SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 79: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn (Ændring af formålsbestemmelser i vedtægter for fonde, krav om indhentelse af straffeattest og præcisering af rækkevidden af social-tilsynets godkendelse og tilsyn), fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 79
Offentligt

Social- og Indenrigsministeriet

Enhed

Jura og International

Sagsbehandler

Louise Skovgaard

Petersen og Brian

Gresell Nørgaard

Sagsnr.

2018 - 5859

Doknr.

677498

Dato

24-09-2019

Lov om ændring af lov om socialtilsyn

(Ændring af formålsbestemmelser i vedtægter for fonde, krav om indhen-

telse af straffeattest og præcisering af rækkevidden af socialtilsynets

godkendelse og tilsyn)

I lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 846 af 21. august 2019, som æn-

dret ved § 2, nr. 2, i lov nr. 560 af 29. maj 2018, foretages følgende ændringer:

§1

§ 4

indsættes som

stk. 3:

»Stk.

Godkendelse af og tilsyn med tilbud, jf. stk. 1, omfatter den samlede

indsats efter lov om social service, som leveres i tilbuddet.«

Efter § 12 indsættes før overskriften før § 13:

»Indhentelse

af straffeattester

§ 12 a.

Tilbud omfattet af § 4, stk. 1, nr. 2-4, der søger om godkendelse, eller

som er godkendt af socialtilsynet efter § 5, skal, inden de ansætter personale

og ledere, indhente straffeattest for disse personer.

Stk. 2.

Socialtilsynet skal som led i deres godkendelse af tilbud omfattet af §

4, stk. 1, nr. 2-4, sikre sig, at tilbuddet har indhentet straffeattester for allerede

ansat personale og ledere af tilbuddet. Dette er en betingelse for, at tilbuddet

kan godkendes.

Stk. 3.

Socialtilsynet skal som led i deres godkendelse af en plejefamilie efter

§ 4, stk. 1, nr. 1, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, i lov om social service, indhente straffe-

attest for personer, der søger om at være plejefamilie.«

§ 15, stk. 4,

indsættes som

2. pkt.:

»Ændring af formålsbestemmelser om drift af tilbud, jf. 1. pkt., kan godken-

des, hvis

1) ændringen af formålet har nær sammenhæng med fondens oprindelige for-

mål,

2) ændringen må anses for hensigtsmæssig for fonden,

3) der ikke sker en indskrænkning i aktuelle rettigheder eller berettigede for-

ventninger om ydelser fra fonden, og

4) ændringen sker af hensyn til aktuelle brugere af fondens tilbud, eller

5) ændringen sker af hensyn til potentielle fremtidige brugere af fondens til-

bud, hvis fondens bestyrelse kan sandsynliggøre et behov for ændring inden

for de næste 2 år, og dette medfører et konkret behov for ændringen.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2020.

Stk. 2.

§ 12 a, stk. 1, i lov om socialtilsyn som affattet ved denne lovs § 1, nr.

2, finder kun anvendelse for ansættelsesaftaler, der indgås efter lovens ikraft-

træden.

Stk. 3.

§ 12 a, stk. 2 og 3, i lov om socialtilsyn som affattet ved denne lovs §

1, nr. 2, finder kun anvendelse for plejefamilier og tilbud, der godkendes efter

lovens ikrafttræden.

SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 79: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn (Ændring af formålsbestemmelser i vedtægter for fonde, krav om indhentelse af straffeattest og præcisering af rækkevidden af social-tilsynets godkendelse og tilsyn), fra social- og indenrigsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og baggrund

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Krav om indhentelse af straffeattester

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Privat straffeattest

2.1.1.2. Offentlig straffeattest

2.1.1.3. Børneattest

2.1.1.4. Adgang til indhentelse af straffeattester og børneattester i dag

2.1.1.5. IT-løsning til indhentelse af straffeattester og børneattester i dag

2.1.1.6. Socialtilsynets tilsyn med indhentelse af straffeattest

2.1.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Godkendelse og tilsyn med den samlede indsats efter serviceloven

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Ændring af formålsbestemmelser i vedtægter for fonde

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. Myndighedsstrukturen på det sociale område i relation til

fonde

2.3.1.2. Lov om social service

2.3.1.2. Socialtilsynets godkendelse af og tilsyn med visse sociale

og sundhedsmæssige tilbud

2.3.1.3. Inddragelse af Civilstyrelsen i socialtilsynets sager om

fonde

2.3.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgere

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Ligestillingsmæssige konsekvenser

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

Lovforslaget vedrører tre ændringer af lov om socialtilsyn.

Den 1. november 2018 indgik den daværende regering (Venstre, Liberal Alli-

ance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Al-

ternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti Aftale om

udmøntning af satspuljen for 2019 på socialområdet.

Aftaleparterne var blandt andet enige om, at børn, unge og voksne, herunder

voksne med handicap, i tilbud, som er omfattet af lov om socialtilsyn (herefter

socialtilsynsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 846 af 21. august 2019 med se-

nere ændringer, udgør en sårbar målgruppe, som har et ekstra behov for be-

skyttelse mod f.eks. seksuelle overgreb, vold og berigelseskriminalitet, herun-

der tyveri og røveri.

Dette lovforslag følger op på og udmønter den del af Aftale om udmøntning af

satspuljen for 2019, som vedrører kravet om, at tilbud, som er omfattet af soci-

altilsynsloven, fremover skal indhente straffeattester ved ansættelse af perso-

nale, herunder ledere. Med initiativet indføres der også et krav om, at socialtil-

synet som betingelse for godkendelse af et nyt tilbud, vil være forpligtet til at

sikre, at tilbuddet har indhentet straffeattester for allerede ansat personale og

ledere af tilbuddet. Endvidere indføres der et krav om, at socialtilsynet som be-

tingelse for godkendelse af en plejefamilie skal indhente straffeattest for den/de

personer, der søger om at blive godkendt som plejefamilie.

Formålet med initiativet er at forebygge seksuelle overgreb, vold og berigelses-

kriminalitet, herunder tyveri og røveri, mod børn, unge og voksne, herunder

voksne med handicap, der opholder sig på botilbud, opholdssteder, døgninsti-

tutioner, i plejefamilier og på øvrige tilbud, som er godkendt af socialtilsynet.

Kravet vil omfatte alt personale, herunder ledere der ansættes efter lovens

ikrafttræden, samt tilbud og plejefamilier, som godkendes efter lovens ikrafttræ-

den.

I forlængelse af kravet om indhentelse af straffeattester skal socialtilsynet i de-

res driftsorienterede tilsyn følge op på, om tilbuddene indhenter straffeattester,

når de ansætter personale.

Derudover foreslås det at tydeliggøre i socialtilsynsloven, at socialtilsynets god-

kendelse og tilsyn med tilbud omfattet af socialtilsynslovens § 4, stk. 1, omfat-

ter den samlede indsats efter lov om social service (herefter serviceloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019, der leveres i tilbuddene.

Forslaget har bagrund i, at Ankestyrelsen i deres praksis har fastslået, at soci-

altilsynet ikke skal godkende og føre tilsyn med bl.a. aflastning efter servicelo-

vens § 84, heller ikke selv om aflastningen foregår i et tilbud, som i øvrigt er

godkendt af socialtilsynet.

Lovforslaget indeholder endvidere et forslag, som vedrører socialtilsynets og

Civilstyrelsens godkendelse af væsentlige ændringer af formålsbestemmelser i

vedtægter for fonde, der er godkendt som tilbud efter socialtilsynsloven.

Formålet er at sikre, at tilbud på det sociale område, der er oprettet som fonde,

kan udvikles og ændres i forhold til behovene hos brugerne, udviklingen af nye

metoder og ny viden m.v. I modsat fald kan der opstå situationer, hvor det ikke

er muligt at tilbyde disse særligt udsatte grupper i samfundet de så vidt muligt

bedste rammer for ophold, bopæl, behandling og støtte m.v.

