Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 46
Offentligt
Kære Socialminister og Socialordførerer
Hvor er retssikkerheden for de svageste i samfundet
Vi er pårørende til syv udviklingshæmmede beboere der bor på bostedet
Føllehavegård (en afdeling af Agerbækhuse) i Køge kommune. Vi blev den 13.
august informeret om, at Velfærdsforvaltningen i Køge Kommune havde
indstillet til Social– og arbejdsudvalget at de syv pladser der er på
Føllehavegård skal nedlægges, således at borgerne kunne tilbydes mere
tidssvarende pladser. ( Se vedhæftede dokument).
Baggrunden er, at Tilsyn Øst den 5. juni 2019 udstedte et påbud vedrørende
Føllehavegård. Påbuddet lød, at tilbuddet var utidssvarende, nedslidt og ikke
svarende til beboernes behov og udvikling. Køge kommune blev bedt om at
indsende en konkret tidsplan. Efter dialog mellem Tilsyn og Køge kommune
blev aftalt plan for forbedringer af de fysiske rammer
frem til en nedlæggelse
af pladserne med udgangen af marts 2020. Tilsyn Øst ophævede med den plan
påbuddet.(Se vedhæftede dokument).
Pårørenderådet for Agerbækhuse og Føllehavegård blev orienteret af ledelsen
fra Agerbækhuse og en repræsentant fra Køge kommune og fik vedhæftede
dokument. Vi pårørende til beboerne på Føllehavegård fik efter mødet
orienteringen
og vi skal indsende høringssvar senest den 2. September
2019.
Vi er overrasket over, at Køge kommune træffer en sådan beslutning uden at
høre borgere, og pårørende. Fra 2009 har Køge kommune oplyst, at der var
erstatningsbyggeri på vej for både Agerbækhuse (her er 35 pladser) og
Føllehavegård (7 pladser). I tilsynsrapporter gennem årene har Tilsyn Øst
beskrevet, at
Agerbækhuse og især Føllehavegård var nedslidte og utidssvarende. Men
henviste til planerne om erstatningsbyggeri inden for en overskuelig årrække.
Og Tilsyn Øst har efter vores vurdering godkendt fordi der var planer om
tidssvarende boliger på vej. I Køge kommunes budgetforhandlinger for 2019-
2022 udskød man planerne om erstatningsbyggeri på ubestemt tid. Det er
vores opfattelse at det var baggrunden for at Tilsyn Øst reagerede og gav
påbuddet ved tilsynsbesøg i foråret 2019 på Føllehavegård.
Det er etisk og moralsk kritisabelt, at tvangsflytte sårbare borgere med
udviklingshæmning fra deres hjem
fordi politikerne i Køge kommune
ikke har handlet rettidigt.
De har gennem 10 år vidst at der var behov for
erstatningsbyggeri
og konsekvenserne for de syv beboerere er betydelige og
helt uoverskueligt. Der er personale, som har fulgt beboere fra de flyttede ind
på Føllehavegård
der er stor tilfredshed med tilbuddet
der er en helt særlig
kultur, og helt særlige kompetancer. Personalet og beboerne har en særlig
SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 46: Henvendelse af 25/8-19 fra Jens og Pia Damgård, Greve om nedlæggelse af bosteder
relation
de kender beboernes livshistorier, værdier og været med til at give
beboerne en identitet.
Det er etisk kritisabelt at tvangsflytte sårbare borgere med udviklingshæmning
fra deres hjem
begrundet med at det er for omkostningstungt at renovere.
Køge Kommune har kaldt det reorganisering af Føllehavegård
med afsæt i en
paragraf i retssikkerhedsloven, som ikke kan ankes. Kan man tllade sig at
kalde det reorganisering
når man kun har 2 egne borgere, resten
tvangsflyttes til deres handlekommuner! En plads solgte man i januar 2019 til
en handle kommmune (Slagelse) - og nu otte måneder efter skal denn borger
tilbage til en kommune der ikke kan håndtere de komplekse udfordringer han
har! Vel vidende at tilsynsrapporter i årevis har beskrevet nedslidning og at det
er godkendt fordi der er erstatningsbyggeri på vej. Køge kommune har ikke på
noget tidspunkt oplyst at erstatningsbyggeriet var skrinlagt
det var en
forudsætning for valget af bosted for denne sårbare borger.
