SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 38: Henvendelse af 28/819 fra Dansk Handicap Forbund om behov for løsning for mennesker med indgribende handicap og overvågningsbehov

Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 38
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Udvalgssekretariatet

[email protected]

Taastrup, den 28. august 2019

Behov for løsning for mennesker med indgribende handicap og

overvågningsbehov

_______________________________________________________________

Dansk Handicap Forbund retter henvendelse, idet vi på fjerde år står med et

stort uløst problem i forhold til den manglende overvågningshjemmel på § 95,

hvor den velkendte højesteretsdom samt Ankestyrelsesafgørelse 63-15 fastslår,

at der ikke, som det tidligere var praksis, kan ydes hjælp efter § 95 til over-

vågning.

Skiftende ministre har udtrykt forståelse for problemet, men har ikke villet finde

en løsning. Konsekvensen har lige siden været, at gruppen af borgere med de

allermest indgribende handicap

–

mennesker, som er dybt afhængige af andres

hjælp, får frataget størstedelen af deres personlige hjælp, hvilket i en række

tilfælde medfører livsfare. Eneste alternativ for denne gruppe er anbringelse

væk fra familien på enten døgntilbud eller plejehjem. Typisk ender det med, at

de pårørende påtager sig denne meget krævende opgave på frivillig basis

–

uholdbar, uværdig og opslidende situation for alle parter, som samtidig er udtryk

for en forskelsbehandling af de hårdest ramte, som ikke kan være arbejdsledere

på en BPA-ordning efter § 96 og derfor henvises til utilstrækkelig hjælp på § 95,

hvor en nærtstående kan varetage arbejdslederrollen.

Problemet udgør et alvorligt for to grupper

–

dels blandt unge med indgribende

handicap og kognitive udfordringer, som har fuld pasning, men som ved 18 års

fødselsdagen overgår til en stærkt formindsket hjælpepakke. Der er tale om

unge, for hvem det er helt afgørende at kunne fortsætte en tryg tilværelse med

deres forældre i eget hjem, så længe det er hensigtsmæssigt.

Den anden gruppe, som vi i Dansk Handicap Forbund oplever et stort pres på,

er voksengruppen, som befinder sig midt i livet. Det ses blandt andet ved, at vi

p.t. håndterer en håndfuld sager, hvor voksne med indgribende handicap har

fået skåret mere end halvdelen af deres hjælp

–

med henvisning til dommen og

afgørelsen fra 2015. Det er altså ikke alene et problem ved overgang til voksen-

tilværelsen, men i lige så høj grad et problem for mennesker, som rammes af

indgribende funktionsnedsættelser midt i livet. Det kan være en følge af

progredierende sygdomsforløb, senerhvervede hjerneskader eller ulykker. En

Blekinge Boulevard 2

DK-2630 Taastrup

Telefon +45 39 29 35 55

E-mail [email protected]

www.danskhandicapforbund.dk

CVR 55 26 98 15

Danske Bank, reg.nr. 4180 kontonr. 600 3435

SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 38: Henvendelse af 28/819 fra Dansk Handicap Forbund om behov for løsning for mennesker med indgribende handicap og overvågningsbehov

stor gruppe rammes af kognitive udfordringer i en grad, så det fortsat er muligt

at fortsætte et godt liv i eget hjem, men hvor der er udfordringer, som gør, at de

ikke kan være arbejdsleder og dermed komme i betragtning til en BPA efter §

96, hvori der er en klar overvågningshjemmel.

Denne gruppe er, ligesom ungegruppen, kendetegnet ved, at nærtstående har

påtaget sig opgaven som arbejdsleder. I nogle tilfælde er der tale om en ægte-

fælle og i andre tilfælde voksne børn, som træder til og sikrer, at ordningen kan

køre. Man har i denne type sager et overvågningsbehov, som eksempelvis

følger af: Overvågnings- / hjælpebehov i forbindelse med maske, fx søvnapnø,

som

ikke

er bevilget gennem respirationscentret (og dermed ikke giver adgang

til respirationshjælpere). Det kan også være livstruende risiko for fejlsynkning,

opkasttendens kombineret med indgribende fysiske handicap og akut behov for

anfaldsbrydende hjælp m.v. Disse er alle behov, som loven ikke giver lov-

hjemmel til, og som derfor, som følge af højesteretsdommen, skæres væk. Her-

efter står borgeren alene tilbage med begrænset udmålt personlig og praktisk

hjælp, hvorefter opgaverne må løses frivilligt af de pårørende. Alternativet er

typisk en plejehjemsplads, hvilket absolut ikke er den rette og værdige løsning

for mennesker i 40-70 årsalderen, som har et ønske om at fortsætte en til-

værelse i eget hjem med ægtefællen eller støttet af voksne børn.

Dansk Handicap Forbund vil opfordre Social- og Indenrigsudvalget til at arbejde

for, at der hurtigst muligt findes en løsning for disse mennesker, da situationen

for de berørte er desperat.

Vi står naturligvis til disposition for uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Susanne Olsen

landsformand

Side