SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 31
Offentligt

E alueri g af i ple e teri g af

Sikkert Patie tflo

3. afrapporteri g

Maj 2019

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Indhold

Sammenfatning .......................................................................................................................................... 3

1. Baggrund for evalueringen af Sikkert Patientflow ............................................................................... 13

2. Akuthospitalernes implementering af Sikkert Patientflow .................................................................. 15

2.1. Vurdering af regioner og akuthospitaler ....................................................................................... 15

2.1.1. Region Hovedstaden ............................................................................................................... 15

2.1.2. Region Sjælland ...................................................................................................................... 21

2.1.3. Region Syddanmark ................................................................................................................ 26

2.1.4. Region Midtjylland .................................................................................................................. 31

2.1.5. Region Nordjylland ................................................................................................................. 36

2.2. Samlet udvikling og status for implementeringen af Sikkert Patientflow..................................... 40

2.3. Konklusioner i forhold til implementeringen af Sikkert Patientflow ............................................ 44

3. Effekter af implementeringen af Sikkert Patientflow .......................................................................... 46

3.1. Oplevede effekter på akuthospitalerne ........................................................................................ 46

3.2. Effektmåling................................................................................................................................... 47

3.3. Konklusioner i forhold til effekter ................................................................................................. 53

4. Fokusområder for det videre arbejde med Sikkert Patientflow .......................................................... 55

4.1. Hovedobservationer fra casestudier ............................................................................................. 55

4.2. Fokusområder................................................................................................................................ 58

4.2.1. Styrkelse og fastholdelse af arbejdsgange ............................................................................. 58

4.2.2. Ledelsesfokus og -opbakning.................................................................................................. 63

4.2.3. Data......................................................................................................................................... 64

4.2.4. Vidensopbygning .................................................................................................................... 65

4.2.5. Den kommunale sektor som vigtig samarbejdspartner ......................................................... 70

Bilag A. Detaljeret vurdering af de enkelte akuthospitaler ...................................................................... 72

Bilag B. Evalueringsdesign og -metode .................................................................................................. 115

Bilag C. Beskrivelse af data anvendt i effektevalueringen ..................................................................... 125

Bilag D. Spørgeskemaet .......................................................................................................................... 126

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Sammenfatning

Baggrund

I januar 2014 indledte tolv akuthospitaler projektet Sikkert Patientflow. Hovedtanken bag Sikkert Pati-

entflow er at iværksætte en række konkrete operationelle tiltag, der sikrer,

at den rigtige patient er i

den rigtige seng på det rigtige tidspunkt.

I et patientperspektiv er målet at sikre, at den enkelte patient

oplever et sikkert og sammenhængende indlæggelsesforløb af høj kvalitet.

På baggrund af de gode erfaringer med projekt Sikkert Patientflow besluttede partierne bag Akutpak-

ken fra februar 2016 at afsætte midler til at medfinansiere regionernes arbejde med at udbrede og vi-

dereudvikle metoderne og redskaberne til alle landets akutsygehuse. Det var forventningen, at alle 21

akuthospitaler i løbet af 2016 ville tage redskaberne i Sikkert Patientflow i brug, og at hospitalerne ul-

timo 2017 ville have indarbejdet redskaberne i alle de relevante arbejdsgange.

Partierne ønskede ligeledes at følge udviklingen af Sikkert Patientflow, herunder at evaluere, hvordan

regionerne og de enkelte hospitaler lykkes med at fastholde, udvikle og udbrede metoderne til gavn

for patienterne i hele landet. Sundheds- og Ældreministeriet har ansvaret for evalueringens gennemfø-

relse, og der er nedsat en følgegruppe med deltagelse af Sundheds- og Ældreministeriet (formand),

Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen.

Evalueringen gennemføres af CONEXUS, der er et konsortium af konsulentfirmaer, og som i forhold til

denne opgave er repræsenteret ved MUUSMANN A/S (projektleder) og Operate A/S.

Nærværende rapport udgør den tredje og sidste afrapportering af evalueringen, der er gennemført i

perioden 2017 til primo 2019. De to tidligere afrapporteringer er offentliggjort af Sundheds- og Ældre-

ministeriet i maj 2017 og maj 2018.

Akuthospitalernes implementering af Sikkert Patientflow

Kernen i evalueringen er en vurdering af, om og i hvilken grad de 21 akuthospitaler har implementeret

Sikkert Patientflows metoder og redskaber i deres arbejdsgange mv., som forudsat i den politiske af-

tale

–

dvs. at der er tale om en procesevaluering. Evalueringen er overvejende baseret på tre spørge-

skemaundersøgelser, der er suppleret med telefoninterview med nøglemedarbejdere på hospitalerne.

Resultatet sammenfattes i et vurderet modenhedsniveau for det enkelte hospitals arbejde med Sikkert

Patientflow. Den anvendte skala for modenhed går fra 1, hvor hospitalet reelt ikke har påbegyndt im-

plementeringen, til 5, hvor alle væsentlige metoder og redskaber fra Sikkert Patientflow er implemen-

teret og derudover vurderes at være velfungerende i praksis, jf. rapportens afsnit 2.

De tidligere evalueringer kan downloades fra

www.sum.dk,

som:

CONEXUS,

Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow

–

1. afrapportering,

april 2017.

CONEXUS,

Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow

–

2. afrapportering,

april 2018.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Ultimo 2018 vurderes 14 af de 21 akuthospitaler at have nået et modenhedsniveau på 4 eller 5,

jf. figur

I foråret 2017 var det kun tilfældet for fire af hospitalerne. Der har således været en markant styr-

kelse af implementeringen af Sikkert Patientflow set over evalueringsperioden, og i gennemsnit har de

21 hospitaler løftet modenhedsniveauet med næsten ét trin.

Figur 1. Fordeling på modenhedsniveauer i de tre evalueringer

Ses der på de enkelte akuthospitaler, vurderes modenhedsniveauet at være steget for 2/3 af de 21

akuthospitaler fra foråret 2017 til efteråret 2018,

jf. figur 2.

Særlig markant har udviklingen været på Herlev Hospital og Aarhus Universitetshospital. Begge hospi-

taler implementerede først Sikkert Patientflows begreber, metoder og redskaber i løbet af 2017, men

havde i efteråret et modenhedsniveau på henholdsvis 5 og 4. Også Hospitalsenheden Horsens vurde-

res i den sidste evaluering at have opnået et modenhedsniveau på 5, ligesom både Odense Universi-

tetshospital og Regionshospital Randers er tæt på at nå det øverste niveau.

Der har også været en betydelig positiv udvikling i modenhedsniveauet på Sygehus Sønderjylland og

Aalborg Universitetshospital, der begge er gået fra en modenhedsvurdering på 2 til 4 i løbet af evalue-

ringsperioden.

For seks af hospitalerne er modenhedsvurderingen den samme ultimo 2018 som i foråret 2017, og kun

for et enkelt hospital

–

Nordsjællands Hospital

–

vurderes modenheden at være faldet gennem evalue-

ringsperioden. Hospitalet, der var med i det oprindelige projekt, har således siden foråret 2017 fravalgt

nogle af de redskaber og metoder, som CONEXUS vurderer væsentlige i forhold til implementeringen

af Sikkert Patientflow, hvilket er årsagen til den lavere modenhedsvurdering.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Figur 2. Akuthospitalerne modenhed i forhold til implementeringen af Sikkert Patientflow

Note: Hospitalerne er indplaceret efter den vurderede modenhed i foråret 2017 (den vandrette akse) og den vurde-

rede modenhed i efteråret 2018 (den lodrette akse). For hospitalerne i det grønne område er modenhedsvur-

deringen forbedret i løbet af evalueringsperioden, mens den er uændret for hospitalerne i det grå område og

reduceret for hospitaler i det orange område.

Med udgangspunkt i vurderingen af de enkeltes hospitalers modenhed er der også gennemført en vur-

dering af den samlede implementering af Sikkert Patientflow i hver af de fem regioner, da de har haft

ansvaret for udmøntningen af de midler, der blev stillet til rådighed med Akutpakken.

Gennemsnitligt opnår akuthospitalerne i Region Midtjylland en modenhedsvurdering på godt 4, hvilket

er det højeste blandt de fem regioner,

jf. figur 3.

Hospitalerne i Region Nordjylland er dem, der i løbet

af evalueringsperioden gennemsnitligt har forbedret sig mest, og deres modenhed ligger nu samlet set

blot en anelse under gennemsnittet i Region Midtjylland.

Hospitalerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland vurderes at have et gennemsnitligt moden-

hedsniveau på ca. 3. Navnlig for Region Hovedstaden dækker det dog over en betydelig spredning,

hvor modenheden af de enkelte hospitaler varierer fra 2 til 5.

Med udgangspunkt i disse gennemsnit vurderes Region Midtjylland i efteråret 2018 at have opnået et

modenhedsniveau på 5 i forhold til implementeringen af Sikkert Patientflow. Udover et højt gennem-

snit af vurderingen af de enkelte hospitaler er der i denne vurdering lagt vægt på, at alle regionens

hospitaler er kommet langt i implementeringen af Sikkert Patientflow, og at regionen løbende har haft

fokus på implementeringen, etableret koordinerende fora på tværs af hospitalerne og sikret en ensar-

tet implementering på tværs af hospitalerne, hvilket bl.a. muliggør effektiv erfaringsudveksling og læ-

ring.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Figur 3. Modenhedsvurdering af regionerne

Derefter følger Region Nordjylland og Region Syddanmark, der samlet set vurderes at have et moden-

hedsniveau på 4, mens modenheden vurderes at være 3 i både Region Hovedstaden og Region Sjæl-

land.

CONEXUS vurderer alt i alt, at alle hospitalerne har taget de centrale metoder og redskaber i Sikkert

Patientflow i brug, hvilket i

Aftale om akutpakke mod overbelægning

var forudsat at ske i løbet af

2016. For Herlev Hospital og Aarhus Universitetshospital skete det dog først i løbet af 1. halvår 2017,

hvor Sikkert Patientflows koncepter og begreber systematisk blev udrullet.

Den anden forudsætning i den politiske aftale var, at redskaberne i Sikkert Patientflow senest ultimo

2017 skulle være indarbejdet i alle de relevante arbejdsgange og også efter projektperiodens udløb

fortsætte med at bidrage til effektive, gode og trygge patientforløb.

Nærværende rapportering af evalueringsresultaterne viser, at der i løbet af evalueringsperioden er

sket en væsentlig styrkelse af implementeringen af Sikkert Patientflow på størstedelen af hospitalerne.

Det har overordnet betydet, at:

▪

14 af de 21 akuthospitaler i efteråret 2018 vurderes at have et modenhedsniveau på 4 eller 5, hvil-

ket indebærer, at metoder og redskaber for Sikkert Patientflow i det store hele er indarbejdet i re-

levante arbejdsgange mv. og er velfungerende.

Blandt de resterende hospitaler vurderes tre at have et modenhedsniveau på 3, hvor dog værdi-

erne for arbejdsgange og ledelse begge er 4 eller 5. Dette indebærer, at Sikkert Patientflows cen-

trale metoder og redskaber i høj grad er indarbejdet i de relevante arbejdsgange, der er direkte

knyttet til daglige flow, hvorimod det i mindre omfang er lykkedes at implementere de supple-

rende redskaber, der erfaringsmæssigt spiller en væsentlig rolle i forhold til at opnå de bedst mu-

lige effekter af Sikkert Patientflow.

▪

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

▪

Bornholms Hospital med et modenhedsniveau på 2 vurderes at have implementeret redskaber og

metoder i det omfang, at det giver mening givet hospitalets størrelse, og at de er velfungerende.

Som det ses vurderes tre hospitaler i efteråret 2018 enten ikke (længere) at have implementeret

væsentlige redskaber i Sikkert Patientflow eller at have implementeret dem på en måde, hvor de

ikke kan anses som velfungerende.

Dermed har i alt 18 ud af de 21 akuthospitaler

efter CONEXUS’ opfattelse ået det i eau for i ple-

menteringen af Sikkert Patientflow, der var forudsat i den politiske aftale. For flere af dem blev dette

niveau opnået i løbet af 2018, dvs. noget senere end forudsat i aftalen.

Det gælder videre, at der inden for denne gruppe af hospitaler er en forholdsvis stor variation i moden-

hedsniveauet. Nogle hospitaler har etableret meget stærke og velfungerende arbejdsgange og proces-

ser og kan derfor fokusere forbedringsarbejdet på videreudvikle grundmodellen for Sikkert Patient-

flow, fx ved at anvende tankegangen på andre områder. Andre har fortsat brug for yderligere styrkelse

i den daglige brug af Sikkert Patientflows metoder og redskaber, så de anvendes på højt niveau på

tværs af hele hospitalet, og så implementeringen bliver så robust, at den kan modstå udefrakom-

mende hændelser eller udskiftning af nøglemedarbejdere.

Det er CONEXUS’ opfattelse, at der på den overvejende del af hospitalerne er en erkendelse af disse

udestående udfordringer og en forholdsvis systematisk tilgang til at få dem løst

–

både i hospitalsledel-

serne og blandt de medarbejdere, der har ansvaret for flow i det daglige arbejde. Dette kombineret

med konstatering af, at Sikkert Patientflow har ført til væsentlige positive resultater, indikerer efter

CONEXUS’

opfattelse, at arbejdet med at skabe sikre patientflow på langt de fleste hospitaler vil fort-

sætte også efter projektperiodens udløb ultimo 2019.

Effekter af implementeringen af Sikkert Patientflow

Udover procesevalueringen er det også som led i evalueringen undersøgt, om der kan identificeres ef-

fekter af implementeringen af Sikkert Patientflow. Det er gjort ved dels ved at inkludere spørgsmål om

oplevede eller konstaterede effekter i det anvendte spørgeskema, dels ved at analysere udvalgte nøg-

letal for hospitalerne, jf. rapportens afsnit 3.

Effektvurderingen har vist, at implementeringen af Sikkert Patientflow på langt de fleste hospitaler op-

leves i høj eller meget høj grad at have ført til forbedringer i form af

færre ” ra dsluk i ger” uforud-

sete og kaotiske kapacitetsproblemer), færre flaskehalse (fx røntgen, laboratorier mv.) og bedre sam-

arbejde og bedre relationer mellem personalet i de enkelte afsnit,

jf. figur 4.

På en skala fra 1 (slet ingen forbedringer) til 5 (i meget høj grad forbedringer) er vurderingen af graden

af opnåede effekter blandt respondenterne på hovedparten af hospitalerne i efteråret 2018 omkring 4

eller højere, og på intet hospital er vurderingen lavere end 3.

Bornholms Hospital har på baggrund af hospitalets størrelse besluttet ikke at implementere alle redskaberne i Sikkert

Patientflow. CONEXUS finder denne beslutning velbegrundet, hvorfor den ikke anses som værende i modstrid med de

politiske hensigter med aftalen.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Figur 4. Oplevede effekter af implementeringen af Sikkert Patientflow

Note: Den oplevede effekt er beregnet ved for hvert hospital at beregne gennemsnittet

af værdierne for de tre spørgsmål, der omhandler respondentens oplevelse af, om

Sikkert Patie tflo har ført til i færre ” ra dsluk i ger”,

(ii) færre flaskehalse og

(iii) bedre samarbejde og bedre relationer. En værdi

på 5 s arer til i ” eget høj”

grad, mens en værdi

på 1 s arer til ”slet ikke”.

I besvarelserne af de tilsvarende spørgsmål i den første evaluering i foråret 2017 var vurderingen på

flere hospitaler væsentligt lavere (svarende til de observationer, der ligger over den diagonale linje i

figuren).

Sammenholdes de oplevede effekter af implementeringen af Sikkert Patientflow med hospitalernes

modenhed ses en forholdsvis klar positiv sammenhæng. Dvs. jo højere modenhed i implementeringen

af Sikkert Patientflow, jo større forbedringer ses der i forhold til flaskehalse, brandslukninger og samar-

bejdet.

Det har vist sig vanskeligere at identificere tilsvarende robuste sammenhænge mellem modenheden i

implementeringen af Sikkert Patientflow og de nøgletal, der har været anvendt i analyserne. Dog synes

der at være en vis sammenhæng mellem hospitalernes modenhed og den gennemsnitlige liggetid for

patienter på de afdelinger, der har været en del af Sikkert Patientflow,

jf. figur 5.

Der er således en ten-

dens til, at den gennemsnitlige liggetid falder med hospitalernes vurderede modenhed.

Der er flere forklaringer på, hvorfor der ikke er tydeligere effekter i nøgletallene af implementeringen

af Sikkert Patientflow. Nøgletallene påvirkes af mange andre forhold (fx er der stor forskel i det kapaci-

tetspres hospitalerne har oplevet i perioden 2016-2018), og hospitalerne har implementeret Sikkert

Patientflow på forskellige tidspunkter og opnået deres nuværende modenhed i forskellig takt, hvorfor

det er vanskeligt at afgøre præcist, hvornår effekterne skal forventes. Dertil kommer, at der ifølge

Sundhedsdatastyrelsen er usikkerhed knyttet til datagrundlaget.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Figur 5. Gennemsnitlige liggetider og modenhed

Kilder: Egne beregninger baseret på tal fra Sundhedsdatastyrelsen (januar 2019).

Ses der imidlertid på de hospitaler, hvor presset på deres akutafdeling i 2018 var særligt stort (målt

ved antallet af dage med overbelægning), er der imidlertid en klar tendens til, at hospitalerne med den

højeste modenhed bedre har været i stand til at imødegå presset ved at forbedre deres flow (målt ved

den gennemsnitlige liggetid).

Det gælder bl.a. Herlev Hospital og Hospitalsenhed Horsens, der begge har opnået en modenhedsvur-

dering på 5, men som også er blandt de hospitaler, som i perioden 2016-18 har oplevet størst pres ka-

paciteten, hvilket har resulteret i forholdsvis mange dage med overbelægning på akutafdelingen i

2018. Havde de to hospitaler imidlertid ikke også i perioden formået at reducere den gennemsnitlige

liggetid betragteligt, må det formodes, at den gennemsnitlige belægningsgrad og antallet af dage med

overbelægning ville have været betydeligt højere.

Begge hospitaler har i forbindelse med evalueringen tilkendegivet, at de reducerede liggetider i høj

grad er en konsekvens af deres systematiske arbejde med effektive patientflow, og at Sikkert Patient-

flows metoder og redskaber har spillet en stor rolle i forhold til at begrænse den overbelægning, som

ellers ville være opstået.

Efter CONEXUS’ opfattelse er dette e i dikatio på, at e effekti og ko se-

kvent implementering af Sikkert Patientflow sætter hospitalerne bedre i stand til at imødegå situatio-

ner med pres på kapaciteten.

Sa let er det CONEXUS’

vurdering, at både de oplevede effekter og nøgletalsanalyserne på tværs af

alle 21 akuthospitaler

–

så vel som på de enkelte hospitaler

–

viser, at Sikkert Patientflow understøtter

mere effektive patientforløb og dermed en bedre udnyttelse af hospitalernes kapacitet.

Fokusområder for det videre arbejde med Sikkert Patientflow

Akuthospitalerne opfatter i dag ikke længere Sikkert Patientflow som et projekt. Arbejdet med at etab-

lere patientforløb, der er sikrere for patienterne, og der giver en mere hensigtsmæssig udnyttelse af

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

hospitalernes kapacitet, er integreret i relevante arbejdsgange og fora og dermed blevet en del af den

daglige drift.

Det betyder imidlertid ikke, at hospitalerne ikke også fremover skal have fokus på at forbedre patient-

flowet yderligere. Evalueringen har vist, at der fortsat er væsentlige forbedringspotentialer, når hospi-

talerne med de laveste modenhedsvurderinger sammenlignes med dem, der bedst har formået at im-

plementere Sikkert Patientflows metoder og redskaber. Dertil kommer, at selv de hospitaler, der er

kommet længst i arbejdet og har opnået fine resultater, fortsat har fokus på at forbedre deres arbejds-

gange, dataunderstøttelse af indsatserne, måling af effekter af nye indsatser, inddragelse af andre akti-

viteter på hospitalerne osv. Endelig stiller ændringer i demografi, fysiske rammer, nye krav til hospita-

lerne nye krav til de måder, hvorpå hospitalerne kan arbejde med flow.

CONEXUS har som led i evalueringen gennemført casestudier på 14 af de 21 akuthospitaler, hvor der

har været mulighed for at observere tavlemøder på afdelinger og kapacitetskonferencen og interviewe

en række nøglepersoner. Disse aktiviteter har bl.a. givet indsigt i de elementer i Sikkert Patientflow,

som er særligt væsentlige at få til at fungere på højt niveau, og en række af de udfordringer, som skal

løses for, at arbejdet med sikre patientflow bliver velfungerende. Disse er gennemgået i rapportens

afsnit 4. De vigtigste fokusområder er beskrevet i figur 6.

Figur 6. Fokusområder

Område

Kapacitetskonferencen

Kommentarer

Kapacitetskonferencerne er et af de helt centrale redskaber i Sikkert Patientflow, idet

det er her, der en eller flere gange dagligt skabes overblik over kapacitetsudnyttelsen

på hele hospitalet, og der indgås aftaler om, hvilke patienter der skal overflyttes fra

en afdeling til en anden afdeling og hvornår, således at kapaciteten udnyttes bedst

muligt i forhold til patienternes behov. Specielt i situationer med kapacitetspres er ka-

pacitetskonferencen omdrejningspunktet for at sikre en hensigtsmæssig håndtering.

Kapacitetskonferencerne vurderes generelt at fungere på de fleste hospitaler, men

ikke alle steder fuldt tilfredsstillende. Stort set alle hospitaler tilkendegiver, at de lø-

bende overvejer muligheder for forbedringer (større lægelig deltagelse for at sikre be-

slutningseffektivitet, mere systematisk brug af data og IT-understøttelse osv.).

Balance mellem flow og

lægefaglige hensyn

Effektive patientflow forudsætter én fælles tilgang til udnyttelsen af hospitalets sam-

lede kapacitet, og hvad der i en given situation er bedst for patienten. Udgangspunk-

tet er ikke, h ad der er edst for ” i ” afdeli g, e h ad der er edst for hospitalet

og dermed for patienterne.

Ma ge hospitaler er ko

et la gt ed at ska e de e ”kulturfora dri g”, e der

ses stadig ekse pler på, at se geafdeli ge ”ge

er” deres kapa itet. Der er dog

også fremkommet eksempler på det modsatte, hvor akutafdelingen har så stort fokus

på at få patienterne videre, at det konflikter med lægefaglige hensyn (fx patienter,

der viderevisiteres, men som alternativt efter et begrænset antal timer kunne være

udskrevet direkte fra akutafdelingen).

Det er væsentlig ledelsesmæssig opgave at sikre en passende balance mellem de

modsatrettede hensyn, der undertiden kan gøre sig gældende. Det vil bidrage til, at

arbejdet med patientflow bliver anerkendt af alle afdelinger som en integreret del af

et akuthospital og dermed øge muligheden for en kultur, hvor alle afdelinger fuldt ud

ser sig som en del af et samlet hele, der arbejder tæt sammen til gavn for patienterne

og hospitalet.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Område

Ledelsesfokus og

-opbakning

Kommentarer

Generelt vurderes hospitalsledelsernes opbakning til implementeringen af Sikkert Pa-

tientflow at være høj. Der er imidlertid stor variation i, hvor aktivt hospitalsledelsen

deltager i den løbende udvikling af indsatserne og dermed er synlige. Evalueringen

peger entydigt på, at stort ledelsesfokus og synlighed er påkrævet, selv når arbejdet

med sikre flow anses som en integreret del af den daglige drift.

Et væsentligt element i Sikkert Patientflow er, at der træffes beslutninger på grundlag

af konkrete, objektive og valide data. Det betyder bl.a., at:

▪

Der skal være tidstro data (dvs. data, der ajourføres løbende), der giver et retvi-

sende overblik over den helt aktuelle kapacitetssituation på alle relevante dele af

hospitalet.

Dette øjebliksbillede skal kombineres med data for forventede udskrivningstids-

punkter (dvs. ikke blot datoen, men også tidspunktet for udskrivelsen), så det er

muligt at vurdere, hvor og hvornår patienterne kan flyttes fra akutafdelingen til

den relevante sengeafdeling.

Der skal etableres en forventning til, hvor mange patienter der forventes på

akutafdelingen hvornår og eventuelt med hvilke behov. Valide historiske data

muliggør, at disse forventninger kan dannes med udgangspunkt i normale stati-

stiske metoder.

Data

▪

Der er observeret betydelige forskelle i de enkelte hospitalers tilgang til det systema-

tiske arbejde med data. På nogle hospitaler anses det som afgørende for at lykkes,

mens det ikke i samme omfang ses at være tilfældet på andre hospitaler. CONEXUS

finder, at der på mange hospitaler er et uudnyttet potentiale for at styrke arbejdet

med sikre patientflow gennem fokus på dataanvendelse.

Styrkelse af

flowkoordinatorerne

Der er generel enighed om, at flowkoordinatorerne varetager en afgørende, men

også krævende opgave. De skal have stærke formelle, faglige og personlige kompe-

tencer, der til sammen gør det muligt at træffe beslutninger i forhold til, hvad der tje-

ner den enkelte patient bedst, og som samtidigt accepteres af den modtagende sen-

geafdeling. Nogle hospitaler har oplyst, at de aktuelt har vanskeligt ved at rekruttere

medarbejdere til jobbet.

Det må samtidigt konstateres, at på de hospitaler, hvor flowkoordinatorfunktionen

ikke har haft de vilkår, som er beskrevet i metoden, er der typisk ikke opnået resulta-

ter på højt niveau.

Hvis indsatsen for at skabe sikre patientflow skal blive en succes, er det en ledelses-

mæssig opgave at sikre, at de relevante medarbejdere er klædt ordentligt på til opga-

ven. Det kan ske gennem solide rekrutteringsforløb, muligheder for videreuddannelse

og oplæring, klare og entydige opgavebeskrivelser og stærk ledelsesmæssig opbak-

ning i det daglige arbejde.

Generationsskifte

Implementeringen af Sikkert Patientflow synes på mange hospitaler at have været

drevet af enkeltpersoner, der har set potentialet og med stort engagement løst opga-

ven. Eftersom det nu er godt over 5 år siden, de første hospitaler påbegyndte indsat-

sen, øges risikoen for, at de pågældende ikke længere kan/vil påtage sig opgaven.

CONEXUS kan ikke vurdere, hvor udbredt fænomenet er, men der synes at være en

ledelsesmæssig opgave i at overveje, hvordan sådanne generationsskift kan gennem-

føres, uden at opnåede resultater svækkes.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Som et yderligere fokusområde skal CONEXUS pege på de muligheder, der ligger i læring på tværs af

hospitaler og regioner. Som evalueringen illustrerer, er der på trods af et fælles udgangspunkt for im-

plementeringen af Sikkert Patientflow stor variation i, hvordan de enkelte regioner og hospitaler (også

inden for samme region) er gået til opgaven, og hvor langt de vurderes at være kommet:

▪

I en region har regionsdirektionen haft en meget aktiv tilgang til det samlede arbejde med Sikkert

Patientflow, herunder sikret en (relativt) ensartet implementering på tværs af regionens hospitaler

og facilitereret erfaringsudveksling. Den pågældende region har opnået stor effekt af direktionens

engagement. I andre regioner har direktionerne for alle praktiske formål har overladt ansvaret til

de enkelte hospitalsledelser.

Nogle hospitalsledelser har haft en tilgang, hvor de meget direkte har engageret sig i implemente-

ringen af Sikkert Patientflow, har forholdsvis dyb indsigt i, hvordan arbejdet fungerer i det daglige,

og fortsat er meget synlige i forhold til afdelingsledelser og andre involverede nøglemedarbejdere.

Andre hospitalsledelser har sat implementeringsprocessen i gang og bakket om implementerin-

gen, men har selv indtaget en mere tilbagetrukket rolle, efterhånden som arbejdet mere og mere

er blevet en del af daglige drift.

Flowkoordinatorrollen er defineret og understøttet forholdsvis forskelligt på tværs af hospitalerne.

Nogle hospitaler har nem adgang til tidstro data, trukket fra de generelle IT-systemer, mens andre

fortsat anvender data indtastet specifikt til brug for fx kapacitetskonferencen, selv om de anven-

der samme grundlæggende IT-platform.

▪

For at opnå det bedst mulige udbytte fra læring af erfaringerne fra de mest modne hospitaler er det

efter CONEXUS’

opfattelse

væsentligt, at det sker med udgangspunkt en eksplicit beslutning om, hvad

der er formålet med at igangsætte læringsaktiviteter, og at beslutningen er forankret i den enkelte re-

gions-/hospitalsdirektion. Overlades ansvaret til de enkelte medarbejdere, vil der være en risiko for, at

den opnåede læring og inspiration ikke bringes i anvendelse. Ledelsens engagement er afgørende for

at kunne realisere læringseffekter.

Afslutningsvis skal der peges på behovet for at indtænkte den kommunale kapacitet i hospitalernes ar-

bejde med sikre patientforløb og bedre kapacitetsudnyttelse. Dette har ikke været en del af Sikkert Pa-

tientflow og er derfor heller ikke en del af denne evaluering, men et effektivt samspil med kommu-

nerne i forhold til at skabe sikre udskrivninger mv., der frigør kapacitet på hospitalerne, vil selvsagt

have væsentlig betydning for, om hospitalerne kan håndtere det øgede kapacitetspres, der forventes i

de kommende år. Det er af evalueringen fremgået, at mange hospitaler allerede har taget skridt til at

indtænke den kommunale kapacitet i forbindelse med de daglige kapacitetskonferencer, ligesom der

er igangsat mange konkrete projekter og indsatser, der har til formål at fremme det tværsektorielle

samarbejde.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

1. Baggrund for evalueringen af Sikkert Patientflow

I januar 2014 indledte tolv akuthospitaler projektet Sikkert Patientflow. Hovedtanken bag Sikkert Pati-

entflow er at iværksætte en række konkrete operationelle tiltag, der sikrer,

at den rigtige patient er i

den rigtige seng på det rigtige tidspunkt.

I et patientperspektiv er målet at sikre, at den enkelte patient

oplever et sikkert og sammenhængende indlæggelsesforløb af høj kvalitet.

Partierne bag Akutpakken fra februar 2016 afsatte midler til at medfinansiere regionernes arbejde

med

at ud rede og idereud ikle de gode erfari ger ed redska er e fra projekt ”Sikkert Patie tflo ”

til alle landets akutsygehuse. Det var forventningen, at de 21 akuthospitaler i løbet af 2016 ville tage

redskaberne i Sikkert Patientflow i brug, og at hospitalerne ultimo 2017 ville have indarbejdet redska-

berne i alle de relevante arbejdsgange mv.

Partierne ønskede ligeledes at følge udviklingen af Sikkert Patientflow de næste to år (2017-2019), her-

under at evaluere, hvordan regionerne og de enkelte hospitaler lykkes med at fastholde, udvikle og ud-

brede metoderne til gavn for patienterne i hele landet.

Sundheds- og Ældreministeriet har ansvaret for evalueringens gennemførelse, og der er nedsat en føl-

gegruppe med deltagelse af Sundheds- og Ældreministeriet (formand), Danske Regioner, Sundhedssty-

relsen og Sundhedsdatastyrelsen. Evalueringen er i perioden 2017-2019 gennemført af CONEXUS, re-

præsenteret ved MUUSMANN og Operate.

Formålet med Sikkert Patientflow er at anvende metoder og redskaber til at forbedre hospitalernes

evne til at forudsige udskrivninger og indlæggelser samt tilpasse ressourcer, så patienternes færd gen-

nem hospitalet ikke forsinkes af barrierer, som forringer patientsikkerheden og indebærer en dårligere

kapacitetsudnyttelse,

jf. figur 1.1.

Evalueringen består overvejende af en procesevaluering, hvor det for hvert af de 21 akuthospitaler er

vurderet, om de har implementeret og indarbejdet metoderne og redskaberne i alle relevante arbejds-

gange. En sådan vurdering er tidligere gennemført i foråret 2017 og efteråret 2017, mens denne sidste

afrapportering vurderer status for implementeringen i efteråret 2018.

Rapporten indeholder i afsnit 2

resultater e af pro ese alueri g og CONEXUS’ ko klusio er i forhold til

de centrale evalueringstemaer. Dvs. vurderingerne af, om de 21 akuthospitaler har implementeret Sik-

kert Patientflow som forudsat i Akutpakken.

I afsnit 3 undersøges det, om

–

og i givet fald hvilke effekter Sikkert Patientflow

–

har givet anledning

til. Der ses på de effekter, som medarbejderne på hospitalerne angiver at have oplevet, og det analyse-

res, om der kan identificeres effekter i form af forbedrede nøgletal for hospitalerne.

Bilag B indeholder en beskrivelse af evalueringens design og metode.

De tidligere evalueringer er offentliggjort og kan downloades fra

www.sum.dk,

som:

CONEXUS,

Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow

–

1. afrapportering,

april 2017.

CONEXUS,

Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow

–

2. afrapportering,

april 2018.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Endelig peges der i afsnit 4 på en række områder, som akuthospitalerne med fordel kan have fokus på i

deres videre arbejde med at skabe sikre patientforløb, og der gives eksempler på, hvordan indsatserne

er grebet an på forskellige hospitaler.

Figur 1.1. Udvalgte redskaber og indsatsområder i Sikkert Patientflow

Tavlemøder på afdelings-/afsnitsniveau

Dagligt møde af 15 minutters varighed, hvor et tværfagligt team af sundhedsprofessionelle gennemgår alle patien-

ter for at afklare den kliniske tilstand og fastlægge dagens behandlingsmæssige mål.

Overblikstavle

Et øjebliksbillede af afdelingskapaciteten, der danner grundlag for tavlemødet.

Kapacitetskonference på hospitalsniveau

Et kort dagligt planlægningsmøde på en fast lokalitet, der er konsistent ledet med faglig deltagelse fra alle relevante

afdelinger på hospitalet, hvor deltagerne rapporterer og drøfter indlæggelser, udskrivninger og overflytninger i tids-

rummet 8-14 (eller andet velvalgt tidsrum) for at skabe overblik over udbud og efterspørgsel og fastlægge en kapa-

citetsplan på tværs af hospitalet med det henblik på at forbedre flow.

Hospitalsflowstyregruppe

Gruppen af ledere på hospitalet, som beslutter og iværksætter handlinger, når der på kapacitetskonferencer for

eksempel afdækkes vedvarende flaskehalse i patientflowet.

Waste Identification Tool

Metode til at screene sengeafsnit og ambulatorier for spild og indkredse fokus for indsatser. Spild betyder i denne

sammenhæng fx unødvendig ventetid på undersøgelser, unødvendige indlæggelser eller ventetid på overflytning.

Metoden er oprindeligt udviklet af det amerikanske Institute for Healthcare Improvement (IHI) og det britiske

Health Foundation.

Forbedringsledelse

Her er nogle af de vigtigste elementer at sikre, at patientsikkerhed sættes øverst på dagsordenen, lytte til og invol-

vere patienter og pårørende samt træffe beslutninger på grundlag af konkrete, objektive og valide data.

Kilde: Dansk Selskab for Patientsikkerhed (www.sikkertpatientflow.dk)

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

2. Akuthospitalernes implementering af Sikkert Patientflow

I dette afsnit præsenteres procesevalueringens resultater regionsvis med udgangspunkt i vurderin-

gerne af de 21 akuthospitalers modenhed i forhold til implementeringen af Sikkert Patientflow i efter-

året 2018.

Akuthospitalernes modenhed i forhold til implementeringen af Sikkert Patientflow er vurderet på en

skala fra 1 til 5. En modenhedsvurdering på 5 svarer til, at hospitalet har implementeret alle Sikkert Pa-

tientflows metoder og redskaber i relevante arbejdsgange mv., at de er velfungerende, og at de bidra-

ger til mere sikre og effektive patientflow. Modsat svarer en modenhedsvurdering på 1 til, at ikke alle

væsentlige metoder og redskaber er implementeret, og at de, der er implementeret, ikke kan anses

som velfungerende.

Med udgangspunkt i vurderingen af de enkelte hospitaler er der også foretaget

en vurdering af hver af de fem regioner, idet der i denne vurdering også er lagt vægt på, i hvilket om-

fang regionen har understøttet implementeringen af Sikkert Patientflow. Denne vurdering følger også

en skala fra 1-5.

Dernæst sammenfattes udvikling og status for implementeringen af Sikkert Patientflow på tværs af alle

21 hospitaler med henblik på bl.a. at vurdere, i hvilket omfang implementeringen er gennemført som

forudsat i Akutpakke . Dette ligger til gru d for CONEXUS’ ko klusio er i forhold

til de centrale evalue-

ringstemaer.

2.1. Vurdering af regioner og akuthospitaler

2.1.1. Region Hovedstaden

På baggrund af vurderingen af de enkelte hospitalers modenhed vurderer CONEXUS, at Region Hoved-

staden samlet placerer sig på niveau 3 i modenhedsmodellen. Det svarer til vurderingerne i efteråret

2017 og foråret 2017, men den underliggende udvikling har overordnet været positiv over de tre eva-

lueringer.

Vurderingen af regionen som helhed er negativt påvirket af, at der er en meget stor spredning i det

vurderede modenhedsniveau for de enkelte hospitaler. I den ene ende af spektret ligger Herlev Hospi-

tal som ét af de to hospitaler, der vurderes at have nået et modenhedsniveau på 5, og som har opnået

betydelige forbedringer i løbet af evalueringsperioden,

jf. figur 2.1.

I den anden ende af spektret ligger

Nordsjællands Hospital, hvis modenhedsniveau vurderes at være faldet gennem perioden. Derimellem

har Hvidovre Hospital opnået en høj modenhed, mens vurderingen af Bispebjerg Hospital har været

stort set den samme i de tre evalueringer. Bornholms Hospital har opnået en modenhed på 2 og har

alene implementeret de dele af flowpakken, som giver mening for et lille hospital. Givet evaluerings-

metoden kan resultatet for Bornholms Hospital ikke direkte kan sammenlignes med resultaterne for de

øvrige akuthospitaler.

Modenhedsniveauet for hvert af hospitalerne er fastlagt på grundlag af selvstændige vurderinger af seks parametre,

der hver især repræsenterer væsentlige elementer for en succesfuld implementering: (i) Arbejdsgange, (ii) ledelse, (iii)

patientfokus, (iv) data, (v) kommunikation og (vi) vidensopbygning. Se bilag B for en nærmere beskrivelse.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Figur 2.1. Modenheden af hospitalerne i Region Hovedstaden

Indsatser

Regionsledelsen meldte ved starten af projektet ud, at arbejdet med de fire vigtigste hovedelementer i

Sikkert Patientflow skulle have høj prioritet i hospitalernes videreudvikling af bedre patientflow. Samti-

dig satses der målrettet på, at der arbejdes med de samme parametre på alle hospitaler, hvor standar-

disering af forløb og kompetencer har høj prioritet. Regionsledelsen bad alle akuthospitaler om at ind-

føre alle elementer i flowpakken og i højere grad end tidligere arbejde med flow på samme måde.

Sikkert Patientflow indgår ikke direkte

–

som særskilt aktivitet/projekt

–

i regionens strategi, men ud-

valgte elementer gør. Fx er arbejdet med at reducere/fjerne overbelægning en del at strategien for

Fremtidens Hospital.

På den måde har projektet i en måske mere implicit form en centralt placeret

plads i regionens strategi. Disse prioriteringer har også udmøntet sig i, at problemstillingerne om ud-

viklingen af det akutte område, forbedrede patientforløb (flow), reduktion af overbelægning osv. ud-

gjorde et af de strategiske indsatsområder for hospitalerne i 2017.

For at sikre en fortsat understøttelse af videreudviklingen af indsatserne har regionen nedsat en

gruppe med deltagelse af to medlemmer fra direktionen, direktøren for Center for Sundhed samt re-

præsentanter fra alle hospitalsdirektioner. I tilknytning til denne strategisk orienterede gruppe er der

en gruppe af ledere fra akutmodtagelser, ledende overlæger og ledende sygeplejersker, som konkret

og driftsrettet arbejder med at skabe ensartede organisatoriske konstruktioner, standardiserede for-

løb, arbejdsgange og procedurer for akutmodtagelser og andre enheder i hospitalerne. Målet for regi-

o e er, at disse ”akutpakker” skal sta dardisere akuttil uddet på t ærs af regio e s hospitaler, e

ikke nødvendigvis sådant, at den konkrete udførelse og organisering skal være ens på alle hospitalerne.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Akutmodtagelserne fra hele regionen mødes i et etableret mødeforum, hvor der udveksles viden, erfa-

ringer og drøftes nye tiltag. De enkelte hospitaler følger ikke nødvendigvis Sikkert Patientflow-model-

len i ren form, men elementer herfra indgår i akuthospitalernes arbejde med at skabe større patient-

sikkerhed, bedre flow, mindre overbelægning mv.

På regionens direktionsniveau er fokus på den strategiske prioritering af at videreudvikle arbejdet med

flowtankegangen med et særligt fokus på overbelægning og ventetid, mens det har været hospitalets

opgave at sikre implementeringen af Sikkert Patientflow. I tråd hermed foregår der ikke systematisk

opfølgning af implementeringsgraden fra regionens side. Det er udmeldt til hospitalsdirektionerne, at

det forventes, at hospitalsledelsen prioriterer det systematiske opfølgningsarbejde.

Det er klart

CONEXUS’

opfattelse, at hospitalsledelserne bakker op om implementeringen af Sikkert

Patientflow på hospitalerne, og at der generelt er en stigende bevidsthed om vigtigheden af flow. Op-

gaven har meget stor opmærksomhed, og gode og sikre flows indgår som et væsentligt element i ar-

bejdet med de nye hospitalsbyggerier

–

Fremtidens Hospital.

Det gælder ikke kun internt i hospita-

lerne, men også i relation til inddragelsen af kommunerne.

Den samlede effekt af satsningerne med bedre flow mv. vurderes at have været god, men det er van-

skeligt præcist at sige, hvor stor en andel der selektivt kan tilskrives Sikkert Patientflow.

CONEXUS finder overordnet, at besvarelserne af spørgeskemaet, de supplerende interviews og case-

studierne bekræfter regionens tilgang og vurderinger. Der er i løbet af evalueringsperioden sket en be-

tydelig harmonisering af begreber og koncepter på flere hospitaler (navnlig Herlev Hospital og Hvid-

ovre Hospital), så de matcher Sikkert Patientflows metoder og redskaber. Ligeledes er det oplyst, at

der på tværs af regionen aktuelt arbejdes med at optimere patientforløb i form af standardprocesser

(Patientforløbskort) for 10-15 diagnoser med relevans for akutafdelingerne.

Det er endvidere vurderingen, at der er en høj grad af ledelsesmæssigt fokus på flow og sikre patient-

flow på de enkelte hospitaler, men casestudierne har også vist, at der i praksis er store forskelle i må-

den, hvorpå de enkelte hospitaler har taget Sikkert Patientflows redskaber og metoder til sig. Navnlig

Herlev Hospitals implementering adskiller sig fra

”standardmodellen”,

og bl.a. er formen på kapacitets-

konferencerne en anden. Baseret på observationerne fra casestudiet er det dog CONEXUS’ opfattelse,

at hospitalets organisering af arbejdet med sikre patientflow udgør en koordineret og sammenhæn-

gende indsats, der skaber resultater i overensstemmelse med formålet for Sikkert Patientflow. Tilsva-

rende vurderes de afvigelser, der ud fra lokale forhold er valgt på nogle af de andre af regionens hospi-

taler, ikke at udfordre sammenhængen i indsatsen. En ulempe ved de lokale tilpasninger er dog, at det

på nogle områder gør det vanskeligere at udvikles viden og opnå læring og udveksle viden på tværs af

regionens hospitaler.

For ét af hospitalerne vurderes afvigelserne fra det oprindelige koncept dog i dag at være så grundlæg-

gende, at Sikkert Patientflow ikke længere kan siges at være implementeret. Det ligger uden for denne

evaluerings rammer at vurdere, om det pågældende hospital gennem anvendelse af andre metoder og

redskaber er i stand til at nå samme resultater som dem, der kan opnås ved en effektiv implemente-

ring af Sikkert Patientflow.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

I de for i delse er det CONEXUS’ opfattelse,

at mens det kan være hensigtsmæssigt med lokale løs-

ninger, da forskelle i rammer og udfordringer bedre kan håndteres, begrænser det også mulighederne

for direkte at kunne udnytte erfaringer på tværs af hospitaler, opsætte fælles mål og systematisk op-

følgning. Det kan potentielt give en længere vej til opnåelsen af de ønskede effekter, da forbedringsar-

bejdet i større grad kommer til at bero på det enkelte hospitals egne erfaringer.

