Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 74
Offentligt
2078525_0001.png
Enhed
Valgenheden
Sagsbehandler
Anna Nystrup og
Mie Sofie Ander-
sen
Sagsnr.
2019 - 1635
Doknr.
134815
Dato
20-09-2019
UDKAST TIL
Forslag
til
Lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til
Europa-Parlamentet
(Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)
§1
I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 7. februar 2019, som
ændret ved § 6 i lov nr. 268 af 26. marts 2019 og § 1 i lov nr. 950 af 17. september
2019, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 11, stk. 2,
og
§ 13, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »§ 12« til: »§§ 12-12 b«.
2.
I
§ 12, stk. 1,
indsættes efter 2. pkt.:
»Erklæringerne, der skal følge anmeldelsen, skal være registreret som vælgererklæ-
ringer for partiet i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til
rådighed for vælgerne efter stk. 6, 1. pkt.«
3.
I
§ 12, stk. 2, 3. pkt.,
og
stk. 4, 1.
og
2. pkt.,
ændres »udløbet« til: »dagen for udlø-
bet«.
4.
I
§ 12
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk.
3.
Enhver, der har valgret til Folketinget, kan få godkendt højst et partinavn
efter stk. 2, 1. pkt. Ansøgning om godkendelse af et navn for et parti, der ønsker at
deltage i folketingsvalg, skal indgives på en formular (ansøgningsskema), der er god-
kendt af social- og indenrigsministeren. Ansøgningen skal indeholde oplysning om det
fulde navn og personnummer på ansøgeren og det fulde navn og personnummer på en
eventuel repræsentant udpeget af ansøgeren samt kontaktoplysninger på partiet. Soci-
al- og indenrigsministeren registrerer det godkendte partinavn i den digitale løsning,
som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed for vælgerne efter stk. 6, 1. pkt.
Social- og indenrigsministeren offentliggør det fulde navn på indehaveren af et god-
kendt partinavn eller på en repræsentant udpeget af indehaveren samt kontaktoplys-
ninger på partiet.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0002.png
5.
I
§ 12, stk. 3, 3.
og
4. pkt.,
der bliver stk. 4, 3. og 4. pkt., ændres »ved udløbet« til:
»på dagen for udløbet.
6.
I
§ 12
indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 5, som nye stykker:
»Stk.
6.
Vælgerens afgivelse af vælgererklæring skal ske gennem en digital løsning,
som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed umiddelbart for vælgerne, jf.
dog stk. 7. Vælgeren kan kun afgive vælgererklæring, såfremt vælgeren har identifice-
ret sig gennem den digitale løsning, jf. dog stk. 7. Vælgererklæringen kan kun registre-
res i den digitale løsning, såfremt vælgeren kan afgive en gyldig vælgererklæring efter
stk. 8-10. En vælgererklæring er kun gyldig, såfremt vælgererklæringen er registreret i
den digitale løsning.
Stk. 7.
Vælgere, der er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), og
som er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter regler fastsat i medfør af
§ 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, kan uanset stk. 6, 2. pkt., afgive
vælgererklæring over for social- og indenrigsministeren på en papirformular, der er
godkendt af social- og indenrigsministeren. Vælgere, der er omfattet af § 2, og som er
optaget på valglisten, kan uanset stk. 6, 2. pkt., afgive vælgererklæring over for social-
og indenrigsministeren på en papirformular, der er godkendt af social- og indenrigs-
ministeren. En vælgererklæring, der er afgivet efter 1. eller 2. pkt., skal være forsynet
med de oplysninger, der forlanges på papirformularen, herunder vælgerens fulde navn
og personnummer, og skal være dateret og egenhændigt underskrevet af vælgeren.
Social- og indenrigsministeren registrerer herefter vælgererklæringen i den digitale
løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter stk. 6, 1. pkt. Stk.
6, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 8.
7.
I
§ 12, stk. 5,
der bliver stk. 8, ændres »ved erklæringens afgivelse« til: »ved erklæ-
ringens registrering i den digitale løsning,«.
8.
I
§ 12
indsættes efter stk. 5, der bliver stk. 8, som nyt stykke:
»Stk.
9.
En vælger kan kun afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 6, såfremt væl-
geren mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen gennem den digitale løsning
har afgivet en støttetilkendegivelse for partiet og identificeret sig ved afgivelsen af
støttetilkendegivelsen. En vælger kan kun afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 7,
såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen over for social- og
indenrigsministeren har anmodet om en papirformular med henblik på at afgive en
vælgererklæring efter stk. 7.«
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 10 og 11.
9.
§ 12, stk. 6,
der bliver stk. 10, affattes således:
»Stk.
10.
En vælgererklæring er gyldig i 18 måneder fra datoen for registreringen i
den digitale løsning. Efter denne periode, medmindre vælgererklæringen er afgivet for
et parti, som er anmeldt for social- og indenrigsministeren, slettes vælgererklæringen i
den digitale løsning, og en eventuel papirformular, hvorpå vælgererklæringen er afgi-
vet, tilintetgøres. En vælger kan ikke afgive erklæring for det samme eller et andet
parti, så længe vælgerens erklæring efter 1. pkt. er gyldig, eller, når partiet er anmeldt
efter stk. 1, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig, jf. stk. 11. En vælger kan kun
frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet trække sin erklæring tilbage. En vælger-
erklæring, der efter 4. pkt. er trukket tilbage, skal slettes i den digitale løsning, og en
eventuel papirformular, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, tilintetgøres.«
2
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0003.png
10.
I
§ 12, stk. 7,
der bliver stk. 11, indsættes som
2. pkt.:
»Et parti kan i den periode, hvor anmeldelsen af partiet er gyldig, ikke trække sin
anmeldelse tilbage eller indgive fornyet anmeldelse af partiet.«
11.
I
§ 12
indsættes efter stk. 7, der bliver stk. 11, som nyt stykke:
»Stk.
12.
Et parti, der er anmeldt efter stk. 1, kan, uanset om anmeldelsen af partiet
stadig er gyldig, jf. stk. 11, få godkendt partiets navn af Valgnævnet, jf. stk. 2, med hen-
blik på en fornyet indsamling af vælgererklæringer. Godkendelsen kan forlænges i
overensstemmelse med reglerne i stk. 4. Partiet kan kun efter Valgnævnets godkendel-
se foretage en fornyet indsamling af vælgererklæringer.«
Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 13 og 14.
12.
§ 12, stk. 8,
der bliver stk. 13, affattes således:
»Stk.
13.
En gyldig vælgererklæring, som vælgeren ikke har trukket tilbage, jf. stk.
10, 4. pkt., forbliver registreret i den digitale løsning, så længe godkendelsen af partiets
navn eller anmeldelsen af partiet gælder. Gælder godkendelsen af partiets navn eller
anmeldelsen af partiet ikke længere, slettes vælgererklæringen i den digitale løsning,
og en eventuel papirformular, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, tilintetgøres.«
13.
Efter § 12, stk. 9, der bliver stk. 14, indsættes som nyt stykke:
»Stk.
15.
Social- og indenrigsministeren offentliggør løbende i den digitale løsning
antallet af vælgererklæringer for hvert enkelt parti.«
14.
§ 12, stk. 10
og
11,
ophæves.
15.
Efter § 12 a indsættes:
Ȥ 12 b.
Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om
1) udformning af den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til
rådighed efter § 12, stk. 6, 1. pkt.,
2) identifikation af vælgeren ved afgivelse af en støttetilkendegivelse og en vælgerer-
klæring,
3) kontrol af, at betingelserne i § 12, stk. 8-10, for afgivelse af en gyldig vælgererklæ-
ring er opfyldt,
4) indhentning af oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) til brug for kon-
trollen af, om betingelsen i § 12, stk. 8, er opfyldt,
5) udformning, håndtering, behandling, kontrol, opbevaring, tilbagetrækning, slet-
ning og tilintetgørelse af støttetilkendegivelser og vælgererklæringer, der afgives
gennem den digitale løsning efter § 12, stk. 6, og, som afgives på en papirformular
efter § 12, stk. 7, 1. eller 2. pkt.,
6) offentliggørelse af andre oplysninger om et partis indsamling af vælgererklæringer
end dem, der er angivet i § 12, stk. 15,
7) midlertidig suspension af den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren
stiller til rådighed efter § 12, stk. 6, 1. pkt., eller af proceduren for afgivelse af væl-
gererklæring på en papirformular efter § 12, stk. 7, 1. eller 2. pkt., hvis afgørende
hensyn taler for en sådan suspension, og fremgangsmåden herfor, og
8) midlertidig iværksættelse af en anden fremgangsmåde for indsamling af vælgerer-
klæringer i de tilfælde, der er nævnt i nr. 7, og indholdet af en sådan fremgangsmå-
de.«
16.
I
§ 17, stk. 1, nr. 4,
ændres »§ 12, stk. 2 og 3« til: »§ 12, stk. 2 og 4«, og »§ 11, stk. 2
og 3« ændres til: »§ 11, stk. 2 og 4«.
3
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0004.png
§2
I lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr.
140 af 7. februar 2019, som ændret ved § 2 i lov nr. 950 af 17. september 2019, foreta-
ges følgende ændringer:
1.
I
§ 10, stk. 2,
ændres »§ 11« til: »§§ 11-11 b«.
2.
I
§ 11, stk. 1,
indsættes efter 2. pkt.:
»Erklæringerne, der skal følge anmeldelsen, skal være registreret som vælgererklæ-
ringer for partiet i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til
rådighed for vælgerne efter stk. 6, 1. pkt.«
3.
I
§ 11, stk. 2, 3. pkt.,
og
stk. 4, 1.
og
2. pkt.,
ændres »udløbet« til: »dagen for udlø-
bet«.
4.
I
§ 11
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk.
3.
Enhver, der har valgret til Europa-Parlamentet, kan få godkendt højst et
partinavn efter stk. 2, 1. pkt. Ansøgning om godkendelse af et navn for et parti, der
ønsker at deltage i Europa-Parlamentsvalg, skal indgives på en formular (ansøgnings-
skema), der er godkendt af social- og indenrigsministeren. Ansøgningen skal indehol-
de oplysning om det fulde navn og personnummer på ansøgeren og det fulde navn og
personnummer på en eventuel repræsentant udpeget af ansøgeren samt kontaktoplys-
ninger på partiet. Social- og indenrigsministeren registrerer det godkendte partinavn i
den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed for vælger-
ne efter stk. 6, 1. pkt. Social- og indenrigsministeren offentliggør det fulde navn på
indehaveren af et godkendt partinavn eller på en repræsentant udpeget af indehaveren
samt kontaktoplysninger på partiet.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
5.
I
§ 11, stk. 3, 3.
og
4. pkt.,
der bliver stk. 4, 3. og 4. pkt., ændres »ved udløbet« til:
»på dagen for udløbet«.
6.
I
§ 11
indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 5, som nye stykker:
»Stk.
6.
Vælgerens afgivelse af vælgererklæring skal ske gennem en digital løsning,
som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed umiddelbart for vælgerne, jf.
dog stk. 7. Vælgeren kan kun afgive vælgererklæring, såfremt vælgeren har identifice-
ret sig gennem den digitale løsning, jf. dog stk. 7. Vælgererklæringen kan kun registre-
res i den digitale løsning, såfremt vælgeren kan afgive en gyldig vælgererklæring efter
stk. 8-10. En vælgererklæring er kun gyldig, såfremt vælgererklæringen er registreret i
den digitale løsning.
Stk. 7.
Vælgere, der er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), og
som er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter regler fastsat i medfør af
§ 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, kan uanset stk. 6, 2. pkt., afgive
vælgererklæring over for social- og indenrigsministeren på en papirformular, der er
godkendt af social- og indenrigsministeren. Vælgere, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr.
2, § 3 a eller § 3 b i denne lov eller § 2 i lov om valg til Folketinget, og som er optaget
på valglisten, kan uanset stk. 6, 2. pkt., afgive vælgererklæring over for social- og in-
denrigsministeren på en papirformular, der er godkendt af social- og indenrigsmini-
4
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0005.png
steren. Statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, der har
opnået alderen for valgret til Folketinget og er registreret i Udenrigsministeriets pro-
tokol, kan uanset stk. 6, 2. pkt., afgive vælgererklæring over for social- og indenrigs-
ministeren på en papirformular, der er godkendt af social- og indenrigsministeren. En
vælgererklæring, der er afgivet efter 1., 2. eller 3. pkt., skal være forsynet med de op-
lysninger, der forlanges på papirformularen, herunder vælgerens fulde navn og per-
sonnummer, og skal være dateret og egenhændigt underskrevet af vælgeren. Social- og
indenrigsministeren registrerer herefter vælgererklæringen i den digitale løsning, som
social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter stk. 6, 1. pkt. Stk. 6, 3. og 4.
pkt., finder tilsvarende anvendelse.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 8.
7.
I
§ 11, stk. 5,
der bliver stk. 8, ændres »ved erklæringens afgivelse« til: »ved erklæ-
ringens registrering i den digitale løsning,«.
8.
I
§ 11
indsættes efter stk. 5, der bliver stk. 8, som nyt stykke:
»Stk.
9.
En vælger kan kun afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 6, såfremt væl-
geren mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen gennem den digitale løsning
har afgivet en støttetilkendegivelse for partiet og identificeret sig ved afgivelsen af
støttetilkendegivelsen. En vælger kan kun afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 7,
såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen over for social- og
indenrigsministeren har anmodet om en papirformular med henblik på at afgive en
vælgererklæring efter stk. 7.«
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 10 og 11.
9.
§ 11, stk. 6,
der bliver stk. 10, affattes således:
»Stk.
10.
En vælgererklæring er gyldig i 18 måneder fra datoen for registreringen i
den digitale løsning. Efter denne periode, medmindre vælgererklæringen er afgivet for
et parti, som er anmeldt for social- og indenrigsministeren, slettes vælgererklæringen i
den digitale løsning, og en eventuel papirformular, hvorpå vælgererklæringen er afgi-
vet, tilintetgøres. En vælger kan ikke afgive erklæring for det samme eller et andet
parti, så længe vælgerens erklæring efter 1. pkt. er gyldig, eller, når partiet er anmeldt
efter stk. 1, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig, jf. stk. 11. En vælger kan kun
frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet trække sin erklæring tilbage. En vælger-
erklæring, der efter 4. pkt. er trukket tilbage, skal slettes i den digitale løsning, og en
eventuel papirformular, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, tilintetgøres.«
10.
I
§ 11, stk. 7,
der bliver stk. 11, indsættes som
2. pkt.:
»Et parti kan i den periode, hvor anmeldelsen af partiet er gyldig, ikke trække sin
anmeldelse tilbage eller indgive fornyet anmeldelse af partiet.«
11.
I
§ 11
indsættes efter stk. 7, der bliver stk. 11, som nyt stykke:
»Stk.
12.
Et parti, der er anmeldt efter stk. 1, kan, uanset om anmeldelsen af partiet
stadig er gyldig, jf. stk. 11, få godkendt partiets navn af Valgnævnet, jf. stk. 2, med hen-
blik på en fornyet indsamling af vælgererklæringer. Godkendelsen kan forlænges i
overensstemmelse med reglerne i stk. 4. Partiet kan kun efter Valgnævnets godkendel-
se foretage en fornyet indsamling af vælgererklæringer.«
Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 13 og 14.
12.
§ 11, stk. 8,
der bliver stk. 13, affattes således:
5
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0006.png
»Stk.
13.
En gyldig vælgererklæring, som vælgeren ikke har trukket tilbage, jf. stk.
10, 4. pkt., forbliver registreret i den digitale løsning, så længe godkendelsen af partiets
navn eller anmeldelsen af partiet gælder. Gælder godkendelsen af partiets navn eller
anmeldelsen af partiet ikke længere, slettes vælgererklæringen i den digitale løsning,
og en eventuel papirformular, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, tilintetgøres.«
13.
Efter § 11, stk. 9, der bliver stk. 14, indsættes som nyt stykke:
»Stk.
15.
Social- og indenrigsministeren offentliggør løbende i den digitale løsning
antallet af vælgererklæringer for hvert enkelt parti.«
14.
§ 11, stk. 10
og
11,
ophæves.
15.
Efter § 11 a indsættes:
Ȥ 11 b.
Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om
1) udformning af den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til
rådighed efter § 11, stk. 6, 1. pkt.,
2) identifikation af vælgeren ved afgivelse af en støttetilkendegivelse og en vælgerer-
klæring,
3) kontrol af, at betingelserne i § 11, stk. 8-10, for afgivelse af en gyldig vælgererklæ-
ring er opfyldt,
4) indhentning af oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) og Udenrigsmi-
nisteriets protokol til brug for kontrollen af, om betingelsen i § 11, stk. 8, er opfyldt,
5) udformning, håndtering, behandling, kontrol, opbevaring, tilbagetrækning, slet-
ning og tilintetgørelse af støttetilkendegivelser og vælgererklæringer, der afgives
gennem den digitale løsning efter § 11, stk. 6, og, som afgives på en papirformular
efter § 11, stk. 7, 1., 2. eller 3. pkt.,
6) offentliggørelse af andre oplysninger om et partis indsamling af vælgererklæringer
end dem, der er angivet i § 11, stk. 15,
7) midlertidig suspension af den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren
stiller til rådighed efter § 11, stk. 6, 1. pkt., eller af proceduren for afgivelse af væl-
gererklæring på en papirformular efter § 11, stk. 7, 1., 2. eller 3. pkt., hvis afgørende
hensyn taler for en sådan suspension, og fremgangsmåden herfor, og
8) midlertidig iværksættelse af en anden fremgangsmåde for indsamling af vælgerer-
klæringer i de tilfælde, der er nævnt i nr. 7, og indholdet af en sådan fremgangsmå-
de.«
§3
Social- og indenrigsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Social-
og indenrigsministeren kan fastsætte, at lovens bestemmelser helt eller delvis træder i
kraft på forskellige tidspunkter.
§4
Stk. 1.
Et parti, hvis partinavn er godkendt før lovens ikrafttræden, kan uanset § 12,
stk. 3, 1. pkt., i lov om valg til Folketinget, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 4, og § 11,
stk. 3, 1. pkt., i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, som indsat
ved denne lovs § 2, nr. 4, efter anmodning fra partiindehaveren registreres i den digi-
tale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter denne lov, så
længe godkendelsen af partiets navn gælder i overensstemmelse med de hidtil gæl-
dende regler, jf. dog stk. 4 og 6.
6
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0007.png
Stk. 2.
§ 1, nr. 3 og 4, og § 2, nr. 3 og 4, finder anvendelse for ansøgninger om god-
kendelse af et partinavn, der er indgivet, men ikke godkendt, før lovens ikrafttræden. §
1, nr. 5, og § 2, nr. 5, finder anvendelse for ansøgninger om forlængelse af godkendel-
sen af et partinavn, der er indgivet, men ikke godkendt, før lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
Social- og indenrigsministeren registrerer vælgererklæringer, som et parti,
der ikke har indgivet partianmeldelse før lovens ikrafttræden, har indsamlet før lovens
ikrafttræden, i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rå-
dighed efter denne lov, jf. dog stk. 1 og stk. 4-7. Gyldigheden af vælgererklæringer, der
er omfattet af 1. pkt., afgøres efter de hidtil gældende regler. Vælgererklæringer, der er
omfattet af 1. pkt., mister ikke deres gyldighed som følge af denne lov eller regler ud-
stedt i medfør heraf, jf. dog stk. 4-7.
Stk. 4.
Vælgererklæringer for et parti, hvis partinavn er godkendt før lovens ikraft-
træden, og som ikke har indgivet partianmeldelse før lovens ikrafttræden, kan kun
registreres i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed
efter denne lov, hvis indehaveren af det godkendte partinavn samtykker til, at social-
og indenrigsministeren offentliggør det fulde navn på indehaveren af det godkendte
partinavn eller på en repræsentant udpeget af indehaveren samt kontaktoplysninger
på partiet. Er partiindehaveren umyndig, afgives samtykket efter 1. pkt. af partiinde-
haverens værge. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte en frist for, hvornår
samtykke efter 1. og 2. pkt. senest skal være ministeriet i hænde med henblik på regi-
strering af vælgererklæringer, der er indsamlet før lovens ikrafttræden.
Stk. 5.
Afgives samtykket efter stk. 4, 1. og 2. pkt., ikke senest på dagen for udløbet af
den frist, som social- og indenrigsministeren har fastsat i medfør af stk. 4, 3. pkt., kan
vælgererklæringer, som partiet har indsamlet før lovens ikrafttræden, ikke registreres i
den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter denne
lov. I de tilfælde, der er nævnt i 1. pkt., er vælgererklæringer, der er afgivet til partiet,
ugyldige. Afgives samtykket efter stk. 4, 1. og 2. pkt., efter dagen for udløbet af den
frist, som social- og indenrigsministeren har fastsat i medfør af stk. 4, 3. pkt., kan par-
tiet indsamle vælgererklæringer efter denne lov, så længe godkendelsen af partiets
navn gælder i overensstemmelse med de hidtil gældende regler.
Stk. 6.
Social- og indenrigsministeren kan fastsætte, hvorvidt og hvorledes partierne
til Social- og Indenrigsministeriet skal indlevere vælgererklæringer, der før lovens
ikrafttræden er afgivet på en papirformular til partiet efter de hidtil gældende regler.
Social- og indenrigsministeren kan fastsætte en frist for, hvornår partiet senest skal
indlevere vælgererklæringer, der er omfattet af 1. pkt.
Stk. 7.
Indleverer partiet ikke senest på dagen for udløbet af den frist, som social- og
indenrigsministeren har fastsat i medfør af stk. 6, 2. pkt., de vælgererklæringer, som
skal indleveres i overensstemmelse med social- og indenrigsministerens bestemmelse i
medfør af stk. 6, kan sådanne vælgererklæringer ikke registreres i den digitale løsning,
som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter denne lov. I det tilfælde,
der er nævnt i 1. pkt., er vælgererklæringer, der er afgivet til partiet, ugyldige.
Stk. 8.
De vælgererklæringer, der efter stk. 5 og 7 er ugyldige, slettes i den digitale
løsning, som social- og indenrigsministeren har stillet til rådighed efter de hidtil gæl-
dende regler, og en eventuel papirformular, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, skal
tilintetgøres.
Stk. 9.
En vælgererklæring, der før lovens ikrafttræden ikke er endeligt afgivet i
overensstemmelse med de hidtil gældende regler, kan kun afgives i overensstemmelse
med reglerne i denne lov og forskrifter fastsat i medfør heraf.
Stk. 10.
Social- og indenrigsministeren registrerer vælgererklæringer for partier, der
er anmeldt før lovens ikrafttræden, og hvis partianmeldelse godkendes, i den digitale
7
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0008.png
løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter denne lov, så læn-
ge partianmeldelsen er gyldig. Stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 11.
§ 1, nr. 10 og 11, og § 2, nr. 10 og 11, finder anvendelse på partier, der er an-
meldt før lovens ikrafttræden.
Stk. 12.
§ 1, nr. 15, og § 2, nr. 15, og de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf, fin-
der anvendelse på vælgererklæringer, der er indsamlet før lovens ikrafttræden, og som
registreres i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed
efter denne lov.
8
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0009.png
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.1.2.1. Indsamling af vælgererklæringer ved brug af et portalsystem
3. 1.2.2. Afgivelse af vælgererklæring efter en digital procedure
3.1.2.3. Afgivelse af vælgererklæring efter en papirbaseret procedure for
vælgere, der er bopælsregistreret i CPR, og som er fritaget for
Digital Post
3.1.2.4. Afgivelse af vælgererklæring efter en papirbaseret procedure for
udlandsdanskere
3.1.2.5. Afgivelse af vælgererklæring efter en papirbaseret procedure for
herboende EU-borgere, der ikke er bopælsregistreret i CPR
3. 1.2.6. Fastholdelse af eftertænksomhedsperioden
3.1.2.7. Kontrol af vælgererklæringen
3.1.2.8. Offentliggørelse af antallet af vælgererklæringer for hvert parti
på portalen
3.1.2.9. Anmeldelse af et nyt parti
3.1.2.10. Bemyndigelse til at sætte den digitale løsning og procedurerne
for afgivelse af en vælgererklæring på en papirformular midler-
tidigt ud af drift
3.1.2.11. Overgangsordning for godkendte partier og igangværende ind-
samlinger
3.1.2.12. Evaluering af den nye procedure for indsamling af vælgerer-
klæringer og af portalsystemet
3.1.2.13. Databeskyttelses- og sikkerhedsaspekter
3.1.2.14. Hjemmel til behandling af oplysninger
3.2. Øvrige nye regler vedrørende godkendelse af partinavne
3.2.1. Obligatorisk anvendelse af ansøgningsskema til brug for ansøgning om
godkendelse af navn for et parti, der ønsker at deltage i folketingsvalg
eller Europa-Parlamentsvalg
3.2.1.1. Gældende ret
3.2.1.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3.2.2. Partiindehaveren skal have valgret til Folketinget henholdsvis Europa-
Parlamentet og kan kun få godkendt et partinavn
3.2.2.1. Gældende ret
3.2.2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3.2.3. Offentliggørelse af navnet på partiindehaveren eller en repræsentant
udpeget af denne samt kontaktoplysninger på partiet
3.2.3.1. Gældende ret
9
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0010.png
3.2.3.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3.2.4. Ny godkendelse af partinavn ved ny indsamling af vælgererklæringer
3.2.4.1. Gældende ret
3.2.4.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3.2.5. Rettidig indgivelse af ansøgning om godkendelse og forlængelse af god-
kendelse af partinavn
3.2.5.1. Gældende ret
3.2.5.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3.3. Forholdet til databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen i øvrigt
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Efter de gældende regler skal nye partier, der ønsker at stille op til folketingsvalg og
Europa-Parlamentsvalg, indsamle vælgererklæringer gennem den digitale løsning
vælgererklæring.dk.
Den tidligere regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) har
den 22. marts 2019 indgået en politisk aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkepar-
ti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Alternativet om en ny
procedure for indsamling af vælgererklæringer til brug for anmeldelse af nye partier,
der ønsker at stille op til folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg.
Lovforslaget udmønter den politiske aftale. Lovforslaget skaber hermed det nødvendi-
ge lovgrundlag for, at der kan udvikles og idriftsættes en ny portal til brug for indsam-
ling af vælgererklæringer. Se nærmere afsnit 3.1 samt afsnit 3.2.2 og 3.2.3 i de almin-
delige bemærkninger.
Derudover indeholder lovforslaget for at sikre klare regler og gennemskuelige proce-
durer en række teknisk prægede justeringer af reglerne for godkendelse af partinavne
med henblik på opstilling til folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg. Se nærmere
afsnit 3.2.1, 3.2.4 og 3.2.5 i de almindelige bemærkninger.
For at sikre, at loven træder i kraft på det tidspunkt, hvor den nye digitale løsning er
klar til idriftsættelse, foreslås det, at loven træder i kraft efter ministerens nærmere
bestemmelse herom.
2. Baggrund
Ved lov nr. 312 af 29. marts 2014 blev der etableret hjemmel til, at økonomi- og inden-
rigsministeren, nu social- og indenrigsministeren, kunne fastsætte regler om bl.a. digi-
10
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0011.png
tal indsamling af vælgererklæringer til brug for anmeldelse af nye partier til folke-
tingsvalg og Europa-Parlamentsvalg. Denne hjemmel blev udnyttet ved bekendtgørel-
se nr. 13 af 7. januar 2016 om anvendelse af en digital løsning til brug for anmeldelse
af nye partier og indsamling af vælgererklæringer (vælgererklæringsbekendtgørelsen).
Den digitale løsning vælgererklæring.dk til brug for anmeldelse af nye partier og ind-
samling af vælgererklæringer blev idriftsat den 12. januar 2016.
I 2018 kunne det tidligere Økonomi- og Indenrigsministerium, nu Social- og Inden-
rigsministeriet, konstatere, at der blev indsamlet vælgererklæringer i den digitale løs-
ning vælgererklæring.dk, hvor den procedure, der var forudsat i lov om valg til Folke-
tinget (folketingsvalgloven, jf. nu lovbekendtgørelse nr. 137 af 7. februar 2019) hen-
holdsvis lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Europa-
Parlamentsvalgloven, jf. nu lovbekendtgørelse nr. 140 af 7. februar 2019) og fastsat i
vælgererklæringsbekendtgørelsen, ikke havde været fulgt.
På den baggrund indgik den tidligere regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Kon-
servative Folkeparti) den 22. marts 2019 en politisk aftale med Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Alternati-
vet om en ny procedure for indsamling af vælgererklæringer til brug for anmeldelse af
nye partier, der ønsker at stille op til folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg.
Aftalepartierne fandt, at den nuværende procedure for indsamling af vælgererklærin-
ger burde ændres, så proceduren ikke kunne omgås i strid med reglerne. Aftaleparti-
erne lagde desuden vægt på, at proceduren for indsamling af vælgererklæringer blev
mere brugervenlig for både vælgerne og partierne. Aftalepartierne var derfor enige om,
at indsamling af vælgererklæringer som noget nyt skulle ske ved brug af et portalsy-
stem.
Som det fremgår af aftalen, vil de nye partiers indsamling af vælgererklæringer med et
portalsystem fremgå af en fælles og samlet oversigt på en hjemmeside på internettet
(en portal). På denne portal vil vælgerne kunne vælge det parti, de ønsker at støtte,
identificere sig med NemID (eller et eventuelt fremtidigt tilsvarende elektronisk iden-
tifikationsmiddel) og bekræfte deres støtte til det pågældende parti. Efter en efter-
tænksomhedsperiode på 7 dage skal vælgeren på ny bekræfte sin støtte til det pågæl-
dende parti med NemID (eller et eventuelt fremtidigt tilsvarende elektronisk identifi-
kationsmiddel), hvis vælgeren fortsat ønsker at afgive en vælgererklæring. Når vælge-
ren har gjort dette, vil der være afgivet en gyldig vælgererklæring.
Det følger af aftalen, at aftalepartierne er enige om, at proceduren for indsamling af
vælgererklæringer
–
ud over den ovenfor beskrevne proces
–
skal foregå med ud-
gangspunkt i følgende nye vilkår:
Som noget nyt fastsættes det i lovgivningen, at indehaveren af et partinavn skal have
valgret til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet.
Som noget nyt skal det fulde navn på en af de ansvarlige personer, der står bag partiets
indsamling af vælgererklæringer, og kontaktoplysninger på partiet offentliggøres, hvil-
ket vil ske direkte på portalen.
Som noget nyt vil det være tilladt for nye partier via deres eventuelle hjemmeside,
sociale medier, ved e-mailinvitationer m.v. at linke til den nye portal, således at parti-
11
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0012.png
erne kan lede vælgerne ind til det første skridt i proceduren, dvs. det skridt, hvor væl-
gerne første gang skal bekræfte deres støtte til det pågældende parti.
Som noget nyt vil de aktuelle tal for partiernes indsamling af vælgererklæringer blive
gjort offentligt tilgængelige, hvilket vil ske direkte på portalen.
Der fastsættes en overgangsordning, hvor de vælgererklæringer, der er indsamlet efter
den hidtidige procedure, kan regnes med i partiernes indsamling af vælgererklæringer.
Det skal desuden sikres, at vælgerne fortsat kun kan afgive vælgererklæring til ét parti
ad gangen, uanset om en vælgererklæring er afgivet i det nye eller det gamle system.
Endvidere følger det af aftalen, at aftalepartierne er enige om, at proceduren for ind-
samling af vælgererklæringer fortsat skal foregå med udgangspunkt i følgende vilkår:
Der skal som hidtil i forbindelse med den digitale underskrift automatisk kunne fore-
tages en kontrol af, at den person, der ønsker at afgive en vælgererklæring, har valgret
til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet.
Der skal fortsat forløbe en periode (en eftertænksomhedsperiode) på 7 dage mellem
vælgerens første bekræftelse af sin støtte til et parti og vælgerens anden bekræftelse af
sin støtte til det pågældende parti.
En vælgererklæring skal fortsat være gyldig i 18 måneder fra afgivelsen, og vælgerne
skal fortsat kunne trække deres vælgererklæring tilbage, hvis partiet endnu ikke har
anmeldt sig som opstillingsberettiget.
Vælgerne skal fortsat kunne afgive en vælgererklæring efter en papirbaseret metode,
hvis de har behov herfor.
Der ændres ikke på antallet af vælgererklæringer, der skal indsamles, for at blive op-
stillingsberettiget til folketingsvalg (1/175 af samtlige gyldige stemmer ved sidste folke-
tingsvalg) henholdsvis Europa-Parlamentsvalg (2 pct. af samtlige gyldige stemmer ved
sidste folketingsvalg).
En partianmeldelse til folketingsvalg vil fortsat være gyldig frem til førstkommende
folketingsvalg, dog i mindst 18 måneder fra anmeldelsens dato. En partianmeldelse til
Europa-Parlamentsvalg vil fortsat være gyldig frem til førstkommende Europa-
Parlamentsvalg.
Endelig fremgår det af aftalen, at aftalepartierne er enige om, at portalsystemet skal
evalueres tre år efter, at systemet er idriftsat, særligt i forhold til den teknologiske ud-
vikling og eventuelle forsøg på omgåelse af proceduren for indsamling af vælgererklæ-
ringer.
Lovforslaget udmønter elementerne i denne aftale. Mere teknisk prægede dele af afta-
len udmøntes af social- og indenrigsministeren efter bemyndigelse fastsat i denne lov.
Herudover indeholder lovforslaget en række teknisk prægede justeringer af reglerne
for godkendelse af partinavne med henblik på opstilling til folketingsvalg eller Europa-
Parlamentsvalg.
12
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0013.png
Med henblik på at sikre mod omgåelse eller manipulation af proceduren for indsam-
ling af vælgererklæringer til brug for anmeldelse af nye partier til folketingsvalg og
Europa-Parlamentsvalg har Folketinget desuden vedtaget regeringens lovforslag nr. L
1 af 13. august 2019 om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske
medlemmer til Europa-Parlamentet (Sanktioner for retsstridig indsamling af vælger-
erklæringer), jf. Folketingstidende 2018-19 (2. samling), A, L 1. Med loven (lov nr. 950
af 17. september 2019) kan det sanktioneres, hvis proceduren for indsamling af væl-
gererklæringer omgås eller manipuleres, også inden det nye portalsystem for vælger-
erklæringer er klar til idriftsættelse. Reglerne i lov nr. 950 af 17. september 2019 vil
fortsat stå ved magt som et supplement til herværende lovforslag.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.
3.1.1. Gældende ret
Reglerne om indsamling af vælgererklæringer til brug for opstilling til folketingsvalg
og Europa-Parlamentsvalg følger af folketingsvalglovens § 12 og Europa-
Parlamentsvalglovens § 11 samt vælgererklæringsbekendtgørelsen.
Nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg henholdsvis Europa-Parlamentsvalg,
skal anmeldes for social- og indenrigsministeren senest kl. 12 femten dage før dagen
for folketingsvalg henholdsvis senest kl. 12 otte uger før dagen for Europa-
Parlamentsvalg. Med anmeldelsen skal (bortset fra anmeldelse fra det tyske mindre-
tals parti ved folketingsvalg) følge erklæringer fra et antal vælgere, der ved folketings-
valg mindst svarer til 1/175 af samtlige gyldige stemmer ved det sidst afholdte folke-
tingsvalg og ved Europa-Parlamentsvalg mindst svarer til 2 pct. af samtlige gyldige
stemmer ved det sidst afholdte folketingsvalg. Se folketingsvalglovens § 12, stk. 1, og
Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 1.
Efter folketingsvalglovens § 12, stk. 2, og Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 2,
skal et nyt parti, inden partiet påbegynder indsamling af vælgererklæringer, have par-
tiets navn godkendt af Valgnævnet. Godkendelsen gælder i 3 år regnet fra godkendel-
sens dato. Valgnævnet kan efter nærmere betingelser forlænge godkendelsen af parti-
navnet for 1 år, se nærmere folketingvalgslovens § 12, stk. 3, og Europa-
Parlamentsvalglovens § 11, stk. 3.
Vælgeren skal ved erklæringens afgivelse opfylde betingelserne for valgret til Folketin-
get henholdsvis Europa-Parlamentet, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 5, og Europa-
Parlamentsvalglovens § 11, stk. 5.
En vælgererklæring er gyldig i 18 måneder fra datoen for afgivelsen. En vælger kan
ikke afgive erklæring for et andet parti, så længe vælgererklæringen er gyldig, eller, når
partiet er anmeldt som opstillingsberettiget, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig.
En vælger kan frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet trække sin vælgererklæ-
ring tilbage. Se folketingsvalglovens § 12, stk. 6, 1., 3. og 4. pkt., og Europa-
Parlamentsvalglovens § 11, stk. 6, 1., 3. og 4. pkt.
En anmeldelse af et parti til deltagelse i folketingsvalg er gyldig indtil afholdelse af
førstkommende folketingsvalg, dog mindst i 18 måneder fra anmeldelsens dato, jf.
folketingsvalglovens § 12, stk. 7. En anmeldelse af et parti til deltagelse i Europa-
13
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0014.png
Parlamentsvalg er gyldig indtil afholdelse af førstkommende valg til Europa-
Parlamentet, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 7.
En gyldig vælgererklæring, som vælgeren ikke har trukket tilbage, skal opbevares, så
længe godkendelsen af partiets navn eller anmeldelsen af partiet gælder, og derefter
tilintetgøres, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 8, og Europa-Parlamentsvalglovens § 11,
stk. 8. Tilsvarende skal en vælgererklæring, hvis gyldighedsperiode er udløbet, tilintet-
gøres, medmindre partiet er anmeldt som opstillingsberettiget, og anmeldelsen af
partiet stadig gælder, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 6, 2. pkt., og Europa-
Parlamentsvalglovens § 11, stk. 6, 2. pkt. En vælgererklæring, som vælgeren har truk-
ket tilbage, skal ligeledes tilintetgøres, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 6, 5. pkt., og
Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 6, 5. pkt.
Vælgererklæringer, der er indsamlet med henblik på anmeldelse af et nyt parti, der
ønsker at deltage i folketingsvalg henholdsvis Europa-Parlamentsvalg, må ikke anven-
des til andet formål, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 9, og Europa-
Parlamentsvalglovens § 11, stk. 9.
Social- og indenrigsministeren fastsætter regler om udformning, indsamling, håndte-
ring, kontrol og tilintetgørelse af vælgererklæringer for nye partier og kan i tilknytning
til sådanne regler fastsætte regler om, at indsamlingen af vælgererklæringer skal ske
ved brug af et digitalt system, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed.
Social- og indenrigsministeren fastsætter i den forbindelse regler om blandt andet
forløbet af en periode mellem vælgerens støttetilkendegivelse til et nyt parti og vælge-
rens endelige afgivelse af vælgererklæringen, jf. nærmere folketingsvalglovens § 12,
stk. 10 og 11, og Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 10 og 11.
Denne hjemmel blev udnyttet ved bekendtgørelse nr. 13 af 7. januar 2016 om anven-
delse af en digital løsning til brug for anmeldelse af nye partier og indsamling af væl-
gererklæringer (vælgererklæringsbekendtgørelsen). Vælgererklæringsbekendtgørelsen
fastsætter de nærmere regler for den tekniske indretning af den digitale løsning, som
social- og indenrigsministeren stiller til rådighed via vaelgererklaering.dk, og reglerne
for partiernes brug heraf.
Vælgererklæringsbekendtgørelsens § 5 fastsætter fremgangsmåden for afgivelse af en
digital vælgererklæring. Efter vælgererklæringsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, skal en
vælger, der ønsker at afgive en vælgererklæring ved brug af den digitale løsning, først
afgive en støttetilkendegivelse til partiet i form af vælgerens e-mailadresse. Støttetil-
kendegivelsen er ikke bindende for vælgeren. Partiet skal sikre, at oplysninger om
vælgeren behandles efter reglerne i persondataloven (nu databeskyttelsesforordningen
og databeskyttelsesloven), herunder at vælgeren ved afgivelse af støttetilkendegivelsen
samtidig giver udtrykkeligt samtykke til, at partiet kan behandle oplysninger om væl-
geren og registrere dem i den digitale løsning. Efter § 5, stk. 2, i vælgererklæringsbe-
kendtgørelsen skal partiet registrere støttetilkendegivelsen i den digitale løsning. Når
der er forløbet 7 dage fra registreringen, modtager vælgeren en e-mail fra den digitale
løsning. Denne periode er i bemærkningerne til det lovforslag, der lå til grund for lov
nr. 312 af 29. marts 2014 (bemyndigelse til digitalisering af proceduren for indsamling
af vælgererklæringer m.v., jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 124), omtalt som efter-
tænksomhedsperioden. § 5, stk. 2, 3. pkt., i vælgererklæringsbekendtgørelsen fastsæt-
ter, at e-mailen skal indeholde et link, der sammen med vælgerens digitale signatur
14
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0015.png
skal benyttes for at få adgang til løsningen. Efter § 5, stk. 3, i vælgererklæringsbe-
kendtgørelsen kan vælgeren afgive en vælgererklæring for det parti, som vælgeren har
afgivet sin støttetilkendegivelse til, når vælgeren har fået adgang til den digitale løs-
ning. Vælgererklæringen kan dog ikke afgives, hvis vælgeren ikke opfylder betingel-
serne for valgret til Folketinget henholdsvis valgret til Europa-Parlamentet. Vælgerer-
klæringen kan endvidere ikke afgives, hvis vælgeren allerede har afgivet en gyldig væl-
gererklæring for det pågældende parti eller et andet parti, der indsamler vælgererklæ-
ringer til samme type valg. Ved kontrol af vælgerens valgret indhenter løsningen op-
lysninger fra Det Centrale Personregister (CPR). Hvis vælgererklæringen ikke kan
afgives, modtager vælgeren en meddelelse fra løsningen med oplysning om årsagen
hertil via Digital Post. Efter § 5, stk. 4, i vælgererklæringsbekendtgørelsen modtager
vælgeren en kvittering fra den digitale løsning via Digital Post, når en vælgererklæring
er afgivet. Efter § 5, stk. 5, i vælgererklæringsbekendtgørelsen kan vælgeren trække sin
støttetilkendegivelse tilbage i den digitale løsning, såfremt vælgeren ikke ønsker at
afgive en vælgererklæring til partiet. Støttetilkendegivelsen og alle øvrige oplysninger
om vælgeren bliver herefter slettet i løsningen. Når vælgeren har trukket sin støttetil-
kendegivelse tilbage, modtager vælgeren en kvittering fra løsningen via Digital Post.
Efter § 5, stk. 6, i vælgererklæringsbekendtgørelsen gælder, at såfremt vælgeren hver-
ken trækker sin støttetilkendegivelse tilbage eller afgiver vælgererklæring, bliver støt-
tetilkendegivelsen og alle øvrige oplysninger om vælgeren slettet i den digitale løsning
efter en af social- og indenrigsministeren nærmere fastsat periode.
Vælgererklæringsbekendtgørelsens § 7 fastsætter på tilsvarende vis den nærmere pro-
cedure for afgivelse af en papirbaseret vælgererklæring. En vælger, der ønsker at afgive
en papirbaseret vælgererklæring, skal først afgive en støttetilkendegivelse til partiet i
form af vælgerens CPR-nummer. Partiet skal registrere støttetilkendegivelsen i den
digitale løsning. Når der er forløbet en periode på 7 dage fra registreringen, afsendes
der fra løsningen en papirbaseret formular til vælgererklæringen til vælgeren med
almindelig post. Vælgeren underskriver og daterer vælgererklæringen og sender denne
til partiet. Når partiet har modtaget vælgererklæringen, skal partiet registrere vælger-
erklæringen i den digitale løsning. Ved kontrol af vælgerens valgret indhenter løsnin-
gen oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR). Hvis vælgererklæringen ikke er
gyldig, modtager vælgeren en skriftlig meddelelse fra løsningen med oplysning om
årsagen hertil med almindelig post. Når en gyldig vælgererklæring er registreret, mod-
tager vælgeren en kvittering fra løsningen med almindelig post.
Vælgererklæringsbekendtgørelsens §§ 6 og 8 fastsætter de nærmere regler for tilbage-
trækning af en digital henholdsvis en papirbaseret vælgererklæring. Vælgererklæ-
ringsbekendtgørelsens § 15 fastsætter de nærmere regler for afgivelse af vælgererklæ-
ring fra vælgere, der alene har valgret til Europa-Parlamentet efter § 3, stk. 1, nr. 2, i
Europa-Parlamentsvalgloven (EU-bosatte danskere).
3.1.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.1.2.1. Indsamling af vælgererklæringer ved brug af et portalsystem
Social- og Indenrigsministeriet anser det for afgørende, at vælgerne har tillid til de
offentlige it-systemer, der understøtter valghandlingerne og de processer, der knytter
sig dertil. Hertil kommer, at it-systemerne skal være brugervenlige for vælgerne og
partierne.
15
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0016.png
Opstilling af partier til Folketinget og Europa-Parlamentet og de nærmere regler for
indsamling af vælgererklæringer har afgørende betydning for, hvordan valg til Folke-
tinget og valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet afvikles, og dermed hvor-
dan demokratiet i bredere forstand fungerer. Med henblik på at understøtte dette er
det efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse væsentligt at sikre den fornødne
gennemsigtighed og offentlighed i valghandlingerne og i de processer, der knytter sig
dertil.
På den baggrund
–
og på baggrund af erfaringerne med den gældende procedure for
indsamling af vælgererklæringer og den nuværende it-løsning til brug herfor
–
er det
Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at proceduren bør ændres og som noget
nyt foregå ved brug af et portalsystem. Med et portalsystem vil de nye partiers indsam-
ling af vælgererklæringer fremgå af en fælles og samlet oversigt på en hjemmeside på
internettet (en portal). På denne portal vil vælgerne frit kunne vælge det parti, de øn-
sker at støtte, blandt samtlige godkendte partier, der indsamler vælgererklæringer, og
påbegynde processen for at afgive en vælgererklæring til det pågældende parti. Det er
således ikke længere nødvendigt
–
som det er tilfældet efter den gældende procedure
–
at vælgeren er i kontakt med partiet for at igangsætte proceduren for afgivelse af en
vælgererklæring.
De foreslåede ændringer af reglerne vedrører alene proceduren for indsamling af væl-
gererklæringer og har ikke i øvrigt betydning for reglerne om godkendelse af partinav-
ne ud over de teknisk prægede justeringer af reglerne om godkendelse af partinavne,
der er beskrevet i afsnit 3.2. Valgnævnet skal derfor fortsat godkende et nyt partis
navn i overensstemmelse med de gældende regler herom, før partiet kan begynde at
indsamle vælgererklæringer.
Lovforslaget indebærer endvidere ikke ændringer i det antal vælgererklæringer, der
kræves for, at et nyt parti kan blive opstillingsberettiget til folketingsvalg eller Europa-
Parlamentsvalg, eller i fristerne for anmeldelse af et nyt parti til folketingsvalg eller
Europa-Parlamentsvalg, jf. afsnit 3.1 om gældende ret. Når et nyt parti har indsamlet
et antal vælgererklæringer, der mindst svarer til 1/175 henholdsvis 2 pct. af samtlige
gyldige stemmer ved det sidst afholdte folketingsvalg, kan partiet følgelig anmeldes for
social- og indenrigsministeren til deltagelse i valg til Folketinget henholdsvis valg til
Europa-Parlamentet. Anmeldelsen skal ved folketingsvalg ske senest kl. 12 femten
dage før valgdagen og ved Europa-Parlamentsvalg senest kl. 12 otte uger før valgda-
gen.
Lovforslaget indebærer endvidere ikke ændringer i længden af den periode, hvor en
anmeldelse af et nyt parti til folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg er gyldig, jf.
afsnit 3.1 om gældende ret. En partianmeldelse til folketingsvalg vil fortsat være gyldig
frem til førstkommende folketingsvalg, dog i mindst 18 måneder fra anmeldelsens
dato. En partianmeldelse til Europa-Parlamentsvalg vil fortsat være gyldig frem til
førstkommende Europa-Parlamentsvalg.
Lovforslaget indebærer heller ikke ændringer i længden af den periode, hvor en væl-
gererklæring er gyldig, jf. afsnit 3.1 om gældende ret. En vælgererklæring skal fortsat
være gyldig i 18 måneder. Vælgererklæringen er endvidere kun gyldig, så længe god-
kendelsen af partinavnet er gyldig eller, hvis partiet er anmeldt, så længe anmeldelsen
af partiet er gyldig. Efter denne periode slettes vælgererklæringen i den digitale løs-
ning.
16
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0017.png
Vælgerne skal endvidere fortsat kunne trække deres vælgererklæring tilbage frem til
det tidspunkt, hvor partiet anmelder sig som opstillingsberettiget. Efter anmeldelsen
af partiet kan vælgeren ikke trække vælgererklæringen tilbage. En vælgererklæring,
der er trukket tilbage, vil blive slettet i den digitale løsning.
Der foreslås dog den tekniske justering i lovforslaget, at vælgererklæringens gyldig-
hedsperiode fremover regnes fra vælgererklæringens registrering i det digitale system
og ikke fra dens afgivelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, og § 2, nr. 9. Herved sikres et mere
præcist tidspunkt, hvorfra vælgererklæringens gyldighedsperiode beregnes.
Efter den foreslåede nye procedure for indsamling af vælgererklæringer skal vælgernes
afgivelse af vælgererklæring ske gennem en digital løsning, som social- og indenrigs-
ministeren stiller til rådighed umiddelbart for vælgerne. Den digitale løsning, som
social- og indenrigsministeren skal stille til rådighed, vil blive udformet som en portal,
dvs. at de nye partiers indsamling af vælgererklæringer vil fremgå af en fælles og sam-
let oversigt på en hjemmeside på internettet. På denne portal vil vælgerne frit kunne
vælge det parti, de ønsker at støtte, blandt samtlige godkendte partier, der indsamler
vælgererklæringer. Alle vælgererklæringer, der er afgivet for et parti, skal registreres i
den digitale løsning, uanset om de er afgivet efter den digitale procedure, jf. nærmere
afsnit 3.1.2.2, eller efter en papirbaseret procedure, jf. nærmere afsnit 3.1.2.3-3.1.2.5.
En vælgererklæring vil kun være gyldig, såfremt vælgererklæringen er afgivet i over-
ensstemmelse med reglerne herom, jf. afsnit 3.1.2.1-3.1.2.5, og er registreret i den digi-
tale løsning.
Det digitale portalsystem, som Social- og Indenrigsministeriet efter lovforslaget skal
tilvejebringe, er på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse for Folketinget under
udvikling. Lovforslaget beskriver derfor de overordnede krav og procedurer, som det
kommende portalsystem skal overholde. Social- og indenrigsministeren vil efterføl-
gende ved bekendtgørelse fastsætte de nærmere regler for funktionaliteten, udform-
ningen og anvendelsen af den nye digitale løsning.
Social- og Indenrigsministeriet vil i forbindelse med udviklingen af den digitale løs-
ning sikre, at løsningen udarbejdes i overensstemmelse med lov nr. 962 af 8. juni 2018
om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer. I lovens §
3, stk. 1, fastsættes, at offentlige organer skal sikre, at deres websteder og mobilappli-
kationer er mere tilgængelige, ved at gøre dem opfattelige, anvendelige, forståelige og
robuste ved at opfylde de standarder eller tekniske specifikationer, som fastsættes i
medfør af bestemmelsens stk. 4. I lovens § 3, stk. 4, fastsættes, at ministeren for of-
fentlig innovation, nu finansministeren, fastsætter, hvilke standarder eller tekniske
specifikationer der skal være opfyldt, for at et websted eller en mobilapplikation for-
modes at være i overensstemmelse med krav om tilgængelighed i lovens § 3, stk. 1.
Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 197 af 1. marts 2019 om fastsættelse
af standard for tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer.
Af bekendtgørelsens § 1 fremgår, at offentlige organers websteder og mobilapplikatio-
ner anses for at være i overensstemmelse med kravet om tilgængelighed i § 3, stk. 1, i
lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer, hvis de
opfylder den harmoniserede europæiske standard EN 301 549 V2. 1.2 (2018-08).
Standarden er fastsat af Europa-Kommissionen i gennemførelsesafgørelse (EU)
17
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0018.png
2018/2048 af 20. december 2018 om den harmoniserede standard for websteder og
mobilapplikationer.
Endvidere vil Social- og Indenrigsministeriet tilrettelægge udviklingen af portalsyste-
met i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Der henvises til afsnit 3.1.2.13 og 3.1.2.14 for en nærmere gennemgang heraf.
Om lovforslagets overholdelse af principperne for digitaliseringsklar lovgivning henvi-
ses til afsnit 4.
Det foreslås, at loven træder i kraft efter ministerens nærmere bestemmelse herom.
Hermed kan det sikres, at den nuværende procedure og den nuværende digitale løs-
ning til brug for indsamling af vælgererklæringer kan forblive i drift, indtil det nye
portalsystem er klar til idriftsættelse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 (folketingsvalglovens § 12, stk. 6, 1. pkt.), og § 2,
nr. 6 (Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 6, 1. pkt.), med tilhørende bemærknin-
ger.
3.1.2.2. Afgivelse af vælgererklæring efter en digital procedure
Med lovforslaget foreslås det, at vælgerne frit skal kunne vælge det parti, de ønsker at
støtte, blandt samtlige godkendte partier, der indsamler vælgererklæringer, direkte på
det digitale portalsystem, som Social- og Indenrigsministeriet efter lovforslaget skal
tilvejebringe, jf. afsnit 3.1.2.1. Ved denne procedure skal vælgeren først afgive en støt-
tetilkendegivelse for partiet gennem den digitale løsning. Vælgeren kan kun afgive en
støttetilkendegivelse, såfremt vælgeren har identificeret sig ved NemID (eller et even-
tuelt fremtidigt tilsvarende elektronisk identifikationsmiddel) gennem den digitale
løsning. Vælgeren kan kun afgive støttetilkendegivelse for ét parti. En vælger kan
trække sin støttetilkendegivelse tilbage, såfremt vælgeren f.eks. ønsker at støtte et
andet parti i stedet.
Når der er gået 7 dage fra vælgerens støttetilkendegivelse, kan vælgeren afgive vælger-
erklæring til det samme parti gennem den digitale løsning, såfremt vælgeren på ny
identificerer sig ved NemID (eller et eventuelt fremtidigt tilsvarende elektronisk iden-
tifikationsmiddel).
For at afgive vælgererklæring er det en betingelse, at vælgeren har valgret til Folketin-
get henholdsvis Europa-Parlamentet, at vælgeren mindst 7 dage forinden har afgivet
en støttetilkendegivelse til det samme parti, og at vælgeren ikke har afgivet en vælger-
erklæring for det samme eller et andet parti, så længe vælgerens vælgererklæring er
gyldig, eller, når partiet er anmeldt, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig. Kontrol-
len af de nævnte betingelser er nærmere beskrevet under afsnit 3.1.2.7.
Social- og indenrigsministeren registrerer herefter vælgererklæringen i den digitale
løsning. En vælgererklæring vil kun være gyldig, såfremt vælgererklæringen er regi-
streret i den digitale løsning.
En vælgererklæring afgivet efter den digitale procedure er gyldig i 18 måneder fra da-
toen for registreringen i den digitale løsning. Efter denne periode slettes vælgererklæ-
ringen i den digitale løsning, medmindre vælgererklæringen er afgivet for et parti, som
18
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0019.png
er anmeldt for social- og indenrigsministeren. Udløber godkendelsen af partiets navn
før vælgererklæringens gyldighedsperiode, slettes vælgererklæringen i den digitale
løsning. Er vælgererklæringen afgivet for et parti, som er anmeldt for social- og inden-
rigsministeren, forbliver vælgererklæringen registreret, så længe anmeldelsen af parti-
et gælder, hvorefter vælgererklæringen slettes i den digitale løsning.
En vælger kan kun trække sin vælgererklæring tilbage frem til tidspunktet for anmel-
delsen af partiet. Efter anmeldelsen af partiet kan vælgeren ikke trække vælgererklæ-
ringen tilbage. En vælgererklæring, der er trukket tilbage, vil blive slettet i den digitale
løsning.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 (folketingsvalglovens § 12, stk. 6), og § 2, nr. 6
(Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 6), § 1, nr. 9 (folketingsvalglovens § 12, stk.
10) og § 2, nr. 9 (Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 10) samt § 1, nr. 12 (folke-
tingsvalglovens § 12, stk. 13) og § 2, nr. 12 (Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 13)
med tilhørende bemærkninger.
3.1.2.3. Afgivelse af vælgererklæring efter en papirbaseret procedure for vælgere,
der er bopælsregistreret i CPR, og som er fritaget for Digital Post
Social- og Indenrigsministeriet har overvejet, hvordan it-sårbare vælgere, der f.eks.
ikke har NemID, kan afgive en vælgererklæring. Det er indgået i disse overvejelser, at
proceduren for afgivelse af vælgererklæring bør tilrettelægges med en så høj grad af
sikkerhed som muligt for, at proceduren ikke kan omgås. Desuden viser de hidtidige
erfaringer med afgivelse af digitale vælgererklæringer
–
hvor der med den nuværende
procedure er fri adgang til at afgive en papirbaseret vælgererklæring
–
at under 1 pct.
af de afgivne vælgererklæringer er afgivet efter den papirbaserede procedure de sene-
ste to år. Endvidere følger det af principperne for digitaliseringsklar lovgivning, at
særhensyn i lovgivningen skal stå mål med konsekvenserne.
Af Digitaliseringsstyrelsens statistik om Digital Post fra 2. kvartal 2019 fremgår det, at
401.390 borgere er fritaget for obligatorisk Digital Post, og at 4.454.701 borgere er
tilmeldt Digital Post. Antallet af personer, der har valgret til Folketinget henholdsvis
Europa-Parlamentet, og som er fritaget henholdsvis tilmeldt obligatorisk Digital Post,
vil dog være mindre end de nævnte tal, da ikke alle borgere, der er bopælsregistreret i
Danmark, vil have valgret til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet.
På den baggrund
–
og på baggrund af erfaringerne med den gældende papirbaserede
procedure for indsamling af vælgererklæringer
–
er det Social- og Indenrigsministeri-
ets opfattelse, at adgangen til at benytte den papirbaserede procedure for afgivelse af
vælgererklæring for vælgere, der er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister
(CPR), bør afgrænses til vælgere, som er fritaget for obligatorisk tilslutning til Digital
Post.
Efter § 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. nu lovbekendtgørelse
nr. 801 af 13. juni 2016, fastsætter finansministeren regler om fritagelse af fysiske per-
soner fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter § 3, stk. 1, for så vidt angår kom-
munikation om forhold, der ikke er omfattet af stk. 3, hvor der foreligger særlige om-
stændigheder, som kan bevirke, at en person er hindret i at modtage sin post digitalt.
Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1553 af 18. december 2013 om
fritagelse af fysiske personer fra tilslutning til Offentlig Digital Post m.v. Heri er det
19
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0020.png
fastsat, at en fysisk person kan fritages fra tilslutning til Digital Post, hvis personen
ved personligt fremmøde, jf. bekendtgørelsens § 4, afgiver en underskrevet erklæring
om at være omfattet af mindst én af de følgende fritagelsesgrunde, jf. bekendtgørel-
sens § 3. For det første, hvis personen har en kognitiv funktionsnedsættelse, hvor
funktionsnedsættelsen hindrer personen i at anvende Digital Post-løsningen. For det
andet, hvis personen har en fysisk funktionsnedsættelse, hvor funktionsnedsættelsen
hindrer personen i at anvende Digital Post-løsningen. For det tredje, hvis personen
har manglende adgang til computer i eget hjem eller opholdssted. Med manglende
adgang til computer sidestilles det forhold, at personen ikke i eget hjem eller opholds-
sted har adgang til at bruge en computer. For det fjerde, hvis personen er registreret i
CPR som udrejst af Danmark. For det femte, hvis personen ikke længere er registreret
med fast bopæl eller fast opholdssted i CPR, jf. CPR-lovens § 6, stk. 1 og 2, men er regi-
streret som værende uden fast bopæl i CPR, jf. CPR-lovens § 6, stk. 4. For det sjette,
hvis sproglige barrierer bestående i manglende beherskelse af dansk gør det svært for
personen at anvende Digital Post-løsningen. For det syvende, hvis personen har prak-
tiske vanskeligheder ved at skaffe den offentlige digitale signatur NemID (f.eks. på
grund af udlandsophold med lang afstand til en dansk repræsentation, hvor NemID
kan udleveres). For det ottende, hvis personens bopæl er beliggende i et område, hvor
der ikke er adgang til en bredbåndsforbindelse med en beregnet downstreamhastighed
på mindst 512 kbit/s.
På denne baggrund er det Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at den nævnte
gruppe af borgere, der efter anmodning kan fritages fra tilslutning til Digital Post, er så
bredt afgrænset, at det ikke forekommer betænkeligt at afgrænse gruppen af borgere,
der kan afgive en vælgererklæring efter en papirbaseret erklæring, i overensstemmelse
hermed.
Med lovforslaget foreslås det derfor, at vælgere, der er bopælsregistreret i CPR, og som
er fritaget for Offentlig Digital Post, kan afgive en vælgererklæring efter en papirbase-
ret procedure.
Den papirprocedure, der tilbydes den ovenfor nævnte gruppe, påtænkes indrettet så-
ledes, at vælgeren først over for Social- og Indenrigsministeriet skal anmode om at
afgive en vælgererklæring efter den papirbaserede procedure. Der er ingen formkrav
for fremsættelsen af denne anmodning, hvilket således f.eks. kan ske pr. e-mail, brev
eller via telefonen. Det kontrolleres, at vælgeren er bopælsregistreret i CPR, og at væl-
geren er fritaget for obligatorisk tilslutning til Offentlig Digital Post. Endvidere kon-
trolleres det, at vælgeren ikke har en gyldig vælgererklæring registreret i løsningen. Er
det tilfældet, vejledes vælgeren om, hvordan en vælgererklæring trækkes tilbage. Væl-
geren får i givet fald tilsendt en papirformular, der er godkendt af social- og inden-
rigsministeren, til sin adresse i CPR. Papirformularen skal bl.a. indeholde oplysning
om vælgerens fulde navn og personnummer. Vælgeren skal på formularen angive nav-
net på det parti, vedkommende ønsker at støtte, datere og egenhændigt underskrive
formularen, og indsende den til Social- og Indenrigsministeriet med henblik på regi-
strering i den digitale løsning.
En vælgererklæring afgivet på en papirformular skal også undergives eftertænksom-
hedsperioden og er derfor kun gyldig, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af
sin vælgererklæring over for social- og indenrigsministeren har anmodet om at afgive
en vælgererklæring.
20
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0021.png
Social- og indenrigsministeren registrerer herefter vælgererklæringen i den digitale
løsning. En vælgererklæring vil kun være gyldig, såfremt vælgererklæringen er regi-
streret i den digitale løsning.
En vælgererklæring afgivet efter den papirbaserede procedure er gyldig i 18 måneder
fra datoen for registreringen af vælgererklæringen i den digitale løsning. Efter denne
periode slettes vælgererklæringen i den digitale løsning, og papirformularen, hvorpå
vælgererklæringen er afgivet, tilintetgøres, medmindre vælgererklæringen er afgivet
for et parti, som er anmeldt for social- og indenrigsministeren. Udløber godkendelsen
af partiets navn før vælgererklæringens gyldighedsperiode, slettes vælgererklæringen i
den digitale løsning, og papirformularen, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, tilintet-
gøres. Er vælgererklæringen afgivet for et parti, som er anmeldt for social- og inden-
rigsministeren, forbliver vælgererklæringen registreret, så længe anmeldelsen af parti-
et gælder, hvorefter vælgererklæringen slettes i den digitale løsning, og papirformula-
ren, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, tilintetgøres.
En vælger kan kun trække sin vælgererklæring tilbage frem til tidspunktet for anmel-
delsen af partiet. Efter anmeldelsen af partiet kan vælgeren ikke trække vælgererklæ-
ringen tilbage.
Ønsker en vælger, der har afgivet vælgererklæring efter den papirbaserede procedure,
at trække sin vælgererklæring tilbage, skal vælgeren henvende sig til Social- og Inden-
rigsministeriet. Vælgeren får derefter tilsendt en papirformular, der er godkendt af
social- og indenrigsministeren, om tilbagetrækning af sin vælgererklæring til sin
adresse i CPR. Der er ingen formkrav for fremsættelsen af denne anmodning. Vælge-
ren skal angive de nødvendige oplysninger på formularen, datere og egenhændigt un-
derskrive formularen, og indsende den til Social- og Indenrigsministeriet. En vælger-
erklæring, der er trukket tilbage, slettes i den digitale løsning, og papirformularen,
hvorpå vælgererklæringen er afgivet, tilintetgøres.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 (folketingsvalglovens § 12, stk. 7, 1. pkt.), og § 2,
nr. 6 (Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 7, 1. pkt.), § 1, nr. 9 (folketingsvalglovens
§ 12, stk. 10), og § 2, nr. 9 (Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 10), samt § 1, nr. 12
(folketingsvalglovens § 12, stk. 13) og § 2, nr. 12 (Europa-Parlamentsvalglovens § 11,
stk. 13) med tilhørende bemærkninger.
3.1.2.4. Afgivelse af vælgererklæring efter en papirbaseret procedure for udlands-
danskere
Social- og Indenrigsministeriet har overvejet, hvordan det bedst sikres, at alle ud-
landsdanskere, der bevarer deres valgret til Folketinget henholdsvis Europa-
Parlamentet, kan afgive en vælgererklæring.
Efter § 3, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere er det alene fysiske perso-
ner, der er 15 år eller derover, og som har bopæl eller fast ophold i Danmark, der skal
tilsluttes Digital Post. En person kan fritages for obligatorisk tilslutning til Digital Post
efter lovens § 5, stk. 1 og 3. Personer, der i CPR registreres som udrejst af Danmark, vil
som udgangspunkt forblive tilsluttet Digital Post, men de kan anmode om fritagelse
herfra og vil i givet fald altid blive fritaget, jf. lov om Digital Post fra offentlige afsende-
re § 3, stk. 4, og § 5, stk. 1, 2. pkt. Endvidere vil vælgere, der er udrejst, før lov om Digi-
21
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0022.png
tal Post fra offentlige afsendere trådte i kraft den 1. marts 2014, alene være tilsluttet
Digital Post, hvis de har anmodet herom. Fysiske personer, der er fritaget for obligato-
risk tilslutning til Digital Post, kan frivilligt tilslutte sig postløsningen, hvis de har en
digital signatur, der giver adgang hertil, jf. lov om Digital Post fra offentlige afsendere
§ 4, stk. 1. Har vedkommende ikke bopæl eller fast ophold i Danmark, er det tillige en
betingelse, at vedkommende er tildelt personnummer, jf. lov om Digital Post fra of-
fentlige afsendere § 4, stk. 2.
For at kunne afgive en digital vælgererklæring efter proceduren beskrevet under afsnit
3.1.2.2 er det en forudsætning, at vælgeren har et NemID og er tilsluttet Digital Post.
Har vælgere, der udrejser af Danmark, et NemID og er tilsluttet Digital Post, vil de
kunne afgive en digital vælgererklæring på sædvanlig vis, som beskrevet under afsnit
3.1.2.2. Har disse vælgere ikke et NemID, eller er de ikke tilsluttet Digital Post, vil de i
stedet kunne afgive en vælgererklæring efter en papirbaseret procedure.
Efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse er det derfor nødvendigt at overveje
en papirbaseret fremgangsmåde for afgivelse af vælgererklæring for udlandsdanskere,
der bevarer deres valgret til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet.
