SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 51: Orientering udkast til forslag til lov om ændring af lov om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 51
Offentligt

Enhed

Jura og Internatio-

nal

Sagsbehandler

Eva Ejdrup Win-

ther

Koordineret med

SUM

Sagsnr.

2019 - 4099

Doknr.

730082

Dato

05-09-2019

Forslag

til

Lov om ændring af lov om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse

med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden

en aftale

(Ændring af perioden for hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste samt plejeveder-

lag efter lov om social service i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af

Den Europæiske Union uden en aftale)

§1

I lov nr. 264 af 25. marts 2019 om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med

Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale foretages

følgende ændringer:

§ 21, stk. 1,

ændres »indtil den 1. januar 2020« til: »i 9 måneder efter den sidste

dag i den måned, hvor loven træder i kraft«.

1. I

§ 24

ændres »som« til: »der«.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2020.

SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 51: Orientering udkast til forslag til lov om ændring af lov om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale, fra social- og indenrigsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og baggrund

Den 29. marts 2017 gav Det Forenede Kongerige meddelelse til Det Europæiske Råd

om dets beslutning om at udtræde af EU i medfør af artikel 50 i Traktaten om Den

Europæiske Union (TEU). De officielle forhandlinger blev indledt i juni 2017. Den 14.

november 2018 blev der opnået enighed om udtrædelsesaftalen mellem den britiske

regering og EU’s stats-

og regeringschefer.

I Det Forenede Kongerige skal aftalen godkendes af parlamentet. Den 15. januar, 12.

marts og 29. marts 2019 stemte Underhuset i parlamentet imod aftalen. Hvis udtræ-

delsesaftalen ikke godkendes, og Det Forenede Kongerige forlader EU uden en aftale,

vil landet blive betragtet som et tredjeland.

Ifølge den toårige frist for udtrædelsesforhandlingerne mellem Det Forenede Kongeri-

ge og EU ville udtrædelsen have haft virkning fra den 30. marts 2019. Den 29. marts

og igen den 10. april 2019 blev der opnået enighed mellem den britiske regering og

EU’s stats-

og regeringschefer om at udskyde udtrædelsen.

Udtrædelsen sker derfor med virkning fra den 31. oktober 2019, medmindre Det Eu-

ropæiske Råd enstemmigt og efter anmodning fra Det Forenede Kongerige beslutter

igen at forlænge denne frist.

Folketinget har vedtaget lov nr. 264 af 25. marts 2019 om videreførelse af visse ret-

tigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske

Union uden en aftale (herefter Brexit-loven), der har til formål at modvirke de alvor-

ligste konsekvenser af, at Det Forenede Kongerige forlader Den Europæiske Union

(EU) uden en udtrædelsesaftale.

Loven indeholder bl.a. i § 21 en bestemmelse, der i forhold til det oprindeligt forvente-

de udtrædelsestidspunkt ville give borgere, der er socialsikret i Danmark, og som før

Det Forenede Kongeriges udtræden af EU har medtaget hjælp til dækning af tabt ar-

bejdsfortjeneste efter lov om social service (herefter serviceloven), jf. lovbekendtgørel-

se nr. 798 af 7. august 2019. ret til i en periode på ca. 9 måneder at bevare denne

hjælp.

Efter Folketingets vedtagelse af Brexit-loven blev fristen for Det Forenede Kongeriges

udtræden af Den Europæiske Union forlænget til den 31. oktober 2019.

Denne forlængelse af fristen medfører, at det er nødvendigt at foretage en teknisk æn-

dring af § 21 i Brexit-loven, sådan at personer omfattet af lovens § 21 uanset denne nye

frist for udtræden vil kunne modtage tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i serviceloven i

9 måneder efter udtrædelsestidspunktet. Den foreslåede ændring vil også kunne tage

højde for eventuelt kommende forlængelser af fristen for udtrædelse.

Forlængelsen har ligeledes medført et behov for en teknisk ændring af § 24 i Brexit-

loven, sådan at personer omfattet af lovens § 24 uanset denne nye frist for udtræden

vil kunne fortsætte allerede bevilgede og igangsatte pasningsforhold af døende efter

servicelovens § 119 efter udtrædelsestidspunktet. Den foreslåede ændring tager også

højde for eventuelt kommende forlængelser af fristen for udtrædelse.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Gældende ret

2.1.1. Generelt

Serviceloven indeholder de overordnede regler om tilbud og ydelser på det sociale

område. Det fremgår af servicelovens § 2, stk. 1, at enhver, der opholder sig lovligt her

i landet, har ret til hjælp efter loven. I vurderingen af, om en borger har lovligt ophold i

Danmark i servicelovens forstand, lægges vægt på, om den pågældende har lovligt

ophold efter reglerne i udlændingeloven.