Patientfokus

Det er ifølge regionen et krav, at patienterne deltager/er repræsenteret i minimum to relevante møde-

fora. Der er typisk tale om kvalitetsråd og brugerråd. Her drøftes flere elementer i Sikkert Patientflow,

men ikke Sikkert Patientflow som sådan. Det præcise omfang af disse aktiviteter kendes ikke.

Hospitalerne har i en vis udstrækning iværksat kortlægning af patienternes forløb, men der mangler

egentlige standardiserede kortlægninger af flow. Det kunne efter Region Hovedstadens opfattelse i

den forbindelse være et godt tiltag, at spørgsmål om akutforløbet indlægges i LUP.

Data

Regionen tilkendegiver, at den via Sundhedsplatformen har én samlet dataorganisation, som skaber let

adgang til tidstro data om akutte forhold, patientflow, overbelægning osv. Der er dog visse udfordrin-

ger med at trække alle relevante data ud af Sundhedsplatformen. I den forbindelse er det værd at

hæfte sig ved, at der på hospitalerne i Region Hovedstaden ifølge respondenternes svar på spørgeske-

maundersøgelsen er forholdsvis forskellige opfattelser af, i hvilket omfang der er nem adgang til rele-

vante data. Denne forskellighed i opfattelse er også kommet til udtryk i de casestudier, der er gennem-

ført på hospitaler i regionen. Dette tyder på, at der ligger et forbedringspotentiale i, at hospitalerne i

højere grad udveksler erfaringer om mulighederne for at trække de relevante data ud af Sundhedsplat-

formen.

Kommunikation

Regionen kommunikerer om Sikkert Patientflow via ovennævnte arbejdsgrupper, men ikke specifikt

derudover. Det er imidlertid en ambition, at regionen skal kommunikere mere om problemstillinger

knyttet til sikre patientflow i et bredere perspektiv

–

både internt i organisationen og eksternt.

Vidensopbygning

Vidensopbygningen foregår gennem de grupper, der er omtalt ovenfor. Det betyder, at der deles viden

på tværs og på forskellige organisatoriske og faglige niveauer. Regionen ønsker også fremadrettet at

understøtte videreudviklingen af Sikkert Patientflow gennem øget intern videndeling, og det er som i

casestudierne oplyst, at der arbejde på at udvikle fællesregionale efteruddannelsesforløb for medar-

bejdere, der arbejder med flow.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Vurdering af de enkelte hospitaler

Figur 2.2. Hvidovre Hospital

Modenhedsvurdering

Hvidovre Hospital vurderes at have et modenhedsniveau på 4,

svarende til evalueringen i efteråret 2017.

Den uændrede modenhedsvurdering dækker over lavere

værdi for data og kommunikation, men også for nogle af de

øvrige parametre er der en vis underliggende tilbagegang. Det

kan tyde på behov for en fornyet indsats, så den gennemførte

implementering af Sikkert Patientflow fastholdes.

Sikkert Patientflow vurderes i høj grad at have ført til forbed-

ringer i forhold til brandslukning, flaskehalse og samarbejdet

mellem afdelingerne, hvilket er lidt lavere end seneste evalue-

ring.

Fremadrettede indsatsområder

▪

Styrk det ledelsesmæssige fokus på metoder og redskaber,

så der ska es ” y e ergi” i forhold til at å de gru dlæg-

gende mål

–

hospitalet synes at have tabt noget momen-

tum siden seneste evaluering.

▪

Overvej som et element i et fornyet fokus at (gen)indføre

klare mål for arbejdet med Sikkert Patientflow med større

fokus på effekter, som der løbende kan følges op på.

▪

Styrk vidensopbygningen ved fx at søge inspiration hos de

hospitaler, der er lykkedes bedre med implementeringen af

Sikkert Patientflow, og gennem større fokus på udnyttelse

af interne erfaringer og data i forbedringsarbejdet.

Figur 2.3. Nordsjællands Hospital

Modenhedsvurdering

Nordsjælland Hospital vurderes at have et modenhedsniveau

på 2, hvilket er ét trin lavere end vurderingen i efteråret 2017

og to trin lavere end i foråret 2017.

Tilbagegangen kan navnlig henføres til arbejdsgange, hvor

hospitalet bl.a. tilsyneladende ikke længere anvender kapaci-

tetskonferencer og flowstyregruppe. Dermed har hospitalet

opgivet at anvende to af de centrale redskaber i Sikkert Pati-

entflow, der derfor ikke kan anses som implementeret.

Sikkert Patientflow vurderes kun i nogen grad at have ført til

forbedringer i forhold til brandslukning, flaskehalse og samar-

bejdet mellem afdelingerne, hvilket er på niveau med vurde-

ringerne i den seneste evaluering.

Fremadrettede indsatsområder

Det forekommer som om, at der udestår en fundamental be-

slutning om, hvordan hospitalet vil arbejde med sikre patient-

flow, herunder om anvendelsen af metoder og redskaber fra

Sikkert Patientflow bør indgå som fundament i styringsarbej-

det. I det lys vurderes det ikke meningsfuldt at pege på særlige

indsatsområder knyttet til Sikkert Patientflow.

Se bilag A for detaljerede vurderinger af de enkelte akuthospitaler.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Figur 2.4. Bispebjerg Hospital

Modenhedsvurdering

Bispebjerg Hospital vurderes at have et modenhedsniveau på

3, svarende til vurderingerne i efteråret 2017 og foråret 2017.

Uagtet den uændrede modenhedsvurdering er vurderingen af

ledelse steget. Underliggende er ændringerne dog forholdsvis

små. Bortset fra flowstyregruppen har hospitalet implemente-

ret redskaber og metoder fra Sikkert Patientflow, og der intro-

duceres løbende mindre forbedringer. Spørgsmålet er imidler-

tid, om der ikke er behov for en mere intensiv indsats over en

kortere periode for at komme helt i mål, så alle gevinster kan

opnås.

Sikkert Patientflow vurderes i høj grad at have ført til forbed-

ringer i forhold til brandslukning, flaskehalse og samarbejdet

mellem afdelingerne, hvilket er på niveau med vurderingerne i

de tidligere evalueringer.

Fremadrettede indsatsområder

▪

Overvej behovet for at genetablere flowstyregruppen eller

lad et andet direktionsledet forum varetage de overord-

nede strategiske opgaver relateret til arbejde med sikre pa-

tientflow, og udbred kendskabet til beslutninger til alle re-

levante medarbejdere på hospitalet.

▪

Styrk vidensopbygningen og læringen gennem større fokus

på udnyttelse af interne erfaringer og data i det løbende

forbedringsarbejde.

Figur 2.5. Herlev Hospital

Modenhedsvurdering

Herlev Hospital vurderes at have et modenhedsniveau på 5,

hvilket er to trin højere end vurderingen i efteråret 2017.

Hospitalet havde ikke i april 2017 implementeret Sikkert Pati-

entflow som koncept. Dette skete i løbet af 2017, og hospita-

let har i 2018 formået at fastholde fokus, så vurderingerne vi-

ser fremgang på fem af de seks parametre i spindelvævsdia-

grammet. Dermed er hospitalet nu ét af de to, der vurderes at

have opnået det højest mulige modenhedsniveau.

Sikkert Patientflow vurderes i meget høj grad at have ført til

forbedringer i forhold til brandslukning, flaskehalse og samar-

bejdet mellem afdelingerne, hvilket er på niveau med vurde-

ringen i efteråret 2017.

Fremadrettede indsatsområder

▪

Fasthold fokus på arbejdet med sikre patientforløb, så det

nuværende meget høje niveau fastholdes og løbende ud-

vikles.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Figur 2.6. Bornholms Hospital

Modenhedsvurdering

Bornholms Hospital vurderes at have et modenhedsniveau på

2, hvilket svarer til vurderingen i efteråret 2017.

Den uændrede modenhedsvurdering dækker over en højere

værdi for arbejdsgange, men en lavere værdi for vidensopbyg-

ning. Navnlig bemærkes, at hospitalet siden sidste evaluering

har implementeret de kapacitetskonferencer, der er omdrej-

ningspunktet for Sikkert Patientflow. Hospitalet har ikke im-

plementeret alle redskaber og metoder som følge af dets for-

holdsvis beskedne størrelse, hvilket CONEXUS vurderer velbe-

grundet givet hospitalets størrelse, men som evalueringsmeto-

den ikke korrigerer for.

Sikkert Patientflow vurderes i høj grad at have ført til forbed-

ringer i forhold til brandslukning, flaskehalse og samarbejdet

mellem afdelingerne, hvilket er på niveau med vurderingen i

efteråret 2017.

Fremadrettede indsatsområder

▪

Fasthold og styrk kapacitetskonferencerne, som omdrej-

ningspunkt for arbejdet med sikre flow.

▪

Styrk vidensopbygningen gennem mere systematisk ind-

hentning af erfaringer og læring fra andre hospitaler, her-

under fx ved deltagelse i seminarer eller lignende.

2.1.2. Region Sjælland

På baggrund af vurderingen af de enkelte hospitalers modenhed vurderer CONEXUS, at Region Sjæl-

land samlet placerer sig på niveau 3 i modenhedsmodellen, svarende til vurderingen i efteråret 2017,

men er ét trin højere end i foråret 2017.

Den uændrede vurdering afspejler en markant forbedring i vurderingen af Slagelse Sygehus, der

–

efter

en stor tilbagegang i løbet af 2017

–

revitaliserede indsatsen medio 2018,

jf. figur 2.7.

Det gennem-

førte casestudie afdækkede bl.a., at ledelsen såvel som medarbejdere med fornyet engagement havde

(gen)implementeret metoder og redskaber og systematisk arbejdere på at få dem til at fungere bedre.

Også på Nykøbing Falster Sygehus er der sket tydelige forbedringer i løbet af evalueringsperioden, uag-

tet af casestudiet viste, at hospitalet står med væsentlige udfordringer i forhold til bl.a. rekruttering og

fastholdelse af medarbejdere. Der er derimod sket en tilbagegang i vurderingen af Sjællands Universi-

tetshospital, men vurderingen for Holbæk Sygehus er uændret i forhold til evalueringen i efteråret

2017.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Figur 2.7. Modenheden af hospitalerne i Region Sjælland

Indsatser

Sikkert Patientflow har fra starten haft stor bevågenhed i Region Sjælland, idet Sikkert Patientflows

indhold, mål mv. korresponderer med en række andre højt prioriterede indsatser i regionen, fx indsat-

ser med lean, effektiv produktionsplanlægning og høj patientsikkerhed. Regionsledelsen betragter så-

ledes Sikkert Patientflow som et meget vigtigt og relevant tiltag.

Sikkert Patientflow indgår ikke som en selvstændig vision og strategi, men fungerer som en del af et

større sæt af regionens prioriteringer, der grundlæggende søger at realisere vigtige mål om effektive

patientforløb og høj patientsikkerhed.

Sikkert Patientflow har imidlertid efter regionens opfattelse bidraget til markant at øge fokus og struk-

tur i planlægningen på det akutte område, ligesom regionen har været i stand til at nedlægge senge og

øge antallet af udskrivninger. I tillæg hertil fremhæves endvidere på gevinstsiden, at Sikkert Patient-

flow har øget den kollektive bevidsthed om at anvende data i styring og planlægning, og at dette ar-

bejde skal udføres samordnet og tværgående i hele hospitalets organisation.

Som følge heraf ønsker regionen at fastholde Sikkert Patientflow-modellen. Det er direktionens opfat-

telse, at projektet i udgangspunktet er blevet positivt modtaget i hele organisationen. Årsagen hertil er

uden tvivl, at Sikkert Patientflow opleves som meningsfuld, nyskabende, nyttig og effektfuld især i rela-

tion til at skabe stor sikkerhed i patientforløbene og øget kapacitetsudnyttelse.

Regionsdirektionen har ikke direkte været involveret i implementeringen af Sikkert Patientflow på de

enkelte hospitaler. Dette arbejde er forankret decentralt, idet direktionen har sikret, at der er bevilget

øgede ressourcer til arbejdet med Sikkert Patientflow. Projektet har flere gange som særskilt punkt

været på dagsordenen i regionens Sundhedsforum, som er et organ for regionsdirektionen og hospita-

lernes øverste ledelser. Ledelsernes engagement bidrog i starten af projektet til en høj læringskurve,

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

hvor forståelse for anvendelsen af forbedringsmetodik er øget markant. Regionen er dog i tvivl om,

hvorvidt der

–

efter opgaven er overdraget mere entydigt til hospitalsledelserne

–

fortsat er tilstrække-

lig opmærksomhed om Sikkert Patientflow på alle regionens hospitaler.

Regionsledelsen vurderer, at Sikkert Patientflow i hvert fald periodevist har været udfordret på flere af

regionens hospitaler, bl.a. i lyset af det pres, der opleves på de medicinske afdelinger. I den forbindelse

kan det overvejes, om dimensioneringen af de medicinske afdelinger er fornuftig, og om den nuvæ-

rende bemandingsstruktur i tilstrækkelig grad er tilpasset flow osv.

CONEXUS finder overordnet, at besvarelserne af spørgeskemaet, de supplerende interviews og case-

studierne bekræfter regionens tilgang og vurderinger. Der sker gradvise fremskridt på de fleste af regi-

onens hospitaler, men udviklingen drives hovedsageligt af de enkelte hospitaler. Tre af hospitalerne

vurderes således at have implementeret de centrale redskaber og metoder i Sikkert Patientflow, men

der er variation i, hvor velfungerende de vurderes at være. For disse tre hospitaler vurderes der i efter-

året 2018 også være en meget høj ledelsesmæssig fokus på implementeringen af Sikkert Patientflow.

Idet Sikkert Patientflow samtidigt ikke er udrullet som et fast koncept i hele regionen, er redskaber og

metoder ikke implementeret i samme takt og på samme måde på alle hospitaler. Mens det kan være

hensigtsmæssigt, idet lokale forskelle i rammer og udfordringer bedre kan håndteres, begrænser det

også mulighederne for direkte at kunne udnytte erfaringer på tværs af hospitaler, opsætte fælles mål

og systematisk opfølgning.

Efter CONEXUS’ opfattelse ka fra æret af et stærkt fælles fokus ha e æ-

ret en medvirkende årsag til, at to af regionens hospitaler vurderes at have haft tilbageskridt i løbet af

evalueringsperioden, hvilket har ført til, at det ene hospital

–

med succes

–

måtte genstarte implemen-

teringen i løbet af 2018.

Det fremgår samtidig af de supplerende interview med såvel regionen som hospitalerne samt de gen-

nemførte casestudier, at flere af regionens hospitaler på forskellig vis er meget pressede af udefra-

kommende begivenheder. Flere medicinske patienter, stort arbejdspres, forholdsvis mange vakancer,

udskiftninger på centrale ledelsesfunktioner og flytninger blev således i casestudierne fremhævet som

årsager til, at det er vanskeligt at fastholde tilstrækkeligt fokus på arbejdet med sikre patientflow. Til-

svarende udfordringer gør sig givetvis gældende for hospitaler i de øvrige regioner, men forekommer

at være mere udtalte i Region Sjælland.

Vanskeligheden ved at fastholde fokus på arbejdet med Sikkert Patientflow

rejser efter CONEXUS’ op-

fattelse et spørgsmål om, hvorvidt de fremskridt, der er opnået på de fleste af regionens hospitaler, er

tilstrækkeligt indarbejdede og dermed robuste nok til også at kunne fungere og give resultater, selv

om et hospital af den ene eller anden grund kommer under pres.

Patientfokus

Det er regionsledelsens opfattelse, at Sikkert Patientflow i høj grad handler om at øge patientfokus, og

som følge af projektet er hospitalerne blevet væsentlig bedre til at inddrage det samlede patientper-

spektiv i arbejdet. Særlige behov søges honoreret, og der tages i højere grad hånd om patienternes øn-

sker, behov og præferencer. Det er vigtigt, at patienternes stemme kommer mere frem i lyset, og her

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

kan Sikkert Patientflow bidrage. Det vurderes at være svært konkret at bidrage hertil fra Regionshuset,

men ambitionerne herfor italesættes vedvarende.

Data

Der findes et centralt data warehouse i regionen, hvor ansvaret for de centrale kliniske data er place-

ret. Hovedresultaterne af denne konstruktion er, at der er tjek på de vigtigste data. Denne centrale løs-

ning betyder også, at data kan præsenteres ensartet i hele organisationen, hvilket anses for en meget

stor fordel.

Ellers har bl.a. casestudierne afdækket, at hospitalerne i efteråret 2018 fortsat arbejdede på at bringe

Sundhedsplatformens muligheder i anvendelse i forhold til arbejdet med flow. Som en naturlig konse-

kvens af skift i den grundlæggende IT-infrastruktur kan visse af de tidligere programtilføjelser mv. ikke

længere anvendes, hvorfor der er opstået

”visse”

huller, der imidlertid må forventes dækket i takt med

at kendskabet til det nye system øges.

Vidensopbygning

Regionsledelsen prioriterer, at der vedvarende trænes i forbedringsarbejdet, herunder til Sikkert Pati-

entflow. Det er vigtigt at afsætte tid til arbejdet og træningen, ellers udebliver resultaterne. Med fokus

på arbejdsgange har regionen tidligt i forløbet bl.a. afholdt en to-dags konference med deltagelse af

internationale topfolk, hvilket også var en fin inspirations- og motivationsfaktor for at realisere ar-

bejdsgange mv. i Sikkert Patientflow.

Vurdering af de enkelte hospitaler

Figur 2.8. Sjællands Universitetshospital

Modenhedsvurdering

Sjællands Universitetshospital vurderes at have et moden-

hedsniveau på 2, svarende til vurderingen i foråret 2017, men

ét trin lavere end i efteråret 2017.

Uanset, at værdien kun er faldet for én af de seks parametre i

spindelvævsdiagrammet, er der en underliggende tilbagegang

i vurderingen af andre af parametrene, herunder arbejds-

gange, hvilket har indgået i den samlede vurdering. Implemen-

teringen af Sikkert Patientflow kan derfor kun anses delvist

gennemført og synes at have tabt momentum i løbet af 2018.

Sikkert Patientflow vurderes i nogen eller høj grad at have ført

til forbedringer i forhold til brandslukning, flaskehalse og sam-

arbejdet mellem afdelingerne, hvilket er en tilbagegang siden

seneste evaluering.

Fremadrettede indsatsområder

▪

Styrk det ledelsesmæssige fokus på sikre patientflow mar-

kant

–

det synes som om, at implementeringen og anven-

delsen af relevante redskaber og metoder over en bred

kam er stagneret på et forholdsvis lavt niveau, hvorfor en

revitaliseringsproces forekommer relevant.

▪

Styrk (gen)opbygningen af viden om sikre patientflow gen-

nem fx udveksling af erfaringer med de hospitaler, der er

lykkedes med implementeringen og har opnået synlige re-

sultater.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Figur 2.9. Holbæk Sygehus

Modenhedsvurdering

Holbæk Sygehus vurderes at have et modenhedsniveau på 3,

svarende til vurderingerne i efteråret 2017 og foråret 2017.

En fremgang i værdien for ledelse modsvares af lavere værdier

for kommunikation og vidensopbygning. Sikkert Patientflows

metoder og redskaber er implementeret i arbejdsgange mv.,

men synes at mangle det sidste, før det samlede setup bliver

rigtigt velfungerende.

Sikkert Patientflow vurderes i høj grad at have ført til forbed-

ringer i forhold til brandslukning og samarbejdet mellem afde-

lingerne, men knapt så meget i forhold til flaskehalse, hvilket

udgør en tilbagegang siden seneste evaluering.

Fremadrettede indsatsområder

▪

Fortsæt indsatsen for at styrke kapacitetskonferencerne og

flowstyregruppen, så disse fora virker effektivt og værdi-

skabende.

▪

Styrk indsatserne i forhold til patientfokus, kommunikation

og opbygning/fastholdelse af viden, der alle er væsentlige

for at skabe sikre patientflow

–

den planlagte studietur til

andre hospitaler, der er kommet længere i arbejdet, er et

godt skridt i den retning.

▪

Tydeliggør eksistere de ” ål are” ål relateret til patie t-

flow og kapacitetsudnyttelse, så de kan medvirke til at

skabe retning for hospitalets indsats for at styrke arbejdet

med sikre patientflow.

Figur 2.10. Slagelse Sygehus

Modenhedsvurdering

Slagelse Sygehus vurderes at have et modenhedsniveau på 4,

hvilket er to trin højere end vurderingen i efteråret 2017.

Hospitalet har i løbet af 2018 revitaliseret implementeringen

af Sikkert Patientflow efter en markant tilbagegang gennem

2017. Fornyet ledelsesmæssig fokus og en klar plan har givet

resultater, og de centrale redskaber og metoder fra Sikkert Pa-

tientflow er blevet genintroduceret og i vid udstrækning også

blevet velfungerende. Det væsentlige er nu at fastholde fokus,

så der sikres en robust implementering.

Sikkert Patientflow vurderes i høj eller meget høj grad at have

ført til forbedringer i forhold til brandslukning, flaskehalse og

samarbejdet mellem afdelingerne, hvilket udgør en klar frem-

gang i forhold til vurderingen i efteråret 2017.

Fremadrettede indsatsområder

▪

Forsæt revitaliseringen af Sikkert Patientflow med fokus på

at sikre, at tavlemøder og kapacitetskonferencerne afhol-

des effektivt og af alle opleves at træffe de nødvendige be-

slutninger.

▪

Overvej mulighederne for at styrke nem afgang til og større

brug af data i forhold til det løbende forbedringsarbejde.

▪

Overvej mulighederne for at etablere et mere formaliseret

samarbejde med de andre hospitaler i regionen med hen-

blik på at dele erfaringer på tværs.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Figur 2.11. Nykøbing Falster Sygehus

Modenhedsvurdering

Nykøbing Falster Sygehus vurderes at have et modenhedsni-

veau på 3, hvilket er ét trin højere end vurderingen i foråret

2017.

Uanset den uændrede modenhedsvurdering har hospitalet

gjort tydelige fremskridt i implementeringen af Sikkert Patient-

flow i løbet af 2018, hvilket afspejler sig ved stigende værdier

for fem af de seks parametre. Implementeringen er således nu

gennemført, men der er behov for en yderligere indsats for at

sikre, at alle metoder og redskaber bliver helt velfungerende.

Sikkert Patientflow vurderes i nogen eller høj grad at have ført

til forbedringer i forhold til brandslukning, flaskehalse og sam-

arbejdet mellem afdelingerne, hvilket er på niveau med vurde-

ringen i efteråret 2017.

Fremadrettede indsatsområder

▪

Introducer

–

som planlagt

–

klare mål for arbejdet med Sik-

kert Patientflow med større fokus på effekter, som der lø-

bende kan følges op på.

▪

Overvej mulighederne for at etablere et mere formaliseret

samarbejde med de andre hospitaler i regionen med hen-

blik på at dele erfaringer på tværs.

▪

Styrk indsatsen for sikre opbygning og fastholdelse af viden

gennem systematisk læring af interne erfaringer og syste-

matisk feedback til involverede aktører.

2.1.3. Region Syddanmark

På baggrund af vurderingen af de enkelte hospitalers modenhed vurderer CONEXUS, at Region Syd-

danmark samlet placerer sig på niveau 4 i modenhedsmodellen, hvilket er ét trin højere end i de to fo-

regående evalueringer.

Modenhedsvurderingen er siden efteråret 2017 steget for to af regionens fire hospitaler, så tre af hos-

pitalerne nu vurderes at have et modenhedsniveau på 4, mens det fjerde vurderes at have et moden-

hedsniveau på 3,

jf. figur 2.12.

Også for de to hospitaler, hvor modenhedsvurderingen er uændret, har

der været en vis fremgang i implementeringen af Sikkert Patientflow siden seneste evaluering.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Figur 2.12. Modenheden af hospitalerne i Region Syddanmark

Indsatser

Region Syddanmark har truffet beslutning om at indføre Sikkert Patientflow på alle hospitaler, og det

er regionsledelsens opfattelse,

at alle hospitaler har taget ” olde op”,

hvilket evalueringen bekræfter.

Region Syddanmark har tilført midler til hospitalerne med henblik på at understøtte processen, men

har i ø rigt algt ikke at ”topstyre” i ple e teri ge og ser aktuelt

ikke grundlag for et ændre denne

tilgang. Arbejdet med Sikkert Patientflow i Region Syddanmark er således integreret i regionens øvrige

strategier gennem en kobling med den syddanske forbedringsmodel

–

herunder tavlemøder.

Regionsledelsen anser Sikkert Patientflow som en metode, der er indarbejdet i den daglige drift på alle

hospitaler. Da regionen samtidigt ikke har nævneværdige udfordringer i forhold til patienter på gan-

gene osv., er regionsledelsens fokus aktuelt mere på andre indsatsområder. Den vigtigste opgave for

regionsdirektionen er således at sikre fastholdelse af det ledelsesmæssige fokus på hospitalerne. Sam-

tidig er det en del af Region Syddanmarks ledelsesmæssige tilgang at anerkende, at der er forskellige

modeller på de enkelte hospitaler. Eksempelvis kan Odense Universitetshospital have en anden til-

gangsvinkel end Sydvestjysk Sygehus. Regionen har endvidere etableret af en implementeringstask-

force med et generelt sigte, men som også i forhold til Sikkert Patientflow kan skabe fornyet energi.

Regionsledelsen har kun i mindre omfang været involveret i implementeringen. Opfølgningen på im-

plementeringen sættes ind i mellem på dagsordenen for regionsledelsesmøder, herunder kobles Sik-

kert Patientflow med regionens generelle forbedringsmodel. Det er grundlæggende forventningen, at

så længe regionsledelsen ikke hører noget, så fungerer det hensigtsmæssigt på hospitalerne.

Det er regionens opfattelse, at hospitalsledelserne bakker op om implementeringen af Sikkert Patient-

flow ved at understøtte og sætte i scene sammen med afdelingslederne. Hermed skabes det fornødne

fokus på hospitalerne, der sikrer, at alle medarbejdergrupper er med i implementeringen.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

CONEXUS finder overordnet, at besvarelserne af spørgeskemaet, de supplerende interviews og case-

studier bekræfter regionens tilgang og vurderinger. Sikkert Patientflows redskaber og metoder er im-

plementeret og vurderes overordnet set velfungerende på alle regionens hospitaler, og hospitalsledel-

sernes fokus på opgaven vurderes at være høj.

Tilgangen har siden foråret 2017 medvirket til væsentlige fremskridt på tre af regionens hospitaler

–

Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt og Sygehus Sønderjylland

–

hvor modenheden er steget

tydeligt gennem de tre evalueringer. Det casestudie, der i efteråret 2018 blev gennemført på Odense

Universitetshospital, illustrerede tydeligt, at hospitalet havde stort fokus på at skabe sikre patientflow

og arbejdede systematisk med at opnå løbende forbedringer, hvor bl.a. en tættere integration med

afdelingen i Svendborg stod på dagsordenen. Derimod synes der ikke at have været nogen nævnevær-

dig udvikling i forhold til implementeringen af Sikkert Patientflow på Sydvestjysk Sygehus.

CONEXUS vurderer, at flertallet af hospitaler i Region Syddanmark er inde i god udvikling i relation til

sikre patientforløb, og at der fortsat arbejdes på at udvikle og forbedre metoder og redskaber, så de

gode resultater, der allerede opnået, kan fastholdes og styrkes yderligere. Idet flere af regionens hos-

pitaler nu er på samme høje modenhedsniveau, forekommer der at være et potentiale for i højere

grad end i dag at udnytte erfaringer og læring på tværs af hospitaler, hvilket regionen fra centralt hold

–

eller på anden vis

–

med fordel kunne facilitere og understøtte.

Patientfokus

I Region Syddanmark er det ifølge regionsledelsen en

”skal”-opgave

at inddrage patienterne. Det skal

hospitalerne gøre uanset dette projekt, så til dette har Sikkert Patientflow ikke bidraget med noget

nyt. Herunder har der tidligere været lavet kortlægninger af patientens forløb. Regionen står for de

overordnede målinger, mens hospitalerne løbende udarbejder lokale afdelingsspecifikke patienttil-

fredshedsmålinger.

Data

I Region Syddanmark arbejdes der løbende med at sikre hospitalerne nem adgang til tidstro og aktuelle

data, og der sker løbende forbedringer i forhold til datadreven ledelse og styring. Det ligger i koncep-

tet, at man skal kunne forudse patientflowet. Det sker gennem hospitalsspecifikke løsninger.

Kommunikation

Kommunikation om arbejdet med implementeringen af Sikkert Patientflow foregår ifølge regionsledel-

sen ude på hospitalerne gennem de sædvanlige kommunikationskanaler og ved inddragelse af perso-

nale. Det er således ikke regionsledelsens oplevelse, at regionen har en selvstændig rolle i forhold til at

kommunikere til omverdenen om arbejdet.

Vidensopbygning

For at sikre, at hospitalerne lærer af de erfaringer, der bliver gjort i løbet af implementeringen af Sik-

kert Patientflow, kobles vidensopbygningen sammen med den syddanske forbedringsmodel. Der afhol-

des fælles læringsseminarer, hvor der drøftes forbedringer generelt, og Sikkert Patientflow indgår som

et emne heri.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Vurdering af de enkelte hospitaler

Figur 2.13. Odense Universitetshospital

Modenhedsvurdering

Odense Universitetshospital vurderes at have et modenheds-

niveau på 4, hvilket er ét trin højere end i de to tidligere evalu-

eringer.

Hospitalet har dermed fortsat den fremgang i implementerin-

gen af Sikkert Patientflow, der kunne ses i den seneste evalue-

ring. Dette er afspejlet i tydeligt stigende værdier for fire af de

seks parametre i spindelsvævsdiagrammet. Sikkert Patientflow

vurderes derfor nu fuldt ud implementeret med velfunge-

rende redskaber og metoder. Hospitalet arbejder fortsat med

forbedringer i relation til sikre patientflow.

Sikkert Patientflow vurderes i meget høj grad at have ført til

forbedringer i forhold til brandslukning, flaskehalse og samar-

bejdet mellem afdelingerne, hvilket svarer til vurderingerne i

den seneste evaluering.

Fremadrettede indsatsområder

▪

Overvej mulighederne i den øgede adgang til data til at ud-

arbejde prognoser for antallet af indlæggelser og måling af

præcisionen af gårsdagens plan mv.

▪

Styrk indsatsen for at opbygge og fastholde viden om sikre

patientflow fx gennem udveksling af erfaringer med andre

hospitaler og en mere systematisk tilgang til at lære af egne

erfaringer.

Figur 2.14. Sygehus Lillebælt

Modenhedsvurdering

Sygehus Lillebælt vurderes at have et modenhedsniveau på 4,

svarende til vurderingen i efteråret 2017.

Forøgede værdier for både arbejdsgange og data indikerer, at

hospitalet forsat arbejder med at forbedre metoder og redska-

ber fra Sikkert Patientflow, uanset at disse overordnet vurde-

res som velfungerende. Bl.a. er der arbejdet med at styrke ko-

ordineringen mellem hospitalets to matrikler.

Sikkert Patientflow vurderes i høj eller meget høj grad at have

ført til forbedringer i forhold til brandslukning, flaskehalse og

samarbejdet mellem afdelingerne, hvilket omtrent svarer til

vurderingerne i den seneste evaluering.

Fremadrettede indsatsområder

▪

Overvej en styrkelse af akutafdelingens kliniske ledelses be-

føjelser til at tilkalde speciallæger, henvise til tider på am-

bulatoriet og visitere til hospitalet.

▪

Sikre, at hospitalsledelsen i relevant omfang agerer på basis

af data, og overvej muligheden for mere systematisk at

måle præcisionen af gårsdagens plan.

▪

Styrk opbygningen og fastholdelsen af viden om sikre pati-

entflow i form af fx øget deling af viden med andre af regio-

nens hospitaler og en mere systematisk tilgang til læring på

grundlag af egne erfaringer.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Figur 2.15. Sygehus Sønderjylland

Modenhedsvurdering

Sygehus Sønderjylland vurderes at have et modenhedsniveau

på 4, hvilket er ét trin højere end vurderingen i efteråret 2017

og to trin højere end i foråret 2017.

Den forøgede modenhed kan henføres til stigende værdier for

fire af de seks parametre, herunder arbejdsgange. Samlet set

er det derfor vurderingen, at Sikkert Patientflow nu er fuldt ud

implementeret, og at de centrale redskaber og metoder er vel-

fungerende.

Sikkert Patientflow vurderes i høj grad at have ført til forbed-

ringer i forhold til brandslukning, flaskehalse og samarbejdet

mellem afdelingerne, hvilket også var tilfældet i de to tidligere

evalueringer.

Fremadrettede indsatsområder

▪

Klargør flowstyregruppens opgaver og styrk dens effektivi-

tet, så den af alle opleves som værdiskabende for organisa-

tionen.

▪

Overvej muligheden for styrke arbejdet med sikre patient-

flow gennem opstillingen af relevante målbare mål, der

knytter sig både til det daglige patientflow og de mere

overordnede aspekter af arbejdet med effektive flow og

bedre kapacitetsudnyttelse.

▪

Styrk vidensopbygningen gennem fx større udveksling af er-

faringer med andre af regionens hospitaler, større fokus på

udnyttelse af interne erfaringer og data i det løbende for-

bedringsarbejde.

Figur 2.16. Sydvestjysk Sygehus

Modenhedsvurdering

Sydvestjysk Sygehus vurderes at have et modenhedsniveau på

3, svarende til vurderingen i de to tidligere evalueringer.

Uagtet den uændrede modenhedsvurdering, er værdierne for

arbejdsgange og vidensopbygning forbedret. Hospitalet har

implementeret de centrale metoder og redskaber i Sikkert Pa-

tientflow, men for at blive helt velfungerende vurderes et

større fokus på de supplerende aktiviteter som fx kommunika-

tion og vidensopbygning nødvendig.

Sikkert Patientflow vurderes i høj grad at have ført til forbed-

ringer i forhold til brandslukning, flaskehalse og samarbejdet

mellem afdelingerne, hvilket samlet set repræsenterer en

fremgang siden seneste evaluering.

Fremadrettede indsatsområder

▪

Styrk flowstyregruppen, så kendskabet til dens opgaver bli-

ver tydelig for alle, og så det sikres, at den opleves at skabe

værdi for organisationen.

▪

Overvej at indføre klare mål for arbejdet med Sikkert Pati-

entflow, herunder mål knyttet til den daglige koordinering

af patientflowet med fokus på effekter, som der løbende

kan følges op på.

▪

Styrk den interne vidensopbygning gennem systematisk læ-

ring af egne erfaringer, erfaringsudveksling med andre hos-

pitaler, løbende feedback og systematisk information til

alle nye medarbejdere.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

2.1.4. Region Midtjylland

Med udgangspunkt i vurderingen af de enkelte hospitalers modenhed vurderer CONEXUS, at Region

Midtjylland samlet placerer sig på niveau 5 i modenhedsmodellen, idet der ved denne vurdering også

er lagt vægt på, at regionen løbende har haft fokus på og engageret sig i implementeringen af Sikkert

Patientflow, hvilket bl.a. har ført til en (relativt) ensartet implementering på et højt niveau på alle regi-

onens hospitaler.

Efter CONEXUS’ opfattelse idrager det åde til e større sikkerhed for, at de gode

resultater, der er opnået på de enkelte hospitaler, kan fastholdes, og at der er skabt et tværregionalt

samarbejde, der giver resultater og vil bidrage til den fortsatte udvikling.

Vurderingen af regionens modenhed er ét trin højere end i efteråret 2017 og to trin højere end i for-

året 2017. Hospitalsenhed Horsens vurderes at have opnået et modenhedsniveau på 5, mens Aarhus

Universitetshospital er rykket endnu et modenhedstrin op, således at fire af regionens hospitaler nu

vurderes at have et modenhedsniveau på 4,

jf. figur 2.17.

Figur 2.17. Modenheden af hospitalerne i Region Midtjylland

Indsatser

Sikkert Patientflow har meget høj prioritet i Region Midtjylland og indgår derfor også som et vigtigt

element i regionens strategi. Flowtankegangen er i ubetinget fokus, og Sikkert Patientflow er en fuldt

integreret del af arbejdet med at skabe sammenhængende patientforløb i regionen.

Sikkert Patientflow har bl.a. høj prioritet, fordi der er voldsomt stort og generelt pres på kapaciteten,

herunder sengekapaciteten. Derfor har regionen oprettet en akut-styregruppe, der arbejder med at

udvikle forbedringsfællesskaber og endvidere iværksat en række ensartede aktiviteter og indsatser i

forbindelse med indkøringen af Sikkert Patientflow. Regionsdirektionen har vurderet, at Sikkert Pati-

entflow har løst regionens udfordringer med overbelægninger og skabt struktur og fine resultater, her-

under bl.a.:

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

▪

Afdeli ger og e heder ”ser hi a de ”, flytter sig for hi a de og hjælper hi a de på t ærs. Alle

opfatter sig som ét akuthospital

–

det er selvforståelsen.

I og med der

er é i dga g, ”fordeles” flo et, og o er elæg i ge redu eres. Dermed

er patient-

sikkerheden også klart øget.

Sengetallet er i dag på det laveste niveau, hvilket også er et resultat af nybyggerierne, som opere-

rer med et reduceret antal senge. Her bidrog Sikkert Patientflow i høj grad til at skabe balance.

Regionens prioritering af forbedringsteams har haft stor effekt.

Sikkert Patientflow har bidraget til at holde økonomien i kontrol.

Sikkert Patientflow-tilgangen har bidraget til et bedre samspil mellem hospitalerne, kommuner og

almen praksis, hvorfra der i dag er direkte kontakt til akutenhederne.

Det prioriteres

–

hver dag

–

at deltage i kapacitetskonferencerne, og det er vigtigt, idet målene i

Sikkert Patientflow ellers ikke kunne realiseres.

Sikkert Patientflow er hyppigt på dagsordnerne

–

centralt og decentralt

–

hvilket bidrager til fokus

og deling af erfaringer.

Disse resultater er selvsagt opnået med visse variationer i de enkelte hospitalsenheder.

Opsamlende har regionen fremhævet, at det er vigtige drivere, at den øverste ledelse i regionen og på

hospitalerne samt de kliniske ledelser fastholder høj prioritering af Sikkert Patientflow, ligesom belæg-

ningsudfordringerne udgør vigtige incitamenter for fortsat satsning på Sikkert Patientflow. Det frem-

hæves videre, at nybyggerierne har været længst fremme i Region Midtjylland, hvilket nødvendig-

gjorde forandringer, og her blev Sikkert Patientflow en meget vigtig faktor for at få aktivitet og kapaci-

tet på akutområdet i balance.

Regionen påtænker i lyset heraf at fortsætte med stort fokus på Sikkert Patientflow, så de opnåede re-

sultater kan fastholdes. Samtidig ser regionen et forbedringspotentiale i forhold til at sammentænke

hospitalernes akutkapacitet på tværs af regionen, ligesom metoderne og redskaberne til at sikre gode

flow med fordel vurderes i tilpasset form at kunne overføres til operationsgangene. Endeligt har regio-

nen fokus på gruppen med hyppige genindlæggelser og i relation hertil en styrkelse af samarbejdet

med bl.a. kommunerne.

CONEXUS finder, at besvarelserne af spørgeskemaet, de supplerende interviews og casestudierne be-

kræfter regionens tilgang og vurderinger. Sikkert Patientflows redskaber og metoder er fuldt ud imple-

menteret og meget velfungerende på alle regionens hospitaler, og der er fortsat stor ledelsesmæssig

fokus på opgaven fra de enkelte hospitalsledelser. Alle regionens hospitaler opnår en værdi på enten 4

eller 5 i vurderingerne af arbejdsgange, og alle har en værdi på 5 for ledelse.

Samlet er hospitalerne i Region Midtjylland dem, der er kommet længst og vurderes at have opnået de

bedste resultater i forhold til implementeringen af Sikkert Patientflow. CONEXUS vurderer, at både den

store involvering fra den øverste regionsledelse, etableringen af et tværregionalt setup for planlæg-

ning og læring samt beslutningen om i vid udstrækning at implementere Sikkert Patientflow ensartet

på alle hospitaler har været stærkt medvirkende hertil. De gennemførte casestudier og de i den forbin-

delse gennemførte interviews på nogle af regionens hospitaler understøtter disse vurderinger.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Patientfokus

Sikkert Patientflow har efter regionens opfattelse bidraget markant til at øge patientfokus og til at

medtænke patienternes perspektiv i mange kliniske funktioner og sammenhænge. Der er mange ek-

sempler herpå, hvor et af de vigtigste er, at der er blevet gjort op med, hvornår bestemte aktiviteter

kan foregå på dagen. Det har haft stor positiv betydning for patienternes rejse i sundhedsvæsenet.

Sikkert Patientflow har også bidraget til en øget opmærksomhed på ledelsesdialogen om, hvilke læger

der kan deltage i arbejdet i akutfunktionerne, og befordret et stærkt øget fokus på sygeplejerskernes

kompetencer i relation til ønsket om at øge inddragelse af patienternes samlede perspektiv i behand-

ling og pleje. Derfor har bredden i sygeplejerskernes kompetencer været højt prioriteret inden for ram-

merne af Sikkert Patientflow.

Data

Det er opfattelsen, at regionen er i en gunstig position og positiv udvikling i relation til anvendelse af

data i arbejdet med Sikkert Patientflow. Alle regionens hospitaler har opnået en værdi på 4 eller 5 i for-

hold til data, hvilket kan sammenholdes med et gennemsnit for alle 21 akuthospitaler på 3,3.

Regionen og hospitalerne har en samlet løsning på at håndtere, organisere og præsentere data, herun-

der bl.a. muligheden for løbende at følge belægningssituationen tidstro på alle sengebærende afdelin-

ger, hvilket bidrager til at øge overblikket og muligheden for hurtigt at (re-)disponere og handle i for-

hold til uhensigtsmæssige belægningssituationer mv. Sammen med en række andre tiltag betyder det,

at regionen har opnået meget tilfredsstillende resultater i forhold til Sikkert Patientflows ambitioner

om anvendelse af datadreven ledelse og styring, hvilket bl.a. under casestudierne blev demonstreret

ved fremvisning af forskellige BI-rapporter. Effekterne er bl.a. skabt ved, at medarbejderne i akutområ-

derne er meget kompetente i anvendelse af data i forbedringsarbejder, hvilket er en afledt effekt af

regionens arbejde med Business Intelligence.

Kommunikation

Regionen prioriterer den interne og tværorganisatoriske kommunikation. Det sker bl.a. via et stort site

på intranettet om arbejdet på det akutte område, og her placerer Sikkert Patientflow sig centralt.

Vidensopbygning

Når der henses til viden og erfaring med forbedringsmetoder, struktureret feedback og afholdelse af

læringsseminarer/workshops, har det høj prioritet og bevågenhed også fra regionens side. Der er sat-

set markant på dette felt med mange særskilte kompetence- og læringsaktiviteter, herunder tværorga-

nisatoriske seminarer, hvor deltagerne fra de enkelte hospitaler har fokus på, hvad de skal hjem og

gøre anderledes. Som noget nyt deltager medarbejdere med ansvar for hospitalernes generelle Busi-

ness Intelligence i læringsseminarer, hvilket har bidraget til mere udvikling og større sammenhæng.

Regionen og hospitalerne vurderer vedvarende, hvem der i sammenhængen er de bedste interne kon-

sulenter og koordinatorer, således at det akutte område er bemandet optimalt i læringsfunktionerne.

En af de allerstørste gevinster ved de mange satsninger har været, at der imellem hospitaler og afde-

linger er skabt en generel stor åbenhed med henblik på at skabe forbedringer i hele Region Midtjyl-

lands hospitalsvæsen.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Vurdering af de enkelte hospitaler

Figur 2.18. Aarhus Universitetshospital

Modenhedsvurdering

Aarhus Universitetshospital vurderes at have et modenhedsni-

veau på 4, hvilket er tre trin højere end vurderingen i foråret

2017.

Hospitalet har siden første evaluering implementeret Sikkert

Patientflow på størstedelen af afdelingerne og har gennem en

velplanlagt udrulning opnået høj modenhed. Fra anden til

tredje evaluering har hospitalet over en bred front styrket im-

plementeringen, så hospitalet nu er på niveau med de øvrige

hospitaler i Region Midtjylland.

