Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 58
Offentligt
19. maj 2017
Udtalelse:
Forankring af Gældsrådgivning
Baggrund
Siden 2009 har Socialministeriet finansieret driften af frivillige gældsrådgivninger med sats-puljemidler.
Finansieringen har været opdelt på tre projektperioder. Den nuværende projektperiode løber fra 1. juli 2016
til 1. juli 2018. Gældsrådgivningen er rettet mod socialt udsatte borgere med gældsproblemer. Følgende 11
organisationer har fået tildelt midler den i seneste projektperiode.
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Blå Kors Danmark
Café Exit
Dansk Folkehjælp
Den Sociale Retshjælp
Frivilligcenter Helsingør
Forbrugerrådet Tænk
Frelsens Hær
Gældsrådgivning Sydsjælland (Frivilligcenter Næstved)
KFUM´s Sociale Arbejde i Danmark
LO Vendsyssel
Settlementet
I forbindelse med den seneste udmøntning af sats-puljemidler til frivillige gældsrådgivninger blev det
fastlagt, at der sideløbende skulle identificeres modeller for varig forankring af gældsrådgivning. I den
sammenhæng har analyseinstituttet KORA lavet en kortlægning af området, og beskrevet vurderinger af
fordele og ulemper ved forskellige mulige modeller for forankring. Rapporten identificerer 7 centrale
elementer, som fremtidens økonomi- og gældsrådgivning bør imødekomme for at sikre kvalitet og effektivitet
i rådgivningen:
-
-
-
-
Tilgængelighed,
så borgere i hele landet har en overkommelig afstand til en gældsrådgivning, hvor
de kan mødes ansigt til ansigt med en rådgiver.
Kontakt med målgruppen,
hvor man gennem synlighed, netværkspleje og opsøgende arbejde når
ud til borgere med behov, ikke mindst de borgere, som ellers ikke ville opsøge rådgivning.
Uvildighed og uafhængighed af kreditorinteresser og myndigheder,
hvilket er nødvendigt
for borgernes tillid til rådgivningen og deres motivation til at indgå i et rådgivningsforløb.
Kvalitetssikring,
så de rette kompetencer og rammer er til stede i forhold til den enkelte borgers
behov for rådgivning. Det drejer sig både om, at rådgiverne er klædt på rent fagligt til opgaven, og at
organisationen i tilstrækkelig grad understøtter indsatsen.
Kontinuitet
i forhold til finansiering og faglig udvikling er vigtigt for at opretholde en stabil stab af
rådgivere og arbejde systematisk med kvalitetsudvikling.
-
1
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 58: Materiale fra Forbrugerrådet Tænk til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 12. september 2019
19. maj 2017
-
Diversitet og fleksibilitet.
Forskellige målgrupper har behov for forskellige tilbud. Det kan derfor
være en fordel at have forskellige tilbud, fra telefonisk vejledning til udkørende rådgivning i private
hjem, satellitter i boligområder eller et åbent tilbud på en konkret adresse.
Helhedsorienteret rådgivning.
Mange brugere har andre problemer end gæld. Det vil derfor
være hensigtsmæssigt at arbejde for en sammenhæng til andre sociale indsatser.
-
Denne udtalelse er de frivillige gældsrådgivningers bud på, hvordan området for gældsrådgivning
fremadrettet kan imødekomme ovenstående elementer. I tillæg til ovenstående har vi valgt at indarbejde
overvejelser om,
hvilken rolle frivillighed skal spille.
Tilgængelighed
Afstanden til gældsrådgivning har stor betydning for, om målgruppen kan få adgang til den rådgivning, de
har behov for. Som det fremgår af KORAs rapport, kan ukomplicerede problemer og visse former for
vejledning håndteres over telefonen, via e-mail eller chat, mens mere komplekse problemer og mere
omfattende rådgivning forudsætter et personligt møde. Den tillidsfulde personlige relation kan være
afgørende for at nå de mest sårbare borgere i målgruppen.
Der er ingen tvivl om, at afstanden har betydning for tilgængeligheden til gældsrådgivning. For at
imødekomme denne udfordring mener vi, at der fremadrettet skal være fokus på følgende:
-
-
At der afsættes tilstrækkelige ressourcer til, at der kan tilbydes landsdækkende rådgivning, også i
tyndtbefolkede områder.