En borger, der fraflytter Danmark, vil ikke længere anses for at have lovligt ophold her

i landet i servicelovens forstand, og den pågældende vil derfor ikke længere have ret til

at modtage hjælp efter serviceloven. Dog gælder, at borgere, der er socialt sikret i

Danmark i henhold til forordning 883/2004/EF, ved flytning fra Danmark til et andet

EU-/EØS-land, herunder Det Forenede Kongerige, har ret til at medtage kontantydel-

ser efter dansk lovgivning og betalt af Danmark. Dette følger af forordningens artikel

21. Serviceloven indeholder på Social- og Indenrigsministeriets område en enkelt type

hjælp, som for nuværende anses som en kontantydelse i forordningens forstand. Det

drejer sig om servicelovens § 42 om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste ved

pasning i hjemmet af et barn under 18 år med funktionsnedsættelse eller indgribende

lidelse.

En borger, som i henhold til forordning 883/2004/EF er socialt sikret i Danmark, og

som modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42, vil

kunne medtage denne hjælp efter dansk lovgivning betalt af Danmark ved flytning fra

Danmark til Det Forenede Kongerige. Endvidere vil en statsborger i Det Forenede

Kongerige, som er socialt sikret i Danmark, og som har bosat sig i et andet EU-/EØS-

land kunne medtage denne hjælp efter dansk lovgivning betalt af Danmark til sit bo-

pælsland.

Den 19. marts 2019 blev Brexit-loven vedtaget af Folketinget. Loven har til formål at

modvirke de alvorligste konsekvenser af, at Det Forenede Kongerige forlader Den Eu-

ropæiske Union (EU) uden en udtrædelsesaftale.

Ifølge lovens § 32 fastsætter Udlændinge- og integrationsministeren tidspunktet for

lovens ikrafttræden. Loven er endnu ikke trådt i kraft.

2.1.2. Tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42

Brexit-lovens § 21 fastslår, at borgere, der har været socialt sikret i Danmark i henhold

til forordning 883/2004/EF forud for udtrædelsestidspunktet, og som inden dette

tidspunkt har bosat sig i Det Forenede Kongerige og ved flytningen dertil har medtaget

hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 som følge af for-

ordningens regler om ret til at medtage kontantydelser, bevarer retten til at modtage

denne hjælp indtil den 1. januar 2020. Det fastslås endvidere, at tilsvarende gælder for

statsborgere i Det Forenede Kongerige, der har været socialt sikret i Danmark inden

udtrædelsestidspunktet, og som har bosat sig i et andet EU-/EØS-land.

2.1.2. Plejevederlag efter servicelovens § 119

Lovens § 24 fastslår, at personer, som forud for udtrædelsestidspunktet er bevilget og

har påbegyndt en pasning af en døende bosat i Det Forenede Kongerige efter service-

lovens § 119, bevarer retten til at modtage plejevederlag frem til pasningsaftalens ud-

løb.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2018-19, 1. samling, tillæg A, L 166 som fremsat, s. 63, at ved den plejekrævendes død

bevares retten til plejevederlag i indtil 14 dage efter dødsfaldet, jf. servicelovens § 121.

Udbetalingen af plejevederlag vil endvidere kun fortsætte indtil udgangen af 2019, og

kommunalbestyrelsen skal derfor sørge for, at hjælpen standses pr. 1. januar 2020.

2.2. Regeringens overvejelser

2.2.1 Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

Ved Det Forenede Kongeriges eventuelle udtræden af EU uden en udtrædelsesaftale vil

forordning 883/2004/EF ophøre med at have virkning for Det Forenede Kongerige.

Borgere, der har medtaget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelo-

vens § 42 efter forordningens regler om medtagelse af kontantydelser ved flytning til et

andet EU-/EØS-land, vil ikke længere kunne bevare retten til denne hjælp. De vil såle-

des fremadrettet alene have ret til sociale ydelser efter britisk lovgivning. Tilsvarende

vil statsborgere i Det Forenede Kongerige, der forud for Det Forenede Kongeriges ud-

træden af EU har været socialt sikret i Danmark, men som har været bosiddende i et

andet EU-/EØS-land, ikke længere kunne bevare hjælp efter servicelovens § 42.