Den fondsretlige lovgivning og praksis på området indebærer, at der stilles en

række krav til at få godkendt ændringer af formålet i en fondsvedtægt. På det

sociale område vurderes der i videre omfang, end det er muligt i dag, at være

behov for at få godkendt ændringer af formålet i fondsvedtægter, som fondens

bestyrelse finder hensigtsmæssige og nødvendige for, at tilbuddet kan udvikle

sig i overensstemmelse med udviklingen i øvrigt på det sociale område.

Med lovforslaget foreslås derfor en lempelse af betingelserne for ændring af

formålsbestemmelser om drift af tilbud i vedtægter for fonde på det sociale om-

råde, der er omfattet af bestemmelserne om godkendelse som tilbud i lov om

socialtilsyn. Se punkt 2.3.3 nedenfor.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Krav om indhentelse af straffeattester

2.1.1. Gældende ret

Reglerne om politiets registrering af strafbare forhold, herunder udstedelse af

straffeattester, fremgår af bekendtgørelse nr. 881 af 4. juli 2014 om behandling

af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister med senere ændringer

(herefter kriminalregisterbekendtgørelsen).

Fra Kriminalregisteret kan der bl.a. udskrives straffeattester for private perso-

ner, straffeattester til offentlig brug, fuldstændige udskrifter og børneattester.

2.1.1.1. Privat straffeattest

Efter kriminalregisterbekendtgørelsens § 11 udsteder politiet en straffeattest for

en privat person, når den pågældende fremsætter begæring herom.

En privat straffeattest er den eneste type straffeattest, man som privatperson

kan indhente om sig selv, jf. kriminalregisterbekendtgørelsens § 11.

På en privat straffeattest medtages afgørelser, som omfatter overtrædelse af

straffeloven, lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, lov om euforiserende

stoffer og udenlandske afgørelser, der kan sidestilles hermed.

Afgørelser vil som udgangspunkt fremgå af en privat straffeattest i 2-5 år af-

hængig af, hvilken sanktion der er tale om. Bødestraffe medtages således,

frem til der er forløbet 2 år fra en endelig afgørelse. Øvrige afgørelser medta-

ges, frem til der er forløbet 3 år fra en endelig afgørelse. Sådanne afgørelser

medtages dog, frem til der er forløbet 5 år fra den endelige løsladelse, hvis

den, afgørelsen vedrører, har været indsat til afsoning.

2.1.1.2. Offentlig straffeattest

En straffeattest til offentlig brug er en udskrift over tilførsler til afgørelsesdelen i

Kriminalregisteret, hvor der optages oplysninger om personer, om hvem der er

truffet afgørelse i straffesager.

Rigspolitiet kan efter begæring udstede offentlige straffeattester til visse nær-

mere angivne myndigheder til brug for visse nærmere angivne formål, jf. krimi-

nalregisterbekendtgørelsens § 22.

En offentlig straffeattest indeholder ligesom den private straffeattest oplysnin-

ger om overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer og lov om til-

hold, opholdsforbud og bortvisning. Herudover indeholder den offentlige straffe-

attest oplysninger om en række overtrædelser af anden lovgivning, der indehol-

der bestemmelser om straf, f.eks. færdselsloven.

Straffeattester til offentlig brug kan f.eks. udstedes til regionerne og kommu-

nerne for personer, der søger ansættelse ved dagtilbud og botilbud for voksne,

samt for personer, der er ansat ved eller driver private botilbud, jf. kriminalregi-

sterbekendtgørelsens § 22, stk. 1, nr. 7, til kommunerne for personer, der i

medfør af lov om social service §§ 45, 52, 54, 68 b, 76 og 97 skal virke som

ledsager, fast kontaktperson eller støtteperson, jf. kriminalregisterbekendtgørel-

sens § 22, stk. 1, nr. 8, og til regionsrådene for personer, der søger ansættelse

ved psykiatriske institutioner, jf. kriminalregisterbekendtgørelsens § 22, stk. 1,

nr. 10.

I de ovenfor nævnte tilfælde kan de anførte offentlige myndigheder kun ind-

hente en offentlig straffeattest med forudgående samtykke fra den, oplysnin-

gerne angår. Den offentlige straffeattest kan ikke udstedes til private.

Afgørelser fremgår som udgangspunkt af en offentlig straffeattest i 10 år.

2.1.1.3. Børneattest

Børneattester er reguleret i kriminalregisterbekendtgørelsens § 36.

Børneattester indeholder oplysninger fra Kriminalregisteret, som er eller har

været optaget i afgørelsesdelen, og som omfatter overtrædelse af en række af

straffelovens bestemmelser om radikalisering, terrorisme og seksualforbrydel-

ser, herunder når forholdet er begået mod et barn under 15 år.

Udstedelse af en børneattest sker efter anmodning fra en arbejdsgiver eller en

forening, og der skal altid indhentes med forudgående samtykke fra den på-

gældende person.

En børneattest for en dansk statsborger kan også indeholde oplysninger om

udenlandske afgørelser vedrørende sædelighedsforbrydelser mod børn i det

omfang, udenlandsk politi eller justitsmyndighed har indberettet oplysninger

herom til dansk politi. Såfremt en udlænding i Danmark er dømt for overtræ-

delse af straffelovens bestemmelser om sædelighedsforbrydelser mod børn, vil

en børneattest indeholde oplysninger herom. Det samme er ikke tilfældet, så-

fremt en udlænding i udlandet er dømt for sædelighedsforbrydelser mod børn.

En børneattest kan udstedes til brug for ansættelse eller beskæftigelse af per-

soner, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med

børn under 15 år, og af personer, der som led i udførelsen af deres opgaver

færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte

kontakt med disse børn. Derudover kan en børneattest udstedes vedrørende

personers ægtefæller, samlevere, hjemmeboende børn og andre, såfremt de

pågældende som følge af personens ansættelses- eller beskæftigelsesforhold

har mulighed for at opnå direkte kontakt med børn under 15 år.

Som det fremgår ovenfor, er de oplysninger vedrørende begåede seksualfor-

brydelser og forbrydelser i familieforhold, der fremgår af en børneattest, som

udgangspunkt afgrænset til oplysninger om forhold begået mod børn under 15

år. Det skyldes, at det bærende hovedhensyn bag børneattestordningen er at

hindre, at personer, der er dømt for sædelighedsforbrydelser, opnår ansættelse

eller beskæftigelse, hvor de er i direkte eller indirekte kontakt med børn, og an-

sættelsen eller beskæftigelsen således ville kunne misbruges til at begå nye

seksuelle overgreb på børn. Hensynet bag børneattestordningen er således

ikke at forhindre, at kriminelle generelt gennem deres ansættelse m.v. opnår

kontakt til mindreårige børn.

Afgørelser, der fremgår af en børneattest, vil fremgå af attesten i minimum 10

år. En afgørelse afgjort med bødestraf medtages på børneattesten i 10 år,

mens øvrige afgørelser medtages på en børneattest i minimum 20 år.

2.1.1.4. Indhentelse af straffeattester og børneattester i dag i tilbud og plejefa-

milier

Det er på nuværende tidspunkt ikke et krav, at private eller offentlige (kommu-

nale og regionale) tilbud, som er eller skal godkendes af socialtilsynet, skal ind-

hente straffeattest ved ansættelse af personale. Det er tilbuddet som arbejdsgi-

ver, der i det enkelte tilfælde tager stilling til, om der skal indhentes en straffeat-

test, hvis det vurderes relevant i det enkelte tilfælde.

Det er heller ikke et krav, at socialtilsynet skal indhente straffeattester på pleje-

forældrene i forbindelse med godkendelse som plejefamilie.

Arbejdsgivere i offentlige tilbud kan med samtykke fra den pågældende ind-

hente en offentlig straffeattest for personer, der ansøger om ansættelse, jf. kri-

minalregisterbekendtgørelsens § 22, stk. 1, nr. 6 og 7.

Derudover kan arbejdsgivere i offentlige tilbud med samtykke fra den pågæl-

dende indhente en privat straffeattest for personer, der ansøger om ansæt-

telse, jf. reglerne om videregivelse i kriminalregisterbekendtgørelsens § 20. Til-

buddet kan også anmode den pågældende ansøger om at indhente en privat

straffeattest om sig selv efter kriminalregisterbekendtgørelsens § 11.

