SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 104: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger til intensiv psykiatri, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 104
Offentligt

2019

Intensiv behandling til

mennesker med svær

psykisk lidelse

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 104: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger til intensiv psykiatri, fra sundheds- og ældreministeren

Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse

Side 2/23

Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse

Publikationen kan frit refereres

med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S

www.sst.dk

Elektronisk ISBN:

978-87-7014-116-1

Sprog:

Dansk

Versionsdato:

13.09.2019

Format:

pdf

Udgivet af Sundhedsstyrelsen,

September 2019

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 104: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger til intensiv psykiatri, fra sundheds- og ældreministeren

Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse

Side 3/23

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion ..................................................................................................................... 4

1.1. Baggrund ........................................................................................................................ 4

1.2. Formål ............................................................................................................................ 4

1.3. Data ................................................................................................................................ 5

1.4. Lovgivning og regler....................................................................................................... 6

1.5. Definitioner ..................................................................................................................... 6

1.6. Information til patienter og pårørende ........................................................................... 7

2. Resumé ............................................................................................................................ 9

3. Målgruppe og patientvisitation ................................................................................... 11

3.1. Målgruppe .................................................................................................................... 11

3.2. Visitationsprincipper ..................................................................................................... 11

4. Behandlingsindsats ...................................................................................................... 14

5. Kompetencer og bemanding ....................................................................................... 16

6. Fysisk placering og indretning ................................................................................... 18

6.1. Fysisk placering af intensive psykiatriske behandlingssenge .................................... 18

6.2. Indretning af intensive senge....................................................................................... 18

7. Opfølgning på anbefalingerne .................................................................................... 19

Bilagsfortegnelse .............................................................................................................. 20

Bilag 1: Kommissorium ....................................................................................................... 20

Bilag 2: Liste over medlemmer i arbejdsgruppe ................................................................ 22

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 104: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger til intensiv psykiatri, fra sundheds- og ældreministeren

Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse

Side 4/23

1. Introduktion

1.1. Baggrund

En gruppe af patienter med psykiske lidelser vil under indlæggelse i psykiatrien have be-

hov for en målrettet intensiv behandlingsindsats ud over det, der i dag kan tilbydes i de

nuværende åbne og lukkede sengeafsnit. Denne publikation kommer således med anbe-

falinger til, hvordan man bør tilrettelægge intensiv behandling til mennesker med svær

psykisk lidelse.

Sundhedsstyrelsen er i arbejdet med anbefalingerne blevet rådgivet af en arbejdsgruppe

med repræsentanter fra Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner, regionerne,

Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Sygepleje Selskab, Dansk

Selskab for Fysioterapi, Ergoterapifagligt Selskab samt Danske Patienter.

Med finansloven for 2019 blev der ud over igangsættelse af arbejdet med at udvikle an-

befalinger også afsat 70 mio. kr. årligt i alt til regionerne, til udvikling af den intensive be-

handling i voksenpsykiatrien. Midlerne er afsat til en opgradering af eksisterende senge,

således at de kan varetage den intensive behandlingsindsats. Udmøntning af midlerne

skal ske i henhold til nærværende anbefalinger for intensiv behandling. Med de afsatte

midler vil man kunne løfte indsatsen og påbegynde implementering af intensive senge i

den regionale voksenpsykiatri. Da der er tale om en ny behandlingsindsats, er det dog på

nuværende tidspunkt ikke afklaret, hvor stort behovet er for intensiv behandling og man

bør derfor følge implementeringen meget nøje, med henblik på vurdering af behovet.

Udviklingen og implementeringen af intensiv behandling i den regionale voksenpsykiatri

skal i øvrigt ses i sammenhæng med flere andre igangværende initiativer, som skal bi-

drage til at løfte den faglige kvalitet i behandlingen til en gruppe af patienter, som har be-

hov for en mere intensiv behandling, end den der tilbydes i dag. Herunder blandt andet

intensive børne- og ungdomspsykiatriske teams, der ligeledes indgår i finansloven for

2019, samt tværsektorielle teams til nedbringelse af tvang, der er finansieret af satspul-

jen.

1.2. Formål

Formålet med anbefalingerne for den intensive behandling er at styrke og målrette be-

handlingsindsatsen for en særlig gruppe af ofte kendte, alvorligt syge patienter i psyki-

atrien med komplekse problemstillinger, ved at yde en særlig intensiv behandling af høj

faglig kvalitet og med et øget kompetenceniveau.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 104: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger til intensiv psykiatri, fra sundheds- og ældreministeren

Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse

Side 5/23

Anbefalingerne skal således sætte rammerne for denne intensive behandlingsindsats,

herunder komme med anbefalinger til visitation, bemanding, kompetencer, fysisk indret-

ning mv.

Målgruppen for den intensive behandling, er jf. kommissoriet en lille afgrænset gruppe af

patienter med mange indlæggelser, som er svære at behandle tilstrækkeligt, ofte med lav

sygdomsindsigt, og hvoraf mange tidligere har været udsat for tvang. Målgruppen uddy-

bes yderligere i afsnit 3.1.