Social- og Indenrigsministeriet vurderer imidlertid, at et pludseligt bortfald af hjælp til

dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 ved Det Forenede Kongeri-

ges eventuelle udtræden af EU uden en udtrædelsesaftale for borgere bosat i Det For-

enede Kongerige eller et andet EU-/EØS-land, der hidtil har modtaget denne hjælp i

henhold til forordning 883/2004/EF, vil have mærkbare konsekvenser for tilrettelæg-

gelsen af pasningen af barnet med funktionsnedsættelse og for de berørte borgeres

økonomiske situation.

Med § 21 i Brexit-loven bestemmes således, at borgere, der har været socialt sikret i

Danmark i henhold til forordning 883/2004/EF forud for udtrædelsestidspunktet, og

som inden dette tidspunkt har bosat sig i Det Forenede Kongerige og ved flytningen

dertil har medtaget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42

som følge af forordningens regler om ret til at medtage kontantydelser, bevarer retten

til at modtage denne hjælp indtil den 1. januar 2020. Tilsvarende gælder for statsbor-

gere i Det Forenede Kongerige, der har været socialt sikret i Danmark inden udtrædel-

sestidspunktet, og som har bosat sig i et andet EU-/EØS-land.

Denne begrænsede periode indtil den 1. januar 2020 blev fastsat ud fra en forventning

om, at Det Forenede Kongeriges eventuelle udtræden af EU uden en udtrædelsesaftale

ville få virkning fra den 30. marts 2019 eller efter en kortvarig forlængelse af fristen.

Med forlængelsen af fristen for Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske

Union til den 31. oktober 2019, er den periode, hvor borgere, der er socialsikret i

Danmark, og som før Det Forenede Kongeriges udtræden af EU har medtaget hjælp til

dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter serviceloven, kan bevare denne hjælp, reduce-

ret fra ca. 9 måneder til ca. 2 måneder.

Dermed vil § 21 i Brexit-loven ikke længere opfylde sit formål om at modvirke de al-

vorligste konsekvenser for borgerne af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den

Europæiske Union uden en aftale og give borgerne en rimelig periode til at afklare

deres rettigheder under den lovgivning, som de fremadrettet vil være omfattet af, og

indrette deres livssituation, pasningen af barnet og deres økonomi derefter.

Det fremgår af det daværende Børne- og Socialministeriums overvejelser angående

den foreslåede ordning i afsnit 2.13.2. i lovforslaget til Brexit-loven, jf. Folketingsti-

dende 2018-19, A, L 166, som fremsat, side 25, at loven giver de berørte borgere, der er

omfattet af Brexit-lovens § 9, en periode på ni måneder til at indrette sig på de ændre-

de omstændigheder som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af EU uden en

udtrædelsesaftale.

2.2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser

Ved Det Forenede Kongeriges udtræden af EU uden en udtrædelsesaftale ophører

forordning 883/2004/EF med at have virkning for Det Forenede Kongerige. Herved

vil borgere, der modtager plejevederlag efter servicelovens § 119, ikke længere kunne

bevare denne hjælp.

Sundheds- og Ældreministeriet vurderer imidlertid, at et pludseligt bortfald af pleje-

vederlag til pasning af døende efter servicelovens § 119 ved Det Forenede Kongeriges

udtræden af EU uden en udtrædelsesaftale for borgere bosat i Det Forenede Kongerige

eller et andet EU-/EØS-land, der hidtil har kunnet medtage denne hjælp i henhold til

forordning 883/2004/EF, vil have mærkbare konsekvenser for tilrettelæggelsen af

pasningen af den døende.

Med § 24 i Brexit-loven bestemmes således, at pasningsforhold, der er påbegyndt før

udtrædelsestidspunktet kan fortsættes. Det indebærer, at de berørte borgere får mu-

lighed for at bevare deres hjælp til plejevederlag efter servicelovens § 119 indtil udløbet

af pasningsordningen og indtil 1. januar 2020.

Med forlængelsen af fristen for Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske

Union til den 31. oktober 2019, er den periode, hvor borgere efter Brexit-loven kan

bevare deres plejevederlag efter servicelovens § 119, umiddelbart reduceret til ca. 2.

måneder, da udbetalingen af plejevederlagt efter forarbejderne til bestemmelsen kun

kan fortsætte indtil udgangen af 2019.

