Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 85
Offentligt
2081567_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Christiansborg
1240 København K.
Den 26. september 2019
Handicapbilers klimapåvirkning.
Der
fi des a. .
ha di ap iler i Da ark. Ca. 6.
er ”al i delige” iler, a.
4.000 er større biler med plads til for eksempel kørestol og hjælpemidler.
At e il er e ”ha di ap il” etyder, at ko
u e har givet tilskud til selve ile
samt eventuelt
har etalt ”særlige i dret i ger” so for ekse pel e lift. Borgere
selv har altid betalt en del af bilens pris, typisk 50%, og i langt de fleste tilfælde beta-
ler borgeren selv udgiften til selve kørslen, d.v.s. brændstof, vedligeholdelse, repara-
tion, dæk m.v.
I mange tilfælde og næsten altid for store biler har kommunen valgt en bestemt bil,
so vurderes at være ” illigst eg ede” ud fra e række kriterier. I disse kriterier
indgår ikke klima- og miljøhensyn. Borgeren kan vælge en anden og dyrere bil og
selv betale differencen.
I vurderi ge af hvilke il der er ” illigst” i dgår kassetæ k i g og skattespekulati-
on. Efter skattereglerne betales der nemlig ikke registreringsafgift af busser, som er
køretøjer med mindst 10 sæder. Tricket går ud på at indregistrere køretøjet som en
bus, slippe for registreringsafgiften og derefter fjerne 6-8 af siddepladserne. På den
måde vil en stor og mindre miljøbelastende personbil fremstå dyrere end en bus,
fordi bussen indgår i sammenligningen uden registreringsafgift.
Muskelsvindfonden anslår, at ca. 2.000 busser kører rundt som handicapbiler. De
kaldes
”nedstolede
busser”.
Resultatet er, at borgeren får en bil med mindre komfort, dårligere affjedring, min-
dre manøvredygtighed, mindre trafiksikkerhed og højere brændstofforbrug end en
bil, der primært er til persontransport. Mange handicaphjælpere er utrygge ved at
føre så store biler.
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 85: Henvendelse af 26/9-19 fra Muskelsvindfonden om handicapbilers klimapåvirkning
2081567_0002.png
Den offentlige udgift fremstår lavere, fordi der ikke er betalt registreringsafgift, men
de sa lede udgift ka sa fu ds æssigt være højere, hvis a i dreg er, at ”de
so iale kasse” har s ydt ”skattekasse ” for registreri gsafgiften.
Ikke mindst er kon-
sekvensen en større negativ påvirkning af klima og miljø end nødvendigt.
En stor del af disse busser anvender oven i købet diesel, hvilket navnlig i de store
kommuner mere og mere er uønsket, men de samme kommuner vælger ikke desto
mindre skattespekulationen med øget dieselforbrug til følge. Og selv de af bilerne,
der ikke anvender diesel er markante brændstofslugere med ofte 8-12 km pr. liter.
Ikke ku usser e, e også a dre af de ha di ap iler, der vælges so ” illigst eg-
ede”,
kunne være mere miljøvenlige, hvis hensyn til klima og miljø indgik i vurde-
ringen.
Hidtil er det politisk blevet afvist at lade hensyn til klima og miljø indgå som et af kri-
terier e i ” illigst eg ede”-vurderingen;
men med regeringens nye og meget ambi-
tiøse mål vil det være nødvendigt at afsøge alle hjørner for gode ideer.
Muskelsvindfondens forslag er at ændre praksis ved valg af handicapbiler, så men-
nesker med et handicap ikke påtvinges at belaste klimaet.
Dette opnås konkret, mest enkelt og mest hensigtsmæssigt ved, at alle store biler
indgår i sammenligningen og bilvalget med den reelle nettoudgift uden registre-
ringsafgift, som er penge, der blot flyttes fra den ene offentlige kasse til den anden,
og ved at det generelt indgår som kriterium i de gældende regler for tilskud til han-
dicapbiler, at bilens belastning af klimaet skal tillægges selvstændig vægt ved valg af
bil.
Vi håber, at udvalget i disse klimatider vil se velvilligt på vort forslag.
Med venlig hilsen
Simon Toftgaard Jespersen
Formand for Muskelsvindfonden
Jørgen Lenger
Udviklingschef