Med lovforslaget foreslås det, at personer, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2
og er optaget på valglisten, kan afgive vælgererklæring til folketingsvalg efter en papir-
baseret procedure.
Med lovforslaget foreslås det endvidere, at personer, der er omfattet af folketingsvalg-
lovens § 2 eller Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 2, § 3 a eller § 3 b og er
optaget på valglisten, kan afgive vælgererklæring til Europa-Parlamentsvalg efter en
papirbaseret procedure.
Det er vælgeren, der over for Social- og Indenrigsministeriet skal dokumentere, at
vælgeren har valgret efter folketingsvalglovens § 2. For afgivelse af vælgererklæring til
begge valgtyper gøres det dermed til en betingelse, at den pågældende vælger er opta-
get på valglisten til den relevante valgtype. Herved sikres, at den kompetente danske
myndighed ved optagelsen på valglisten har taget stilling til, at vedkommende har
valgret, og at det er markeret i CPR-registret, at vedkommende er optaget på valgli-
sten. I alle tilfælde kræver det, at den pågældende ansøger herom.
Ansøgning om optagelse på valglisten efter folketingsvalglovens § 2, dvs. for personer
med dansk indfødsret, der, uanset om de opholder sig i udlandet har bevaret en sådan
ganske særlig tilknytning til riget, at de anses for at have fast bopæl i riget i grundlo-
vens forstand, kan indgives til hver en tid i forhold til folketingsvalget, blot afgørelsen
om optagelse træffes 7 dage før valget, jf. nærmere folketingsvalglovens § 18, stk. 6, og
bekendtgørelse nr. 1242 af 29. oktober 2018 om optagelse på folketingsvalglisten af
personer, der har valgret uanset ophold i udlandet. Afgørelse om optagelse på denne
valgliste træffes af den kommune, hvor ansøgeren var bopælsregistreret i CPR forud
for udrejsen, henholdsvis af Valgnævnet, hvis ansøgeren har haft ophold i mere end 4
år i udlandet, eller der i øvrigt er tvivl om, hvorvidt betingelserne i § 2 er opfyldt, jf.
nærmere folketingsvalglovens § 16. Valglisten udarbejdes maskinelt på baggrund af
oplysningerne i CPR.
22
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0023.png
Ansøgning om optagelse på valglisten efter Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 3,
for vælgere, der er omfattet af lovens § 3, stk. 1, nr. 2, dvs. personer med dansk ind-
fødsret, som har fast bopæl i et af de øvrige EU-lande (den såkaldte Københavnervalg-
liste, der føres af Københavns Kommune), kunne til det senest afholdte Europa-
Parlamentsvalg indgives tidligst fra den 26. november 2018, dvs. et halvt år før valg-
dagen for valg til Europa-Parlamentet. Dette følger af § 2, stk. 2, 2. pkt., i bekendtgø-
relse nr. 1254 af 31. oktober 2018 om optagelse på valglisten til Europa-
Parlamentsvalget den 26. maj 2019 af personer med dansk indfødsret, der har fast
bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, der er udstedt med
hjemmel i Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 3. Valglisten udarbejdes maskinelt
på baggrund af oplysningerne i CPR.
Ansøgning om optagelse på valglisten efter Europa-Parlamentsvalglovens § 14 b for
vælgere, der er omfattet af lovens § 3 a eller § 3 b, dvs. personer med dansk indfødsret,
som midlertidigt har taget ophold på Færøerne, i Grønland eller i et land uden for EU,
kan tidligst indgives den 1. august i det andet år forud for det år, hvor der skal afholdes
valg til Europa-Parlamentet (den såkaldte Nordatlantvalgliste henholdsvis Tredje-
landsvalgliste, der føres af Københavns Kommune). Dette følger af § 2, stk. 2, 1. pkt., i
bekendtgørelse nr. 35 af 11. januar 2019 om optagelse på valglisten til Europa-
Parlamentsvalg og visse folkeafstemninger af personer, der har valgret uanset ophold i
et land uden for riget, der ikke er medlem af Den Europæiske Union (tredjeland), på
Færøerne eller i Grønland, der er udstedt med hjemmel i Europa-
Parlamentsvalglovens § 14 b, stk. 5. Valglisterne udarbejdes maskinelt på baggrund af
oplysningerne i CPR.
Da en ansøgning om optagelse på valglisten for personer, der er omfattet af Europa-
Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 2, § 3 a og § 3 b, efter de gældende regler er tids-
mæssigt begrænset, agter Social- og Indenrigsministeriet at ændre de nævnte be-
kendtgørelser, således at ansøgning om optagelse på valglisten for personer, der er
omfattet af Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 2, § 3 a og § 3 b, kan indgives
når som helst. Det tilstræbes, at denne ændring er foretaget, senest når denne lov træ-
der i kraft, jf. lovforslagets § 3.
Den papirprocedure, der tilbydes udlandsdanskere, påtænkes indrettet således, at
vælgeren først over for Social- og Indenrigsministeriet skal anmode om at afgive en
vælgererklæring efter den papirbaserede procedure. Der er ingen formkrav for frem-
sættelsen af denne anmodning. Det kan således f.eks. ske pr. e-mail, brev eller via tele-
fonen. Det kontrolleres ved opslag i CPR, at vælgeren er omfattet af folketingsvalglo-
vens § 2 eller Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 2, § 3 a eller § 3 b, og er
optaget på valglisten. Opfylder vælgeren betingelserne, får vælgeren tilsendt en papir-
formular, der er godkendt af social- og indenrigsministeren, til sin udlandsadresse.
Papirformularen skal bl.a. indeholde oplysning om vælgerens fulde navn og person-
nummer. Vælgeren skal på formularen angive navnet på det parti, vedkommende øn-
sker at støtte, datere og egenhændigt underskrive formularen, og indsende den til So-
cial- og Indenrigsministeriet med henblik på registrering i den digitale løsning.
En vælgererklæring afgivet på en papirformular skal også undergives eftertænksom-
hedsperioden og er derfor kun gyldig, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af
sin vælgererklæring over for social- og indenrigsministeren har anmodet om at afgive
en vælgererklæring.
23
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0024.png
Social- og indenrigsministeren registrerer herefter vælgererklæringen i den digitale
løsning. En vælgererklæring vil kun være gyldig, såfremt vælgererklæringen er regi-
streret i den digitale løsning.
En vælgererklæring afgivet efter den papirbaserede procedure er gyldig i 18 måneder
fra datoen for registreringen af vælgererklæringen i den digitale løsning. Efter denne
periode slettes vælgererklæringen i den digitale løsning, og papirformularen, hvorpå
vælgererklæringen er afgivet, tilintetgøres, medmindre vælgererklæringen er afgivet
for et parti, som er anmeldt for social- og indenrigsministeren. Udløber godkendelsen
af partiets navn før vælgererklæringens gyldighedsperiode, slettes vælgererklæringen i
den digitale løsning, og papirformularen, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, tilintet-
gøres. Er vælgererklæringen afgivet for et parti, som er anmeldt for social- og inden-
rigsministeren, forbliver vælgererklæringen registreret, så længe anmeldelsen af parti-
et gælder, hvorefter vælgererklæringen slettes i den digitale løsning, og papirformula-
ren, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, tilintetgøres.
En vælger kan kun trække sin vælgererklæring tilbage frem til tidspunktet for anmel-
delsen af partiet. Efter anmeldelsen af partiet kan vælgeren ikke trække vælgererklæ-
ringen tilbage.
Ønsker en vælger, der har afgivet vælgererklæring efter den papirbaserede procedure,
at trække sin vælgererklæring tilbage, skal vælgeren henvende sig til Social- og Inden-
rigsministeriet. Vælgeren får i det tilfælde tilsendt en papirformular, der er godkendt
af social- og indenrigsministeren, om tilbagetrækning af sin vælgererklæring til sin
adresse. Der er ingen formkrav for fremsættelsen af denne anmodning. Vælgeren skal
angive de nødvendige oplysninger på formularen, datere og egenhændigt underskrive
formularen, og indsende den til Social- og Indenrigsministeriet. En vælgererklæring,
der er trukket tilbage, slettes i den digitale løsning, og papirformularen, hvorpå væl-
gererklæringen er afgivet, tilintetgøres.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 (folketingsvalglovens § 12, stk. 7, 2. pkt.), og § 2,
nr. 6 (Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 7, 2. pkt.), § 1, nr. 9 (folketingsvalglovens
§ 12, stk. 10), og § 2, nr. 9 (Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 10), samt § 1, nr. 12
(folketingsvalglovens § 12, stk. 13) og § 2, nr. 12 (Europa-Parlamentsvalglovens § 11,
stk. 13) med tilhørende bemærkninger.
3.1.2.5. Afgivelse af vælgererklæring efter en papirbaseret procedure for herboende
EU-borgere, der ikke er bopælsregistreret i CPR
Social- og Indenrigsministeriet har overvejet, hvordan det sikres, at herboende stats-
borgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, der har opnået alde-
ren for valgret til Folketinget og er registreret i Udenrigsministeriets protokol (EU-
diplomater), kan afgive vælgererklæring til Europa-Parlamentsvalg. Disse personer
har valgret til Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr.
3. Disse personer har ikke valgret til Folketinget og skal dermed ikke have mulighed
for at afgive vælgererklæring til folketingsvalg.
Personer, der har valgret til Europa-Parlamentet efter Europa-Parlamentsvalglovens §
3, stk. 1, nr. 3, uden at være bopælsregistreret i CPR, og som er registeret i Udenrigs-
ministeriets protokol, optages efter anmodning på valglisten i den kommune, hvor de
24
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0025.png
lovligt har bopæl, jf. § 14 a, stk. 1, 2. pkt. Disse vælgere optages manuelt på valglisten i
den kommune, hvor de lovligt har bopæl. Dette skyldes, at de pågældende vælgere ikke
er bopælsregistreret i CPR og derfor ikke kan indgå i det valgudtræk fra CPR, der dan-
ner grundlag for valglisten.
For at kunne afgive en digital vælgererklæring efter proceduren beskrevet under afsnit
3.1.2.2 er det en forudsætning, at den digitale løsning ved opslag i CPR kan kontrolle-
re, om den pågældende person har valgret. Eftersom valgretten for denne persongrup-
pe ikke kan kontrolleres ved automatisk opslag i CPR, kan denne gruppe ikke afgive
vælgererklæring gennem den digitale løsning, uanset om de har et NemID og er tilslut-
tet Digital Post.
På den baggrund foreslås det, at herboende statsborgere i en af de øvrige medlemssta-
ter i Den Europæiske Union, der har opnået alderen for valgret til Folketinget og er
registreret i Udenrigsministeriets protokol, kan afgive vælgererklæring til Europa-
Parlamentsvalg efter en papirbaseret procedure, der er beskrevet nærmere i det føl-
gende.
Den papirprocedure, der tilbydes den ovenfor nævnte gruppe, påtænkes indrettet så-
ledes, at vælgeren først over for Social- og Indenrigsministeriet skal anmode om at
afgive en vælgererklæring efter den papirbaserede procedure. Der er ingen formkrav
for fremsættelsen af denne anmodning. Det kan derfor f.eks. ske pr. e-mail, brev eller
via telefonen.
Herefter retter Social- og Indenrigsministeriet henvendelse til Udenrigsministeriet
med henblik på at kontrollere, at den pågældende person er registreret i Udenrigsmi-
nisteriets protokol. Opfylder vælgeren betingelsen, får vælgeren tilsendt en papirfor-
mular, der er godkendt af social- og indenrigsministeren, til den adresse, hvor den
pågældende lovligt har ophold. Papirformularen skal bl.a. indeholde oplysning om
vælgerens fulde navn og administrative personnummer. Vælgeren skal på formularen
angive navnet på det parti, vedkommende ønsker at støtte, datere og egenhændigt
underskrive formularen, og indsende den til Social- og Indenrigsministeriet med hen-
blik på registrering i den digitale løsning.
En vælgererklæring afgivet på en papirformular skal også undergives eftertænksom-
hedsperioden og er derfor kun gyldig, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af
sin vælgererklæring over for social- og indenrigsministeren har anmodet om at afgive
en vælgererklæring.
Social- og indenrigsministeren registrerer herefter vælgererklæringen i den digitale
løsning. En vælgererklæring vil kun være gyldig, såfremt vælgererklæringen er regi-
streret i den digitale løsning.
En vælgererklæring afgivet efter den papirbaserede procedure er gyldig i 18 måneder
fra datoen for registreringen af vælgererklæringen i den digitale løsning. Efter denne
periode slettes vælgererklæringen i den digitale løsning, og papirformularen, hvorpå
vælgererklæringen er afgivet, tilintetgøres, medmindre vælgererklæringen er afgivet
for et parti, som er anmeldt for social- og indenrigsministeren. Udløber godkendelsen
af partiets navn før vælgererklæringens gyldighedsperiode, slettes vælgererklæringen i
den digitale løsning, og papirformularen, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, tilintet-
25
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0026.png
gøres. Er vælgererklæringen afgivet for et parti, som er anmeldt for social- og inden-
rigsministeren, forbliver vælgererklæringen registreret, så længe anmeldelsen af parti-
et gælder, hvorefter vælgererklæringen slettes i den digitale løsning, og papirformula-
ren, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, tilintetgøres.
En vælger kan kun trække sin vælgererklæring tilbage frem til tidspunktet for anmel-
delsen af partiet. Efter anmeldelsen af partiet kan vælgeren ikke trække vælgererklæ-
ringen tilbage.
Ønsker en vælger, der har afgivet vælgererklæring efter den papirbaserede procedure,
at trække sin erklæring tilbage, skal vælgeren henvende sig til Social- og Indenrigsmi-
nisteriet. Vælgeren får i det tilfælde tilsendt en papirformular, der er godkendt af soci-
al- og indenrigsministeren, om tilbagetrækning af sin vælgererklæring til sin adresse.
Der er ingen formkrav for fremsættelsen af denne anmodning. Vælgeren skal angive de
nødvendige oplysninger på formularen, datere og egenhændigt underskrive formula-
ren, og indsende den til Social- og Indenrigsministeriet. En vælgererklæring, der er
trukket tilbage, slettes i den digitale løsning, og papirformularen, hvorpå vælgererklæ-
ringen er afgivet, tilintetgøres.
Social- og Indenrigsministeriet har endvidere overvejet, om herboende statsborgere i
en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, der har valgret til Europa-
Parlamentsvalg i Danmark efter Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 3, og som
lovligt har bopæl i Danmark uden at være bopælsregistreret i CPR eller registreret i
Udenrigsministeriets protokol, bør kunne afgive en vælgererklæring til et parti, der
ønsker at deltage i Europa-Parlamentsvalg, også før disse personer bliver bopælsregi-
streret i CPR og dermed kan søge om optagelse på valglisten efter Europa-
Parlamentsvalglovens § 14 a, stk. 1, 1. pkt.
Ministeriet har imidlertid fundet, at en række tungtvejende grunde tilsiger, at der ikke
etableres en særordning for denne meget begrænsede gruppe af EU-borgere. En sær-
ordning vil både være vanskelig at administrere og vil have en række kontrolmæssige
udfordringer. Da en person, der lovligt har bopæl i Danmark uden at være bopælsregi-
streret i CPR, endnu ikke har fået tildelt et personnummer, vil det være særdeles van-
skeligt at skabe et tilstrækkeligt sikkert værn mod, at den samme person får adgang til
at afgive vælgererklæring mere end én gang til støtte for et eller flere partier, der øn-
sker at stille op til Europa-Parlamentsvalg. Derudover vil der alene være tale om, at de
pågældende personer vil være afskåret fra at afgive vælgererklæring i en meget kort
periode (indtil de er blevet bopælsregistreret i overensstemmelse med reglerne i CPR-
lovens § 16, stk. 2). Dette skal særligt ses i lyset af, at valg til Europa-Parlamentet af-
holdes hvert femte år på datoer, der kendes i god tid inden valgdagen og fristen for at
anmelde sig som nyt parti. På den baggrund foreslår ministeriet, at der i lovforslaget
ikke fastsættes en særordning for den nævnte gruppe, men at den nævnte gruppe hen-
vises til at søge den kompetente danske myndighed (for tiden Styrelsen for Internatio-
nal Rekruttering og Integration) om dokumentation for, at de er omfattet af EØS-
traktatens bestemmelser om fri bevægelighed og på dette grundlag blive bopælsregi-
streret i CPR.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 (folketingsvalglovens § 12, stk. 7, 3. pkt.), og § 2,
nr. 6 (Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 7, 3. pkt.), § 1, nr. 9 (folketingsvalglovens
§ 12, stk. 10) og § 2, nr. 9 (Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 10) samt § 1, nr. 12
26
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0027.png
(folketingsvalglovens § 12, stk. 13) og § 2, nr. 12 (Europa-Parlamentsvalglovens § 11,
stk. 13) med tilhørende bemærkninger.
3.1.2.6. Fastholdelse af eftertænksomhedsperioden
Social- og Indenrigsministeriet har overvejet, hvordan proceduren for afgivelse af væl-
gererklæring i det nye portalsystem mest hensigtsmæssigt tilrettelægges.
Formålet med reglerne om indsamling af vælgererklæringer er bl.a. at sikre, at kun de
partier, der har en vis vælgermæssig opbakning og dermed en reel chance for at opnå
valg til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet, kan blive opstillingsberettiget.
Reglerne om indsamling af vælgererklæringer har dermed en afgørende betydning for,
hvordan valg til Folketinget og valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet
afvikles, og dermed hvordan demokratiet i bredere forstand fungerer.
Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at det er væsentligt at sikre balancen
mellem på den ene side, at portalen skal være brugervenlig for partierne og vælgerne,
og på den anden side, at det ikke bliver så let at afgive en vælgererklæring, at det ikke
står klart for vælgeren, at der er tale om en bindende handling, der afskærer vælgeren
fra at støtte andre partier og danner grundlag for et partis anmeldelse som opstillings-
berettiget over for social- og indenrigsministeren.
På den baggrund foreslås det, at der fortsat skal forløbe en periode (en eftertænksom-
hedsperiode) på 7 dage mellem vælgerens første bekræftelse af sin støtte til et parti og
vælgerens anden bekræftelse af sin støtte til det pågældende parti. Det foreslås, at
eftertænksomhedsperioden fastsættes i loven som en gyldighedsbetingelse og ikke som
hidtil i vælgererklæringsbekendtgørelsen. Dette gælder, uanset om en vælgererklæring
er afgivet ved brug af NemID (eller et eventuelt fremtidigt tilsvarende elektronisk
identifikationsmiddel) direkte i det digitale system eller efter en papirbaseret procedu-
re som beskrevet i afsnit 3.1.2.3-3.1.2.5. Uden overholdelse af eftertænksomhedsperio-
den vil en vælgererklæring ikke gyldigt kunne afgives og registreres i det nye digitale
system.
De nærmere regler for afgivelse af vælgererklæring og overholdelse af eftertænksom-
hedsperioden fastsættes i en bekendtgørelse med hjemmel i denne lov.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, og § 2, nr. 8, med tilhørende bemærkninger.
3.1.2.7. Kontrol af vælgererklæringen
Før en vælgererklæring, der registreres i den digitale løsning, kan betragtes som gyl-
dig, skal der ske en kontrol af, at vælgeren opfylder de nedenfor beskrevne betingelser
for afgivelse af vælgererklæring. Kontrollen skal ske i den digitale løsning for hver
enkelt vælgererklæring i forbindelse med, at vælgererklæringen registreres i den digi-
tale løsning. Opfylder vælgeren betingelserne, og er eftertænksomhedsperioden på 7
dage forløbet, er vælgererklæringen herefter endelig og vil indgå i antallet af indsam-
lede vælgererklæringer til brug for anmeldelse af det nye parti.
Det er som hidtil en betingelse, at vælgeren har valgret til Folketinget henholdsvis
Europa-Parlamentet. Det foreslås dog som en konsekvens af oprettelsen af den nye
digitale løsning, at tidspunktet for, hvornår vælgeren skal have valgret, præciseres til
at være det tidspunkt, hvor vælgererklæringen registreres i den nye digitale løsning.
27
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0028.png
Betingelserne for valgret til Folketinget fremgår af § 1 i folketingsvalgloven, og betin-
gelserne for valgret til Europa-Parlamentet fremgår af §§ 3, 3 a og 3 b i Europa-
Parlamentsvalgloven.
For vælgererklæringer afgivet i den digitale løsning skal systemet i forbindelse med
vælgerens støttetilkendegivelse og efterfølgende afgivelse af vælgererklæring med Ne-
mID kunne indhente de nødvendige oplysninger i CPR for at kontrollere, at denne
betingelse er opfyldt.
For vælgererklæringer afgivet efter en papirbaseret procedure skal det kontrolleres, at
vælgeren har valgret, både når vælgeren anmoder om at få tilsendt en papirformular
og i forbindelse med, at den udfyldte papirformular ved modtagelsen i udfyldt stand
registreres i den digitale løsning. For EU-diplomater sker kontrollen af, om vælgeren
er optaget i Udenrigsministeriets protokol og dermed har valgret, alene i forbindelse
med vælgerens anmodning om at få tilsendt en papirformular.
En vælger kan alene afgive vælgererklæring for ét parti ad gangen, jf. § 12, stk. 6, 3.
pkt., i folketingsvalgloven og § 11, stk. 6, 3. pkt., i Europa-Parlamentsvalgloven. Den
digitale løsning skal derfor kontrollere, at vælgeren ikke tidligere har afgivet en digital
eller papirbaseret vælgererklæring, der stadig er gyldig og ikke er trukket tilbage, for et
parti, der endnu ikke er anmeldt over for social- og indenrigsministeren, og at vælge-
ren heller ikke har afgivet vælgererklæring for et anmeldt parti, hvor anmeldelsen
stadig er gyldig. Har vælgeren allerede afgivet en vælgererklæring i de nævnte tilfælde,
skal den digitale løsning ikke give vælgeren mulighed for at afgive endnu en vælgerer-
klæring, hverken som en digital eller som en papirbaseret vælgererklæring.
Den digitale løsning skal endelig kontrollere, om eftertænksomhedsperioden er over-
holdt. Dette er en gyldighedsbetingelse for, at vælgererklæringen kan afgives og regi-
streres i den digitale løsning, jf. afsnit 3.1.2.6.
Såfremt vælgeren i de nævnte tilfælde ikke kan afgive vælgererklæring, skal den digita-
le løsning kunne give vælgeren oplysning om, at vælgererklæringen ikke kan afgives,
og om årsagen hertil. Har vælgeren anmodet om at afgive en papirbaseret vælgerer-
klæring, skal Social- og Indenrigsministeriet give den nævnte meddelelse. I tilfælde,
hvor vælgeren allerede har afgivet en vælgererklæring for et parti, der endnu ikke er
anmeldt, skal systemet give vælgeren oplysning om, hvordan vælgeren kan trække sin
afgivne vælgererklæring tilbage, såfremt vælgeren ikke længere ønsker at støtte dette
parti.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 (folketingsvalglovens § 12, stk. 6, 3. pkt.), og § 1,
nr. 7, samt § 2, nr. 6 (Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 6, 3. pkt.), og § 2, nr. 7,
med tilhørende bemærkninger.
3.1.2.8. Offentliggørelse af antallet af vælgererklæringer for hvert parti på portalen
Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at der med henblik på at sikre den
fornødne gennemsigtighed og offentlighed i partiernes arbejde for at blive opstillings-
berettiget bør ske en løbende offentliggørelse af antallet af vælgererklæringer for hvert
enkelt parti i den digitale løsning.
28
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0029.png
Det foreslås på den baggrund, at social- og indenrigsministeren løbende i den digitale
løsning offentliggør antallet af vælgererklæringer for hvert enkelt parti. Dette gælder
for ethvert parti, der indsamler eller har indsamlet vælgererklæringer, og dermed også
for partier, der har anmeldt sig som opstillingsberettiget. Vælgerne, partierne, Social-
og Indenrigsministeriet og offentligheden i øvrigt vil dermed kunne følge med i det
aktuelle antal vælgererklæringer for hvert enkelt parti til henholdsvis folketingsvalg og
Europa-Parlamentsvalg på portalen. Dette vil gælde for både digitale og papirbaserede
vælgererklæringer. Derimod vil antallet af støttetilkendegivelser, dvs. antallet af per-
soner, der har gennemført den første del af proceduren for afgivelse af digital vælger-
erklæring, hvor de har bekræftet støtten til partiet en gang med NemID, men ikke en-
deligt afgivet vælgererklæringen, ikke umiddelbart blive offentliggjort på portalen,
men social- og indenrigsministeren vil kunne fastsætte regler herom, jf. nedenfor. For
papirprocedurerne skal vælgerne ikke ved anmodningen om papirformularen oplyse
Social- og Indenrigsministeriet om, hvilket parti de ønsker at støtte, og derfor vil en
sådan papirbaseret støttetilkendegivelse for partiet ikke kunne registreres eller offent-
liggøres.
Partierne får ikke som i dag nogen særlig adgang til systemet, og de vil derfor alene
kunne orientere sig om antallet af gyldige vælgererklæringer via den offentligt tilgæn-
gelige portal ligesom alle andre.
Det foreslås, at social- og indenrigsministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler
om offentliggørelse af andre oplysninger om et partis indsamling af vælgererklæringer
end antallet af vælgererklæringer. Det kunne f.eks. være antallet af støtteerklæringer i
situationer med mistanke om et partis omgåelse af reglerne.
Der henvises til § 1, nr. 13, og § 1, nr. 15 (folketingsvalglovens § 12 b, nr. 6), samt § 2,
nr. 13, og § 2, nr. 15 (folketingsvalglovens § 11 b, nr. 6), med tilhørende bemærkninger.
3.1.2.9. Anmeldelse af et nyt parti
Når et nyt parti har indsamlet et antal vælgererklæringer, der mindst svarer til 1/175
henholdsvis 2 pct. af samtlige gyldige stemmer ved det sidst afholdte folketingsvalg,
kan partiet anmeldes for social- og indenrigsministeren til deltagelse i valg til Folke-
tinget henholdsvis Europa-Parlamentet.
Som en konsekvens af kravet om, at vælgererklæringer for at være gyldige skal være
registreret i den nye digitale løsning, foreslås det, at vælgererklæringerne, der skal
følge anmeldelsen, skal være registreret som vælgererklæringer for partiet i den nye
digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed for vælgerne.
I den nuværende digitale løsning til brug for indsamling af vælgererklæringer skal
partiet anmelde sig gennem den digitale løsning.
Social- og Indenrigsministeriet har overvejet, hvorvidt anmeldelsen af et parti fortsat
skal foretages gennem den digitale løsning, eller om anmeldelsen skal foregå uden for
systemet.
Hvis partierne skal anmelde sig gennem den nye portalløsning, vil det først og frem-
mest kræve, at partierne har en systemadgang til systemet. En sådan systemadgang vil
komplicere systemdesignet og dermed fordyre og forsinke udviklingen. Adgangen vil
29
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0030.png
desuden alene skulle bruges til at anmelde partiet, idet partierne ikke længere skal
facilitere vælgernes adgang til systemet.
Henset til det begrænsede antal partier, der anmelder sig om året, og det forhold, at
partierne ikke i øvrigt er tiltænkt en rolle i systemet, har Social- og Indenrigsministeri-
et vurderet, at det er mest hensigtsmæssigt, at partianmeldelsen foregår uden for sy-
stemet.
Det foreslås på den baggrund, at anmeldelsen af et parti ikke længere skal ske gennem
den digitale løsning, men ved, at partiet på anden vis kontakter Social- og Indenrigs-
ministeriet, når partiet ønsker at anmelde sig for social- og indenrigsministeren.
Anmeldelse af et nyt parti til deltagelse i folketingsvalg henholdsvis Europa-
Parlamentsvalg skal fortsat ske ved en aktiv handling fra partiets side. Der vil således
ikke automatisk ske anmeldelse af partiet, når det nødvendige antal vælgererklæringer
til anmeldelse er opnået. Dette skyldes, at partiet selv skal kunne beslutte, hvornår det
vil foretage anmeldelse, og dermed fra hvilket tidspunkt gyldighedsperioden for an-
meldelsen på 18 måneder skal regnes.
Det foreslås, at der ikke skal gælde særlige formkrav for indgivelse af partianmeldel-
sen. Partianmeldelsen forudsættes dog som hidtil at ske skriftligt med henblik på do-
kumentation for såvel partiet som Social- og Indenrigsministeriet. En partianmeldelse
skal desuden som hidtil indgives af en person, der kan henregnes til partiet, og som er
berettiget til at handle på partiets vegne.
Partierne kan alene orientere sig om antallet af gyldige vælgererklæringer via den of-
fentligt tilgængelige portal
–
ligesom alle andre
–
da de ikke får systemadgang eller
tildeles andre rettigheder til portalen i øvrigt. Det er således på baggrund af disse of-
fentligt tilgængelige oplysninger, at partierne skal beslutte, hvornår de vil anmelde sig.
Det tilkommer partierne at dokumentere, at de på tidspunktet for anmeldelsen havde
det fornødne antal vælgererklæringer.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og § 2, nr. 2, med tilhørende bemærkninger.
3.1.2.10. Bemyndigelse til at sætte den digitale løsning og procedurerne for afgivelse
af en vælgererklæring på en papirformular midlertidigt ud af drift
Efter de foreslåede regler er en vælgererklæring kun gyldig, såfremt vælgererklæringen
er registreret i den digitale løsning. Endvidere skal vælgererklæringen afgives efter
procedurerne i de foreslåede bestemmelser i folketingsvalglovens § 12, stk. 6 og 7, og
Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 6 og 7, og de regler, der fastsættes i medfør af
de foreslåede bestemmelser i folketingsvalglovens § 12 b, nr. 1-5, og Europa-
Parlamentsvalglovens § 11 b, nr. 1-5.
Indsamling af vælgererklæringer har stor betydning for, hvordan det danske demokra-
ti fungerer i bredere forstand, og det er derfor afgørende, at partiernes indsamling af
vælgererklæringer sker på retmæssig vis, og at de fastsatte procedurer overholdes.
Imidlertid kan det ikke udelukkes, at forskellige faktorer kan påvirke funktionaliteten
af de fastsatte procedurer. Der kan f.eks. være tale om, at portalsystemet i en konkret
situation viser sig fejlbehæftet, mærkbart ustabilt eller i øvrigt ikke fungerer hensigts-
30
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0031.png
mæssigt, eller at procedurerne for afgivelse af en papirbaseret vælgererklæring ikke
fungerer efter hensigten.
Derudover kan det ikke udelukkes, at der kan forekomme tilfælde, hvor der kan kon-
stateres forsøg på snyd med den digitale løsning eller en papirbaseret procedure for
afgivelse af vælgererklæring, uden at det kan henregnes til et parti, der dermed vil
kunne sanktioneres efter reglerne i folketingsvalglovens § 12 a eller Europa-
Parlamentsvalglovens § 11 a. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis systemet eller anden
kritisk infrastruktur, som systemet anvender, f.eks. CPR eller Digital Post (E-boks), er
under angreb fra hackere eller på anden vis er udsat for manipulation eller omgåelse.
Endvidere vil det kunne være tilfældet, hvor statens servere eller anden væsentlig of-
fentlig infrastruktur er udsat for angreb eller nedbrud på en måde, der skaber mistillid
til systemet. Endvidere kan det være aktuelt i tilfælde, hvor en handling kan henregnes
til et parti, men hvor retsbruddet hverken er groft eller gentagent og dermed ikke er
tilstrækkeligt grundlag til at sanktionere det pågældende parti efter folketingsvalglo-
vens § 12 a eller Europa-Parlamentsvalglovens § 11 a, eller hvor et stort antal partier på
samme tid foretager indsamling af vælgererklæringer på en måde, der kan sanktione-
res efter reglerne i folketingsvalglovens § 12 a eller Europa-Parlamentsvalglovens § 11
a.
I de nævnte tilfælde er det Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at det er nød-
vendigt, at ministeriet har hjemmel til midlertidigt at suspendere den digitale løsning,
som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed, som beskrevet i afsnit 3.1.2.1,
og/eller procedurerne for afgivelse af vælgererklæring på en papirformular, som be-
skrevet i afsnit 3.1.2.3-3.1.2.5, hvis afgørende hensyn taler for en sådan suspension.
Det foreslås derfor, at social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om midlerti-
dig suspension af den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til
rådighed, eller af proceduren for afgivelse af vælgererklæring på en papirformular,
hvis afgørende hensyn taler for en sådan suspension, og fremgangsmåden herfor. Det
foreslås desuden, at social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om midlertidig
iværksættelse af en anden fremgangsmåde for indsamling af vælgererklæringer i de
tilfælde, hvor ministeren har suspenderet den digitale løsning eller en eller flere af
procedurerne for afgivelse af vælgererklæring på en papirformular, og indholdet af en
sådan fremgangsmåde.
Hvis social- og indenrigsministeren suspenderer den digitale løsning eller en eller flere
af papirprocedurerne, er det imidlertid forudsat, at ministeren iværksætter en anden
midlertidig fremgangsmåde for indsamling af vælgererklæringer. Dette er begrundet i,
at det er afgørende for funktionaliteten og ikke mindst tilliden til det demokratiske
system, at nye partier har adgang til at indsamle vælgererklæringer kontinuerligt.
Det er desuden forudsat, at social- og indenrigsministeren orienterer Folketinget om
eventuelle beslutninger om at sætte den digitale løsning og procedurerne for afgivelse
af en vælgererklæring på en papirformular midlertidigt ud af drift, medmindre der er
tale om en korterevarende suspension af den digitale løsning, f.eks. i forbindelse med
løbende systemopdateringer af den digitale løsning m.v.
31
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0032.png
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15 (folketingsvalglovens § 12 b, nr. 7 og 8), og § 2,
nr. 15 (Europa-Parlamentsvalglovens § 11 b, stk. 7 og 8), med tilhørende bemærknin-
ger.
3.1.2.11. Overgangsordning for godkendte partier og igangværende indsamlinger
Social- og Indenrigsministeriet har overvejet, hvordan overgangen fra det nuværende
system til det nye portalsystem til brug for indsamling af vælgererklæringer bedst til-
rettelægges for partierne, vælgerne og ministeriet.
Det foreslås, at social- og indenrigsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikraft-
træden. Dette foreslås med henblik på at sikre, at den nye digitale løsning er klar til
idriftsættelse, når loven træder i kraft, og for at sikre, at vælgerne kontinuerligt kan
afgive vælgererklæring, således at der ikke opstår en periode mellem, at det nuværen-
de system tages ud af drift, og det nye portalsystem kan idriftsættes.
Af hensyn til kontrollen med de enkelte vælgererklæringer
–
og særligt med henblik på
at sikre, at hver vælger kun kan afgive én vælgererklæring til folketingsvalg henholds-
vis Europa-Parlamentsvalg, er det nødvendigt, at de vælgererklæringer, som partierne
har indsamlet i det nuværende system
–
og som fortsat er gyldige
–
overføres til det
nye portalsystem. De hidtidigt indsamlede vælgererklæringer mister ikke deres gyldig-
hed som følge af denne lov. Af hensyn til Social- og Indenrigsministeriets sagsbehand-
ling og med henblik på at kunne lukke helt ned for det nuværende system er det end-
videre væsentligt, at overførslen af partiernes vælgererklæringer så vidt muligt kan
foretages samlet. Af hensyn til den bredere offentlighed, partiernes egen orientering og
for at vælgerne kan kontrollere, om de har en aktiv vælgererklæring, er det derudover
væsentligt, at portalen angiver et retvisende antal vælgererklæringer for de enkelte
partier, og at overførslen sker senest i forbindelse med idriftsættelsen af portalløsnin-
gen.
På den baggrund foreslås det, at et parti, hvis partinavn er godkendt før lovens ikraft-
træden, kan blive oprettet i den nye portalløsning, såfremt godkendelsen af partiets
navn fortsat gælder. Dette gælder, uanset om partiindehaveren ikke lever op til de nye
krav om valgret til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet, der er beskrevet i
afsnit 3.2.2.
Det foreslås derudover, at et partinavn, der er godkendt før lovens ikrafttræden, - og
dermed partiets indsamling af vælgererklæringer - kun kan overføres til den nye por-
talløsning, hvis partiindehaveren anmoder herom. Dette skyldes, at der aktuelt er et
større antal partier, der er oprettet i vælgererklæringssystemet, men som ikke aktivt
indsamler vælgererklæringer. Kravet om en anmodning fra partiindehaveren skal så-
ledes sikre, at der alene oprettes aktive partier i den nye portal.
Endvidere foreslås det, at vælgererklæringer, som et parti, hvis partinavn er overført
til den nye portalløsning, har indsamlet før lovens ikrafttræden, overføres og registre-
res i den nye portalløsning, således at disse vælgererklæringer dermed vil kunne an-
vendes til anmeldelse af nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg og Europa-
Parlamentsvalg. Dette gælder både vælgererklæringer, der er afgivet digitalt, og væl-
gererklæringer, der er afgivet ved den papirbaserede procedure.
32
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0033.png
For at et partis vælgererklæringer kan overføres til den nye portalløsning, og for at et
parti fremadrettet kan indsamle vælgererklæringer, er det en betingelse, at indehave-
ren af det godkendte partinavn samtykker til, at indehaverens fulde navn eller det
fulde navn på en eventuel repræsentant udpeget af indehaveren samt kontaktoplys-
ninger på partiet offentliggøres. Er partiindehaveren umyndig, skal samtykket afgives
af partiindehaverens værge. Af kontrolhensyn vil vælgererklæringer for partier, der er
anmeldt før lovens ikrafttræden, og hvis partianmeldelse er godkendt før lovens ikraft-
træden eller godkendes efterfølgende, blive overført til den nye portalløsning, uanset
om partiindehaveren giver samtykke til at offentliggøre de nævnte oplysninger om
partiet. De nævnte oplysninger offentliggøres dog ikke om sådanne partiindehavere
uden samtykke.
Det foreslås endvidere, at det fastsættes i loven, at social- og indenrigsministeren kan
fastsætte en frist for, hvornår samtykket fra partiindehaveren eller dennes værge se-
nest skal være Social- og Indenrigsministeriet i hænde med henblik på registrering af
vælgererklæringer, der er indsamlet før lovens ikrafttræden. Med henvisning til de
ovenfor nævnte hensyn skal dette navnlig sikre, at Social- og Indenrigsministeriet kan
planlægge en samlet overførsel af partiernes indsamlede vælgererklæringer fra det
nuværende system til den nye portalløsning til brug for indsamling af vælgererklærin-
ger på en hensigtsmæssig måde. Afgiver partiindehaveren eller dennes værge først
samtykke til offentliggørelse af indehaverens fulde navn eller det fulde navn på en
eventuel repræsentant udpeget af indehaveren samt kontaktoplysninger på partiet
efter den frist, som social- og indenrigsministeren har fastsat, kan partiets vælgerer-
klæringer, der er indsamlet i det nuværende system, ikke overføres og vil blive slettet,
men partiet kan efter at være oprettet i den nye portalløsning fremadrettet indsamle
vælgererklæringer i løsningen efter den nye procedure, så længe godkendelsen af par-
tiets navn fortsat gælder.
Endelig foreslås det, at det fastsættes i loven, at social- og indenrigsministeren kan
fastsætte, hvorvidt og hvorledes partierne til Social- og Indenrigsministeriet skal ind-
levere vælgererklæringer, der før lovens ikrafttræden er afgivet på en papirformular til
partiet efter de hidtil gældende regler, og at social- og indenrigsministeren kan fast-
sætte en frist for, hvornår partiet senest skal indlevere disse vælgererklæringer. Dette
foreslås af hensyn til at samle vælgererklæringer afgivet på en papirformular i Social-
og Indenrigsministeriet, således at vælgernes personoplysninger ikke opbevares hos
partierne, og for at sikre dokumentationen for de papirerklæringer, der er registreret i
det nuværende system. Såfremt partiet ikke indleverer de vælgererklæringer, der er
afgivet på en papirformular, er partierne forpligtet til at tilintetgøre papirformularer-
ne. Sådanne vælgererklæringer vil desuden blive slettet i vælgererklæringssystemet.
Med loven ændres gyldigheden af vælgererklæringerne ikke, og vælgererklæringerne,
der er indsamlet før lovens ikrafttræden, vil derfor fortsat være gyldige i 18 måneder
fra afgivelsen. Er vælgererklæringen afgivet for et parti til folketingsvalg, der indgiver
anmeldelse, vil partianmeldelsen og dermed også vælgererklæringen være gyldig indtil
det førstkommende valg til Folketinget, dog i mindst 18 måneder fra anmeldelsens
dato. Er vælgererklæringen afgivet for et parti til Europa-Parlamentsvalg, der indgiver
anmeldelse, vil partianmeldelsen og dermed også vælgererklæringen være gyldig indtil
det førstkommende valg til Europa-Parlamentet.
Der henvises til lovforslagets § 4 med tilhørende bemærkninger.
33
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0034.png
3.1.2.12. Evaluering af den nye procedure for indsamling af vælgererklæringer og af
portalsystemet
Det foreslås, at det nye portalsystem til brug for indsamling af vælgererklæringer skal
evalueres tre år efter idriftsættelsen. Evalueringen skal tage udgangspunkt i den tekno-
logiske udvikling og særligt undersøge, om sikkerheden i systemet er tilstrækkelig, og
om der er behov for ændringer i lyset af eventuelle forsøg på omgåelse af proceduren
for indsamling af vælgererklæringer. Derudover skal evalueringen afdække brugerop-
levelsen hos brugerne ved at inddrage vælgerne, partierne og leverandøren af løsnin-
gen. Folketingets partier vil blive informeret om resultatet af evalueringen.
Social- og Indenrigsministeriet vil endvidere have et stort fokus på også løbende at
opdage og udbedre eventuelle fejl og andre problemer på et så tidligt tidspunkt som
muligt og i øvrigt foretage en løbende videreudvikling af systemet ud fra de indhøstede
erfaringer.
3.1.2.13. Databeskyttelses- og sikkerhedsaspekter
Social- og Indenrigsministeriet skal som dataansvarlig for den digitale portalløsning
bl.a. sikre, at kravene til behandling af persondata i forordning om beskyttelse af fysi-
ske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger m.v. (databeskyttelsesforordningen, jf. Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016) er overholdt. Det gælder her-
under særligt kravene om databeskyttelse gennem design og standardindstillinger
(databeskyttelsesforordningens artikel 25) og behandlingssikkerhed (databeskyttelses-
forordningens artikel 32).
Den kommende portalløsning vil indeholde oplysninger om navngivne personer, der
støtter et nyt politisk parti, hvilket er en følsom personoplysning. Oplysningerne skal
bl.a. sikres mod at komme til uvedkommendes kendskab og mod uautoriseret ændring
eller tilintetgørelse.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 32, stk. 1, at under hensyntagen til
det aktuelle tekniske niveau, implementeringsomkostningerne og den pågældende
behandlings karakter, omfang, sammenhæng og formål samt risiciene af varierende
sandsynlighed og alvor for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder gen-
nemfører den dataansvarlige og databehandleren passende tekniske og organisatori-
ske foranstaltninger for at sikre et sikkerhedsniveau, der passer til disse risici, herun-
der bl.a. alt efter hvad der er relevant: a) pseudonymisering og kryptering af personop-
lysninger, b) evne til at sikre vedvarende fortrolighed, integritet, tilgængelighed og
robusthed af behandlingssystemer og -tjenester, c) evne til rettidigt at genoprette til-
gængeligheden af og adgangen til personoplysninger i tilfælde af en fysisk eller teknisk
hændelse og d) en procedure for regelmæssig afprøvning, vurdering og evaluering af
effektiviteten af de tekniske og organisatoriske foranstaltninger til sikring af behand-
lingssikkerhed.
Den ovenfor angivne opregning er ikke udtømmende. Det skal ses som eksempler på
foranstaltninger, som det kan være relevant at indføre afhængig af behandlingsaktivi-
teten og de afdækkede risici ved behandlingen.
34
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0035.png
Efter artiklens stk. 2 skal der ved vurderingen af, hvilket sikkerhedsniveau der er pas-
sende, navnlig tages hensyn til de risici, som behandling udgør, navnlig ved hændelig
eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring, uautoriseret videregivelse af eller adgang til
personoplysninger, der er transmitteret, opbevaret eller på anden måde behandlet..
Databeskyttelsesforordningen kræver dermed, at en behandling af personoplysninger
skal have et passende sikkerhedsniveau. Forordningen fastsætter ikke, hvilke præcise
foranstaltninger der skal træffes for at imødekomme forordningens krav om behand-
lingssikkerhed. Det er dermed op til den dataansvarlige at sikre et tilstrækkeligt sik-
kerhedsniveau ud fra en vurdering af de risici, som behandlingen udgør.
Hvornår et sådant passende sikkerhedsniveau er etableret, beror på en konkret vurde-
ring. Et passende sikkerhedsniveau vil afhænge af, hvilke og hvor store risici der er for
sikkerhedsbrud og dermed for, at fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder
krænkes. Risikoen er teknisk defineret som en given trussel, dennes indvirkning på
den fysiske persons rettigheder og sandsynligheden for, at truslen realiseres.
Personoplysninger skal som en del af de tekniske og sikkerhedsmæssige foranstaltnin-
ger både beskyttes mod, at uvedkommende eksterne får adgang, og også at uvedkom-
mende interne får adgang til oplysninger. I den forbindelse bemærkes det endvidere,
at alene de medarbejdere i den dataansvarliges eller databehandlerens organisation,
der har behov for adgang til oplysningerne, skal have adgang til oplysningerne.
Social- og Indenrigsministeriet vil sikre, at det digitale portalsystem tilrettelægges på
en sådan måde, at det mest muligt begrænses, hvem der internt i ministeriet og hos
ministeriets databehandler får adgang til systemet, og at systemet i øvrigt tilrettelæg-
ges, så den administrative adgang for ministeriets ansatte begrænses til det strengt
nødvendige.
Kravene til behandlingssikkerhed efter artikel 32 og de grundlæggende databeskyttel-
sesprincipper efter artikel 5 skal bl.a. sikres efterlevet via databeskyttelse gennem de-
sign og standardindstillinger, jf. forordningens artikel 25, stk. 1 og 2.
Portalsystemet vil på den baggrund blive tilrettelagt sådan, at vælgererklæringerne vil
blive lagret i systemet på en sådan måde, at Social- og Indenrigsministeriet ikke kan få
adgang til oplysninger om, hvilket parti den enkelte vælger har afgivet støttetilkende-
givelse eller vælgererklæring til. Ministeriet vil alene få adgang til oplysninger om, at
der er afgivet en støttetilkendegivelse eller vælgererklæring fra det pågældende per-
sonnummer, og hvornår støttetilkendegivelsen henholdsvis vælgererklæringen er afgi-
vet. Disse oplysninger er nødvendige for, at det system, som ministeriet er ansvarligt
for, løbende kan foretage kontrol af, om der er afgivet en gyldig vælgererklæring fra
det pågældende personnummer, og for, at ministeriet kan vejlede vælgerne om brugen
af systemet. Dette vil gælde for de støttetilkendegivelser og vælgererklæringer, der er
afgivet digitalt igennem systemet. En anmodning om afgivelse af vælgererklæring efter
en af de papirbaserede procedurer beskrevet i afsnit 3.1.2.3-3.1.2.5 kan ikke på samme
måde anonymiseres i systemet, da ministeriet skal registrere de relevante oplysninger
om vælgererklæringen i systemet, herunder hvilket parti vælgererklæringen er afgivet
til. I det nuværende system til brug for indsamling af vælgererklæringer
–
hvor der er
fri adgang til at afgive en papirbaseret vælgererklæring
–
afgives under 1 pct. af væl-
gererklæringerne ved brug af den papirbaserede procedure. I det nye portalsystem
–
hvor adgangen til at afgive vælgererklæring efter en papirbaseret procedure vil være
35
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0036.png
afgrænset til bestemte persongrupper
–
forventes det, at antallet af vælgererklæringer
afgivet ved brug af en af papirprocedurerne højst vil være på det samme niveau.
For så vidt angår de digitalt afgivne vælgererklæringer får Social- og Indenrigsministe-
riet således først adgang til oplysninger om, hvem der har afgivet vælgererklæring for
et parti, hvis partiet anmelder sig over for ministeriet med henblik på at blive opstil-
lingsberettiget til valg til Folketinget eller Europa-Parlamentet. For så vidt angår de
papirbaserede vælgererklæringer vil det blive sikret, at papirformularerne
–
når op-
lysningerne derfra er registreret i systemet og dermed undergivet samme sikkerhed
som de digitalt afgivne
–
bliver opbevaret aflåst og sikret mod uvedkommendes ad-
gang.
Social- og Indenrigsministeriet vil endvidere sammen med leverandøren af løsningen i
forbindelse med udviklingen af portalsystemet og ved udmøntningen af bemyndigel-
sen i det foreslåede § 12 b i folketingsvalgloven og 11 b i Europa-Parlamentsvalgloven,
der nærmere fastsætter indretningen af løsningen og de nærmere skridt i proceduren,
sikre, at der foretages passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger med hen-
blik på at sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau.
Bl.a. vil systemet blive tilrettelagt sådan, at der udelukkende anvendes sikre forbindel-
ser (kryptering) til transmission af følsomme personoplysninger. Dette gælder også
ved den digitale kommunikation mellem systemet og borgeren, der ud over den direk-
te kommunikation i systemet forventes håndteret ved brug af Digital Post.
Med den foreslåede nye procedure for indsamling af vælgererklæringer er det forud-
sat, at partierne ikke får en rolle i forbindelse med vælgernes afgivelse af vælgererklæ-
ring, hverken i forbindelse med den digitale eller den papirbaserede procedure. Parti-
erne skal dermed ikke længere
–
som med den nuværende procedure og i det nuvæ-
rende system
–
håndtere vælgernes personoplysninger. Dermed styrkes beskyttelsen
af vælgernes persondata i forhold til det nuværende system.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 32, stk. 4, skal den dataansvarlige og data-
behandleren tage skridt til at sikre, at enhver fysisk person, der udfører arbejde for
den dataansvarlige eller databehandleren, og som får adgang til personoplysninger,
kun behandler disse efter instruks fra den dataansvarlige, medmindre behandling
kræves i henhold til EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret.
Social- og Indenrigsministeriet vil indgå en databehandleraftale med den leverandør,
der skal drifte den kommende portalløsning til brug for indsamling af vælgererklærin-
ger. Databehandleraftalen skal sikre, at leverandøren behandler personoplysninger i
overensstemmelse med reglerne, og at vælgernes personoplysninger behandles på
betryggende vis.
Endvidere vil Social- og Indenrigsministeriet med henblik på at sikre, at databeskyttel-
sesforordningens krav efterleves i forbindelse med udviklingen af portalen til brug for
indsamling af vælgererklæringer, bl.a. inddrage vejledningen om behandlingssikker-
hed og databeskyttelse gennem design og standardindstillinger, som er udgivet af Da-
tatilsynet, Justitsministeriet og Digitaliseringsstyrelsen.
Social- og Indenrigsministeriet vil i øvrigt
–
særligt med henvisning til den nationale
strategi for cyber- og informationssikkerhed 2018-2021
–
i relevant omfang samarbej-
36
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0037.png
de med Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed og Digitalise-
ringsstyrelsen med henblik på at sikre det nødvendige cybersikkerhedsniveau og imø-
degå sikkerhedsmæssige trusler i øvrigt.
3.1.2.14. Hjemmel til behandling af oplysninger
Efter folketingsvalglovens § 12, stk. 9, (der bliver stk. 14), og Europa-
Parlamentsvalglovens § 11, stk. 9, (der bliver stk. 14), må vælgererklæringer, der er
indsamlet med henblik på anmeldelse af et nyt parti, der ønsker at deltage i folketings-
valg henholdsvis Europa-Parlamentsvalg, ikke anvendes til andet formål. Disse be-
stemmelser opretholdes med dette lovforslag.
Som anført i bemærkningerne til bestemmelsen, jf. FT 2013-14, A, L 124, forhindres
det hermed, at vælgererklæringerne kan anvendes til andet formål, herunder forskning
og statistik, uanset om dette ville være lovligt efter databeskyttelsesforordningen eller
databeskyttelsesloven. Vælgererklæringerne vil også kunne anvendes som led i kon-
trollen af, at en vælger ikke kan afgive erklæring for et andet parti, så længe erklærin-
gen henholdsvis anmeldelsen af partiet er gyldig.
Social- og Indenrigsministeriet har overvejet, hvorvidt den behandling af personop-
lysninger, som lovforslaget forudsætter i forbindelse med vælgernes afgivelse af væl-
gererklæring ved brug af den digitale løsning eller ved brug af papirprocedurerne, kan
ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og lov om supplerende be-
stemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med be-
handling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databe-
skyttelsesloven, jf. lov nr. 502 af 23. maj 2018).
Det drejer sig om behandling af oplysninger om personer, der afgiver støttetilkendegi-
velse og/eller vælgererklæring for et parti. I den forbindelse er det nødvendigt at be-
handle oplysninger om den pågældende persons personnummer, valgret og politiske
tilhørsforhold.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a, at personoplysnin-
ger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den regi-
strerede. Endvidere følger det af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c,
at almindelige personoplysninger lovligt kan behandles, hvis behandlingen er nødven-
dig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige. Efter for-
ordningens artikel 6, stk. 1, litra e, kan almindelige personoplysninger ligeledes lovligt
behandles, hvis behandlingen er nødvendig til udførelse af en opgave i samfundets
interesse eller henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige
har fået pålagt. Der henvises tillige til databeskyttelseslovens § 6, stk. 1.
Efter forordningens artikel 9, stk. 1, er behandling af personoplysninger om race eller
etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforenings-
mæssigt tilhørsforhold samt behandling af genetiske data, biometriske data med det
formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysninger eller oplysninger
om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering forbudt. Følsomme
personoplysninger, herunder oplysninger om politisk tilhørsforhold, kan dog lovligt
behandles, hvis den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke til behandling af så-
danne personoplysninger til et eller flere specifikke formål, medmindre det i EU-retten
eller medlemsstaternes nationale ret er fastsat, at det i artikel 9, stk. 1, omhandlede
37
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0038.png
forbud ikke kan hæves ved den registreredes samtykke, jf. databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 9, stk. 2, litra a. Der henvises tillige til databeskyttelseslovens § 7, stk. 1.
En oplysning om, at en person har afgivet støttetilkendegivelse eller vælgererklæring
for et parti, er en oplysning om den pågældende persons politiske overbevisning, uan-
set at det ikke nødvendigvis er udtryk for, at vælgeren vil stemme på det pågældende
parti til det kommende valg. Oplysningen er derfor omfattet af databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 9, stk. 1.
Endvidere følger det af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, at per-
sonoplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nød-
vendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (princippet om dataminimering).
Med loven pålægges Social- og Indenrigsministeriet at behandle oplysninger om per-
soner, der afgiver støttetilkendegivelse og/eller vælgererklæring for et parti, der ind-
samler vælgererklæringer til brug for anmeldelse som nyt parti til folketingsvalg eller
Europa-Parlamentsvalg. Ministeriets hjemmel til at behandle oplysninger om vælgere,
der underskriver en vælgererklæring, herunder oplysninger om vælgerens politiske
tilhørsforhold og valgret, findes i de regler, som vil blive udstedt i medfør af det fore-
slåede § 12 b, nr. 3-5, i folketingsvalgloven og tilsvarende regler i det foreslåede § 11 b,
nr. 3-5, i Europa-Parlamentsvalgloven. Det er Social- og Indenrigsministeriets vurde-
ring, at den foreslåede hjemmel er i overensstemmelse med databeskyttelsesforord-
ningen.
For så vidt angår Social- og Indenrigsministeriets behandling af oplysninger om væl-
gerens personnummer findes hjemlen i databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, hvorefter
offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på
en entydig identifikation eller som journalnummer. Behandling af vælgerens person-
nummer finder sted i forbindelse med vælgerens log-in i systemet og underskrivelse
med NemID (eller et eventuelt fremtidigt tilsvarende elektronisk identifikationsmid-
del) både ved afgivelse af en støttetilkendegivelse og en vælgererklæring. Den angivne
hjemmel omfatter også Social- og Indenrigsministeriets og systemets opslag i CPR til
kontrol af vælgerens valgret i forbindelse med afgivelse af en støttetilkendegivelse og
en vælgererklæring og i forbindelse med en vælgers anmodning om at få tilsendt en
papirformular med henblik på afgivelse af vælgererklæring efter en papirbaseret pro-
cedure. Dette indebærer tillige behandling af oplysninger om vælgerens eventuelle
umyndiggørelse, som fører til fortabelse af valgretten til folketingsvalg.
Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at den behandling af personoplys-
ninger, som lovforslaget indebærer i forbindelse med vælgeres afgivelse af støttetil-
kendegivelse og/eller vælgererklæring, er saglig og nødvendig for at sikre, at de pågæl-
dende personer opfylder betingelserne for at afgive støttetilkendegivelse henholdsvis
vælgererklæring, og at behandlingen står i rimeligt forhold til de mål, der forfølges
med lovforslaget.
Det bemærkes endvidere, at Social- og Indenrigsministeriet skal iagttage de øvrige
databeskyttelsesregler, herunder reglerne om de registreredes rettigheder (bl.a. reg-
lerne om oplysningspligt i databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14) i forbindelse
med behandlingen af personoplysninger om personer, der har afgivet støttetilkendegi-
velse og/eller vælgererklæring for et parti.
38
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0039.png
På den baggrund er det Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at den behandling
af personoplysninger, der som følge af lovforslaget er nødvendig, og som skal ske i
forbindelse med vælgeres afgivelse af støttetilkendegivelse og vælgererklæring gennem
den digitale løsning eller ved brug af en papirbaseret procedure for afgivelse af vælger-
erklæring, kan ske inden for rammerne af databeskyttelsesloven og databeskyttelses-
forordningen.
3.2. Øvrige nye regler vedrørende godkendelse af partinavne
3.2.1. Obligatorisk anvendelse af ansøgningsskema for ansøgning om godkendelse af
navn for et parti, der ønsker at deltage i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg
3.2.1.1. Gældende ret
Reglerne om godkendelse af partinavne til folketingsvalg henholdsvis Europa-
Parlamentsvalg findes i folketingsvalglovens § 12 henholdsvis Europa-
Parlamentsvalglovens § 11.
Det er ikke i de gældende regler fastsat, at ansøgning om godkendelse af et navn for et
parti, der ønsker at deltage i folketingsvalg henholdsvis Europa-Parlamentsvalg, skal
indgives på en formular, der er godkendt af social-og indenrigsministeren. Der gælder
dermed ingen formkrav for indgivelse af en sådan ansøgning.
3.2.1.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ansøgning om godkendelse af et partinavn med henblik på deltagelse i folketingsvalg
henholdsvis Europa-Parlamentsvalg indgives til Valgnævnet via Social- og Indenrigs-
ministeriet, der sekretariatsbetjener Valgnævnet. Ansøgning indgives i praksis på al-
mindelig e-mail, via Digital Post (e-boks) samt i enkelte tilfælde over telefonen. Social-
og Indenrigsministeriet har på sin hjemmeside stillet et ansøgningsskema til rådighed
med henblik på at gøre sagsbehandlingen mere smidig, både for ansøgeren og ministe-
riet, således at det så vidt muligt sikres, at ministeriet får alle de fornødne oplysninger
med det samme.
Med de foreslåede nye regler om, at navnet på partiindehaveren eller en repræsentant
udpeget af denne offentliggøres, har Social- og Indenrigsministeriet vurderet, at det er
mest hensigtsmæssigt at fastsætte, at det er obligatorisk for ansøgeren at anvende et
ansøgningsskema, som er godkendt af social- og indenrigsministeren. For det første
med henblik på at sikre, at ansøgeren er indforstået med, at godkendelse af et parti-
navn indebærer, at navnet på partiindehaveren eller en repræsentant udpeget af denne
offentliggøres. For det andet med henblik på at sikre, at ansøgeren i forbindelse med
indgivelse af ansøgningen modtager vejledning i sikker kommunikation. For det tredje
med henblik på at sikre, at Valgnævnets sekretariat får de fornødne oplysninger i for-
bindelse med indgivelsen af ansøgningen.
Det foreslås på den baggrund, at ansøgning om godkendelse af et navn for et parti, der
ønsker at deltage i folketingsvalg henholdsvis Europa-Parlamentsvalg, skal indgives på
en formular (et ansøgningsskema), der godkendt af social og indenrigsministeren.
Personer, der ønsker at ansøge om godkendelse af et partinavn, skal efter den foreslå-
ede bestemmelse anvende formularen (ansøgningsskemaet) til ansøgning om et parti-
39
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0040.png
navn og kan ikke længere indgive en ansøgning på en almindelig, formløs e-mail eller
ved en telefonopringning.
Dette ansøgningsskema skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige til be-
handlingen af sagen, herunder bl.a. personnummer på ansøgeren med henblik på kon-
trol af ansøgerens valgret og til brug for sikker kommunikation, det fulde navn på an-
søgeren og kontaktoplysninger. Hvis det i stedet for ansøgerens navn er navnet på en
repræsentant for partiet, der skal offentliggøres, skal ansøgningsskemaet desuden
indeholde det fulde navn, personnummer og underskrift fra vedkommende. Derud-
over skal ansøgningsskemaet fra Social- og Indenrigsministeriets side indeholde eller
bilægges en vejledning om udfyldelse af skemaet og om sikker kommunikation med
Social- og Indenrigsministeriet samt indeholde en orientering om behandling af per-
sonoplysninger.
Social- og Indenrigsministeriet vil gøre ansøgningsskemaet frit tilgængeligt på sin
hjemmeside.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og § 2, nr. 4, med tilhørende bemærkninger.
3.2.2. Partiindehaveren skal have valgret til Folketinget henholdsvis Europa-
Parlamentet og kan kun få godkendt et partinavn
3.2.2.1. Gældende ret
Reglerne om godkendelse af partinavne til folketingsvalg henholdsvis Europa-
Parlamentsvalg findes i folketingsvalglovens § 12 henholdsvis Europa-
Parlamentsvalglovens § 11.
Der er hverken i folketingsvalgloven eller Europa-Parlamentsvalgloven nærmere regler
om, hvem der kan få godkendt et partinavn med henblik på deltagelse i folketingsvalg
eller Europa-Parlamentsvalg. Personer, der ikke har valgret til Folketinget eller Euro-
pa-Parlamentet, kan således efter gældende lovgivning få godkendt et partinavn med
henblik på indsamling af vælgererklæringer til brug for partianmeldelsen.
Efter Valgnævnets faste praksis kan en person ikke få godkendt mere end ét partinavn.
Den nævnte praksis er begrundet i det forhold, at ingen kan være kandidat for mere
end ét parti eller én kandidatliste, jf. folketingsvalglovens § 32, stk. 2, 2. og 3. pkt., og
Europa-Parlamentsvalglovens § 20, stk. 1.
3.2.2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Der er i Valgnævnets behandling af ansøgninger om godkendelse af partinavne med
henblik på deltagelse i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg eksempler på, at
personer helt ned til 14 år har søgt om godkendelse af et partinavn. Endvidere er der
eksempler på, at udlandsdanskere, der ikke er optaget på valglisten, eller personer, der
ikke har dansk indfødsret, har søgt om godkendelse af et partinavn med henblik på
deltagelse i folketingsvalg.
Social- og Indenrigsministeriet har på den baggrund overvejet, om adgangen til at få
godkendt et partinavn med henblik på deltagelse i folketingsvalg eller Europa-
Parlamentsvalg bør begrænses. Formålet med at få et partinavn godkendt er at ind-
40
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0041.png
samle vælgererklæringer med henblik på, at partiet kan blive opstillingsberettiget til
folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, og at partiet herefter kan få indvalgt kan-
didater i Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet. Valgbar til Folketinget hen-
holdsvis Europa-Parlamentet er enhver, som har valgret til det pågældende valg. Be-
tingelserne for valgret og valgbarhed til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet
følges på den måde ad. På den baggrund anser ministeriet det for naturligt, at reglerne
om adgang til at få godkendt et partinavn med henblik på deltagelse i folketingsvalg
eller Europa-Parlamentsvalg følger reglerne om valgret til Folketinget henholdsvis
Europa-Parlamentet.
Med lovforslaget foreslås det derfor, at enhver, der har valgret til Folketinget, kan få
godkendt højst et partinavn med henblik på opstilling til valg til Folketinget. Valgret til
Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast bopæl i
riget, medmindre vedkommende er umyndig, jf. folketingsvalglovens § 1. Efter folke-
tingsvalglovens § 2 kan en række personer, uanset udlandsophold, anses for at have
fast bopæl i riget i valgmæssig forstand. Det gælder bl.a. personer, der er ansat i den
danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, og personer, der midlertidigt har
taget ophold i udlandet og f.eks. er udsendt for at gøre tjeneste for en dansk hjælpeor-
ganisation eller opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde m.v.
Endvidere foreslås det, at enhver, der har valgret til Europa-Parlamentet, kan få god-
kendt højst et partinavn med henblik på opstilling til valg til Europa-Parlamentet. For
det første har enhver valgret til Europa-Parlamentet, der på valgdagen enten har valg-
ret til Folketinget eller har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folke-
tinget og har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union. For
det andet har enhver valgret til Europa-Parlamentet, der er statsborger i en af de øvri-
ge medlemsstater i Den Europæiske Union, har opnået alderen for valgret til Folketin-
get og har fast bopæl i Danmark eller er registreret i Udenrigsministeriets protokol.
For det tredje har enhver valgret til Europa-Parlamentet, der uden at være omfattet af
ovenstående har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har
fast bopæl i Danmark.
Personer, der har fast bopæl på Færøerne eller i Grønland, har ikke valgret til Europa-
Parlamentet. Personer, der har dansk indfødsret og har taget ophold på Færøerne eller
i Grønland, kan dog efter nogle nærmere angivne betingelser bevare deres valgret til
Europa-Parlamentet. Udlændinge, der er udvist ved endelig dom eller administrativ
beslutning, har ikke valgret til Europa-Parlamentet.
De foreslåede bestemmelser vil dermed indebære, at man kun kan få godkendt et par-
tinavn med henblik på deltagelse i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, hvis
man har valgret til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet.
Med den foreslåede bestemmelse foreslås det også, at hver person kun kan få god-
kendt ét partinavn til hver valgtype. Der er tale om en lovfæstelse af Valgnævnets faste
praksis. Den nævnte praksis er begrundet i det forhold, at ingen kan være kandidat for
mere end ét parti eller én kandidatliste, jf. folketingsvalglovens § 32, stk. 2, 2. og 3.
pkt., og Europa-Parlamentsvalglovens § 20, stk. 1. På denne baggrund ses der ikke at
være berettigede hensyn, der tilsiger, at den samme person kan have flere igangvæ-
rende indsamlinger af vælgererklæringer med henblik på opstilling til det samme valg.
Derimod er det rimeligt, at den samme person har adgang til at indsamle vælgererklæ-
41
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0042.png
ringer, evt. under forskellige partinavne, til både folketingsvalg og Europa-
Parlamentsvalg, såfremt der er et ønske herom.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og § 2, nr. 4, med tilhørende bemærkninger.
3.2.3. Offentliggørelse af navnet på partiindehaveren eller en repræsentant udpeget
af denne samt kontaktoplysninger på partiet
3.2.3.1. Gældende ret
Reglerne om godkendelse af partinavne til folketingsvalg henholdsvis Europa-
Parlamentsvalg findes i folketingsvalglovens §§ 12 og 13 henholdsvis Europa-
Parlamentsvalglovens §§ 11 og 12, jf. folketingsvalglovens § 13.