Pasningsforløb af døende er korte forløb, men en del pasningsforløb varer længere end

8 uger. Der henvises i den forbindelse til Danmarks Statistik for pasning af døende

efter § 119 i serviceloven, 2017. Samtidig tager Brexit-lovens § 24 og forarbejderne

hertil ikke højde for eventuelt kommende forlængelser for fristen for udtrædelse.

Dermed kan bestemmelsen ikke længere med sikkerhed opfylde sit formål om at mod-

virke de alvorligste konsekvenser for borgerne af Det Forenede Kongeriges udtræden

af Den Europæiske Union uden en aftale.

Det bemærkes i den forbindeles, at afbrydelse midt i et pasningsforhold efter Sund-

heds- og Ældreministeriets opfattelse vil have mærkbare konsekvenser for pasningen

af den døende, hvilket kan have stor betydning for livskvaliteten for den døende.

Sundheds og Ældreministeriet finder på den baggrund, at det skal være muligt at

modtage plejevederlag efter servicelovens § 119 frem til pasningsaftalens udløb, her-

under i den situation, hvor pasningsforløbet strækker sig ud over den 1. januar 2020.

2.3. Den foreslåede ordning

2.3.1. Tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens §42

Det foreslås, at § 21 i Brexit-loven ændres sådan, at den periode, hvor personer omfat-

tet af § 21 kan modtage tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i serviceloven vil være 9 må-

neder efter den sidste dag i den måned, hvor Brexit-loven træder i kraft.

Med denne ændring, opretholdes det oprindelige formål med § 21 i Brexit-loven om at

give borgerne en rimelig periode til at afklare deres rettigheder under den lovgivning,

som de fremadrettet vil være omfattet af, og indrette deres livssituation, pasningen af

barnet og deres økonomi herefter.

Ændringen imødekommer samtidig eventuelt kommende forlængelser af fristen for

Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union til et senere tidspunkt

end den 31. oktober 2019, herunder at en eventuel kommende frist kan ligge midt i en

måned, mens tabt arbejdsfortjeneste udbetales månedsvis.

2.3.2 Plejevederlag efter servicelovens §119

Det foreslås, at § 24 i Brexit-loven ændres sådan, at allerede påbegyndte pasnings-

forhold kan videreføres også efter den 1. januar 2020.

Med denne ændring opretholdes det oprindelige formål med § 24 i Brexit-loven om, at

retten til at modtage plejevederlag bevares frem til pasningsaftalens udløb. Ændringen

imødekommer samtidig eventuelt kommende forlængelser af fristen for Det Forenede

Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union til efter den 31. oktober 2019.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Det blev i forbindelse med fremsættelse af lovforslaget om videreførelse af visse ret-

tigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske

Union uden en udtrædelsesaftale med betydelig usikkerhed skønnet, at antallet af

modtagere af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 i

2017, der er udvandret til Det Forenede Kongerige er meget få og tilnærmelsesvis nul.

Antallet af modtagere af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelo-

vens § 42 med britisk statsborgerskab, der er bosat i EU/EØS-landene eller i Schweiz

skønnes også at være meget få og tilnærmelsesvis nul.

Det blev endvidere skønnet, at forslaget om at videreføre igangværende pasnings-

forhold efter servicelovens § 119, som er påbegyndt forud for udtrædelsestidspunktet,

ikke vurderedes at have økonomiske konsekvenser for det offentlige af betydning.

Dette lovforslag, der opretholder det oprindelige formål med § 21 og § 24 i Brexit-

loven, giver ikke anledning til ændring af disse vurderinger.

Det vurderes derfor, at lovforslaget ikke giver anledning til at ændre det nuværende

kommunale og statslige udgiftsniveau. Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal

forhandles med KL. Lovforslaget berører ikke regioner og har ikke økonomiske konse-

kvenser for regionerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med Danmarks EU-retlige forplig-

telser.

Formålet med lov om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det Forenede

Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale er som tidligere nævnt,

midlertidigt at videreføre en række eksisterende rettigheder, som ellers ville bortfalde

med Det Forenede Kongeriges eventuelle udtræden af EU uden en aftale. Hvis Det

Forenede Kongerige udtræder af EU uden en aftale, vil udtrædelsen ikke blive regule-

ret i henhold til EU-retten. Allerede af denne grund, anses loven for at være i overens-

stemmelse med Danmarks EU-retlige forpligtelser.