Anbefalingerne for den intensive behandling henvender sig til de beslutningstagere, le-

dere og planlæggere i psykiatrien, der skal implementere intensiv behandling i den regio-

nale psykiatri.

1.3. Data

I 2017 var der indlagt ca. 23.000 unikke patienter på voksenpsykiatriske sengeafsnit. Det

gennemsnitlige antal indlæggelser pr. patient pr. år var 1,9, og gennemsnitlig indlæggel-

sestid 19,2 dage

. Dette svarer til 9 indlæggelser pr. 1.000 borger.

Data fra regionernes benchmarkingrapport viser, at 11% af de udskrevne patienter i 2016

blev indlagt igen indenfor 1-7 dage og 12,8% indenfor 8-30 dage

. Her ses også at der

var 2.685 normerede senge i voksenpsykiatrien på landsplan, hvilket svarer til gennem-

snitlig 0,59 senge pr. 1.000 borgere i voksenpsykiatrien (med en regional variation mel-

lem 0,46-0,76). Sengene er fordelt på forskellige typer afsnit, herunder åbne, lukkede og

integrerede afsnit.

En mindre gruppe af patienter i psykiatrien, svarende til 1% af patienterne, har mange

indlæggelser, genindlæggelser og ambulante besøg og står således for 22% af de sam-

lede udgifter til behandling på psykiatriske sygehuse.

Erfaringerne viser, at denne pati-

entgruppe typisk har diagnoser som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide sinds-

lidelser, akutte og forbigående psykotiske tilstande samt skizo-affektive sindslidelser eller

bipolare lidelser. Dertil er de karakteriseret ved at have sparsom sygdomsindsigt, vanske-

ligt ved at opnå behandlingsalliance, ofte også begrænset effekt af medicin samt jævnligt

samtidigt misbrug.

Samtidig viser erfaringer ift. nedbringelse af tvang i psykiatrien, at der fortsat er en lille

gruppe svært syge patienter, som psykiatrien har vanskeligt ved at hjælpe, og som derfor

har behov for en intensiv behandling.

Der er således et stort potentiale i at fokusere på en lille afgrænset gruppe af patienter,

som er vanskelige at behandle tilstrækkeligt, og som følge heraf har mange indlæggelser

og en eventuel historik med tvang.

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2017, Sundhedsdatastyrelsen, 2018

Benchmarking af Psykiatrien, Danske Regioner, 2018

Indblik i psykiatrien og sociale indsatser,

Sundheds- og Ældreministeriet, 2018

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 104: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger til intensiv psykiatri, fra sundheds- og ældreministeren

Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse

Side 6/23

1.4. Lovgivning og regler

Den intensive behandlingsindsats indgår som en del af sygehusenes tilbud på hoved-

funktionsniveau. Behandlingen afgrænses i forhold til Sundhedsstyrelsens specialeplan,

der beskriver hvilke sygdomme, der i det offentlige sygehusvæsen skal behandles på et

højere specialiseringsniveau, enten som regionsfunktion eller højt specialiseret funktion,

herunder retspsykiatrien og hvilke sygehuse, der er godkendt til dette.

Behandlingen er desuden omfattet af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien. I Psykia-

trilovens bekendtgørelse nr. 1338 om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse

angives, at der ved skærmning, hvor afsnittet med intensive senge aflåses, skal være mi-

nimum tre senge samt adgang til spise-, bade- og opholdsfaciliteter.

1.5. Definitioner

Som en del af arbejdet med anbefalingerne for den intensive behandlingsindsats har det

været nødvendigt med en række definitionsafklaringer af de forskellige afsnit i psykiatrien

–

dels fordi nogle ord uhensigtsmæssigt anvendes som synonymer og dels for at af-

grænse den intensive behandlingsindsats bedst mulig, i forhold til øvrige indsatser i psy-

kiatrien.

Helt overordnet defineres en psykiatrisk afdeling/et psykiatrisk center som en hospitals-

enhed for patienter med psykiske lidelser. De enkelte afsnit har forskellige betegnelser.

Der er forskelle fra region til region og fra center til center. På de fleste psykiatriske afde-

linger indlægges patienterne via en psykiatrisk akutmodtagelse.

I psykiatrien anvendes intensive afsnit og lukkede afsnit flere steder som synonymer.

Med nærværende anbefalinger for en intensiv behandlingsindsats, lægges der op til en

ensretning af betegnelserne på tværs af regionerne, og dermed en fremtidig sondring

mellem den intensive behandling, som skal foregå i de opgraderede sengepladser og

den øvrige indsats i de lukkede afsnit.