Arbejdsgivere i private tilbud kan anmode den, der ansøger om ansættelse, om

at indhente en privat straffeattest om sig selv, jf. kriminalregisterbekendtgørel-

sens § 11. Arbejdsgivere kan også selv med samtykke fra den pågældende

indhente en privat straffeattest for personer, der ansøger om ansættelse, jf.

reglerne om videregivelse i kriminalregisterbekendtgørelsens § 16.

Socialtilsynet kan med samtykke fra de pågældende indhente en offentlig straf-

feattest på plejeforældre, jf. kriminalregisterbekendtgørelsens § 22, stk. 1, nr. 4.

Derudover kan socialtilsynet med samtykke fra de pågældende plejeforælder

indhente en privat straffeattest, jf. reglerne om videregivelse i kriminalregister-

bekendtgørelsens § 20. Socialtilsynet kan også anmode plejeforældrene om at

indhente en privat straffeattest om dem selv, jf. kriminalregisterbekendtgørel-

sens § 11.

Der gælder i dag et krav om indhentelse af børneattester ved ansættelse af

personale i tilbud for børn og unge, jf. bekendtgørelse nr. 1309 af 29. novem-

ber 2017 om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af

personer i visse tilbud efter lov om social service og i frivillige sociale organisa-

tioner og foreninger. Kravet gælder for myndigheder, selvejende institutioner,

foreninger m.v. inden for servicelovens anvendelsesområde og frivillige sociale

organisationer og foreninger, der modtager offentlige midler fra puljer på So-

cial- og Indenrigsministeriets område, inden de ansætter eller beskæftiger per-

soner, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med

børn under 15 år, samt for personer, der som led i udførelsen af deres opgaver

færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte

kontakt med disse børn.

2.1.1.5. IT-løsning til indhentelse af straffeattester og børneattester i dag

Som udgangspunkt indhentes oplysninger, som socialtilsynene altid har behov

for i forbindelse med deres tilsynsarbejde, via Tilbudsportalen. Det er i dag it-

teknisk muligt at trække straffeattest og børneattest fra Kriminalregistret via en

snitflade til Tilbudsportalen. Indhentningen kræver imidlertid som nævnt tilsagn

fra personen, der indhentes oplysninger om. Samtidig skal oplysningerne be-

handles og opbevares fortroligt, hvilket blandt andet betyder, at oplysningerne

ikke må videregives.

2.1.1.6. Socialtilsynets tilsyn med indhentelse af straffeattest

Efter gældende regler er det ikke et krav, at socialtilsynet skal føre tilsyn med,

om tilbuddene indhenter straffeattester i forbindelse med ansættelse af perso-

nale.

Et tilbud skal imidlertid både i forbindelse med ansøgning om godkendelse og i

forbindelse med det løbende driftsorienterede tilsyn give socialtilsynet de oplys-

ninger, som er nødvendige for socialtilsynets vurdering af tilbuddet, jf. socialtil-

synslovens § 12. Dette kan f.eks. være oplysninger om konkrete medarbejde-

res strafbare forhold.

Socialtilsynet kan desuden i medfør af socialtilsynslovens § 7 i forbindelse med

godkendelse og tilsyn spørge generelt ind til, om og hvornår tilbuddet indhenter

straffeattester.

2.1.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

Partierne bag Aftale om udmøntning af satspuljen for 2019 (Delaftale på børne-

og socialområdet) er enige om, at der er behov for at styrke indsatsen over for

børn, unge og voksne, der opholder sig på botilbud, opholdssteder, døgninsti-

tutioner, i plejefamilier og på øvrige tilbud, som er omfattet af socialtilsynsloven.

Aftalepartierne er enige om, at det således er nødvendigt at sikre, at sociale til-

bud, som er omfattet af socialtilsynsloven, skal indhente straffeattest ved an-

sættelse af personale og ledere, og at socialtilsynet i forbindelse med godken-

delse af plejefamilier og tilbud skal indhente straffeattester på henholdsvis per-

soner, der søger om at blive plejefamilie og ledere af tilbuddet. Aftalepartierne

er endvidere enige om, at socialtilsynet skal føre tilsyn med, at tilbuddene ind-

henter straffeattester.

Arbejdsgiver i et offentligt eller privat tilbud har som nævnt ovenfor under punkt

2.1.1. med samtykke fra den pågældende mulighed for at indhente straffeattest

for personer, der ansøger om ansættelse, men dette er ikke et krav.

Der gælder i dag et krav om indhentelse af børneattester ved ansættelse af

personale i tilbud for børn og unge.

Til forskel fra børneattester indeholder straffeattester oplysninger om lovover-

trædelser mod personer i alle aldre. Der vil således kunne fremgå flere former

for lovovertrædelser af straffeattester, end der gør af børneattester.

Med dette lovforslag udmøntes den del af Aftale om udmøntning af satspuljen

for 2019, som medfører, at der indføres et krav om indhentelse af straffeatte-

ster, og at socialtilsynet fører tilsyn med, at de sociale tilbud indhenter disse i

forbindelse med ansættelse af personale og ledere.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i socialtilsynsloven som § 12

a, stk. 1, hvorefter tilbud som nævnt i socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 2-4,

som er godkendt af socialtilsynet, fremover vil være forpligtede til at indhente

straffeattest, inden tilbuddet ansætter personale og ledere.

Straffeattesten vil kunne indhentes efter de gældende regler i kriminalregister-

bekendtgørelsen som beskrevet under punkt 2.1.1 og vil altid kræve ansøgers

samtykke.

Da det gøres til en betingelse for tilbuddet, at der foreligger en straffeattest på

den pågældende ansøger inden ansættelse, vil et manglende samtykke fra an-

søgeren til, at straffeattesten indhentes, eller at ansøger ikke selv medbringer

denne, medføre, at et socialt tilbud ikke kan ansætte den pågældende ansø-

ger.

Den formelle del af ansættelsen er reguleret efter de almindelige aftaleretlige

og ansættelsesretlige regler og principper, hvorefter arbejdstager er bundet af

ansættelsesaftalen fra det tidspunkt, hvor arbejdstager accepterer arbejdsgi-

vers tilbud om ansættelse. Hvis arbejdstager imidlertid fortryder sin accept af

tilbuddet om ansættelse, vil tilbagetrækningen af accepten i udgangspunktet

først kunne ske efter tiltrædelsestidspunktet med mindre andet er aftalt.

Straffeattesten skal derfor foreligge inden ansættelsesaftalens indgåelse.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke regulere, hvorvidt det pågældende tilbud

er berettiget til at ansætte personale eller ledere med strafbare forhold på straf-

feattesten. Det vil være op til det enkelte tilbud at beslutte, hvem tilbuddet vil

ansætte ud fra en konkret vurdering. I denne vurdering kan bl.a. indgå en afvej-

ning af de strafbare forhold, som den pågældende ansøger har begået, set i

forhold til de opgaver, som den pågældende ansøger vil skulle varetage under

ansættelsen. Straffeattesten bidrager i den forbindelse til et oplyst beslutnings-

grundlag.

Sker det alligevel, at vedkommende ansættes uden, at der er indhentet straffe-

attest, vil socialtilsynet efter socialtilsynslovens § 5, stk. 7, og § 8 have mulig-

hed for at give tilbuddet påbud, sætte tilbuddet under skærpet tilsyn eller i yder-

ste konsekvens bringe tilbuddets godkendelse til ophør. Se mere herom ne-

denfor.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslaget § 1, nr. 2.

Det foreslås også, at der indsættes en ny bestemmelse som socialtilsynslovens

§ 12 a, stk. 2, hvorefter socialtilsynet som betingelse for godkendelse af et nyt

tilbud, vil være forpligtet til at sikre, at tilbuddet har indhentet straffeattester for

allerede ansat personale og ledere af tilbuddet.

Da det med den foreslåede bestemmelse i § 12 a, stk. 2, gøres til en betingelse

for godkendelse, at socialtilsynet skal sikre, at tilbuddet har indhentet straffeat-

tester for allerede ansat personale og ledere af tilbuddet, vil manglende indhen-

telse af straffeattester for personale, der er ansat inden tilbuddet godkendes,

medføre, at tilbuddet ikke kan godkendes.

