Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 70
Offentligt
Udkast
Fremsat den 2. oktober 2019 af social- og indenrigsministeren (Astrid Krag)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service og ligningsloven
(Styrket behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug m.v.)
§1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019, som ændret ved § 1 i lov nr.
498 af 1. maj 2019 og § 15 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 5, stk. 1, nr. 5, § 140, stk. 7,
og
§ 141, stk. 5,
ændres »stofmisbrugere« til: »personer med et
stofmisbrug«.
2.
§ 101
affattes således:
Ȥ
101.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde social behandling til personer med et stofmisbrug.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om social behandling efter stk. 1 på baggrund af en
helhedsorienteret afdækning af personens problemer og behov.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan anmode et behandlingstilbud om at foretage afdækning af
personens problemer og behov, jf. stk. 2.
Stk. 4.
Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen.
Stk. 5.
En person, der er visiteret til behandling, kan vælge at blive behandlet i et andet offentligt
eller privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til efter stk. 1 og 2.
Stk. 6.
Fristen efter stk. 4 kan fraviges, hvis personen vælger at blive behandlet i et andet offentligt
eller privat behandlingstilbud end det, kommunalbestyrelsen har visiteret til efter stk. 1 og 2.
Stk. 7.
Retten til at vælge efter stk. 5 kan begrænses, hvis hensynet til personen taler for det.
Stk. 8.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at behandlingstilbuddet ved behandlingens start
udarbejder en behandlingsplan, der har til formål at sikre sammenhæng mellem de problemer og
behov, der er afdækket, jf. stk. 2, og den behandling der iværksættes.
Stk. 9.
I forbindelse med tilbud om behandling efter stk. 1 og under behandlingsforløbet kan
kommunalbestyrelsen anvende gavekort med henblik på at fastholde personen i behandling. Med et
gavekort forstås et elektronisk eller fysisk tilgodebevis på et bestemt beløb til at kunne købe varer i
en forretning.
Stk. 10.
Stk. 9, finder tilsvarende anvendelse som led i behandlingen af børn og unge under 18 år
med et stofmisbrug, der får behandling efter regler fastsat i medfør af stk. 12, eller er i et tilbud efter
§ 52, stk. 3.
Stk. 11.
Gavekort, jf. stk. 9, kan modtages, uden at værdien heraf fradrages i forsørgelsesydelser
eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.
Stk. 12.
Social- og indenrigsministeren fastsætter regler om behandling efter stk. 1 og 4, af børn og
unge under 18 år med et stofmisbrug i særlige tilfælde.
Stk. 13.
Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om afdækningen af personens
problemer og behov efter stk. 2, og om anvendelse af gavekort efter stk. 9.«
1
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 70: Lovudkast - om styrket behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug mv., fra social- og indenrigsministeren
§2
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019, som ændret senest ved § 18 i lov nr.
551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 7
indsættes som
nr. 33:
»33) Gavekort, der gives af kommunen til personer med et stofmisbrug, jf. lov om social service
§ 101, stk. 9 og 10.«
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 2.
Regler fastsat i medfør af lov om social service § 101, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 798
af 7. august 2019, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af
lov om social service § 101, stk. 12, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Afgørelse om behandling og afdækning af borgerens problemer og behov
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Behandlingsgaranti for social behandling af stofmisbrug og borgerens frie valg
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Udarbejdelse af behandlingsplan
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Anvendelse af gavekort i forbindelse med behandling af personer med et stofmisbrug
2.4.1. Gældende ret
2.4.2 Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
2
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 70: Lovudkast - om styrket behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug mv., fra social- og indenrigsministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
1. Indledning
Med lovforslaget foreslås det at styrke den gældende behandlingsgaranti for social behandling af
stofmisbrug ved at sikre klarere regler for social behandling af stofmisbrug efter § 101 i lov om
social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019 (herefter serviceloven). Det
indbefatter bl.a., at borgerens problemer og behov skal afdækkes for at sikre den rette
misbrugsbehandling og evt. anden hjælp og støtte, som borgeren måtte have behov for, samt at der
skal udarbejdes en behandlingsplan. Endvidere foreslås det med lovforslaget at sikre kommunerne
hjemmel til at kunne anvende gavekort i forbindelse med behandlingen af personer med et
stofmisbrug, herunder også børn og unge under 18 år, med henblik på at mindske frafald og øge
behandlingseffekten.
Lovforslaget fremsættes som led i udmøntningen af satspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2019-
2022 mellem daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Konservative), Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Af aftalen fremgår,
at satspuljepartierne mener, at borgere, der gerne vil i behandling for et stofmisbrug, skal have en
hurtig, effektiv og helhedsorienteret behandling, som er af høj faglig kvalitet, og som matcher
borgerens behov for hjælp og støtte. Derfor er satspuljepartierne enige om at afsætte midler til bl.a.
at styrke den gældende behandlingsgaranti. Dette understøttes ved at sikre klarere regler for social
behandling af stofmisbrug, herunder hvilke krav der stilles, fra en borger anmoder om behandling,
og til behandlingen skal være iværksat senest 14 dage efter. Ligesom det understøttes ved, at
kommunerne i forbindelse med behandlingen kan anvende gavekort, der har vist sig som et effektivt
redskab til at fastholde borgere i behandling.
Aftalen er indgået på baggrund af
Undersøgelse af mulighederne for at forkorte
behandlingsgarantien for personer med et stofmisbrug
fra oktober 2018. Undersøgelsen har bl.a.
vist, at der særligt i forhold til den sociale behandling er forskel blandt kommunerne i tolkningen af
den eksisterende behandlingsgaranti, som særligt knytter sig til forløbet fra borgerens henvendelse
til iværksættelse af egentlig behandling. Det vurderes på den baggrund hensigtsmæssigt at præcisere
bestemmelserne for social behandling af stofmisbrug med henblik på at tydeliggøre retstilstanden
for borgeren, herunder kravene til den kommunale behandlingsindsats.
Udviklingen af effektive behandlingsmetoder er en forudsætning for, at flere borgere kan komme ud
af et misbrug. Aftalen om udmøntning af satspuljen på sundhedsområdet for 2019-2022 er derfor
også indgået på baggrund af resultaterne fra projektet
Metodeprogram på stofmisbrugsområdet
i
regi af Stofmisbrugspakken fra 2012. I projektet målrettet børn og unge fra 15 til 25 år med et
stofmisbrug er gavekort i kombination med andre elementer og behandlingsmetoder afprøvet som
led i behandlingen. Projektet har vist usædvanligt gode resultater i forhold til at fastholde
målgruppen i behandling og øge behandlingseffekten, idet 50 pct. af de deltagende børn og unge er
stoffri ni måneder efter behandlingen er afsluttet sammenlignet med 37 pct. ved andre behandlinger.
Med lovforslaget foreslås derfor, at kommunerne kan anvende gavekort i forbindelse med
behandlingen af borgere med et stofmisbrug. For at sikre gavekortenes effekt foreslås det endvidere,
at gavekortene gøres skattefrie for modtageren, og at gavekortets værdi ikke fratrækkes i offentlige
forsørgelsesydelser som kontanthjælp eller i andre indkomstafhængige offentlige ydelser.
3
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 70: Lovudkast - om styrket behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug mv., fra social- og indenrigsministeren
2. Lovforslagets indhold
2.1. Afgørelse om behandling og afdækning af borgerens problemer og behov
2.1.1. Gældende ret
Efter servicelovens § 101, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen tilbyde behandling af personer med et
stofmisbrug. Social behandling af stofmisbrug er en socialpædagogisk eller terapeutisk funderet
indsats, som bl.a. kan bestå af individuelle samtaleforløb og gruppebehandling.
Borgerens opholdskommune er som hovedregel også handlekommune, dvs. den kommune, der har
pligt til at træffe afgørelser om social behandling af et stofmisbrug, jf. §§ 9 og 9b i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 16. august
2019 (herefter retssikkerhedsloven). I tilfælde af, at borgeren er visiteret til døgnbehandling i en
anden kommune, forbliver den tidligere opholdskommune handlekommune for borgeren med
hensyn til ydelser efter serviceloven.
Efter servicelovens § 3, stk. 2, pålægges kommunalbestyrelsen, når der træffes afgørelse om tilbud
efter bl.a. § 101 i serviceloven, at beskrive den indsats, der iværksættes og formålet hermed.
Afgørelsen om den konkrete indsats skal tage udgangspunkt i en konkret individuel vurdering af
borgerens behov. Afgørelsen skal indeholde en kort beskrivelse af, hvordan afgørelsen vil blive
udmøntet i praksis, og hvad formålet med indsatsen er. Afgørelsen kan f.eks. indeholde oplysninger
om, hvorvidt indsatsen leveres som dagtilbud eller døgntilbud, om afgørelsen f.eks. indeholder ret
til genoptræning, psykologbistand m.v., og om der på længere sigt stiles mod en udslusning.
Herudover skal afgørelsen indeholde en beskrivelse af det faglige indhold, f.eks. om hvilken boform
der anses for egnet, om personlig hjælp og evt. træning, om hjælp til udvikling af færdigheder, om
socialpædagogisk bistand, om ledsagelse, om hensigten er at støtte borgerens mulighed for sociale
kontakter, eller at en borger med et stofmisbrug får mulighed for at afbryde kontakten med
misbrugsmiljøet m.v.
Efter servicelovens § 10 skal kommunalbestyrelsen sørge for, at enhver har mulighed for at få gratis
rådgivning. Efter § 10, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med rådgivningen være
opmærksom på, om den enkelte har behov for anden form for hjælp efter serviceloven eller anden
lovgivning. Efter servicelovens § 12 skal kommunalbestyrelsen sørge for tilbud om gratis
rådgivning til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale
problemer. Tilbuddet om rådgivning skal også omfatte opsøgende arbejde.
Efter retssikkerhedslovens § 5 skal kommunalbestyrelsen behandle ansøgninger og spørgsmål om
hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning,
herunder også rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på,
om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.