Sikkert Patientflow vurderes i meget høj grad at have ført til

forbedringer i forhold til brandslukning, flaskehalse og samar-

bejdet mellem afdelingerne, hvilket er en markant fremgang

siden seneste evaluering.

Fremadrettede indsatsområder

▪

Styrk opfølgningen på de beslutninger, der træffes på tavle-

møder og kapacitetskonferencer.

▪

Styrk arbejdet med systematisk at måle af præcisionen i

gårsdagens plan med henblik på at styrke det datadrevne

forbedringsarbejde.

Figur 2.19. Regionshospitalet Randers

Modenhedsvurdering

Regionshospitalet Randers vurderes at have et modenhedsni-

veau på 4, svarende til vurderingerne i efteråret og foråret

2017.

Trods den uændrede modenhedsvurdering har hospitalet si-

den seneste evaluering yderligere styrket implementeringen af

Sikkert Patientflow og er blandt de hospitaler, der er lykkedes

bedst.

Sikkert Patientflow vurderes i høj grad at have ført til forbed-

ringer i forhold til brandslukning, flaskehalse og samarbejdet

mellem afdelingerne, hvilket også var tilfældet i de tidligere

evalueringer.

Fremadrettede indsatsområder

▪

Overvej mulighederne for yderligere at styrke kapacitets-

konferencerne, så det bl.a. sikres, at alle finder, at der træf-

fes de nødvendige beslutninger.

▪

Styrk indsatsen for mere systematisk at lære af egne erfa-

ringer, herunder anvende prognoser for antallet af indlæg-

gelse, målinger af præcisionen af gårsdagens plan osv.

▪

Overvej om der med fordel kan gøres mere for at sikre, at

flowkoordinatorerne har de rette kompetencer.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Figur 2.20. Hospitalsenheden Midt

Modenhedsvurdering

Hospitalsenheden Midt vurderes at have et modenhedsniveau

på 4, hvilket er på niveau med vurderingen i efteråret 2017.

Den uændrede modenhedsvurdering afspejler højere værdier

for ledelse og data, der begge er 5, men til gengæld tilbage-

gang på tre af de øvrige parametre. Sikkert Patientflow er fuldt

ud implementeret i de relevante arbejdsgange, der vurderes

at være meget velfungerende.

Sikkert Patientflow vurderes i meget høj grad at have ført til

forbedringer i forhold til brandslukning, flaskehalse og samar-

bejdet mellem afdelingerne, hvilket også var tilfældet i de to

tidligere evalueringer.

Fremadrettede indsatsområder

▪

Overvej mulighederne for at revitalisere kapacitetskonfe-

rencerne og flowstyregruppen, så tendensen til faldende

vurderinger imødegås, og så det generelt høje tilfredsheds-

niveau med disse fora fastholdes.

▪

Styrk patientfokus, kommunikation og vidensopbygning, så

også disse aspekter kommer på niveau med arbejdsgange,

ledelse og data, hvad de tidligere har været.

Figur 2.21. Hospitalsenheden Horsens

Modenhedsvurdering

Hospitalsenheden Horsens vurderes at have et modenhedsni-

veau på 5, mod en vurdering på 4 i både efteråret 2017 og i

foråret 2017.

Den højere modenhedsvurdering afspejler stigende værdier

for ledelse, arbejdsgange og vidensopbygning.

Uanset den i forvejen høje modenhedsvurdering har hospita-

let i løbet af 2018 fortsat haft fokus på at forbedre og udvikle

Sikkert Patientflow. Bl.a. som konsekvens af et øget fokus på

udskrivninger og en ny struktur for lægebemandingen i akutaf-

delingen.

Sikkert Patientflow vurderes i høj eller meget høj grad at have

ført til forbedringer i forhold til brandslukning, flaskehalse og

samarbejdet mellem afdelingerne, hvilket er noget højere end

i de to tidligere evalueringer.

Fremadrettede indsatsområder

▪

Overvej, om akutafdelingens beføjelser til at tilkalde speci-

allæge, henvise til ambulatoriet og visitere til hospitalet er

tilstrækkeligt klare og fungerer i praksis.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Figur 2.22. Hospitalsenheden Vest

Modenhedsvurdering

Hospitalsenheden Vest vurderes at have et modenhedsniveau

på 4, svarende til vurderingen i både efter 2017 og foråret

2017.

Uanset den uændrede modenhed har der været en tydelig un-

derliggende fremgang, der er afspejlet i de stigende værdier

for arbejdsgange, ledelse, data og vidensopbygning. De fleste

elementer af Sikkert Patientflow er således fuldt ud implemen-

teret i relevante arbejdsgange mv., der vurderes velfunge-

rende.

Sikkert Patientflow vurderes i høj eller meget høj grad at have

ført til forbedringer i forhold til brandslukning, flaskehalse og

samarbejdet mellem afdelingerne, hvilket svarer til vurderin-

gerne i efteråret 2017.

Fremadrettede indsatsområder

▪

Overvej mulighederne for at skærpe patientfokus i forhold

til arbejdet med sikre patientflow, herunder sikre, at de ak-

tiviteter, der understøtter dette fokus, er kendt blandt alle

relevante medarbejdere.

▪

Styrk kommunikationen

–

især internt

–

om arbejdet med

sikre patientflow.

▪

Styrk vidensopbygningen gennem større fokus på udnyt-

telse af interne erfaringer og data i det løbende forbed-

ringsarbejde og mere systematisk feedback til involverede

medarbejdere.

2.1.5. Region Nordjylland

På baggrund af vurderingen af de enkelte hospitalers modenhed vurderer CONEXUS, at Region Nord-

jylland samlet placerer sig på niveau 4 i modenhedsmodellen, hvilket er en fremgang på ét trin siden

efteråret 2017.

Fremgangen skyldes, at Aalborg Universitetshospital i 2018 fortsatte den forbedring, der allerede

kunne spores i efteråret 2017, og nu vurderes at have et modenhedsniveau på 4, hvor det i foråret

2017 var 2,

jf. figur 2.23.

Samtidig har Regionshospital Nordjylland og hospitalet i Thisted formået at

fastholde det modenhedsniveau på 4, de opnåede i efteråret 2017. Det bemærkes i den forbindelse, at

hospitalet i Thisted i efteråret 2018 er blevet en del af Aalborg Universitetshospital, hvor det tidligere

var en del af Regionshospital Nordjylland, hvilket dog ikke har påvirket dets vurderede modenhedsni-

veau.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Figur 2.23. Modenheden af hospitalerne i Region Nordjylland

Indsatser

Sikkert Patientflow er ikke skrevet direkte ind i regionens strategi. Det er derimod de nye nationale

mål, hvor flere aspekter af Sikkert Patientflow indgår, hvorfor Sikkert Patientflow implicit kan anses

som en del af regionens strategi. Derfor rangerer Sikkert Patientflow højt i regionens prioriteringer og

drøftes løbende og efter behov på møderne mellem regionsledelsen og hospitalsledelserne.

Sikkert Patientflow er velintegreret i arbejdet med sammenhængende patientforløb, som regionen har

arbejdet med i en årrække, og som der er gode og resultatgivende erfaringer med. Arbejdet har bl.a.

bidraget markant til at nedbryde barrierer for gode, sammenhængende patientforløb internt på hospi-

talerne. Tankegangen og metoderne anvendes også i relation til at udvikle samarbejdet med kommu-

nerne og almen praksis, hvilket regionen anser for en meget vigtig udvikling.

Sikkert Patientflow er indført på hospitalerne i regionen, og det vurderes, at hospitalsledelserne klart

bakker op om implementeringen. Aalborg Universitetshospital kom med medio 2016, mens Regions-

hospitalet Nordjylland har arbejdet med Sikkert Patientflow fra start.

Efter en lidt langsom start, hvor regionsledelsen havde fokus på, at der var fremdrift i implementerin-

gen af Sikkert Patientflow på Aalborg Universitetshospital, vurderer regionen nu, at kulturen har æn-

dret sig til fordel for Sikkert Patientflow. Dermed er Sikkert Patientflow blevet indarbejdet solidt i drif-

ten på alle regionens hospitaler. Regionen forventer ved udløbet af projektperioden for Sikkert Pati-

entflow at foretage en evaluering og tage stilling til en regional strategi for videreførelsen.

CONEXUS finder helt overvejende, at besvarelserne af spørgeskemaet, de supplerende interviews og

casestudierne bekræfter regionens tilgang og vurderinger. Sikkert Patientflows redskaber og metoder

er fuldt ud implementeret i de relevante arbejdsgange på regionens hospitaler og vurderes i høj grad

at være velfungerende. Også det ledelsesmæssige fokus vurderes at være højt på alle hospitalerne.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Patientfokus

Region Nordjylland har selvstændigt og direkte gennemført aktiviteter med henblik på at sikre stærke

patientforløb. Denne opgave løses af de enkelte hospitaler, der på forskellig vis undersøger og inddra-

ger patienternes perspektiv i arbejdet med bl.a. Sikkert Patientflow.

Data

Regionen prioriterer, at tidstro og aktuelle data er til rådighed, og at data fra logistiktavler anvendes i

akutenhederne, ligesom regionen har en BI-enhed, der leverer data til hele akutområdet. Hertil sup-

pleres med røntgendata og data fra PASS, som der også er adgang til. Disse data er tilgængelige for re-

gionen og hospitalerne, som anvender data i tavlestyringsarbejdet og på konferencerne.

Kommunikation

Der er stort fokus på den interne kommunikation om Sikkert Patientflow, ligesom regionen prioriterer

at kommunikere/orientere kommunerne og almen praksis om arbejdet, muligheder og fremdriften

med Sikkert Patientflow.

Vidensopbygning

Regionen har etableret et fast forløbsnetværk, hvor alle viceklinikchefer deltager, og hvor udfordrin-

ger, muligheder, data og resultater i forhold til Sikkert Patientflow løbende drøftes. Disse initiativer har

efter regionens opfattelse klart givet en bedre håndtering af overbelægningsudfordringer. Arbejdet har

desuden skabt relationelle samarbejder og reel vidensspredning, som ikke sås tidligere.

Vurdering af de enkelte hospitaler

Figur 2.24. Aalborg Universitetshospital

Modenhedsvurdering

Aalborg Universitetshospital vurderes at have et modenheds-

niveau på 4, hvilket er to trin højere end vurderingen i foråret

2017.

Der er i løbet af 2018 sket markante fremskridt, der er afspej-

let i højere værdier for fem af de seks parametre. Sikkert Pati-

entflow er således implementeret og vurderes at være blevet

velfungerende, hvilket er sket gennem en målrettet indsats i

forhold til at opnå forbedringer.

Sikkert Patientflow vurderes i høj eller meget høj grad at have

ført til forbedringer i forhold til brandslukning, flaskehalse og

samarbejdet mellem afdelingerne, hvilket er væsentligt højere

end i den seneste evaluering.

Fremadrettede indsatsområder

▪

Styrk flowstyregruppen yderligere, så den i højere grad vur-

deres at skabe værdi for organisationen.

▪

Synliggør hospitalets arbejde med patientfokus, så det i hø-

jere grad præger dagligdagen for alle medarbejdere (flere

respondenter så sig ikke i stand til at vurdere indsatsen).

▪

Styrk vidensopbygningen gennem fx systematisk deling af

viden med andre hospitaler og større fokus på udnyttelse

af interne erfaringer i et læringsperspektiv.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Figur 2.25. Aalborg Universitetshospital, Thisted

Modenhedsvurdering

Aalborg Universitetshospitals afdeling i Thisted vurderes at

have en modenhed på 4, svarende til vurderingen i efteråret

2017.

Også for alle seks parametre i spindelvævsdiagrammet er vær-

dien den samme som sidst. Alle arbejdsgange i Sikkert Patient

er fuldt ud indarbejdet som en del af daglige drift. Hospitalet

er siden sidste evaluering blevet en del af Aalborg Universi-

tetshospital, hvor det tidligere var en del af Regionshospital

Nordjylland, og nogle vurderinger afspejler, at Thisted ikke

endnu er blevet fortrolige med samspillet med universitetsho-

spitalet.

Sikkert Patientflow vurderes i meget høj grad at have ført til

forbedringer i forhold til brandslukning, flaskehalse og samar-

bejdet mellem afdelingerne, hvilket svarer til de tidligere eva-

lueringer.

Fremadrettede indsatsområder

▪

Styrk (kendskabet til) flowstyregruppen i forhold til både

sammensætning, arbejdsopgave og mødetilrettelæggelse,

så den af alle opleves at give værdi for organisationen.

▪

Overvej mulighederne for at indføre klarere beføjelser for

ledelsen af akutafdelingen i forhold til at kunne tilkalde

speciallæger og henvise til ambulatoriet.

▪

Styrk vidensopbygningen gennem større fokus på udnyt-

telse af interne erfaringer og data i det løbende forbed-

ringsarbejde.

Figur 2.26. Regionshospital Nordjylland

Modenhedsvurdering

Regionshospitalet Nordjylland vurderes at have et moden-

hedsniveau på 4, svarende til vurderingen i efteråret 2017.

Bortset fra en højere værdi for data er der også stabilitet i vur-

deringerne af de seks parametre i spindelsvævsdiagrammet.

Sikkert Patientflows arbejdsgange og redskaber er fuldt ud im-

plementeret som en del af daglige drift, og fordringspotentia-

let ligger primært i forhold patientfokus og vidensopbygnin-

ger, der kan bidrage til at få bedst mulig gavn arbejdsgange og

metoder.

Sikkert Patientflow vurderes i meget høj grad at have ført til

forbedringer i forhold til brandslukning, flaskehalse og samar-

bejdet mellem afdelingerne, hvilket også var tilfældet i de to

tidligere evalueringer.

Fremadrettede indsatsområder

▪

Styrk (kendskabet til) flowstyregruppen i forhold til både

sammensætning, arbejdsopgave og mødetilrettelæggelse,

så den af alle opleves at give værdi for organisationen.

▪

Overvej mulighederne for en mere systematisk anvendelse

af ” ål are” ål so

iddel til at fastholde fokus på sikre

patientflow.

▪

Styrk vidensopbygningen gennem større fokus på udnyt-

telse af interne erfaringer.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

2.2. Samlet udvikling og status for implementeringen af Sikkert Patientflow

Modenhedsvurdering

–

akuthospitaler

Ovenstående vurderinger af de enkelte akuthospitaler viser, at implementeringen af Sikkert Patient-

flow siden den første evaluering i foråret 2017 er styrket markant for de 21 akuthospitaler under ét,

jf.

figur 2.27.

Det gennemsnitlige modenhedsniveau er således steget fra 2,7 til 3,6, svarende omtrent til

ét trin på modenhedsskalaen.

Figur 2.27. Fordeling på modenhedsniveauer i de tre evalueringer

Stigningen i det gennemsnitlige modenhedsniveau skal bl.a. ses i lyset af, at flere hospitaler allerede i

den første evaluering havde et forholdsvist højt modenhedsniveau, fordi de havde arbejdet med de

relevante metoder og redskaber siden starten på det oprindelige projekt i januar 2014. For disse har

potentialet for at øge modenhedsniveauet i løbet af evalueringsperiode naturligt være mere begræn-

set end for de hospitaler, der først senere påbegyndte implementeringen.

Udviklingen har betydet, at to tredjedele af de 21 hospitaler i efteråret 2018 vurderes at have et højt

modenhedsniveau (4 eller 5 på modenhedsskalaen), heraf vurderes Herlev Hospital og Hospitalsenhed

Horsens at have opnået et modenhedsniveau på 5.

Ligeledes vurderes modenhedsniveauet at være steget for 14 af de 21 akuthospitaler fra foråret 2017

til efteråret 2018,

jf. figur 2.28.

Særlig markant har udviklingen været for Herlev Hospital og Aarhus

Universitetshospital. Begge hospitaler implementerede først Sikkert Patientflows begreber, metoder

og redskaber i løbet af 2017, men havde i efteråret et modenhedsniveau på henholdsvis 5 og 4.

Der har også været en betydelig positiv udvikling i modenhedsniveauet på Sygehus Sønderjylland og

Aalborg Universitetshospital, der begge er gået fra en modenhedsvurdering på 2 til en på 4.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Figur 2.28. Akuthospitalerne modenhed i efteråret 2018 sammenholdt med foråret 2017

Note: Hospitalerne er indplaceret efter den vurderede modenhed i foråret 2017 (den vandrette akse) og den vurde-

rede modenhed i efteråret 2018 (den lodrette akse). For hospitalerne i det grønne område er modenhedsvur-

deringen forbedret i løbet af evalueringsperioden, mens den er uændret for hospitalerne i det grå område og

reduceret for hospitaler i det orange område.

Kun for et enkelt hospital

–

Nordsjællands Hospital

–

vurderes modenheden at være faldet gennem

evalueringsperioden. Hospitalet, der var med i det oprindelige projekt, har således siden foråret 2017

fravalgt nogle af de redskaber og metoder, som CONEXUS vurderer væsentlige for vurderingen af, om

Sikkert Patientflow er implementeret som forudsat.

Modenhedsvurdering - regioner

Gennemsnitligt opnår akuthospitalerne i Region Midtjylland en modenhedsvurdering på godt 4, hvilket

er det højeste blandt de fem regioner,

jf. figur 2.29.

Hospitalerne i Region Nordjylland er dem, der i lø-

bet af evalueringsperioden gennemsnitligt har forbedret sig mest, og deres modenhed ligger nu samlet

set kun en anelse under gennemsnittet i Region Midtjylland. Derimod vurderes hospitalerne i Region

Hovedstaden henholdsvis Region Sjælland at have et gennemsnitligt modenhedsniveau på ca. 3. Navn-

lig for Region Hovedstaden dækker det dog over en betydelig spredning i vurderingen af de enkelte

hospitaler.

På det grundlag vurderes Region Midtjylland som nævnt i efteråret 2018 at have opnået et moden-

hedsniveau på 5 i forhold til implementeringen af Sikkert Patientflow. Udover et højt gennemsnit af

vurderingen af de enkelte hospitaler er der i denne vurdering også vægt på, at alle regionens hospita-

ler er kommet langt i implementering af Sikkert Patientflow, og at regionen løbende har haft fokus på

implementeringen, etableret koordinerende fora på tværs af hospitalerne og sikret en ensartet imple-

menteret på tværs af hospitalerne, hvilket bl.a. muliggør effektiv erfaringsudveksling og læring.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Figur 2.29. Modenhedsvurdering af regionerne

Derefter følger Region Nordjylland og Region Syddanmark, der vurderes at have et modenhedsniveau

på 4, mens modenheden vurderes at være 3 i både Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Vurderinger fordelt på de seks evalueringskriterier

Den overordnede stigning i modenhedsvurderingerne genfindes også for alle de seks parametre, som

vurderingerne af hospitalernes modenhed har taget udgangspunkt i,

jf. figur 2.30.

Stigningen i den

gennemsnitlige værdi er omtrent den samme for alle parametre med undtagelse af kommunikation,

hvor den er marginal. Dette indikerer, at hospitalerne under ét fortsat har fokus på alle de elementer,

der anses som centrale for en succesfuld og holdbar implementering af Sikkert Patientflow.

Den gennemsnitlige værdi for arbejdsgange er nu 4, hvilket afspejler, at hospitalerne nu med få undta-

gelser har implementeret de relevante arbejdsgange, og at de i høj eller meget høj grad vurderes at

fungere effektivt og give værdi for patienterne og organisationen. Dog er der fortsat på nogle hospita-

ler bl.a. udfordringer med at få flowstyregruppen til at fungere optimalt.

Niveauet på næsten 4�½ i værdien for ledelse afspejler, at den øverste hospitalsledelse på langt den

overvejende del af hospitalerne i høj eller meget høj grad vurderes at bakke om implementeringen af

Sikkert Patientflow, at deltage i relevant omfang i diverse fora og at agere på den information om ka-

pacitet, som den får. Samtidigt dækker det over, at langt de fleste hospitaler har indført funktioner

so ”flo

aster” d s. typisk e læge i akutafdeli ge

ed a s aret for at sikre flo og ”flo koordi-

atorer” d s. edar ejdere ed a s ar for at ha e

løbende overblik over hospitalets kapacitet og ko-

ordinering mellem afdeling, så det bedst mulige flow sikres). Funktionerne udføres enten af medarbej-

dere, der er fuldt dedikeret til opgaven, eller medarbejdere, der også varetager andre opgaver.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Figur 2.30. Gennemsnitsværdi for de seks parametre i modenhedsvurderingen

Patientfokus opnår en gennemsnitlig værdi på godt 3. Det dækker imidlertid over en betydelig spred-

ning mellem hospitalerne. Nogle synes at arbejde systematisk med at inddrage patientperspektivet i

arbejdet med Sikkert Patientflow gennem en flerhed af metoder (lokale patienttilfredshedsundersø-

gelse, kortlægninger af patientens forløb osv.). På andre forekommer indsatsen mindre systematisk,

hvilket dog i nogen grad kan afspejle, at ikke alle respondenter nødvendigvis har indsigt i, hvilke aktivi-

teter hospitalet rent faktisk har gennemført.

Også for data er der en fremgang siden efteråret 2017, hvad der ikke var tilfældet mellem første og an-

den evaluering. Fremgangen skyldes først og fremmest, at stadig flere hospitaler har nem adgang til de

relevante data, og at de i stadigt stigende omfang kan indhentes elektronisk, så behovet for parallelle

registreringer er mindskes. Nogle af hospitalerne i Østdanmark anfører dog, at de fortsat har vanskeligt

ed at trække de ”rigtige” data ia Su dhedsplatfor e . Sel o der

også her er fremgang at spore, er

det imidlertid stadigt de færreste hospitaler, der synes at arbejde systematisk med at forudsige antal-

let af indlæggelse og præcisionen af gårsdagens plan for udskrivninger. Ligeledes er der stadig mange

hospitaler, der ikke arbejder med

” ål are” ål i forhold til de daglige styri g

af flow og mere over-

ordnet i forhold til bl.a. implementeringen af Sikkert Patientflow. Dette kan på den ene side anses som

en naturlig konsekvens af, at Sikkert Patientflow på stadigt flere hospitaler er blevet en del af den dag-

lige drift og ikke længere udgør et projekt, men kan på den anden side svække fokus, hvis de oprinde-

lige mål ikke afløses af andre, der kan understøtte et fortsat fokus på at nå de grundlæggende effekter

af Sikkert Patientflow.

I forhold til kommunikation er værdien fortsat forholdsvis lav. Også her dækker den gennemsnitlige

værdi over en betydelig variation mellem hospitalerne. Navnlig i forhold til den interne kommunikation

om Sikkert Patientflow og kommunikationen til den enkelte patient i forhold til forventningsafstem-

ning vurderes der således på mange hospitaler fortsat at være et væsentligt forbedringspotentiale.

Et tilsvarende forbedringspotentiale vurderes for flere hospitaler at eksistere i forhold til vidensopbyg-

ning. En mere systematisk tilgang til at lære af egne erfaringer, løbende forbedringsarbejde og feed-

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

back vil efter alt at dømme kunne bidrage positivt til at styrke Sikkert Patientflows arbejdsgange og ef-

fekter. De mest modne hospitaler evner dette og udnytter også i betydeligt omfang muligheden for at

drage nytte af de erfaringer, der gøres på andre af regionens hospitaler.

2.3. Konklusioner i forhold til implementeringen af Sikkert Patientflow

På grundlag af de gennemførte aktiviteter er det CONEXUS’

urderi g, at

langt de fleste af de 21 akut-

hospitaler er kommet langt med implementeringen af Sikkert Patientflow.

I de foregående to evalueringer gjaldt det i særligt de 12 hospitaler, der deltog i det oprindelige projekt

”Sikkert

Patientflow” og derfor havde et

”forspring”

i forhold til de hospitaler, der først efter den politi-

ske beslutning om at udbrede metoder og redskaber til alle hospitaler har iværksat implementeringen.

I nærværende evaluering er denne forskel imidlertid ikke længere gældende. Mange af de hospitaler,

der først startede i 2016, har opnået et højt modenhedsniveau, mens udviklingen for nogle få af de

hospitaler, der var med i projektet, har udvist stagnation eller en egentlig tilbagegang. Det er således

andre forhold end deltagelse i det oprindelige projekt, der er bestemmende for hospitalernes moden-

hedsniveau i efteråret 2018.

CONEXUS vurderer videre, at alle hospitalerne har taget de centrale metoder og redskaber fra projekt

”Sikkert Patie tflo ” i rug, h ilket i

Aftale om akutpakke mod overbelægning

var forudsat at ske i lø-

bet af 2016. For Herlev Hospital og Aarhus Universitetshospital skete det dog først i løbet af 1. halvår

2017, hvor Sikkert Patientflows koncepter og begreber systematisk blev udrullet.

Den anden forudsætning i den politiske aftale var, at redskaberne i Sikkert Patientflow senest ultimo

2017 skulle være indarbejdet i alle de relevante arbejdsgange og også efter projektperiodens udløb

fortsætte med at bidrage til gode og trygge patientforløb.

CONEXUS’ ko klusion

i den anden evalueringsrapport, der vurderede status i efteråret 2017, var:

”Samlet

er det derfor CONEXUS vurdering, at hospitalerne set under ét ikke ved udgangen af 2017 kan

siges (fuldt ud) at have indarbejdet Sikkert Patientflows redskaber i alle de relevante arbejdsgange. CO-

NEXUS skal dog bemærke, at der blandt de otte hospitaler, som ikke deltog i det oprindelige projekt, og

der opnår en modenhedsvurdering på 3, er flere, der tydeligt har haft en positiv udvikling på flere af de

nævnte parametre. Dette kan indikere, at de vil nå den ønskede modenhed, men at det sker senere end

forudsat i den politiske aftale. Fokus synes derfor primært at skulle rettes mod de forholdsvis få hospi-

taler, hvor udviklingen synes stagneret på et forholdsvist lavt niveau eller har udvist egentlig tilbage-

gang i modenhedsvurderingen mellem de to evalueringer.”

CONEXUS lagde i den forbindelse til grund, at en fuld opfyldelse af den politiske aftale overordnet ville

betyde, at alle hospitaler blev vurderet at have et modenhedsniveau på 4 eller 5.

Bornholms Hospital har på baggrund af hospitalets størrelse besluttet ikke at implementere alle redskaberne i Sikkert

Patientflow. CONEXUS finder denne beslutning velbegrundet, hvorfor den ikke anses som værende i modstrid med de

politiske hensigter med aftalen.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Nærværende evaluering, der vedrører status ved udgangen af 2018, viser, at der gennem 2018

–

i tråd

med forventningen i den anden evalueringsrapport

–

er sket en yderligere styrkelse af implementerin-

gen af Sikkert Patientflow på størstedelen af hospitalerne. Det har overordnet betydet, at:

▪

14 af de 21 akuthospitaler vurderes i efteråret 2018 at have et modenhedsniveau på 4 eller 5, hvil-

ket indebærer, at metoder og redskaber for Sikkert Patientflow i det store hele er indarbejdet i re-

levante arbejdsgange og er velfungerende.

Blandt de resterende hospitaler vurderes tre at have et modenhedsniveau på 3, hvor dog værdi-

erne for arbejdsgange og ledelse begge er 4 eller 5. Dette indebærer, at Sikkert Patientflows cen-

trale metoder og redskaber i høj grad er indarbejdet i de relevante arbejdsgange, der er direkte

knyttet til daglige flow, hvorimod det i mindre omfang er lykkedes at implementere de supple-

rende redskaber, der erfaringsmæssigt spiller en væsentlig rolle i forhold til at opnå de bedst mu-

lige effekter af Sikkert Patientflow.

Bornholms Hospital med et modenhedsniveau på 2 vurderes at have implementeret redskaber og

metoder i det omfang, at det giver mening givet hospitalets størrelse, og at de er velfungerende.

Tre hospitaler vurderes dermed i efteråret 2018 enten ikke (længere) at have implementeret væ-

sentlige redskaber i Sikkert Patientflow eller at have implementeret dem på en måde, hvor de ikke

kan anses som velfungerende.

▪

Dermed har i alt 18 ud af de 21 akuthospitaler

efter CONEXUS’ opfattelse ået det i eau for i ple-

menteringen af Sikkert Patientflow, der var forudsat i den politiske aftale. For flere af dem skete det i

løbet af 2018, dvs. noget senere end forudsat i aftalen.

Det gælder videre, at der inden for denne gruppe af hospitaler er forholdsvis stor variation i deres mo-

denhed. Nogle har etableret meget stærke og velfungerende arbejdsgange og processer og kan derfor

fokusere forbedringsarbejdet på videreudvikle grundmodellen for Sikkert Patientflow, fx ved at an-

vende tankegangen på andre områder. Andre har fortsat brug for yderligere styrkelse i den daglige

brug af Sikkert Patientflows metoder og redskaber, så de anvendes på højt niveau på tværs af hele

hospitalet, og så implementeringen bliver så robust, at den kan modstå udefrakommende hændelser

eller udskiftning af enkelte nøglemedarbejdere.

Det er CONEXUS’ opfattelse, at der på den overvejende del af hospitalerne er en erkendelse af disse

udestående udfordringer og en forholdsvis systematisk tilgang til at få dem løst

–

både i hospitalsledel-

serne og blandt de medarbejdere, der har ansvaret for flow i det daglige arbejde. Dette kombineret

med en klar oplevelse af, at Sikkert Patientflow har ført til væsentlige positive resultater, betyder efter

CONEXUS’

opfattelse, at arbejdet med at skabe sikre patientflow på langt de fleste hospitaler vil fort-

sætte også efter projektperiodens udløb ultimo 2019.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

3. Effekter af implementeringen af Sikkert Patientflow

Udover procesevalueringen, dvs. vurderingen af, om akuthospitalerne har implementeret Sikkert Pati-

entflow som forudsat, er det også undersøgt, om der kan identificeres effekter af implementeringen,

dvs. en effektevaluering.

Effektevalueringen omfatter dels de effekter, som de medarbejdere, der har besvaret spørgeskemaet,

har oplevet følge af implementeringen af Sikkert Patientflow, dels en analyse af udvalgte nøgletal for

de 21 akuthospitaler. Resultaterne af disse analyser præsenteres i det følgende.

3.1. Oplevede effekter på akuthospitalerne

I de gennemførte spørgeskemaundersøgelser er respondenterne blevet spurgt om, hvilke effekter de

har oplevet ved implementeringen af Sikkert Patientflow. Der er således spurgt om, hvorvidt imple-

e teri ge har ført til i færre ” ra dsluk i ger”, ii ”færre flaskehalse”

og (iii) bedre samarbejde

og bedre relationer mellem personalet i de enkelte afdelinger/afsnit.

Målt ud fra et gennemsnit af svarene på de tre spørgsmål i efteråret opleves implementeringen af Sik-

kert Patientflow på langt de fleste hospitaler i høj eller meget høj grad at have ført til forbedringer,

svarende til en værdi på 3�½ eller derover,

jf. figur 3.1.

Kun på to hospitaler opleves disse effekter kun i

nogen grad at have gjort sig gældende.

Figur 3.1. Oplevede effekter af implementeringen af Sikkert Patientflow

Note: De oplevede effekter er beregnet ved for hvert hospital at beregne gennemsnittet

af værdierne for de tre spørgsmål, der omhandler respondentens oplevelse af, om

Sikkert Patientflow har ført til (i

færre ” ra dsluk i ger”, ii færre flaskehalse

(iii) bedre samarbejde og bedre relationer. En værdi

på 5 s arer til i ” eget høj”

grad, mens en værdi

på 1 s arer til ”slet ikke”.

Sammenlignes med de tilsvarende vurderinger i den spørgeskemaundersøgelse, der blev gennemført i

foråret 2017, ses generelt en tydelig fremgang for de hospitaler, der oprindeligt lå lavt (dem, der ligger

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

over den stiplede linje mod venstre). For hospitalerne med de højeste vurderinger i foråret 2017 (dem,

der ligger længst til højre) oplever nogle større positive effekter, andre nogle lidt mindre positive effek-

ter. Der er imidlertid tale om små afvigelser, der ikke ændrer ved billedet af, at implementeringen af

Sikkert Patientflow opleves at have haft meget positive effekter på vigtige felter.

Selv om størstedelen af hospitalerne har oplevet positive effekter af at implementere Sikkert Patient-

flow, er der en forholdsvis klar sammenhæng mellem de oplevede effekter og hospitalernes moden-

hed. Udregnes et gennemsnit af de seks parameterværdier, som den samlede modenhedsvurdering er

baseret på, er det tydeligt korreleret med de oplevede effekter,

jf. figur 3.2.

Som illustreret med den

stiplede linje vil en stigning i den gennemsnitlige værdi af de seks parameterværdier på 1, svarende

omtrent til en stigning i modenhedsniveauet på 1, øge de gennemsnitligt oplevede effekter af Sikkert

Patientflow med ca. 0,6.

Figur 3.2. Sammenhæng mellem modenhed og de oplevede effekter

3.2. Effektmåling

Beslutningen om at udbrede Sikkert Patientflow til alle akuthospitaler udsprang af ønsker om dels at

skabe patientflow, der var sikrere for patienterne, dels at forbedre hospitalernes kapacitetsudnyttelse.

I det følgende fokuseres

der ale e på det sidst æ te, da der ikke foreligger data, der elyser ”k alite-

te ” af patie tforlø .

De nøgletal, der er anvendt i effektanalysen, er (i) antallet af akutte indlæggelser på hele hospitalet, (ii)

antallet af senge, belægningsgrad og overbelægning på akutafdelingerne, og (iii) den gennemsnitlige

liggetid for patienter, der har været indlagt på en afdeling/afsnit, der har indgået i hospitalets arbejde

med Sikkert Patientflow,

jf. tabel 3.1.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Tabel 3.1. Udvalgte nøgletal for de 21 akuthospitaler

Akutte

indlæggelser

Hospitalet

Senge

Akutafd.

Belægnings-

grad

Akutafd.

Over-

belægning

Akutafd.

Gennemsn.

liggetid

SPF-afsnit

------------------------------ Gennemsnit pr. måned

–

2018 --------------------------------

Antal

Hvidovre Hospital

Nordsjællands Hospital

Bispebjerg Hospital

Herlev Hospital

Bornholms Hospital

Sjællands Universitetshospital

Holbæk Sygehus

Slagelse Sygehus

Nykøbing Falster Sygehus

Odense Universitetshospital

Sygehus Lillebælt

Sygehus Sønderjylland

Sydvestjysk Sygehus

Aarhus Universitetshospital

Regionshospital Randers

Hospitalsenhed Midt

Hospitalsenhed Horsens

Hospitalsenhed Vest

Aalborg Universitetshospital

Aalborg Universitetshos. (Thisted)

Regionshospital Nordjylland

3.813

3.535

2.559

4.536

481

2.941

1.638

2.002

1.500

4.118

1.918

1.885

1.891

3.735

1.655

2.119

1.514

2.499

3.431

545

1.539

Antal

Pct.

108

103

Antal dage

4,4

1,2

0,3

11,1

0,0

2,0

16,9

2,5

0,0

0,1

0,3

0,0

0,1

3,5

0,3

6,4

1,9

13,6

0,7

0,0

Timer

120

112

102

103

111

107

Note: Se bilag C for en nærmere beskrivelse af data.

Kilder: Egne beregninger baseret på tal fra Sundhedsdatastyrelsen (januar 2019) og eSundhed (februar 2019).

Udover variationen i hospitalernes størrelse og dimensioneringen af akutafdelingernes sengekapacitet

er der også forholdsvis store forskelle i belægningsgrad og gennemsnitlig liggetid. Dette afspejler bl.a.,

at de enkelte regioner/hospitaler har forskellige tilgange til dimensioneringen af akutafdelingen (antal-

let af senge) og driften af hospitalet i øvrigt, ligesom demografien både i form af befolkningssammen-

sætning og udviklingen i denne ikke (nødvendigvis) er den samme for alle hospitaler.

En del af forskellene kan også skyldes, at data opgøres forskelligt fra hospital til hospital, hvorfor resultaterne skal

fortolkes med varsomhed.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Forskellene i hospitalernes rammebetingelser vil influere væsentligt på udviklingen i de centrale nøgle-

tal og udgør formentlig en af flere grunde til, at det har vist sig vanskeligt at identificere statistisk signi-

fikante sammenhænge mellem implementeringen af Sikkert Patientflow og udviklingen i de para-

metre, som nøgletallene repræsenterer,

jf. boks 3.1.

Boks 3.1. Effektmåling

–

udfordringer

Idéen med effektmålingen er at identificere sammenhænge, der sandsynliggør, at implementeringen af Sikkert Pati-

entflow har haft de ønskede effekter. Sådanne effekter kan fx omfatte færre dage med overbelægning, andel af

patienter, hvor der inden en given tidsfrist er taget stilling til det videreforløb, en større andel af patienter, hvor der

på et givet tidspunkt er taget stilling til udskrivelse, en større andel af patienter, der udskrives inden kl. 12, og kor-

tere liggetid under det samlede hospitalsophold. Hvis sammenligninger af niveauet for/eller udviklingen i disse pa-

rametre med niveauet for/udviklingen i den vurderede modenhed for hvert enkelt hospital viser en positiv sam-

menhæng, vil det give en indikation af betydningen af implementeringen af Sikkert Patientflow.

Det har imidlertid vist sig vanskeligt at identificere sådanne sammenhænge. Dette er ikke ensbetydende med, at

implementeringen af Sikkert Patientflow ikke har haft de ønskede effekter, da andre forhold kan gøre sig gældende:

▪

Hospitalerne og dermed de relevante effektmål påvirkes løbende af mange forskellige forhold, hvilket kan gøre

det vanskeligt at identificere den isolerede effekt af implementeringen af Sikkert Patientflow.

Data for en række af effektmålene stammer fra Landspatientregistreret, men hospitalerne opgør ikke nødven-

digvis de forskellige data på den samme måde, hvilket kan vanskeliggøre sammenligninger på tværs af hospita-

lerne.

Hospitalerne blev anmodet om at indsende data for en række parametre, der er forholdsvis tæt knyttet til Sik-

kert Patientflow, og som ikke indberettes til de centrale registre. Kun et fåtal af hospitalerne viste sig at have

registreringer af (nogle af) disse data, hvorfor de ikke har været anvendelige i forhold til den ønskede effekt-

måling.

▪

Der synes dog at være en vis sammenhæng mellem akuthospitalernes modenheden i forhold til imple-

menteringen af Sikkert Patientflow (opgjort som gennemsnittet af de parameterværdier, der indgår i

spindelvævsdiagrammerne) og den gennemsnitlige liggetid på de afdelinger/afsnit, der har indgået i

det enkelte hospitals arbejde med Sikkert Patientflow. Dvs. jo højere modenhed, jo lavere gennemsnit-

lig liggetid,

jf. figur 3.3.

I nederste højre hjørne ligger således otte akuthospitaler, der er kendetegnet ved høj modenhed og

forholdsvis korte gennemsnitlige liggetider. Der er dog også eksempler på hospitaler med lav moden-

hed og forholdsvis korte liggetider og på hospitaler med høj modenhed og forholdsvis lange gennem-

snitlige liggetider, hvilket muligvis kan afspejle forskelle i diagnosesammensætningen af patienterne.

Den viste sammenhæng er dermed ikke statistisk signifikant, men indikerer dog, at implementeringen

af Sikkert Patientflow på nogle hospitaler formentlig medvirker til at sikre forholdsvis korte gennem-

snitlige liggetider og derfor en højere kapacitetsudnyttelse.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Figur 3.3. Gennemsnitlige liggetider og modenhed

Kilder: Egne beregninger baseret på tal fra Sundhedsdatastyrelsen (januar 2019).

Idet andre sammenligninger af relevante effektmål og hospitalernes modenhedsniveau viser en tilsva-

rende svag eller ingen sammenhæng, når alle 21 akuthospitaler indgår, er det valgt at se nærmere på

et mindre antal hospitaler, der har det til fælles, at de i 2018 havde forholdsvis mange dage med over-

belægning i akutafdelingen. Dette skal naturligvis ses i lyset af, at et af formålene med Sikkert Patient-

flo er at egræ se o er elæg i g u dgå ”patie ter på ga ge e” .

Der er en klar sammenhæng mellem belægningsgraden og antal dage med overbelægning (begge op-

gjort som månedlige gennemsnit), hvilket ikke er overraskende,

jf. figur 3.4.

Som det fremgår, begyn-

der der at opstå dage med overbelægning, når den gennemsnitlige belægningsgrad kommer over ca.

70 pct., og overstiger den 80 pct., begynder antallet af dage med overbelægning at stige markant.

Figur 3.4. Belægningsgrad og antal data med overbelægning på akutafdelingerne

Kilder: Egne beregninger baseret på tal fra eSundhed (februar 2019).

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Blandt de hospitaler, der i 2018 havde flest dage med overbelægning på akutdelingerne, er Herlev Hos-

pital og Hospitalsenhed Horsens, dvs. de to hospitaler, der har opnået en modenhedsvurdering på 5,

jf.

tabel 3.2.

Også andre af de hospitaler, der havde forholdsvis mange dage med overbelægning i 2018,

har opnået forholdsvis høje modenhedsvurderinger i forhold til implementeringen af Sikkert Patient-

flow.

Tabel 3.2. Modenhed og nøgletal for udvalgte akuthospitaler

Belægning 2016

Belægning 2018

Overbelægning

2018

ΔI dlæggelser

2016-2018

Gnm. liggetid

2016

Gnm. liggetid

2018

ΔMode hed

2017-2018

Modenhed

2018

Timer

102,6

88,1

84,0

108,6

97,8

104,9

Timer

94,2

80,5

85,4

107,0

97,4

111,8

Herlev Hospital

Hospitalsenhed Horsens

Regionshospital Randers

Aalborg Universitetshospital

Hvidovre Hospital

Holbæk Sygehus

Dage

11,1

6,4

3,5

13,6

4,4

16,9

Pct.

2,0

9,8

-0,8

4,7

-0,3

4,8

Pct.

103

108

Note: Se bilag C for en nærmere beskrivelse af data.

Kilder: Egne beregninger baseret på tal fra Sundhedsdatastyrelsen (januar 2019) og eSundhed (februar 2019).

Betragtes nøgletallene for Herlev Hospital og Hospitalsenhed Horsens er det imidlertid værd at hæfte

sig ved, at den gennemsnitlige liggetid for patienter på de afdelinger/afsnit, der er omfattet af Sikkert

Patientflow, på begge hospitaler faldt med 9-10 pct. fra 2016 til 2018. Når de to hospitaler på trods

heraf havde forholdsvis mange dage med overbelægning på deres akutafdelinger, skal det ses i sam-

menhæng med dels en kraftig stigning i antallet akutte indlæggelser fra 2016 til 2018 på Hospitalsen-

hed Horsens (9,8 pct.), dels en kombination af flere akutte indlæggelser og en kapacitetsudnyttelse,

der allerede var høj i 2016 på Herlev Hospital.

Havde de to hospitaler ikke formået at reducere den gennemsnitlige liggetid væsentligt, må det formo-

des, at den gennemsnitlige belægningsgrad og antallet af dage med overbelægning ville have været

betydeligt højere.

Begge hospitaler har i forbindelse med evalueringen tilkendegivet, at de reducerede liggetider i høj

grad er en konsekvens af deres systematiske arbejde med effektive patientflow, og at Sikkert Patient-

flows metoder og redskaber har spillet en stor rolle i forhold til at håndtere et stort kapacitetspres på

en måde, der har begrænset den overbelægning, som ellers ville være opstået.

Også Aalborg Universitetshospital har tilkendegivet, at de ser Sikkert Patientflows metoder og redska-

ber som et svar på det kapacitetspres, hospitalet oplever i form af vækst i antallet af akutte patienter

og stigende belægning på akutafdelingen. Effekterne i form af fx reduceret gennemsnitlig liggetid på

ΔLiggetid

2018

Pct.

-9,9

-8,7

1,6

-1,5

-0,4

6,5

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

afdelingerne omfattet af Sikkert Patientflow er dog endnu begrænsede, ligesom niveauet for den gen-

nemsnitlige liggetid ligger blandt de højeste. Hospitalet har dog fra 2017 til 2018 tydeligt styrket imple-

menteringen af Sikkert Patientflow

–

som afspejlet i en modenhedsvurdering på 4 ultimo 2018

–

effekterne heraf var formentlig kun delvist realiseret ved udgangen af 2018.

