Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 54
Offentligt
Kære medlemmer af Sundhedsudvalget.
Vi har et ønske om at foretræde for sundhedsudvalgets medlemmer i anledning af Sundhedsministerens
anmodning til Sundhedsstyrelsen, vedr. skadevirkninger i forbindelse med e-cigaretter.
Anmodningen er givet som følger af de seneste ugers episoder i USA. 193 personer er blevet indlagt med
Lipid Lungebetændelse med ét enkelt dødsfald
som følger af forkert anvendelse af e-cigaretter
Fokus er ikke længere at på, at mere end 13.000 danskere hvert år dør af rygerelaterede sygdomme, nu er
fokus flyttet rettet mod at én person er død - i USA - efter at have anvendt
oliebaseret
væske med indhold
af THC, erhvervet på det sorte marked, i en e-cigaret.
I USA dør i øvrigt 480.000 årligt af rygerelaterede sygdomme.
Professor i tobaksforebyggelse, Charlotta Pisinger, har tidligere beskrevet
lipid lungebetændelse
som en
bivirkning i forbindelse med e-cigaretter, vi undrer os over at hun ikke oplyser medierne og dermed
befolkningen og politikerne, om hvad der ligger til grunds for de mange sygdomstilfælde.
Forskning har i øvrigt vist at
Lipid lungebetændelse slet
ikke
er en bivirkning der kan sættes i forbindelse
med e-cigaretter, når disse bruges korrekt og med e-væske beregnet til formålet.
Sundhedsministeren har anmodet om at sundhedsstyrelsen kortlægger skadevirkninger ved brug af e-
cigaretter, primært i forhold til unge, og forskningsresultater skal indhentes fra USA.
Vi mener ikke at sammenligningen med USA, på dette område, giver mening.
Den danske lovgivning på området er EU-bestemt. E-cigaretter hører under Tobaksproduktsdirektivet, TPD.
formålet med TPD er at sikre forbrugerne.
TPD medførte regler som eksempelvis; grænse på max 20 mg/ml nikotinindhold i e-væsker, grænse på max
10 ml nikotinholdig e-væske pr. beholder og ikke mindst reglen om at en e-cigaret max må kunne indeholde
2 ml e-væske, uanset om der anvendes nikotinholdig e-væske eller ej.
TPD kræver desuden at forhandlere, importører eller producenter af e-cigaretter, anmelder og registrerer
alle
e-cigaretter og e-væsker for at produkterne må markedsføres i Danmark.
Der opkræves gebyr for anmeldelse og registrering af produkter. Gebyrerne for anmeldelse af produkter i
Danmark er de højeste i EU.
De høje gebyrer har begrænset det danske marked så meget, at det har gjort det svært for danske
forhandlere at være konkurrencedygtige, i forhold til de øvrige EU-lande.
Frihandel i EU gør at der ikke bliver ført kontrol med hvad forbrugerne indfører fra andre medlemslande, og
de høje gebyrer herhjemme har medført at færre produkter bliver anmeldt og registreret, ganske enkelt
fordi gebyrerne ikke kan tjenes ind igen.
Gebyret i Danmark beløber sig til den nette sum af
36.900 gode danske kroner
for anmeldelse af
hvert produkt man ønsker at sælge. Herudover betales
et årligt gebyr på 14.700 kr.
hvis man
fortsat ønsker at sælge et givent produkt.
Sammenligner man gebyrerne med eksempelvis England, bliver det tydeligt hvorfor de danske forhandlere
ikke er konkurrencedygtige i forhold til resten af EU.