Det bemærkes, at bekendtgørelse nr. 534 af 11. april 2019 om dataindberetninger på socialområdet
(herefter databekendtgørelsen) fastsætter krav om, at kommunerne og behandlingstilbuddene skal
indberette oplysninger til Danmarks Statistik vedr. borgere i behandling efter § 101.
2.1.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Rapporten
Undersøgelse af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer med et
stofmisbrug
fra oktober 2018 viser, at der særligt i forhold til den sociale behandling af stofmisbrug
er forskel på kommunernes tolkning af de eksisterende regler for behandlingsgarantien, herunder
4
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 70: Lovudkast - om styrket behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug mv., fra social- og indenrigsministeren
særligt i forhold til forløbet fra en borger anmoder om behandling, og til behandlingen skal være
iværksat senest 14 dage efter. Social- og Indenrigsministeriet vurderer, at det kan medføre en
uensartet praksis for visitation til behandling, der kan have konsekvenser for den hjælp og støtte,
som borgere med et stofmisbrug modtager, hvilket er uhensigtsmæssigt for borgerens retsstilling og
for tilrettelæggelsen af den lokale behandlingsindsats.
En afledt effekt af tolkningen af behandlingsgarantien er, at kommunerne har forskellige
registreringspraksis af de oplysninger, som kommunerne er forpligtet til at indberette til den
statslige indberetningsplatform Stofmisbrugsdatabasen, jf. databekendtgørelsen. Det betyder, at det
eksisterende datagrundlag på området må tolkes med kraftige forbehold, hvilket er
uhensigtsmæssigt både for statens og kommunernes monitorering og udvikling af
behandlingsindsatsen.
Social- og Indenrigsministeriet har i en årrække arbejdet på at sikre et fælles grundlag for
kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af den sociale stofmisbrugsbehandling i kommunerne. Dette
arbejde er understøttet i udarbejdelsen af de
Nationale retningslinjer for den sociale
stofmisbrugsbehandling,
som blev offentliggjort i 2016, og som en task force i Socialstyrelsen er i
færd med at implementere i den kommunale praksis bl.a. gennem udviklingsforløb, der er målrettet
den enkelte deltagende kommune.
Social- og Indenrigsministeriet vurderer på den baggrund, at det er en forudsætning for fremadrettet
at understøtte et fælles grundlag af høj faglig kvalitet for udvikling af behandlingsindsatsen at
tydeliggøre kravene til visitationsfasen inden for behandlingsgarantiens frist i servicelovens § 101
om social behandling af stofmisbrug.
Målgruppen for servicelovens § 101 er personer med et behandlingskrævende stofmisbrug.
Kendetegnende for de personer, der modtager behandling efter § 101, er, at de ofte har brug for en
helhedsorienteret og koordineret indsats. Stofmisbruget ses typisk i kombination med andre
komplekse sociale problemer, som gør, at de ofte har behov for andre sociale indsatser ud over
stofmisbrugsbehandling. Det kan være problemer med bolig, gæld, kriminalitet, manglende
tilknytning til arbejdsmarkedet eller psykiske lidelser, som medfører, at denne gruppe af personer
har behov for øvrige sociale støtteforanstaltninger efter servicelovens afsnit V eller efter anden
lovgivning. Derfor er det afgørende for behandlingsforløbet, at der træffes afgørelse om tilbud om
social behandling af stofmisbrug på baggrund af en afdækning af borgerens samlede problemer og
behov. Det har dels betydning for, hvilken behandling der skal iværksættes for borgeren, dels for
hvilken anden hjælp og støtte, der evt. skal sættes i gang for, at borgeren får mest mulig gavn af
behandlingen og får den samlede hjælp, der måtte være behov for.
Social- og Indenrigsministeriet vurderer samtidig, at det er hensigtsmæssigt at sikre en fleksibilitet i
misbrugsbehandlingen, så indsatsen kan tilpasses lokale forhold. Denne fleksibilitet er også relevant
i visitationsfasen i takt med, at målgruppen for social behandling af stofmisbrug har ændret sig over
en årrække, hvor der f.eks. i dag er langt flere unge voksne fra 18 til 25 år i behandling end
tidligere. Tilsvarende har misbrugsmønstret også ændret sig, hvormed hash i dag er det mest
udbredte rusmiddel blandt borgere i behandling. Derfor er det vigtigt, at visitationsfasen kan
tilrettelægges således, at der i vurderingen af, hvilket tilbud om social behandling af stofmisbrug
borgeren skal visiteres til, kan tages højde for forskelle i målgruppen.
Med lovforslaget stilles derfor ikke krav om, at der til at afdække borgerens problemer og behov
skal benyttes et bestemt redskab. Metodefriheden i forhold til redskab er begrundet i, at der i dag
findes flere validerede redskaber, som er målrettet flere forskellige målgrupper med
5
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 70: Lovudkast - om styrket behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug mv., fra social- og indenrigsministeren
rusmiddelproblematikker. Således har Center for Rusmiddelforskning f.eks. udviklet redskabet
UngMAP, der har til formål at afdække psykiske, fysiske og sociale ressourcer og problemer hos
børn og unge med et stofmisbrug, som udgør en stadigt stigende andel af alle i behandling for
stofmisbrug.
Social- og Indenrigsministeriet vurderer, at det er vigtigt at understøtte kommunernes og
behandlingstilbuddenes brug af de forskellige redskaber, der findes til at afdække problemer og
behov hos borgere med rusmiddelproblematikker. Der er derfor afsat midler til, at Center for
Rusmiddelforskning skal understøtte kommunerne med ovennævnte redskaber. Der er endvidere
afsat midler til at undervise og rådgive kommunerne i implementeringen af lovforslagets regler i
praksis, herunder i forhold til afdækningen ved brug af ovennævnte redskaber.
Socialstyrelsen vil i forlængelse af lovforslaget endvidere revidere de nationale retningslinjer for
social stofmisbrugsbehandling med henblik på at sikre et fortsat fælles grundlag for
kvalitetsudvikling og kvalitetssikring i kommunerne.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Med det foreslåede § 101, stk. 1, i serviceloven, vil kommunalbestyrelsen være forpligtet til at
tilbyde social behandling af stofmisbrug. Ligesom det er tilfældet i dag vil behandlingen være
funderet i en socialpædagogisk eller terapeutisk indsats, som bl.a. kan bestå af individuelle
samtaleforløb og gruppebehandling. Behandlingen vil, som det er tilfældet i dag, bero på motivation
og frivillighed og afhængigt af årsagen til misbruget og konsekvenserne heraf i forhold til borgerens
fysiske eller psykiske funktionsevne samt det metodiske udgangspunkt have store variationer og
forskellige grader af intensitet. Behandlingen vil endvidere, som det er tilfældet i dag, kunne gives
som døgnbehandling, dagbehandling eller ambulant behandling med differentierede målsætninger,
ambitions- og kravniveau. Hvis borgerens behov i behandlingsforløbet ændrer sig, vil
kommunalbestyrelsen fortsat være forpligtet til at ændre indsatsen.
Med det foreslåede nye § 101, stk. 2, i serviceloven, tydeliggøres det, at kommunalbestyrelsen vil
skulle træffe afgørelse om tilbud om social behandling af stofmisbrug på baggrund af en
helhedsorienteret afdækning af borgerens problemer og behov med henblik på at sikre den rette
behandling, som bedst modsvarer de problemer og behov, der er afdækket. Heri vil der også skulle
indgå en vurdering af, om borgeren har behov for evt. anden hjælp og støtte efter serviceloven eller
efter anden lovgivning, f.eks. nærmere udredning i behandlingspsykiatrien af en evt. ikke
diagnosticeret eller ubehandlet psykisk diagnose, jf. servicelovens §§ 10 og 12. Det er således
hensigten med afdækningen at understøtte, at kommunalbestyrelsens afgørelse om den konkrete
indsats skal tage udgangspunkt i en konkret individuel vurdering af borgerens behov.
Ordningen medfører, at når en borger henvender sig med ønske om at få behandling for et
stofmisbrug, vil behandlingsgarantien træde i kraft, hvormed afdækningen skal foretages inden for
14 dage med henblik på, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse og visitere borgeren til et
effektivt behandlingstilbud og påbegynde sin behandling inden for behandlingsgarantiens frist.
Afdækningen er således en del af kommunens sagsbehandling. Afdækningen af borgerens
problemer og behov vil således ligge til grund for kommunalbestyrelsens afgørelse om, hvorvidt der
er grundlag for at iværksætte behandling, og hvad behandlingen bør indeholde ud fra de problemer
og behov, der er afdækket. Afgørelsen vil ligesom det er tilfældet i dag, jf. servicelovens § 3, stk. 2,
skulle indeholde en kort beskrivelse af, hvordan afgørelsen vil blive udmøntet i praksis, og hvad
formålet med indsatsen er.
6
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 70: Lovudkast - om styrket behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug mv., fra social- og indenrigsministeren
Med det foreslåede nye § 101, stk. 3, i serviceloven, vil kommunalbestyrelsen kunne anmode et
behandlingstilbud om at foretage afdækningen af borgerens problemer og behov, jf. det foreslåede §
101, stk. 2. Kommunalbestyrelsen har allerede i dag denne mulighed, hvorfor bestemmelsen
udelukkende er en tydeliggørelse af muligheden. Afdækningen vil kunne foretages på et
behandlingstilbud, som har kendskab til målgruppen og ekspertisen i forhold til behandling af
stofmisbrug. Hvis en borger henvender sig til et behandlingstilbud i stedet for til kommunen med
ønske om at komme i behandling, vil behandlingstilbuddet skulle kontakte borgerens
handlekommune, jf. §§ 9 og 9b i retssikkerhedsloven, med henblik på, at handlekommunen kan
anmode behandlingstilbuddet om at foretage afdækningen af borgerens problemer og behov.
