Ligestillingsudvalget 2018-19 (2. samling), Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling), Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
LIU Alm.del Bilag 5, SOU Alm.del Bilag 16, SUU Alm.del Bilag 23
Offentligt
2064815_0001.png
LGBT komiteen arbejder med
lovgivning og rettigheder i
relation til LGBT-personer og
er partipolitisk uafhængig
CVR: 40636234
[email protected]
Tina Thranesen
[email protected]
Martin Iversen Christensen
[email protected]
Søren Laursen
[email protected]
komiteen.dk
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
31. juli 2019
Juridisk kønsskifte for børn og unge
Positionspapir
I det følgende beskrives LGBT komiteens position i forhold til juridisk kønsskifte for børn
og unge under 18 år. Der indledes med en kort gennemgang af eksisterende lovgivning.
Herefter følger en diskussion, og på basis heraf skitseres et
konkret forslag
til,
hvordan en kommende dansk lovgivning på området kan struktureres.
Lovgivning
Danmark (2014)
Den danske lovgivning tillader transpersoner at skifte juridisk køn, det vil sige at få
ændret registreringen i Det Centrale Personregister (CPR) til det modsatte køn af det,
der er registreret. Der er dog en række betingelser:
Personen skal være fyldt 18 år.
Begrundelsen for ansøgningen skal være, at personen føler sig som det andet
køn.
Den skriftlige ansøgning om nyt personnummer skal bekræftes efter en
reflektionsperiode på 6 måneder. Først da behandles ansøgningen.
Argentina (2012)
Argentina var det første land i verden til at indføre frit juridisk kønsskifte (2012). Her
indførtes ikke nogen begrænsninger, hvorimod der blev givet en metode i forhold til
mindreårige:
De, der har forældremyndigheden, indgiver ansøgningen om juridisk kønsskifte til
den argentinske registermyndighed på vegne af barnet og med barnets
udtrykkelige samtykke.
Det bærende kriterium er barnets bedste, og barnet inddrages i beslutningen
under hensyntagen til dets alder og modenhed. Der henvises i loven direkte til
FN's børnekonvention.
Barnet støttes af en 'børneadvokat', en særlig rolle Argentina indførte under
deres impleentering af FN's børnekonvention.
SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 23: Henvendelse af 31/7-19 fra LGBT komiteen om juridisk kønsskifte for børn og unge under 18 år
2064815_0002.png
Hvis de, der har forældremyndigheden ikke vil eller kan give samtykke, kan
sagen overgå til domstolene.
Det første barn, der fik juridisk kønsskifte i Argentina, var 6 år
1
. En kilde fra 2018
nævner, at 35 børn og unge på det tidspunkt havde fået juridiske kønsskifte
2
.
Malta (2015)
Malta indførte i 2015 en lov om juridisk kønsskifte. Her er der ingen krav og altså heller
ingen aldersgrænse. Myndige personer indgiver en ansøgning direkte til den
registrerende myndighed. For mindreårige er proceduren således:
De, der har forældremyndigheden, skal indgive ansøgning om juridisk kønsskifte
til en civilretlig retsinstans (som blandt andet tager sig af alle familieretlige og
værgemålsforhold).
Retten træffer afgørelser med henblik på barnets bedste og under hensyntagen
til barnets alder og modenhed – også her henvises direkte til FN's
børnekonvention. Er afgørelsen positiv beordrer retten den registrerende
myndighed at gennemføre det juridiske kønsskifte.
Norge (2016)
Den norske lov er en mellemting med alderskriterier, men uden den reflektionsperiode,
vi har i den danske lov.
Unge, der er fyldt 16 år kan selv indgive ansøgning om juridisk kønsskifte til
folkeregistret.
Børn mellem 6 og 16 år kan søge sammen med mindst én af de, der har
forældremyndigheden.
Er myndighedsindehaverne uenige, kan juridisk kønsskifte stadig gennemføres,
såfremt det er til barnets bedste.
Da Norge indførte sin lovgivning, blev 10-årige Anna Thulin-Myge interviewet til medier,
herunder TV2 Nyhederne
3
.
Diskussion
Som beskrevet, var Argentina det første land til at indføre frit juridisk kønsskifte –
herunder også før børn. Den lovgivende forsamling fandt, at det tjente barnets bedste
jfr. FN's børnekonvention.