Synonym for re-organisering: Tilrettelæggelse på ny og
mere hensigtsmæssigt
……..her må spørgsmålet være for hvem?
Hvor uværdigt kan en kommune tillade sig at behandle så sårbare
borgere
her har Køge kommune efter vores opfattelse handlet uansvarligt
udviklingshæmmede er ganske som borgmestre og byrådsmedlemmer borgere
der har ret og krav på respekt for deres hjem og øvrige rettigheder.
I indstillingen som er godkendt den 12. August i Social og Arbejdsudvalget
fremgår ingen alternative forslag
ingen beregninger eller andet grundlag at
vurdere udfra. Man kan spørge sig selv om officialprincippet er overholdt her?
Umiddelbart ser det ikke ud som om der er foretaget eksterne faglige
vurderinger ift. til konsekvenser både økonomisk, og menneskeligt for de
berørte borgere. Afgørelsen
har betydelige konsekvenser for den enkelte
borger
ikke kun på Føllehavegård, men for alle beboere på Agerbækhuse,
som også nævnes som nedslidt i tilsynsrapporter. Hvilket antageligt betyder,
at de 35 der bor på Agerbækhuse også kan komme i
“fare”.
Vi har undersøgt hvad det vil koste at opfører erstatningsbyggeri (uden bygge
grund) for de syv beboere - og regnestykket ser nogenlunde sådan ud:
Estimeret overslag over udgift til opførsel af bosted til syv personer.
Vedrørende prisen for renovering af Føllehavegård ligger der ingen beregninger
vi er bekendt med
så ved ikke hvad det ville koste.
Hvis man bygger nyt til syv beboere (uden byggegrund/ tænker Køge
Kommune kan finde en grund) vil det se ud som følger:
SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 46: Henvendelse af 25/8-19 fra Jens og Pia Damgård, Greve om nedlæggelse af bosteder
Estimeret overslag over udgift til opførsel af bosted til syv personer.
(lejligheder af 65m2 x 25.000) * 7 = 11.375.000 kr.
Kommunal udgift udgør kun 10 % = 1.137.500 kr.
Dertil kommer der selvfølgelig udgiften til personalefaciliteterne i
byggeriet
den samlede sum estimeret bliver 3 millioner.
Kvm prisen er højt sat - de er taget udfra de rammebeløb der ligger for
ung/ældre/handicap almen boliger
Hvis man så sælger Føllehavegård
vil det antageligt være økonomisk
overskueligt for Køge kommune.
Læser man op på finansering af almeneboliger fremgår følgende:
Fra 1. januar 2019 er indført nye regler for finansieringen af de tre boligtyper
til nybyggeri og ombygning med tilsagn efter 1. januar 2019:
For almene familieboliger er der indført en differentiering af den kommunale
grundkapital afhængig af boligernes størrelse. Grundkapitalen beregnes
således med en procent på baggrund af det samlede boligprojekts
boliggennemsnit som følger:
For almene familieboliger med et boliggennemsnit under 90 m2 udgør
grundkapitalen 8 pct. af byggeriets anskaffelsessum.
For almene familieboliger med et boliggennemsnit fra 90 m2 - 105 m2
udgør grundkapitalen 10 pct. af byggeriets anskaffelsessum.
For almene familieboliger med et boliggennemsnit fra 105 m2 og derover
udgør grundkapitalen 12 pct. af byggeriets anskaffelsessum.
For almene ungdoms- og ældre/handicapboliger er
grundkapitalprocenten 10 af byggeriets anskaffelsessum.