Med det foreslåede nye § 101, stk. 13, i serviceloven, foreslås det i forlængelse af det foreslåede §
101, stk. 2, at social- og indenrigsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om de
oplysninger, der vil skulle afdækkes om borgeren forud for, at der træffes afgørelse om
iværksættelse af behandlingen. Dette er med henblik på at sikre en fleksibilitet i reguleringen af
krav til, hvilke forhold der skal afdækkes og afdækningens sammenhæng med behandlingen.
Afdækningen vil skulle omfatte borgerens
1) forbrug af rusmidler, herunder både stoffer og alkohol,
2) sociale forhold, herunder sociale netværk og familiemæssige forhold,
3) fysiske og psykiske helbred,
4) arbejde og/eller uddannelse, samt
5) andre relevante forhold.
Til brug for afdækningen af borgerens problemer og behov kan kommuner og behandlingstilbud
med fordel anvende ét eller flere redskaber, der er udviklet til formålet, herunder ASI, UngMAP,
VoksenMAP, MATE (Measurements in the Addictions for Triage and Evaluation) m.v.
2.2. Behandlingsgaranti for social behandling af stofmisbrug og borgerens frie valg
2.2.1. Gældende ret
Det følger af servicelovens § 101, stk. 2, at tilbud om social stofmisbrugsbehandling skal
iværksættes senest 14 dage efter, at borgeren har henvendt sig til kommunen med ønske om at
komme i behandling.
Garantien indebærer en ret for borgeren til at modtage og en pligt for kommunen til at iværksætte
social behandling inden for fristen. Det betyder, at der skal foretages en afklaring af
behandlingsindsatsen inden for fristen, hvor borgeren på baggrund af en faglig vurdering visiteres
til et konkret behandlingstilbud.
Kommunen kan visitere til egne tilbud efter servicelovens § 101 eller til andre kommunale,
regionale eller private tilbud, der er godkendt af socialtilsynet og registreret på Tilbudsportalen.
Efter servicelovens § 101, stk. 3, er social- og indenrigsministeren bemyndiget til at fastsætte
nærmere regler for social behandling af stofmisbrug af børn og unge under 18 år i særlige tilfælde.
Af bekendtgørelse nr. 714 af 19. juni 2013 om garanti for social behandling for stofmisbrug til unge
under 18 år i særlige tilfælde fremgår, at tilbud om social behandling af stofmisbrug også skal
iværksættes inden for 14 dage til børn og unge under 18 år med et stofmisbrug i særlige tilfælde.
Målgruppen er børn og unge, som på grund af stofmisbruget har alvorlige sociale og
adfærdsmæssige problemer, der medfører, at de ikke kan fungere i forhold til familie, uddannelse,
7
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 70: Lovudkast - om styrket behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug mv., fra social- og indenrigsministeren
arbejde eller skole. Der er tale om børn og unge med sociale, fysiske og/eller psykiske skader
forårsaget af stofmisbruget.
Efter servicelovens § 101, stk. 4, har borgeren ret til at vælge mellem offentlige og private
godkendte behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, kommunen har visiteret til. Det er
kommunen, der foretager denne vurdering. Kommunen kan informere borgeren om
behandlingsmuligheder, der kan udgøre alternativer til den behandling, som kommunen tilbyder.
Fristen for tilbud om behandling inden for 14 dage kan fraviges i det tilfælde, hvor borgeren har
gjort brug af adgangen til frit valg, jf. § 101, stk. 5. Dette skyldes, at det ikke altid vil være muligt
for kommunen at iværksætte en behandling inden for fristen, hvis der f.eks. er ventetid til det
ønskede behandlingstilbud, som kommunen ikke har indflydelse på.
Efter servicelovens § 101, stk. 6, kan adgangen til frit valg efter § 101, stk. 4, begrænses for
personen med et stofmisbrug, hvis hensynet til borgerens fysiske eller psykiske tilstand taler for det.
Med undtagelsesbestemmelsen er der taget hensyn til situationer, hvor borgere med psykoser, svære
personlighedsforstyrrelser eller andre psykiske lidelser i nogle tilfælde kan savne evnen til at træffe
et rationelt valg i en sådan grad, at borgerens valg ikke tilgodeser behandlingsbehovet.
Efter § 142, stk. 1, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019 med senere
ændringer, skal kommunalbestyrelsen tilbyde en vederlagsfri lægesamtale til personer, som ønsker
at komme i stofmisbrugsbehandling efter sundhedsloven eller serviceloven. Alle personer, som
kommer i lægelig stofmisbrugsbehandling, møder forud for behandlingens iværksættelse en læge,
og der gennemføres i den forbindelse en lægesamtale. For personer, der alene skal have social
behandling af stofmisbrug, er lægesamtalen et tilbud, som personen har ret til, men ikke behøver at
tage imod. Lægesamtalen skal finde sted inden iværksættelse af behandling inden for
behandlingsgarantiens frist, som efter sundhedsloven også er 14 dage.
2.2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
En virksom stofmisbrugsbehandling er bl.a. kendetegnet ved, at den iværksættes hurtigst muligt
efter, at borgeren har henvendt sig med ønske om at komme i behandling. Borgerens motivation for
at gå i behandling er det bedst mulige udgangspunkt for at opnå et godt resultat, og det er derfor
vigtigt, at tilbud om behandling iværksættes så hurtigt som muligt.
Det er også baggrunden for, at behandlingsgarantien for den sociale behandling af stofmisbrug blev
indført den 1. januar 2003 som opfølgning på satspuljeaftalen på socialområdet i 2002. I 2007 blev
behandlingsgarantien udvidet til også at omfatte stofmisbrugsbehandling i fængslerne. I 2015 blev
behandlingsgarantien udvidet igen, så den lægelige stofmisbrugsbehandling efter sundhedsloven
også var omfattet. Det var også ved denne lejlighed, at der blev indført ret til en gratis lægesamtale
inden iværksættelse af behandling og ret til frit valg i forbindelse med lægelig
stofmisbrugsbehandling.
Social- og Indenrigsministeriet vurderer, at borgerens ret til social behandling af stofmisbrug senest
14 dage efter anmodning om behandling er afgørende for at sikre en effektiv behandlingsindsats,
der hjælper flere borgere ud af et stofmisbrug.
8
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 70: Lovudkast - om styrket behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug mv., fra social- og indenrigsministeren
2.2.3. Den foreslåede ordning
Med de foreslåede § 101, stk. 4-7 og 12, i serviceloven, videreføres borgerens ret i forhold til
behandlingsgaranti for social behandling af stofmisbrug. Det betyder, at der med ordningen ikke
ændres på gældende ret, hvormed social behandling af stofmisbrug fortsat vil skulle iværksættes
senest 14 dage efter borgerens henvendelse til kommunen.
Borgeren, der er visiteret til behandling, vil også fortsat kunne vælge at blive behandlet i et andet
offentligt eller privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til efter de
foreslåede § 101, stk. 1 og 2, i serviceloven. Retten til at vælge et andet behandlingstilbud omfatter
ikke kommunens afdækning efter det foreslåede § 101, stk. 2, af borgerens problemer og behov.
Behandlingsgarantiens frist på de 14 dage vil forsat kunne fraviges, hvis borgeren vælger at blive
behandlet i et andet offentligt eller privat behandlingstilbud end det, kommunalbestyrelsen har
visiteret til efter det foreslåede § 101, stk. 2, i serviceloven. Retten til at vælge et andet
behandlingstilbud vil endvidere fortsat kunne begrænses, hvis hensynet til borgeren taler for det.
Med det foreslåede § 101, stk. 12, i serviceloven, vil der være ret til at modtage social behandling af
stofmisbrug senest 14 dage efter henvendelsen for børn og unge under 18 år, som på grund af
stofmisbruget har alvorlige sociale og adfærdsmæssige problemer, der medfører, at de ikke kan
fungere i forhold til familie, uddannelse, arbejde eller skole. Bestemmelsen er en fortsættelse af
gældende ret i servicelovens § 101, stk. 3.
2.3. Udarbejdelse af behandlingsplan
2.3.1. Gældende ret
Ifølge bemærkningerne til serviceloven, hviler social behandling af stofmisbrug efter servicelovens
§ 101 på en beslutning om et individuelt forløb i overensstemmelse med en udarbejdet
behandlingsplan, jf. Folketingstidende 2002-2003, A, side 832 ff. Det forudsættes således, at
borgerens egne ønsker til behandlingsforløbet tillægges stor betydning, og at der udarbejdes en
behandlingsplan over behandlingsforløbet.
En behandlingsplan er et aktivt værktøj for samarbejdet mellem borger, kommune og
behandlingstilbud. Behandlingsplanen har til formål at sætte realistiske mål i samarbejde med
borgeren for den konkrete stofmisbrugsbehandling og bør udformes for at modsvare dennes
behandlingsbehov og -ønsker. Behandlingsplanen bør endvidere koordineres med borgerens
eventuelle handleplan, jf. servicelovens § 141, som har til formål at koordinere forskellige indsatser,
som borgeren modtager.
Efter § 141 skal kommunalbestyrelsen, når der ydes hjælp til voksne efter afsnit V i serviceloven,
skønne, om det som led i indsatsen er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for
indsatsen. Handleplanen er lovpligtig at tilbyde, når hjælpen ydes til borgere med betydelig nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne eller borgere med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun
med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte
for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder, jf. § 141, stk. 2.
Som del af den samlede handleplan bør der indgå en beskrivelse af behandlingsforløbet, hvor det
pågældende behandlingstilbud, det være sig privat eller offentligt, sammen med borgeren, den
9
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 70: Lovudkast - om styrket behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug mv., fra social- og indenrigsministeren
visiterende myndighed og eventuelt andre samarbejdspartnere udstikker målene for behandlingen,
de behandlingsmæssige faser og metoder.
Efter servicelovens § 141, stk. 5, gælder endvidere, at når en person visiteres til et
behandlingstilbud efter servicelovens § 101, skal de relevante dele af handleplanen, som er
udarbejdet i forhold til denne konkret valgte indsats over for borgeren, udleveres til tilbuddet.