1.5.1. Lukket afsnit (nogle steder benævnt intensivt afsnit):

Et afsnit, hvor yderdøren er låst hele døgnet. Afgørende for indlæggelse på lukket afsnit

er sværhedsgraden af den psykiske lidelse kombineret med adfærd og behov for øget

sikkerhed. I forhold til åbne afsnit har et lukket afsnit en højere bemanding og et generelt

højere observationsniveau. Patienterne kan være til fare for sig selv, eksempelvis i for-

hold til selvskade og selvmordsrisiko, eller for andre, eksempelvis i forhold til aggressiv

adfærd betinget af den psykiske lidelse og/eller alkohol- og stofpåvirkning. Størstedelen

af patienterne er psykotiske i starten af indlæggelsen. Flere kan være indlagt mod deres

vilje i form af frihedsberøvelse i henhold til Psykiatriloven og enkelte er varetægtsfængs-

lede. Førstnævnte gruppe skal periodisk, sidstnævnte kontinuerligt, opholde sig i et af-

snit, hvor døren er låst.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 104: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger til intensiv psykiatri, fra sundheds- og ældreministeren

Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse

Side 7/23

1.5.2. Åbent afsnit:

Et afsnit, hvor yderdørene ikke er låst. Patienter kan blive indlagt direkte fra akutmodta-

gelsen eller blive overflyttet hertil fra lukket afsnit med henblik på viderebehandling og

stabilisering.

1.5.3. Integreret afsnit:

Et afsnit, hvor yderdøren kan være låst eller åbent, dette er afhængig af de indlagte pati-

enters adfærd og sygdomsbillede. Man kan have en mindre enhed inde i afsnittet, hvor

døren kan låses, ligesom yderdøren til hele afsnittet kan være periodisk låst.

1.5.4. Særlige pladser:

Formålet med de særlige pladser er at tilbyde en længerevarende behandlings- og reha-

biliteringsindsats, for at stabilisere patientens helbred og få nedbragt mængden af konflik-

ter og voldsepisoder. Der kan anvendes tvang inden for Psykiatrilovens rammer

–

dog

med undtagelse af tvangsindlæggelse.

Der kan visiteres til ophold på en af de særlige pladser på psykiatrisk afdeling, hvis pati-

enten vurderes at være til fare for andre, eller i risiko for at blive til fare for andre, er ufor-

udsigelig i sin adfærd, har eller må formodes at have en svær psykisk lidelse og har sær-

lige sociale problemer. Og hvis

1. patientens forløb er karakteriseret ved gentagne indlæggelser eller én længere-

varende indlæggelse i den regionale psykiatri, eller

2. opholdet vurderes at være det bedst egnede for at kunne imødekomme patien-

tens særlige behov for behandling, rehabilitering og støtte, herunder eventuelt

misbrugsbehandling, eller

3. opholdet på baggrund af en begrundet formodning, vurderes at være egnet til at

forhindre, at patienten vil indtage eller købe rusmidler, anskaffe farlige genstande

eller begå kriminalitet, herunder udøve vold.

1.6. Information til patienter og pårørende

Patienten skal i forbindelse med indlæggelsen

vejledes om formålet med indlæggelsen,

opholdet og dets forventede varighed, behandlingen, samt hvilket forventet resultat

dette vil have på patientens samlede tilstand, jf.

vejledning nr. 9778 om forhåndstilkende-

givelser, behandlingsplaner, tvangsfiksering og tvungen opfølgning efter udskrivning,

m.v. for patienter indlagt på psykiatriske afdelinger

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=208228

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=183218

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 104: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger til intensiv psykiatri, fra sundheds- og ældreministeren

Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse

Side 8/23

I forbindelse med udarbejdelsen af behandlingsplanen, skal lægen informere patienten

om formålet med behandlingen og søge patientens samtykke til den påtænkte behand-

ling, herunder overveje og diskutere patientens eventuelle forslag til andre behandlings-

former. Patientens tilkendegivelser og resultatet af drøftelsen skal indføres i journalen.

En kopi af behandlingsplanen og de efterfølgende reviderede behandlingsplaner skal ud-

leveres til patienten, medmindre patienten frabeder sig dette. Det skal fremgå af journa-

len, hvis patienten har frabedt sig kopi af behandlingsplanen.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=183218

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 104: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger til intensiv psykiatri, fra sundheds- og ældreministeren

Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse

Side 9/23

2. Resumé

Målgruppen

til den intensive behandling er patienter med alvorlig grad af psykisk lidelse,

som er svært behandlelige og ikke har opnået et tilfredsstillende behandlingsresultat i et

almindeligt lukket afsnit, og som med stor sandsynlighed kan profitere af en intensiv be-

handling. Patientgruppen er ofte karakteriseret ved at have en psykisk lidelse af svær

grad, vedvarende høj grad af uro/agitation, og/eller en historik med mange indlæggelser,

tvangsanvendelse og faldende funktionsniveau mellem indlæggelser.

Den

intensive behandling

supplerer, hvad der normalt tilbydes på lukkede afsnit.

Den er karakteriseret ved en øget mulighed for behandling og særligt en højere beman-

ding af plejepersonale, som ved somatisk intensiv behandling, hvilket muliggør et øget

observationsniveau, og deraf mulighed for tættere løbende justering af behandlingen,

herunder øget kvalitet og intensitet i interventionen. Behandlingsmodaliteterne er tilsva-

rende de behandlinger. der i øvrigt anvendes i psykiatrien. Centralt er den intensive psy-

kiatriske sygepleje, øget adgang til speciallæge i psykiatri samt en kontinuerlig inddra-

gelse af andre relevante faggrupper, såsom psykolog, fysioterapeut, ergoterapeut, peer

og andre, således at behandlingen bliver tværfaglig og individuelt tilpasset den enkelte

patient. Dette muliggør, at man kan arbejde med høj faglig kvalitet, inddragelse af patien-

ten og motivation for behandling, erkendelse og medansvar.

