Angående resterne af satspuljen
Kære Astrid Krag
Vi skriver til dig som social- og indenrigsminister fordi vi er bekymrede for, om resterne af satspuljen vil
komme udsatte og sårbare borgere til gavn i fremtiden.
Med sidste års finanslov blev aftalen om satspuljen opsagt. Det blev besluttet, at mindrereguleringen af
overførselsindkomsterne fremover skal gå til en obligatorisk pensionsopsparing i stedet for satspuljen. Men
der er endnu ikke indgået en aftale om, hvad der skal ske med resterne af den satspulje, som over knap 30
år er opbygget efter samme metode.
Det er afgørende, at de penge, som er taget fra udsatte og sårbare borgere i samfundet, også fremadrettet
til fulde kommer disse borgere til gode. Desværre er der nu alvorlig tvivl om, om det vil ske. Der er tegn på,
at man vil lade midlerne, som har været øremærket socialområdet og civilsamfundet, indgå i den øvrige
finanslov.
Vi frygter, at socialområdet og civilsamfundet bliver taberen i skiftende regeringers økonomiske
prioriteringer. Det vil være meget alvorligt. Socialområdet har behov for, at der udvikles nye metoder i
indsatsen til udsatte og sårbare grupper, samt at et stærkt civilsamfund løfter opgaver, som det offentlige
ikke kan. Civilsamfundet udgør en central drivkraft i forhold til at se nye muligheder, eksperimentere med
nytænkning af indsatser og skabe folkelig inddragelse i udvikling af velfærdsstaten, men har for længe
opereret i et for usikkert miljø på grund af blandt andet usikker finansiering. Her er en mulighed for at skabe
stabile rammer.
Vi har brug for en garanti for, at socialområdet, herunder civilsamfundet, ikke bliver nedprioriteret i
fremtidige finanslovsaftaler.
Derfor opfordrer vi i fællesskab til, at Folketingets partier slår ring om reserven og indgår en bred politisk
aftale om udmøntningen heraf. I den forbindelse har vi to anbefalinger til prioriteringen:
1.
Prioritér reserven til metodeudvikling på socialområdet. Der skal være plads til at udvikle nye former
for socialt arbejde, og det er oplagt, at den resterende reserve bliver brugt til dette formål.
Satspuljen har gennem årene netop understøttet eksperimenter, der er blevet til permanente
indsatser.
Prioritér reserven til civilsamfundets sociale arbejde. Med civilsamfundet menes frivillige og sociale
organisationer med det til fælles, at de ikke
–
eller kun i begrænset omfang - lever af at sælge ydelser
til kommunerne med hjemmel i lovgivningen. Det er blandt andet væresteder, rådgivnings- og
behandlingstilbud til hjemløse, mennesker med psykisk sygdom, kronisk sygdom,
funktionsnedsættelse og handicap, mennesker i prostitution og misbrug, flygtninge, unge udsatte,
mennesker i sorg, voldsramte og mange andre. Tilbud, som ofte er i tæt samspil med det offentlige
i mere eller mindre formelle samarbejdskonstellationer. Vi vil ligeledes slå et slag for, at en fremtidig
model i videst muligt omfang tager afsæt i den virkelighed civilsamfundet opererer i, når det gælder
eksempelvis rammer for administration, dokumentation mm.
2.
I forlængelse heraf bør der findes en metode til at sikre, at metoder og projekter med dokumenteret effekt
løftes fra finansiering fra reservepuljen og ind på finansloven.