Udleveringen af disse nærmere oplysninger om borgerens konkrete forhold sker med henblik på at
sikre, at det tilbud, som borgeren visiteres til, får det bedst mulige grundlag for at påse, at borgeren
får den nødvendige og rette indsats.
Kommunalbestyrelsen skal i sin kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug beskrive,
hvordan der laves en opfølgning på borgerens behandlingsplan, jf. § 2, stk. 1, nr. 8, i bekendtgørelse
nr. 430 af 30. april 2014 om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter § 101 i lov
om social service. Det fremgår af § 2, stk. 2, i bekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsen skal sikre
en opfølgning på borgerens behandlingsplan senest 1 måned og igen 6 måneder efter, at et
behandlingsforløb er afsluttet. Formålet med den opfølgende kontakt er at forebygge tilbagefald, og
at det bliver muligt at tilbyde borgeren hjælp tidligt i forløbet, hvis der er sket et tilbagefald.
I beskrivelsen af opfølgningen på borgerens behandlingsplan skal indgå, hvordan kommunen
tilrettelægger opfølgningen, og hvem der udfører de enkelte opgaver. Typisk vil det være det
pågældende behandlingstilbud, hvor borgeren har været i behandling, der forestår den konkrete
opfølgning. Den konkrete opfølgning bør som minimum bestå af en samtale med borgeren om
status på borgerens situation, herunder om borgeren fortsat opretholder målet med
behandlingsplanen.
Når borgeren indskrives i behandling, kan det samtidig anføres i behandlingsplanen, hvordan der
følges op senest 1 og 6 måneder efter behandlingsforløbet er afsluttet. Herved bliver borgeren gjort
opmærksom på opfølgningen, og der sikres en systematik og tydelighed i processen for opfølgning.
2.3.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
For nogle borgere med et stofmisbrug vil en virksom behandlingsindsats betyde, at de bliver stoffri,
mens det for andre betyder et reduceret eller stabiliseret forbrug af stoffer. Stoffrihed kan bane
vejen for, at borgeren kan begynde eller genoptage uddannelse, arbejde eller beskæftigelsesrettede
indsatser. Det samme kan et reduceret eller stabiliseret forbrug af stoffer.
Social- og Indenrigsministeriet vurderer, at det er afgørende, at der sikres sammenhæng mellem den
behandling, der iværksættes, og borgerens individuelle behov og målsætninger
–
hvad enten det er
at blive stoffri, starte på en uddannelse, at forbedre det sociale eller psykiske funktionsniveau m.v.
Ligesom det er afgørende for et succesfuldt behandlingsforløb, at indsatsen tilrettelægges og
løbende revideres i samarbejde med borgeren.
Social- og Indenrigsministeriet vurderer endvidere, at det er hensigtsmæssigt at understøtte, at
behandlingsforløbet er funderet i en struktureret, inddragende og målrettet tilrettelæggelse af
indsatsen, der sikrer en sammenhæng mellem den behandling og evt. anden hjælp og støtte, der
iværksættes, i forhold til borgerens problemer, behov og målsætninger.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Med det foreslåede nye § 101, stk. 8, i serviceloven får kommunalbestyrelsens pligt til at sørge for,
at behandlingstilbuddet ved behandlingens start udarbejder en behandlingsplan, der har til formål at
10
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 70: Lovudkast - om styrket behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug mv., fra social- og indenrigsministeren
sikre sammenhæng mellem de problemer og behov, der er afdækket, jf. det foreslåede § 101, stk. 2,
i serviceloven, og den behandling der iværksættes. Formålet med behandlingsplanen er at
understøtte borgerens motivation og ejerskab til behandlingen samt en systematisk, målrettet og
sammenhængende tilrettelæggelse af behandlingsforløbet.
Ordningen medfører, at når kommunalbestyrelsen har henvist borgeren til et konkret
behandlingstilbud, skal der umiddelbart efter indskrivning på behandlingstilbuddet og ved
behandlingens start udarbejdes en behandlingsplan i samarbejde med borgeren med henblik på at
modsvare dennes behandlingsbehov og -ønsker. Såfremt der er udarbejdet en handleplan, jf.
servicelovens § 141, vil behandlingsplanen med fordel kunne koordineres med denne, så der sikres
en sammenhæng mellem de forskellige indsatser, borgeren modtager.
Kommunalbestyrelsen vil fortsat skulle føre tilsyn med, at indsatsen på behandlingstilbuddene er i
overensstemmelse med formålet med at tilbyde social behandling af stofmisbrug efter serviceloven,
herunder at der ved behandlingens start udarbejdes en behandlingsplan.
2.4. Anvendelse af gavekort i forbindelse med behandling af personer med et stofmisbrug
2.4.1. Gældende ret
Efter gældende ret skal kommunerne tilbyde social behandling af stofmisbrug, jf. servicelovens §
101. For uddybning af gældende ret i forhold til servicelovens § 101 henvises til afsnit 2.1.1 og
2.2.1. Der er ikke efter servicelovens § 101 eller efter andre bestemmelser i serviceloven hjemmel
til at anvende gavekort som led i behandlingen af personer med et stofmisbrug.
Gavekort har været afprøvet i projektet
Metodeprogram på stofmisbrugsområdet
fra
Stofmisbrugspakken fra 2012, hvor der er udviklet en ny og systematisk tilgang til behandlingen af
stofmisbrug, som har vist sig effektiv både til at fastholde borgere i behandling, opnå stoffrihed,
modvirke tilbagefald efter behandlingen og fastholde resultatet af behandlingen. Der har i
projektperioden været hjemmel til at anvende gavekort ved tekstanmærkning på finansloven.
Offentlig støtte er efter gældende ret som udgangspunkt skattepligtig indkomst, medmindre der er
særskilt hjemmel til skattefritagelse. I ligningslovens § 7, nr. 9, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 8.
august 2019 med senere ændringer, er der hjemmel til skattefritagelse for ydelser, der gives til
dækning af nærmere bestemte udgifter for modtageren efter bl.a. serviceloven. Bestemmelsen i
ligningsloven omfatter således ikke gavekort til personer i behandling for et stofmisbrug, da der
ikke er tale om en ydelse til dækning af nærmere bestemte udgifter for modtageren.
Der skal som hovedregel foretages fradrag for alle indtægter ved udmåling af borgerens
integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det gælder uanset om indtægterne
stammer fra arbejde eller fra andre indtægtskilder, og uanset hvordan indtægterne behandles
skattemæssigt. Dette følger af § 30 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 247 af 13.
marts 2019 med senere ændringer.
Idet gavekort som led i misbrugsbehandling kan anvendes til eksempelvis indkøb af mad eller tøj,
og dermed til indkøb af fornødenheder, som forsørgelsesydelsen ligeledes skal dække, og idet
gavekort ikke er nævnt i undtagelsesbestemmelserne i § 33 i lov om aktiv socialpolitik, betragtes
gavekortene som en indtægt, der skal fradrages efter § 30 i lov om aktiv socialpolitik.
11
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 70: Lovudkast - om styrket behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug mv., fra social- og indenrigsministeren
2.4.2 Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
En forudsætning for at opnå en mere effektiv behandlingsindsats, der hjælper flere ud af et
stofmisbrug, er udviklingen af nye metoder og tilgange til indsatsen og organiseringen af området.
Med projektet
Metodeprogram på stofmisbrugsområdet
er der udviklet en ny og systematisk tilgang
til behandlingen af stofmisbrug, som har vist sig effektiv både til at mindske frafald og øge
behandlingseffekten. Dertil kommer, at børn og unge med et stofmisbrug udgør en stadigt stigende
andel af samtlige i behandling, hvorfor det er afgørende at sikre udbredelsen af effektive
behandlingsmetoder til denne målgruppe.
I projektet
Metodeprogram på stofmisbrugsområdet
har 460 børn og unge fra 15 til 25 år fra 9
kommuner deltaget i projektet, hvor gavekort sammen med andre elementer som kontrakter,
statusbreve, påmindelser om behandlingssamtaler og opfølgningssamtaler har været afprøvet i
kombination med primærbehandlingen, der består af evidensbaserede metoder som Kognitiv
AdfærdsTerapi (KAT) og Motiverende Interview (MI). De deltagende børn og unge har modtaget et
gavekort ved hver anden samtale for at fastholde målgruppen i behandlingen længe nok til, at
behandlingen virker, og opfølgningsbehandlingen har haft til formål at fastholde positive
behandlingsresultater og forebygge tilbagefald.
Evalueringen af projektet viser, at kombinationen af alle omtalte elementer, herunder gavekortet, i
kombination med de evidensbaserede behandlingsmetoder har en usædvanligt god effekt. Således
gennemfører halvdelen af de deltagende børn og unge primærbehandlingen og er stoffrie ni
måneder efter indskrivning i behandling. Til sammenligning er det i almindelig
stofmisbrugsbehandling ca. 37 pct., der er stoffri ved udskrivning af behandling. Metoden øger
desuden målgruppens trivsel og tilknytning til uddannelse og beskæftigelse.
Konkret har de deltagende børn og unge ved hvert andet fremmøde i behandlingsforløbet fået et
gavekort på 200 kr. og sammen med misbrugsbehandleren taget stilling til, hvad pengene skal
bruges til, f.eks. mad eller sportstøj. De deltagende børn og unge har i gennemsnit fået udleveret 4,3
gavekort svarende til gennemsnitligt 869 kr. pr. person.
På grund af projektets gode resultater er der afsat midler til at udbrede metodeprogrammet til flere
kommuner. Der er endvidere afsat midler til at videreudvikle metoden til brug i gruppebehandling
til børn og unge i regi af Udviklings- og Investeringsprogrammet på voksenområdet, som indgik i
aftalen om udmøntning af satspuljen på socialområdet for 2017-2020.