Ved modtagelse udarbejdes en foreløbig behandlingsplan, som senest efter 3 døgn bør

afløses af den egentlige behandlingsplan, og der bør derefter dagligt være en tværfaglig

justering af planen, ligesom patienterne dagligt bør tilses af speciallæge i psykiatri eller

læge i slutningen af hoveduddannelsen. Både ved indlæggelse og udskrivelse sikres en

grundig overlevering.

Den intensive psykiatriske sygepleje er central i den ovenfor beskrevne behandlingsind-

sats. Det skal derfor tilstræbes, at der i dag- og aftentimerne er en bemanding med én

sygeplejerske pr. patient, men hvor patienten, hvis dette skønnes relevant, i dele af tiden,

observeres af og behandles af de andre faggrupper, herunder fx fysio- eller ergoterapeut.

Det systematiske tværfaglige samarbejde omkring patienter, som modtager en intensiv

behandlingsindsats, etableres omkring et tværfagligt team, der er sammensat under hen-

syntagen til patientens tilstand og behov og løser opgaven om patienten, som ingen af

faggrupperne kan løse alene. Det tværfaglige team består som minimum af speciallæge i

psykiatri, specialsygeplejersker i psykiatri/sygeplejersker med tilsvarende kompetencer

og specialpsykolog/psykolog med tilsvarende kompetencer og skal efter behov kunne

inddrage fysio- og ergoterapeuter samt socialrådgivere. Den intensive behandling vil

være placeret i et allerede eksisterende afsnit, hvorfor det er muligt, at trække på det til-

knyttede personale til den øvrige del af afdelingen.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 104: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger til intensiv psykiatri, fra sundheds- og ældreministeren

Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse

Side 10/23

Implementeringen af den intensive behandling er en opgradering af allerede eksisterende

senge på lukkede afsnit i den regionale psykiatri. Det er essentielt i forbindelse med op-

rettelse af behandlingen, at der sikres en lige tilgængelighed for alle brugerne i psyki-

atrien, også selv om behandlingen ikke vil være oprettet på alle matrikler.

Ved etableringen af den intensive behandlingsindsats anbefales mulighed for aflåsning af

døre til et mindre afsnit, så indsatsen kan tilbydes på skærmede senge, hvis dette skøn-

nes nødvendigt. Ved opgradering til den intensive behandlingsindsats, skal der være fo-

kus på rummets størrelse, adgang til udeareal og sanseterapirum.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 104: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger til intensiv psykiatri, fra sundheds- og ældreministeren

Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse

Side 11/23

3. Målgruppe og patientvisitation

3.1. Målgruppe

Mange af de patienter, der indlægges i den regionale psykiatri, har svær grad af psykisk

lidelse. En mindre del af disse har særligt alvorlig psykisk lidelse og komplekse problem-

stillinger. Det er denne målgruppe, som kan have gavn af en særlig intensiv behandling.

Målgruppen til den intensive behandling defineres således:

1. Patienter med alvorlig grad af psykisk lidelse, som er svært behandlelige og ikke har

opnået et tilfredsstillende behandlingsresultat i et almindeligt lukket afsnit, og som

med stor sandsynlighed kan profitere af en intensiv behandling.

Ovenstående kriterier skal altid være opfyldt og mindst en eller begge af nedenstå-

ende kriterier:

2. Patienter med vedvarende høj grad af uro/agitation

3. Patienter, der har en historik med mange indlæggelser, tvangsanvendelse og fal-

dende funktionsniveau mellem indlæggelser.

Målgruppen er som udgangspunkt ikke patienter i den akutte fase (disse patienter be-

handles i den akutte psykiatri og på almindelige afsnit, herunder lukkede afsnit), men pa-

tienter, hvor den akutte tilstand ikke bedres, og hvor der fortsat er stor grad af uro til trods

for behandling i henhold til almindelige retningslinjer.

3.2. Visitationsprincipper

Visitation af patienter til de intensive senge, skal bygge på fælles grundlag, der sikrer en

ensartet visitation på tværs af personale og henvisende afdeling. Dette afsnit beskriver

de overordnede anbefalinger til indhold i visitationsretningslinjer. Derudover anbefales

med udgangspunkt i ovenstående, at udarbejde regionale visitationsretningslinjer, der er

tilpasset de enkelte regioners struktur, geografi og allerede eksisterende arbejdsgange

for visitation.

3.2.1. Overordnede kriterier for henvisning til den intensive psykiatriske be-

handling

Behandlingen tilbydes patienter beskrevet i afsnittet vedrørende målgruppe, som vurde-

res at profitere af en intensiveret behandlingsindsats, der ikke kan gennemføres på et al-

mindeligt intensivt/lukket afsnit.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 104: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger til intensiv psykiatri, fra sundheds- og ældreministeren

Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse

Side 12/23

Henvisning og flytning til den intensive psykiatriske behandling, samt tilbageflytning, skal i

udgangspunktet foregå elektivt og i dagtid.