Hvidovre Hospital og Regionshospital Randers har blandt de seks hospitaler færrest dage med overbe-

lægning på akutafdelingen, og mellem 2016 og 2018 har de ikke oplevet væsentlige ændringer i antal-

let af akutte indlæggelser og den gennemsnitlige liggetid. I forhold til Regionshospital Randers kan det

bemærkes, at hospitalet allerede i 2016 havde den korteste gennemsnitlige liggetid (84 timer) blandt

alle 21 akuthospitaler, og at den stort set er uændret i 2018. Da hospitalet samtidigt konsistent har

haft en af de højeste modenhedsvurderinger i alle tre evalueringer, er en sandsynlig fortolkning, at

hospitalet allerede i 2016 i al væsentlig havde høstet gevinsterne ved at implementere Sikkert Patient-

flows redskaber og metoder. Konsekvensen heraf vil i givet fald være, at potentialet for at forøge kapa-

citetsudnyttelsen gennem mere effektive patientflow og kortere liggetider i perioden for 2016 til 2018

har været mere begrænset, end for de (mange) hospitaler med lavere modenhed i starten af perioden.

Holbæk Sygehus er det hospital, der i 2018 havde flest dage (16,9) med overbelægning på akutafdelin-

gen og den højeste gennemsnitlige belægningsgrad på akutafdelingen (108 pct.). Dette kan bl.a. kan

henføres til en stigning i antallet af akutte indlæggelser på knapt 5 pct. mellem 2016 og 2018, men for-

mentlig også, at den gennemsnitlige liggetid på afdelinger omfattet af Sikkert Patientflow steg med 6,5

pct. mellem 2016 og 2018. Der kan være mange årsager til, at den gennemsnitlige liggetid på Holbæk

Sygehus

–

i modsætning til Herlev Hospital og Hospitalsenheden Horsens

–

er steget, men en forholds-

vis svag implementering af Sikkert Patientflow (hospitalets modenhed vurderet til 3 i alle tre evaluerin-

ger) kan være én af dem.

For de øvrige akuthospitaler er mønstret blandet. Der er bl.a. eksempler på hospitaler med en for-

holdsvis lav modenhedsvurdering i forhold til implementeringen af Sikkert Patientflow, der har for-

mået at reducere den gennemsnitlige liggetid lige så meget som mere modne hospitaler. Ligeledes er

der eksempler på det modsatte. Derfor kan der ikke entydigt drages konklusioner om sammenhængen

mellem modenheden af hospitalernes implementering af Sikkert Patientflow på den ene side og en

bedre kapacitetsudnyttelse på den anden.

De seks hospitaler, der i 2018 havde flest dage med overbelægning på akutafdelingen, illustrerer imid-

lertid også, hvorfor det kan være vanskeligt at identificere statistisk robuste effekter af implementerin-

gen af Sikkert Patientflow. Der kan bl.a. peges på følgende:

▪

Hospitalerne har ikke implementeret Sikkert Patientflow samtidigt, og de har opnået deres nu-

værende modenhed i forskellig takt. Derfor må det også forventes, at eventuelle effekter af

implementeringen er kommet på forskellige tidspunkter og i forskellig takt, hvilket vanskeligt

kan afdækkes gennem sædvanlige statistiske metoder.

Nøgletal for kapacitetsudnyttelse, liggetider mv. påvirkes løbende af mange andre forhold end

implementeringen af Sikkert Patientflow (fx dimensioneringen af akutafdelingen, demografi,

patientsammensætningen og kompleksiteten af sygdomsforløbet). I perioden 2016 og 2018

har nogle hospitaler fx haft markante stigninger i antallet af akutte indlæggelser, mens det er

▪

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

▪

faldet betydeligt på andre hospitaler (forskelle, der fx kan skyldes regionale forskelle i omfan-

get af influenzaepidemier).

Der er ganske stor forskel på det pres den enkelte akutafdeling oplever

–

mange hospitaler har

en gennemsnitlig belægningsgrad på omkring 70 pct., mens den for de seks udvalgte hospitaler

i 2018 var på 80 pct. eller højere. Dette har formentlig betydning for den vægt en bedre kapaci-

tetsudnyttelse tillægges i det daglige arbejde med Sikkert Patientflow og dermed de relevante

nøgletal. Uden stort kapacitetspres vil effekterne i højere grad vise sig som bedre og mere sikre

patientforløb, hvilket imidlertid er vanskeligt at måle.

set disse for ehold er det dog CONEXUS’ opfattelse, at effektmålingen

understøtter de kvalitative

vurderinger af, at en effektiv implementering af Sikkert Patientflow bidrager til en bedre kapacitetsud-

nyttelse og færre senge på gangene, hvis dette på baggrund af enten et stort pres på kapaciteten eller

ud fra hensyn opstilles som mål for indsatsen.

3.3. Konklusioner i forhold til effekter

Implementeringen af Sikkert Patientflow på de 21 akuthospitaler har med stor sikkerhed ført til posi-

tive effekter i forhold til at begrænse antallet af flaskehalse og brandslukninger og forbedret samarbej-

det mellem akutafdelingerne og resten af hospitalet.

Det gælder også, at størrelsen af disse effekter afhænger positivt af, hvilken modenhed det enkelte

hospital har opnået i dets implementering af Sikkert Patientflow. På hospitaler med en modenhedsvur-

dering på 4 eller 5 vurderes de oplevede effekter gennemsnitligt højere end på de hospitaler, hvis mo-

denhed vurderes lavere.

Disse oplevede effekter kan ikke direkte relateres til målene for implementeringen af Sikkert Patient-

flow, der vedrører mere sikre patientflow og en bedre udnyttelse af akuthospitalernes kapacitet. Efter

CONEXUS’ opfattelse il foreko ste af færre flaskehalse og ra dsluk i ger

dog entydigt reducere

risikoen for, at der begås fejl i forhold til tilrettelæggelsen af patientforløb. Ligeledes er et godt samar-

bejde mellem akutafdelinger og sengeafdelinger en forudsætning for, at patienterne placeres der og

på det tidspunkt, hvor det ud fra en samlet betragtning

–

dvs. når kapacitetssituationen på hele hospi-

talet tages i betragtning

–

er bedst muligt for den pågældende.

CONEXUS finder derfor, at de oplevede effekter er en god indikation for, at en stærk og konsekvent

implementering af Sikkert Patientflow giver de effekter, der var tiltænkt.

En tilsvarende indikation fås, når der ses på sammenhængen mellem (udviklingen i) hospitalernes mo-

denhed i forhold til implementeringen af Sikkert Patientflow på den ene side og udvalgte nøgletal på

den anden. Der er således en generel tendens til, at de hospitaler, som har en forholdsvis høj moden-

hed i forhold til implementeringen af Sikkert Patientflow fx har en lavere gennemsnitlig liggetid end

hospitaler med en lavere liggetid

–

om end der også er undtagelser.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Denne tendens understøttes, når der ses på gruppen af hospitaler, der i 2018 har oplevet det største

pres på akutafdelingens kapacitet (opgjort som dage med overbelægning). Muligvis presset af om-

stændighederne, har de to hospitaler med den højeste modenhedsvurdering formået at imødegå pres-

set ved bl.a. at få reduceret den gennemsnitlige liggetid for patienter på de afdelinger, der har været

en del af Sikkert Patientflow. Denne effekt ses ikke på de hospitaler, der også har oplevet et kapaci-

tetspres, men vurderes at have en lavere modenhed i deres arbejde med Sikkert Patientflow.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

4. Fokusområder for det videre arbejde med Sikkert Patientflow

Mens Sikkert Patientflows metoder og redskaber vurderes implementeret tilfredsstillende på flertallet

af akuthospitalerne, kan implementeringen på mange hospitaler styrkes. Ligeledes er der behov for, at

udviklingen af sikre patientflow indgår i hospitalernes løbende forbedringsarbejde, så indsatsen fast-

holdes og tilpasses nye muligheder (fx teknologiske) og udfordringer (fx flere indlæggelser).

I dette afsnit peges på en række områder, der med fordel kan være i fokus for akuthospitalernes videre

indsatser i forhold til Sikkert Patientflow.

Fokuso råder e er ud algt, åde fordi de efter CONEXUS’

opfattelse er væsentlige, og fordi der er observeret betydelige forskelle i, hvordan de enkelte hospita-

ler i dag håndterer de relevante indsatser. Dermed er der også et betydeligt potentiale for, at de min-

dre modne hospitaler kan lære af de mere modne.

4.1. Hovedobservationer fra casestudier

Fokusområderne er overvejende baseret på de casestudier, der er gennemført som led i den samlede

evaluering af implementeringen af Sikkert Patientflow. Casestudierne er i løbet af 2017 og 2018 gen-

nemført på 14 akuthospitaler: Hvidovre Hospital, Nordsjællands Hospital, Herlev Hospital, Holbæk Sy-

gehus, Slagelse Sygehus, Nykøbing Falster Sygehus, Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt,

Aarhus Universitetshospital, Regionshospital Randers, Hospitalsenhed Horsens, Hospitalsenhed Vest,

Aalborg Universitetshospital og Regionshospitalet Nordjylland.

Casestudierne har for det første haft til formål at give en bedre forståelse og et mere nuanceret billede

af hospitalernes arbejde med Sikkert Patientflow end det, som kan opnås gennem spørgeskemaunder-

søgelser. De har dermed bidraget til at skærpe de fortolkninger af spørgeskemabesvarelserne, der er

grundlaget for ovenstående vurderinger af de enkelte hospitalers modenhedsniveau. For det andet har

casestudierne identificeret en række problemstillinger knyttet til arbejdet med flow og kapacitet samt

de valg, som de enkelte hospitaler har truffet for at håndtere problemstillingerne bedst muligt.

Casestudierne har overordnet bekræftet de tendenser og vurderinger, der følger af de tre spørgeske-

maundersøgelser, men tilføjer en række væsentlige nuancer til billedet af hospitalernes arbejde med

Sikkert Patientflow,

jf. figur 4.1.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Figur 4.1. Observationer fra casestudierne

Parameter

Arbejdsgange

Konklusion

Tavlemøder

Spørgeskemaundersøgelserne giver et generelt billede af, at der arbejdes effektivt

med tavlemøder på alle hospitaler. Casestudierne gør det dog klart, at selv om det er

samme koncept, er der forskel på, hvordan det fungerer på de respektive afdelinger

og hospitaler.

CONEXUS vurderer, at tavlemøderne har haft et relativt langt liv på de fleste hospita-

ler og derfor også har gennemgået en naturlig og positiv udvikling. Konceptet er ble-

vet justeret og tilpasset lokale forhold, som giver mening for deltagerne på de respek-

tive afdelinger og specialer, og med fokus på at kombinere faglighed med patientsik-

kerhed og flow.

Ved observationer af tavlemøderne og interview med respondenter ses, at tavlemø-

derne mange steder kan optimeres yderligere ved udvikling og forbedring af:

▪

Lægelig deltagelse i alle tavlemøder

Fokuseret og effektiv ledelse af tavlemøderne

Faglig

–

relevant tværfaglig og især lægefaglig

–

integrering og vurdering af be-

handlings- og udskrivningsplaner

Kapacitetskonferencer

Det fremgår af spørgeskemaundersøgelserne, at de fleste hospitaler overordnet ople-

ver en høj målopfyldelse i forhold til kapacitetskonferencerne på samme niveau som

for tavlemøder. Casestudierne har imidlertid vist, at der dog stadigt på mange hospi-

taler er et udviklingspotentiale i forhold til arbejdet med kapacitetskonferencer, sær-

ligt i forhold til at få truffet handlingsorienterede og effektive beslutninger. Der frem-

kommer i casestudiet stor idérigdom og konstruktive forslag til, hvad der kan og bør

gøres.

Øvrigt

Af spørgeskemaundersøgelserne fremgår det, at hospitalsledelsen kun sjældent delta-

ger i kapacitetskonferencen. Casestudierne har imidlertid vist, at det heller ikke opfat-

tes som nødvendigt, med mindre hospitalet samlet set er presset kapacitetsmæssigt. I

disse situationer vil hospitalsledelsens deltagelse ofte være påkrævet, så der er den

nødvendige beslutningskraft i forhold til at sikre den bedst mulige anvendelse af hos-

pitalets samlede kapacitet. På de fleste hospitaler er der klare retningslinjer for, i

hvilke situationer hospitalsledelsen skal deltage i kapacitetskonferencerne.

Casestudierne har i øvrigt vist, at der på mange hospitaler er udviklingspotentialer i

forhold til at reducere overbelægning og optimere samarbejde, foruden en fælles for-

ståelse og accept af, hvad det kræver af den enkelte afdeling, leder og medarbejder at

medvirke til løsninger med et helhedsorienteret perspektiv. Der udtrykkes således i

mange af casestudierne et tydeligt behov for en fortsat udvikling af kulturen foruden

generering af konkrete forslag til konceptudvikling.

Ledelse

Der ses en sammenhæng mellem spørgeskemaundersøgelsernes vurdering af ledel-

sesopbakningens betydning og casestudiet

–

som en generel vurdering. I casestudi-

erne er det imidlertid tydeligt, at der på nogle hospitaler er divergens mellem forskel-

lige medarbejdere og ledelsesniveauernes vurdering af, hvordan især topledelsen bør

involvere sig og tage ansvar for de udviklings- og forbedringsmæssige udfordringer,

der flere steder stadig opleves at være i arbejdet med kapacitetsstyring, flow og sam-

arbejdet mellem afdelinger.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Parameter

Patientfokus

Konklusion

Der arbejdes med patientfokus på alle niveauer på hospitalerne. Der ses stor diversi-

tet i patientfokus, som efter CONEXUS’

opfattelse

er et udtryk for mangfoldighed og

interesse for at inddrage patienterne i beslutninger om deres forløb på hospitalet og

mellem sektorerne.

Der kommer i højere grad end spørgeskemaundersøgelserne eksempler på forskellige

former for patientfokus

–

uafhængig af hospitalernes modenhedsniveau og respon-

denternes funktion. Der vurderes dog på baggrund af casestudiet, at der er et gene-

relt udviklingspotentiale i forhold til et mere strategisk fokus og en mere systematisk

indsats målrettet samskabelse og inddragelse af patienter.

Data

Der er spørgeskemaundersøgelserne for mange af hospitalerne en forholdsvis høj

værdi på spørgsmålene om, hvorvidt hospitalet har nem adgang til tidstro og aktuelle

data, og hvorvidt tidstro data om bl.a. patientflow og aktivitet er tilgængeligt for det

kliniske personale på akutmodtagelserne.

Det kan dog konstateres i forbindelse med casestudierne, at der på nogle hospitaler

anvendes forskellige patientregistreringssystemer alt efter, om patienten er i hen-

holdsvis akutafdelingen og intensivafdelingen eller på sengeafdelingen. Ligeledes er

der ekse

pler på, at data til kapa itetsko fere er e i dhe tes ”hå dholdt”, at sty-

ringen sker på grundlag af papirudskrifter (der selvsagt ikke opdateres automatisk), og

at ta le øder og kapa itetsko fere er ge e føres ud fra ”papir”, sel o elfu -

gerende elektroniske tavler findes i møderummet. Dette udgør dog næppe i sig selv et

problem, men afspejler indgroede vaner blandt deltagerne.

Casestudierne understøtter derudover billedet af, at hospitalerne i meget varierende

grad arbejder systematisk med data og mål. Det gælder i forhold til at sikre, at de

rette (tidstro) data er til rådighed for det daglige arbejde med sikre patientflow, at an-

vende historiske data til at forudsige inflowet af patienter og at anvende

”målbare”

mål i forhold til at sikre de ønskede effekter af Sikkert Patientflow.

Kommunikation

I casestudierne har respondenterne fortrinsvis haft fokus på den interne kommunika-

tion. Da Sikkert Patientflow på flere af de besøgte hospitaler betragtes som en del af

den daglige drift på linje med mange andre tiltag, er det ikke noget, hospitalet sær-

skilt informerer om til borgere i optageområdet eller patienter på vej ind i systemet.

Dette er i overensstemmelse med billedet fra spørgeskemaundersøgelserne.

CONEXUS vurderer, at kommunikationen på baggrund af respondenternes svar på

især forhold edrøre de te aet ”ledelse” er e ko ti uerlig og ledelses æssig i d-

sats, der kan udvikles og forbedres på alle hospitaler og i forhold til alle modenhedsni-

veauer. Forandringer skal oversættes og formidles for at sikre forståelse, tilslutning og

mening i organisationen.

Vidensopbygning

Casestudierne giver et mere differentieret billede end spørgeskemaundersøgelserne

af, hvem og hvor meget der er fokus på systematisk vidensopbygning og videndeling

på tværs. Regionerne har valgt forskellige tilgange til vidensopbygning og vidensde-

ling, hvor det i nogle regioner fortrinsvis foregår på hospitalsniveau og i andre regio-

ner også på tværs af hospitaler.

Casestudierne tyder ligesom spørgeskemaundersøgelserne på, at nogle hospitaler ar-

bejder mere tilfældigt og inkrementelt med vidensopbygning, mens andre, mere

modne hospitaler arbejder mere strategisk.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

4.2. Fokusområder

De områder, som CONEXUS på baggrund af evalueringen anser som særligt væsentlige at holde fokus

på i det videre arbejde med Sikkert Patientflow, er:

▪

Styrkelse og fastholdelse af arbejdsgange



Forbedring af kapacitetskonferencer



Samarbejde på tværs af matrikler



Manglende overblik over flow af elektive patienter



Intensivafdelingernes rolle i Sikkert Patientflow



Fleksible senge

–

lånesenge versus overbelægning



Balancen mellem hensynet til flow og lægefaglige hensyn

Ledelsesfokus og -opbakning

Data

Vidensopbygning



Styrkelse af flowkoordinatorfunktionen



”Ge eratio sskifte”



Læring på tværs af hospitaler inden for og på tværs af regioner

Den kommunale sektor som vigtig samarbejdspartner

▪

4.2.1. Styrkelse og fastholdelse af arbejdsgange

Forbedring af kapacitetskonferencer

Kapacitetskonferencerne er formentligt det redskab i Sikkert Patientflow, der isoleret set er det vigtig-

ste. Det er på kapacitetskonferencerne, at der på tværs af hospitalet dagligt eller flere gange dagligt

koordineres og indgås aftaler med henblik på, at patienterne får det bedst mulige forløb under indlæg-

gelsen.

De første casestudier afdækkede på nogle af hospitalerne imidlertid et stort ønske og motivation for at

forbedre kapacitetskonferencen, så der kommer et større fokus på at agere versus reagere og en mere

eksplicit inddragelse og ansvarliggørelse af deltagerne.

Casestudierne i 2018 og spørgeskemaundersøgelserne tyder imidlertid på, at flertallet af hospitalet har

formået at etablere kapacitetskonferencer, der overordnet set anses som velfungerende,

jf. figur 4.2.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Figur 4.2. Vurdering af kapacitetskonferencer

Respondenterne på 18 af hospitalerne vurderede således i efteråret 2018, at det i høj eller meget høj

grad er de relevante personer og afdelinger/funktioner på og udenfor hospitalet, der deltager, at der i

høj grad træffes de nødvendige beslutninger, og at møderne i høj grad opleves som effektive. Møn-

stret var omtrent det samme i de to tidligere spørgeskemaundersøgelser. Også når det handler om op-

følgning op beslutninger på kapacitetskonferencerne, er det vurderingen på de fleste hospitaler, at det

sker i høj eller meget høj grad.

For de hospitaler, hvor vurderingerne af kapacitetskonferencerne er forholdsvis lave, har det typisk

sammenhæng med, at centrale afdelinger/afsnit ikke deltager, og/eller at deltagelse ikke prioriteres

tilstrækkeligt af lægerne. I begge tilfælde reduceres mulighederne for at træffe den nødvendige beslut-

ninger.

Uanset, at kapacitetskonferencerne på den overvejende del af hospitalerne vurderes at være velfunge-

rende, må det være et centralt fokuspunkt

–

også for hospitalsledelsen

–

at sikre, at dette vedbliver

med at være gældende, og at kapacitetskonferencerne løbende søges styrket og forbedret. Evaluerin-

gen har afdækket, at dette også er tilfældet på mange af hospitalerne. Der overvejes løbende, hvordan

kapacitetskonferencerne kan forbedres.

Det er på baggrund af bl.a. de gennemførte casestudier

CONEXUS’ opfattelse, at der fi des e

for de ”ideelle” kapa itetsko fere e,

jf. boks 4.1.

odel

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Boks 4.1.

De ”ideelle” kapa itetsko fere e

På baggrund

af CONEXUS’ o ser atio er

på casestudierne

ka de ”ideelle” kapa itetsko fere e eskri

es som:



Der er en tydelig mødeleder (fx en flowkoordinator), der formår at lede mødet effektivt.

Deltagerkredsen omfatter repræsentanter fra alle afdelinger/afsnit, så der på mødet kan træffes beslutninger

og indgås aftaler om patienternes videre forløb.

Beslutningseffektiviteten øges, hvis der er lægelig deltagelse, hvilket der på nogle, men langt fra alle hospita-

ler.

Deltagerkredsen kan være fleksibel, så den udvides, når der er pres på hospitalets samlede kapacitet. Det gæl-

der navnlig hospitalsledelsen, hvis tilstedeværelse er ofte er påkrævet, når beslutningerne er vanskelige.

Alle aftaler og beslutninger skrives ned/indføres i elektroniske systemer, så der ikke efterfølgende opstår tvivl

om, hvad der skal ske med den enkelte patient.

Konferencen gennemføres så vidt muligt ved hjælp at elektroniske overblikstavler, der giver den helt ajour-

førte situation i forhold til den aktuelle og forventede kapacitetsudnyttelse på hele hospitalet, dvs. bl.a. sige,

at forventede udskrivningstidspunkter også fremgår.

Teknologien virker, hvilket navnlig ses at være en udfordring, når nogle af deltagerne deltager på videolink

(fordi hospitalet er på flere matrikler eller er så stort, at fysisk fremmøde ikke er hensigtsmæssigt), hvor fx dår-

lig lydforbindelse osv. udfordrer en effektiv mødeafvikling.



Uagtet at der kan defineres en

”ideel”

kapacitetskonference, har enkelte hospitaler valgt en alternativ

tilgang til koordineringen af patientflowet. I stedet for én

”stor”

daglig kapacitetskonference er der på

Gentofte-matriklen af Herlev og Gentofte Hospital valgt en model med 2-4 daglige

”time-outs”,

hvor

flowmasteren (læge), den koordinerende sygeplejerske (fra akut) og den visiterende sygeplejerske

(kommer fra en sengeafdeling) mødes og gennemgår patienter og ressourcer samt træffer beslutnin-

ger. Dette er kombineret med stærke beføjelser i forhold til at træffe beslutninger om de videre pati-

entforløb, således at disse kan træffes uden deltagelse af de modtagende afdelinger.

Det er CONEXUS’ indtryk fra observationer under casestudiet, at denne model fungerer effektivt i den

konkrete kontekst, hvori den anvendes. Det skyldes bl.a., at beslutninger om patientforløbene entydigt

træffes ud fra hensynet til helheden og med respekt for de modtagende afdelinger, hvorfor de har ac-

cept/legitimitet på hele hospitalet.

Samarbejde på tværs af matrikler

Casestudierne har afdækket en udfordring, som mange hospitaler oplever, og som kun i lille grad fan-

ges i spørgeskemaundersøgelse. Mange hospitalerne har således deres kapacitet fordelt på mere end

én matrikel og ofte med en betydelig afstand mellem dem.

Denne geografiske opdeling giver mange steder udfordringer i forhold til styring af hospitalets samlede

flow og kapacitet. Det gælder, uanset om der er akutmodtagelser på kun den ene eller begge matrik-

ler. Udfordringerne vedrører dels de rent praktiske aspekter i forhold til at dele viden på tværs, dels

–

og måske mere væsentligt

–

at få skabt en fælles forståelse og kultur på alle matriklerne. Størrelsen af

udfordringen afhænger bl.a. af, hvornår hospitalet har fået dets nuværende struktur, idet ændringer af

strukturen, hvor en enhed overgår til at blive en del af et andet hospital, typisk betyder, at man er nødt

til delvist at starte forfra.

Det er CONEXUS’ opfattelse på aggru d af asestudierne,

at de fleste af hospitaler, hvor denne pro-

blemstilling gør sig gældende, gør sig betydelige anstrengelser for at overkomme udfordringerne. Det

sker bl.a. gennem mere ensartede data og datadeling, afholdelse af parallelle kapacitetskonferencer og

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

efterfølgende koordinering mellem de to matrikler, afholdelse af videokonferencer med deltagere fra

begge matrikler, diverse formaliserede samarbejdsrutiner mellem nøglemedarbejdere osv.

Når det er valgt at medtage dette som et fokuspunkt, skyldes det, at casestudierne klart peger på, at

det er vanskeligt at nå de samme effekter af Sikkert Patientflow på et geografisk opdelt hospital end på

et hospital, der er geografisk samlet et sted. Selv på hospitaler, der har nået et forholdsvist højt mo-

denhedsniveau i arbejdet med sikre flow, er der derfor behov for et stort og vedvarende ledelsesfokus

på at skabe sammenhæng, når hospitalet har aktiviteter på flere matrikler. Det gælder i forhold til Sik-

kert Patientflow, men givetvis også andre dele af den samlede hospitalsdrift.

Manglende overblik over elektive patienter

Mens mange af hospitalerne har fået overblik over og er i stand til at forudsige antallet af akutpatien-

ter, viser nogle af casestudierne, at det samme ikke er tilfældet på alle hospitaler for de elektive pati-

enter, der forventes indlagt. Det har den konsekvens, at det overblik over den samlede hospitalskapa-

citet, der er en af forudsætningen for at skabe sikre patientflow, ikke er tilstede. Med mindre sengeaf-

delingernes oplysninger om ledig kapacitet tager korrekt højde for ankomsten af elektive patienter,

hvilket som oftest, men ikke altid er tilfældet, vil det modvirke målet om et effektivt patientflow.

For de hospitaler, hvor denne problemstilling gør sig gældende,

er det efter CONEXUS’ opfattelse ød-

vendigt, at der tages skridt imod at sikre en fuld integration af data om ankomsten af elektive patien-

ter, så de kan indgå på lige fod med data for antallet af akutte patienter, således at det fulde billede af

hospitalets forventede kapacitetssituation foreligger tidligt på dagen.

Intensivafdelingernes rolle i Sikkert Patientflow

På nogle af de besøgte hospitaler nævnes særskilt, at der opleves udfordringer med at få intensivafde-

linger til at se sig som en del af den samlede sengekapacitet og hermed også som en del af arbejdet

med at sikre patientflow og et helhedsorienteret perspektiv. Nogle har forventninger til, at Sikkert Pa-

tientflow udvikles i retning af, at både intensiv og andre kliniske afdelinger tilbyder personaleressour-

cer, kompetencer og senge til afdelinger under pres. I den forbindelse tales der om, at sygeplejeperso-

nalet (som lægerne) bør være mere fleksible og kunne arbejde i flere dele af det samlede patientforløb

(ambulatoriet, sengeafdelinger, operationsgangen, intensivafdeling og akutafdelingen) for at anvende

ressourcerne optimalt, mindske sårbarheden og udvikle mere generiske kompetencer. Udfordringer

beskrives her at være af både fagpolitiske, kulturelle samt ledelsesmæssig karakter.

CONEXUS har ikke analyseret dette nærmere, da inddragelse af fx intensivafdelingernes kapacitet ikke

har været en integreret del af projektet Sikkert Patientflow og dermed af evalueringen. CONEXUS fin-

der dog, at det forekommer som en naturlig videreudvikling af flowtankegangen og arbejdet med ka-

pacitetsudnyttelse at overveje inddragelse hospitalets samlede kapacitet

–

senge såvel som personale-

ressourcer.

Fleksible senge

–

lånesenge versus overbelægning

For at undgå overbelægning visiteres oftest almen medicinske og ældre patienter til andre afdelinger

–

i en låneseng. På nogle hospitaler er alt omkring låne-/fleksible senge velbeskrevet og implementeret.

Andre steder er der negative erfaringer med, at afdelinger

forsøger at u dgå at få ”a dres” patie ter i

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

deres senge. Dette kan være genstand for mistillid og konflikter, og der efterspørges i den sammen-

hæng ledelsesmæssige sanktioner i form af fx reducering af afdelingernes sengekapacitet. Omvendt

nævner nogle afdelinger, at de foretrækker reduktion af egen sengekapacitet, hvis det kræves for at

sikre rette patient i rette seng.

Casestudierne har afdækket forskellige tilgange til at håndtere situationer med pres på kapaciteten,

der ofte afspejler lokale muligheder. På nogle hospitaler kan brugen af lånesenge undgås eller begræn-

ses ved, at ikke-anvendte sengeafsnit kan tages i brug eller ved at stille ekstra senge ind på sengestuer,

der oprindeligt var designet til flere senge, end der anvendes i normalsituationer. Det deraf afledte

ekstra personalebehov håndteres fx ved udlån af medarbejdere fra andre afdelinger.

Det har ikke ligget inden for rammerne af evalueringen at gå dybere ned i dette spørgsmål, herunder

hvilke løsninger der er bedst for patienten. Det vil formentlig også i mange tilfælde bero på de kon-

krete omstændigheder på det enkelte hospital, herunder de lokale muligheder for at håndtere et kapa-

citetspres.

Det er i idlertid efter CONEXUS’ opfattelse æse tligt, at det i elæg i gsretningslinjerne

er klart be-

skrevet, hvilke principper der skal følges i de situationer, hvor en enkelt eller flere afdelingers kapacitet

er under pres, og at de accepteres af alle på hospitalet. Dermed forebygges unødige konflikter, da der

på forhånd er taget stilling til, hvad der skal ske. Dette er selvsagt en væsentlig opgave for hospitalsle-

delsen at sikre denne klarhed og påtage sig ansvaret for at træffe autoritative beslutninger, hvis der

opstår uklarheder, eller i ekstraordinære situationer med stort kapacitetspres, der sjældent kan hånd-

teres på grundlag af på forhånd nedskrevne retningslinjer.

Balancen mellem hensynet til flow og lægefaglige hensyn

I enkelte af casestudierne har nogle af deltagerne peget på, at de undertiden oplever, at fokus på at få

patienterne hurtigt videre fra akutmodtagelsen er blevet for stort. Dette har efter deltagernes opfat-

telse den konsekvens, at patienter, der formentlig ville kunne være udskrevet direkte fra akutafdelin-

gen, først skal gennem en flytning til en sengeafdeling, eller at patienter bliver flyttet til sengeafdelin-

gen, før der reelt er plads. Som årsag angives bl.a. de for akutafdelingen fastsatte mål knyttet til ligge-

og ventetider.

CONEXUS har ikke grundlag for at vurdere omfanget af denne problemstilling, herunder i hvilket om-

fang den optræder på de 21 akuthospitaler, men finder dog, at den er værd at nævne. CONEXUS er ge-

nerelt af den opfattelse, at styring efter målbare mål rummer flere fordele end ulemper. Ikke mindst i

en situation, hvor det med implementeringen af Sikkert Patientflow har været et formål at styrke akut-

afdelingerne i forhold til resten af hospitalet for at sikre bedre forløb for patienterne og en bedre ud-

nyttelse af hospitalets samlede kapacitet.

Det gælder imidlertid også generelt, at målbare mål kan påvirke adfærden hos dem, der har ansvaret

for målopfyldelsen på en måde, der ikke gavner helheden. Efter

CONEXUS’ opfattelse er løs i ge ikke

at opgive anvendelsen af målbare mål, men en ledelsesmæssig opgave løbende at vurdere, om målop-

fyldelsen sker på en hensigtsmæssig måde. I forhold til Sikkert Patientflow betyder det, at akutafdelin-

gen i deres adfærd også tager ansvaret for helheden, og hvad der er bedst for den enkelte patient

–

på

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

samme måde, som det forventes, at sengeafdelingerne i deres adfærd tager udgangspunkt i, hvad der

er bedst for den enkelte patient og for hospitalet som helhed.

4.2.2. Ledelsesfokus og -opbakning

Mange af deltagerne i evalueringerne har fremført, at Sikkert Patientflow i meget høj grad handler om

en grundlæggende kulturforandring på hospitalerne. Gode patientflow sikres kun, hvis:

▪

Alle senge opfattes som hele hospitalets, ikke de enkelte afdelingers.

Fælles ejerskab for akutmodtagelsen blandt alle på hospitalet, herunder bl.a. speciallægerne, hvis

aktive deltagelse i aktiviteterne vedrørende Sikkert Patientflow generelt anses som afgørende for

succes.

Accept af, at nogle medarbejdere har ret til at træffe beslutninger af tværgående karakter, dvs. har

indflydelse på andre afdelinger end der, hvor den pågældende er ansat, hvis det vurderes at være

det bedste for patienterne.

Der opnås en passende afvejning af hensynet til flow og en hensigtsmæssig kapacitetsudnyttelse

på den ene side og de rent lægefaglige vurderinger på den anden side.

▪

Som med andre kulturforandringsprojekter gælder det efter CONEXUS’

erfari g, at det

tager tid og for-

drer et stort og vedvarende ledelsesfokus. Dette bekræftes også af de mange deltagere i evalueringen,

der har påpeget betydningen af, at hospitalsledelsen synligt

–

og undertiden også kontant

–

engagerer

sig direkte og meget aktivt i implementeringen af Sikkert Patientflow. Det indebærer også, at hospitals-

ledelsen i situationer med pres på kapaciteten konkret påtager sig ansvaret for, at der bliver truffet de

beslutninger, som sikrer, at hele hospitalets kapacitet bringes i spil på den bedst mulige måde.

Det er CONEXUS’ urderi g, at ledelser e på

samtlige hospitaler anerkender og er bevidste om deres

rolle, men at de på enkelte hospitaler ikke helt formår eller har styrken til at udfylde den til fulde, hvil-

ket har bremset eller begrænset den nødvendige kulturforandring.

Kulturforandringen synes at være indtruffet på mange af hospitalerne. På nogle hospitaler i en grad,

h or ta kega ge ikke læ gere er oget, der diskuteres, e s der på a dre stadigt er ”lo

er” af

medarbejdere, der stadigt ikke er helt er overbevist.

Omvendt er det et fællestræk for de hospitaler, hvor modenhedsniveauet vurderes lavere, at de kun

delvist er lykkedes med denne kulturforandring. Mindre engagement og i nogle tilfælde egentlig mod-

stand fra dele af hospitalet forhindrer, at implementeringen af Sikkert Patientflow bliver velfunge-

rende, og skaber frustration blandt de medarbejdere, der kan se fordelene og ønsker forandringen.

I den forbindelse har de fleste hospitaler oplyst, at de ikke længere opfatter Sikkert Patientflow som et

projekt, men at metoder og redskaber er indarbejdet i den daglige drift. Dette er grundlæggende en

naturlig og ønskelig udvikling.

CONEXUS vurderer imidlertid, at overgangen fra projekt til drift på nogle hospitaler har ført til en re-

duktio i det ledelses æssige fokus ”ti ge e fu gerer jo”,

og andre dagsordener presser sig på). Det

synes at have været en medvirkende årsag til, at nogle hospitalers modenhedsniveau er stagneret på

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

et forholdsvis lavt niveau, fordi implementeringen ikke har været fuldt indarbejdet i rutiner og arbejds-

måder, mens der på nogle få hospitaler er sket egentlige tilbageskridt.

Modsat er det et fællestræk ved de hospitaler, der vurderes at have opnået et højt modenhedsniveau,

at der fortsat er et stort og konkret ledelsesfokus på arbejdet med sikre patientflow, selv om det gen-

nem flere år har indgået som en del af den daglige drift. Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at flowsty-

regruppen (eller et lignende forum) med en repræsentant for hospitalsledelsen for bordenden er fast-

holdt og regelmæssigt drøfter status for arbejdet med sikre patientflow og træffer beslutninger om

tilpasninger, igangsættelsen af prøvehandlinger og andre forbedringsinitiativer. Samtidigt er hospitals-

ledelsen også synlig ved fx deltagelse i kapacitetskonferencer også i situationer, hvor deres deltagelse

ikke er påkrævet som følge af kritiske kapacitetssituationer mv.

Baseret på især erfaringerne fra Region Midtjylland vurderer CONEXUS, at regionerne kan bidrage til at

fastholde hospitalsledelsernes fokus på arbejdet med sikre patientflow fx ved at have det som fast

dagsordenspunkt på møder mellem regionsdirektionen og hospitalsledelserne og ved at efterspørge

relevant information om fremskridt og status for indsatserne. En sådan løbende opfølgning

–

frem for

en tilgang, hvor emnet kun tages op, hvis der er problemer

–

kan medvirke til at sikre, at metoder og

arbejdsgange i forhold til at sikre flow bliver så veludviklet, at fremtidige pres på kapaciteten kan imø-

degås effekti t, ude at det li er til et ege tligt ”pro le ”.

4.2.3. Data

Et væsentligt element i Sikkert Patientflow er, at der træffes beslutninger på grundlag af konkrete, ob-

jektive og valide data. Det betyder bl.a., at:

▪

Der skal være tidstro data (dvs. data, der ajourføres løbende), der giver et retvisende overblik over

den helt aktuelle kapacitetssituation på alle relevante dele af hospitalet.

Dette øjebliksbillede skal kombineres med data for forventede udskrivningstidspunkter (dvs. ikke

blot datoen, men også tidspunktet for udskrivelsen), så det er muligt at vurdere, hvor og hvornår

patienterne kan flyttes fra akutafdelingen til den relevante sengeafdeling.

Der skal etableres en forventning til, hvor mange patienter der forventes på akutafdelingen hvor-

når og eventuelt med hvilke behov. Valide historiske data muliggør, at disse forventninger kan

dannes med udgangspunkt i normale statistiske metoder.

▪

Udover at understøtte en effektiv udførelse af det daglige arbejde kan data understøtte den mere stra-

tegiske udvikling af sikre patientflow og en bedre kapacitetsudnyttelse. Flaskehalse og andre udfor-

dringer, der opstår systematisk, kan afdækkes, og der kan via BI-systemer løbende gives relevant ledel-

sesinformation, så kritiske situationer identificeres og håndteres tidligt, når der er behov for det,

jf.

boks 4.2.

Endvidere gør relevante og valide data det muligt at opstille

”målbare”

mål, der angiver hos-

pitalets ambitionsniveau for arbejdet med sikre patientflow og kan medvirke til at sætte retning for

indsatsen.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Boks 4.2. BI-rapporter i Region Midtjylland

–

et eksempel

Region Midtjylland har gennem længere tid arbejdet med business intelligence på tværs regionens hospitaler, såle-

des at der på en række områder kan udtrækkes relevant ledelsesinformation fra regionens IT-platform.

I casestudiet af Aarhus Universitetshospital blev en række BI-rapporter fremvist. En af dem omhandlede de mange

skift, som en patient kan komme ud for under indlæggelse, og som hospitalet ønsker at begrænse for bl.a. at sikre

en mere effektiv kapacitetsudnyttelse. Den fremviste rapport gør det muligt at følge patienternes skift kombineret

med indlæggelsestiden og anvendes løbende til bl.a. at evaluere, om de indsatser, hospitalet har iværksat, giver

anledning til målbare effekter.

Det er erfaringen fra både spørgeskemaundersøgelserne og casestudierne, at der er en betydelig varia-

tion i hospitalernes arbejde med data. Nogle af forskellene kan henføres til, at hospitalerne i Region

Hovedstaden og Region Sjælland forsat er ved udvikle deres brug af Sundhedsplatformen og de mulige,

som den nye platform giver. Den største del af forskellene synes dog at bero på variationer i hospita-

lernes ambitioner i forhold til datadreven styring af patientflow. Nogle hospitaler vurderer det som af-

gørende, at relevante og valide data er til rådighed og anvendes i det daglige og i det løbende forbed-

ringsarbejde, mens andre finder, at den erfaring, der findes blandt medarbejderne, langt hen ad vejen

er tilstrækkelig til at sikre formålene med sikre patientflow.

Casestudierne har imidlertid efter CONEXUS’ opfattelsen understøttet vurderingen af datas betydning

for en stærk implementering af Sikkert Patientflow. De hospitaler, der har opnået den højeste moden-

hed, er typisk også blandt de hospitaler, der har den mest systematiske tilgang til dataarbejdet. CO-

NEXUS skal samtidigt pege på, at der vurderes at være et stort potentiale for samarbejde og vidensud-

veksling om data på tværs af hospitalerne, således at potentialerne i de IT-platforme, der anvendes i

henholdsvis Østdanmark og Vestdanmark, udnyttes bedst muligt.

4.2.4. Vidensopbygning

Styrkelse af flowkoordinatorfunktionen

Funktionen som flowkoordinator beskrives i casestudierne at være en udsat funktion, som kræver sær-

lige personlige kompetencer indenfor fx organisatorisk forståelse, relationsopbygning og kommunika-

tion. Det gælder både, når flowkoordination en selvstændig funktion (titel) eller varetages af medar-

bejdere, der har andre opgaver.

Der blev i de første casestudier i 2017 efterlyst muligheder for kompetenceudvikling og støtte af funk-

tionen, så flowkoordinatorerne kan opretholde en naturlig respekt og en høj grad af beslutnings- og

handlingskompetence. Samtidig blev der afdækket et behov for tydelig formidling af koordinatorernes

kompetence og ansvar i forhold til Sikkert Patientflow

–

både på kapacitetskonferencerne og efterføl-

gende i samarbejdet med at eksekvere aftaler mellem akutafdelingen og hospitalet øvrige afdelinger.

På den baggrund blev der i spørgeskemaundersøgelserne i efteråret 2017 og efteråret 2018 inkluderet

et spørgsmål om, hvorvidt hospitalerne har sikret, at flowkoordinatorerne har de rette kompetencer

(formelle, faglige og personlige). På en tredjedel af hospitalerne vurderes det i efteråret 2018 at være

sket i høj eller meget høj grad (vurdering på 4-5),

jf. figur 4.3.

Derimod er vurderes det kun i begrænset

eller nogen grad at være tilfældet på en anden tredjedel af hospitalerne. Billedet er stort set det

samme som i efteråret 2017.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Figur 4.3. Flowkoordinatorernes kompetencer

Evalueringen har i øvrigt afdækket

etyd i ge af ”stærke” flo koordi atorer.

Bl.a. har deltagerne

givet udtryk for følgende:

▪

Vigtigt, at flowkoordinatorerne har kompetencer i samarbejde, beslutningstagning, konfliktløsning,

ledelse af kollegaer, flow og logistik (køteori). Flere hospitaler har gennemført eller planlægger at

gennemføre egentlige uddannelsesforløb.

Vigtigt, at flowkoordinatorerne entydigt har fået delegeret kompetencen og opbakningen til at

kunne træffe beslutninger, så ethvert forhandlingselement (i forhold til sengeafdelinger) tages ud

af ligningen eller i det mindste begrænses væsentligt.

De fleste vurderer, at en kyndig fagperson (sygeplejerske) er nødvendig for at kunne varetage op-

gaven, hvor nogle hospitaler har valgt at lade en stabsmedarbejder udfylde rollen.

Nogle hospitaler har oplevet stor udskiftning af flowkoordinatorerne

–

muligvis som konsekvens af

uklarhed om funktionen eller for lav honorering i forhold til ansvar

–

hvilket i perioder har hæm-

met arbejdet med Sikkert Patientflow.

▪

Der er imidlertid forskelle på, hvordan og i hvilket omfang hospitalerne forsøger at klæde flowkoordi-

natorerne på til opgaven. Hensigtsmæssige rekrutteringsprocedurer kan medvirke til at sikre, at det er

personer med de rette faglige og personlige kompetencer, der får opgaven. Dette suppleres mange

steder ed e for for ” esterlære”, h or ye flo koordi atorer følger e erfare ge e et a tal,

ligesom nye flowkoordinatorer på flere hospitaler deltager i egentlige uddannelsesforløb,

jf. boks. 4.3.

Boks 4.3. Koordinatorkursus i Region Midtjylland

I Region Midtjylland tilbydes flowkoordinatorer deltagelse i regionens Koordinatorkursus med en samlet varighed

på tre dage.

Kurset er rettet mod medarbejdere med en koordinatorfunktion, der på den ene eller anden måde varetager ledel-

sesopgaver uden at have formelt ledelsesansvar.