Socialtilsynet vil ikke være forpligtet til at foretage en materiel vurdering af ind-

holdet i straffeattesterne, men kan, hvis det er relevant, f.eks. spørge ind til, om

der er ansat personale eller ledere med strafbare forhold. Hvis det viser sig, at

være tilfældet, vil socialtilsynet kunne gå i dialog med tilbuddet om det, og det

kan indgå som et moment i socialtilsynets samlede vurdering af tilbuddets kva-

litet. At der er ansat personale og/eller ledere med strafbare forhold vil ikke

have betydning for ansættelsesforholdet, da dette er et aftaleretligt spørgsmål

mellem arbejdstaget og arbejdsgiver, men socialtilsynet vil have mulighed for at

give tilbuddet påbud, f.eks. i form af at der skal indhentes en straffeattest for

den pågældende, eller at tilbuddet skal redegøre for den ansattes opgaver,

vagter og kontakt blandt borgerne, sætte tilbuddet under skærpet tilsyn eller i

yderste konsekvens bringe tilbuddets godkendelse til ophør. Denne vurdering

foretages ud fra kvalitetsmodellen i socialtilsynsloven og bekendtgørelse nr.

536 af 2. maj 2019 om socialtilsyn.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslaget § 1, nr. 2.

Det foreslås endvidere, at der indsættes en bestemmelse som socialtilsynslo-

vens § 12 a, stk. 3, hvorefter socialtilsynet vil være forpligtet til at indhente

straffeattest for personer, der søger om at være plejefamilie.

Det foreslåede krav om at indhente straffeattest ved ansættelse af personale

og ledere i sociale tilbud og ved godkendelse som plejefamilie vil supplere det

allerede gældende krav om indhentelse af børneattester ved ansættelse af per-

sonale i tilbud for børn og unge.

Straffeattesten vil kunne indhentes efter de gældende regler i kriminalregister-

bekendtgørelsen, som beskrevet under punkt 2.1.1.

Da det med den foreslåede bestemmelse i § 12 a, stk. 3, gøres til en betingelse

for godkendelse, at socialtilsynet indhenter straffeattest på de personer, der sø-

ger om at være plejefamilie, vil et manglende samtykke til at indhente straffeat-

test medføre, at plejefamilien ikke kan godkendes.

Bestemmelsen regulerer ikke, hvorvidt socialtilsynet er berettiget til at god-

kende en plejefamilie, hvor der fremgår strafbare forhold på straffeattesten. Det

er op til socialtilsynet at vurdere ud fra en samlet konkret vurdering. Straffeatte-

sten bidrager alene til et oplyst beslutningsgrundlag.

Fælles for bestemmelserne gælder, at behandling af oplysninger om strafbare

forhold skal ske i overensstemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveks-

ling af sådanne oplysninger (herefter databeskyttelsesforordningen) og databe-

skyttelsesloven, jf. lov nr. 502 af 23. maj 2018.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslaget § 1, nr. 2.

Socialtilsynet vil som led i sit driftsorienterede tilsyn skulle følge op på, om til-

buddene indhenter straffeattester, inden de ansætter personale og ledere.

Socialtilsynet kan i den forbindelse foretage stikprøver af, om der er indhentet

straffeattest i de enkelte ansættelsessituationer.

Hvis socialtilsynet konstaterer, at et tilbud ikke har indhentet straffeattest i for-

bindelse med ansættelse af personale og ledere, kan denne oplysning indgå i

vurderingen af, om tilbuddet har den fornødne kvalitet, herunder i vurderingen

af, om tilbuddet har en kompetent ledelse.

De foreslåede krav vil gælde fra den 1. januar 2020.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

2.2. Godkendelse og tilsyn med den samlede indsats efter serviceloven

2.2.1. Gældende ret

Det følger af socialtilsynslovens § 4, stk. 1, hvilke typer af tilbud og plejefamilier

socialtilsynet skal godkende og føre driftsorienteret tilsyn med. Dette omfatter

således almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og specialiserede pleje-

familier, anbringelsessteder for børn og unge efter serviceloven, boformer til

voksne efter serviceloven, stofmisbrugsbehandlingstilbud efter serviceloven, al-

koholbehandlingssteder efter sundhedsloven og botilbudslignende tilbud, som

er etableret f.eks. i plejeboliger efter almenboligloven.

Det følger af forarbejderne til socialtilsynslovens § 4 (bemærkninger til § 4), jf.

Folketingstidende 2012-13, A, L 205 som fremsat, side 24, at godkendelse af

og tilsyn med sociale tilbud efter serviceloven omfatter både bodelen og den

øvrige indsats efter serviceloven, der ydes i tilbuddet. Socialtilsynets godken-

delse og tilsyn omfatter således den samlede indsats efter serviceloven i de til-

bud, der er nævnt i socialtilsynslovens § 4, stk. 1, og dermed også indsatsen i

f.eks. dagbehandlingstilbud eller tilbud efter servicelovens §§ 103 og 104, hvis

den leveres i eller af tilbud, der er omfattet af socialtilsynslovens § 4, stk. 1.

Af servicelovens § 84 følger det, at kommunalbestyrelsen har pligt til at sørge

for tilbud om bl.a. aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende,

der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Bestem-

melsen gælder også børn, jf. servicelovens § 44.

Aflastning for voksne efter § 84 eller for børn og unge efter § 44, jf. § 84, er kor-

tere ophold uden for hjemmet, f.eks. i form af kortere døgnophold i et botilbud

til voksne efter servicelovens §§ 107 eller 108, eller i et anbringelsessted for

børn og unge efter servicelovens § 66, stk. 1. Aflastningen kan således foregå i

døgntilbud, der er omfattet af socialtilsynet, men det skal den ikke nødvendig-

vis.

I botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108 kan der på samme tid således

både være beboere, som har midlertidigt eller længerevarende døgnophold ef-

ter henholdsvis servicelovens §§ 107 og 108 og beboere, som har kortere af-

lastningsophold efter servicelovens § 84.

På samme måde kan der i plejefamilier efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 1-3,

i opholdssteder for børn og unge efter § 66, stk. 1, nr. 6, eller i døgninstitutioner

efter § 66, stk. 1, nr. 7, på samme tid både være børn og unge, der er anbragt

efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, børn og unge i en aflastningsordning ef-

ter § 52, stk. 3, nr. 5, og børn og unge, der er i aflastning efter servicelovens §

44, jf. § 84.

Ankestyrelsen har i deres praksis udtalt, at socialtilsynet ikke skal godkende og

føre tilsyn med aflastning efter servicelovens § 84 for voksne og efter servicelo-

vens § 44, jf. § 84 for børn og unge under 18 år, heller ikke hvis aflastningen

foregår i et tilbud f.eks. på en døgninstitution efter servicelovens § 66, stk. 1,

nr. 7, eller i en generelt godkendt plejefamilie, der i øvrigt er omfattet af social-

tilsynsloven.

2.2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

Ankestyrelsens praksis, som beskrevet under punkt 2.2.1., indebærer bl.a., at

tilbuddene skal definere de pladser, der anvendes til f.eks. aflastning for

voksne efter servicelovens § 84 eller for børn og unge efter lovens § 44, jf. §

84, og at disse skal holdes adskilt fra det øvrige tilbud mht. godkendelse, tilsyn

og økonomi. Det betyder også, at socialtilsynet skal føre tilsyn med indsatsen

over for nogle af de børn, unge eller voksne, der har ophold i tilbuddet, men

ikke for alle.

Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at socialtilsynets godken-

delse og tilsyn i overensstemmelse med lovens forarbejder, som beskrevet

ovenfor under punkt 2.2.1., bør omfatte den samlede indsats efter serviceloven

i de tilbud, der er nævnt i socialtilsynslovens § 4, stk. 1, og dermed også de

ydelser efter serviceloven, som ikke er nævnt udtrykkeligt i socialtilsynsloven,

hvis de leveres som en integreret del af tilbuddet.