3.2.2. Modtagelse af patienter

Henvisende afdelings ansvarshavende/vagthavende læge på speciallægeniveau hen-

vender sig til speciallæge på det intensive tilbud. Sammen vurderes, om patienten for-

ventes at ville have gavn af den intensive behandling. Den modtagende læge har den en-

delige beslutningskompetence. Lægen kan med fordel, i forbindelse med visitation af

henvisninger, inddrage andre fagligheder i teamet, ift. en vurdering af, hvad patienten kan

tilbydes.

Henvisende afdeling skal ved overflytning lave et grundigt resumé med fokus på psyko-

patologi, medicinanamnese (præparat/doser/virkning/bivirkninger) og non-farmakologiske

indsatser.

3.2.3. Overgang til andet tilbud til patienten

Der foregår en kontinuerlig vurdering af patientens tilstand med henblik på at vurdere

hvilke tilbud patienten har brug for efterfølgende, og hvornår patienten er stabiliseret i en

sådan grad, at en tilbageflytning/overflytning ikke vurderes, at kunne destabilisere patien-

ten. Flytningen fra de intensive senge er, i lighed med flytningen til sengene, elektiv og

foregår i dagtid.

Hvis patienten skal overflyttes til anden afdeling i psykiatrien, bør følgende være på

plads:



Kontakt mellem speciallæge med ansvar for den intensive behandling og den

modtagende afdelings ansvarshavende/vagthavende læge på speciallægeni-

veau, med henblik på at planlægge overflytning.

En grundig tværfaglig overlevering, evt. som et netværksmøde.

Overflytning-/afslutningsnotat som beskriver, hvilke farmakologiske og nonfarma-

kologiske tiltag, der er forsøgt og effekten heraf, samt opdatering af forhåndstil-

kendegivelser og medicingennemgang.



Derudover skal der, hvis patienten overflyttes til andet tilbud, fx kommunalt botilbud eller

distriktspsykiatri være fokus på:



Afholdelse af netværksmøder samt

udarbejdelse af koordinationsplan, som bør indeholde relevant information fra

behandlingen samt fra eventuelle forhåndstilkendegivelser og eftersamtaler.

3.2.4. Krav til transport

Den intensive behandling vil være organiseret forskelligt fra region til region, og der er en

forventning om, at de ikke vil være tilstede på alle psykiatriens matrikler. Dette vil med-

føre, at patienter af og til vil skulle transporteres fra en matrikel til en anden.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 104: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger til intensiv psykiatri, fra sundheds- og ældreministeren

Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse

Side 13/23

Man bør altid afveje ulemperne ved transport af denne patientgruppe, herunder eventuel

anvendelse af tvang, mod den forventede gavnlige effekt af behandlingen på den modta-

gende afdeling. Derudover bør der foretages en grundig vurdering af, om patienten er

transportabel, eller hvad der kan gøres for at stabilisere, med henblik på transport.

Det anbefales at anvende de eksisterende aftaler ift. overflytning i de enkelte regioner,

herunder kan det også blive aktuelt med anvendelse af tvangstilbageholdelse, hvorved

patienten ledsages af 1-2 plejepersonaler.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 104: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger til intensiv psykiatri, fra sundheds- og ældreministeren

Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse

Side 14/23

4. Behandlingsindsats

Den intensive behandling supplerer, hvad der normalt tilbydes på lukkede afsnit, hvad

angår behandling og dokumentation af indsats fra læge, psykolog, sygeplejerske samt

fysio- og ergoterapeut.

Formålet med at tilbyde intensiv behandlingsindsats er at behandle patienter, der længe-

revarende befinder sig i urolig tilstand og ikke profiterer tilstrækkeligt af den nuværende

behandlingsindsats, som tilbydes på lukkede afsnit. Den intensive behandling kan tilby-

des under længere indlæggelser og ved behov i samarbejde med ambulant behandling

og kommunalt regi, fx bosted og på den måde forsøge at opnå stabilisering, alliance og

højere funktionsniveau hos patienter, der har haft mange indlæggelser, har lav sygdoms-

indsigt og en historik med tvang, og som dermed heller ikke har haft sufficient effekt af

indlæggelser i almindeligt lukket regi.

Den intensive behandling er karakteriseret ved en højere bemanding af plejepersonale,

som muliggør et øget observationsniveau, og deraf mulighed for tættere løbende juste-

ring af behandlingen, i form af øget kvalitet og intensitet i interventionen. Centralt er den

intensive psykiatriske sygepleje og inddragelse af andre relevante faggrupper, såsom

psykolog, fysioterapeut, ergoterapeut, peer og andre, så behandlingen bliver tværfaglig

og individuelt tilpasset den enkelte patient. Den ansvarlige speciallæge i psykiatri for de

intensive senge, er ansvarlig for udredning af patienten samt for udarbejdelsen af den fo-

reløbige behandlingsplan og efterfølgende behandlingsplan, herunder planen for den me-

dicinske behandling. Udarbejdelse og den løbende justering af behandlingsplanen base-

res bl.a. på det høje observationsniveau. Dette giver mulighed for at arbejde i dybden

med motivation, bred inddragelse, erkendelse og medansvar.