Kursets fokus er på kommunikation, konflikthåndtering og personlig gennemslagskraft.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Det er også af evalueringen fremgået, at der i Region Hovedstaden er ved at blive oprettet kurser for

læger og sygeplejerske, der arbejder med flow, ligesom Hvidovre Hospital, Odense Universitetshospital

og Aarhus Universitetshospital arbejder på at etablere

e ” aster lass” for læger, der ar ejder i akut-

afdelingerne, og som også vil kunne styrke arbejdet med sikre patientflow.

Udover betydningen af flowkoordinatorernes personlige kompetencer har evalueringen afdækket, at

hospitalerne har valgt forskellige organisatoriske modeller for deres tilknytning til hospitalet,

jf. boks

4.4.

Boks 4.4. Den organisatoriske ramme for flowkoordinatorerne

Ramme

Flowkoordinator ikke på

fuld tid

Beskrivelse

Nogle hospitaler har valgt en model, hvor medarbejderne nogle dage varetager opga-

verne som flowkoordinator på akutafdelingen og andre dage andre sygeplejefaglige

opgaver. Dette er begrundet med, at flowkoordinatorrollen opleves som meget bela-

stende som følge af bl.a. et forøget ansvar og det pres, der opstår, når hospitalets

samlede kapacitet er udfordret.

Der er mellem hospitalerne variation i, hvor flowkoordinatorerne er ansat. På nogle

hospitaler er de tilknyttet akutafdelingen på fuld tid, mens de på andre er ansat på en

sengeafdeling, men således at de nogle dage varetager opgaven som flowkoordinator

i akutafdelingen. Begrundelsen er, at det bidrager til at skabe et større fælles ansvar

for patienterne på tværs af hospitalet, da den nedbryder de ellers skarpe skel, der kan

være mellem afdelingerne.

Nogle hospitaler har fravalgt flowkoordinatorer som selvstændig funktion, så opga-

verne i stedet varetages af andre medarbejdere med en bredere opgaveportefølje (fx

bed managers, visiterende koordinatorer mv.). Begrundelsen for dette valg har nogle

steder været, at opgaverne løses mere effektivt af personer med et bredere ledelses-

ansvar, mens det andre steder angiveligt har været en økonomisk overvejelse

–

dvs.

værdien af flowkoordinatorer blev ikke vurderet at stå mål med omkostningerne.

Flowkoordinatorens an-

sættelsessted

Fravalg af

Flowkoordinatorer som

selvstændig funktion

Det ligger uden for rammerne af evalueringen at vurdere fordele og ulemper ved de forskellige model-

ler, der er valgt i forhold til flowkoordinatorrollen, herunder om nogle systematisk fungerer bedre end

andre.

Det er dog CONEXUS’ opfattelse, at et de ideret fra alg af

flowkoordinatorer som en selvstæn-

dig funktion rummer risici i forhold til at sikre hensigtsmæssige patientflow i det daglige arbejde.

Overlades opgaven til med andre medarbejdere med en bredere opgaveportefølje kan det svække fo-

kus på sikre patientflow (hvis andre opgaver i porteføljen vurderes mere presserende på en given dag)

eller en forskydning i forhold til de hensyn, der ligger til grund for Sikkert Patientflow (fx de hensyn,

der k ytter sig til de a dre opga er ægtes for ”højt” .

Uanset valg af model peger evalueringen dog entydigt på, at der også fremover bør være stort fokus

på at klæde flowkoordinatorerne ordentligt på til at varetage den rolle, der er helt central for at opnå

sikre patientflow og en hensigtsmæssig udnyttelse af hospitalernes kapacitet.

Det er CONEXUS’ opfat-

telse, at denne opgave skal løftes bredt. Regionerne kan bidrage ved at etablere kursustilbud, så stor-

driftsfordele kan udnyttes, og hospitalsledelserne kan bidrage ved klart at definere de faglige og per-

sonlige profiler, som flowkoordinatorernes forventes at have, og sikre tid til eventuel efteruddannelse.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Samtidigt kan hospitalsledelserne bidrage med tydelige opgavebeskrivelser for flowkoordinatorerne,

så deres formelle kompetencer er entydigt fastlagt, og ved at bakke op, når disse formelle kompeten-

cer anvendes

–

også i situationer, hvor andre medarbejdere ikke er enige i de trufne beslutninger.

”Ge eratio sskifte”

En anden observation fra casestudierne er, at implementeringen af Sikkert Patientflow på flere hospi-

taler har været drevet af nogle få enkeltpersoner. Det kan være en afdelingssygeplejerske eller en

læge, der tidligt har set perspektiverne og

– so det der edst ka karakteriseres so ”ildsjæle” –

på-

taget sig en meget stor del af ansvaret for, at implementeringen skulle lykkes. Enkeltpersoner kan selv-

sagt ikke løfte hele opgaven alene, så ledelsesopbakning og samarbejde med kollegaer har været nød-

vendigt, men enkeltpersoner kan udgøre den afgørende forskel.

På de hospitaler, hvor dette har gjort sig gældende, kan der ligge en ledelsesmæssig udfordring forude,

hvis der ikke tages skridt til at forberede en situation, hvor den eller de få medarbejdere, der har dre-

vet udviklingen, ikke længere kan påtage sig opgaven. Dette blev navnlig italesat på et af de hospitaler,

der var vært for et casestudie i 2018, og hvor ledelsen derfor var begyndt at overveje, hvordan der

kunne etableres en mere robust organisatorisk struktur for arbejdet med sikre patientflow.

CONEXUS finder, at flere af de øvrige hospitalsledelser med fordel kunne gøre sig tilsvarende overve-

jelser.

Læring på tværs af hospitaler inden for og på tværs af regioner

På trods af at udgangspunktet for implementeringen af Sikkert Patientflow var erfaringerne med det

projekt, der blev gennemført af Dansk Selskab for Patientsikkerhed, og som indeholdt en forholdsvis

klar beskrivelse af de metoder og redskaber, der havde vist sig at fungere, har evalueringen vist store

forskelle i den måde, hvorpå såvel regioner som de enkelte opgaver har grebet opgaven an på.

Nogle af forskellene afspejler givetvis lokale forhold, hvor tilpasninger til de oprindelige metoder og

redskaber giver mening. For andre af forskellene er denne forklaring mindre oplagt. Samtidigt har eva-

lueringen vist, at der fortsat er betydelig variation i, hvor velfungerende arbejde med sikre patientflow

er på tværs af regioner og hospitaler.

Der er

efter CONEXUS’ opfattelse derfor fortsat et stort pote tiale for på alle i eau at lære

af dem,

der har opnået de bedste resultater:

▪

Region Midtjylland har på direktionsniveau taget stort og aktivt medejerskab af implementerin-

gen af Sikkert Patientflow, hvilket har skabt fokus og retning for arbejdet på alle regionens hos-

pitaler. Ligeledes har det skabt grundlag for samarbejder og erfaringsudveksling på tværs af

hospitalerne, når det giver mening (fx kan udvikling af efteruddannelsesaktiviteter og visse for-

mer for IT-understøttelser formentligt gennemføres mere effektivt på regionsniveau, end hvis

opgaverne skal løses af de enkelte hospitaler).

Efter CONEXUS’ opfattelse ka de ø rige regio-

er lære af disse erfari ger, ude ød e dig is at la e e ”e

-til-e

”-kopiering

af alle Region

Midtjyllands indsatser.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

▪

De hospitaler, der har opnået de bedste resultater, er typisk kendetegnet ved, at hospitalsle-

delserne har engageret sig aktivt i implementeringen, herunder hvordan den konkret gennem-

føres i alle led, og løbende følger op og er synlige i forhold til de relevante medarbejdere. På

a dre hospitaler er hospitalsledelse s deltagelse i dre ”ha ds-o ”, og de udfordri ger, der

opstår undervejs, forudsættes løst af de involverede afdelingsledelser, projektledere osv. Ud-

over at lære fra andre hospitalsledelsers tilgang, vil hospitalsledelserne fra de mindre modne

akuthospitaler givetvis kunne finde inspiration i forhold til at udvikle de aktiviteter, der skal un-

derstøtte arbejdet med sikre patientflow (fx arbejdet med patientfokus, den interne kommuni-

kation mv.), og som nødvendigvis må drives af hospitalsledelserne.

De direkte involverede medarbejdere (afdelingsledelser, flowkoordinatorer mv.) på de mindre

modne hospitaler vil kunne opnå læring fra deres kollegaer på de mere modne hospitaler.

I forhold til arbejdet med data har nogle hospitaler i dag adgang til tidstro data, der genereres

automatisk fra de eksisterende IT-systemer, mens andre stadigt indhenter data manuelt, uan-

set at de anvender samme grundlæggende IT-platform. Fx finder nogle hospitaler, at Sund-

hedsplatformen kan levere de nødvendige data, mens andre finder, at det ikke er tilfældet. Ef-

ter CONEXUS’ opfattelse indikerer det et oplagt område for større læring og koordinering på

tværs af hospitaler og regioner.

For at opnå det bedst mulige udbytte fra læring af erfaringerne fra de mest modne hospitaler er det

efter CONEXUS’

opfattelse

væsentligt, at det sker med udgangspunkt en eksplicit beslutning om, hvad

der er formålet med at igangsætte læringsaktiviteter, og at beslutningen er forankret i den enkelte re-

gions-/hospitalsdirektion. Overlades ansvaret til fx de enkelte medarbejdere, er der en risiko for, at

den opnåede læring og inspiration ikke kan bringes i anvendelse, fordi det måske forudsætter nogle

beslutninger, som hospitalsledelsen ikke umiddelbart ser behov for.

Som et eksempel på en sådan tilgang til ledelsesforankrede læringsaktiviteter kan der peges på, at Hol-

bæk Sygehus i forbindelse med evalueringen har oplyst, at de planlægger en studietur til et af de jyske

hospitaler med udgangspunkt i ledelsesmæssig beslutning om at skærpe deres arbejde med Sikkert

Patientflow,

jf. boks 4.5.

Boks 4.5.

Hol æk Sygehus’ pla lagte studietur

Holbæk Sygehus planlægger på baggrund af en intern evaluering, der bl.a. viste, at nogle af de jyske hospitaler kla-

rede sig bedre, en studietur til dem. Der forventes deltagelse fra:



Den medicinske afdeling

Sygehusledelsen

Kvalitetsstab

Flowkoordinatorer

Der planlægges besøg på et hospital, ligesom de gerne vil have lavet aftale om deltagelse (via video) på dette hospi-

tals kapacitetskonference.

Tilsvarende vil afkastet af en mere systematisk vidensudveksling mellem hospitalerne i en region blive

større, hvis der er et klart defineret formål, og hvis der er reelt ønske fra bl.a. hospitalsledelsens side

om at gennemføre de ændringer, som udvekslingen af viden viser, vil være hensigtsmæssige for at for-

bedre hospitalets arbejde med sikre patientflow.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

4.2.5. Den kommunale sektor som vigtig samarbejdspartner

Det er tydeligt i casestudierne, at patientforløb nu og i fremtiden skal ses på tværs af sektorer for at

kunne indfri den (reducerede) kapacitet, hospitalerne er beregnet til at have. Der er behov for en tyde-

lig og kontinuerlig ledelseskommunikation og -støtte til at sikre flow mellem sektorerne, således at for-

skellige og modsatrettede vurderinger af afdelingers og hospitalers krav til sengekapacitet ikke bliver

en nytteløs diskussion, og at fokus bliver på de aftaler og muligheder, der eksisterer for at udbygge og

udnytte de kommunale behandlings- og sundhedstilbud optimalt.

Det tværsektorielle samspil er ikke en del af Sikkert Patientflow og dermed evalueringen af de enkelte

hospitaler. Det har og vil imidlertid i stadig højere grad få væsentlig indvirkning på, hvilke effekter Sik-

kert Patientflow kan forventes at give, hvorfor det i spørgeskemaundersøgelserne i efteråret 2017 og

efteråret 2018 blev valgt at inkludere et spørgsmål om, hvorvidt den kommunale kapacitet i relevant

omfang indtænkes på kapacitetskonferencen.

Svarene viser, at der en meget stor spredning i vurderingerne af, om det er tilfældet,

jf. figur 4.4.

På

seks af hospitalerne vurderes den kommunale kapacitet i efteråret 2018 i høj eller meget høj at blive

indtænkt, mens det for flertallet af hospitaler kun sker i nogen eller mindre grad.

Figur 4.4. Indtænkes den kommunale kapacitet i relevant omfang

Anm.: Bornholms Hospital indgår ikke i efteråret 2017, og Nordsjællands Hospital indgår

ikke i efteråret 2018, da der ikke afholdtes kapacitetskonferencer, og spørgsmålet

derfor ikke systematisk er besvaret.

Evalueringen, herunder flere af casestudierne i 2018, har imidlertid afdækket, at det tværsektorielle

samarbejde i forhold til akutpatienter er under hastig udvikling på mange hospitaler, hvor det ses som

et fokusområde eller en milepæl i det fortsatte arbejde med sikre patientflow. Bl.a. deltager Bispebjerg

Hospital i et projekt med Tryg

Fo de og Kø e ha s Ko

u e o ”Sikker Sa

e hæ g”, der for-

holdsvis direkte bygger ovenpå idéerne og erfaringerne med Sikkert Patientflow. Mange andre hospi-

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

taler gennemfører projekter med kommuner i deres optageområde, der bl.a. omfatter deling af kapaci-

tetsdata, lokalisering af kommunens akutteam i hospitalernes akutmodtagelse, samarbejde med akut-

teams, afholdelse af tværfaglige møder mellem hospital og kommune osv.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Bilag A. Detaljeret vurdering af de enkelte akuthospitaler

For hvert af de akuthospitaler omfattet af evalueringen vil der i dette afsnit

–

efter en fast skabelon

–

blive præsenteret følgende:

▪

Spindelvævsdiagram med angivelse af værdien for hver af de seks parametre, der indgår i moden-

hedsvurderingerne, for både denne og den seneste evaluering (efteråret 2017).

▪

Figur med modenhedstrappen og vurderingen af hospitalets indplacering i forhold til trappens fem

niveauer i både denne og de foregående evalueringer i foråret 2017 og efteråret 2017.

▪

Respondenternes svar på spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen om fremskridt henholdsvis even-

tuelle tilbageskridt siden gennemførelsen af den første evaluering i foråret 2017.

▪

Korte beskrivelser af hovedobservationerne for hver af de seks parametre, der indgår i modenheds-

vurderingerne, herunder nævneværdige ændringer i forhold til den første evaluering.

▪

CONEXUS’

forslag til

generiske tiltag, der kan bringe hospitalet på et højere modenhedsniveau eller

yderligere styrke arbejdet med implementering af Sikkert Patientflow.

▪

Udvalgte data vedrørende antal patienter, antal sengepladser, belægningsgrad og antal dage med

overbelægning opgjort som månedlige gennemsnit for hospitalernes akutafdelinger. Disse data er

alene medtaget som baggrund og har ikke haft indflydelse på vurderingerne af hospitalernes mo-

denhed og status for implementeringen af Sikkert Patientflow i øvrigt.

Præsentationen af de enkelte hospitaler sker i følgende rækkefølge:

A.1.

A.2.

A.3.

A.4.

A.5.

A.6.

A.7.

A.8.

A.9.

A.10.

A.11.

A.12.

A.13.

A.14.

A.15.

A.16.

A.17.

A.18.

A.19.

A.20.

A.21.

Hvidovre Hospital

Nordsjællands Hospital

Bispebjerg Hospital

Herlev Hospital

Bornholms Hospital

Sjælland Universitetshospital

Holbæk Sygehus

Slagelse Sygehus

Nykøbing Falster Sygehus

Odense Universitetshospital

Sygehus Lillebælt

Sygehus Sønderjylland

Sydvestjysk Sygehus

Aarhus Universitetshospital

Regionshospital Randers

Hospitalsenheden Midt

Hospitalsenheden Horsens

Hospitalsenheden Vest

Aalborg Universitetshospital

Aalborg Universitetshospital (Thisted)

Regionshospital Nordjylland

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

A.1. Hvidovre Hospital

Gns. pr. måned

2016

634

0,5

Aktivitet

–

akutafdelingen

2014

Antal patienter

744

Antal sengepladser

Belægningsgrad i pct.

Antal dage med overbelægning

3,4

Kilde: eSundhed (februar 2019) og egne beregninger.

2015

687

4,4

2017

702

2,9

2018

734

4,4

Hvidovre Hospital vurderes at have et modenhedsniveau på 4

–

svarende til vurderingen i efteråret

2017 og mod en vurdering på 3 i foråret 2017. Tre ud af fire mulige respondenter har besvaret spørge-

skemaet.

Anm.: På skalaen fra 1-5, der anvendes i spindelvævsdiagrammet, er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til imple-

menteringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.

Uanset den uændrede modenhedsvurdering er værdierne for data og kommunikation reduceret siden

seneste evaluering.

Respondenterne har hverken anført fremskridt eller tilbageskridt siden efteråret 2017.

Arbejdsgange

Flowpakken er inkorporeret i den daglige drift. Der gennemføres daglige tavlemøder og ka-

pacitetskonferencer, og der er etableret en flowstyregruppe. Tavlemøder og kapacitetskon-

ferencerne vurderes i høj grad at træffe de nødvendige beslutninger og at være effektive,

hvor dette i meget høj grad vurderedes at være tilfældet i den seneste evaluering. Modsat

vurderes flowstyregruppen nu i lidt højere grad end i den seneste evaluering at træffe de

nødvendige beslutninger og skabe værdi for organisationen, men forbedringen er sket ud fra

et forholdsvist lavt niveau.

Overordnet er det vurderingen, at indførelsen af Sikkert Patientflow i høj grad har ført til for-

bedringer i forhold til brandslukning, reduktioner i flaskehalse og samarbejdet mellem afde-

lingerne, hvor det i meget høj grad vurderingen i den seneste evaluering.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Ledelse

Hospitalsdirektionen vurderes i meget høj grad at bakke op om og i høj grad at understøtte

implementeringen af Sikkert Patientflow, hvilket dog repræsenterer lidt lavere vurderinger

end i den seneste evaluering. Ligeledes vurderes ledelsen nu kun i nogen grad at efterspørge

de rette data og i nogen grad at agere på dem, hvilket også er lidt lavere end i seneste vurde-

ringer. Hospitalet angiver, at udfordringer med Sundhedsplatformen gør det vanskeligt at ef-

terspørge de ”rette” data.

Hospitalet har indført funktioner som både flowmaster og flowkoordinator, men den daglige

koordinering sker i al væsentlighed i flowteams, der består af både læger og sygeplejerske.

Det vurderes i nogen eller høj grad, at akutafdelingens kliniske ledelse har klare beføjelser i

forhold til at tilkalde speciallæger, henvise til ambulatoriet og visitere til hospitalet. Navnlig i

forhold til muligheden for at tilkalde speciallæger er der tale om en tilbagegang siden sene-

ste evaluering.

Patientfokus

Overordnet vurderes hospitalets inddragelse af patientperspektivet forholdsvis højt og på

niveau med vurderingen i seneste evaluering. Hospitalet gennemfører patienttilfredshedsun-

dersøgelser og har dialog med patienterne om patientoplevelsen, ligesom der har været ud-

arbejdet en kortlægning af patienternes forløb. Hospitalets vurderes dog kun i nogen grad at

inddrage patienttilfredsdata i beslutningsgrundlag, hvor vurderingen sidst var, at det skete i

meget høj grad.

Der vurderes kun i nogen grad at være nem adgang til tidstro og aktuelle data, og data til den

daglige drift indhentes forsat overvejende manuelt. Det nævnes i den forbindelse, at Sund-

hedsplatformen på visse områder har gjort det vanskeligt at indsamle og arbejde systematisk

med data. Vurderingerne var dog markant højere i seneste evaluering.

Hospitalet anvender kun i begrænset omfang

” ål are” ål i forhold til de daglige styri g

af patientflowet og den overordnede implementering for Sikkert Patientflow.

Data

Kommunikation

Generelt vurderes niveauet for kommunikation internt og i forhold til omverdenen om Sik-

kert Patientflow forholdsvis moderat, hvor det sidst blev vurderet at være meget højt. Der

kommunikeres kun i begrænset omfang til patienterne om forventninger til bl.a. præcision af

udskrivninger og ventetider væsentligt højere, og respondenterne ved kun i nogen grad, hvor

der kan findes information om Sikkert Patientflow er faldet noget.

Samlet set vurderes vidensopbygningen på omtrent samme niveau som i seneste evaluering.

Hospitalet søger i nogen grad viden eksternt om Sikkert Patientflow, herunder fra andre hos-

pitaler i regionen, men arbejder i meget begrænset omfang med læring af egne erfaringer.

Hospitalet har i nogen grad sikret, at flowkoordinatorerne har de rette kompetencer, og der

gives i nogen grad månedligt feedback til de involverede, mens nye medarbejdere i høj grad

modtager information om Sikkert Patientflow.

Vidensopbygning

Fremadrettede indsatsområder

▪

Styrk det ledelsesmæssige fokus på metoder og redskaber knyttet til Sikkert Patientflow, så der

ska es ” y e ergi” i forhold til at å de gru dlægge de ål –

hospitalet synes at have tabt noget

momentum siden seneste evaluering.

▪

Overvej som et element i et fornyet fokus at (gen)indføre klare mål for arbejdet med Sikkert Pati-

entflow med større fokus på effekter, som der løbende kan følges op på.

▪

Styrk vidensopbygningen ved fx at søge inspiration hos de hospitaler, der er lykkedes bedre med

implementeringen af Sikkert Patientflow, og gennem større fokus på udnyttelse af interne erfarin-

ger og data i det løbende forbedringsarbejde.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

A.2. Nordsjællands Hospital

Gns. pr. måned

2016

1.302

1,8

Aktivitet

–

akutafdelingen

2014

Antal patienter

1.421

Antal sengepladser

Belægningsgrad i pct.

Antal dage med overbelægning

5,1

Kilde: eSundhed (februar 2019) og egne beregninger.

2015

1.380

5,5

2017

1.359

2,6

2018

1.215

1,2

Nordsjællands Hospital vurderes at have et modenhedsniveau på 2

–

mod en modenhedsvurdering på

3 i efteråret 2017 og 4 i foråret 2017. Tre ud af fire mulige respondenter har besvaret spørgeskemaet.

Anm.: På skalaen fra 1-5, der anvendes i spindelvævsdiagrammet, er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til imple-

menteringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.

Den faldende modenhed kan henføres til markant fald i vurdering af arbejdsgange, ligesom der også er

sket i fald i vurderingen af patientfokus, men til gengæld stigende vurderinger af data, kommunikation

og vidensopbygning.

Respondenterne har anført følgende fremskridt siden efteråret 2017:

▪

Måske nået til et sted, hvor flow og organisering af Akutafdelingen kan diskuteres, idet implemen-

tering af metoder og redskaber til at sikre flow forudsætter enighed om, at flow er målet.

▪

Bedre patientflow.

▪

Hurtigere diagnostik - hurtigere behandling

–

rettidige udskrivninger.

Ingen respondenter har anført tilbageskridt.

Arbejdsgange

Flowpakken er ikke inkorporeret i den daglige drift. Der gennemføres daglige tavlemøder,

men ikke (længere) kapacitetskonferencer, og der eksisterer ikke (længere) en flowstyre-

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

gruppe. I forhold til kapacitetskonferencerne tages der forbehold for, at en enkelt respon-

dent mener, at de afholdes. De fraværende kapacitetskonferencer og flowstyregrupper mø-

der forklarer både den lave værdi for arbejdsgang og tilbagegangen siden seneste evaluering.

Tavlemøderne vurderes rimeligt velfungerende og i nogen grad at træffe de nødvendige be-

slutninger og at være effektive.

Overordnet er det vurderingen, at indførelsen af Sikkert Patientflow kun i nogen grad har

ført til forbedringer i forhold til brandslukning, reduktioner i flaskehalse og samarbejdet mel-

lem afdelingerne, hvilket er på niveau med seneste evaluering.

Ledelse

Hospitalsdirektionen vurderes i høj grad at bakke op om og at have tydelig fokus på den dag-

lige implementering af Sikkert Patientflow, hvilket dog er en mindre tilbagegang i vurderin-

gerne i forhold til seneste evaluering. Som i seneste evalueringen vurderes ledelsen også i

høj grad at efterspørge de rette data og agere på dem.

Hospitalet har indført funktioner som både flowmaster og flowkoordinator. Det vurderes, at

akutafdelingens kliniske ledelse slet ikke har klare beføjelser i forhold til at tilkalde speciallæ-

ger, henvise til ambulatoriet og visitere til hospitalet. Det var også tilfældet i seneste evalue-

ring.

Patientfokus

Overordnet vurderes hospitalet kun nogen grad at inddrage patientperspektivet i arbejdet

med sikre patientflow. Hospitalet gennemfører patienttilfredshedsundersøgelser og har i no-

gen grad dialog med patienterne om patientoplevelsen. I forhold til seneste spørgeskemaun-

dersøgelse er alle vurderingerne noget lavere.

Der vurderes i nogen grad at være nem adgang til tidstro og aktuelle data, og disse er i høj

grad tilgængelige for det kliniske personale. Data indhentes overvejende automatisk og elek-

tronisk. Der er i alle tilfælde tale om betydeligt højere vurderinger end i seneste evaluering.

Der måles kun i begrænset omfang på præcisionen af gårsdagen plan, ligesom der kun i no-

gen grad

er opstillet ” ål are” ål for Sikkert Patie tflo , h ilket er

lidt højere end i den se-

neste evaluering.

Kommunikation

Generelt vurderes hospitalet i høj grad at kommunikere om Sikkert Patientflow, og det er

kendt, hvor der kan findes information om sikre patientflow. Der kommunikeres ligeledes i

nogen grad eksternt og til patienterne om, hvilke forventninger de kan have til fx ventetider

og præcision af udskrivninger. I alle tilfælde er vurderingerne højere end i den seneste evalu-

ering.

Hospitalet indhenter i nogen grad viden eksternt, herunder udveksler erfaringer med andre

hospitaler i regionen, men arbejder kun i meget begrænset omfang med systematisk læring

af egne erfaringer. Vurderingerne i den seneste evaluering var omtrent de samme.

Hospitalet vurderes i meget høj grad at have sikret, at flowkoordinatorerne har de rette

kompetencer, hvor det kun i nogen grad var tilfældet i den seneste evaluering.

Data

Vidensopbygning

Fremadrettede indsatsområder

Det forekommer som om, at der udestår en fundamental beslutning om, hvordan hospitalet vil arbejde

med sikre patientflow, herunder om anvendelsen af metoder og redskaber fra Sikkert Patientflow bør

indgå som fundament i styringsarbejdet. I det lys vurderes det ikke meningsfuldt at pege på særlige

indsatsområder knyttet til Sikkert Patientflow.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

A.3. Bispebjerg Hospital

Gns. pr. måned

2016

843

0,0

Aktivitet

–

akutafdelingen

2014

Antal patienter

804

Antal sengepladser

Belægningsgrad i pct.

Antal dage med overbelægning

0,1

Kilde: eSundhed (februar 2019) og egne beregninger.

2015

823

0,0

2017

847

0,0

2018

810

0,3

Bispebjerg Hospital vurderes at have et modenhedsniveau på 3

–

svarende til vurderingerne i både ef-

teråret 2017 og foråret 2017. Fire ud af fire mulige respondenter har besvaret spørgeskemaet.

Anm.: På skalaen fra 1-5, der anvendes i spindelvævsdiagrammet, er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til imple-

menteringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.

Den uændrede modenhedsvurdering dækker over en fremgang for ledelse, og hospitalet ligger der-

med tæt på en modenhedsvurdering på 4.

Respondenterne har anført følgende fremskridt siden efteråret 2017:

▪

Fokus på subakutte tider - tværsektorielt samarbejde klart bedre.

▪

Fokus på, at udskrivninger skal ske mere systematisk og forudsigeligt både for organisationen sam-

let set (også økonomi), men ikke mindst for patienterne

–

pårørende og kommunale tilbud, der

kan gøre sig klar til at modtage godt.

▪

Budskabet er nået ud i alle afkroge og er nu kendt af alle og anvendes mere end i 2017.

▪

Vi arbejder stille og roligt videre

–

næste skridt vil være implementering af Bedplanner modul.

Ingen respondenter har anført egentlige tilbageskridt.

Arbejdsgange

Flowpakken er delvist inkorporeret i den daglige drift. Der gennemføres daglige tavlemøder

og kapacitetskonferencer, og der er etableret et forum svarede til en flowstyregruppe. Der er

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

generelt høj

tilfredshed ed setup’et for

tavlemøder og kapacitetskonferencer, og det vur-

deres, at der i høj grad træffes de rigtige beslutninger og følges op disse, og møderne ople-

ves generelt som i høj grad effektive. Vurderingerne er meget tæt på vurderingerne i seneste

evaluering.

Overordnet er det vurderingen, at indførelsen af Sikkert Patientflow i høj grad har ført til for-

bedringer i forhold til brandslukning, reduktioner i flaskehalse og samarbejdet mellem afde-

lingerne, hvilket er stort set uændret i forhold til de tidligere evalueringer.

Ledelse

Hospitalsdirektionen vurderes i meget høj grad at bakke op om og at have tydelig fokus på

den daglige implementering af Sikkert Patientflow. Samtidigt vurderes ledelsen i meget høj

grad at efterspørge de rette data og agere på dem. Samlet set er vurderingerne noget højere

end i seneste evaluering.

Hospitalet har indført funktioner som både flowmaster og flowkoordinator. Det vurderes, at

akutafdelingens kliniske ledelse i meget høj grad har klare beføjelser i forhold til at tilkalde

speciallæger, henvise til ambulatoriet og visitere til hospitalet. I den seneste evaluering var

det kun i begrænset omfang tilfældet i forhold til at henvise til ambulatoriet, men vurderin-

gerne for de to elementer også var høje sidst.

Patientfokus

Overordnet vurderes hospitalets inddragelse af patientperspektivet forholdsvis højt, hvilket

også var tilfældet i den seneste evaluering. Hospitalet gennemfører i høj grad løbende pati-

enttilfredshedsundersøgelser, og resultaterne herfra anvendes i meget høj grad i beslut-

ningsgrundlag. Derimod opleves hospitalet kun i nogen grad at undersøge og inddrage pati-

entens perspektiv i arbejdet med Sikkert Patientflow.

Der vurderes i høj grad at være nem adgang til tidstro og aktuelle data, men data indhentes

fortsat i nogen grad manuelt, mens data fra kapacitetskonferencens i nogen grad genanven-

des i det løbende forbedringsarbejde. Samlet er vurderingen af dataadgangen omtrent den

samme som i seneste evaluering. Ligeledes udarbejdes der kun i begrænset omfang progno-

ser for indlæggelser og måles på præcisionen af gårsdagens plan.

Hospitalet har i oge grad opstillet ” ål are”

overordnet, som der følges løbende op på.

Kommunikation

ål for det daglige ar ejde

ed sikre flo og

Data

Generelt vurderes hospitalet i nogen grad at kommunikere internt og eksternt om arbejdet

med sikre patientflow, og respondenterne ved, hvor de kan finde relevante informationer.

Vurderingerne i stort set de samme som i den seneste evaluering. Det gælder også vurderin-

gen af, at der kun i begrænset omfang kommunikeres til patienterne om forventninger til

bl.a. præcision af udskrivninger og ventetider.

Samlet set vurderes vidensopbygningen på niveau med seneste evaluering. Hospitalet ind-

henter i nogen grad viden eksternt, herunder udveksler erfaringer med andre hospitaler i re-

gionen. Hospitalet har i nogen grad sikret, at flowkoordinatorerne har de rette kompetencer,

ligesom der i nogen grad gives feedback til de involverede medarbejdere. Hospitalet arbejder

fortsat kun i mindre omfang systematisk med læring ud fra egne erfaringer.

Vidensopbygning

Fremadrettede indsatsområder

▪

Overvej behovet for at genetablere flowstyregruppen eller lad et andet direktionsledet forum va-

retage de overordnede strategiske opgaver relateret til arbejde med sikre patientflow, og udbred

kendskabet til beslutninger til alle relevante medarbejdere på hospitalet.

▪

Styrk vidensopbygningen og læringen gennem større fokus på udnyttelse af interne erfaringer og

data i det løbende forbedringsarbejde.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

A.4. Herlev Hospital

Gns. pr. måned

2016

860

5,6

Aktivitet

–

akutafdelingen

2014

Antal patienter

820

Antal sengepladser

Belægningsgrad i pct.

Antal dage med overbelægning

1,4

Kilde: eSundhed (februar 2019) og egne beregninger.

2015

728

2,8

2017

956

6,1

2018

1.072

11,1

Herlev Hospital vurderes at have et modenhedsniveau på 5

–

mod en modenhedsvurdering på 3 i ef-

teråret 2017 og 1 i foråret 2017. Fire ud af fire mulige respondenter har besvaret spørgeskemaet.

Anm.: På skalaen fra 1-5, der anvendes i spindelvævsdiagrammet, er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til imple-

menteringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.

Den markant øgede modenhed kan henføres til fremgang i værdien for fem af de seks parametre i

spindelsvævsdiagrammet, hvoraf tre, herunder arbejdsgange og ledelse, nu opnår en værdi på 5.

Respondenterne har anført følgende fremskridt siden efteråret 2017:

▪

Øget fokus på læringskultur, feedback og behov for driftsledelse 24/7/365.

▪

Øget forståelse af systematisk flowstyring, regelmæssige timeouts og yderligere styrkelse af det

tværfaglige samarbejde.

Ingen respondenter har anført egentlige tilbageskridt.

Arbejdsgange

Flowpakken er fuldt inkorporeret i den daglige drift. Der gennemføres daglige tavlemøder og

kapacitetskonferencer, og der er etableret en flowstyregruppe. For alle fora vurderes de i høj

grad at træffe de nødvendige beslutninger, og de vurderes i meget høj grad som værende

effektive. Vurderingerne var også høje i den seneste evaluering, men samlet set er de blevet

lidt bedre, så vurderingerne nu konsistent på tværs af alle spørgsmål er meget høje.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Overordnet er det vurderingen, at indførelsen af Sikkert Patientflow i meget høj grad har ført

til forbedringer i forhold til brandslukning, reduktioner i flaskehalse og samarbejdet mellem

afdelingerne. Det var også tilfældet i den seneste vurdering.

Ledelse

Hospitalsdirektionen vurderes i meget høj grad at bakke op om og understøtte den daglige

implementering af Sikkert Patientflow, hvilket er en forbedring siden sidst. Ligeledes er det

vurderingen, at hospitalsledelsen i meget høj grad efterspørger de rette data og i tilsvarende

høj grad agerer på dem.

Hospitalet har indført funktioner som både flowmaster og flowkoordinator. Det vurderes, at

akutafdelingens kliniske ledelse i meget høj grad har klare beføjelser i forhold til at tilkalde

speciallæger, henvise til ambulatoriet og visitere til hospitalet. Dette svarer til vurderingerne

i den seneste evaluering.

Patientfokus

Overordnet vurderes hospitalets inddragelse af patientperspektivet forholdsvis højt. Hospita-

let vurderes i nogen grad at inddrage patientperspektivet i arbejdet med sikre patientflow.

Hospitalet gennemfører i meget høj grad patienttilfredshedsundersøgelser og inddrager data

fra disse i relevante beslutningsgrundlag. Vurderingerne er samlet set en smule højere end i

den seneste evaluering.

Hospitalet vurderes kun i nogen grad at have nem adgang til tidstro data, men disse er i me-

get høj grad tilgængelige for det kliniske personale. Data hentes i høj og stigende grad, hvor

det i sidste evaluering i større omfang skete manuelt. Hospitalet udarbejder kun i mindre

grad prognoser for antallet af indlæggelser og målinger af præcisionen af gårsdagens plan.

Hospitalet a e der i høj grad ” ål are” ål k yttet åde til de daglige styri g af

patient-

flow og mere overordnet for arbejdet med flow og kapacitet, og der følges systematisk op på

disse mål.

Kommunikation

Generelt opleves niveauet for kommunikation internt og i forhold til omverdenen om Sikkert

Patientflow højt. Det gælder også i forhold til kommunikationen til patienterne om, hvilke

forventninger de kan have til præcision i udskrivninger, ventetider mv. Vurderingerne er

stort set de samme som i den seneste evaluering.

Samlet set vurderes hospitalet i høj grad at opnå viden om Sikkert Patientflow gennem delta-

gelse i læringsseminarer og fra andre eksterne kilder, men der indtil nu kun i begrænset om-

fang er anvendt egne erfaringer i det løbende forbedringsarbejde. Samlet er vurderingerne

dog højere end i den seneste evaluering.

Som i den seneste evaluering vurderes hospitalet fortsat i meget høj grad at have sikret, at

flowkoordinatorerne har de rette kompetencer, og at nye medarbejdere informeres om Sik-

kert Patientflow, ligesom der i meget høj grad gives månedligt feedback til involverede med-

arbejdere.

Data

Vidensopbygning

Fremadrettede indsatsområder

▪

Fasthold fokus på arbejdet med sikre patientforløb, så det nuværende meget høje niveau fasthol-

des og løbende udvikles.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

A.5. Bornholms Hospital

Gns. pr. måned

2016

Aktivitet

–

akutafdelingen

2014

Antal patienter

Antal sengepladser

Belægningsgrad i pct.

Antal dage med overbelægning

Kilde: eSundhed (februar 2019) og egne beregninger.

2015

2017

135

0,4

2018

0,0

Bornholms Hospital vurderes at have et modenhedsniveau på 2

–

svarende til modenhedsvurderingen

i efteråret 2017 og mod en modenhedsvurdering på 1 i foråret 2017. Vurderingen skal ses i lyset af, at

der er tale om et forholdsvis lille hospital, hvor Sikkert Patientflow ikke i sin helhed er implementeret,

hvilket ikke fanges af den valgte evalueringsmetode. Tre ud af fire mulige respondenter har besvaret

spørgeskemaet.

Anm.: På skalaen fra 1-5, der anvendes i spindelvævsdiagrammet, er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til imple-

menteringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.

Den uændrede modenhed dækker over en forøget værdi for arbejdsgange og en reduceret værdi for

vidensopbygning.

Respondenterne har anført følgende fremskridt siden efteråret 2017:

▪

Der er med indførelse af tavlemøder, daglige tværfaglige konferencer, korte daglige ledelsesmøder

9.15 på tværs af hospitalet samt afdelingsledelsesmøder (klinikkoordinering hver 14 dag) mere vi-

den og samlet håndtering af hospitalets indsats, kapacitetsudnyttelse og ventetider.

▪

Samarbejdet på tværs, afhængigheder til hinanden på tværs af specialer samt det fælles ansvar er

på ledelsesniveau blevet mere tydeligt italesat.

▪

Initiativerne er nu i stabil drift.

Ingen respondenter har anført egentlige tilbageskridt.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Arbejdsgange

Hospitalet har indført daglige tavlemøder, der vurderes at være velfungerende. Der vurderes

i meget høj grad at blive truffet de rigtige beslutninger, og møderne som værende i høj grad

effektive. Dette svarer til vurderingerne i den seneste evaluering. Siden sidste evaluering har

hospitalet nu også implementeret daglige kapacitetskonferencer, der i meget høj grad vurde-

res at træffe de nødvendige beslutninger og være effektive, hvilket forklarer den højere

værdi for arbejdsgange. Hospitalet har

–

som følge af dets størrelse - ikke nedsat en flowsty-

regruppe.

Overordnet er det vurderingen, at indførelsen af Sikkert Patientflow i høj grad har ført til for-

bedringer i forhold til brandslukning, reduktioner i flaskehalse og samarbejdet mellem afde-

lingerne, hvilket svarer til vurderingen i den seneste evaluering.

Ledelse

Hospitalsdirektionen i høj grad at bakke op om og at have tydelig fokus på den daglige imple-

mentering af Sikkert Patientflow, ligesom den i betydelig grad efterspørger og agerer på de

data, som den modtager. Vurderingerne ligger på niveau med seneste evaluering.

Hospitalet har

–

som følge af hospitalets størrelse

–

ikke indført funktioner som flowmaster

og flowkoordinator. Det vurderes, at akutafdelingens kliniske ledelse i høj eller meget høj

grad har klare beføjelser i forhold til at tilkalde speciallæger, henvise til ambulatoriet og visi-

tere til hospitalet. Dette er noget højere end vurderingerne i den seneste evaluering.

Patientfokus

Overordnet vurderes hospitalet kun i mindre omfang at inddrage patientfokus i implemente-

ringen af Sikkert Patientflow. Til gengæld gennemfører hospitalet i høj grad patienttilfreds-

undersøgelser, og data herfra anvendes i høj grad i beslutningsgrundlag. Vurderingerne er

omtrent de samme, som i de tidligere evalueringer.

Der vurderes i høj grad at være nem adgang til tidstro og aktuelle data, og tidstro data er i

nogen grad tilgængelige for det kliniske personale, men data til den daglige drift indhentes

forsat til dels manuelt. Dette svarer til situationen ved den seneste evaluering.

Ifølge respo de ter e er der ku i eget egræ set o fa g opstillet ” ål are”

mål for Sik-

kert Patientflow, ligesom der kun i begrænset omfang udarbejdes prognoser for antal ind-

læggelser og målinger af præcisionen af gårsdagens plan. Vurderingerne er omtrent uæn-

drede i forhold til seneste evaluering.

Data

Kommunikation

Generelt opleves hospitalet som i seneste evaluering kun i nogen grad at kommunikere in-

ternt og i forhold til omverdenen om Sikkert Patientflow, ligesom kendskabet til, hvor der in-

ternt kan findes information om Sikkert Patientflow, er moderat. Ligeledes vurderes hospita-

let kun i lille omfang at kommunikere til patienterne, hvilke forventninger de kan have til

ventetider, præcision i forhold til udskrivning mv.

Hospitalet vurderes kun i meget begrænset omfang at hente inspiration og viden om Sikkert

Patientflow gennem deltagelse i seminarer osv., ligesom der ikke arbejdes systematisk med

at lære af egne erfaringer, der dog løbende drøftes i forskellige fora. Dette svarer til vurde-

ringerne i seneste evaluering. Hospitalet har i nogen grad sikret, at flowkoordinatorerne har

de rette kompetencer, ligesom der i nogen grad gives månedligt feedback til involverede

medarbejdere. Overordnet er der tale om en svag tilbagegang siden seneste evaluering.

Vidensopbygning

Fremadrettede indsatsområder

▪

Fasthold og styrk kapacitetskonferencerne, som omdrejningspunkt for arbejdet med sikre flow.

▪

Styrk vidensopbygningen gennem mere systematisk indhentning af erfaringer og læring fra andre

hospitaler, herunder fx ved deltagelse i seminarer eller lignende.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

A.6. Sjællands Universitetshospital, Køge

Gns. pr. måned

2016

432

109

16,3

Aktivitet

–

akutafdelingen

2014

Antal patienter

409

Antal sengepladser

Belægningsgrad i pct.

103

Antal dage med overbelægning

Kilde: eSundhed (februar 2019) og egne beregninger.

2015

416

105

15,3

2017

427

108

15,6

2018

280

2,0

Sjællands Universitetshospital vurderes at have et modenhedsniveau på 2

–

mod en modenhedsvurde-

ring på 3 i efteråret 2017 og på 2 i foråret 2017. Tre af fire mulige respondenter har besvaret spørge-

skemaet.

Anm.: På skalaen fra 1-5, der anvendes i spindelvævsdiagrammet, er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til imple-

menteringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.

Den faldende modenhed kan henføres til en lavere værdi for vidensopbygning, men også en underlig-

gende tilbagegang i forhold til nogle af øvrige parametre i spindelsvævsdiagrammet.

Respondenterne har anført følgende fremskridt siden efteråret 2017:

▪

At vi kan copy/paste fra Sundhedsplatformen.

▪

Gennemsigtighed i forhold til afdelingernes kapacitet.

Ingen respondenter har anført egentlige tilbageskridt, men der anført en række uløste udfordringer i

forhold til koordinering mellem hospitalets to matrikler, manglende accept af fælles ansvar på tværs af

hospitalets afdelinger, manglende præcision i antallet af forventede udskrivninger mv.

Arbejdsgange

Flowpakken er (delvist) inkorporeret i den daglige drift. Der gennemføres daglige tavlemøder

og kapacitetskonferencer. Der er ikke en egentlig flowstyregruppe, men der afholdes efter

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

behov evalueringsmøder med de involverede medarbejdere. Der er høj tilfredshed med ef-

fektiviteten af tavlemøder, mens kapacitetskonferencerne kun i nogen grad vurderes effek-

tive, ligesom det slet ikke vurderes at være tilfældet, at der sker en systematisk opsamling og

videre rapportering af flaskehalse mv. Vurderingerne af kapacitetskonferencerne er generelt

lavere end i seneste evaluering.