At oprettelsen af nye rådgivningscentre/-satelitter koordineres mellem de centrale
gældsrådgivningsorganisationer, evt. i regi af en nyetableret paraplyorganisation, således at
gældsrådgivningen også når ud til de tyndtbefolkede områder.
At der skabes et godt sammenspil mellem lokale aktører (fx boligorganisationer, sociale
organisationer m.fl.) og landsdækkende gældsrådgivningsorganisationer om, at støtte borgerne i at
komme til det nærmeste rådgivningscenter.
-
I relation til tilgængelighed er der også andre vigtige faktorer, som spiller ind, og som der bør lægges vægt på.
Her kan bl.a. nævnes åbningstider, samt målrettet og hurtig sagsbehandling.
Kontakt med målgruppen
Det er ofte forbundet med stor skam ikke at have styr på sin økonomi. Opsporing, kontakt og motivering af
målgruppen er centralt for gældsrådgivningen. Derfor er det væsentligt, at der er fokus på: (1) Hvordan
borgerne opspores, så de kan få et tilbud om gældsrådgivning. Her er det relevant at se på erfaringerne fra
Holland, hvor opsporingen sker i samarbejde med borgernes kreditorer. (2) Hvordan borgerne støttes og
motiveres til at tage hånd om deres egen økonomi og får gældsrådgivning. (3) Hvordan bredden i
målgruppen nås via en proaktiv indsats.
I arbejdet med at opspore, kontakte og motivere målgruppen er lokalt forankrede partnerskaber og
samarbejder af væsentlig betydning. Økonomiske udfordringer og gæld er ofte er tæt forbundet med
håndteringen af borgerens andre udfordringer. Derfor bør gældsrådgivningsindsatsen indtænkes i en
helhedsorienteret indsats i et tæt sammenspil med aktører, som støtter borgere i andre sammenhænge. Der
findes allerede i dag mange forskellige eksempler på lokale samarbejder, som har fokus på at udbrede
kendskabet til gældsrådgivning og nå særlige målgrupper (jf. boks 1).
2
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 58: Materiale fra Forbrugerrådet Tænk til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 12. september 2019
19. maj 2017
Derfor er det relevant:
-
-
At målgruppen defineres, således at gældsrådgivninger og andre aktører ved, hvem der kan modtage
gratis gældsrådgivning.
At kommuner, almene boligselskaber, frivillige sociale indsatser/organisationer og andre relevante
aktører igennem lokalt forankrede partnerskaber og samarbejder, tager ansvar for 1) at motivere og
støtte borgerne i at opstarte gældsrådgivningsforløb 2) at støtte borgerne til at komme i kontakt med
det nærmeste rådgivningstilbud og 3) at etablerede kanaler til sårbare borgere benyttes til særlig
proaktiv motivering (jf. boks 1).
At kommuner, SKAT, de almene boligselskaber og evt. private kreditorer engagerer sig i den tidlige
opsporing og kontakt til målgruppen, for at opfordre og motivere dem til at tage hånd om deres
økonomiske udfordringer.
At der ved udsendelse af rykkere og lignende fra kreditorer og relevante myndigheder opfordres til,
at borgeren søger rådgivning ved en af landets gældsrådgivninger.
-
-
I relation til kontakt med målgruppen er det desuden af stor betydning, at gældsrådgivningen varetages af
forskellige organisationer, da deres tilgang til målgruppen er forskellig, og organisationerne derfor appellerer
til forskellige dele af målgruppen. Mere herom i afsnittet
Diversitet og fleksibilitet.
3
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 58: Materiale fra Forbrugerrådet Tænk til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 12. september 2019
2074424_0004.png
19. maj 2017
Boks 1: Eksempler på lokal forankring og samarbejde
Et eksempel er Settlementet, som har målrettet deres tilbud mod de mest udsatte af målgruppen, bl.a.
borgere med psykiske lidelser. De har etableret et
samarbejde med dele af psykiatrien i Region
Hovedstanden, bl.a. Psykiatrisk Center Ballerup og Sct. Hans.