Dette lovforslag, der opretholder det oprindelige formål med § 21 og § 24i Brexit-

loven, giver ikke anledning til ændring af denne vurdering.

Forordning 883/2004/EF koordinerer EU-/EØS-landenes regler om social sikring for

personer, der udnytter retten til fri bevægelighed. Der er ikke tale om en harmonise-

ring af reglerne. Der er således ikke krav i EU-retten om, at de enkelte ydelser skal

indrettes eller finansieres på en bestemt måde. Det er til gengæld et grundlæggende

krav, at man som borger i et EU-/EØS-land ikke må miste ret til ydelser ved at bevæge

sig mellem EU-/EØS-landene eller Schweiz. For så vidt angår sociale sikringsydelser

falder behandlingen af sociale rettigheder optjent under Det Forenede Kongeriges EU-

medlemskab ind under EU�½s kompetence.

I tilfælde af Det Forenede Kongeriges udtræden uden en aftale anvendes Forordning

(EU) 2019/50 af 25. marts 2019 om indførelse af beredskabsforanstaltninger inden for

koordinering af sociale sikringsordninger efter Det Forenede Kongeriges udtræden af

Unionen. Forordningen regulerer ikke ret til eksport af de pågældende ydelser.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. september 2019 til 4. oktober 2019

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, ATP, BDO Kommunernes Revision, Børne- og kultur-

chefforeningen, Center for Ligebehandling af Handicappede, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeple-

jeråd, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Det Centrale Handicapråd,

Den Uvildige Konsulentordning på handicapområdet

–

DUKH, Ergoterapeutforenin-

gen, Folketingets Ombudsmand, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og

Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Forhandlingsfællesskabet, Funktionærernes og

Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), HK Kommunal , Institut for Menneskerettighe-

der, KL, Lægeforeningen, PLO, Pårørende i Danmark, Rigsrevisionen, Sjældne Diag-

noser, ULF Udviklingshæmmedes Landsforbund og Ældre Sagen.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

Negative konsekven-

ser/mindreudgifter (hvis ja, ser/merudgifter (hvis ja,

angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser Ingen

for stat, kommuner og regi-

oner

Ingen

Implementeringskonse-

kvenser for stat, kommuner

og regioner

Økonomiske konsekvenser Ingen

for erhvervslivet

Administrative konsekven- Ingen

ser for erhvervslivet

Administrative konsekven- Ingen

ser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser Ingen

Forholdet til EU-retten

Ingen

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med EU-

retten. Der henvises til punkt 8 i de almindelige be-

mærkninger.

NEJ

Er i strid med de principper

for implementering af er-

hvervsrettet EU-

regulering/Går videre end

minimumskrav i EU-

regulering

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af servicelovens § 2, stk. 1, at enhver, der opholder sig lovligt her i landet,

har ret til hjælp efter loven. I vurderingen af, om en borger har lovligt ophold i Dan-

mark i servicelovens forstand, lægges vægt på, om den pågældende har lovligt ophold

efter reglerne i udlændingeloven. En borger med en opholdstilladelse eller et visum,

der ikke er udløbet, har således uanset opholdsgrundlagets karakter og varighed lovligt

ophold i servicelovens forstand. Serviceloven sondrer dermed ikke mellem EU-/EØS-

statsborgere og tredjelandstatsborgere i forhold til spørgsmålet om ret til hjælp og

støtte efter serviceloven, så længe de befinder sig i Danmark på et lovligt grundlag

efter udlændingeloven.

En borger, der flytter ud af Danmark, vil ikke længere anses for at have lovligt ophold

her i landet i servicelovens forstand, og den pågældende vil derfor ikke længere have

ret til at modtage hjælp efter serviceloven. Dog gælder, at borgere, der er socialt sikret

i Danmark i henhold til forordning 883/2004/EF, ved flytning fra Danmark til et an-

det EU-/EØS-land, herunder Det Forenede Kongerige, har ret til at medtage kontant-

ydelser efter dansk lovgivning og på Danmarks regning. Dette følger af forordningens

artikel 21. Dermed er kontantydelser eksportable i henhold til forordningen.