Social- og Indenrigsministeriet vurderer, at det er vigtigt at videreføre og udbrede de gode resultater
fra metodeprogrammet i den kommunale behandlingsindsats. Det indbefatter at sikre hjemmel til, at
kommunerne kan anvende gavekort i forbindelse med behandlingen af alle personer med et
stofmisbrug, da det vurderes uhensigtsmæssigt at foretage en aldersmæssig afgrænsning. For at
sikre effekten af gavekortene i den sociale stofmisbrugsbehandling er det vigtigt, at gavekortene
ikke skal fradrages i offentlige ydelser som f.eks. kontanthjælp, og at gavekortene er skattefritaget.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Med det foreslåede nye § 101, stk. 9, i serviceloven, vil kommunalbestyrelsen i forbindelse med
tilbud om social behandling af stofmisbrug og under behandlingsforløbet kunne anvende gavekort
med henblik på at fastholde borgeren i behandling. Med et gavekort forstås et elektronisk eller
fysisk tilgodebevis på et bestemt beløb til at kunne købe varer i en forretning, f.eks. en biograf,
tøjbutik el.lign.
12
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 70: Lovudkast - om styrket behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug mv., fra social- og indenrigsministeren
Med det foreslåede nye § 101, stk. 10, i serviceloven sikres, at kommunalbestyrelsen også vil kunne
anvende gavekort som led i behandlingen af børn og unge under 18 år med et stofmisbrug, der er i
behandling efter det foreslåede § 101, stk. 6, i serviceloven, herunder i forbindelse med en
anbringelse efter servicelovens § 52, stk. 3.
Der er som nævnt ikke hjemmel til at anvende gavekort efter serviceloven, men det vurderes, at de
øvrige behandlingselementer i form af f.eks. påmindelser om behandlingsaftaler eller statusbreve
ikke kræver lovhjemmel.
For at sikre gavekortets effekt foreslås det med det foreslåede nye § 101, stk. 11, i serviceloven
samtidig at sikre, at gavekortets værdi ikke fradrages i forsørgelsesydelser eller andre
indkomstafhængige offentlige ydelser. Med lovforslagets § 2, nr. 1, der indeholder et forslag om et
nyt nr. 33 i ligningslovens § 7, foreslås det endvidere, at gavekortets beløb skal være skattefritaget.
Med forslaget er alle personer, der er i behandling for et stofmisbrug efter servicelovens § 101, i
målgruppen for at kunne modtage gavekort i forbindelse med behandlingen. Dette er med henblik
på at give kommunerne mulighed for selv at tilrettelægge den lokale behandlingsindsats og
fastlægge det generelle serviceniveau samt afprøve, om anvendelse af gavekort har en positiv effekt
på borgere over 25 år. Det er således kommunalbestyrelsen, der beslutter omfang af og
retningslinjer for brugen af gavekort, herunder hvorvidt alle eller en afgrænset gruppe af borgere i
behandling skal modtage gavekort. Da gavekortet har vist sig mest effektiv i kombination med
øvrige beskrevne elementer fra metodeprogrammet, herunder f.eks. påmindelser om aftaler, kan
kommunerne med fordel implementere gavekort i kombination med de øvrige samtalemetoder og
strukturelle behandlingselementer, som samlet set har vist sig særdeles effektive.
Det foreslås desuden med det foreslåede nye § 101, stk. 13, i serviceloven, at social- og
indenrigsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for anvendelse af gavekort i
forbindelse med behandlingen af personer med et stofmisbrug. Dette er med henblik på at sikre en
fleksibilitet, såfremt det vurderes nødvendigt at regulere f.eks. antal gavekort eller beløbsgrænse,
efterhånden som erfaringerne med anvendelse af gavekort i forbindelse med behandling efter
servicelovens § 101 bliver større, herunder i de projekter der iværksættes i regi af Udviklings- og
Investeringsprogrammet på voksenområdet, jf. afsnit 2.4.2.
Det er kommunalbestyrelserne, der vil skulle tage stilling til, hvorvidt den enkelte kommune skal
have mulighed for at anvende gavekort som led i behandling af personer med et stofmisbrug.
Dermed betragtes muligheden for at kunne anvende gavekort også som en del af det generelle
serviceniveau. Det følger af § 60, stk. 3, i retssikkerhedsloven, at beslutninger om det generelle
serviceniveau ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Det er den enkelte kommune, der beslutter generelt, om den vil anvende gavekort som led i
misbrugsbehandlingen. Beslutningen knyttes således ikke til de enkelte tilbud. Det er således uden
betydning, om borgeren vælger et andet behandlingstilbud efter det foreslåede § 101, stk. 5.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
De samlede økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget skønnes at medføre
merudgifter på 1,4 mio. kr. i 2019. Midlerne skal anvendes til en implementeringsindsats, hvor
kommunerne undervises og rådgives i lovændringen i praksis.
13
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 70: Lovudkast - om styrket behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug mv., fra social- og indenrigsministeren
Derudover omprioriteres eksisterende satspuljemidler til Center for Rusmiddelforskning på 2,6 mio.
kr. om året til at understøtte kommunerne med redskaber til at afdække borgerens problemer og
behov for borgere med stofmisbrug.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med kommunerne og regionerne.
Forslaget om skattefritagelse af gavekort i stofmisbrugsbehandlingen medfører ikke et egentligt
mindreprovenu, da ydelsen er udmålt under forudsætning om skattefrihed. Skattefritagelsen har
karakter af en skatteudgift, der vurderes at være af ikke nævneværdigt omfang.
De implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige vurderes at være positive, da
lovforslaget understøtter mere fleksible arbejdsgange i tilrettelæggelsen af den lokale
behandlingsindsats, herunder anvendelse af gavekort. Samtidig stilles forskellige digitale redskaber
til at foretage afdækningen af borgerens problemer og behov til rådighed gennem Center for
Rusmiddelforskning som et frivilligt tilbud til kommuner og behandlingstilbud. Kendskab til disse
redskaber sikres bl.a. gennem ovennævnte implementeringsindsats.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra d. 17. december 2018 til d. 18. januar 2019 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F
–
Fagligt Fællesforbund, Ankestyrelsen, BDO Kommunernes Revision, Bedre Psykiatri, BL -
Danmarks Almene Boliger, Blå Kors Danmark, BROEN Danmark, Brugerforeningen for aktive
stofbrugere, Brugernes Akademi, BUPL, Børn og Familie, Børn, unge og sorg, Børnerådet, Børne
–
og Kulturchefforeningen, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for Rusmiddelforskning,
Center for Socialt Udsatte Horsens, Danmarks Statistik, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkehjælp,
Dansk Handicapforbund, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Selskab for
Addiktiv Medicin, Dansk Selskab for Børnesundhed, Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering,
Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygepleje Selskab, Dansk Sygeplejeråd, Danske Advokater,
Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Den Sociale
Udviklingsfond (SUF), Det Centrale Handicapråd, Domstolsstyrelsen, DUF- Dansk Ungdoms
Fællesråd, DUKH, Etisk Råd, Fabu, Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, Fagligt selskab for
14
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 70: Lovudkast - om styrket behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug mv., fra social- og indenrigsministeren
2078108_0015.png
Addiktiv Sygepleje, FOA, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Socialchefer i
Danmark, Forening for Ledere af Offentlige Rusmiddelcentre (FLOR), Forening for Ledere af
Sundhedsordninger for Børn og Unge, ForældreLANDSforeningen (FBU), Frederiksberg
Kommune (Socialtilsyn Hovedstaden), FTF, Faaborg-Midtfyn Kommune (Socialtilsyn Syd),
Gadejuristen, Gruppen af ledere af de fem familieambulatorier, Hjørring Kommune (Socialtilsyn
Nord), HK/kommunal, Holbæk Kommune (Socialtilsyn Øst), Institut for Menneskerettigheder,
KABS
–
behandlingscenter for stofbrugere, KL, Kofoeds Skole, Kriminalforsorgen, Kristelig
Fagbevægelse, Landsforeningen BoPaM, Landsforeningen Børn og Forældre, Landsforeningen af
Kvindekrisecentre, Landsforeningen af Opholdssteder og Skole- og Behandlingstilbud,
Landsforeningen af Socialpædagoger (LFS), Landsforeningen af tidligere og nuværende
Psykiatribrugere, Landsforeningen af væresteder (LVS), Landsforeningen Lænken,
Landsforeningen for voksne med senfølger af seksuelle overgreb (SPOR), Livslinjen, Livsværk,
Lev Uden Vold, LO, LOS
–
de private sociale tilbud, Lægeforeningen, Mødrehjælpen,
Offerrådgivningen i Danmark, Plejeforældrenes Landsforening, PLO, Politiforeningen,
Psykiatrifonden, Red Barnet, Reden Vesterbro, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for
Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse
(SBH), Samvirkende Menighedsplejer, SAND, Selveje Danmark, Silkeborg Kommune
(Socialtilsyn Midt), SIND, Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund, Socialstyrelsen,
Socialt Lederforum, Socialt Udviklingscenter (SUS), Statsforvaltningen, SUMH
–
sammenslutningen af unge med handicap, TABUKA, TUBA, Ungdommens Røde Kors,
Ungdomsringen, Ventilen, Vestre Landsret, VIVE, WeShelter og Østre Landsret.
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
1,4 mio. kr. i 2019.
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem
principper for implementering
af erhvervsrettet EU-
regulering /Går videre end
minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Ja
Nej
X
15
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 70: Lovudkast - om styrket behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug mv., fra social- og indenrigsministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
Efter servicelovens § 5, nr. 5, skal regionsrådet efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen
etablere tilbud om behandling af stofmisbrugere efter § 101 og § 101 a.
Efter servicelovens § 140, stk. 7, skal kommunalbestyrelsen, når en handleplan indebærer, at barnet
eller den unge anbringes på et anbringelsessted efter § 66 eller visiteres til et behandlingstilbud for
stofmisbrugere efter § 101, udlevere relevante dele af handleplanen til tilbuddet.
