priser for videreudviklingsopgaver.
Utryghedsskabende effekt på mange patienter.
Fra et patientsynspunkt er det klart, at
problemerne med Sundhedsplatformens medicinhåndtering giver anledning til betydelig utryghed,
men også en risikobevidsthed, som syge mennesker ikke burde komme ud i. Patienterne oplever
fortsat, at systemets dokumentationskrav opfyldes af personalet på bekostning af den nødvendige
tid til patientkontakt og -kommunikation. Patienterne oplever også fortsat et dårligt samspil på
tværs af afdelingerne, som det netop var Sundhedsplatformens opgave at forhindre. Patienterne
oplever endvidere, at der er problemer med bestilling af undersøgelser og prøver, og at systemets
booking og svarmoduler lever sit helt eget liv, så tingene ikke bliver bestilt korrekt, og patienterne
ikke kan regne med de oplysninger om booking af tidsaftaler på sygehuset, som de modtager fra
systemet.