Hvad der nærmere ligger i begrebet kontantydelser i henhold til forordningen, er fast-

lagt i praksis fra EU-domstolen. Ved kontantydelser forstås ydelser, der udbetales

regelmæssigt, og det kræves ikke, at der forinden udbetalingen er opstået udgiftsfor-

pligtelser, og heller ikke, at det dokumenteres, at udgifterne er afholdt. Desuden sker

udbetaling med et fast beløb uanset den ydelsesberettigedes faktiske udgifter til at

opfylde dagliglivets behov. Endelig har modtageren en betydelig frihed med hensyn til

anvendelsen af de udbetalte beløb.

Ud fra denne definition af kontantydelser indeholder serviceloven på Social- og Inden-

rigsministeriets område aktuelt en enkelt type hjælp, som kan anses som en kontant-

ydelse i forordningens forstand. Det drejer sig om servicelovens § 42 om hjælp til

dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Denne ydelse udgør således en hjælp til dækning af

det indtægtstab, som en borger har ved ikke at kunne være på arbejdsmarkedet som

følge af, at den pågældende passer sit barn med funktionsnedsættelse eller indgriben-

de lidelse i hjemmet.

Efter servicelovens § 42, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen yde hjælp til dækning af

tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med

betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk

eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den

nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt,

at det er moderen eller faderen, der passer det.

Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste fastsættes, jf. servicelovens § 42, stk. 3, på

baggrund af den tidligere bruttoindtægt, dog højst med et i loven nærmere angivet

beløb pr. måned. Maksimumbeløbet reduceres i forhold til den andel, de visiterede

timer til tabt arbejdsfortjeneste udgør af den samlede arbejdstid. Ydelsen er skatteplig-

tig for modtageren, og der beregnes bidrag til pensionsordning af ydelsen efter de

nærmere regler herom i servicelovens § 42, stk. 3.

En borger, som i henhold til forordning 883/2004/EF er socialsikret i Danmark, og

som modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42, vil

kunne medtage denne hjælp efter dansk lovgivning og på Danmarks regning ved flyt-

ning fra Danmark til Det Forenede Kongerige. Tilsvarende vil en statsborger i Det

Forenede Kongerige, som er socialsikret i Danmark, kunne medtage hjælp efter ser-

vicelovens § 42 ved flytning til et andet EU-/EØS-land.

Ved Det Forenede Kongeriges eventuelle udtræden af EU uden en udtrædelsesaftale

ophører forordning 883/2004/EF med at have virkning for Det Forenede Kongerige.

Herved vil borgere, der under Det Forenede Kongeriges medlemskab af EU, har været

socialt sikret i Danmark, og som er flyttet til Det Forenede Kongerige og har medtaget

hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 efter forordnin-

gens regler om medtagelse af kontantydelser ved flytning til et andet EU-/EØS-land,

ikke længere kunne bevare denne hjælp. Tilsvarende vil statsborgere i Det Forenede

Kongerige, som har været socialt sikret i Danmark, og som er flyttet til et andet EU-

/EØS-land ikke kunne bevare hjælp efter servicelovens § 42.

Det følger af § 21, stk. 1, i Brexit-loven, at personer omfattet af lovens § 9, der har væ-

ret socialt sikret i Danmark i henhold til EU-retten på udtrædelsestidspunktet, og som

på dette tidspunkt har bosat sig i Det Forenede Kongerige og ved flytningen dertil har

medtaget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 som

følge af EU-rettens regler om ret til at medtage kontantydelser, bevarer denne hjælp

indtil den 1. januar 2020.

Det foreslås, at § 21 i Brexit-loven ændres sådan, at den periode, hvor personer omfat-

tet af § 21 kan modtage tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i serviceloven vil være 9 må-

neder efter den sidste dag i den måned, hvor Brexit-loven træder i kraft.

Med denne ændring, opretholdes det oprindelige formål med § 21 i Brexit-loven om at

give borgerne en rimelig periode til at afklare deres rettigheder under den lovgivning,

som de fremadrettet vil være omfattet af, og indrette deres livssituation, pasningen af

barnet og deres økonomi herefter.

Ændringen imødekommer samtidig eventuelt kommende forlængelser af fristen for

Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union til et senere tidspunkt

end den 31. oktober 2019.