Overordnet er det vurderingen, at indførelsen af Sikkert Patientflow i nogen eller høj grad

har ført til forbedringer i forhold til brandslukning, reduktioner i flaskehalse og samarbejdet

mellem afdelingerne, hvilket repræsenterer en vise tilbagegang siden seneste evaluering.

Ledelse

Hospitalsdirektionen vurderes i høj grad at bakke op om, at have tydelig fokus på den daglige

implementering af Sikkert Patientflow, men vurderes kun i nogen grad at efterspørge de

rette data og kun i mindre grad at agere på dem. Der er generelt tale om lavere vurderinger

end i seneste evaluering.

Hospitalet har indført funktionen som flowmaster med ansvar for flow på hele hospitalet,

men ikke som flowkoordinator. Det vurderes, at akutafdelingens kliniske ledelse i høj eller

meget høj grad har klare beføjelser i forhold til at tilkalde speciallæger, henvise til ambulato-

riet og visitere til hospitalet. Dette er på niveau med vurderingerne i den seneste evaluering.

Patientfokus

Overordnet vurderes hospitalet i nogen grad at undersøge og inddrage patientperspektivet i

arbejdet med sikre patientflow. Hospitalet gennemfører i høj grad patienttilfredshedsunder-

søgelser og har i nogen grad dialog med patienterne om patientoplevelsen, ligesom resulta-

terne herfra i anvendes i beslutningsgrundlag. Generelt er vurderingerne en smule lavere

end i seneste evaluering.

Der vurderes i høj grad at være nem adgang til tidstro og aktuelle data, og data indhentes

overvejende elektronisk. Dette repræsenterer en væsentlig fremgang siden seneste evalue-

ring.

Til gengæld arbejder hospitalet ikke med prognoser for antallet af indlæggelser og måling af

præ isio e af gårsdage s pla er, ligeso der ikke a e des ” ål are” ål i forhold til de

daglige styring af flow og mere overordnet for arbejdet med sikre patientflow.

Kommunikation

Generelt opleves hospitalet kun i nogen grad at kommunikere internt om Sikkert Patient-

flow, og i endnu mindre grad eksternt og til patienterne om, hvilke forventninger de kan

have til fx ventetider, præcision af udskrivning mv. Disse vurderinger er omtrent uændrede i

forhold til seneste evaluering.

Samlet set vurderes vidensopbygningen svækket siden seneste evaluering. Hospitalet søger

fortsat kun i begrænset omfang viden om Sikkert Patientflow eksternt, og der arbejdes ikke

systematisk med at lære af egne erfaringer. Ligeledes gives der kun i meget begrænset om-

fang månedligt feedback til involverede medarbejdere, hvor det i seneste evaluering blev

vurderet at ske i meget høj grad. Hospitalet har kun i mindre grad at have sikret, at flowkoor-

dinatorerne har tilstrækkelige kompetencer.

Data

Vidensopbygning

Fremadrettede indsatsområder

▪

Styrk det ledelsesmæssige fokus på sikre patientflow markant

–

det synes som om, at implemente-

ringen og anvendelsen af relevante redskaber og metoder over en bred kam er stagneret på et for-

holdsvis lavt niveau, hvorfor en revitaliseringsproces forekommer relevant.

▪

Styrk (gen)opbygningen af viden om sikre patientflow gennem fx udveksling af erfaringer med de

hospitaler, der er lykkedes med implementeringen og har opnået synlige resultater.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

A.7. Holbæk Sygehus

Gns. pr. måned

2016

469

6,7

Aktivitet

–

akutafdelingen

2014

Antal patienter

391

Antal sengepladser

Belægningsgrad i pct.

Antal dage med overbelægning

2,8

Kilde: eSundhed (februar 2019) og egne beregninger.

2015

383

1,2

2017

550

101

13,7

2018

589

108

16,9

Holbæk Sygehus vurderes at have et modenhedsniveau på 3

–

svarende til vurderingerne i efteråret

2017 og foråret 2017. Tre ud af fire mulige respondenter har besvaret spørgeskemaet.

Anm.: På skalaen fra 1-5, der anvendes i spindelvævsdiagrammet, er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til imple-

menteringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.

Den uændrede modenhed dækker over en højere vurdering af ledelse, men fald i vurderingerne af

kommunikation og vidensopbygning.

Respondenterne har anført følgende fremskridt siden efteråret 2017:

▪

Øget fokus på flowoptimering på kapacitetskonferencerne.

▪

Sygehusledelsen har taget handling på genetablering af flowstyregruppen.

▪

Etablering af task-force med fokus på overbelægning og at finde løsninger på det organisatori-

ske/strukturelle niveau.

▪

Der arbejdes på anvendelsen af de data, der er til rådighed.

▪

Der planlægges en studietur med repræsentanter fra flowstyregruppen rundt til de sygehuse, der

har fået Sikkert Patientflow implementeret bedre.

En respondent har anført, at fokus på Sikkert Patientflow er svækket siden seneste evaluering.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Arbejdsgange

Flowpakken er inkorporeret i den daglige drift. Der gennemføres daglige tavlemøder og ka-

pacitetskonferencer, og der er etableret en flowstyregruppe. Tavlemøderne vurderes i me-

get høj grad at træffe de nødvendige beslutninger og at være effektive. Dette er kun i nogen

tilfældet for kapacitetskonferencer, mens flowstyregruppen i høj grad vurderes at skabe

værdi for organisationen. Vurderingerne svarer omtrent til vurderingerne i den seneste eva-

luering, dog med en svagt stigende tendens.

Overordnet er det vurderingen, at indførelsen af Sikkert Patientflow i høj eller meget høj

grad har ført til forbedringer i forhold til brandslukning og samarbejdet mellem afdelingerne,

hvilket også var tilfældet i en første evaluering, mens det kun i nogen grad er tilfældet i for-

hold til flaskehalse, hvilket udgør en vis tilbagegang siden seneste evaluering.

Ledelse

Hospitalsdirektionen vurderes i meget høj grad at bakke op om og at have tydelig fokus på

den daglige implementering af Sikkert Patientflow. Ledelsen vurderes i høj grad at efter-

spørge de rette data, men agere kun i nogen grad på dem. Vurderingerne er samlet set en

anelse bedre end i den seneste evaluering.

Hospitalet har indført funktioner som både flowmaster og flowkoordinator. Det vurderes i

meget høj grad, at akutafdelingens kliniske ledelse har klare beføjelser i forhold til at tilkalde

speciallæger og visitere til hospitalet, mens dette ikke er tilfældet i forhold til at kunne hen-

vise til ambulatoriet. Det samme var tilfældet i den seneste evaluering.

Patientfokus

Overordnet vurderes hospitalet kun i mindre grad at inddrage patientperspektivet i arbejdet

med sikre patientflow, men gennemfører i høj grad patienttilfredshedsundersøgelser, der

dog kun i begrænset omfang anvendes i beslutningsforslag. Samlet er vurderingerne noget

lavere end i den seneste evaluering.

Der vurderes i høj grad at være nem adgang til tidstro og aktuelle data, og data til den dag-

lige drift indhentes i stigende grad automatisk. Det udarbejdes i høj grad prognoser for antal-

let af indlæggelser, ligesom der i nogen grad måles på præcisionen af gårsdagens plan. Vur-

deringerne er samlet set lidt højere end i den seneste evaluering.

Som i den seneste evaluering er det uklart, om og i givet fald hvilke

” ål are”

mål ledelsen

har opsat for Sikkert Patientflow, ligesom der i mindre grad synes at blive fulgt op dem.

Data

Kommunikation

Generelt vurderes der i nogen grad kommunikeret internt om Sikkert Patientflow, mens det

kun i begrænset omfang gælder ekstern kommunikation og kommunikation til patienterne

om forventninger til bl.a. præcision af udskrivninger og ventetider. Samlet set er vurderingen

i forhold til kommunikation reduceret siden seneste evaluering.

Samlet set vurderes vidensopbygningen at være reduceret siden seneste evaluering. Det

skyldes bl.a. et mindre omfang af vidensindsamling fra eksterne aktiviteter. Ligeledes vurde-

res det nu kun i nogen grad, at hospitalet har sikret, at flowkoordinatorerne har de rette

kompetencer, og der gives kun i nogen grad månedligt feedback. I sidste evaluering var vur-

deringen i begge tilfælde, at det skete i høj grad.

Vidensopbygning

Fremadrettede indsatsområder

▪

Fortsæt indsatsen for at styrke kapacitetskonferencerne og flowstyregruppen, så disse fora virker

effektivt og værdiskabende.

▪

Styrk indsatserne i forhold til patientfokus, kommunikation og opbygning/fastholdelse af viden,

der alle er væsentlige for at skabe sikre patientflow

–

den planlagte studietur til andre hospitaler,

der er kommet længere i arbejdet, er et godt skridt i den retning.

▪

Tydeliggør eksistere de ” ål are” ål relateret til patie tflo og kapa itetsud yttelse, så de ka

medvirke til at skabe retning for hospitalets indsats for at styrke arbejdet med sikre patientflow.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

A.8. Slagelse Sygehus

Gns. pr. måned

2016

935

1,6

Aktivitet

–

akutafdelingen

2014

Antal patienter

620

Antal sengepladser

Belægningsgrad i pct.

Antal dage med overbelægning

1,2

Kilde: eSundhed (februar 2019) og egne beregninger.

2015

655

0,2

2017

1.142

2,5

2018

1.116

2,5

Slagelse Sygehus vurderes at have et modenhedsniveau på 4

–

mod en modenhedsvurdering på 2 i ef-

teråret 2017 og 3 i foråret 2017. Tre ud af fire mulige respondenter har besvaret spørgeskemaet.

Anm.: På skalaen fra 1-5, der anvendes i spindelvævsdiagrammet, er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til imple-

menteringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.

Den stigende modenhed kan henføres til fremgang på alle seks parametre i spindelvævsdiagrammet,

hvilket afspejler den genstart af Sikkert Patientflow, som hospitalet havde besluttet ved seneste evalu-

ering, men som nu er gennemført.

Respondenterne har anført følgende fremskridt siden efteråret 2017:

▪

Fokus er stort. Arbejdet er systematiseret, og rigtig mange har fået øje på forbedringer som hånd-

teres systematisk.

▪

Der er nedsat tre arbejdsgrupper, og der er ved at blive set på flowkoordinatorrollen, kapacitet på

Slagelse Sygehus, tavlemøder og flow i akutafdelingen.

▪

Sikkert patientflow 2.0 er under implementering. Projektet er revitaliseret. Ekstern ekspertvurde-

ring har påpeget at hospitalet arbejder med sikkert patientflow på et højt niveau.

Ingen af respondenterne har anført tilbageskridt, men én har bemærket, at hospitalet

fortsat er ud-

fordret af at skaffe tidstro data.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Arbejdsgange

Flowpakken er inkorporeret i den daglige drift. Der gennemføres daglige tavlemøder og ka-

pacitetskonferencer og der er (gen)etableret en flowstyregruppe. Der er generelt høj tilfreds-

hed med alle fora. Både tavlemøder og kapacitetskonferencer vurderes i høj grad at træffe

de nødvendige beslutninger og at være effektive, mens flowstyregruppen i meget høj grad

vurderes at skabe værdi for organisationen. Der er tale om en markant fremgang i forhold til

seneste evaluering.

Overordnet er det nu vurderingen, at indførelsen af Sikkert Patientflow i høj eller meget høj

grad har ført til forbedringer i forhold til brandslukning, reduktioner i flaskehalse og samar-

bejdet mellem afdelingerne, hvor vurderingen i den seneste evaluering var, at det kun i min-

dre grad var tilfældet.

Ledelse

Hospitalsdirektionen i meget høj grad at bakke op om og at have tydelig fokus på den daglige

implementering af Sikkert Patientflow. Ligeledes vurderes ledelsen i meget høj grad at efter-

spørge de rette data og agere på baggrund af dem. Der er tale om markant højere vurderin-

ger end i den seneste evaluering.

Hospitalet har indført funktioner som både flowmaster og flowkoordinator. Det vurderes i

meget høj grad, at akutafdelingens kliniske ledelse har klare beføjelser til at kunne visitere til

hospitalet, hvilket er en markant ændring i forhold til seneste evaluering, men slet ikke i for-

hold til at tilkalde speciallæger og henvise til ambulatoriet, hvilket også var tilfældet i den se-

neste evaluering.

Patientfokus

Overordnet vurderes hospitalets inddragelse af patientperspektivet i arbejdet med Sikkert

Patientflow at være på et forholdsvis højt niveau, hvor det kun i begrænset omfang var til-

fældet i de tidligere evalueringer. Dette gælder både i forhold til omfanget af patienttilfreds-

hedsundersøgelse, kortlægningen af patientforløb og anvendelsen af data herfra i beslut-

ningsgrundlag.

Der vurderes i nogen grad at være nem adgang til tidstro og aktuelle data, men data til den

daglige drift indhentes forsat overvejende manuelt. Vurderingerne er en smule højere end i

den seneste evaluering. Til gengæld er der nu (gen)i

dført ” ål are” ål k yttet åde til

den daglige styring af flow for den overordnede implementering af Sikkert Patientflow, men

sådanne ikke eksisterede ved den seneste evaluering.

Niveauet for den interne kommunikation om Sikkert Patientflow opleves som meget højt, og

der er i meget høj grad viden om, hvor der findes information om Sikkert Patientflow. Den

eksterne kommunikation vurderes som høj, mens der kun i begrænset omfang kommunike-

res til patienterne om forventninger til bl.a. præcision af udskrivninger og ventetider. Samlet

er der tale om væsentligt højere vurderinger end i seneste evaluering.

Samlet set vurderes vidensopbygningen tydeligt styrket siden seneste evaluering. Der søges i

høj grad information eksternt, dog kun i mindre grad fra de andre hospitaler i regionen, og

nye medarbejdere informeres i høj grad om Sikkert Patientflow. Hospitalet har i høj grad sik-

ret, at flowkoordinatorerne har de rette kompetencer, og der gives i nogen grad månedlig

feedback til involverede medarbejdere. I alle tilfælde er vurderingerne steget siden seneste

evaluering.

Data

Kommunikation

Vidensopbygning

Fremadrettede indsatsområder

▪

Forsæt revitaliseringen af Sikkert Patientflow med fokus på at sikre, at tavlemøder og kapacitets-

konferencerne afholdes effektivt og af alle opleves at træffe de nødvendige beslutninger.

▪

Overvej mulighederne for at styrke nem afgang til og større brug af data i forhold til det løbende

forbedringsarbejde.

▪

Overvej mulighederne for at etablere et mere formaliseret samarbejde med de andre hospitaler i

regionen med henblik på at dele erfaringer på tværs.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

A.9. Nykøbing Falster Sygehus

Gns. pr. måned

2016

675

0,8

Aktivitet

–

akutafdelingen

2014

Antal patienter

665

Antal sengepladser

Belægningsgrad i pct.

Antal dage med overbelægning

0,8

Kilde: eSundhed (februar 2019) og egne beregninger.

2015

663

0,4

2017

695

1,7

2018

728

2,5

Nykøbing Falster Sygehus vurderes at have et modenhedsniveau på 3

–

svarende til vurderingen i ef-

teråret 2017. Tre ud af fire mulige respondenter har besvaret spørgeskemaet.

Anm.: På skalaen fra 1-5, der anvendes i spindelvævsdiagrammet, er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til imple-

menteringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.

Den uændrede modenhedsvurdering dækker over tydelig fremgang for fem af de seks parametre i

spindelvævsdiagrammet, hvilket har bragt hospitalet fra den nedre ende til at være tæt på grænsen til

en modenhedsvurdering på 4.

Respondenterne har anført følgende fremskridt siden efteråret 2017:

▪

Der er etableret tavlemøder på en del af sygehuset afdelinger. Der arbejdes mere struktureret

med data.

▪

Markant stigning i kommunikationen og dermed opmærksomheden, samt etablering af projekt

med deltagelse af akutafdelingen og medicinsk afdeling med fokus på dette.

▪

Vi er midt i processen med at revidere og opsætte

”målbare”

mål for overbelægning, udskrivning

af patienter før og efter kl. 13, nedbringelse af "udskrivningstoppe", forudsigelse via PFI af udskriv-

ninger og forventet kapacitet på baggrund af de seneste 4 ugers belægning mv.

Ingen respondenter har anført tilbageskridt.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Arbejdsgange

Flowpakken er inkorporeret i den daglige drift. Der gennemføres daglige tavlemøder og ka-

pacitetskonferencer, og der er etableret en flowstyregruppe. Der er høj tilfredshed med

setup’et

for alle fora. De vurderes i høj eller meget høj grad at være effektive, at træffe de

nødvendige beslutninger og skabe værdi for organisationen. Ligeledes følges der i høj grad

op på beslutninger på tavlemøder og kapacitetskonferencer. Vurderingerne er generelt hø-

jere i forhold til alle fora end i den seneste evaluering.

Overordnet er det vurderingen, at indførelsen af Sikkert Patientflow i nogen eller høj grad

har ført til forbedringer i forhold til brandslukning, reduktioner i flaskehalse og samarbejdet

mellem afdelingerne, hvilket er på niveau med vurderingerne i den seneste evaluering.

Ledelse

Hospitalsdirektionen vurderes i meget høj grad at bakke op om at have tydelig fokus på den

daglige implementering af Sikkert Patientflow, ligesom den i høj grad vurderes at efterspørge

de rette data og agere på dem. Dette udgør en væsentlig stigning i vurderingerne i forhold til

den seneste evaluering.

Hospitalet har indført funktionen som flowkoordinator, mens det er uklart, om der også er

en specifik funktion som flowmaster. Det vurderes i høj grad, at akutafdelingens kliniske le-

delse har klare beføjelser til at tilkalde speciallæger og henvise til ambulatoriet og visitere til

hospitalet, hvilket også var tilfældet i den seneste evaluering.

Patientfokus

Hospitalet vurderes i høj grad at inddrage patientperspektivet i arbejdet med sikre patient-

flow, hvilket er markant højere end i seneste evaluering, hvor det kun i begrænset omfang

vurderedes at være tilfældet. Ligeledes vurderes hospitalet i høj grad at gennemføre lokale

patienttilfredshedsundersøgelser og anvende data herfra i beslutningsgrundlag, ligesom der

også i høj grad anvendes andre metoder til at afdække patienternes opleves.

Der vurderes i meget høj grad at være nem adgang til tidstro og aktuelle data, og data til den

daglige drift og forbedringsdata udtrækkes hovedsageligt elektronisk, hvilket i mindre grad

var tilfældet i den seneste evaluering. Ligeledes udarbejder hospitalet nu i nogen grad prog-

noser for antallet af indlæggelser og målinger af præcisionen af gårsdagens plan, hvilket kun

i begrænset omfang var tilfældet i den seneste evaluering.

Som i den seneste evaluering anvender hospitalet kun i lille omfang

” ål are” ål for arbej-

det med Sikkert Patientflow, men der arbejdes på at (gen)indføre sådanne, jf. kommentarer.

Data

Kommunikation

Hospitalet vurderes i høj grad at kommunikere internt om Sikkert Patientflow, men kun i no-

gen grad eksternt og til patienterne om, hvilke forventninger de kan have til ventetider og

præcision af udskrivning. I alle tilfælde er vurderingerne lidt højere end i seneste evaluering.

Hospitalet vurderes i nogen eller høj grad at indhente viden eksternt, idet det dog kun i min-

dre omfang gælder udveksling af erfaringer med andre hospitaler. Der er dog tale om højere

vurderinger end i seneste evaluering. Hospitalet vurderes i meget høj grad at have sikret, at

flowkoordinatorerne har de rette kompetencer, mens der kun i nogen grad gives månedligt

feedback til de involverede medarbejdere. Dette er på niveau med eller lidt højere end i se-

neste evaluering.

Vidensopbygning

Fremadrettede indsatsområder

▪

Introducer

–

som planlagt

–

klare mål for arbejdet med Sikkert Patientflow med større fokus på

effekter, som der løbende kan følges op på.

▪

Overvej mulighederne for at etablere et mere formaliseret samarbejde med de andre hospitaler i

regionen med henblik på at dele erfaringer på tværs.

▪

Styrk indsatsen for sikre opbygning og fastholdelse af viden gennem systematisk læring af interne

erfaringer og systematisk feedback til involverede aktører.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

A.10. Odense Universitetshospital

Gns. pr. måned

2016

795

0,0

Aktivitet

–

akutafdelingen

2014

Antal patienter

Antal sengepladser

Belægningsgrad i pct.

Antal dage med overbelægning

Kilde: eSundhed (februar 2019) og egne beregninger.

2015

2017

774

0,0

2018

635

0,0

Odense Universitetshospital vurderes at have et modenhedsniveau på 4

–

mod en modenhed på 3 i

både efteråret 2017 og foråret 2017. Fire ud af fire mulige respondenter har besvaret spørgeskemaet.

Anm.: På skalaen fra 1-5, der anvendes i spindelvævsdiagrammet, er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til imple-

menteringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.

Den højere modenhedsvurdering dækker over stigende vurdering af fem af de seks parametre i spin-

delvævsdiagrammet, herunder arbejdsgange og ledelse.

Respondenterne har anført følgende fremskridt siden efteråret 2017:

▪

Ledelsen er blevet mere aktiv i arbejdet med sikkert patientflow.

▪

Formidlingen af arbejdet med sikkert patientflow er systematiseret.

▪

Flowkoordinatorer får supervision af superviser fra ledelsesakademiet om lederrollen.

▪

Større forståelse blandt det koordinerende personale om, at det er en solidarisk opgave, og at

hjælp på tværs er nødvendig.

▪

Højere grad af involvering af patienterne, fx via spørgeskemaer

▪

Der har været gjort en særlig indsats for at få alle afdelinger til at udfylde kapacitetsdata 2 x dag-

ligt, hvilket har haft en positiv effekt. Dette giver et bedre overblik i forbindelse med at sikre sik-

kert patientflow.

Ingen respondenter har anført tilbageskridt.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Arbejdsgange

Flowpakken er inkorporeret i den daglige drift. Der gennemføres daglige tavlemøder og ka-

pacitetskonferencer, og der er etableret en flowstyregruppe. Der er generelt høj eller meget

høj

tilfredshed ed setup’et for

møderne i disse fora, der vurderes som effektive og at

træffe de nødvendige beslutninger. Ledelsen vurderes i højere grad end i de tidligere evalue-

ringer at deltage aktivt i flowstyregruppen, der nu i høj grad vurderes at skabe værdi for or-

ganisation, hvor det kun i nogen grad var tilfældet i den seneste evaluering.

Overordnet er det vurderingen, at indførelsen af Sikkert Patientflow i høj eller meget høj

grad har ført til forbedringer i forhold til brandslukning, reduktioner i flaskehalse og samar-

bejdet mellem afdelingerne. Dette svarer til vurderingerne i seneste evaluering.

Ledelse

Hospitalsdirektionen vurderes i høj eller meget høj grad at bakke op om og at have tydelig

fokus på den daglige implementering af Sikkert Patientflow, mens den i nogen grad efter-

spørger de rette data og agerer på dem. Samlet er der en betydelig fremgang i vurdering af

ledelse.

Hospitalet har indført funktioner som både flowmaster og flowkoordinator, og det vurderes i

høj grad, at akutafdelingens kliniske ledelse har klare beføjelser i forhold til at tilkalde speci-

allæger, henvise til tider på ambulatoriet og visitere til hospitalet. Dette er smule lavere end i

den seneste evaluering.

Patientfokus

Overordnet vurderes hospitalet i høj grad at inddrage patientperspektivet i arbejdet med Sik-

kert Patientflow. Hospitalet gennemfører også i høj grad patienttilfredshedsundersøgelser og

har dialog med patienterne om patientoplevelsen, ligesom der har været udarbejdet en kort-

lægning af patienternes forløb. Disse vurderinger er markant højere end i de tidligere evalue-

ringer.

Der vurderes i høj grad at være nem adgang til tidstro og aktuelle data, og data til den dag-

lige drift indhentes i stigende grad automatisk. Der måles som i seneste evaluering kun i no-

gen og stigende grad på præcisionen af gårsdagens plan, mens der i nogen grad udarbejdes

prognoser for antal indlæggelser.

I forhold til seneste evaluering synes der nu at være skabt større klarhed om, hvilke

” ål-

are”

mål der anvendes både i den daglige styring af flow og mere overordnet for arbejdet

med sikre patientflow.

Data

Kommunikation

Generelt vurderes hospitalet i høj grad at kommunikere internt, og respondenter ved, hvor

de kan finde information om Sikkert Patientflow. Der imod opleves hospitalet kun i mindre

grad at kommunikere eksternt og til patienterne om forventninger til bl.a. præcision af ud-

skrivninger og ventetider. Vurderingerne er omtrent de samme som i seneste evaluering.

Hospitalet søger i betydelig grad information om Sikkert Patientflow eksternt, mens der kun i

nogen grad arbejdes systematisk med at lære af egne erfaringer.

Hospitalet har i høj grad sikret, at flowkoordinatorerne har de rette kompetencer, og nye

medarbejdere informeres generelt om arbejdet med sikre patientflow. Disse vurderinger er

noget højere end i den seneste evaluering.

Vidensopbygning

Fremadrettede indsatsområder

▪

Overvej mulighederne i den øgede adgang til data til at udarbejde prognoser for antallet af indlæg-

gelser og måling af præcisionen af gårsdagens plan mv.

▪

Styrk indsatsen for at opbygge og fastholde viden om sikre patientflow fx gennem udveksling af

erfaringer med andre hospitaler og en mere systematisk tilgang til at lære af egne erfaringer.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

A.11. Sygehus Lillebælt

Gns. pr. måned

2016

668

0,1

Aktivitet

–

akutafdelingen

2014

Antal patienter

Antal sengepladser

Belægningsgrad i pct.

Antal dage med overbelægning

Kilde: eSundhed (februar 2019) og egne beregninger.

2015

2017

617

1,1

2018

578

0,1

Sygehus Lillebælt vurderes at have et modenhedsniveau på 4

–

mod en modenhedsvurdering på 4 i ef-

teråret 2017 og 3 i foråret 2017. Fire ud af fire mulige respondenter har besvaret spørgeskemaet.

Anm.: På skalaen fra 1-5, der anvendes i spindelvævsdiagrammet, er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til imple-

menteringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.

Uanset den uændrede modenhed er vurderingen af arbejdsgange og data øget, så hospitalets imple-

mentering af Sikkert Patientflow er styrket i forhold til både den første og anden evaluering.

Respondenterne har bl.a. anført følgende fremskridt siden efteråret 2017:

▪

Der er to matrikler på dette hospital, som modtager akutte visiterede patienter. Siden sidst har

den anden matrikel også fået indført daglige kapacitetskonferencer, og de to kapacitetskonferen-

cer afholdes samtidigt med deling af data på tværs.

▪

Der er arbejdet hårdt på at få patienter til udskrivning hjem om formiddagen

–

meget som lykkes

her, men også fortsat noget der skal arbejdes mere med.

▪

Der er kommet meget bedre forståelse af hinandens belægning og udfordringer.

Ingen respondenter har anført tilbageskridt.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Arbejdsgange

Flowpakken er inkorporeret i den daglige drift. Der gennemføres daglige tavlemøder og ka-

pacitetskonferencer. Der er generelt høj eller meget høj

tilfredshed ed setup’et for ta le-

møder og kapacitetskonferencerne, der vurderes effektive, og det vurderes, at der træffes

de rigtige beslutninger. I forhold til sidste evaluering vurderes der i væsentligt højere grad at

blive fulgt op på beslutninger på kapacitetskonferencerne. Flowstyregruppens arbejdsopga-

ver er nu i meget høj grad kendte, og den vurderes i meget høj grad at skabe værdi for orga-

nisationen, mens der i sidste evaluering var usikkerhed om eksistensen af flowstyregruppen.

Overordnet er det vurderingen, at indførelsen af Sikkert Patientflow i høj eller meget høj

grad har ført til forbedringer i forhold til brandslukning, reduktioner i flaskehalse og samar-

bejdet mellem afdelingerne, hvilket stort set svarer til vurderingerne i seneste evaluering.

Ledelse

Hospitalsdirektionen i høj grad at bakke op om og have tydelig fokus på den daglige imple-

mentering af Sikkert Patientflow. Hospitalet har indført funktioner som flowmaster og flow-

koordinatorer. Derimod vurderes ledelsen kun i mindre grad at have tildelt de nødvendige

ressourcer, ligesom ledelsen kun i nogen grad vurderes at efterspørge de rette data og agere

på dem. Tilsvarende vurderes akutafdelingens ledelse kun i mindre eller nogen grad at have

klare beføjelser til at tilkalde speciallæger, henvise til tider på ambulatoriet og visitere til hos-

pitalet.

Vurderingerne er omtrent de samme som i den anden evaluering.

Patientfokus

Overordnet vurderes hospitalets inddragelse af patientperspektivet forholdsvis højt, sva-

rende til vurderingerne i de tidligere evalueringer. Hospitalet inddrager i nogen grad patient-

perspektivet i arbejdet med Sikkert Patientflow og gennemfører også i meget høj grad pati-

enttilfredshedsundersøgelser, hvis resultater indgår i relevante beslutningsgrundlag.

Der vurderes i meget høj grad at være nem adgang til tidstro og aktuelle data, der i høj grad

indhentes automatisk, hvilket repræsenterer fremskridt siden seneste evaluering. Hospitalet

anvender målbare mål i forhold til både den daglige styring af patientflow og overordnet.

Derimod vurderes hospitalet kun i lille omgang at måle på graden af præcision af gårsdagens

plan, hvilket også var tilfældet i seneste evaluering.

Generelt vurderes hospitalet i høj grad at kommunikere internt om Sikkert Patientflow, og

respondenter ved, hvor der findes information om Sikkert Patientflow. Derimod opleves hos-

pitalet kun i mindre grad at kommunikere eksternt og til patienterne om Sikkert Patientflow.

Vurderingerne er omtrent de samme som i den seneste evaluering.

Data

Kommunikation

Vidensopbygning

Samlet set vurderes vidensopbygningen som i seneste vurdering at ligge på et moderat ni-

veau. Hospitalet vurderes kun i nogen grad at søge viden fra eksterne kilder og seminarer,

herunder systematisk at dele viden med regionens øvrige hospitaler.

Hospitalet vurderes nu i høj grad at give månedligt feedback til involverede aktører, hvilket

er en stigning i forhold til seneste evaluering, ligesom hospitalet nu i lidt højere grad vurde-

res at have sikret, at flowkoordinatorerne har de rette kompetencer.

Fremadrettede indsatsområder

▪

Overvej en styrkelse af akutafdelingens kliniske ledelses beføjelser til at tilkalde speciallæger, hen-

vise til tider på ambulatoriet og visitere til hospitalet.

▪

Sikre, at hospitalsledelsen i relevant omfang agerer på bases af data, og overvej muligheden for

mere systematisk at måle præcisionen af gårsdagens plan.

▪

Styrk opbygningen og fastholdelsen af viden om sikre patientflow i form af fx øget deling af viden

med andre af regionens hospitaler og en mere systematisk tilgang til læring på grundlag af egne

erfaringer.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

A.12. Sygehus Sønderjylland

Gns. pr. måned

2016

849

0,4

Aktivitet

–

akutafdelingen

2014

Antal patienter

Antal sengepladser

Belægningsgrad i pct.

Antal dage med overbelægning

Kilde: eSundhed (februar 2019) og egne beregninger.

2015

2017

887

0,7

2018

804

0,3

Sygehus Sønderjylland vurderes at have et modenhedsniveau på 4

–

mod en modenhedsvurdering på 3

i efteråret og 2 i foråret 2017. Tre ud af fire mulige respondenter har besvaret spørgeskemaet.

Anm.: På skalaen fra 1-5, der anvendes i spindelvævsdiagrammet, er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til imple-

menteringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.

Den øgede modenhed kan henføres til stigende værdier for fire af de seks parametre i spindelvævsdia-

grammet, herunder arbejdsgange og mest tydeligt kommunikation.

Respondenterne har anført følgende fremskridt siden efteråret 2017:

▪

Det er blevet mere datastyret, samarbejdet internt på sygehuset er blevet forbedret meget i løbet

af de sidste år. Der har været perioder med store kapacitetsudfordringer, hvor samarbejdet har

stået sin prøve, og også her er en helt klar forbedring.

▪

Bedre samarbejde mellem akutafdelinger og stationære afdelinger.

Ingen respondenter har anført tilbageskridt.

Arbejdsgange

Flowpakken er inkorporeret i den daglige drift. Der gennemføres daglige tavlemøder og ka-

pacitetskonferencer, og der er etableret en flowstyregruppe. Der er generelt høj tilfredshed

ed setup’et for

tavlemøder og kapacitetskonferencer, og de opleves som i høj grad effek-

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

tive, ligesom der i høj grad følges op på beslutninger, hvilket er bedre end i de tidligere eva-

lueringer. Flowstyregruppen vurderes derimod kun i nogen grad at skabe værdi i organisatio-

nen, ligesom den kun i nogen grad vurderes at træffe de nødvendige beslutninger, hvilket

også var tilfældet i den seneste evaluering.

Overordnet vurderes, at indførelsen af Sikkert Patientflow i høj grad har ført til forbedringer i

forhold til brandslukning, reduktioner i flaskehalse og samarbejdet mellem afdelingerne, hvil-

ket også var tilfældet i den seneste evaluering.

Ledelse

Hospitalsdirektionen i høj grad at bakke op om og at have tydelig fokus på den daglige imple-

mentering af Sikkert Patientflow, hvilket er en stigning i forhold til sidste evaluering. Der-

imod vurderes ledelsen kun i nogen grad at have tildelt de nødvendige ressourcer og agere

på de data, de får, vedrørende kapacitet.

Hospitalet har indført funktioner som både flowmaster og flowkoordinator, og det vurderes i

høj grad, at akutafdelingens kliniske ledelse har klare beføjelser i forhold til at tilkalde speci-

allæger, henvise til tider på ambulatoriet og visitere til hospitalet. Dette er stort set uændret

siden seneste evaluering.

Patientfokus

Overordnet vurderes hospitalet i nogen grad at inddrage patientperspektivet i implemente-

ringen af Sikkert Patientflow. Ligeledes vurderes hospitalet i høj grad at lave patienttilfreds-

hedsundersøgelse og i nogen grad at anvende andre metoder til at kortlægge patientens for-

løb og oplevelser. Vurderingerne er generelt højere end i de tidligere evalueringer.

Der vurderes i høj grad at være nem adgang til tidstro og aktuelle data, og data fra kapaci-

tetskonferencerne anvendes i høj grad i det løbende forbedringsarbejde. Data til den daglige

drift indhentes overvejende automatisk. Dette svarer generelt til vurderingerne i den seneste

evaluering.

Det samme gælder i forhold til, at hospitalet kun i begrænset omfang vurderes at anvende

målbare mål i forhold til både i den daglige styring og overordnet i forhold til Sikkert Patient-

flow.

Kommunikation

Generelt vurderes hospitalet nu høj grad at kommunikere om Sikkert Patientflow internt og i

nogen grad forhold til omverdenen. Ligeledes vurderes det i nogen grad kommunikeret til

patienterne, hvilke forventninger de kan have i forhold til fx ventetider. Vurderingerne er ty-

deligt forøgede i forhold til seneste evaluering.

Samlet set vurderes vidensopbygningen styrket siden seneste evaluering, men ligger fortsat

forholdsvis lavt. Hospitalet vurderes i nogen grad at opnå læring gennem eksterne aktivite-

ter, men dog i højere grad end i første evaluering. Ligeledes arbejder hospitalet i nogen grad

med læring af de erfaringer, der løbende gøres med Sikkert Patientflow som helhed og i for-

hold til at evaluere gårsdagens plan, ligesom der i nogen grad gives månedligt feedback til

involverede aktører.

Data

Vidensopbygning

Fremadrettede indsatsområder

▪

Klargør flowstyregruppens opgaver og styrk dens effektivitet, så den af alle opleves som værdiska-

bende for organisationen.

▪

Overvej muligheden for styrke arbejdet med sikre patientflow gennem opstillingen af relevante

målbare mål, der knytter sig både til det daglige patientflow og de mere overordnede aspekter af

arbejdet med effektive flow og bedre kapacitetsudnyttelse.

▪

Styrk vidensopbygningen gennem fx større udveksling af erfaringer med andre af regionens hospi-

taler, større fokus på udnyttelse af interne erfaringer og data i det løbende forbedringsarbejde.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

A.13. Sydvestjysk Sygehus

Gns. pr. måned

2016

1.187

0,0

Aktivitet

–

akutafdelingen

2014

Antal patienter

Antal sengepladser

Belægningsgrad i pct.

Antal dage med overbelægning

Kilde: eSundhed (februar 2019) og egne beregninger.

2015

2017

943

0,0

2018

979

0,0

Sydvestjysk Sygehus vurderes at have et modenhedsniveau på 3

–

svarende til vurderingerne i både

efteråret 2017 og foråret 2017. Tre ud af fire mulige respondenter har besvaret spørgeskemaet.

Anm.: På skalaen fra 1-5, der anvendes i spindelvævsdiagrammet, er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til imple-

menteringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.

Den uændrede modenhed afspejler uændrede værdier for fire af de seks parametre, hvorfor en tydelig

stigning i vurderingen af arbejdsgange ikke er tilstrækkeligt til højere modenhedsniveau samlet set.

Respondenterne har anført følgende fremskridt siden efteråret 2017:

▪

Mere dataunderstøttet på time niveau og indførsel af Cetrea-tavler på alle afsnit.

Ingen respondenter har anført egentlige tilbageskridt.

Arbejdsgange

Flowpakken er inkorporeret i den daglige drift. Der gennemføres daglige tavlemøder og ka-

pacitetskonferencer, og der er etableret en flowstyregruppe. Tavlemøderne og kapacitets-

konferencerne vurderes i høj grad som effektive, og der træffes også i høj grad de nødven-

dige beslutninger. Dette er for tavlemøderne en fremgang siden seneste evaluering, mens

vurderingen af kapacitetskonferencerne er omtrent uændrede. Derimod opleves flowstyre-

gruppen fortsat kun i nogen grad at skabe værdi i organisationen, og dens opgaver vurderes

kun i begrænset omfang kendte på hospitalet.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Overordnet er det vurderingen, at indførelsen af Sikkert Patientflow i meget høj grad har ført

til forbedringer i forhold til brandslukning og reduktioner i flaskehalse samt i nogen grad

samarbejdet mellem afdelingerne, hvilket samlet set afspejler en væsentlig fremgang siden

seneste evaluering.

Ledelse

Hospitalsdirektionen vurderes i høj grad at bakke op om og at have tydelig fokus på den dag-

lige implementering af Sikkert Patientflow, ligesom den i høj grad vurderes at efterspørge de

rette data og agere på dem. Vurderingerne af ledelsen er samlet set lidt højere end i den se-

neste evaluering.

Hospitalet har indført funktioner som flowmaster og flowkoordinator, og den kliniske ledelse

på akutafdelingen vurderes i høj grad at have klare beføjelser til at tilkalde speciallæger og

henvise til tider på ambulatoriet, hvilket er noget højere end i den seneste evaluering.

Patientfokus

Overordnet vurderes hospitalet i nogen grad at inddrage patientperspektivet i arbejdet med

Sikkert Patientflow. Den samme vurdering gælder i forhold til udarbejdelsen af patienttil-

fredsmålinger, kortlægninger af patientens forløb mv.

Vurderingerne i forhold til patientfokus ligger på omtrent samme niveau som i seneste evalu-

ering.

Data

Der vurderes i meget høj grad at være nem adgang til tidstro og aktuelle data, og data til den

daglige drift indhentes overvejende elektronisk. Det er væsentligt højere vurderinger end i

den seneste evaluering.

Til gengæld gælder i forhold til, at hospitalet kun i begrænset omfang vurderes at anvende

målbare mål i forhold til både i den daglige styring og overordnet i forhold til Sikkert Patient-

flow, hvor det skete i noget omfang ifølge den seneste evaluering.

Kommunikation

Generelt vurderes hospitalet i nogen eller høj grad at kommunikere internt og i forhold til

omverdenen om Sikkert Patientflow, men derimod stort set ikke til patienterne om forvent-

ninger til fx ventetider og præcision af udskrivninger. Endvidere er det ikke klart for respon-

denterne, hvor de kan finde information om Sikkert Patientflow.

Vurderingerne er omtrent de samme som i den seneste evaluering.

Vidensopbygning

Samlet set vurderes der kun at være begrænset fokus på vidensopbygningen på hospitalet,

om end der er en vis fremgang fra de to tidligere evalueringer. Det gælder i forhold til både

at lære af andres erfaringer og af de erfaringer, som hospitalet løbende opnår om Sikkert Pa-

tientflow som helhed og fra målinger af præcisionen af de daglige kapacitetsplaner.

Ligeledes fremgår det, at nye medarbejdere kun i mindre omfang informeres om Sikkert Pati-

entflow

–

i hvert fald synes respondenterne ikke bekendt hermed

–

og der gives kun i mindre

grad (månedligt) feedback til involverede medarbejdere.

Fremadrettede indsatsområder

▪

Styrk flowstyregruppen, så kendskabet til dens opgaver bliver tydelig for alle, og så det sikres, at

den opleves at skabe værdi for organisationen.

▪

Overvej at indføre klare mål for arbejdet med Sikkert Patientflow, herunder mål knyttet til den

daglige koordinering af patientflowet med fokus på effekter, som der løbende kan følges op på.

▪

Styrk den interne vidensopbygning gennem systematisk læring af egne erfaringer, erfaringsudveks-

ling med andre hospitaler, løbende feedback og systematisk information til alle nye medarbejdere.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

A.14. Aarhus Universitetshospital

Gns. pr. måned

2016

1.232

0,7

Aktivitet

–

akutafdelingen

2014

Antal patienter

726

Antal sengepladser

Belægningsgrad i pct.

Antal dage med overbelægning

2,9

Kilde: eSundhed (februar 2019) og egne beregninger.

2015

1.182

0,8

2017

1.258

1,5

2018

962

0,1

Aarhus Universitetshospital vurderes at have et modenhedsniveau på 4

–

mod en vurdering på 3 i ef-

teråret 2017 og 1 i foråret 2017. Fem ud af fem mulige respondenter har besvaret spørgeskemaet.

Anm.: På skalaen fra 1-5, der anvendes i spindelvævsdiagrammet, er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til imple-

menteringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.

Den øgede modenhed siden seneste evaluering til højere værdier for data og vidensopbygning, men

også underliggende stigninger for nogle de øvrige parametre.

Respondenterne har bl.a. anført følgende fremskridt siden efteråret 2017:

▪

Kapacitetskonferencer er implementeret på tværs af hospitalet, retningslinjer er udarbejdet.

▪

Flere og bedre tavlekonferencer. Uddannelse for flowkoordinatorer.

▪

Systematisk brug af elektroniske data. Der er kommet dataunderstøttelse, som bruges dagligt,

ugentligt og månedligt.

▪

Flowstyregruppens arbejde og deltagerkreds er udvidet og mere målrettet.

▪

Der er indgået samarbejde med Aarhus kommune mhp. den gode udskrivning. Der laves prøve-

handling mellem AUH og Regionshospital Randers om overflytninger mellem hospitalerne.

Ingen respondenter har anført tilbageskridt.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Arbejdsgange

Flowpakken er inkorporeret i den daglige drift. Der gennemføres daglige tavlemøder og ka-

pacitetskonferencer, og der er etableret en flowstyregruppe. Der er stor og lidt stigende til-

fredshed med tavlemøderne og kapacitetskonferencerne, der i høj grad vurderes effektive

og træffe de nødvendige beslutninger. Dog vurderes i forhold til begge fora, at der kun i no-

gen grad følges op på de trufne beslutninger. Flowstyregruppen vurderes i høj grad at skabe

værdi for organisationen, hvilket dog er en mindre tilbagegang i forhold til sidst, hvor ni-

veauet dog var meget højt.

Overordnet er det vurderingen, at indførelsen af Sikkert Patientflow i meget høj grad har ført

til forbedringer i forhold til brandslukning, reduktioner i flaskehalse og samarbejdet mellem

afdelingerne, hvilket er en markant fremgang siden seneste evaluering.

Ledelse

Hospitalsdirektionen vurderes i meget høj grad at bakke op om og at have tydelig fokus på

den daglige implementering af Sikkert Patientflow, herunder i høj grad at efterspørge og

agere på de rette data. Dette er på niveau med seneste evaluering.

