Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 70
Offentligt
Udkast
Fremsat den 2. oktober 2019 af social- og indenrigsministeren (Astrid Krag)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service og ligningsloven
(Styrket behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug m.v.)
§1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019, som ændret ved § 1 i lov nr.
498 af 1. maj 2019 og § 15 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 5, stk. 1, nr. 5, § 140, stk. 7,
og
§ 141, stk. 5,
ændres »stofmisbrugere« til: »personer med et
stofmisbrug«.
2.
§ 101
affattes således:
Ȥ
101.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde social behandling til personer med et stofmisbrug.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om social behandling efter stk. 1 på baggrund af en
helhedsorienteret afdækning af personens problemer og behov.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan anmode et behandlingstilbud om at foretage afdækning af
personens problemer og behov, jf. stk. 2.
Stk. 4.
Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen.
Stk. 5.
En person, der er visiteret til behandling, kan vælge at blive behandlet i et andet offentligt
eller privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til efter stk. 1 og 2.
Stk. 6.
Fristen efter stk. 4 kan fraviges, hvis personen vælger at blive behandlet i et andet offentligt
eller privat behandlingstilbud end det, kommunalbestyrelsen har visiteret til efter stk. 1 og 2.
Stk. 7.
Retten til at vælge efter stk. 5 kan begrænses, hvis hensynet til personen taler for det.
Stk. 8.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at behandlingstilbuddet ved behandlingens start
udarbejder en behandlingsplan, der har til formål at sikre sammenhæng mellem de problemer og
behov, der er afdækket, jf. stk. 2, og den behandling der iværksættes.
Stk. 9.
I forbindelse med tilbud om behandling efter stk. 1 og under behandlingsforløbet kan
kommunalbestyrelsen anvende gavekort med henblik på at fastholde personen i behandling. Med et
gavekort forstås et elektronisk eller fysisk tilgodebevis på et bestemt beløb til at kunne købe varer i
en forretning.
Stk. 10.
Stk. 9, finder tilsvarende anvendelse som led i behandlingen af børn og unge under 18 år
med et stofmisbrug, der får behandling efter regler fastsat i medfør af stk. 12, eller er i et tilbud efter
§ 52, stk. 3.
Stk. 11.
Gavekort, jf. stk. 9, kan modtages, uden at værdien heraf fradrages i forsørgelsesydelser
eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.
Stk. 12.
Social- og indenrigsministeren fastsætter regler om behandling efter stk. 1 og 4, af børn og
unge under 18 år med et stofmisbrug i særlige tilfælde.
Stk. 13.
Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om afdækningen af personens
problemer og behov efter stk. 2, og om anvendelse af gavekort efter stk. 9.«
1