Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 26
Offentligt
Presentation af koncept SSUPP© til Systematiske Somatiske Undersøgelser af Psykiatriske Patienter.
Forslag til indarbejdelse i psykiatriens 10 års plan.
Jeg er speciallæge i almen medicin.
Siden 2012 har jeg arbejdet med et nyt klinisk værktøj til systematisk at undersøge psykiatriske patienter for
erkendt/uerkendt somatisk ko – morbiditet,
SSUPP©.
Værktøjet er designet til:
•
•
brug på distriktpsykiatriske patienter, da de må formodes at kunne give de bedste anamnestiske
oplysninger.
anvendelse af specialtrænede speciallæger i almen medicin, da kun dette speciale har en uddannelse
der er bred nok til effektivt at kunne favne og prioritere i spændvidden af den enkelte psykiatriske
patients fysiske problemstillinger.
Træning af en speciallæge i almen medicin i koncept SSUPP© tager tre måneder, en dag ugentligt.
•
Der er konsensus for, at psykiatriske patienter der lider af Paranoid Skizofreni, Bipolær Affektiv Sindslidelse
og Skizoaffektiv sindslidelse har en middellevetid, der er 15 – 20 år kortere end for mennesker uden
psykiatrisk lidelse. Der er videnskabelig konsensus for, at cirka 60 % af overdødeligheden skyldes uerkendte
- eller insufficient behandlede fysiske lidelser. Lidelser som kan behandles, hvis de vel at mærke konstateres...
Jeg har siden 2012 set godt 6000 patienter i distriktpsykiatriske ambulatorier rundt omkring i hovedstaden.
Resultaterne er ganske nedslående. Der bliver fundet tidligere uerkendt- eller insufficient behandlet somatisk
sygdom hos ca 80% af patienterne med forløb i DPC. De hyppigste fund er i overensstemmelse med tidligere
studier af psykiatriske patienters dødsårsager, KOL og forhøjet risiko for blodpropper i hjerte eller hjerne.
I november 2018 har jeg fået udgivet en artikel i Nordic Journal of Psychiatry om de fund, der gjordes med
koncept SSUPP© på 112 beboere på 4 psykiatriske bosteder under daværende Psykiatrisk Center Hvidovre
[1].
I dét studie fandtes der somatisk ko - morbiditet hos 92% af 74 de patienter der ville lade sig undersøge:
•
•
Hos 11 af de 74 undersøgte patienter fandtes der tegn på akut livstruende sygdom eller indikation
for udløsning af kræftpakke forløb.
Hos 29 af de 74 patienter fandtes der væsentligt forhøjet dødsrisiko på grund af for eksempel
nydiagnosticeret eller underbehandlet type 2 Diabetes Mellitus (T2DM) eller mangelfuld medicinsk
forebyggelse af blodpropper hos patienter med tidligere manifest blodprop i hjerte eller hjerne.
Efter 4 års opfølgning var der indtruffet 9 dødsfald blandt de undersøgte. Heraf tilhørte alle de 9
døde gruppen af patienter hos hvem der fandtes væsentligt forhøjet dødsrisiko.
•
Vi har samtidigt studier der viser, at det netop er denne gruppe af psykiatriske patienter, der præsterer det
mest markante fald i dødelighed ved interventionsstudier [2].
Således er Number Needed to Treat (NNT,*1) < 3 for markant at kunne nedsætte dødeligheden hos patienter
med tidligere psykiatrisk indlæggelse OG T2DM, mod NNT = ca 50 hos patienter med T2DM UDEN tidligere
Niels Rokkjær - Speciallæge i almen medicin - Din Private Speciallæge