Formålet er at skabe kontakt
med målgruppen, dels for at øge deres motivation for at søge rådgivning, samt gøre vejen ind over
dørtrinnet lettere. Samarbejdet indebærer løbende oplæg om rådgivningstilbuddet til patienterne samt
oplæg og dialog med personalet, så de er klædt på til at hjælpe os med at formidle tilbuddet til de
relevante patienter. I 2016 kom 21 % af de borgere, der opsøgte gældsrådgivning hos Settlementet fra
Psykiatrien.
"Hos
Settlementets Rådgivning på Vesterbro, har jeg hos en professionel rådgiver gratis fået
udarbejdet et budget og således fået styr på vores økonomi. Og det har virkeligt gjort mig rask i
hovedet, fordi min hjerne altid var fyldt med tankemylder omkring vores økonomi. Men det er heldigvis
fjernet nu, så jeg kan koncentrere mig om andre ting".
Kåre Michelsen, patient fra Psykiatrisk Center Ballerup
Et andet eksempel er Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning, som har
formelle samarbejdsaftaler
med en række kommuner.
Der er delvis finansiering fra kommunernes side, ligesom kommunerne
stiller lokaler til rådighed. Det er et fælles ansvar for Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning og
kommunerne at formidle rådgivningstilbuddet til borgerne. Selve rådgivningen er fortrolig og uvildig, og
der er tale om armslængde-princip. Kommunen har således ikke adgang til data på individniveau, men får
en gang årligt en afrapportering af aggregerede baggrundsdata, såsom alder, uddannelsesbaggrund,
boligforhold mv.
”I
Guldborgsund Kommune er vi meget glade for samarbejdet med Forbrugerrådet Tænks
Gældsrådgivning. Det har givet os mulighed for at henvise borgere, der har brug for en generel
gennemgang af deres økonomi og læring om, hvordan budgetlægning og prioriteter kan sikre en
fornuftig økonomi måneden igennem. Det supplerer kommunens indsats på en god måde. Sammen har
vi borgeren i fokus”.
Charlotte Møller, Leder af borgerservice, Guldborgsund Kommune
(Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivnings Årsrapport 2016)
Et tredje eksempel er
Frivilligcenter Helsingør, som er forankret i lokalsamfundet gennem
sine 80 medlemsforeninger,
hvoraf mange arbejder med områder med direkte relevans for borgere
med gældsproblematikker. Samarbejdet med deres medlemsforeninger betyder, at de kan bidrage til at
inkludere målgruppen i andre indsatser og fællesskaber (helhedsorienteret rådgivning). Desuden har
medlemsforeningerne et tætforgrenet samarbejde til lokalsamfundet og forskellige aktører rundt om
borgerne. Desuden samarbejder Frivilligcenter Helsingør med både Helsingør og Gribskov kommune.
Her gælder det både samarbejdet i styregruppen for Frivilligcenter Helsingør med de kommunale
repræsentanter, og i det konkrete samarbejde rundt om borgerne, med bl.a. jobcenteret, det sociale
område og de boligsociale medarbejdere. Frivilligcenter Helsingør samarbejder også med de store
boligområder, hvor der tilbydes generel information og individuel rådgivning. Boligsociale medarbejdere
hjælper til med formidling om tilbuddet, og der er i visse tilfælde tolk til stede. Dette samarbejde er
understøttet af kommunen. Desuden samarbejder Helsingør Frivilligcenter med Drachmann
advokaterne, der står til rådighed med undervisning og besvarelse af spørgsmål.
4
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 58: Materiale fra Forbrugerrådet Tænk til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 12. september 2019
19. maj 2017
Uvildighed og uafhængighed af kreditorinteresser og myndigheder
Der er i dag en række forskellige aktører, der tilbyder økonomi- og gældsrådgivning. Bankerne giver
økonomirådgivning til deres kunder, flere boligorganisationer tilbyder økonomisk rådgivning til beboere i
restance, kommuner tilbyder gældsvejledning til borgere, der har offentlige fordringer, og en række
uafhængige gældsrådgivninger tilbyder gratis og uvildig gældsrådgivning.
