Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 13
Offentligt
2063035_0001.png
INFORMATION VEDR. ADSKILLELSE MELLEM BARN OG PRIMÆR OMSORGSPERSON
Skader og senskadefølgerne hos et barn der overdrages til en samværsforælder og dermed tages
bort fra sin primære omsorgsperson er alvorlige. Når man adskiller børn fra deres primære
omsorgsperson (i de fleste tilfælde moderen) opstår der hos barnet gravitetiske problemstillinger
som følger barnet og udvikles igennem barndommen, ungdommen og senere i voksenlivet.
I Danmark leder højkonfliktskilsmisser (de røde skilsmisser) ofte til, at man fjerner barnet fra sin
mor, enten via dom eller ved anbringelse. Denne praksis er yderst problematisk idet
konsekvenserne ved at adskille et barn fra sin primære omsorgsperson skader barnet (og i mange
tilfælde også omsorgspersonen) i så voldsom grad, at livskvalitet og muligheden for en positiv
udvikling mindskes betragteligt.
Det følgende er en opsummering af nogle de nationale og internationale undersøgelser man har
foretaget igennem de sidste 20 år på området. Samtlige undersøgelser viser, at det har store
konsekvenser for barnet, på kort såvel som lang sigt, at blive afskåret fra sin primære
omsorgsperson i det daglige liv. Pt. findes ingen studier der viser en positive effekt ved at flytte et
barn væk fra sin primære omsorgsperson fraset når barnet udsættes for voldsom mishandling i
hjemmet eller når der er et stort substansmisbrug.
Hvad siger litteraturen/forskningen:
Undersøgelser viser at børn fra 5 år og derunder, som adskilles fra sin primære omsorgsperson i
30 dage har en signifikant øget risiko for, at udvikle borderline personlighedsforstyrrelser i
teenageårene
1
. Man ved også, at kortere adskillelsesperioder på en uge og op til 30 dage mellem
barnet og dets primære omsorgsperson er så stressende for barnet, at det kan lede til
mangelfulde akademiske færdigheder senere i barnets liv
2
. Derudover er det påvist, at adskillelse
mellem et barn og dets mor resulterer i at barnet kan udvikle vedvarende aggressiv og negativ
adfærd
3
. Hos piger ses en alt for tidlig seksuel debut og generelle tilpasningsproblemer i
teenageårene og pre-teenageårene korrelateret til adskillelse og afbrydelser i tilknytningen
mellem barnet og dets primære omsorgsperson og dermed implicit svigt af barnets behov for en
tryg tilknytning
4
.
Et stort dansk studie fra 2007 fastlog, at den gennemgående årsag til udviklingen af skizofreni,
bipolare lidelser og/eller svær depression i teenagealderen samt i voksenlivet, er adskillelse fra sin
primære omsorgsperson i barndommen
5
. Dette støttes af en undersøgelse fra 1999, som også
Crawford TN, Cohen PR, Chen H, Anglin DM & Ehrensaft M (2009) Early maternal separation and the trajectory of borderline personality disorder
symptoms. Development and Psychopathology. Vol.21, pp.1013-1030.
2
Leventhal T. & Brooks-Gunn J. (2000) Entrances and Exits in children’s lives: Associations between household events and test scores. New York:
Teachers College, Columbia University. Unpublished Manuscript.
3
Howard K, Martin A, Berlin LJ, Brooks-Gunn J. (2011) Early Mother-Child Separation, Parenting, and Child Well-Being in Early Head Start Families.
Attachment Human Development. Vol.13, Issue 1, pp. 5-26 (doi: 10.1080/14616734.2010.488119)
4
Adam EK. & Chase-Lansdale PL. (2002) Home sweet home(s): Parental separations. Residential moves, and adjustment problems in low-income
adolescent girls. Developmental Psychology. Vol. 38, pp.792-805.