I folketingsvalglovens § 13, stk. 4, er det fastsat, at Valgnævnet fører en fortegnelse
over de navne, der er omfattet af stk. 1, nr. 1-6, og som ikke er tilbagekaldt efter lovens
§ 13, stk. 3. Fortegnelsen benævnes ”Partinavneregistret”. Folketingsvalglovens § 13,
stk. 1, nr. 1-6, opregner alle de navne, som et nyt parti ikke kan få godkendt som navn,
dvs. alle de partinavne, som aktuelt er godkendt som partinavne, eller som tidligere
har deltaget i valg, og hvor en nærmere fastsat karensperiode endnu ikke er udløbet.
Partinavneregistret er offentligt tilgængeligt på Social- og Indenrigsministeriets
hjemmeside, således at vælgerne kan orientere sig om, hvilke partinavne der er god-
kendt, og således at personer, der ønsker at ansøge om et nyt partinavn, kan orientere
sig om, hvilke partinavne der allerede er godkendt. Imidlertid indeholder registret ikke
navnet på partiindehaveren eller kontaktoplysninger på partiet i øvrigt.
Social- og Indenrigsministeriets adgang til at udlevere oplysningen om navnet på par-
tistifteren eller en eventuel efterfølgende partiindehaver er underlagt reglerne om
tavshedspligt i forvaltningslovens § 27 og reglerne om aktindsigt i lov om offentlighed i
forvaltningen (offentlighedsloven, jf. lov nr. 606 af 12. juni 2012 med senere ændrin-
ger). Social- og Indenrigsministeriet anser oplysningen om navnet på partistifteren
eller en eventuel efterfølgende partiindehaver som udtryk for den pågældende persons
politiske overbevisning, og den pågældende oplysning er dermed efter ministeriets
opfattelse beskyttet efter reglerne om tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27, stk. 1,
nr. 1. Den pågældende oplysning er dermed som udgangspunkt undtaget fra retten til
aktindsigt efter offentlighedslovens § 30, nr. 1, om en persons private forhold. Fremgår
det af offentligt tilgængelige kilder, f.eks. en hjemmeside på internettet, at den pågæl-
dende person er tilknyttet det pågældende politiske parti, har ministeriet imidlertid
ikke fundet, at oplysningen kan undtages fra aktindsigt efter bestemmelsen.
Social- og Indenrigsministeriet udleverer dermed alene oplysning om navnet på parti-
indehavere efter en konkret vurdering på baggrund af reglerne i offentlighedsloven.
Social- og Indenrigsministeriet offentliggør endvidere ikke partiernes kontaktoplys-
ninger, og udlevering heraf vil ligeledes blive vurderet på baggrund af reglerne i offent-
lighedsloven.
3.2.3.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
42
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0043.png
Godkendelse af partinavn og indsamling af vælgererklæringer sker med henblik på, at
partiet kan blive opstillingsberettiget til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet,
og må i øvrigt antages at ske med henblik på at deltage i den offentlige politiske debat.
På den baggrund må det anses for naturligt, at vælgerne kan orientere sig om, hvem
der står bag et parti
–
også for, at de kan tage stilling til, om de ønsker at støtte det
pågældende parti ved at afgive en vælgererklæring til partiet.
Forslaget om at offentliggøre navnet på partiindehaverne beror på en afvejning mel-
lem på den ene side hensynet til beskyttelsen af oplysninger om en persons politiske
overbevisning, hvilket i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, er karakterise-
ret som en følsom personoplysning, og på den anden side hensynet til, at vælgerne kan
orientere sig om, hvem der står bag et parti, f.eks. med henblik på at afgive vælgerer-
klæring for det pågældende parti og med henblik på at kunne stille personerne bag en
indsamling af vælgererklæringer til ansvar for partiets politik og partiets kommunika-
tion med vælgerne.
Uanset at oplysning om navnet på en partiindehaver må anses for at være en følsom
personoplysning, er der således efter Social- og Indenrigsministeriets vurdering tungt-
vejende hensyn, der taler for, at navnet på en partiindehaver eller en repræsentant
udpeget af denne offentliggøres. Formålet bag at erklære sig som opstillingsberettiget
parti må netop være at stille op til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet og
dermed at stille sig til rådighed for vælgerne.
Endelig forekommer det hensigtsmæssigt, at kontaktoplysninger på partiet ligeledes
offentliggøres, særligt med henblik på at vælgerne kan kontakte partiet, f.eks. i forbin-
delse med vælgerens overvejelse om afgivelse af en vælgererklæring, eller at andre
partier kan søge kontakt, f.eks. med henblik på samarbejde eller sammenlægning af
partier.
Med lovforslaget foreslås det derfor, at social- og indenrigsministeren offentliggør det
fulde navn på indehaveren af et godkendt partinavn eller en repræsentant udpeget af
denne samt kontaktoplysninger på partiet.
De foreslåede bestemmelser indebærer, at hvis en repræsentant, der er udpeget af
partiindehaveren, har samtykket til at fremstå offentligt som repræsentant for partiet,
vil navnet på partiindehaveren ikke blive offentliggjort. Angiver partiindehaveren ikke
en repræsentant på ansøgningsskemaet, eller har repræsentanten ikke skrevet under,
er det navnet på partiindehaveren, der vil blive offentliggjort.
De foreslåede bestemmelser indebærer dermed, at det er et vilkår for at få godkendt et
partinavn med henblik på deltagelse i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, at
navnet på indehaveren eller en repræsentant udpeget af denne samt kontaktoplysnin-
ger på partiet offentliggøres. Er ansøgeren ikke indforstået hermed, eller giver ansøge-
ren ikke de oplysninger, der kræves, må ansøgeren henvises til at tilbagekalde ansøg-
ningen om godkendelse.
I forbindelse med indgivelse af ansøgningen om godkendelse af partinavn vil der ske
behørig vejledning om ovenstående. Der henvises til afsnit 3.2.1 om obligatorisk an-
vendelse af ansøgningsskema for ansøgning om godkendelse af navn for et parti, der
ønsker at deltage i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg.
43
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0044.png
Endelig bemærkes, at det alene er en betingelse, at partiindehaveren har valgret til
Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet, og at der således ikke stilles krav om, at
den repræsentant, som partiindehaveren eventuelt har udpeget, ligeledes skal have
valgret til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet. Der henvises til afsnit 3.2.2
om, at partiindehaveren skal have valgret til Folketinget henholdsvis Europa-
Parlamentet.
De foreslåede bestemmelser indebærer desuden, at kontaktoplysninger på partiet of-
fentliggøres. Det kan være i form af f.eks. en e-mailadresse eller en fysisk postadresse
samt eventuelt et telefonnummer. Et telefonnummer vil ikke i sig selv blive anset for at
være tilstrækkeligt.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og § 2, nr. 4, med tilhørende bemærkninger.
3.2.4. Ny godkendelse af partinavn ved ny indsamling af vælgererklæringer
3.2.4.1. Gældende ret
Det følger af folketingsvalglovens § 12, stk. 2, henholdsvis Europa-
Parlamentsvalglovens § 11, stk. 2, at et nyt partis navn skal godkendes af Valgnævnet,
inden partiet påbegynder en indsamling af vælgererklæringer til brug for indgivelse af
anmeldelse som opstillingsberettiget parti til folketingsvalg henholdsvis Europa-
Parlamentsvalg. Godkendelsen gælder i 3 år regnet fra godkendelsens dato. Et parti,
hvis partinavn godkendes, er beskyttet mod, at andre partier kan få samme eller et
hermed forveksleligt navn godkendt.
En anmeldelse af et nyt parti til deltagelse i folketingsvalg er gyldig indtil afholdelse af
førstkommende folketingsvalg, dog mindst i 18 måneder fra anmeldelsens dato, jf.
folketingsvalglovens § 12, stk. 7. En anmeldelse af et nyt parti til deltagelse i Europa-
Parlamentsvalg er gyldig indtil afholdelse af førstkommende Europa-Parlamentsvalg,
jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 7. Gyldighedsperioden af en partianmeldelse
efter folketingsvalglovens § 12, stk. 7, henholdsvis Europa-Parlamentsvalglovens § 11,
stk. 7, er absolut, og hverken folketingsvalgloven eller Europa-Parlamentsvalgloven
indeholder hjemmel til at afkorte eller forlænge partianmeldelsen.
Det fremgår ikke direkte af ordlyden af folketingsvalgloven henholdsvis Europa-
Parlamentsvalgloven, om en partianmeldelse kan tilbagekaldes eller fornyes, herunder
hvorvidt og under hvilke betingelser et anmeldt parti kan foretage en fornyet indsam-
ling af vælgererklæringer med henblik på en ny partianmeldelse.
Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse af den gældende lovgivning, at et
parti, der har anmeldt sig som opstillingsberettiget parti for social- og indenrigsmini-
steren, ikke kan afkorte eller forlænge anmeldelsesperioden efter folketingsvalglovens
§ 12, stk. 7, henholdsvis Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 7, ved at tilbagekalde
partianmeldelsen eller indgive en ny partianmeldelse i anmeldelsesperioden.
Det er endvidere Social- og Indenrigsministeriets opfattelse af den gældende lovgiv-
ning, at påbegyndelsen af en ny indsamling af vælgererklæringer kræver en fornyet
godkendelse af partinavnet. En godkendelse af et partinavn sker med henblik på parti-
ets indsamling af vælgererklæringer frem til partiets indgivelse af partianmeldelse.
44
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0045.png
Godkendelsen af partinavnet har således udtømt sit formål, når partianmeldelsen er
indgivet. Et parti skal derfor, uanset om partianmeldelsen stadig er gyldig, have parti-
ets navn godkendt af Valgnævnet, før partiet kan starte en fornyet indsamling af væl-
gererklæringer.
3.2.4.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at et parti, der har anmeldt sig som
opstillingsberettiget parti for social- og indenrigsministeren, ikke bør afkorte eller
forlænge anmeldelsesperioden efter folketingsvalglovens § 12, stk. 7, henholdsvis Eu-
ropa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 7, ved at tilbagekalde partianmeldelsen eller ind-
give en ny partianmeldelse i anmeldelsesperioden. Dette er i overensstemmelse med
gældende ret, jf. afsnit 3.2.4.1.
Et parti med en gyldig partianmeldelse kan dog have en berettiget interesse i at igang-
sætte en ny indsamling af vælgererklæringer allerede før den dag, hvor anmeldelsen
udløber, og hvor partiet dermed ikke længere er opstillingsberettiget. Det er Social- og
Indenrigsministeriets opfattelse, at reglerne i folketingsvalglovens § 12 henholdsvis
Europa-Parlamentsvalglovens § 11 ikke er til hinder for, at et opstillingsberettiget par-
ti, i den periode hvor partianmeldelsen er gyldig, påbegynder en ny indsamling af væl-
gererklæringer.
Det er dog Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at påbegyndelsen af en ny ind-
samling af vælgererklæringer bør kræve en fornyet godkendelse af partinavnet. En
godkendelse af et partinavn sker med henblik på partiets indsamling af vælgererklæ-
ringer frem til partiets indgivelse af partianmeldelse. Godkendelsen af partinavnet har
således udtømt sit formål, når partianmeldelsen er indgivet. Et parti bør derfor, uanset
om partianmeldelsen stadig er gyldig, have partiets navn godkendt af Valgnævnet, før
partiet kan starte en fornyet indsamling af vælgererklæringer. Dette er i overensstem-
melse med gældende ret, jf. afsnit 3.2.4.1.
Dette sikrer, at alle indsamlinger af vælgererklæringer sker under samme tidsmæssige
forudsætninger, nemlig inden for gyldighedsperioden for godkendelsen af partinavnet,
således at et partis fornyede indsamling af vælgererklæringer ikke afbrydes ved udlø-
bet af den aktuelle godkendelsesperiode eller ved udløbet af en eventuel forlængelse af
den aktuelle godkendelsesperiode. Med en eventuel ny godkendelse af partinavnet fra
Valgnævnet kan partiet således påbegynde en ny indsamling af vælgererklæringer
inden for en ny treårig periode.
Efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse bør den beskrevne retsopfattelse lov-
fæstes, under hensyn til at der i alle forhold omkring valg til Folketinget og Europa-
Parlamentet bør herske den størst mulige klarhed.
Der er med de foreslåede ændringer således ikke tilsigtet ændringer af gældende prak-
sis.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10 og 11, og § 2, nr. 10 og 11, med tilhørende be-
mærkninger.
3.2.5. Rettidig indgivelse af ansøgning om godkendelse og forlængelse af godkendel-
se af partinavn
45
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0046.png
3.2.5.1. Gældende ret
De gældende regler om godkendelse og forlængelse af godkendelse af et nyt partinavn i
folketingsvalglovens § 12, stk. 2-4, henholdsvis Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk.
2-4, indeholder en række frister for rettidig indgivelse af ansøgning.
Efter folketingsvalglovens § 12, stk. 2, henholdsvis Europa-Parlamentsvalglovens § 11,
stk. 2, kan en ansøgning om godkendelse af et nyt partinavn, hvis navn efter de gæl-
dende regler ikke kan godkendes, tidligst indgives 30 dage før udløbet af den periode,
hvor navnet ikke kan godkendes. Herved opnås, at partinavnet bliver stillet til fri afbe-
nyttelse for dem, der på dette tidspunkt har aktuel interesse i at gøre brug af partinav-
net, ligesom det undgås, at andre end den, der i første omgang har fået et partinavn
godkendt, kan lægge beslag på partinavnet ved at indgive ansøgning om godkendelse i
selve godkendelsesperioden, før partinavnet eventuelt bliver ledigt.
Efter folketingsvalglovens § 12, stk. 3, henholdsvis Europa-Parlamentsvalglovens § 11,
stk. 3, kan Valgnævnet efter ansøgning forlænge godkendelsen af et partinavn for 1 år
regnet fra udløbet af den tidligere godkendelse, hvis der er grund til at antage, at der
inden for denne periode vil blive foretaget partianmeldelse. En ansøgning om forlæn-
gelse kan, bortset fra ganske særlige tilfælde, senest indgives ved udløbet af den tidli-
gere godkendelse af partinavnet. Indgives ansøgning om forlængelse af godkendelse
senest ved udløbet af den tidligere godkendelse, opretholdes godkendelsen, indtil der
er truffet afgørelse om, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes. Ansøgning om for-
længelse kan indgives fra og med 30.-dagen før godkendelsens udløb.
Efter folketingsvalglovens § 12, stk. 4, henholdsvis Europa-Parlamentsvalglovens § 11,
stk. 4, kan ansøgning om generhvervelse af samme partinavn som udgangspunkt tid-
ligst indgives et år efter udløbet af den tidligere godkendelse. Formålet er på den ene
side at undgå, at inaktive partistiftere i længere ubrudte perioder lægger beslag på
”gode” partinavne, og på den anden side, at en tidligere inaktiv partistifter ikke for
altid skal afskæres fra på ny at få godkendt partinavnet.
I forarbejderne til folketingsvalglovens § 12, stk. 2-4, henholdsvis Europa-
Parlamentsvalglovens § 11, stk. 2-4, der blev affattet ved lov nr. 222 af 8. april 2008
(Folketingstidende 2007-8, 2. samling, A, L 18 a), fremgår, at ansøgninger anses for
indgivet den dag, hvor ansøgninger pr. post, pr. bud, pr. telefax, pr. e-post eller på
anden måde inden kontortids ophør modtages af Valgnævnet via Social- og Inden-
rigsministeriet. Ansøgninger, der modtages efter kontortids ophør eller på en lørdag,
søndag eller helligdag, anses først for indgivet den følgende hverdag, som ikke er en
lørdag.
Reglerne om frister for ansøgning om godkendelse og forlængelse af godkendelse af
partinavn trådte i kraft den 1. juli 2008.
Ved lov om Offentlig Digital Post, nu lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. nu
lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016, der trådte i kraft den 1. juli 2012, indførtes
en ret for borgere til at anvende Digital Post til kommunikation med det offentlige. Det
følger af lovens § 10, at meddelelser, der sendes under anvendelse af Digital Post, an-
ses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for
adressaten i postløsningen.
Det følger af almindelige lovfortolkningsprincipper, at en nyere lov går forud for en
ældre lov (lex posterior), og at en specialregel går forud for en generel regel (lex spe-
cialis). Lov om Digital Post fra offentlige afsendere må således antages at gå forud for
46
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0047.png
lovgrundlaget i folketingsvalgloven, for så vidt angår ansøgninger indgivet med Digital
Post.
De to forskellige regelsæt indebærer den forskel, at en ansøgning, der indgives ved
brug af Digital Post, og som modtages efter kontortids ophør eller på en lørdag, søndag
eller helligdag, anses for indgivet den pågældende dag. Derimod vil en ansøgning, der
indgives ved brug af e-mail eller fysisk post, og som modtages efter kontortids ophør
eller på en lørdag, søndag eller helligdag, først blive anset for indgivet den følgende
hverdag, som ikke er en lørdag.
Udløber en tidligere meddelt godkendelse af et partinavn f.eks. på en lørdag, søndag
eller helligdag, anses ansøgninger om forlængelse efter folketingsvalglovens § 12, stk.
3, henholdsvis Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 3, der modtages denne dag,
dermed for at være indgivet for sent, såfremt den er indgivet med almindelig e-mail,
mens den anses for rettidigt indgivet, såfremt den er indgivet med Digital Post. Dette
skyldes, at lov om Digital Post fra offentlige afsendere ikke gælder for andet end digital
kommunikation, der sendes ved brug af Digital Post, og at fristen i alle andre tilfælde
derfor beregnes efter reglerne i folketingsvalgloven henholdsvis Europa-
Parlamentsvalgloven.
3.2.5.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Den nuværende retstilstand, hvor beregningen af fremkomsttidspunktet for en ansøg-
ning om godkendelse af et partinavn og en ansøgning om forlængelse af godkendelse
af et partinavn er forskellig, afhængigt af om ansøgningen indgives ved brug af Digital
Post eller ved brug af andet digitalt kommunikationsmiddel, forekommer ikke hen-
sigtsmæssig.
Den foreslåede ændring har derfor til formål at harmonisere beregningen af frem-
komsttidspunktet og at sikre ens frister, uanset hvilket digitalt kommunikationsmiddel
der benyttes til at indgive en ansøgning.
Den foreslåede ændring ændrer ikke på, hvornår fristerne i folketingsvalgloven hen-
holdsvis Europa-Parlamentsvalgloven falder. Med den foreslåede ordning skal ansøg-
ning om forlængelse således som hidtil være indgivet inden udløbet af den tidligere
meddelte godkendelse eller forlængelse af godkendelse af partinavnet. Ansøgning om
forlængelse af godkendelse kan indgives fra og med 30.-dagen før godkendelsens ud-
løb. En ansøgning om godkendelse af navnet for et nyt parti, hvis navn ikke kan god-
kendes, kan indgives fra og med 30.-dagen før udløbet af den periode, hvor navnet
ikke kan godkendes. En ansøgning om generhvervelse af et partinavn kan tidligst ind-
gives et år efter udløbet af den tidligere godkendelse. Disse frister gælder som hidtil,
også hvor fristen falder på en lørdag, søndag eller helligdag.
Med lovforslaget foreslås det, at en ansøgning, der modtages digitalt, dvs. via e-mail
eller Digital Post, efter kontortids ophør eller på en lørdag, søndag eller helligdag, vil
blive anset for indgivet den pågældende dag. En ansøgning, der modtages fysisk efter
kontortids ophør eller på en lørdag, søndag eller helligdag, vil som hidtil blive anset for
indgivet den følgende hverdag, som ikke er en lørdag.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 5, og § 2, nr. 3 og 5, med tilhørende bemærk-
ninger.
3.3. Forholdet til databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen i øvrigt
47
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0048.png
For så vidt angår databeskyttelses- og sikkerhedsaspekter ved den nye portalløsning
henvises til afsnit 3.1.2.13.
For så vidt angår spørgsmål om hjemmel til behandling af oplysninger i den nye por-
talløsning henvises til afsnit 3.1.2.14.
Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at den behandling af personoplys-
ninger, der som følge af lovforslaget i øvrigt vil finde sted, herunder som i form af of-
fentliggørelse af navnet på partiindehaveren eller en repræsentant for denne, jf. herom
afsnit 3.2.3.2, kan ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har økonomiske og administrative konsekvenser for staten, idet den nye
procedure for indsamling af vælgererklæringer, som er beskrevet i afsnit 3.1.2.1, inde-
bærer, at der skal udvikles et nyt it-system, der kan erstatte det nuværende. Staten skal
således afholde omkostninger til etablering, drift og vedligeholdelse af det nye digitale
portalsystem.
På baggrund af Social- og Indenrigsministeriets forundersøgelser anslås det, at etable-
ringsomkostningerne til et nyt it-system vil udgøre ca. 6,6 mio. kr. For så vidt angår
driftsomkostninger vurderes de til ca. 1,5 mio. kr. årligt ud over den eksisterende be-
villing på finansloven for finansåret 2019.
Indførelse af en ny procedure for indsamling af vælgererklæringer og et nyt portalsy-
stem til brug herfor vil indebære, at Social- og Indenrigsministeriet vil skulle varetage
flere opgaver i tilknytning til systemet, end det er tilfældet i det nuværende system.
Dette skyldes bl.a., at partierne ikke får adgang til det kommende system, og at Social-
og Indenrigsministeriet på den baggrund overtager en række opgaver fra partierne.
Dette gælder f.eks. opgaver vedrørende vejledning af vælgerne om anvendelsen af sy-
stemet, udsendelse af formularer til afgivelse af papirvælgererklæring til vælgere, der
anmoder herom, opbevaring og registrering af papirvælgererklæringerne i løsningen
m.v. Derudover indebærer de foreslåede regler, at der skal gennemføres flere kontrol-
ler, bl.a. med hensyn til, om den pågældende vælger er fritaget fra obligatorisk tilslut-
ning til Digital Post, eller om den pågældende er registreret i Udenrigsministeriets
protokol m.v.
Endelig forventer Social- og Indenrigsministeriet, at det nye portalsystem, der stilles
direkte til rådighed for vælgerne, og som bliver mere brugervenligt, vil øge interessen
for at afgive vælgererklæring og stifte et parti, der kan indsamle vælgererklæringer, og
at den øgede aktivitet vil medføre en stigning i henvendelser fra vælgere vedrørende
anvendelsen af systemet og flere ansøgninger om godkendelse af partinavne.
På baggrund af ovenstående forventer Social- og Indenrigsministeriet, at det nye por-
talsystem vil medføre et mærkbart øget ressourceforbrug i ministeriet. Dette merfor-
brug, der skønsmæssigt udgør 1-2 årsværk, vil blive medtaget i opgørelsen af driftsom-
kostningerne.
Social- og Indenrigsministeriet har herudover overvejet, hvorvidt lovforslaget følger de
syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.
48
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0049.png
Det vurderes, at princip nr. 1 om enkle og klare regler er iagttaget i lyset af de overord-
nede formål, der forfølges med lovforslaget, bl.a. med henvisning til, at partiernes
indsamling af vælgererklæringer med den nye portalløsning fremover vil fremgå af en
samlet oversigt på en hjemmeside på internettet, og at det i øvrigt er hensigten, at den
nye procedure for indsamling af vælgererklæringer bliver mere brugervenlig for både
partierne og vælgerne.
Princip nr. 2 om digital kommunikation er relevant i forhold til, hvordan den digitale
procedure tilrettelægges. Det forudsættes, at al kommunikation mellem systemet og
borgeren vil foregå gennem systemet eller via Digital Post. Med den foreslåede ordning
har Social- og Indenrigsministeriet endvidere lagt op til, at den papirbaserede proce-
dure for afgivelse af vælgererklæring afgrænses på baggrund af en behovsmæssig vur-
dering, således at den kun tilbydes de grupper, der ikke kan anvende den digitale pro-
cedure, enten fordi de ikke er tilmeldt Digital Post, eller fordi deres valgret ikke kan
kontrolleres ved automatisk opslag i CPR.
Det vurderes, at princip nr. 3 om muliggørelse af automatisk sagsbehandling i stor
udstrækning efterleves, da den foreslåede ordning i lovforslaget er baseret på, at de
alternative papirprocedurer begrænses mest muligt af hensyn til, at der kan ske auto-
matisk sagsbehandling, bl.a. i forhold til automatiske meddelelser til brugerne osv.
For så vidt angår princip nr. 4 om ensartede begreber og genbrug af data er den fore-
slåede ordning i lovforslaget baseret på eksisterende begreber og genbrug af data.
F.eks. er valgret til både folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg knyttet op på regu-
lering om bopælsregistrering i lov om Det Centrale Personregister.
For så vidt angår princip nr. 5 om tryg og sikker databehandling henvises til afsnit
3.1.2.13 og 3.1.2.14 om databeskyttelses- og sikkerhedsaspekter henholdsvis hjemmel
til behandling af oplysninger. Endvidere bemærkes, at det i lovforslaget foreslås, at der
fastsættes hjemmel til midlertidigt at suspendere den digitale løsning, som social- og
indenrigsministeren stiller til rådighed, eller af en eller flere af procedurerne for afgi-
velse af en papirbaseret vælgererklæring, som beskrevet i afsnit 3.1.2.3-3.1.2.5, hvis
afgørende hensyn taler herfor. En sådan suspension kan f.eks. være nødvendig, hvis
der er risiko for kompromittering af vælgernes persondata eller lignende. Der henvises
til lovforslagets § 1, nr. 15 (folketingsvalglovens § 12 b, nr. 7 og 8), og § 2, nr. 15 (Euro-
pa-Parlamentsvalglovens § 11 b, nr. 7 og 8), med tilhørende bemærkninger.
For så vidt angår princip nr. 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur er det forudsat i
lovforslaget, at den nye portalløsning til brug for indsamling af vælgererklæringer i
stor udstrækning vil benytte eksisterende fællesoffentlig infrastruktur, herunder CPR,
NemID (eller et eventuelt fremtidigt tilsvarende elektronisk identifikationsmiddel) og
Digital Post.
Endelig vurderes det, at princip nr. 7 om forebyggelse af snyd og fejl er efterlevet, idet
formålet med lovforslaget er at etablere et nyt portalsystem til brug for indsamling af
vælgererklæringer, der følger de nyeste standarder for it-sikkerhed og i øvrigt under-
støtter proceduren for indsamling af vælgererklæringer på en sådan måde, at snyd og
omgåelse kan undgås. Der henvises til lovforslagets afsnit 3.2.13 om databeskyttelses-
og sikkerhedsaspekter.
På den baggrund vurderes det, at lovforslaget i relevant omfang følger principperne for
digitaliseringsklar lovgivning.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
49
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0050.png
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet
mv.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
De nye partiers indsamling af vælgererklæringer vil efter idriftsættelsen af en ny por-
talløsning fremgå af en fælles og samlet oversigt på en hjemmeside på internettet (en
portal), hvor vælgerne vil kunne vælge det parti, de ønsker at støtte. Det vil herefter
være muligt for vælgerne at afgive vælgererklæring for et nyt parti, der ønsker at delta-
ge i folketingsvalg henholdsvis Europa-Parlamentsvalg, uden at komme direkte i kon-
takt med partiet.
Dette kan potentielt indebære, at et parti kan indsamle vælgererklæringer uden at
skulle gøre en aktiv indsats selv. Såfremt et parti skal indsamle det krævede antal væl-
gererklæringer til folketingsvalg henholdsvis Europa-Parlamentsvalg, må det dog fort-
sat i praksis forudsætte, at partiet yder en særdeles aktiv indsats for at oplyse vælgerne
om deres politik og arbejde for at blive opstillingsberettiget til Folketinget henholdsvis
Europa-Parlamentet.
Det vurderes, at det for vælgerne vil være mere gennemskueligt, hvordan de afgiver
vælgererklæring i den nye portalløsning, idet proceduren for afgivelse af vælgererklæ-
ring i højere grad vil ligne en offentlig underskriftsindsamling. Derudover må det for-
modes, at vælgernes vil opleve portalløsningen som mere tilgængelig end det nuvæ-
rende system, idet vælgerne selv kan foretage alle skridt i proceduren uden at skulle
henvende sig til partiet.
Omvendt kan det for vælgerne, der afgiver vælgererklæring digitalt gennem løsningen,
opleves som omstændeligt, at de fremover skal bekræfte deres støtte til det pågælden-
de parti to gange med NemID, før der er afgivet en gyldig vælgererklæring. Denne
løsning er valgt for at sikre, at der forløber en eftertænksomhedsperiode mellem væl-
gerens første støttetilkendegivelse og vælgerens efterfølgende bekræftelse af vælgerer-
klæringen, og at denne del af proceduren ikke kan omgås.
Det vurderes dog, at indførelse af en ny portalløsning til brug for indsamling af væl-
gererklæringer både for vælgerne og partierne samlet set vil blive oplevet som en ad-
ministrativ lettelse for borgerne i forhold til det nuværende system.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Valg af medlemmer til Europa-Parlamentet er reguleret af artikel 22, stk. 1, og artikel
223, stk. 1, i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (EUF-Traktaten).
EUF-Traktatens artikel 22, stk. 1, er udmøntet ved Rådets direktiv nr. 93/109/EF af 6.
december 1993 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg
til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de
ikke er statsborgere, og Rådets direktiv nr. 2013/1/EU af 20. december 2012 om æn-
dring af direktiv 93/109/EF for så vidt angår de nærmere regler for valgbarhed ved
valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor
de ikke er statsborgere. EUF-Traktatens artikel 223, stk. 1, er udmøntet ved akten om
50
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0051.png
almindelige direkte valg af repræsentanterne i Europa-Parlamentet knyttet til Rådets
afgørelse (76/787/EKSF, EØF, Euratom) af 20. september 1976, som ændret ved Rå-
dets afgørelse af 1. februar 1993.
Ingen af de nævnte retsforskrifter regulerer adgangen til at stifte og deltage som parti i
valg af medlemmer til Europa-Parlamentet. Adgangen hertil er dermed undergivet
hver medlemsstats nationale forskrifter, dog med respekt for EU-retten, herunder det
grundlæggende princip om forbud mod forskelsbehandling på baggrund af nationalitet
(EUF-Traktatens artikel 18) og bestemmelsen om unionsborgernes udøvelse af valgret
og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet (EUF-Traktatens artikel 22, stk. 1).
Adgangen for herboende unionsborgere til at stifte et parti eller at afgive en vælgerer-
klæring til støtte for et parti, der ønsker at stille op til Europa-Parlamentsvalg, hvilket
som anført er undergivet national lovgivning, berøres ikke af lovforslaget.
Derudover er der i den harmoniserede europæiske standard EN 301 549 V2. 1.2 (2018-
08), der er fastsat af Europa-Kommissionen i gennemførelsesafgørelse (EU)
2018/2048 af 20. december 2018 om den harmoniserede standard for websteder og
mobilapplikationer, fastsat en række krav til offentlige organers websteder og mobil-
applikationer. Heraf følger det, at offentlige organers websteder og mobilapplikationer
skal være mere tilgængelige ved at gøre dem opfattelige, anvendelige, forståelige og
robuste ved at opfylde kravene i den harmoniserede europæiske standard. Social- og
Indenrigsministeriet vil i forbindelse med udviklingen af den digitale løsning sikre, at
løsningen udarbejdes i overensstemmelse med den nævnte harmoniserede europæiske
standard.
Lovforslaget er på den baggrund i overensstemmelse med EU-retten.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [indsættes] til den [indsættes] været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet, Dansk Blindesamfund, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Ung-
doms Fællesråd, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Ældre-
råd, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Digitaliseringsstyrelsen, DI-ITEK, DIT
–
Dansk IT, Forbrugerrådet Tænk, Institut for Menneskerettigheder, IT-politisk for-
ening, ITU/Demtech, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, KL, Københavns Universi-
tet (Datalogisk Institut og Institut for Statskundskab), PROSA, Rådet for Digital sik-
kerhed, Teknologirådet, Valgnævnet, Ældre Sagen og Aarhus Universitet (Institut for
Datalogi og Statskundskab).
10. Sammenfattende skema
Positive konsekven-
ser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv om-
fang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Økonomi konsekvenser for
stat, kommuner og regio-
ner
Ingen
Negative konsekven-
ser/merudgifter
(hvis ja, angiv om-
fang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Merudgifter til forunder-
søgelse og etablerings-,
drifts-, og vedligeholdel-
sesomkostninger til et nyt
51
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0052.png
Implementeringskonse-
kvenser for stat, kommuner
og regioner
digitalt portalsystem.
Etableringsomkostninger-
ne forventes at udgøre ca.
6,6 mio. kr., mens de årli-
ge driftsomkostninger
forventes at udgøre ca. 1,5
mio. kr., ud over den eksi-
sterende bevilling på fi-
nansloven for finansåret
2019.
Indførelse af et nyt portal-
system vil indebære, at
Social- og Indenrigsmini-
steriet vil få flere opgaver i
tilknytning til systemet,
end det er tilfældet i det
nuværende system. Dette
skyldes bl.a., at partierne
ikke får adgang til det
kommende system, og at
ministeriet på den bag-
grund overtager en række
opgaver fra partierne, samt
at det vurderes, at det nye
portalsystem vil øge inte-
ressen for at afgive vælger-
erklæring og stifte et parti.
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekven-
ser for erhvervslivet
Administrative konsekven-
ser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekven-
ser
Forholdet til EU
Er i strid med de fem prin-
cipper for implementering
af erhvervsrettet EU-
regulering/Går videre end
Det vurderes samlet set, at
indførelse af en ny portal-
løsning til brug for ind-
samling af vælgererklæ-
ringer både for vælgerne
og partierne vil blive ople-
vet som en administrativ
lettelse i forhold til det
nuværende system.
Ingen
Ingen
Lovforslaget er i overensstemmelse med EU-retten.
JA
NEJ
52
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0053.png
minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 11, stk. 2, har nye partier, der
er anmeldt for social- og indenrigsministeren efter reglerne i § 12, ret til at deltage i
folketingsvalg. Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 13, stk. 3, kan
Valgnævnet tilbagekalde godkendelsen af et partinavn, hvis det viser sig, at det ved
endelig dom er fastslået, eller der i øvrigt er grund til at antage, at en anden på andet
grundlag end reglerne i stk. 1 har eneret til et navn, som Valgnævnet har godkendt som
navn for et nyt parti, og indehaveren af eneretten ikke samtykker i partiets brug af
navnet. Er partiet anmeldt for social- og indenrigsministeren efter § 12, bortfalder
partiets ret til at deltage i folketingsvalg.
Den foreslåede ændring af folketingsvalglovens § 11, stk. 2, og § 13, stk. 3, 2. pkt., inde-
bærer, at henvisningen til § 12 i begge bestemmelser udvides til også at omfatte §§ 12 a
og 12 b.
§ 12 a blev indsat i folketingsvalgloven ved lov nr. 950 af 17. september 2019, jf. Folke-
tingstidende 2018-19 (2. samling), A, L 1. Det fastsættes i § 12 a, stk. 1, at Valgnævnet
efter anmodning fra social- og indenrigsministeren i tilfælde af grove eller gentagne
retsbrud i forbindelse med et partis indsamling af vælgererklæringer kan træffe afgø-
relse om at udelukke partiet fra fortsat at indsamle vælgererklæringer og annullere
partiets indsamling af vælgererklæringer til brug for indgivelse af anmeldelse som
opstillingsberettiget parti til folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg. Valgnævnets
afgørelse efter 1. pkt. gælder indtil afslutningen af den resterende del af den periode
eller de perioder, hvor partinavnet er godkendt som navnet på et nyt parti til deltagelse
i folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg. Efter § 12 a, stk. 2, kan Valgnævnet efter
anmodning fra social- og indenrigsministeren i tilfælde af en begrundet mistanke om
grove eller gentagne retsbrud i forbindelse med et partis indsamling af vælgererklæ-
ringer træffe afgørelse om at udelukke partiet midlertidigt fra fortsat at indsamle væl-
gererklæringer med henblik på Valgnævnets undersøgelse af, om der er grundlag for at
træffe afgørelse efter stk. 1, 1. pkt. Valgnævnets afgørelse efter 1. pkt. gælder, indtil
Valgnævnet har truffet afgørelse efter stk. 1, 1. pkt., eller indtil Valgnævnet har truffet
beslutning om at indstille undersøgelsen. Bestemmelsens stk. 3-6 fastsætter de nær-
mere procedureregler m.v. for Valgnævnets undersøgelser og afgørelser efter stk. 1 og
2.
Med lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås det, at der med et nyt § 12 b i folketingsvalgloven
fastsættes en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om forskellige forhold ved-
rørende proceduren for afgivelse af vælgererklæring og for udformningen af den digi-
tale løsning til brug herfor. Af bestemmelsens nr. 1-6 følger det, at social- og inden-
rigsministeren kan fastsætte regler om udformning af den digitale løsning, som social-
og indenrigsministeren stiller til rådighed efter § 12, stk. 6, 1. pkt., identifikation af
53
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0054.png
vælgeren ved afgivelse af en støttetilkendegivelse og en vælgererklæring, kontrol af, at
betingelserne i § 12, stk. 8-10, for afgivelse af en gyldig vælgererklæring er opfyldt,
indhentning af oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) til brug for kontrol-
len af, om betingelsen i § 12, stk. 8, er opfyldt, udformning, håndtering, behandling,
kontrol, opbevaring, tilbagetrækning, sletning og tilintetgørelse af vælgererklæringer,
der afgives gennem den digitale løsning efter § 12, stk. 6, og af vælgererklæringer, der
afgives på en papirformular efter § 12, stk. 7, 1. eller 2. pkt., og offentliggørelse af andre
oplysninger om et partis indsamling af vælgererklæringer end dem, der er angivet i §
12, stk. 15. I bestemmelsens nr. 7 og 8 fastsættes en bemyndigelse til social- og inden-
rigsministeren til at suspendere den digitale eller de papirbaserede procedurer til ind-
samling af vælgererklæring og iværksættelse af en midlertidig fremgangsmåde for
indsamling af vælgererklæringer. For det nærmere indhold af det foreslåede § 12 b i
folketingsvalgloven henvises til lovforslagets § 1, nr. 15, med tilhørende bemærkninger.
§ 12 a og det foreslåede § 12 b vedrører således også reglerne for anmeldelse af nye
partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg. Henvisningen i folketingsvalglovens § 11,
stk. 2, og § 13, stk. 3, 2. pkt., bør derfor udvides til også at omfatte § 12 a og det foreslå-
ede § 12 b.
Den foreslåede ændring i § 11, stk. 2, og § 13, stk. 3, 2. pkt., indebærer på den bag-
grund, at henvisningen til folketingsvalglovens § 12 ændres til §§ 12-12 b.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 1, skal nye partier,
der ønsker at deltage i folketingsvalg, anmeldes for social- og indenrigsministeren
senest kl. 12 femten dage før valgdagen. Med anmeldelsen skal følge erklæringer fra et
antal vælgere, der mindst svarer til 1/175 af samtlige gyldige stemmer ved det sidst
afholdte folketingsvalg. Ved anmeldelse fra det tyske mindretals parti kræves ikke
vælgererklæringer.
Der er ikke i den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 1, noget krav
om, at vælgererklæringerne skal være registreret i en digital løsning, men dette følger
af valglovgivningen i øvrigt.
I bekendtgørelse nr. 13 af 7. januar 2016 om anvendelse af en digital løsning til brug
for anmeldelse af nye partier og indsamling af vælgererklæringer (vælgererklærings-
bekendtgørelsen), der bl.a. er udstedt med hjemmel i folketingsvalglovens § 12, stk. 10
og 11, er der bl.a. fastsat regler om opbevaring af vælgererklæringer. Af vælgererklæ-
ringsbekendtgørelsens § 13, stk. 1, fremgår det, at en efter §§ 5, 7 og 18 gyldigt afgivet
eller registreret vælgererklæring opbevares i den digitale løsning indtil det tidspunkt,
hvor f.eks. gyldigheden af vælgererklæringen udløber, jf. § 11, stk. 1, eller gyldigheden
af partiets anmeldelse som nyt parti til deltagelse i folketingsvalg udløber. Af bestem-
melsens stk. 2 følger det, at vælgererklæringer omfattet af stk. 1 opbevares i den digita-
le løsning indtil det tidligste af de tidspunkter, der er fastlagt i stk. 1, nr. 1-4. Er partiet
anmeldt til deltagelse i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, opbevares vælger-
erklæringerne dog i løsningen indtil det i stk. 1, nr. 5, fastlagte tidspunkt.
Efter de gældende regler er det således fastsat, at alle vælgererklæringer er registreret i
den digitale løsning.
54
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0055.png
Med henvisning til, at det i lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås, at det udtrykkeligt fastsæt-
tes i det foreslåede § 12, stk. 6, 4. pkt., at en vælgererklæring kun er gyldig, såfremt
vælgererklæringen er registreret i den digitale løsning, vurderes det at være hensigts-
mæssigt, at det i bestemmelsen om anmeldelse for social- og indenrigsministeren som
en konsekvens heraf præciseres, at de vælgererklæringer, der skal følge anmeldelsen,
skal være registreret som vælgererklæringer for partiet i den digitale løsning.
Det foreslås på den baggrund, at det i § 12, stk. 1, tilføjes, at vælgererklæringerne, der
skal følge anmeldelsen, skal være registreret som vælgererklæringer for partiet i den
digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed for vælgerne
efter det foreslåede § 12, stk. 6, 1. pkt.
I den nuværende digitale løsning til brug for indsamling af vælgererklæringer skal
partiet anmelde sig gennem den digitale løsning.
Henset til det begrænsede antal partier, der anmelder sig om året, og det forhold, at
partierne ikke i øvrigt er tiltænkt en rolle i systemet, har Social- og Indenrigsministeri-
et vurderet, at det er mest hensigtsmæssigt, at partianmeldelsen foregår uden for sy-
stemet.
Det foreslås på den baggrund, at anmeldelsen af et parti ikke længere skal ske gennem
den digitale løsning, men ved, at partiet på anden vis kontakter Social- og Indenrigs-
ministeriet, når partiet ønsker at anmelde sig for social- og indenrigsministeren efter
folketingsvalglovens § 12, stk. 1.
Anmeldelse af et nyt parti til deltagelse i folketingsvalg skal fortsat ske ved en aktiv
handling fra partiets side. Der vil således ikke automatisk ske anmeldelse af partiet,
når det nødvendige antal vælgererklæringer til anmeldelse er opnået. Dette skyldes, at
partiet selv skal kunne beslutte, hvornår det vil foretage anmeldelse, og dermed, fra
hvilket tidspunkt gyldighedsperioden for anmeldelsen på 18 måneder skal regnes, jf.
folketingsvalglovens § 12, stk. 6, der med lovforslagets § 1, nr. 8, bliver stk. 10.
Det foreslås, at der ikke skal gælde særlige formkrav for indgivelse af partianmeldel-
sen. Partianmeldelsen forudsættes dog som hidtil at ske skriftligt, f.eks. pr. e-mail,
med henblik på dokumentation for såvel partiet som Social- og Indenrigsministeriet.
En partianmeldelse skal desuden som hidtil indgives af en person, der kan henregnes
til partiet, og som er berettiget til at handle på partiets vegne.
Partierne kan alene orientere sig om antallet af gyldige vælgererklæringer via den of-
fentligt tilgængelige portal
–
ligesom alle andre
–
da de ikke får systemadgang eller
tildeles andre rettigheder til portalen i øvrigt. Det er således på baggrund af disse of-
fentligt tilgængelige oplysninger, at partierne skal beslutte, hvornår de vil anmelde sig.
Når partiet over for Social- og Indenrigsministeriet har meddelt, at partiet ønsker at
anmelde sig, vil ministeriet inden for almindelig kontortid straks foretage en teknisk
spærring i den digitale løsning, så vælgererklæringerne ikke længere mister deres gyl-
dighed som følge af det foreslåede § 12, stk. 10, 1. pkt., og for at vælgerne ikke længere
kan trække deres vælgererklæring tilbage efter det foreslåede § 12, stk. 10, 4. pkt.
55
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0056.png
Almindelig kontortid anses her for at være almindelige hverdage i tidsrummet kl.
8.30-16.
Meddeler partiet Social- og Indenrigsministeriet uden for almindelig kontortid, at
partiet ønsker at anmelde sig, vil ministeriet foretage en teknisk spærring i den digitale
løsning, straks ministeriet bliver bekendt hermed og senest den førstkommende al-
mindelige hverdag. Herved sikres partierne imod, at vælgerne efter partiets anmeldel-
se kan tilbagekalde vælgererklæringer til partiet, jf. den foreslåede § 12, stk. 10, 4. pkt.,
jf. lovforslagets § 1, nr. 9. Det tilkommer partierne at dokumentere, at de på tidspunk-
tet for anmeldelsen havde det fornødne antal vælgererklæringer, jf. § 12, stk. 1, 2. pkt.
Dette kan f.eks. ske ved et skærmprint af partiets indsamling af vælgererklæringer på
portalen.
Om anmeldelse af et nyt parti henvises til afsnit 3.1.2.9 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 2, 3. pkt., kan en
ansøgning om godkendelse af et nyt partinavn, hvis navn efter de gældende regler ikke
kan godkendes, tidligst indgives 30 dage før udløbet af den periode, hvor navnet ikke
kan godkendes. Herved stilles partinavnet til fri afbenyttelse for dem, der på dette
tidspunkt har aktuel interesse i at gøre brug af partinavnet. Efter den gældende folke-
tingsvalglovs § 12, stk. 4, 1. pkt., kan en ansøgning om generhvervelse af samme parti-
navn tidligst indgives et år efter udløbet af den tidligere godkendelse. Herved undgås,
at inaktive partistiftere i længere ubrudte perioder kan lægge beslag på særligt efter-
tragtede partinavne. Efter den gældende folketingsvalglovs § 12, stk. 4, 2. pkt., kan
den, der har fået partiets navn godkendt, uanset at der ikke er forløbet 1 år efter udlø-
bet af den tidligere godkendelse, dog indgive ansøgning om godkendelse af samme
partinavn, hvis andre efter reglerne i § 13, stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 2, ikke kan få god-
kendt partinavnet. Et nyt parti kan efter de nævnte bestemmelser i § 13 ikke få god-
kendt et navn, som er navnet på et parti, der tidligere har været opstillingsberettiget,
medmindre der er forløbet mindst 5 valgperioder, siden partiet sidst deltog i folke-
tingsvalg, eller som er navnet på et parti, der tidligere har haft ret til at deltage i Euro-
pa-Parlamentsvalg, medmindre der er forløbet mindst 4 valgperioder, siden partiet
sidst deltog i Europa-Parlamentsvalg, eller såfremt det ved endelig dom er fastslået
eller der i øvrigt er grund til at antage, at en anden på andet grundlag har eneret til
navnet, medmindre indehaveren af eneretten har samtykket i partiets brug af navnet.
Det følger af forarbejderne til § 12, stk. 2 og 4, der blev affattet ved lov nr. 222 af 8.
april 2008 (Folketingstidende 2007-8, 2. samling, A, L 18 a), at ansøgninger indgivet
med e-mail, fysisk post eller på anden måde efter kontortids ophør eller på en lørdag,
søndag eller helligdag, først anses for indgivet den følgende hverdag, som ikke er en
lørdag. Til forskel herfra skal fremkomsttidspunktet for en ansøgning, som indgives
ved brug af Digital Post, beregnes efter lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf.
lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016, hvorefter en ansøgning, som modtages efter
kontortids ophør eller på en lørdag, søndag eller helligdag, bliver anset for indgivet
den pågældende dag.
56
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0057.png
Om baggrunden for denne retstilstand henvises til afsnit 3.2.5 i de almindelige be-
mærkninger.
Den foreslåede ændring af § 12, stk. 2, 3. pkt., indebærer, at en ansøgning om godken-
delse af et nyt partinavn, hvis navn efter de gældende regler ikke kan godkendes, tid-
ligst vil kunne indgives 30 dage før dagen for udløbet af den periode, hvor navnet ikke
kan godkendes.
Den foreslåede ændring af § 12, stk. 4, 1. pkt., der med lovforslagets § 1, nr. 4, bliver
stk. 5, 1. pkt., indebærer, at den, der har fået et partinavn godkendt, tidligst vil kunne
indgive ansøgning om godkendelse af samme partinavn 1 år efter dagen for udløbet af
den tidligere godkendelse.
Den foreslåede ændring af § 12, stk. 4, 2. pkt., der med lovforslagets § 1, nr. 4, bliver
stk. 5, 2. pkt., indebærer, at den, der har fået partiets navn godkendt, uanset at der
ikke er forløbet 1 år efter dagen for udløbet af den tidligere godkendelse, dog kan ind-
give ansøgning om godkendelse af samme partinavn, hvis andre efter reglerne i § 13,
stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 2, ikke kan få godkendt partinavnet.
Med den foreslåede ændring af § 12, stk. 2, 3. pkt., og stk. 4, 1. og 2. pkt., der bliver stk.
5, 1. og 2. pkt., vil en ansøgning, der senest ved døgnets afslutning modtages digitalt,
dvs. via e-mail eller Digital Post, efter kontortids ophør eller på en lørdag, søndag eller
helligdag, blive anset for indgivet den pågældende dag. Digital Post anses for modtaget
den dag, hvor meddelelsen er tilgængelig for ministeriet i postløsningen, jf. § 10, nr. 1,
i lov om Digital Post fra offentlige afsendere (lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni
2016 med en senere ændring). En ansøgning, der modtages fysisk efter kontortids
ophør eller på en lørdag, søndag eller helligdag, vil som hidtil blive anset for indgivet
den følgende hverdag, som ikke er en lørdag.
Den foreslåede ændring har til formål at harmonisere beregningen af fremkomsttids-
punktet, så fremkomsttidspunktet beregnes på samme måde, uanset hvilket digitalt
kommunikationsmiddel der benyttes til at indgive en ansøgning.
Den foreslåede ændring ændrer ikke på, hvornår regelsættets frister falder. Med den
foreslåede ændring kan ansøgning om godkendelse af navnet for et nyt parti, hvis navn
ikke kan godkendes, efter § 12, stk. 2, således som hidtil tidligst indgives fra og med
30.-dagen før dagen for udløbet af den periode, hvor navnet ikke kan godkendes. Til-
svarende kan ansøgning om generhvervelse af samme partinavn efter § 12, stk. 4, tid-
ligst indgives et år efter dagen for udløbet af den tidligere godkendelse. Fristerne gæl-
der som hidtil også, hvor fristen falder på en lørdag, søndag eller helligdag.
Indgives en ansøgning efter § 12, stk. 2, eller § 12, stk. 4, der bliver stk. 5, før den dag,
hvor ansøgningen tidligst kan indgives, oplyser Valgnævnet via Social- og Indenrigs-
ministeriet ansøgeren om, hvilken dag ansøgningen tidligst vil kunne indgives. Er en
ansøgning om godkendelse af et nyt partinavn indgivet kort før 30.-dagen før godken-
delsens udløb, og er det derfor ikke muligt før den dag, hvor ansøgningen tidligst kan
indgives, at give ansøgeren oplysning herom, vil ansøgningen i stedet blive betragtet
som indgivet den dag, hvor ansøgningen efter § 12, stk. 2, tidligst kan indgives. Dette
vil gælde tilsvarende for en ansøgning om generhvervelse af samme partinavn.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.5 i de almindelige bemærkninger.
57
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0058.png
Til nr. 4
Det er ikke i de gældende regler fastsat, at ansøgning om godkendelse af et navn for et
parti, der ønsker at deltage i folketingsvalg, skal indgives på en formular, der er god-
kendt af social- og indenrigsministeren, eller i øvrigt, hvem der kan få godkendt et
partinavn med henblik på deltagelse i folketingsvalg. Personer, der ikke har valgret til
Folketinget, kan således efter gældende lovgivning få godkendt et partinavn med hen-
blik på indsamling af vælgererklæringer til brug for partianmeldelsen.
Efter Valgnævnets faste praksis kan en person ikke få godkendt mere end ét partinavn.
Den nævnte praksis er begrundet i det forhold, at ingen kan være kandidat for mere
end ét parti, jf. folketingsvalglovens § 32, stk. 2, 2. og 3. pkt.
Der er endvidere ikke fastsat regler om at offentliggøre oplysninger om indehaveren af
et partinavn eller kontaktoplysninger på partiet. Disse oplysninger udleveres efter
anmodning på baggrund af en vurdering af reglerne om aktindsigt i lov om offentlig-
hed i forvaltningen (offentlighedsloven, jf. lov nr. 606 af 12. juni 2012 med senere æn-
dringer). Reglerne i offentlighedsloven indebærer, at der som udgangspunkt ikke kan
ske udlevering af de nævnte oplysninger, der
–
medmindre de er offentliggjort af den
pågældende selv
–
må anses for fortrolige.
Efter det foreslåede
stk. 3, 1. pkt.,
kan enhver, der har valgret til Folketinget, få god-
kendt højst et partinavn efter stk. 2, 1. pkt. Denne ændring indebærer, at enhver, der
har valgret til Folketinget, kan få godkendt højst ét partinavn med henblik på indsam-
ling af vælgererklæringer for et nyt parti, der ønsker at deltage i folketingsvalg.
Formålet med at få et partinavn godkendt er, at partiet kan indsamle vælgererklærin-
ger med henblik på at blive opstillingsberettiget til folketingsvalg, og at partiet herefter
kan opstille og få indvalgt kandidater i Folketinget. Valgbar til Folketinget er enhver,
som har valgret til dette, idet den pågældende dog samtidig skal opfylde et værdig-
hedskrav, som først påses af Folketinget efter et folketingsvalg, jf. grundlovens §§ 30,
stk. 1, og 33. På den baggrund anser Social- og Indenrigsministeriet det for naturligt,
at reglerne om adgang til at få godkendt et partinavn med henblik på deltagelse i folke-
tingsvalg følger reglerne om valgret til Folketinget.
I den foreslåede bestemmelse foreslås det, at kun personer, der har valgret til Folke-
tinget, kan få godkendt et partinavn med henblik på indsamling af vælgererklæringer
for nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg. Valgret til Folketinget har en-
hver, som har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, medmindre
vedkommende er umyndig, jf. folketingsvalglovens § 1. Efter folketingsvalglovens § 2
kan en række personer, uanset udlandsophold, anses for at have fast bopæl i riget i
valgmæssig forstand, og de pågældende vil på den baggrund bevare deres valgret efter
§ 1. Af folketingsvalglovens § 2 følger det af stk. 1, at personer, der er ansat i den dan-
ske stat og beordret til tjeneste uden for riget, anses for at have fast bopæl i riget. End-
videre følger det af stk. 2, at følgende personer, der midlertidigt har taget ophold i
udlandet, ligeledes anses for at have fast bopæl i riget: 1) Personer, der er udsendt for
at gøre tjeneste i udlandet som ansat af en dansk offentlig myndighed eller en hervæ-
rende privat virksomhed eller forening, 2) personer, der opholder sig i udlandet som
ansat i en international organisation, hvoraf Danmark er medlem, 3) personer, der er
58
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0059.png
udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en dansk hjælpeorganisation, 4) personer,
der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed, 5) personer, der opholder sig i ud-
landet af helbredsmæssige grunde, og 6) personer, der opholder sig i udlandet, og som
i henseende til tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de personer, der er
nævnt i nr. 1-5. Det er en betingelse for valgret efter folketingsvalglovens § 2, stk. 2, at
udlandsopholdet er midlertidigt. Valgnævnet har opstillet den retningslinje, at perso-
ner, der opholder sig i udlandet af en af de årsager, der er nævnt i folketingsvalglovens
§ 2, stk. 2, og hvis udlandsophold ikke overstiger 8 år, kan optages på valglisten. Ansø-
gere, der på ansøgningstidspunktet har opholdt sig i udlandet i mere end 8 år, vil der-
for som udgangspunkt ikke blive optaget på valglisten. Derudover følger det af folke-
tingsvalglovens § 2, stk. 3, at personer, der opholder sig i udlandet, ligeledes anses for
at have fast bopæl i riget, såfremt de agter at vende tilbage til riget inden for 2 år efter
udrejsen. Endelig følger det af folketingsvalglovens § 2, stk. 4, at en person, der samle-
ver på fælles bopæl med en person, der er omfattet af stk. 1, 2 eller 3, anses for at have
fast bopæl i riget, såfremt de pågældende to samlevende har indgået ægteskab eller
registreret partnerskab med hinanden eller opfylder betingelserne for at indgå ægte-
skab eller registreret partnerskab med hinanden og havde etableret fælles bopæl inden
udrejsen.
Personer, der er registreret i det færøske folkeregister med bopæl på Færøerne eller er
bopælsregistreret i CPR med en adresse i Grønland, har ikke valgret til Folketinget i
Danmark, idet de pågældende personer er omfattet af lov om folketingsvalg på Færø-
erne, jf. lovbekendtgørelse nr. 25 af 9. januar 2019, henholdsvis lov om folketingsvalg i
Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 916 af 26. juni 2018, og således optages på valgli-
sten til folketingsvalg i den del af riget, hvor de har bopæl.
Ansøgeren skal have valgret på ansøgningstidspunktet, og kontrollen heraf vil blive
foretaget på dette tidspunkt. Der vil på den baggrund ikke uden særlig grund blive
foretaget en kontrol af, om ansøgeren fortsat har valgret på afgørelsestidspunktet.
Bliver Valgnævnet dog på afgørelsestidspunktet bekendt med, at ansøgeren ikke læn-
gere har valgret, kan nævnet give afslag på ansøgningen på den baggrund. Hvis ansøg-
ningen imødekommes, vil der endvidere ikke ske en løbende kontrol af, om partinav-
neindehaveren fortsat har valgret.
Kontrollen af, om ansøgeren har valgret, vil ske ved, at Valgnævnet eller dettes sekre-
tariat foretager opslag i CPR for at kontrollere, om vedkommende opfylder de almin-
delige valgretsbetingelser (dansk indfødsret, myndighed og bopælsregistrering i CPR),
eller om vedkommende er optaget på valglisten som følge af en afgørelse herom i hen-
hold til folketingsvalglovens § 2. En vælger, som hævder at være omfattet af folke-
tingsvalglovens § 2, men som ikke er optaget på valglisten efter reglerne herom i lo-
vens § 16, må henvises til at indgive ansøgning herom til de myndigheder, der træffer
afgørelse om optagelse på valglisten og afvente afgørelse heraf, inden den pågældende
kan få godkendt et partinavn.
For personer, der er registreret som udrejst i Det Centrale Personregister (CPR), er det
således en forudsætning, at de er optaget på valglisten efter reglerne i folketingsvalglo-
vens § 16, stk. 1. Ellers er det ikke muligt at konstatere, at de har valgret, da personer,
der udrejser af Danmark, som udgangspunkt mister deres valgret til Folketinget. Kun
efter ansøgning og afgørelse fra ansøgerens tidligere bopælskommune eller Valgnæv-
net kan de pågældende personer optages på valglisten. De nærmere regler for optagel-
59
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0060.png
se på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet, frem-
går af bekendtgørelse nr. 1242 af 29. oktober 2018 om optagelse på folketingsvalgli-
sten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet.
Det fremgår af folketingsvalglovens § 12, stk. 2, at Valgnævnet træffer afgørelse om
godkendelse af navne for nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg. Reglerne
om Valgnævnets virksomhed fremgår af folketingsvalglovens § 17. Social- og Inden-
rigsministeriet stiller sekretariatsbetjening til rådighed for Valgnævnet.
Med den foreslåede bestemmelse foreslås det også, at hver person kun kan få god-
kendt ét partinavn til folketingsvalg. Dette er begrundet i, at der ikke ses at være hen-
syn, der tilsiger, at den samme person kan have flere igangværende indsamlinger af
vælgererklæringer med henblik på opstilling til det samme valg. Ingen kan således
opstille til folketingsvalg for mere end ét parti.
Ønsker den pågældende person også at få godkendt et partinavn efter Europa-
Parlamentsvalglovens § 11, stk. 2, 1. pkt., med henblik på at deltage i Europa-
Parlamentsvalg, kan den pågældende dog få godkendt forskellige partinavne til de to
valgtyper, hvis den pågældende person ønsker dette, og hvis partinavnene i øvrigt kan
godkendes efter de øvrige regler herom i folketingsvalglovens §§ 12 og 13 og Europa-
Parlamentsvalglovens § 12, jf. folketingsvalglovens § 13.
Efter det foreslåede
stk. 3, 2. pkt.,
skal en ansøgning om godkendelse af et navn for et
parti, der ønsker at deltage i folketingsvalg, indgives på en formular (ansøgningsske-
ma), der er godkendt af social- og indenrigsministeren. Derudover følger det af det
foreslåede
stk. 3, 3. pkt.,
at ansøgningen skal indeholde oplysning om det fulde navn
og personnummer på ansøgeren og det fulde navn og personnummer på en eventuel
repræsentant udpeget af ansøgeren samt kontaktoplysninger på partiet.
Med den foreslåede regel i § 12, stk. 3, 5. pkt., om, at navnet på partiindehaveren eller
en repræsentant udpeget af denne skal offentliggøres, vurderes det, at det er mest hen-
sigtsmæssigt, at det er obligatorisk for ansøgeren at anvende et ansøgningsskema, som
er godkendt af social- og indenrigsministeren. For det første med henblik på at sikre,
at ansøgeren er klar over, at godkendelse af et partinavn indebærer, at navnet på parti-
indehaveren eller en repræsentant udpeget af denne offentliggøres. For det andet med
henblik på at sikre, at ansøgeren i forbindelse med indgivelse af ansøgningen modta-
ger vejledning i sikker kommunikation. For det tredje med henblik på at sikre, at
Valgnævnets sekretariat får de fornødne oplysninger i forbindelse med indgivelsen af
ansøgningen.
Ansøgning om godkendelse af et partinavn med henblik på deltagelse i folketingsvalg
skal indgives til Valgnævnet via Social- og Indenrigsministeriet, der sekretariatsbetje-
ner Valgnævnet. Social- og Indenrigsministeriet vil gøre ansøgningsskemaet frit til-
gængeligt på sin hjemmeside.
Ansøgningsskemaet skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige til behand-
lingen af sagen, herunder bl.a. personnummer på ansøgeren med henblik på kontrol af
ansøgerens valgret og til brug for sikker kommunikation, det fulde navn på ansøgeren,
ansøgerens underskrift og ansøgerens kontaktoplysninger. Hvis det i stedet for ansø-
gerens navn er navnet på en repræsentant for partiet, der skal offentliggøres, skal an-
søgningsskemaet desuden indeholde det fulde navn, personnummer og underskrift fra
vedkommende. Derudover skal ansøgningsskemaet fra Social- og Indenrigsministeri-
60
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0061.png
ets side indeholde eller bilægges en vejledning om udfyldelse af skemaet og om sikker
kommunikation med Social- og Indenrigsministeriet samt indeholde en orientering
om behandling af personoplysninger.
Ved ansøgerens fulde navn forstås alle ansøgerens for- og efternavne i den form og
udstrækning, dette er registreret i CPR.
Angivelsen af oplysninger, som ansøgningen skal indeholde, i det foreslåede stk. 3, 3.
pkt., er ikke udtømmende. Ansøgningsskemaet kan dermed angive andre typer af op-
lysninger, som ansøgeren skal give for at kunne få sin sag behandlet.
Modtager Valgnævnet en ansøgning, der ikke er indgivet på ansøgningsskemaet, kan
Valgnævnets sekretariat afvise at behandle sagen og henvise ansøgeren at indgive an-
søgningen på ansøgningsskemaet.
Har ansøgeren ikke udfyldt alle skemaets felter og dermed givet alle de oplysninger,
som ansøgningsskemaet forudsætter, eller har ansøgeren givet forkerte eller ufuld-
stændige oplysninger, kan Valgnævnets sekretariat meddele den pågældende, at be-
handlingen af sagen ikke kan påbegyndes eller fortsættes, før ansøgeren har givet de
manglende eller rettet de fejlagtige oplysninger. Det kan f.eks. være ufuldstændige
kontaktoplysninger, forkert angivelse af personnummer m.v. Er der alene tale om
bagatelagtige fejl, kan Valgnævnet behandle ansøgningen, hvis ansøgningen er under-
skrevet, og nævnet i øvrigt vurderer, at oplysningerne er tilstrækkelige.
Efter det foreslåede
stk. 3, 4. pkt.,
registrerer social- og indenrigsministeren det god-
kendte partinavn i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til
rådighed for vælgerne efter § 12, stk. 6, 1. pkt.
Det ses i praksis, at mange af de personer, der får godkendt et partinavn af Valgnæv-
net, ikke begynder at indsamle vælgererklæringer. Imidlertid er formålet med reglerne
om godkendelse af partinavne, at partierne kan indsamle vælgererklæringer med hen-
blik på at blive opstillingsberettiget til Folketinget, og at partierne og vælgerne kan
være sikre på, at hvis partiet opnår at blive opstillingsberettiget, kan dets navn ikke
forveksles med navnet på et andet opstillingsberettiget parti. Af hensyn til det samlede
overblik for vælgerne
–
og at formålet med reglerne om godkendelse af partinavne er
at indsamle vælgererklæringer
–
vurderes det at være mest hensigtsmæssigt, at alle
godkendte partinavne automatisk registreres i den digitale løsning.
Dette vil indebære, at når Valgnævnet har godkendt et partinavn efter folketingsvalg-
lovens § 12, stk. 2, 1. pkt., vil Social- og Indenrigsministeriet efterfølgende af egen drift
registrere partinavnet i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller
til rådighed for vælgerne efter den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 6, 1. pkt., jf. lov-
forslagets § 1, nr. 6. Partiindehaveren vil herefter få en bekræftelse på, at partinavnet
er oprettet i løsningen. Partiindehaverens samtykke til registreringen af partinavnet i
løsningen er ikke nødvendigt, og partiindehaveren kan ikke nægte Social- og Inden-
rigsministeriet at registrere partinavnet. I givet fald må partiindehaveren henvises til
at tilbagekalde ansøgningen om godkendelse.
Det forudsættes, at registreringen sker umiddelbart efter, at Valgnævnet har truffet
afgørelse, og senest efter en uge.
Meddeler partiindehaveren over for Social- og Indenrigsministeriet, at partiet er ned-
lagt, vil ministeriet slette partiet i løsningen, og alle de støttetilkendegivelser og væl-
61
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0062.png
gererklæringer, der er afgivet til partiet, vil blive slettet. Eventuelle papirformularer,
hvorpå vælgererklæringerne er afgivet, vil blive tilintetgjort.
Efter det foreslåede
stk. 3, 5. pkt.,
offentliggør social- og indenrigsministeren det fulde
navn på indehaveren af et godkendt partinavn eller på en repræsentant udpeget af
indehaveren samt kontaktoplysninger på partiet.
Uanset at oplysning om navnet på en partiindehaver må anses for at være en følsom
personoplysning, er der tungtvejende hensyn, der taler for, at navnet på en partiinde-
haver eller en repræsentant udpeget af denne offentliggøres. Formålet med at erklære
sig som opstillingsberettiget parti må netop være at stille op til Folketinget og dermed
at stille sig til rådighed for vælgerne. På den baggrund må det anses for naturligt, at
vælgerne kan orientere sig om, hvem der står bag et parti
–
også for, at de kan tage
stilling til, om de ønsker at støtte det pågældende parti ved at afgive en vælgererklæ-
ring til partiet.