Som der kan læses
koster det kun 1,137,500 kr. for lejlighederne, plus
udgift til personalefacilititeter, samt udgift til en grund at bygge nyt til vores
pårørende
dertil kommer en indtægt ved salg af Føllehavegård. Kan vi få det
her igennem
så kan der formodentlig gives en dispensation, så de bliver
boende på Følle til det ny byggeri står færdig. Så de bliver sammen og man
flytter både beboere og personale.
De syv beboere fungere rigtig godt sammen
og det er som en lille familie.
Flere af beoererne har boet sammen gennem årtier
og flere af dem bliver nu
SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 46: Henvendelse af 25/8-19 fra Jens og Pia Damgård, Greve om nedlæggelse af bosteder
2070814_0004.png
henvist til deres handlekommune, som har ansvaret for at finde et nyt hjem til
dem
her bliver det alt andet lige akut anbringelser, hvor der nu er ledigt,
uden hensyntagen til om den enkelte passer ind i tilbudddet og om de faglige
kompetancer er tilstede. Det er de svageste og mest sårbare mennesker der
her helt uden at være hørt bliver skilt ad og “tvangsflyttet”.
Hvis der ikke
findes et alternativ vil det betyde, at de enkelte beboere placeres i deres
hjemkommune på tilfældige bosteder, hvor der nu er en plads. Tre af
beboerene har særlige behov
og kræver specialiseret kompetencer. Sådanne
pladser er sjældent tilgængelige
og det vil ødelægge livskvaliteten for alle
syv beboere, hvis de skal tvangsflyttes.
Denne beslutning er taget af politikere, som ikke har syntes det var nødvendigt
at besøge Føllehavegård og dens beboere inden beslutningen blev truffet.Det
er helt ubegribeligt, at man ikke beslutter en så drastisk afgørelse på et oplyst
grundlag. Afgørelsen er truffet hen over hovedet på både beboere og
pårørende. De er opsagt og skal skal være ude senest marts
2020!
Vi har brug for fokus på at de svageste i vores samfund ikke har samme
retssikkerhed som øvrige borgere - samt at konsekvenserne bliver synliggjort
for politikerne i Køge kommune
samt at der bliver stillet kritiske spørgsmål til
politikerne
Vil nævne at Socialminister Astrid Krag har reageret på sagen omkring de
københavnske besparelser, som bl.a. også indebar tvangsflytning - ved at love
bedre rammer for kommunernes økonomi. Vi mener også, at den beslutning
Køge kommune har truffet hen over hovedet på beboerer og pårørende bør
have offentliglighedens bevågenhed
- herunder Socialminister Astrid Krag. Vil
også fremhæve , at Statsminister Mette Frederiksen under valgkampen har
lovet at forbedre indsatsen for mennesker med handicap
her er nøgelordene
retssikkerhed, kvalitet, faglighed og specialisering
vi håber der kommer
politikere på banen.
Lad de svageste borgere indgå i det der kaldes kernevelfærd
og
socialminister Astrid Krag lad også denne gruppe medborgere mærke, at det
nu er en socialdemokratisk regering der sidder ved roret, som Statsminister
Mette Frederiksen har udtalt.
Vi håber du/I vil reagere på denne helt uanstændige behandling fra Køge
Kommune
og også vurdere på om Køge kommune har truffet afgørelsen på
et oplyst grundlag (ikke vurderet konsekvenserne for den enkelte beboer
der er tilknyttet et bosted med helt særlige kompetancer).
Det er efter vores opfattelse en sag for ombudsmanden
med de krænkelser denne sag indebærer
for den enkelte borger.
SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 46: Henvendelse af 25/8-19 fra Jens og Pia Damgård, Greve om nedlæggelse af bosteder
Hvis der er spørgsmål og henvend jer også gerne til Formanden for Køge
Kommunes Handicapråd Lars Kunov
som er en vigtig brik for os i denne sag.
Til orientering har Politikken, Køge dagblad, samt TV Lorry fokus på sagen
På vegne af pårørende fra Føllehavegård
Jens og Pia Damgård
Mønstedsvej 26
2670 Greve