5
Laursen, TM. Munk-Olsen, T. Nordentoft, M. Mortensen, PB. (2007) A comparison of selected risk factors for Unipolar Depressive Disorder, Bipolar
Affective Disorder, Schizoaffective Disorder, and Schizophrenia from a Danish population-based cohort. Journal Clinical Psychiatry. Vol.68. pp.1673-
81.
1
ã
Hjertestilhed
Stop Vold mod Børn CVR: 396 36 441
1
SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Henvendelse af 5/7-19 fra en gruppe borgere i Herlev om sagsbehandlingspraksis voldsramte mødre og deres børn møder i kommunalt som i statsligt regi (anmodning om foretræde for udvalget)
2063035_0002.png
finder at skizofreni og personlighedsforstyrrelser er tæt knyttet til adskillelse mellem barn og dets
primære omsorgsperson
6
.
Tilknytningsteorien som først beskrevet af Bowlby
7
opstod ud fra et ønske om, at højne den
generelle trivsel blandt børn og unge. Det viste sig, at tilknytningen mellem barnet og dets
primære omsorgsperson var det vigtigste element for barnets trivsel igennem hele livet. Siden
Bowlby påviste, at trivsel hos et barn og senere hen i voksenlivet var afhængig af en tryg
tilknytning til sin mor (primære omsorgsperson) har forskere kontinuerligt påvist, at Bowlby havde
ret. Der foreligger således ingen empiri der foreslår, at adskillelse mellem et barn og dets primære
omsorgsperson er sundt. Derimod ved man, at plejebørn og børn på børnehjem udviser langt flere
adfærdsproblemer end børn som man, trods reducerede forældreevner, lader blive hos deres
primære omsorgsperson. Dette skyldes, at traumet ved at adskille barnet fra sin primære
omsorgsperson og derved bryde tilknytningen, har stor negativ effekt på barnet med socio-
emotionelle skadesvirkninger til følge
8
.
Søskenderelationen er en vigtig del af barnets tilknytning og studier viser, at hvis søskende
adskilles eller mister hinanden i barndommen er der en signifikant øget risiko (71% forøget) for dø
før tid. I Danmark har man ikke fokus på sorgen og de relaterede psyko-emotionelle processer der
opstår når børn mister eller fratages en primær forælder eller en søskende
9
. Internationale studier
viser dog, at børn der mister deres primære omsorgsperson er i højrisiko for, at udvikle kompleks
sorg og svær depression
10
med en forhøjet risiko for selvdestruktiv adfærd, selvmord og forsøg på
selvmord senere i livet
11
.
Fordi barnet har et latent behov for beskyttelse, og ofte har en ringe tilknytning til
samværsforælderen, som barnet ved dom eller en forvaltningsafgørelse, er blevet placeret hos,
skjuler barnet sine lidelser og sorgen over tabet af sin primære omsorgsperson (ofte moderen),
hvilket leder til at skolelæren, pædagogen og samværsforælderen tolker, at barnet er kommet
over sorgen
12
. Dette er i høj grad ikke tilfældet. Barnet internaliserer sorgen og idet personer
omkring barnet generelt er uvidende om mekanismerne af sorgbearbejdelse, får barnet ikke lov til
at udtrykke tabet af sin primær omsorgsperson, hvilket skader barnet i så høj grad, at det vil
påvirke langt ind i voksenlivet.
I højkonfliktskilsmisser har de danske myndigheder i en årrække (siden 2007) fokuseret på børns
ret til to forældre og deraf er opstået forståelsen af, at det værste et barn kan blive udsat for, er at
blive sat i en loyalitetskonflikt mellem forældrene. Dette har ledt til en myndighedspraksis hvor
man overflytter bopæl og forældremyndighed til samværsforælderen hvis den primære
omsorgsperson forholder sig kritisk til samværsforælderen og myndighederne. Dette også uagtet
Agid O. et al. (1999) Environment and vulnerability to major psychiatric illness: a case control study of early parental loss in major depression,
bipolar disorder and schizophrenia. Molecular Psychiatry. Vol. 4, pp. 163-172.