Ved modtagelse af patienten, udarbejdes en foreløbig behandlingsplan med en detaljeret

plan for det første døgns behandlingsindsats, herunder både medicinske og ikke-medi-

cinske behandlingsmetoder. Den endelige behandlingsplan bør foreligge indenfor de før-

ste tre døgn, og der bør derefter dagligt være en tværfaglig justering af planen, ligesom

patienterne dagligt bør tilses af speciallæge eller læge på bagvagtsniveau.

Indholdet i Behandlingsplanen er beskrevet i vejledning nr. 9778 om forhåndstilkendegi-

velser, behandlingsplaner, tvangsfiksering og tvungen opfølgning efter udskrivelse m.v.,

for patienter indlagt på psykiatriske afdelinger

, og skal indeholde:

a) psykiatriske og somatiske diagnoser samt beskrivelse af de fænomener, der un-

derbygger diagnoserne

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=183218

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 104: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger til intensiv psykiatri, fra sundheds- og ældreministeren

Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse

Side 15/23

b) plan for de efterfølgende undersøgelser, der er nødvendige af diagnostiske og

behandlingsmæssige grunde

c) plan for den påtænkte behandling, omfattende såvel medicinsk behandling som

psykoterapeutiske, miljøterapeutiske samt sociale foranstaltninger, under hen-

syntagen til eventuelt senere indløbne undersøgelsesresultater

d) de mål, der søges opnået ved behandlingen, og antagelser om behandlingens

varighed

e) tidspunkt for planlagt opfølgning af behandlingsplanen

oplysning om patientens holdning til behandlingsplanen.

Behandlingsplanen skal ajourføres løbende, herunder ved ændringer i patientens tilstand

eller i den overordnede behandlingsstrategi.

Behandlingsplanerne baseres på resuméet fra henvisende afdeling (beskrevet i afsnit om

visitation) og samtale med patient. Herunder tages stilling til, om der mangler relevant so-

matisk eller psykiatrisk udredning. Patienten skal inddrages i behandlingsplanens ind-

hold, og patientens samtykke skal til stadighed søgt opnået. Under hele behandlingsfor-

løbet, bør der i videst muligt omfang, træffes klare aftaler om samarbejdet mellem patient

og behandlere. Disse aftaler skal journalføres.

Behandlingsplanen suppleres med de sygeplejefaglige optegnelser, som beskrevet i vej-

ledning nr. 9019 af 15/01/2013.

Det tværfaglige team bør inddrage relevante specialister med eventuel viden om patien-

ten, samt have opmærksomhed på at Specialeplanen overholdes.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 104: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger til intensiv psykiatri, fra sundheds- og ældreministeren

Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse

Side 16/23

5. Kompetencer og bemanding

Den intensive behandlingsindsats til mennesker med psykiske lidelser skal være tværfag-

lig og helhedsorienteret. Dette kræver medvirken fra mange forskellige faggrupper, her-

under læger, sygeplejersker, psykologer, ergoterapeuter, fysioterapeuter, social- og

sundhedsassistenter, socialpædagoger samt socialrådgivere. Det er helt afgørende i for-

hold til at sikre en intensiv behandlingsindsats af høj kvalitet, at de rette kompetencer er

til rådighed, at kompetenceniveauet er højt, og at det tværfaglige samarbejde er systema-

tisk og koordineret.

Det systematiske tværfaglige samarbejde omkring patienter, som modtager en intensiv

behandlingsindsats, etableres omkring et tværfagligt team bestående af som minimum

speciallæge i psykiatri, specialsygeplejersker i psykiatri eller sygeplejesker med tilsva-

rende kompetencer samt psykolog, der med fordel kan være uddannet som specialpsy-

kolog. Teamet skal efter behov kunne inddrage fysio- og ergoterapeuter samt socialråd-

givere. Den intensive behandling vil være placeret i et allerede eksisterende afsnit, hvor-

for det er muligt at trække på det tilknyttede personale fra den øvrige del af afdelingen.

Teamet mødes, som beskrevet ovenfor i afsnittet om behandlingsindsats, minimum en

gang i døgnet og drøfter og vurderer patientens behandlingsplan med henblik på eventu-

elle justeringer. Patienterne drøftes således tværfagligt, og de nævnte faggrupper og

kompetencer kan ved behov inddrages i relation til den enkelte patient. Teamet bidrager

samlet til behandlingen og eventuel udredning og diagnosticering.

Den intensive psykiatriske sygepleje er central i den ovenfor beskrevne behandlingsind-

sats. Det skal derfor tilstræbes, at der i dag- og aftentimerne er en bemanding med én

sygeplejerske pr. patient, men hvor patienten, hvis dette skønnes relevant, i dele af tiden,

observeres af og behandles af de andre faggrupper, herunder fx fysio- eller ergoterapeut.

Dette kan gradueres i nattetimerne efter behov. Yderligere omfatter behandlingsindsat-

sen, at patienterne tilses minimum én gang i døgnet (alle dage) af en speciallæge i psyki-

atri eller af en læge sidst i hoveduddannelsen

–

med mulighed for at blive tilset flere

gange ved behov. Personalet bør desuden have mulighed for telefonisk rådgivning fra en

speciallæge i psykiatri eller læge på bagvagtsniveau døgnet rundt. Med specialuddan-

nede sygeplejersker forventes selvstændig stillingtagen til, planlægning og gennemfø-

relse af sygeplejefaglige interventioner. Som i resten af sundhedsvæsenet, er det en

grundlæggende værdi for den intensive behandling, at patienter og pårørende inddrages,

hvorfor der i teamet skal være særlige sygeplejefaglige kompetencer til at samarbejde

med patient og pårørende.

