Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 12
Offentligt
2062005_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Region Hovedstaden
Center for Sundhed
Dato: 05.07.2019
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPRSC
Sagsnr.: 1901920
Dok. nr.: 903180
Att.: Jesper Lihn, Enhedschef for Det Nære Sundhedsvæsen
Svar på ansøgning fra Region Hovedstaden om tidsbegrænset di-
spensation fra sundhedslovens § 67 i forbindelse med pilotprojektet
"Direkte adgang til fysioterapi"
Afgørelse
Sundheds- og Ældreministeriet kan, jf. sundhedslovens § 233, godkende ansøgningen
fra Region Hovedstaden om tidsbegrænset dispensation fra sundhedslovens § 67
vedrørende krav om lægehenvisning til fysioterapibehandling med offentlig tilskud i
forbi delse ed pilotprojektet ”Direkte adga g til fysioterapi”.
Det er et vilkår for godkendelsen, at regionen vurderer hjemmelsgrundlaget for
behandlingen af personoplysninger i projektet, samt foretager og indsender en
slutevaluering til Sundheds- og Ældreministeriet.
Godkendelsen indebærer alene en fravigelse af bestemmelserne i sundhedslovens §
67 for målgruppen i pilotprojektet, dvs. patienter, der i dag kan henvises til almindelig
fysioterapi (speciale 51). Øvrige bestemmelser i sundhedsloven såvel som øvrig
lovgivning finder uændret anvendelse.
Baggrund
Region Hovedstaden har den 8. februar 2019 søgt om tilladelse til tidsbegrænset
dispensation fra sundhedslovens § 67 i forbindelse med pilotprojektet "Direkte
adgang til fysioterapi". Formålet er at undersøge, om der i dansk kontekst kan opnås
fordele i form af aflastning af almen praksis, kortere behandlingsforløb, øget
patientoplevet kvalitet, færre henvisninger til billeddiagnostik og bedre økonomi ved
afskaffelse af kravet om lægehenvisning for at kunne modtage offentlig tilskud ved
behandling hos praktiserende fysioterapeuter.
Det retlige grundlag
Forsøgsbestemmelsen i sundhedslovens § 233
Efter forsøgsbestemmelsen i sundhedslovens § 233 kan sundhedsministeren efter
ansøgning fra et regionsråd eller en kommunalbestyrelse godkende, at der
iværksættes forsøg, der indebærer fravigelse af lovens bestemmelser (bortset fra
visse bestemmelser i loven, som ikke er relevante i denne sammenhæng).
SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 12: Orientering af udvalget om brev til Region Hovedstaden vedrørende ansøgning om tidsbegrænset dispensation fra sundhedslovens § 67, fra sundheds- og ældreministeren
2062005_0002.png
Forsøg skal efter denne bestemmelse have til formål at fremme omstilling i
sundhedsvæsenet, herunder med nye organisations- og behandlingsformer, ændrede
tilskud eller ændrede honoreringssystemer m.v. Ved godkendelse af forsøg skal der
lægges afgørende vægt på hensynet til borgernes retssikkerhed og velfærd.
Bestemmelser om tilskudsberettiget fysioterapi jf. sundhedslovens § 67
Læger kan i tilknytning til behandling henvise til fysioterapi. Regionsrådet yder efter
sundhedslovens § 67 tilskud til behandling hos fysioterapeut efter lægehenvisning.
Sundheds- og Ældreministeriets vurdering af ansøgningen
Sundheds- og Ældreministeriet kan godkende ansøgningen fra Region Hovedstaden i
12 måneder fra projektstart. Ministeriet har ved godkendelsen bl.a. lagt vægt på, at
der er tale om et forsøg, der giver mulighed for at indsamle erfaringer i en dansk
kontekst.
Der er derudover lagt vægt på, at Styrelsen for patientsikkerhed ikke finder
væsentlige faglige grunde, herunder af patientsikkerhedsmæssig karakter, der taler
imod igangsættelse af pilotprojektet. Styrelsen anfører, at kravene til
fysioterapeutens faglighed vil være de samme, ligesom målepunkter for samt tilsynet
med behandlingsstedet vil være de samme, idet man altid vil forvente, at
fysioterapeuten tager selvstændig stilling til patientens behandlingsbehov - også i de
situationer, hvor en læge forudgående har henvist patienten. Lægens fund og
henvisning kan i nogle tilfælde muligvis lette fysioterapeutens arbejde, men der vil
altid være et selvstændige ansvar for fysioterapeuten for, at patienten behandles
relevant.
I vurderingen er der dertil lagt vægt på, at Region Hovedstaden har indtænkt
risikohåndtering og har fokus på patientsikkerheden, blandt andet ved at sikre
kommunikation mellem fysioterapeut og almen praksis.
Med venlig hilsen
Rikke Skaarup Schjødt
Side 2