Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 33
Offentligt
Sagsbehandlere i Aarhus Kommune siger, at forældre til handicappede børn først kan søge voksent bosted,
når barnet er 17 �½ år
Aarhus, d. 19/8 2019
Kære Social- og indenrigsminister og social- og indenrigsudvalget
Jeg
Jesper Park van der Schaft
kender en mor i Aarhus Kommune med to børn, som har forskellige
alvorlige lidelser at slås med, hvoraf det ene barn er udviklingshæmmet og bliver 18 år i efteråret 2020.
Moren kan først søge om hjælp og bosted/bofællesskab med uddannet personale til barnet, når hendes
barn er 17 et halvt år. Det er i hvert fald det, hun har fået at vide fra sin sagsbehandler i Aarhus Kommune.
Jeg spørger om det kan være rigtigt, at man som forælder til et alvorligt handicappet, først kan søge et
voksent bosted/bofællesskab med personale, når barnet er 17 et halvt år? For desværre er der mindst et
andet tilfælde i Aarhus kommune, hvor ligeledes en kvinde til sit handicappede barn søgte et voksent
bosted/bofællesskab med personale før barnet var 17 et halvt år. Igen fik moren at vide, at hun først kunne
søge voksent bosted/bofællesskab, når barnet var 17 et halvt år.
I de to tilfælde, som jeg har beskrevet ovenfor, har det givet stress hos børnenes mødre, fordi de
ifølge
deres sagsbehandlere
først kunne søge om voksent bosted/bofællesskab, når deres alvorlige
handicappede børn blev 17 et halvt år!
Jeg har ellers fået at vide, at man som forælder
ifølge lovgivningen - til alvorligt handicappet barn allerede
kan søge voksent bosted/bofællesskab med uddannet personale, når barnet er 16 et halvt år. Hvis det er
rigtigt, så begår Aarhus Kommune lovbrud. Det kan jo være, at andre kommuner også har den regel og
procedure, som Aarhus kommune bruger. Hvis der er begået lovbrug!? Så synes jeg, at der skal strammes
op med opsynet og proceduren med kommunerne i forhold til, hvornår man som forælder kan begynde at
søge voksent bosted/bofællesskab til deres alvorligt handicappet barn.
Jeg håber, at I vil kigge på min skrivelse, således der IKKE kommer flere sager, som jeg har beskrevet!
Med venlig hilsen
Jesper Park van der Schaft
stifter af Facebook-siden
De svageste i vores samfund ER Medmennesker -
IKKE En BYRDE”
Aarhus C