Kære Peter Skaarup
Tårnby 18-08-2019
Vedrørende ”Assisteret reproduktion”
Jeg tillader mig hermed, at fremføre en forespørgsels på ovennævnte. Min veninde fik i 2012 foretaget en
assisteret reproduktion
efter gældende regler.
I disse regler står der bl.a. at kvinden ikke behøver at oplyse en far til barnet. For denne kvindes
vedkommende var det en ukendt
donor
der leverede sæd til reproduktionen.
På trods af statens godkendelse af ”assisteret reproduktion” med en ukendt donor, modtog min veninde, to
”Omsorgs og ansvars erklæringer” hvor en far skulle påføre.
Da min veninde blev godkendt til
assisteret reproduktion.
Havde staten, accepteret at der ingen far er til
barnet. Hvilket love giver lov til.
I lægejournalen står, at der, at en enlig kvinde ønsker en assisteret reproduktion med ukendt donor sæd.
Behandlingen sættes først i gang, når alle formaliteter er på plads. Altså et barn uden en far.
Først henvendte kirkekontoret sig til min veninde, på hospitalet, kirkekontoret vidste ikke, hvordan denne
registrering skal foregå, da personen ikke har prøvet det før.
Senere modtager min veninde blanketten: ”Omsorgs og ansvars erklæring”. Den første blanket tog min
veninde sig ikke af, vel hvidene, at aftalen mellem staten, veninden og behandlingsstedet var i orden.
Stort set alle voksne borgere ved, at når man er gravid og når man lige har født et barn, der tilmed er født
for tidligt og er indlagt i to måneder på Neonetal afdelingen, at moren er meget følsom mentalt og handler
ikke altid rationelt.
Så kom der en ny ”Omsorgs og ansvars erklæring” og et truende brev med posten.
Nu var min veninde presset, af staten og den mand hun delte hus med, til at underskrive ”Omsorgs og
ansvars erklæring”.
Presset fra staten og truslen fra ex kæresten om ikke at have en bolig, hvis ikke ex kæresten måtte
underskrive blanketten, gjorde at hun lod ex kæresten underskrive.
Nu havde hun et sted at bo. Som hun for øvrigt flygtede fra, sammen med barnet, da dette var 1�½ år.
Denne far har på intet tidspunkt, været med til, at bestemme, at barnet skulle ”laves”.
Forholdet var meget nyt, og min veninde har under hele forløbet, betalt og været ene om beslutningen at få
et barn med en ukendt donor.
Den danske stat har tvunget moderen til, at opgive en mand som far, til trods for der står i div. papire, at
moren er ene forældre.
Staten er nu medårsag til, at faren er juridisk far og at denne har formået, at få barnet flyttet til sin adresse,
på en meget psykisk hård måde for mor og barn, til tros for at fagpersoner havde advaret mod flytningen.
Nu er spørgsmålet; hvordan kan moren for omstødt denne faderskabs sag, hvor staten først giver moren
lov til, at være ene forældre og derefter udnytter, at kvinden hormonalt er ude af balance og får en
underskrift på Omsorgs og ansvars erklæring, af en mand som på ingen måde ønskede et barn.
Sagen har været i Landsretten, men det er ikke moren der har begået fejlen, det er staten og Landsretten.
Men Landsretten fastholdte, at barnet nu har en juridisk far.
Med venlig hilsen
Eva Ljungberg-Jensen
tlf. 23307681