7
Bowlby, J. Attachment and loss. Vol. 1 Attachment. New York: Basic Books (1969/1982) & Bowlby, J. Attachment and loss. Vol. 2 Separation. New
York: Basic Books (1973)
8
Lawrence CR, Carlson EA, Egeland B. (2006) The impact of foster care on development. Development and Psychopathology. Vol.18, pp. 57-76.
9
Yongfu Y. et al. (2017) Association of mortality with the death of a sibling in childhood. JAMA Pediatrics. Vol. 171, issue 6, pp. 538-545
10
Weller RA, Weller EB, Fristad MA. & Bowes JM. (1991) Depression in recently bereaved prepubertal children. American Journal Psychiatry. Vol.
148. Issue 11. Pp. 1536-40.
11
Szanto K. et al. (2006) Indirect self-destructive behavior and overt suicidality in patients with complicated grief. Clinical Psychiatry. Vol.67. pp. 233-
39.
12
Black D. (1998) Bereavement in childhood. British Medical Journal. Vol.316. Issue.135. pp.931-34.
6
ã
Hjertestilhed
Stop Vold mod Børn CVR: 396 36 441
2
SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Henvendelse af 5/7-19 fra en gruppe borgere i Herlev om sagsbehandlingspraksis voldsramte mødre og deres børn møder i kommunalt som i statsligt regi (anmodning om foretræde for udvalget)
2063035_0003.png
om samværsforælderen kun har haft samvær med barnet i få timer om måneden, tilknytningen
ringe og barnet udtrykkeligt ønsker at blive hos sin primære omsorgsperson.
Ofte vil der være en historik med psykisk og fysisk vold, krisecenterophold, forfølgelse (stalking) og
chikane, hvilket får den primære omsorgsperson til at være kritisk og beskyttende. Der foreligger
ingen evidens for at en voldsramt mor sætter barnet i loyalitetskonflikt. Derimod ses det, at det
som oftest er myndighederne der skaber loyalitetskonflikten hos barnet.
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (VIVE) offentliggjorde i begyndelsen af 2017 et studie
som påviste at godt hver 20. barn i Danmark vokser op med vold i hjemmet (VIVE estimerer at
tallet er langt højere). Disse børn har mere en 50% forøget risiko for at udvikle post traumatisk
stress (PTSD) end børn der ikke er vidende til vold
13
. I 2018 udkom Børns Vilkår med en rapport
som fastslår at hver 4. barn i Danmark udsættes for vold, hver 8. pige udsættes for seksuelle
krænkelser/overgreb og hver 5. barn vokser op i hjem med alkoholmisbrug
14
. Børnerådets
undersøgelser viser, at vold mod børn ikke er faldet i perioden 2010-2016 til trods for
iværksættelsen af ”Overgrebspakken”. Et tiltag til 268 millioner. Derudover fastslår en
undersøgelse foretaget af EU, at Danmark er det land i Europa, hvor volden mod kvinder er
størst
15
.
Socialstyrelsens undersøgelse fra 2011 påviser, at Statsforvaltningens praksis, til trods for evidens
på vold og seksuelt overgreb såsom skadestuerapporter, underretninger fra hospitalernes Centre
for Seksuelle Overgreb og krisecenterophold, ikke beskytter barnet og derfor ikke arbejder for
barnets bedste.