Efter servicelovens § 141, stk. 5, skal kommunalbestyrelsen, når en handleplan indebærer, at en
person visiteres til et socialt døgntilbud efter §§ 107-110 eller til et behandlingstilbud for
stofmisbrugere efter § 101, udlevere relevante dele af handleplanen til tilbuddet.
Det foreslås, at betegnelsen stofmisbrugere i ovennævnte bestemmelser ændres til personer med et
stofmisbrug, da det er i overensstemmelse med opdateret sprogbrug for målgruppen for behandling
af stofmisbrug.
Der er alene tale om en redaktionel ændring i forhold til betegnelsen for målgruppen for behandling
af stofmisbrug. Målgruppen for indsatsen, indhold og formål med ovenævnte bestemmelser
forbliver således den samme.
Til nr. 2.
Servicelovens § 101 indeholder regler om kommunernes pligt til at tilbyde social behandling af
stofmisbrug. Efter bestemmelsens stk. 1, skal kommunalbestyrelsen tilbyde behandling af
stofmisbrugere.
Med bestemmelsens stk. 2, følgeren behandlingsgaranti, hvormed tilbud om social behandling af
stofmisbrug skal være iværksat inden for 14 dage efter borgerens henvendelse til kommunen.
Garantien indebærer en ret for borgeren til at modtage og en pligt for kommunen til at iværksætte
social stofmisbrugsbehandling inden for fristen.
Social- og indenrigsministeren er efter stk. 3, bemyndiget til i en bekendtgørelse at fastsætte
nærmere regler om social behandling af stofmisbrug og behandlingsgaranti for stofmisbrugere
under 18 år i særlige tilfælde.
Med bestemmelsens stk. 4, følger et frit valg for borgere, som er visiteret til social behandling af
stofmisbrug, hvormed borgere kan vælge at blive behandlet i et andet offentligt eller privat
behandlingstilbud end det, kommunalbestyrelsen har visiteret til. Det er kommunen, der foretager
en vurdering af, om det valgte behandlingstilbud er af tilsvarende karakter. Det følger af
bestemmelsens stk. 5, at behandlingsgarantiens frist for iværksættelse af behandling inden for 14
dage kan fraviges i det tilfælde, at borgeren har gjort brug af frit valg. Dette skyldes, at det ikke
altid vil være muligt for kommunen at iværksætte en behandling inden for fristen, hvis der f.eks. er
ventetid til det ønskede behandlingstilbud, som kommunen ikke har indflydelse på.
16
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 70: Lovudkast - om styrket behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug mv., fra social- og indenrigsministeren
Det følger af bestemmelsens stk. 6, at borgerens ret til at vælge et andet behandlingstilbud, end det
kommunalbestyrelsen har visiteret til, kan begrænses, hvis hensynet til borgeren taler for det. Det
kan f.eks. være i tilfælde, hvor borgere med psykoser, svære personlighedsforstyrrelser eller andre
psykiske lidelser i nogle tilfælde kan savne evnen til at træffe et rationelt valg i en sådan grad, at
borgerens valg ikke tilgodeser behandlingsbehovet.
Der er ikke efter servicelovens § 101 eller efter andre bestemmelser i serviceloven hjemmel til at
udstede gavekort til personer, der er i behandling for et stofmisbrug.
Efter § 30 i lov om aktiv socialpolitik skal der som hovedregel foretages fradrag for alle indtægter
ved udmåling af borgerens integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det gælder
uanset om indtægterne stammer fra arbejde eller fra andre indtægtskilder, og uanset hvordan
indtægterne behandles skattemæssigt.
De foreslåede ændringer medfører, at servicelovens § 101 nyaffattes med henblik på at tydeliggøre
og præcisere rammerne for kommunalbestyrelsens pligt til at tilbyde social behandling af
stofmisbrug, særligt i forløbet fra en borger henvender sig om behandling, og til behandlingen skal
være iværksat senest 14 dage senere.
Der er i vidt omfang tale om en videreførelse af gældende ret.
Forslaget om nyaffattelse indbefatter således både en omstrukturering af de gældende bestemmelser
og mindre redaktionelle ændringer i disse.
Som nyt i bestemmelsen tilføjes nye stykker, som tydeliggør, hvordan kommunalbestyrelsen skal
tilbyde social behandling af stofmisbrug, herunder at der skal træffes afgørelse på baggrund af en
afdækning af borgerens problemer og behov og udarbejdelse af behandlingsplan.
Derudover foreslås det, at der tilføjes et nyt stykke til servicelovens § 101, der vil give
kommunalbestyrelsen hjemmel til at anvende gavekort i forbindelse med behandlingen af personer
med et stofmisbrug.
De foreslåede ændringer har samlet set til formål at styrke den gældende behandlingsgaranti for
social behandling af stofmisbrug ved at tydeliggøre retstilstanden for borgeren, herunder krav til
den kommunale behandlingsindsats, samt sikre udbredelsen af effektive behandlingsmetoder.
Med det foreslåede
§ 101, stk. 1,
i serviceloven, vil kommunalbestyrelsen skulle tilbyde social
behandling af personer med et stofmisbrug.
Målgruppen for servicelovens § 101 er personer med et behandlingskrævende stofmisbrug.
Kendetegnende for de personer, der modtager behandling efter § 101, er, at de ofte har brug for en
helhedsorienteret og koordineret indsats. Stofmisbruget ses typisk i kombination med andre
komplekse sociale problemer, som gør, at de ofte har behov for andre sociale indsatser ud over
stofmisbrugsbehandling. Se mere om målgruppen i de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.
Behandlingen vil være funderet i en socialpædagogisk eller terapeutisk indsats, som bl.a. kan bestå
af individuelle samtaleforløb og gruppebehandling. Behandlingen vil bero på motivation og
frivillighed og afhængigt af årsagen til misbruget og konsekvenserne heraf i forhold til borgerens
fysiske eller psykiske funktionsevne samt det metodiske udgangspunkt have store variationer og
forskellige grader af intensitet. Behandlingen vil endvidere kunne gives som døgnbehandling,
17
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 70: Lovudkast - om styrket behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug mv., fra social- og indenrigsministeren
dagbehandling eller ambulant behandling med differentierede målsætninger, ambitions- og
kravniveau.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende ret i servicelovens § 101, stk. 1, med en
redaktionel ændring, så ordet stofmisbruger ændres til personer med et stofmisbrug med henblik på
at opdatere sprogbruget for målgruppen for behandling af stofmisbrug. Der foretages ingen
indholdsmæssige ændringer i bestemmelsen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.1.
Med det foreslåede
§ 101, stk. 2,
vil kommunalbestyrelsen skulle træffe afgørelse om behandling
efter stk. 1, på baggrund af en helhedsorienteret afdækning af personens problemer og behov.
Afdækningen har til formål at understøtte, at kommunalbestyrelsens afgørelse om den konkrete
indsats skal tage udgangspunkt i en konkret individuel vurdering af borgerens behov.
Afdækningen er en forudsætning for at træffe afgørelse om tilbud om social behandling af
stofmisbrug, og at behandlingen først kan iværksættes efter, at kommunalbestyrelsen har truffet
afgørelse på baggrund af afdækningen. Afdækningen har til formål at sikre, at borgeren får den
behandling af stofmisbrug, som, det er vurderet på baggrund af afdækningen, bedst kan løse
borgerens problemer og behov. Afdækningen vil også kunne bidrage til en vurdering af, om
borgeren har behov for anden hjælp og støtte efter serviceloven eller anden lovgivning, f.eks. ved at
opspore behov for yderligere udredning af en ikke diagnosticeret eller ubehandlet psykisk diagnose
i behandlingspsykiatrien, jf. servicelovens §§ 10 og 12.
Det er et formål med det foreslåede stk. 2, at gøre det tydeligere, hvad behandlingsgarantien
indebærer i og med, at afdækningen af borgeren skal foretages inden for behandlingsgarantiens 14
dage med henblik på, at borgeren kan visiteres til et behandlingstilbud og påbegynde sin behandling
inden for behandlingsgarantiens frist.
Afdækningen af borgerens problemer og behov vil ligge til grund for kommunalbestyrelsens
afgørelse om, hvorvidt der er grundlag for at iværksætte behandling, og hvad behandlingen bør
indeholde ud fra de problemer og behov, der er afdækket. Afdækningen er således en del af
kommunens sagsbehandling. Afgørelsen vil ligesom det er tilfældet i dag, jf. servicelovens § 3, stk.
2, skulle indeholde en kort beskrivelse af, hvordan afgørelsen vil blive udmøntet i praksis, og hvad
formålet med indsatsen er. Afgørelsen kan f.eks. indeholde oplysninger om, hvorvidt indsatsen
leveres som dagtilbud eller døgntilbud, om hensigten er at støtte borgerens mulighed for sociale
kontakter, eller at borgeren får mulighed for at afbryde kontakten med misbrugsmiljøet m.v.
Afgørelsen vil danne grundlag for de valg, borgeren kan foretage, af offentlige eller private
behandlingstilbud af tilsvarende karakter end det, kommunalbestyrelsen har visiteret til, jf. det
foreslåede § 101, stk. 5, i serviceloven.
Der findes i dag flere validerede redskaber, som er udviklet til formålet, og som er målrettet flere
forskellige målgrupper med rusmiddelproblematikker, herunder ASI, UngMAP, VoksenMAP,
MATE m.v. Der kan med fordel benyttes ét eller flere af disse redskaber i tilrettelæggelsen af den
lokale behandlingsindsats.
Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret. Ændringen skyldes et ønske om præcisering.
18
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 70: Lovudkast - om styrket behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug mv., fra social- og indenrigsministeren
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.3.
Med det foreslåede
§ 101, stk. 3,
i serviceloven, vil kommunalbestyrelsen kunne anmode et
behandlingstilbud om at foretage afdækningen af personens problemer og behov, som nævnt i det
foreslåede § 101, stk. 2, i serviceloven.