Dette vil efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse medføre en større flek-

sibilitet i anvendelsen af tilbuddenes pladser, administrative lettelser for både

tilbud og socialtilsyn og bedre retstilstand for beboerne i tilbuddet, fordi indsat-

sen over for alle beboerne vil være omfattet af socialtilsynet.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som § 4, stk. 3, i lov om so-

cialtilsyn, hvoraf det udtrykkeligt fremgår, at godkendelse af og tilsyn med de

tilbud, der er nævnt i socialtilsynslovens § 4, stk. 1, omfatter den samlede ind-

sats efter serviceloven, hvilket omfatter både bodelen og de ydelser efter ser-

viceloven, der leveres i tilbuddet, også selv om ydelserne ikke i sig selv er

nævnt i socialtilsynslovens § 4, stk. 1.

Dermed tydeliggøres det i socialtilsynsloven, hvad der oprindeligt var lovgivers

hensigt.

Dette vil f.eks. indebære, at tilbud, som er godkendt af socialtilsynet som tilbud

efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6 eller 7, og som har børn og unge i anbrin-

gelse og aflastning efter servicelovens § 52, stk. 3, men som også yder aflast-

ning efter servicelovens § 44, jf. § 84, vil være omfattet af socialtilsynets god-

kendelse og tilsyn i deres helhed. Det samme vil gælde for botilbud til midlerti-

dige eller længerevarende døgnophold til voksne efter servicelovens §§ 107 el-

ler 108, som også driver et akuttilbud efter servicelovens § 82 c som en inte-

greret del af botilbuddet.

Bestemmelsen vil dog ikke indebære, at der skal føres tilsyn med tilbud, som

alene yder aflastning efter servicelovens § 84 eller § 44, jf. § 84, da § 84 som

udgangspunkt ikke er omfattet af socialtilsynslovens § 4, stk. 1. Det vil af-

hænge af en konkret vurdering, om indsatsen leveres som en integreret del af

et tilbud, der er omfattet af socialtilsynslovens § 4.

Såfremt der kommer nye ydelser til i serviceloven, vil disse på lige fod med de

eksisterende være omfattet af bestemmelsen, såfremt de bliver leveret som en

integreret del af tilbud, der er omfattet af socialtilsynslovens § 4.

Der henvises i øvrigt til de bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

2.3. Ændring af formålsbestemmelser i vedtægter for fonde på det sociale

område

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. Myndighedsstrukturen på det sociale område i relation til fonde

Det fremgår af serviceloven, at kommunerne bl.a. skal tilbyde borgerne en

række serviceydelser, der kan forebygge sociale problemer, herunder f.eks.

forskellige tilbud i form af døgn- og dagtilbud til børn, unge og voksne. Se også

punkt 2.3.1.2. nedenfor. En stor del af disse tilbud skal efter socialtilsynsloven

godkendes af socialtilsynet, som også fører et driftsorienteret tilsyn med disse

tilbud. Pr. 31. marts 2019 var der i alt 1.972 godkendte tilbud. Heraf er 637 or-

ganiseret som selvejende institutioner, herunder som fonde. Det er ikke muligt

at opgøre, hvor mange af de 637 selvejende institutioner, der er fonde. Det må

dog antages at være hovedparten af de selvejende institutioner.

Tilbud organiseret som fonde udgør en særlig kategori blandt de godkendte til-

bud. Ud over de almindelige regler om godkendelse og tilsyn er fondene omfat-

tet af et særligt regelsæt, som regulerer fondsretlige aspekter. Disse særlige

regler medfører bl.a., at Civilstyrelsen som overordnet fondsmyndighed i Dan-

mark (permutationsmyndighed) skal inddrages, når socialtilsynet behandler

visse typer af sager om tilbud, der er organiseret som fonde. Hvis et godkendt

tilbud organiseret som fond f.eks. ønsker at foretage væsentlige ændringer af

formålsbestemmelserne i sine vedtægter, skal dette godkendes af Civilstyrel-

sen efter socialtilsynets forudgående godkendelse. Det er således socialtilsy-

net, der er tilsynsmyndighed for fonde, der er omfattet af socialtilsynsloven,

men i visse typer af sager om fonde skal Civilstyrelsen inddrages. Se også

punkt 2.3.1.3. nedenfor.

2.3.1.2. Lov om social service

Det fremgår af § 1, stk. 1, i serviceloven, at formålet med loven er at

1. tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer,

2. tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyg-

gende sigte, og

3. tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

eller særlige sociale problemer.

Kommunalbestyrelsen er efter servicelovens § 4, stk. 1, forpligtet til at sørge

for, at der er de nødvendige tilbud efter loven (forsyningsforpligtelsen). Efter

servicelovens § 4, stk. 2, opfylder kommunalbestyrelsen sit forsyningsansvar

efter stk. 1 ved brug af egne tilbud og ved samarbejde med andre kommuner,

regioner eller private tilbud, der blandt andet kan være tilbud, der er oprettet

som fonde.

Det fremgår af serviceloven, at kommunalbestyrelsen bl.a. har forsyningsfor-

pligtelsen vedrørende følgende typer af ydelser og tilbud:

1. Almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og specialiserede pleje-

familier til børn og unge (servicelovens § 66, stk. 1, nr. 1-3).

2. Opholdssteder (døgntilbud) for børn og unge (servicelovens § 66, stk.

1, nr. 6).

3. Døgninstitutioner til børn og unge, herunder delvis lukkede døgninstitu-

tioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede

døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger (servicelovens § 66, stk.

1, nr. 7).

4. Pladser til børn og unge på efterskoler, frie fagskoler og frie grundsko-

ler med kostafdeling (servicelovens § 66, stk. 1, nr. 8).

5. Botilbud til midlertidige døgnophold til voksne (servicelovens 107).

6. Botilbud til længerevarende døgnophold til voksne (servicelovens §

108).

7. Botilbud til midlertidige døgnophold for voksne kvinder (kvindekrisecen-

tre) (servicelovens § 109).

8. Botilbud til midlertidige døgnophold til voksne med særlige sociale pro-

blemer (forsorgshjem, herberger m.v.) (servicelovens § 110).

9. Behandlingstilbud til personer med stofmisbrug (servicelovens §§ 101

og 101 a).

10. Hjælp, omsorg, pleje, støtte, behandling m.v. til voksne personer som

på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktions-

evne eller særlige sociale problemer, har behov herfor (servicelovens

§§ 83-87, 97, 98 og 102).

Der stilles kun i meget begrænset omfang krav i serviceloven om, hvordan pri-

vate tilbud skal være organiseret, og der kan derfor være tale om f.eks. enkelt-

mandsvirksomheder, interessentskaber (I/S), selskaber (A/S, ApS) og selv-

ejende institutioner, herunder fonde.

Tilbud, der er omfattet af krav om godkendelse efter § 4 i socialtilsynsloven,

skal være godkendt af socialtilsynet for at kunne indgå i kommunens forsyning

af tilbud. Dette fremgår af servicelovens § 4, stk. 3. Hovedparten af tilbud efter

serviceloven er omfattet af kravet om godkendelse.

2.3.1.3. Socialtilsynets godkendelse af og tilsyn med visse sociale og

sundhedsmæssige tilbud

Det fremgår af socialtilsynslovens § 4, stk. 1, at socialtilsynet godkender og fø-

rer driftsorienteret tilsyn med følgende tilbud:

1. Almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og specialiserede pleje-

familier efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 1-3.

2. Døgntilbud efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6-8, jf. dog § 66 f, og §§

107-110 samt stofmisbrugsbehandlingstilbud efter servicelovens §§

101 og 101 a.

3. Botilbudslignende tilbud i form af hjælp og støtte efter servicelovens §§

83-87, 97, 98 og 102, når

a) tilbuddet leveres til beboere i boligformer efter andre bestem-

melser end nævnt i nr. 2, dog ikke friplejeboliger,

b) hjælpen udgår fra servicearealer knyttet til boligerne og ydes af

et fast ansat personale,

c) tilbuddet til beboerne i væsentligt omfang omfatter støtte efter

§ 85 i serviceloven, og

d) tilbuddets målgruppe er personer, der har ophold i boligen på

grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige

sociale problemer.

4. Alkoholbehandlingssteder efter § 141 i sundhedsloven, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1286 af 2. november 2018 med senere ændringer.

