Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 39
Offentligt
2067761_0001.png
ÅRSRAPPORT 2019
SOCIALT UDSATTES SITUATION
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0003.png
SOCIALT UDSATTES SITUATION
ÅRSRAPPORT 2019
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0004.png
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0005.png
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0006.png
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
Rådet for Socialt Udsatte er talerør for socialt udsatte mennesker. Her tænkes især
på mennesker i hjemløshed, i misbrug af alkohol eller stoffer, med psykisk lidelse, i
prostitution samt mennesker ramt af fattigdom eller andre store og sammensatte
sociale problemer, der er forbundet med eller kan føre til social udsathed.
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTES OPGAVER ER:
at være i dialog med socialt udsatte mennesker
at indsamle og formidle viden på området
at udarbejde en årlig rapport om socialt udsattes situation og i den
forbindelse komme med forslag til forbedrede indsatser
at følge indsatserne for socialt udsatte, herunder i forhold til regeringens
sociale 2020-mål og andre initiativer over for målgruppen.
Læs mere om Rådet for Socialt Udsattes opgaver i kommissoriet på side 76.
6
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0007.png
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE BESTÅR AF:
Jann Sjursen (formand)
E-mail: [email protected]
Morten Skov Mogensen
Generalsekretær i KFUM’s Sociale Arbejde
E-mail: [email protected]
Christina Strauss (næstformand)
Formand for SAND - De hjemløses
landsorganisation
E-mail: [email protected]
Anja Plesner Bloch
Formand for og medstifter af
Brugernes Akademi
E-mail: [email protected]
Flora Ghosh
Direktør i LivaRehab
E-mail: [email protected]
Nanna W. Gotfredsen
Leder af Gadejuristen
E-mail: [email protected]
Robert Olsen
Forstander på Kofoeds Skole
E-mail: [email protected]
Steen Moestrup
Medlem af LAP - Landsforeningen
af nuværende og tidligere
Psykiatribrugeres landsledelse
E-mail: [email protected]
Thomas Fuglsang
Speciallæge i almen medicin
Fhv. centerchef for misbrugscentret KABS
E-mail: [email protected]
Trine Hammershøy
Direktør i Det Sociale Netværk
E-mail: [email protected]
Helle Christiansen
Chef for Kirkens Korshær
E-mail: [email protected]
Knud Kristensen
Formand for SIND - Landsforeningen
for psykisk sundhed
E-mail: [email protected]
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
7
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0008.png
8
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0009.png
Indhold
Rådet for Socialt Udsatte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6
Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
KAPITEL 1
Socialt udsattes situation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
KAPITEL 2
Sundhed skal være for alle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
KAPITEL 3
Knæk kurven – hjemløse har også ret til et hjem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
KAPITEL 4
Vanskelig start for det sociale frikort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
KAPITEL 5
Socialt udsatte har stor glæde af bisidderordninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
KAPITEL 6
Lokale udsatteråd åbner døre i nærdemokratiet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54
KAPITEL 7
Sprogbrug på det sociale område. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60
KAPITEL 8
Finansiering af socialområdet efter satspuljens afskaffelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62
Rådets udadrettede aktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
Oversigt over forslag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74
Kommissorium . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76
Kolofon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
9
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0010.png
FORORD
10
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0011.png
FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling samler
hele Danmark om at skabe en bæredygtig økonomisk,
social og miljømæssig udvikling globalt som lokalt. Må-
lene er på den ene side meget overordnede. Få kan være
uenige i målsætningerne i sig selv – hvem vil ikke gerne
afskaffe fattigdom i alle dens former, som det fx hedder
i mål #1? Men målsætningerne er også forsynet med
mange delmål, som er mere konkrete og forpligtende
for de enkelte lande. Her er det centralt, at FN’s verdens-
mål gælder alle lande – også lande i den rigeste del af
verden. Målene kan gøre en forskel!
I Danmark er der en tendens til, at offentligheden
koncentrerer debatten om verdensmålenes målsæt-
ninger for klima og miljø. For man tænker, at Danmark
da ikke har problemer med de sociale målsætninger.
Det har Danmark heller ikke sammenholdt med mange
andre lande, men verdensmålene tager udgangspunkt
i, at udviklingen i alle lande bør bevæge sig i en mere
bæredygtig retning fra det udgangspunkt, hvor landene
er nået til. I den forstand bør regeringen have et fast blik
på at få afskaffet al fattigdom, skabe sundhed og trivsel
for alle, mindske uligheden etc. Ja, ikke bare regeringen,
men alle relevante samfundsaktører.
Når man ser på udviklingen i Danmark, har den i de se-
neste årtier på mange af de sociale indikatorer bevæget
sig i den forkerte retning. Fattigdommen er stigende,
uligheden er stigende, og socialt udsattes sundhed
halter stadig meget langt efter den øvrige befolknings
sundhed – bl.a. udtrykt meget sigende ved en gennem-
snitlig levetid, der er 19 år kortere.
Denne årsrapport fra Rådet for Socialt Udsatte tager en
række temaer op af relevans for Danmarks opfyldelse
af verdensmålene. Målsætningerne om en udvikling i
retning af et mere socialt bæredygtigt samfund er også
relevant her i landet, og der er på en række felter behov
for en anden retning på udviklingen end den nuværen-
de. Men der er også områder, hvor det går i den rigtige
retning. Bl.a. er beskæftigelsen højere end nogensinde
før. Det er bare ikke nok i sig selv. Udviklingen skal også
afspejle sig i, at der bliver færre fattige, bedre sundhed
og trivsel for flere etc.
Regeringens såkaldte
sociale mobilitetsmål,
der ef-
terfulgte de
sociale 2020-mål,
er så uforpligtende og
forfølges med så lidt entusiasme, at de i praksis er
ubrugelige. Nye sociale mål bør udformes i lyset af
verdensmålene, så de kan være med til sikre socialpo-
litikken den fornødne prioritering ikke mindst i finans-
lovsforhandlingerne. Satspuljen er borte, men behovet
for prioritering af midler til socialt udsatte er på ingen
måde borte.
Forhåbentlig vil det nyvalgte Folketing bruge den inde-
værende valgperiode til at samle sig om politikker, der i
praksis bidrager til en udvikling i den retning, som Dan-
mark ved sin tilslutning til FN’s verdensmål har forpligtet
sig til at forfølge.
Denne årsrapport har taget navneforandring til
Situatio-
nen for socialt udsatte – årsrapport 2019,
men det er stadig
den årsrapport, som Rådet ifølge kommissoriet skal levere.
Der er som tidligere mange forslag til, hvordan forholdene
for socialt udsatte kan forbedres – konkret 11 forslag.
Sundhed har også i år været et stort tema for Rådet. I
foråret 2019 kom den sidste store rapport i undersøgelsen
af socialt udsattes sundhed og sygelighed – SUSY UDSAT
– fra Statens Institut for Folkesundhed. Den sidste rapport
om socialt udsattes møde med sundhedsvæsenet er
omtalt i denne årsrapport. En enkelt mindre rapport om
socialt udsatte grønlænderes sundhed er stadig i proces.
Årsrapporten omtaler og stiller derudover forslag til
bedre indsatser på hjemløseområdet, det sociale frikort,
bisidderordninger for socialt udsatte og finansieringen
af udviklingen af udsatteområdet, nu da satspuljen er
afskaffet. Der er også i rapporten den årlige opgørelse af
kommuner med lokale udsatteråd og kommunale udsat-
tepolitikker. Det går den rigtige vej, men der er langt
igen, før alle kommuner tager socialt udsatte med på råd
i formelle lokale udsatteråd.
Dette er samtidig den første årsrapport, hvor det nye råd
nedsat pr. 1. januar 2018 har ansvaret for hele arbejdet.
Rådet har taget nye diskussioner op. En af disse er sprog-
brugen på udsatteområdet. Det er en løbende diskus-
sion, som også fortsætter i det kommende år, men der er
en lille smagsprøve på diskussionen i kapitel 7.
Jeg vil gerne takke rådsmedlemmerne for den store ind-
sats og det engagement, de lægger i deres arbejde, både
i deres daglige virke og i Rådet. Som formand er det et
privilegium med dedikerede rådsmedlemmer, der lægger
mange kræfter og sjæl i deres daglige arbejde og derfor
har mange kompetente input til Rådet. Som mødeleder
er det til tider en stor udfordring, at alle medlemmer
brænder så meget for deres synspunkter og analyser– det
er meget krævende at nå den fælles platform.
Afslutningsvis skal lyde en tak til sekretariatet for god og
effektiv betjening. Og endelig en stor tak til alle Rådets
mange samarbejdspartnere.
God læselyst!
Jann Sjursen
Formand for Rådet for Socialt Udsatte
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
11
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0012.png
EFINITI
D
Danm
sråd og anbefaler, dvs.:
Erhverv igdom
msten
gelsens
fatt
nindko
evæ
om
rb
f media
Arbejde spertudvalget
delen a
Ek
r halv
elen
rier som
st unde
d halvd
kom
en ind
ørre en
an har
m er st
ue, so
a) at m
en form
kke har
t man i ndkomsten
rende.
v i mini-
b) a
r stude
iani
nde kra
enståe
af med
r ikke e
orsøge
op til ov
ovedf
an leve
iliens h
r skal m .
c) at fam
g
efalinge
rer dog
ets anb ikken som fatti
alg
inklude
ertudv
tist
tatistik
marks S
lge eksp r at indgå i sta
Ifø
og Dan
fo
ervsråd til kriterierne.
m tre år
mu
ns Erhv
vægelse kelt år lever op
ejderbe
n
åde Arb snart de i et e
B
r, så
persone
O
DOM
ruger de samme krite-
G
F FAT TI
arks Statistik b
NA
FN’S VERDENSMÅL #1
– AFSKAF FATTIGDOM I ALLE
DENS FORMER OVERALT
Mål #1 har til formål at afskaffe fattig-
dom – herunder, at andelen af mænd,
kvinder og børn i alle aldre, som lever
i fattigdom i alle dens dimensioner,
skal halveres i henhold til nationale
definitioner inden 2030. I Danmark er
der ikke enighed om en national de-
finition, men uanset om man bruger
den tidligere officielle fattigdoms-
grænse eller Danmarks Statistiks fat-
tigdomsindikatorer, stiger fattigdom-
men i Danmark. Det går altså den
helt forkerte vej ift. at leve op til FN’s
verdensmål #1 i Danmark.
12
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0013.png
1
SOCIALT UDSATTES
SITUATION
udgangspunkt i de definitioner og kriterier, der blev udvik-
let af Ekspertudvalg om fattigdom i juni 2013
2
. Dog med
den væsentlige undtagelse, at antallet af fattige opgøres
over et år i stedet for tre år.
FATTIGDOM
Fattigdommen i Danmark stiger. Dermed går det den
forkerte vej, hvad angår målsætningen om at afskaffe fattig-
dom, som følger af Danmarks tilslutning til FN’s verdensmål.
Danmark bør ifølge verdensmål #1 afskaffe ekstrem fat-
tigdom og halvere den generelle fattigdom inden 2030.
Ekstrem fattigdom er ikke et problem i Danmark
1
, men
ifølge opgørelser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
og Danmarks Statistik baseret på en fattigdomsgrænse
anbefalet af et uvildigt ekspertudvalg har der været en
stigning i antallet af relativt fattige (se figur 1.1).
Stigende fattigdom
Beregninger fra både Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
og Danmarks Statistik viser, at antallet af fattige har været
støt stigende, og i 2017 nåede det op på over en kvart
million
3
– heraf er ca. 64.500 børn
4
.
En central forklaring på den negative udvikling er de
reformer, som VLAK-regeringen har lavet på kontant-
hjælpsområdet.
Reduktionen af integrationsydelsen
5
, 225-timers-reglen
og kontanthjælpsloftet har været med til gøre rådig-
hedsbeløbet lavere for de grupper, som i forvejen var i
risikozonen for at havne under fattigdomsgrænsen.
Uenighed om definition
V-regeringen afskaffede i 2015 den tidligere regerings
officielle fattigdomsgrænse. Da Danmarks Statistik i 2018
begyndte at lave statistikopfølgning på FN’s verdensmål,
valgte de at udvikle en fattigdomsgrænse og opgøre
mennesker berørt af økonomisk fattigdom med
1
2
3
4
5
Danmarks Statistiks temaside om FN’s verdensmål – Delmål 1.1
Ekspertudvalg om fattigdom (2013): En dansk fattigdomsgrænse, analyser og forslag til opgørelsesmetoder
På grund af en ændring i opgørelsesmetoden er statistikken ikke direkte sammenlignelig
Caspersen, Sune (2018): Sørgelig rekord: Der har aldrig været flere fattige børn
Integrationsydelsen blev med L140 til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og til overgangsydelse. For nemheds skyld anvendes her integrations-
ydelse som fællesbetegnelse for ydelsen både før og efter, den blev omdøbt
SOCIALT UDSATTES SITUATION
13
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0014.png
FIGUR 1.1: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF FATTIGE
280.000
DST fattigdomsgrænse
AE tidl. de nition
100.000
2009
2011
2013
2015
2017
Kilde:
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd pba. Danmarks Statistik
Afsavn og konsekvenser
Fattigdom har konsekvenser. Børn og voksne, som
lever under fattigdomsgrænsen, lider i højere grad
end andre både materielle og sociale afsavn
6
, og de
har også en lavere livstilfredshed. For børn kan en op-
vækst i fattigdom have negative konsekvenser langt
ind i voksenlivet, bl.a. hvad angår indkomstmulighe-
der og tilknytning til arbejdsmarkedet
7
. En ny under-
søgelse viser desuden, at op imod 200.000 husstande
er ramt af fødevareusikkerhed og ofte ikke har penge
til at købe nok mad
8
.
Af tabel 1.1 fremgår det, hvor stort et beløb familier på
de laveste ydelser har tilbage, når de faste boligudgifter
og udgifter til daginstitution er betalt. Dette er sam-
menholdt med minimumsbudgettet, som er udarbej-
det af Rockwool Fondens Forskningsenhed i 2015
9
.
Minimumsbudgettet opgør, hvad det koster at leve
en beskeden tilværelse i Danmark uden basale afsavn.
Sammenligningen viser, at mange familier, og særligt par
med børn, ikke har et rådighedsbeløb, der kan sikre dem
minimumsbudgettet. Flere af familierne mangler helt op
imod 6.000 kr. om måneden.
6
7
8
9
Benjaminsen, Lars, Enemark, Morten Holm & Birkelund, Jesper Fels (2016): Fattigdom og afsavn, SFI
Lesner, Rune V. (2018): The long-term effect of childhood poverty, Journal of Population Economics, 31:3, 969-1004
Københavns Universitet (2018): Food in turbulent times
Bonke, Jens & Christensen, Anders Eiler Wise (2015): Minimumsbudget for forbrugsudgifter, Rockwool Fondens Forskningsenhed
14
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0015.png
TABEL 1.1: MÅNEDLIGT MINIMUMSBUDGET OG RÅDIGHEDSBELØB FOR FAMILIER
PÅ KONTANTHJÆLP OG INTEGRATIONSYDELSE
ENLIG
U. BØRN
Minimumsbudget
(ekskl. boligudgifter)
5.000
ENLIG
M. 1
BARN
6.600
ENLIG
M. 2
BØRN
8.600
ENLIG
M. 3
BØRN
11.400
PAR
U. BØRN
8.500
PAR M.
1 BARN
9.900
PAR M.
2 BØRN
12.200
PAR M.
3 BØRN
15.000
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE RAMT AF 225-TIMERS-REGLEN OG KONTANTHJÆLPSLOFTET
Rådighedsbeløb
efter boligudgifter
Forskel
4.900
-100
6.800
200
10.000
1.400
12.700
1.300
2.900
-5.600
7.500
-2.400
8.600
-3.600
9.500
-5.500
INTEGRATIONSYDELSE M. RET TIL BØRNETILSKUD OG BØRNE- OG UNGEYDELSE, PAR RAMT AF 225-TIMERS-REGLEN
Rådighedsbeløb
efter boligudgifter
Forskel
2.200
-2.800
7.200
600
10.400
1.800
13.100
1.700
2.700
-5.800
7.200
-2.700
8.400
-3.800
9.300
-5.700
Kilde:
Beskæftigelsesministeriet i svar på udvalgsspørgsmål 297 BEU alm., 2018-19, og egne beregninger baseret på Minimumsbudget for for-
brugsudgifter, Rockwool Fondens Forskningsenhed 2016
Note:
Rådighedsbeløb baseret på Beskæftigelsesministeriets beregninger på familietypemodellen. Minimumsbudgetterne er baseret på Rock-
wool Fondens minimumsbudget justeret til 2019-priser med udgangspunkt i regeringens skøn over forbrugerprisindekset i 2019. Enlige på
integrationsydelse er undtaget 225-timers-reglen
SOCIALT UDSATTES SITUATION
15
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0016.png
FIGUR 1.2: ANTAL PERSONER FORDELT PÅ TYPE AF KONTANTHJÆLPSYDELSE
300.000
Integrationsydelse
150.000
Uddannelseshjælp
Kontanthjælp
0
2010
Kilde:
Jobindsats.dk
2018
FÆRRE I
KONTANTHJÆLPSSYSTEMET
Figur 1.2. viser antallet af personer, som modtager en
kontanthjælpsydelse, dvs. enten almindelig kontant-
hjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp til unge
under 30 år.
Figuren viser, at den samlede gruppe på en kontant-
hjælpsydelse i 2018 faldt med lidt over 19.000 personer.
Det samlede antal, som modtager en kontanthjælps-
ydelse, er nu tilbage på niveauet fra 2010. Ser man på
de enkelte ydelsesgrupper, har der været et fald i hver