Med den foreslåede bestemmelse vil navnet på partiindehaveren blive offentliggjort,
medmindre der i stedet er en repræsentant, der er udpeget af partiindehaveren, som
gennem sin underskrift på ansøgningsskemaet har samtykket til at fremstå offentligt
som repræsentant for partiet. Angiver partiindehaveren ikke en repræsentant på an-
søgningsskemaet, eller har repræsentanten ikke skrevet under, er det navnet på parti-
indehaveren, der vil blive offentliggjort. Den foreslåede bestemmelse indebærer der-
med, at det er et vilkår for at få godkendt et partinavn med henblik på deltagelse i fol-
ketingsvalg, at navnet på indehaveren eller en repræsentant udpeget af denne samt
kontaktoplysninger på partiet offentliggøres. Er ansøgeren ikke indforstået hermed,
må ansøgeren henvises til at tilbagekalde ansøgningen om godkendelse. Partiindeha-
verens samtykke til offentliggørelse af vedkommendes navn i løsningen er ikke nød-
vendigt, og partiindehaveren kan ikke nægte Social- og Indenrigsministeriet at offent-
liggøre navnet. Giver ansøgeren ikke de oplysninger, der kræves, vil der skulle medde-
les afslag på ansøgningen om godkendelse af et partinavn som følge af, at ansøgningen
ikke indeholder de oplysninger, der kræves for at behandle ansøgningen, jf. § 3, stk. 3,
3. pkt. I forbindelse med indgivelse af ansøgningen om godkendelse af partinavn vil
der ske behørig vejledning om ovenstående.
Endelig bemærkes, at det alene er en betingelse, at partiindehaveren har valgret til
Folketinget, og at der således ikke stilles krav om, at den repræsentant, som partiinde-
haveren eventuelt har udpeget, ligeledes skal have valgret til Folketinget.
Navnet på partiindehaveren eller en repræsentant udpeget af denne vil blive offentlig-
gjort i den form og udstrækning, som det er registreret i CPR.
De foreslåede bestemmelser indebærer desuden, at kontaktoplysninger på partiet of-
fentliggøres. Det kan være i form af f.eks. en e-mailadresse eller en fysisk postadresse
samt eventuelt et telefonnummer. Et telefonnummer vil ikke i sig selv være tilstrække-
ligt.
Alle de nævnte oplysninger vil blive offentliggjort i den digitale løsning, som social- og
indenrigsministeren stiller til rådighed efter det foreslåede § 12, stk. 6, 1. pkt.
Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 4, henvises til afsnit 3.2.1-3.2.3 i de alminde-
lige bemærkninger.
62
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0063.png
Til nr. 5
Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 3, kan Valgnævnet
efter ansøgning forlænge godkendelsen af et partinavn for 1 år regnet fra udløbet af
den tidligere godkendelse, hvis der er grund til at antage, at der inden for denne perio-
de vil blive foretaget partianmeldelse. En ansøgning om forlængelse kan, bortset fra
ganske særlige tilfælde, senest indgives ved udløbet af den tidligere godkendelse af
partinavnet. Indgives ansøgning om forlængelse af godkendelse senest ved udløbet af
den tidligere godkendelse, opretholdes godkendelsen, indtil der er truffet afgørelse
om, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes.
Det følger af forarbejderne til den gældende § 12, stk. 3, der blev affattet ved lov nr.
222 af 8. april 2008 (Folketingstidende 2007-8, 2. samling, A, L 18 a), at en ansøgning
om forlængelse indgivet med e-mail, fysisk post eller på anden måde efter kontortids
ophør eller på en lørdag, søndag eller helligdag, først anses for indgivet den følgende
hverdag, som ikke er en lørdag. Til forskel herfra skal fremkomsttidspunktet for en
ansøgning om forlængelse, som indgives ved brug af Digital Post, beregnes efter lov
om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016,
hvorefter en ansøgning om forlængelse, som modtages efter kontortids ophør eller på
en lørdag, søndag eller helligdag, bliver anset for indgivet den pågældende dag.
Om baggrunden for denne retstilstand henvises til afsnit 3.2.5 i de almindelige be-
mærkninger.
Den foreslåede ændring af § 12, stk. 3, 3. og 4. pkt., der bliver stk. 4, 3. og 4. pkt., inde-
bærer, at en ansøgning om forlængelse af godkendelse af et nyt partinavn, bortset fra
ganske særlige tilfælde, senest vil kunne indgives på dagen for udløbet af den tidligere
godkendelse, og at godkendelsen, såfremt ansøgning om forlængelse af godkendelse
indgives senest på dagen for udløbet af den tidligere godkendelse, opretholdes, indtil
der er truffet afgørelse om, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes.
Med de foreslåede ændringer af § 12, stk. 3, 3. og 4. pkt., der med lovforslagets § 1, nr.
4, bliver stk. 4, 3. og 4. pkt., vil en ansøgning, der senest ved døgnets afslutning mod-
tages digitalt, dvs. via e-mail eller Digital Post, efter kontortids ophør eller på en lør-
dag, søndag eller helligdag, blive anset for indgivet den pågældende dag. Digital Post
anses for modtaget den dag, hvor meddelelsen er tilgængelig for ministeriet i postløs-
ningen, jf. § 10, nr. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere (lovbekendtgørelse
nr. 801 af 13. juni 2016 med en senere ændring). En ansøgning, der modtages fysisk
efter kontortids ophør eller på en lørdag, søndag eller helligdag, vil som hidtil blive
anset for indgivet den følgende hverdag, som ikke er en lørdag.
Den foreslåede ændring har til formål at harmonisere beregningen af fremkomsttids-
punktet, så fremkomsttidspunktet beregnes på samme måde, uanset hvilket digitalt
kommunikationsmiddel der benyttes til at indgive en ansøgning.
Den foreslåede ændring ændrer ikke på, hvornår regelsættets frister falder. Med den
foreslåede ændring skal ansøgning om forlængelse således som hidtil være indgivet
inden udløbet af den tidligere meddelte godkendelse eller forlængelse af godkendelse
63
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0064.png
af partinavnet. Fristerne gælder som hidtil også, hvor fristen falder på en lørdag, søn-
dag eller helligdag.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.5 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Efter de gældende regler kan social- og indenrigsministeren med hjemmel i folketings-
valglovens § 12, stk. 11, 1. pkt., i tilknytning til regler fastsat i medfør af stk. 10 fastsæt-
te regler om, at indsamlingen af vælgererklæringer skal ske ved brug af et digitalt sy-
stem, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed. I bekendtgørelse nr. 13 af
7. januar 2016 om anvendelse af en digital løsning til brug for anmeldelse af nye parti-
er og indsamling af vælgererklæringer er det i § 2, stk. 1, fastsat, at anmeldelse for so-
cial- og indenrigsministeren af et nyt parti, der ønsker at deltage i folketingsvalg, jf. §
12, stk. 1, i lov om valg til Folketinget, eller Europa-Parlamentsvalg, jf. § 11, stk. 1, i lov
om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, skal ske ved brug af den digita-
le løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed via
www.vaelgererklaering.dk, jf. dog § 14, stk. 1.
Efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse er det væsentligt at sikre den fornød-
ne gennemsigtighed og offentlighed i valghandlingerne og i de processer, der knytter
sig dertil. På den baggrund
–
og på baggrund af erfaringerne med den gældende pro-
cedure for indsamling af vælgererklæringer og den nuværende it-løsning til brug her-
for
–
er det Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at proceduren bør ændres og
som noget nyt foregå ved brug af et portalsystem.
Dette portalsystem vil udelukke den form for omgåelse af den såkaldte eftertænksom-
hedsperiode, der har fundet sted i flere tilfælde, når det fornødne lovgrundlag er tilve-
jebragt, og portalsystemet er færdigudviklet og klar til idriftsættelse.
På den baggrund foreslås det i
§ 12, stk. 6, 1. pkt.,
at vælgerens afgivelse af vælgerer-
klæring skal ske gennem en digital løsning, som social- og indenrigsministeren stiller
til rådighed umiddelbart for vælgerne, jf. dog stk. 7.
Efter den foreslåede bestemmelse skal partiernes indsamling af vælgererklæringer
herefter ske ved anvendelse af et digitalt system, som stilles til rådighed af social- og
indenrigsministeren. Dette indebærer bl.a., at social- og indenrigsministeren efter
lovens ikrafttræden i henhold til § 3 ikke uden en lovændring kan tage et digitalt sy-
stem til indsamling af vælgererklæringer ud af drift uden at erstatte det med et andet,
uden for de tilfælde, der er omfattet af det foreslåede § 12 b, nr. 7 og 8, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 15.
Med henblik på at sikre, at proceduren for indsamling af vælgererklæringer ikke kan
omgås i strid med reglerne, foreslås det, at den digitale løsning, som social- og inden-
rigsministeren stiller til rådighed for vælgerne, udformes som en portal. Dette indebæ-
rer, at de nye partiers indsamling af vælgererklæringer vil fremgå af en fælles og sam-
let oversigt på en hjemmeside på internettet.
Den digitale løsning skal stilles til rådighed umiddelbart for vælgerne. Dette indebæ-
rer, at vælgerne frit vil kunne tilgå portalen og kunne vælge det parti, de ønsker at
støtte, blandt samtlige godkendte partier, der indsamler vælgererklæringer, og påbe-
gynde processen for at afgive en vælgererklæring til det pågældende parti. Det er såle-
64
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0065.png
des ikke længere nødvendigt
–
som det er tilfældet efter den gældende procedure
–
at
vælgeren er i kontakt med partiet for at igangsætte proceduren for afgivelse af en væl-
gererklæring.
Partierne får ikke nogen særlig adgang til systemet, og de vil derfor ikke som i dag
kunne invitere vælgerne til at afgive vælgererklæring gennem systemet. Partierne vil
dog kunne henvise digitalt til portalen på partiets egen hjemmeside, sociale medier,
via e-mailinvitationer eller lignende.
For at kunne afgive en digital vælgererklæring efter det foreslåede stk. 6 er det en for-
udsætning, at vælgeren har et NemID og er tilsluttet Digital Post. Har vælgere, der
udrejser af Danmark, et NemID og er tilsluttet Digital Post, vil de kunne afgive en digi-
tal vælgererklæring gennem den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren
stiller til rådighed efter det foreslåede stk. 6, 1. pkt.
Efter den foreslåede bestemmelse skal vælgerens afgivelse af vælgererklæring ske gen-
nem en digital løsning, medmindre vælgeren er omfattet af det foreslåede stk. 7. Efter
det foreslåede stk. 7 kan vælgere, der er bopælsregistreret i Det Centrale Personregi-
ster (CPR), og som er fritaget for obligatorisk tilslutning til Digital Post, afgive en væl-
gererklæring på en papirformular. Endvidere kan vælgere, der er omfattet af folke-
tingsvalglovens § 2, og som er optaget på valglisten, afgive vælgererklæring på en pa-
pirformular. Er vælgeren ikke omfattet af det foreslåede stk. 7, kan vælgeren således
alene afgive vælgererklæring gennem den digitale løsning.
Social- og Indenrigsministeriet agter at indgå aftale med en it-leverandør om levering
og løbende vedligeholdelse af en digital løsning til brug for indsamling af vælgererklæ-
ringer.
Alle vælgererklæringer, der afgives for et parti, skal registreres i den digitale løsning,
uanset om de afgives efter den digitale procedure, jf. det foreslåede stk. 6, 4. pkt., eller
efter en papirbaseret procedure, jf. det foreslåede stk. 7, 5. pkt., jf. stk. 6, 4. pkt. En
vælgererklæring vil kun være gyldig, såfremt vælgererklæringen er afgivet i overens-
stemmelse med reglerne i de foreslåede stk. 8-10.
De nærmere regler for funktionaliteten, udformningen og anvendelsen af den nye digi-
tale løsning vil blive fastsat ved bekendtgørelse med hjemmel i det foreslåede § 12 b,
nr. 1, der fastsætter, at social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om udform-
ning af den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed
efter § 12, stk. 6, 1. pkt.
Efter det foreslåede
stk. 6, 2. pkt.,
kan vælgeren kun afgive vælgererklæring, såfremt
vælgeren har identificeret sig gennem den digitale løsning, jf. dog stk. 7.
For at en vælgererklæring kan afgives digitalt efter det foreslåede § 12, stk. 6, er det et
krav efter det foreslåede § 12, stk. 9, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 8, at vælgeren
mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen gennem den digitale løsning har
afgivet en støttetilkendegivelse for partiet og identificeret sig ved afgivelsen af støtte-
tilkendegivelsen.
65
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0066.png
Det foreslåede stk. 6, 2. pkt., og stk. 9, 1. pkt., indebærer på den baggrund, at vælgeren
ved afgivelse af en digital vælgererklæring efter det foreslåede stk. 6 to gange skal
identificere sig gennem den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller
til rådighed for vælgerne efter det foreslåede stk. 6, 1. pkt. Vælgeren skal identificere
sig gennem den digitale løsning første gang ved afgivelsen af støttetilkendegivelsen og
anden gang ved afgivelsen af selve vælgererklæringen.
Vælgerens identifikation i den digitale løsning skal ske ved brug af NemID eller et
fremtidigt elektronisk identifikationsmiddel med et tilsvarende eller højere sikringsni-
veau fastsat i henhold til lovgivning eller offentlig standard (f.eks. NSIS).
Efter den foreslåede bestemmelse skal vælgerens afgivelse af vælgererklæring ske gen-
nem en elektronisk identifikation i den digitale løsning, medmindre vælgeren er om-
fattet af adgangen til at afgive en papirbaseret vælgererklæring efter det foreslåede stk.
7.
Den elektroniske identifikation er ikke den eneste betingelse for at få registreret en
gyldig vælgererklæring, idet den digitale løsning i forbindelse med registreringen også
skal foretage en kontrol af, om vælgeren kan afgive en gyldig vælgererklæring efter stk.
8-10, jf. det foreslåede stk. 6, 3. pkt.
Efter det foreslåede
stk. 6, 3. pkt.,
kan vælgererklæringen kun registreres i den digitale
løsning, såfremt vælgeren kan afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 8-10.
Bestemmelsen forudsætter, at den digitale løsning i forbindelse med registreringen
foretager en kontrol af, om vælgeren efter stk. 8-10 kan afgive en gyldig vælgererklæ-
ring. Kontrollen skal også ske i forbindelse med den efterfølgende registrering af en
vælgererklæring, der er afgivet efter den papirbaserede procedure efter det foreslåede
stk. 7.
Efter folketingsvalglovens § 12, stk. 5, der med lovforslagets § 1, nr. 6, bliver stk. 8, skal
vælgeren ved vælgererklæringens registrering i den digitale løsning opfylde betingel-
serne for valgret til Folketinget. Det foreslåede § 12, stk. 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 8,
lovfæster den såkaldte eftertænksomhedsperiode. Bestemmelsen fastsætter, at vælge-
ren kun kan afgive en gyldig vælgererklæring, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgi-
velsen af vælgererklæringen enten har afgivet en støttetilkendegivelse gennem den
digitale løsning eller over for social- og indenrigsministeren har anmodet om en papir-
formular. I det foreslåede § 12, stk. 10, 3. og 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 9, fastsæt-
tes, at en vælger ikke kan afgive vælgererklæring for det samme eller et andet parti, så
længe vælgerens erklæring efter 1. pkt. er gyldig, eller, når partiet er anmeldt efter stk.
1, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig, jf. stk. 11, og at en vælger kun frem til tids-
punktet for anmeldelsen af partiet kan trække sin vælgererklæring tilbage.
Er betingelserne i det foreslåede § 12, stk. 8-10, overholdt, og er der sket den fornødne
identifikation af vælgeren, jf. stk. 6, 2. pkt., registreres vælgererklæringen i den digita-
le løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed for vælgerne efter det
foreslåede stk. 6, 1. pkt.
Efter det foreslåede
stk. 6, 4. pkt.,
er en vælgererklæring kun gyldig, såfremt vælgerer-
klæringen er registreret i den digitale løsning.
66
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0067.png
Det foreslåede stk. 6, 4. pkt., sammenholdt med det foreslåede stk. 6, 2. og 3.. pkt.,
indebærer, at en vælgererklæring kun er gyldig, hvis vælgererklæringen er registreret i
den digitale løsning, hvis vælgeren har identificeret sig gennem den digitale løsning
eller gennem den papirbaserede procedure, og hvis vælgeren kan afgive en gyldig væl-
gererklæring efter det foreslåede stk. 8-10.
Efter det foreslåede § 12 b, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, kan social- og indenrigs-
ministeren fastsætte regler om kontrol af, at betingelserne i § 12, stk. 8-10, for afgivel-
se af en gyldig vælgererklæring er opfyldt.
Det foreslåede § 12, stk. 6, 4. pkt., sammenholdt med det foreslåede § 6, 3. pkt., og § 12
b, nr. 3, indebærer på den baggrund, at en vælgererklæring, der ikke er afgivet i over-
ensstemmelse med gyldighedsbetingelserne i det foreslåede § 12, stk. 8-10, samt de
kontrolforanstaltninger, der er fastsat i medfør af bemyndigelsen i det foreslåede § 12
b, nr. 3, ikke anses for gyldig og dermed ikke kan medregnes i det antal gyldige væl-
gererklæringer, et parti skal indlevere i forbindelse med en anmeldelse efter § 12, stk.
1, for social- og indenrigsministeren.
Efter det foreslåede
stk. 7, 1. pkt.,
kan vælgere, der er bopælsregistreret i Det Centrale
Personregister (CPR), og som er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter
regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, uan-
set stk. 6, 2. pkt., afgive vælgererklæring over for social- og indenrigsministeren på en
papirformular, der er godkendt af social- og indenrigsministeren.
Bestemmelsen omfatter alene vælgere, der er bopælsregistreret i CPR. Se stk. 7, 2. pkt.,
om vælgere, der er udrejst af landet og har valgret efter folketingsvalglovens § 2. En-
hver form for bopælsregistrering er omfattet af bestemmelsen, herunder registrering
af fast opholdssted og registrering på høj vejkode, jf. nærmere CPR-lovens § 6.
Baggrunden for udformningen af bestemmelsen har været, at proceduren for afgivelse
af vælgererklæring bør tilrettelægges med en så høj grad af sikkerhed som muligt for,
at proceduren ikke kan omgås. Desuden viser de hidtidige erfaringer med afgivelse af
digitale vælgererklæringer
–
hvor der med den nuværende procedure er fri adgang til
at afgive en papirbaseret vælgererklæring
–
at under 1 pct. af de afgivne vælgererklæ-
ringer er afgivet efter den papirbaserede procedure de seneste to år.
På baggrund af erfaringerne med den gældende papirbaserede procedure for indsam-
ling af vælgererklæringer og for at sikre en så høj grad af sikkerhed som muligt for, at
proceduren ikke kan omgås, er det Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at ad-
gangen til at benytte den papirbaserede procedure for afgivelse af vælgererklæring for
vælgere, der er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), bør afgrænses
til vælgere, som er fritaget for obligatorisk tilslutning til Digital Post.
På den baggrund er det efter bestemmelsen alene vælgere, der er fritaget fra obligato-
risk tilslutning til Digital Post efter regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, i lov om Digital
Post fra offentlige afsendere, der kan afgive vælgererklæring efter denne procedure.
Efter § 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekendtgørelse nr.
801 af 13. juni 2016, fastsætter finansministeren regler om fritagelse af fysiske perso-
ner fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter § 3, stk. 1, for så vidt angår kom-
munikation om forhold, der ikke er omfattet af stk. 3, hvor der foreligger særlige om-
67
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0068.png
stændigheder, som kan bevirke, at en person er hindret i at modtage sin post digitalt.
Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1553 af 18. december 2013 om
fritagelse af fysiske personer fra tilslutning til Offentlig Digital Post m.v. Heri er det
fastsat, at en fysisk person kan fritages fra tilslutning til Digital Post, hvis personen
ved personligt fremmøde, jf. bekendtgørelsens § 4, afgiver en underskrevet erklæring
om at være omfattet af mindst én af de følgende fritagelsesgrunde, jf. bekendtgørel-
sens § 3. For det første, hvis personen har en kognitiv funktionsnedsættelse, hvor
funktionsnedsættelsen hindrer personen i at anvende Digital Post-løsningen. For det
andet, hvis personen har en fysisk funktionsnedsættelse, hvor funktionsnedsættelsen
hindrer personen i at anvende Digital Post-løsningen. For det tredje, hvis personen
har manglende adgang til computer i eget hjem eller opholdssted. Med manglende
adgang til computer sidestilles det forhold, at personen ikke i eget hjem eller opholds-
sted har adgang til at bruge en computer. For det fjerde, hvis personen er registreret i
CPR som udrejst af Danmark. For det femte, hvis personen ikke længere er registreret
med fast bopæl eller fast opholdssted i CPR, jf. CPR-lovens § 6, stk. 1 og 2, men er regi-
streret som værende uden fast bopæl i CPR, jf. CPR-lovens § 6, stk. 4. For det sjette,
hvis sproglige barrierer bestående i manglende beherskelse af dansk gør det svært for
personen at anvende Digital Post-løsningen. For det syvende, hvis personen har prak-
tiske vanskeligheder ved at skaffe den offentlige digitale signatur NemID (f.eks. på
grund af udlandsophold med lang afstand til en dansk repræsentation, hvor NemID
kan udleveres). For det ottende, hvis personens bopæl er beliggende i et område, hvor
der ikke er adgang til en bredbåndsforbindelse med en beregnet downstreamhastighed
på mindst 512 kbit/s.
Den papirprocedure, der tilbydes den ovenfor nævnte gruppe, påtænkes indrettet så-
ledes, at vælgeren først over for Social- og Indenrigsministeriet skal anmode om at
afgive en vælgererklæring efter den papirbaserede procedure.
En vælgererklæring afgivet på en papirformular skal også undergives eftertænksom-
hedsperioden. Efter det foreslåede § 12, stk. 9, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 8, kan en
vælger kun afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 7, såfremt vælgeren mindst 7
dage før afgivelsen af vælgererklæringen over for social- og indenrigsministeren har
anmodet om en papirformular med henblik på at afgive en vælgererklæring efter stk.
7.
Der er ingen formkrav for fremsættelsen af denne anmodning, hvilket således f.eks.
kan ske pr. e-mail, brev eller via telefonen.
Social- og Indenrigsministeriet kontrollerer ved opslag i CPR, at vælgeren er bopæls-
registreret i CPR, og at vælgeren er fritaget for obligatorisk tilslutning til Offentlig
Digital Post. Endvidere kontrollerer Social- og Indenrigsministeriet, at vælgeren ikke
har en gyldig vælgererklæring registreret i løsningen. Er det tilfældet, vejleder Social-
og Indenrigsministeriet vælgeren om, hvordan en vælgererklæring kan trækkes tilba-
ge.
Social- og Indenrigsministeriet sender i givet fald en papirformular, der er godkendt af
social- og indenrigsministeren, til vælgerens adresse i CPR. Papirformularen skal bl.a.
indeholde oplysning om vælgerens fulde navn og personnummer. Vælgeren skal på
formularen angive navnet på det parti, vedkommende ønsker at støtte, datere og
egenhændigt underskrive formularen og indsende den til Social- og Indenrigsministe-
68
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0069.png
riet med henblik på registrering i den digitale løsning. Vælgeren har pligt til at afgive
vælgererklæringen ved brug af den formular, som Social- og Indenrigsministeriet har
godkendt.
Når Social- og Indenrigsministeriet modtager papirformularen retur fra vælgeren,
kontrollerer Social- og Indenrigsministeriet, at eftertænksomhedsperioden i det fore-
slåede stk. 9, 2. pkt., er overholdt. Social- og Indenrigsministeriet registrerer herefter
vælgererklæringen i den digitale løsning, jf. det foreslåede stk. 7, 4. pkt. En vælgerer-
klæring vil kun være gyldig, såfremt vælgererklæringen er registreret i den digitale
løsning, jf. det foreslåede stk. 7, 5. pkt., jf. det foreslåede stk. 6, 4. pkt.
En vælger kan kun trække sin vælgererklæring tilbage frem til tidspunktet for anmel-
delsen af partiet, jf. det foreslåede § 12, stk. 10, 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 9. Efter
anmeldelsen af partiet kan vælgeren ikke trække vælgererklæringen tilbage.
Ønsker en vælger, der har afgivet vælgererklæring efter det foreslåede stk. 7, 1. pkt., at
trække sin vælgererklæring tilbage, skal vælgeren henvende sig til Social- og Inden-
rigsministeriet. Social- og Indenrigsministeriet sender derefter en papirformular, der
er godkendt af social- og indenrigsministeren, om tilbagetrækning af sin vælgererklæ-
ring til vælgerens adresse i CPR. Der er ingen formkrav for fremsættelsen af denne
anmodning. Vælgeren skal angive de nødvendige oplysninger på formularen, datere og
egenhændigt underskrive formularen og indsende den til Social- og Indenrigsministe-
riet. En vælgererklæring, der er trukket tilbage, slettes i den digitale løsning, og papir-
formularen, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, tilintetgøres.
De nærmere regler for proceduren for afgivelse af vælgererklæring efter en papirbase-
ret procedure vil blive fastsat ved bekendtgørelse med hjemmel i det foreslåede § 12 b,
nr. 5, der fastsætter, at social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om ud-
formning, håndtering, behandling, kontrol, opbevaring, tilbagetrækning, sletning og
tilintetgørelse af vælgererklæringer, der afgives på en papirformular efter § 12, stk. 7, 1.
eller 2. pkt.
Efter det foreslåede
stk. 7, 2. pkt.,
kan vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens
§ 2 (udlandsdanskere), og som er optaget på valglisten, uanset stk. 6, 2. pkt., afgive
vælgererklæring over for social- og indenrigsministeren på en papirformular, der er
godkendt af social- og indenrigsministeren.
For at kunne afgive en digital vælgererklæring efter det foreslåede stk. 6 er det en for-
udsætning, at vælgeren har et NemID og er tilsluttet Digital Post. Har vælgere, der
udrejser af Danmark, et NemID og er tilsluttet Digital Post, vil de kunne afgive en digi-
tal vælgererklæring gennem den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren
stiller til rådighed efter det foreslåede stk. 6, 1. pkt.
Har disse vælgere ikke et NemID, eller er de ikke tilsluttet Digital Post, vil de være
afskåret fra at afgive en digital vælgererklæring gennem den digitale løsning. Det er på
den baggrund nødvendigt at fastsætte en papirbaseret fremgangsmåde for afgivelse af
vælgererklæring for udlandsdanskere, der bevarer deres valgret til Folketinget.
På den baggrund er det efter bestemmelsen alene vælgere, der har valgret efter folke-
tingsvalglovens § 2, jf. § 1, der kan afgive vælgererklæring efter denne procedure.
69
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0070.png
Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast
bopæl i riget, medmindre vedkommende er umyndig, jf. folketingsvalglovens § 1. Efter
folketingsvalglovens § 2 kan en række personer, uanset udlandsophold, anses for at
have fast bopæl i riget i valgmæssig forstand, og de pågældende vil på den baggrund
bevare deres valgret efter § 1. Af folketingsvalglovens § 2 følger det af stk. 1, at perso-
ner, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, anses for at
have fast bopæl i riget. Endvidere følger det af stk. 2, at følgende personer, der midler-
tidigt har taget ophold i udlandet, ligeledes anses for at have fast bopæl i riget: 1) Per-
soner, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af en dansk offentlig
myndighed eller en herværende privat virksomhed eller forening, 2) personer, der
opholder sig i udlandet som ansat i en international organisation, hvoraf Danmark er
medlem, 3) personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en dansk hjæl-
peorganisation, 4) personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed, 5) per-
soner, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde, og 6) personer, der
opholder sig i udlandet, og som i henseende til tilknytningen til riget ganske må side-
stilles med de personer, der er nævnt i nr. 1-5. Det er en betingelse for valgret efter
folketingsvalglovens § 2, stk. 2, at udlandsopholdet er midlertidigt. Valgnævnet har
opstillet den retningslinje, at personer, der opholder sig i udlandet af en af de årsager,
der er nævnt i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, og hvis udlandsophold ikke overstiger 8
år, kan optages på valglisten. Ansøgere, der på ansøgningstidspunktet har opholdt sig i
udlandet i mere end 8 år, vil derfor som udgangspunkt ikke blive optaget på valglisten.
Derudover følger det af folketingsvalglovens § 2, stk. 3, at personer, der opholder sig i
udlandet, ligeledes anses for at have fast bopæl i riget, såfremt de agter at vende tilba-
ge til riget inden for 2 år efter udrejsen. Endelig følger det af folketingsvalglovens § 2,
stk. 4, at en person, der samlever på fælles bopæl med en person, der er omfattet af
stk. 1, 2 eller 3, anses for at have fast bopæl i riget, såfremt de pågældende to samle-
vende har indgået ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden eller opfylder
betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden og
havde etableret fælles bopæl inden udrejsen.
Det er vælgeren, der over for Social- og Indenrigsministeriet skal dokumentere, at
vælgeren har valgret efter folketingsvalglovens § 2. For afgivelse af vælgererklæring til
folketingsvalg gøres det dermed til en betingelse for udlandsdanskere, at den pågæl-
dende vælger er optaget på folketingsvalglisten. Herved sikres, at den kompetente
danske myndighed ved optagelsen på valglisten har taget stilling til, at vedkommende
har valgret, og at det er markeret i CPR-registret, at vedkommende er optaget på valg-
listen. I alle tilfælde kræver det, at den pågældende ansøger herom.
Ansøgning om optagelse på valglisten efter folketingsvalglovens § 2, dvs. for personer
med dansk indfødsret, der, uanset at de opholder sig i udlandet, har bevaret en sådan
ganske særlig tilknytning til riget, at de anses for at have fast bopæl i riget i grundlo-
vens forstand, kan indgives til hver en tid i forhold til folketingsvalget, blot afgørelsen
om optagelse træffes 7 dage før valget, jf. nærmere folketingsvalglovens § 18, stk. 6, og
bekendtgørelse nr. 1242 af 29. oktober 2018 om optagelse på folketingsvalglisten af
personer, der har valgret uanset ophold i udlandet. Afgørelse om optagelse på denne
valgliste træffes af den kommune, hvor ansøgeren var bopælsregistreret i CPR forud
for udrejsen, henholdsvis af Valgnævnet, hvis ansøgeren har haft ophold i udlandet i
mere end 4 år, eller der i øvrigt er tvivl om, hvorvidt betingelserne i § 2 er opfyldt, jf.
nærmere folketingsvalglovens § 16. Valglisten udarbejdes maskinelt på baggrund af
oplysningerne i CPR.
70
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0071.png
Den papirprocedure, der tilbydes den ovenfor nævnte gruppe, påtænkes indrettet så-
ledes, at vælgeren først over for Social- og Indenrigsministeriet skal anmode om at
afgive en vælgererklæring efter den papirbaserede procedure.
En vælgererklæring afgivet på en papirformular skal også undergives eftertænksom-
hedsperioden. Efter det foreslåede stk. 9, 2. pkt., kan en vælger kun afgive en gyldig
vælgererklæring efter stk. 7, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af vælger-
erklæringen over for social- og indenrigsministeren har anmodet om en papirformular
med henblik på at afgive en vælgererklæring efter stk. 7.
Der er ingen formkrav for fremsættelsen af denne anmodning, hvilket således f.eks.
kan ske pr. e-mail, brev eller via telefonen.
Social- og Indenrigsministeriet kontrollerer gennem opslag i CPR, at vælgeren er om-
fattet af folketingsvalglovens § 2 og er optaget på valglisten. Er vælgeren ikke optaget
på valglisten, vejleder Social- og Indenrigsministeriet vælgeren om processen herfor.
Endvidere kontrollerer Social- og Indenrigsministeriet, at vælgeren ikke har en gyldig
vælgererklæring registreret i løsningen. Er det tilfældet, vejleder Social- og Indenrigs-
ministeriet vælgeren om, hvordan en vælgererklæring trækkes tilbage.
Social- og Indenrigsministeriet sender i givet fald en papirformular, der er godkendt af
social- og indenrigsministeren, til vælgerens udlandsadresse. Papirformularen skal
bl.a. indeholde oplysning om vælgerens fulde navn og personnummer. Vælgeren skal
på formularen angive navnet på det parti, vedkommende ønsker at støtte, datere og
egenhændigt underskrive formularen og indsende den til Social- og Indenrigsministe-
riet med henblik på registrering i den digitale løsning. Vælgeren har pligt til at afgive
vælgererklæringen ved brug af den formular, som Social- og Indenrigsministeriet har
godkendt.
Når Social- og Indenrigsministeriet modtager papirformularen retur fra vælgeren,
kontrollerer Social- og Indenrigsministeriet, at eftertænksomhedsperioden i det fore-
slåede stk. 9, 2. pkt., er overholdt. Social- og Indenrigsministeriet registrerer herefter
vælgererklæringen i den digitale løsning, jf. det foreslåede stk. 7, 4. pkt. En vælgerer-
klæring vil kun være gyldig, såfremt vælgererklæringen er registreret i den digitale
løsning, jf. det foreslåede stk. 7, 5. pkt., jf. det foreslåede stk. 6, 4. pkt.
En vælger kan kun trække sin vælgererklæring tilbage frem til tidspunktet for anmel-
delsen af partiet, jf. det foreslåede § 12, stk. 10, 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 9. Efter
anmeldelsen af partiet kan vælgeren ikke trække vælgererklæringen tilbage.
Ønsker en vælger, der har afgivet vælgererklæring efter det foreslåede stk. 7, 2. pkt., at
trække sin vælgererklæring tilbage, skal vælgeren henvende sig til Social- og Inden-
rigsministeriet. Social- og Indenrigsministeriet sender derefter en papirformular, der
er godkendt af social- og indenrigsministeren, om tilbagetrækning af sin vælgererklæ-
ring til vælgerens udlandsadresse. Der er ingen formkrav for fremsættelsen af denne
anmodning. Vælgeren skal angive de nødvendige oplysninger på formularen, datere og
egenhændigt underskrive formularen, og indsende den til Social- og Indenrigsministe-
riet. En vælgererklæring, der er trukket tilbage, slettes i den digitale løsning, og papir-
formularen, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, tilintetgøres.
71
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0072.png
De nærmere regler for proceduren for afgivelse af vælgererklæring efter en papirbase-
ret procedure vil blive fastsat ved bekendtgørelse med hjemmel i det foreslåede § 12 b,
nr. 5, der fastsætter, at social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om ud-
formning, håndtering, behandling, kontrol, opbevaring, tilbagetrækning, sletning og
tilintetgørelse af vælgererklæringer, der afgives på en papirformular efter § 12, stk. 7, 1.
eller 2. pkt.
Efter det foreslåede
stk. 7, 3. pkt.,
skal en vælgererklæring, der er afgivet efter 1. eller
2. pkt., være forsynet med de oplysninger, der forlanges på papirformularen, herunder
vælgerens fulde navn og personnummer, og skal være dateret og egenhændigt under-
skrevet af vælgeren.
Vælgeren skal selv angive navnet på det parti, vedkommende ønsker at støtte, på for-
mularen.
Angivelsen af oplysninger, som formularen kan indeholde, i det foreslåede stk. 7, 3.
pkt., er ikke udtømmende. Formularen kan dermed angive andre typer af oplysninger,
som vælgeren skal give for at kunne afgive vælgererklæring efter det foreslåede stk. 7,
1. eller 2. pkt.
Modtager Social- og Indenrigsministeriet en formular, hvor ikke alle de fornødne op-
lysninger er angivet, kan ministeriet afvise at registrere vælgererklæringen efter det
foreslåede stk. 7, 4. pkt.
Efter det foreslåede
stk. 7, 4. pkt.,
registrerer social- og indenrigsministeren herefter
vælgererklæringen i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til
rådighed efter stk. 6, 1. pkt.
Bestemmelsen gælder både for vælgererklæringer afgivet efter det foreslåede stk. 7, 1.
og 2. pkt.
Med udtrykket ”herefter” menes, at Social-
og Indenrigsministeriets registrering af
vælgererklæringen i den digitale løsning først kan finde sted, når vælgererklæringen er
afgivet under iagttagelse af den procedure, der er fastlagt i stk. 7 og i de regler, der er
fastsat i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i § 12 b, jf. § 1, nr. 15.
Efter det foreslåede
stk. 7, 5. pkt.,
finder stk. 6, 3. og 4. pkt., tilsvarende anvendelse.
Efter det foreslåede stk. 6, 3. pkt., kan en vælgererklæring kun registreres i den digitale
løsning, såfremt vælgeren kan afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 8-10.
Henvisningen til det foreslåede stk. 8-10 i det foreslåede stk. 6, 3. pkt., indebærer, at
vælgeren ved vælgererklæringens registrering i den digitale løsning skal opfylde betin-
gelserne for valgret til Folketinget, jf. det foreslåede § 12, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr.
7. Derudover indebærer det, vælgeren kun kan afgive en gyldig vælgererklæring, så-
fremt vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen over for social- og
indenrigsministeren har anmodet om en papirformular, jf. det foreslåede § 12, stk. 9,
2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 8. Endelig indebærer det, at en vælger ikke kan afgive
vælgererklæring for det samme eller et andet parti, så længe vælgerens erklæring er
gyldig, eller, når partiet er anmeldt efter § 12, stk. 1, så længe anmeldelsen af partiet er
gyldig, jf. § 12, stk. 11, og at en vælger kun frem til tidspunktet for anmeldelsen af par-
72
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0073.png
tiet kan trække sin vælgererklæring tilbage, jf. det foreslåede § 12, stk. 10, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 9.
Er betingelserne i det foreslåede § 12, stk. 8-10, overholdt, og er der sket den fornødne
identifikation af vælgeren, jf. stk. 6, 2. pkt., registreres vælgererklæringen i den digita-
le løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed for vælgerne efter det
foreslåede stk. 6, 1. pkt.
Efter det foreslåede stk. 6, 4. pkt., er en vælgererklæring kun gyldig, såfremt vælgerer-
klæringen er registreret i den digitale løsning. Dette gælder også for papirbaserede
vælgererklæringer.
Det foreslåede stk. 6, 4. pkt., sammenholdt med det foreslåede stk. 6, 2. og 3. pkt.,
indebærer, at en vælgererklæring kun er gyldig, hvis vælgererklæringen er registreret i
den digitale løsning, hvis vælgeren har identificeret sig gennem den digitale løsning
eller gennem den papirbaserede procedure, og hvis vælgeren kan afgive en gyldig væl-
gererklæring efter det foreslåede stk. 8-10.
Efter det foreslåede § 12 b, nr. 3, kan social- og indenrigsministeren fastsætte regler
om kontrol af, at betingelserne i § 12, stk. 8-10, for afgivelse af en gyldig vælgererklæ-
ring er opfyldt.
Det foreslåede § 12, stk. 6, 4. pkt., sammenholdt med det foreslåede § 6, 3. pkt., og § 12
b, nr. 3, indebærer på den baggrund, at en vælgererklæring, der ikke er afgivet i over-
ensstemmelse med gyldighedsbetingelserne i det foreslåede § 12, stk. 8-10, samt de
kontrolforanstaltninger, der er fastsat i medfør af bemyndigelsen i det foreslåede § 12
b, nr. 3, ikke anses for gyldig og dermed ikke kan medregnes i det antal gyldige væl-
gererklæringer, et parti skal indlevere i forbindelse med en anmeldelse efter § 12, stk.
1, for social- og indenrigsministeren.
En vælgererklæring vil kun være gyldig, såfremt vælgererklæringen er registreret i den
digitale løsning, jf. det foreslåede stk. 7, 5. pkt., jf. det foreslåede stk. 6, 4. pkt.
De foreslåede ændringer af reglerne vedrører alene proceduren for indsamling af væl-
gererklæringer og har ikke i øvrigt betydning for reglerne om godkendelse af partinav-
ne ud over de teknisk prægede justeringer af reglerne om godkendelse af partinavne,
der foreslås i lovforslagets § 1, nr. 4.
Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 6, henvises til afsnit 3.1.2.1-3.1.2.4 i de almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 7
Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 5, skal vælgeren ved
erklæringens afgivelse opfylde betingelserne for valgret til Folketinget.
Den foreslåede ændring af folketingsvalglovens § 12, stk. 5, der bliver stk. 8, indebæ-
rer, at
ordene ”ved erklæringens afgivelse” ændres til ”ved erklæringens registrering i
den digitale løsning”. Tidspunktet
for, hvornår vælgeren skal opfylde betingelsen om
valgret, ændres hermed fra ved vælgererklæringens afgivelse til ved vælgererklærin-
73
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0074.png
gens registrering i den digitale løsning. Dette skyldes, at det i det foreslåede § 12, stk.
6, 3. og 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 6, fastsættes, at en vælgererklæring kun kan
registreres i den digitale løsning, såfremt vælgeren kan afgive en gyldig vælgererklæ-
ring efter stk. 8-10, og at en vælgererklæring kun er gyldig, såfremt vælgererklæringen
er registreret i den digitale løsning. Henvisningen i det foreslåede § 12, stk. 6, 4. pkt.,
til stk. 8, indebærer, at vælgeren skal opfylde betingelsen om valgret, for at vælgerer-
klæringen kan registreres i den digitale løsning. På den baggrund forekommer det
hensigtsmæssigt at fastsætte, at kontrollen heraf skal ske på tidspunktet for registre-
ringen.
Det foreslås på den baggrund, at § 12, stk. 5, der bliver stk. 8, ændres, så det følger af
bestemmelsen, at vælgeren ved erklæringens registrering i den digitale løsning skal
opfylde betingelserne for valgret til Folketinget.
I praksis vil den digitale løsning til indsamling af vælgererklæringer blive tilrettelagt
sådan, at kontrollen af, om vælgeren har valgret, vil blive foretaget både på tidspunktet
for vælgerens afgivelse af støttetilkendegivelse og på tidspunktet for registrering af
vælgerens endelige afgivelse af vælgererklæring. Dette sker med henblik på at sikre et
hensigtsmæssigt flow for vælgeren, således at vedkommende ikke oplever at kunne
afgive støttetilkendegivelse til et parti, men senere bliver nægtet at afgive endelig væl-
gererklæring, når dette kunne have været undgået ved at foretage en kontrol af valgret
på tidspunktet for afgivelse af støttetilkendegivelsen. Af samme hensyn vil der også
blive foretaget en kontrol af vælgerens valgret på tidspunktet for vælgerens anmod-
ning om at afgive en vælgererklæring efter en af de papirbaserede procedurer i det
foreslåede § 12, stk. 7, 1. og 2. pkt.
Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 7, henvises til afsnit 3.1.2.7 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 8
Efter de gældende regler kan social- og indenrigsministeren med hjemmel i folketings-
valglovens § 12, stk. 11, nr. 2, fastsætte regler om forløb af en periode mellem vælge-
rens støttetilkendegivelse til et nyt parti og vælgerens endelige afgivelse af en erklæ-
ring, som er omfattet af stk. 1, 2. pkt. Ved bekendtgørelse nr. 13 af 7. januar 2016 om
anvendelse af en digital løsning til brug for anmeldelse af nye partier og indsamling af
vælgererklæringer er det for afgivelse af en digital vælgererklæring fastsat i § 5, stk. 2,
at partiet skal registrere støttetilkendegivelsen i den digitale løsning, og når der er
forløbet 7 dage fra registreringen, modtager vælgeren en e-mail fra den digitale løs-
ning. E-mailen indeholder et link, der sammen med vælgerens digitale signatur skal
benyttes for at få adgang til løsningen. Tilsvarende er det for afgivelse af en papirbase-
ret vælgererklæring fastsat i § 7, stk. 2, at en vælger, der ønsker at afgive en papirbase-
ret vælgererklæring, først skal afgive en støttetilkendegivelse til partiet i form af vælge-
rens CPR-nummer. Støttetilkendegivelsen er ikke bindende for vælgeren. Partiet skal
sikre, at oplysninger om vælgeren behandles efter reglerne i persondataloven, herun-
der at vælgeren ved afgivelse af støttetilkendegivelsen samtidig giver udtrykkeligt sam-
tykke til, at partiet kan behandle oplysninger om vælgeren og registrere dem i den
digitale løsning.
Formålet med reglerne om indsamling af vælgererklæringer er bl.a. at sikre, at kun de
partier, der har en vis vælgermæssig opbakning og dermed en reel chance for at opnå
74
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0075.png
valg til Folketinget, kan blive opstillingsberettiget. Det er Social- og Indenrigsministe-
riets opfattelse, at det er væsentligt at sikre balancen mellem på den ene side, at den
digitale løsning til brug for indsamling af vælgererklæringer skal være brugervenlig for
partierne og vælgerne, og på den anden side, at det ikke bliver så let at afgive en væl-
gererklæring, at det ikke står klart for vælgeren, at der er tale om en bindende hand-
ling, der afskærer vælgeren fra at støtte andre partier og danner grundlag for et partis
anmeldelse som opstillingsberettiget over for social- og indenrigsministeren.
På den baggrund foreslås det, at der i § 12 indsættes et nyt stk. 9, der fastsætter, at en
vælger kun kan afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 6, såfremt vælgeren mindst
7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen gennem den digitale løsning har afgivet en
støttetilkendegivelse for partiet og identificeret sig ved afgivelsen af støttetilkendegi-
velsen. En vælger kan kun afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 7, såfremt vælge-
ren mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen over for social- og indenrigsmi-
nisteren har anmodet om en papirformular med henblik på at afgive en vælgererklæ-
ring efter stk. 7.
Dette indebærer, at der skal forløbe en periode (en eftertænksomhedsperiode) på 7
dage mellem vælgerens første bekræftelse af sin støtte til et parti og vælgerens anden
bekræftelse af sin støtte til det pågældende parti, og at der skal gælde en eftertænk-
somhedsperiode både ved digitalt og papirmæssigt afgivne vælgererklæringer.
For en vælgererklæring afgivet digitalt efter det foreslåede § 12, stk. 6, skal overholdel-
sen af den såkaldte eftertænksomhedsperiode sikres ved, at vælgeren efter det foreslå-
ede stk. 9, 1. pkt., to gange med mindst 7 dages mellemrum skal identificere sig gen-
nem løsningen. Vælgeren skal identificere sig gennem den digitale løsning første gang
ved afgivelsen af støttetilkendegivelsen og anden gang ved afgivelsen af selve vælger-
erklæringen.
Vælgerens identifikation i den digitale løsning skal ske ved brug af NemID (eller et
fremtidigt elektronisk identifikationsmiddel med et tilsvarende eller højere sikringsni-
veau fastsat i henhold til lovgivning eller offentlig standard (f.eks. NSIS)).
For en vælgererklæring afgivet efter en papirbaseret procedure i det foreslåede § 12,
stk. 7, 1. eller 2. pkt., skal overholdelsen af den såkaldte eftertænksomhedsperiode
sikres ved, at vælgeren efter det foreslåede stk. 9, 2. pkt., mindst 7 dage før afgivelsen
af vælgererklæring har anmodet Social- og Indenrigsministeriet om en papirformular
med henblik på at afgive en vælgererklæring.
De nærmere regler for overholdelse af eftertænksomhedsperioden fastsættes i be-
kendtgørelse med hjemmel i det foreslåede § 12 b, nr. 5, efter hvilken social- og inden-
rigsministeren kan fastsætte regler om udformning, håndtering, behandling, kontrol,
opbevaring, tilbagetrækning, sletning og tilintetgørelse af støttetilkendegivelser og
vælgererklæringer, der afgives gennem den digitale løsning efter § 12, stk. 6, og af væl-
gererklæringer, der afgives på en papirformular efter § 12, stk. 7, 1. eller 2. pkt.
Det følger af det foreslåede § 12, stk. 6, 3. og 4. pkt., at en vælgererklæring kun kan
registreres i den digitale løsning, såfremt vælgeren kan afgive en gyldig vælgererklæ-
ring efter stk. 8-10, og at en vælgererklæring kun er gyldig, såfremt vælgererklæringen
er registreret i den digitale løsning. Henvisningen i det foreslåede § 12, stk. 6, 3. pkt.,
til det foreslåede stk. 9 indebærer dermed, at en vælgererklæring kun kan registreres i
75
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0076.png
den digitale løsning og kun er gyldig, hvis eftertænksomhedsperioden som fastlagt i
stk. 9 har været overholdt.
Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 8, henvises til afsnit 3.1.2.6 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 9
Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 6, er en vælgererklæ-
ring gyldig i 18 måneder fra datoen for afgivelsen. Efter denne periode skal vælgerer-
klæringen tilintetgøres, medmindre vælgererklæringen er afgivet for et parti, som er
anmeldt for social- og indenrigsministeren, jf. stk. 8. En vælger kan ikke afgive vælger-
erklæring for et andet parti, så længe vælgerens erklæring efter 1. pkt. er gyldig, eller,
når partiet er anmeldt efter stk. 1, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig, jf. stk. 7.
En vælger kan frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet trække sin vælgererklæ-
ring tilbage. En vælgererklæring, der efter 4. pkt. er trukket tilbage, skal tilintetgøres.
Det gældende § 12, stk. 6, foreslås nyaffattet som stk. 10.
Det følger af det foreslåede
stk. 10, 1. pkt.,
at en vælgererklæring er gyldig i 18 måneder
fra datoen for registreringen i den digitale løsning.
Bestemmelsen indebærer, at tidspunktet for, hvornår gyldighedsperioden for vælger-
erklæringen begynder at løbe, ændres fra datoen for afgivelsen til datoen for registre-
ringen af vælgererklæringen i den digitale løsning. I det foreslåede § 12, stk. 6, 4. pkt.,
jf. lovforslagets § 1, nr. 6, fastsættes, at en vælgererklæring kun er gyldig, såfremt væl-
gererklæringen er registreret i den digitale løsning. På den baggrund forekommer det
hensigtsmæssigt at fastsætte, at gyldighedsperioden for vælgererklæringen begynder
at løbe fra dette tidspunkt. Dette vil endvidere indebære, at gyldighedsperioden for
digitale og papirbaserede vælgererklæringer ensrettes, idet bestemmelsen gælder for
alle vælgererklæringer, uanset om de er afgivet digitalt eller ved brug af en papirbase-
ret metode.
For så vidt angår længden af gyldighedsperioden af en vælgererklæring, er der tale om
en videreførelse af den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 6, 1.
pkt., hvoraf det følger, at en vælgererklæring ikke kan medregnes, såfremt den er afgi-
vet 18 måneder eller mere før anmeldelsen af partiet.
Af det foreslåede
stk. 10, 2. pkt.,
følger det, at efter denne periode, medmindre vælger-
erklæringen er afgivet for et parti, som er anmeldt for social- og indenrigsministeren,
slettes vælgererklæringen i den digitale løsning, og en eventuel papirformular, hvorpå
vælgererklæringen er afgivet, tilintetgøres.
Dette indebærer, at vælgererklæringen skal slettes i den digitale løsning, uanset om
den er afgivet digitalt eller efter en papirbaseret proces, når der er forløbet 18 måneder
fra datoen for vælgererklæringens registrering i den digitale løsning, hvis der ikke
forinden er foretaget partianmeldelse. Endvidere indebærer bestemmelsen, at hvis der
er afgivet vælgererklæring efter en af papirprocedurerne i det foreslåede stk. 7, 1. eller
2. pkt., skal den papirformular, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, tilintetgøres, hvis
der ikke forinden er foretaget partianmeldelse.
76
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0077.png
Den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter det
foreslåede stk. 6, 1. pkt., påtænkes tilrettelagt sådan, at systemet automatisk sletter
vælgererklæringerne, når gyldighedsperioden er udløbet, hvis det pågældende parti
ikke har anmeldt sig for social- og indenrigsministeren.
Social- og Indenrigsministeriet vil hurtigst muligt og som udgangspunkt senest 2 uger
efter, at gyldighedsperioden er udløbet, tilintetgøre de papirformularer, hvorpå væl-
gererklæringerne er afgivet, hvis det pågældende parti ikke har anmeldt sig for social-
og indenrigsministeren. Vælgeren vil dog kunne påbegynde processen for afgivelse af
en ny vælgererklæring, straks den tidligere vælgererklæring er slettet i den digitale
løsning, selv om Social- og Indenrigsministeriet eventuelt ikke endnu har tilintetgjort
den papirformular, hvorpå den tidligere vælgererklæring var afgivet.
Er vælgererklæringen afgivet for et parti, som er anmeldt for social- og indenrigsmini-
steren, skal vælgererklæringen opbevares efter reglerne i folketingsvalglovens § 12, stk.
7, der med lovforslagets § 1, nr. 8, bliver stk. 11.
Af det foreslåede
stk. 10, 3. pkt.,
følger det, at en vælger ikke kan afgive vælgererklæ-
ring for det samme eller et andet parti, så længe vælgerens erklæring efter 1. pkt. er
gyldig, eller, når partiet er anmeldt efter stk. 1, så længe anmeldelsen af partiet er gyl-
dig, jf. stk. 11.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at vælgeren bliver bundet af sin vælgererklæ-
ring på tidspunktet for registreringen i den digitale løsning. En vælger kan dermed
kun deltage i anmeldelsen af ét parti pr. valgtype ad gangen.
Vælgeren kan dog frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet trække sin erklæring
tilbage, jf. den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 10, 4. pkt., se nedenfor. Er det parti,
vælgeren har afgivet vælgererklæring for, ikke anmeldt som opstillingsberettiget til
folketingsvalg, kan vælgeren således trække sin vælgererklæring tilbage. Har vælgeren
imidlertid ikke trukket sin vælgererklæring tilbage, er vælgeren bundet af sin vælger-
erklæring og vil være afskåret fra at afgive vælgererklæring for et andet parti.
Efter det foreslåede stk. 10, 3. pkt., kan en vælger ikke afgive vælgererklæring for et
andet parti, hvis det parti, vælgeren har afgivet vælgererklæring for, er anmeldt som
opstillingsberettiget til folketingsvalg, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 1, og hvis an-
meldelsen stadig er gyldig, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 7, der med lovforslagets §
1, nr. 8, bliver stk. 11. En vælger kan således ikke afgive vælgererklæring for et andet
parti, hvis det parti, vælgeren allerede har afgivet vælgererklæring for, er anmeldt som
opstillingsberettiget til folketingsvalg, eller hvis der endnu ikke er forløbet 18 måneder
siden anmeldelsen. I denne situation vil vælgeren ikke kunne trække sin vælgererklæ-
ring tilbage, jf. den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 10, 4. pkt., modsætningsvis, se
nedenfor. Det forudsættes, at partiet opfylder betingelserne for at foretage en gyldig
anmeldelse som opstillingsberettiget, dvs. at anmeldelsen er ledsaget af det fornødne
antal gyldige vælgererklæringer.
Endvidere kan en vælger ikke efter det foreslåede stk. 10, 3. pkt., afgive vælgererklæ-
ring for det samme parti, så længe vælgerens erklæring efter § 12, stk. 10, 1. pkt., er
gyldig, eller, hvis partiet er anmeldt efter § 12, stk. 1, så længe anmeldelsen af partiet er
77
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0078.png
gyldig jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 7, der med lovforslagets § 1, nr. 8, bliver stk. 11.
En vælger kan således heller ikke afgive vælgererklæring for det samme parti, hvis
partiet er anmeldt efter § 12, stk. 1, og har startet en ny indsamling af vælgererklærin-
ger, jf. det foreslåede § 12, stk. 12, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 11. I denne situation
vil vælgeren ikke kunne trække sin vælgererklæring tilbage, da partiet har anmeldt sig
som opstillingsberettiget til folketingsvalg, jf. den foreslåede bestemmelse i § 12, stk.
10, 4. pkt., se nedenfor. Det forudsættes, at partiet opfylder betingelserne for at foreta-
ge en gyldig anmeldelse som opstillingsberettiget, dvs. at anmeldelsen er ledsaget af
det fornødne antal gyldige vælgererklæringer.
Vælgeren kan i alle tilfælde alene have én gyldig vælgererklæring ad gangen registreret
i den digitale løsning, uanset om den er afgivet digitalt eller ved brug af en af de papir-
baserede procedurer.
Af det foreslåede
stk. 10, 4. pkt.,
følger det, at en vælger kun frem til tidspunktet for
anmeldelsen af partiet kan trække sin vælgererklæring tilbage.
Der er tale om en videreførelse af det gældende § 12, stk. 6, 4. pkt.
Muligheden for at trække en vælgererklæring tilbage gælder, uanset om vælgererklæ-
ringen er afgivet digitalt gennem den digitale løsning, som social- og indenrigsministe-
rens stiller til rådighed efter det foreslåede § 12, stk. 6, 1. pkt., eller om den er afgivet
efter en af de papirbaserede procedurer i det foreslåede § 12, stk. 7, 1. eller 2. pkt. Den
nærmere procedure for tilbagetrækningen af en vælgererklæring afgivet efter den digi-
tale procedure efter § 12, stk. 6, 1. pkt., eller efter en af de papirbaserede procedurer i
det foreslåede § 12, stk. 7, 1. eller 2. pkt., fastsættes af social- og indenrigsministeren
ved bekendtgørelse med hjemmel i det foreslåede § 12 b, nr. 5. Det forudsættes efter §
12, stk. 10, 4. pkt., at vælgerens tilbagetrækning af sin vælgererklæring registreres i
den digitale løsning.
Af det foreslåede
stk. 10, 5. pkt.,
følger det, at en vælgererklæring, der efter 4. pkt. er
trukket tilbage, skal slettes i den digitale løsning, og at en eventuel papirformular,
hvorpå vælgererklæringen er afgivet, tilintetgøres.
Dette indebærer, at vælgererklæringen skal slettes i den digitale løsning, hvis vælgeren
efter det foreslåede § 12, stk. 10, 4. pkt., har trukket vælgererklæringen tilbage. Dette
gælder, uanset om vælgererklæringen er afgivet digitalt eller efter en papirbaseret
procedure. Endvidere indebærer bestemmelsen, at hvis der er afgivet vælgererklæring
efter en af papirprocedurerne i det foreslåede stk. 7, 1. eller 2. pkt., skal den papirfor-
mular, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, tilintetgøres.
Den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter det
foreslåede § 12, stk. 6, 1. pkt., påtænkes indrettet sådan, at systemet automatisk sletter
vælgererklæringen, når vælgeren har trukket vælgererklæringen tilbage i overens-
stemmelse med det foreslåede § 12, stk. 10, 4. pkt., og forskrifter fastsat i medfør af det
foreslåede § 12 b.
Social- og Indenrigsministeriet vil hurtigst muligt og som udgangspunkt senest efter 2
uger tilintetgøre de papirformularer, hvorpå vælgererklæringerne er afgivet, efter at
vælgeren har trukket vælgererklæringen tilbage. Vælgeren vil dog kunne påbegynde
78
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0079.png
processen for afgivelse af en ny vælgererklæring, straks den tidligere vælgererklæring
et slettet i den digitale løsning, selv om Social- og Indenrigsministeriet eventuelt ikke
endnu har tilintetgjort den papirformular, hvorpå den tidligere vælgererklæring var
afgivet.
Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 9, henvises til afsnit 3.1.2.2-3.1.2.5 i de al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Efter den gældende § 12, stk. 7, der bliver stk. 11, er en anmeldelse af et parti gyldig
indtil afholdelse af førstkommende folketingsvalg, dog mindst 18 måneder fra anmel-
delsens dato. Det fremgår ikke direkte af ordlyden af bestemmelsen eller andre steder i
folketingsvalgloven, om en partianmeldelse kan tilbagekaldes eller fornyes. Efter Soci-
al- og Indenrigsministeriets opfattelse kan et parti, der har anmeldt sig som opstil-
lingsberettiget parti for social- og indenrigsministeren, efter de gældende regler ikke
tilbagekalde partianmeldelsen eller indgive en ny partianmeldelse.
Med den foreslåede ændring lovfæstes det udtrykkeligt i folketingsvalglovens § 12, stk.
7, der bliver stk. 11, at et parti i den periode, hvor anmeldelsen af partiet er gyldig, ikke
kan trække sin anmeldelse tilbage. Det forhold, at en partianmeldelse ikke kan tilba-
gekaldes, ændrer ikke ved, at et parti, der har foretaget partianmeldelse, men som ikke
ønsker at stille op til folketingsvalg, kan undlade at stille kandidater op til valg efter
reglerne i folketingsvalglovens kapitel 6. Et parti, der har foretaget partianmeldelse,
men som ikke ønsker at stille op til folketingsvalg, behøver således ikke at tilbagekalde
partianmeldelsen.
Med den foreslåede ændring lovfæstes det endvidere udtrykkeligt i folketingsvalglo-
vens § 12, stk. 7, der bliver stk. 11, at et parti i den periode, hvor anmeldelsen af partiet
er gyldig, ikke vil kunne indgive en ny partianmeldelse. Partiet vil dog kunne påbegyn-
de en ny indsamling af vælgererklæringer i anmeldelsesperioden med henblik på at
indgive en ny partianmeldelse efter udløbet af den tidligere partianmeldelse. Om reg-
lerne for påbegyndelse af en ny indsamling af vælgererklæringer for et parti, der alle-
rede har en gyldig partianmeldelse, henvises til lovforslagets § 1, nr. 11, med tilhørende
bemærkninger.
Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet ændringer af gældende praksis.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.4 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
Efter folketingsvalglovens § 12, stk. 2, 1. og 2. pkt., skal et nyt partis navn godkendes af
Valgnævnet, inden partiet påbegynder en indsamling af vælgererklæringer til brug for
indgivelse af anmeldelse som opstillingsberettiget parti til folketingsvalg. Godkendel-
sen gælder i 3 år regnet fra godkendelsens dato. En anmeldelse af et nyt parti til delta-
gelse i folketingsvalg er gyldig indtil afholdelse af førstkommende folketingsvalg, dog
mindst i 18 måneder fra anmeldelsens dato, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 7, der
bliver stk. 11.
79
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0080.png
Det er i den gældende lovgivning ikke udtrykkeligt fastsat, om et parti, der er anmeldt
efter § 12, stk. 1, kan foretage en fornyet indsamling af vælgererklæringer i anmeldel-
sesperioden. Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at et anmeldt parti kan
påbegynde en ny indsamling af vælgererklæringer. Påbegyndelsen af en ny indsamling
af vælgererklæringer kræver dog en fornyet godkendelse af partinavnet, idet en god-
kendelse af et partinavn sker med henblik på partiets indsamling af vælgererklæringer
til brug for indgivelsen af en partianmeldelse og således har udtømt sit formål, når
partianmeldelsen er indgivet.
Med det foreslåede § 12, stk. 12, lovfæstes det udtrykkeligt, at et parti, der er anmeldt
for social- og indenrigsministeren, uanset om anmeldelsen af partiet stadig er gyldig,
kan få godkendt partiets navn af Valgnævnet, jf. stk. 2, med henblik på at påbegynde
en ny indsamling af vælgererklæringer inden for en ny treårig periode. Godkendelsen
kan forlænges i overensstemmelse med reglerne i stk. 4.
Det foreslåede § 12, stk. 12, indebærer, at et anmeldt parti kun efter en ny godkendelse
af partinavnet kan påbegynde en ny indsamling af vælgererklæringer, uanset om den
tidligere godkendelse af partinavnet endnu ikke er udløbet.
Den foreslåede bestemmelse tager navnlig sigte på den situation, hvor et nyt parti på
grundlag af en indgivet partianmeldelse har stillet op til et folketingsvalg, men ikke er
blevet repræsenteret i Folketinget. I den situation kan partiet have en berettiget inte-
resse i at sikre sig, at partiet ikke først den dag, hvor anmeldelsen udløber, kan igang-
sætte en ny indsamling.
Idet partiet har foretaget en partianmeldelse, finder reglerne om karenstid i folke-
tingsvalglovens § 12, stk. 4, 1. pkt., ikke anvendelse i denne situation, og reglerne om
karenstid er dermed ikke til hinder for, at partiet kan få samme partinavn godkendt på
ny uden at afvente en periode på 1 år efter udløbet af den tidligere godkendelse.
Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet ændringer af gældende praksis.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.4 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 8, skal en gyldig væl-
gererklæring, som vælgeren ikke har trukket tilbage, jf. stk. 6, opbevares, så længe
godkendelsen af partiets navn eller anmeldelsen af partiet gælder, og derefter tilintet-
gøres.
Det gældende § 12, stk. 8, foreslås nyaffattet som stk. 13.
Af det foreslåede
stk. 13, 1. pkt.,
følger det, at en gyldig vælgererklæring, som vælgeren
ikke har trukket tilbage, jf. stk. 10, 4. pkt., forbliver registreret i den digitale løsning, så
længe godkendelsen af partiets navn eller anmeldelsen af partiet gælder.
Bestemmelsen indebærer for partier, der ikke er anmeldt efter folketingsvalglovens §
12, stk. 1, 1. pkt., at en vælgererklæring skal forblive registreret i den digitale løsning,
som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter det foreslåede § 12, stk. 6,
1. pkt., så længe vælgererklæringen er gyldig efter det foreslåede § 12, stk. 10, 1. pkt., så
80
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0081.png
længe vælgererklæringen ikke er trukket tilbage, hvilket vælgeren kan gøre frem til
tidspunktet for partiets anmeldelse, jf. det foreslåede § 12, stk. 10, 4. pkt., jf. § 1, nr. 9,
og så længe partiets navn er godkendt eller forlænget godkendt efter folketingsvalglo-
vens § 12, stk. 2 og 4, forudsat at partinavneindehaveren ikke har opgivet partinavne-
godkendelsen. Vælgererklæringen kan ikke forblive registreret i en længere periode
end vælgererklæringens gyldighedsperiode efter det foreslåede § 12, stk. 10, 1. pkt., jf. §
1, nr. 9, og vælgererklæringens registreringsperiode afbrydes, såfremt vælgeren inden
udløbet af vælgererklæringens gyldighedsperiode har trukket vælgererklæringen tilba-
ge, eller såfremt perioden for godkendelse eller forlængelse af godkendelse af parti-
navnet er udløbet.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at hvis partiet er anmeldt efter folketingsvalglo-
vens § 12, stk. 1, 1. pkt., skal vælgererklæringen forblive registreret i den digitale løs-
ning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter det foreslåede § 12,
stk. 6, 1. pkt., så længe anmeldelsen af partiet gælder. Dette gælder, uanset om vælger-
erklæringens gyldighedsperiode efter det foreslåede § 12, stk. 10, 1. pkt., jf. § 1, nr. 9, er
udløbet, og uanset om perioden for godkendelse eller forlængelse af godkendelse af
partinavnet er udløbet. Anmeldelsen af et parti er gyldig indtil afholdelse af førstkom-
mende folketingsvalg, dog mindst i 18 måneder fra anmeldelsens dato, jf. folketings-
valglovens § 12, stk. 7, der med lovforslagets § 1, nr. 8, bliver stk. 11. En vælger kan
ikke trække en vælgererklæring tilbage, der er afgivet for et parti, der har anmeldt sig
efter § 12, stk. 1, 1. pkt., jf. det foreslåede § 12, stk. 10, 4. pkt., modsætningsvis.
Af det foreslåede
stk. 13, 2. pkt.,
følger det, at gælder godkendelsen af partiets navn
eller anmeldelsen af partiet ikke længere, slettes vælgererklæringen i den digitale løs-
ning, og en eventuel papirformular, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, tilintetgøres.
Bestemmelsen indebærer, at når en vælgererklæring ikke længere skal være registreret
i den digitale løsning efter det foreslåede stk. 13, 1. pkt., skal vælgererklæringen slettes
i den digitale løsning, og en eventuel papirformular, hvorpå vælgererklæringen er afgi-
vet, skal tilintetgøres.
Den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter det
foreslåede § 12, stk. 6, 1. pkt., påtænkes indrettet sådan, at systemet automatisk sletter
vælgererklæringen, når godkendelsen af partiets navn er udløbet efter reglerne i folke-
tingsvalglovens § 12, stk. 2 og 4, eller når anmeldelsen af partiet er udløbet efter reg-
lerne i folketingsvalglovens § 12, stk. 7, der med lovforslagets § 1, nr. 8, bliver stk. 11.