Udover ovennævnte roller, forventes specialpsykologerne at biddrage med stor indsigt i

konflikthåndtering, deeskalering samt samtale- og miljøterapi.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 104: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger til intensiv psykiatri, fra sundheds- og ældreministeren

Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse

Side 17/23

og ergoterapeuter indgår i den tværfaglige vurdering af patientens behov. De kan

på de intensive senge bidrage til at skabe den nødvendige ro hos patienterne ved at ud-

føre beroligende behandling og intervention, herunder kropsterapi, sanseintegration og

dæmpning af arousal. De kan yderligere bidrage med at identificere og udføre menings-

fulde aktiviteter, i det omfang patienterne vil have gavn af, eller har mulighed for at del-

tage i disse.

Patienter indlagt i de intensive senge bør på lige linje med patienter indlagt i de øvrige

senge, have mulighed for støtte fra øvrige personalegrupper ud over medarbejderne i

teamet. Der kan fx være behov for tilknytning af socialrådgiver, musikterapeut eller peers.

Overordnet skal personalet, der er tilknyttet den intensiverede behandlingsindsats, have

særlige kompetencer og længerevarende erfaring med målgruppen af patienter. De bør

være erfarne i konflikthåndtering og deeskalering af konflikter. Det tilstræbes, at en del af

de tilknyttede sygeplejersker er specialuddannede i psykiatri.

Ud over de formelle kompetencer, vil det være centralt i det enkelte tilfælde, at tage hen-

syn til personlige kompetencer ved fagpersonalet samt eksisterende relationer mellem

patient og personale. Det er derfor relevant at inddrage resonansbegrebet, idet der på

tværs af faglighederne kan være individuelle personlige egenskaber hos medlemmer af

teamet, der har betydning for at skabe relation og tillid til patienten

ysio-

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 104: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger til intensiv psykiatri, fra sundheds- og ældreministeren

Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse

Side 18/23

6. Fysisk placering og indretning

6.1. Fysisk placering af intensive psykiatriske behandlingssenge

Sengene er en opgradering af allerede eksisterende senge på lukkede afsnit i den regio-

nale psykiatri. Det er essentielt i forbindelse med oprettelse af behandlingen, at der sikres

en lige tilgængelighed for alle brugerne i psykiatrien, også selv om behandlingen ikke vil

være oprettet på alle matrikler.

6.2. Indretning af intensive senge

Der er ikke særlige behov i denne gruppe patienter ift. forskellige teknologier og udstyr,

men den viden, man har om særlig indretning ift. lukkede sengeafsnit, gør sig også gæl-

dende for denne patientpopulation.

Det anbefales, at der ved etableringen af den intensive behandlingsindsats er mulighed

for aflåsning af døre til et mindre afsnit, så indsatsen kan tilbydes på skærmede senge,

hvis dette skønnes nødvendigt. Ved opgradering til de intensive senge, skal der være fo-

kus på rummets størrelse, adgang til udeareal og sanseterapirum,

Ved etablering af aflåste afsnit, skal der være opmærksomhed på Bekendtgørelse nr.

1338 om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger

hvori der er beskrevet, at det som minimum skal indeholde spise-, bade- og opholdsfacili-

teter m.v. Der skal endvidere være mulighed for, at patienter, der befinder sig i disse en-

heder, kan have socialt samvær med medpatienter, der opholder sig i samme enhed; der

skal som minimum være tre senge.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=134495

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 104: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger til intensiv psykiatri, fra sundheds- og ældreministeren

Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse

Side 19/23

7. Opfølgning på anbefalingerne

Arbejdet med at implementere den intensive behandlingsindsats i psykiatrien anbefales

at blive fulgt løbende af Sundhedsstyrelsens Task Force for psykiatri, der senest i 2021

laver en afrapportering på brugen af de intensive senge. Da der er tale om en ny behand-

lingsindsats er det reelle behov for intensiv behandling ikke afklaret, og afrapporteringen

skal derfor fokusere på, om opgradering af eksisterende senge, på baggrund af den eksi-

sterende økonomiske ramme, dækker behovet for intensiv behandling samt om der op-

nås den ønskede bedring for patienterne.

Der udarbejdes i samarbejde med Danske Regioner en fælles beskrivelse af indholdet i

afrapporteringen, som med fordel kan indeholde beskrivelse af målgruppe, herunder an-

tallet af patienter, indlæggelsestid og genindlæggelser.

I afrapporteringen bør ligeledes indgå en vurdering af de fysiske rammer, herunder antal-

let af lokationer i den enkelte region holdt op mod fastholdelse af faglig kvalitet samt øn-

sket om mindst mulig transport af patienterne.