gruppe. Gruppen af almindelige kontanthjælpsmodta-
gere oplevede det største fald med godt 9.300 personer,
mens det største relative fald skete i gruppen af integra-
tionsydelsesmodtagere, her var gruppen 20 pct. mindre i
2018 end i 2017.
Af figur 1.3 fremgår det, at lidt under 25 pct. af samt-
lige personer på en kontanthjælpsydelse har været i
systemet i mere end fem år. Blandt modtagerne af den
almindelige kontanthjælp er den andel helt oppe på
35 pct. Det er ud fra disse tal helt tydeligt, at for mange
bliver parkeret på kontanthjælp.
Finansministeriet udgav i foråret 2019 en ny analyse af
beskæftigelseseffekten af 225-timers-reglen og kontant-
hjælpsloftet. Tilsammen har de to ændringer haft en
beskæftigelseseffekt på ca. 450 fuldtidspersoner
10
. Det
er forsvindende få, når man tænker på, at ændringerne
samtidig har været med til skubbe flere tusinde bor-
gere under fattigdomsgrænsen. Øget fattigdom og de
negative konsekvenser, som følger med, er en høj pris at
betale for en så lille beskæftigelseseffekt. Det understre-
ger den allerede velkendte viden om, at socialt udsatte
har svært ved at reagere på de økonomiske incitamenter,
som 225-timers-reglen, kontanthjælpsloftet og integrati-
onsydelsen udgør
11
.
Frem for økonomiske tilskyndelser bør fokus i højere
grad ligge på at hjælpe socialt udsatte ledige ind på
arbejdsmarkedet gennem bl.a. individuelt tilpassede
beskæftigelsesindsatser og fjerne barrierer, der kan stå i
vejen. Det danske arbejdsmarked passer ikke nødvendig-
vis til socialt udsatte lediges ressourcer og kompetencer.
Tiltag som det sociale frikort, som man kan læse mere
om i kapitel 4, er et godt skridt på vejen.
10 Finansministeriet (2019): Økonomisk Analyse: Evaluering af Jobreform fase 1
11 Müller m.fl. (2015): Fattigdom, afsavn og coping, Hans Reitzels Forlag, & MPLOY (2018): Praktikertjek af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen
16
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0017.png
FIGUR 1.3: PERSONER I KONTANTHJÆLPSSYSTEMET FORDELT PÅ YDELSE
OG ANCIENNITET, 2019
100%
10+ år
5-10 år
2-5 år
0-2 år
0%
Kontanthjælp
Uddannelseshjælp
Integrationsydelse
I alt
Kilde:
Egne beregninger på Beskæftigelsesministeriets svar på udvalgsspørgsmål 304, BEU alm.del. 2018-2019
Note:
Tal fra januar 2019. Anciennitet dækker over samlet tid på en kontanthjælpsydelse uden afbrydelse på fire uger eller mere
JOBREFO
RM I
Kontanth
jælpslofte
t:
Et loft ove
r, hvor me
get person
tage i kon
er i kontan
tanthjælps
thjælpssys
ydelse og
temet sam
civilstand
boligstøtte
let set kan
og forsørg
. Loftets st
mod-
erstatus. P
ørrelse afh
funktionse
ersoner, hv
ænger af y
vne, er ikk
is bolig er
delse,
e omfattet
anvist som
af kontant
følge af ne
hjælpsloft
dsat
et.
225-timer
s-reglen:
Personer, s
om samle
t inden for
psydelse i
en 3-årig p
mere end
eriode har
et år, får ne
modtaget
tere 225 tim
dsat deres
en kontan
ers ordinæ
ydelse, såf
thjæl-
r, ustøttet
remt de ik
Enkelte gr
beskæftig
ke kan dok
upper er d
else inden
umen-
og undtag
for de sen
et fra regle
este 12 må
n.
neder.
SOCIALT UDSATTES SITUATION
17
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0018.png
FIGUR 1.4: ANTAL NYTILKENDELSER AF FØRTIDSPENSION OG PERSONER, DER ER
TILGÅET FLEKSJOBORDNING ELLER PÅBEGYNDT RESSOURCEFORLØB
30.000
Tilgået
eksjobs-
ordning
Påbegyndte
ressourceforløb
15.000
Nytilkendelser
af førtids-
pension
0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
Kilde:
Jobindsats.dk
Note:
Førtidspension og fleksjob er opgjort som antal personer, der er tilgået ordningen. Ressourceforløb er opgjort i antal påbe-
gyndte forløb i perioden
FLERE FÅR FØRTIDSPENSION
ELLER FLEKSJOB
Godt 12.500 personer fik i 2018 tilkendt førtidspensi-
on. Antallet af nytilkendelser er dermed næsten tilba-
ge på niveauet fra 2012, hvor den seneste omfattende
reform af førtidspension og fleksjob blev vedtaget.
Reformen gjorde det meget vanskeligt at få tilkendt
førtidspension, og effekten af reformen fremgår også
klart af figur 1.4.
Et af mange elementer i reformen var, at kommunerne
fik vide rammer ift. at afgøre, om en borger skulle have
tilkendt førtidspension. I 2017 spændte andelen, som
fik tilkendt førtidspension efter endt ressourceforløb,
fra 13 pct. i kommunen med den laveste tilkendelses-
andel til 79 pct. i kommunen med den højeste tilken-
delsesandel
12
. Det er et stort problem for borgernes
retssikkerhed, at kommunerne administrerer loven så
forskelligt.
Det var derfor positivt, da forligskredsen bag reformen
i foråret 2018 vedtog en justering af reformen. Kriteri-
erne for iværksættelse af ressourceforløb og tilkendelse
af førtidspension blev justeret, så der nu skal være et
udviklingsperspektiv
i forhold til arbejdsevnen ved
tilkendelse af ressourceforløb. Førtidspension skal
tilkendes, hvis der ikke er
relevante
indsatser, der kan
forbedre arbejdsevnen. Det er dog minimale ændringer,
som næppe er tilstrækkelige. Også efter ændringerne vil
der fortsat være levnet alt for meget plads til kommuner-
nes skøn, når det skal vurderes, om det er
helt åbenbart,
at arbejdsevnen ikke kan forbedres. I den forbindelse
bemærkes det, at partierne bag aftalen om en ny senior-
pension
13
ikke har anvist, hvilken myndighed der skal stå
for visitationen.
12 Jobindsats.dk, status (førtidspension) tre mdr. efter afsluttet ressourceforløb
13 Beskæftigelsesministeriet (2019): Aftale om ret til seniorpension for nedslidte
18
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0019.png
DANMARK TABER KAMPEN
MOD HJEMLØSHED
Siden 2009 er antallet af hjemløse i Danmark kun gået
én vej: opad. Den seneste hjemløsetælling fra 2017
14
fra
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for
Velfærd talte 6.635 hjemløse, hvoraf de 648 overnattede
på gaden. Forventningen fra sociale organisationer, der
arbejder med hjemløshed, er, at den næste hjemløsetæl-
ling (udført i uge seks i 2019, som udkommer i efteråret
2019) vil vise, at den triste tendens fortsætter.
Det er en tragisk og uacceptabel udvikling og et udtryk
for en forfejlet politik på området. Selvom politikerne
ved, hvad der virker, bliver det ikke omsat til handling.
Fx viste den nationale hjemløsestrategi
15
, som løb fra
2009 til 2013, at
Housing First
tilgangen, med tilhørende
bostøttemetoder, er en effektiv måde at hjælpe hjemløse
med at finde fodfæste i et ofte kaotisk liv. Men for at
Hou-
sing First
skal virke, kræves der tilstrækkeligt med billige
boliger, og kommunerne har ikke formået at få bygget
boliger med en husleje på max. 3.200-4.000 kr., som ofte
er smertegrænsen for mennesker på offentlige ydelser.
En anden velkendt problematik, som øger hjemløshe-
den, er beskæftigelsesreformerne, der efterlader mange
kontanthjælpsmodtagere i en økonomisk presset situa-
tion uden udsigt til et job. Rapporten
Veje ind og ud af
hjemløshed
16
, udgivet af VIVE - Det Nationale Forsknings-
og Analysecenter for Velfærd i 2017, viser, at 54 pct. af alle
hjemløse i 2015 fik en kontanthjælpsydelse.
Selvmøderprincippet skal opretholdes
Rådet for Socialt Udsatte er med i en arbejdsgruppe
under Børne- og Socialministeriet, der arbejder med vil-
kårene og lovgivningen for de såkaldte §110-tilbud (efter
lov om social service), nemlig de midlertidige boformer
til hjemløse: herberger og forsorgshjem. Selvmøderprin-
cippet, som betyder, at den hjemløse borger kan møde
op på en boform hvor som helst i landet uden forudgå-
14 Benjaminsen, Lars (2017): Hjemløshed i Danmark 2017, National Kortlægning, VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
15 Rambøll og SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2013): Hjemløsestrategien, afsluttende rapport
16 Benjaminsen, Lars & Enemark, Morten Holm (2017): Veje ind og ud af hjemløshed, VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
SOCIALT UDSATTES SITUATION
19
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0020.png
FIGUR 1.5: ANTAL HJEMLØSE OVER TID
7.000
I alt
Sovende på gaden
eller lignende
0
2007
2009
2011
2013
2015
2017
Kilde:
SFI/VIVE: Hjemløshed i Danmark, National kortlægning i årene 2007, 2009, 2011, 2013, 2015, 2017
FIGUR 1.6: ANTAL HUSLEJESAGER MED EFFEKTIV UDSÆTTELSE AF LEJERE (OVER TID)
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
2007
2018
Kilde:
Statistik for fogedsager – udsættelsessager for privatbolig 2007-2015 & Statistik for fogedsager – udsættelsessager for privat-
bolig 2013-2017, Domstolsstyrelsen
Note:
Ved effektiv udsættelse forstås, at sagen er registreret som "gennemført" samtidig med, at fogedretten faktisk har bistået
med udsættelse af lejemålet
20
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0021.png
ende visitation fra kommunen, og at det er lederen af
boformen, der har retten til at indskrive og udskrive, er et
kardinalpunkt i arbejdet. Det samme er refusionsreglerne
mellem stat og kommune, hvor staten lige nu refunderer
50 pct. af omkostningen ved en §110-plads. Det er fuld-
stændig centralt, at selvmøderprincippet opretholdes, så
ingen socialt udsatte risikerer at blive afvist ved et herberg
eller forsorgshjem, når de står i en udsat situation og har
brug for husly. Derudover skal man være meget opmærk-
som på, at ændringer i refusionsreglerne i retning af, at
kommunerne skal betale mere af udgiften til §110-plad-
serne, ikke må gå ud over borgernes adgang til herberger
og forsorgshjem. §110-tilbuddene er det nederste sik-
kerhedsnet for hjemløse borgere – maskerne i det net må
ikke gøres så store, at hjemløse henvises til gaden.
Udsættelsessager
Antallet af udsættelser af lejere fra deres lejlighed steg
lidt fra 2016 til 2017, men stigningen er ikke fortsat i
2018, hvor tallet stort set er på niveau med 2017. Det
er overraskende, da mange iagttagere i kraft af den
længere periode med kontanthjælpsloft og 225-timers-
reglen havde forventet en fortsat stigning i antallet af
udsættelser. Det kan konstateres, at det lykkes kommu-
ner, boligselskaber m.fl. at afbøde virkningerne af de lave
ydelser, så de ikke omsættes i udsættelser.
Benspænd i hjemløses møde med systemet
Rådet for Socialt Udsatte fik i 2018 udarbejdet en rapport
om mødet mellem hjemløse og det offentlige system
17
,
som dokumenterer, at der er massive problemer med
den indsats, hjemløse i Danmark modtager, når de kom-
mer i kontakt med systemet. Særligt er sanktionsregler i
kontanthjælpssystemet, manglende samarbejde på tværs
af kommunale forvaltninger og for få pladser på botilbud
hindringer for at hjælpe hjemløse borgere i bolig. På
baggrund af rapporten og hjemløsekurvens opadgående
tendens mener Rådet, at hjemløseområdet trænger til
et markant løft. Der skal sættes ind med massiv forebyg-
gelse og helhedsorienterede indsatser i kommunalt regi.
Systemet skal møde borgeren i øjenhøjde og skabe løs-
ninger, der tager højde for socialt udsattes ofte komplekse
problemer. Det kræver bl.a. flere ressourcer og flere billige
boliger, men der skal mere til. Læs mere om hjemløseom-
rådet og Rådets anbefalinger i kapitel 3.
Nye nationale retningslinjer skal sikre
hjemløses retssikkerhed
I 2018 igangsatte Socialstyrelsen et arbejde med at ud-
vikle nye nationale retningslinjer for hjemløseområdet.
Formålet med retningslinjerne er at sikre en mere ens-
artet sagsbehandling i kommunerne til gavn for hjem-
løse borgere, der ofte slås med massive og komplekse
problemer oveni deres hjemløshed. Rådet for Socialt
Udsatte sidder med i arbejdsgruppen i Socialstyrelsen
og støtter op om at sikre socialt udsattes retssikkerhed
i mødet med et til tider komplekst og overvældende
offentligt system. Det forventes, at retningslinjerne
bliver et online-værktøj, der bliver tilgængeligt for
kommunerne ultimo 2019.
17 Analyse & Tal for Rådet for Socialt Udsatte (2018): Benspænd og god praksis i arbejdet med hjemløse borgere
SOCIALT UDSATTES SITUATION
21
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0022.png
TABEL 1.2: DEN KOMMUNALE BEHANDLINGSINDSATS AF STOFMISBRUG: ANTAL,
FORMER OG ØKONOMI
2010
Personer i behandling (SIB)
Personer i behandling (DST)
Indskrivninger i døgnbehandling
(DanRIS)
Indskrivninger i døgnbehandling
(Kommunale indberetninger)
Kommunernes udgifter til
behandling af stofmisbrug, i alt
Heraf til døgnbehandling
1.019
229
946
173
958
162
940
160
960
152
1.010
773
716
704
677
14.600
2011
16.200
2012
17.100
2013
17.500
2014
16.600
2015
16.500
17.300
594
492
976
150
2016
2017
17.200
17.500
369
996
125
405
985
120
Kilde:
Register over Stofmisbrugere i Behandling (SIB). Danmarks Statistik (DST) baseret på kommunale indberetninger fra 71 kommuner, som har
godkendte data i perioden 15-17. Tallene er efterfølgende opregnet til landsplan på baggrund af den befolkningsandel af 18-64 årige, som
de manglende kommuner udgør. Samme person kan ikke indgå flere gange. Egne beregninger pba. DanRIS 2015 – STOF. Opgørelse baseret
på indrapportering af døgnbehandlingsinstitutioner. Samme person kan indgå flere gange ved multiple behandlingsforløb
22
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0023.png
FIGUR 1.7:
ANTAL NARKOTIKARELATEREDE DØDSFALD OVER TID
350
300
250
200
150
2009
Kilde: Narkotikasituationen i Danmark, delrapport 4, Sundhedsstyrelsen, 2018 – baseret på Rigspolitiets opgørelse
2017
STOFMISBRUG
Der er ingen aktuelle og præcise opgørelser over antal-
let af mennesker i Danmark, som har et stofmisbrug.
Det seneste skøn er fra 2009
18
, hvor Sundhedsstyrelsen
estimerede, at der var ca. 33.000 danskere, som havde et
stofmisbrug. Estimatet – og metoden bag det – er dog
blevet kritiseret for at underestimere antallet, særligt hvad
angår mennesker, som har et hashmisbrug
19
. Center for
Rusmiddelforskning skønner i stedet, at et sted mellem
70.000 og 90.000 mennesker har et stofmisbrug. Fælles
for begge estimater er, at det vurderes, at der er ca. 13.000
mennesker, som har et intravenøst stofmisbrug.
Manglen på aktuelle data og uenigheden om størrelsen
på målgruppen peger på, at det er helt nødvendigt at
få foretaget en ny og mere præcis vurdering af, hvor
mange danskere der har et stofmisbrug. Det er nødven-
digt for at kvalificere de politiske beslutninger, der har
relevans for stofområdet. Desuden er det på nuværende
tidspunkt uklart, hvor stor underbehandlingen faktisk er,
og om området generelt har behov for en øget økono-
misk prioritering.
området. Udviklingen illustreres yderligere af en under-
søgelse fra Ankestyrelsen, hvor de adspurgte kommuner
fortæller, at der kun sjældent bliver visiteret til døgnbe-
handling, og at borgerne ofte skal leve op til en række
ekstra krav, hvis de skal visiteres
21
. Det er en problematisk
praksis, da en del socialt udsatte med misbrug har ret
til et døgnbehandlingstilbud og formodentlig vil have
større gavn af det end af et mindre intensivt ambulant
behandlingsforløb.
Rådet for Socialt Udsatte udgav derfor i april 2019 en
analyse
22
, som dokumenterede og kritiserede udviklin-
gen. Folketingets Socialudvalg tog kritikken til efter-
retning, og daværende børne- og socialminister Mai
Mercado (K) gav efterfølgende udtryk for, at hun deler
Rådets bekymring over udviklingen. Rådet vil fremover
følge udviklingen i brugen af døgnbehandling tæt.
Færre narkotikarelaterede dødsfald
Et liv med et stofmisbrug kan have alvorlige konsekven-
ser og bl.a. medføre øget risiko for dødsfald som følge
af en overdosis. I 2017 var der 254 narkotikarelaterede
dødsfald (se figur 1.7). Dermed er tallet faldet en smule
siden 2016. Tallet er dog stadig højt, og undersøgelser
fra Det Europæiske Narkoagentur (EMCDDA) peger
på, at en betydelig del af overdosisdødsfaldene kan
undgås og forbygges gennem en større inddragelse af
brugerne selv.
23
Afvikling af intensiv stofmisbrugsbehandling
Antallet af mennesker i behandling for stofmisbrug er
steget en smule i de seneste år
20
, men samtidig har der
været en kraftig afvikling af den mere intensive behand-
lingsform døgnbehandling. Det gælder både mht. antal-
let i behandling og de udgifter, kommunerne har haft på
18 Sundhedsstyrelsen (2010): Narkotikasituationen i Danmark
19 Pedersen, Mads Uffe (2015): Hvor mange danskere har udviklet et stofmisbrug? – En kommentar til Narkotikasituationen i Danmark, Center for
Rusmiddelforskning
20 Se tabel 1.2, bemærk at statistikken i 2015 overgik til Danmarks Statistik (DST) og at talserierne derfor ikke nødvendigvis er direkte sammenlignelige
21 Ankestyrelsen (2019): Den sociale stofmisbrugsbehandling. Visitation til og indhold i behandlingen
22 Rådet for Socialt Udsatte (2019): Afvikling af intensiv stofmisbrugsbehandling
23 Fischer, Martin, Baldacchino, Alex, Crome, Ilana, Bloor, Roger (2012): Preventing opioid overdoses in Europe: A Critical assessment of known risk
factors and preventative measures, European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction
SOCIALT UDSATTES SITUATION
23
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0024.png
ALKOHOLMISBRUG
Ifølge en rapport fra det daværende Center for Alkohol-
forskning
24
er ca. 147.000 danskere afhængige af alkohol.
Estimatet er baseret på tal fra 2005 og er dermed 14 år
gammelt. Viden om antallet af danskere, der kæmper
med alkoholmisbrug, halter i den grad, og det hæmmer
både dialogen om alkoholafhængighed og en effektiv
indsats på området.
De nyeste tal om alkoholbehandling er fra 2014 og viser,
at lidt under 16.000 danskere er i offentligt finansieret
alkoholbehandling. Det svarer til ca. 11 pct. af gruppen af
afhængige og er en bekymrende lille andel af dem, der
har brug for hjælp.
Der er en udbredt alkoholkultur i Danmark, og langt de
fleste unge og voksne danskere med et alkoholmisbrug
er ikke socialt udsatte. Betegnelsen
socialt udsatte men-
nesker med et alkoholmisbrug
dækker over personer med
sociale og/eller psykiske problemer kombineret med et
skadeligt alkoholforbrug eller alkoholafhængighed. Der
er ikke lavet særskilte data for denne gruppe. Statens
Institut for Folkesundhed (SIF)
25
lavede dog i 2018 en un-
dersøgelse for Rådet for Socialt Udsatte, der viser, at 15
pct. af socialt udsatte drikker mere end fem genstande
om dagen. Dertil kommer den seneste hjemløsetæl-
ling fra 2017
26
, som viser, at ca. hver tredje hjemløse har
et alkoholmisbrug, og at lidt over hver fjerde hjemløse
vurderer, at alkoholmisbrug er en medvirkende årsag til
deres hjemløshed.
24 Hansen, Hvidtfeldt, Grønbæk, Becker, Nielsen & Tolstrup (2011):The number of persons with alcohol problems in the Danish population, Scandina-
vian Journal of Public Health; 39:2, 128-136
25 Ahlmark, Nanna, Sørensen, Ivalu, Davidsen, Michael, Ekhom, Ola (2018): Sundhedsprofil for Socialt Udsatte i Danmark 2017 og udviklingen siden
2007, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet for Rådet for Socialt Udsatte
26 Benjaminsen, Lars (2017): Hjemløshed i Danmark 2017, VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
24
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0025.png
SUNDHED
Socialt udsattes sundhed og trivsel halter markant
bagud i forhold til den øvrige befolknings. Tabel 1.3
viser udvalgte resultater fra Rådet for Socialt Udsattes
undersøgelse af socialt udsattes sundhed og sygelig-
hed – SUSY UDSAT 2017 – og illustrerer, hvordan socialt
udsatte sammenlignet med almenbefolkningen generelt
har et dårligere selvvurderet helbred – flere har langvarig
sygdom, dårlig tandsundhed, oplever stress, har dårligt
netværk og har været udsat for overgreb eller vold. Situa-
tionen er alvorlig og forværres kun af, at der ikke er sket
nævneværdige fremskridt de seneste 10 år. Uligheden
kommer også klart til udtryk i dødelighedsstatistikkerne,
som viser, at socialt udsatte i gennemsnit dør 19 år før
resten af befolkningen
27
.
Uligheden i sundhed er en stor udfordring for samfun-
det. Den markante ulighed er bl.a. et tegn på, at sund-
hedsvæsenet ikke fungerer for socialt udsatte – socialt
udsatte får ganske enkelt ikke den nødvendige hjælp.
Desværre fyldte dette perspektiv ikke meget i de politi-
ske drøftelser om en ny sundhedsreform og fremtidens
sundhedsvæsen, som pågik det meste af foråret 2019,
hvor udsatte-perspektivet var stort set fraværende.
Endda selvom det følger af flere af delmålene under FN’s
verdensmål #3 om sundhed, at socialt udsatte skal have
den rette behandling og hjælp ligesom andre borgere i
samfundet. Det gælder bl.a. mht. misbrug eller særlige
smitsomme sygdomme som hepatitis C.
Den nuværende store ulighed i sundhed understreger, at
der skal langt mere opmærksomhed på patientrettighe-
der i det danske sundhedsvæsen. De rettigheder, oplever
socialt udsatte, bliver trådt under fode igen og igen.
Som led i dokumentationen af socialt udsattes sundhed
udgav Rådet for Socialt Udsatte i 2019 en ny rapport om
Socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet.
Rapporten er
udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed (SIF)
28
og
er baseret på en række kvalitative interviews med både
socialt udsatte og sundhedsprofessionelle. Du kan læse
mere om rapporten, dens konklusioner og Rådets andre
aktiviteter på sundhedsområdet i kapitel 2.
27 Strøbæk, Leise, Davidsen, Michael, Pedersen, Pia Vivian (2017): Socialt udsattes dødelighed og brug af sundhedsvæsenet, Statens Institut for Folke-
sundhed, Syddansk Universitet, for Rådet for Socialt Udsatte
28 Pedersen, Pia Vivian (2019): Socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet for Rådet for
Socialt Udsatte
TABEL 1.3 FORSKELLE I SUNDHED OG TRIVSEL
SOCIALT UDSATTE
SUNDHED OG HELBRED
Fremragende, vældig godt, godt selvvurderet helbred
Langvarig sygdom
Smerter eller ubehag i arme, hænder, ben, knæ, hofter,
led eller fødder
Mindre end 20 tænder tilbage
TRIVSEL
Stress i dagligdagen
Ængstelse, nervøsitet, uro eller angst
SOCIALE RELATIONER
Regner ikke med hjælp fra andre til praktiske problemer i
tilfælde af sygdom
Er uønsket alene
VOLD OG OVERGREB
Udsat for grov fysisk vold
Kvinder udsat for voldtægt
Kvinder udsat for andre seksuelle overgreb
Kilde:
SUSY UDSAT 2017, Sundhedsprofil for socialt udsatte og udviklingen siden 2007
Note:
Tabellen viser andelen af hhv. socialt udsatte og den almene befolkning, som slår ud på en given indikator
ALMEN BEFOLKNING
54%
63%
37%
42%
85%
34%
14%
5%
48%
30%
17%
6%
16%
25%
4%
6%
17%
6%
16%
2%
1%
2%
SOCIALT UDSATTES SITUATION
25
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0026.png
26
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0027.png
TABEL 1.4: OFFENTLIGE NETTODRIFTSUDGIFTER TIL SOCIALE INDSATSER
OG TILBUD FOR SOCIALT UDSATTE
Mio. kr. 2019-priser
§110-boformer
(forsorgshjem, herberger)*
Behandling for stof- og alkoholmisbrug i alt
Alkoholbehandling
Behandling af stofmisbrug
2012
828
1.299
341
958
3.941
2.266
1.676
211
536
126
411
-
-
6.816
2013
864
1.315
375
940
4.202
2.524
1.678
191
581
123
458
-
-
7.153
2014
875
1.336
376
960
4.048
2.352
1.696
191
540
98
441
-
-
6.989
2015
852
1.367
391
976
4.032
2.341
1.691
192
563
116
447
-
-
7.006
2016
869
1.351
356
996
3.905
2.200
1.705
182
569
100
469
-
-
6.876
2017
932
1.348
363
985
3.888
2.034
1.854
174
588
93
495
-
-
6.929
2018
871
1.388
416
972
3.813
1.734
2.079
197
673
102
570
976
45
7.963
I alt længerevarende og midlertidige
botilbud til socialt udsatte
Længerevarende botilbud
Midlertidige botilbud
Støtte- og kontaktperson til socialt udsatte
I alt beskyttet beskæftigelse og aktivitets-
og samværstilbud til sociale udsatte
Beskyttet beskæftigelse til socialt udsatte
Aktivitets- og samværstilbud til socialt udsatte
Botilbudslignende tilbud - serviceydelser
Særlige pladser i psykiatrien
I alt
Kilde:
Danmarks Statistik, REGK31 og REGK100, egne beregninger baseret på Økonomi- og Indenrigsministeriets PL-indeks, se noegletal.dk
Note:
*Udgifter til § 109 indgår ikke i denne opgørelse. Tallene er opgjort i 2019 pris- og lønniveau baseret på Økonomi- og Indenrigsministeriets
PL-indeks, se noegletal.dk. Opgørelsen inkluderer en andel af udgifterne til ledelse og administration, brugerbetaling og uautoriserede gruppe.
Denne andel er baseret på den forholdsmæssige størrelse af funktionsudgifterne, som er målrettet socialt udsatte
KOMMUNALE UDGIFTER
En stor andel af de indsatser og tilbud til socialt udsatte,
som er offentligt finansierede, er forankret hos kom-
munerne. Udgifterne har fra 2012 til 2017 ligget relativt
stabilt på lige omkring 6,9 til 7 milliarder kr. I 2018 steg
udgifterne dog med ca. 1 milliard kr. Det skyldes hoved-
sageligt, at det i 2018 blev muligt at opgøre udgifterne
brugt på serviceydelser til socialt udsatte i botilbudslig-
nende tilbud
29
separat. Der er således ikke tale om nye
udgifter, men blot nye tal i statistikken. Derudover har
kommunerne også haft 45 millioner kr. i udgifter til ny-
oprettede særlige pladser i psykiatrien. Ser man bort fra
disse nye poster, er billedet fortsat, at udgifterne til ind-
satser og tilbud målrettet socialt udsatte er ret konstante.
Men mens det samlede udgiftsniveau er konstant, er der
alligevel sket små forskydninger i fordelingen af udgif-
terne mellem indsatserne. Fx har udgifterne til længe-
revarende botilbud været faldende, mens udgifterne til
midlertidige botilbud har været stigende.
29 Udgifter efter § 4, stk. 1, nr. 3 i lov om socialtilsyn
SOCIALT UDSATTES SITUATION
27
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0028.png
FIGUR 1.8: HVOR HAR DE UNGE OVERNATTET DEN FØRSTE NAT I DANMARK
8%
19%
Tæt netværk
Christiania
15%
Familie
11%
23%
Sundholm
Andet herberg
4%
Andet kommunalt tilbud
8%
På gaden
12%
Perifært netværk
Kilde:
Det Grønlandske Hus København: Drømmen om et bedre liv i Danmark – en undersøgelse blandt unge grønlændere i
Københavns udsattemiljø, 2018, 43 personer indgik i undersøgelsen, 26 personer har besvaret dette spørgsmål
DER KOMMER FLERE SOCIALT
UDSATTE MED GRØNLANDSK
BAGGRUND I DANMARK
Antallet af borgere i Danmark med grønlandsk bag-
grund er stigende og har været det de sidste ti år. Ifølge
Danmarks Statistik var der 1. januar 2019 16.566 personer
bosat i Danmark, som er født i Grønland. Det er en stig-
ning på ca. 14 pct. siden 2010.
Det er ikke i sig selv et problem, at der kommer flere grøn-
lændere til Danmark. Det er til gengæld et problem, at en
relativt stor del af de grønlændere, der kommer til Dan-
mark, ikke får den rette hjælp og derfor ender med at få
svære sociale problemer. En analyse, VIVE - Det Nationale
Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har lavet i 2018,
viser fx, at beskæftigelsesfrekvensen i alle aldersgrupper er
langt mindre blandt grønlændere end blandt danskere.
30
En anden undersøgelse fra 2015
31
viser, at grønlændere
er stærkt overrepræsenterede blandt socialt udsatte i
Danmark. Andelen af grønlændere, som var indskrevet i
offentlig behandling for alkoholmisbrug, var mere end ti
gange så stor som den tilsvarende andel blandt dan-
skere. Og andelen af hjemløse blandt grønlændere, målt
ved brugen af herberger og forsorgshjem, var næsten 50
gange så stor som blandt danskere.
Blandt fagpersoner, der arbejder med udsatte grønlæn-
dere, er det en udbredt opfattelse, at der kommer flere
socialt udsatte grønlændere i Danmark. På den bag-
grund lavede Det Grønlandske Hus i København i 2018
en undersøgelse om unge grønlændere i Københavns
udsattemiljø
32
. I undersøgelsen medvirker en mindre
gruppe grønlændere i alderen 18-30 år, som befinder sig
i udsattemiljøer i København.
30 Rode Larsen, Malene (2018): Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark, VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analy-
secenter for Velfærd
31 Baviskar, Siddharta (2015): Grønlændere i Danmark, SFI
32 Det Grønlandske Hus i København (2018): Drømmen om et bedre liv i Danmark
28
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0029.png
Undersøgelsen kan være med til at kaste lys over årsa-
gerne til, at det går galt for nogle af de grønlændere, der
kommer til Danmark. Noget af det, der springer i øjnene,
er, at en stor del af de unge tager fra Grønland til Dan-
mark uden at have planlagt, hvor de skal bo, eller hvad
de skal leve af. Undersøgelsen viser, at ca. halvdelen af de
unge allerede den første nat i Danmark har overnattet på
et herberg, på Christiania eller på gaden.
Dette stemmer overens med andre undersøgelser, blandt
andet Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse fra 2014
33
,
som peger på, at mange tilflyttende grønlændere ikke har
nogen særlig viden om Danmark inden flytningen, eller må-
ske ligefrem har nogle fejlagtige opfattelser af forholdene.
Grønlændere er danske statsborgere og har derfor samme
rettigheder som danskere, fx i forhold til offentlige ydelser.
Det betyder til gengæld, at der ikke er tilstrækkeligt fokus
på de vanskeligheder, mange grønlændere i Danmark
oplever mht. sprog, manglende netværk og manglende
kendskab til arbejdsmarkedet og det offentlige system.
Der er behov for langt mere målrettede indsatser for
grønlændere, der kommer til Danmark, så man undgår
den massive overrepræsentation af grønlændere blandt
de mest udsatte.
33 Rådet for Socialt Udsatte (2014): I Grønland er jeg for dansk, i Danmark er jeg bare grønlænder
SOCIALT UDSATTES SITUATION
29
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0030.png
FIGUR 1.9: ANTAL PSYKIATRISKE PATIENTER OVER 18 BERØRT AF EN ELLER
FLERE TVANGSFORANSTALTNINGER
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
2014
2015
2016
2017
2018
Region Hovedstaden
Baseline
Region Syddanmark
Region Sjælland
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Kilde:
Monitorering af tvang i psykiatrien: Opgørelse for perioden 1. januar 2018 - 31. december 2018, Sundhedsstyrelsen
DET GÅR LANGSOMT MED AT
NEDBRINGE BRUGEN AF TVANG
I PSYKIATRIEN
Brugen af tvang i psykiatrien berører nogle af de mest
grundlæggende menneskerettigheder, nemlig retten til
frihed og respekt for den fysiske og psykiske integritet.
Det er derfor afgørende, at tvang i psykiatrien holdes på
et absolut minimum.
Regeringen og Danske Regioner har i 2014 indgået aftale
om, at ”andelen af personer som tvangsfikseres skal være
halveret i 2020, og den samlede anvendelse af tvang
i psykiatrien skal samtidigt reduceres”. I regeringens
psykiatriplan fra efteråret 2018 er der endvidere formu-
leret følgende pejlemærke: ”Senest i 2025 skal antallet
af børn og unge samt voksne, som er udsat for en eller
flere tvangsforanstaltninger i psykiatrien, være halveret i
forhold til niveauet for 2017”
34
.
Nedbringelse af tvang i psykiatrien er altså et område,
hvor der er sat meget ambitiøse mål, og det er et område,
der monitoreres meget intensivt af Sundhedsstyrelsen.
Desuden har der gennem de sidste ti år været iværksat en
lang række projekter om nedbringelse af tvang. Alligevel
er de varige resultater på landsplan ikke tilfredsstillende.
Sundhedsstyrelsen udgiver hvert halve år en rapport, hvor
de nyeste data offentliggøres. Den seneste udkom i april
2019
35
og opgør tallene for hele 2018. I denne rapport hed-
der det bl.a.: ”Sundhedsstyrelsen finder det meget bekym-
rende, at man ikke i tilstrækkelig grad formår at nedbringe
anvendelsen af tvang i Danmark, og der er fortsat behov
for et meget stort ledelsesmæssigt fokus på området.”
En konklusion er imidlertid også, at der har været en
meget forskellig udvikling i de fem regioner. Der ses
en stigning i bæltefikseringer i Region Syddanmark
og Region Sjælland siden 2017, og der er en fortsat
negativ udvikling i Region Nordjylland i forhold til akut
beroligende medicin, fastholdelser samt tvangsindlæg-
gelser, en negativ udvikling i Region Sjælland i forhold
til tvangsmedicinering, tvangstilbageholdelser og
tvangsindlæggelser samt en negativ udvikling i Region
Syddanmark, der især ses over det sidste år i forhold
til akut beroligende medicin med tvang, fastholdelse,
tvangsindlæggelser og tvangstilbageholdelser. Region
Hovedstaden og Region Midtjylland har haft held med
at nedbringe antallet af bæltefikseringer, mens der til
gengæld er sket en stigning i det totale antal gange, der
gives akut beroligende medicin med tvang eller fasthol-
delse siden 2017.
Billedet i rapporten er ikke desto mindre, at det samlede
antal mennesker, der udsættes for tvang i Danmark,
fortsat er stigende.
Rådet for Socialt Udsatte mener, at denne udvikling er
udtryk for en presset og underbemandet psykiatri, og
det er et vink med en vognstang om, at der må gøres
noget markant anderledes i psykiatrien.
34 Regeringen (2018): Vi løfter i fællesskab - en samlet handlingsplan for psykiatrien frem mod 2025
35 Sundhedsstyrelsen (2019): Monitorering af tvang i psykiatrien
30
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0031.png
FORTSAT ALARMERENDE
UDVIKLING I ANTALLET AF
RETSPSYKIATRISKE PATIENTER
Der er alt for mange mennesker i Danmark, der bliver
retspsykiatriske patienter. Siden 2001 er der sket en
tredobling i antallet af mennesker med psykisk sygdom,
der er dømt for kriminalitet. Det har store konsekvenser
for den enkelte og for samfundet. At blive retspsykiatrisk
patient er stigmatiserende for en person, der dermed,
foruden at have en psykisk sygdom, får et prædikat som
kriminel og kan se frem til en foranstaltning, som for de
lettere overtrædelser måske varer længere end den, per-
soner uden en psykisk lidelse underlægges. Men det er
også samfundsøkonomisk problematisk, fordi det koster
mange penge at have retspsykiatriske patienter ind-
skrevet på psykiatriske afdelinger. Alene i 2017 faldt der
767 nye foranstaltningsdomme, og næsten hver tiende
sengeplads på de almindelige psykiatriske afdelinger er
nu belagt med en retspsykiatrisk patient.
I januar 2019 offentliggjorde Retspsykiatrisk Klinik, som