Social- og Indenrigsministeriet vil hurtigst muligt og som udgangspunkt senest 2 uger
efter, at godkendelsen af partiets navn eller anmeldelsen af partiet er udløbet, tilintet-
gøre den papirformular, hvorpå vælgererklæringen er afgivet. Vælgeren vil dog kunne
påbegynde processen for afgivelse af en ny vælgererklæring, straks den tidligere væl-
gererklæring et slettet i den digitale løsning, selv om Social- og Indenrigsministeriet
eventuelt ikke endnu har tilintetgjort den papirformular, hvorpå den tidligere vælger-
erklæring var afgivet.
Nærmere regler om opbevaring og tilintetgørelse af vælgererklæringer fastsættes af
social- og indenrigsministeren ved bekendtgørelse efter det foreslåede § 12 b. Der hen-
vises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15.
81
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0082.png
Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 12, henvises til afsnit 3.1.2.2-3.1.2.5 i de al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 13
Det er ikke i det gældende regelsæt fastsat, at antallet af partiernes indsamlede væl-
gererklæringer offentliggøres.
Det nuværende it-system til brug for indsamling af vælgererklæringer er ikke rettet
mod offentligheden, og det fremgår hverken, hvilke partier der indsamler vælgerer-
klæringer, eller det antal gyldige vælgererklæringer, de aktuelt har indsamlet.
Social- og Indenrigsministeriet udleverer på baggrund af reglerne i offentlighedsloven
(lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen med senere ændringer)
efter anmodning oplysning om antallet af vælgererklæringer, et parti har indsamlet.
Efter fast praksis offentliggør Social- og Indenrigsministeriet endvidere i starten af
hver måned på ministeriets hjemmeside en oversigt over partiernes aktuelle antal
indsamlede vælgererklæringer.
Offentliggørelse af antallet af vælgererklæringer for hvert enkelt parti har til formål at
sikre den fornødne gennemsigtighed og offentlighed i partiernes arbejde for at blive
opstillingsberettiget.
På den baggrund foreslås det, at der i § 12 indsættes et nyt stk. 15, der fastsætter, at
social- og indenrigsministeren løbende i den digitale løsning offentliggør antallet af
vælgererklæringer for hvert enkelt parti. Med bestemmelsen sikres, at der gennem den
digitale løsning vil ske offentliggørelse af antallet af vælgererklæringer for hvert parti.
I den digitale løsning vil der blive offentliggjort det aktuelle antal vælgererklæringer
for hvert parti, hvis partinavn er registreret i den digitale løsning, herunder for partier,
der er anmeldt for social- og indenrigsministeren efter § 12, stk. 1, og for partier, der
slet ikke har indsamlet nogen vælgererklæringer endnu. Offentliggørelsen vil ske lø-
bende, dvs. med så hurtige intervaller, som den digitale løsning muliggør.
Vælgerne, partierne, Social- og Indenrigsministeriet og offentligheden i øvrigt vil der-
med kunne følge med i det aktuelle antal vælgererklæringer for hvert enkelt parti til
folketingsvalg på portalen. Dette vil gælde for både digitale og papirbaserede vælger-
erklæringer for hvert enkelt parti, men opgjort som et samlet antal vælgererklæringer
for partiet. Derimod vil antallet af støttetilkendegivelser, dvs. antallet af personer, der
har gennemført den første del af proceduren for afgivelse af digital vælgererklæring,
hvor de har bekræftet støtten til partiet en gang med NemID, men ikke endeligt afgivet
vælgererklæringen, ikke umiddelbart blive offentliggjort på portalen, jf. dog nedenfor
om lovforslagets § 1, nr. 15. For papirprocedurerne skal vælgerne i forbindelse med
anmodningen om papirformularen ikke oplyse Social- og Indenrigsministeriet om,
hvilket parti de ønsker at støtte, og derfor vil en sådan papirbaseret støttetilkendegi-
velse for partiet ikke kunne registreres eller offentliggøres.
Partierne får ikke som i dag nogen særlig adgang til systemet, og de vil derfor alene
kunne orientere sig om antallet af gyldige vælgererklæringer via den offentligt tilgæn-
gelige portal ligesom alle andre.
82
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0083.png
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 15, at der i folketingsvalgloven indsættes en ny §
12 b, hvor det i nr. 6 fastsættes, at social- og indenrigsministeren får bemyndigelse til
at fastsætte regler om offentliggørelse af andre oplysninger om et partis indsamling af
vælgererklæringer end antallet af vælgererklæringer. Andre oplysninger om et partis
indsamling af vælgererklæringer kunne f.eks. være oplysning om antallet af støttetil-
kendegivelser afgivet til partiet og oplysning om andelen af et partis indsamling af
vælgererklæringer, der er afgivet efter en papirbaseret procedure m.v.
Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 13, henvises til afsnit 3.1.2.8 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 14
Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 10, fastsætter social-
og indenrigsministeren regler om udformning, indsamling, håndtering, kontrol og
tilintetgørelse af vælgererklæringer for nye partier. Efter den gældende bestemmelse i
folketingsvalglovens § 12, stk. 11, kan social- og indenrigsministeren i tilknytning til
regler fastsat i medfør af § 12, stk. 10, fastsætte regler om, at indsamlingen af vælger-
erklæringer skal ske ved brug af et digitalt system, som social- og indenrigsministeren
stiller til rådighed. Social- og indenrigsministeren fastsætter i den forbindelse regler
om 1) fritagelse af vælgere fra anvendelse af et digitalt system, 2) forløb af en periode
mellem vælgerens støttetilkendegivelse til et nyt parti og vælgerens endelige afgivelse
af en erklæring, som er omfattet af stk. 1, 2. pkt., 3) indhentning af oplysninger fra Det
Centrale Personregister (CPR) til brug for konstatering af, om den i stk. 5 nævnte be-
tingelse er opfyldt, 4) behandling af de oplysninger, der indgår i det digitale system,
herunder oplysninger, der indhentes fra Det Centrale Personregister (CPR), og 5) op-
bevaring og tilintetgørelse af oplysninger, jf. stk. 6 og 8.
Den foreslåede ophævelse af folketingsvalglovens § 12, stk. 10 og 11, er en konse-
kvensændring som følge af det foreslåede § 1, nr. 15, hvor det foreslås, at bemyndigel-
sen til at fastsætte nærmere regler om forskellige forhold vedrørende procedurerne for
afgivelse af vælgererklæring og for udformningen af den digitale løsning til brug herfor
udskilles som en særskilt bestemmelse i § 12 b i folketingsvalgloven.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15, for så vidt angår det nærmere indhold af be-
myndigelsen i det foreslåede § 12 b i folketingsvalgloven.
Til nr. 15
Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 10, fastsætter social-
og indenrigsministeren regler om udformning, indsamling, håndtering, kontrol og
tilintetgørelse af vælgererklæringer for nye partier. Efter den gældende bestemmelse i
folketingsvalglovens § 12, stk. 11, kan social- og indenrigsministeren i tilknytning til
regler fastsat i medfør af § 12, stk. 10, fastsætte regler om, at indsamlingen af vælger-
erklæringer skal ske ved brug af et digitalt system, som social- og indenrigsministeren
stiller til rådighed. Social- og indenrigsministeren fastsætter i den forbindelse regler
om 1) fritagelse af vælgere fra anvendelse af et digitalt system, 2) forløb af en periode
mellem vælgerens støttetilkendegivelse til et nyt parti og vælgerens endelige afgivelse
af en erklæring, som er omfattet af stk. 1, 2. pkt., 3) indhentning af oplysninger fra Det
Centrale Personregister (CPR) til brug for konstatering af, om den i stk. 5 nævnte be-
83
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0084.png
tingelse er opfyldt, 4) behandling af de oplysninger, der indgår i det digitale system,
herunder oplysninger, der indhentes fra Det Centrale Personregister (CPR), og 5) op-
bevaring og tilintetgørelse af oplysninger, jf. stk. 6 og 8.
Med det foreslåede § 1, nr. 15, foreslås det, at bemyndigelsen til at fastsætte nærmere
regler om forskellige forhold vedrørende fremgangsmåden for afgivelse af vælgerer-
klæring og for udformningen af den digitale løsning til brug herfor udskilles som en
særskilt bestemmelse, der indsættes i folketingsvalgloven som § 12 b.
Bemyndigelsen er fakultativ, jf. ordene ”kan fastsætte regler”, og social-
og indenrigs-
ministeren er ikke forpligtet til at udnytte bemyndigelsen i alle dets enkelte elementer.
Det vurderes, når den nye digitale løsninger blevet teknisk udviklet, og tiden er inde til
ibrugtagningen af den nye digitale løsning. Det forudsættes, at de fornødne regler er
udstedt i medfør af bemyndigelsen, når social- og indenrigsministeren vælger at sætte
de relevante bestemmelser i loven i kraft, jf. lovens § 3.
Bemyndigelsen skal udnyttes i overensstemmelse med de øvrige foreslåede bestem-
melser i loven og tilkendegivelserne i bemærkningerne til denne bestemmelse.
Efter det foreslåede
nr. 1
kan social- og indenrigsministeren fastsætte regler om ud-
formning af den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed
efter § 12, stk. 6, 1. pkt.
Med udtrykket ”udformning” sigtes til indretningen af den digitale løsning med hen-
blik på betjening af de vælgere og partiindehavere, der ønsker at benytte løsningen, og
håndtering, opbevaring og sletning af de oplysninger, som brugerne indtaster i løsnin-
gen. Bemyndigelsen omfatter løsningens tekniske specifikationer og de enkelte skridt i
den procedure, der skal følges for at benytte løsningen, såvel for registrering af parti-
navn som registrering af en støttetilkendegivelse, vælgererklæring og tilbagetrækning
af vælgererklæring, jf. herved også nr. 5.
Det foreslåede § 12, stk. 6, 1. pkt., indebærer, at den digitale løsning, som social- og
indenrigsministeren stiller til rådighed for vælgerne, skal udformes som en portal,
således at samtlige nye partiers indsamling af vælgererklæringer fremgår af en fælles
og samlet oversigt på en hjemmeside på internettet, som vælgerne frit kan tilgå, og
hvor vælgerne frit kan vælge det parti, de ønsker at støtte, og påbegynde processen for
at afgive en vælgererklæring til det pågældende parti.
Vælgerens afgivelse af vælgererklæring skal efter det foreslåede § 12, stk. 6, 1. pkt., ske
gennem den digitale løsning, medmindre vælgeren er omfattet af det foreslåede stk. 7,
hvorefter vælgere, der er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), og
som er fritaget for obligatorisk tilslutning til Digital Post, og vælgere, der er omfattet af
folketingsvalglovens § 2, og som er optaget på valglisten, kan afgive vælgererklæring
på en papirformular.
Med henblik på at kunne håndtere sikkerhedsmæssige udfordringer eller generelt
videreudvikle den digitale løsning i takt med den teknologiske udvikling er det afgø-
rende, at Social- og Indenrigsministeriet kan foretage tekniske justeringer af løsningen
uden at skulle ændre lovgrundlaget. Den nærmere udformning af den digitale løsning,
som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter § 12, stk. 6, 1. pkt., er der-
med ikke egnet til at blive fastsat direkte i loven. Dette gælder f.eks. reguleringen af de
84
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0085.png
enkelte skridt i proceduren for afgivelse af en digital vælgererklæring og de tekniske
specifikationer for løsningen. Social- og Indenrigsministeriet vurderer på den bag-
grund, at det er væsentligt, at de nærmere regler for udformningen af den digitale løs-
ning fastsættes ved bekendtgørelse.
Efter det foreslåede
nr. 2
kan social- og indenrigsministeren fastsætte regler om iden-
tifikation af vælgeren ved afgivelse af en støttetilkendegivelse og en vælgererklæring.
Det foreslåede § 12, stk. 6, 2. pkt., og § 12, stk. 9, 1. pkt., indebærer, at vælgeren ved
afgivelse af en digital vælgererklæring efter det foreslåede stk. 6 to gange skal identifi-
cere sig gennem den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til
rådighed for vælgerne efter det foreslåede stk. 6, 1. pkt. Vælgeren skal identificere sig
gennem den digitale løsning, første gang ved afgivelsen af støttetilkendegivelsen og
anden gang ved afgivelsen af selve vælgererklæringen.
Med henblik på at kunne håndtere eventuelle sikkerhedsmæssige udfordringer er det
afgørende, at Social- og Indenrigsministeriet kan ændre måden, hvorpå vælgeren elek-
tronisk skal identificere sig i løsningen.
Social- og indenrigsministeren kan efter det foreslåede § 12 b, nr. 2, fastsætte regler
om identifikationen af vælgeren både ved vælgerens afgivelse af støttetilkendegivelse
og ved vælgerens afgivelse af vælgererklæring. Vælgerens identifikation i den digitale
løsning skal ske ved brug af NemID eller et fremtidigt elektronisk identifikationsmid-
del med et tilsvarende eller højere sikringsniveau fastsat i henhold til lovgivning eller
offentlig standard (f.eks. NSIS).
Efter det foreslåede
nr. 3
kan social- og indenrigsministeren fastsætte regler om kon-
trol af, at betingelserne i § 12, stk. 8-10, for afgivelse af en gyldig vælgererklæring er
opfyldt.
Efter folketingsvalglovens § 12, stk. 5, der med lovforslagets § 1, nr. 6, bliver stk. 8, skal
vælgeren ved erklæringens registrering i den digitale løsning opfylde betingelserne for
valgret til Folketinget. Det foreslåede § 12, stk. 9, lovfæster den såkaldte eftertænk-
somhedsperiode. Bestemmelsen fastsætter, at vælgeren kun kan afgive en gyldig væl-
gererklæring, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen
enten har afgivet en støttetilkendegivelse gennem den digitale løsning eller over for
social- og indenrigsministeren har anmodet om en papirformular. I det foreslåede §
12, stk. 10, 3. og 4. pkt., fastsættes, at en vælger ikke kan afgive erklæring for det sam-
me eller et andet parti, så længe vælgerens erklæring efter 1. pkt. er gyldig, eller, når
partiet er anmeldt efter stk. 1, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig, jf. stk. 11, og at
en vælger kun frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet kan trække sin erklæring
tilbage.
Efter det foreslåede nr. 3 kan social- og indenrigsministeren fastsætte regler om ud-
formningen og fremgangsmåden for kontrollen af, at betingelserne i § 12, stk. 8-10, for
afgivelse af en gyldig vælgererklæring er opfyldt. Bemyndigelsen omfatter såvel fast-
sættelsen af kontrolforanstaltninger for så vidt angår vælgererklæringer, der afgives
gennem den digitale løsning efter § 12, stk. 6, som fastsættelsen af kontrolforanstalt-
ninger for så vidt angår vælgererklæringer, der afgives på en papirformular efter § 12,
85
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0086.png
stk. 7, 1. eller 2. pkt. Bemyndigelsen omfatter også fastsættelsen af kontrolforanstalt-
ninger for afgivelsen af en støttetilkendegivelse, jf. også herved nr. 5.
Til brug for kontrollen af, om valgretsbetingelsen i § 12, stk. 5, der med lovforslagets §
1, nr. 6, bliver stk. 8, er opfyldt, skal der indhentes oplysninger fra Det Centrale Per-
sonregister (CPR). For så vidt angår denne kontrol henvises til bemærkningerne til det
foreslåede § 12 b, nr. 4.
Efter det foreslåede
nr. 4
kan social- og indenrigsministeren fastsætte regler om ind-
hentning af oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) til brug for kontrollen
af, om betingelsen i § 12, stk. 8, er opfyldt.
Efter folketingsvalglovens § 12, stk. 5, der med lovforslagets § 1, nr. 6, bliver stk. 8, skal
vælgeren ved erklæringens registrering i den digitale løsning opfylde betingelserne for
valgret til Folketinget. Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, er
fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, medmindre vedkommende er umyndig, jf. folke-
tingsvalglovens § 1. Efter folketingsvalglovens § 2 kan en række personer, uanset ud-
landsophold, anses for at have fast bopæl i riget i valgmæssig forstand. Det gælder bl.a.
personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, og per-
soner, der midlertidigt har taget ophold i udlandet og f.eks. er udsendt for at gøre tje-
neste for en dansk hjælpeorganisation eller opholder sig i udlandet af helbredsmæssi-
ge grunde m.v. Afgørelser om optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af
folketingsvalglovens § 2, skal indberettes til CPR i overensstemmelse med reglerne i
bekendtgørelse nr. 1242 af 29. oktober 2018 om optagelse på folketingsvalglisten af
personer, der har valgret uanset ophold i udlandet.
Bemyndigelsen omfatter såvel regler om fremgangsmåden som regler om indholdet af
den kontrol, der skal ske af den afgivne vælgererklæring for at fastslå, om den er gyldig
og kan medregnes. Med bestemmelsen bemyndiges social- og indenrigsministeren
dermed til at fastsætte nærmere regler om opslag i Det Centrale Personregister (CPR) i
forbindelse med indsamling af vælgererklæringer ved brug af et digitalt system. Be-
myndigelsen omfatter både den kontrol af valgret, der skal foretages for digitale væl-
gererklæringer afgivet efter det foreslåede § 12, stk. 6, og den kontrol, der skal ske af
papirbaserede vælgererklæringer afgivet efter det foreslåede § 12, stk. 7, 1. og 2. pkt.
Bemyndigelsen omfatter også fremgangsmåden for og indholdet af den kontrol, der
skal ske i forbindelse med afgivelse af en støttetilkendegivelse, jf. herved også nr. 5.
Om baggrunden for det foreslåede § 12 b, nr. 4, henvises til afsnit 3.1.2.7 i de alminde-
lige bemærkninger.
Efter det foreslåede
nr. 5
kan social- og indenrigsministeren fastsætte nærmere regler
om udformning, håndtering, behandling, kontrol, opbevaring, tilbagetrækning, slet-
ning og tilintetgørelse af støttetilkendegivelser og vælgererklæringer, der afgives gen-
nem den digitale løsning efter § 12, stk. 6, og som afgives på en papirformular efter §
12, stk. 7, 1. eller 2. pkt.
Bemyndigelsen omfatter både vælgererklæringer, der afgives gennem den digitale
løsning efter § 12, stk. 6, og vælgererklæringer, der afgives på en papirformular efter §
12, stk. 7, 1. eller 2. pkt. Bemyndigelsen omfatter også støttetilkendegivelser, der afgi-
ves efter det foreslåede § 12, stk. 9, både støttetilkendegivelser, der afgives digitalt, og
86
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0087.png
støttetilkendegivelser, der i form af en anmodning til Social- og Indenrigsministeriet
om en papirformular afgives som led i den papirbaserede procedure.
Bemyndigelsen omfatter regler om udformningen af støttetilkendegivelser og vælger-
erklæringer, herunder hvilke oplysninger disse skal indeholde, i hvilken rækkefølge
oplysningerne skal afgives, og om fremgangsmåden for afgivelsen af disse oplysninger.
Bemyndigelsen omfatter regler om håndtering og behandling af støttetilkendegivelser
og vælgererklæringer, dvs. regler om enhver disposition i forbindelse med håndterin-
gen af støttetilkendegivelser og vælgererklæringer. Bemyndigelsen omfatter såvel di-
spositioner, der foretages i selve løsningen, som dispositioner, der foretages af de ak-
tører, der betjener løsningen.
Bemyndigelsen omfatter dermed enhver form for behandling, som udtrykket er defi-
neret i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 2, dvs. enhver aktivitet eller række
af aktiviteter
–
med eller uden brug af automatisk behandling, som personoplysninger
eller en samling af personoplysninger gøres til genstand for, f.eks. indsamling, regi-
strering, organisering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller ændring, genfin-
ding, søgning, brug, videregivelse ved transmission, formidling eller enhver anden
form for overladelse, samkøring, begrænsning, sletning eller tilintetgørelse.
Social- og indenrigsministeren skal fastsætte regler om behandling af de oplysninger,
der indgår i det digitale system, herunder de oplysninger der indhentes fra Det Centra-
le Personregister (CPR), jf. herved også det foreslåede § 12 b, nr. 4. Regler fastsat i
medfør heraf skal inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og databeskyt-
telsesloven give den fornødne hjemmel til den behandling af personoplysninger, som
vil finde sted ved indsamling af vælgererklæringer ved brug af et digitalt system. Se
nærmere herom i afsnit 3.1.2.14 i de almindelige bemærkninger.
Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om kontrollen af støttetilkendegi-
velser og vælgererklæringer, der er afgivet efter den digitale eller papirbaserede proce-
dure. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om indholdet af og frem-
gangsmåden for kontrollen, herunder om kontrollen af, at betingelserne i § 12, stk. 8-
10, for afgivelse af en gyldig vælgererklæring er opfyldt, jf. herved nr. 3, og om indhen-
telsen af oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR), jf. herved nr. 4.
Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om den nærmere fremgangsmåde
for opbevaring af vælgererklæringer i overensstemmelse med reglerne i det foreslåede
§ 12, stk. 13, hvorefter en gyldig vælgererklæring, som vælgeren ikke har trukket tilba-
ge, skal opbevares, så længe godkendelsen af partiets navn eller anmeldelsen af partiet
gælder, og derefter tilintetgøres. For så vidt angår de papirbaserede vælgererklæringer
skal reglerne fastsat i medfør heraf sikre, at papirformularerne
–
når oplysningerne
derfra er registreret i systemet og dermed undergivet samme sikkerhed som de digitalt
afgivne
–
bliver opbevaret aflåst og sikret mod uvedkommendes adgang.
Social- og indenrigsministeren kan endvidere fastsætte regler om fremgangsmåden
for, hvordan en vælger, der har afgivet en digital vælgererklæring efter det foreslåede §
12, stk. 6, eller en papirbaseret vælgererklæring efter det foreslåede § 12, stk. 7, 1. og 2.
pkt., kan trække sin vælgererklæring tilbage efter det foreslåede § 12, stk. 10, 4. og 5.
pkt.
87
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0088.png
Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om den nærmere fremgangsmåde
for sletning af vælgererklæringer i den digitale løsning i overensstemmelse med reg-
lerne i det foreslåede § 12, stk. 10, dvs. i de tilfælde, hvor der enten er forløbet 18 må-
neder fra datoen for erklæringens afgivelse, godkendelsen af partiets navn eller an-
meldelsen af partiet ikke længere gælder, eller vælgeren har trukket sin vælgererklæ-
ring tilbage.
Social- og indenrigsministeren kan endvidere fastsætte regler om den nærmere frem-
gangsmåde for tilintetgørelse af de papirformularer, hvorpå vælgererklæringer efter
det foreslåede § 12, stk. 7, 1. og 2. pkt., er afgivet. For så vidt angår de papirbaserede
vælgererklæringer skal reglerne fastsat i medfør heraf så vidt muligt sikre, at papir-
formularerne afgives direkte fra den enkelte vælger til Social- og Indenrigsministeriet.
Social- og indenrigsministeren kan dog i den forbindelse pålægge partierne at foretage
tilintetgørelse af de papirformularer, som partierne tilfældigvis måtte være i besiddelse
af.
Efter det foreslåede
nr. 6
kan social- og indenrigsministeren fastsætte regler om of-
fentliggørelse af andre oplysninger om et partis indsamling af vælgererklæringer end
dem, der er angivet i § 12, stk. 15.
Efter det foreslåede § 12, stk. 15, offentliggør social- og indenrigsministeren løbende i
den digitale løsning antallet af vælgererklæringer for hvert enkelt parti.
Andre oplysninger om et partis indsamling af vælgererklæringer kunne f.eks. være
oplysning om antallet af støttetilkendegivelser afgivet til partiet, oplysning om andelen
af et partis indsamling af vælgererklæringer, der er afgivet efter en papirbaseret pro-
cedure m.v.
Efter det foreslåede
nr. 7
kan social- og indenrigsministeren endvidere fastsætte regler
om midlertidig suspension af den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren
stiller til rådighed efter § 12, stk. 6, 1. pkt., eller af proceduren for afgivelse af vælger-
erklæring på en papirformular efter § 12, stk. 7, 1. eller 2. pkt., hvis afgørende hensyn
taler for en sådan suspension, og fremgangsmåden herfor.
Sådanne afgørende hensyn kan f.eks. være til stede, hvis portalsystemet i en konkret
situation viser sig fejlbehæftet, mærkbart ustabilt eller i øvrigt ikke fungerer hensigts-
mæssigt, eller at procedurerne for afgivelse af en papirbaseret vælgererklæring ikke
fungerer efter hensigten.
Der kan også være tale om tilfælde, hvor der kan konstateres forsøg på snyd med den
digitale løsning eller en papirbaseret procedure for afgivelse af vælgererklæring, uden
at det kan henregnes til et parti, der dermed vil kunne sanktioneres efter reglerne i
folketingsvalglovens § 12 a eller Europa-Parlamentsvalglovens § 11 a. Det kan f.eks.
være tilfældet, hvis systemet eller anden kritisk infrastruktur, som systemet anvender,
f.eks. CPR eller Digital Post (e-Boks), er under angreb fra hackere eller på anden vis er
udsat for manipulation eller omgåelse. Endvidere vil det kunne være tilfældet, hvor
statens servere eller anden væsentlig offentlig infrastruktur er udsat for angreb eller
nedbrud på en måde, der skaber mistillid til systemet. Endvidere kan det være aktuelt i
tilfælde, hvor en handling kan henregnes til et parti, men hvor retsbruddet hverken er
88
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0089.png
groft eller gentagent og dermed ikke er tilstrækkeligt grundlag til at sanktionere det
pågældende parti efter folketingsvalglovens § 12 a eller Europa-Parlamentsvalglovens
§ 11 a, eller hvor et stort antal partier på samme tid foretager indsamling af vælgerer-
klæringer på en måde, der kan sanktioneres efter reglerne i folketingsvalglovens § 12 a
eller Europa-Parlamentsvalglovens § 11 a.
I de nævnte tilfælde vil social- og indenrigsministeren efter det foreslåede nr. 7 have
hjemmel til midlertidigt at suspendere den digitale løsning, som social- og indenrigs-
ministeren stiller til rådighed, og/eller procedurerne for afgivelse af vælgererklæring
på en papirformular, hvis afgørende hensyn taler for en sådan suspension.
Om baggrunden for det foreslåede § 12 b, nr. 7, henvises til afsnit 3.1.2.10 i de almin-
delige bemærkninger.
Efter det foreslåede
nr. 8
kan social- og indenrigsministeren endelig fastsætte regler
om midlertidig iværksættelse af en anden fremgangsmåde for indsamling af vælgerer-
klæringer i de tilfælde, der er nævnt i nr. 7, og indholdet af en sådan fremgangsmåde.
Det forudsættes, at social- og indenrigsministeren udnytter bemyndigelsen i det fore-
slåede nr. 8 til at etablere en alternativ fremgangsmåde i de tilfælde, der er nævnt i nr.
7.
Det er desuden forudsat, at social- og indenrigsministeren orienterer Folketinget om
eventuelle beslutninger om at sætte den digitale løsning og procedurerne for afgivelse
af en vælgererklæring på en papirformular midlertidigt ud af drift, medmindre der er
tale om en korterevarende suspension af den digitale løsning, f.eks. i forbindelse med
løbende systemopdateringer af den digitale løsning m.v.
Om baggrunden for det foreslåede § 12 b, nr. 8, henvises til afsnit 3.1.2.10 i de almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 16
Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 17, stk. 1, nr. 4, nedsætter
social- og indenrigsministeren et valgnævn, der træffer afgørelse om godkendelse af
navne for nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg, jf. § 12, stk. 2 og 3, og § 13,
stk. 3, eller Europa-Parlamentsvalg, jf. § 11, stk. 2 og 3, og § 12 i lov om valg af danske
medlemmer til Europa-Parlamentet.
Den foreslåede ændring i § 17, stk. 1, nr. 4, er en konsekvensændring som følge af det
foreslåede nye stk. 3 i folketingsvalglovens § 12 og i Europa-Parlamentsvalglovens § 11,
der med lovforslagets § 1, nr. 4, og § 2, nr. 4, indsættes i de nævnte love. Konsekvens-
ændringen i folketingsvalglovens § 17, stk. 1, nr. 4, indebærer, at henvisningen til fol-
ketingsvalglovens § 12, stk. 2 og 3, ændres til § 12, stk. 2 og 4, og at henvisningen til
Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 2 og 3, ændres til § 11, stk. 2 og 4.
Til § 2
Til nr. 1
89
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0090.png
Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 10, stk. 2, har nye
partier, der er anmeldt for social- og indenrigsministeren efter reglerne i § 11, ret til at
deltage i Europa-Parlamentsvalg.
Den foreslåede ændring af Europa-Parlamentsvalglovens § 10, stk. 2, indebærer, at
henvisningen til § 11 udvides til også at omfatte §§ 11 a og 11 b.
§ 11 a blev indsat i Europa-Parlamentsvalgloven ved lov nr. 950 af 17. september 2019,
jf. Folketingstidende 2018-19 (2. samling), A, L 1. Det fastsættes i § 11 a, stk. 1, at Valg-
nævnet efter anmodning fra social- og indenrigsministeren i tilfælde af grove eller
gentagne retsbrud i forbindelse med et partis indsamling af vælgererklæringer kan
træffe afgørelse om at udelukke partiet fra fortsat at indsamle vælgererklæringer og
annullere partiets indsamling af vælgererklæringer til brug for indgivelse af anmeldel-
se som opstillingsberettiget parti til folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg. Valg-
nævnets afgørelse efter 1. pkt. gælder indtil afslutningen af den resterende del af den
periode eller de perioder, hvor partinavnet er godkendt som navnet på et nyt parti til
deltagelse i folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg. Efter § 11 a, stk. 2, kan Valg-
nævnet efter anmodning fra social- og indenrigsministeren i tilfælde af en begrundet
mistanke om grove eller gentagne retsbrud i forbindelse med et partis indsamling af
vælgererklæringer træffe afgørelse om at udelukke partiet midlertidigt fra fortsat at
indsamle vælgererklæringer med henblik på Valgnævnets undersøgelse af, om der er
grundlag for at træffe afgørelse efter stk. 1, 1. pkt. Valgnævnets afgørelse efter 1. pkt.
gælder, indtil Valgnævnet har truffet afgørelse efter stk. 1, 1. pkt., eller indtil Valgnæv-
net har truffet beslutning om at indstille undersøgelsen. Bestemmelsens stk. 3-6 fast-
sætter de nærmere procedureregler m.v. for Valgnævnets undersøgelser og afgørelser
efter stk. 1 og 2.
Med lovforslagets § 2, nr. 15, foreslås det, at der med et nyt § 11 b i Europa-
Parlamentsvalgloven fastsættes en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om
forskellige forhold vedrørende proceduren for afgivelse af vælgererklæring og for ud-
formningen af den digitale løsning til brug herfor. Af bestemmelsens nr. 1-6 følger det,
at social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om udformning af den digitale
løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter § 11, stk. 6, 1. pkt.,
identifikation af vælgeren ved afgivelse af en støttetilkendegivelse og en vælgererklæ-
ring, kontrol af, at betingelserne i § 11, stk. 8-10, for afgivelse af en gyldig vælgererklæ-
ring er opfyldt, indhentning af oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) til
brug for kontrollen af, om betingelsen i § 11, stk. 8, er opfyldt, udformning, håndtering,
behandling, kontrol, opbevaring, tilbagetrækning, sletning og tilintetgørelse af vælger-
erklæringer, der afgives gennem den digitale løsning efter § 11, stk. 6, og af vælgerer-
klæringer, der afgives på en papirformular efter § 11, stk. 7, 1., 2. eller 3. pkt., og offent-
liggørelse af andre oplysninger om et partis indsamling af vælgererklæringer end dem,
der er angivet i § 11, stk. 15. I bestemmelsens nr. 7 og 8 fastsættes en bemyndigelse til
social- og indenrigsministeren til at suspendere den digitale eller de papirbaserede
procedurer til indsamling af vælgererklæring og iværksættelse af en midlertidig frem-
gangsmåde for indsamling af vælgererklæringer. For det nærmere indhold af det fore-
slåede § 11 b i Europa-Parlamentsvalgloven henvises til lovforslagets § 2, nr. 15, med
tilhørende bemærkninger.
§ 11 a og det foreslåede § 11 b vedrører således også reglerne for anmeldelse af nye
partier, der ønsker at deltage i Europa-Parlamentsvalg. Henvisningen i Europa-
90
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0091.png
Parlamentsvalglovens § 10, stk. 2, bør derfor udvides til også at omfatte § 11 a og det
foreslåede § 11 b.
Den foreslåede ændring i § 10, stk. 2, indebærer på den baggrund, at henvisningen til
Europa-Parlamentsvalglovens § 11 ændres til §§ 11-11 b.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 1, skal nye
partier, der ønsker at deltage i Europa-Parlamentsvalg, anmeldes for social- og inden-
rigsministeren senest kl. 12 otte uger før valgdagen. Med anmeldelsen skal følge erklæ-
ringer fra et antal vælgere, der mindst svarer til 2 pct. af samtlige gyldige stemmer ved
det sidst afholdte folketingsvalg.
Der er ikke i den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 1,
noget krav om, at vælgererklæringerne skal være registreret i en digital løsning, men
dette følger af valglovgivningen i øvrigt.
I bekendtgørelse nr. 13 af 7. januar 2016 om anvendelse af en digital løsning til brug
for anmeldelse af nye partier og indsamling af vælgererklæringer (vælgererklærings-
bekendtgørelsen), der bl.a. er udstedt med hjemmel i Europa-Parlamentsvalglovens §
11, stk. 10 og 11, er der bl.a. fastsat regler om opbevaring af vælgererklæringer. Af væl-
gererklæringsbekendtgørelsens § 13, stk. 1, fremgår det, at en efter §§ 5, 7 og 18 gyldigt
afgivet eller registreret vælgererklæring opbevares i den digitale løsning indtil det
tidspunkt, hvor f.eks. gyldigheden af vælgererklæringen udløber, jf. § 11, stk. 1, eller
gyldigheden af partiets anmeldelse som nyt parti til deltagelse i folketingsvalg eller
Europa-Parlamentsvalg udløber, jf. § 12, stk. 1. Af bestemmelsens stk. 2 følger det, at
vælgererklæringer omfattet af stk. 1 opbevares i den digitale løsning indtil det tidligste
af de tidspunkter, der er fastlagt i stk. 1, nr. 1-4. Er partiet anmeldt til deltagelse i fol-
ketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, opbevares vælgererklæringerne dog i løsnin-
gen indtil det i stk. 1, nr. 5, fastlagte tidspunkt.
Efter de gældende regler er det således fastsat, at alle vælgererklæringer er registreret i
den digitale løsning.
Med henvisning til, at det i lovforslagets § 2, nr. 6, foreslås, at det udtrykkeligt fastsæt-
tes i det foreslåede § 11, stk. 6, 4. pkt., at en vælgererklæring kun er gyldig, såfremt
vælgererklæringen er registreret i den digitale løsning, vurderes det at være hensigts-
mæssigt, at det i bestemmelsen om anmeldelse for social- og indenrigsministeren som
en konsekvens heraf præciseres, at de vælgererklæringer, der skal følge anmeldelsen,
skal være registreret som vælgererklæringer for partiet i den digitale løsning.
Det foreslås på den baggrund, at det i § 11, stk. 1, tilføjes, at vælgererklæringerne, der
skal følge anmeldelsen, skal være registreret som vælgererklæringer for partiet i den
digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed for vælgerne
efter det foreslåede § 11, stk. 6, 1. pkt.
I den nuværende digitale løsning til brug for indsamling af vælgererklæringer skal
partiet anmelde sig gennem den digitale løsning.
91
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0092.png
Henset til det begrænsede antal partier, der anmelder sig om året, og det forhold, at
partierne ikke i øvrigt er tiltænkt en rolle i systemet, har Social- og Indenrigsministeri-
et vurderet, at det er mest hensigtsmæssigt, at partianmeldelsen foregår uden for sy-
stemet.
Det foreslås på den baggrund, at anmeldelsen af et parti ikke længere skal ske gennem
den digitale løsning, men ved, at partiet på anden vis kontakter Social- og Indenrigs-
ministeriet, når partiet ønsker at anmelde sig for social- og indenrigsministeren efter
Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 1.
Anmeldelse af et nyt parti til deltagelse i Europa-Parlamentsvalg skal fortsat ske ved
en aktiv handling fra partiets side. Der vil således ikke automatisk ske anmeldelse af
partiet, når det nødvendige antal vælgererklæringer til anmeldelse er opnået. Dette
skyldes, at partiet selv skal kunne beslutte, hvornår det vil foretage anmeldelse.
Det foreslås, at der ikke skal gælde særlige formkrav for indgivelse af partianmeldel-
sen. Partianmeldelsen forudsættes dog som hidtil at ske skriftligt, f.eks. pr. e-mail,
med henblik på dokumentation for såvel partiet som Social- og Indenrigsministeriet.
En partianmeldelse skal desuden som hidtil indgives af en person, der kan henregnes
til partiet, og som er berettiget til at handle på partiets vegne.
Partierne kan alene orientere sig om antallet af gyldige vælgererklæringer via den of-
fentligt tilgængelige portal
–
ligesom alle andre
–
da de ikke får systemadgang eller
tildeles andre rettigheder til portalen i øvrigt. Det er således på baggrund af disse of-
fentligt tilgængelige oplysninger, at partierne skal beslutte, hvornår de vil anmelde sig.
Når partiet over for Social- og Indenrigsministeriet har meddelt, at partiet ønsker at
anmelde sig, vil ministeriet inden for almindelig kontortid straks foretage en teknisk
spærring i den digitale løsning, så vælgererklæringerne ikke længere mister deres gyl-
dighed som følge af det foreslåede § 11, stk. 10, 1. pkt., og for at vælgerne ikke længere
kan trække deres vælgererklæring tilbage efter det foreslåede § 11, stk. 10, 4. pkt.
Almindelig kontortid anses her for at være almindelige hverdage i tidsrummet kl.
8.30-16.
Meddeler partiet Social- og Indenrigsministeriet uden for almindelig kontortid, at
partiet ønsker at anmelde sig, vil ministeriet foretage en teknisk spærring i den digitale
løsning, straks ministeriet bliver bekendt hermed og senest den førstkommende al-
mindelige hverdag. Herved sikres partierne imod, at vælgerne efter partiets anmeldel-
se kan tilbagekalde vælgererklæringer til partiet, jf. den foreslåede § 11, stk. 10, 4. pkt.,
jf. lovforslagets § 2, nr. 9. Det tilkommer partierne at dokumentere, at de på tidspunk-
tet for anmeldelsen havde det fornødne antal vælgererklæringer, jf. § 12, stk. 1, 2. pkt.
Dette kan f.eks. ske ved et skærmprint af partiets indsamling af vælgererklæringer på
portalen.
Om anmeldelse af et nyt parti henvises til afsnit 3.1.2.9 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 3
92
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0093.png
Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 2, 3. pkt.,
kan en ansøgning om godkendelse af et nyt partinavn, hvis navn efter de gældende
regler ikke kan godkendes, tidligst indgives 30 dage før udløbet af den periode, hvor
navnet ikke kan godkendes. Herved stilles partinavnet til fri afbenyttelse for dem, der
på dette tidspunkt har aktuel interesse i at gøre brug af partinavnet. Efter den gælden-
de Europa-Parlamentsvalglovs § 11, stk. 4, 1. pkt., kan en ansøgning om generhvervelse
af samme partinavn tidligst indgives et år efter udløbet af den tidligere godkendelse.
Herved undgås, at inaktive partistiftere i længere ubrudte perioder kan lægge beslag
på særligt eftertragtede partinavne. Efter den gældende Europa-Parlamentsvalglovs §
11, stk. 4, 2. pkt., kan den, der har fået partiets navn godkendt, uanset at der ikke er
forløbet 1 år efter udløbet af den tidligere godkendelse, dog indgive ansøgning om
godkendelse af samme partinavn, hvis andre efter reglerne i § 12, jf. folketingsvalglo-
vens § 13, stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 2, ikke kan få godkendt partinavnet. Et nyt parti kan
efter de nævnte bestemmelser i folketingsvalglovens § 13 ikke få godkendt et navn,
som er navnet på et parti, der tidligere har været opstillingsberettiget, medmindre der
er forløbet mindst 5 valgperioder, siden partiet sidst deltog i folketingsvalg, eller som
er navnet på et parti, der tidligere har haft ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg,
medmindre der er forløbet mindst 4 valgperioder, siden partiet sidst deltog i Europa-
Parlamentsvalg, eller såfremt det ved endelig dom er fastslået eller der i øvrigt er
grund til at antage, at en anden på andet grundlag har eneret til navnet, medmindre
indehaveren af eneretten har samtykket i partiets brug af navnet.
Det følger af forarbejderne til Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 2 og 4, der blev
affattet ved lov nr. 222 af 8. april 2008 (Folketingstidende 2007-8, 2. samling, A, L 18
a), at ansøgninger indgivet med e-mail, fysisk post eller på anden måde efter kontor-
tids ophør eller på en lørdag, søndag eller helligdag, først anses for indgivet den føl-
gende hverdag, som ikke er en lørdag. Til forskel herfra skal fremkomsttidspunktet for
en ansøgning, som indgives ved brug af Digital Post, beregnes efter lov om Digital Post
fra offentlige afsendere, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016, hvorefter en
ansøgning, som modtages efter kontortids ophør eller på en lørdag, søndag eller hel-
ligdag, bliver anset for indgivet den pågældende dag.
Om baggrunden for denne retstilstand henvises til afsnit 3.2.5 i de almindelige be-
mærkninger.
Den foreslåede ændring af § 11, stk. 2, 3. pkt., indebærer, at en ansøgning om godken-
delse af et nyt partinavn, hvis navn efter de gældende regler ikke kan godkendes, tid-
ligst vil kunne indgives 30 dage før dagen for udløbet af den periode, hvor navnet ikke
kan godkendes.
Den foreslåede ændring af § 11, stk. 4, 1. pkt., der med lovforslagets § 2, nr. 4, bliver
stk. 5, 1. pkt., indebærer, at den, der har fået et partinavn godkendt, tidligst vil kunne
indgive ansøgning om godkendelse af samme partinavn 1 år efter dagen for udløbet af
den tidligere godkendelse.
Den foreslåede ændring af § 11, stk. 4, 2. pkt., der med lovforslagets § 2, nr. 4, bliver
stk. 5, 2. pkt., indebærer, at den, der har fået partiets navn godkendt, uanset at der
ikke er forløbet 1 år efter dagen for udløbet af den tidligere godkendelse, dog kan ind-
give ansøgning om godkendelse af samme partinavn, hvis andre efter reglerne i § 12, jf.
folketingsvalglovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 2, ikke kan få godkendt partinavnet.
93
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0094.png
Med den foreslåede ændring af § 11, stk. 2, 3. pkt., og stk. 4, 1. og 2. pkt., der bliver stk.
5, 1. og 2. pkt., vil en ansøgning, der senest ved døgnets afslutning modtages digitalt,
dvs. via e-mail eller Digital Post, efter kontortids ophør eller på en lørdag, søndag eller
helligdag, blive anset for indgivet den pågældende dag. Digital Post anses for modtaget
den dag, hvor meddelelsen er tilgængelig for ministeriet i postløsningen, jf. § 10, nr. 1,
i lov om Digital Post fra offentlige afsendere (lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni
2016 med en senere ændring). En ansøgning, der modtages fysisk efter kontortids
ophør eller på en lørdag, søndag eller helligdag, vil som hidtil blive anset for indgivet
den følgende hverdag, som ikke er en lørdag.
Den foreslåede ændring har til formål at harmonisere beregningen af fremkomsttids-
punktet, så fremkomsttidspunktet beregnes på samme måde, uanset hvilket digitalt
kommunikationsmiddel der benyttes til at indgive en ansøgning.
Den foreslåede ændring ændrer ikke på, hvornår regelsættets frister falder. Med den
foreslåede ændring kan ansøgning om godkendelse af navnet for et nyt parti, hvis navn
ikke kan godkendes, efter § 11, stk. 2, således som hidtil tidligst indgives fra og med
30.-dagen før dagen for udløbet af den periode, hvor navnet ikke kan godkendes. Til-
svarende kan ansøgning om generhvervelse af samme partinavn efter § 11, stk. 4, tid-
ligst indgives et år efter dagen for udløbet af den tidligere godkendelse. Fristerne gæl-
der som hidtil også, hvor fristen falder på en lørdag, søndag eller helligdag.
Indgives en ansøgning efter § 11, stk. 2, eller § 11, stk. 4, der bliver stk. 5, før den dag,
hvor ansøgningen tidligst kan indgives, oplyser Valgnævnet via Social- og Indenrigs-
ministeriet ansøgeren om, hvilken dag ansøgningen tidligst vil kunne indgives. Er en
ansøgning om godkendelse af et nyt partinavn indgivet kort før 30.-dagen før godken-
delsens udløb, og er det derfor ikke muligt før den dag, hvor ansøgningen tidligst kan
indgives, at give ansøgeren oplysning herom, vil ansøgningen i stedet blive betragtet
som indgivet den dag, hvor ansøgningen efter § 11, stk. 2, tidligst kan indgives. Dette
vil gælde tilsvarende for en ansøgning om generhvervelse af samme partinavn.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.5 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Det er ikke i de gældende regler fastsat, at ansøgning om godkendelse af et navn for et
parti, der ønsker at deltage i Europa-Parlamentsvalg, skal indgives på en formular, der
er godkendt af social- og indenrigsministeren, eller i øvrigt, hvem der kan få godkendt
et partinavn med henblik på deltagelse i Europa-Parlamentsvalg. Personer, der ikke
har valgret til Europa-Parlamentet, kan således efter gældende lovgivning få godkendt
et partinavn med henblik på indsamling af vælgererklæringer til brug for partianmel-
delsen.
Efter Valgnævnets faste praksis kan en person ikke få godkendt mere end ét partinavn.
Den nævnte praksis er begrundet i det forhold, at ingen kan være kandidat for mere
end én kandidatliste, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 20, stk. 1, 1. pkt.
Der er endvidere ikke fastsat regler om at offentliggøre oplysninger om indehaveren af
et partinavn eller kontaktoplysninger på partiet. Disse oplysninger udleveres efter
anmodning på baggrund af en vurdering af reglerne om aktindsigt i lov om offentlig-
94
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0095.png
hed i forvaltningen (offentlighedsloven, jf. lov nr. 606 af 12. juni 2012 med senere æn-
dringer). Reglerne i offentlighedsloven indebærer, at der som udgangspunkt ikke kan
ske udlevering af de nævnte oplysninger, der
–
medmindre de er offentliggjort af den
pågældende selv
–
må anses for fortrolige.
Efter det foreslåede
stk. 3, 1. pkt.,
kan enhver, der har valgret til Europa-Parlamentet,
få godkendt højst et partinavn efter stk. 2, 1. pkt. Denne ændring indebærer, at enhver,
der har valgret til Europa-Parlamentet, kan få godkendt højst ét partinavn med hen-
blik på indsamling af vælgererklæringer for et nyt parti, der ønsker at deltage i Euro-
pa-Parlamentsvalg.
Formålet med at få et partinavn godkendt er, at partiet kan indsamle vælgererklærin-
ger med henblik på at blive opstillingsberettiget til Europa-Parlamentsvalg, og at par-
tiet herefter kan opstille og få indvalgt kandidater i Europa-Parlamentet. Valgbar til
Europa-Parlamentet er enhver, som har valgret til dette, idet den pågældende dog
samtidig skal opfylde et værdighedskrav, som først påses af Folketinget efter et Euro-
pa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 6, § 37, stk. 3, og § 41. På den
baggrund anser Social- og Indenrigsministeriet det for naturligt, at reglerne om ad-
gang til at få godkendt et partinavn med henblik på deltagelse i Europa-
Parlamentsvalg følger reglerne om valgret til Europa-Parlamentet.
I den foreslåede bestemmelse foreslås det, at kun personer, der har valgret til Europa-
Parlamentet, kan få godkendt et partinavn med henblik på indsamling af vælgererklæ-
ringer for nye partier, der ønsker at deltage i Europa-Parlamentsvalg. For det første
har enhver valgret til Europa-Parlamentet, der på valgdagen enten har valgret til Fol-
ketinget eller har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og
har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union. For det andet
har enhver valgret til Europa-Parlamentet, der er statsborger i en af de øvrige med-
lemsstater i Den Europæiske Union, har opnået alderen for valgret til Folketinget og
har fast bopæl i Danmark eller er registreret i Udenrigsministeriets protokol. For det
tredje har enhver valgret til Europa-Parlamentet, der uden at være omfattet af oven-
stående har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast
bopæl i Danmark.
For så vidt angår afgrænsningen af de vælgere, der har valgret til Folketinget, henvises
til bemærkningerne til § 1, nr. 4 (folketingsvalglovens § 12, stk. 3, 1. pkt.).
Personer, der har fast bopæl på Færøerne eller i Grønland, har ikke valgret til Europa-
Parlamentet. Personer, der har dansk indfødsret og har taget ophold på Færøerne eller
i Grønland, kan dog efter nogle nærmere angivne betingelser bevare deres valgret til
Europa-Parlamentet. Udlændinge, der er udvist ved endelig dom eller administrativ
beslutning, har ikke valgret til Europa-Parlamentet.
Ansøgeren skal have valgret på ansøgningstidspunktet, og kontrollen heraf vil blive
foretaget på dette tidspunkt. Der vil på den baggrund ikke uden særlig grund blive
foretaget en kontrol af, om ansøgeren fortsat har valgret på afgørelsestidspunktet.
Bliver Valgnævnet dog på afgørelsestidspunktet bekendt med, at ansøgeren ikke læn-
gere har valgret, kan nævnet give afslag på ansøgningen på den baggrund. Hvis ansøg-
ningen imødekommes, vil der endvidere ikke ske en løbende kontrol af, om partinav-
neindehaveren fortsat har valgret.
95
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0096.png
Kontrollen af, om ansøgeren har valgret, vil ske ved, at Valgnævnet eller dettes sekre-
tariat foretager opslag i CPR for at kontrollere, om vedkommende opfylder de almin-
delige valgretsbetingelser (dansk indfødsret og bopælsregistrering i CPR), eller om
vedkommende er optaget på valglisten som følge af en afgørelse herom i henhold til
Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, jf. folketingsvalglovens § 2 (udlandsdanske-
re med valgret til Folketinget), eller Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 3 (EU-
bosatte danskere), § 14 a, stk. 1 eller 2 (herboende EU-borgere), eller § 14 b (danskere
midlertidigt bosiddende på Færøerne, i Grønland eller i et land uden for EU). En væl-
ger, som hævder at være omfattet af en af de nævnte bestemmelser, men som ikke er
optaget på valglisten efter reglerne herom, må henvises til at indgive ansøgning herom
og afvente afgørelse heraf, inden den pågældende kan få godkendt et partinavn.
Det fremgår af Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 2, at Valgnævnet træffer afgø-
relse om godkendelse af navne for nye partier, der ønsker at deltage i Europa-
Parlamentsvalg. Reglerne om Valgnævnets virksomhed fremgår af folketingsvalglo-
vens § 17. Social- og Indenrigsministeriet stiller sekretariatsbetjening til rådighed for
Valgnævnet.
Med den foreslåede bestemmelse foreslås det også, at hver person kun kan få god-
kendt ét partinavn til Europa-Parlamentsvalg. Dette er begrundet i, at der ikke ses at
være hensyn, der tilsiger, at den samme person kan have flere igangværende indsam-
linger af vælgererklæringer med henblik på opstilling til det samme valg. Ingen kan
således opstille til Europa-Parlamentsvalg for mere end ét parti (én kandidatliste).
Ønsker den pågældende person også at få godkendt et partinavn efter folketingsvalg-
lovens § 12, stk. 2, 1. pkt., med henblik på at deltage i folketingsvalg, kan den pågæl-
dende dog få godkendt forskellige partinavne til de to valgtyper, hvis den pågældende
person ønsker dette, og hvis partinavnene i øvrigt kan godkendes efter de øvrige regler
herom i folketingsvalglovens §§ 12 og 13 og Europa-Parlamentsvalglovens § 12, jf. fol-
ketingsvalglovens § 13.
Efter det foreslåede
stk. 3, 2. pkt.,
skal en ansøgning om godkendelse af et navn for et
parti, der ønsker at deltage i Europa-Parlamentsvalg, indgives på en formular (ansøg-
ningsskema), der er godkendt af social- og indenrigsministeren. Derudover følger det
af det foreslåede
stk. 3, 3. pkt.,
at ansøgningen skal indeholde oplysning om det fulde
navn og personnummer på ansøgeren og det fulde navn og personnummer på en even-
tuel repræsentant udpeget af ansøgeren samt kontaktoplysninger på partiet.
Med den foreslåede regel i § 11, stk. 3, 5. pkt., om, at navnet på partiindehaveren eller
en repræsentant udpeget af denne skal offentliggøres, vurderes det, at det er mest hen-
sigtsmæssigt, at det er obligatorisk for ansøgeren at anvende et ansøgningsskema, som
er godkendt af social- og indenrigsministeren. For det første med henblik på at sikre,
at ansøgeren er klar over, at godkendelse af et partinavn indebærer, at navnet på parti-
indehaveren eller en repræsentant udpeget af denne offentliggøres. For det andet med
henblik på at sikre, at ansøgeren i forbindelse med indgivelse af ansøgningen modta-
ger vejledning i sikker kommunikation. For det tredje med henblik på at sikre, at
Valgnævnets sekretariat får de fornødne oplysninger i forbindelse med indgivelsen af
ansøgningen.
Ansøgning om godkendelse af et partinavn med henblik på deltagelse i Europa-
Parlamentsvalg skal indgives til Valgnævnet via Social- og Indenrigsministeriet, der
96
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0097.png
sekretariatsbetjener Valgnævnet. Social- og Indenrigsministeriet vil gøre ansøgnings-
skemaet frit tilgængeligt på sin hjemmeside.
Ansøgningsskemaet skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige til behand-
lingen af sagen, herunder bl.a. personnummer på ansøgeren med henblik på kontrol af
ansøgerens valgret og til brug for sikker kommunikation, det fulde navn på ansøgeren,
ansøgerens underskrift og ansøgerens kontaktoplysninger. Hvis det i stedet for ansø-
gerens navn er navnet på en repræsentant for partiet, der skal offentliggøres, skal an-
søgningsskemaet desuden indeholde det fulde navn, personnummer og underskrift fra
vedkommende. Derudover skal ansøgningsskemaet fra Social- og Indenrigsministeri-
ets side indeholde eller bilægges en vejledning om udfyldelse af skemaet og om sikker
kommunikation med Social- og Indenrigsministeriet samt indeholde en orientering
om behandling af personoplysninger.
Ved ansøgerens fulde navn forstås alle ansøgerens for- og efternavne, i den form og
udstrækning dette er registreret i CPR.
Angivelsen af oplysninger, som ansøgningen skal indeholde, i det foreslåede stk. 3, 3.
pkt., er ikke udtømmende. Ansøgningsskemaet kan dermed angive andre typer af op-
lysninger, som ansøgeren skal give for at kunne få sin sag behandlet.
Modtager Valgnævnet en ansøgning, der ikke er indgivet på ansøgningsskemaet, kan
Valgnævnets sekretariat afvise at behandle sagen og henvise ansøgeren at indgive an-
søgningen på ansøgningsskemaet.
Har ansøgeren ikke udfyldt alle skemaets felter og dermed givet alle de oplysninger,
som ansøgningsskemaet forudsætter, eller har ansøgeren givet forkerte eller ufuld-
stændige oplysninger, kan Valgnævnets sekretariat meddele den pågældende, at be-
handlingen af sagen ikke kan påbegyndes eller fortsættes, før ansøgeren har givet de
manglende eller rettet de fejlagtige oplysninger. Det kan f.eks. være ufuldstændige
kontaktoplysninger, forkert angivelse af personnummer m.v. Er der alene tale om
bagatelagtige fejl, kan Valgnævnet behandle ansøgningen, hvis ansøgningen er under-
skrevet, og nævnet i øvrigt vurderer, at oplysningerne er tilstrækkelige.
Efter det foreslåede
stk. 3, 4. pkt.,
registrerer social- og indenrigsministeren det god-
kendte partinavn i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til
rådighed for vælgerne efter § 11, stk. 6, 1. pkt.
Det ses i praksis, at mange af de personer, der får godkendt et partinavn af Valgnæv-
net, ikke begynder at indsamle vælgererklæringer. Imidlertid er formålet med reglerne
om godkendelse af partinavne, at partierne kan indsamle vælgererklæringer med hen-
blik på at blive opstillingsberettiget til Europa-Parlamentsvalg, og at partierne og væl-
gerne kan være sikre på, at hvis partiet opnår at blive opstillingsberettiget, kan dets
navn ikke forveksles med navnet på et andet opstillingsberettiget parti. Af hensyn til
det samlede overblik for vælgerne
–
og at formålet med reglerne om godkendelse af
partinavne er at indsamle vælgererklæringer
–
vurderes det at være mest hensigts-
mæssigt, at alle godkendte partinavne automatisk registreres i den digitale løsning.
Dette vil indebære, at når Valgnævnet har godkendt et partinavn efter Europa-
Parlamentsvalglovens § 11, stk. 2, 1. pkt., vil Social- og Indenrigsministeriet efterføl-
gende af egen drift registrere partinavnet i den digitale løsning, som social- og inden-
rigsministeren stiller til rådighed for vælgerne efter den foreslåede bestemmelse i § 11,
stk. 6, 1. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 6. Partiindehaveren vil herefter få en bekræftelse
97
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0098.png
på, at partinavnet er oprettet i løsningen. Partiindehaverens samtykke til registrerin-
gen af partinavnet i løsningen er ikke nødvendigt, og partiindehaveren kan ikke nægte
Social- og Indenrigsministeriet at registrere partinavnet. I givet fald må partiindehave-
ren henvises til at tilbagekalde ansøgningen om godkendelse.
Det forudsættes, at registreringen sker umiddelbart efter, at Valgnævnet har truffet
afgørelse, og senest efter en uge.
Meddeler partiindehaveren over for Social- og Indenrigsministeriet, at partiet er ned-
lagt, vil ministeriet slette partiet i løsningen, og alle de støttetilkendegivelser og væl-
gererklæringer, der er afgivet til partiet, vil blive slettet. Eventuelle papirformularer,
hvorpå vælgererklæringerne er afgivet, vil blive tilintetgjort.
Efter det foreslåede
stk. 3, 5. pkt.,
offentliggør social- og indenrigsministeren det fulde
navn på indehaveren af et godkendt partinavn eller på en repræsentant udpeget af
indehaveren samt kontaktoplysninger på partiet.
Uanset at oplysning om navnet på en partiindehaver må anses for at være en følsom
personoplysning, er der tungtvejende hensyn, der taler for, at navnet på en partiinde-
haver eller en repræsentant udpeget af denne offentliggøres. Formålet med at erklære
sig som opstillingsberettiget parti må netop være at stille op til Europa-Parlamentet og
dermed at stille sig til rådighed for vælgerne. På den baggrund må det anses for natur-
ligt, at vælgerne kan orientere sig om, hvem der står bag et parti
–
også for, at de kan
tage stilling til, om de ønsker at støtte det pågældende parti ved at afgive en vælgerer-
klæring til partiet.
Med den foreslåede bestemmelse vil navnet på partiindehaveren blive offentliggjort,
medmindre der i stedet er en repræsentant, der er udpeget af partiindehaveren, som
gennem sin underskrift på ansøgningsskemaet har samtykket til at fremstå offentligt
som repræsentant for partiet. Angiver partiindehaveren ikke en repræsentant på an-
søgningsskemaet, eller har repræsentanten ikke skrevet under, er det navnet på parti-
indehaveren, der vil blive offentliggjort. Den foreslåede bestemmelse indebærer der-
med, at det er et vilkår for at få godkendt et partinavn med henblik på deltagelse i Eu-
ropa-Parlamentsvalg, at navnet på indehaveren eller en repræsentant udpeget af den-
ne samt kontaktoplysninger på partiet offentliggøres. Er ansøgeren ikke indforstået
hermed, må ansøgeren henvises til at tilbagekalde ansøgningen om godkendelse. Par-
tiindehaverens samtykke til offentliggørelse af vedkommendes navn i løsningen er ikke
nødvendigt, og partiindehaveren kan ikke nægte Social- og Indenrigsministeriet at
offentliggøre navnet. Giver ansøgeren ikke de oplysninger, der kræves, vil der skulle
meddeles afslag på ansøgningen om godkendelse af et partinavn som følge af, at an-
søgningen ikke indeholder de oplysninger, der kræves for at behandle ansøgningen, jf.
§ 3, stk. 3, 3. pkt. I forbindelse med indgivelse af ansøgningen om godkendelse af par-
tinavn vil der ske behørig vejledning om ovenstående.
Endelig bemærkes, at det alene er en betingelse, at partiindehaveren har valgret til
Europa-Parlamentet, og at der således ikke stilles krav om, at den repræsentant, som
partiindehaveren eventuelt har udpeget, ligeledes skal have valgret til Europa-
Parlamentet.
Navnet på partiindehaveren eller en repræsentant udpeget af denne vil blive offentlig-
gjort i den form og udstrækning, som det er registreret i CPR.
98
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0099.png
De foreslåede bestemmelser indebærer desuden, at kontaktoplysninger på partiet of-
fentliggøres. Det kan være i form af f.eks. en e-mailadresse eller en fysisk postadresse
samt eventuelt et telefonnummer. Et telefonnummer vil ikke i sig selv være tilstrække-
ligt.
Alle de nævnte oplysninger vil blive offentliggjort i den digitale løsning, som social- og
indenrigsministeren stiller til rådighed efter det foreslåede § 11, stk. 6, 1. pkt.
Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 4, henvises til afsnit 3.2.1-3.2.3 i de alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 5
Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 3, kan
Valgnævnet efter ansøgning forlænge godkendelsen af et partinavn for 1 år regnet fra
udløbet af den tidligere godkendelse, hvis der er grund til at antage, at der inden for
denne periode vil blive foretaget partianmeldelse. En ansøgning om forlængelse kan,
bortset fra ganske særlige tilfælde, senest indgives ved udløbet af den tidligere god-
kendelse af partinavnet. Indgives ansøgning om forlængelse af godkendelse senest ved
udløbet af den tidligere godkendelse, opretholdes godkendelsen, indtil der er truffet
afgørelse om, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes.
Det følger af forarbejderne til den gældende § 11, stk. 3, der blev affattet ved lov nr. 222
af 8. april 2008 (Folketingstidende 2007-8, 2. samling, A, L 18 a), at en ansøgning om
forlængelse indgivet med e-mail, fysisk post eller på anden måde efter kontortids op-
hør eller på en lørdag, søndag eller helligdag, først anses for indgivet den følgende
hverdag, som ikke er en lørdag. Til forskel herfra skal fremkomsttidspunktet for en
ansøgning om forlængelse, som indgives ved brug af Digital Post, beregnes efter lov
om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016,
hvorefter en ansøgning om forlængelse, som modtages efter kontortids ophør eller på
en lørdag, søndag eller helligdag, bliver anset for indgivet den pågældende dag.
Om baggrunden for denne retstilstand henvises til afsnit 3.2.5 i de almindelige be-
mærkninger.
Den foreslåede ændring af § 11, stk. 3, 3. og 4. pkt., der bliver stk. 4, 3. og 4. pkt., inde-
bærer, at en ansøgning om forlængelse af godkendelse af et nyt partinavn, bortset fra
ganske særlige tilfælde, senest vil kunne indgives på dagen for udløbet af den tidligere
godkendelse, og at godkendelsen, såfremt ansøgning om forlængelse af godkendelse
indgives senest på dagen for udløbet af den tidligere godkendelse, opretholdes, indtil
der er truffet afgørelse om, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes.
Med de foreslåede ændringer af § 11, stk. 3, 3. og 4. pkt., der med lovforslagets § 2, nr.
4, bliver stk. 4, 3. og 4. pkt., vil en ansøgning, der senest ved døgnets afslutning mod-
tages digitalt, dvs. via e-mail eller Digital Post, efter kontortids ophør eller på en lør-
dag, søndag eller helligdag, blive anset for indgivet den pågældende dag. Digital Post
anses for modtaget den dag, hvor meddelelsen er tilgængelig for ministeriet i postløs-
ningen, jf. § 10, nr. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere (lovbekendtgørelse
nr. 801 af 13. juni 2016 med en senere ændring). En ansøgning, der modtages fysisk
efter kontortids ophør eller på en lørdag, søndag eller helligdag, vil som hidtil blive
anset for indgivet den følgende hverdag, som ikke er en lørdag.
99
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0100.png
Den foreslåede ændring har til formål at harmonisere beregningen af fremkomsttids-
punktet, så fremkomsttidspunktet beregnes på samme måde, uanset hvilket digitalt
kommunikationsmiddel der benyttes til at indgive en ansøgning.
Den foreslåede ændring ændrer ikke på, hvornår regelsættets frister falder. Med den
foreslåede ændring skal ansøgning om forlængelse således som hidtil være indgivet
inden udløbet af den tidligere meddelte godkendelse eller forlængelse af godkendelse
af partinavnet. Fristerne gælder som hidtil også, hvor fristen falder på en lørdag, søn-
dag eller helligdag.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.5 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Efter de gældende regler kan social- og indenrigsministeren med hjemmel i Europa-
Parlamentsvalglovens § 11, stk. 11, 1. pkt., i tilknytning til regler fastsat i medfør af stk.
10 fastsætte regler om, at indsamlingen af vælgererklæringer skal ske ved brug af et
digitalt system, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed. I bekendtgørel-
se nr. 13 af 7. januar 2016 om anvendelse af en digital løsning til brug for anmeldelse
af nye partier og indsamling af vælgererklæringer er det i § 2, stk. 1, fastsat, at anmel-
delse for social- og indenrigsministeren af et nyt parti, der ønsker at deltage i folke-
tingsvalg, jf. § 12, stk. 1, i lov om valg til Folketinget, eller Europa-Parlamentsvalg, jf. §
11, stk. 1, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, skal ske ved brug
af den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed via
www.vaelgererklaering.dk, jf. dog § 14, stk. 1.
Efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse er det væsentligt at sikre den fornød-
ne gennemsigtighed og offentlighed i valghandlingerne og i de processer, der knytter
sig dertil. På den baggrund
–
og på baggrund af erfaringerne med den gældende pro-
cedure for indsamling af vælgererklæringer og den nuværende it-løsning til brug her-
for
–
er det Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at proceduren bør ændres og
som noget nyt foregå ved brug af et portalsystem.
Dette portalsystem vil udelukke den form for omgåelse af den såkaldte eftertænksom-
hedsperiode, der har fundet sted i flere tilfælde, når det fornødne lovgrundlag er tilve-
jebragt, og portalsystemet er færdigudviklet og klar til idriftsættelse.
På den baggrund foreslås det i
§ 11, stk. 6, 1. pkt.,
at vælgerens afgivelse af vælgerer-
klæring skal ske gennem en digital løsning, som social- og indenrigsministeren stiller
til rådighed umiddelbart for vælgerne, jf. dog stk. 7.
Efter den foreslåede bestemmelse skal partiernes indsamling af vælgererklæringer
herefter ske ved anvendelse af et digitalt system, som stilles til rådighed af social- og
indenrigsministeren. Dette indebærer bl.a., at social- og indenrigsministeren efter
lovens ikrafttræden i henhold til § 3 ikke uden en lovændring kan tage et digitalt sy-
stem til indsamling af vælgererklæringer ud af drift uden at erstatte det med et andet,
uden for de tilfælde, der er omfattet af det foreslåede § 11 b, nr. 7 og 8, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 15.