Da tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 udbetales månedsvis, imødekom-

mer ændringen også, at en eventuel forlænget frist for Det Forenede Kongeriges ud-

træden af Den Europæiske Union kan ligge midt i en måned. Den periode, hvor perso-

ner omfattet af § 21 kan modtage tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i serviceloven vil

således være frem til udgangen af den måned, hvor Brexit-loven træder i kraft og op til

9 måneder herefter.

Til nr. 2

Efter § 24 i lov om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det Forenede

Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union bevarer personer, som på udtrædel-

sestids-punktet er bevilget og har påbegyndt en pasning af en døende bosat i Det For-

enede Kongerige efter § 119 i lov om social service, retten til at modtage plejevederlag

frem til pasningsaftalens udløb.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen i lovforslaget til Brexit-

loven, jf. Folketingstidende 2018-19, 1. samling, tillæg A, L 166 som fremsat, s. 63, at

ved den plejekrævendes død bevares retten til plejevederlag i indtil 14 dage efter døds-

faldet, jf. servicelovens § 121. Udbetalingen af plejevederlag vil endvidere kun fortsætte

indtil udgangen af 2019, og kommunalbestyrelsen skal derfor sørge for, at hjælpen

standses pr. 1. januar 2020.

Efter servicelovens § 119, stk. 1, er personer, som passer en nærtstående, der ønsker at

dø i eget hjem, efter ansøgning berettiget til plejevederlag som nævnt i servicelovens §

120. Det er en betingelse for at yde plejevederlag, at hospitalsbehandling efter en læge-

lig vurdering må anses for udsigtsløs, og at den syges tilstand ikke i øvrigt nødvendig-

gør indlæggelse eller forbliven på sygehus eller ophold i plejehjem, plejebolig el.lign.

Det er endvidere en betingelse, at den syge er indforstået med etableringen af plejefor-

holdet.

Med lovforslaget foreslås det i § 24 at ændre »som« til »der«, således at personer, der

på udtrædelsestidspunktet er bevilget og har påbegyndt en pasning af en døende bosat

i Det Forenede Kongerige efter § 119 i lov om social service, bevarer retten til at mod-

tage plejevederlag frem til pasningsaftalens udløb.

Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mu-

lighed for i bemærkningerne at angive, at allerede påbegyndte pasningsforhold kan

videreføres også efter den 1. januar 2020.

Det betyder, at personer, der på udtrædelsestidspunktet er bevilget og har påbegyndt

en pasning af en døende bosat i Det Forenede Kongerige efter servicelovens § 119, be-

varer retten til at modtage plejevederlag frem til pasningsaftalens udløb, herunder

efter den 1. januar 2020.

Det bemærkes, at ved den plejekrævendes død bevares retten til plejevederlaget i indtil

14 dage efter dødsfaldet, jf. servicelovens § 121. Det bemærkes endvidere, at den fore-

slåede ændring ikke ændrer ved, at der fortsat alene er mulighed for at færdiggøre

plejeforløb, der er bevilgede og påbegyndte på tidspunktet for Det Forenede Kongeri-

ges udtræden af den Europæiske Union.

Til § 2

Det foreslås, at ændringsloven træder i kraft den 1. januar 2020.

Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af

Brexit-loven. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af loven træder i kraft på for-

skellige tidspunkter.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov nr. 264 af 25. marts 2019 om videre-

førelse af visse rettigheder i forbindelse

med Det Forenede Kongeriges udtræden

af Den Europæiske Union uden en aftale

foretages følgende ændringer:

§ 21.

Personer omfattet af § 9, der på

udtrædelsestidspunktet er socialt sikret i

Danmark i henhold til EU-retten, og som

på udtrædelsestidspunktet har bosat sig i

Det Forenede Kongerige og ved flytnin-

gen dertil har medtaget hjælp til dækning

af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov

om social service som følge af EU-rettens

regler om ret til at medtage kontantydel-

ser til et andet EU-/EØS-land, bevarer

retten til at modtage denne hjælp indtil

den 1. januar 2020.

Stk. 2.

---

§ 24.

Personer, som på udtrædelsestids-

punktet er bevilget og påbegyndt en pas-

ning af en døende bosat i Det Forenede

Kongerige efter servicelovens § 119, beva-

rer retten til at modtage plejevederlag

frem til pasningsaftalens udløb.

1. I

§ 24

ændres »som« til: »der«.

§ 21, stk. 1,

ændres »indtil den 1. ja-

nuar 2020« til: »i 9 måneder efter den

sidste dag i den måned, hvor loven træ-

der i kraft«.