Notat: Undgå stemmespild, evt. ændring af valgloven
Af Ole Rötzler Møller, Strandgårdsvej 36, 4000 Roskilde
E-mail: [email protected] / Mobiltlf.: 23 36 14 51
Ved det netop overståede folketingsvalg var der flere nye partier, om hvilke vi på forhånd næsten
vidste, at de ikke ville kunne nå op over 2% spærregrænsen. Og ganske rigtigt tre partier kom ikke
over spærregrænsen, og ingen enkeltpersoner opnåede stemmer nok til at erobre et kredsmandat.
Alt i alt kan vi registrere et stemmespild på ca. 153.000 stemmer, eller 4,3% svarende til ca. 7 - 8
mandater.
Uanset om vi som vælger ligger til venstre eller til højre i det politiske spektrum, må vi som gode
demokrater kunne enes om at give flest mulige stemmer indflydelse på valgresultatet.
Det nytter ikke noget at sætte spærregrænsen op til 5 % som mange
–
bl.a. mig selv
–
tidligere har
foreslået. Det vil selvfølgelig kun gøre stemmespildet endnu større, idet vi så heller ikke havde fået
Nye Borgerlige med 2.4% og Liberal Alliance med 2,3 % af stemmerne med i folketinget. Så havde
det samlede stemmespild været på 9 %, svarende til ca. 15
–
16 mandater.
For nogle år siden hørte jeg, at der er en nation i Europa som har et valgsystem hvor en
stemmeberettiget havde en ekstra stemme såfremt det først valgte parti ikke opnåede valg. Det er
ikke lykkedes for mig at finde nationen, men ideen kunne vi arbejde videre med her i landet.
Jeg forestiller mig, at alle stemmeberettigede skal have muligheden for at kunne afgive en alternativ
stemme. Men muligheden vil nok alene blive udnyttet af de vælgere, der vil stemme på et (nyt)
parti, hvor det er tvivlsomt om partiet kan nå over spærregrænsen. Herved kan disse vælgere så
alligevel gøre deres stemme virksom i det demokratiske system. Lad os tage et eksempel:
En person stemmer på et (nyt) lille parti og personligt på personen X, men for en
sikkerheds skyld vil personen benytte sin alternative stemme. Nederst på
stemmesedlen er der en ny rubrik med titlen ”Alternativ stemmeafgivning”. Her er der
to linjer. På første linje står der ”Den alternative liste jeg vil stemme på:”,
og på den
næste linje står der ”Jeg stemmer personligt på:”.
Personen vil så afgive sin alternative stemme på et af de større partier, hvorfor listebetegnelsen på
dette parti indskrives på første linje. Kender personen så meget til det større partis kandidater i
kredsen, at personen også her vil stemme personligt indskrives på anden linje navnet på denne
person, Y, der skal have den alternative stemme.
Når valghandlingen er afsluttet, og det efter landsresultatet er klart, at det lille parti ikke kommer
over spærregrænsen, skal dette partis stemmer genåbnes på alle valgstederne, og de alternative
stemmer optælles. Der vil være stemmesedler, hvor den alternative stemmeafgivning ikke er