100
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0101.png
Med henblik på at sikre, at proceduren for indsamling af vælgererklæringer ikke kan
omgås i strid med reglerne, foreslås det, at den digitale løsning, som social- og inden-
rigsministeren stiller til rådighed for vælgerne, udformes som en portal. Dette indebæ-
rer, at de nye partiers indsamling af vælgererklæringer vil fremgå af en fælles og sam-
let oversigt på en hjemmeside på internettet.
Den digitale løsning skal stilles til rådighed umiddelbart for vælgerne. Dette indebæ-
rer, at vælgerne frit vil kunne tilgå portalen og kunne vælge det parti, de ønsker at
støtte, blandt samtlige godkendte partier, der indsamler vælgererklæringer, og påbe-
gynde processen for at afgive en vælgererklæring til det pågældende parti. Det er såle-
des ikke længere nødvendigt
–
som det er tilfældet efter den gældende procedure
–
at
vælgeren er i kontakt med partiet for at igangsætte proceduren for afgivelse af en væl-
gererklæring.
Partierne får ikke nogen særlig adgang til systemet, og de vil derfor ikke som i dag
kunne invitere vælgerne til at afgive vælgererklæring gennem systemet. Partierne vil
dog kunne henvise digitalt til portalen på partiets egen hjemmeside, sociale medier,
via e-mailinvitationer eller lignende.
For at kunne afgive en digital vælgererklæring efter det foreslåede stk. 6 er det en for-
udsætning, at vælgeren har et NemID og er tilsluttet Digital Post. Har vælgere, der
udrejser af Danmark, et NemID og er tilsluttet Digital Post, vil de kunne afgive en digi-
tal vælgererklæring gennem den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren
stiller til rådighed efter det foreslåede stk. 6, 1. pkt.
Efter den foreslåede bestemmelse skal vælgerens afgivelse af vælgererklæring ske gen-
nem en digital løsning, medmindre vælgeren er omfattet af det foreslåede stk. 7. Efter
det foreslåede stk. 7 kan vælgere, der er bopælsregistreret i Det Centrale Personregi-
ster (CPR), og som er fritaget for obligatorisk tilslutning til Digital Post, afgive en væl-
gererklæring på en papirformular. Endvidere kan vælgere, der er omfattet af § 3, stk. 1,
nr. 2, § 3 a eller § 3 b i denne lov eller § 2 i lov om valg til Folketinget, og som er opta-
get på valglisten, afgive vælgererklæring på en papirformular. Det samme gælder her-
boende EU-diplomater registreret i Udenrigsministeriets protokol. Er vælgeren ikke
omfattet af det foreslåede stk. 7, kan vælgeren således alene afgive vælgererklæring
gennem den digitale løsning.
Social- og Indenrigsministeriet agter at indgå aftale med en it-leverandør om levering
og løbende vedligeholdelse af en digital løsning til brug for indsamling af vælgererklæ-
ringer.
Alle vælgererklæringer, der afgives for et parti, skal registreres i den digitale løsning,
uanset om de afgives efter den digitale procedure, jf. det foreslåede stk. 6, 4. pkt., eller
efter en papirbaseret procedure, jf. det foreslåede stk. 7, 5. pkt., jf. stk. 6, 4. pkt. En
vælgererklæring vil kun være gyldig, såfremt vælgererklæringen er afgivet i overens-
stemmelse med reglerne i de foreslåede stk. 8-10.
De nærmere regler for funktionaliteten, udformningen og anvendelsen af den nye digi-
tale løsning vil blive fastsat ved bekendtgørelse med hjemmel i det foreslåede § 11 b,
nr. 1, der fastsætter, at social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om udform-
ning af den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed
efter § 11, stk. 6, 1. pkt.
101
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0102.png
Efter det foreslåede
stk. 6, 2. pkt.,
kan vælgeren kun afgive vælgererklæring, såfremt
vælgeren har identificeret sig gennem den digitale løsning, jf. dog stk. 7.
For at en vælgererklæring kan afgives digitalt efter det foreslåede § 11, stk. 6, er det et
krav efter det foreslåede § 11, stk. 9, 1. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 8, at vælgeren
mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen gennem den digitale løsning har
afgivet en støttetilkendegivelse for partiet og identificeret sig ved afgivelsen af støtte-
tilkendegivelsen.
Det foreslåede stk. 6, 2. pkt., og stk. 9, 1. pkt., indebærer på den baggrund, at vælgeren
ved afgivelse af en digital vælgererklæring efter det foreslåede stk. 6 to gange skal
identificere sig gennem den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller
til rådighed for vælgerne efter det foreslåede stk. 6, 1. pkt. Vælgeren skal identificere
sig gennem den digitale løsning første gang ved afgivelsen af støttetilkendegivelsen og
anden gang ved afgivelsen af selve vælgererklæringen.
Vælgerens identifikation i den digitale løsning skal ske ved brug af NemID eller et
fremtidigt elektronisk identifikationsmiddel med et tilsvarende eller højere sikringsni-
veau fastsat i henhold til lovgivning eller offentlig standard (f.eks. NSIS).
Efter den foreslåede bestemmelse skal vælgerens afgivelse af vælgererklæring ske gen-
nem en elektronisk identifikation i den digitale løsning, medmindre vælgeren er om-
fattet af adgangen til at afgive en papirbaseret vælgererklæring efter det foreslåede stk.
7.
Den elektroniske identifikation er ikke den eneste betingelse for at få registreret en
gyldig vælgererklæring, idet den digitale løsning i forbindelse med registreringen også
skal foretage en kontrol af, om vælgeren kan afgive en gyldig vælgererklæring efter stk.
8-10, jf. det foreslåede stk. 6, 3. pkt.
Efter det foreslåede
stk. 6, 3. pkt.,
kan vælgererklæringen kun registreres i den digitale
løsning, såfremt vælgeren kan afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 8-10.
Bestemmelsen forudsætter, at den digitale løsning i forbindelse med registreringen
foretager en kontrol af, om vælgeren efter stk. 8-10 kan afgive en gyldig vælgererklæ-
ring. Kontrollen skal også ske i forbindelse med den efterfølgende registrering af en
vælgererklæring, der er afgivet efter den papirbaserede procedure efter det foreslåede
stk. 7.
Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 5, der med lovforslagets § 2, nr. 6, bliver
stk. 8, skal vælgeren ved vælgererklæringens registrering i den digitale løsning opfylde
betingelserne for valgret til Europa-Parlamentet. Det foreslåede § 11, stk. 9, jf. lov-
forslagets § 2, nr. 8, lovfæster den såkaldte eftertænksomhedsperiode. Bestemmelsen
fastsætter, at vælgeren kun kan afgive en gyldig vælgererklæring, såfremt vælgeren
mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen enten har afgivet en støttetilkende-
givelse gennem den digitale løsning eller over for social- og indenrigsministeren har
anmodet om en papirformular. I det foreslåede § 11, stk. 10, 3. og 4. pkt., jf. lovforsla-
gets § 2, nr. 9, fastsættes, at en vælger ikke kan afgive vælgererklæring for det samme
eller et andet parti, så længe vælgerens erklæring efter 1. pkt. er gyldig, eller, når parti-
102
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0103.png
et er anmeldt efter stk. 1, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig, jf. stk. 11, og at en
vælger kun frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet kan trække sin vælgererklæ-
ring tilbage.
Er betingelserne i det foreslåede § 11, stk. 8-10, overholdt, og er der sket den fornødne
identifikation af vælgeren, jf. stk. 6, 2. pkt., registreres vælgererklæringen i den digita-
le løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed for vælgerne efter det
foreslåede stk. 6, 1. pkt.
Efter det foreslåede
stk. 6, 4. pkt.,
er en vælgererklæring kun gyldig, såfremt vælgerer-
klæringen er registreret i den digitale løsning.
Det foreslåede stk. 6, 4. pkt., sammenholdt med det foreslåede stk. 6, 2. og 3. pkt.,
indebærer, at en vælgererklæring kun er gyldig, hvis vælgererklæringen er registreret i
den digitale løsning, hvis vælgeren har identificeret sig gennem den digitale løsning
eller gennem den papirbaserede procedure, og hvis vælgeren kan afgive en gyldig væl-
gererklæring efter det foreslåede stk. 8-10.
Efter det foreslåede § 11 b, nr. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 15, kan social- og indenrigs-
ministeren fastsætte regler om kontrol af, at betingelserne i § 11, stk. 8-10, for afgivelse
af en gyldig vælgererklæring er opfyldt.
Det foreslåede § 11, stk. 6, 4. pkt., sammenholdt med det foreslåede § 6, 3. pkt., og § 11
b, nr. 3, indebærer på den baggrund, at en vælgererklæring, der ikke er afgivet i over-
ensstemmelse med gyldighedsbetingelserne i det foreslåede § 11, stk. 8-10, samt de
kontrolforanstaltninger, der er fastsat i medfør af bemyndigelsen i det foreslåede § 11
b, nr. 3, ikke anses for gyldig og dermed ikke kan medregnes i det antal gyldige væl-
gererklæringer, et parti skal indlevere i forbindelse med en anmeldelse efter § 11, stk. 1,
for social- og indenrigsministeren.
Efter det foreslåede
stk. 7, 1. pkt.,
kan vælgere, der er bopælsregistreret i Det Centrale
Personregister (CPR), og som er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter
regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, uan-
set stk. 6, 2. pkt., afgive vælgererklæring over for social- og indenrigsministeren på en
papirformular, der er godkendt af social- og indenrigsministeren.
Bestemmelsen omfatter alene vælgere, der er bopælsregistreret i CPR. Se stk. 7, 2. og
3. pkt., om vælgere, der er udrejst af landet eller ikke er bopælsregistreret i Danmark i
CPR. Enhver form for bopælsregistrering er omfattet af bestemmelsen, herunder regi-
strering af fast opholdssted og registrering på høj vejkode, jf. nærmere CPR-lovens § 6.
Baggrunden for udformningen af bestemmelsen har været, at proceduren for afgivelse
af vælgererklæring bør tilrettelægges med en så høj grad af sikkerhed som muligt for,
at proceduren ikke kan omgås. Desuden viser de hidtidige erfaringer med afgivelse af
digitale vælgererklæringer
–
hvor der med den nuværende procedure er fri adgang til
at afgive en papirbaseret vælgererklæring
–
at under 1 pct. af de afgivne vælgererklæ-
ringer er afgivet efter den papirbaserede procedure de seneste to år.
På baggrund af erfaringerne med den gældende papirbaserede procedure for indsam-
ling af vælgererklæringer og for at sikre en så høj grad af sikkerhed som muligt for, at
proceduren ikke kan omgås, er det Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at ad-
103
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0104.png
gangen til at benytte den papirbaserede procedure for afgivelse af vælgererklæring for
vælgere, der er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), bør afgrænses
til vælgere, som er fritaget for obligatorisk tilslutning til Digital Post.
På den baggrund er det efter bestemmelsen alene vælgere, der er fritaget fra obligato-
risk tilslutning til Digital Post efter regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, i lov om Digital
Post fra offentlige afsendere, der kan afgive vælgererklæring efter denne procedure.
Efter § 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekendtgørelse nr.
801 af 13. juni 2016, fastsætter finansministeren regler om fritagelse af fysiske perso-
ner fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter § 3, stk. 1, for så vidt angår kom-
munikation om forhold, der ikke er omfattet af stk. 3, hvor der foreligger særlige om-
stændigheder, som kan bevirke, at en person er hindret i at modtage sin post digitalt.
Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1553 af 18. december 2013 om
fritagelse af fysiske personer fra tilslutning til Offentlig Digital Post m.v. Heri er det
fastsat, at en fysisk person kan fritages fra tilslutning til Digital Post, hvis personen
ved personligt fremmøde, jf. bekendtgørelsens § 4, afgiver en underskrevet erklæring
om at være omfattet af mindst én af de følgende fritagelsesgrunde, jf. bekendtgørel-
sens § 3. For det første, hvis personen har en kognitiv funktionsnedsættelse, hvor
funktionsnedsættelsen hindrer personen i at anvende Digital Post-løsningen. For det
andet, hvis personen har en fysisk funktionsnedsættelse, hvor funktionsnedsættelsen
hindrer personen i at anvende Digital Post-løsningen. For det tredje, hvis personen
har manglende adgang til computer i eget hjem eller opholdssted. Med manglende
adgang til computer sidestilles det forhold, at personen ikke i eget hjem eller opholds-
sted har adgang til at bruge en computer. For det fjerde, hvis personen er registreret i
CPR som udrejst af Danmark. For det femte, hvis personen ikke længere er registreret
med fast bopæl eller fast opholdssted i CPR, jf. CPR-lovens § 6, stk. 1 og 2, men er regi-
streret som værende uden fast bopæl i CPR, jf. CPR-lovens § 6, stk. 4. For det sjette,
hvis sproglige barrierer bestående i manglende beherskelse af dansk gør det svært for
personen at anvende Digital Post-løsningen. For det syvende, hvis personen har prak-
tiske vanskeligheder ved at skaffe den offentlige digitale signatur NemID (f.eks. på
grund af udlandsophold med lang afstand til en dansk repræsentation, hvor NemID
kan udleveres). For det ottende, hvis personens bopæl er beliggende i et område, hvor
der ikke er adgang til en bredbåndsforbindelse med en beregnet downstreamhastighed
på mindst 512 kbit/s.
Den papirprocedure, der tilbydes den ovenfor nævnte gruppe, påtænkes indrettet så-
ledes, at vælgeren først over for Social- og Indenrigsministeriet skal anmode om at
afgive en vælgererklæring efter den papirbaserede procedure.
En vælgererklæring afgivet på en papirformular skal også undergives eftertænksom-
hedsperioden. Efter det foreslåede § 11, stk. 9, 2. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 8, kan en
vælger kun afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 7, såfremt vælgeren mindst 7
dage før afgivelsen af vælgererklæringen over for social- og indenrigsministeren har
anmodet om en papirformular med henblik på at afgive en vælgererklæring efter stk.
7.
Der er ingen formkrav for fremsættelsen af denne anmodning, hvilket således f.eks.
kan ske pr. e-mail, brev eller via telefonen.
104
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0105.png
Social- og Indenrigsministeriet kontrollerer ved opslag i CPR, at vælgeren er bopæls-
registreret i CPR, og at vælgeren er fritaget for obligatorisk tilslutning til Offentlig
Digital Post. Endvidere kontrollerer Social- og Indenrigsministeriet, at vælgeren ikke
har en gyldig vælgererklæring registreret i løsningen. Er det tilfældet, vejleder Social-
og Indenrigsministeriet vælgeren om, hvordan en vælgererklæring kan trækkes tilba-
ge.
Social- og Indenrigsministeriet sender i givet fald en papirformular, der er godkendt af
social- og indenrigsministeren, til vælgerens adresse i CPR. Papirformularen skal bl.a.
indeholde oplysning om vælgerens fulde navn og personnummer. Vælgeren skal på
formularen angive navnet på det parti, vedkommende ønsker at støtte, datere og
egenhændigt underskrive formularen og indsende den til Social- og Indenrigsministe-
riet med henblik på registrering i den digitale løsning. Vælgeren har pligt til at afgive
vælgererklæringen ved brug af den formular, som Social- og Indenrigsministeriet har
godkendt.
Når Social- og Indenrigsministeriet modtager papirformularen retur fra vælgeren,
kontrollerer Social- og Indenrigsministeriet, at eftertænksomhedsperioden i det fore-
slåede stk. 9, 2. pkt., er overholdt. Social- og Indenrigsministeriet registrerer herefter
vælgererklæringen i den digitale løsning, jf. det foreslåede stk. 7, 5. pkt. En vælgerer-
klæring vil kun være gyldig, såfremt vælgererklæringen er registreret i den digitale
løsning, jf. det foreslåede stk. 7, 6. pkt., jf. det foreslåede stk. 6, 4. pkt.
En vælger kan kun trække sin vælgererklæring tilbage frem til tidspunktet for anmel-
delsen af partiet, jf. det foreslåede § 11, stk. 10, 4. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 9. Efter
anmeldelsen af partiet kan vælgeren ikke trække vælgererklæringen tilbage.
Ønsker en vælger, der har afgivet vælgererklæring efter det foreslåede stk. 7, 1. pkt., at
trække sin vælgererklæring tilbage, skal vælgeren henvende sig til Social- og Inden-
rigsministeriet. Social- og Indenrigsministeriet sender derefter en papirformular, der
er godkendt af social- og indenrigsministeren, om tilbagetrækning af sin vælgererklæ-
ring til vælgerens adresse i CPR. Der er ingen formkrav for fremsættelsen af denne
anmodning. Vælgeren skal angive de nødvendige oplysninger på formularen, datere og
egenhændigt underskrive formularen og indsende den til Social- og Indenrigsministe-
riet. En vælgererklæring, der er trukket tilbage, slettes i den digitale løsning, og papir-
formularen, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, tilintetgøres.
De nærmere regler for proceduren for afgivelse af vælgererklæring efter en papirbase-
ret procedure vil blive fastsat ved bekendtgørelse med hjemmel i det foreslåede § 11 b,
nr. 5, der fastsætter, at social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om ud-
formning, håndtering, behandling, kontrol, opbevaring, tilbagetrækning, sletning og
tilintetgørelse af vælgererklæringer, der afgives på en papirformular efter § 11, stk. 7,
1., 2. eller 3. pkt.
Efter det foreslåede
stk. 7, 2. pkt.,
kan vælgere, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, § 3 a
eller § 3 b i Europa-Parlamentsvalgloven eller § 2 i lov om valg til Folketinget (ud-
landsdanskere m.v.), og som er optaget på valglisten, uanset stk. 6, 2. pkt., afgive væl-
gererklæring over for social- og indenrigsministeren på en papirformular, der er god-
kendt af social- og indenrigsministeren.
105
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0106.png
For at kunne afgive en digital vælgererklæring efter det foreslåede stk. 6 er det en for-
udsætning, at vælgeren har et NemID og er tilsluttet Digital Post. Har vælgere, der
udrejser af Danmark, et NemID og er tilsluttet Digital Post, vil de kunne afgive en digi-
tal vælgererklæring gennem den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren
stiller til rådighed efter det foreslåede stk. 6, 1. pkt.
Har disse vælgere ikke et NemID, eller er de ikke tilsluttet Digital Post, vil de være
afskåret fra at afgive en digital vælgererklæring gennem den digitale løsning. Det er på
den baggrund nødvendigt at fastsætte en papirbaseret fremgangsmåde for afgivelse af
vælgererklæring for udlandsdanskere, der bevarer deres valgret til Europa-
Parlamentet.
På den baggrund er det efter bestemmelsen alene vælgere, der har valgret efter Euro-
pa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 2, § 3 a eller § 3 b eller folketingsvalglovens §
2, der kan afgive vælgererklæring efter denne procedure.
Valgret til Folketinget
–
og dermed også til Europa-Parlamentet
–
har enhver, som har
dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, medmindre vedkommende er
umyndig, jf. folketingsvalglovens § 1. Efter folketingsvalglovens § 2 kan en række per-
soner, uanset udlandsophold, anses for at have fast bopæl i riget i valgmæssig for-
stand, og de pågældende vil på den baggrund bevare deres valgret efter § 1. Af folke-
tingsvalglovens § 2 følger det af stk. 1, at personer, der er ansat i den danske stat og
beordret til tjeneste uden for riget, anses for at have fast bopæl i riget. Endvidere følger
det af stk. 2, at følgende personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, ligele-
des anses for at have fast bopæl i riget: 1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i
udlandet som ansat af en dansk offentlig myndighed eller en herværende privat virk-
somhed eller forening, 2) personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en interna-
tional organisation, hvoraf Danmark er medlem, 3) personer, der er udsendt for at
gøre tjeneste i udlandet af en dansk hjælpeorganisation, 4) personer, der opholder sig i
udlandet i uddannelsesøjemed, 5) personer, der opholder sig i udlandet af helbreds-
mæssige grunde, og 6) personer, der opholder sig i udlandet, og som i henseende til
tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de personer, der er nævnt i nr. 1-5.
Det er en betingelse for valgret efter folketingsvalglovens § 2, stk. 2, at udlandsophol-
det er midlertidigt. Valgnævnet har opstillet den retningslinje, at personer, der ophol-
der sig i udlandet af en af de årsager, der er nævnt i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, og
hvis udlandsophold ikke overstiger 8 år, kan optages på valglisten. Ansøgere, der på
ansøgningstidspunktet har opholdt sig i udlandet i mere end 8 år, vil derfor som ud-
gangspunkt ikke blive optaget på valglisten. Derudover følger det af folketingsvalglo-
vens § 2, stk. 3, at personer, der opholder sig i udlandet, ligeledes anses for at have fast
bopæl i riget, såfremt de agter at vende tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen.
Endelig følger det af folketingsvalglovens § 2, stk. 4, at en person, der samlever på
fælles bopæl med en person, der er omfattet af stk. 1, 2 eller 3, anses for at have fast
bopæl i riget, såfremt de pågældende to samlevende har indgået ægteskab eller regi-
streret partnerskab med hinanden eller opfylder betingelserne for at indgå ægteskab
eller registreret partnerskab med hinanden og havde etableret fælles bopæl inden ud-
rejsen.
Valgret til Europa-Parlamentet efter Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 2,
har enhver, der har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og
har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union (EU-bosatte
danskere).
106
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0107.png
Efter lovens §§ 3 a og 3 b kan personer med dansk indfødsret, som opholder sig på
Færøerne, i Grønland eller i et land uden for EU af nogle nærmere angivne grunde,
bevare deres valgret til Europa-Parlamentet under betingelser svarende til dem, der er
opregnet i folketingsvalglovens § 2, jf. ovenfor.
Det er vælgeren, der over for Social- og Indenrigsministeriet skal dokumentere, at
vælgeren har valgret efter Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 2, § 3 a eller § 3
b eller folketingsvalglovens § 2. For afgivelse af vælgererklæring til Europa-
Parlamentsvalg gøres det dermed til en betingelse for udlandsdanskere m.v., at den
pågældende vælger er optaget på valglisten. Herved sikres, at den kompetente danske
myndighed ved optagelsen på valglisten har taget stilling til, at vedkommende har
valgret, og at det er markeret i CPR-registret, at vedkommende er optaget på valgli-
sten. I alle tilfælde kræver det, at den pågældende ansøger herom.
Ansøgning om optagelse på valglisten efter folketingsvalglovens § 2, dvs. for personer
med dansk indfødsret, der, uanset at de opholder sig i udlandet, har bevaret en sådan
ganske særlig tilknytning til riget, at de anses for at have fast bopæl i riget i grundlo-
vens forstand, kan indgives til hver en tid i forhold til folketingsvalget, blot afgørelsen
om optagelse træffes 7 dage før valget, jf. nærmere folketingsvalglovens § 18, stk. 6, og
bekendtgørelse nr. 1242 af 29. oktober 2018 om optagelse på folketingsvalglisten af
personer, der har valgret uanset ophold i udlandet. Afgørelse om optagelse på denne
valgliste træffes af den kommune, hvor ansøgeren var bopælsregistreret i CPR forud
for udrejsen, henholdsvis af Valgnævnet, hvis ansøgeren har haft ophold i udlandet i
mere end 4 år, eller der i øvrigt er tvivl om, hvorvidt betingelserne i § 2 er opfyldt, jf.
nærmere folketingsvalglovens § 16. Valglisten udarbejdes maskinelt på baggrund af
oplysningerne i CPR.
Ansøgning om optagelse på valglisten efter Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 3,
for vælgere, der er omfattet af lovens § 3, stk. 1, nr. 2, dvs. personer med dansk ind-
fødsret, som har fast bopæl i et af de øvrige EU-lande (den såkaldte Københavnervalg-
liste, der føres af Københavns Kommune), kunne til det senest afholdte Europa-
Parlamentsvalg indgives tidligst fra den 26. november 2018, dvs. et halvt år før valg-
dagen for valg til Europa-Parlamentet. Dette følger af § 2, stk. 2, 2. pkt., i bekendtgø-
relse nr. 1254 af 31. oktober 2018 om optagelse på valglisten til Europa-
Parlamentsvalget den 26. maj 2019 af personer med dansk indfødsret, der har fast
bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, der er udstedt med
hjemmel i Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 3. Valglisten udarbejdes maskinelt
på baggrund af oplysningerne i CPR.
Ansøgning om optagelse på valglisten efter Europa-Parlamentsvalglovens § 14 b for
vælgere, der er omfattet af lovens § 3 a eller § 3 b, dvs. personer med dansk indfødsret,
som midlertidigt har taget ophold på Færøerne, i Grønland eller i et land uden for EU,
kan tidligst indgives den 1. august i det andet år forud for det år, hvor der skal afholdes
valg til Europa-Parlamentet (den såkaldte Nordatlantvalgliste henholdsvis Tredje-
landsvalgliste, der føres af Københavns Kommune). Dette følger af § 2, stk. 2, 1. pkt., i
bekendtgørelse nr. 35 af 11. januar 2019 om optagelse på valglisten til Europa-
Parlamentsvalg og visse folkeafstemninger af personer, der har valgret uanset ophold i
et land uden for riget, der ikke er medlem af Den Europæiske Union (tredjeland), på
Færøerne eller i Grønland, der er udstedt med hjemmel i Europa-
107
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0108.png
Parlamentsvalglovens § 14 b, stk. 5. Valglisterne udarbejdes maskinelt på baggrund af
oplysningerne i CPR.
Da en ansøgning om optagelse på valglisten for personer, der er omfattet af Europa-
Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 2, § 3 a og § 3 b, efter de gældende regler er tids-
mæssigt begrænset, agter Social- og Indenrigsministeriet at ændre de nævnte be-
kendtgørelser, således at ansøgning om optagelse på valglisten for personer, der er
omfattet af Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 2, § 3 a og § 3 b, kan indgives
når som helst. Det tilstræbes, at denne ændring er foretaget, senest når denne lov træ-
der i kraft, jf. lovforslagets § 3.
Den papirprocedure, der tilbydes den ovenfor nævnte gruppe, påtænkes indrettet så-
ledes, at vælgeren først over for Social- og Indenrigsministeriet skal anmode om at
afgive en vælgererklæring efter den papirbaserede procedure.
En vælgererklæring afgivet på en papirformular skal også undergives eftertænksom-
hedsperioden. Efter det foreslåede stk. 9, 2. pkt., kan en vælger kun afgive en gyldig
vælgererklæring efter stk. 7, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af vælger-
erklæringen over for social- og indenrigsministeren har anmodet om en papirformular
med henblik på at afgive en vælgererklæring efter stk. 7.
Der er ingen formkrav for fremsættelsen af denne anmodning, hvilket således f.eks.
kan ske pr. e-mail, brev eller via telefonen.
Social- og Indenrigsministeriet kontrollerer gennem opslag i CPR, at vælgeren er om-
fattet af Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 2, § 3 a eller § 3 b eller folketings-
valglovens § 2 og er optaget på valglisten. Er vælgeren ikke optaget på valglisten, vejle-
der Social- og Indenrigsministeriet vælgeren om processen herfor. Endvidere kontrol-
lerer Social- og Indenrigsministeriet, at vælgeren ikke har en gyldig vælgererklæring
registreret i løsningen. Er det tilfældet, vejleder Social- og Indenrigsministeriet vælge-
ren om, hvordan en vælgererklæring trækkes tilbage.
Social- og Indenrigsministeriet sender i givet fald en papirformular, der er godkendt af
social- og indenrigsministeren, til vælgerens udlandsadresse. Papirformularen skal
bl.a. indeholde oplysning om vælgerens fulde navn og personnummer. Vælgeren skal
på formularen angive navnet på det parti, vedkommende ønsker at støtte, datere og
egenhændigt underskrive formularen og indsende den til Social- og Indenrigsministe-
riet med henblik på registrering i den digitale løsning. Vælgeren har pligt til at afgive
vælgererklæringen ved brug af den formular, som Social- og Indenrigsministeriet har
godkendt.
Når Social- og Indenrigsministeriet modtager papirformularen retur fra vælgeren,
kontrollerer Social- og Indenrigsministeriet, at eftertænksomhedsperioden i det fore-
slåede stk. 9, 2. pkt., er overholdt. Social- og Indenrigsministeriet registrerer herefter
vælgererklæringen i den digitale løsning, jf. det foreslåede stk. 7, 5. pkt. En vælgerer-
klæring vil kun være gyldig, såfremt vælgererklæringen er registreret i den digitale
løsning, jf. det foreslåede stk. 7, 6. pkt., jf. det foreslåede stk. 6, 4. pkt.
108
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0109.png
En vælger kan kun trække sin vælgererklæring tilbage frem til tidspunktet for anmel-
delsen af partiet, jf. det foreslåede § 11, stk. 10, 4. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 9. Efter
anmeldelsen af partiet kan vælgeren ikke trække vælgererklæringen tilbage.
Ønsker en vælger, der har afgivet vælgererklæring efter det foreslåede stk. 7, 2. pkt., at
trække sin vælgererklæring tilbage, skal vælgeren henvende sig til Social- og Inden-
rigsministeriet. Social- og Indenrigsministeriet sender derefter en papirformular, der
er godkendt af social- og indenrigsministeren, om tilbagetrækning af sin vælgererklæ-
ring til vælgerens udlandsadresse. Der er ingen formkrav for fremsættelsen af denne
anmodning. Vælgeren skal angive de nødvendige oplysninger på formularen, datere og
egenhændigt underskrive formularen, og indsende den til Social- og Indenrigsministe-
riet. En vælgererklæring, der er trukket tilbage, slettes i den digitale løsning, og papir-
formularen, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, tilintetgøres.
De nærmere regler for proceduren for afgivelse af vælgererklæring efter en papirbase-
ret procedure vil blive fastsat ved bekendtgørelse med hjemmel i det foreslåede § 11 b,
nr. 5, der fastsætter, at social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om ud-
formning, håndtering, behandling, kontrol, opbevaring, tilbagetrækning, sletning og
tilintetgørelse af vælgererklæringer, der afgives på en papirformular efter § 11, stk. 7,
1., 2. eller 3. pkt.
Efter det foreslåede
stk. 7, 3. pkt.,
kan statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i
Den Europæiske Union, der har opnået alderen for valgret til Folketinget og er regi-
streret i Udenrigsministeriets protokol, uanset stk. 6, 2. pkt., afgive vælgererklæring
over for social- og indenrigsministeren på en papirformular, der er godkendt af social-
og indenrigsministeren.
For at kunne afgive en digital vælgererklæring efter det foreslåede stk. 6 er det en for-
udsætning, at vælgeren har et NemID og er tilsluttet Digital Post. Det er endvidere i
praksis en forudsætning, at personens valgret kan kontrolleres ved opslag i CPR.
Personer, der har valgret til Europa-Parlamentet efter Europa-Parlamentsvalglovens §
3, stk. 1, nr. 3, uden at være bopælsregistreret i CPR, og som er registeret i Udenrigs-
ministeriets protokol, optages efter anmodning på valglisten i den kommune, hvor de
lovligt har bopæl, jf. lovens § 14 a, stk. 1, 2. pkt. Disse vælgere optages manuelt på valg-
listen i den kommune, hvor de lovligt har bopæl. Dette skyldes, at de pågældende væl-
gere ikke er bopælsregistreret i CPR og derfor ikke kan indgå i det valgudtræk fra CPR,
der danner grundlag for valglisten.
Eftersom valgretten for denne persongruppe således ikke kan kontrolleres ved auto-
matisk opslag i CPR, kan denne gruppe ikke afgive vælgererklæring gennem den digi-
tale løsning, uanset om de har et NemID og er tilsluttet Digital Post.
På den baggrund foreslås det, at herboende statsborgere i en af de øvrige medlemssta-
ter i Den Europæiske Union, der har opnået alderen for valgret til Folketinget og er
registreret i Udenrigsministeriets protokol, kan afgive vælgererklæring til Europa-
Parlamentsvalg efter en papirbaseret procedure.
Den papirprocedure, der tilbydes den nævnte gruppe, påtænkes indrettet således, at
vælgeren først over for Social- og Indenrigsministeriet skal anmode om at afgive en
vælgererklæring efter den papirbaserede procedure. Der er ingen formkrav for frem-
109
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0110.png
sættelsen af denne anmodning. Det kan derfor f.eks. ske pr. e-mail, brev eller via tele-
fonen.
Herefter retter Social- og Indenrigsministeriet henvendelse til Udenrigsministeriet
med henblik på at kontrollere, at den pågældende person er registreret i Udenrigsmi-
nisteriets protokol. Opfylder vælgeren betingelsen, får vælgeren tilsendt en papirfor-
mular, der er godkendt af social- og indenrigsministeren, til den adresse, hvor den
pågældende lovligt har ophold. Papirformularen skal bl.a. indeholde oplysning om
vælgerens fulde navn og administrative personnummer. Vælgeren skal på formularen
angive navnet på det parti, vedkommende ønsker at støtte, datere og egenhændigt
underskrive formularen, og indsende den til Social- og Indenrigsministeriet med hen-
blik på registrering i den digitale løsning. Vælgeren har pligt til at afgive vælgererklæ-
ringen ved brug af den formular, som Social- og Indenrigsministeriet har godkendt.
I modsætning til de persongrupper, der er omfattet af det foreslåede stk. 7, 1. og 2.
pkt., skal de herboende EU-diplomater registreret i Udenrigsministeriets protokol
omfattet af 3. pkt. ikke dokumentere deres valgret ved, at personen er optaget på valg-
listen. Det vurderes navnlig af praktiske grunde ikke hensigtsmæssigt at indføre et
sådant krav for denne gruppe. Dette skyldes, at de pågældende personer optages ma-
nuelt på valglisten, som først foreligger umiddelbart før et Europa-Parlamentsvalg. Et
krav om optagelse på valglisten
–
med deraf følgende pligt for kommunerne til at be-
handle ansøgningerne mellem valgene
–
ville dermed også indebære, at kommunerne
skulle føre oversigter over EU-diplomater, som ved næste valg skal optages manuelt på
valglisten. Der er desuden tale om en meget lille persongruppe, og et sådant krav vur-
deres derfor uproportionalt.
En vælgererklæring afgivet på en papirformular skal også undergives eftertænksom-
hedsperioden. Efter det foreslåede stk. 9, 2. pkt., kan en vælger kun afgive en gyldig
vælgererklæring efter stk. 7, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af vælger-
erklæringen over for social- og indenrigsministeren har anmodet om en papirformular
med henblik på at afgive en vælgererklæring efter stk. 7.
Endvidere kontrollerer Social- og Indenrigsministeriet, at vælgeren ikke har en gyldig
vælgererklæring registreret i løsningen. Er det tilfældet, vejleder Social- og Indenrigs-
ministeriet vælgeren om, hvordan en vælgererklæring trækkes tilbage.
Når Social- og Indenrigsministeriet modtager papirformularen retur fra vælgeren,
kontrollerer Social- og Indenrigsministeriet, at eftertænksomhedsperioden i det fore-
slåede stk. 9, 2. pkt., er overholdt. Social- og Indenrigsministeriet registrerer herefter
vælgererklæringen i den digitale løsning, jf. det foreslåede stk. 7, 5. pkt. En vælgerer-
klæring vil kun være gyldig, såfremt vælgererklæringen er registreret i den digitale
løsning, jf. det foreslåede stk. 7, 6. pkt., jf. det foreslåede stk. 6, 4. pkt.
En vælger kan kun trække sin vælgererklæring tilbage frem til tidspunktet for anmel-
delsen af partiet, jf. det foreslåede § 11, stk. 10, 4. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 9. Efter
anmeldelsen af partiet kan vælgeren ikke trække vælgererklæringen tilbage.
Ønsker en vælger, der har afgivet vælgererklæring efter det foreslåede stk. 7, 3. pkt., at
trække sin vælgererklæring tilbage, skal vælgeren henvende sig til Social- og Inden-
rigsministeriet. Social- og Indenrigsministeriet sender derefter en papirformular, der
110
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0111.png
er godkendt af social- og indenrigsministeren, om tilbagetrækning af sin vælgererklæ-
ring til vælgerens udlandsadresse. Der er ingen formkrav for fremsættelsen af denne
anmodning. Vælgeren skal angive de nødvendige oplysninger på formularen, datere og
egenhændigt underskrive formularen, og indsende den til Social- og Indenrigsministe-
riet. En vælgererklæring, der er trukket tilbage, slettes i den digitale løsning, og papir-
formularen, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, tilintetgøres.
De nærmere regler for proceduren for afgivelse af vælgererklæring efter en papirbase-
ret procedure vil blive fastsat ved bekendtgørelse med hjemmel i det foreslåede § 11 b,
nr. 5, der fastsætter, at social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om ud-
formning, håndtering, behandling, kontrol, opbevaring, tilbagetrækning, sletning og
tilintetgørelse af vælgererklæringer, der afgives på en papirformular efter § 11, stk. 7,
1., 2. eller 3. pkt.
Efter det foreslåede
stk. 7, 4. pkt.,
skal en vælgererklæring, der er afgivet efter 1., 2.
eller 3. pkt., være forsynet med de oplysninger, der forlanges på papirformularen, her-
under vælgerens fulde navn og personnummer, og skal være dateret og egenhændigt
underskrevet af vælgeren.
Vælgeren skal selv angive navnet på det parti, vedkommende ønsker at støtte, på for-
mularen.
Angivelsen af oplysninger, som formularen kan indeholde, i det foreslåede stk. 7, 4.
pkt., er ikke udtømmende. Formularen kan dermed angive andre typer af oplysninger,
som vælgeren skal give for at kunne afgive vælgererklæring efter det foreslåede stk. 7,
1., 2. eller 3. pkt.
Modtager Social- og Indenrigsministeriet en formular, hvor ikke alle de fornødne op-
lysninger er angivet, kan ministeriet afvise at registrere vælgererklæringen efter det
foreslåede stk. 7, 5. pkt.
Efter det foreslåede
stk. 7, 5. pkt.,
registrerer social- og indenrigsministeren herefter
vælgererklæringen i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til
rådighed efter stk. 6, 1. pkt.
Bestemmelsen gælder både for vælgererklæringer afgivet efter det foreslåede stk. 7, 1.,
2. og 3. pkt.
Med udtrykket ”herefter” menes, at Social-
og Indenrigsministeriets registrering af
vælgererklæringen i den digitale løsning først kan finde sted, når vælgererklæringen er
afgivet under iagttagelse af den procedure, der er fastlagt i stk. 7 og i de regler, der er
fastsat i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i § 11 b, jf. § 1, nr. 15.
Efter det foreslåede
stk. 7, 6. pkt.,
finder stk. 6, 3. og 4. pkt., tilsvarende anvendelse.
Efter det foreslåede stk. 6, 3. pkt., kan en vælgererklæring kun registreres i den digitale
løsning, såfremt vælgeren kan afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 8-10.
Henvisningen til det foreslåede stk. 8-10 i det foreslåede stk. 6, 3. pkt., indebærer, at
vælgeren ved vælgererklæringens registrering i den digitale løsning skal opfylde betin-
gelserne for valgret til Europa-Parlamentet, jf. det foreslåede § 11, stk. 8, jf. lovforsla-
gets § 2, nr. 7. Derudover indebærer det, vælgeren kun kan afgive en gyldig vælgerer-
111
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0112.png
klæring, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen over for
social- og indenrigsministeren har anmodet om en papirformular, jf. det foreslåede §
11, stk. 9, 2. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 8. Endelig indebærer det, at en vælger ikke
kan afgive vælgererklæring for det samme eller et andet parti, så længe vælgerens er-
klæring er gyldig, eller, når partiet er anmeldt efter § 11, stk. 1, så længe anmeldelsen af
partiet er gyldig, jf. § 11, stk. 11, og at en vælger kun frem til tidspunktet for anmeldel-
sen af partiet kan trække sin vælgererklæring tilbage, jf. det foreslåede § 11, stk. 10, jf.
lovforslagets § 2, nr. 9.
Er betingelserne i det foreslåede § 11, stk. 8-10, overholdt, og er der sket den fornødne
identifikation af vælgeren, jf. stk. 6, 2. pkt., registreres vælgererklæringen i den digita-
le løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed for vælgerne efter det
foreslåede stk. 6, 1. pkt.
Efter det foreslåede stk. 6, 4. pkt., er en vælgererklæring kun gyldig, såfremt vælgerer-
klæringen er registreret i den digitale løsning. Dette gælder også for papirbaserede
vælgererklæringer.
Det foreslåede stk. 6, 4. pkt., sammenholdt med det foreslåede stk. 6, 2. og 3. pkt.,
indebærer, at en vælgererklæring kun er gyldig, hvis vælgererklæringen er registreret i
den digitale løsning, hvis vælgeren har identificeret sig gennem den digitale løsning
eller gennem den papirbaserede procedure, og hvis vælgeren kan afgive en gyldig væl-
gererklæring efter det foreslåede stk. 8-10.
Efter det foreslåede § 11 b, nr. 3, kan social- og indenrigsministeren fastsætte regler
om kontrol af, at betingelserne i § 11, stk. 8-10, for afgivelse af en gyldig vælgererklæ-
ring er opfyldt.
Det foreslåede § 11, stk. 6, 4. pkt., sammenholdt med det foreslåede § 6, 3. pkt., og § 11
b, nr. 3, indebærer på den baggrund, at en vælgererklæring, der ikke er afgivet i over-
ensstemmelse med gyldighedsbetingelserne i det foreslåede § 11, stk. 8-10, samt de
kontrolforanstaltninger, der er fastsat i medfør af bemyndigelsen i det foreslåede § 11
b, nr. 3, ikke anses for gyldig og dermed ikke kan medregnes i det antal gyldige væl-
gererklæringer, et parti skal indlevere i forbindelse med en anmeldelse efter § 11, stk. 1,
for social- og indenrigsministeren.
En vælgererklæring vil kun være gyldig, såfremt vælgererklæringen er registreret i den
digitale løsning, jf. det foreslåede stk. 7, 6. pkt., jf. det foreslåede stk. 6, 4. pkt.
De foreslåede ændringer af reglerne vedrører alene proceduren for indsamling af væl-
gererklæringer og har ikke i øvrigt betydning for reglerne om godkendelse af partinav-
ne ud over de teknisk prægede justeringer af reglerne om godkendelse af partinavne,
der foreslås i lovforslagets § 2, nr. 4.
Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 6, henvises til afsnit 3.1.2.1-3.1.2.5 i de al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 7
112
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0113.png
Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 5, skal væl-
geren ved erklæringens afgivelse opfylde betingelserne for valgret til Europa-
Parlamentet.
Den foreslåede ændring af Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 5, der bliver stk. 8,
indebærer, at
ordene ”ved erklæringens afgivelse” ændres til ”ved erklæringens regi-
strering i den digitale løsning”. Tidspunktet
for, hvornår vælgeren skal opfylde betin-
gelsen om valgret, ændres hermed fra ved vælgererklæringens afgivelse til ved vælger-
erklæringens registrering i den digitale løsning. Dette skyldes, at det i det foreslåede §
11, stk. 6, 3. og 4. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 6, fastsættes, at en vælgererklæring kun
kan registreres i den digitale løsning, såfremt vælgeren kan afgive en gyldig vælgerer-
klæring efter stk. 8-10, og at en vælgererklæring kun er gyldig, såfremt vælgererklæ-
ringen er registreret i den digitale løsning. Henvisningen i det foreslåede § 11, stk. 6, 4.
pkt., til stk. 8, indebærer, at vælgeren skal opfylde betingelsen om valgret, for at væl-
gererklæringen kan registreres i den digitale løsning. På den baggrund forekommer
det hensigtsmæssigt at fastsætte, at kontrollen heraf skal ske på tidspunktet for regi-
streringen.
Det foreslås på den baggrund, at § 11, stk. 5, der bliver stk. 8, ændres, så det følger af
bestemmelsen, at vælgeren ved erklæringens registrering i den digitale løsning skal
opfylde betingelserne for valgret til Europa-Parlamentet.
I praksis vil den digitale løsning til indsamling af vælgererklæringer blive tilrettelagt
sådan, at kontrollen af, om vælgeren har valgret, vil blive foretaget både på tidspunktet
for vælgerens afgivelse af støttetilkendegivelse og på tidspunktet for registrering af
vælgerens endelige afgivelse af vælgererklæring. Dette sker med henblik på at sikre et
hensigtsmæssigt flow for vælgeren, således at vedkommende ikke oplever at kunne
afgive støttetilkendegivelse til et parti, men senere bliver nægtet at afgive endelig væl-
gererklæring, når dette kunne have været undgået ved at foretage en kontrol af valgret
på tidspunktet for afgivelse af støttetilkendegivelsen. Af samme hensyn vil der også
blive foretaget en kontrol af vælgerens valgret på tidspunktet for vælgerens anmod-
ning om at afgive en vælgererklæring efter en af de papirbaserede procedurer i det
foreslåede § 11, stk. 7, 1., 2. og 3. pkt.
Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 7, henvises til afsnit 3.1.2.7 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 8
Efter de gældende regler kan social- og indenrigsministeren med hjemmel i Europa-
Parlamentsvalglovens § 11, stk. 11, nr. 2, fastsætte regler om forløb af en periode mel-
lem vælgerens støttetilkendegivelse til et nyt parti og vælgerens endelige afgivelse af en
erklæring, som er omfattet af stk. 1, 2. pkt. Ved bekendtgørelse nr. 13 af 7. januar 2016
om anvendelse af en digital løsning til brug for anmeldelse af nye partier og indsam-
ling af vælgererklæringer er det for afgivelse af en digital vælgererklæring fastsat i § 5,
stk. 2, at partiet skal registrere støttetilkendegivelsen i den digitale løsning, og når der
er forløbet 7 dage fra registreringen, modtager vælgeren en e-mail fra den digitale
løsning. E-mailen indeholder et link, der sammen med vælgerens digitale signatur skal
benyttes for at få adgang til løsningen. Tilsvarende er det for afgivelse af en papirbase-
ret vælgererklæring fastsat i § 7, stk. 2, at en vælger, der ønsker at afgive en papirbase-
ret vælgererklæring, først skal afgive en støttetilkendegivelse til partiet i form af vælge-
rens CPR-nummer. Støttetilkendegivelsen er ikke bindende for vælgeren. Partiet skal
113
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0114.png
sikre, at oplysninger om vælgeren behandles efter reglerne i persondataloven, herun-
der at vælgeren ved afgivelse af støttetilkendegivelsen samtidig giver udtrykkeligt sam-
tykke til, at partiet kan behandle oplysninger om vælgeren og registrere dem i den
digitale løsning.
Formålet med reglerne om indsamling af vælgererklæringer er bl.a. at sikre, at kun de
partier, der har en vis vælgermæssig opbakning og dermed en reel chance for at opnå
valg til Europa-Parlamentet, kan blive opstillingsberettiget. Det er Social- og Inden-
rigsministeriets opfattelse, at det er væsentligt at sikre balancen mellem på den ene
side, at den digitale løsning til brug for indsamling af vælgererklæringer skal være
brugervenlig for partierne og vælgerne, og på den anden side, at det ikke bliver så let at
afgive en vælgererklæring, at det ikke står klart for vælgeren, at der er tale om en bin-
dende handling, der afskærer vælgeren fra at støtte andre partier og danner grundlag
for et partis anmeldelse som opstillingsberettiget over for social- og indenrigsministe-
ren.
På den baggrund foreslås det, at der i § 11 indsættes et nyt stk. 9, der fastsætter, at en
vælger kun kan afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 6, såfremt vælgeren mindst
7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen gennem den digitale løsning har afgivet en
støttetilkendegivelse for partiet og identificeret sig ved afgivelsen af støttetilkendegi-
velsen. En vælger kan kun afgive en gyldig vælgererklæring efter stk. 7, såfremt vælge-
ren mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen over for social- og indenrigsmi-
nisteren har anmodet om en papirformular med henblik på at afgive en vælgererklæ-
ring efter stk. 7.
Dette indebærer, at der skal forløbe en periode (en eftertænksomhedsperiode) på 7
dage mellem vælgerens første bekræftelse af sin støtte til et parti og vælgerens anden
bekræftelse af sin støtte til det pågældende parti, og at der skal gælde en eftertænk-
somhedsperiode både ved digitalt og papirmæssigt afgivne vælgererklæringer.
For en vælgererklæring afgivet digitalt efter det foreslåede § 11, stk. 6, skal overholdel-
sen af den såkaldte eftertænksomhedsperiode sikres ved, at vælgeren efter det foreslå-
ede stk. 9, 1. pkt., to gange med mindst 7 dages mellemrum skal identificere sig gen-
nem løsningen. Vælgeren skal identificere sig gennem den digitale løsning første gang
ved afgivelsen af støttetilkendegivelsen og anden gang ved afgivelsen af selve vælger-
erklæringen.
Vælgerens identifikation i den digitale løsning skal ske ved brug af NemID (eller et
fremtidigt elektronisk identifikationsmiddel med et tilsvarende eller højere sikringsni-
veau fastsat i henhold til lovgivning eller offentlig standard (f.eks. NSIS)).
For en vælgererklæring afgivet efter en papirbaseret procedure i det foreslåede § 11,
stk. 7, 1., 2. eller 3. pkt., skal overholdelsen af den såkaldte eftertænksomhedsperiode
sikres ved, at vælgeren efter det foreslåede stk. 9, 2. pkt., mindst 7 dage før afgivelsen
af vælgererklæring har anmodet Social- og Indenrigsministeriet om en papirformular
med henblik på at afgive en vælgererklæring.
De nærmere regler for overholdelse af eftertænksomhedsperioden fastsættes i be-
kendtgørelse med hjemmel i det foreslåede § 11 b, nr. 5, efter hvilken social- og inden-
rigsministeren kan fastsætte regler om udformning, håndtering, behandling, kontrol,
opbevaring, tilbagetrækning, sletning og tilintetgørelse af støttetilkendegivelser og
114
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0115.png
vælgererklæringer, der afgives gennem den digitale løsning efter § 11, stk. 6, og af væl-
gererklæringer, der afgives på en papirformular efter § 11, stk. 7, 1., 2. eller 3. pkt.
Det følger af det foreslåede § 11, stk. 6, 3. og 4. pkt., at en vælgererklæring kun kan
registreres i den digitale løsning, såfremt vælgeren kan afgive en gyldig vælgererklæ-
ring efter stk. 8-10, og at en vælgererklæring kun er gyldig, såfremt vælgererklæringen
er registreret i den digitale løsning. Henvisningen i det foreslåede § 11, stk. 6, 3. pkt.,
til det foreslåede stk. 9 indebærer dermed, at en vælgererklæring kun kan registreres i
den digitale løsning og kun er gyldig, hvis eftertænksomhedsperioden som fastlagt i
stk. 9 har været overholdt.
Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 8, henvises til afsnit 3.1.2.6 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 9
Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 6, er en
vælgererklæring gyldig i 18 måneder fra datoen for afgivelsen. Efter denne periode skal
vælgererklæringen tilintetgøres, medmindre vælgererklæringen er afgivet for et parti,
som er anmeldt for social- og indenrigsministeren, jf. stk. 8. En vælger kan ikke afgive
vælgererklæring for et andet parti, så længe vælgerens erklæring efter 1. pkt. er gyldig,
eller, når partiet er anmeldt efter stk. 1, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig, jf.
stk. 7. En vælger kan frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet trække sin vælger-
erklæring tilbage. En vælgererklæring, der efter 4. pkt. er trukket tilbage, skal tilintet-
gøres.
Det gældende § 11, stk. 6, foreslås nyaffattet som stk. 10.
Det følger af det foreslåede
stk. 10, 1. pkt.,
at en vælgererklæring er gyldig i 18 måneder
fra datoen for registreringen i den digitale løsning.
Bestemmelsen indebærer, at tidspunktet for, hvornår gyldighedsperioden for vælger-
erklæringen begynder at løbe, ændres fra datoen for afgivelsen til datoen for registre-
ringen af vælgererklæringen i den digitale løsning. I det foreslåede § 11, stk. 6, 4. pkt.,
jf. lovforslagets § 2, nr. 6, fastsættes, at en vælgererklæring kun er gyldig, såfremt væl-
gererklæringen er registreret i den digitale løsning. På den baggrund forekommer det
hensigtsmæssigt at fastsætte, at gyldighedsperioden for vælgererklæringen begynder
at løbe fra dette tidspunkt. Dette vil endvidere indebære, at gyldighedsperioden for
digitale og papirbaserede vælgererklæringer ensrettes, idet bestemmelsen gælder for
alle vælgererklæringer, uanset om de er afgivet digitalt eller ved brug af en papirbase-
ret metode.
For så vidt angår længden af gyldighedsperioden af en vælgererklæring, er der tale om
en videreførelse af den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 11,
stk. 6, 1. pkt., hvoraf det følger, at en vælgererklæring ikke kan medregnes, såfremt
den er afgivet 18 måneder eller mere før anmeldelsen af partiet.
Af det foreslåede
stk. 10, 2. pkt.,
følger det, at efter denne periode, medmindre vælger-
erklæringen er afgivet for et parti, som er anmeldt for social- og indenrigsministeren,
115
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0116.png
slettes vælgererklæringen i den digitale løsning, og en eventuel papirformular, hvorpå
vælgererklæringen er afgivet, tilintetgøres.
Dette indebærer, at vælgererklæringen skal slettes i den digitale løsning, uanset om
den er afgivet digitalt eller efter en papirbaseret proces, når der er forløbet 18 måneder
fra datoen for vælgererklæringens registrering i den digitale løsning, hvis der ikke
forinden er foretaget partianmeldelse. Endvidere indebærer bestemmelsen, at hvis der
er afgivet vælgererklæring efter en af papirprocedurerne i det foreslåede stk. 7, 1., 2.
eller 3. pkt., skal den papirformular, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, tilintetgøres,
hvis der ikke forinden er foretaget partianmeldelse.
Den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter det
foreslåede stk. 6, 1. pkt., påtænkes tilrettelagt sådan, at systemet automatisk sletter
vælgererklæringerne, når gyldighedsperioden er udløbet, hvis det pågældende parti
ikke har anmeldt sig for social- og indenrigsministeren.
Social- og Indenrigsministeriet vil hurtigst muligt og som udgangspunkt senest 2 uger
efter, at gyldighedsperioden er udløbet, tilintetgøre de papirformularer, hvorpå væl-
gererklæringerne er afgivet, hvis det pågældende parti ikke har anmeldt sig for social-
og indenrigsministeren. Vælgeren vil dog kunne påbegynde processen for afgivelse af
en ny vælgererklæring, straks den tidligere vælgererklæring er slettet i den digitale
løsning, selv om Social- og Indenrigsministeriet eventuelt ikke endnu har tilintetgjort
den papirformular, hvorpå den tidligere vælgererklæring var afgivet.
Er vælgererklæringen afgivet for et parti, som er anmeldt for social- og indenrigsmini-
steren,
skal
vælgererklæringen
opbevares
efter
reglerne
i
Europa-
Parlamentsvalglovens § 11, stk. 7, der med lovforslagets § 2, nr. 8, bliver stk. 11.
Af det foreslåede
stk. 10, 3. pkt.,
følger det, at en vælger ikke kan afgive vælgererklæ-
ring for det samme eller et andet parti, så længe vælgerens erklæring efter 1. pkt. er
gyldig, eller, når partiet er anmeldt efter stk. 1, så længe anmeldelsen af partiet er gyl-
dig, jf. stk. 11.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at vælgeren bliver bundet af sin vælgererklæ-
ring på tidspunktet for registreringen i den digitale løsning. En vælger kan dermed
kun deltage i anmeldelsen af ét parti pr. valgtype ad gangen.
Vælgeren kan dog frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet trække sin erklæring
tilbage, jf. den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 10, 4. pkt., se nedenfor. Er det parti,
vælgeren har afgivet vælgererklæring for, ikke anmeldt som opstillingsberettiget til
Europa-Parlamentsvalg, kan vælgeren således trække sin vælgererklæring tilbage. Har
vælgeren imidlertid ikke trukket sin vælgererklæring tilbage, er vælgeren bundet af sin
vælgererklæring og vil være afskåret fra at afgive vælgererklæring for et andet parti.
Efter det foreslåede stk. 10, 3. pkt., kan en vælger ikke afgive vælgererklæring for et
andet parti, hvis det parti, vælgeren har afgivet vælgererklæring for, er anmeldt som
opstillingsberettiget til Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 11,
stk. 1, og hvis anmeldelsen stadig er gyldig, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk.
7, der med lovforslagets § 2, nr. 8, bliver stk. 11. En vælger kan således ikke afgive væl-
gererklæring for et andet parti, hvis det parti, vælgeren allerede har afgivet vælgerer-
116
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0117.png
klæring for, er anmeldt som opstillingsberettiget til Europa-Parlamentsvalg. I denne
situation vil vælgeren ikke kunne trække sin vælgererklæring tilbage, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 11, stk. 10, 4. pkt., modsætningsvis, se nedenfor. Det forudsættes, at
partiet opfylder betingelserne for at foretage en gyldig anmeldelse som opstillingsbe-
rettiget, dvs. at anmeldelsen er ledsaget af det fornødne antal gyldige vælgererklærin-
ger.
Endvidere kan en vælger ikke efter det foreslåede stk. 10, 3. pkt., afgive vælgererklæ-
ring for det samme parti, så længe vælgerens erklæring efter § 11, stk. 10, 1. pkt., er
gyldig, eller, hvis partiet er anmeldt efter § 11, stk. 1, så længe anmeldelsen af partiet er
gyldig jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 7, der med lovforslagets § 2, nr. 8,
bliver stk. 11. En vælger kan således heller ikke afgive vælgererklæring for det samme
parti, hvis partiet er anmeldt efter § 11, stk. 1, og har startet en ny indsamling af væl-
gererklæringer, jf. det foreslåede § 11, stk. 12, 1. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 11. I denne
situation vil vælgeren ikke kunne trække sin vælgererklæring tilbage, da partiet har
anmeldt sig som opstillingsberettiget til Europa-Parlamentsvalg, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 11, stk. 10, 4. pkt., se nedenfor. Det forudsættes, at partiet opfylder
betingelserne for at foretage en gyldig anmeldelse som opstillingsberettiget, dvs. at
anmeldelsen er ledsaget af det fornødne antal gyldige vælgererklæringer.
Vælgeren kan i alle tilfælde alene have én gyldig vælgererklæring ad gangen registreret
i den digitale løsning, uanset om den er afgivet digitalt eller ved brug af en af de papir-
baserede procedurer.
Af det foreslåede
stk. 10, 4. pkt.,
følger det, at en vælger kun frem til tidspunktet for
anmeldelsen af partiet kan trække sin vælgererklæring tilbage.
Der er tale om en videreførelse af det gældende § 11, stk. 6, 4. pkt.
Muligheden for at trække en vælgererklæring tilbage gælder, uanset om vælgererklæ-
ringen er afgivet digitalt gennem den digitale løsning, som social- og indenrigsministe-
rens stiller til rådighed efter det foreslåede § 11, stk. 6, 1. pkt., eller om den er afgivet
efter en af de papirbaserede procedurer i det foreslåede § 11, stk. 7, 1., 2. eller 3. pkt.
Den nærmere procedure for tilbagetrækningen af en vælgererklæring afgivet efter den
digitale procedure efter § 11, stk. 6, 1. pkt., eller efter en af de papirbaserede procedu-
rer i det foreslåede § 11, stk. 7, 1., 2. eller 3. pkt., fastsættes af social- og indenrigsmini-
steren ved bekendtgørelse med hjemmel i det foreslåede § 11 b, nr. 5. Det forudsættes
efter § 11, stk. 10, 4. pkt., at vælgerens tilbagetrækning af sin vælgererklæring registre-
res i den digitale løsning.
Af det foreslåede
stk. 10, 5. pkt.,
følger det, at en vælgererklæring, der efter 4. pkt. er
trukket tilbage, skal slettes i den digitale løsning, og at en eventuel papirformular,
hvorpå vælgererklæringen er afgivet, tilintetgøres.
Dette indebærer, at vælgererklæringen skal slettes i den digitale løsning, hvis vælgeren
efter det foreslåede § 11, stk. 10, 4. pkt., har trukket vælgererklæringen tilbage. Dette
gælder, uanset om vælgererklæringen er afgivet digitalt eller efter en papirbaseret
procedure. Endvidere indebærer bestemmelsen, at hvis der er afgivet vælgererklæring
efter en af papirprocedurerne i det foreslåede stk. 7, 1. eller 2. pkt., skal den papirfor-
mular, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, tilintetgøres.
117
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0118.png
Den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter det
foreslåede § 11, stk. 6, 1. pkt., påtænkes indrettet sådan, at systemet automatisk sletter
vælgererklæringen, når vælgeren har trukket vælgererklæringen tilbage i overens-
stemmelse med det foreslåede § 11, stk. 10, 4. pkt., og forskrifter fastsat i medfør af det
foreslåede § 11 b.
Social- og Indenrigsministeriet vil hurtigst muligt og som udgangspunkt senest efter 2
uger tilintetgøre de papirformularer, hvorpå vælgererklæringerne er afgivet, efter at
vælgeren har trukket vælgererklæringen tilbage. Vælgeren vil dog kunne påbegynde
processen for afgivelse af en ny vælgererklæring, straks den tidligere vælgererklæring
et slettet i den digitale løsning, selv om Social- og Indenrigsministeriet eventuelt ikke
endnu har tilintetgjort den papirformular, hvorpå den tidligere vælgererklæring var
afgivet.
Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 9, henvises til afsnit 3.1.2.2-3.1.2.5 i de al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Efter den gældende § 11, stk. 7, der bliver stk. 11, er en anmeldelse af et parti gyldig
indtil afholdelse af førstkommende Europa-Parlamentsvalg. Det fremgår ikke direkte
af ordlyden af bestemmelsen eller andre steder i Europa-Parlamentsvalgloven, om en
partianmeldelse kan tilbagekaldes eller fornyes. Efter Social- og Indenrigsministeriets
opfattelse kan et parti, der har anmeldt sig som opstillingsberettiget parti for social- og
indenrigsministeren, efter de gældende regler ikke tilbagekalde partianmeldelsen eller
indgive en ny partianmeldelse.
Med den foreslåede ændring lovfæstes det udtrykkeligt i Europa-Parlamentsvalglovens
§ 11, stk. 7, der bliver stk. 11, at et parti i den periode, hvor anmeldelsen af partiet er
gyldig, ikke kan trække sin anmeldelse tilbage. Det forhold, at en partianmeldelse ikke
kan tilbagekaldes, ændrer ikke ved, at et parti, der har foretaget partianmeldelse, men
som ikke ønsker at stille op til Europa-Parlamentsvalg, kan undlade at stille kandida-
ter op til valg efter reglerne i Europa-Parlamentsvalglovens kapitel 6. Et parti, der har
foretaget partianmeldelse, men som ikke ønsker at stille op til Europa-Parlamentsvalg,
behøver således ikke at tilbagekalde partianmeldelsen.
Med den foreslåede ændring lovfæstes det endvidere udtrykkeligt i Europa-
Parlamentsvalglovens § 11, stk. 7, der bliver stk. 11, at et parti i den periode, hvor an-
meldelsen af partiet er gyldig, ikke vil kunne indgive en ny partianmeldelse.
Partiet vil dog kunne påbegynde en ny indsamling af vælgererklæringer i anmeldelses-
perioden med henblik på at indgive en ny partianmeldelse efter udløbet af den tidlige-
re partianmeldelse. Om reglerne for påbegyndelse af en ny indsamling af vælgererklæ-
ringer for et parti, der allerede har en gyldig partianmeldelse, henvises til lovforslagets
§ 2, nr. 11, med tilhørende bemærkninger.
Den foreslåede ændring svarer til lovforslagets § 1, nr. 10, der finder anvendelse på
partier, der er anmeldt for social- og indenrigsministeren som opstillingsberettiget
parti til folketingsvalg efter reglerne i folketingsvalglovens § 12. Det er Social- og In-
118
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0119.png
denrigsministeriets opfattelse, at bestemmelsen navnlig vil være relevant i forhold til
partier, der er anmeldt som opstillingsberettiget parti til folketingsvalg. Af hensyn til
at opretholde ensartetheden i regelsættene i folketingsvalgloven og Europa-
Parlamentsvalgloven foreslås ændringen også fastsat i Europa-Parlamentsvalgloven.
Hertil kommer imidlertid, at ændringen udelukker, at et parti ved at indgive flere
overlappende partianmeldelser kan lægge en unødvendig begrænsning på de pågæl-
dende vælgeres adgang til at afgive vælgererklæringer til fordel for andre partier.
Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet ændringer af gældende praksis.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.4 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 2, 1. og 2. pkt., skal et nyt partis navn
godkendes af Valgnævnet, inden partiet påbegynder en indsamling af vælgererklærin-
ger til brug for indgivelse af anmeldelse som opstillingsberettiget parti til Europa-
Parlamentsvalg. Godkendelsen gælder i 3 år regnet fra godkendelsens dato. En anmel-
delse af et nyt parti til deltagelse i Europa-Parlamentsvalg er gyldig indtil afholdelse af
førstkommende Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalgloven § 11, stk. 7,
der bliver stk. 11.
Det er i den gældende lovgivning ikke udtrykkeligt fastsat, om et parti, der er anmeldt
efter § 11, stk. 1, kan foretage en fornyet indsamling af vælgererklæringer i anmeldel-
sesperioden. Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at et anmeldt parti kan
påbegynde en ny indsamling af vælgererklæringer. Påbegyndelsen af en ny indsamling
af vælgererklæringer kræver dog en fornyet godkendelse af partinavnet, idet en god-
kendelse af et partinavn sker med henblik på partiets indsamling af vælgererklæringer
til brug for indgivelsen af en partianmeldelse og således har udtømt sit formål, når
partianmeldelsen er indgivet.
Med det foreslåede § 11, stk. 12, lovfæstes det udtrykkeligt, at et parti, der er anmeldt
for social- og indenrigsministeren, uanset om anmeldelsen af partiet stadig er gyldig,
kan få godkendt partiets navn af Valgnævnet, jf. stk. 2, med henblik på at påbegynde
en ny indsamling af vælgererklæringer inden for en ny treårig periode. Godkendelsen
kan forlænges i overensstemmelse med reglerne i stk. 4.
Det foreslåede § 11, stk. 12, indebærer, at et anmeldt parti kun efter en ny godkendelse
af partinavnet kan påbegynde en ny indsamling af vælgererklæringer, uanset om den
tidligere godkendelse af partinavnet endnu ikke er udløbet.
Idet partiet har foretaget en partianmeldelse, finder reglerne om karenstid i Europa-
Parlamentsvalglovens § 11, stk. 4, 1. pkt., ikke anvendelse i denne situation, og reglerne
om karenstid er dermed ikke til hinder for, at partiet kan få samme partinavn god-
kendt på ny uden at afvente en periode på 1 år efter udløbet af den tidligere godken-
delse.
Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet ændringer af gældende praksis.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.4 i de almindelige bemærkninger.
119
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0120.png
Til nr. 12
Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 8, skal en
gyldig vælgererklæring, som vælgeren ikke har trukket tilbage, jf. stk. 6, opbevares, så
længe godkendelsen af partiets navn eller anmeldelsen af partiet gælder, og derefter
tilintetgøres.
Det gældende § 11, stk. 8, foreslås nyaffattet som stk. 13.
Af det foreslåede
stk. 13, 1. pkt.,
følger det, at en gyldig vælgererklæring, som vælgeren
ikke har trukket tilbage, jf. stk. 10, 4. pkt., forbliver registreret i den digitale løsning, så
længe godkendelsen af partiets navn eller anmeldelsen af partiet gælder.