Hospitalet har indført funktioner som flowmaster og flowkoordinator. Akutafdelingens klini-

ske ledelse vurderes i høj grad at have klare beføjelser i forhold til at kunne tilkalde special-

læger, anvise til tider på ambulatoriet og visitere til hospitalet. Disse vurderinger er omtrent

de samme som i seneste evaluering.

Patientfokus

Overordnet vurderes hospitalet i nogen grad at inddrage patientperspektivet i arbejdet med

Sikkert Patientflow. Hospitalet gennemfører i mindre grad lokale patienttilfredshedsundersø-

gelser og har i nogen grad dialog med patienterne om patientoplevelsen, ligesom der er ud-

arbejdet en kortlægning af patienternes forløb. Vurderingerne var omtrent de samme i den

seneste evaluering.

Der vurderes i meget høj grad at være nem adgang til tidstro og aktuelle data, og data ind-

hentes nu overvejende elektronisk, hvor det sidst i betydeligt omfang skete manuelt.

Siden seneste evaluering er brugen af

” ål are” ål

steget væsentligt, og der følgende op

på disse. Derimod udarbejder hospitalet kun i nogen grad prognoser for antallet af indlæg-

gelser og målinger af præcisionen af gårsdagens plan.

Data

Kommunikation

Generelt vurderes niveauet for den interne kommunikation højt, og hospitalet vurderes også

i nogen grad at kommunikere med omverdenen om Sikkert Patientflow. Derimod kommuni-

keres der kun i mindre grad til patienterne om, hvilke forventninger til bl.a. præcision af ud-

skrivninger og ventetider de kan have. Dette er på niveau med vurderingerne i seneste eva-

luering.

De relevante medarbejdere har i høj grad deltaget i læringsseminarer mv., og der sker i me-

get høj grad en systematisk deling af viden med regionens andre hospitaler. Nye medarbej-

dere informeres i høj grad om Sikkert Patientflow, og der gives i nogen grad (månedligt)

feedback til involverede medarbejdere.

Hospitalet vurderes nu i meget høj grad at sikre, at flowkoordinatorerne har de rette kompe-

tencer, hvor det sidst kun var tilfældet i nogen grad.

Vidensopbygning

Fremadrettede indsatsområder

▪

Styrk opfølgningen på de beslutninger, der træffes på tavlemøder og kapacitetskonferencer.

▪

Styrk arbejdet med systematisk at måle af præcisionen i gårsdagens plan med henblik på at styrke

det datadrevne forbedringsarbejde.

100

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

A.15. Regionshospital Randers

Gns. pr. måned

2016

895

4,9

Aktivitet

–

akutafdelingen

2014

Antal patienter

832

Antal sengepladser

Belægningsgrad i pct.

Antal dage med overbelægning

7,5

Kilde: eSundhed (februar 2019) og egne beregninger.

2015

891

7,8

2017

996

2,8

2018

951

3,5

Regionshospital Randers vurderes at have et modenhedsniveau på 4

–

svarende til vurderingerne i

både efteråret 2017 og foråret 2017. Fire ud af fire mulige respondenter har besvaret spørgeskemaet.

Anm.: På skalaen fra 1-5, der anvendes i spindelvævsdiagrammet, er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til imple-

menteringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.

Den uændrede modenhed dækker over en fremgang i vurderingerne af ledelse og patientfokus.

Respondenterne har anført følgende fremskridt siden efteråret 2017:

▪

Hele organisationen er blevet mere tydelig i forhold til sikkert flow og gode patientforløb.

▪

Der er indført kapacitetskonference 365 dage om året. Kapacitetskonferencerne er mere styrede

uden dog at være særlig skarpe eller velovervejede.

▪

Der er lavet regionale retningslinje for kritisk overbelægning.

Ingen af respondenterne har anført egentlige tilbageskridt.

Arbejdsgange

Flowpakken er inkorporeret i den daglige drift. Der gennemføres daglige tavlemøder og ka-

pacitetskonferencer, og der er etableret en flowstyregruppe. Der er generelt tilfredshed med

setup’et for ta le øder og kapa itetskonferencerne,

der i høj eller i meget høj grad vurderes

effektive. Dog vurderes kapacitetskonferencerne kun i nogen grad at træffe de nødvendige

101

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

beslutninger. Også vurderingerne af flowstyregruppen ligger på et meget højt niveau. I for-

hold til de tidligere evalueringer er vurderingerne af de tre fora omtrent på samme niveau.

Overordnet er det vurderingen, at indførelsen af Sikkert Patientflow i høj grad har ført til for-

bedringer i forhold til brandslukning, reduktioner i flaskehalse og samarbejdet mellem afde-

lingerne, hvilket også var tilfældet i de tidligere evalueringer.

Ledelse

Hospitalsdirektionen vurderes i meget høj grad at bakke op om og at have tydelig fokus på

den daglige implementering af Sikkert Patientflow. Ledelsen vurderes i høj grad at efter-

spørge de rette kapacitetsdata og i meget høj grad at agere på dem, hvilket kun i mindre

grad var tilfældet i den seneste evaluering.

Hospitalet har indført funktioner som flowmaster og flowkoordinator. Akutafdelingens klini-

ske ledelse vurderes i høj grad eller meget høj grad at have klare beføjelser i forhold til at

kunne tilkalde speciallæger, anvise til tider på ambulatoriet og visitere til hospitalet. Disse

vurderinger er lidt højere end i seneste evaluering.

Patientfokus

Overordnet vurderes hospitalet i høj grad at inddrage patientperspektivet i arbejdet med Sik-

kert Patientflow, hvilket er noget højere end i seneste evaluering. Hospitalet vurderes i høj

grad at gennemføre lokale patienttilfredshedsundersøgelser, og data herfra anvendes i høj

grad anvendes i beslutningsgrundlag.

Der vurderes i høj grad at være nem adgang til tidstro og aktuelle data, og data til den dag-

lige drift indhentes overvejende automatiske, hvor det tidligere i større omfang skete manu-

elt. Der måles kun i mindre grad på præcisionen af gårsdagens plan, mens der i høj grad vur-

deres fastsat ” ål are” ål for Sikkert Patie tflo , so der forholds is hyppigt følges op på.

Overordnet vurderes adgang til og anvendelse af data på omtrent samme niveau som i de to

tidligere evalueringer.

Kommunikation

Generelt vurderes niveauet for hospitalets kommunikation internt som højt, mens det er lidt

lavere for den eksterne kommunikation. Ligeledes vurderes kommunikationen til patienterne

om forventninger til bl.a. præcision af udskrivninger og ventetider kun at ske i mindre grad.

Samlet er der underliggende tale om en mindre tilbagegang i vurderingerne af kommunikati-

onen.

Samlet set vurderes vidensopbygningen som værende høj. Der søges i meget høj grad læring

og inspiration eksternt, herunder gennem vidensudveksling med de øvrige hospitaler i regio-

nen, mens der kun i nogen grad arbejdes med at lære af egne erfaringer. Nye medarbejdere

informeres om Sikkert Patientflow, og der gives i nogen grad (månedligt) feedback til invol-

verede aktører. Ligeledes vurderes hospitalet kun i nogen grad at have sikret, at flowkoordi-

natorerne har de rette kompetencer.

Samlet er der underliggende tale om en mindre tilbagegang i vurderingerne af hospitalets

vidensopbygning.

Data

Vidensopbygning

Fremadrettede indsatsområder

▪

Overvej mulighederne for yderligere at styrke kapacitetskonferencerne, så det bl.a. sikres, at alle

finder, at der træffes de nødvendige beslutninger.

▪

Styrk indsatsen for mere systematisk at lære af egne erfaringer, herunder anvende prognoser for

antallet af indlæggelse, målinger af præcisionen af gårsdagens plan osv.

▪

Overvej om der med fordel kan gøres mere for at sikre, at flowkoordinatorerne har de rette kom-

petencer.

102

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

A.16. Hospitalsenheden Midt

Gns. pr. måned

2016

793

0,3

Aktivitet

–

akutafdelingen

2014

Antal patienter

631

Antal sengepladser

Belægningsgrad i pct.

Antal dage med overbelægning

0,0

Kilde: eSundhed (februar 2019) og egne beregninger.

2015

598

0,1

2017

832

0,3

2018

859

0,3

Hospitalsenheden Midt vurderes at have et modenhedsniveau på 4

–

svarende til modenhedsvurderin-

gen i efteråret 2017 og en vurdering på 3 i foråret 2017. Tre ud af tre mulige respondenter (på grund af

vakancer på tidspunktet på spørgeskemaundersøgelsens gennemførsel deltog der ikke en repræsen-

tant fra hospitalsledelsen i undersøgelsen) har besvaret spørgeskemaet.

Anm.: På skalaen fra 1-5, der anvendes i spindelvævsdiagrammet, er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til imple-

menteringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.

Den uændrede modenhed dækker over stigende værdier for ledelse og data, men faldende for pati-

entfokus, kommunikation og vidensopbygning.

Respondenterne har anført følgende fremskridt siden efteråret 2017:

▪

Anden matrikel deltager nu via video i kapacitetskonferencerne.

▪

Arbejdet meget med inddragelse af ledelse på forskellige niveauer ved stort patientpres/overbe-

lægning.

▪

Fået et mere detaljeret og gennemskueligt styringsværktøj i form af "Kapacitetsoverblikket" i Kli-

nisk Logistik.

▪

Retningslinje for at forebygge og håndtere overbelægning er opdateret og gjort mere operationel.

Ingen respondenter har anført tilbageskridt, men en enkelt finder, at indsatsen er stagneret, hvilket

bl.a. kommer til udtryk ved stop for systematisk inspiration udefra og prøvehandlinger. Endvidere har

103

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

de sygeplejefaglige direktørs fratræde s ækket isse i dsatser, h ilket efter CONEXUS’ opfattelse

udgør en del af forklaringen på faldet i visse af parameterværdierne.

Arbejdsgange

Flowpakken er inkorporeret i den daglige drift. Der gennemføres daglige tavlemøder og ka-

pacitetskonferencer, og der er etableret en flowstyregruppe. Der er generelt meget stor til-

fredshed ed setup’et for

alle fora. Tavlemøderne vurderes i meget høj grad at være effek-

tive og at træffe de nødvendige beslutninger. I forhold til seneste evaluering er vurderingen

af bl.a. kapacitetskonferencernes effektivt faldet noget, og det samme er tilfældet i forhold

til, om flowstyregruppen skaber værdi for organisationen. Der er dog tale om en mindre til-

bagegang fra et meget højt niveu.

Overordnet er det vurderingen, at indførelsen af Sikkert Patientflow i meget høj grad har ført

til forbedringer i forhold til brandslukning, reduktioner i flaskehalse og samarbejdet mellem

afdelingerne, hvilket også var tilfældet i den seneste evaluering.

Ledelse

Hospitalsdirektionen vurderes i meget høj grad at bakke op om og at have tydelig fokus på

den daglige implementering af Sikkert Patientflow. Ledelsen vurderes også i høj grad at ef-

terspørge de rette data om kapacitet og agere på grundlag af dem. Underliggende er der dog

tale om en svag tilbagegang i vurderingerne siden sidst.

Hospitalet har indført funktioner som flowmaster og flowkoordinatorer, dog for de sidst-

nævnte ikke som en selvstændig funktion, men som en opgave, der varetages sideløbende

med andre opgaver. Akutafdelingens kliniske ledelse vurderes i høj grad eller meget høj grad

at have klare beføjelser i forhold til at kunne tilkalde speciallæger, anvise til tider på ambula-

toriet og visitere til hospitalet. Det var også tilfældet i den seneste evaluering.

Patientfokus

Overordnet vurderes hospitalet i nogen grad at inddrage patientperspektivet i arbejdet med

sikre patientflow, hvor vurderingen var i høj grad i den seneste evaluering. Hospitalet gen-

nemfører i høj grad patienttilfredshedsundersøgelser, i nogen grad kortlægninger af patien-

tens forløb og har dialog med patienterne om patientoplevelsen. Samlet vurderes patientfo-

kus svækket noget siden seneste evaluering.

Der vurderes i meget høj grad at være nem adgang til tidstro og aktuelle data, og data til den

daglige drift indhentes elektronisk. Disse vurderinger er noget højere end i seneste evalue-

ring. Hospitalet vurderes i høj grad

at ha e fastsat ” ål are” ål, so der syste atisk følges

op, hvilket også var tilfældet i den seneste evaluering.

Hospitalet vurderes kun i nogen grad at kommunikere internt om Sikkert Patientflow, hvilket

er en markant tilbage siden seneste evaluering. Ligeledes vurderes omfanget af den eksterne

kommunikation og kommunikationen til patienterne om, hvilke forventninger de kan have til

fx ventetider og præcision i udskrivning, lavere end i seneste evaluering.

Samlet set vurderes vidensopbygningen en del lavere end i de tidligere evalueringer. Hospi-

talet indhenter kun i nogen grad information eksternt og arbejder også kun i nogen grad med

læring af egne erfaringer. De involverede aktører vurderes alene i nogen grad at modtage

månedligt feedback, og hospitalet har kun i nogen grad sikret, at flowkoordinatorerne har

tilstrækkelige kompetencer.

Data

Kommunikation

Vidensopbygning

Fremadrettede indsatsområder

▪

Overvej mulighederne for at revitalisere kapacitetskonferencerne og flowstyregruppen, så tenden-

sen til faldende vurderinger imødegås, og det generelt høje tilfredshedsniveau med disse fora fast-

holdes.

▪

Styrk patientfokus, kommunikation og vidensopbygning, så også disse aspekter kommer på niveau

med arbejdsgange, ledelse og data, hvad de tidligere har været.

104

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

A.17. Hospitalsenheden Horsens

Gns. pr. måned

2016

651

3,8

Aktivitet

–

akutafdelingen

2014

Antal patienter

721

Antal sengepladser

Belægningsgrad i pct.

Antal dage med overbelægning

7,4

Kilde: eSundhed (februar 2019) og egne beregninger.

2015

659

4,5

2017

720

6,8

2018

715

6,4

Hospitalsenheden Horsens vurderes at have et modenhedsniveau på 5

–

mod et modenhedsniveau på

4 i både efteråret 2017 og foråret 2017. Fire ud af fire mulige respondenter har besvaret spørgeske-

maet.

Anm.: På skalaen fra 1-5, der anvendes i spindelvævsdiagrammet, er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til imple-

menteringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.

Den stigende modenhedsvurdering kan henføres til højere vurderinger af ledelsen, patientfokus og vi-

densopbygning, og hospitalet opnår nu en værdi på 5 på tre af de seks parametre.

Respondenterne har bl.a. anført følgende fremskridt siden efteråret 2017:

▪

Kliniske koordinatorer fra alle sengeafsnit og flowkoordinatorer har følgedage med hinanden.

▪

Tiden med overbelægning er reduceret, og brugen af lånesenge er reduceret. Der er bl.a. indført

ko ti uitet i stuega g på edi i sk afdeli g. Der er udar ejdet ”rød-gul-grø ”-skema

i forhold til

handlinger ved forskellige belægningsgrader

–

lokale og på hospitalsniveau. Træning af Akutkoor-

dination i Akutafdelingen med akutbagvagt, akutkoordinator og flowkoordinator.

▪

Fokus på udskrivninger. Patienterne udskrives tidligere på dagen. Der arbejdes på rettidig overflyt-

ning af patienter fra akutafdeling til sengeafdeling. Ny struktur i lægebemanding i akutafdelingen

(flere speciallæger på arbejde, og flere medicinske overlæger i akutafdelingen), så flere kan udskri-

ves direkte fra akutafdelingen, fordi de ses af speciallæger.

Ingen respondenter har anført væsentlige tilbageskridt.

105

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Arbejdsgange

Flowpakken er inkorporeret i den daglige drift. Der gennemføres daglige tavlemøder og ka-

pacitetskonferencer, og der er etableret en flowstyregruppe. Der er generelt meget stor til-

fredshed ed setup’et for

alle fora, der i høj eller meget høj grad vurderes at være effektive,

at træffe de nødvendige beslutninger og være værdiskabende. De høje vurderinger er på ni-

veau med vurderingerne i den seneste evaluering.

Overordnet er det vurderingen, at indførelsen af Sikkert Patientflow i høj eller meget høj

grad har ført til forbedringer i forhold til brandslukning, reduktioner i flaskehalse og samar-

bejdet mellem afdelingerne. Samlet set er vurderingerne noget højere end de to tidligere

evalueringer.

Ledelse

Hospitalsdirektionen vurderes i meget høj grad at bakke op om og at have tydelig fokus på

den daglige implementering af Sikkert Patientflow. De efterspørger i meget høj grad de rette

data om kapacitet og agerer på grundlag af disse. Disse vurderinger er en smule højere end i

den seneste evaluering.

Hospitalet har indført funktioner som flowmaster og flowkoordinator. Akutafdelingens klini-

ske ledelse vurderes i høj grad at have klare beføjelser i forhold til at kunne tilkalde special-

læger, anvise til tider på ambulatoriet og visitere til hospitalet. Vurderingerne er en anelse

højere end i seneste evaluering.

Patientfokus

Overordnet vurderes hospitalet i høj grad at inddrage patientperspektivet i arbejdet med Sik-

kert Patientflow. Hospitalet gennemfører i meget høj grad patienttilfredshedsundersøgelser

og har dialog med patienterne om patientoplevelsen, ligesom der har været udarbejdet kort-

lægninger af patienternes forløb.

I forhold til seneste evaluering er vurderingerne overordnet generelt steget.

Data

Der vurderes i meget høj grad at være nem adgang til tidstro og aktuelle data, og data til den

daglige drift indhentes overvejende elektronisk. Hospitalet vurderes i høj grad at have fastsat

” ål are” ål,

men det er mindre klart, hvor systematisk der følges op målene, ligesom hos-

pitalet kun i nogen grad måler på præcisionen af gårsdagens plan.

I forhold til seneste evaluering er vurderingerne omtrent på samme niveau.

Kommunikation

Generelt vurderes niveauet for kommunikation internt om Sikkert Patientflow som højt,

mens der i nogen grad kommunikeres til patienterne om, hvilke forventninger de kan have til

fx ventetider og præcision i udskrivningen. Hospitalet opleves som kun i mindre grad at kom-

munikere til omverdenen om Sikkert Patientflow.

Hospitalet søger i høj eller meget høj grad læring gennem deltagelse i seminarer, regionale

fora mv. Hospitalet arbejder i nogen grad med læring af egne erfaringer. De involverede ak-

tører vurderes i nogen grad at modtage månedligt feedback, mens nye medarbejdere mod-

tager information om Sikkert Patientflow, hvilket kun i mindre omfang var tilfældet i seneste

evaluering.

Vidensopbygning

Fremadrettede indsatsområder

▪

Overvej, om akutafdelingens beføjelser til at tilkalde speciallæge, henvise til ambulatoriet og visi-

tere til hospitalet er tilstrækkeligt klare og fungerer i praksis.

106

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

A.18. Hospitalsenheden Vest

Gns. pr. måned

2016

642

3,3

Aktivitet

–

akutafdelingen

2014

Antal patienter

671

Antal sengepladser

Belægningsgrad i pct.

Antal dage med overbelægning

3,8

Kilde: eSundhed (februar 2019) og egne beregninger.

2015

662

3,8

2017

569

2,7

2018

527

1,9

Hospitalsenheden Vest vurderes at have et modenhedsniveau på 4

–

svarende til vurderingerne i både

efteråret 2017 og foråret 2017. Fire ud af fire mulige respondenter har besvaret spørgeskemaet.

Anm.: På skalaen fra 1-5, der anvendes i spindelvævsdiagrammet, er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til imple-

menteringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.

Den uændrede modenhed dækker over højere værdier for arbejdsgange, ledelse og vidensopbygning,

men lavere for patientfokus og vidensopbygning.

Respondenterne har bl.a. anført følgende fremskridt siden efteråret 2017:

▪

Bedre overblik. Bedre samarbejde på tværs i forhold til belægning. Velfungerende tavlemøder i

specialerne.

▪

Øget fokus på udskrivninger inden kl. 12.00, lokale forbedringsforløb med fokus på overbelægning,

fokus på tilsyn ved speciallæge i akutafdelingen, og hvordan dette kan sikres.

▪

En endnu dybere integration i den daglige drift af sikkert patientflow.

Ingen respondenter har anført tilbageskridt.

Arbejdsgange

Flowpakken er inkorporeret i den daglige drift. Der gennemføres daglige tavlemøder og ka-

pacitetskonferencer, og der er etableret en flowstyregruppe. Der er generelt stor tilfredshed

med tavlemøder og kapacitetskonferencer, der i høj grad vurderes effektive og træffe de

107

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

nødvendige beslutninger, hvilket svarer til vurderingerne i seneste evaluering. Også flowsyre-

gruppen vurderes i høj grad at træffe de nødvendige beslutninger og skabe værdi for organi-

sationen, hvilket udgør en forbedret vurdering i forhold til den seneste evaluering.

Overordnet vurderes indførelsen af Sikkert Patientflow i høj eller meget høj grad at have ført

til forbedringer i forhold til brandslukning, reduktioner i flaskehalse og samarbejdet mellem

afdelingerne, hvilket omtrent svarer til senest evaluering.

Ledelse

Hospitalsdirektionen vurderes i meget høj grad at bakke op om og at have tydelig fokus på

den daglige implementering af Sikkert Patientflow. Ligeledes vurderes ledelsen i meget høj

grad at efterspørge de rette data og agere på baggrund af dem. Vurderingerne er omtrent på

samme niveau som i den seneste evaluering.

Hospitalet har hverken indført en funktion som flowmaster eller som flowkoordinator, idet

de opgaver, der var tiltænkt disse, imidlertid varetages af medarbejdere med en bredere op-

gaveportefølje (hvilket var uklart i den seneste evaluering). Akutafdelingens kliniske ledelse

vurderes kun i høj eller meget høj grad at have klare beføjelser i forhold til at kunne tilkalde

speciallæger, anvise til tider på ambulatoriet og visitere til hospitalet. Dette svarer til vurde-

ringerne i seneste evaluering.

Patientfokus

Overordnet vurderes hospitalet kun i nogen grad at inddrage af patientperspektivet i arbej-

det med sikre patientflow, hvor vurderingen i seneste evaluering var, at det skete i meget høj

grad. Hospitalet gennemfører i høj grad patienttilfredshedsundersøgelser, kortlægninger af

patientens forløb og har dialog med patienterne om patientoplevelsen. Ligeledes vurderes

hospitalet i høj grad at anvende patienttilfredsdata i relevante beslutningsgrundlag. I forhold

til seneste evaluering er vurderingerne samlet set lidt lavere.

Der vurderes i meget høj grad at være nem adgang til tidstro og aktuelle data, og data ind-

hentes overvejende elektronisk. Der er tale om forbedrede vurderinger i forhold til seneste

evaluering. Der udarbejdes prognoser for indlæggelser og måles i nogen grad på præcisionen

af gårsdagens plan, og

der er opstillet ” ål are” ål

knyttet til den daglige styring af pati-

entflow, men tilsyneladende ikke for det overordnede arbejde med flow og kapacitet. Disse

vurderinger ligger generelt på linje med den seneste evaluering.

Generelt vurderes niveauet for kommunikation at være steget en smule siden seneste evalu-

ering. Hospitalets opleves således i nogen grad at kommunikere både internt og eksternt om

Sikkert Patientflow, men det kun sker i beskeden grad til patienterne om, hvilke forventnin-

ger de kan have til fx ventetider og præcision af udskrivninger.

Hospitalets læring fra seminardeltagelse, deling af viden med andre hospitaler mv. vurderes

fortsat at ligge på et højt eller meget højt niveau. Hospitalet giver i nogen grad månedligt

feedback til involverede medarbejdere, ligesom nye medarbejdere i nogen grad modtager

information om arbejdet med sikre patientflow, hvilket i begge tilfælde udgør en lidt højere

vurdering end i den seneste evaluering.

Data

Kommunikation

Vidensopbygning

Fremadrettede indsatsområder

▪

Overvej mulighederne for at skærpe patientfokus i forhold til arbejdet med sikre patientflow, her-

under sikre, at de aktiviteter, der understøtter dette fokus, er kendt blandt alle relevante medar-

bejdere.

▪

Styrk kommunikationen

–

især internt

–

om arbejdet med sikre patientflow.

▪

Styrk vidensopbygningen gennem større fokus på udnyttelse af interne erfaringer og data i det lø-

bende forbedringsarbejde og mere systematisk feedback til involverede medarbejdere.

108

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

A.19. Aalborg Universitetshospital

Gns. pr. måned

2016

987

4,8

Aktivitet

–

akutafdelingen

2014

Antal patienter

942

Antal sengepladser

Belægningsgrad i pct.

Antal dage med overbelægning

2,8

Kilde: eSundhed (februar 2019) og egne beregninger.

2015

948

2,8

2017

970

5,2

2018

1.124

103

13,6

Aalborg Universitetshospital vurderes at have et modenhedsniveau på 4

–

mod et modenhedsniveau

på 3 i efteråret 2017 og 2 i foråret 2017. Fire ud af fire mulige respondenter har besvaret spørgeske-

maet.

Anm.: På skalaen fra 1-5, der anvendes i spindelvævsdiagrammet, er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til imple-

menteringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.

Den stigende modenhed kan henføres en generel fremgang i vurderingen af de seks parametre i spin-

delvævsdiagrammet.

Respondenterne har bl.a. anført følgende fremskridt siden efteråret 2017:

▪

Der er kommet meget større bevågenhed fra hele hospitalet om, at vi rent faktisk kan gøre en for-

skel, hvis vi hjælper hinanden. Der er skabt større respekt om kapacitetskoordinatorerne.

▪

Større hospitals- og ledelsesmæssigt fokus.

▪

Der er blevet større gennemsigtelighed på grund af kapacitetsoverblik og konference

–

det er godt

at mødes og se hinanden i øjnene.

▪

Der tages endnu mere ansvar på tværs af afdelingerne. Afdelingerne er blevet endnu bedre til at

hjælpe hinanden. Lægerne er blevet mere inddraget og tager endnu mere ansvar. Vi har givet vo-

res tavlemøder en ny dybdeimplementering med nye indberetningsparametre.

Ingen respondenter har anført tilbageskridt.

109

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Arbejdsgange

Flowpakken er inkorporeret i den daglige drift. Der gennemføres daglige tavlemøder og ka-

pacitetskonferencer, og der er etableret en flowstyregruppe. Der er generelt høj tilfredshed

ed setup’et for ta le øder og kapa itetsko fere er e.

Tavlemøderne og kapacitetskonfe-

rencerne vurderes i høj grad at træffe de nødvendige beslutninger og at være effektive, hvor

det i den seneste evaluering kun i nogen grad var tilfældet. Vurderingerne af flowstyregrup-

pen er steget, så den nu i nogen grad at træffe de nødvendige beslutninger og skabe værdi

for organisationen.

Overordnet er det vurderingen, at indførelsen af Sikkert Patientflow i høj eller meget høj

grad har ført til forbedringer i forhold til brandslukning, reduktioner i flaskehalse og samar-

bejdet mellem afdelingerne, hvilket er væsentligt højere end i den seneste evaluering.

Ledelse

Hospitalsdirektionen vurderes i høj grad at bakke op om og at have tydelig fokus på den dag-

lige implementering af Sikkert Patientflow, hvilket også var tilfældet i den første vurdering.

Ledelsen vurderes i høj grad at efterspørge de rette data, men kun i nogen grad at agere på

baggrund af dem. Underliggende er vurderingen af ledelse højere end i seneste evaluering.

Hospitalet har indført funktioner som flowmaster og flowkoordinator. Akutafdelingens klini-

ske ledelse vurderes i meget høj grad at have klare beføjelser i forhold til at kunne tilkalde

speciallæger, anvise til tider på ambulatoriet og visitere til hospitalet. Vurderingerne er no-

get højere end sidst.

Patientfokus

Overordnet vurderes hospitalet kun i nogen grad at inddrage patientperspektivet i imple-

menteringen af Sikkert Patientflow, hvilket dog udgør en mindre fremgang i forhold til den

seneste evaluering. Hospitalet gennemfører i nogen grad lokale patienttilfredshedsundersø-

gelser og dialog med patienterne om patientoplevelsen, ligesom der har været udarbejdet

en kortlægning af patienternes forløb.

Der vurderes i høj grad at være nem adgang til tidstro og aktuelle data, og data til den dag-

lige drift mv. indhentes nu overvejende manuelt, hvor det tidligere i væsentligt omfang fore-

gik manuelt. Der udarbejdes i nogen grad prognoser for antallet af indlæggelser og måles på

præ isio e af gårsdage s pla , og der er opstillet ” ål are” ål for Sikkert Patie tflo .

Der er generelt tale om markante forbedringer i vurderingerne siden seneste evaluering.

Hospitalet opleves i høj grad at kommunikere internt om Sikkert Patientflow, og responden-

terne ved, hvor de kan finde information om Sikkert Patientflow. Hospitalet vurderes kun i

mindre grad at kommunikere til patienterne om, hvilke forventninger de kan have til fx ven-

tetider og præcision af udskrivninger. Samlet er der tale om en forbedring i forhold til sene-

ste evaluering.

Samlet set vurderes vidensopbygningen forbedret i forhold til seneste evaluering. Hospitalet

søger kun i mindre grad læring og videndeling med eksterne parter og arbejder i nogen grad-

med systematisk læring af egne erfaringer med implementeringen af Sikkert Patientflow.

Nye medarbejdere informeres i høj grad om Sikkert Patientflow, og der gives der i høj grad

(månedligt) feedback til involverede medarbejdere, hvilket ikke var tilfældet sidst.

Data

Kommunikation

Vidensopbygning

Fremadrettede indsatsområder

▪

Styrk flowstyregruppen yderligere, så den i højere grad vurderes at skabe værdi for organisatio-

nen.

▪

Synliggør hospitalets arbejde med patientfokus, så det i højere grad præger dagligdagen for alle

medarbejdere (flere respondenter så sig ikke i stand til at vurdere indsatsen).

▪

Styrk vidensopbygningen gennem fx systematisk deling af viden med andre hospitaler og større

fokus på udnyttelse af interne erfaringer i et læringsperspektiv.

110

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

A.20. Aalborg Universitetshospital, Thisted

Gns. pr. måned

2016

476

12,6

Aktivitet

–

akutafdelingen

2014

Antal patienter

471

Antal sengepladser

Belægningsgrad i pct.

Antal dage med overbelægning

11,8

Kilde: eSundhed (februar 2019) og egne beregninger.

2015

10,7

2017

446

6,0

2018

462

0,7

Hospitalet i Thisted er siden seneste evaluering blevet en del af Aalborg Universitetshospital, hvor det

tidligere var en del af Regionshospitalet Nordjylland, hvilket kan have påvirket vurderingerne.

Aalborg Universitetshospital, Thisted, vurderes at have et modenhedsniveau på 4

–

svarende til mo-

denhedsvurderingen i efteråret 2017 og i forhold til en modenhedsvurdering på 3 i foråret 2017. Fire

ud af fire mulige respondenter har besvaret spørgeskemaet.

Anm.: På skalaen fra 1-5, der anvendes i spindelvævsdiagrammet, er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til imple-

menteringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.

Den uændrede modenhed genfindes i alle seks parametre i spindelvævsdiagrammet.

Respondenterne har anført følgende fremskridt siden efteråret 2017:

▪

Større organisatorisk forståelse mellem afsnittene - fokus på helheden fremfor det enkelte afsnit.

Ingen respondenter har anført egentlige tilbageskridt siden sidst.

Arbejdsgange

Flowpakken er inkorporeret i den daglige drift. Der gennemføres daglige tavlemøder og ka-

pacitetskonferencer, og der er etableret en flowstyregruppe. Der er generelt stor tilfredshed

ed setup’et for

tavlemøder og kapacitetskonferencerne, der i høj grad vurderes effektive

111

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

og træffes de nødvendige beslutninger, der også i høj grad følges op. Vurderingerne er om-

trent de samme som i seneste evaluering. Flowstyregruppens opgaver vurderes kun i nogen

grad at være kendte, og den vurderes kun i nogen at træffe de nødvendige beslutninger og

skabe værdi for organisationen. Disse vurderinger er en smule lavere end i seneste evalue-

ring, hvilket muligvis kan henføres til den ændrede organisatoriske placering af hospitalet.

Overordnet er det vurderingen, at indførelsen af Sikkert Patientflow i meget høj grad har ført

til forbedringer i forhold til brandslukning, reduktioner i flaskehalse og samarbejdet mellem

afdelingerne. Det var også tilfældet i de tidligere evalueringer.

Ledelse

Hospitalsdirektionen vurderes i meget høj grad at bakke op om og at have tydelig fokus på

den daglige implementering af Sikkert Patientflow, ligesom den vurderes i høj grad at efter-

spørge og agere på baggrund de rette data om kapacitet. Vurderingerne er lidt højere end i

seneste evaluering.

Hospitalet har indført funktioner som flowmaster og flowkoordinator. Akutafdelingens klini-

ske ledelse vurderes i høj grad at have klare beføjelser i forhold til at visitere til hospitalet,

mens det kun i mindre grad er tilfældet i forhold til at kunne tilkalde speciallæger og anvise

til tider på ambulatoriet. Vurderingerne er noget lavere end sidst.

Patientfokus

Overordnet vurderes hospitalet i nogen grad at inddrage af patientperspektivet i arbejdet

med Sikkert Patientflow. Hospitalet gennemfører i nogen grad lokale patienttilfredshedsun-

dersøgelser og anvender data herfra i beslutningsgrundlag. Ligeledes har hospitalet i nogen

grad dialog med patienterne om patientoplevelsen og udarbejdet kortlægning af patienter-

nes forløb. Vurderingerne svarer overordnet til dem i den seneste evaluering.

Der vurderes i høj grad at være nem adgang til tidstro og aktuelle data, der også i meget høj

grad er til rådighed for det kliniske personale. Forbedringsdata er i højt omfang udtræk fra

elektroniske systemer, og der måles i nogen grad på præcisionen af gårsdagens plan. Disse

vurderinger er overordnet en smule højere end i seneste evaluering.

Hospitalet har i i dre grad opstillet ” ål are”

tilfældet i den seneste evaluering.

Kommunikation

ål for Sikkert Patientflow,

hvilket også var

Data

Generelt opleves hospitalet i høj grad at kommunikere internt og i forhold til omverdenen

om Sikkert Patientflow, og der er i høj grad kendskab til, hvor der kan findes information om

Sikkert Patientflow. Derimod kommunikeres der kun i mindre grad patienterne om forvent-

ninger til bl.a. præcision af udskrivninger og ventetider. Vurderingerne er omtrent de samme

som i seneste evaluering.

Samlet set vurderes vidensopbygningen på niveau med den seneste evaluering. Således sker

der i høj grad læring fra og videndeling med eksterne parter, hvorimod hospitalet kun i min-

dre grad arbejder systematisk med læring af egne erfaringer. Der gives i nogen grad (måned-

ligt) feedback til involverede aktører, mens hospitalet i høj grad vurderes at have sikret, at

flowkoordinatorerne har de rette kompetencer.

Vidensopbygning

Fremadrettede indsatsområder

▪

Styrk (kendskabet til) flowstyregruppen i forhold til både sammensætning, arbejdsopgave og mø-

detilrettelæggelse, så den af alle opleves at give værdi for organisationen.

▪

Overvej mulighederne for indfører klarere beføjelser for ledelsen af akutafdelingen i forhold til at

kunne tilkalde speciallæger og henvise til ambulatoriet.

▪

Styrk vidensopbygningen gennem større fokus på udnyttelse af interne erfaringer og data i det lø-

bende forbedringsarbejde.

112

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

A.21. Regionshospital Nordjylland

Gns. pr. måned

2016

500

0,0

Aktivitet

–

akutafdelingen

2014

Antal patienter

701

Antal sengepladser

Belægningsgrad i pct.

Antal dage med overbelægning

3,7

Kilde: eSundhed (februar 2019) og egne beregninger.

2015

615

0,3

2017

504

0,0

2018

514

0,0

Regionshospital Nordjylland vurderes at have et modenhedsniveau på 4

–

svarende til modenhedsvur-

deringen i efteråret 2017 og mod en modenhedsvurdering på 3 i foråret 2017. Fire ud af fire mulige

respondenter har besvaret spørgeskemaet.

Anm.: På skalaen fra 1-5, der anvendes i spindelvævsdiagrammet, er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til imple-

menteringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.

Uanset den uændrede modenhedsvurdering er der sket forbedringer i vurderingerne af data og vi-

densopbygning siden seneste evaluering.

Respondenterne har bl.a. anført følgende fremskridt siden efteråret 2017:

▪

Cetrea-tavler har forbedret overblikket. Vi sender ikke længere mail ud, alle har direkte adgang til

at følge udviklingen, hvor som helst der er en computer.

▪

Større præcision i datagrundlag. Frontlinjeledere har taget ejerskab. Øget samarbejde regionalt.

Hospitalet er nået en modenhedsfase, hvor der arbejdes med Sikkertflow version 2.0 - her er bl.a.

øget fokus på betydningen af fælles visitation samt akutberedskaberne i kommunerne.

▪

Styrkelse af akutmodtagelsen

–

fx etablering af Ældremedicinsk akutteam (læge, sygeplejerske,

terapeut) i akutmodtagelsen.

Ingen respondenter har anført tilbageskridt.

113

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Arbejdsgange

Flowpakken er inkorporeret i den daglige drift. Der gennemføres daglige tavlemøder og ka-

pacitetskonferencer, og der er etableret en flowstyregruppe. Der er generelt stor tilfredshed

ed setup’et for ta le øder og kapa itetskonferencerne,

der i høj eller meget høj grad vur-

deres effektive og træffe de nødvendige beslutninger, der også i meget høj grad følges op.

Vurderingerne ligger overordnet en smule højere end i seneste evaluering. Flowstyregrup-

pen vurderes kun i nogen grad vurderes at træffe de nødvendige beslutninger og skabe

værdi for organisationen, hvilket dog muligvis afspejler manglende kendskab til flowstyre-

gruppens arbejde hos nogle af respondenterne.

Overordnet er det vurderingen, at indførelsen af Sikkert Patientflow i meget høj grad har ført

til forbedringer i forhold til brandslukning, reduktioner i flaskehalse og samarbejdet mellem

afdelingerne. Det var også tilfældet i de to tidligere evalueringer.

Ledelse

Hospitalsdirektionen vurderes i høj grad at bakke op om og at have tydelig fokus på den dag-

lige implementering af Sikkert Patientflow, ligesom den vurderes i høj grad at efterspørge og

agere på baggrund de rette data om kapacitet. Vurderingerne er på niveau med vurderin-

gerne i seneste evaluering.

Hospitalet har indført funktioner som flowmaster og flowkoordinator. Akutafdelingens klini-

ske ledelse vurderes i meget høj grad at have klare beføjelser i forhold til at visitere til hospi-

talet, kunne tilkalde speciallæger og anvise til tider på ambulatoriet. Vurderingerne er noget

højere end sidst.

Patientfokus

Overordnet vurderes hospitalet i nogen grad at inddrage af patientperspektivet i arbejdet

med Sikkert Patientflow. Hospitalet gennemfører i nogen grad lokale patienttilfredshedsun-

dersøgelser, og data herfra anvendes i nogen grad i beslutningsgrundlag. Ligeledes har hospi-

talet i nogen grad dialog med patienterne om patientoplevelsen og udarbejdet kortlægning

af patienternes forløb. Vurderingerne er generelt på niveau med seneste evaluering.

Der vurderes i meget høj grad at være nem adgang til tidstro og aktuelle data, der også i me-

get høj grad er til rådighed for det kliniske personale. Forbedringsdata er i meget højt om-

fang udtræk fra elektroniske systemer, og der måles i nogen grad på præcisionen af gårsda-

gens plan. I alle tilfælde er der tale om lidt højere vurderinger end i seneste evaluering.

Hospitalet har i mindre

grad opstillet ” ål are” ål for Sikkert Patie tflo

både i forhold til

den daglige styring og det overordnede arbejde med sikre patientflow.

Data

Kommunikation

Generelt vurderes hospitalet i høj grad at kommunikere internt og i forhold til omverdenen

om Sikkert Patientflow, og der er i høj grad kendskab til, hvor der kan findes information om

Sikkert Patientflow. Kommunikationen til patienterne om forventninger til bl.a. præcision af

udskrivninger og ventetider vurderes at ske i mindre grad. Vurderingerne er på niveau med

seneste evaluering.

Samlet set vurderes vidensopbygningen styrket siden seneste evaluering. Således sker der i

høj grad læring fra og videndeling med eksterne parter. Hospitalet har i meget høj grad sik-

ret, at flowkoordinatorerne har de rette kompetencer, ligesom nye medarbejdere i meget

høj informeres om Sikkert Patientflow.

Vidensopbygning

Fremadrettede indsatsområder

▪

Styrk (kendskabet til) flowstyregruppen i forhold til både sammensætning, arbejdsopgave og mø-

detilrettelæggelse, så den af alle opleves at give værdi for organisationen.

▪

Overvej mulighederne for

ere syste atisk a e delse af ” ål are” ål so

iddel til at fast-

holde fokus på sikre patientflow.

▪

Styrk vidensopbygningen gennem større fokus på udnyttelse af interne erfaringer.

114

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Bilag B. Evalueringsdesign og -metode

Evalueringens gennemførelse og aktiviteter

Evalueringen af udbredelsen af Sikkert Patientflow er gennemført i tre faser,

jf. figur B.1.

Figur B.1. Evalueringens faser

Fase 1 blev afsluttet i april 2017 med

Evaluering af Sikkert Patientflow

–

1. afrapportering.

Den første

afrapportering havde til formål at etablere en 0-punktsmåling af hospitalernes implementering af Sik-

kert Patientflow og de fem regioners involvering i implementeringen.

Fase 2 blev afsluttet i maj 2018 med

Evaluering af Sikkert Patientflow

–

2. afrapportering.

Den anden

afrapportering havde til formål

at gi e e ” idt ejsstatus”. Fokus ar således især på ud ikli ge side

første evaluering, men beskrev også i et vist omfang de overvejelser, som hospitaler og regioner gjorde

sig for komme helt i mål med implementeringen. Fase 2 blev afsluttet med af et læringsseminar med

deltagelse af repræsentanter fra hospitaler og regioner i juni 2018.

I fase 3, der afslutter evalueringen, blev der i august-september 2018 gennemført casestudier på ni

akuthospitaler. Den tredje spørgeskemaundersøgelse blev gennemført i oktober-november, mens sup-

plerende interviews af nøglepersoner fra hospitalerne er gennemført primo 2019. Desuden er der

både fra Sundhedsdatastyrelsen og de enkelte hospitaler/regioner indsamlet data med henblik at un-

dersøge effekterne af hospitalernes arbejde med Sikkert Patientflow. Evalueringen afsluttes med af-

holdelse af endnu et læringsseminar, der forventes gennemført medio 2019.

De aktiviteter, der er gennemført som led i evalueringen, er beskrevet i figur B.2.

115

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Figur B.2. Kort beskrivelse af evalueringens aktiviteter

Spørgeskema til hospitalsledelser, afdelingsledelser og koordinatorer

Der er tre gange i evalueringsforløbet udsendt et spørgeskema til en hospitalsledelsesrepræsentant, to afdelingsle-

delsesrepræsentanter samt en flowkoordinator på hvert af de 21 akuthospitaler. Spørgeskemaundersøgelserne er

gennemført i marts og november 2017 samt oktober-november 2018.

Interviews med nøglepersoner

Som opfølgning på spørgeskemaundersøgelser er der gennemført supplerende telefoninterviews med to nøgleper-

soner fra hvert akuthospital, ligesom der to gange er gennemført interviews med en repræsentant fra i hver region.

Analyse af relevante patientrelaterede data

Der er gennemført analyser af relevante data indhentet fra dels Landspatientregistret, dels hospitalerne.

Casestudier på udvalgte akuthospitaler

Der er gennemført casestudier på fem akuthospitaler i 2017 samt på ni akuthospitaler i 2018 med henblik på at få

et mere detaljeret og nuanceret billede af udrulningen og anvendelsen af metoderne. Casestudierne omfattede

besøg af én dags varighed, hvor konsulenterne deltog i og foretog observationer af tavlemøder i udvalgte afdelinger

og kapacitetskonferencer og gennemførte uddybende interviews med nøglepersoner (repræsentant fra direktio-

nen, ledende overlæge, ledende oversygeplejerske fra akutafdelingen og udvalgte sengeafdelinger og flowkoordi-

natorer, afhængigt af de pågældende personers tilgængelighed på dagen for casestudiet).