hører under Justitsministeriet, og regionerne en foruroli-
gende undersøgelse af retspsykiatrien
36
. Undersøgelsens
formål var at undersøge, hvorvidt utilstrækkelig behand-
ling vurderes at være en risikofaktor for kriminalitet be-
gået af mennesker med psykiske lidelser. I undersøgelsen
gennemgås 218 mentalerklæringer, hvor der anbefales
en psykiatrisk særforanstaltning, dvs. psykiatrisk behand-
ling i stedet for almindelig straf. Rapporten vurderer, at
74 pct. af de personer, der er blevet mentalundersøgt,
har fået utilstrækkelig psykiatrisk behandling, at 50 pct.
har fået utilstrækkelig social støtte, og at 88 pct. af de
mentalundersøgte, som havde et kendt misbrug, har
fået utilstrækkelig misbrugsbehandling. Undersøgelsen
understøtter dermed, at utilstrækkelig behandling af
mennesker med psykiske lidelser er en risikofaktor for
kriminalitet. Det er resultater, som bør kalde på omgå-
ende handling.
Rådet for Socialt Udsatte har længe ønsket sig, at rege-
ringen nedsatte et ekspertudvalg, som skulle analysere
det retspsykiatriske område og komme med forslag til,
hvordan man kan nedbringe det alt for høje antal rets-
psykiatriske patienter. Derfor var det også med glæde,
Rådet kunne konstatere, at det fremgik af regeringens
psykiatriplan
37
, som blev lanceret i efteråret 2018, at der
vil blive nedsat en arbejdsgruppe, der skal analysere
det retspsykiatriske område. Derfor må det undre, at en
sådan arbejdsgruppe endnu ikke har afrapporteret, og at
centrale aktører på psykiatriområdet end ikke er blevet
inviteret til at bidrage.
36 Retspsykiatrisk Klinik, Justitsministeriet (2019): Er der en sammenhæng mellem behandling/støtte af psykisk syge og kriminalitet?
37 Regeringen (2018): Vi løfter i fællesskab, En samlet handlingsplan for psykiatrien frem mod 2025
FIGUR 1.10: ANTAL FORANSTALTNINGSDOMME OVER TID
1000
800
600
400
200
0
2000
Kilde:
Danmarks Statistik, statistikkode: STRAF 40
2009
2017
SOCIALT UDSATTES SITUATION
31
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0032.png
FIGUR 1.11: OFRE FOR KRIMINALITET PR. 1.000 BEBOERE PÅ
SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD
16
Personfarlig
kriminalitet
8
Øvrig
kriminalitet
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Kilde:
Institut for Menneskerettigheder: Vold og trusler på botilbud, 2019
Note:
Kriminalitet er defineret som anmeldelser, der vedrører et strafbart indhold, hvor et offer indgår. Personfarlig kriminalitet
inkluderer voldsepisoder, trusler, røveri, og seksuelle forbrydelser. Øvrig kriminalitet inkluderer alle andre kriminelle forhold som
tyveri eller hærværk
VOLD OG TRUSLER PÅ BOTILBUD
RAMMER OGSÅ BEBOERE
De seneste år har der været stort fokus på vold og trusler
mod personale på socialpsykiatriske botilbud. I efteråret
2016 kom der, oven på en række tragiske drab på med-
arbejdere, en handlingsplan fra regeringen og satspulje-
partierne til forebyggelse af vold på botilbud. Handlings-
planens største nyskabelse var etablering af 150 pladser
på en ny type specialiserede socialpsykiatriske afdelinger
for patienter med svære psykiske lidelser og sociale
problemer, som blev vurderet farlige og uforudsigelige.
Oprettelsen af afdelingerne blev vedtaget i juni 2017, og
der blev afsat 400 millioner kr. til at etablere de 150 nye
pladser, som skulle stå klar i løbet af 2018. Men patienter-
ne lod vente på sig, og pladserne blev langtfra udnyttet
i det forventede omfang. Det var baggrunden for, at det
i marts 2019 blev besluttet at lempe visitationskriteri-
erne, så flere forhåbentlig nu kan få glæde af pladserne.
Det er vigtigt, at afdelingerne kommer i gang med at
levere den specialiserede behandling til de mest udsatte
psykiatribrugere, som det var meningen – herunder især
behandling til personer med dobbeltdiagnoser.
38 Institut for Menneskerettigheder (2019): Vold og trusler på botilbud
Institut for Menneskerettigheder satte imidlertid i marts
2019 fokus på et hidtil overset problem, nemlig at bebo-
ere på botilbud i vidt omfang også er udsat for vold og
trusler. Undersøgelsen
Vold og trusler på botilbud
38
viser,
at andelen af ofre for personfarlig kriminalitet blandt
beboere på botilbud er mere end fordoblet i perioden
2007-2016. Desuden registreres det enkelte offer som
udsat for stadig flere personfarlige hændelser. Dette skal
ses i sammenhæng med, at den danske befolknings
risiko for at blive udsat for vold de seneste tre årtier har
været uændret eller svagt faldende.
Beboere på socialpsykiatriske botilbud befinder sig
i en sårbar situation, og det forhold, at offentlige
myndigheder har kompetencen til at visitere borgere
til botilbuddene gør, at der også må være et skærpet
ansvar for at forhindre og gribe ind over for vold mod
beboerne. Mangel på ressourcer på socialpsykiatriske
tilbud – og i øvrigt også i behandlingspsykiatrien –
går ikke kun ud over medarbejderne, men i meget høj
grad også de mennesker med psykiske lidelser, som
har brug for hjælp.
32
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0033.png
SOCIALT UDSATTE HAR
BRUG FOR EN LANGT MERE
HELHEDSORIENTERET INDSATS
Socialt udsatte har behov for en langt mere helheds-
orienteret indsats end den, kommunerne leverer i dag.
Dette er der heldigvis også politisk fokus på i øjeblikket.
Alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten indgik
i december 2018 en aftale om en helhedsorienteret
indsats til borgere med komplekse sociale problemer.
Der arbejdes på at udforme en ny hovedlov, som skal
sætte rammerne for sådan en indsats. I første omgang
er der lagt op til, at loven skal gælde for personer, der
har et potentiale i forhold til arbejdsmarkedet. Rådet for
Socialt Udsatte mener naturligvis, at loven skal gælde
for alle – ikke mindst de allermest udsatte, fx hjemløse,
over for hvem kommunernes indsatser p.t. lader meget
tilbage at ønske.
Der er talrige eksempler på, at indsatserne over for
socialt udsatte falder til jorden pga. manglende sam-
arbejde mellem kommunernes forvaltninger. Rådet for
Socialt Udsatte udgav i marts 2019 en undersøgelse
om benspænd i hjemløseindsatsen
39
(se kap. 3), som
peger på manglende samarbejde i kommunen som en
af de største forhindringer for at forebygge og afhjælpe
hjemløshed.
Der er brug for en helhedsorienteret indsats, som har
borgeren i centrum med de ønsker og behov, borgeren
har. Der er brug for, at sagsbehandlere i kommunerne har
en bred viden om sociale problemer og muligheder efter
den sociale lovgivning, at de lytter til borgeren, tager
sig tid til at vurdere sagen ordentligt og samarbejder på
tværs af forvaltninger. Derfor er der også potentiale i afta-
len om en helhedsorienteret indsats, og Rådet for Socialt
Udsatte har deltaget i drøftelserne om en udmøntning af
denne i regi af Finansministeriet.
39 Analyse & Tal for Rådet for Socialt Udsatte (2018): Benspænd og god praksis i arbejdet med hjemløse borgere
SOCIALT UDSATTES SITUATION
33
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0034.png
34
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0035.png
STORT POTENTIALE FOR AT
FORBEDRE RETSSIKKERHEDEN
FOR SOCIALT UDSATTE
Borgernes retssikkerhed på det sociale område skal
forbedres. Det har Rådet for Socialt Udsatte argumen-
teret for i lang tid. Derfor er det glædeligt, at der nu
oprettes en ny uafhængig retssikkerhedsgruppe med
forankring i Ankestyrelsen, som skal undersøge nogle
af de forhold, som har betydning for borgernes retssik-
kerhed. Gruppen skal se nærmere på retssikkerheden
på udvalgte områder af kommunernes praksis. Det kan
danne grundlag for ændringer af praksis, som forhå-
bentlig vil styrke borgernes retssikkerhed på det sociale
område – det er meget tiltrængt.
Den nye retssikkerhedsgruppe er et resultat af aftalen om
satspuljen for 2019-2022, hvor der blev afsat 12 millioner
kr. til at styrke retssikkerheden. Gruppen starter efter
planen sit arbejde i efteråret 2019.
PROSTITUTION
– ET KOMPLICERET FELT
I foråret 2019 nedsatte regeringen en arbejdsgruppe,
som skulle afklare de juridiske rammer for prostitutio-
nen i Danmark og komme med anbefalinger til mulige
lovgivningsmæssige modeller. Arbejdsgruppen skulle
derudover komme med anbefalinger til en forbedret
indsats, der sikrer en vej ud af prostitution. Rådet for
Socialt Udsatte var inviteret til at bidrage med erfaringer
til arbejdsgruppen.
Efter straffeloven er det strafbart at drive virksomhed
med, at en anden mod betaling har seksuelt forhold til
en kunde (rufferi). Herudover er der ikke en særlig lov-
givningsmæssig regulering af prostitution. Personer, der
sælger seksuelle ydelser, skal registrere sig som selvstæn-
digt erhvervsdrivende, og indtægten herfra er skatteplig-
tig. Prostitution er imidlertid ikke et anerkendt erhverv,
og man er ikke omfattet af ordninger på arbejdsmarke-
det som fx arbejdsløshedsordninger, sygedagpenge mv.
Der er lovgivningsmæssigt tale om et kompliceret felt
med mange interesser og mange holdninger. Blandt
fagpersoner på det sociale område er der meget delte
meninger om, hvorvidt køb og salg af sex i det hele taget
er et problem, og hvad man i så fald bør gøre ved det.
Derudover er der både skattemæssige, strafferetlige,
arbejdsretlige og udlændingeretlige implikationer. Det
er således en uhyre vanskelig opgave at finde en juridisk
model, som tager højde for de mange forhold, der gør
sig gældende.
Rådet har ikke selv haft en samlet diskussion om pro-
stitutionsområdet og behovet for regulering, og der er
givetvis delte holdninger i Rådet. Rådet er dog enige om,
at det er vigtigt, at man i dette arbejde ikke glemmer de
mest udsatte, som ikke har alternativer til prostitution, og
hvis liv er præget af svære problemer som fx hjemløshed,
fattigdom, psykisk sygdom, misbrug mv.
SOCIALT UDSATTES SITUATION
35
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0036.png
FN’S VERDENSMÅL #3 –
SUNDHED OG TRIVSEL – SIKRE
ET SUNDT LIV FOR ALLE OG
FREMME TRIVSEL FOR ALLE
ALDERSGRUPPER
Mål #3 har til formål at sikre et sundt liv og
fremme trivsel. I Danmark halter socialt ud-
sattes sundhed og trivsel gevaldigt efter den
resterende befolknings. Delmålet om
forebyg-
gelse og behandling af stofmisbrug, herunder
narkotikamisbrug og skadelig brug af alkohol,
skal styrkes
lader også meget tilbage at ønske i
Danmark. Rådet for Socialt Udsattes forslag på
området kan være afsæt for at iværksætte om-
fattende forbedringer på sundhedsområdet i
Danmark på alle niveauer og for alle patient-
grupper inkl. socialt udsatte.
36
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0037.png
2
SKAL VÆRE FOR ALLE
Selvom der i Danmark formelt er lige adgang til lægebe-
søg, hospitalsbehandling osv., er der desværre ikke en
tilsvarende lighed i sundhed (se også kapitel 1). Sund-
hedsvæsenet er altså ikke på samme måde tilgængeligt
for socialt udsatte som for resten af befolkningen. Det er
en af hovedkonklusionerne i rapporten
Socialt udsat-
tes mødes med sundhedsvæsnet
40
, som Rådet for Socialt
Udsatte udgav i april 2019.
SUNDHED
På den baggrund mener Rådet for Socialt Udsatte, at
det er helt afgørende, at socialsygeplejerskeordningen
udbredes til alle akuthospitaler. Det er også vigtigt,
at kapaciteten i ordningerne øges, så der er dækning
i ferier og i aften- og nattetimer, samt at ordningen
fortsat udvikles.
Behov for rummelighed i sundhedsvæsenet
Rapporten viser, at socialt udsatte har svært ved at leve
op til de forventninger og krav, som de mødes med, når
de søger hjælp hos lægen eller på hospitalet. Samtidig
risikerer socialt udsatte i mødet med sundhedsperso-
nalet at føle sig stigmatiseret og diskrimineret på grund
af deres udsathed. Rapporten understreger, at diskri-
minationen hverken sker intentionelt eller systematisk,
men i stedet er et produkt af flere forhold, herunder
at sundhedsvæsenet er presset og mangler overskud
til en grundlæggende forståelse for socialt udsattes
livssituation og vilkår. Det understreger vigtigheden af,
at man i sundhedsvæsenet skal gøre en ekstra indsats
for at rumme socialt udsatte patienter, så de kan få den
hjælp, de har brug for og ret til, uanset om de også
har en psykisk lidelse, et misbrug eller andre sociale
problemer. Her spiller socialsygeplejersker en vigtig
rolle i forhold til at ændre kulturen og øge forståelsen.
Socialsygeplejersker er samtidig med til at koordinere
og tolke mellem socialt udsatte og resten af sundheds-
personalet. Socialsygeplejersker spiller sammen med
gadesygeplejersker ifølge rapporten en afgørende rolle
i de tilfælde, hvor socialt udsatte oplever mødet med
sundhedsvæsenet som positivt.
Målrettede sundhedsindsatser
fungerer som sikkerhedsnet
For mange socialt udsatte kan målrettede og særlige
sundhedstilbud som fx
SundhedsTeam
i København
i lange perioder være den eneste kontakt med et
sundhedstilbud. Ifølge rapporten skyldes dette bl.a., at
negative oplevelser med det almene sundhedsvæsen
kan betyde, at socialt udsatte helt fravælger at opsøge
behandling der.
Det kan desuden være svært for socialt udsatte at
komme i kontakt med en praktiserende læge, hvis de
ikke ved, hvem deres praktiserende læge er, eller hvis
de opholder sig geografisk langt væk fra egen læge.
De særlige sundhedstilbud er derfor afgørende, fordi de
i praksis er det nederste sikkerhedsnet i samfundet, når
det drejer sig om sundhed. Af den årsag er det vigtigt, at
disse tiltag fortsat styrkes og prioriteres, så også socialt
udsatte, som ikke søger hjælp hos egen læge eller på
hospitalet, kan få hjælp.
En styrket indsats for mennesker
med dobbeltdiagnoser
Socialt udsatte, som både har en psykisk lidelse og
et samtidig misbrug af stoffer eller alkohol, er særligt
udsatte, hvad angår sundhed. Denne gruppe af patienter
40 Pedersen, Pia Vivian (2019): Socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet,
for Rådet for Socialt Udsatte
SUNDHED SKAL VÆRE FOR ALLE
37
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0038.png
G
DIALOG- O
IL
TS I N P U T T
RÅDE
S ARBE JDE
M
LSESFORU
I N D D R AG E
MMER FOR
A
MT I D E N S R
OM FRE
NDPLE JEN
VOKSENTA
e foreslog
tt
ocialt Udsa
Rådet for S
8:
ember 201
i sept
ng ved at
ndbehandli
adgang til ta
heder, der
atte borgere
ke vanskelig
ds
kis
est socialt u
tandlæge-
erunder psy
s adgang til
roblemer, h
at sikre de m
ti
p
•
l service, gra
med sociale
lov om socia
ive borgere
i
g
n for afsnit V
i målgruppe
lejekort”)
-
er
ocialt tandp
d at tandbe
t ”s
emidlede ve
handling (e
b
r
be
landt mindre å kontanthjælpsydelse
dsundhed b
p
n
r
gge dårlig ta gøres gratis for persone
• at foreby
r.
nde kom-
0.000 k
og behandle te ”Her-
dling op til 1
de
han
et opsøgen
(den såkald
s til at have
rpligte
ialt udsatte
unerne fo
mme soc
• at komm plejetilbud, som kan ru
munalt tand
levmodel”)
økonomisk
sser, støttes
tutionsbe-
tandbu
oner i substi
lige tilbud, fx
rs
• at frivil
ndtjek til pe
, halvårlige ta
ke
s obligatoris
t der indføre
• a
etadon.
ndling, fx m
ha
38
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0039.png
med dobbeltdiagnoser har behov for behandling i både
psykiatrien og i misbrugsbehandlingen samtidig. Erfaring
viser, at psykiatrien og misbrugsbehandlingen har store
udfordringer i forhold til at samarbejde om at hjælpe
patienter med dobbeltdiagnoser. Begge steder er man
specialiseret inden for sit eget område og har ikke blik for
den kompleksitet, der opstår, når patienten både har en
psykisk lidelse og et misbrug. Patienter risikerer at blive
afvist af psykiatrien med henvisning til, at patienten først
skal søge behandling hos misbrugscenteret. Misbrugs-
centrene mener dog ofte ikke, at de kan give patienten
den optimale behandling, da brugen af stoffer eller
alkohol kan være et forsøg på selvmedicinering af den
psykiske lidelse. Konsekvensen af det manglende samar-
bejde mellem psykiatrien og misbrugsbehandlingen er,
at patienter med dobbeltdiagnoser langt fra altid får den
hjælp, de har behov for. Hertil kommer, at misbrugsbe-
handling og psykiatrien er placeret i to forskellige lovgiv-
ninger (henholdsvis serviceloven og sundhedsloven). An-
svaret for misbrugsbehandlingen ligger i kommunerne,
mens ansvaret for behandlingspsykiatrien er placeret i
regionerne. Koordinering og samarbejde mellem de to
indsatser kræver forhandlingsvilje og smidighed fra kom-
muner og regioner – noget som ofte er vanskeligt pga.
forskellige faglige traditioner, forskellige budgetmæssige
prioriteringer mv.
Situationen er uholdbar, og indsatsen for patienter med
dobbeltdiagnose bør derfor opprioriteres betydeligt. Det
kan ske ved etablering af specialiserede behandlings-
pladser i psykiatrien og ved et mere fleksibelt samar-
bejde mellem kommune og region, fx ved fremskudt
stuegang på herberger, misbrugscentre og andre steder,
hvor socialt udsatte opholder sig.
Tandbehandling er en stor udgift