Det foreslås hermed, at afdækningen vil kunne foretages af behandlingstilbuddene, som har
kendskab til målgruppen og ekspertisen i forhold til behandling af stofmisbrug. Kompetencen til at
træffe afgørelse om behandling fastholdes hos kommunalbestyrelsen. Det er derfor vigtigt, at
afdækningen alene indeholder faktuelle beskrivelser og faglige vurderinger og således ikke f.eks.
indstillinger om behandling, der er en del af myndighedsafgørelsen.
Hvis en borger henvender sig til et behandlingstilbud i stedet for til kommunen med ønske om at
komme i behandling, vil behandlingstilbuddet skulle kontakte borgerens handlekommune, jf. §§ 9
og 9b i retssikkerhedsloven, med henblik på, at kommunen kan anmode behandlingstilbuddet om at
foretage afdækningen af borgerens problemer og behov. Kommunen vil kunne indgå aftaler med et
eller flere behandlingstilbud om udførelse af afdækningen.
Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret. Ændringen skyldes et ønske om tydeliggørelse af
muligheden for kommunalbestyrelsen at anmode et behandlingstilbud om at foretage afdækningen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.
Med de foreslåede
§ 101,
stk.
4-7,
i serviceloven, videreføres de gældende bestemmelser i
servicelovens § 101, stk. 2 og 4-6, med redaktionelle ændringer som følge af forslagets
omstrukturering af servicelovens § 101. Der foretages ingen indholdsmæssige ændringer i
bestemmelserne.
Med det foreslåede
§ 101, stk. 4,
i serviceloven, vil social behandling af stofmisbrug skulle
iværksættes senest 14 dage efter borgerens henvendelse til kommunen.
Bestemmelsen indeholder en behandlingsgaranti. Behandlingsgarantien indebærer en ret for
borgeren til at modtage og en pligt for kommunen til at iværksætte social behandling inden for
fristen på 14 dage. Det betyder, at der skal foretages en afklaring af behandlingsindsatsen inden for
fristen, hvor borgeren på baggrund af en faglig vurdering visiteres til et konkret behandlingstilbud.
Bestemmelsen viderefører gældende ret i servicelovens § 101, stk. 2.
Med det foreslåede
§ 101, stk. 5,
i serviceloven, vil en person, der er visiteret til behandling, kunne
vælge at blive behandlet i et andet offentligt eller privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter
som det, der er visiteret til efter det foreslåede § 101, stk. 1 og 2, i serviceloven.
Bestemmelsen giver borgeren ret til at vælge mellem offentlige og private godkendte
behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, kommunen har visiteret til. Det er kommunen,
der foretager denne vurdering.
Bestemmelsen viderefører gældende ret i servicelovens § 101, stk. 4.
19
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 70: Lovudkast - om styrket behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug mv., fra social- og indenrigsministeren
Med det foreslåede
§ 101, stk. 6,
i serviceloven, vil behandlingsgarantiens frist på de 14 dage kunne
fraviges, hvis borgeren vælger at blive behandlet i et andet offentligt eller privat behandlingstilbud
end det, kommunalbestyrelsen har visiteret til efter det foreslåede § 101, stk. 1 og 2, i serviceloven.
Med undtagelsesbestemmelsen er der taget hensyn til, at det ikke altid vil være muligt for
kommunen at iværksætte en behandling inden for fristen, når borgeren benytter sig af retten til frit
valg efter det foreslåede § 101, stk. 5, i serviceloven.
Bestemmelsen viderefører gældende ret i servicelovens § 101, stk. 5.
Med det foreslåede
§ 101, stk. 7,
i serviceloven, vil retten til at vælge et andet behandlingstilbud
efter det foreslåede § 101, stk. 5, kunne begrænses, hvis hensynet til borgeren taler for det.
Med undtagelsesbestemmelsen er der taget hensyn til situationer, hvor borgere med psykoser, svære
personlighedsforstyrrelser eller andre psykiske lidelser i nogle tilfælde kan savne evnen til at træffe
et rationelt valg i en sådan grad, at borgerens valg ikke tilgodeser behandlingsbehovet. Eller
situationer, hvor stofmisbrugeren savner evnen til at overskue eller gennemføre et meningsfyldt
behandlingsforløb.
Bestemmelsen viderefører gældende ret i servicelovens § 101, stk. 6.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.1 og 2.2.3.
Med det foreslåede nye
§ 101, stk. 8,
i serviceloven, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at
behandlingstilbuddet ved behandlingens start udarbejder en behandlingsplan, der har til formål at
sikre sammenhæng mellem de problemer og behov, jf. det foreslåede § 101, stk. 2, i serviceloven,
og den behandling der iværksættes.
Ordningen medfører, at når kommunalbestyrelsen har henvist borgeren til et konkret
behandlingstilbud, skal der umiddelbart efter indskrivning på behandlingstilbuddet og ved
behandlingens start udarbejdes en behandlingsplan i samarbejde med borgeren med henblik på at
modsvare dennes behandlingsbehov og -ønsker.
Med en behandlingsplan for den sociale stofmisbrugsbehandling skal forstås en nedskrevet,
individuel plan for et behandlingsforløb, som kan fungere som et aktivt værktøj for
behandlingsindsatsen. Behandlingsplanen vil skulle indeholde en beskrivelse af formål og indhold i
behandlingen, herunder forventet varighed og intensitet, sammenhæng mellem behandlingen og de
problemer og behov, der er afdækket, jf. det foreslåede § 101, stk. 2, i serviceloven, samt evt.
hvordan der følges op på borgerens behandlingsplan senest 1 og 6 måneder efter, at
behandlingsforløbet er afsluttet, jf. kvalitetsstandard om social behandling af stofmisbrug efter §
101 i lov om social service. Det forudsættes, at behandlingsplanen løbende vil skulle vurderes og
justeres efter behov sammen med borgeren med henblik på at sikre den hjælp og støtte, som bedst
modsvarer borgerens problemer og behov.
Den behandlingsplan, som efter Sundhedsstyrelsens vejledning til læger, der behandler
opioidafhængige patienter med substitutionsbehandling, skal udarbejdes i forbindelse med lægelig
stofmisbrugsbehandling, jf. sundhedslovens § 142, bør tænkes sammen med behandlingsplanen for
den sociale stofmisbrugsbehandling med henblik på at sikre en sammenhæng i indsatsen.
20
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 70: Lovudkast - om styrket behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug mv., fra social- og indenrigsministeren
Såfremt der udarbejdes en handleplan, jf. servicelovens § 141, vil behandlingsplanen fortsat med
fordel kunne koordineres med denne, så der sikres en sammenhæng mellem de forskellige indsatser,
borgeren modtager.
Med det foreslåede stk. 8, vil kommunalbestyrelsen fortsat skulle føre tilsyn med, at indsatsen på
behandlingstilbuddene er i overensstemmelse med formålet med at tilbyde social behandling af
stofmisbrug efter serviceloven, herunder at der ved behandlingens start udarbejdes en
behandlingsplan.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.3.
Med det foreslåede nye
§ 101, stk. 9, 1. pkt.,
i serviceloven, vil kommunalbestyrelsen i forbindelse
med tilbud om behandling efter stk. 1, og under behandlingsforløbet kunne anvende gavekort med
henblik på at fastholde personen i behandling.
Bestemmelsen vil give kommunalbestyrelsen hjemmel til i forbindelse med tilbud om social
behandling af stofmisbrug og under behandlingsforløbet at anvende gavekort med henblik på at
fastholde personen i behandling.
Bestemmelsen foreslås på baggrund af resultaterne med anvendelse af gavekort i projektet
Metodeprogram på stofmisbrugsområdet
i regi af Stofmisbrugspakken fra 2012.
Det er kommunalbestyrelsen, der vil skulle tage stilling til, hvorvidt den enkelte kommune skal
have mulighed for at anvende gavekort som led i behandling af personer med et stofmisbrug. Det
vil således være kommunalbestyrelsen, der afgør omfang af og retningslinjer for brugen af
gavekort, herunder hvorvidt alle borgere i behandling skal modtage gavekort eller grupper af
borgere i behandling, f.eks. børn og unge fra 15 til 25 år, som er målgruppen i metodeprogrammet.
Dermed betragtes muligheden for at kunne anvende gavekort også som en del af det generelle
serviceniveau. Det følger af § 60, stk. 3, i retssikkerhedsloven, at beslutninger om det generelle
serviceniveau ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.3.
Med det foreslåede nye
§ 101, stk. 9, 2. pkt.,
i serviceloven, vil et gavekort skulle forstås, som et
elektronisk eller fysisk tilgodebevis på et bestemt beløb til at kunne købe varer i en forretning.
Det foreslås at give en forklaring på, hvad der menes med gavekort i lovteksten, med det formål at
give en bedre forståelse af gavekort for forvaltninger og borgere.
Gavekortet kan f.eks. anvendes til at købe mad, sportstøj eller et biografbesøg for.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2.
Med det foreslåede nye
§ 101, stk. 10,
i serviceloven, vil kommunalbestyrelsen få mulighed for at
anvende gavekort som led i behandlingen af børn og unge under 18 år med et stofmisbrug, der får
behandling efter regler fastsat i medfør af det foreslåede § 101, stk. 12, eller er i et tilbud efter § 52,
stk. 3.
Bestemmelsen vil give kommunalbestyrelsen hjemmel til også at anvende gavekort til denne
målgruppe. I projektet
Metodeprogram på stofmisbrugsområdet
var unge under 18 år en del af
21
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 70: Lovudkast - om styrket behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug mv., fra social- og indenrigsministeren
målgruppen og det foreslås derfor, at gavekort også kan anvendes til denne målgruppe.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.3.
Med det foreslåede nye
§ 101, stk. 11,
i serviceloven, vil værdien af gavekort efter forslagets stk. 9,
ikke fradrages i offentlige forsørgelsesydelser som kontanthjælp eller i andre indkomstafhængige
offentlige ydelser.