Bestemmelsen indebærer for partier, der ikke er anmeldt efter Europa-
Parlamentsvalglovens § 11, stk. 1, 1. pkt., at en vælgererklæring skal forblive registreret
i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter det
foreslåede § 11, stk. 6, 1. pkt., så længe vælgererklæringen er gyldig efter det foreslåede
§ 11, stk. 10, 1. pkt., så længe vælgererklæringen ikke er trukket tilbage, hvilket vælge-
ren kan gøre frem til tidspunktet for partiets anmeldelse, jf. det foreslåede § 11, stk. 10,
4. pkt., jf. § 2, nr. 9, og så længe partiets navn er godkendt eller forlænget godkendt
efter Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 2 og 4, forudsat at partinavneindehaveren
ikke har opgivet partinavnegodkendelsen. Vælgererklæringen kan ikke forblive regi-
streret i en længere periode end vælgererklæringens gyldighedsperiode efter det fore-
slåede § 11, stk. 10, 1. pkt., jf. § 2, nr. 9, og vælgererklæringens registreringsperiode
afbrydes, såfremt vælgeren inden udløbet af vælgererklæringens gyldighedsperiode
har trukket vælgererklæringen tilbage, eller såfremt perioden for godkendelse eller
forlængelse af godkendelse af partinavnet er udløbet.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at hvis partiet er anmeldt efter Europa-
Parlamentsvalglovens § 11, stk. 1, 1. pkt., skal vælgererklæringen forblive registreret i
den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter det
foreslåede § 11, stk. 6, 1. pkt., så længe anmeldelsen af partiet gælder. Dette gælder,
uanset om vælgererklæringens gyldighedsperiode efter det foreslåede § 11, stk. 10, 1.
pkt., jf. § 2, nr. 9, er udløbet, og uanset om perioden for godkendelse eller forlængelse
af godkendelse af partinavnet er udløbet. Anmeldelsen af et parti er gyldig indtil afhol-
delse af førstkommende Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens §
11, stk. 7, der med lovforslagets § 2, nr. 8, bliver stk. 11. En vælger kan ikke trække en
vælgererklæring tilbage, der er afgivet for et parti, der har anmeldt sig efter § 11, stk. 1,
1. pkt., jf. det foreslåede § 11, stk. 10, 4. pkt., modsætningsvis.
Af det foreslåede
stk. 13, 2. pkt.,
følger det, at gælder godkendelsen af partiets navn
eller anmeldelsen af partiet ikke længere, slettes vælgererklæringen i den digitale løs-
ning, og en eventuel papirformular, hvorpå vælgererklæringen er afgivet, tilintetgøres.
Bestemmelsen indebærer, at når en vælgererklæring ikke længere skal være registreret
i den digitale løsning efter det foreslåede stk. 13, 1. pkt., skal vælgererklæringen slettes
i den digitale løsning, og en eventuel papirformular, hvorpå vælgererklæringen er afgi-
vet, skal tilintetgøres.
120
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0121.png
Den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter det
foreslåede § 11, stk. 6, 1. pkt., påtænkes indrettet sådan, at systemet automatisk sletter
vælgererklæringen, når godkendelsen af partiets navn er udløbet efter reglerne i Euro-
pa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 2 og 4, eller når anmeldelsen af partiet er udløbet
efter reglerne i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 7, der med lovforslagets § 2, nr.
8, bliver stk. 11.
Social- og Indenrigsministeriet vil hurtigst muligt og som udgangspunkt senest 2 uger
efter, at godkendelsen af partiets navn eller anmeldelsen af partiet er udløbet, tilintet-
gøre den papirformular, hvorpå vælgererklæringen er afgivet. Vælgeren vil dog kunne
påbegynde processen for afgivelse af en ny vælgererklæring, straks den tidligere væl-
gererklæring et slettet i den digitale løsning, selv om Social- og Indenrigsministeriet
eventuelt ikke endnu har tilintetgjort den papirformular, hvorpå den tidligere vælger-
erklæring var afgivet.
Nærmere regler om opbevaring og tilintetgørelse af vælgererklæringer fastsættes af
social- og indenrigsministeren ved bekendtgørelse efter det foreslåede § 11 b. Der hen-
vises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 15.
Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 12, henvises til afsnit 3.1.2.2-3.1.2.5 i de al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 13
Det er ikke i det gældende regelsæt fastsat, at antallet af partiernes indsamlede væl-
gererklæringer offentliggøres.
Det nuværende it-system til brug for indsamling af vælgererklæringer er ikke rettet
mod offentligheden, og det fremgår hverken, hvilke partier der indsamler vælgerer-
klæringer, eller det antal gyldige vælgererklæringer, de aktuelt har indsamlet.
Social- og Indenrigsministeriet udleverer på baggrund af reglerne i offentlighedsloven
(lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen med senere ændringer)
efter anmodning oplysning om antallet af vælgererklæringer, et parti har indsamlet.
Efter fast praksis offentliggør Social- og Indenrigsministeriet endvidere i starten af
hver måned på ministeriets hjemmeside en oversigt over partiernes aktuelle antal
indsamlede vælgererklæringer.
Offentliggørelse af antallet af vælgererklæringer for hvert enkelt parti har til formål at
sikre den fornødne gennemsigtighed og offentlighed i partiernes arbejde for at blive
opstillingsberettiget.
På den baggrund foreslås det, at der i § 11 indsættes et nyt stk. 15, der fastsætter, at
social- og indenrigsministeren løbende i den digitale løsning offentliggør antallet af
vælgererklæringer for hvert enkelt parti. Med bestemmelsen sikres, at der gennem den
digitale løsning vil ske offentliggørelse af antallet af vælgererklæringer for hvert parti.
I den digitale løsning vil der blive offentliggjort det aktuelle antal vælgererklæringer
for hvert parti, hvis partinavn er registreret i den digitale løsning, herunder for partier,
der er anmeldt for social- og indenrigsministeren efter § 11, stk. 1, og for partier, der
121
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0122.png
slet ikke har indsamlet nogen vælgererklæringer endnu. Offentliggørelsen vil ske lø-
bende, dvs. med så hurtige intervaller, som den digitale løsning muliggør.
Vælgerne, partierne, Social- og Indenrigsministeriet og offentligheden i øvrigt vil der-
med kunne følge med i det aktuelle antal vælgererklæringer for hvert enkelt parti til
Europa-Parlamentsvalg på portalen. Dette vil gælde for både digitale og papirbaserede
vælgererklæringer for hvert enkelt parti, men opgjort som et samlet antal vælgererklæ-
ringer for partiet. Derimod vil antallet af støttetilkendegivelser, dvs. antallet af perso-
ner, der har gennemført den første del af proceduren for afgivelse af digital vælgerer-
klæring, hvor de har bekræftet støtten til partiet en gang med NemID, men ikke ende-
ligt afgivet vælgererklæringen, ikke umiddelbart blive offentliggjort på portalen, jf. dog
nedenfor om lovforslagets § 2, nr. 15. For papirprocedurerne skal vælgerne i forbindel-
se med anmodningen om papirformularen ikke oplyse Social- og Indenrigsministeriet
om, hvilket parti de ønsker at støtte, og derfor vil en sådan papirbaseret støttetilken-
degivelse for partiet ikke kunne registreres eller offentliggøres.
Partierne får ikke som i dag nogen særlig adgang til systemet, og de vil derfor alene
kunne orientere sig om antallet af gyldige vælgererklæringer via den offentligt tilgæn-
gelige portal ligesom alle andre.
Det foreslås med lovforslagets § 2, nr. 15, at der i Europa-Parlamentsvalgloven indsæt-
tes en ny § 11 b, hvor det i nr. 6 fastsættes, at social- og indenrigsministeren får be-
myndigelse til at fastsætte regler om offentliggørelse af andre oplysninger om et partis
indsamling af vælgererklæringer end antallet af vælgererklæringer. Andre oplysninger
om et partis indsamling af vælgererklæringer kunne f.eks. være oplysning om antallet
af støttetilkendegivelser afgivet til partiet og oplysning om andelen af et partis indsam-
ling af vælgererklæringer, der er afgivet efter en papirbaseret procedure m.v.
Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 13, henvises til afsnit 3.1.2.8 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 14
Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 10, fastsæt-
ter social- og indenrigsministeren regler om udformning, indsamling, håndtering,
kontrol og tilintetgørelse af vælgererklæringer for nye partier. Efter den gældende
bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 11, kan social- og indenrigsmi-
nisteren i tilknytning til regler fastsat i medfør af § 11, stk. 10, fastsætte regler om, at
indsamlingen af vælgererklæringer skal ske ved brug af et digitalt system, som social-
og indenrigsministeren stiller til rådighed. Social- og indenrigsministeren fastsætter i
den forbindelse regler om 1) fritagelse af vælgere fra anvendelse af et digitalt system,
2) forløb af en periode mellem vælgerens støttetilkendegivelse til et nyt parti og vælge-
rens endelige afgivelse af en erklæring, som er omfattet af stk. 1, 2. pkt., 3) indhent-
ning af oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) til brug for konstatering af,
om den i stk. 5 nævnte betingelse er opfyldt, 4) behandling af de oplysninger, der ind-
går i det digitale system, herunder oplysninger, der indhentes fra Det Centrale Person-
register (CPR), og 5) opbevaring og tilintetgørelse af oplysninger, jf. stk. 6 og 8.
Den foreslåede ophævelse af Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 10 og 11, er en
konsekvensændring som følge af det foreslåede § 2, nr. 15, hvor det foreslås, at be-
122
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0123.png
myndigelsen til at fastsætte nærmere regler om forskellige forhold vedrørende proce-
durerne for afgivelse af vælgererklæring og for udformningen af den digitale løsning til
brug herfor udskilles som en særskilt bestemmelse i § 11 b i Europa-
Parlamentsvalgloven.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 15, for så vidt angår det nærmere indhold af be-
myndigelsen i det foreslåede § 11 b i Europa-Parlamentsvalgloven.
Til nr. 15
Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 10, fastsæt-
ter social- og indenrigsministeren regler om udformning, indsamling, håndtering,
kontrol og tilintetgørelse af vælgererklæringer for nye partier. Efter den gældende
bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 11, kan social- og indenrigsmi-
nisteren i tilknytning til regler fastsat i medfør af § 11, stk. 10, fastsætte regler om, at
indsamlingen af vælgererklæringer skal ske ved brug af et digitalt system, som social-
og indenrigsministeren stiller til rådighed. Social- og indenrigsministeren fastsætter i
den forbindelse regler om 1) fritagelse af vælgere fra anvendelse af et digitalt system,
2) forløb af en periode mellem vælgerens støttetilkendegivelse til et nyt parti og vælge-
rens endelige afgivelse af en erklæring, som er omfattet af stk. 1, 2. pkt., 3) indhent-
ning af oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) til brug for konstatering af,
om den i stk. 5 nævnte betingelse er opfyldt, 4) behandling af de oplysninger, der ind-
går i det digitale system, herunder oplysninger, der indhentes fra Det Centrale Person-
register (CPR), og 5) opbevaring og tilintetgørelse af oplysninger, jf. stk. 6 og 8.
Med det foreslåede § 11, nr. 15, foreslås det, at bemyndigelsen til at fastsætte nærmere
regler om forskellige forhold vedrørende fremgangsmåden for afgivelse af vælgerer-
klæring og for udformningen af den digitale løsning til brug herfor udskilles som en
særskilt bestemmelse, der indsættes i Europa-Parlamentsvalgloven som § 11 b.
Bemyndigelsen er fakultativ, jf. ordene ”kan fastsætte regler”, og social-
og indenrigs-
ministeren er ikke forpligtet til at udnytte bemyndigelsen i alle dets enkelte elementer.
Det vurderes, når den nye digitale løsninger blevet teknisk udviklet, og tiden er inde til
ibrugtagningen af den nye digitale løsning. Det forudsættes, at de fornødne regler er
udstedt i medfør af bemyndigelsen, når social- og indenrigsministeren vælger at sætte
de relevante bestemmelser i loven i kraft, jf. lovens § 3.
Bemyndigelsen skal udnyttes i overensstemmelse med de øvrige foreslåede bestem-
melser i loven og tilkendegivelserne i bemærkningerne til denne bestemmelse.
Efter det foreslåede
nr. 1
kan social- og indenrigsministeren fastsætte regler om ud-
formning af den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed
efter § 11, stk. 6, 1. pkt.
Med udtrykket ”udformning” sigtes til indretningen af den digitale løsning med hen-
blik på betjening af de vælgere og partiindehavere, der ønsker at benytte løsningen, og
håndtering, opbevaring og sletning af de oplysninger, som brugerne indtaster i løsnin-
gen. Bemyndigelsen omfatter løsningens tekniske specifikationer og de enkelte skridt i
den procedure, der skal følges for at benytte løsningen, såvel for registrering af parti-
navn som registrering af en støttetilkendegivelse, vælgererklæring og tilbagetrækning
af vælgererklæring, jf. herved også nr. 5.
123
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0124.png
Det foreslåede § 11, stk. 6, 1. pkt., indebærer, at den digitale løsning, som social- og
indenrigsministeren stiller til rådighed for vælgerne, skal udformes som en portal,
således at samtlige nye partiers indsamling af vælgererklæringer fremgår af en fælles
og samlet oversigt på en hjemmeside på internettet, som vælgerne frit kan tilgå, og
hvor vælgerne frit kan vælge det parti, de ønsker at støtte, og påbegynde processen for
at afgive en vælgererklæring til det pågældende parti.
Vælgerens afgivelse af vælgererklæring skal efter det foreslåede § 11, stk. 6, 1. pkt., ske
gennem den digitale løsning, medmindre vælgeren er omfattet af en af persongrup-
perne i det foreslåede stk. 7, 1.-3. pkt., der uanset stk. 6, 2. pkt., kan afgive vælgerer-
klæring over for social- og indenrigsministeren på en papirformular, der er godkendt
af social- og indenrigsministeren.
Med henblik på at kunne håndtere sikkerhedsmæssige udfordringer eller generelt
videreudvikle den digitale løsning i takt med den teknologiske udvikling er det afgø-
rende, at Social- og Indenrigsministeriet kan foretage tekniske justeringer af løsningen
uden at skulle ændre lovgrundlaget. Den nærmere udformning af den digitale løsning,
som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter § 11, stk. 6, 1. pkt., er der-
med ikke egnet til at blive fastsat direkte i loven. Dette gælder f.eks. reguleringen af de
enkelte skridt i proceduren for afgivelse af en digital vælgererklæring og de tekniske
specifikationer for løsningen. Social- og Indenrigsministeriet vurderer på den bag-
grund, at det er væsentligt, at de nærmere regler for udformningen af den digitale løs-
ning fastsættes ved bekendtgørelse.
Efter det foreslåede
nr. 2
kan social- og indenrigsministeren fastsætte regler om iden-
tifikation af vælgeren ved afgivelse af en støttetilkendegivelse og en vælgererklæring.
Det foreslåede § 11, stk. 6, 2. pkt., og § 11, stk. 9, 1. pkt., indebærer, at vælgeren ved
afgivelse af en digital vælgererklæring efter det foreslåede stk. 6 to gange skal identifi-
cere sig gennem den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til
rådighed for vælgerne efter det foreslåede stk. 6, 1. pkt. Vælgeren skal identificere sig
gennem den digitale løsning, første gang ved afgivelsen af støttetilkendegivelsen og
anden gang ved afgivelsen af selve vælgererklæringen.
Med henblik på at kunne håndtere eventuelle sikkerhedsmæssige udfordringer er det
afgørende, at Social- og Indenrigsministeriet kan ændre måden, hvorpå vælgeren elek-
tronisk skal identificere sig i løsningen.
Social- og indenrigsministeren kan efter det foreslåede § 11 b, nr. 2, fastsætte regler om
identifikationen af vælgeren både ved vælgerens afgivelse af støttetilkendegivelse og
ved vælgerens afgivelse af vælgererklæring. Vælgerens identifikation i den digitale
løsning skal ske ved brug af NemID eller et fremtidigt elektronisk identifikationsmid-
del med et tilsvarende eller højere sikringsniveau fastsat i henhold til lovgivning eller
offentlig standard (f.eks. NSIS).
Efter det foreslåede
nr. 3
kan social- og indenrigsministeren fastsætte regler om kon-
trol af, at betingelserne i § 11, stk. 8-10, for afgivelse af en gyldig vælgererklæring er
opfyldt.
124
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0125.png
Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 5, der med lovforslagets § 2, nr. 6, bliver
stk. 8, skal vælgeren ved erklæringens registrering i den digitale løsning opfylde betin-
gelserne for valgret til Europa-Parlamentet. Det foreslåede § 11, stk. 9, lovfæster den
såkaldte eftertænksomhedsperiode. Bestemmelsen fastsætter, at vælgeren kun kan
afgive en gyldig vælgererklæring, såfremt vælgeren mindst 7 dage før afgivelsen af
vælgererklæringen enten har afgivet en støttetilkendegivelse gennem den digitale løs-
ning eller over for social- og indenrigsministeren har anmodet om en papirformular. I
det foreslåede § 11, stk. 10, 3. og 4. pkt., fastsættes, at en vælger ikke kan afgive erklæ-
ring for det samme eller et andet parti, så længe vælgerens erklæring efter 1. pkt. er
gyldig, eller, når partiet er anmeldt efter stk. 1, så længe anmeldelsen af partiet er gyl-
dig, jf. stk. 11, og at en vælger kun frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet kan
trække sin erklæring tilbage.
Efter det foreslåede nr. 3 kan social- og indenrigsministeren fastsætte regler om ud-
formningen og fremgangsmåden for kontrollen af, at betingelserne i § 11, stk. 8-10, for
afgivelse af en gyldig vælgererklæring er opfyldt. Bemyndigelsen omfatter såvel fast-
sættelsen af kontrolforanstaltninger for så vidt angår vælgererklæringer, der afgives
gennem den digitale løsning efter § 11, stk. 6, som fastsættelsen af kontrolforanstalt-
ninger for så vidt angår vælgererklæringer, der afgives på en papirformular efter § 11,
stk. 7, 1., 2., eller 3. pkt. Bemyndigelsen omfatter også fastsættelsen af kontrolforan-
staltninger for afgivelsen af en støttetilkendegivelse, jf. også herved nr. 5.
Til brug for kontrollen af, om valgretsbetingelsen i § 11, stk. 5, der med lovforslagets §
2, nr. 6, bliver stk. 8, er opfyldt, skal der indhentes oplysninger fra Det Centrale Per-
sonregister (CPR). For så vidt angår denne kontrol henvises til bemærkningerne til det
foreslåede § 11 b, nr. 4.
Efter det foreslåede
nr. 4
kan social- og indenrigsministeren fastsætte regler om ind-
hentning af oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) og Udenrigsministeriets
protokol til brug for kontrollen af, om betingelsen i § 11, stk. 8, er opfyldt.
Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 5, der med lovforslagets § 2, nr. 6, bliver
stk. 8, skal vælgeren ved erklæringens registrering i den digitale løsning opfylde betin-
gelserne for valgret til Europa-Parlamentet. For det første har enhver valgret til Euro-
pa-Parlamentet, der på valgdagen enten har valgret til Folketinget eller har dansk ind-
fødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i en af de øvrige
medlemsstater i Den Europæiske Union. For det andet har enhver valgret til Europa-
Parlamentet, der er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Uni-
on, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark eller er
registreret i Udenrigsministeriets protokol. For det tredje har enhver valgret til Euro-
pa-Parlamentet, der uden at være omfattet af ovenstående har dansk indfødsret, har
opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark.
For så vidt angår afgrænsningen af de vælgere, der har valgret til Folketinget, henvises
til bemærkningerne til § 1, nr. 4 (folketingsvalglovens § 12, stk. 3, 1. pkt.).
Bemyndigelsen omfatter såvel regler om fremgangsmåden som regler om indholdet af
den kontrol, der skal ske af den afgivne vælgererklæring for at fastslå, om den er gyldig
og kan medregnes. Med bestemmelsen bemyndiges social- og indenrigsministeren
dermed til at fastsætte nærmere regler om indhentning af oplysninger fra Det Centrale
125
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0126.png
Personregister (CPR) og Udenrigsministeriets protokol i forbindelse med indsamling
af vælgererklæringer ved brug af et digitalt system. Bemyndigelsen omfatter både den
kontrol af valgret, der skal foretages for digitale vælgererklæringer afgivet efter det
foreslåede § 11, stk. 6, og den kontrol, der skal ske af papirbaserede vælgererklæringer
afgivet efter det foreslåede § 11, stk. 7, 1., 2. og 3. pkt.
Bemyndigelsen omfatter også fremgangsmåden for og indholdet af den kontrol, der
skal ske i forbindelse med afgivelse af en støttetilkendegivelse, jf. herved også nr. 5.
Om baggrunden for det foreslåede § 11 b, nr. 4, henvises til afsnit 3.1.2.7 i de alminde-
lige bemærkninger.
Efter det foreslåede
nr. 5
kan social- og indenrigsministeren fastsætte nærmere regler
om udformning, håndtering, behandling, kontrol, opbevaring, tilbagetrækning, slet-
ning og tilintetgørelse af støttetilkendegivelser og vælgererklæringer, der afgives gen-
nem den digitale løsning efter § 11, stk. 6, og som afgives på en papirformular efter §
11, stk. 7, 1., 2. eller 3. pkt.
Bemyndigelsen omfatter både vælgererklæringer, der afgives gennem den digitale
løsning efter § 11, stk. 6, og vælgererklæringer, der afgives på en papirformular efter §
11, stk. 7, 1., 2. eller 3. pkt. Bemyndigelsen omfatter også støttetilkendegivelser, der
afgives efter det foreslåede § 11, stk. 9, både støttetilkendegivelser, der afgives digitalt,
og støttetilkendegivelser, der i form af en anmodning til Social- og Indenrigsministeri-
et om en papirformular afgives som led i den papirbaserede procedure.
Bemyndigelsen omfatter regler om udformningen af støttetilkendegivelser og vælger-
erklæringer, herunder hvilke oplysninger disse skal indeholde, i hvilken rækkefølge
oplysningerne skal afgives, og om fremgangsmåden for afgivelsen af disse oplysninger.
Bemyndigelsen omfatter regler om håndtering og behandling af støttetilkendegivelser
og vælgererklæringer, dvs. regler om enhver disposition i forbindelse med håndterin-
gen af støttetilkendegivelser og vælgererklæringer. Bemyndigelsen omfatter såvel di-
spositioner, der foretages i selve løsningen, som dispositioner, der foretages af de ak-
tører, der betjener løsningen.
Bemyndigelsen omfatter dermed enhver form for behandling, som udtrykket er defi-
neret i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 2, dvs. enhver aktivitet eller række
af aktiviteter
–
med eller uden brug af automatisk behandling, som personoplysninger
eller en samling af personoplysninger gøres til genstand for, f.eks. indsamling, regi-
strering, organisering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller ændring, genfin-
ding, søgning, brug, videregivelse ved transmission, formidling eller enhver anden
form for overladelse, samkøring, begrænsning, sletning eller tilintetgørelse.
Social- og indenrigsministeren skal fastsætte regler om behandling af de oplysninger,
der indgår i det digitale system, herunder de oplysninger der indhentes fra Det Centra-
le Personregister (CPR), jf. herved også det foreslåede § 11 b, nr. 4. Regler fastsat i
medfør heraf skal inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og databeskyt-
telsesloven give den fornødne hjemmel til den behandling af personoplysninger, som
vil finde sted ved indsamling af vælgererklæringer ved brug af et digitalt system. Se
nærmere herom i afsnit 3.1.2.14 i de almindelige bemærkninger.
126
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0127.png
Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om kontrollen af støttetilkendegi-
velser og vælgererklæringer, der er afgivet efter den digitale eller papirbaserede proce-
dure. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om indholdet af og frem-
gangsmåden for kontrollen, herunder om kontrollen af, at betingelserne i § 11, stk. 8-
10, for afgivelse af en gyldig vælgererklæring er opfyldt, jf. herved nr. 3, og om indhen-
telsen af oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR), jf. herved nr. 4.
Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om den nærmere fremgangsmåde
for opbevaring af vælgererklæringer i overensstemmelse med reglerne i det foreslåede
§ 11, stk. 13, hvorefter en gyldig vælgererklæring, som vælgeren ikke har trukket tilba-
ge, skal opbevares, så længe godkendelsen af partiets navn eller anmeldelsen af partiet
gælder, og derefter tilintetgøres. For så vidt angår de papirbaserede vælgererklæringer
skal reglerne fastsat i medfør heraf sikre, at papirformularerne
–
når oplysningerne
derfra er registreret i systemet og dermed undergivet samme sikkerhed som de digitalt
afgivne
–
bliver opbevaret aflåst og sikret mod uvedkommendes adgang.
Social- og indenrigsministeren kan endvidere fastsætte regler om fremgangsmåden
for, hvordan en vælger, der har afgivet en digital vælgererklæring efter det foreslåede §
11, stk. 6, eller en papirbaseret vælgererklæring efter det foreslåede § 11, stk. 7, 1., 2. og
3. pkt., kan trække sin vælgererklæring tilbage efter det foreslåede § 11, stk. 10, 4. og 5.
pkt.
Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om den nærmere fremgangsmåde
for sletning af vælgererklæringer i den digitale løsning i overensstemmelse med reg-
lerne i det foreslåede § 11, stk. 10, dvs. i de tilfælde, hvor der enten er forløbet 18 må-
neder fra datoen for erklæringens afgivelse, godkendelsen af partiets navn eller an-
meldelsen af partiet ikke længere gælder, eller vælgeren har trukket sin vælgererklæ-
ring tilbage.
Social- og indenrigsministeren kan endvidere fastsætte regler om den nærmere frem-
gangsmåde for tilintetgørelse af de papirformularer, hvorpå vælgererklæringer efter
det foreslåede § 11, stk. 7, 1., 2. og 3. pkt., er afgivet. For så vidt angår de papirbaserede
vælgererklæringer skal reglerne fastsat i medfør heraf så vidt muligt sikre, at papir-
formularerne afgives direkte fra den enkelte vælger til Social- og Indenrigsministeriet.
Social- og indenrigsministeren kan dog i den forbindelse pålægge partierne at foretage
tilintetgørelse af de papirformularer, som partierne tilfældigvis måtte være i besiddelse
af.
Efter det foreslåede
nr. 6
kan social- og indenrigsministeren fastsætte regler om of-
fentliggørelse af andre oplysninger om et partis indsamling af vælgererklæringer end
dem, der er angivet i § 11, stk. 15.
Efter det foreslåede § 11, stk. 15, offentliggør social- og indenrigsministeren løbende i
den digitale løsning antallet af vælgererklæringer for hvert enkelt parti.
Andre oplysninger om et partis indsamling af vælgererklæringer kunne f.eks. være
oplysning om antallet af støttetilkendegivelser afgivet til partiet, oplysning om andelen
af et partis indsamling af vælgererklæringer, der er afgivet efter en papirbaseret pro-
cedure m.v.
127
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0128.png
Efter det foreslåede
nr. 7
kan social- og indenrigsministeren endvidere fastsætte regler
om midlertidig suspension af den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren
stiller til rådighed efter § 11, stk. 6, 1. pkt., eller af proceduren for afgivelse af vælgerer-
klæring på en papirformular efter § 11, stk. 7, 1., 2. eller 3. pkt., hvis afgørende hensyn
taler for en sådan suspension, og fremgangsmåden herfor.
Sådanne afgørende hensyn kan f.eks. være til stede, hvis portalsystemet i en konkret
situation viser sig fejlbehæftet, mærkbart ustabilt eller i øvrigt ikke fungerer hensigts-
mæssigt, eller at procedurerne for afgivelse af en papirbaseret vælgererklæring ikke
fungerer efter hensigten.
Der kan også være tale om tilfælde, hvor der kan konstateres forsøg på snyd med den
digitale løsning eller en papirbaseret procedure for afgivelse af vælgererklæring, uden
at det kan henregnes til et parti, der dermed vil kunne sanktioneres efter reglerne i
folketingsvalglovens § 12 a eller Europa-Parlamentsvalglovens § 11 a. Det kan f.eks.
være tilfældet, hvis systemet eller anden kritisk infrastruktur, som systemet anvender,
f.eks. CPR eller Digital Post (e-Boks), er under angreb fra hackere eller på anden vis er
udsat for manipulation eller omgåelse. Endvidere vil det kunne være tilfældet, hvor
statens servere eller anden væsentlig offentlig infrastruktur er udsat for angreb eller
nedbrud på en måde, der skaber mistillid til systemet. Endvidere kan det være aktuelt i
tilfælde, hvor en handling kan henregnes til et parti, men hvor retsbruddet hverken er
groft eller gentagent og dermed ikke er tilstrækkeligt grundlag til at sanktionere det
pågældende parti efter folketingsvalglovens § 12 a eller Europa-Parlamentsvalglovens
§ 11 a, eller hvor et stort antal partier på samme tid foretager indsamling af vælgerer-
klæringer på en måde, der kan sanktioneres efter reglerne i folketingsvalglovens § 12 a
eller Europa-Parlamentsvalglovens § 11 a.
I de nævnte tilfælde vil social- og indenrigsministeren efter det foreslåede nr. 7 have
hjemmel til midlertidigt at suspendere den digitale løsning, som social- og indenrigs-
ministeren stiller til rådighed, og/eller procedurerne for afgivelse af vælgererklæring
på en papirformular, hvis afgørende hensyn taler for en sådan suspension.
Om baggrunden for det foreslåede § 11 b, nr. 7, henvises til afsnit 3.1.2.10 i de alminde-
lige bemærkninger.
Efter det foreslåede
nr. 8
kan social- og indenrigsministeren endelig fastsætte regler
om midlertidig iværksættelse af en anden fremgangsmåde for indsamling af vælgerer-
klæringer i de tilfælde, der er nævnt i nr. 7, og indholdet af en sådan fremgangsmåde.
Det forudsættes, at social- og indenrigsministeren udnytter bemyndigelsen i det fore-
slåede nr. 8 til at etablere en alternativ fremgangsmåde i de tilfælde, der er nævnt i nr.
7.
Det er desuden forudsat, at social- og indenrigsministeren orienterer Folketinget om
eventuelle beslutninger om at sætte den digitale løsning og procedurerne for afgivelse
af en vælgererklæring på en papirformular midlertidigt ud af drift, medmindre der er
tale om en korterevarende suspension af den digitale løsning, f.eks. i forbindelse med
løbende systemopdateringer af den digitale løsning m.v.
128
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0129.png
Om baggrunden for det foreslåede § 11 b, nr. 8, henvises til afsnit 3.1.2.10 i de alminde-
lige bemærkninger.
Til § 3
Det fastsættes i
§ 3, 1. pkt.,
at social- og indenrigsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden.
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der skaber det nødvendige lovgrundlag for, at
der kan udvikles og idriftsættes en ny portal til brug for indsamling af vælgererklærin-
ger til brug for anmeldelse af nye partier, der ønsker at stille op til folketingsvalg og
Europa-Parlamentsvalg. Se afsnit 3.1. i de almindelige bemærkninger.
Lovforslaget indeholder andre bestemmelser, der ikke vedrører det lovmæssige grund-
lag for den nye portalløsning, men justeringer i proceduren for godkendelse af parti-
navne. Lovforslaget indeholder bestemmelser om obligatorisk anvendelse af ansøg-
ningsskema for ansøgning om godkendelse af navn for et parti, der ønsker at deltage i
folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, jf. afsnit 3.2.1 i de almindelige bemærk-
ninger. Lovforslaget indeholder bestemmelser om, at partiindehaveren skal have valg-
ret til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet, jf. afsnit 3.2.2 i de almindelige
bemærkninger. Lovforslaget indeholder bestemmelser om offentliggørelse af navnet
på partiindehaveren m.v. i forbindelse med godkendelse af partinavnet, jf. afsnit 3.2.3.
Lovforslaget indeholder bestemmelser om ny godkendelse af partinavn ved ny ind-
samling af vælgererklæringer, jf. afsnit 3.2.4 i de almindelige bemærkninger. Lov-
forslaget indeholder også bestemmelser om harmonisering af fristerne for indgivelse
af ansøgning om godkendelse af eller forlængelse af godkendelse af partinavn, jf. afsnit
3.2.5 i de almindelige bemærkninger.
Da den nye digitale løsning til indsamling af vælgererklæringer endnu ikke er udviklet,
kan tidspunktet for, hvornår den digitale løsning er klar til ibrugtagning, ikke på nu-
værende tidspunkt fastlægges. For at sikre, at loven træder i kraft på det tidspunkt,
hvor den nye digitale løsning er klar til idriftsættelse, foreslås det derfor, at loven træ-
der i kraft efter ministerens nærmere bestemmelse herom. Hermed kan det sikres, at
den nuværende procedure og den nuværende digitale løsning til brug for indsamling af
vælgererklæringer kan forblive i drift, indtil den nye digitale løsning er klar til idrift-
sættelse.
Det er hensigten, at ikrafttrædelsestidspunktet for de dele af lovens bestemmelser, der
vedrører det lovmæssige grundlag for den nye portalløsning, først fastlægges, når det
vides med sikkerhed, hvornår den nye digitale løsning er klar til ibrugtagning. Herved
tages der højde for den fornødne tid til udvikling, etablering og test af det nye digitale
system. Folketingets Social- Indenrigs- og Børneudvalg vil blive underrettet om datoen
for ibrugtagningen af det nye digitale system.
Det fastsættes i
§ 3, 2. pkt.,
at social- og indenrigsministeren kan fastsætte, at lovens
bestemmelser helt eller delvis træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Bemyndigelsen omfatter alle lovens bestemmelser, der kan sættes i kraft på forskellige
tidspunkter. Også overgangsbestemmelsen i § 4 er
omfattet, jf. udtrykket ”loven”. Be-
stemmelsen giver adgang til, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt, at dele af lovens
bestemmelser, også enkelte dele af den eller de bestemmelser, der er omfattet af sam-
129
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0130.png
me paragraf og nummer i dette ændringslovforslag, kan sættes i kraft på forskellige
tidspunkter. Der er ingen regulering af, hvor mange forskellige tidspunkter lovens
bestemmelser kan sættes i kraft på. Dette vil afhænge af, hvad der skønnes hensigts-
mæssigt bl.a. ud fra behovet for ikraftsættelse af den enkelte bestemmelse i lovforsla-
get og sammenhængen mellem de forskellige bestemmelser. Bemyndigelsen kan tids-
mæssigt udnyttes på en gang, men kan også, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt, ud-
nyttes, efterhånden som behovene melder sig for at sætte de forskellige dele af loven i
kraft.
Med bemyndigelsen sikres, at de dele af lovens bestemmelser, der vedrører det lov-
mæssige grundlag for den nye portalløsning, kan sættes i kraft på forskellige tidspunk-
ter, f.eks. med henblik på en gradvis ibrugtagning af den nye digitale løsning. F.eks. vil
bestemmelserne i §§ 1 og 2 vedrørende ibrugtagningen af den nye digitale løsning
kunne sættes i kraft på andre
–
tidligere eller senere
–
tidspunkter end lovens øvrige
bestemmelser. Herved sikres, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt, at reglerne i f.eks. §
4, stk. 3 og 10, om registrering af de hidtidigt registrerede vælgererklæringer i det nye
digitale system træder i kraft, førend bestemmelserne vedrørende den endelige ibrug-
tagning af den nye portalløsning er sat i kraft, og den nye digitale løsning kan modtage
nye registreringer.
Med bemyndigelsen sikres, at de dele af lovens bestemmelser, der ikke vedrører det
lovmæssige grundlag for den nye portalløsning, men justeringer i proceduren for god-
kendelse af partinavne, kan sættes i kraft, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt, på for-
skellige andre tidspunkter end det ikrafttrædelsestidspunkt, som fastsættes for de dele
af lovens bestemmelser, der vedrører det lovmæssige grundlag for den nye portalløs-
ning.
Fra det tidspunkt, hvor en given bestemmelse i loven er sat i kraft, vil den enkelte be-
stemmelse i overensstemmelse med dens indhold og eventuelle overgangsbestemmel-
ser kunne håndhæves af den kompetente myndighed.
Bestemmelserne om, at vælgererklæringerne, der skal følge partianmeldelsen, skal
være registreret i den nye digitale løsning, jf. § 1, nr. 2, og § 2, nr. 2, gælder for parti-
anmeldelser, der indgives til social- og indenrigsministeren efter bestemmelsernes
ikrafttræden.
Bestemmelserne om udløbstidspunktet for fristerne for ansøgning om godkendelse og
forlængelse af godkendelse af partinavne, jf. § 1, nr. 3 og 5, og § 2, nr. 3 og 5, gælder for
de frister, der udløber efter lovens ikrafttræden. Bestemmelserne vil finde anvendelse,
uanset om fristernes begyndelsestidspunkt måtte ligge før lovens ikrafttræden. Be-
stemmelserne om udløbstidspunktet for fristerne for ansøgning om godkendelse og
forlængelse af godkendelse af partinavne, jf. § 1, nr. 3 og 5, og § 2, nr. 3 og 5, gælder for
ansøgninger om godkendelse og forlængelse af godkendelse, der er indgivet, men ikke
godkendt før lovens ikrafttræden, jf. § 4, stk. 2.
Bestemmelserne om den nye betingelse om, at en partiindehaver skal have valgret for
en godkendelse af partinavn, om den nye fremgangsmåde for behandling af ansøgnin-
ger om godkendelse heraf samt om offentliggørelse af partiindehaverens navn m.v., jf.
§ 1, nr. 4, og § 2, nr. 4, gælder for de sager, som Valgnævnet træffer afgørelse om efter
130
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0131.png
lovens ikrafttræden. Dette gælder også i forhold til ansøgninger, der er indgivet før
lovens ikrafttræden, jf. § 4, stk. 2.
En ikraftsættelse af bestemmelserne om afgivelse og registrering af digitale og papir-
baserede vælgererklæringer i den nye portalløsning, jf. § 1, nr. 6, og § 2, nr. 6, indebæ-
rer, at den nye digitale løsning som led i kontrollen af de vælgererklæringer, der efter
lovens ikrafttræden afgives og registreres i den nye løsning, kan inddrage oplysninger i
CPR, der er registrerede i CPR forud for lovens ikrafttræden, om f.eks. vælgerens valg-
ret, statsborgerskab og bopælsregistrering her i landet, samt at den nye digitale løs-
ning som led i denne kontrol kan inddrage vælgererklæringer, der forud for lovens
ikrafttræden er registreret i den hidtidige digitale løsning og herefter blevet registreret
i den nye digitale løsning, jf. § 4, stk. 3 og 10. Fra og med det tidspunkt, hvor den nye
portalløsning er taget endeligt i brug, og bl.a. § 1, nr. 6, og § 2, nr. 6, er sat i kraft, kan
en vælgererklæring, der før lovens ikrafttræden ikke er endeligt afgivet i overens-
stemmelse med de hidtil gældende regler, kun afgives til det nye digitale system i over-
ensstemmelse med reglerne i denne lov og forskrifter fastsat i medfør heraf, jf. § 4, stk.
9.
Bestemmelserne om, at den, der afgiver vælgererklæringen, fremover skal have valgret
til folketingsvalg henholdsvis Europa-Parlamentsvalg ved erklæringens registrering i
den digitale løsning frem for som hidtil ved erklæringens afgivelse, jf. § 1, nr. 7, og § 2,
nr. 7, gælder for vælgererklæringer, der indgives gennem det nye digitale system efter
bestemmelsernes ikrafttræden.
Bestemmelserne om, at den, der afgiver vælgererklæringen, mindst 7 dage forinden
gennem den nye digitale løsning skal have afgivet en støttetilkendegivelse for partiet,
jf. § 1, nr. 8, og § 2, nr. 8, gælder for vælgererklæringer, der afgives og registreres i det
nye digitale system efter bestemmelsernes ikrafttræden. Også støttetilkendegivelsen
skal være afgivet gennem det nye digitale system. En ikraftsættelse af denne bestem-
melse forudsætter, at bestemmelserne om det nye digitale system er sat i kraft.
Bestemmelserne om, at en vælgererklæring er gyldig i 18 måneder fra datoen for regi-
streringen i den digitale løsning, jf. de foreslåede bestemmelser i folketingsvalglovens
§ 12, stk. 10, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 9, og Europa-Parlamentsvalglovens § 11,
stk. 10, 1. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 9, gælder for vælgererklæringer, der afgives og
registreres i det nye digitale system efter bestemmelsernes ikrafttræden. En ikraftsæt-
telse af denne bestemmelse forudsætter, at bestemmelserne om det nye digitale system
er sat i kraft. Gyldigheden af de vælgererklæringer, som et parti har indsamlet før lo-
vens ikrafttræden, og som registreres i den nye digitale løsning, jf. § 4, stk. 3, 1. pkt.,
afgøres efter de hidtil gældende regler, jf. § 4, stk. 3, 2. pkt. Disse vælgererklæringer vil
således fortsat være gyldige i 18 måneder fra datoen for afgivelsen, jf. den gældende
folketingsvalglovs § 12, stk. 6, 1. pkt., og den gældende Europa-Parlamentsvalglovs §
11, stk. 6, 1. pkt.
Bestemmelserne om, at en vælgererklæring, medmindre et parti er anmeldt for social-
og indenrigsministeren, efter udløbet af gyldighedsperioden slettes i den digitale løs-
ning og en eventuel papirbaseret vælgererklæring tilintetgøres, jf. de foreslåede be-
stemmelser i folketingsvalglovens § 12, stk. 10, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 9, og
Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 10, 2. og 3. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 9, gæl-
der for de vælgererklæringer, der er registreret i den nye digitale løsning, og hvis gyl-
131
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0132.png
dighedsperiode udløber efter bestemmelsernes ikrafttræden. Bestemmelserne gælder
også for de vælgererklæringer, som et parti har indsamlet før lovens ikrafttræden, hvor
gyldighedsperioden er påbegyndt før bestemmelsens ikrafttræden, og som registreres i
den nye digitale løsning, jf. § 4, stk. 3, 1. pkt.
Forbuddet mod, at en vælger afgiver erklæring for det samme eller et andet parti, så
længe vælgerens erklæring er gyldig, eller, når partiet er anmeldt, så længe partian-
meldelsen er gyldig, jf. de foreslåede bestemmelser i folketingsvalglovens § 12, stk. 10,
3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 9, og Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 10, 4. pkt.,
jf. lovforslagets § 2, nr. 9, gælder, hvis en vælger efter bestemmelsens ikrafttræden
måtte ønske at afgive erklæring for det samme eller et andet parti. Forbuddet gælder,
selv om gyldighedsperioden for vælgerens erklæring eller partiets anmeldelse måtte
være påbegyndt forud for bestemmelsernes ikrafttræden.
Adgangen for en vælger til frem til tidspunktet for anmeldelsen af partiet at trække sin
erklæring tilbage, hvorefter vælgererklæringen slettes i den digitale løsning og en
eventuel papirbaseret vælgererklæring tilintetgøres, gælder, hvis en vælger efter be-
stemmelsernes ikrafttræden måtte ønske at trække sin vælgererklæring tilbage, jf. de
foreslåede bestemmelser i folketingsvalglovens § 12, stk. 10, 4. og 5. pkt., jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 9, og Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 10, 4. og 5. pkt., jf. lovforsla-
gets § 2, nr. 9.
En ikraftsættelse af bestemmelserne i § 1, nr. 10, og § 2, nr. 10, hvorefter et parti i den
periode, hvor anmeldelsen af partiet er gyldig, ikke kan trække sin anmeldelse tilbage
eller indgive fornyet anmeldelse af partiet, indebærer, at et parti efter bestemmelser-
nes ikrafttræden ikke kan trække sin anmeldelse tilbage eller indgive fornyet anmel-
delse af partiet, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig. Dette gælder også, selv om
partiet har anmeldt sig forud for lovens ikrafttræden, jf. § 4, stk. 11.
En ikraftsættelse af bestemmelserne i § 1, nr. 11, og § 2, nr. 11, hvorefter et parti, der er
anmeldt som opstillingsberettiget, kun kan foretage en fornyet indsamling af vælger-
erklæringer, når partiet med henblik herpå har fået partiets navn godkendt af Valg-
nævnet, indebærer, at et parti, der er anmeldt, efter bestemmelsernes ikrafttræden kan
få godkendt partiets navn af Valgnævnet med henblik på en fornyet indsamling af væl-
gererklæringer, og at et parti, der er anmeldt, efter bestemmelsernes ikrafttræden kun
efter Valgnævnets godkendelse kan foretage en fornyet indsamling af vælgererklærin-
ger. Dette gælder også, selv om partiet har anmeldt sig forud for lovens ikrafttræden,
jf. § 4, stk. 11.
Bestemmelserne i § 1, nr. 12, og § 2, nr. 12, hvorefter en gyldig vælgererklæring, som
vælgeren ikke har trukket tilbage, forbliver registreret i den digitale løsning, så længe
godkendelsen af partiets navn eller anmeldelsen af partiet gælder, og derefter skal
slettes og, hvis vælgererklæringen er papirbaseret, tillige tilintetgøres, gælder for de
vælgererklæringer, der er registreret i den nye digitale løsning. Bestemmelserne gæl-
der også for de vælgererklæringer, som et parti har indsamlet før lovens ikrafttræden,
og som registreres i den nye digitale løsning, jf. § 4, stk. 3, 1. pkt., og stk. 10. Bestem-
melsen finder således anvendelse for enhver partianmeldelse eller godkendelse af par-
tinavn, hvis gyldighedsperiode udløber efter den endelige ibrugtagning af den nye
digitale løsning, hvori de vælgererklæringer, der er indsamlet før lovens ikrafttræden,
132
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0133.png
er registreret. Dette gælder, uanset om gyldighedsperioden for godkendelse af parti-
navn måtte være påbegyndt før lovens ikrafttræden.
En ikraftsættelse af bestemmelserne om løbende offentliggørelse i den digitale løsning
af antallet af vælgererklæringer for hvert parti, jf. § 1, nr. 13, og § 2, nr. 13, indebærer,
at antallet af vælgererklæringer i den nye digitale løsning fra og med bestemmelsernes
ikrafttræden løbende offentliggøres for hvert enkelt parti. I dette tal skal indgå også
antallet af vælgererklæringer, der forud for lovens ikrafttræden er registreret i den
hidtidige digitale løsning og herefter blevet registreret i den nye digitale løsning, jf. § 4,
stk. 3 og 10.
En ikraftsættelse af bemyndigelsesbestemmelserne i § 1, nr. 15, og § 2, nr. 15, indebæ-
rer, at social- og indenrigsministeren fra og med ikraftsættelsestidspunktet kan fast-
sætte regler i overensstemmelse med bemyndigelsen. De regler, der fastsættes i med-
før af § 1, nr. 15, og § 2, nr. 15, finder anvendelse på vælgererklæringer, der er indsam-
let før lovens ikrafttræden, og som registreres i den digitale løsning, som social- og
indenrigsministeren stiller til rådighed efter denne lov, jf. § 4, stk. 12.
Lovforslaget indeholder ikke en territorialbestemmelse.
Hvad angår de foreslåede ændringer af folketingsvalgloven, jf. lovforslagets § 1, og
Europa-Parlamentsvalgloven, jf. lovforslagets § 2, indeholder lovforslaget ingen be-
stemmelse om de nævnte foreslåede ændringers territoriale gyldighed for Færøerne og
Grønland.
Dette skyldes, at folketingsvalgloven og Europa-Parlamentsvalgloven ikke indeholder
en territorialbestemmelse og følgelig gælder for Færøerne og Grønland, i det omfang
det følger af reglernes karakter. Derfor foreslås det, at denne ændringslov også skal
gælde for Færøerne og Grønland, uanset at der ikke afholdes valg efter disse hovedlove
på Færøerne og i Grønland. Dette hænger sammen med, at de to hovedlove, der æn-
dres ved lovforslaget
–
uanset at der ikke afholdes valg efter disse hovedlove på Færø-
erne og i Grønland
–
på visse områder har retsvirkninger for Færøerne og Grønland,
navnlig derved, at lovene indeholder en bestemmelse om de færøske og grønlandske
folkeregistres medvirken ved brevstemmeafgivning ved valg i Danmark.
Ingen af de ved dette lovforslag foreslåede ændringer af folketingsvalgloven og Euro-
pa-Parlamentsvalgloven har retsvirkning for Færøerne eller Grønland.
Til § 4
Det fastsættes i
stk. 1,
at et parti, hvis partinavn er godkendt før lovens ikrafttræden,
uanset § 12, stk. 3, 1. pkt., i lov om valg til Folketinget, som indsat ved denne lovs § 1,
nr. 4, og § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om valg af danske medlemmer til Europa-
Parlamentet, som indsat ved denne lovs § 2, nr. 4, efter anmodning fra partiindehave-
ren kan registreres i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til
rådighed efter denne lov, så længe godkendelsen af partiets navn gælder i overens-
stemmelse med de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 4 og 6.
Bestemmelsen knytter sig til, at det i denne lovs § 1, nr. 4, og § 2, nr. 4, som noget nyt
fastsættes, at enhver, der har valgret til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet,
133
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0134.png
kan få godkendt højst et partinavn med henblik på at stille op til Folketinget henholds-
vis Europa-Parlamentet, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 3, 1. pkt., og Europa-
Parlamentsvalglovens § 11, stk. 3, 1. pkt., som indsat ved denne lovs § 1, nr. 4, og § 2,
nr. 4.
Bestemmelsen indebærer, at også et parti, hvis partinavn er godkendt før lovens ikraft-
træden i overensstemmelse med de hidtil gældende regler
–
hvor der ikke stilles krav
om, at indehaveren af partinavnet skal have valgret til Folketinget henholdsvis Euro-
pa-Parlamentet, eller stilles krav om, at enhver højst kan få godkendt et partinavn
–
kan registreres i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til
rådighed efter denne lov. Registrering kan således ske, uanset at indehaveren af det
partinavn, der er godkendt før lovens ikrafttræden i overensstemmelse med de hidtil
gældende regler, ikke har valgret til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet, og
uanset om indehaveren af det pågældende partinavn måtte have fået godkendt flere
partinavne.
Registrering af partinavnet sker efter anmodning fra partiindehaveren og gælder kun,
så længe godkendelsen af partiets navn gælder i overensstemmelse med de hidtil gæl-
dende regler.
Adgangen til registrering af partinavnet indebærer, at et parti, hvis partinavn er god-
kendt før lovens ikrafttræden i overensstemmelse med de hidtil gældende regler, og
som opfylder betingelserne for registrering af vælgererklæringer i den digitale løsning,
jf. stk. 4 og 6 i denne bestemmelse, kan fortsætte indsamlingen af vælgererklæringen
gennem den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed
efter denne lov.
Det parti, hvis partinavn er godkendt før lovens ikrafttræden i overensstemmelse med
de hidtil gældende regler, og som er blevet registreret i den nye digitale løsning efter
stk. 1, kan således kun indsamle vælgererklæringer gennem den nye digitale løsning,
såfremt indehaveren af det godkendte partinavn eller, hvis partiindehaveren er umyn-
dig, dennes værge samtykker til, at social- og indenrigsministeren offentliggør det
fulde navn på indehaveren af det godkendte partinavn eller på en repræsentant udpe-
get af indehaveren samt kontaktoplysninger på partiet, jf. stk. 4 i denne bestemmelse.
Partiet kan efter stk. 4 hverken få registreret de vælgererklæringer, partiet har indsam-
let før lovens ikrafttræden, eller få registreret vælgererklæringer, partiet måtte ind-
samle efter lovens ikrafttræden, hvis der ikke afgives samtykke.
Tilsvarende kan social- og indenrigsministeren fastsætte en frist for, hvornår partiet
senest skal indlevere vælgererklæringer, der før lovens ikrafttræden er afgivet på en
papirformular til partiet efter de hidtil gældende regler, jf. stk. 6 i denne bestemmelse.
Det fastsættes i
stk. 2, 1. pkt.,
at denne lovs § 1, nr. 3 og 4, og § 2, nr. 3 og 4, finder an-
vendelse på ansøgninger om godkendelse af et partinavn, der er indgivet, men ikke
godkendt før lovens ikrafttræden.
Bestemmelsen knytter sig for det første til de foreslåede nye regler i denne lovs § 1, nr.
3, og § 2, nr. 3, om harmonisering af beregningen for fristen for, hvornår en ansøgning
om godkendelse af partinavn tidligst kan indgives efter udløbet af den periode, hvor
partinavnet ikke kan godkendes af hensyn til andre partier, jf. den gældende folke-
tingsvalglovs § 12, stk. 2, 3. pkt., og den gældende Europa-Parlamentsvalglovs § 11, stk.
2, 3. pkt., eller efter udløbet af den tidligere godkendelse, jf. den gældende folketings-
134
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0135.png
valglovs § 12, stk. 4, 1. pkt. og den gældende Europa-Parlamentsvalglovs § 11, stk. 4, 1.
pkt.
Bestemmelsen indebærer, at de foreslåede nye regler om beregningen af disse frister
også finder anvendelse for ansøgninger om godkendelse af partinavn, der indgives,
men ikke godkendes før lovens ikrafttræden.
Med bestemmelsen sikres, at ansøgninger om godkendelse af partinavn, der godken-
des af Valgnævnet efter lovens ikrafttræden, undergives den samme fristberegning,
uanset om ansøgningen er indgivet før eller efter lovens ikrafttræden.
Bestemmelsen knytter sig for det andet til de nye regler i denne lovs § 1, nr. 4, og § 2,
nr. 4, om betingelserne for og fremgangsmåden ved godkendelse af partinavne, jf.
folketingsvalglovens § 12, stk. 3, og Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 3, som
indsat ved denne lov. Som noget nyt stilles der krav om, at indehaveren af partinavnet
skal have valgret til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet, og om, at enhver
kun kan få godkendt højst et partinavn. Som noget nyt fastsættes, at ansøgningen skal
indgives på en formular (et ansøgningsskema), der er godkendt af social- og inden-
rigsministeren. Som noget nyt fastsættes endvidere, at social- og indenrigsministeren
offentliggør det fulde navn på indehaveren af partinavnet eller en repræsentant udpe-
get af partiet samt kontaktoplysninger på partiet. Som følge heraf fastsættes, at ansøg-
ningen om partinavnet bl.a. skal indeholde oplysning om det fulde navn og person-
nummer på ansøgeren og det fulde navn og personnummer på en eventuel repræsen-
tant udpeget af ansøgeren samt kontaktoplysninger på partiet.
Bestemmelsen indebærer, at ansøgninger om godkendelse af partinavn, der indgives,
men ikke godkendes, før lovens ikrafttræden, omfattes af kravet om, at indehaveren af
partinavnet skal have valgret til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet, og om,
at enhver kun kan få godkendt højst et partinavn, og kan meddeles afslag på godken-
delse af partinavn, hvis disse betingelser ikke er opfyldt.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at ansøgninger om godkendelse af partinavn, der
indgives, men ikke godkendes, før lovens ikrafttræden, omfattes af kravet om, at an-
søgningen skal indgives på en formular (et ansøgningsskema), der er godkendt af soci-
al- og indenrigsministeren, og at ansøgeren, uagtet at ansøgningen før lovens ikraft-
træden blev indgivet uden benyttelse af det ansøgningsskema, der er godkendt af soci-
al- og indenrigsministeren, kan blive afkrævet at indgive ansøgningen på ny ved benyt-
telse af det ansøgningsskema, der er godkendt hertil, og kan blive afkrævet oplysning
om det fulde navn og personnummer på ansøgeren og det fulde navn og personnum-
mer på en eventuel repræsentant udpeget af ansøgeren samt kontaktoplysninger på
partiet. At bestemmelsen finder anvendelse, indebærer imidlertid alene, at Valgnæv-
net er berettiget, men ikke forpligtet til at afkræve ansøgeren at indgive ansøgningen
på ny ved benyttelse af ansøgningsskemaet. Har Valgnævnet således de oplysninger,
nævnet skal bruge, er det ikke fornødent at forlange brug af ansøgningsskema.
Bestemmelsen indebærer desuden, at social- og indenrigsministeren offentliggør det
fulde navn på indehaveren af partinavnet eller en repræsentant udpeget af partiet samt
kontaktoplysninger på partiet i forhold til ansøgninger om godkendelse af partinavn,
der indgives før lovens ikrafttræden, men først godkendes efter lovens ikrafttræden.
Med bestemmelsen sikres, at ansøgninger om godkendelse af partinavn, der godken-
des af Valgnævnet efter lovens ikrafttræden, undergives de samme betingelser, den
135
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0136.png
samme fremgangsmåde og det samme krav til offentliggørelse, uanset om ansøgnin-
gen er indgivet før eller efter lovens ikrafttræden.
Det fastsættes i
stk. 2, 2. pkt.,
at denne lovs § 1, nr. 5, og § 2, nr. 5, finder anvendelse
for ansøgninger om forlængelse af godkendelsen af et partinavn, der er indgivet, men
ikke godkendt, før lovens ikrafttræden.
Bestemmelsen knytter sig til de foreslåede nye regler i denne lovs § 1, nr. 5, og § 2, nr.
5, om harmonisering af beregningen for fristen for indgivelse af en ansøgning om for-
længelse af godkendelse af et partinavn i forhold til udløbet af den tidligere godkendel-
se, jf. den gældende folketingsvalglovs § 12, stk. 3, 3. pkt., der med denne lov bliver stk.
4, 3. pkt., og den gældende Europa-Parlamentsvalglovs § 11, stk. 3, 3. pkt., der med
denne lov bliver stk. 4, 3. pkt.
Bestemmelsen indebærer, at de foreslåede nye regler om beregningen af disse frister
også finder anvendelse på ansøgninger om forlængelse af godkendelsen af et parti-
navn, der er indgivet, men ikke godkendt, før lovens ikrafttræden.
Med bestemmelsen sikres, at ansøgninger om forlængelse af godkendelse af partinavn,
der godkendes af Valgnævnet efter lovens ikrafttræden, undergives den samme frist-
beregning, uanset om ansøgningen er indgivet før eller efter lovens ikrafttræden.
Det fastsættes i
stk. 3, 1. pkt.,
at social- og indenrigsministeren registrerer vælgerer-
klæringer, som et parti, der ikke har indgivet partianmeldelse før lovens ikrafttræden,
har indsamlet før lovens ikrafttræden, i den digitale løsning, som social- og inden-
rigsministeren stiller til rådighed efter denne lov, jf. dog stk. 1 og stk. 4-7.
Bestemmelsen gælder alene for partier, der ikke har indgivet partianmeldelse før lo-
vens ikrafttræden. For partier, der er anmeldt før lovens ikrafttræden, og hvis parti-
anmeldelse godkendes, gælder stk. 10.
Bestemmelsen indebærer, at ikke kun vælgererklæringer, der indsamles efter lovens
ikrafttræden, men også vælgererklæringer, som et parti har indsamlet før lovens
ikrafttræden i overensstemmelse med de hidtil gældende regler, registreres i den digi-
tale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter denne lov.
Dette indebærer, at de vælgererklæringer, som i overensstemmelse med de hidtil gæl-
dende regler er registreret i den hidtil oprettede digitale løsning, fremover registreres i
den nye digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter
denne lov.
Det er Social- og Indenrigsministeriet, der af egen drift drager omsorg for, at vælger-
erklæringer, som et parti har indsamlet før lovens ikrafttræden, registreres i den digi-
tale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter denne lov.
Samtykke fra partiet er ikke nødvendigt. Er partinavnet godkendt før lovens ikrafttræ-
den, kan partinavnet dog kun efter anmodning fra partiindehaveren registreres i den
digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter denne lov,
så længe godkendelsen af partiets navn gælder i overensstemmelse med de hidtil gæl-
dende regler, jf. stk. 1.
Registeringen af vælgererklæringerne i den nye digitale løsning er ikke nogen gyldig-
hedsbetingelse, idet gyldigheden af vælgererklæringer, som et parti har indsamlet før
lovens ikrafttræden, afgøres efter de hidtil gældende regler, jf. stk. 3, 2. pkt. Er vælger-
erklæringen endeligt afgivet i overensstemmelse med de hidtil gældende regler, dvs.
den hidtil gældende lov og forskrifter fastsat i medfør heraf, og dermed registreret i
136
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0137.png
den hidtil oprettede digitale løsning, er vælgererklæringen gyldig, uanset at vælgerer-
klæringen endnu ikke er registreret i den nye digitale løsning.
Det er derfor ikke hensigten, at der i forbindelse med registreringen af vælgererklæ-
ringen i den nye digitale løsning skal foretages en fornyet kontrol fra løsningens side
af, om vælgererklæringen er gyldig. Denne kontrol er i overensstemmelse med den
hidtil gældende lovgivning foretaget i forbindelse med registreringen af vælgererklæ-
ringen i den hidtil oprettede digitale løsning.
Det er kun vælgererklæringer, der er indsamlet før lovens ikrafttræden i overens-
stemmelse med de hidtil gældende regler, der registreres i den nye digitale løsning.
Vælgererklæringen skal være endeligt afgivet i overensstemmelse med de hidtil gæl-
dende regler og forskrifter fastsat i medfør heraf. En vælgererklæring, der før lovens
ikrafttræden ikke er endeligt afgivet i overensstemmelse med de hidtil gældende regler
og forskrifter fastsat i medfør heraf (en støttetilkendegivelse), kan kun afgives i over-
ensstemmelse med reglerne i denne lov og forskrifter fastsat i medfør heraf, jf. stk. 8.
At vælgererklæringen er endeligt afgivet i overensstemmelse med de hidtil gældende
regler, vil sige, at vælgererklæringen skal være registreret i den hidtil oprettede digitale
løsning, der skal have kontrolleret, om vælgeren har valgret til Folketinget henholdsvis
Europa-Parlamentet, eller om vælgeren tidligere har afgivet en gyldig vælgererklæring,
som vælgeren ikke har trukket tilbage. Se reglerne i den hidtil gældende vælgererklæ-
ringsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 13 af 7. januar 2016).
Der gælder en række undtagelser fra princippet om, at vælgererklæringer, som et parti
har indsamlet før lovens ikrafttræden i overensstemmelse med de hidtil gældende
regler, registreres i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til
rådighed efter denne lov.
Registrering af en vælgererklæring for et parti, hvis navn er godkendt før lovens ikraft-
træden i overensstemmelse med de hidtil gældende regler, kan således kun ske, så-
fremt indehaveren af partinavnet samtykker til, at indehaverens fulde navn og det
fulde navn på en eventuel repræsentant udpeget af indehaveren samt kontaktoplys-
ninger på partiet offentliggøres, jf. nærmere stk. 4 og 5 i denne bestemmelse.
Registrering af en vælgererklæring for et parti, hvis navn er godkendt før lovens ikraft-
træden i overensstemmelse med de hidtil gældende regler, kan heller ikke ske, hvis
partiet ikke til Social- og Indenrigsministeriet inden for den frist, social- og inden-
rigsministeren har fastsat for, hvornår indlevering senest skal ske, har indleveret de
vælgererklæringer, der før lovens ikrafttræden er afgivet på en papirformular til parti-
et (papirbaserede vælgererklæringer), jf. nærmere stk. 6 og 7 i denne bestemmelse.
Det fastsættes i
stk. 3, 2. og 3. pkt.,
at gyldigheden af vælgererklæringer, der er omfat-
tet af 1. pkt., afgøres efter de hidtil gældende regler.
Det fastsættes i
stk. 3, 3. pkt.,
som en konsekvens af § 3, stk. 3, 2. pkt., at vælgererklæ-
ringer, der er omfattet af 1. pkt., ikke mister deres gyldighed som følge af denne lov
eller regler udstedt i medfør heraf, jf. dog stk. 4-7.
Bestemmelserne indebærer bl.a., at vælgererklæringer, som et parti, der ikke har ind-
givet partianmeldelse før lovens ikrafttræden, har indsamlet før lovens ikrafttræden i
overensstemmelse med de hidtil gældende regler, ikke mister deres gyldighed som
følge af kravet efter denne lov om registrering i den nye digitale løsning, som social- og
indenrigsministeren stiller til rådighed. At social- og indenrigsministeren registrerer
137
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0138.png
vælgererklæringer, som et sådant parti har indsamlet før lovens ikrafttræden, i den
nye digitale løsning, jf. stk. 3, 1. pkt., indebærer således ikke, at vælgererklæringer, der
(endnu) ikke er registreret i den nye digitale løsning, er ugyldige.
At vælgererklæringer efter denne lov fremover kun gyldigt kan afgives, såfremt vælge-
ren mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen gennem den nye digitale løsning
har afgivet en støttetilkendegivelse for partiet og identificeret sig ved afgivelsen af
støttetilkendegivelsen, eller ved papirbaserede vælgererklæringer, såfremt vælgeren
mindst 7 dage før afgivelsen af vælgererklæringen har anmodet social- og indenrigs-
ministeren om en papirformular, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 9, og Europa-
Parlamentsvalglovens § 11, stk. 9, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 9, henholdsvis § 2,
nr. 9, påvirker således ikke gyldigheden af de vælgererklæringer, som et parti har ind-
samlet før lovens ikrafttræden i overensstemmelse med de hidtil gældende regler.
Der gælder en række undtagelser fra princippet om, at gyldigheden af vælgererklærin-
ger, som et parti har indsamlet før lovens ikrafttræden, afgøres efter de hidtil gælden-
de regler, og at sådanne vælgererklæringer ikke mister deres gyldighed som følge af
denne lov eller regler udstedt i medfør heraf.
Registrering af en vælgererklæring for et partinavn, der er godkendt før lovens ikraft-
træden i overensstemmelse med de hidtil gældende regler, kan således kun ske, så-
fremt indehaveren af partinavnet samtykker til, at indehaverens fulde navn og det
fulde navn på en eventuel repræsentant udpeget af indehaveren samt kontaktoplys-
ninger på partiet offentliggøres, jf. nærmere stk. 4 og 5 i denne bestemmelse.
Registrering af en vælgererklæring for et parti, hvis navn er godkendt før lovens ikraft-
træden i overensstemmelse med de hidtil gældende regler, kan heller ikke ske, hvis
partiet ikke til Social- og Indenrigsministeriet inden for den frist, social- og inden-
rigsministeren har fastsat for, hvornår indlevering senest skal ske, har indleveret væl-
gererklæringer, der før lovens ikrafttræden er afgivet på en papirformular til partiet
(papirbaserede vælgererklæringer), jf. nærmere stk. 6 og 7 i denne bestemmelse.
Det fastsættes i
stk. 4, 1. pkt.,
at vælgererklæringer for et parti, hvis partinavn er god-
kendt før lovens ikrafttræden, og som ikke har indgivet partianmeldelse før lovens
ikrafttræden, kun kan registreres i den digitale løsning, som social- og indenrigsmini-
steren stiller til rådighed efter denne lov, hvis indehaveren af det godkendte partinavn
samtykker til, at social- og indenrigsministeren offentliggør det fulde navn på indeha-
veren af et godkendt partinavn eller på en repræsentant udpeget af indehaveren samt
kontaktoplysninger på partiet.
Det samtykke, bestemmelsen omhandler, er samtykket til, at social- og indenrigsmini-
steren offentliggør det fulde navn på indehaveren af et godkendt partinavn eller på en
repræsentant udpeget af indehaveren samt kontaktoplysninger på partiet. Om forstå-
elsen af, hvad der skal gives samtykke til, henvises til § 1, nr. 4.
Bestemmelsen er en undtagelse fra princippet om, at et parti, hvis partinavn er god-
kendt før lovens ikrafttræden, efter anmodning fra partiindehaveren kan registreres i
den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter denne
lov, så længe godkendelsen af partiets navn gælder i overensstemmelse med de hidtil
gældende regler, jf. stk. 1 i denne bestemmelse.