Undersøgelsen viser også, at Statsforvaltningen ikke lytter til forældre som fortæller om vold og
overgreb af dem selv og deres børn
16
. Syddansk Universitet fastslår i 2013, at Statsforvaltningens
praksis er direkte skadelig for børn og mødre, som udvikler PTSD på grund af Statsforvaltningens
håndtering af børnesager
17
. I 2013 kritiseres Danmark, og især Statsforvaltningen af Europarådet
for den manglende beskyttelse af voldsramte børn og mødre, samt myndighedernes manglende
fokus på børnenes tarv og trivsel
18
. I 2016 konkluderer CEDAW (FN’s kvinderåd), at Danmarks
håndtering og domme i forældremyndighedssager ofte er skadelige for børnene og
diskriminerende for mødrene
19
. GREVIOs rapport fra slutningen af 2017, kritiserer også
myndighedernes manglende beskyttelse af voldsudsatte kvinder og børn, herunder i særdeleshed
Statsforvaltningens praksis hvor børn udleveres til voldsudøvende og pædofile samværsforældre.
Derudover kritiseres Danmarks kønsneutrale sagsbehandling som tilsidesætter den biologiske
tilknytning mellem et barn og dets mor
20
. I 2017 udkom FN’s 5. periodiske rapport, hvor danske
Vincent S, Bøg M, Lindberg MR. (2017) Vold i familien kaster lange skygger i et barneliv. VIVE: Udsatte børn og Unge.
Børns Vilkår (2018) Svigt af Børn i Danmark. Trygfonden
15
European Union, Agency for Fundamental Rights (2014) Violence against women: An EU-wide survey. Vienna: FRA
16
Socialstyrelsen (2011) Børn og Kvinder i Familier med Vold. Servicestyrelsen: Børn og Unge, sagsnr. 11/024742
17
Schandorph, S. & Elklit, A. (2013) Med Barnet som Gidsel – Stalking af Mødre. Videnscenter for Traumatologi: Syddansk Universitet (SDU)
18
Werthmann, A. Jahr, P. & Angulo, CI.Europa parliamentet (2013) The European Parliament Committee: Fact finding report. URL:
www.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-%2f%2fEP%2f%2fNONSGML%2bCOMPARL%2bPE-514.768%2b02%2bDOC%2bPDF%2bVO%2f%2fEN
19
The Committee on the Elimination of Discrimination against Women (CEDAW), (2016). Communication No. 46/2012 M.W. v. Denmark. Follow-up
observations of the Government of Denmark, Copenhagen.
20
GREVIO (2017) Violence against women and domestic violence, Denmark. Strasbourg: Council of Europe. URL: www.coe.int/Conventionviolence
14
13
ã
Hjertestilhed
Stop Vold mod Børn CVR: 396 36 441
3
SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Henvendelse af 5/7-19 fra en gruppe borgere i Herlev om sagsbehandlingspraksis voldsramte mødre og deres børn møder i kommunalt som i statsligt regi (anmodning om foretræde for udvalget)
2063035_0004.png
børns manglende rettigheder og den manglende retssikkerhed på børneområdet i Danmark
kritiseres
21
.
I Danmark bruges børnesagkyndige personer til at vurderer hvad der er bedst for barnet. En
undersøgelse fra 2017 viser dog, at børnesagkyndige ikke har den nødvendige viden om vold i
hjemmet og de traumer barnet pådrages alene ved at være vidne til vold på sin mor.
Undersøgelsen viser, at børnesagkyndige i høj grad vurderer sagerne ud fra egen bias og ikke som
de burde ud fra barnets bedste
22
.
De sidste par år har man i Danmark undersøgt kommunernes håndtering af børne-unge sager og
har fundet, at der er sagsbehandlingsfejl i mere end 50% af alle sager i alle landets kommuner
23
24
.
København toppede med fejl i 100% af deres børnesager. Mange af fejlene var grove og familierne
og børnenes retssikkerhed krænket i voldsom grad. En stikprøvekontrol i Københavns Kommune
viste, at der var fejl i 100% af de 77 børnesager der endte i tvangsanbringelse. Dette er meget
bekymrende. I 23 ud af de 77 sager, var tale om partiskhed og mangel på objektivitet, hvilket må
anses som værende en stærk svækkelse af retssikkerheden for danske børn
25
.