Tandsundhed er et af de sundhedsområder, hvor socialt
udsatte er hårdest ramt sammenlignet med den almene
befolkning. Det fremgår af rapporten SUSY UDSAT 2017,
som Rådet for Socialt Udsatte udgav i 2018, at omkring
42 pct. af socialt udsatte har mindre end 20 tænder til-
bage. I den almene befolkning er tallet kun fem pct. Her
er tale om en voldsom forskel i sundheden.
En af hovedårsagerne er, at tandpleje og behandling
udgør en stor økonomisk udgift for socialt udsatte. Den
nuværende lovgivning giver socialt udsatte mulighed
for at søge tilskud til behandling
41
, men det forudsætter
kendskab til reglerne samt tilstrækkeligt med overskud
og evne til at opsøge kommunen med henblik på at få
hjælp. I praksis betyder det, at mange socialt udsatte
fravælger at søge behandling hos tandlægen. Rådet har
siden sommeren 2018 siddet med i et dialog- og inddra-
gelsesforum for arbejdet med nye rammer for voksen-
tandplejen under Sundhedsministeriet. I den forbindelse
har Rådet indsendt en række forslag, som tilsammen
skal gøre tandpleje og -behandling mere tilgængelig for
socialt udsatte (se faktaboks).
Hepatitis C
Hepatitis C-virus (HCV) er en sygdom, som primært er
udbredt blandt socialt udsatte og særligt dem, der har
et stofmisbrug. Det vurderes, at et sted mellem 56 pct.
og 75 pct. af denne gruppe lever med kronisk HCV
42
.
Sygdommen angriber leveren og kan på sigt have alvor-
lige følger som fx skrumpelever, leversvigt, leverkræft og
død. Det var derfor en positiv nyhed, da Medicinrådet i
sommeren 2018 meldte ud, at alle med kronisk HCV fra
november 2018 skulle tilbydes behandling
43
. Tidligere
havde der pga. prisen på behandling været opstillet en
række krav og forudsætninger, som den HCV-smittede
skulle leve op til for at kvalificere sig til behandling.
De nye regler betyder, at den store opgave fremover vil
være at lave opsøgende screeningsarbejde. I dag er ca.
7.000 smittede identificeret, mens det faktiske antal smit-
tede vurderes at være op i mod 20.000
44
. Rådet for Socialt
Udsatte anbefaler derfor, at man igangsætter opsøgende
indsatser med udgangspunkt i
Shared Addiction Care
Copenhagen
(SACC)-modellen og projekter som
Ud af
C’eren,
som drives af Brugernes Akademi. Erfaringer fra
begge projekter har vist, at screening, test og efterføl-
gende behandling fungerer bedst, når det gøres lokalt,
hvor målgruppen allerede befinder sig, og hvor indsat-
sen er designet specifikt til at nå ud til målgruppen.
Økonomiske barrierer
En stor udfordring for socialt udsatte er, at de ofte ikke
har råd til købe den medicin, som de behøver for at gen-
nemføre deres behandling. En begrænset økonomi bety-
der, at medicin let bliver prioriteret fra til fordel for andre
udgifter til fx mad, husleje, alkohol eller stoffer. Manglen
på medicin kan føre til, at det erstattes med rusmidler
i et forsøg på selvmedicinering. Det kan forværre eller
medvirke til at fastholde socialt udsatte i udsathed.
Det er vigtigt, at økonomiske barrierer ikke medvirker til
at fastholde socialt udsatte i udsathed. Det skal derfor
sikres, at socialt udsatte tilbydes den fornødne hjælp,
når det gælder betaling af lægeordineret medicin. Den
nuværende tilskudsordning er ikke tilstrækkelig. I stedet
skal der laves en ny model, som sikrer, at socialt udsatte
ikke fravælger medicin af økonomiske hensyn.
41
42
43
44
Enten efter §§ 82 og 82a i lov om aktiv socialpolitik eller § 14 i lov om social pension
Sundhedsstyrelsen (2017): Narkotikasituationen i Danmark 2017
Medicinrådet (2018): Alle med kronisk hepatitis C skal behandles
Christensen, PB, Hay, G, Jepsen, P, Omland, LH, Just, SA, Karup HB, Weis, N, Obel, N & Cowan, S (2012) “Hepatitis C prevalence in Denmark – an
estimate based on multiple national registers”, BMC Infectious Diseases 12:178
SUNDHED SKAL VÆRE FOR ALLE
39
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0040.png
40
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0041.png
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE FORESLÅR, AT
der skal være socialsygeplejersker på alle akuthospitaler
socialt udsatte skal sikres lægeordineret medicin –
herunder bør der særligt arbejdes på tilskudsordninger
for personer på kontanthjælp
der skal være bedre hjælp til personer med
dobbeltdiagnoser, fx ved fremskudt stuegang
der skal være bedre muligheder for, at udsatte kan få
gratis tandbehandling.
FORSLAG
SUNDHED SKAL VÆRE FOR ALLE
41
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0042.png
3
KNÆK KURVEN – HJEMLØSE HAR OGSÅ
RET TIL ET HJEM
Opsøgende hjemløseindsatser i forhold til såkaldte
”sofasurfere”, dvs. hjemløse, der ikke er brugere af
institutioner (§110-boformer, psykiatriske hospitaler,
kriminalforsorg mv.)
Unge, som vurderes at være i risikogruppen for at
ende i hjemløshed, skal tilbydes en forbyggende
indsats. Særligt fokus bør gives unge, der har været
anbragt
Antallet af hjemløse i Danmark er steget støt siden 2009.
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for
Velfærd talte ved seneste hjemløsetælling i 2017
45
6.635
hjemløse personer – en stigning på 33 pct. siden 2009.
Især hjemløsheden blandt unge er inde i en alvorlig
udvikling, hvor der er kommet 1.200 flere hjemløse unge
siden 2009. Dette på trods af en national hjemløsestra-
tegi til bekæmpelse af hjemløshed, som løb fra 2009-
2013.
46
I Norge har de derimod knækket hjemløsekurven,
især igennem en helhedsorienteret indsats og en aktiv
social boligpolitik med fokus på billige boliger.
Borgere, der bliver hjemløse, kæmper ofte med kom-
plekse sociale problemer såsom misbrug, psykiske
lidelser og fattigdom, da de ofte er langt fra arbejdsmar-
kedet og måske modtager en af de meget lave offent-
lige ydelser. Manglende betalingsevne er en væsentlig
bagvedliggende faktor for hjemløshed i Danmark. Der er
akut mangel på billige boliger, især i de store byer, med
en husleje på 3.200 - 4.000 kr. pr. måned, som oftest er
til at betale for modtagere af kontanthjælp. Der bliver
desværre slet ikke bygget billige boliger nok i Danmark
i disse år, og det er med til at underminere
housing-first-
tilgangen inden for hjemløseindsatsen. Det er svært util-
fredsstillende, da man fra internationale undersøgelser
ved, at netop det at få en bolig kan være med til at skabe
en stabil livssituation, der kan få socialt udsatte videre i
deres liv med fx job, misbrugsbehandling mv.
Det er ikke nok at hjælpe hjemløse ud af hjemløshed.
Forebyggelse af hjemløshed er altafgørende og kan fx
ske via følgende indsatser:
Samarbejdet mellem kommuner og kriminalforsor-
gen, regionspsykiatri og somatisk sygehusvæsen skal
styrkes, så ingen løslades eller udskrives til gaden.
Det kunne fx være gennem udbredelse af Køreplan
for God Løsladelse og udskrivelsesmentorer
Mere hjælp og støtte bør gives hjemløse, der kom-
mer i bolig, med henblik på at forhindre, at de igen
ender i hjemløshed. Kommunerne burde tilbyde en
”boligpakke”, som hjælper med depositum, husleje-
betaling, inventar mv.
Housing first
og bostøttemulig-
hederne i det regi skal desuden udnyttes fuldt ud.
Benspænd i mødet med systemet
Rådet for Socialt Udsatte har i 2018 fået udarbejdet rap-
porten
Benspænd og god praksis i arbejdet med hjemløse
borgere.
47
Rapporten påpeger flere problemer i mødet
mellem den hjemløse og systemet, som i værste tilfælde
kan være med til at fastholde borgeren i hjemløshed.
Der mangler især en helhedsorienteret og koordine-
ret indsats mellem de offentlige myndigheder, når en
hjemløs møder systemet. Fx er der talrige eksempler på,
at socialforvaltning og jobcenter ikke får koordineret
med hinanden. Det kan komme til at koste den hjemløse
dyrt i tabt kontanthjælp, hvis jobcenteret sanktionerer
borgeren ved at trække ham/hende i kontanthjælp.
45 VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (2017): Hjemløshed i Danmark 2017
46 Socialstyrelsen (2013): Hjemløsestrategien, afsluttende rapport
47 Analyse & Tal for Rådet for Socialt Udsatte (2018): Benspænd og god praksis i arbejdet med hjemløse borgere
42
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0043.png
KNÆK KURVEN – HJEMLØSE HAR OGSÅ RET TIL ET HJEM
43
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0044.png
Mangel på kommunikation i øjenhøjde og med borge-
ren i centrum er en anden velkendt problematik, der kan
gøre samarbejdet mellem den hjemløse og systemet
svært. Mange hjemløse har ikke adgang til en computer
med internetopkobling og kan derfor overse vigtig digi-
tal post fra kommunen. Desuden er der mange hjemløse,
der ikke føler sig mødt og set af systemet og derfor
mister tilliden.
Spørgsmålet om opholds-, handle-, og betalingskom-
mune fylder også meget i analysen af benspænd. Hjem-
løse oplever at havne i limboet mellem to kommuners
uenigheder om, hvilken kommune den hjemløse hører til.
Det hindrer processen med at finde en bolig, der hvor den
hjemløse er motiveret for at bo, og de nuværende regler
betyder, at hjemløse ofte bliver stavnsbundet til at skulle
have hjælp fra den kommune, hvor de har folkeregister-
adresse. Uklarheder fører også nogle gange til, at kom-
muner skubber den hjemløse frem og tilbage imellem sig,
så der ikke kommer gang i arbejdet med at hjælpe den
hjemløse i egen bolig. I forbindelse med sådanne uenig-
heder er der eksempler på, at den hjemløse ender med at
skulle dokumentere sit ophold i en given kommune.
Undersøgelsen om benspænd i hjemløseindsatsen er
et af Rådet for Socialt Udsattes input til Socialstyrelsens
arbejde med at lave nationale retningslinjer på hjemløse-
området. Retningslinjer, der skal guide indsatserne ude i
kommunerne, så der opnås en mere ensartet og effektiv
indsats til gavn for borgerne.
Animationsfilm om benspænd
Rådet for Socialt Udsatte mener, at der ligger en væsent-
lig samfundsopgave i at formidle, hvorfor nogle borgere
bliver ramt af hjemløshed. Derfor har Rådet fået udviklet
tre animationsvideoer om tre forskellige benspænd i
hjemløseindsatsen, som kan ses på Rådets hjemmeside,
Facebookside og Twitter.
Det er et samfundsansvar at knække
hjemløsekurven
Hjemløshed er et komplekst fænomen, og borgere,
der rammes af hjemløshed, er nogle af samfundets
mest socialt udsatte. Så meget desto større er ansvaret
for at hjælpe mennesker ud af hjemløshed – alle har
ret til et hjem.
FN’s verdensmål #11 om bæredygtige byer og lokalsam-
fund taler specifikt om retten til en sikker og billig bolig i
et inkluderende lokalsamfund.
Den målsætning lever Danmark desværre langt fra op til
anno 2019, og udviklingen går den forkerte vej.
Rådet for Socialt Udsatte mener, at det er et samfundsan-
svar at knække hjemløsekurven, og at det haster med at
komme i gang med indsatser, der virker.
Der er brug for helhedsorienteret lovgivning
En anden hovedpointe i Rådet for Socialt Udsattes rap-
port er, at lovgivningen på hjemløseområdet er kom-
pleks, og at det derfor kan være svært for sagsbehand-
lere i forskellige kommunale forvaltninger at levere en
helhedsorienteret indsats.
Finansministeriet arbejder i øjeblikket på at udarbejde
en hovedlov om helhedsorienteret indsats som ud-
møntning af den politiske aftale fra december 2018 om
helhedsorienteret indsats
48
. Målet er, at borgere med
behov for indsatser efter flere forskellige love på social-
og beskæftigelsesområdet skal have ret til at få lavet én
samlet plan for hjælp i stedet for flere forskellige planer i
forskellige kommunale sammenhænge. Det er et absolut
nødvendigt arbejde, hvis der skal skabes en sammen-
hængende og effektiv indsats med borgeren i centrum.
Som det er nu, bruger udsatte borgere med meget få
ressourcer en masse energi på mødet med det offentlige
system og får ofte fortvivlende få resultater ud af deres
anstrengelser. Det er med til at fastholde mennesker i
hjemløshed, og det kan et samfund som det danske ikke
være bekendt.
48 Regeringen (2018): Aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om ram-
merne for en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse problemer
44
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0045.png
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE FORESLÅR, AT
reglerne i retssikkerhedsloven om opholds-, handle- og
betalingskommune ændres, så de ikke hindrer eller
forsinker hjælpen til hjemløse
kommuner med flere end 50 hjemløse skal pålægges at
indsende forebyggelsesplaner til Socialministeriet hvert
andet år. Der skal opstilles målbare krav til kommunernes
indsatser fra centralt hold.
FORSLAG
FN’S VERDENSMÅL #11 –
BÆREDYGTIGE BYER OG
LOKALSAMFUND – GØR
BYER, LOKALSAMFUND OG
BOSÆTTELSER INKLUDERENDE,
SIKRE, ROBUSTE OG
BÆREDYGTIGE
Mål #11 har bl.a. til formål at sikre alle adgang til
en egnet og sikker bolig til en overkommelige
pris, og at byudviklingen skal være mere inklu-
derende. Hjemløsekurven er stigende i Dan-
mark og har været det i en årrække, ligesom
byudviklingen har bevæget sig i en retning,
hvor der gås langt for at indrette byrummet
ekskluderende – med fx krumme bænke med
armlæn, der skal forhindre hjemløse i at sove
på dem. Der er altså brug for at sætte mere
massivt ind, og hvis Rådet for Socialt Udsattes
forslag tages op politisk og realiseres, kan de
bidrage til opfyldelsen af FN’s verdensmål #11.
KNÆK KURVEN – HJEMLØSE HAR OGSÅ RET TIL ET HJEM
45
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0046.png
46
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0047.png
4
VANSKELIG START FOR
DET SOCIALE FRIKORT
Desværre har det vist sig, at myndighederne slet ikke
har været klar til få det sociale frikort ud over rampen
ved årsskiftet.
Ligesom det gælder for de fleste andre mennesker, vil
langt de fleste socialt udsatte gerne bidrage til et fælles-
skab, herunder også være en del af et arbejdsfælleskab.
Derfor har Rådet for Socialt Udsatte længe efterspurgt
muligheder for, at mennesker, der er langt fra arbejds-
markedet, får et økonomisk incitament til at arbejde
på vilkår, de kan leve op til. Med de gældende regler
for modregning i fx kontanthjælp er tilskyndelsen til at
arbejde få timer meget ringe.
Det sociale frikort giver indehaveren af frikortet mu-
lighed for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit pr. år uden
fradrag i kontanthjælp, boligstøtte, førtidspension
mv. Ideen til det sociale frikort er kommet fra udsatte
borgere selv, og med støtte fra et stort flertal i Folketin-
get er der længe blevet arbejdet på en model, som nu
er lanceret. Frikortet er blevet vedtaget som en toårig
forsøgsordning, der trådte i kraft ved årsskiftet.
Rådet bakker kraftigt op om ordningen, og for at
hjælpe det sociale frikort godt fra start har Rådet fået
Cabi til at udarbejde et inspirationskatalog
49
til, hvor-
dan kommunerne bedst muligt kan implementere det
sociale frikort.
Forsøgsordningen må forlænges
Forsøgsordningen trådte i kraft 1. januar 2019, men
Socialstyrelsens vejledninger blev først sendt ud i slut-
ningen af april. I mange kommuner er arbejdet med at
finde ud af, hvordan ansøgninger om et socialt frikort
skal behandles, først startet lang tid efter, ordningen
er trådt i kraft. Det betyder, at der er meget få, der i de
første måneder af 2019 har haft mulighed for at søge
om et frikort, og endnu færre har fået det tildelt. I alt
var der 1. april, tre måneder efter ordningen trådte i
kraft, kun udstedt 190 frikort og bare 9 personer, der
havde taget et frikort i brug
50
. Forventningen er, at ca.
4.000 personer hvert år skal visiteres til og gøre brug
af ordningen. Men nølen fra kommunerne betyder, at
der er meget lang vej igen, før frikortet for alvor kan
komme socialt udsatte til gavn.
49
50
Cabi for Rådet for Socialt Udsatte (2019): Socialt frikort til socialt udsatte – Inspirationskatalog til kommunernes implementering af forsøget med
socialt frikort
A4 Medier (15. apr. 2019): Socialt frikort koster millioner: Kun ni udsatte borgere benytter det
VANSKELIG START FOR DET SOCIALE FRIKORT
47
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0048.png
Ordningen koster 45 millioner kr., hvoraf en betydelig
andel allerede er brugt på at udvikle et IT-system til
administration, og med den snublende start er en for-
søgsperiode på kun to år alt for kort tid til at afprøve det
sociale frikort. Derfor anbefaler Rådet for Socialt Udsatte,
at forsøgsperioden forlænges til fire år.
Udover at sikre de administrative rammer er det nødven-
digt, at kommunerne er aktive med at udbrede infor-
mation og lave opsøgende indsatser for at få engageret
virksomhederne i lokalområdet. Det er også vigtigt, at
personalet på sociale tilbud kender til ordningen og kan
hjælpe borgerne med at få kontakt til virksomheder.
For at sikre kommunernes incitament til at bruge
ordningen vil det være en fordel, hvis Socialstyrelsen
sikrer gode vejledninger og evt. halvårligt offentliggør
en oversigt over, hvor mange frikort hver kommune har
