Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 19
Offentligt
2063692_0001.png
LGBT komiteen arbejder med
lovgivning og rettigheder i
relation til LGBT-personer og
er partipolitisk uafhængig
CVR: 40636234
[email protected]
Tina Thranesen
[email protected]
Martin Iversen Christensen
[email protected]
Søren Laursen
[email protected]
komiteen.dk
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
14. juli 2019.
Sundheds- og Ældreminister Magnus Heunicke
[email protected]
Kopi til Sundhedsudvalget
Vedr.: De danske transrelaterede koder i SKS i relation til ICD-11
Kære Magnus Heunicke
LGBT komiteen er bekymret over Sundhedsdatastyrelsens svar på LGBT komiteens henvendelse
den 28. maj 2019 til styrelsen om at bekræfte, at WHO’s netop vedtagne ICD-11 ikke ændrer ved de
danske transrelaterede koder i Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS).
Sundhedsdatastyrelsen anførte i sit svar den 28. juni 2019 til LGBT komiteen bl.a., at styrelsen
hverken kunne be- eller afkræfte noget om ændringer af koder i SKS, men at de havde en
forventning om fra dansk side at følge op på det, som WHO-medlemslandene havde besluttet.
LGBT komiteen er bekymret over, at Sundhedsdatastyrelsen ikke utvetydigt tilkendegiver, at den
danske model for transrelaterede koder i SKS skal fastholdes i forbindelse med implementeringen af
ICD-11. Det var et enigt Folketing, der stod bag regeringen, da denne gjorde Danmark til
foregangsland ved at nedlægge de transrelaterede diagnosekoder i kapitlet om psykiske sygdomme
og i stedet indførte kontaktkoder i et neutralt kapitel. WHO kunne ikke følge trop med denne
ambitiøse løsning og valgte i stedet en ringere løsning, hvor der fortsat er tale om diagnosekoder, og
hvor de er placeret i kapitlet om seksuel sundhed.
Konsekvensen af WHO's løsning er, at en transperson, der kontakter sundhedsvæsenet for at få
sundhedsfaglig hjælp pga. sin kønsidentitet, vil få tildelt en diagnose alene på grund af sin
kønsidentitet. Endvidere indikerer placeringen i kapitlet om seksuel sundhed, at kønsidentitet er en
seksuel tilstand, selv om det i dag er fuldstændig anerkendt, at seksualitet og kønsidentitet er to
forskellige ting. Det vil derfor være et substantielt tilbageskridt, hvis Danmark nu reviderer sin
klassifikation til WHO's løsning, og løsningen vil være i modstrid med, hvad et samlet Folketing har
ønsket.
Sundhedsdatastyrelsen er aktuelt i gang med en foranalyse vedr. overgang til ICD-11 som grundlag
for en national diagnoseklassifikation i SKS.
LGBT komiteen skal derfor spørge dig, om du vil drage omsorg for, at den korrekte danske løsning
med anvendelse af kontaktkoder i SKS fortsat kan afvige fra WHO's klassifikation også efter dansk
implementering af ICD-11.
I bilaget findes relevante kilder.
Med venlig hilsen
LGBT komiteen
Tina Thranesen
Søren Laursen
SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 19: Henvendelse af 14/7-19 fra LGBT Komiteen om de danske transrelaterede koder i SKS i relation til ICD-11
2063692_0002.png
Bilag
LGBT komiteens henvendelse til Sundhedsdatastyrelsen den 28. maj 2019
Sundhedsdatastyrelsen bedes bekræfte, at den netop vedtagne ICD-11 ikke ændre ved de
danske transrelaterede koder i SKS.
Med venlig hilsen
Tina Thranesen
Søren Laursen
Sundhedsdatastyrelsens svar den 28. juni 2019
From: Solvejg Bang <[email protected]>
Date: Fri, 28 Jun 2019 at 15:30
Subject: SV: ICD-11 vedr LGBT
To: Søren Laursen <[email protected]>
Kære Tina Thranesen og Søren Laursen.
Mange tak for jeres henvendelse.
Sundhedsdatastyrelsen (SDS) er i gang med en for-analyse vedr. overgang til WHO’s ICD-11
som grundlag for en national diagnoseklassifikation og kan aktuelt hverken be- eller afkræfte
noget om ændringer af koder i SKS, men vi er opmærksomme på LGBT komiteens ønske om
ikke at ændre ved de danske transrelaterede koder i SKS.
Der er endnu ikke truffet nogen nationale beslutninger vedr. oversættelse af ICD-11 til dansk
mv, men SDS har en forventning om at man fra dansk side vil følge op på det, som
medlemslandene har besluttet på WHA 72.
Med venlig hilsen
Solvejg Bang
Afdelingslæge
Forløbet vedrørende vedtagelse af de danske transrelaterede koder
Folketingets sundhedsudvalg skrev den 26. maj 2016 i sin beretning til beslutningsforslag B 7
(Samling: 2015-16) bl.a.
Udvalget konstaterer med tilfredshed, at diagnosekoderne vedrørende transkønnethed nu vil
blive flyttet til et andet eller et nyt kapitel, hvor diagnosen ikke opfattes som en sygdom, lidelse
eller seksuel tilstand. [1]
Dertil skal tilføjes, at daværende sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde den 13. maj 2016 i sit
svar på spørgsmål 13 til B 7 bl.a. anførte:
På denne baggrund vil jeg tage initiativ til at flytte diagnosekoden for transseksualitet med
effekt den 1. januar 2017. Det er min forventning, at denne flytning kan gennemføres i
overensstemmelse med WHO’s klassifikationssystem. Såfremt kodeændringen, mod
forventning, ikke vedtages i WHO til oktober, vil Danmark etablere en særskilt national løsning
for diagnosekoden for transseksualisme pr. 1. januar 2017. [2]
Den 21. december 2016 afgav daværende sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde et
supplerende svar, hvoraf fremgik, at Sundhedsdatastyrelsen havde flyttet de transrelaterede koder.
[3]
Det anføres afslutningsvis, at det skal bemærkes, at der er tale om en midlertidig placering, og at en
endelig placering af koderne således afventer WHO’s beslutning i forbindelse med den kommende
opdatering af ICD-10.
LGBT komiteen
komiteen.dk
|
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
2
SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 19: Henvendelse af 14/7-19 fra LGBT Komiteen om de danske transrelaterede koder i SKS i relation til ICD-11
2063692_0003.png
1.
2.
3.
Beretning til B 7 (Samling: 2015-16)
Folketingets journal vedr. beretning til B 7:
https://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/b7/bilag/10/index.htm
Beretningen i pdf-format:
https://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/b7/bilag/10/1641104.pdf
Spørgsmål 13 og svar til B 7 (Samling: 2015-16)
Folketingets journal vedr. spørgsmål 13 til B 7:
https://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/b7/spm/13/index.htm
Spørgsmålet og svaret i pdf-format:
https://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/b7/spm/13/svar/1324652/1633241.pdf
Supplerende svar
Folketingets journal vedr. det supplerende svar (SUU alm. del – samling 2019-17)
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/suu/bilag/125/index.htm
Det supplerende svar i pdf-format:
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/SUU/bilag/125/1707120.pdf
LGBT komiteen
komiteen.dk
|
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
3