Når man i Danmark adskiller børn fra deres primære omsorgsperson tilbydes barnet ikke mulighed
for at bearbejde sorgen, men udsættes udelukkende for foranstaltninger der har til formål at
skabe en tilknytning til samværsforælderen, hvilket leder til traume-bonding, også kaldet
Stockholmssyndrom.
Diskussion og konklusion:
Den massive kritik fra nationale såvel som internationale myndigheder kan kun betyde at der er
graverende problemstillinger på børneområdet i Danmark. Det høje antal børn der lever i vold og
det høje antal piger der udsættes for seksuelle krænkelser kunne tyde på, at de danske
myndigheder ikke formår at eller ikke vil udrede og beskytte børnene, men derimod har et
overdrevent fokus på loyalitetskonflikt.
Det hjælper ikke barnet at blive adskilt fra sin primære omsorgsperson selvom myndigheder
(kommunale Børne - Unge forvaltninger) tolker, at den voldsramte primære omsorgsperson (ofte
mor) stiller barnet i en loyalitetskonflikt ved at beskytte barnet og hende selv for yderligere vold.
Det vil sige, at børn der har set sin primære omsorgsperson blive udsat for vold i høj grad bliver
risikobørn, i fald de ikke beskyttes sammen med deres primære omsorgsperson og får den
fornødne ro og stabilitet i dagligdagen hos sin primære omsorgsperson, således at risikoen for
skadefølger mindskes.
Med de høje sagsbehandlerfejl i alle landets kommuner og den manglende retssikkerhed på
børneområdet kan det konkluderes, at troværdigheden af sagsbehandlerarbejdet i kommunerne
United Nations Committee on the Rights of the Child examines the situation of children in Denmark - Concluding consideration of the fifth periodic
report of Denmark on its implementation of the Convention on the Rights of the Child. (2017).
22
Perrin, RL. (2017) Overcoming Biased Views of Gender and Victimhood in Custody Evaluations when domestic Violence is alleged. American
University Journal of Gender, Social Policy & the Law. Vol.25, issue 2, Article 2.
23
Kåre Kildal Rysgaard (2017) Kommuner begår rekordmange fejl – nu må de ikke gemmes væk. URL:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/kommuner-begaar-rekordmange-fejl-nu-maa-de-ikke-gemmes-vaek
24
Kåre Kildal Rysgaard (2017) Se kortet: Disse kommuner begik flest fejl i sagsbehandlingen. URL: https://www.dr.dk/nyheder/indland/se-kortet-
disse-kommuner-begik-flest-fejl-i-sagsbehandlingen
25
Anna Sol Jørgensen (2017) Intern kommunal undersøgelse afslører fejl i samtlige anbringelsessager. URL:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/intern-kommunal-undersoegelse-afsloerer-fejl-i-samtlige-anbringelsessager
21
ã
Hjertestilhed
Stop Vold mod Børn CVR: 396 36 441
4
SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Henvendelse af 5/7-19 fra en gruppe borgere i Herlev om sagsbehandlingspraksis voldsramte mødre og deres børn møder i kommunalt som i statsligt regi (anmodning om foretræde for udvalget)
2063035_0005.png
er meget ringe. Idet kommunernes håndtering af børnesager foregriber afgørelserne ved den
videre behandling hos Statsforvaltningen og ved domstolene er det derfor magtpåliggende, at
Statsforvaltningen og Domstolene i praksis selv oplyser sagerne ud fra et upartisk og objektivt
perspektiv og grundlag.
I Danmark hvor børnesagkyndige (pædagoger, socialrådgivere og psykologer) i høj grad ikke er
udannet i voldsdynamikker og ikke har specialviden om børn og traumer må disses vurderinger
derfor betragtes som ikke valide (medmindre den børnesagkyndige besidder ekspert- og
specialviden indenfor vold, adskillelse og traumer). Højkonfliktskilsmisser beror ofte på en eller
flere personlighedsforstyrrelser hos den ene forældre (belastningsreaktioner grundet vold er ikke
en personlighedsforstyrrelse) og derfor er psykiatere signifikant bedre til at udrede forældrene.