I den sammenhæng er det centralt at understrege vigtigheden af, at udsatte borgere har adgang til uvildig
rådgivning hos en aktør, der ikke er part i deres sag. Kommuner og boligselskaber er ofte selv én blandt flere
kreditorer. En del udsatte borgere har desuden et modsætningsfyldt forhold til offentlige myndigheder.
Derfor er det væsentligt,
at en del af ”gældsrådgivnings-landskabet”
består af aktører, der kan give uvildig
rådgivning, hvor der ikke kan sås tvivl om loyaliteten ift. borgerens interesser. Dette har stor betydning for
borgerens tillid til rådgiverne, samt for at sikre, at rådgivningen tager afsæt i borgerens interesser. Derfor er
det vigtigt:
-
-
-
At udsatte borgere har adgang til gratis, uvildig gældsrådgivning.
At gældsrådgivning varetages af uvildige aktører og er et tilbud til alle udsatte borgere.
At gældsrådgivning tager afsæt i borgerens interesser i håndteringen af kreditorerne.
Kvalitetssikring
Der er meget forskellige opfattelser af, hvad såvel økonomisk rådgivning og gældsrådgivning indebærer.
Dette gør området meget uigennemsigtigt og udfordrer det faglige samarbejde mellem de enkelte aktører.
For at skabe mere gennemsigtighed på gældsrådgivningsområdet, er der behov for, at fastsætte fælles
standarder for, hvad gældsrådgivning, evt. også økonomisk rådgivning, indebærer, og hvordan kvaliteten af
rådgivningen sikres.
En hjørnesten af forankringen af gældsrådgivningen er fastsættelse af fælles, velafbalancerede
kvalitetsstandarder for, hvad frivillig gældsrådgivning omfatter, herunder et akkrediteringssystem som følger
op på, om tilbuddene lever op til deres beskrevne standarder.
I regi af ”RådgivningDanmark” har en række
sociale rådgivningstilbud udviklet en fælles kvalitetsmodel og akkrediteringssystem. Denne model kan være
relevant at trække på.
Ligeledes er det væsentligt, at der arbejdes mere målrettet med dokumentation og evaluering. Her menes
registrering, journalisering, opfølgning, afrapportering og undersøgelser. Det er nødvendigt for løbende at
kunne følge og videreudvikle gældsrådgivningsindsatsen samt blive klogere på det samfundsmæssige
udbytte. Samtidigt identificerer KORA-rapporten en række centrale udfordringer i arbejdet med at måle
udbyttet af gældsrådgivningsindsatsen, som er ressource- og tidskrævende. Det er derfor vigtigt, at
udviklingen og implementeringen af en bedre dokumentationsindsats sker på en afbalanceret måde, særligt
med henblik på organisationernes størrelse og de frivilliges tid og engagement.
Arbejdet med at fastsætte fælles kvalitetsstandarder, udarbejde et fælles akkrediteringssystem samt sikre et
mere målrettet arbejde omkring dokumentation og evaluering kræver bedre national koordinering. Det
foreslås, at det sker i regi af en nyetableret paraplyorganisation med en bestyrelse, der som udgangspunkt
består af relevante aktører fx KL, BL, Socialministeriet, repræsentanter for den finansielle sektor og de
uvildige gældsrådgivninger.
5
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 58: Materiale fra Forbrugerrådet Tænk til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 12. september 2019
19. maj 2017
Med dette afsæt mener vi:
-
-
-
-
-
-
At der skal fastlægges fælles kvalitetsstandarder for gældsrådgivning, herunder etiske standarder.
At der skal udarbejdes et fælles akkrediteringssystem, som følger op på, om tilbuddene lever op til
beskrevne standarder.
At den offentlige finansiering til gældsrådgivningerne baserer sig på, at rådgivningerne agerer efter
de fælles fastlagte standarder.
At de fælles kvalitetsstandarder på længere sigt kan danne udgangspunkt for fælles
uddannelsestilbud til gældsrådgivere, herunder eventuel certificeringsordning.
At der skal arbejdes mere målrettet med dokumentation og evaluering for at kunne følge og
videreudvikle gældsrådgivningsindsatsen.
