Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 62
Offentligt
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 2872
Doknr.
132803
Dato
12-09-2019
Orientering om legitimationskortet
Fra den 1. november 2017 har det været muligt for borgere med bopæl i Danmark, der
er fyldt 15 år, at ansøge om et legitimationskort. Reglerne om legitimationskortet er
fastsat i lov om udstedelse af legitimationskort (lov nr. 236 af 15. marts 2017) og be-
kendtgørelse om udstedelse af legitimationskort (bekendtgørelse nr. 1220 af 21. no-
vember 2017).
Hovedformålet med kortet er at kunne fungere som generel legitimation i en række
hverdagssituationer som et alternativ til pas eller kørekort. Kortet har ikke til formål at
fungere som generel rejselegitimation, men det blev ved indførelsen af kortet vurderet,
at kortet også ville kunne anvendes som tilstrækkelig legitimation ved indrejse til og
igennem Sverige.
Ved brev af 10. juli 2019 orienterede jeg Folketingets Social- og Indenrigsudvalg om, at
Social- og Indenrigsministeriet tog kontakt til de svenske myndigheder. Baggrunden
var, at mit ministerium havde modtaget et mindre antal henvendelser fra borgere, der
kunne tyde på, at legitimationskortet ikke i alle tilfælde blev anset for tilstrækkelig
legitimation ved indrejse til Sverige.
Jeg kan nu oplyse, at jeg den 9. september 2019 har modtaget svar fra de svenske
myndigheder, som har meddelt, at legitimationskortet ikke (længere) kan benyttes til
at dokumentere nordisk nationalitet og dermed pasfrihed ved indrejse i Sverige, uan-
set at legitimationskortet indeholder oplysning om indehaverens nationalitet. De sven-
ske myndigheder har ved en cirkulæreskrivelse af samme dato meddelt dette til de syv
politiregioner i Sverige. De svenske myndigheder har som begrundelse henvist til kor-
tets lave dokumenttekniske kvalitet, at kortet kan have forskellige udformninger, samt
til manglende muligheder for, at de svenske myndigheder kan kontrollere kortets ægt-
hed.
Social- og Indenrigsministeriet har på den baggrund i dag orienteret kommunerne, der
udsteder kortet, om de svenske myndigheders tilkendegivelse. Ministeriet har samti-
dig orienteret relevante bus- og færgeselskaber samt Øresundsbroen herom og justeret
vejledningen om legitimationskortet på borger.dk.
Jeg vil nu overveje, hvordan de svenske myndigheders tilkendegivelse kan håndteres
fremadrettet.