Skatteudvalget 2018-19 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 5
Offentligt
2061428_0001.png
4. juni 2019
Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 14. juni 2019
1) Særordning på momsområdet for små virksomheder
KOM(2018)21
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet
2) Fremskridtsrapport om styrkelse af bankunionen
KOM-nummer foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet
3) Opfølgning på G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 8.-9. juni 2019
KOM-nummer foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
4) Præsentation af Kommissionens udkast til landespecifikke anbefalinger for 2019
KOM-nummer foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
5) Ren planet for alle: Strategiske og langsigtede vision for en klimaneutral økonomi
KOM(2018) 773
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
6) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten
KOM-nummer foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
7) Status for handlingsplan mod hvidvask
KOM-nummer foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet
8)
EU’s handlingsplan for misligholdte lån (NPL)
KOM-nummer foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet
9) Instrument til fremme af konkurrenceevne og konvergens i eurolandene (BICC)
KOM-nummer foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
10) Forstærket samarbejde om afgift på finansielle transaktioner (FTT)
KOM(2013)71
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet
2
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Supplerende samlenotat vedrørende ECOFIN 14. juni 2019
Dagsordenspunkt 10:
Forstærket samarbejde om afgift på finansielle trans-
aktioner (FTT)
KOM(2013)71
1. Resume
ECOFIN vil muligvis drøfte forslaget om et forstærket samarbejde om en afgift på finansielle
transaktioner (Financial Transaction Tax - FTT) den 14. juni 2019. Forslaget blev fremsat i
februar 2013, og der har sidenhen været forhandlinger på både politisk og teknisk niveau. ECO-
FIN har senest drøftet status 6. december 2016. Frankrig og Tyskland har i deres såkaldte
Meseberg-erklæring af juni 2018 udtrykt støtte til en FTT baseret på den eksisterende franske
model, hvor kun handel med aktier beskattes. Således er handel med f.eks. obligationer eller deri-
vater ikke omfattet af skatten. Derudover foreslås det, at provenuet kan gå til EU-budgettet som
en egenindtægt eller til et budget for eurolandene.
Der henvises til grund- og nærhedsnotat om forslaget til forstærket samarbejde oversendt til Folke-
tingets Europaudvalg i april 2013. Der henvises desuden til samlenotater om sagen forelagt Fol-
ketingets Europaudvalg, senest forud for ECOFIN 6. december 2016.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte 28. september 2011 forslag til EU-direktiv om beskatning
af finansielle transaktioner (Financial Transaction Tax
FTT). Drøftelserne herom
i ECOFIN viste imidlertid, at der ikke kunne opnås den nødvendige støtte til Kom-
missionens forslag eller andre former for finansiel transaktionsafgift blandt alle EU-
lande. Dette blev endeligt konkluderet på ECOFIN i juni 2012.
Som opfølgning herpå anmodede 11 EU-lande
Tyskland, Frankrig, Belgien, Por-
tugal, Østrig, Grækenland, Slovenien, Italien, Spanien, Slovakiet og Estland
Kom-
missionen om at kunne indlede et forstærket samarbejde om en FTT. ECOFIN
vedtog 22. januar 2013 en bemyndigelse af det forstærkede samarbejde efter et for-
slag fra Kommissionen. Kommissionen fremsatte derefter 14. februar 2013 et for-
slag til et FTT-direktiv for det forstærkede samarbejde. Estland forlod i marts 2016
samarbejdet, hvorfor der nu er 10 tilsluttede lande tilbage. Danmark har ikke tilslut-
tet sig det forstærkede samarbejde om en FTT. Det kræver minimum ni lande, at
etablere et forstærket samarbejde, og det skal følge proceduren i Traktaten om den
Europæiske Unions Funktionsmådes (TEUF) sjette del, afsnit III.
Kommissionens forslag til et FTT-direktiv for det forstærkede samarbejde indebæ-
rer generelt en beskatning af transaktioner med alle typer af finansielle instrumenter,
såsom aktier, obligationer, derivater mv. Forslaget fastsætter to kriterier for, hvor-
når en transaktion vil blive beskattet:
Når det ene led i transaktionen er en finansiel institution etableret i et tilsluttet
land (etableringsprincippet) og
Når transaktionen omhandler værdipapirer udstedt af en virksomhed etable-
ret i et tilsluttet land (udstedelsesprincippet).