visiteret til.
Kommunerne på banen
Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse viser, at det so-
ciale frikort rummer gode muligheder for både brugere
og virksomheder. Men den viser også, at det kræver en
stor indsats fra kommunerne at få realiseret potentialet.
For både socialt udsatte og virksomheder er det helt
afgørende, at ordningen er så ubureaukratisk som over-
hovedet muligt. Det gælder ikke mindst i forbindelse
med visitationen, hvor kommunerne med fordel kan
forhåndsvisitere de borgere, de allerede kender, som er
berettiget til frikort. På den måde slipper socialt udsatte
for selv at skulle ansøge, hvilket i sig selv kan være en
barriere for mange udsatte, der har dårlige erfaringer
med sagsbehandling i kommunen.
51
51
Cabi for Rådet for Socialt Udsatte (2019): Socialt frikort til socialt udsatte – Undersøgelsesrapport i forbindelse med forsøget med socialt frikort
sordning i
m en forsøg
so
rt er indført
le proble-
sociale friko
ærlige socia
ds
frikort:
Det
tanthjælp,
ersoner me
det sociale
trukket i kon
frikort kan p
e
Om
ed et socialt
uden at bliv
9 og 2020. M 00 kr. om året skattefrit
201
p til 20.0
v.
mer tjene o
an f.eks. være
oligstøtte m
lemer. Det k
spension, b
førtid
le prob
r ellers er
ære folk, de
særlige socia
v
ere, der har
eder. Det vil
ppen er borg ller psykiske vanskeligh
Målgru
, misbrug e
hjemløshed
eller tjent
rkedet.
uddannelse
a arbejdsma
r
langt fr
været unde
et og på
an ikke have
l være ustøtt
åm
ska
ndt frikort m r det seneste år. Jobbet
.
or at få tilke
visitationen
F
0 kr. inden fo unerne, der skal stå for
0.00
mere end 1
er komm
at virksom-
e vilkår. Det
ulighed for
m
almindelig
frikort er en
ing, lettere
:
Det sociale
f- og pålæsn
a
rt
tte med
ociale friko
n f.eks. være
socialt udsa
aver. Det ka
s med det s
tte
pg
Job
somhe-
specifikke o
jde. At ansæ
plagt for virk
r kan få løst
ldende arbe
fa
ro
hede
r andet fore
gave for
det er derfo
rarbejde elle
vanskelig op
ssourcer, og
r
konto
ge
r dog også re
e bliver en fo
e behjælpeli
frikort kræve agement. For at det ikk
socialt
somhedern
irk
fundseng
unerne er v
er med sam
gt, at komm
til et frikort.
d
ti
r er visiteret
e, er det vig
de
ern
d personer,
virksomhed
i kontakt me
me
med at kom
48
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0049.png
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE FORESLÅR, AT
forsøgsordningen med socialt frikort udvides til fire år.
FORSLAG
FN’S VERDENSMÅL #8 –
ANSTÆNDIGE JOBS OG
ØKONOMISK VÆKST – FREMME
VEDVARENDE, INKLUSIV OG
BÆREDYGTIG ØKONOMISK
VÆKST, FULD OG PRODUKTIV
BESKÆFTIGELSE SAMT
ANSTÆNDIGT ARBEJDE TIL ALLE
Mål #8 har bl.a. til formål at sikre inklusiv vækst
og anstændigt arbejde til alle. Det sociale fri-
kort er et godt initiativ, der i sig selv understøt-
ter målet, men ordningens sløve start og den
korte forsøgsperiode hindrer ordningen, og
hæmmer bidraget til at opfylde verdensmålet.
Hvis Rådet for Socialt Udsattes forslag imple-
menteres, kan ordningens potentiale langt
bedre udfoldes og komme socialt udsatte til
gavn, så også de kan få en fod indenfor på
arbejdsmarkedet og dermed bidrage til opfyl-
delsen af FN’s verdensmål #8.
VANSKELIG START FOR DET SOCIALE FRIKORT
49
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0050.png
50
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0051.png
SOCIALT UDSATTE HAR STOR GLÆDE AF
Rådet for Socialt Udsatte har igennem længere tid haft
fokus på socialt udsattes retssikkerhed. I den forbindelse
er Rådet blevet særligt opmærksomt på, at mange so-
cialt udsatte har brug for støtte i kontakten med offent-
lige myndigheder.
En bisidder kan være afgørende, når man skal mødes
med kommunen eller andre offentlige myndigheder.
Mange socialt udsatte har et spinkelt netværk og har
ikke mulighed for at tage et familiemedlem, en kollega
eller en ven med som bisidder. Derfor er adgangen til
egentlige bisidderordninger vigtig for socialt udsatte.
Rådet gennemførte i 2018 undersøgelsen
Bisidderordnin-
ger for socialt udsatte
52
, som giver en karakteristik af de
bisidderordninger, der er tilgængelige for socialt udsatte,
herunder deres geografiske placering, kapacitet, organi-
sering og oplevede udfordringer.
Undersøgelsen bygger på kvantitativt materiale i form
af en spørgeskemaundersøgelse, som er besvaret af 92
organisationer, der tilbyder bisidning for socialt udsatte,
samt interviews med et mindre antal bisiddere og bru-
gere af bisidderordninger.
5
BISIDDERORDNINGER
netværk og -foreninger, 2) væresteder og sociale caféer
samt 3) rådgivninger. Derudover er de organiseret vidt
forskelligt, også på tværs af typer. Nogle ordninger fun-
gerer meget systematisk med konsekvent oplæring, fag-
lige retningslinjer, faste visitationsprocedurer mv., mens
andre er mere løse i deres struktur og har en bredere
fortolkning af opgaven som bisidder. Dertil kommer, at
en meget stor del af ordningerne har karakter af at være
uofficielle eller skjulte og fungere som en forlængelse
af øvrige aktiviteter, fx værestedsaktiviteter eller rådgiv-
ningsforløb.
Bisidderordningerne synes at have forskellige kvali-
teter, hvor nogle er meget strukturerede og formelt
tilgængelige for alle, mens andre har en god kontakt til
brugerne, er mere fleksible og er i stand til at identificere
og reagere på behovet for bisidning, uden at brugerne
nødvendigvis selv har set behovet.
Mismatch mellem udbud og behov
Der ser ud til at være et uudnyttet potentiale i visse
ordninger, mens andre ordninger har svært ved at følge
med behovet. Noget forenklet kan man sige, at der
findes nogle meget velstrukturerede og velkvalificerede
ordninger, som formelt er åbne for alle, men som formo-
dentlig ikke er ret kendte af socialt udsatte, mens der fin-
des nogle uofficielle ordninger, som har kontakt til dele
af målgruppen, men som opererer på et mere uformelt
grundlag og har begrænsede ressourcer til bisidderop-
gaverne. Der kan formodentlig være perspektiv i at skabe
tættere samarbejde mellem frivillige bisiddernetværk og
de organisationer, som har kontakt med socialt udsatte.
Det er vigtigt at holde sig for øje, at det ikke er gratis at
udvikle og drive kvalificerede bisidderordninger – heller
ikke selvom bisidderne er frivillige. Derfor bør der være
midler til at sikre, at alle udsatte har mulighed for at få en
bisidder.
Bisidderne gør en stor forskel
Undersøgelsen tegner et billede af, at bisidderne gør en
stor forskel for det enkelte sagsforløb. Både brugere og
bisiddere fortæller om oplevelsen af, at sagerne glider
lettere, og at sagsbehandlerne taler pænere til brugerne,
når der er en bisidder med. Oplevelsen er også, at sam-
arbejdet mellem sagsbehandlerne og bisidderne som
regel er godt, og at sagsbehandlerne giver udtryk for, at
de er glade for, at bisidderne er med – ikke mindst fordi,
konfliktniveauet bliver lavere.
Bisidderordningerne er meget forskellige
Bisidderordninger for socialt udsatte er meget forskellige.
Overordnet falder 88 pct. af respondenterne i undersø-
gelsen inden for én af de tre typer: 1) Frivillige bisidder-
52
Rådet for Socialt Udsatte (2018): Bisidderordninger for socialt udsatte
SOCIALT UDSATTE HAR STOR GLÆDE AF BISIDDERORDNINGER
51
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0052.png
HVAD
gslovens § 8 står der: ”Dseenntere eller bistå af andrteil en anden, som heresfte
ag
n
s n t
ER?
t i en sag, kan på ethvertetidigpruprkæsen-
D
s e
R EN BISID
, der er par
E
(…).” At lad
r
af
I forvaltnin dling lade sig repræ ger sit ansvar i sage den, der er part i en om,
ra
r
år
han
en handle
man overd erimod én, der bist
sagens be
d den, sag
etyder, at
e
re b
r er d
ammen m
tere af and s vegne. En bisidde
øder mv. s
m
å en
ke
deltager i
handler p
ntlige er ik
isidderen
d, at b
n det offe
ordet.
e
.
– typisk ve være den, der fører
der med, m nogen at tage med
at
e en bisid
r
g
ke selv ha
men uden
ret til at ta
oner, der ik
at alle har
r altså,
r til pers
Loven sige t tilbyde en bisidde
til a
forpligtet
nende,
let eller lig
ita
t, på hosp
dbyder
jobcentre
le på
erudover u en hjælp,
ta
bisidder. D n dette er
l til en sam
er, der ska pårørende med som
r.
jælp, me
ennesk
edlemme
e fleste m
age en
r bisidderh
D
inge
talende m dede
is at t
dsynligv
eholdt be
tientforen
vælger san eninger og visse pa fra, fordi den er forb om typisk er beman
for
aer, s
nter for
kåret
mange fag
rivate firm
egel er afs
epræsenta omi
p
tsr
atte som r
en række
e eller par
rlig økon
socialt uds es bisidderhjælp af
e bisidder
n vær
te pga. då
a
at
byd
betaling k
socialt uds
Endelig til
, der mod
rhjælp vil
de
dgivere
type bisid
af socialrå
ratis, er
så denne
r. Og
g som er g
o
de
deres kun
lt udsatte,
rnetværk,
fra.
e for socia
lle bisidde
e afskåret
g
e
ær
tilgængeli
nder form
normalt v
er, som er
ioner, heru
rganisat
rordning
De bisidde n række forskellige o esteder mv.
re
vær
fordelt ove diverse foreninger,
er,
rådgivning
YD
VEM TILB
H
ER
R H J Æ L P?
BISIDDE
52
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0053.png
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE FORESLÅR, AT
der centralt afsættes midler til, at frivillige sociale
organisationer kan tilbyde bisidderhjælp
forvaltningslovens § 7 om myndighedernes generelle
vejledningspligt ændres, så der udtrykkeligt indføres
en pligt for forvaltningen til at vejlede borgere med
særlige sociale problemer om retten til en bisidder, og
at borgeren, hvor det er muligt, orienteres om frivillige
sociale organisationer, som tilbyder kvalificerede
bisiddere.
FORSLAG
FN’S VERDENSMÅL #16 – FRED,
RETFÆRDIGHED OG STÆRKE
INSTITUTIONER – STØTTE
FREDELIGE OG INKLUDERENDE
SAMFUND. GIVE ALLE ADGANG
TIL RETSSIKKERHED OG OPBYGGE
EFFEKTIVE, ANSVARLIGE OG
INDDRAGENDE INSTITUTIONER
PÅ ALLE NIVEAUER
Mål #16 har bl.a. til formål at give alle adgang til
retssikkerhed. Ved at stille bisidderordninger til
rådighed for socialt udsatte er man med til at
sikre retssikkerheden for mennesker, der pga.
svære sociale problemer har brug for støtte til
at kommunikere med offentlige myndigheder.
Dermed vil Rådet for Socialt Udsattes forslag,
hvis de føres ud i livet, bidrage til at Danmark i
højere grad kan leve op til FN’s verdensmål #16.
SOCIALT UDSATTE HAR STOR GLÆDE AF BISIDDERORDNINGER
53
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0054.png
6
LOKALE UDSATTERÅD
ÅBNER DØRE I NÆRDEMOKRATIET
Igen i 2018 er der positivt nyt fra kommunerne om etab-
leringen af lokale udsatteråd. Rådet for Socialt Udsattes
årlige høring viser, at der nu er etableret 41 lokale udsat-
teråd mod 39 i 2017 – Glostrup og Struer kommuner
er kommet med – og samtidig er syv nye udsatteråd i
støbeskeen: Egedal, Frederikshavn, Kerteminde, Silke-
borg, Skanderborg, Stevns og Varde. Dertil kommer et
nyt regionalt udsatteråd i Region Hovedstaden, som
netop har påbegyndt sit arbejde. Det er ikke alene godt
nyt for socialt udsatte, men også for nærdemokratiet,
hvor rådene er med til at styrke forståelsen og dialogen
mellem kommunal- og regionspolitikerne og socialt
udsatte borgere.
De lokale udsatteråd gør en stor indsats for at tale socialt
udsatte borgeres sag og for at skabe større forståelse for,
at mennesker lever på forskellige måder i vores fælles
samfund. Udsatterådene drager en ofte marginaliseret
gruppe af borgere ind i det politiske maskinrum i kom-
munerne til glæde for udsatte selv men også i høj grad
til gavn for fællesskabet, der bliver mindet om, at rum-
melighed og forskellighed er væsentlige kvaliteter i det
danske velfærdssamfund.
Der er mange gode eksempler på, at lokale udsatteråd
har fået sager på den politiske dagsorden, som ellers ville
være i overhængende fare for at drukne i mængden af
politiske prioriteringer. I Esbjerg har det lokale udsatteråd
fx lavet et klippekort, hvor politikerne kan stemple ind
til et møde med en udsat borger. Herigennem opnås
en dialog på den udsattes præmisser – det kan være
på et herberg eller en varmestue – og en øget indsigt i
den udsattes levevilkår, behov og ønsker. I Fredericia tog
udsatterådet på studietur til Odense sammen med nogle
af kommunens lokalpolitikere for at hente inspiration
til etableringen af hellesteder for socialt udsatte i byens
åbne rum. I løbet af turen blev politikerne overbevist om
ideens fordele og har siden ageret ambassadører for hel-
lesteder i Fredericia.
En styrket indsats
I 2017 modtog Rådet for Socialt Udsatte en fireårig
satspuljebevilling til at fremme nye lokale udsatteråd
og styrke de eksisterende. Bevillingen har muliggjort en
målrettet indsats, hvor det årlige dialogmøde i Odense
for alle lokale udsatteråd er en central trædesten til øget
dialog på tværs af landet.
Dialogmødet d. 7. juni 2018 var det første møde si-
den kommunalvalget i efteråret 2017, og da de lokale
udsatteråd følger kommunalvalgsperioden, var de fleste
udsatteråd ny-sammensatte. Derfor stod inspiration og
erfaringsudveksling øverst på dagens agenda. Der var
stor opbakning til mødet, hvor 80 medlemmer fra 25
lokale råd havde fundet vej til Odense for bl.a. at høre
inspirationsoplæg fra andre udsatteråd om alt fra gratis
tandeftersyn og udsattecaféer til en årlig udsattedag
samt, hvordan udsatterådene bedst opnår politisk indfly-
delse i kommunerne.
Dialogmødet den 6. juni 2019 – dagen efter folke-
tingsvalget – havde ca. 40 deltagere fra 21 lokale råd
rundt om i landet. Dagen bød bl.a. på oplæg om lokale
indsatser og initiativer mod hjemløshed. Herunder fra
Aarhus, hvor man fra både kommunens og civilsamfun-
dets side arbejder på at skabe en mere helhedsorien-
teret tilgang til bekæmpelse af hjemløshed. Især er der
fokus på at hjælpe unge ud af hjemløshed og på at lave
skæve boligtilbud, som passer til målgruppens ønsker og
behov. På dialogmødet var der også rig mulighed for at
udveksle erfaringer og ideer. Fx blev der udvekslet ideer
om ”gavekort” til tandpleje, mobile rum – boligløsninger,
der flytter rundt i byen – eller ambassadørnetværk for
socialt udsatte.
54
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0055.png
En lokal udsattepoliti
k er den enkelte kom
munes politik for, hvilk
ringer der skal gælde
e værdier og priorite-
på området for social
t udsatte borgere. Ikke
udarbejdet en udsatt
alle kommuner har
epolitik, men derfor ka
n de godt have et loka
ting er ikke nødvendi
lt udsatteråd, de to
gvis betinget af hinand
en.
HVAD ER EN LOKAL
viden om eller er farin
sathed og er tilknytte
g med social ud-
t en bestemt kommun
e. Rådets opgave er at
ter og dialog mellem
formidle synspunk-
socialt udsatte borger
e, byråd og forvaltnin
spørgsmål, der er vigt
g om lokalpolitiske
ige for socialt udsatte.
Det er frivilligt, om ko
et socialt udsatteråd,
mmunen vil oprette
hvorimod fx ældreråd
og handicapråd er lo
Socialt udsatte har of
vpligtige.
te komplekse problem
er, som gør, at de kæ
de en værdig tilvære
mper med at oprethol
lse. De har brug for at
-
blive hørt og respekte
selv at råbe op i mød
ret og formår ofte ikke
et med et til tider rigid
t og ufølsomt system
give byrådet den nødv
. Her kan udsatterådet
endige indsigt i en of
te isoleret borgergrup
heder og dermed skab
pes livsomstændig-
e grobund for gensid
ig forståelse.
HVAD ER E T LOKALT
UDSAT TERÅD, OG
HVORFOR ER DE T V
IGTIGT AT HAVE?
Et lokalt udsatteråd be
står af personer, som
har
UDSAT TEPOLITIK?
skrift på, hvem der bø
r sidde i et udsatteråd
definerer udsatterådet
. Det er byrådet, der
s rolle og formål, og ty
pisk bliver medlemm
og 14) direkte udpege
erne (ofte ml. 8
t af byrådet blandt lo
kale brugerorganisatio
brugerer faring, frivilli
ner, borgere med
ge sociale organisatio
ner, embedsfolk fra ko
lokalpolitikere. Nogle
mmunen og/eller
råd er sammensat af
flere typer af medlem
helt brugerdrevne. D
mer, mens andre råd
et afhænger af den lo
er
kale kontekst, hvad de
enkelte kommune. D
r vil fungere godt i de
et anbefales dog, at de
n
r altid er medlemmer
med i rådet, da det er
med brugerer faring
deres sag, rådet skal ag
ere talerør for.
HVEM SIDDER I E T L
OKALT UDSAT TERÅ
Der er ingen fast op
Det er byrådet i en ko
mmune, der kan opre
tte et lokalt udsatteråd
der bestemmer antal
. Det er også byrådet,
medlemmer i rådet, og
hvilke opgaver de skal
kan dog sagtens ske
arbejde med. Det
på opfordring fra loka
le kræfter, fx brugeror
sociale organisatione
ganisationer, frivillige
r, lokale ildsjæle eller
socialt udsatte selv.
HVEM K AN OPRE T T
E E T LOKALT
UDSAT TERÅD?
D?
LOKALE UDSATTERÅD ÅBNER DØRE I NÆRDEMOKRATIET
55
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0056.png
R ?
UDSAT T
e
E
for
Å
c
D
lt udsatte
ALT
AVER E T
r
LOK
edre forhold og indsatsigrt ogsorbia jder på
HVAD L
d arbejder fo at forb
a e
re gange årl
erå
s minimum fi
Et lokalt udsatt
Rådene møde
munen.
borgere i kom
der – fx ved:
udt
forskellige må
er eller fremsk
af skæve bolig
g
g
– fx etablerin
olitikudviklin