At der skal etableres en paraplyorganisation, som kan koordinere arbejdet med i fællesskab at
fastlægge fælles kvalitetsstandarder, sikre et mere målrettet arbejde omkring dokumentation og
evaluering samt evt. på længere sigt udarbejde et fælles akkrediteringssystem.
Vi har tidligere nævnt, at det er en stor fordel, at der er flere forskellige aktører, som varetager
gældsrådgivningen, da det bl.a. har stor betydning for varetagelse af kontakten med målgruppen. Ved fælles
kvalitetssikring af de forskellige tilbud sikres en ensartet rådgivning trods forskelligt organisatorisk
fundament.
Kontinuitet
Gældsrådgivningsområdet har de seneste otte år været finansieret af satspuljemidler, med projektperioder
der nu er på 2 års varighed. Der er behov for en forudsigelig og stabil fremtidig offentlig finansiering. I den
fremtidige finansiering af gældsrådgivningsindsatsen er der behov for en finansieringsmodel, som kunne
være sammensat af flere kilder. I den sammenhæng er det væsentligt at se på kreditorernes bidrag til
finansieringen. Baggrunden for dette er, at gældsproblemer ofte opstår på baggrund af offensiv
markedsføring af dyre låneprodukter samt evt. begrænset vurdering af låntagerens evne til at tilbagebetale
lånet. Derfor mener vi, at lånevirksomhederne, som en naturlig del af
’licens-to-operate’
bør påtage sig et
medansvar, og gennem finansiering af gældsrådgivning bidrage til, at borgere der bliver ramt af
gældsproblemer kan få hjælp.
Derfor mener vi:
-
-
At der skal findes statslig finansiering til fortsættelse af den gratis gældsrådgivning.
At der skal udvikles en model for, hvordan også private kreditorer kan bidrage til finansieringen på
længere sigt.
Diversitet og fleksibilitet
Målgruppen af gældsramte borgere varierer meget - fra den socialt marginaliserede borger med
misbrugsproblemer - til borgere, der grundet negative livsbegivenheder, psykiske udfordringer, komplekse
sociale problemer mv., har mistet grebet om deres økonomi. Der er således forskellige grupper af borgere
med forskellige behov for rådgivning og støtte. En af styrkerne ved flere forskellige aktører indenfor
gældsrådgivningsområdet
er, at de enkelte aktører har ”specialiseret”
sig i at støtte specifikke målgrupper
eller appellerer til forskellige målgrupper. Variation i indgange til rådgivning er således afgørende for at
håndtere diversiteten i målgruppen.
6
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 58: Materiale fra Forbrugerrådet Tænk til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 12. september 2019
19. maj 2017
Derfor mener vi:
-
-
At der skal være plads til forskellige aktører, der tilbyder gældsrådgivning til særlige målgrupper, og
har særlige evner til at nå og motivere forskellige målgrupper
At de aktører der udbyder gratis gældsrådgivning skal leve op til fælles kvalitetsstandarder, for at
sikre kvaliteten hos de enkelte organisationer, samt sikre at gældsrådgivningen er faglig
gennemskuelig.
Helhedsorienteret rådgivning
Borgernes udfordringer med gæld tynger dem i hverdagen og er ofte med til at forværre de andre
udfordringer
–
fx sociale og beskæftigelsesmæssige udfordringer, som borgeren står overfor. Samtidig kan
borgernes personlige og sociale udfordringer begrænse deres muligheder for at håndtere deres
gældssituation. Gældsrådgivning er derfor tæt forbundet med håndteringen af borgerens andre udfordringer.
Der er derfor behov for, at gældsrådgivningsindsatsen indtænkes som del i en helhedsorienteret indsats for at
gøre borgerne i stand til at forbedre deres sociale og beskæftigelsesmæssige situation. Endvidere er
gældsproblemer sjældent løst ved afslutningen af et rådgivningsforløb. Efter afslutningen af rådgivningen
skal borgeren opretholde sine aftaler, og betale af på sine lån mv.. Det stiller nogle konkrete krav til
borgerens forbrug og adfærd, og i mange tilfælde nye krav. Opfølgning på rådgivningen vil i mange tilfælde
være en nødvendighed og nogle borgere vil have behov for en form for
’efterværnsindsats’.