Socialtilsynet træffer efter ansøgning og dialog med ansøger afgørelse om

godkendelse som generelt egnet tilbud, jf. socialtilsynslovens § 5, stk. 1, jf. § 4,

stk. 1, hvis tilbuddet opfylder betingelserne for godkendelse. Efter lovens § 5,

stk. 7, kan socialtilsynet træffe afgørelse om ophør af godkendelsen af et til-

bud, hvis tilbuddet ikke længere opfylder betingelserne for godkendelse.

Det fremgår af socialtilsynslovens § 6, at det bl.a. er en betingelse for godken-

delse, at tilbuddet efter en samlet vurdering har den fornødne kvalitet, herunder

bl.a. at tilbuddet er økonomisk bæredygtigt. I relation til tilbud, der er oprettet

som fonde, er der i socialtilsynslovens § 15 en række særlige betingelser, som

tillige skal være opfyldt.

Ifølge socialtilsynslovens § 15, stk. 1, kan socialtilsynet kun godkende tilbud

omfattet af socialtilsynslovens § 4, stk. 1, der er oprettet som fonde, og som er

undtaget fra lov om fonde og visse foreninger (herefter fondsloven), jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 938 af 20. september 2012 med senere ændringer, og fra lov

om erhvervsdrivende fonde (herefter erhvervsfondsloven), jf. lovbekendtgø-

relse nr. 712 af 25. juni 2014 med senere ændringer, hvis tilbuddet er lovligt

etableret som fond. Socialtilsynet skal angive i godkendelsen, at tilbuddet er

lovligt etableret som fond.

Ved vurderingen af, om et tilbud lovligt er etableret som fond, skal socialtilsynet

forholde sig til, hvorvidt tilbuddet opfylder den almindelige fondsretlige definition

af en fond, som kommer til udtryk i fondslovens § 1, stk. 2, og i erhvervsfonds-

lovens § 1, stk. 2. Efter disse bestemmelser er en fond ”en juridisk

person, som

besidder en formue, der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue, til vareta-

gelse af et eller flere i vedtægten bestemte formål, som skal kunne efterleves i

en længere årrække, hvor rådighedsbeføjelserne over fonden tilkommer en i

forhold til stifter selvstændig ledelse, og hvor ingen fysisk eller juridisk person

uden for fonden har ejendomsretten til fondens formue.”

En fonds formue er de midler, som fonden er i besiddelse af, men som fonden

som udgangspunkt ikke kan anvende/disponere over (stiftelseskapitalen), og

det årlige overskud, som skal anvendes i overensstemmelse med fondens for-

mål.

Selvejende institutioner, som ikke er i besiddelse af formue eller kapital ved

stiftelsen, eller hvor formuen ikke er uigenkaldeligt udskilt fra stifters formue, el-

ler hvor rådighedsbeføjelserne ikke tilkommer en i forhold til stifter selvstændig

ledelse, defineres ikke som fonde, og er derfor ikke omfattet af socialtilsynets

særlige tilsynsopgaver i forhold til tilbud oprettet som fonde, jf. socialtilsynslo-

vens § 15.

En selvejende institution, som ikke opfylder grundlæggende fondskarakteri-

stika, vil være omfattet af det almindelige driftsorienterede tilsyn efter de øvrige

bestemmelser i socialtilsynsloven, jf. ovenfor.

Det bemærkes, at det følger af § 1 i fondsloven og § 3 i erhvervsfondsloven, at

de to love ikke finder anvendelse for fonde, der er omfattet af socialtilsynet (so-

cialtilsynslovens § 15).

Det fremgår af socialtilsynslovens § 15, stk. 2, at socialtilsynet skal godkende

vedtægterne for tilbud, der er oprettet som fonde. Vedtægterne kan efter soci-

altilsynslovens § 15, stk. 3, godkendes, hvis der er en klar adskillelse mellem

stifterens økonomi og fondens økonomi, og hvis socialtilsynet vurderer, at ved-

tægternes regler om anvendelse af fondens formue ved ophør er i overens-

stemmelse med fondens formål.

Det fremgår af socialtilsynslovens § 15, stk. 4, at væsentlige ændringer af ved-

tægtsbestemmelser, herunder om formål, uddelinger el.lign., samt fondens

sammenlægning eller opløsning skal godkendes af Civilstyrelsen som permuta-

tionsmyndighed efter socialtilsynets forudgående godkendelse.

2.3.1.4. Inddragelse af Civilstyrelsen i socialtilsynets sager om fonde

Hvis et tilbud, der er oprettet som en fond, er godkendt af socialtilsynet efter

socialtilsynslovens § 5, stk. 1, vil socialtilsynet i kraft af sin godkendelse af til-

buddet være fondens tilsynsmyndighed. Det indebærer, at socialtilsynet fører

tilsyn med, at fonden ledes forsvarligt i overensstemmelse med lovgivningen og

vedtægterne, jf. punkt 2.3.1.3. ovenfor.

Som nævnt i punkt 2.3.1.3. fremgår det af socialtilsynslovens § 15, stk. 4, at

væsentlige ændringer af vedtægtsbestemmelser, herunder om formål, uddelin-

ger el.lign., samt fondens sammenlægning eller opløsning, skal godkendes af

Civilstyrelsen efter socialtilsynets forudgående godkendelse.

Ved væsentlige vedtægtsændringer forstås, som anført i socialtilsynslovens §

15, stk. 4, vedtægtsændringer om formål, uddelinger, opløsning, sammenlæg-

ning eller lignende. Karakteristisk for de tilfælde, hvor Civilstyrelsens godken-

delse er påkrævet, er, at der er tale om ændringer af vedtægtsbestemmelser,

som direkte eller indirekte indebærer en ændring af fondens formål. Ved for-

tolkningen af, hvad der udgør fondens formål, skal der ikke alene ses på, hvad

der fremgår af vedtægtens egentlige formålsbestemmelse, men det kan også

være en konkret vurdering af den nuværende vedtægt og den ønskede æn-

dring. Det kan for eksempel være tilfælde, hvor bestyrelsen ønsker at ændre

vedtægterne for at udvide eller indskrænke målgruppen for fondens tilbud.

Efter fondsretlig praksis er betingelserne for at ændre en formåls- eller opløs-

ningsbestemmelse, at fondens formål ikke længere kan efterleves, eller at for-

målet er blevet klart uhensigtsmæssigt.

Det følger

endvidere af det såkaldte ”Cy-prés”-princip,

at en ændring af en for-

målsbestemmelse ikke må gå videre end nødvendigt. Det nye formål skal såle-

des ligge så tæt op ad det oprindelige formål som muligt.

Den nævnte praksis er den samme, uanset om der er tale om en fond, der er

omfattet af fondsloven, eller om der er tale om en fond, som er undtaget herfra,

f.eks. sociale tilbud som beskrevet i punkt 2.3.1.2. ovenfor.

2.3.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

Det er vigtigt, at tilbud, herunder fonde, på det sociale område kan udvikles og

ændres i forhold til behovene hos brugerne, udviklingen af nye metoder og ny

viden m.v. I modsat fald kan der opstå situationer, hvor det ikke er muligt at til-

byde disse særligt udsatte grupper i samfundet de så vidt muligt bedste ram-

mer for ophold, bopæl, behandling og støtte m.v. Det er derfor også vigtigt, at

tilpasninger og ændringer i sådanne situationer

–

uanset tilbuddets organise-

ringsform

–

kan ske smidigt, og at der ikke er unødige hindringer.

Serviceloven

–

og dermed også servicelovens døgn- og dagtilbud

–

har til for-

mål at varetage væsentlige almene samfundsmæssige hensyn, herunder især

at forebygge sociale problemer og støtte samfundets udsatte børn, unge og

voksne.

På det sociale område er der en lang tradition for at oprette og drive sociale til-

bud som selvejende institutioner, herunder som fonde. Bag valget af en selv-

ejende institution som organiseringsform vil det for stifteren i mange situationer

have været og fortsat være vigtigt, at der

er tale om en ”non-profit” organise-

ring, hvor formålet ikke er, at et eventuelt overskud på driften skal udbetales el-

ler udloddes til ejer eller ejerkreds, men alene et mere ideelt formål om at drive

tilbud til udsatte grupper.

