Skatteudvalget 2018-19 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 6
Offentligt
2061448_0001.png
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
DATO:04-07-2019
Skatteministeriets klage i forbindelse med
Advokatundersøgelse af forholdene vedrørende SKAT’s udbetaling af refusion af
udbytteskat i perioden 2010-2015
Et flertal i Folketinget besluttede i 2016 at igangsætte en uvildig advokatundersøgelse af
forholdene vedrørende SKAT’s udbetaling af refusion af udbytteskat i perioden 2010-2015.
Baggrunden for undersøgelsen var, at det havde vist sig, at SKAT havde udbetalt refusion af
indeholdt udbytteskat på baggrund af ansøgninger, der baserede sig på svigagtige forhold.
Advokatundersøgelsen, der blev udarbejdet af fire advokater i et dansk advokatfirma, blev
afleveret i december 2017.
Skatteministeriet klagede den 21. december 2018 til Advokatnævnet over advokatfirmaet og de
fire advokater.
Klagen vedrørte bl.a. det forhold, at firmaet og advokaterne havde påtaget sig at udarbejde
advokatundersøgelsen, selvom to andre advokater fra samme firma tidligere havde bistået en
klient, der senere kom i søgelyset i forbindelse med undersøgelserne af de svigagtige forhold.
Herudover klagede Skatteministeriet over advokatfirmaet og en femte advokat, fordi den
pågældende advokat, der ikke selv havde medvirket ved udarbejdelse af advokatundersøgelsen,
efter afleveringen af undersøgelsen havde ydet bistand til andre klienter i forbindelse med sager,
hvor Skattestyrelsen havde meddelt de pågældende klienter, at man agtede at tilbagekalde
tidligere trufne afgørelser om refusion af udbytteskat.
Skatteministeriet gjorde i relation til begge klagepunkter gældende, at firmaet og de involverede
advokater havde befundet sig i en interessekonflikt.
Herudover klagede Skatteministeriet over salæret på 3.500.000 kr. ekskl. moms, som
Skatteministeriet havde betalt for advokatundersøgelsen. Ministeriet henviste i den forbindelse
til, at advokatundersøgelsen på grund af interessekonflikt ikke havde værdi for Skatteministeriet.
Advokatnævnet har den 4. juli 2019 truffet afgørelse med deltagelse af 15 medlemmer.
Klagen over udarbejdelse af advokatundersøgelsen
For så vidt angår klagen over, at man havde påtaget sig at udarbejde advokatundersøgelsen, fandt
et flertal på ni medlemmer, at der var sket tilsidesættelse af god advokatskik, idet der havde
foreligget en interessekonflikt.
Disse medlemmer udtalte i den forbindelse bl.a. følgende:
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 6: Orientering om Advokatnævnets afgørelse vedr. SKMs adfærds- og salærklage over Bech-Bruun, fra skatteministeren
2061448_0002.png
”Formålet med en uvildig advokatundersøgelse er at få foretaget en uvildig og
objektiv undersøgelse og vurdering af, om der i en konkret sag bør indledes retlige
skridt. Hvervet som uvildig advokatundersøger indebærer et skærpet krav til
advokatens uafhængighed, da det ikke må kunne betvivles, om undersøgelsens
konklusioner blev påvirket af undersøgelsen uvedkommende interesser.
Undersøgelsen af skattemyndighedernes kontrol med refusionen af udbytteskat
forudsatte efter disse medlemmers opfattelse, at de indklagede opnåede indsigt i de
nærmere omstændigheder ved den formodede svindel. Det fremgår således af
kommissorium af 16. december 2016, at advokatundersøgelsen ’skal beskrive den
formodede svindel med refusion af udbytteskat, herunder forløbet henover sommeren
2015, i det omfang det kan ske uden at kompromittere den strafferetlige
efterforskning m.v. Vurdering af, hvad der vil kunne kompromittere efterforskningen
vil skulle foretages i tæt samarbejde med SØIK’.
På den baggrund, og da [det indklagede firma] havde ydet rådgivning om refusion af
udbytteskat til klienter, påhvilede der efter disse medlemmers opfattelse de
indklagede en særlig forpligtelse til at undersøge, om der var andre klientrelationer
end Skatteministeriet, der var egnede til at kunne skabe tvivl om undersøgelsens
uvildighed.
[...]
Udførelsen af rådgivning om mulige erstatnings- og skatteretlige konsekvenser for
[klienten] forud for undersøgelsen er efter disse medlemmers opfattelse uforenelig
med påtagelsen af rollen som uvildig advokatundersøger, da [klienten] er impliceret
i udbyttesvindlen. Uanset at [klientens] involvering i svindelsagen ikke var offentlig
kendt på tidspunktet for udbuddet af den uvildige advokatundersøgelse, burde de
indklagede advokater i denne sag have tilrettelagt undersøgelsen af advokaternes
uafhængighed på en sådan måde, at den tidligere rådgivning af [klienten] var
kommet frem, og de indklagede advokater burde endvidere have søgt nærmere
afklaring af, om den mulige forbindelse til svindelsagen kunne være til hinder for
påtagelsen af undersøgelsesopgaven. I hvert fald ved offentliggørelsen den 10. og 11.
juli 2017 af [klienten]’s involvering i svindelsagen burde de indklagede advokater
have meddelt klager, at man ikke opfyldte habilitetsbetingelserne.”