Afrapporteringen kan endvidere indgå i det videre arbejde med planlægningen af den

langsigtede udvikling af psykiatrien og skal derfor også vurderes i forhold til den generelle

kvalitetsudvikling, rekruttering og fastholdelse samt i forhold til forebyggelse af tvang.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 104: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger til intensiv psykiatri, fra sundheds- og ældreministeren

Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse

Side 20/23

Bilagsfortegnelse

Bilag 1: Kommissorium

Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende udarbejdelse af anbe-

falinger for intensive sengeafsnit i psykiatrien

Baggrund

For at styrke indsatsen til de mest syge patienter i psykiatrien er der i finansloven for

2019 afsat 70 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 til at udvikle og etablere sengeafsnit til

intensiv behandling i voksenpsykiatrien. I 2019 er der afsat midler til drift til 2. halvår på

30 mio. kr. Det resterende beløb på 40 mio. kr. afsættes i 2019 til etablering af fysiske

rammer.

Der skal etableres et mindre antal små, specialiserede sengeafsnit (for både almene og

retspsykiatriske patienter), hvor der ydes en særlig og intensiveret indsats for mennesker

med alvorlige psykiske lidelser og komplekse problemstillinger med fokus på intensiv be-

handling og pleje samt tvangsforebyggelse.

Målgruppen for de intensive afsnit er en lille afgrænset gruppe af patienter, ofte inden for

psykosespektret, med mange indlæggelser, lav sygdomsindsigt og en historik for tvang.

På den baggrund skal Sundhedsstyrelsen udarbejde anbefalinger for intensive sengeaf-

snit i psykiatrien, som kan lægge til grund for etableringen af afsnittene. Det er forudsat,

at anbefalingerne kan implementeres inden for den økonomiske ramme.

Anbefalingerne skal endvidere udarbejdes med inspiration fra de intensive somatiske af-

delinger, hvor svært syge patienter behandles og plejes.

Arbejdsgruppens opgave

Sundhedsstyrelsen etablerer en arbejdsgruppe med henblik på at rådgive Sundhedssty-

relsen ved at kvalificere og drøfte oplæg i forbindelse med udarbejdelsen af anbefalin-

gerne.

Følgende elementer forventes at indgå i anbefalingerne:

- Personalenormering

- Kompetencer og fagkombination

- Afsnitsstørrelse

- Fysiske rammer

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 104: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger til intensiv psykiatri, fra sundheds- og ældreministeren

Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse

Side 21/23

- Placering i relation til øvrige sygehustilbud

- Fagligt indhold

- Målgruppe

- Dokumentation

Som forberedelse til arbejdet vil Sundhedsstyrelsen indhente oplysninger om regionernes

nuværende intensivlignende tilbud til voksne i psykiatrien, herunder bl.a. fysiske rammer

samt normering.

Arbejdsgruppens sammensætning

Arbejdsgruppen består af følgende repræsentanter:

- Sundhedsstyrelsen (formandskab og sekretariat)

- Danske Regioner/regioner (1/5)

- Dansk Psykiatrisk Selskab (2)

- Dansk Psykolog Forening (2)

- Dansk Sygepleje Selskab (1)

- Danske Selskab for Fysioterapi (1)

- Ergoterapifaglige Selskaber (1)

- Danske Patienter (1)

- Sundheds- og Ældreministeriet (1)

Arbejdsgruppens møder

Der forventes afholdt to til tre møder i arbejdsgruppen. Mødedatoer fremgår af udpeg-

ningsbrevet.

Sundhedsstyrelsen udarbejder oplæg til møderne, som arbejdsgruppen drøfter og kvalifi-

cerer.

Sundhedsstyrelsen udarbejder dagsorden og beslutningsreferater, som udsendes hhv.

en uge før og efter mødets afholdelse.

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 104: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger til intensiv psykiatri, fra sundheds- og ældreministeren

Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse

Side 22/23

Bilag 2: Liste over medlemmer i arbejdsgruppe

Birgitte Welcher, Region Sjælland

Claus Graversen, Region Midtjylland

Erik Ravn, Danske Patienter

Henrik Søltoft, Region Hovedstaden

Irene Smith Lassen, Dansk Selskab for fysioterapi

Jeanett Østerby Bauer, Region Hovedstaden

Jesper Bak, Dansk Sygepleje Selskab

Josefina Hindenburg Krausing, Danske Regioner

Jytte Rotbøl, Ergoterapeutfagligt Selskab

Lene Høgh, Dansk Psykiatrisk Selskab

Lykke Pedersen, Dansk Psykiatrisk Selskab

Maja Sørensen, Sundheds- og Ældreministeriet

Mikkel Skytte Larsen, Dansk Psykolog Forening

Sonja Rasmussen, Region Syddanmark

Tina Gram Larsen, Region Nordjylland

Trine Reippuert Knudsen, Dansk Psykolog Forening

Fra Sundhedsstyrelsen

Agnethe Vale Nielsen (formand)

Birgitte Nybo Jensen

Maj Back Nielsen

Morten Bundgaard

Tina Birch (sekretær)

SUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 104: Orientering om offentliggørelse af anbefalinger til intensiv psykiatri, fra sundheds- og ældreministeren

Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse

Side 23/23

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300

København S