Ved valget af en fond som organiseringsform har der ikke nødvendigvis i alle

situationer været en udtrykkelig forståelse af de fulde konsekvenser af, at et til-

bud oprettes som fond, hverken hos tilbuddene (fondene) selv eller hos de

kommuner og amtskommuner, der indtil socialtilsynsreformen i 2014 førte tilsyn

med fondene. Det er således typisk, at fondenes formål er meget skarpt og

specifikt afgrænset inden for servicelovens samlede, brede anvendelsesom-

råde. Hvis en fond senere ønsker at ændre formålsbestemmelserne, herunder

f.eks. at udvide målgruppen for tilbuddet, skal dette godkendes af Civilstyrelsen

efter forudgående godkendelse af socialtilsynet.

Der har været flere eksempler på sager, hvor bestyrelsen for en fond, der dri-

ver tilbud omfattet af socialtilsynslovens § 4, stk. 1, har haft et velbegrundet øn-

ske om at ændre i formålsbestemmelsen i fondens vedtægt, men hvor dette ef-

ter den gældende lovgivning og praksis for fonde på socialområdet ikke har

været muligt. Der er derfor behov for at gøre disse regler mere smidige.

Der kan eksempelvis være behov for ændringer i en situation, hvor et tilbud i

sin tid er oprettet med henblik på at drive et døgntilbud for børn og unge, og

hvor en eller flere af beboerne efter en årrække nærmer sig 18-års alderen og

derfor henset til fondens formål vil være nødt til at fraflytte tilbuddet. I en sådan

situation vil det på grund af beboernes eventuelt årelange tilknytning til tilbud-

det, de øvrige beboere og personalet, kunne vurderes at være bedst for de på-

gældende fortsat at kunne bo på døgntilbuddet. En sådan tilgang ses også at

være at overensstemmelse med formålet i serviceloven.

Det kan også være tilfældet i en situation, hvor der ved lov foretages ændrin-

ger, der har betydning for tilbuddets formål, og hvor det af hensyn til brugerne

af tilbuddet er nødvendigt at ændre formålet for fortsat at kunne give brugerne

det tilbud, der er bedst egnet til deres behov.

Offentlige tilbud og private tilbud, der ikke drives som fonde, vil i nødvendigt

omfang med socialtilsynets tilladelse kunne udvikle og ændre formålet med til-

bud efter serviceloven. Dette er ikke på samme måde tilfældet for fonde, der

driver tilbud efter serviceloven, da en ændring af en fonds vedtægter ud over

socialtilsynets tilladelse som tidligere nævnt ovenfor under punkt 2.3.1.4. også

er omfattet af den ovenfor beskrevne fondsretlige praksis om ændring af ved-

tægter.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i socialtilsynsloven, der skal re-

gulere en række særlige betingelser for væsentlige ændringer af formålsbe-

stemmelser i vedtægter for fonde, der er omfattet af socialtilsynslovens § 15.

Det foreslås, at ændringer af formålsbestemmelser om drift af tilbud, der er op-

rettet som fonde, og som er omfattet af socialtilsynslovens § 4, stk. 1, jf. § 15,

fremover skal kunne godkendes, hvis

1) ændringen af formålet har nær sammenhæng med fondens oprindelige for-

mål,

2) ændringen må anses for hensigtsmæssig for fonden,

3) der ikke sker en indskrænkning i aktuelle rettigheder eller berettigede for-

ventninger om ydelser fra fonden, og

4) ændringen sker af hensyn til aktuelle brugere af fondens tilbud, eller

5) ændringen sker af hensyn til potentielle fremtidige brugere af fondens til-

bud, hvis fondens bestyrelse kan sandsynliggøre et behov for ændring in-

den for de næste 2 år, og dette medfører et konkret behov for ændringen.

Baggrunden for at fastsætte disse særlige betingelser er, at fonde, der driver

tilbud på det sociale område skal have mulighed for i højere grad end i dag at

kunne udvikle driften af tilbuddene i overensstemmelse med de behov, der

måtte opstå hos brugerne af tilbuddet, herunder potentielle kommende bru-

gere, under hensyn til de vigtige samfundsmæssige hensyn, som fondene va-

retager

–

navnlig at udbyde tilbud, der kan benyttes at samfundets allermest

udsatte borgere. Der kan også opstå behov for at udvikle driften af et tilbud i

forhold til efterspørgslen på konkrete typer af tilbud fra kommunerne og regio-

nerne. Se også ovenstående punkt 2.3.2.

Som eksempler på ændrede formål, der har nær sammenhæng med det oprin-

delige formål kan nævnes:



En fond, der driver et døgntilbud for børn og unge, og som nu gerne vil

udvide formålet til også at drive døgntilbud for voksne, så de børn og

unge, der har boet i døgntilbuddet, kan blive boende som voksne.



En fond, der ønsker ændringer i antallet af pladser i tilbuddet, f.eks. en

udvidelse fra 10 til 12 pladser.



En fond, der driver et døgntilbud med misbrugsbehandling, ønsker at

udvide til også at tilbyde ambulant misbrugsbehandling.



En fond, der driver et døgntilbud til længerevarende ophold for voksne

med specifikke problemstillinger, ønsker at udvide formålet til også at

kunne tilbyde midlertidige ophold for voksne med de samme problem-

stillinger.



En fond, der driver et tilbud med behandling efter en bestemt metode til

en bestemt målgruppe ønsker at udvide til også at anvende andre me-

toder i forhold til målgruppen.

Forslaget vil indebære, at socialtilsynet og Civilstyrelsen skal lægge vægt på

de foreslåede særlige betingelser, når det skal vurderes, om en væsentlig æn-

dring af en social fonds formålsbestemmelser kan godkendes.

Det vil ikke være muligt for fonden helt at ophæve det oprindelige formål og er-

statte det med et andet formål

–

f.eks. at ændre formålet fra at drive et døgntil-

bud til børn og unge til kun at drive et døgntilbud for voksne, eller f.eks. at æn-

dre formålet fra at drive et kvindekrisecenter til at være et forsorgshjem.

Ændring af eventuelle formålsbestemmelser i vedtægter for fonde på det soci-

ale område, der vedrører andet end det at drive tilbud omfattet af serviceloven

og socialtilsynsloven

–

f.eks. bestemmelser om uddelinger af legater

–

foreslås

ikke omfattet af foreslåede disse nye betingelser.

Der foreslås ikke ændringer i kompetencen til at godkende sådanne ændringer.

Det vil fortsat være socialtilsynet og derefter Civilstyrelsen, der efter socialtil-

synslovens § 15, stk. 4, skal godkende sådanne ændringer af formålsbestem-

melser i fondenes vedtægter.

Som nævnt ovenfor i de almindelige bemærkninger under punkt 2.3.1.3 skal al-

koholbehandlingssteder efter sundhedslovens § 141 godkendes af socialtilsy-

net, jf. socialtilsynslovens § 4, stk. 1. Selvom sådanne behandlingssteder ikke

er reguleret af serviceloven, varetager tilbud efter sundhedslovens § 141 i lig-

hed med tilbud efter serviceloven væsentlige samfundsmæssige hensyn og har

en nær sammenhæng med stofmisbrugsbehandlingstilbud efter servicelovens

§§ 101 og 101 a. Nogle af disse alkoholbehandlingssteder drives som fonde.

Hertil kommer, at nogle tilbud drives som et kombinationstilbud

–

altså både al-

koholbehandling og stofmisbrugsbehandling. Det foreslås derfor, at de foreslå-

ede betingelser for ændring af formålsbestemmelser tillige skal gælde for

fonde, der driver tilbud efter sundhedslovens § 141.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

For den del af lovforslaget, som vedrører indhentelse af straffeattester, er der

afsat midler i delaftalen om udmøntningen af satspuljen for 2019 på børne- og

socialområdet. Med initiativet vil der være sagsgange til indhentning af straffe-

attester, hvorfor der er afsat 0,9 mio. kr. om året til kommunerne, regionerne

samt socialtilsynene og 0,1 mio. kr. om året til Rigspolitiet.