De pågældende medlemmer stemte samtidig for, at salæret skulle bortfalde, og udtalte i den
forbindelse bl.a. følgende:
”Disse medlemmer er af den opfattelse, at interessekonflikten – uanset at det ikke er
godtgjort, at undersøgelsen ikke lever op til den forventede kvalitet – betyder, at
undersøgelsen har mistet den forudsatte værdi for Skatteministeriet. Medlemmerne
lægger i den forbindelse vægt på, at klager kunne efterlades med den opfattelse, at
undersøgelsen ikke var tilstrækkelig uvildig eller upartisk.”
Et mindretal på seks medlemmer fandt, at de indklagede advokater ikke havde befundet sig i en
interessekonflikt, og udtalte i den forbindelse bl.a. følgende:
2
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 6: Orientering om Advokatnævnets afgørelse vedr. SKMs adfærds- og salærklage over Bech-Bruun, fra skatteministeren
2061448_0003.png
”Disse
medlemmer finder på baggrund af kommissoriets formulering, at det må
lægges til grund, at advokatundersøgelsen havde til formål at undersøge forholdene
omkring skattemyndighedernes behandling af sager om refusion af indeholdt
udbytteskat, herunder overholdelse af interne retningslinjer.
Det fremgik omvendt ikke af kommissoriet, at undersøgelsen skulle indeholde en
omtale af eller stillingtagen til betingelser for opnåelse af refusion af udbytteskat,
herunder en omtale eller undersøgelse af konkrete sager, hvor der var opnået
refusion. Den færdige undersøgelse, herunder undersøgelsens konklusion, ses da
heller ikke at indeholde en sådan omtale eller stillingtagen til konkrete sager eller
sagernes indhold og baggrund. [...]
[...]
Henset til rammerne for advokatundersøgelsen og de oplysninger, der på tidspunktet
for interessekonfliktundersøgelsen var til rådighed for de indklagede advokater,
finder disse medlemmer [...], at der ikke er grund til at bebrejde de indklagede
advokater, at interessekonfliktundersøgelsen efter det oplyste primært havde fokus på
skattemyndighederne, og kun i mindre omfang på konkrete private klienter hos
[advokatfirmaet], herunder [klienten]. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke
på dette tidspunkt var holdepunker for at antage – eller mistanke om – at
[advokatfirmaets] klienter havde været involveret i sager, hvor der uberettiget var
sket refusion af udbytteskat. Hertil kommer, at en identifikation af den tidligere
rådgivning til [klienten] på tidspunktet for indgåelse af aftalen om
advokatundersøgelsen efter disse medlemmers opfattelse ikke ville have givet et
grundlag for at konkludere, at der forelå interessekonflikt. Disse medlemmer finder
således, at de tidligere afgivne opinions indeholdt en grundig beskrivelse af dansk ret
og ikke fremstod som et dokument, der kunne eller skulle bruges til ’svindel’ ”.
Disse medlemmer stemte for, at salæret skulle godkendes.
Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertal, således at hver af de fire indklagede advokater
blev pålagt en bøde på 10.000 kr., og således at salæret bortfaldt.
Et flertal på 11 medlemmer fandt, at selve advokatfirmaet ikke var ansvarligt for tilsidesættelse
af god advokatskik, hvorfor disse medlemmer stemte for frifindelse af advokatfirmaet.
Fire medlemmer stemte for, at advokatfirmaet var ansvarligt for tilsidesættelsen af god
advokatskik.
Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertal, således at advokatfirmaet blev frifundet.
Klagen over efterfølgende bistand
Et enigt Advokatnævn fandt, at der ikke var sket tilsidesættelse af god advokatskik i forbindelse
med, at den femte advokat, der ikke havde medvirket ved advokatundersøgelsen, efterfølgende
bistod klienter i sager, hvor Skattestyrelsen agtede at tilbagekalde tidligere trufne afgørelser om
refusion af udbytteskat.
3
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 6: Orientering om Advokatnævnets afgørelse vedr. SKMs adfærds- og salærklage over Bech-Bruun, fra skatteministeren
Advokatnævnet lagde i den forbindelse bl.a. vægt på følgende:
”Hvis [den indklagede advokat] skal anses for at have bragt sig i en interessekonflikt
ved at påtage sig bistanden til [klienterne], må det efter Advokatnævnets opfattelse
være en betingelse, at der er påvist en vis konkret risiko for, at fortrolige
oplysninger, som [det indklagede firma] havde opnået kendskab til i forbindelse med
advokatundersøgelsen, kunne misbruges i forbindelse med [den indklagede
advokat]’s bistand til [klienterne].
Advokatnævnet finder, at denne betingelse i det konkrete tilfælde ikke er opfyldt.
Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at det ikke er godtgjort, at der på
Sharepoint-sitet var oplysninger, der konkret kunne have betydning for bistanden til
[klienterne], idet sagerne herom ses at vedrøre [klienternes] dokumentation for, at
betingelserne for refusion af udbytteskat var opfyldte.
Advokatnævnet finder det således ikke godtgjort, at der har foreligget en situation,
hvor [den indklagede advokat] befandt sig i en interessekonflikt, fordi han havde
adgang til fortroligt materiale vedrørende advokatundersøgelsen, som han kunne
benytte i [klienternes] sager mod SKAT.”
Allerede fordi der ikke fandtes at være sket tilsidesættelse af god advokatskik i relation til
dette klagepunkt, frifandt Advokatnævnet advokatfirmaet i relation til dette klagepunkt.
4