Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 70
Offentligt
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Fwd: Høringssvar fra BrugerForeningen til høring om "Styrket behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug m.v.'"
17-01-2019 23:21:03
Sendt fra min iPhone
Start på videresendt besked:
Fra:
Dato:
17. januar 2019 kl. 23.05.50 CET
Til:
Emne: Høringssvar fra BrugerForeningen til høring om "Styrket behandlingsgaranti for personer med
et stofmisbrug m.v.'"
Side 1:
Stoffrihed kan bane vejen for genoptaget arbejde eller uddannelse. Men dette problem står stadig uløst ift den
flere steder overdrevne fremmødepligt i den medicinske behandling
Paragraf 2 stykke 9:
Selv om Brugerforeningen i sagens natur generelt støtter al hjælp til stofbrugere, mener vi, at fokus
grundlæggede bør være på at forbedre stofbehandlingens kvalitet fremfor symbolpolitiske tiltag som - i dette
tilfælde - gavekort til supermarkeder. Vi anerkender, at tidlgere resultater viser, at man kan fastholde borgere i
behandling vha. f.eks. gavekort. Brugerforeningen mener dog, at selve behandlingens sammensætning burde
være nok i sig selv til det.
Side 2 sammefatning + cases:
Da kommunerne i forvejen står for 40 % af overskridelserne af den nuværende behandlingsgaranti, mener
Brugerforeningen ikke, at en forkortelse af behandlingsgarantien vil kunne lade sig gøre uden væsentlige
forringelser i det system, som i forvejen fattes læger og sundhedsfagligt personale, i især de mindre kommuner.
Man må vel kunne håbe på en bedre succesrate fra en kommune end fra en abstinent stofafhængig.
Det er derudover sigende, at forskelle i udførslen af behandlingsgarantien - allerede på første dag - skrider,
kommunerne imellem.
Helt generelt mener Brugerforeningen, at behandling i alle led bør foregå med brugerens ønske og motivationer
som drivkraft, og at en forkortelse af behandlingsgarantien skyder forbi målet, i det det ikke - som
formuleringen er nu - indebærer en kvalitetsforbedring, og at det meget let kan medføre større gener for
brugerne end dem, brugere i forvejen kæmper med, fordi det ikke tydeligt fremgår med hvilke (ekstra)
ressourcer, kommunerne skal kunne løfte denne forkortede behandlingsgaranti.
Således stiller Brugerforeningen spørgsmålstegn ved kommunernes evne til at løfte en behandlingsgaranti, der
er forkortet ift. den nuværende, når kommunerne - som situtationen er nu - årligt overskrider
behandlingsgarantien cirka 380 gange årligt (jfr. Afsnit 7.1 og 7.2 i ‘Undersøgelse af mulighederne for at
forkorte behandlingsgarantien for personer med et stofmisbrug’).
Selv hvis det med en idé som gratis gavekort til supermarkeder skulle kunne lykkes at fastholde flere borgere i
behandling, end tilfældet er nu, nytter det for lidt, hvis den tilbudte behandling fortsat vedbliver at mangle
kvalitet, fleksibilitet og borgerinddragelse.
Tvært om vil en forkortelse af behandlingsgarantien kunne lægge et unødigt ekstra pres på de kommuner, der i
forvejen fattes fagligt personale til at løfte opgaven med en værdig behandling af mennesker med et
stofmisbrug.
Med venlig hilsen