I Danmark nedsattes i 2013 en tværministeriel arbejdsgruppe, som skulle se på
løsningsmodeller for juridisk kønsskifte. Arbejdsgruppen undlod at tage stilling til juridisk
kønsskifte for personer under 18 år med den begrundelse, at det endnu ikke var
afklaret, "hvilke udrednings- og behandlingstilbud unge transseksuelle under 17-18 år
https://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/southamerica/argentina/10339296/Six-year-old-becomes-
first-transgender-child-in-Argentina-to-change-identity.html
2
https://www.batimes.com.ar/news/argentina/civil-registry-denies-transgender-kids-gender-identity-
swap.phtml
3
http://nyheder.tv2.dk/udland/2016-10-01-foedt-i-den-forkerte-krop-nu-bliver-10-aarige-adrian-til-anna
1
LGBT komiteen
komiteen.dk
|
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
2
SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 23: Henvendelse af 31/7-19 fra LGBT komiteen om juridisk kønsskifte for børn og unge under 18 år
2064815_0003.png
skal tilbydes"
4
. Her blev det altså ikke børnekonventionens krav om barnets bedste, der
blev afgørende, men drøftelserne i sundhedsvæsenet om udredning.
Arbejdsgruppens rapport indeholdt tre forskellige løsningsmodeller, og regeringen
valgte den mindst restriktive – det frie juridiske kønsskifte, det vil sige helt uden relation
til sundhedsvæsenet. Men altså kun for myndige.
I Danmark har man autonomi i sundhedsvæsenet, fra man er 15 år gammel.
Tilsvarende er den seksuelle lavalder 15 år. Den tillid, der vises, og det ansvar, der
gives til den unge i dansk lovgivning, bør udstrækkes til selvidentifikation i forhold til
kønsidentitet.
Transkønnede børn, der har nået kønsudviklingsstadiet Tanner 2 – det vil sige starten
af puberteten, som regel hen mod 12-års alderen – kan modtage pubertetshæmmende
behandling. Det er derfor ikke til barnets bedste, at dets identitetspapirer fortsat
fastholdes i det ved fødslen tildelte køn.
Til spørgsmålet, om der skal være en nedre aldersgrænse, skal bemærkes, at en nedre
aldersgrænse er fuldstændig unødvendig, men at den i givet fald skal være før
skolestart, så barnet kan indskrives i sit rigtige køn. De fleste børn i Danmark starter i
skolen 0. klasse – altså i 5-6 årsalderen.
Der er også tilfælde i Danmark, hvor et børnehavebarn har måtte skifte børnehave flere
gange, før der var en børnehave, der ville anerkende barnets selvidentificerede køn.
Der er ingen tvivl om, at det er en belastning for transkønnede børn og unge at være
registreret med det forkerte køn – en registrering, barnet eller den unge i
administrations-Danmark igen og igen og helt urimeligt bliver konfronteret med – i sit
pas ved rejser, på sit sundhedskort på biblioteket eller ved indskrivning i skole eller
fritidstilbud og så videre. Det tjener ikke barnets bedste til stadighed at blive outet og til
stadighed at skulle bruge dokumenter, der udtrykker ikke-anerkendelse af barnet eller
den unges kønsidentitet.
Endelig skal det erindres, at et juridisk kønsskifte er fuldt reversibelt, såfremt barnet
eller den unge senere skulle fortryde.
Forslag til lovgivning
LGBT komiteens skitse til lovgivning er som følger:
Børn og unge skal have mulighed for at få juridisk kønsskifte.
Unge, der er fyldt 15 år, selv skal kunne indgive ansøgningen.
For børn og unge under 15 år skal forældremyndighedsindehaverne samtykke.
4
https://panbloggen.files.wordpress.com/2014/03/rapport-om-juridisk-kc3b8nsskifte.pdf
(p. 45)
komiteen.dk
|
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
LGBT komiteen
3
SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 23: Henvendelse af 31/7-19 fra LGBT komiteen om juridisk kønsskifte for børn og unge under 18 år
2064815_0004.png
Er der uenighed om ønsket om juridisk kønsskifte mellem barnet/den unge under
15 år og forældremyndighedsindehaverne eller mellem disse indbyrdes sender
CPR-kontoret ansøgningen til Familieretshuset.
Opnås der i Familieretshuset enighed om, at barnet/den unge kan få
juridisk kønsskifte, meddeles dette til CPR-kontoret, der gennemfører
ændringen.
Opnås der ikke enighed i Familieretshuset, indbringer Familieretshuset
sagen for domstolen.
Der skal ikke være nogen reflektionsperiode.
Familieretshuset løser i dag en lang række famileretslige opgaver. Derfor vil
Familieretshuset være det rigtige sted at behandle ansøgninger om juridisk kønsskifte
for børn under 15 år, hvis der er uenighed mellem barnet og
forældremyndighedsindehaverne eller mellem disse indbyrdes.
Opnås der ikke enighed, er det kun rimeligt, at barnet i sidste ende kan få sit ønske om
juridisk kønsskifte prøvet i en retsinstans.
Samlet set kan der således opereres med kendte konstruktioner.
Intentionen i skitsen er, at sætte barnets behov for anerkendelse af sin kønsidentitet
forrest.
Søren Laursen
Tina Thranesen
LGBT komiteen
komiteen.dk
|
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
4