Det betyder, at der ved tildeling af offentlige sociale ydelser vil skulle ses bort fra værdien af
gavekort. Der vil tillige skulle ses bort fra værdien af gavekort ved vurdering af eksempelvis
ansøgninger om behovsbestemte enkeltydelser efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik.
Med den foreslåede bestemmelse er det dels hensigten at sikre effekten af gavekortene ved, at
kommunerne ikke skal fradrage værdien af gavekortet, hvis en borger modtager en offentlig
forsørgelsesydelse eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser. Dels er hensigten at sikre, at
gavekort ikke skal have betydning for borgerens ret til anden hjælp.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.3.
Med det foreslåede nye
§ 101,
stk.
12,
i serviceloven, vil social- og indenrigsministeren bemyndiges
til at fastsætte regler om behandling efter stk. 1 og 4, af børn og unge under 18 år med et
stofmisbrug i særlige tilfælde.
Social- og indenrigsministeren vil således i en bekendtgørelse kunne fastsætte regler om social
stofmisbrugsbehandling af børn og unge under 18 år.
Bestemmelsen er en videreførelse den gældende bestemmelse i servicelovens § 101, stk. 3, med
redaktionelle ændringer som følge af forslagets omstrukturering af servicelovens § 101. Derudover
ændres ordet stofmisbrugere til børn og unge med et stofmisbrug med henblik på at opdatere
sprogbruget for målgruppen for social behandling af stofmisbrug. Der foretages ingen
indholdsmæssige ændringer i bestemmelsen.
Kommunalbestyrelsen vil således med det foreslåede stk. 12, fortsat være forpligtet til at tilbyde
social behandling af stofmisbrug senest 14 dage efter henvendelsen til børn og unge under 18 år,
som på grund af et stofmisbrug har alvorlige sociale og adfærdsmæssige problemer, der medfører,
at de ikke kan fungere i forhold til familie, uddannelse, arbejde eller skole.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.1.
Med det foreslåede nye
§ 101, stk. 13,
i serviceloven, vil social- og indenrigsministeren bemyndiges
til at fastsætte nærmere regler om kommunens afdækning af borgerens problemer og behov efter
forslagets stk. 2, og anvendelse af gavekort efter forslagets stk. 9.
Social- og indenrigsministeren vil således i en bekendtgørelse kunne fastsætte nærmere regler om,
hvad afdækningen af borgerens problemer og behov skal omfatte, herunder borgerens forbrug af
rusmidler, sociale netværk og familiemæssige forhold, fysiske og psykiske helbred, arbejde og/eller
uddannelse samt andre relevante forhold. Social- og indenrigsministeren kan endvidere fastsætte
nærmere regler om anvendelse af gavekort, hvis det bliver nødvendigt f.eks. at fastsætte en grænse
for antal af gavekort eller beløbets størrelse. Med det foreslåede stk. 13, sikres således en
fleksibilitet i reguleringen af de nævnte bestemmelser.
22
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 70: Lovudkast - om styrket behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug mv., fra social- og indenrigsministeren
2078108_0023.png
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.3 og 2.4.3.
Til § 2
Offentlig støtte er efter gældende ret som udgangspunkt skattepligtig indkomst, medmindre der er
særskilt hjemmel til skattefritagelse. I ligningslovens § 7, nr. 9, er der hjemmel til skattefritagelse
for ydelser, der gives til dækning af nærmere bestemte udgifter for modtageren efter bl.a. lov om
social service. Bestemmelsen i ligningsloven dækker ikke gavekort til personer i behandling for et
stofmisbrug, da der ikke er tale om en ydelse til dækning af nærmere bestemte udgifter for
modtageren.
For at sikre effekten af gavekortene i den sociale stofmisbrugsbehandling vurderer Social- og
Indenrigsministeriet, at det er vigtigt, at gavekortene skattefritages.
Det foreslås på den baggrund at indføre hjemmel til den forudsatte skattefritagelse af gavekort, der
modtages af personer i social stofmisbrugsbehandling i forbindelse med behandlingen ved at
indsætte et nyt nr. 33 i ligningslovens § 7. Efter den foreslåede bestemmelse vil gavekort, som
kommuner kan udstede efter servicelovens § 101 til personer med et stofmisbrug i forbindelse med
social behandling af stofmisbrug, ikke skulle medregnes til den skattepligtige indkomst.
Til § 3
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft 1. januar 2020.
Det foreslås i
stk. 2,
at regler fastsat i medfør af servicelovens § 101, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr.
798 af 7. august 2019, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør
af serviceloven § 101, stk. 12.
Bestemmelsen sikrer, at den gældende bekendtgørelse, bekendtgørelse nr. 714 af 19. juni 2013 om
garanti for social behandling for stofmisbrug til unge under 18 år i særlige tilfælde, ikke ophæves
ved ikrafttræden af denne lovændring, da det ikke er hensigten.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi serviceloven og ligningsloven ikke gælder
for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne
eller Grønland.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
23
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 70: Lovudkast - om styrket behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug mv., fra social- og indenrigsministeren
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.
798 af 7. august 2019, foretages følgende
ændringer:
§ 5.
Efter aftale med kommunalbestyrelsen i
regionen skal regionsrådet etablere
1-4) ---
5) tilbud om behandling af stofmisbrugere efter
§§ 101 og 101 a.
Stk. 2-9.
---
§ 140.
---
Stk. 2-6.
---
Stk. 7.
Når et barn eller en ung anbringes på et
anbringelsessted efter § 66 eller visiteres til et
behandlingstilbud for stofmisbrugere efter § 101,
skal relevante dele af handleplanen eller den
helhedsorienterede plan udleveres til tilbuddet.
§ 141.
---
Stk. 2-4.
---
Stk. 5.
Når en person visiteres til et socialt
døgntilbud efter §§ 107-110 eller til et
behandlingstilbud for stofmisbrugere efter § 101,
skal relevante dele af handleplanen eller den
helhedsorienterede plan udleveres til tilbuddet.
Stk. 6-7.
---
§ 101.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde
behandling af stofmisbrugere.
Stk. 2.
Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes
senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen.
Stk. 3.
Børne- og socialministeren fastsætter i
en bekendtgørelse regler om behandling efter
stk. 1 og 2 af stofmisbrugere under 18 år i
særlige tilfælde.
Stk. 4.
En person, der er visiteret til
behandling, kan vælge at blive behandlet i et
andet offentligt behandlingstilbud eller privat
behandlingstilbud af tilsvarende karakter som
det, der er visiteret til efter stk. 1.
Stk. 5.
Fristen efter stk. 2 kan fraviges, hvis
personen vælger at blive behandlet i et andet
offentligt eller privat behandlingstilbud end det,
kommunalbestyrelsen har visiteret til efter stk. 1.
2.
§ 101
affattes således:
Ȥ
101.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde social
behandling til personer med et stofmisbrug.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse
om social behandling efter stk. 1 på baggrund af
en helhedsorienteret afdækning af personens
problemer og behov.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan anmode et
behandlingstilbud om at foretage afdækning af
personens problemer og behov, jf. stk. 2.
Stk. 4.
Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes senest
14 dage efter henvendelsen til kommunen.
Stk. 5.
En person, der er visiteret til behandling,
kan vælge at blive behandlet i et andet offentligt
eller privat behandlingstilbud af tilsvarende
1.
I
§ 5, nr. 5, § 140, stk. 7,
og
§ 141, stk. 5,
ændres »stofmisbrugere« til: »personer med et
stofmisbrug«.
24
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 70: Lovudkast - om styrket behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug mv., fra social- og indenrigsministeren
Stk. 6.
Retten til at vælge efter stk. 4 kan
begrænses, hvis hensynet til stofmisbrugeren
taler for det.
karakter som det, der er visiteret til efter stk. 1 og
2.
Stk. 6.
Fristen efter stk. 4 kan fraviges, hvis
personen vælger at blive behandlet i et andet
offentligt eller privat behandlingstilbud end det,
kommunalbestyrelsen har visiteret til efter stk. 1
og 2.
Stk. 7.
Retten til at vælge efter stk. 5 kan
begrænses, hvis hensynet til personen taler for det.
Stk. 8.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at
behandlingstilbuddet ved behandlingens start
udarbejder en behandlingsplan, der har til formål
at sikre sammenhæng mellem de problemer og
behov, der er afdækket, jf. stk. 2, og den
behandling der iværksættes.
Stk. 9.
I forbindelse med tilbud om behandling
efter stk. 1 og under behandlingsforløbet kan
kommunalbestyrelsen anvende gavekort med
henblik på at fastholde personen i behandling.
Med et gavekort forstås et elektronisk eller fysisk
tilgodebevis på et bestemt beløb til at kunne købe
varer i en forretning.
Stk. 10.
Stk. 9, finder tilsvarende anvendelse som
led i behandlingen af børn og unge under 18 år
med et stofmisbrug, der får behandling efter regler
fastsat i medfør af stk. 12, eller er i et tilbud efter §
52, stk. 3.
Stk. 11.
Gavekort, jf. stk. 9 kan modtages, uden
at værdien heraf fradrages i forsørgelsesydelser
eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.
Stk. 12.
Social- og indenrigsministeren fastsætter
regler om behandling efter stk. 1 og 4, af børn og
unge under 18 år med et stofmisbrug i særlige
tilfælde.
Stk. 13.
Social- og indenrigsministeren fastsætter
nærmere regler om afdækningen af personens
problemer og behov efter stk. 2, og om anvendelse
af gavekort efter stk. 9.«
§2
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af
8. august 2019, foretages følgende ændring:
§ 7.
Til den skattepligtige indkomst medregnes
ikke:
25
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 70: Lovudkast - om styrket behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug mv., fra social- og indenrigsministeren
1-32) ---
1.
I § 7 indsættes som nr. 33:
»33) Gavekort, der gives af kommunen til
personer med et stofmisbrug, jf. lov om social
service § 101, stk. 9 og 10.«
26