At lave p
ck på politik i
munen feedba
gsbehandling
m
sa
– altså give ko
e høringssvar
jd

At udarbe
alt ansatte
lingsfasen
re og kommun
e
udvik
fx mellem borg
ialogmøder
–
d

At afholde
eller jul for
s på sundhed
bestemt tema
ku
om et
e
– fx sætte fo
eller temadag
nts

At lave eve
bliver til gratis
madspild, som
jemløse
f
h
bekæmpelse a
projekter
– fx

At udvikle
gler i indsat-
tte borgere
å svigt og man
ltider for udsa
må
mp
lig
øre opmærkso
eller tilstrække
agthund”
– g
billige boliger
gere ”v
på

At a
e – fx mangel
r socialt udsatt
sen fo
bostøtte.
56
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0057.png
Nyt tiltag – regionale netværksmøder
I efteråret 2018 og foråret 2019 afholdt Rådet for Socialt
Udsatte, som et led i den styrkede indsats, seks regio-
nale netværksmøder i henholdsvis Høje-Taastrup, Århus,
Fredericia, Roskilde, Kolding og Holstebro, hvor fokus var
på erfaringsudveksling mellem lokale udsatteråd i for-
skellige regionale kontekster. Nogle temaer gik igen på
tværs af rådene, fx hvordan der skabes et velfungerende
udsatteråd, som bliver inddraget i kommunens politik-
udvikling, og hvordan det sikres, at udsatterådet bliver
synligt i kommunen. Her blev ideen om etablering af
”ambassadørnetværk” mellem udsatteråd, der ligger geo-
grafisk tæt på hinanden, bl.a. fremhævet som en måde,
hvorpå udsatterådene kan støtte hinanden i at blive
hørt. En anden ide var, at udsatterådene skal engagere
sig i at udvikle en lokal udsattepolitik i deres kommune,
da dette både fordrer tæt samarbejde med politikere
og forvaltning indadtil i kommunen (som så opdager,
at udsatterådet er en ressource), og giver udsatterådet
mulighed for at afholde borgermøder udadtil, som øger
udsatterådets synlighed lokalt. På forårets møder var der
fokus på bisidning og de mange fordele, der kan være
ved at have en bisidder med til møder med fx kommu-
nen. Der var også fokus på kommunernes budgetproces,
og hvornår og hvordan man som udsatteråd kan forsøge
at få indflydelse på budgettet.
Fremadrettet vil netværksmøderne blive afholdt to gan-
ge om året (forår og efterår) og blive tilrettelagt efter,
hvad de lokale udsatteråd efterspørger for at udføre
et virkningsfuldt rådsarbejde. En ide er at afholde et
kursus for nye rådsmedlemmer i bestyrelsesarbejde og
lobbyisme.
Endnu et tiltag i at styrke og støtte de lokale udsatteråd
er den infopakke og video, som Rådet for Socialt Udsatte
har fået udarbejdet, der beskriver en række gode råd til
processen med at etablere et nyt udsatteråd. Begge dele
kan findes på Rådets hjemmeside (www.udsatte.dk).
LOKALE UDSATTERÅD ÅBNER DØRE I NÆRDEMOKRATIET
57
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0058.png
ANTAL: 1
UDSATTERÅD I
REGIONERNE
Region Hovedstaden
ANTAL: 21
KOMMUNER MED BÅDE
UDSATTEPOLITIK OG
UDSATTERÅD
Esbjerg, Faxe, Fredericia,
Frederiksberg, Haderslev,
Horsens, Høje-Taastrup,
Kolding, Langeland,
Nyborg, Odense,
Odsherred, Randers,
Rødovre, Skive, Slagelse,
Struer, Svendborg,
Sønderborg, Thisted,
Vejle
ANTAL: 20
KOMMUNER MED
UDSATTERÅD
Albertslund, Bornholm,
Glostrup, Helsingør,
Herning, Hillerød,
Holbæk, Holstebro,
Ishøj, København, Køge,
Lolland, Middelfart,
Norddjurs, Næstved,
Roskilde, Viborg,
Vordingborg, Aalborg,
Århus
ANTAL: 4
KOMMUNER MED
UDSATTEPOLITIK
Egedal, Guldborgssund,
Silkeborg, Varde
Listen herover tager udgangspunkt i, hvad kommunerne
har indberettet til Rådet for Socialt Udsatte i forbindelse
med Rådets årlige rundspørge.
58
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0059.png
FN’S VERDENSMÅL #16 – FRED,
RETFÆRDIGHED OG STÆRKE
INSTITUTIONER – STØTTE
FREDELIGE OG INKLUDERENDE
SAMFUND. GIVE ALLE ADGANG
TIL RETSSIKKERHED OG OPBYGGE
EFFEKTIVE, ANSVARLIGE OG
INDDRAGENDE INSTITUTIONER
PÅ ALLE NIVEAUER
Mål #16 har bl.a. til formål at sikre inkluderende
samfund med inddragende institutioner på
alle niveauer, herunder sikre lydhøre, inklude-
rende, deltagerbaserede og repræsentative
beslutningsprocesser på alle niveauer. De loka-
le udsatteråd i 41 af Danmarks 98 kommuner er
ét af svarene. Rådene er typisk bredt sammen-
satte og består af både brugerrepræsentanter,
aktører fra civilsamfundet samt politikere og
embedsfolk. Rådene er sat i verden for at tale
socialt udsattes sag i en lokalpolitisk dagsor-
den og på den måde styrke nærdemokratiet til
glæde for både socialt udsatte og samfundet.
LOKALE UDSATTERÅD ÅBNER DØRE I NÆRDEMOKRATIET
59
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0060.png
7
SPROGBRUG
PÅ DET SOCIALE OMRÅDE
Er ordet ”stofbruger” dækkende for en person, der er
afhængig af heroin? Er ordet ”alkoholiker” stigmatiseren-
de? Forstår befolkningen hvad ”psykisk sårbar” betyder?
Afspejler ”sexarbejder” de problemer, der kan knytte sig
til prostitution? På det sociale område er der jævnligt
overvejelser og diskussioner om, hvad problemerne skal
hedde, og hvad mennesker med specifikke problemer
skal benævnes.
Begrebers politiske betydning
Der ligger ofte ideologi/politisk betydning bag valget af
ord og betegnelser. Der er mange forskellige ideologiske
udgangspunkter repræsenteret i Rådet for Socialt Ud-
satte, ligesom socialt udsatte også har mange forskellige
politiske udgangspunkter. Rådet ønsker derfor så vidt
muligt at anvende begreber, der ikke ureflekteret place-
rer sig i en bestemt ideologisk position.
Hvorfor betyder det noget?
Valg af ord og betegnelser er vigtigt, fordi det påvirker
forståelsen af de fænomener, man beskæftiger sig med
og sætter rammen for den samtale, man kan have. I
Rådet for Socialt Udsattes rolle som talerør for socialt
udsatte giver det en række dilemmaer. Rådet skal tale
om socialt udsatte på en måde, så socialt udsatte kan
genkende sig selv og ikke føler sig talt ned til, misfor-
stået eller negligeret. Når Rådet skal indsamle viden om
socialt udsatte, er Rådet nødt til at bruge betegnelser,
som er præcise nok til, at de fx kan anvendes i en forsk-
ningssammenhæng. Og når Rådet skal stille forslag til,
hvordan indsatsen over for socialt udsatte bliver bedre,
er Rådet nødt til at kunne beskrive forholdene for socialt
udsatte, så det bliver tydeligt, hvilke faktiske problemer
der findes, og at gøre det i et sprog, som politikere og
almindelige borgere forstår. Nogle ord er egnede til det
ene, mens andre ord er mere egnede til det andet.
Man kunne måske løse noget af problemet ved at bede
målgruppen pege på de betegnelser, de selv foretræk-
ker. Men socialt udsatte er ikke en velafgrænset eller
homogen gruppe, og man kan ikke slå fast, hvilke
betegnelser socialt udsatte selv synes, er de bedste.
Brugerorganisationer anvender da også flere forskellige
betegnelser. Derfor må en vurdering af, om et begreb er
stigmatiserende eller ej, bero på en afvejning af forskel-
lige hensyn, herunder begrebets semantik/sproglige
indhold, den måde, hvorpå begrebet er blevet anvendt,
samt hvilke aktører der anvender det.
Hvilke hensyn skal balanceres?
Omdrejningspunktet for Rådet for Socialt Udsattes drøf-
telser har været at balancere følgende hensyn i valget af
ord og betegnelser:
at være bevidst om, hvilken ideologisk position for-
skellige begreber placerer sig i
at forhindre stigmatisering af socialt udsatte grupper
at kunne omtale sociale problemer på en retvisende
måde, som indikerer, at der er tale om netop proble-
mer, og at der derfor er behov for sociale indsatser,
behandling mv.
at bruge ord og betegnelser, som er forståelige for
den brede offentlighed og derved skabe velvilje til
at stille offentlige hjælpetilbud til rådighed for socialt
udsatte.
Mennesker er ikke problemer
– mennesker kan have problemer
Rådet for Socialt Udsatte bestræber sig generelt på at
have et sprogbrug, der understreger, at et menneske ikke
er et problem, men at et menneske kan
have
et problem,
som kan fylde mere eller mindre og vare i kortere eller
længere tid. Derfor bestræber Rådet sig på at undgå at
bruge ord som ”misbrugere”, ”alkoholikere,” ”psykisk syge,”
”skizofrene”, ”prostituerede” mv., som indikerer, at det på-
gældende problem er personens eneste kendetegn.
60
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0061.png
Hvad
skal det
hedde?
...?
Enkelte ord gør det ikke alene
Men enkelte ord gør det ikke alene. Det stigma eller de
negative betydninger, der kan være knyttet til et ord,
forsvinder ikke nødvendigvis, bare fordi man holder op
med at anvende dette ord, og af og til ser man også, at
ord skifter betydning, så stigma fra ord, der er dømt ude,
flytter med til de nye ord. Derfor er det vigtigt at være
opmærksom på, at det også er gennem mere sammen-
hængende fortællinger, mennesker forstår sig selv og
andre. Det betyder, at det altid må være Rådet for Socialt
Udsattes opgave at fortælle historier, som medvirker til
en forståelse af socialt udsatte som mennesker, der har
en ubetinget værdi – uanset hvilke problemer de har.
Arbejdet endnu ikke færdigt
Som mange andre har erfaret, kræver det grundige
diskussioner og overvejelser af finde de betegnelser, som
balancerer de forskellige hensyn bedst. Også i Rådet for
Socialt Udsatte er der forskellige opfattelser af, hvilke
begreber der er de mest velegnede.
Disse drøftelser er ikke færdige. I denne årsrapport bruges
derfor de ord og begreber, som Rådet har brugt hidtil.
SPROGBRUG PÅ DET SOCIALE OMRÅDE
61
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0062.png
8
FINANSIERING AF SOCIALOMRÅDET EFTER
SATSPULJENS AFSKAFFELSE
lingsplaner over erhvervsfremmeinitiativer til kystbeskyt-
telse? Socialministeren skal kæmpe en brav kamp for at
få plads til forbedringer for samfundets socialt udsatte
borgere i de forhandlinger. Der er mange aktører på so-
cialområdet, der vil bakke op, men andre politikområder
har meget stærkere interesseorganisationer til at slås for
deres sag, end socialpolitikken kan mønstre.
Indsatsen for marginaliserede grupper, såsom hjemløse,
mennesker med behov for misbrugsbehandling og
andre socialt udsatte grupper, skal derefter konkurrere
om begrænsede midler med andre store områder inden
for socialpolitikken. Bindende og klare politiske målsæt-
ninger på socialområdet kunne være et vigtigt redskab
i den kamp – målsætninger og løbende opfølgninger
kan tydeliggøre de politiske ambitioner og behovet for
finansiering på udsatteområdet.
Med finanslovsaftalen for 2019 blev satspuljen afskaf-
fet. Det rejser spørgsmålet om, hvad der skal ske med
de mange gode projekter og tiltag, som satspuljen har
finansieret gennem tiderne. Det indgår i aftalen, at de
ubrugte midler i satspuljen fra 2020 og frem samt tilba-
geløb af midler fra projekter, der ophører, skal indgå i en
reservepulje, som udmøntes i finanslovsforhandlingerne.
De nærmere kriterier for puljens brug er ikke fastlagt
endnu, men den vil kun blive en beskeden pulje sam-
menholdt med satspuljen, da reservepuljen ikke vil blive
tilført nye midler.
Satspuljens afskaffelse skaber en række udfordringer
og muligheder. Satspuljen har hidtil finansieret de store
reformer på socialområdet i bred forstand, såsom før-
tidspensionsreformer, psykiatriplaner, hjemløseplaner og
behandlingsgaranti for stof- og alkoholmisbrugsbehand-
ling. Puljen har også finansieret forskning og udvikling
af sociale indsatser, fortrinsvist i den kommunale sektor,
men også i et vist omfang i de frivillige sociale orga-
nisationer. Endelig har satspuljen finansieret en række
indsatser og projekter forankret i brugerorganisationer
og de frivillige sociale organisationer.
Nuværende mål er uambitiøse
Blandt regeringens ti
sociale mobilitetsmål
dækker fem
delmål over en samlet målsætning om, at færre skal
være socialt udsatte. Det er en målsætning, som det er
svært at være uenig i, men samtidig er de enkelte delmål
uden konkrete måltal, der giver mulighed for en løbende
opfølgning. Det er for uambitiøst.
Et af delmålene handler om, at færre skal være hjemløse.
Men hvor mange færre? Er ambitionerne kun lige at
knække kurven eller rækker de til mere?
I forhold til stof- og alkoholmisbrug går de nuværende
delmål på, at flere skal afslutte misbrugsbehandlingen
som stof- eller alkoholfri eller med et reduceret eller
stabiliseret forbrug. Her forholder målene sig alene til
effektiviteten af behandlingen og hverken til antallet af
mennesker med et behandlingskrævende misbrugs-
problem eller det faktiske antal i behandling. De sociale
mobilitetsmål er vel nærmest fastsat, så de med garanti
ikke koster noget – så de er dømt ude af finanslovsfor-
handlingerne på forhånd.
Der er behov for meget klarere og mere ambitiøse mål,
hvis de skal hjælpe socialpolitikken ind i finanslovs-
Socialpolitikken på finansloven
Socialpolitikken skal spille på en ny bane nu, hvor
satspuljen er afskaffet. Tidligere er stort set al ny socialpo-
litik blevet henvist til finansiering fra satspuljen, der har
skullet finansiere næsten alle forbedringer af psykiatrien,
store dele af beskæftigelsesindsatsen og alt på sund-
hedsområdet, der kunne minde om indsatser for socialt
udsatte. Med lukningen af satspuljen er forhåndsfinan-
sieringen af socialpolitikken ophørt. ”Vi får nu mulighed
for at kæmpe for socialpolitikken på finansloven”, som
daværende børne- og socialminister Mai Mercado
udtalte. Men det risikerer hurtigt at blive en ulige kamp,
hvor socialområdet og særligt indsatser for socialt ud-
satte drukner mellem andre politikområder med større
gennemslagskraft og vælgertække.
Socialpolitikken på finansloven er en af mulighederne.
Men står den godt i konkurrencen med andre priorite-
ringer i finanslovsforhandlingerne lige fra kræfthand-
62
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0063.png
forhandlingerne. Målene bør udarbejdes efter en bred ind-
dragende proces og blive et strategisk element i Danmarks
opfyldelse af FN’s verdensmål.
En ny udviklingspulje for socialt udsatte
Det er vigtigt, at der fremover findes stabile midler til nye
forsøg og udvikling af sociale indsatser og projekter – også
på udsatteområdet. Noget udvikling på området kan godt
tænkes ind som investeringsprojekter gennem fx den nye
sociale investeringsfond, men det gælder ikke alle typer af
nytænkning.
Der er også behov for at støtte udvikling og nytænkning på
de felter, der ikke kan eller bør være investeringsprojekter. Det
gælder fx, når en forsøgsindsats ikke har til formål at skabe et
afkast gennem besparelser, men i stedet har fokus på at for-
øge livskvaliteten for målgruppen. Eller når omkostningerne
ved at lave egentlige investeringsprojekter i regi af fx Den
Sociale Investeringsfond er for store i forhold til projektets
potentielle gevinster. Det er særligt relevant, når det handler
om målgruppen af socialt udsatte, hvor der også er behov for
at støtte udviklingen i de små organisationer, blandt ildsjæ-
lene og brugerorganisationerne for ikke at glemme støtte til
den skæve ide.
Erfaringerne med satspuljen har været, at alle ministerier og
andre interessenter mente at have målgrupper, der faldt ind
under puljens støtteformål. Hvis der fremadrettet skal fasthol-
des en udviklingspulje specifikt til socialt udsatte, bør der ske
en målgruppeafgrænsning, som nærmere definerer socialt
udsatte. Det kan fx være den målgruppe, der beskrives i kom-
missoriet for Rådet for Socialt Udsatte. Kravet må være socialt
udsatte med komplekse sociale problemer.
lde regule
gere
ring af pen
satsregule aflevere op til 0,3 pr
sionerne i
ocent af p
ringen sku
takt med lø
ensionen
lle være m
nudvikling
til satspulj
ellem 2,0 o
en
en, hvis lø
g 2,3 proc
nudvikling . De skal
ent.
Alle andre
en og der
modtager
med
e af over fø
men for d
rselsindko
em
mste
pensionso bliver der lavet en t
vungen in r skal heller ikke frem
psparing g
dbetaling
ældende fr
over bidra
på 0,3 pro
ge til satsp
em til 203
cent af de
0.
uljen,
n årlige re
Den langs
gulering t
omme me
il en
n stabile u
ter. Det er
dhuling af
kritisk, da
købekrafte
udh
over førsels
n af konta
indkomste ulingen kommer ov
nthjælp, fø
en i aftale
r på samle
rtidspensio
n om det
t 5,0 proce
nm
ekstra frad
ntpoint i p
rag i regule v. fortsæt-
erioden 20
ringen af
16-2023.
MINDRER
EGULERIN
G OG T VU
PENSION
NGEN
SOPSPAR
Folkepens
ING
ionister få
r nu den fu
ikke læn
FINANSIERING AF SOCIALOMRÅDET EFTER SATSPULJENS AFSKAFFELSE
63
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0064.png
Fortsat støtte til brugerorganisationer
og frivillige sociale organisationer på
udsatteområdet er afgørende
Der skal være midler til driftsstøtte til eksisterende
brugerorganisationer og til nye, der måtte opstå.
Brugerorganisationerne på udsatteområdet får næppe
mulighed for at finansiere deres aktiviteter via medlems-
kontingenter mv. Flere af organisationerne har perma-
nente bevillinger på finansloven, men der er også en del
organisationer, der lever af midlertidige bevillinger eller
kombinationer af midlertidige/permanente bevillinger.
Der er behov for varige løsninger.
Der vil også være behov for, om ikke permanent, så dog
en stabil og længerevarende driftsstøtte til indsatser for
målgruppen drevet, eller i væsentlig omfang drevet, af
brugerorganiseringer eller frivillige sociale organisationer.
Det kan godt være projekter, som udføres sammen med
eller i tæt samarbejde med kommuner eller regioner, men
hvor der er behov for en længere udviklings/driftsperiode,
før finansieringen kan overtages af det offentlige.
Politisk bør der meldes nogle særlige støtteområder/
udviklingsområder ud, som gælder for fx tre- eller fireårs
bevillinger, så udviklingsarbejdet får både retning og
tyngde. Det skal være politikerne, der fastsætter disse
særligt prioriterede områder, som fx kunne forhåndstilde-
les 50 pct. af midlerne. De øvrige 50 pct. kunne så være
såkaldte frie midler, som sikrer en mangfoldighed blandt
ansøgerne og dermed en mulighed for at støtte også de
mere skæve projekter.
Der skal være en åben ansøgningsproces til puljen, hvor
det står klart, hvilke projekttekniske kriterier der lægges
til grund for tildeling af midler. Det kan overvejes, om der
skal være en særlig projektrådgivning, som kan råd-
give de mindre organisationer (og/eller mindre erfarne
ansøgere) i udformningen af projektansøgninger samt
sikring af tilstrækkelig høj kvalitet i gennemførelsen af
projekterne.
Der kan måske med fordel søges inspiration fra arbejdet
med støtte til civilsamfundsorganisationer i DANIDA-regi,
herunder partnerskaber og programsamarbejder.
Håbet er, at den nye pulje bliver væsentlig mindre bureau-
kratisk at søge midler fra end satspuljen var, men samtidig
skal der naturligvis være en sikker forvaltning af midlerne
og en høj kvalitet i projekterne. Særligt skal det ikke blive
sværere for de mindre civilsamfundsorganisationer at få
del i midlerne og leve op til dokumentationskrav mv.
Styring af udviklingspuljen
Det er centralt, at den politiske involvering af socialord-
førerne på udsatteområdet fortsætter i fremtiden. Det
vil derfor være oplagt, at Folketingets socialordførere har
den overordnede beslutningskompetence mht. udde-
ling/prioritering af midler fra udviklingspuljen.
64
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0065.png
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE FORESLÅR, AT
Folketinget vedtager ambitiøse og bindende sociale
mål efter en forudgående proces med inddragelse af
relevante sociale aktører
der etableres en udviklings- og civilsamfundspulje
på udsatteområdet på 1 milliard kr. årligt med det
formål at støtte udvikling af indsatser til socialt udsatte,
støtte til brugerorganisationer samt frivillige sociale
organisationers arbejde på området.
FORSLAG
FN’S VERDENSMÅL #17 – STYRK
DET GLOBALE PARTNERSKAB FOR
BÆREDYGTIG UDVIKLING OG ØG
MIDLERNE TIL AT NÅ MÅLENE
Mål #17 har bl.a. til formål at tilskynde til og
fremme effektive offentlige partnerskaber,
offentligt-private partnerskaber og civilsam-
fundspartnerskaber. Hvis Danmark skal leve
op til det, er der brug for et blomstrende ci-
vilsamfund, som kan agere drivkraft for forny-
else og udvikling i indsatser og tilgange. Det
er afgørende, at Folketingets partier sikrer en
bæredygtig og langsigtet finansiering af so-
ciale indsatser på finansloven. Udfordringer-
ne på socialområdet kan kun løses i flok. Det
kræver en stærk offentlig sektor og et stærkt
civilsamfund, der samarbejder og indgår part-
nerskaber. Hvis Rådets forslag realiseres, vil det
bidrage markant til Danmarks opfyldelse af
FN’s verdensmål #17.
FINANSIERING AF SOCIALOMRÅDET EFTER SATSPULJENS AFSKAFFELSE
65
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0066.png
RÅDETS UDADRETTEDE
AKTIVITETER
KONFERENCER OG BEGIVENHEDER
13.-14. juni 2019
6. juni 2019
30. april 2019
11. april 2019
Folkemøde (to arrangementer: fattigdom og sundhed)
Dialogmøde med lokale udsatteråd
Konference om socialt udsattes møde med sundhedsvæsenet
Regionalt netværksmøde for lokale udsatteråd i Region Midtjylland og Region
Nordjylland
Regionalt netværksmøde for lokale udsatteråd i Region Syddanmark
Regionalt netværksmøde for lokale udsatteråd i Region Sjælland og Region Ho-
vedstaden
Gå-hjem-møde om det sociale frikort
Konference om det sociale frikort
Konference om bisidderordninger for socialt udsatte
Regionalt netværksmøde for lokale udsatteråd i Region Sjælland og Region Ho-
vedstaden
Regionalt netværksmøde for lokale udsatteråd i Region Syddanmark
Regionalt netværksmøde for lokale udsatteråd i Region Midtjylland og Region
Nordjylland
Brugernes Bazar
Folkemøde (to arrangementer: socialpolitik og retssikkerhed)
10. april 2019
4. april 2019
14. marts 2019
14. januar 2019
12. december 2018
1. november 2018
25. oktober 2018
23. oktober 2018
29. august 2018
14.-15. juni 2018
66
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0067.png
BRUGERNES BAZAR
For 15. gang arrangerede Rådet for Socialt
Udsatte i samarbejde med SAND – De Hjem-
løses Landsorganisation, Landsforeningen af
nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP)
og BrugerForeningen Brugernes Bazar i Kongens
Have i Odense.
Årets tema var
socialt udsatte i systemet,
og Rådet
havde et konkret forslag med på dagen, som
blev afleveret til både børne- og socialminister
Mai Mercado (K) og et panel af politikere be-
stående af bl.a. Pernille Skipper (EL) og Karina
Adsbøl (DF). Nemlig: indfør en ordning, der giver
socialt udsatte ret til en professionel, uvildig aktør
– et såkaldt personligt ombud, som det kendes
fra Sverige – der kan støtte den enkelte i at få
klarhed over egne hjælpebehov og få den rette
hjælp fra systemet.
Derudover var der selvfølgelig frokost i det grøn-
ne, musik med Rock-Nalle, fodbold på Ombolds
baner, debat og aktivitet i de forskellige boder og
selvfølgelig masser af hygge og socialt samvær
på plænen.
I 2019 afholdes Brugernes Bazar atter engang
– nemlig den 28. august.
RÅDETS UDADRETTEDE AKTIVITETER
67
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0068.png
DELTAGELSE I FØLGEGRUPPER
OG UDVALG
Rådet for Menneskerettigheder
(Institut for Menneskerettigheder)
Kontaktudvalget for Europa 2020-strategien
(Udenrigsministeriet)
Dialogforum om gæld
(Den Sociale Retshjælp)
Dialogforum om boligområdet
(Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)
Overvågningsudvalget for EU-strukturfonds-
målet om investeringer i vækst og beskæfti-
gelse (Erhvervsstyrelsen)
Overvågningsudvalg for det danske program
under den europæiske fond for bistand til de
socialt dårligst stillede – FEAD
(Socialstyrelsen)
Interessentforum for MitID
(Digitaliseringsstyrelsen)
Følgegruppe til projektet
Socialt Udsattes Retssikkerhed (Justitia)
Komité for Socialøkonomi
Følgegruppe om stofindtagelsesrum
(Sundheds- og Ældreministeriet)
Uddannelsesudvalget for socialrådgivere ved
Københavns Professionshøjskole (Metropol)
Følgegruppe vedr. styrkede rammer
for § 110-tilbud
(Børne- og Socialministeriet)
Følgegruppe vedr. lov om helheds-
orienteret indsats (Finansministeriet)
Arbejdsgruppe om juridiske rammer
for prostitution i Danmark
(Børne- og Socialministeriet)
Dialognetværk på stofmisbrugs-
området (Socialstyrelsen)
Arbejdsgrupper om nationale
retningslinjer for hjemløseområdet
(Socialstyrelsen)
Dialog- og inddragelsesforum i
arbejdet med nye rammer for voksen-
tandplejen (Sundhedsministeriet)
Ressourcegruppe til undersøgelse af
hjemløshed blandt kvinder
(VIVE - Det Nationale Forsknings- og
Analysecenter for Velfærd)
Ressourcegruppe til undersøgelse af
fællesskaber og social deltagelse
(VIVE - Det Nationale Forsknings- og
Analysecenter for Velfærd)
68
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0069.png
PUBLIKATIONER OG UDGIVELSER
11. juni 2019
30. april 2019
25. april 2019
19. marts 2019
1. marts 2019
14. januar 2019
11. december 2018
31. oktober 2018
4. juni 2018
Video: Knæk kurven – alle har ret til et hjem. Hvorfor bliver nogle hjemløse?
Rapport: Socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet
Analyse: Afvikling af intensiv stofmisbrugsbehandling
Rapport: Socialt udsattes sundhed og trivsel i København og resten af landet
Rapport: Benspænd og god praksis i arbejdet med hjemløse borgere
Rapport: Socialt frikort til socialt udsatte
Rapport: Bisidderordninger for socialt udsatte
Analyse: Kommunale driftsudgifter til sociale indsatser målrettet socialt udsatte
Rapport: Årsrapport 2018
RÅDETS UDADRETTEDE AKTIVITETER
69
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0070.png
HØRINGSSVAR
27. februar 2019
26. februar 2019
11. februar 2019
28. januar 2019