Da lovforslaget alene omfatter ansættelse af nye medarbejdere fra reglernes

ikrafttræden, vil der ikke være merudgifter forbundet med at indhente attester

på det eksisterende personale.

Den del af lovforslaget, der vedrører socialtilsynets godkendelse og tilsyn med

den samlede indsats i tilbud, vurderes ikke at medføre merudgifter.

Forslagenes økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne og

regionerne.

Den del af lovforslaget, der vedrører socialtilsynslovens § 15 om fonde vurde-

res samlet set ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Denne vurdering baseres på, at sagsbehandlingstiden for socialtilsynene ved

ansøgninger om ændringer i formålsbestemmelsen i fondens vedtægt er den

samme uanset sagens udfald, og ligeledes vurderes det, at der hertil ikke vil

ske en ændring i antallet af ansøgninger.

Det kan dog ikke udelukkes, at de fonde, der tidligere efter gældende regler og

praksis har fået afslag på en ansøgning om godkendelse af ændring af for-

målsbestemmelser i fondens vedtægter, på ny vil ansøge herom, og der såle-

des vil kunne opstå en situation, hvor der efter lovens ikrafttræden i en kort pe-

riode kan komme flere ansøgninger om godkendelse, end myndighederne

fremover må forventes løbende at modtage. På baggrund af tidligere år skøn-

nes der at være tale om cirka 13 fonde årligt, der har søgt om en ændring i for-

målsbestemmelsen i fondens vedtægt, men hvor de fondsretslige regler har

været til hinder herfor. Det vurderes ikke at være af tilstrækkeligt omfang til at

medføre offentlige merudgifter.

Lovforslaget ændrer ikke på, om sagerne kan behandles digitalt, herunder om

ansøgninger, afgørelser og øvrige breve kan sendes med digital post.

Lovforslaget følger principperne om digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Den del af lovforslaget, der vedrører krav om indhentelse af straffeattester, vur-

deres at have administrative konsekvenser for erhvervslivet, da private tilbud

omfattet af socialtilsynsloven pålægges ekstra sagsgange, da de fra lovforsla-

gets ikrafttræden skal indhente straffeattester ved ansættelse af personale. De

ekstra sagsgange vurderes dog at være af begrænset karakter.

Da en beslutning om at ansøge om ændring af formålsbestemmelser i en fonds

vedtægter alene vil kunne ske på fondens eget initiativ, vurderes den del af lov-

forslaget, der vedrører fonde, ikke at ville have økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet. Denne del af lovforslaget vurderes heller ikke at ville have admi-

nistrative konsekvenser for erhvervslivet, idet forslaget ikke vedrører procedu-

rer og lignende i forbindelse med ansøgning om godkendelse af ændring af for-

målsbestemmelser i vedtægter for fonde, men derimod de materielle betingel-

ser herfor.

Principperne for agil erhvervsrettet regulering er ikke relevante.

5. Administrative konsekvenser for borgere

Den del af lovforslaget der vedrører straffeattester vurderes at kunne medføre

administrative konsekvenser for borgere, da forslaget vil indebære, at borgerne

efter begæring fra et tilbud omfattet af socialtilsynslovens § 4 eller fra socialtil-

synet skal give samtykke til indhentelse af straffeattest. Tilbuddene og socialtil-

synet vil derudover have mulighed for at anmode borgeren om selv at med-

bringe en privat straffeattest i forbindelse med ansættelse eller godkendelse

som plejefamilie.

Den del af lovforslaget, der vedrører fonde, vurderes ikke at have administra-

tive konsekvenser for borgerne.

Den del af lovforslaget, der vedrører tilsyn med den samlede indsats i et tilbud,

vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget vil have betydning for de personer, som har registreringer på straf-

feattesten.

Af Danmarks Statistik

om ”Domme ” fremgår det, at flere mænd end kvinder

har begået strafbare forhold,

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/levevil-

kaar/kriminalitet/domme.

Ministeriet har ikke kendskab til statistik om fordelingen mellem mænd og kvin-

der, der søger om ansættelse i sociale tilbud eller søger om at blive godkendt

som plejefamilie.

Lovforslagets bestemmelser om indhentelse af straffeattest er kønsneutrale, da

mænd og kvinder på lige fod kan søge om ansættelse i sociale tilbud og om at

blive godkendt som plejefamilie.

Under hensyn til, at flere mænd end kvinder har begået strafbare forhold, vur-

deres det, at lovforslaget vil kunne få betydning for en større andel af mænd

end kvinder, der søger om ansættelse i sociale tilbud eller om godkendelse

som plejefamilie, i relation til spørgsmålet om ansættelse.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. september 2019 til den 23. ok-

tober 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

m.v.:

3F - Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Alkohol & Samfund, Ankestyrelsen,

Brugerforeningen for aktive stofmisbrugere, BUPL - Forbundet af Pædagoger

og Klubfolk, Børne- og kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fælles-

råd, Børns Vilkår, Danmarks Privatskoleforening, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Erhverv, Dansk Friskoleforening, Danske Fysioterapeuter, Danske Han-

dicaporganisationer, Dansk Industri (DI), Danske Patienter, Dansk Psykolog

Forening, Danske Regioner, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygepleje-

råd, Danske Advokater, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige

Hus, Deutscher Schul- und Sprachverein (De tyske mindretalsskoler), Eftersko-

leforeningen, Ergoterapeutforeningen, FH

–

Fagbevægelsens Hovedorganisa-

tion, FOA - Fag og Arbejde, Foreningen af Danske Døgninstitutioner

Foreningen af Frie fagskoler, Foreningen af Katolske Skoler i Danmark, For-

eningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Dan-

mark, Foreningen af Kristne Friskoler i Danmark, Frie, FSR

–

danske revisorer

Institut for Menneskerettigheder, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig

Fagbevægelse, Landsforeningen af Kvindekrisecentre, Landsforeningen for

Socialpædagoger LFS, Landsforeningen LEV, Landsforeningen af nuværende

og tidligere psykiatribrugere LAP, Landsforeningen af væresteder for stofaf-

hængige og tidligere stofafhængige LVS, Landsforeningen Bedre Psykiatri

Landsforeningen Sind, Lilleskolernes Sammenslutning,

LOS

–

Landsorganisationen for sociale tilbud, Plejefamiliernes Landsforening

Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af boformer for hjemløse i Dan-

mark (SBH), SAND

–

De Hjemløses Landsorganisation, Selveje Danmark

Socialpædagogernes Landsforbund, Socialstyrelsen, Socialt Leder Forum

Socialtilsyn Hovedstaden, Frederiksberg Kommune, Socialtilsyn Midt, Silke-

borg Kommune, Socialtilsyn Nord, Hjørring Kommune, Socialtilsyn Syd, Faa-

borg-Midtfyn Kommune, Socialtilsyn Øst, Holbæk Kommune, TABUKA

ULF Udviklingshæmmedes Landsforbund

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter (hvis

ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konse-

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

Negative konsekven-

ser/merudgifter (hvis ja,

angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

De samlede økonomi-

ske konsekvenser for

stat, kommuner og re-

gioner vurderes at

være 1,0 mio. kr. om

året og knytter sig til

forslagets del om ind-

hentning af straffeatte-

ster.

De administrative kon-

sekvenser for stat,

kommuner og regioner

vil være af begrænset

karakter og knytter sig

til forslagets del om

indhentning af straffeat-

tester.

Ingen

Administrative konse-

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

Økonomiske konse-

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse-

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse-

kvenser for borgerne

Miljømæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Går videre end mini-

mumskrav i EU-regu-

lering (sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af socialtilsynslovens § 2, stk. 1, at én kommunalbestyrelse inden for

hver region har ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med de

sociale tilbud m.v., der er omfattet af socialtilsynet, jf. socialtilsynslovens § 4,

stk. 1.

De udpegede kommuner har ansvaret for at godkende og føre tilsyn med de

omfattede typer af tilbud beliggende i regionen, det vil sige både kommunale,

regionale og private tilbud omfattet af socialtilsynsloven, jf. socialtilsynslovens §

4, stk. 1.