Derfor mener vi:
-
At gældsrådgivning skal varetages af uvildige aktører i tæt sammenspil med andre aktører, der
støtter borgeren i andre sammenhænge, fx mentorer, støttekontaktpersoner, sociale organisationer
mv.. Dette gælder både før, under og efter gældsrådgivningen.
At der skal udvikles nye indsatser indenfor gældsforebyggelse og fastholdelse, således at borgeren
kan få støtte til at opretholde en balanceret økonomisk adfærd.
-
I tillæg til den
gældsrådgivningsindsats,
der er rettet mod socialt udsatte borgere, kan det være relevant, at
der udbydes gratis
økonomisk
rådgivning. Det er vores opfattelse, at den økonomiske rådgivning har til
formål at støtte borgeren i at få overblik over egen økonomi og så vidt muligt sikre, at den hænger sammen,
herunder håndtering af enkelt fordringer. Den økonomiske rådgivning kan varetages af borgerens kreditor, fx
en kommune, boligorganisation eller lignende. Endvidere er det vigtigt, at der fremadrettet arbejdes
fokuseret med at støtte borgere i at fastholde den positive forandring, som gældsrådgivningen har skabt, og
med at forebygge gældsproblemer. Det kan dreje sig om en række forskellige indsatser, fx tværgående
samarbejder, forskellige sociale indsatser, redskabsudvikling, samarbejde med brancher mv.
Frivillighed
Frivillige rådgivere er en central del af indsatsen i dag. Der er både en række fordele, men der er også en
række begrænsninger ved at drive indsatsen med frivillige.
For det første giver frivillige mulighed for at etablere en ligeværdig og tillidsfuld relation til borgerne, hvilket
er essentielt for rådgivningen, da det ofte er forbundet med stor skam ikke at have styr på sin økonomi. De
frivillige understøtter uvildigheden i rådgivningen, og tager kun udgangspunkt i borgerens interesser. Det
skaber et lavt konfliktniveau, også hvor der kan være et potentielt højt konfliktniveau, fx hos indsatte.
Gældsrådgivning handler i mange tilfælde om meget mere end faglig rådgivning. Borgerne har behov for
menneskelig støtte i en svær livssituation. Her trækker de frivillige på deres personlige kompetencer og giver
en nærværende og fordomsfri støtte, og hjælper til at borgeren kan komme videre i livet. Derfor er
7
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 58: Materiale fra Forbrugerrådet Tænk til brug ved foretræde for udvalget torsdag den 12. september 2019
19. maj 2017
gældsrådgivernes baggrund indenfor enten økonomi, jura eller det sociale område og deres personlige
kompetencer, af afgørende betydning for en succesfuld rådgivning. Udover at frivillige er afgørende for
driften af rådgivningstilbuddene, bidrager de til at skabe en større sammenhængskraft i samfundet. At kunne
aktivere ressourcefulde og fagligt dygtige borgere til gavn for socialt udsatte medborgere er væsentligt for at
kunne bidrage til et stærkt civilsamfund. Dette er kernen i enhver civilsamfundsstrategi. Slutteligt giver
frivillige mulighed for at nå en større gruppe af borgere for de givne ressourcer, idet det i højere grad er
muligt at skalere rådgivningsindsatsen, alt efter behov.
En af begrænsningerne ved at drive indsatsen med frivillige er, at de typisk kun kan engagere sig i få timer
om ugen. I arbejdet med at fremme kontinuitet og kvalitet, er det således centralt, at den frivillige indsats
understøttes af lønnede medarbejdere, der kan bidrage til faglig uddannelse og den konkrete rådgivning,
herunder varetagelse af kontakten til kreditorer i normal åbningstid. Derfor mener vi:
-
At frivillige i fremtiden fortsat er en central del af løsningen. Dog er det væsentligt, at den frivillige
indsats understøttes af lønnede medarbejdere, der i hverdagen kan bidrage til håndteringen af
mange kreditorer og håndtere de akutte udfordringer, som borgerne møder.
8