2
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Supplerende samlenotat vedrørende ECOFIN 14. juni 2019
2061428_0003.png
Blot ét af kriterierne skal være opfyldt for, at transaktionen beskattes. Landene kan
selv fastsætte satser for beskatningen, som dog skal være på mindst 0,1 pct. af han-
delsværdien for alle finansielle transaktioner bortset fra handel med derivater, hvor
satsen skal være mindst 0,01 pct. af værdien af de underliggende aktiver.
Forslaget har været drøftet både på politisk og teknisk niveau mellem EU-landene
i det forstærkede samarbejde. Frankrig og Tyskland har i deres såkaldte Meseberg-
erklæring fra juni 2018 givet udtryk for, at forhandlingerne om en skat på finansielle
transaktioner i EU bør færdiggøres. De foreslår, at den konkrete model alene bør
være en skat på handel med aktier, og ikke handel med obligationer og derivater,
som foreslået af Kommissionen. Dette er lignende den eksisterende franske FTT-
model. Provenuet fra skatten kunne blive en egenindtægt til EU-budgettet og/eller
kunne bidrage til at finansiere et budget for eurolandene.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113 i TEUF. Forslaget skal vedtages med
enstemmighed blandt de tilsluttede lande i Rådet efter høring af Europa-Parlamen-
tet.
3. Formål og indhold
Der ventes på ECOFIN 14. juni givet en status for drøftelserne om en FTT inden
for det forstærkede samarbejde. Der henvises til samlenotatet oversendt til Folke-
tingets Europaudvalg forud for ECOFIN 6. december 2016 for en gennemgang af
Kommissionens FTT-forslag for det forstærkede samarbejde af 14. februar 2013.
Den eksisterende franske FTT
Den franske FTT trådte i kraft den 1. august 2012. En revision af den franske FTT
trådte i kraft den 2. januar 2017. Den franske FTT-model er en skat på køb af aktier
udstedt af en virksomhed med hovedsæde i Frankrig (udstedelsesprincippet) og
med en markedsværdi på mindst 1 mia. euro. Satsen er på 0,3 pct. af købsværdien.
Skatten pålægges uanset, hvor transaktionen finder sted, dvs. også f.eks. på køb af
franske aktier på en børs uden for Frankrig.
Der er tre undtagelser for skatten, som er følgende:
Primære udstedelser, dvs. køb af aktier når en virksomhed udsteder dem for
første gang.
Market-making aktivitet, dvs. visse finansielle aktørers køb og salg af værdi-
papirer som udføres mhp. at sikre effektive finansielle markeder med tilstræk-
kelig likviditet.
Intra-day operationer, dvs. køb og salg af værdipapirer inden for samme dag
(dvs. at hvis en finansiel aktør inden for en dag køber 10 af en omfattet virk-
somheds aktier og sælger 7 af samme aktier, beskattes aktøren kun for købet
af 3 af aktierne).
Den franske FTT indbragte i 2017 1,46 mia. euro eller ca. 0,06 pct. af det franske
BNP på ca. 2300 mia. euro i 2017, jf. den franske regerings forslag til finanslov for
2019.
3
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Supplerende samlenotat vedrørende ECOFIN 14. juni 2019
Fransk-tysk forslag til FTT
Frankrig og Tyskland foreslog i deres såkaldte Meseberg-erklæring af juni 2018, at
indføre en FTT baseret på de samme principper som den eksisterende franske FTT.
Det foreslås, at provenuet fra skatten kan blive en egenindtægt til EU-budgettet
og/eller kunne bidrage til at finansiere et budget for eurolandene.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal høres om forslaget, i overensstemmelse med proceduren
fastsat i artikel 113 TEUF. Europa-Parlamentet afgav den 3. september 2013 udta-
lelse om forslaget, hvori Europa-Parlamentet støtter det forstærkede samarbejde
om en FTT. Europa-Parlamentet støtter en FTT med en bred skattebase, men la-
vere satser for pensionsfonde samt for handel med statsobligationer end foreslået
af Kommissionen.
