Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 59
Offentligt
Dato 1. september 2019
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Folketinget, Christiansborg, 1240 København K
Sundhedsplatformen blev sat i drift for knap 3 �½ år siden efter flere års forudgående forberedelser.
Alligevel kunne Folketingets Statsrevisorer på baggrund af en undersøgelse fra Rigsrevisionen i juni 2018
karakterisere Region Hovedstadens og Region Sjællands ibrugtagning som værende uprofessionel og
kritisabel samt konstatere, at systemet var taget i brug, selvom systemet var ufærdigt og behæftet med fejl
og mangler.
Der har lige siden Sundhedsplatformens ibrugtagning i maj 2016 været en massiv kritik fra patienter og især
sygehuspersonalet, som dem, der skal benytte systemet. Kritikken er løbende fremkommet i stort tal i bl.a.
læserbreve, debatindlæg, kronikker m.v. i dagspressen, og i TV-indslag og i lægefaglige tidsskrifter samt
stort set daglige opslag i Facebook-gruppe
”Su dhedsplatfor e ? NEJ
TAK!”.
Der har e dvidere været
mange henvendelser fra patienter og sygehuspersonale til de 2 regioner, til sundhedsministeren og til
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg.
Hidtil har besvarelser fra Sundhedsministeriet
–
også til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
–
som
hovedregel været en gentagelse (copy/paste) af de bidrag til besvarelse af henvendelserne, som ministeriet
har indhentet fra de 2 berørte regioner selv. Den ny sundhedsminister
har forlede udtalt, at ”det er
regionerne, der har indkøbt Sundhedsplatformen, og det er dem, der har ansvaret for at få den til at
fungere, så medarbejderne oplever, at systemet er et brugbart redskab i deres travle hverdag
–
og ikke det
odsatte”.
Kritikken, som er fortsat i uformindsket styrke, har således, som det fremgår, ikke givet anledning til, at der
fra centralt hold er blevet grebet ind. De fleste af de to regioners forsøg på at lappe på systemet har
mildest sagt været stort set uden effekt. Der er hele tiden blevet lovet sygehuspersonalet guld og grønne
skove, herunder op til en planlagt opdatering af Sundhedsplatformen i februar 2019, men stort set intet er
blevet synderligt bedre.
Sundhedsplatformen blev i sin tid valgt i en forventning om, at det på sigt ville blive den bedste forretning
for de to regioner. Siden er der løbet ekstra
–
ikke forudsatte
–
udgifter på til at reparere på systemet. Det
er tilsyneladende de to regioners agt at lade dette fortsætte, selv om de har måttet erkende, at de
besparelser, der var stillet i udsigt ved anskaffelsen af Sundhedsplatformen meget hurtigt forsvandt som
dug for solen. Der ligger altså en tikkende bombe under de to regioners økonomi.
Sundhedsplatformen fra amerikanske EPIC var ikke blot det langt dyreste indkøb, da der blev valg løsning
tilbage i 2013, men er også langt dyrere i årlig drift, end den løsning fra det århusianske firma Systematic,
som blev fravalgt.
Der er tal fremme om, at Region Hovedstadens årlige driftsudgifter er på omkring 370 mio. kr., mens
Region Midtjylland bruger omkring 75 mio. kr. Denne forskel vil være der hvert år, så længe
Sundhedsplatformen benyttes samtidig med, at der fortsat vil være betydelige ekstraomkostninger i
forbindelse med de fortsatte forsøg på at reparere systemet.
Det er blevet mere og mere klart, at Sundhedsplatformen ikke passer til det danske sygehusvæsen. Det er
ikke så mærkeligt, når det det tages i betragtning, at det er udviklet af EPIC til betalingssygehuse i USA, hvor
der er behov for en omfattende registrering af alt - helt ned til det enkelte plaster, hvad der foretages og