Læringsseminar til udbredelse af erfaringer og vidensdeling

Evalueringen har fokus på læringsperspektivet. Med henblik på at udbrede viden og erfaringer mellem hospitalerne

samt inddrage internationale erfaringer afholdes derfor to læringsseminarer i evalueringsperioden. Det første blev

afholdt i medio 2018, mens det andet forventes at finde sted medio 2019.

Afrapportering

Der er i løbet af evalueringen udarbejdet tre rapporter til Sundheds- og Ældreministeriet. Rapporterne godkendes

af den nedsatte følgegruppe, men analyseresultater og anbefalinger vil være evaluators fulde ansvar. I tråd med

flowtankegangen og ønsket om at skabe hurtige læringsloops kan rapporterne indgå i hospitalsledelsernes dialog

om deres egen implementering og ambitioner. Rapporterne viser status og peger for hvert enkelt hospital på områ-

der, hvor der vurderes potentiale for at forbedre implementeringen.

Disse a efali ger afspejler CONEXUS’ urde-

ring af her-og-nu-situationen og godkendes ikke af de enkelte hospitalsledelser.

Evalueringsdesign: Introduktion

Evalueringen har haft til formål at vurdere enkelte hospitalers modenhed i forhold til implementerin-

gen af Sikkert Patientflows metoder og redskaber. Der har således været tale om en procesevaluering,

hvor det ved brug af spørgeskemaer, telefoninterviews og casestudier ud fra en række på forhånd fast-

satte kvalitative kriterier er vurderet, om hospitalerne i forhold til relevante parametre har implemen-

teret metoder og redskaber som forudsat og på en måde, hvor de er en velfungerende og værdiska-

bende del af hospitalernes drift,

jf. figur B.3.

116

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Figur B.3. Evalueringsdesign

Spørgeskema og respondenter

Spørgeskemaet, der forud for udsendelsen blev drøftet i evalueringens følgegruppe, er gengivet i bilag

I forhold til de tidligere spørgeskemaundersøgelser i foråret 2017 og efter 2017 er der lavet nogle få

justeringer af spørgeskemaet. Enkelte spørgsmålsformuleringer er ændret, og der er tilføjet nogle få

nye spørgsmål. I lyset af det samlede antal af spørgsmål vurderes disse ændringer ikke at begrænse

mulighederne for at sammenligne resultaterne fra denne spørgeskemaundersøgelse med resultaterne

fra de to tidligere spørgeskemaundersøgelser.

Spørgsmålene er grupperet efter de seks parametre, der hver især vurderes at være væsentlige i for-

hold til en effektiv og hensigtsmæssig implementering af Sikkert Patientflow,

jf. figur B.4.

Der er ikke lige mange spørgsmål relateret til hver af de seks parametre. Mere end halvdelen af spørgs-

målene vedrører således arbejdsgange, mens der er relativt få spørgsmål knyttet til fx kommunikation.

117

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Figur B.4. Parametre i modenhedsvurderingen

Parameter

Arbejdsgange

Fokus

Hvordan har sygehuset implementeret flowpakken (tavlemøder, kapacitetskonferen-

cer, flowstyregruppe mv.), hvordan fungerer møderne, og hvilke effekter vurderes det

at have givet.

Hvordan har ledelsen engageret sig i implementeringsprocessen, er der tilført de nød-

vendige ressourcer, efterspørger ledelsen data og reagerer på dem.

Har

sygehuset taget ko krete skridt for at forstå patie te s ”rejse” og lø e de

patientoplevelser.

åle

Ledelse

Patientfokus

Data

Kommunikation

Vidensopbygning

Har sygehuset nem adgang til tidstro og relevante data, og anvendes data systematisk

i forbedringsarbejdet.

Hvordan kommunikeres internt og eksternt om projektet på hjemmeside, medier, int-

ranet og lign.

Har hospitalet systematiseret vidensopbygningen vedrørende Sikkert Patientflow gen-

nem fx forbedringsmetode, læringsseminarer, teambesøg, uddannelse af og månedlig

feedback til relevante medarbejdere.

Spørgeskemaerne indeholder følgende typer af spørgsmål:

▪

Langt de fleste af spørgsmålene i spørgeskemaet er lukkede. Dvs. respondenternes muligheder er

begrænset til svar på en skala fra 1 til 5, hvor

1 s arer til ”Meget sjælde t” og 5 til ”Meget ofte”

eller lig e de, eller ”Ved ikke”. A e delse af lukkede spørgsmål

er bl.a. valgt med henblik på at

sikre et ensartet og dermed sammenligneligt grundlag for vurderingen af hospitalerne.

Enkelte af de lukkede spørgsmål følger ikke skalaen fra 1 til 5.

En mindre del af spørgsmålene er åbne, således at respondenterne har haft mulighed for at nuan-

cere besvarelsen.

▪

Spørgeskemaerne blev udsendt til fire repræsentanter fra hvert hospital

–

(i) én repræsentant for hos-

pitalsdirektionen, (ii) én ledelsesrepræsentant fra akutafdelingen, (iii) én ledelsesrepræsentant fra en

anden sengeafdeling samt (iv) én flowkoordinator.

Der var dog tre undtagelser fra dette:

▪

På baggrund af en konkret anmodning fra Aarhus Universitetshospital blev der udsendt spørge-

skema til en yderligere repræsentant for ledelsen fra en sengeafdeling.

Da flere stillinger i hospitalsdirektionen på Hospitalsenhed Midt var vakante på tidspunktet for

spørgeskemaundersøgelsen, var det ikke muligt at sende spørgeskemaet til en repræsentant for

ledelsen.

For Aalborg Universitetshospital blev der kun udsendt spørgeskema til en repræsentant for hospi-

talsledelsen, hvis svar herefter indgik ved vurderingen af afdelingerne i både Aalborg og Thisted.

▪

Som udgangspunkt blev spørgeskemaet udsendt til de samme personer, der deltog i de tidligere spør-

geskemaundersøgelser. Som følge af jobskifter mv. var ca. 25 pct. af dem, der modtog spørgeskemaet i

118

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

denne runde, imidlertid nye i forhold til den seneste spørgeskemaundersøgelse. Blandt flowkoordina-

torerne var andelen 35 pct. Denne udskiftning i populationen kan i sig selv have ført til ændringer i vur-

deringerne af det enkelte hospital, men det vurderes dog kun i mindre grad at have været tilfældet.

Langt størstedelen af spørgsmålene er stillet samtlige respondenter, men i nogle få tilfælde er det valgt

at udelade eller tilføje spørgsmål i forhold til de forskellige kategorier af respondenter.

Ud af de i alt 83 udsendte spørgeskemaer blev der modtaget svar fra 73, svarende til en samlet svar-

procent på 88,

jf. tabel B.1.

Dette er marginalt lavere end svarprocenten i de to første spørgeskemaun-

dersøgelser.

Tabel B.1. Svarprocenter i spørgeskemaundersøgelserne

Medarbejderkategori

3. spørgeskema

2. spørgeskema

1. spørgeskema

------------------------------ Pct. ----------------------------

Hospitalsdirektionen

Ledelsesrepræsentant

–

akutafdelingen

Ledelsesrepræsentant

–

anden sengeafdeling

Flowkoordinator

I alt

100

I enkelte af de 73 besvarelser var det dog ikke alle spørgsmålene, der blev besvaret. Det skal derfor be-

mærkes, at datagrundlaget for nogle få hospitaler er spinkelt og for et enkelt kun repræsenterer to

medarbejderes vurdering. Derfor er det i bilag A for hvert hospital anført, hvor mange besvarelser der

er modtaget.

Opfølgende interview

Som supplement til spørgeskemaerne har der været gennemført opfølgende interviews med to repræ-

sentanter fra hvert hospital, idet det dog for nogle få hospitaler kun var muligt at gennemføre ét inter-

view. Deltagerne i disse interviews havde alle modtaget invitation til at deltage i spørgeskemaundersø-

gelsen, og langt de fleste har deltaget.

Interviewene er gennemført med udgangspunkt i en spørgeguide, der har sikret, at relevante emner

har været berørt.

De opfølgende interviews har givet mulighed for at fremkomme med synspunkter og vurderinger, der

har suppleret spørgeskemaerne og har været anvendt i forhold til at kvalificere og i enkelte tilfælde

korrigere de modenhedsvurderinger, der umiddelbart fulgte af besvarelserne af spørgeskemaerne.

Fra spørgeskemaer til modenhedsvurdering

Processen for at komme fra svarene på spørgeskemaerne til modenhedsvurderingerne af de enkelte

hospitaler indeholder fire trin. I hvert trin er der truffet diskretionære og kvalitative valg. For hvert en-

kelt af disse valg gælder, at den deraf følgende metode så vidt muligt er anvendt konsistent i forhold til

119

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

alle hospitaler og i forhold til de tidligere spørgeskemaundersøgelser. Valgene er truffet med udgangs-

pu kt i CONEXUS’ urderi g af, h ad der

ville føre til de mest retvisende modenhedsvurderinger.

Trin 1

–

Kvantificering af svar på spørgsmål i spørgeskemaerne

For de tre typer af spørgsmål i spørgeskemaet indebærer første trin en kvantificering:

▪

For svar på lukkede spørgsmål med skala fra 1 til 5 anvendes skalaværdierne direkte.

For svar på lukkede spørgsmål, der ikke følger en skala på 1 til 5, transformeres skalaværdierne til

en skala fra 1 til 5.

”Ved ikke”-svar

er i de fleste tilfælde tildelt en værdi på 0 og indgår dermed direkte i vurderin-

gerne, mens det i andre tilfælde er valgt ikke at lade dem indgå i vurderingerne.

Manglende svar er udeladt af vurderingerne.

For svar på nogle af de åbne spørgsmål er der ud fra en kvalitativ vurdering tildelt en værdi mellem

1 og 5 på hospitalsniveau, mens dette for andre ikke blev vurderet muligt eller hensigtsmæssigt.

Der skal a lig gøres op ærkso på hå dteri ge af ” ed ikke”-svar.

I spørgeskemaundersøgelser

med mange tilfældigt udvalgte respondenter

il ” ed ikke”-svar

normalt blive udeladt. Det ligges såle-

des til gru d, at respo de ter, der s arer ” ed ikke”, etop ikke har de forudsæt i ger eller det gru d-

lag, der skal til for at tildele dem en værdi, der meningsfuldt kan sammenlignes med svar fra respon-

denter, der ser sig i stand til at svare på spørgsmålet.

CONEXUS har i de e spørgeske au dersøgelse i idlertid i de fleste tilfælde algt at i ddrage ” ed

ikke”-svar

i vurderingerne med en værdi på 0. Begrundelsen for dette valg er, at spørgeskemaerne kun

har været udsendt til et mindre antal nøje udvalgte respondenter, om hvem der er en klar formodning

om, at de gennem deres rolle i hospitalets arbejde med Sikkert Patientflow burde have tilstrækkelig

viden til at kunne svare på spørgsmålene. Når

ogle af respo de ter e på trods heraf s arer ”ved

ikke”, gi er dette efter CONEXUS’ opfattelse i sig

selv en indikation af udfordringer i forhold til imple-

menteringen af Sikkert Patientflow. Udelades disse svar, tabes dermed relevant information.

Det be

ærkes dog, at o fa get af ” ed ikke”-svar

er indgået ved de korrektioner, der er foretaget i

trin 3, jf. nedenfor.

Trin 2

–

Opregning af spørgeskemaværdier

Ud fra de enkelte respondenters svar på spørgeskemaerne og den kvantificering, der skete i trin 1, er

der sket en opregning til en værdi for hver af de seks parametre, som spørgsmålene relaterer sig til.

Denne opregning indebærer, at:

▪

Der udregnes for hvert spørgsmål en gennemsnitlig hospitalsværdi ud fra respondenternes svar.

Hvert spørgsmål er tildelt en vægt, der afspejler væsentligheden af det forhold, som spørgsmålet

vedrører. Vægtene har generelt værdier i intervallet 1-6, men nogle spørgsmål er tildelt en vægt på

0 og indgår dermed ikke i vurderingen. 0-vægte er anvendt i forhold til spørgsmål, (i) der ikke vur-

deres relevante i forhold til Sikkert Patientflow, og (ii) hvor svarene ikke væsentlig bidrog til vurde-

ringen. De anvendte vægt fremgår af bilag D.

Ud fra vægtene og de gennemsnitlige hospitalsværdier beregnes en sum for hver af de seks para-

metre, der indgår i spindelvævsdiagrammet.

▪

120

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

▪

Disse summer oversættes til en umiddelbar værdi mellem 1 og 5 for hver af de seks parametre, der

indgår i spindelvævsdiagrammet, hvor en værdi på 1 fx svarer til, at summen udgør mindre end 40

pct. af den maksimale værdi, som et hospital kan opnå for den pågældende parameter.

De intervaller, der er anvendt til at oversætte de beregnede summer til spindelvævsværdier, er fastsat

med henblik på at sikre dels en vis spredning i hospitalernes spindelsvævsværdi, dels konsistens i for-

hold til de kvalitative kriterier, der anvendes i forhold til den endelige modenhedsvurdering af de en-

kelte hospitaler.

Metoden er for Hospitalsenhed Midt vist i tabel B.2, hvor hospitalets indplacering er indikeret med

orange.

Tabel B.2.

Ekse pel på fastsættelse af ”spi dvævsværdi” før korrektio e –

Hospitalsenhed Midt

Spindelvævsværdi

Pct. af maksimal spørgeskemaværdi

Arbejdsgange

Ledelse

Patientfokus

Data

Kommunikation

Kapacitetsopbygning

<40

<220

<60

<31

<45

<18

<37

40-55

220-305

60-80

31-43

45-63

18-24

37-50

55-70

305-385

80-105

43-55

63-80

24-31

50-63

70-85

385-470

105-125

55-66

80-97

31-38

63-76

>85

>470

>125

>66

>97

>38

>76

Det bemærkes, at de forholdsvis store forskelle, der er mellem niveauerne for de forskellige para-

metre, alene afspejler forskellene i det antal af spørgsmål, der knytter sig til de enkelte parametre.

Trin 3

–

Korrigerede spindelvævsværdier

I langt de fleste tilfælde er de beregnede spindelvævsværdier anvendt direkte i spindelvævsdiagram-

merne, der også viser værdierne i den anden evaluering fra foråret 2018,

jf. figur B.5.

Figur B.5. Eksempel på spindelvævsdiagram

Dog er det valgt at korrigere et antal af spindelvævsværdierne diskretionært

–

altid ét trin op eller ned.

Disse korrektioner er begrundet med:

121

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

▪

Information fra de supplerende interviews, der i visse tilfælde tegnede et mere positivt eller nega-

tivt billede end den umiddelbart beregnede spindelvævsværdi.

Hå dteri ge af ” ed ikke”-svar

vurderedes i visse tilfælde at give en utilsigtet skævhed i indplace-

ringen.

For mange af disse korrektioner gjorde det sig i øvrigt gældende, at hospitalets umiddelbart beregnede

værdi lå tæt på grænsen til den højere eller lavere værdi.

Trin 4

–

Modenhedsvurdering

Den samlede vurdering i forhold til modenhedstrappen,

jf. figur B.6,

blev endeligt fastsat i fjerde trin

ud fra en beregning af den gennemsnitlige værdi for de seks parametre, der indgår i spindelvævsdia-

grammerne. Mere uddybende beskrivelser af, hvad der kendetegner hospitalerne på de forskellige

modenhedsniveauer, fremgår af figur B.7 nedenfor, idet beskrivelsen af modenhedsniveau 1 dog er

udeladt, da ingen af hospitalerne i dag befinder sig i den kategori.

Figur B.6. Modenhedstrappen

I de fleste tilfælde er den gennemsnitlige spindelvævsværdi anvendt direkte til at indplacere hospita-

lerne på de fem modenhedsniveauer. For hospitaler, hvis gennemsnitlige spindelvævsværdi lå på

grænsen mellem to modenhedsvurderinger (dvs. 1,5, 2,5 eller 3,5), er det ud fra en konkret vurdering

afgjort, om hospitalet skulle tildeles den lave eller høje modenhedsvurdering. I disse vurderinger blev

der lagt vægt på indtrykkene fra de supplerende telefoninterviews, men også det samlede indtryk fra

spørgeskemabesvarelserne indgik.

Indplaceringen i modenhedsmodellen udgør

således CONEXUS’ urderi g af hospitalets aktuelle

denhed i forhold til implementering af Sikkert Patientflow.

122

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Den gennemførte evaluering giver sammen med evalueringerne i foråret 2017 og efteråret 2017 et bil-

lede af det enkelte hospitals modenhed i forhold til implementeringen af Sikkert Patientflow og udvik-

li ge i de e o er tid. Der k ytter sel sagt sig usikkerhed til CONEXUS’ urderi ger.

Selv med fulde

besvarelser fra samtlige respondenter kan resultaterne påvirkes af enkeltbesvarelser. Dertil kommer,

at resultaterne er påvirket af de metodemæssige valg og kvalitative vurderinger, CONEXUS har an-

vendt

i forhold til at ”o ersætte” es arelser e af spørgeske aer e til é

ode heds urderi g.

Det er i idlertid CONEXUS’ urderi g,

at denne usikkerhed er noget mindre i denne evaluering, da

svarene på spørgeskemaerne har kunnet sammenlignes med og vurderes i forhold til de to evaluerin-

ger samt de i alt 14 casestudier, der er blevet gennemført i løbet af 2017 og 2018.

Figur B.7. Karakteristika for hospitaler på de relevante modenhedstrin

Modenhedstrin 2

Der holdes daglige tavle-

møder og kapacitetskon-

ferencer. Afviklingen er

velfungerende, men med

udfordringer ift. videns-

formidling. Flowstyre-

gruppe er kun i begrænset

omfang værdiskabende.

Der har i nogen grad væ-

ret positive effekter i for-

hold til brandslukning

(uforudsete og kaotiske

kapacitetsudfordringer),

flaskehalse og forbedret

samarbejde mellem afde-

lingerne.

Modenhedstrin 3

Daglige velfungerende

tavlemøder og kapacitets-

konferencer. Forbedrings-

potentialer ift. deltager-

kreds og beslutningskraft.

Flowstyregruppe vurderes

i mindre omfang som vær-

diskabende.

Sikkert Patientflow har

ført til forbedringer i for-

hold til brandslukning, re-

duktion af flaskehalse og

samarbejdet mellem afde-

lingerne.

Modenhedstrin 4

Flowpakken er inkorpore-

ret i den daglige drift.

Daglige velfungerende

tavlemøder og kapacitets-

konferencer. Der er etab-

leret en flowstyregruppe.

Stadig noget forbedrings-

potentiale ift. deltager-

kreds og beslutningskraft.

Klare og entydige samar-

bejdsaftaler mellem akut-

modtagelsen og sengeaf-

delingerne. Væsentlige

forbedringer i forhold til

brandslukning, flaskehalse

og samarbejdet mellem

afdelingerne.

Den øverste hospitalsle-

delse bakker op om og har

tydelig fokus på daglig im-

plementering af Sikkert

Patientflow. Der er tilført

de nødvendige ressourcer.

Ledelsen deltager i mange

møder i de forskellige

fora. Klare beføjelser for

den kliniske ledelse på

akutafdelingen.

Modenhedstrin 5

Flowpakken er inkorpore-

ret i den daglige drift.

Daglige velfungerende

tavlemøder og kapacitets-

konferencer. Der er etab-

leret en flowstyregruppe.

Alle fora opleves som ef-

fektive og have beslut-

ningskraft.

Klare og entydige samar-

bejdsaftaler mellem akut-

modtagelsen og sengeaf-

delingerne. Væsentlige

forbedringer i forhold til

brandslukning, flaskehalse

og samarbejdet mellem

afdelingerne.

Den øverste hospitalsle-

delse bakker op om og er

tydeligt involveret i arbej-

det med sikre patientflow.

Der er tilført de nødven-

dige ressourcer og funkti-

onerne som flowmaster

og flowkoordinator er

klart definerede. Ledelsen

deltager i møder i de for-

skellige fora. Klare beføjel-

ser for den kliniske ledelse

på akutafdelingen.

Arbejdsgange

Ledelse

Hospitalsledelsen bakker

op om Sikkert Patientflow.

Ansvar og kompetencer

for den kliniske ledelse på

akutafdelingen vurderes

forholdsvis klare.

Hospitalsledelsen bakker

op om og understøtter

implementeringen af Sik-

kert Patientflow.

Hospitalsledelsens delta-

gelse i de forskellige fora

er varierende.

Klare beføjelser for den

kliniske ledelse på akutaf-

delingen.

123

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Modenhedstrin 2

Patienttilfredshedsunder-

søgelser, og der er som

oftest dialog med patien-

terne om patientoplevel-

sen. Patientperspektivet

søges i mindre eller nogen

grad inddraget. Patien-

terne modtager ingen el-

ler kun i mindre grad in-

formation i tilknytning til

Sikkert Patientflow.

Modenhedstrin 3

Patientperspektivet er

inddraget. Patienttilfreds-

hedsundersøgelser og dia-

log med patienterne om

patientoplevelsen gen-

nemføres.

Patienterne modtager kun

i mindre omfang specifik

information knyttet til Sik-

kert Patientflow.

Modenhedstrin 4

Patienttilfredshedsunder-

søgelser og dialog med

patienterne om patient-

oplevelsen gennemføres

næsten konsekvent. Der

foretages kortlægning af

patienternes forløb og/el-

ler understøttelse og ud-

vikling af bedre patient-

oplevelser. Den enkelte

patient modtager infor-

mation knyttet til Sikkert

Patientflow.

Modenhedstrin 5

Der er adgang til tidstro

og aktuelle data, men den

overvejende del af data

tilvejebringes manuelt.

Der er ikke fastsat speci-

fikke målbare mål for akti-

viteten, og der følges ikke

løbende op på kvalitative

mål.

Der er sparsomt eller i

mindre omfang intern og

ekstern kommunikation

om Sikkert Patientflow.

Der er ikke systematisk

kommunikation til patien-

terne om Sikkert Patient-

flow.

I mindre eller noget om-

fang deltagelse i lærings-

seminarer og lignende ak-

tiviteter. Der inddrages i

nogen grad erfaringer fra

andre hospitaler.

Månedlige feedbacksam-

taler forekommer kun i

begrænset omfang. Nye

medarbejdere modtager

kun i nogen grad informa-

tion om arbejdet med

sikre patientforløb.

Der er en forholdsvis god

adgang til tidstro og aktu-

elle data, men disse ind-

berettes i et vist omfang

manuelt. Der er opstillet

konkrete og målbare mål,

der generelt følges op på.

Patienttilfredshedsunder-

søgelser og dialog om pa-

tientoplevelsen gennem-

føres konsekvent og ind-

går i væsentligt omfang

som del af beslutnings-

grundlag. Der foretages

kortlægning af patienter-

nes forløb og/eller under-

støttelse og udvikling af

bedre patientoplevelser.

Den enkelte patient mod-

tager information knyttet

til Sikkert Patientflow.

Nem adgang til tidstro og Nem adgang til tidstro og

aktuelle data, der genere- aktuelle data, der genere-

res automatisk.

res automatisk. Der måles

Der måles i et vist omfang på præcisionen af gårsda-

på præcisionen af gårsda- gens plan (prognostice-

gens plan (prognostice-

ring), og der er opstillet

ring) og følges løbende op målbare mål for Sikkert

på opstillede målbare mål Patientflow, som der lø-

for Sikkert Patientflow.

bende følges op på.

Der kommunikeres både

internt og eksternt om

Sikkert Patientflow, idet

ekstern kommunikation

dog som hovedregel er af

mindre omfang. Der kom-

munikeres til patienterne

om Sikkert Patientflow.

Relevant deltagelse i læ-

ringsseminarer og lig-

nende aktiviteter. Der sø-

ges løbende viden fra eks-

terne kilder, herunder

gennem erfaringsudveks-

ling med andre hospitaler.

På vej til en organisering

med systematiseret læ-

ring ud fra indhøstede er-

faringer. Der gennemføres

i et vist omfang månedlige

feedbacksamtaler. Rele-

vante personer uddannes

i flowpakken, og alle nye

medarbejdere modtager

information om Sikkert

Patientflow.

Der kommunikeres både

internt (på højt niveau) og

eksternt om Sikkert Pati-

entflow. Der kommunike-

res til i relevant omfang til

patienterne om Sikkert

Patientflow.

Relevant deltagelse i læ-

ringsseminarer og lig-

nende aktiviteter. Der sø-

ges løbende viden fra eks-

terne kilder, herunder

gennem systematisk erfa-

ringsudveksling med an-

dre hospitaler i fx regio-

nen. Organisering med sy-

stematiseret læring ud fra

indhøstede erfaringer. Der

gennemføres månedlige

feedbacksamtaler. Rele-

vante personer uddannes

i flowpakken, og alle nye

medarbejdere modtager

information om Sikkert

Patientflow.

Data

Patientfokus

Kommunikation

Generelt rimeligt niveau

for intern kommunikation.

Ekstern kommunikation

foregår mere begrænset.

Der kommunikeres i varie-

rende grad til patienterne

Sikkert Patientflow.

Relevant deltagelse i læ-

ringsseminarer og lignede

aktiviteter. Der er en vis

vidensopbygning gennem

erfaringsudveksling med

andre hospitaler og eks-

terne kilder. Der arbejdes

i mindre omfang systema-

tisk med læring af indhø-

stede erfaringer og data.

Nye (relevante) medarbej-

dere uddannes i flowpak-

ken. Der er i et vist om-

fang månedlige feedback-

samtaler. Nye medarbej-

dere modtager informa-

tion om arbejdet med

sikre patientforløb.

Vidensopbygning

124

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Bilag C. Beskrivelse af data anvendt i effektevalueringen

I effektvurderingen er der anvendt data fra to kilder,

jf. figur C.1.

I forhold til visse af de data, som er

trukket af Sundhedsdatastyrelsen, er udtrækket sket på grundlag af oplysninger fra de enkelte hospita-

ler om, hvilke afdelinger der var en del af Sikkert Patientflow på hvilke tidspunkter i perioden fra star-

ten af 2016 til december 2018.

Figur C.1. Datakilder

Kilde

eSundhed

Variabel

Antal patienter

(gnm. pr. måned)

Antal sengepladser

(gnm. pr. måned)

Belægningsgrad

(gnm. pr. måned)

Overbelægning

(gnm. dage pr. måned)

Landspatientregistret

(udtrukket af Sund-

hedsdatastyrelsen)

Antal akutte indlæggelser

(gnm. pr. måned)

Afgrænsning

Akutafdeling

Hele hospitalet

En indlæggelse indebærer et forløb på over 12 ti-

mer. For 2018 er det månedlige gennemsnit be-

regnet for perioden januar til november, men

det i 2016 og 2017 er beregnet for hele året.

Opgørelsen omfatter ikke indlæggelser med en

forløbsvarighed på over 100 dage. Det månedlige

gennemsnit er i alle årene beregnet for perioden

januar til oktober, da data for november og de-

cember 2018 ikke var fuldstændige på tidspunk-

tet for udtrækket.

Kommentarer

Gennemsnitlig liggetid

(timer)

SPF-afdelinger/afsnit

Det bemærkes videre, at Sundhedsdatastyrelsen udover de data, der er anvendt i evalueringen, også

foretog udtræk af data for (i) andelen af akutte somatiske genindlæggelser inden for 30 dage efter ud-

skrivelse, (ii) gennemsnitlig varighed af kontakt med en hospitalsafdeling og (iii) antal indlæggelser og

udskrivninger fordelt i intervaller over dagen. Data blev udtrukket for de enkelte hospitalsafdelinger og

med forskellige andre afgrænsninger.

Analyserne af disse data viste imidlertid kun svag eller ingen sammenhæng med implementeringen af

Sikkert Patientflow, ligesom nogle af dem kun i mindre grad er knyttet til de forventede effekter af Sik-

kert Patientflow end det mål for liggetid, der er anvendt. Derfor er det valgt ikke at præsentere resul-

taterne af disse analyser.

Udover data fra de centrale registre blev de enkelte hospitaler via regionerne ultimo 2018 anmodet

om at fremsende data for en række indikatorer, der anses som direkte koblet til effekter af implemen-

teringen af Sikkert Patientflow. Det viste sig imidlertid, at hospitalerne enten ikke havde de relevante

data til rådighed eller anvendte forskellige definitioner og opgørelsesmetoder, ligesom validiteten i en

række tilfælde vurderedes at være lav. Derfor er det valgt ikke at anvende disse data i evalueringen.

125

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

Bilag D. Spørgeskemaet

1. Sikkert Patientflow

Sundheds- og Ældreministeriet har i fællesskab med Danske Regioner besluttet at evaluere udbredelsen af Sikkert

Patientflow, herunder hvordan regionerne og de enkelte hospitaler lykkes med at fastholde, udvikle og udbrede me-

toderne i Sikkert Patientflow til gavn for patienterne i hele landet.

For at kunne følge udviklingen i løbet af perioden 2016-18 gennemføres bl.a. tre spørgeskemaundersøgelser. Den

første blev gennemført i marts 2017 og den anden i november 2017.

Det er nu tid til at gennemføre den tredje og sidste undersøgelse, og du er af vores kontaktperson på dit hospital

blevet udvalgt til at deltage i evalueringen.

Når du svarer på spørgeskemaet, er det din oplevelse og opfattelse af, hvordan implementeringen af Sikkert Patient-

flow er gennemført på dit hospital, vi er interesserede i.

Vi er opmærksom på, at arbejdet med Sikkert Patientflow på mange hospitaler er overgået fra at være et projekt til

at være en del af den daglige drift, og at der på visse hospitaler er foretaget justeringer af projektets oprindelige

redskaber og begreber.

Såfremt det er tilfældet hos jer, må du om muligt gerne forsøge at "oversætte" de begreber, titler mv., som I i dag

anvender, til dem, der blev anvendt i det oprindelige projekt, og som vi også anvender i spørgeskemaet. Det væsent-

lige er således, at de grundlæggende metoder og redskaber anvendes - ikke hvad de "kaldes" på det enkelte hospi-

tal.

Din deltagelse i undersøgelsen er vigtig - bl.a. fordi spørgeskemaet kun udsendes til fire medarbejdere på hvert hos-

pital. Derfor håber vi meget, at du vil afse tid til at besvare spørgeskemaet. Det tager ca. 20-30 minutter.

Vi vil bede dig om at besvare spørgeskemaet senest fredag den 16. november 2018.

Tak fordi du deltager.

Med venlig hilsen

Peter Brixen

MUUSMANN

Palægade 3, DK-1261 København K

Store Torv 16, DK-8000 Aarhus C

Mobil: 20 99 17 73

Kontor: 70 11 20 22

E-mail: [email protected]

2. Del 1. Arbejdsgange

Fokus: Flowpakken, tavlemøder og kapacitetskonferencer

126

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

3. Hvor mange dage om ugen holdes der tavlemøder? (hvis I ikke holder tavlemøder så svar da 0)

4. Hvor mange gange holdes der typisk tavlemøde i løbet af en dag?

5. Spørgsmål om tavlemøderne

- kan springes over, hvis der ikke holdes tavlemøder

5.1. Passer tidspunktet for tavlemødet alle relevante deltagere?

5.2. Er der klare aftaler om, hvem der bør deltage i tavlemøderne?

5.3. Er det de relevante personer, der deltager i tavlemødet (fx ift. funktioner, ansvar, kompetence)?

5.4. Er der enighed om, hvad der er vigtigst at få talt om på tavlemødet?

5.5. Er det klart, hvem der leder tavlemødet?

5.6. Bliver der truffet de nødvendige beslutninger på tavlemødet?

5.7. Fungerer det tekniske på tavlemødet (aktuelle data er indsamlet, og tavlen giver et godt overblik)?

5.8. Oplever du møderne som effektive?

5.9. Er afsnitsledelsen til stede og aktiv ved tavlemøderne?

5.10. Forstår du de data og den øvrige information, som bliver præsenteret på tavlemøderne?

5.11. Videregives data fra tavlemøder til dagens kapacitetskonference (inden konferencen)?

5.12. Følges der op på beslutninger (dashboard) fra dagens kapacitetskonference på tavlemødet?

6. Hvor mange gange holdes der typisk kapacitetskonference i løbet af ugen?

7. Hvornår på dagen afholdes kapacitetskonferencen?

8. Spørgsmål om kapacitetskonferencerne

- kan springes over, hvis der ikke holdes kapacitetskonferencer

8.1. Har hospitalet lagt mødetidspunktet, så det passer bedst muligt i arbejdsgangene?

8.2. Er det de relevante personer, der deltager ved kapacitetskonferencen (fx ift. funktioner, ansvar, kompe-

tence)?

8.3. Er alle relevante afdelinger/funktioner på og udenfor hospitalet repræsenteret ved kapacitetskonferen-

cen (fx sengeafsnit, klinisk service, tværsektorielle koordinatorer, serviceafdeling og hospitalsdirektion)?

8.4. Bliver der truffet de nødvendige beslutninger på kapacitetskonferencen?

8.5. Indtænkes den kommunale kapacitet i relevant omfang på kapacitetskonferencen?

8.6. Fungerer det tekniske på kapacitetskonferencen (aktuelle data er indsamlet, og tavlen giver et godt over-

blik)?

8.7. Oplever du kapacitetskonferencerne som effektive?

Angiver, hvor stor vægt det pågældende spørgsmål er tillagt i den mekaniske opregning til spindelvævsværdierne.

Spørgsmål, der er tillagt en vægt på 0 i den mekaniske opregning, er dog indgået kvalitativt i bl.a. de korrektioner af

spindelsvævsværdierne, der er foretaget for en række af hospitalerne.

127

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

8.8. Deltager hospitalsdirektionen i relevant omfang i kapacitetskonferencerne?

8.9. Får relevante personer/afdelinger, der ikke har haft mulighed for at deltage i konferencen, viden om da-

gens kapacitet fx via tilsendt dashboard?

8.10. Forstår du de data og de øvrige informationer, som bliver præsenteret på kapacitetskonferencerne?

8.11. Udsendes dagens kapacitetsoversigtsskema (dashboard) til alle relevante personer på hospitalet?

8.12. Sker der en systematisk opsamling og videre rapportering af flaskehalse/'flow-barrierer' fra kapacitets-

konferencerne til flowstyregruppen?

8.13. Oplever du, at kapacitetskonferencen giver en højere grad af gennemsigtighed af og overblik over de

enkelte afdelingers kapacitet?

9. Er der etableret en flowstyregruppe (eller et andet fast mødeforum) med deltagelse af hospitalsdirektio-

nen og afdelingsledelser, der løbende følger patientflowet og prioriterer ressourcer, hvis organisatoriske

flaskehalse giver anledning hertil?

10. Er flowstyregruppens eller det faste mødeforums opgaver kendt hos relevante aktører på hospitalet?

- er der ikke etableret en flowstyregruppe, så marker ved "Har ikke flowstyregruppe"

11. Hvor ofte afholdes der møde i flowgruppen/det faste mødeforum?

- kan springes over, hvis hospitalet ikke har flowstyregruppe

12. Er det de relevante personer, der er medlem af flowstyregruppen (fx ift. fag, funktion, ansvar, kompe-

tence)?

- kan springes over, hvis hospitalet ikke har flowstyregruppe

13. Spørgsmål om flowstyregruppen/det faste mødeforum

- kan springes over, hvis hospitalet ikke har flowstyregruppe

13.1. Bliver der truffet de nødvendige beslutninger i flowstyregruppen?

13.2. Bliver organisatoriske flaskehalse og 'flow-barrierer', fx tilsyn, billeddiagnostik mv., samlet og behandlet

af flowstyregruppen?

13.3. Oplever du, at flowstyregruppens arbejde skaber værdi i organisationen (fx iværksætter forbedringstil-

tag, der reducerer 'flow-barrierer'/flaskehalse og spild)?

13.4. Er direktionen til stede og aktiv i flowstyregruppen?

14. Er der klare og entydige samarbejdsaftaler mellem akutmodtagelse og sengeafdelinger?

15. Findes der belægningsretningslinjer på sygehuset?

16. Efterfølges disse retningslinjer i den daglige drift?

17. Oplevelse af samarbejdet

17.1. Hvis du sammenligner med før, I implementerede Sikkert Patientflow, oplever I så færre "brandsluknin-

ger" (uforudsete og kaotiske kapacitetsproblemer) i dag?

128

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

17.2. Hvis du sammenligner med før, I implementerede Sikkert Patientflow, oplever du så færre flaskehalse

på hospitalet i dag (fx røntgen, laboratorier mv.)?

17.3. Hvis du sammenligner med før, I implementerede Sikkert Patientflow, oplever hospitalet så bedre sam-

arbejde og bedre relationer mellem personalet i dag i de enkelte afsnit?

18. Del 2. Ledelse

Fokus: Ledelsens engagement og involvering i implementeringsprocessen

19. Den øverste hospitalsledelse

19.1. Oplever du, at den øverste hospitalsledelse bakker op om implementeringen af Sikkert Patientflow?

19.2. Understøtter den øverste hospitalsledelse metoden/flowpakkens implementering?

19.3. Har den øverste hospitalsledelse tildelt de nødvendige ressourcer?

19.4. Efterspørger den øverste hospitalsledelse de rette data?

19.5. Agerer den hospitalsledelse på de data, de får, vedrørende kapacitet?

19.6. Deltager den øverste hospitalsledelse i relevant omfang i tavlemøder?

20. Afdelingsledelserne

20.1. Har den kliniske ledelse på akutafdelingen klare beføjelser til at sikre gode patientforløb ved at kunne

tilkalde speciallæger fra andre afdelinger?

20.2. Har den kliniske ledelse på akutafdelingen klare beføjelser til at sikre gode patientforløb ved at kunne

henvise patienter til tider på ambulatoriet?

20.3. Har den kliniske ledelse på akutafdelingen klare beføjelser til at sikre gode patientforløb ved at kunne

foretage relevant visitation på hospitalet mv.?

21. Har hospitalet indført en ledelsesfu

ktio so ”flo

aster”

i akutmodtagelsen med ansvar for patient-

flow i akutmodtagelsen og for den operationelle ledelse af patientflow?

22. Har hospitalet indført en funktion som flowkoordinator (der varetages enten af medarbejdere dedike-

ret denne funktion eller af medarbejdere med en bredere opgaveportefølje) med ansvar for at koordinere

patientforløb på tværs af hospitalet?

23. Hvor mange er ansat/udpeget til at varetage funktionen som flowkoordinator?

24. Hvor er de medarbejdere, der varetager funktionen som flowkoordinatorer, tilknyttet?

25. Del 3. Patientfokus

Fokus: Har hospitalet taget ko krete skridt for at forstå patie te s ”rejse” og

åle patie tople elser?

129

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

26. Patientinddragelse

26.1. Oplever du, at hospitalet undersøger og inddrager patientens perspektiv i forbindelse med implemente-

ringen af Sikkert Patientflow?

26.2. Har hospitalet lavet en kortlægning, der viser patientens forløb?

26.3. Har hospitalet involveret eller haft dialog med patienter om patientoplevelsen?

26.4. Laver hospitalet løbende lokale patienttilfredshedsmålinger?

26.5. Bruger hospitalet patienttilfredshedsdata som en del af beslutningsgrundlag?

26.6. Bruger hospitalet andre metoder til at indsamle data om patienternes oplevelser?

27. Hvordan oplever patienterne i praksis, at der er fokus på at skabe et sikkert patientflow?

28. Hvilken konkret information relateret til Sikkert Patientflow modtager patienterne?

29. Hvordan inddrages patientens perspektiv i hospitalets arbejde med Sikkert Patientflow på afdelingsni-

eau (fx de ko krete dialog ed brugerråd, brug af ”patie tople elser” på direktio s øder e, ed præ-

sentation af overbelægningstallene etc.)?

30. Del 4. Data

Fokus: Hospitalets kompetencer i forhold til at indsamle og tolke forbedringsdata

31. Tidstro data

31.1. Har hospitalet nem adgang til tidstro og aktuelle data?

31.2. Er tidstro data om bl.a. patientflow og aktivitet tilgængelige for det kliniske personale på akutmodtagel-

serne?

31.3. Bruger hospitalet de samme data til kapacitetskonferencen og til måling af de løbende forbedringer, så

der ikke har skullet registreres data flere steder?

31.4. Udarbejder hospitalet daglige prognoser for antallet af indlæggelser baseret på statistiske metoder og

historiske erfaringer?

31.5. Måles der systematisk på graden af præcision af gårsdagens plan (forudsigeligheden), dvs. forskelle mel-

lem forventede og faktiske antal indlæggelser henholdsvis udskrivelser over døgnet?

31.6. Hvordan hentes data i den daglige drift?

32. I hvor stort omfang er forbedringsdata udtræk fra elektroniske systemer?

33. Hvem er ansvarlig for datakvalitet til tavlemøder og kapacitetskonferencer?

34.

A e des der ” ålbare” ål (fx a del af patie ter

lingen) for den daglige styring af Sikker Patientflow?

ed stilli

gtagen til udskrivelse, ventetid i akutafde-

130

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

35. Har ledelsen opstillet overordnede

” ålbare” ål

ifm. implementeringen af Sikkert Patientflow (fx an-

del af patienter med stillingtagen til udskrivelse, brug af lånesenge og andel af afdelinger, der dagligt vur-

derer kapacitet)?

36.

H is ja til spørgs ål

, h ilke ” ålbare”

ål har ledelse opstillet?

37. Hvor ofte følges der op på de fastsatte "målbare" mål?

38. Del 5. Kommunikation

Fokus: Hospitalets kommunikation internt og eksternt om Sikkert Patientflow

39. Omfanget af hospitalets kommunikation

39.1. Hvordan oplever du, at hospitalet kommunikerer internt om arbejdet med implementeringen af Sikkert

Patientflow?

39.2. Hvordan oplever du, at hospitalet kommunikerer til omverdenen om arbejdet med implementeringen af

Sikkert Patientflow?

39.3. Hvordan kommunikeres inden for flowprojektet (konkrete indsatser, ændrede arbejdsgange, formidling

og drøftelse af resultater etc.)?

40. Hvordan kommunikeres der om Sikkert Patientflow (formål og mål)?

40.1. Ved du, hvor du kan finde information om Sikkert Patientflow, hvis du har spørgsmål om indholdet eller

implementeringen?

40.2. Har hospitalet kommunikeret til patienterne, hvilke forventninger de kan have fx til præcision for ud-

skrivninger, ventetider etc.?

41. Del 6. Kapacitetsopbygning

Fokus: Læring, kompetencer og forbedringsmetoder.

42. Læring og vidensdeling

42.1. Har hospitalets relevante personer deltaget i læringsseminar (afprøvningshospitalerne)?

42.2. Foregår der en systematisk deling af viden med de andre hospitaler i regionen vedrørende Sikkert Pati-

entflow?

42.3. Opsøges der viden fra andre kilder om metoder for forbedring af Sikkert Patientflow (studieture, op-

lægsholdere, seminarer etc.)?

42.4. Hvordan arbejder hospitalet med at lære af de erfaringer, der bliver gjort i løbet af projektet?

43. Hvordan arbejder hospitalet med læring i forhold til løbende at evaluere gårsdagens prognoser og

handlinger?

131

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 31: Orientering om 3. afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow maj 2019, fra sundheds- og ældreministeren

44. Har hospitalet sikret, at flowkoordinatorerne har tilstrækkelige kompetencer (formelle, faglige og per-

sonlige) til effektivt at varetage opgaven?

45. Er der et månedligt eller hyppigere feedback til de involverede aktører?

46. Nye medarbejdere

46.1. Bliver nye medarbejdere informeret om arbejdet med sikkert patientflow?

46.2. Uddannes der medarbejdere i flowpakken hvert år?

46.3. Hvor mange uddannes i flowpakken?

47. Del 7. Ændringer siden sidste spørgeskemaundersøgelse (marts 2017)

Fokus: Udviklingen i implementeringen af Sikkert Patientflow i løbet af evalueringsperioden.

48. Hvilke fremskridt oplever du, at der er sket i implementeringen af Sikkert Patientflow siden tidspunktet

for sidste spørgeskemaundersøgelse (efteråret 2017)?

49. Har du oplevet, at der sket tilbageskridt i implementeringen af Sikkert Patientflow siden tidspunktet for

sidste spørgeskemaundersøgelse (efteråret 2017)?

132