Når man fjerner et barn fra sin primære omsorgsperson skal der være seriøse og meget alvorlige
problemstillinger hos den primære omsorgsperson (såsom substansmisbrug og misrøgt).
Hypoteser om psykisk sygdom hos moderen opstår i langt de fleste tilfælde på grund af at
fagpersoner (sagsbehandlere, socialrådgivere og børnesagkyndige) ikke har den fornødne viden
om vold og belastningsreaktioner heraf.
Traumet ved at overflytte barnet til en samværsforælder og afskære barnet fra sin primære
omsorgsperson er så voldssomme for barnet, at senskadefølger af denne handling vil følge barnet
langt ind i voksenlivet.
Har man fejlagtigt flyttet et barn væk fra sin primære omsorgsperson er det vigtigt, at det kommer
tilbage igen til sin primære omsorgsperson og at barn og mor støttes i at arbejde sig ud af de
traumer adskillelsen har påført dem.
Andre kildehenvisninger til empirisk understøttelse af de alvorlige skader et barn udvikler når
det adskilles fra sin primære omsorgsperson.
Bonanno GA. & Kaltman S. (2001) The varieties of grief experience. Clinical Psychology. Vol. 21. Pp.
705-34.
Cavanagh SE. & Huston AC. ( 2006) Family instability and children’s early problem behavior. Social
Forces. Vol. 85, pp. 551-581.
Gunnar MR. Larson MC. Hertsgaard L. Harris ML. Brodersen L. (1992) The stressfulness of
separations among nine-month-old infants: Effects of social context variables and infant
temperament. Child Development. Vol.63. pp. 290-303.
Klein PS. Kraft RR. Shohet C. (2008) Behaviour patterns in daily mother-child separations: possible
opportunities for stress reduction. Early Child Development and Care. Vopl.178. pp. 1-9.
Kobak R. Cassidy J. Lyons-Ruth K. Ziv Y. (2006) Attachment, Stress and psychopathology: A
developmental pathways model. Developmental Psychopathology. Vol.1. Theory and Method. John
Wiley & Sons, pp.333-69.
ã
Hjertestilhed
Stop Vold mod Børn CVR: 396 36 441
5
SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Henvendelse af 5/7-19 fra en gruppe borgere i Herlev om sagsbehandlingspraksis voldsramte mødre og deres børn møder i kommunalt som i statsligt regi (anmodning om foretræde for udvalget)
2063035_0006.png
Lawarence CR. Carlson EA. Egeland B. (2006) The impact of foster care on development.
Development and Psychopathology. Vol.18. pp.57-76.
Prigerson HG. et al. (1995) Inventory of Complicated Grief: A scale to measure maladaptive
symptoms of loss. Psychiatry Research. Vol.59. 65-79.
Prigerson HG. et al. (1999) Influences of traumatic grief on suicidal ideation among young adults.
American Journal Psychiatry. Vol.156. pp.1994-5.
Shear K. & Shair H. (2005) Attachment, loss and complicated grief. Developmental Psychobiology.
Vol. 47. Pp. 253-67.
Shear MK. & Mulhare E. (2008) Complicated grief. Psychiatric Annals. Vol.39. pp. 662-70.
Silver RC. & Wortman CB. (2007) The stage theory of grief. JAMA: 297:2693.
Zisook, S. & Shear, K. (2009) Grief and bereavement: what psychiatrists need to know. World
Psychiatry. Vol.8. pp.67-74.
Tsuchiya, KJ. Agerbo E. Mortensen, PB. (2005) Parental death and bipolar disorder: a robust
association was found in early maternal suicide. Journal Affective Disorder. Vol. 86. Pp. 151-59.
ã
Hjertestilhed
Stop Vold mod Børn CVR: 396 36 441
6