Der er brug for fokus på, at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt

Stærkt kritisabelt at retssikkerheden svækkes

Usikkert hvilken betydning regelforenkling får for socialt udsatte

Pension til modtagere af overførselsindkomster bør ikke finansieres

ved mindreregulering

Nedsættelsen af integrationsydelsen vil fastholde børnefamilier i fattigdom


Forringelse for socialt udsatte, hvis myndigheder må forlange, at al

kommunikation skal være digital

Forbedring af indkomst for pensionistgrupper burde også gælde resterende

overførselsindkomster

Manglende kapacitet til retspsykiatriske patienter skal ikke løses ved aftaler med

privathospitaler

Almene boliger spiller en væsentlig rolle for, at der er betalbare boliger også til

mindrebemidlede borgere

Rådet tilslutter sig ikke forslag om afværgehjælp

Mulighed for anonymitet i stofmisbrugsbehandling er afgørende

Det bør undersøges, hvorfor de 150 særlige pladser i psykiatrien ikke bruges


Rådet støtter ikke reduktion i antallet af familieboliger i den almene

boligsektor

Hjemløse grønlændere m.fl. risikerer at skulle betale for behandling på

sygehus i Danmark

Foreslået lovændring ikke nok til at løse mangel på betalbare boliger

Initiativer mod parallelsamfund hindrer adgang til betalbare boliger

Den udbredte brug af sanktioner i ydelser bør drøftes politisk


Se på tilskudsregler, når forsøg med medicinsk cannabis evalueres


Den Sociale Investeringsfond har potentiale, men også faldgruber


Rådet kritiserer forslag om at fjerne statsrefusion på beskæftigelsesindsatsen


Rådet støtter ikke obligatoriske læringstilbud til 1-årige


Inddrag interessenter, når resultatkriterier for sygehuse skal besluttes


Socialt udsatte patienter bør ikke betale gebyr for tolkebistand

18 januar 2019
18. januar 2019
4. januar 2019
18. december 2018
14. december 2018
14. december 2018
7. december 2018
19. november 2018
24. oktober 2018
20. september 2018
22. august 2018
22. august 2018
16. august 2018
15. august 2018
13. august 2018
6. august 2018
3. august 2018
30. juli 2018
20. juni 2018
70
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0071.png
DEBATINDLÆG OG KRONIKKER
6. juni 2019
11. april 2019
5. april 2019
27. marts 2019
26. marts 2019
19. marts 2019
18. marts 2019
22. februar 2019
8. februar 2019
5. februar 2019
18. december 2018
Ny regering bør opprioritere den socialpolitiske indsats (Arbejderen)
Retten til en bolig er et klokkeklart samfundsansvar (Altinget.dk)
Hjemløse har hårdt brug for en helhedsorienteret indsats (Arbejderen)
Kommunerne smøler med de billige boliger (Altinget.dk)
Socialt udsatte har ikke lige adgang til sundhed (Jyllands-Posten)
Disse fire fokuspunkter kan give bedre hjælp til udsatte (Kristeligt Dagblad)
Ressourcerne i psykiatrien er helt utilstrækkelige (Altinget.dk)
Regeringens sociale mål er for uambitiøse (Altinget.dk)
Socialt frikort skal skubbes i gang (Arbejderen)
Fattigdom kan ikke piskes væk (Altinget.dk)
En lappelov, der skulle løse problemer med vold i psykiatrien, søges udbedret
med en ny lap (Jyllands-Posten)
I juletiden er fattigdommen tydelig i Danmark (Kristeligt Dagblad)
Tyveriet fortsætter efter satspuljens afskaffelse (Altinget.dk)
Erstat satspuljen med et helt nyt system (Arbejderen)
Mennesker frem for systemer (Magasinet Hjemløs)
Det er et alvorligt problem, at flere er blevet fattige – det må regeringen tage seri-
øst (Kristeligt Dagblad)
Socialt udsattes dårlige tænder er en skamplet på velfærdsstaten (Politiken)
Utrygt for hvem? (Arbejderen)
Stor ulighed i tandsundhed (Arbejderen)
Lad socialt udsatte være direktør i eget forløb (Information)
Mens vi venter på bedre herberger (Jyllands-Posten)
Kommuner underfinansierer socialt udsatte i økonomiforhandlinger (Altinget.dk)
Investering i samfundets værst stillede bør vække politisk respekt (Altinget.dk)
Socialt udsatte kæmper med sygdom og overgreb (Arbejderen)
13. december 2018
13. december 2018
8. november 2018
12. oktober 2018
26. september 2018
24. september 2018
20. september 2018
25. juli 2018
17. juli 2018
15. juni 2018
6. juni 2018
29. maj 2018
24. maj 2018
RÅDETS UDADRETTEDE AKTIVITETER
71
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0072.png
72
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0073.png
PRESSEMEDDELELSER
29. april 2019
25. april 2019
1. marts 2019
14. januar 2019
11. december 2018
21. september 2018
27. august 2018
4. juni 2018
18. maj 2018
Socialt udsatte føler sig diskrimineret af sundhedsvæsenet
Kommunerne er ved at afvikle intensiv stofmisbrugsbehandling
Sanktionsregler er med til at forhindre knæk af hjemløsekurven
Ny rapport viser vejen til succes for det sociale frikort
Socialt udsatte har gavn af en bisidder
Giv socialt udsatte gratis tandlægebehandling
Giv socialt udsatte en ”systemtolk”
Socialt udsattes demokratiske stemme er blevet styrket
Socialt udsatte plages af stress, sygdom og overgreb
RÅDETS UDADRETTEDE AKTIVITETER
73
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0074.png
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE FORESLÅR, AT:
OVERSIGT OVER
der skal være socialsygeplejersker på alle
akuthospitaler
socialt udsatte skal sikres lægeordineret
medicin – herunder bør der særligt arbej-
des på tilskudsordninger for personer på
kontanthjælp
der skal være bedre hjælp til personer med
dobbeltdiagnoser, fx ved fremskudt stue-
gang
der skal være bedre muligheder for, at ud-
satte kan få gratis tandbehandling.
reglerne i retssikkerhedsloven om opholds-,
handle- og betalingskommune ændres, så
de ikke hindrer eller forsinker hjælpen til
hjemløse
kommuner med flere end 50 hjemløse skal
pålægges at indsende forebyggelsesplaner
til Socialministeriet hvert andet år. Der skal
opstilles målbare krav til kommunernes
indsatser fra centralt hold.
FORSLAG
FRA
KAPITEL 2
FORSLAG
FRA
KAPITEL 3
74
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0075.png
FORSLAG
Folketinget vedtager ambitiøse og binden-
de sociale mål efter en forudgående proces
med inddragelse af relevante sociale aktører
der etableres en udviklings- og civilsam-
fundspulje på udsatteområdet på 1 milliard
kr. årligt med det formål at støtte udvikling
af indsatser til socialt udsatte, støtte til
brugerorganisationer samt frivillige sociale
organisationers arbejde på området.
der centralt afsættes midler til, at frivillige
sociale organisationer kan tilbyde bisidder-
hjælp
forvaltningslovens § 7 om myndighedernes
generelle vejledningspligt ændres, så der
udtrykkeligt indføres en pligt for forvalt-
ningen til at vejlede borgere med særlige
sociale problemer om retten til en bisidder,
og at borgeren, hvor det er muligt, oriente-
res om frivillige sociale organisationer, som
tilbyder kvalificerede bisiddere.
forsøgsperioden med socialt
frikort udvides til fire år.
FORSLAG
FRA
KAPITEL 4
FORSLAG
FRA
KAPITEL 5
FORSLAG
FRA
KAPITEL 8
RÅDETS UDADRETTEDE AKTIVITETER
75
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0076.png
KOMMISSORIUM
(Udarbejdet af Børne- og Socialministeriet)
Rådet for Socialt Udsatte skal fungere som talerør for
socialt udsatte. Samfundet har en særlig forpligtelse til
at sørge for, at socialt udsatte kommer til orde, og Rådet
skal sikre, at socialt udsattes synspunkter bliver hørt i den
almindelige samfundsdebat.
Rådet skal følge den sociale indsats for udsatte borgere,
formidle viden om området og stille forslag til, hvordan
indsatsen over for socialt udsatte kan blive bedre, her-
under i forhold til forebyggelse af sociale problemer og
i forhold til udsatte borgeres muligheder for at skabe et
bedre liv for sig selv. Ved socialt udsatte tænkes især på
hjemløse, stofmisbrugere, alkoholmisbrugere, menne-
sker med sindslidelse, mennesker i prostitution, menne-
sker ramt af fattigdom eller andre store og sammensatte
sociale problemer, der er forbundet med eller kan føre til
social udsathed.
Rådet for Socialt Udsattes
sammensætning og virke
Rådet for Socialt Udsatte er et uafhængigt råd under
Børne- og Socialministeriet og bistås af et sekretariat i
samme ministeriums regi. Børne- og socialministeren
udpeger formanden og medlemmerne. Rådet består af
8-12 medlemmer.
Formanden og medlemmerne udpeges personligt i kraft
af deres særlige viden og erfaring inden for områderne
hjemløse, stofmisbrugere, alkoholmisbrugere, men-
nesker med sindslidelse, mennesker i prostitution og
mennesker ramt af fattigdom eller andre store og sam-
mensatte sociale problemer.
Rådet beskikkes for en fireårig periode, som følger perio-
den for kommunal- og regionsrådene.
Rådets opgaver
Rådet for Socialt Udsatte har til opgave at tilrettelægge
sit virke, så det har en tæt og løbende dialog med socialt
udsatte. Derudover skal Rådet indsamle viden på områ-
det og formidle viden til den brede offentlighed.
Rådet skal udarbejde en årlig rapport om socialt udsat-
tes situation og i forbindelse hermed komme med
forslag til en forbedret indsats, herunder forslag til
civilsamfundets inddragelse i opgaveløsningen. Rådet
forventes i denne henseende bl.a. at have fokus på
forebyggelse af sociale problemer og på udsatte bor-
geres muligheder for at skabe sig selv en god tilværelse
som en integreret del af samfundet.
Rådet skal følge indsatsen for socialt udsatte, herunder
i forhold til regeringens særlige initiativer over for mål-
gruppen og de sociale 2020-mål. Regeringen kan efter
behov rådføre sig med Rådet.
Rådet for Socialt Udsattes mødeaktivitet
Rådet for Socialt Udsatte har siden sidste årsrapport
afholdt seks møder og et seminar:
2018:





Rådsmøde den 30. maj

Rådsmøde den 11. september

Rådsmøde den 29. oktober

Rådsmøde den 3. december
2019:




Rådsmøde den 6. februar

Rådsseminar den 28. og 29. marts

Rådmøde den 8. maj
76
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0077.png
MEDARBEJDERE I SEKRETARIATET:
Ole Kjærgaard
Sekretariatschef
E-mail: [email protected]
Laura Kofod
Politisk konsulent
E-mail: [email protected]
Lars Wermelin Aarestrup
Kommunikationskonsulent
E-mail: [email protected]
Jens Sørensen
Kontorassistent
E-mail: [email protected]
Pernille Loumann
Politisk konsulent
E-mail: [email protected]
Kirsten Munk
Indtil 30. november 2018
Politisk konsulent
Helena-Maria Hanna Holm
(barselsorlov)
Politisk konsulent
E-mail: [email protected]
Anne Stine Jørck
Politisk konsulent
E-mail: [email protected]
Peter Bjerre
Indtil 10. maj 2019
Politisk konsulent
KOMMISSORIUM
77
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0078.png
KOLOFON
Redaktion afsluttet den 15. juni 2019.
Oplag: 1.000
Foto:
Helga C. Theilgaard (www.helgatheilgaard.com)
Grafisk produktion og layout:
Line Kirketerp (www.line-k.dk)
ISBN:
978-87-93698-06-2 (trykt)
978-87-93698-07-9 (online)
Årsrapporten kan bestilles gratis eller downloades på www.udsatte.dk
78
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
 SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 21/8-19 fra Rådet for Socialt Udsatte: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019
2067761_0079.png
Rådet for Socialt Udsatte
Store Torvegade 26
3700 Rønne
www.udsatte.dk
[email protected]