5. Nærhedsprincippet
Danmark har ikke tilsluttet sig det forstærkede samarbejde, hvorfor nærhedsprin-
cippet her ikke er direkte relevant for Danmark.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Danmark har ikke tilsluttet sig det forstærkede samarbejde, hvorfor sagen ikke i sig
selv vil kræve ændringer af gældende dansk lovgivning.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Danmark har ikke tilsluttet sig det forstærkede samarbejde, hvorfor der ikke ventes
direkte merprovenu for staten ved forslaget. Der kan dog uao. være mindre admi-
nistrative omkostninger for staten selv for ikke-tilsluttede lande, idet lande som ikke
er tilsluttet, ifølge forslaget skal være behjælpelige med at indhente oplysninger samt
hjælpe med at inddrive afgiften fra egne finansielle institutioner mv. til de tilsluttede
landene (ud fra principperne om administrativt samarbejde på skatteområdet i EU,
jf. Rådets direktiv 2010/24/EU om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i
forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger og Rådets direktiv
2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophæ-
velse af direktiv 77/799/EØF).
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Selvom Danmark har ikke tilsluttet sig det forstærkede samarbejde vil forslaget gi-
vetvis have samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark, herunder via effek-
terne på de finansielle markeder i form af mindre likviditet og effektivitet. Dette
kan medføre lavere vækst og beskæftigelse i Danmark. Hertil kommer, at danske
investorer, herunder fx pensionskasser, også vil skulle betale skatten, når de handler
med aktier i omfattede virksomheder. Dette må forventes at indebære en reduktion
i værdien af danske opsparinger. Disse effekter må dog alt andet lige ventes at være
væsentligt mindre for ikke-tilsluttede lande end for de tilsluttede lande, bl.a. i lyset
af, at en andel af handlerne i de tilsluttede lande må formodes at søge mod aktiver
4
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 5: Supplerende samlenotat vedrørende ECOFIN 14. juni 2019
i ikke-tilsluttede lande uden FTT pålagt. Størrelsen på effekterne vil endvidere af-
hænge af, hvor mange lande, der har tilsluttet sig i samarbejdet.
En finansiel transaktionsskat kan indebære muligheder for omgåelse, herunder gen-
nem konstruktion af afledte finansielle instrumenter, som ville kunne handles uden
beskatning. Det er også tilfældet for en skat efter den franske model, som har en
relativt snæver base, der alene omfatter handel med aktier i visse virksomheder.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Selvom Danmark har ikke tilsluttet sig det forstærkede samarbejde vil forslaget gi-
vetvis have erhvervsmæssige konsekvenser for Danmark. Med en FTT baseret på
den franske model vil danske finansielle institutioner fx skulle betale FTT til tilslut-
tede lande, når de handler med aktier udstedt i tilsluttede lande. Hertil kommer, at
mindre likvide og effektive finansielle markeder potentielt vil øge danske virksom-
heders finansieringsomkostninger. Sådanne effekter må dog alt andet lige ventes at
være mindre for ikke-tilsluttede lande end for de tilsluttede lande. Størrelsen på ef-
fekterne vil endvidere afhænge af, hvor mange lande, der har tilsluttet sig samarbej-
det.
8. Høringer
Der henvises til resumé af høringssvarene om forslaget til forstærket samarbejde,
som fremgår af grund- og nærhedsnotat sendt til Folketingets Europaudvalg i april
2013.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger ikke nye oplysninger om, at andre lande ønsker at tilslutte sig en FTT
i lyset af forhandlingerne om det forstærkede samarbejde og de fransk-tyske forslag.
10. Regeringens generelle holdning
Danmark har ikke tilsluttet sig det forstærkede samarbejde om en FTT. Regeringen
vil tage status for FTT-drøftelserne til efterretning.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Samlenotat i sagen om det forstærkede samarbejde er senest forelagt Folketingets
Europaudvalg forud for ECOFIN 6. december 2016. Der henvises i øvrigt til
grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forstærket samarbejde over-
sendt til Folketingets Europaudvalg i april 2013.
5