Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 11
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 05-07-2019
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPCRV
Sagsnr.: 1700991
Dok. nr.: 938941
Under samråd E den 11. oktober 2016 om mulige bivirkninger ved behandling af børn
og unge med sovemedicin indeholdende melatonin tilkendegav den daværende
sundheds- og ældreminister blandt andet, at der skulle sikres en tættere monitore-
ring af forbruget af sovemedicin til børn og unge. Forbruget skulle fremover følges
hvert halve år, og hvis ikke der inden for to år sås et klart og betydeligt fald i forbru-
get, ville ministeren iværksætte relevante initiativer på området. På den baggrund
modtog udvalget i juni 2017 og henholdsvis april og oktober 2018 orienteringer om
forbruget af melatonin blandt børn og unge.
./.
I forlængelse heraf fremsendes til udvalgets orientering den 4. og sidste af de lovede
monitoreringer efter samråd E af forbruget af sovemedicin hos børn og unge i alde-
ren 0-24 år. Monitoreringen er udarbejdet af Sundhedsdatastyrelsen med bidrag fra
Sundhedsstyrelsen og viser udviklingen i forbruget i 2. halvår 2015 til og med 1.
halvår 2018.
Monitoreringen kan på grund af sæsonvariationer i forbruget ikke umiddelbart sam-
menlignes med den forrige monitorering, da denne anvendte helårstal, mens den ak-
tuelle monitorering sammenligner de halvårlige resultater fra 1. halvår af 2018 med
1. halvår fra de forgangne år. Monitoreringen kan i stedet sammenlignes med den 2.
monitorering, som min forgænger sendte til udvalget den 10. april 2018, og som lige-
ledes anvendte tal fra 1. halvår.
Af monitoreringen fremgår blandt andet, at fra 1. halvår 2017 til 1. halvår 2018 steg
det totale antal af børn og unge i alderen 0-24 år, der indløste mindst én recept på
sovemedicin indeholdende det aktive stof melatonin, fra 10.830 til 12.070 (afrundede
tal). Det svarer til en stigning på 12 pct., hvilket er mere end stigningen fra 1. halvår
2016 til 1. halvår 2017, der dengang var på 7 pct.
Der har ved de første monitoreringer været særligt fokus på stigningen i forbruget af
melatonin hos de 15-17-årige, fordi denne gruppe tidligere drev stigningen blandt de
0-17-årige. Denne gang kan stigningen blandt de 0-24-årige imidlertid primært tilskri-
ves de 10-14-årige samt de 18-24-årige.
Blandt nye brugere af lægemidler med melatonin ses fra 1. halvår 2017 til 1. halvår
2018 en stigning fra 3.420 til 3.690 blandt de 0-24-årige børn og unge. Stigningen er
på 8 pct., hvilket er større end stigningen fra 1. halvår 2016 til 1. halvår 2017, der
dengang var på 1 pct. Den generelle stigning i antal nye brugere kan primært tilskri-
ves de 10-14- og de 5-9-årige.