Bestemmelsen er desuden en undtagelse fra princippet om, at vælgererklæringer, som
et parti har indsamlet før lovens ikrafttræden i overensstemmelse med de hidtil gæl-
138
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0139.png
dende regler, registreres i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren
stiller til rådighed efter denne lov, jf. stk. 3, 1. pkt., i denne bestemmelse.
Bestemmelsen er endvidere en undtagelse fra princippet om, at gyldigheden af vælger-
erklæringer, som et parti har indsamlet før lovens ikrafttræden, afgøres efter de hidtil
gældende regler, og at sådanne vælgererklæringer ikke mister deres gyldighed som
følge af denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, jf. stk. 3, 2. og 3. pkt. i denne
bestemmelse.
Bestemmelsen indebærer, at registrering af vælgererklæringer i den nye digitale løs-
ning for et parti, hvis partinavn er godkendt før lovens ikrafttræden, og som ikke har
indgivet partianmeldelse før lovens ikrafttræden, kun kan ske, hvis indehaveren af det
godkendte partinavn samtykker til, at indehaverens fulde navn og det fulde navn på en
eventuel repræsentant udpeget af indehaveren samt kontaktoplysninger på partiet
offentliggøres.
Bestemmelsen gælder både vælgererklæringer, som er indsamlet før lovens ikrafttræ-
den, og vælgererklæringer, som indsamles efter lovens ikrafttræden. Samtykker inde-
haveren af det godkendte partinavn ikke i, at social- og indenrigsministeren offentlig-
gør det fulde navn på indehaveren af et godkendt partinavn eller på en repræsentant
udpeget af indehaveren samt kontaktoplysninger på partiet, kan partiet slet ikke fore-
tage nogen form for indsamling af vælgererklæringer.
Bestemmelsen i stk. 4 gælder ikke for et parti, som har indgivet partianmeldelse før
lovens ikrafttræden. For et sådant parti gælder bestemmelsen i stk. 10.
Der gælder ingen undtagelse fra denne betingelse for registrering, og social- og inden-
rigsministeren kan ikke bestemme, at der i forhold til den enkelte partiindehaver skal
gøres undtagelse fra kravet om offentliggørelse. Dette hænger sammen med, at kravet
om offentliggørelse gælder undtagelsesfrist i forhold til partinavne, der godkendes
efter lovens ikrafttræden.
Bestemmelsen indebærer også, at for et parti, hvis partinavn er godkendt før lovens
ikrafttræden, og som ikke har indgivet partianmeldelse før lovens ikrafttræden, kan
offentliggørelse af indehaverens fulde navn og det fulde navn på en eventuel repræsen-
tant udpeget af indehaveren samt kontaktoplysninger på partiet kun ske, hvis indeha-
veren af det godkendte partinavn samtykker heri. Social- og indenrigsministeren kan
fastsætte en frist herfor, jf. stk. 4, 3. pkt. Om konsekvensen af manglende samtykke i
form af manglende registrering af de vælgererklæringer, der er indsamlet før lovens
ikrafttræden, og disses ugyldighed henvises til stk. 5.
Det er Social- og Indenrigsministeriet, der skal anmode partiindehaveren om samtyk-
ke efter stk. 4, 1. pkt. Det forudsættes, at partiindehaveren, når denne anmodes om
samtykke, informeres om konsekvenserne af manglende samtykke i form af manglen-
de registrering af de vælgererklæringer, der er indsamlet før lovens ikrafttræden, og
disses ugyldighed.
Det følger af reglerne i denne lov, at partiindehaverens fulde navn og det fulde navn på
en eventuel repræsentant udpeget af indehaveren samt kontaktoplysninger på partiet
offentliggøres af social- og indenrigsministeren, når det godkendte partinavn af social-
og indenrigsministeren registreres i den nye digitale løsning, jf. folketingsvalglovens §
12, stk. 3, 4. og 5. pkt., og Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 3, 4. og 5. pkt., som
indsat ved denne lovs § 1, nr. 3, og § 2, nr. 3. Denne bestemmelse gælder imidlertid
kun for partinavne, der godkendes efter lovens ikrafttræden.
139
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0140.png
Det sikres derfor med den foreslåede § 4, stk. 4, 1. pkt., at det fulde navn på partiinde-
haveren eller det fulde navn på en eventuel repræsentant udpeget af indehaveren samt
kontaktoplysninger på partiet også offentliggøres i den nye digitale løsning for parti-
navne, der er godkendt før lovens ikrafttræden, og at offentligheden dermed i den nye
digitale løsning får samme oplysninger om de partinavne, der registreres i den nye
digitale løsning, uanset om partinavnet er godkendt før eller efter lovens ikrafttræden.
Det fastsættes i
stk. 4, 2. pkt.,
at er partiindehaveren umyndig, afgives samtykket efter
1. pkt. af partiindehaverens værge.
Det samtykke, bestemmelsen omhandler, er samtykket efter 1. pkt. til, at social- og
indenrigsministeren offentliggør det fulde navn på indehaveren af et godkendt parti-
navn eller på en repræsentant udpeget af indehaveren samt kontaktoplysninger på
partiet. Dette samtykke skal efter 1. pkt. afgives af partiindehaveren. Da det imidlertid
efter det hidtil gældende regler ikke er et krav, at indehaveren af det godkendte parti-
navn skal have valgret til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet, fastsættes det i
2. pkt., at samtykket efter 1. pkt. i stedet afgives af partiindehaverens værge. Indehaves
værgemål af to personer, skal begge værgemålsindehavere samtykke.
Det fastsættes i
stk. 4, 3. pkt.,
at social- og indenrigsministeren kan fastsætte en frist
for, hvornår samtykke efter 1. og 2. pkt. senest skal være ministeriet i hænde med hen-
blik på registrering af vælgererklæringer, der er indsamlet før lovens ikrafttræden.
Det følger af stk. 4, 1. og 2. pkt., at vælgererklæringer for et parti, hvis partinavn er
godkendt før lovens ikrafttræden, og som ikke har indgivet partianmeldelse før lovens
ikrafttræden, kun kan registreres i den nye digitale løsning, såfremt partiindehaveren
eller, hvis denne er umyndig, dennes værge afgiver samtykke til, at social- og inden-
rigsministeren offentliggør det fulde navn på indehaveren af et godkendt partinavn
eller på en repræsentant udpeget af indehaveren samt kontaktoplysninger på partiet.
Efter 3. pkt. kan social- og indenrigsministeren fastsætte en frist for, hvornår dette
samtykke senest skal være ministeriet i hænde for, at der kan ske registrering af væl-
gererklæringer, der er indsamlet før lovens ikrafttræden.
Formålet med fristen er at sikre, at der ikke i den hidtidige digitale løsning vedbliver at
være registreret vælgererklæringer, hvis registrering i den nye digitale løsning afventer
et samtykke efter 1. og 2. pkt. fra partiindehaveren eller, hvis partiindehaveren er
umyndig, dennes værge.
Fristen kan fastsættes ved en skrivelse fra ministeriet til de pågældende partiindehave-
re.
Det forudsættes, at social- og indenrigsministeren fastsætter en rimelig frist for parti-
ets samtykke efter stk. 4, 1. pkt., og at social- og indenrigsministeren imødekommer
rimeligt begrundede anmodninger fra partiindehaveren om en kortere udsættelse af
fristen. Fristen kan godt være forskellig i forhold til de enkelte partiindehavere. Social-
og indenrigsministeren kan godt efter udløbet af en tidligere fastsat frist efter stk. 4, 3.
pkt., fastsætte en ny frist for samtykke efter stk. 4, 1. og 2. pkt.
Om konsekvenserne af overskridelse af denne frist i form af manglende registrering af
de vælgererklæringer, der er indsamlet før lovens ikrafttræden, og disses ugyldighed
henvises til stk. 5.
Det fastsættes i
stk. 5, 1. pkt.,
at afgives samtykket efter stk. 4, 1. og 2. pkt., ikke senest
på dagen for udløbet af den frist, som social- og indenrigsministeren har fastsat i med-
140
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0141.png
før af stk. 4, 3. pkt., kan vælgererklæringer, som partiet har indsamlet før lovens ikraft-
træden, ikke registreres i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stil-
ler til rådighed efter denne lov.
Det følger af stk. 4, 1. og 2. pkt., at vælgererklæringer for et parti, hvis partinavn er
godkendt før lovens ikrafttræden, og som ikke har indgivet partianmeldelse før lovens
ikrafttræden, kun kan registreres i den nye digitale løsning, såfremt partiindehaveren
eller, hvis partiindehaveren er umyndig, dennes værge afgiver samtykke til, at social-
og indenrigsministeren offentliggør det fulde navn på indehaveren af et godkendt par-
tinavn eller på en repræsentant udpeget af indehaveren samt kontaktoplysninger på
partiet. Efter stk. 4, 3. pkt., kan social- og indenrigsministeren fastsætte en frist for,
hvornår dette samtykke senest skal være ministeriet i hænde for, at der kan ske regi-
strering af vælgererklæringer, der er indsamlet før lovens ikrafttræden. I stk. 5 fastsæt-
tes konsekvensen af, at samtykket efter stk. 4, 1. og 2. pkt., ikke er afgivet inden for den
frist, som social- og indenrigsministeren har fastsat i medfør af stk. 4, 3. pkt.
Stk. 5 vedrører både den situation, hvor samtykke efter stk. 4, 1. og 2. pkt., slet ikke
afgives, uanset at fristen efter stk. 4, 3. pkt., er overskredet, og den situation, hvor
samtykke efter stk. 4, 1. og 2. pkt., afgives efter udløbet af fristen efter stk. 4, 3. pkt.
Det er en betingelse, at fristen, som social- og indenrigsministeren har fastsat i medfør
af stk. 4, 3. pkt., er overskredet, dvs. at samtykket først afgives efter dagen for udløbet
af denne frist. Det forudsættes, at social- og indenrigsministeren efter stk. 4, 3. pkt.,
fastsætter en rimelig frist for partiets samtykke efter stk. 4, 1. pkt., og at social- og in-
denrigsministeren imødekommer rimeligt begrundede anmodninger fra partiindeha-
veren om en kortere udsættelse af fristen.
Fristen anses for overskredet, hvis Social- og Indenrigsministeriet ikke senest ved ud-
løbet af fristens seneste dag ved brug af Digital Post, ved e-mail, ved papirpost eller
ved personlig aflevering har modtaget samtykket efter stk. 4, 1. og 2. pkt. Digital Post
og e-mail, der senest ved døgnets afslutning er tilgængelig for ministeriet i ministeriets
postløsning, jf. herved for så vidt angår Digital Post § 10, nr. 1, i lov om Digital Post,
anses for modtaget den pågældende dag. Digital Post og e-mail anses for rettidigt
modtaget, hvis Digital Post og e-mail modtages senest ved døgnets afslutning den dag,
fristen udløber. Dette gælder også, hvis fristen udløber på en lørdag, søndag eller hel-
ligdag. Papirpost anses for rettidigt modtaget, hvis papirpost senest ved kontortids
ophør den dag, fristen udløber, eller den seneste arbejdsdag før den dag, fristen udlø-
ber, er indleveret i ministeriets postkasse. Papirpost, der indleveres efter kontortids
ophør, anses for modtaget den følgende arbejdsdag (mandag
–
fredag). Papirpost, der
indleveres efter kontortids ophør den dag, fristen udløber, anses for modtaget den
følgende arbejdsdag og er dermed for sent indgivet. Udløber fristen på en lørdag, søn-
dag eller helligdag, anses papirpost, der indleveres efter kontortids ophør den seneste
arbejdsdag forud for lørdagen, søndagen eller helligdagen, for modtaget den først-
kommende arbejdsdag efter lørdagen, søndagen eller helligdagen og er dermed for
sent indgivet.
Efter stk. 5, 1. pkt., indebærer en overskridelse af fristen i stk. 4, 3. pkt., for afgivelse af
samtykke til offentliggørelse efter stk. 4, 1. pkt., at vælgererklæringer, som partiet har
indsamlet før lovens ikrafttræden, slet ikke kan registreres i den nye digitale løsning,
uanset at samtykket efter stk. 4, 1. og 2. pkt., afgives efter udløbet af fristen efter stk. 4,
3. pkt. Har social- og indenrigsministeren ikke meddelt udsættelse af fristen, og er
fristen overskredet, vil det hermed gælde undtagelsesfrit, at vælgererklæringer, som
141
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0142.png
partiet har indsamlet før lovens ikrafttræden, ikke registreres i den nye digitale løs-
ning.
De vælgererklæringer, der efter stk. 5, 1. pkt., ikke registreres i den nye digitale løs-
ning, er vælgererklæringer, som partiet har indsamlet før lovens ikrafttræden i over-
ensstemmelse med de hidtidigt gældende regler. Vælgererklæringer, der afgives i over-
ensstemmelse med denne lov, efter at samtykket efter stk. 4, 1. og 2. pkt., afgives efter
fristens udløb, kan fortsat indsamles, jf. stk. 5, 3. pkt. Vælgererklæringer, der før lo-
vens ikrafttræden ikke er endeligt afgivet i overensstemmelse med de hidtil gældende
regler, kan kun afgives i overensstemmelse med reglerne i denne lov og forskrifter
fastsat i medfør heraf, jf. stk. 8.
Det fastslås i
stk. 5, 2. pkt.,
at i de tilfælde, der er nævnt i 1. pkt., er vælgererklæringer,
der er afgivet til partiet, ugyldige. De vælgererklæringer, som partiet har indsamlet før
lovens ikrafttræden, og hvor partiindehaveren eller, hvis partiindehaveren er umyndig,
dennes værge ikke afgiver samtykke til offentliggørelse af partiindehaverens eller en
eventuel repræsentants fulde navn m.v. efter stk. 4, 1. og 2. pkt., inden for den frist,
som social- og indenrigsministeren har fastsat i medfør af stk. 4, 3. pkt., er således
ugyldige.
Ugyldigheden efter stk. 5, 2. pkt., indebærer, at de vælgererklæringer, som partiet har
indsamlet før lovens ikrafttræden, og hvor partiindehaveren eller, hvis partiindehave-
ren er umyndig, dennes værge ikke har afgivet samtykke til offentliggørelse af partiin-
dehaverens eller en eventuel repræsentants fulde navn m.v. efter stk. 4, 1. og 2. pkt.,
senest på dagen for udløbet af den frist, som social- og indenrigsministeren har fastsat
i medfør af stk. 4, 3. pkt., slettes fra den hidtidige digitale løsning, og at vælgererklæ-
ringen, hvis den er afgivet på en papirformular, skal tilintetgøres. Se bestemmelsen i
stk. 8.
Det fastslås i
stk. 5, 3. pkt.,
at afgives samtykket efter stk. 4, 1. og 2. pkt., efter dagen
for udløbet af den frist, som social- og indenrigsministeren har fastsat i medfør af stk.
4, 3. pkt., kan partiet indsamle vælgererklæringer efter denne lov, så længe godkendel-
sen af partiets navn gælder i overensstemmelse med de hidtil gældende regler.
Bestemmelsen indebærer, at partiet efter afgivelsen af samtykket efter stk. 4, 1. og 2.
pkt., kan indsamle vælgererklæringer efter denne lov, dvs. få registreret vælgererklæ-
ringer i den nye digitale løsning efter denne lov og de forskrifter, der er fastsat i denne
lov. De vælgererklæringer, som partiet før lovens ikrafttræden har indsamlet inden
afgivelsen af samtykket efter stk. 4, 1. og 2. pkt., kan ikke registreres i den nye digitale
løsning og er ugyldige, jf. stk. 5, 1. og 2. pkt.
Partiet kan efter afgivelsen af samtykket efter stk. 4, 1. og 2. pkt., få registreret sit par-
tinavn, der er godkendt før lovens ikrafttræden, hvilket er en forudsætning for, at par-
tiet kan indsamle vælgererklæringer i den nye digitale løsning. Registrering af et parti-
navn, der er godkendt før lovens ikrafttræden i overensstemmelse med de hidtil gæl-
dende regler, kan således ske, såfremt indehaveren af partinavnet eller, hvis partiinde-
haveren er umyndig, dennes værge samtykker til, at indehaverens fulde navn og det
fulde navn på en eventuel repræsentant udpeget af indehaveren samt kontaktoplys-
ninger på partiet offentliggøres, jf. stk. 4, 1. og 2. pkt.
Det fastslås i
stk. 6, 1. pkt.,
at social- og indenrigsministeren kan fastsætte, hvorvidt og
hvorledes partierne til Social- og Indenrigsministeriet skal indlevere vælgererklærin-
ger, der før lovens ikrafttræden er afgivet på en papirformular til partiet efter de hidtil
142
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0143.png
gældende regler. Ved udtrykket ”de hidtil gældende regler” forstås den hidtil gældende
lov og de forskrifter, der er fastsat i medfør heraf.
Bestemmelsen er en undtagelse fra princippet om, at vælgererklæringer, som et parti
har indsamlet før lovens ikrafttræden i overensstemmelse med de hidtil gældende
regler, registreres i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til
rådighed efter denne lov, jf. stk. 3, 1. pkt., i denne bestemmelse.
Bestemmelsen er endvidere en undtagelse fra princippet om, at gyldigheden af vælger-
erklæringer, som et parti har indsamlet før lovens ikrafttræden, afgøres efter de hidtil
gældende regler, og at sådanne vælgererklæringer ikke mister deres gyldighed som
følge af denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, jf. stk. 3, 2. og 3. pkt. i denne
bestemmelse.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at det efter de foreslåede regler i denne
lov bliver Social- og Indenrigsministeriet, der gennem den nye digitale løsning vareta-
ger indsamlingen af vælgererklæringer, og som modtager vælgererklæringer, der er
afgivet på en papirformular (papirbaserede vælgererklæringer). Bestemmelsen skal
endvidere ses i sammenhæng med, at vælgererklæringer, som partiet har indsamlet før
lovens ikrafttræden, ikke mister deres gyldighed som følge af de foreslåede regler i
denne lov og registreres i den nye digitale løsning, jf. § 4, stk. 3. Bestemmelsen i stk. 6
skal sikre, at partierne ikke bliver ved med at ligge inde med de papirbaserede vælger-
erklæringer, som partierne efter de hidtil gældende regler har modtaget før lovens
ikrafttræden, og at der foreligger den fornødne dokumentation for vælgerens afgivelse
af papirvælgererklæringen, inden denne registreres i den nye digitale løsning.
Social- og indenrigsministeren får bemyndigelse til både at fastsætte, hvorvidt partier-
ne til Social- og Indenrigsministeriet skal indlevere vælgererklæringer, der før lovens
ikrafttræden er afgivet på en papirformular til partiet, og at fastsætte, hvorledes indle-
veringen skal ske. Social- og indenrigsministeren kan således fastsætte bestemmelser
om den nærmere fremgangsmåde for indleveringen.
Social- og indenrigsministeren kan fastsætte dette ved en skrivelse fra ministeriet til
de pågældende partiindehavere.
Det fastslås i
stk. 6, 2. pkt.,
at social- og indenrigsministeren kan fastsætte en frist for,
hvornår partiet senest skal indlevere vælgererklæringer, der er omfattet af 1. pkt.
Efter stk. 6, 1. pkt., kan social- og indenrigsministeren fastsætte, hvorvidt og hvorledes
partierne til Social- og Indenrigsministeriet skal indlevere vælgererklæringer, der før
lovens ikrafttræden er afgivet på en papirformular til partiet efter de hidtil gældende
regler. Fristen for indlevering efter 2. pkt. angår disse papirbaserede vælgererklærin-
ger.
Fristen kan fastsættes ved en skrivelse fra ministeriet til de pågældende partiindehave-
re.
Det forudsættes, at social- og indenrigsministeren fastsætter en rimelig frist for parti-
ets indlevering af papirbaserede vælgererklæringer, og at social- og indenrigsministe-
ren imødekommer rimeligt begrundede anmodninger fra partiindehaveren om en
udsættelse af fristen. Fristen kan godt være forskellig i forhold til de enkelte partiinde-
havere. Social- og indenrigsministeren kan godt efter udløbet af en tidligere fastsat
frist efter stk. 6, 2. pkt., fastsætte en ny frist for indlevering efter stk. 6, 2. pkt.
143
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0144.png
Det fastslås i
stk. 7, 1. pkt.,
at indleverer partiet ikke senest på dagen for udløbet af den
frist, som social- og indenrigsministeren har fastsat i medfør af stk. 6, 2. pkt., de væl-
gererklæringer, som skal indleveres i overensstemmelse med social- og indenrigsmini-
sterens bestemmelse i medfør af stk. 6, kan sådanne vælgererklæringer ikke registreres
i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter den-
ne lov.
Efter stk. 6, 1. og 2. pkt., kan social- og indenrigsministeren fastsætte, hvorvidt og
hvorledes partierne til Social- og Indenrigsministeriet skal indlevere vælgererklærin-
ger, der før lovens ikrafttræden er afgivet på en papirformular til partiet efter de hidtil
gældende regler, samt fastsætte en frist for, hvornår partiet senest skal indlevere de
papirbaserede vælgererklæringer. Stk. 7 handler om konsekvensen af overskridelsen af
denne frist.
Stk. 7, 1. pkt., gælder både i den situation, hvor et parti slet ikke indleverer partiets
papirbaserede vælgererklæringer, og i den situation, hvor partiet for sent indleverer
partiets papirbaserede vælgererklæringer.
Det er en betingelse, at fristen, som social- og indenrigsministeren har fastsat i medfør
af stk. 6, 2. pkt., er overskredet, dvs. at partiets papirbaserede vælgererklæringer først
indleveres efter dagen for udløbet af denne frist. Det forudsættes, at social- og inden-
rigsministeren efter stk. 6, 2. pkt., fastsætter en rimelig frist for indlevering af partiets
papirbaserede vælgererklæringer efter stk. 6, 1. pkt., og at social- og indenrigsministe-
ren imødekommer rimeligt begrundede anmodninger fra partiindehaveren om en
udsættelse af fristen.
I den situation, hvor partiet kun indleverer nogle af partiets papirbaserede vælgerer-
klæringer senest på dagen for udløbet af den frist, som social- og indenrigsministeren
har fastsat i medfør af stk. 6, 2. pkt., vil alene de papirbaserede vælgererklæringer,
som partiet ikke har indleveret, blive omfattet af § 7, 1. pkt.
Fristen anses for overskredet, hvis Social- og Indenrigsministeriet ikke senest ved ud-
løbet af fristens seneste dag ved brug af Digital Post, ved e-mail, ved papirpost eller
ved personlig aflevering har modtaget de papirbaserede vælgererklæringer efter stk. 6,
1. pkt. Digital Post og e-mail, der senest ved døgnets afslutning er tilgængelig for mini-
steriet i ministeriets postløsning, jf. herved for så vidt angår Digital Post § 10, nr. 1, i
lov om Digital Post, anses for modtaget den pågældende dag. Digital Post og e-mail
anses for rettidigt modtaget, hvis Digital Post og e-mail modtages senest ved døgnets
afslutning den dag, fristen udløber. Dette gælder også, hvis fristen udløber på en lør-
dag, søndag eller helligdag. Papirpost anses for rettidigt modtaget, hvis papirpost se-
nest ved kontortids ophør den dag, fristen udløber, eller den seneste arbejdsdag før
den dag, fristen udløber, er indleveret i ministeriets postkasse. Papirpost, der indleve-
res efter kontortids ophør, anses for modtaget den følgende arbejdsdag (mandag
–
fredag). Papirpost, der indleveres efter kontortids ophør den dag, fristen udløber, an-
ses for modtaget den følgende arbejdsdag og er dermed for sent indgivet. Udløber
fristen på en lørdag, søndag eller helligdag, anses papirpost, der indleveres efter kon-
tortids ophør den seneste arbejdsdag forud for lørdagen, søndagen eller helligdagen,
for modtaget den førstkommende arbejdsdag efter lørdagen, søndagen eller helligda-
gen og er dermed for sent indgivet.
Efter stk. 7, 1. pkt., indebærer en overskridelse af fristen, som social- og indenrigsmi-
nisteren har fastsat efter stk. 6, 2. pkt., for indlevering af partiets papirbaserede væl-
gererklæringer, at sådanne papirbaserede vælgererklæringer ikke kan registreres i den
144
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0145.png
digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter denne lov.
Dette betyder, at social- og indenrigsministeren ikke
–
selv om partiets papirbaserede
vælgererklæringer i overensstemmelse med de hidtidigt gældende regler er registreret
i den hidtidige digitale løsning
–
kan registrere disse vælgererklæringer i den nye digi-
tale løsning i overensstemmelse med stk. 3.
Bestemmelsen betyder endvidere, at sådanne papirbaserede vælgererklæringer heller
ikke kan registreres i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til
rådighed efter denne lov, såfremt Social- og Indenrigsministeriet for sent har modta-
get partiets papirbaserede vælgererklæringer, dvs. efter udløbet af fristen, som social-
og indenrigsministeren har fastsat efter stk. 6, 2. pkt.
Det fastslås i
stk. 7, 2. pkt.,
at i det tilfælde, der er nævnt i 1. pkt., er vælgererklæringer,
der er afgivet til partiet, ugyldige.
Ugyldigheden omfatter vælgererklæringer, der er afgivet til partiet i det tilfælde, der er
nævnt i stk. 1, dvs. partiets papirbaserede vælgererklæringer, som partiet har indsam-
let før lovens ikrafttræden i overensstemmelse med de hidtidige regler, og som partiet
ikke har indleveret til Social- og Indenrigsministeriet inden for den frist, som social-
og indenrigsministeren har fastsat efter stk. 6, 2. pkt., for indlevering af partiets papir-
baserede vælgererklæringer.
Ugyldigheden indebærer, at partiets vælgererklæringer, som før lovens ikrafttræden er
afgivet på en papirformular til partiet efter de hidtil gældende regler, og hvis papirba-
serede formularer ikke er indleveret til Social- og Indenrigsministeriet senest på dagen
for udløbet af fristen, som social- og indenrigsministeren har fastsat efter stk. 6, 2.
pkt., slettes fra den hidtidige digitale løsning, og at vælgererklæringens papirformular
skal tilintetgøres. Se bestemmelsen i stk. 8.
Det fastsættes i
stk. 8,
at vælgererklæringer, der efter stk. 5 og 7 er ugyldige, slettes i
den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren har stillet til rådighed efter de
hidtil gældende regler, og at en eventuel papirformular, hvorpå vælgererklæringen er
afgivet, skal tilintetgøres.
Bestemmelsen omfatter de vælgererklæringer, der efter stk. 5 er ugyldige. Bestemmel-
sen indebærer hermed, at de vælgererklæringer, som partiet har indsamlet før lovens
ikrafttræden, og hvor partiindehaveren eller, hvis partiindehaveren er umyndig, den-
nes værge ikke afgiver samtykke til offentliggørelse af partiindehaverens eller en even-
tuel repræsentants fulde navn m.v. efter stk. 4, 1. og 2. pkt., inden for den frist, som
social- og indenrigsministeren har fastsat i medfør af stk. 4, 3. pkt., slettes fra den
hidtidige digitale løsning, og at vælgererklæringen, hvis den er afgivet på en papirfor-
mular, skal tilintetgøres.
Bestemmelsen omfatter også de vælgererklæringer, der efter stk. 7 er ugyldige. Be-
stemmelsen indebærer hermed, at partiets vælgererklæringer, som før lovens ikraft-
træden er afgivet på en papirformular til partiet efter de hidtil gældende regler, og hvis
papirbaserede formularer ikke er indleveret til Social- og Indenrigsministeriet senest
ved udløbet af den frist, som social- og indenrigsministeren har fastsat efter stk. 6, 2.
pkt., slettes fra den hidtidige digitale løsning, og at vælgererklæringens papirformular
skal tilintetgøres.
Social- og Indenrigsministeriet drager omsorg for sletningen for den hidtidige digitale
løsning. Det forudsættes, at Social- og Indenrigsministeriet, så snart dette er teknisk
muligt, drager omsorg for sletningen fra den hidtidige digitale løsning.
145
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0146.png
Tilintetgørelsen af vælgererklæringens papirformular sørger Social- og Indenrigsmini-
steriet for, forudsat at Social- og Indenrigsministeriet er i besiddelse af denne. Er væl-
gererklæringens papirformular ikke indleveret til ministeriet i overensstemmelse med
social- og indenrigsministerens bestemmelse herom, jf. stk. 6, sørger partiet for tilin-
tetgørelsen af vælgererklæringens papirformular. Partiet skal også tilintetgøre alle
øvrige oplysninger om vælgerens afgivelse af vælgererklæring, som partiet måtte op-
bevare. Det forudsættes, at den, der er i besiddelse af den slettede vælgererklærings
papirformular, så hurtigt som muligt efter vælgererklæringens sletning sørger for tilin-
tetgørelsen af vælgererklæringens papirformular
Det fastsættes i
stk. 9,
at en vælgererklæring, der før lovens ikrafttræden ikke er ende-
ligt afgivet i overensstemmelse med de hidtil gældende regler, kun kan afgives i over-
ensstemmelse med reglerne i denne lov og forskrifter fastsat i medfør heraf. Ved ud-
trykket ”de hidtil gældende regler” forstås den hidtil gældende lov og de forskrifter,
der er fastsat i medfør heraf.
At vælgererklæringen er endeligt afgivet i overensstemmelse med de hidtil gældende
regler, vil sige, at vælgererklæringen skal være registreret i den hidtil oprettede digitale
løsning, der skal have kontrolleret, om vælgeren har valgret til Folketinget henholdsvis
Europa-Parlamentet, eller om vælgeren tidligere har afgivet en gyldig vælgererklæring,
som vælgeren ikke har trukket tilbage. Se reglerne i den hidtil gældende vælgererklæ-
ringsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 13 af 7. januar 2016).
Er vælgererklæringen før lovens ikrafttræden ikke endeligt afgivet i overensstemmelse
med de hidtil gældende regler og forskrifter fastsat i medfør heraf, dvs. er vælgerer-
klæringen før lovens ikrafttræden ikke registreret i den hidtil oprettede digitale løs-
ning, kan vælgererklæringen kun afgives i overensstemmelse med reglerne i denne lov
og forskrifter fastsat i medfør heraf. Fremgangsmåden for afgivelse af støtteerklæring
og vælgererklæringen skal således påbegyndes på ny, uanset hvor langt i processen
støtteerklæringen og vælgererklæringen er nået efter den hidtil gældende lovgivning.
Det fastsættes i
stk. 10, 1. pkt.,
at social- og indenrigsministeren registrerer vælgerer-
klæringer for partier, der er anmeldt før lovens ikrafttræden, og hvis partianmeldelse
godkendes, i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådig-
hed efter denne lov, så længe partianmeldelsen er gyldig.
Bestemmelsen finder anvendelse på partier, hvis partianmeldelse er anmeldt før lo-
vens ikrafttræden, og hvis partianmeldelse er godkendt af social- og indenrigsministe-
ren (eller tidligere vedkommende ressortminister) før lovens ikrafttræden eller god-
kendes af social- og indenrigsministeren efter lovens ikrafttræden.
Bestemmelsen i stk. 10 gælder ikke for et parti, hvis partinavn er godkendt før lovens
ikrafttræden, og som ikke har indgivet partianmeldelse før lovens ikrafttræden. For et
sådant parti gælder bestemmelsen i stk. 4.
For partier, der er omfattet af stk. 10, fastsættes det i bestemmelsen, at social- og in-
denrigsministeren, så længe partianmeldelsen er gyldig, registrerer vælgererklæringer
i den digitale løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter den-
ne lov. Bestemmelsen finder anvendelse for de vælgererklæringer, som på tidspunktet
for partianmeldelsen før lovens ikrafttræden er afgivet for sådanne partier efter de
hidtidigt gældende regler. Social- og indenrigsministeren foretager registreringen af
egen drift uafhængigt af, om partiindehaveren giver samtykke til registreringen eller
ej.
146
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0147.png
Det er alene, så længe partianmeldelsen er gyldig, at social- og indenrigsministeren
skal registrere vælgererklæringerne i den nye digitale løsning. Er partianmeldelsen
ikke længere gyldig, må partiet henvises til at foretage en fornyet indsamling af væl-
gererklæringer for at få vælgererklæringer registreret i den nye digitale løsning.
Det er ikke hensigten, at der i forbindelse med registreringen af vælgererklæringen i
den nye digitale løsning skal foretages en fornyet kontrol fra løsningens side af, om
vælgererklæringen er gyldig. Denne kontrol er i overensstemmelse med den hidtil
gældende lovgivning foretaget i forbindelse med registreringen af vælgererklæringen i
den hidtil oprettede digitale løsning. Gyldigheden af vælgererklæringer, som et parti
har indsamlet før lovens ikrafttræden, afgøres efter de hidtil gældende regler, jf. stk. 3,
2. pkt.
Herved sikres, at det gennem det nye digitale system registreres, at disse vælgererklæ-
ringer er bindende, at disse vælgererklæringer ikke kan tilbagekaldes af vælgeren, og
at vælgeren ikke, så længe partianmeldelsen er gyldig, kan afgive vælgererklæring for
andre partier.
Da partiet har indgivet partianmeldelsen, og partianmeldelsen er godkendt, er det ikke
relevant at afkræve partiet samtykke til offentliggørelse af partiindehaverens eller en
eventuel repræsentants fulde navn, eftersom partiets vælgererklæringsindsamling er
afsluttet. Der stilles derfor intet sådant krav. Partier, hvis partinavn er godkendt før
lovens ikrafttræden, og som ikke har indgivet partianmeldelse før lovens ikrafttræden,
skal derimod give dette samtykke, jf. herved stk. 4.
Af kontrolhensyn vil vælgererklæringer for partier, der er anmeldt før lovens ikraft-
træden, og hvis partianmeldelse er godkendt før lovens ikrafttræden eller godkendes
efterfølgende, derfor blive overført til den nye portalløsning, uanset om partiindehave-
ren giver samtykke til at offentliggøre de nævnte oplysninger om partiet.
Da partiet efter de hidtil gældende regler i forbindelse med indgivelsen af partianmel-
delsen, som partiet har foretaget før lovens ikrafttræden, skal indlevere eventuelle
papirformularer, hvorpå gyldige vælgererklæringer, som vælgeren ikke har trukket
tilbage, er afgivet, jf. vælgererklæringsbekendtgørelsens § 9, stk. 2, er det heller ikke
relevant at forlange, at partiet indleverer vælgererklæringer, der før lovens ikrafttræ-
den er afgivet på en papirformular til partiet, smlgn. stk. 6. Der stilles derfor intet så-
dant krav.
Såfremt partiet efter social- og indenrigsministerens godkendelse af partianmeldelsen
ønsker en fornyet godkendelse af partinavnet med henblik på en fornyet indsamling af
vælgererklæringer, kan sådanne vælgererklæringer i givet fald indsamles i overens-
stemmelse med § 1, nr. 11, og § 2, nr. 11.
Det fastsættes i
stk. 10, 2. pkt.,
at § § 4, stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anven-
delse.
Dette indebærer, at gyldigheden af vælgererklæringer for partier, der er anmeldt før
lovens ikrafttræden, og hvis partianmeldelse godkendes, og som registreres i den digi-
tale løsning efter § 4, stk. 10, 1. pkt., afgøres efter de hidtil gældende regler, og at væl-
gererklæringer for partier, der er anmeldt før lovens ikrafttræden, og hvis partianmel-
delse godkendes, og som registreres i den digitale løsning efter § 4, stk. 10, 1. pkt., ikke
mister deres gyldighed som følge af denne lov eller regler udstedt i medfør heraf.
Der henvises til bemærkningerne til § 4, stk. 3, 2. og 3. pkt.
147
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0148.png
Det fastsættes i
stk. 11,
at § 1, nr. 10 og 11, og § 2, nr. 10 og 11, finder anvendelse på
partier, der er anmeldt før lovens ikrafttræden.
Bestemmelsen, som kodificerer gældende ret, indebærer, at et parti, der er anmeldt før
lovens ikrafttræden, ikke efter lovens ikrafttræden vil kunne trække sin anmeldelse
tilbage eller indgive fornyet anmeldelse af partiet i den periode efter lovens ikrafttræ-
den, hvor anmeldelsen er gyldig.
Bestemmelsen, som kodificerer gældende ret, indebærer endvidere, at et parti, der er
anmeldt før lovens ikrafttræden, uanset om anmeldelsen af partiet stadig er gyldig
efter lovens ikrafttræden, kan få godkendt partiets navn af Valgnævnet efter lovens
ikrafttræden med henblik på en fornyet indsamling af vælgererklæringer. Har et parti,
der er anmeldt før lovens ikrafttræden, ikke ved lovens ikrafttræden opnået Valgnæv-
nets godkendelse til en fornyet indsamling af vælgererklæringer, kan partiet kun efter
Valgnævnets godkendelse foretage en fornyet indsamling af vælgererklæringer efter
lovens ikrafttræden.
Det fastsættes i
stk. 12,
at § 1, nr. 15, og § 2, nr. 15, og de forskrifter, der er udstedt i
medfør heraf, finder anvendelse på vælgererklæringer, der er indsamlet før lovens
ikrafttræden, og som registreres i den digitale løsning, som social- og indenrigsmini-
steren stiller til rådighed efter denne lov.
Bestemmelsen indebærer, at den bemyndigelse, som social- og indenrigsministeren
efter § 1, nr. 15, og § 2, nr. 15, tillægges til at fastsætte regler om udformningen af den
nye digitale løsning, den nærmere behandling af og kontrollen med de digitale og pa-
pirbaserede vælgererklæringer, som afgives gennem den digitale løsning, offentliggø-
relse af oplysninger om et partis indsamling, midlertidig suspension og iværksættelse
af alternative procedurer, jf. nærmere folketingsvalglovens § 12 b og Europa-
Parlamentsvalglovens § 11 b, og de forskrifter, som social- og indenrigsministeren
udsteder i medfør af bemyndigelsen, også gælder for vælgererklæringer, der er ind-
samlet før lovens ikrafttræden, og som i medfør af stk. 3 og 10 registreres i den digitale
løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter denne lov.
Social-og indenrigsministeren har efter bestemmelsen bemyndigelse til at fastsætte
særlige regler for alle eller bestemte typer af vælgererklæringer, der er indsamlet før
lovens ikrafttræden, og som registreres i den digitale løsning.
Social- og indenrigsministeren er ikke forpligtet til at fastsætte regler eller særlige
regler for vælgererklæringer, der er indsamlet før lovens ikrafttræden, og som registre-
res i den digitale løsning.
148
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0149.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om valg til Folketinget, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 137 af 7. februar 2019,
som ændret ved § 6 i lov nr. 268 af 26.
marts 2019 og § 1 i lov nr. 950 af 17. sep-
tember 2019, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 11. ---
Stk. 2.
Ret til at deltage i folketingsvalg
har endvidere nye partier, der er anmeldt
for social- og indenrigsministeren efter
reglerne i § 12.
Stk. 3.
---
§ 12.
Nye partier, der ønsker at deltage i
folketingsvalg, skal anmeldes for social-
og indenrigsministeren senest kl. 12 fem-
ten dage før valgdagen. Med anmeldelsen
skal følge erklæringer fra et antal vælge-
re, der mindst svarer til 1/175 af samtlige
gyldige stemmer ved det sidst afholdte
folketingsvalg. Ved anmeldelse fra det
tyske mindretals parti kræves ikke væl-
gererklæringer.
Stk. 2.
[…]. […]. En ansøgning om god-
kendelse af navnet for et nyt parti, hvis
navn ikke kan godkendes, jf. § 13, kan
tidligst indgives 30 dage før udløbet af
den periode, hvor navnet ikke kan god-
kendes.
Stk. 3.
[…]. […]. En ansøgning om for-
længelse kan, bortset fra ganske særlige
tilfælde, senest indgives ved udløbet af
den tidligere godkendelse. Indgives an-
søgning om forlængelse af godkendelse
senest ved udløbet af den tidligere god-
kendelse, opretholdes godkendelsen,
indtil der er truffet afgørelse om, hvorvidt
ansøgningen kan imødekommes.
Stk. 4.
Er partianmeldelse ikke foretaget
inden for den periode, hvor godkendelsen
af partiets navn og en eventuel forlængel-
se af denne gælder, jf. stk. 2 og 3, kan
1.
I
§ 11, stk. 2,
og
§ 13, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »§ 12« til: »§§ 12-12 b«.
2.
I
§ 12, stk. 1,
indsættes efter 2. pkt.:
»Erklæringerne, der skal følge anmel-
delsen, skal være registreret som vælger-
erklæringer for partiet i den digitale løs-
ning, som social- og indenrigsministeren
stiller til rådighed for vælgerne efter stk.
6, 1. pkt.«
3.
I
§ 12, stk. 2, 3. pkt.,
og
stk. 4, 1. og 2.
pkt.,
ændres »udløbet« til: »dagen for
udløbet«.
4.
I
§ 12
indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk.
3.
Enhver, der har valgret til Fol-
ketinget, kan få godkendt højst et parti-
navn efter stk. 2, 1. pkt. Ansøgning om
godkendelse af et navn for et parti, der
ønsker at deltage i folketingsvalg, skal
indgives på en formular (ansøgnings-
skema), der er godkendt af social- og
indenrigsministeren. Ansøgningen skal
indeholde oplysning om det fulde navn
og personnummer på ansøgeren og det
fulde navn og personnummer på en even-
149
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0150.png
den, der har fået partiets navn godkendt,
tidligst indgive ansøgning om godkendel-
se af samme partinavn 1 år efter udløbet
af den tidligere godkendelse. Den, der
har fået partiets navn godkendt, kan dog,
uanset at der ikke er forløbet 1 år efter
udløbet af den tidligere godkendelse,
indgive ansøgning om godkendelse af
samme partinavn, hvis andre efter reg-
lerne i § 13, stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 2,
ikke kan få godkendt partinavnet.
Stk. 5.
Vælgeren skal ved erklæringens
afgivelse opfylde betingelserne for valgret
til Folketinget.
Stk. 6.
En vælgererklæring er gyldig i 18
måneder fra datoen for afgivelsen. Efter
denne periode skal vælgererklæringen
tilintetgøres, medmindre erklæringen er
afgivet for et parti, som er anmeldt for
social- og indenrigsministeren, jf. stk. 8.
En vælger kan ikke afgive erklæring for et
andet parti, så længe vælgerens erklæring
efter 1. pkt. er gyldig, eller, når partiet er
anmeldt efter stk. 1, så længe anmeldel-
sen af partiet er gyldig, jf. stk. 7. En væl-
ger kan frem til tidspunktet for anmeldel-
sen af partiet trække sin erklæring tilba-
ge. En vælgererklæring, der efter 4. pkt.
er trukket tilbage, skal tilintetgøres.
Stk. 7.
En anmeldelse af et parti er gyldig
indtil afholdelse af førstkommende folke-
tingsvalg, dog mindst i 18 måneder fra
anmeldelsens dato.
Stk. 8.
En gyldig vælgererklæring, som
vælgeren ikke har trukket tilbage, jf. stk.
6, skal opbevares, så længe godkendelsen
af partiets navn eller anmeldelsen af par-
tiet gælder, og derefter tilintetgøres.
Stk. 9.
---
Stk. 10.
Social- og indenrigsministeren
fastsætter regler om udformning, ind-
samling, håndtering, kontrol og tilintet-
gørelse af vælgererklæringer for nye par-
tier.
Stk. 11.
Social- og indenrigsministeren
kan i tilknytning til regler fastsat i medfør
af stk. 10 fastsætte regler om, at indsam-
lingen af vælgererklæringer skal ske ved
brug af et digitalt system, som social- og
indenrigsministeren stiller til rådighed.
tuel repræsentant udpeget af ansøgeren
samt kontaktoplysninger på partiet. Soci-
al- og indenrigsministeren registrerer det
godkendte partinavn i den digitale løs-
ning, som social- og indenrigsministeren
stiller til rådighed for vælgerne efter stk.
6, 1. pkt. Social- og indenrigsministeren
offentliggør det fulde navn på indehave-
ren af et godkendt partinavn eller på en
repræsentant udpeget af indehaveren
samt kontaktoplysninger på partiet.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
5.
I
§ 12, stk. 3, 3.
og
4. pkt.,
der bliver
stk. 4, 3. og 4. pkt., ændres »ved udløbet«
til: »på dagen for udløbet.«
6.
I
§ 12
indsættes efter stk. 4, der bliver
stk. 5, som nye stykker:
»Stk.
6.
Vælgerens afgivelse af vælger-
erklæring skal ske gennem en digital
løsning, som social- og indenrigsministe-
ren stiller til rådighed umiddelbart for
vælgerne, jf. dog stk. 7. Vælgeren kan kun
afgive vælgererklæring, såfremt vælgeren
har identificeret sig gennem den digitale
løsning, jf. dog stk. 7. Vælgererklæringen
kan kun registreres i den digitale løsning,
såfremt vælgeren kan afgive en gyldig
vælgererklæring efter stk. 8-10. En væl-
gererklæring er kun gyldig, såfremt væl-
gererklæringen er registreret i den digita-
le løsning.
Stk. 7.
Vælgere, der er bopælsregistre-
ret i Det Centrale Personregister (CPR),
og som er fritaget fra obligatorisk tilslut-
ning til Digital Post efter regler fastsat i
medfør af § 5, stk. 1, i lov om Digital Post
fra offentlige afsendere, kan uanset stk. 6,
2. pkt., afgive vælgererklæring over for
social- og indenrigsministeren på en pa-
pirformular, der er godkendt af social- og
indenrigsministeren. Vælgere, der er
omfattet af § 2, og som er optaget på
valglisten, kan uanset stk. 6, 2. pkt., afgi-
ve vælgererklæring over for social- og
indenrigsministeren på en papirformular,
der er godkendt af social- og indenrigs-
ministeren. En vælgererklæring, der er
150
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0151.png
Social- og indenrigsministeren fastsætter
i den forbindelse regler om
1) fritagelse af vælgere fra anvendelse
af et digitalt system,
2) forløb af en periode mellem vælge-
rens støttetilkendegivelse til et nyt
parti og vælgerens endelige afgivelse
af en erklæring, som er omfattet af
stk. 1, 2. pkt.,
3) indhentning af oplysninger fra Det
Centrale Personregister (CPR) til brug
for konstatering af, om den i stk. 5
nævnte betingelse er opfyldt,
4) behandling af de oplysninger, der
indgår i det digitale system, herunder
oplysninger, der indhentes fra Det
Centrale Personregister (CPR), og
5) opbevaring og tilintetgørelse af op-
lysninger, jf. stk. 6 og 8.
§ 12 a. ---
afgivet efter 1. eller 2. pkt., skal være
forsynet med de oplysninger, der forlan-
ges på papirformularen, herunder vælge-
rens fulde navn og personnummer, og
skal være dateret og egenhændigt under-
skrevet af vælgeren. Social- og inden-
rigsministeren registrerer herefter væl-
gererklæringen i den digitale løsning,
som social- og indenrigsministeren stiller
til rådighed efter stk. 6, 1. pkt. Stk. 6, 3.
og 4. pkt., finder tilsvarende anvendel-
se.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 8.
7.
I
§ 12, stk. 5,
der bliver stk. 8, ændres
»ved erklæringens afgivelse« til: »ved
erklæringens registrering i den digitale
løsning,«.
8.
I
§ 12
indsættes efter stk. 5, der bliver
stk. 8, som nyt stykke:
»Stk.
9.
En vælger kan kun afgive en
gyldig vælgererklæring efter stk. 6, så-
fremt vælgeren mindst 7 dage før afgivel-
sen af vælgererklæringen gennem den
digitale løsning har afgivet en støttetil-
kendegivelse for partiet og identificeret
sig ved afgivelsen af støttetilkendegivel-
sen. En vælger kan kun afgive en gyldig
vælgererklæring efter stk. 7, såfremt væl-
geren mindst 7 dage før afgivelsen af
vælgererklæringen over for social- og
indenrigsministeren har anmodet om en
papirformular med henblik på at afgive
en vælgererklæring efter stk. 7.«
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 10 og 11.
9.
§ 12, stk. 6,
der bliver stk. 10, affattes
således:
»Stk.
10.
En vælgererklæring er gyldig i
18 måneder fra datoen for registreringen
i den digitale løsning. Efter denne perio-
de, medmindre vælgererklæringen er
afgivet for et parti, som er anmeldt for
social- og indenrigsministeren, slettes
vælgererklæringen i den digitale løsning,
og en eventuel papirformular, hvorpå
vælgererklæringen er afgivet, tilintetgø-
res. En vælger kan ikke afgive erklæring
for det samme eller et andet parti, så
151
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0152.png
længe vælgerens erklæring efter 1. pkt. er
gyldig, eller, når partiet er anmeldt efter
stk. 1, så længe anmeldelsen af partiet er
gyldig, jf. stk. 11. En vælger kan kun frem
til tidspunktet for anmeldelsen af partiet
trække sin erklæring tilbage. En vælger-
erklæring, der efter 4. pkt. er trukket
tilbage, skal slettes i den digitale løsning,
og en eventuel papirformular, hvorpå
vælgererklæringen er afgivet, tilintetgø-
res.«
10.
I
§ 12, stk. 7,
der bliver stk. 11, ind-
sættes som
2. pkt.:
»Et parti kan i den periode, hvor an-
meldelsen af partiet er gyldig, ikke træk-
ke sin anmeldelse tilbage eller indgive
fornyet anmeldelse af partiet.«
11.
I
§ 12
indsættes efter stk. 7, der bliver
stk. 11, som nyt stykke:
»Stk.
12.
Et parti, der er anmeldt efter
stk. 1, kan, uanset om anmeldelsen af
partiet stadig er gyldig, jf. stk. 11, få god-
kendt partiets navn af Valgnævnet, jf. stk.
2, med henblik på en fornyet indsamling
af vælgererklæringer. Godkendelsen kan
forlænges i overensstemmelse med reg-
lerne i stk. 4. Partiet kan kun efter Valg-
nævnets godkendelse foretage en fornyet
indsamling af vælgererklæringer.«
Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 13 og 14.
12.
§ 12, stk. 8,
der bliver stk. 13, affattes
således:
»Stk.
13.
En gyldig vælgererklæring,
som vælgeren ikke har trukket tilbage, jf.
stk. 10, 4. pkt., forbliver registreret i den
digitale løsning, så længe godkendelsen
af partiets navn eller anmeldelsen af par-
tiet gælder. Gælder godkendelsen af par-
tiets navn eller anmeldelsen af partiet
ikke længere, slettes vælgererklæringen i
den digitale løsning, og en eventuel pa-
pirformular, hvorpå vælgererklæringen
er afgivet, tilintetgøres.«
13.
Efter § 12, stk. 9, der bliver stk. 14,
indsættes som nyt stykke:
»Stk.
15.
Social- og indenrigsministeren
152
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0153.png
offentliggør løbende i den digitale løsning
antallet af vælgererklæringer for hvert
enkelt parti.«
14.
§ 12, stk. 10
og
11,
ophæves.
15.
Efter § 12 a indsættes:
Ȥ 12 b.
Social- og indenrigsministeren
kan fastsætte regler om
1) udformning af den digitale løsning,
som social- og indenrigsministeren
stiller til rådighed efter § 12, stk. 6, 1.
pkt.,
2) identifikation af vælgeren ved afgivelse
af en støttetilkendegivelse og en væl-
gererklæring,
3) kontrol af, at betingelserne i § 12, stk.
8-10, for afgivelse af en gyldig vælger-
erklæring er opfyldt,
4) indhentning af oplysninger fra Det
Centrale Personregister (CPR) til brug
for kontrollen af, om betingelsen i § 12,
stk. 8, er opfyldt,
5) udformning, håndtering, behandling,
kontrol, opbevaring, tilbagetrækning,
sletning og tilintetgørelse af støttetil-
kendegivelser og vælgererklæringer,
der afgives gennem den digitale løs-
ning efter § 12, stk. 6, og, som afgives
på en papirformular efter § 12, stk. 7, 1.
eller 2. pkt.,
6) offentliggørelse af andre oplysninger
om et partis indsamling af vælgerer-
klæringer end dem, der er angivet i §
12, stk. 15,
7) midlertidig suspension af den digitale
løsning, som social- og indenrigsmini-
steren stiller til rådighed efter § 12, stk.
6, 1. pkt., eller af proceduren for afgi-
velse af vælgererklæring på en papir-
formular efter § 12, stk. 7, 1. eller 2.
pkt., hvis afgørende hensyn taler for en
sådan suspension, og fremgangsmåden
herfor, og
8) midlertidig iværksættelse af en anden
fremgangsmåde for indsamling af væl-
gererklæringer i de tilfælde, der er
nævnt i nr. 7, og indholdet af en sådan
fremgangsmåde.«
16.
I
§ 17, stk. 1, nr. 4,
ændres »§ 12, stk.
2 og 3« til: »§ 12, stk. 2 og 4«, og »§ 11,
stk. 2 og 3« ændres til: »§ 11, stk. 2 og 4«.
153
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0154.png
§2
I lov om valg af danske medlemmer til
Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 140 af 7. februar 2019, som ændret
ved § 2 i lov nr. 950 af 17. september
2019, foretages følgende ændringer:
§ 10. ---
Stk. 2.
Ret til at deltage i Europa-
Parlamentsvalg har endvidere nye parti-
er, der er anmeldt for social- og inden-
rigsministeren efter reglerne i § 11.
§ 11.
Nye partier, der ønsker at deltage i
Europa-Parlamentsvalg, skal anmeldes
for social- og indenrigsministeren senest
kl. 12 otte uger før valgdagen. Med an-
meldelsen skal følge erklæringer fra et
antal vælgere, der mindst svarer til 2 pct.
af samtlige gyldige stemmer ved det sidst
afholdte folketingsvalg.
Stk. 2.
[…]. […]. En ansøgning om god-
kendelse af navnet for et nyt parti, hvis
navn ikke kan godkendes, jf. § 12, kan
tidligst indgives 30 dage før udløbet af
den periode, hvor navnet ikke kan god-
kendes.
Stk. 3.
[…]. […]. En ansøgning om for-
længelse kan, bortset fra ganske særlige
tilfælde, senest indgives ved udløbet af
den tidligere godkendelse. Indgives an-
søgning om forlængelse af godkendelse
senest ved udløbet af den tidligere god-
kendelse, opretholdes godkendelsen,
indtil der er truffet afgørelse om, hvorvidt
ansøgningen kan imødekommes.
Stk. 4.
Er partianmeldelse ikke foretaget
inden for den periode, hvor godkendelsen
af partiets navn og en eventuel forlængel-
se af denne gælder, jf. stk. 2 og 3, kan
den, der har fået partiets navn godkendt,
tidligst indgive ansøgning om godkendel-
se af samme partinavn 1 år efter udløbet
af den tidligere godkendelse. Den, der
har fået partiets navn godkendt, kan dog,
uanset at der ikke er forløbet 1 år efter
udløbet af den tidligere godkendelse,
1.
I
§ 10, stk. 2,
ændres »§ 11« til: »§§ 11-
11 b«.
2.
I
§ 11, stk. 1,
indsættes efter 2. pkt.:
»Erklæringerne, der skal følge anmel-
delsen, skal være registreret som vælger-
erklæringer for partiet i den digitale løs-
ning, som social- og indenrigsministeren
stiller til rådighed for vælgerne efter stk.
6, 1. pkt.«
3.
I
§ 11, stk. 2, 3. pkt.,
og
stk. 4, 1.
og
2.
pkt.,
ændres »udløbet« til: »dagen for
udløbet«.
4.
I
§ 11
indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk.
3.
Enhver, der har valgret til Eu-
ropa-Parlamentet, kan få godkendt højst
et partinavn efter stk. 2, 1. pkt. Ansøg-
ning om godkendelse af et navn for et
parti, der ønsker at deltage i Europa-
Parlamentsvalg, skal indgives på en for-
mular (ansøgningsskema), der er god-
kendt af social- og indenrigsministeren.
Ansøgningen skal indeholde oplysning
om det fulde navn og personnummer på
ansøgeren og det fulde navn og person-
nummer på en eventuel repræsentant
udpeget af ansøgeren samt kontaktoplys-
ninger på partiet. Social- og indenrigsmi-
nisteren registrerer det godkendte parti-
navn i den digitale løsning, som social- og
indenrigsministeren stiller til rådighed
for vælgerne efter stk. 6, 1. pkt. Social- og
indenrigsministeren offentliggør det ful-
de navn på indehaveren af et godkendt
partinavn eller på en repræsentant udpe-
get af indehaveren samt kontaktoplys-
ninger på partiet.«
154
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0155.png
indgive ansøgning om godkendelse af
samme partinavn, hvis andre efter reg-
lerne i § 12, jf. § 13, stk. 1, nr. 2 og 5, og
stk. 2, i lov om valg til Folketinget, ikke
kan få godkendt partinavnet.
Stk. 5.
Vælgeren skal ved erklæringens
afgivelse opfylde betingelserne for valgret
til Europa-Parlamentet.
Stk. 6.
En vælgererklæring er gyldig i 18
måneder fra datoen for afgivelsen. Efter
denne periode skal vælgererklæringen
tilintetgøres, medmindre erklæringen er
afgivet for et parti, som er anmeldt for
social- og indenrigsministeren, jf. stk. 8.
En vælger kan ikke afgive erklæring for et
andet parti, så længe vælgerens erklæring
efter 1. pkt. er gyldig, eller, når partiet er
anmeldt efter stk. 1, så længe anmeldel-
sen af partiet er gyldig, jf. stk. 7. En væl-
ger kan frem til tidspunktet for anmeldel-
sen af partiet trække sin erklæring tilba-
ge. En vælgererklæring, der efter 4. pkt.
er trukket tilbage, skal tilintetgøres.
Stk. 7.
En anmeldelse af et parti er gyldig
indtil afholdelse af førstkommende valg
til Europa-Parlamentet.
Stk. 8.
En gyldig vælgererklæring, som
vælgeren ikke har trukket tilbage, jf. stk.
6, skal opbevares, så længe godkendelsen
af partiets navn eller anmeldelsen af par-
tiet gælder, og derefter tilintetgøres.
Stk. 9.
---
Stk. 10.
Social- og indenrigsministeren
fastsætter regler om udformning, ind-
samling, håndtering, kontrol og tilintet-
gørelse af vælgererklæringer for nye par-
tier.
Stk. 11.
Social- og indenrigsministeren
kan i tilknytning til regler fastsat i medfør
af stk. 10 fastsætte regler om, at indsam-
lingen af vælgererklæringer skal ske ved
brug af et digitalt system, som social- og
indenrigsministeren stiller til rådighed.
Social- og indenrigsministeren fastsætter
i den forbindelse regler om
1) fritagelse af vælgere fra anven-
delse af et digitalt system
2) forløb af en periode mellem væl-
gerens støttetilkendegivelse til et
nyt parti og vælgerens endelige
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
5.
I
§ 11, stk. 3, 3.
og
4. pkt.,
der bliver
stk. 4, 3. og 4. pkt., ændres »ved udløbet«
til: »på dagen for udløbet«.
6.
I
§ 11
indsættes efter stk. 4, der bliver
stk. 5, som nye stykker:
»Stk.
6.
Vælgerens afgivelse af vælger-
erklæring skal ske gennem en digital
løsning, som social- og indenrigsministe-
ren stiller til rådighed umiddelbart for
vælgerne, jf. dog stk. 7. Vælgeren kan kun
afgive vælgererklæring, såfremt vælgeren
har identificeret sig gennem den digitale
løsning, jf. dog stk. 7. Vælgererklæringen
kan kun registreres i den digitale løsning,
såfremt vælgeren kan afgive en gyldig
vælgererklæring efter stk. 8-10. En væl-
gererklæring er kun gyldig, såfremt væl-
gererklæringen er registreret i den digita-
le løsning.
Stk. 7.
Vælgere, der er bopælsregistre-
ret i Det Centrale Personregister (CPR),
og som er fritaget fra obligatorisk tilslut-
ning til Digital Post efter regler fastsat i
medfør af § 5, stk. 1, i lov om Digital Post
fra offentlige afsendere, kan uanset stk. 6,
2. pkt., afgive vælgererklæring over for
social- og indenrigsministeren på en pa-
pirformular, der er godkendt af social- og
indenrigsministeren. Vælgere, der er
omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, § 3 a eller § 3
b i denne lov eller § 2 i lov om valg til
Folketinget, og som er optaget på valgli-
sten, kan uanset stk. 6, 2. pkt., afgive
vælgererklæring over for social- og in-
denrigsministeren på en papirformular,
der er godkendt af social- og indenrigs-
ministeren. Statsborgere i en af de øvrige
medlemsstater i Den Europæiske Union,
der har opnået alderen for valgret til Fol-
ketinget og er registreret i Udenrigsmini-
steriets protokol, kan uanset stk. 6, 2.
pkt., afgive vælgererklæring over for so-
cial- og indenrigsministeren på en papir-
formular, der er godkendt af social- og
indenrigsministeren. En vælgererklæ-
ring, der er afgivet efter 1., 2. eller 3.
pkt., skal være forsynet med de oplysnin-
155
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0156.png
afgivelse af en erklæring, som er
omfattet af stk. 1, 2. pkt.,
3) indhentning af oplysninger fra
Det
Centrale
Personregister
(CPR) til brug for konstatering
af, om den i stk. 5 nævnte betin-
gelse er opfyldt,
4) behandling af de oplysninger, der
indgår i det digitale system, her-
under oplysninger, der indhentes
fra Det Centrale Personregister
(CPR), og
5) opbevaring og tilintetgørelse af
oplysninger, jf. stk. 6 og 8.
§ 11 a. ---
ger, der forlanges på papirformularen,
herunder vælgerens fulde navn og per-
sonnummer, og skal være dateret og
egenhændigt underskrevet af vælgeren.
Social- og indenrigsministeren registre-
rer herefter vælgererklæringen i den digi-
tale løsning, som social- og indenrigsmi-
nisteren stiller til rådighed efter stk. 6, 1.
pkt. Stk. 6, 3. og 4. pkt., finder tilsvaren-
de anvendelse.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 8.
7.
I
§ 11, stk. 5,
der bliver stk. 8, ændres
»ved erklæringens afgivelse« til: »ved
erklæringens registrering i den digitale
løsning,«.
8.
I
§ 11
indsættes efter stk. 5, der bliver
stk. 8, som nyt stykke:
»Stk.
9.
En vælger kan kun afgive en
gyldig vælgererklæring efter stk. 6, så-
fremt vælgeren mindst 7 dage før afgivel-
sen af vælgererklæringen gennem den
digitale løsning har afgivet en støttetil-
kendegivelse for partiet og identificeret
sig ved afgivelsen af støttetilkendegivel-
sen. En vælger kan kun afgive en gyldig
vælgererklæring efter stk. 7, såfremt væl-
geren mindst 7 dage før afgivelsen af
vælgererklæringen over for social- og
indenrigsministeren har anmodet om en
papirformular med henblik på at afgive
en vælgererklæring efter stk. 7.«
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 10 og 11.
9.
§ 11, stk. 6,
der bliver stk. 10, affattes
således:
»Stk.
10.
En vælgererklæring er gyldig i
18 måneder fra datoen for registreringen
i den digitale løsning. Efter denne perio-
de, medmindre vælgererklæringen er
afgivet for et parti, som er anmeldt for
social- og indenrigsministeren, slettes
vælgererklæringen i den digitale løsning,
og en eventuel papirformular, hvorpå
vælgererklæringen er afgivet, tilintetgø-
res. En vælger kan ikke afgive erklæring
for det samme eller et andet parti, så
længe vælgerens erklæring efter 1. pkt. er
gyldig, eller, når partiet er anmeldt efter
156
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0157.png
stk. 1, så længe anmeldelsen af partiet er
gyldig, jf. stk. 11. En vælger kan kun frem
til tidspunktet for anmeldelsen af partiet
trække sin erklæring tilbage. En vælger-
erklæring, der efter 4. pkt. er trukket
tilbage, skal slettes i den digitale løsning,
og en eventuel papirformular, hvorpå
vælgererklæringen er afgivet, tilintetgø-
res.«
10.
I
§ 11, stk. 7,
der bliver stk. 11, indsæt-
tes som
2. pkt.:
»Et parti kan i den periode, hvor an-
meldelsen af partiet er gyldig, ikke træk-
ke sin anmeldelse tilbage eller indgive
fornyet anmeldelse af partiet.«
11.
I
§ 11
indsættes efter stk. 7, der bliver
stk. 11, som nyt stykke:
»Stk.
12.
Et parti, der er anmeldt efter
stk. 1, kan, uanset om anmeldelsen af
partiet stadig er gyldig, jf. stk. 11, få god-
kendt partiets navn af Valgnævnet, jf. stk.
2, med henblik på en fornyet indsamling
af vælgererklæringer. Godkendelsen kan
forlænges i overensstemmelse med reg-
lerne i stk. 4. Partiet kan kun efter Valg-
nævnets godkendelse foretage en fornyet
indsamling af vælgererklæringer.«
Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 13 og 14.
12.
§ 11, stk. 8,
der bliver stk. 13, affattes
således:
»Stk.
13.
En gyldig vælgererklæring,
som vælgeren ikke har trukket tilbage, jf.
stk. 10, 4. pkt., forbliver registreret i den
digitale løsning, så længe godkendelsen
af partiets navn eller anmeldelsen af par-
tiet gælder. Gælder godkendelsen af par-
tiets navn eller anmeldelsen af partiet
ikke længere, slettes vælgererklæringen i
den digitale løsning, og en eventuel pa-
pirformular, hvorpå vælgererklæringen
er afgivet, tilintetgøres.«
13.
Efter § 11, stk. 9, der bliver stk. 14,
indsættes som nyt stykke:
»Stk.
15.
Social- og indenrigsministeren
offentliggør løbende i den digitale løsning
antallet af vælgererklæringer for hvert
157
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 74: Lovudkast - Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.)., fra social- og indenrigsministeren
2078525_0158.png
enkelt parti.«
14.
§ 11, stk. 10
og
11,
ophæves.
15.
Efter § 11 a indsættes:
Ȥ 11 b.
Social- og indenrigsministeren
kan fastsætte regler om
1) udformning af den digitale løsning,
som social- og indenrigsministeren
stiller til rådighed efter § 11, stk. 6, 1.
pkt.,
2) identifikation af vælgeren ved afgi-
velse af en støttetilkendegivelse og en
vælgererklæring,
3) kontrol af, at betingelserne i § 11, stk.
8-10, for afgivelse af en gyldig væl-
gererklæring er opfyldt,
4) indhentning af oplysninger fra Det
Centrale Personregister (CPR) og
Udenrigsministeriets protokol til
brug for kontrollen af, om betingel-
sen i § 11, stk. 8, er opfyldt,
5) udformning, håndtering, behandling,
kontrol, opbevaring, tilbagetrækning,
sletning og tilintetgørelse af støttetil-
kendegivelser og vælgererklæringer,
der afgives gennem den digitale løs-
ning efter § 11, stk. 6, og, som afgives
på en papirformular efter § 11, stk. 7,
1., 2. eller 3. pkt.,
6) offentliggørelse af andre oplysninger
om et partis indsamling af vælgerer-
klæringer end dem, der er angivet i §
11, stk. 15,
7) midlertidig suspension af den digitale
løsning, som social- og indenrigsmi-
nisteren stiller til rådighed efter § 11,
stk. 6, 1. pkt., eller af proceduren for
afgivelse af vælgererklæring på en
papirformular efter § 11, stk. 7, 1., 2.
eller 3. pkt., hvis afgørende hensyn
taler for en sådan suspension, og
fremgangsmåden herfor, og
8) midlertidig iværksættelse af en anden
fremgangsmåde for indsamling af
vælgererklæringer i de tilfælde, der er
nævnt i nr. 7, og indholdet af en så-
dan fremgangsmåde.«
158