Skatteudvalget 2018-19 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 48
Offentligt
2078081_0001.png
Orientering nr. 6 – april 2019
Kontakt, tidligere orienteringer og aktindsigt
Undersøgelseskommissionen om SKAT skal fortsat opfordre personer, som måtte være i besiddelse
af relevant viden for kommissionens undersøgelse, til at rette henvendelse til kommissionen. Der
henvises til hjemmesiden her.
Undersøgelseskommissionen offentliggør løbende orienteringer om kommissionens undersøgelse og
fremdriften i kommissionens arbejde samt korte nyheder.
Undersøgelseskommissionen har på nuværende tidspunkt offentliggjort Orientering nr. 1 - 6.
Orienteringerne og nyhederne kan ses på hjemmesiden.
Offentligheden har vist betydelig interesse for undersøgelseskommissionens arbejde, bl.a. i form af
forespørgsler og anmodninger om aktindsigt. Det følger af undersøgelseskommissionsloven, at un-
dersøgelseskommissionen ikke er omfattet af offentlighedsloven. Undersøgelseskommissionen vide-
resender derfor som udgangspunkt aktindsigtsanmodninger til den relevante myndighed. Derudover
kan undersøgelseskommissionen henvise til de orienteringer m.v., der allerede er tilgængelige på
kommissionens hjemmeside.
Afhøringerne er indledt
Undersøgelseskommissionen har den 5. marts 2019 indledt afhøringerne vedrørende tillægskommis-
soriet ved Retten på Frederiksberg. Der er foreløbigt indkaldt 106 personer til at afgive forklaring, og
afhøringerne forventes i første omgang at strække sig frem til den 3. december 2019.
De første afhøringer har koncentreret sig om Skatteministeriets Interne Revision, i hvilken forbindelse
der nu er afhørt i alt ni nuværende og tidligere medarbejdere og ledere. Fra den 19. marts 2019 har
afhøringerne vedrørt udbytteadministrationen i SKAT. Når afhøringerne vedrørende udbytteadmini-
strationen i SKAT er afsluttet, vil afhøringerne vedrørende skattemyndighedernes øvrige kontrolsy-
stemer blive påbegyndt. Afslutningsvis vil afhøringerne rette sig mod skattemyndighedernes øverste
ledelse inkl. skatteministrene. Planen for afhøringerne kan ses her.
De fleste af de personer, der er indkaldt til at afgive forklaring vedrørende tillægskommissoriet, vil
ikke senere blive indkaldt til at afgive yderligere forklaring, heller ikke i relation til den øvrige del af
kommissionens undersøgelser. Det kan dog blive nødvendigt at genindkalde en eller flere personer
til en supplerende afhøring, hvis der opstår behov for at stille yderligere spørgsmål. Ministre og hø-
jerestående embedsmænd må dog forvente at blive indkaldt på ny, når kommissionen senere skal
foretage afhøringer vedrørende de øvrige dele af kommissoriet.
Ved indledningen af afhøringerne den 5. marts 2019 præsenterede undersøgelseskommissionens for-
mand Michael Ellehauge rammerne for kommissionens undersøgelse og redegjorde for en række
praktiske forhold under afhøringerne af betydning for vidner, bisiddere, repræsentanter for medierne
og tilhørere i øvrigt.
1
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 48: Orientering fra justitsministeren om fremdriften i Undersøgelseskommissionen om SKAT
2078081_0002.png
Formanden oplyste i den forbindelse til bisidderne, at de ikke har pligt til at møde til afhøringerne,
og at de som bisiddere derfor bør overveje, om det er relevant at møde til en konkret afhøringsdag.
Alle bisiddere vil få tilsendt en udførlig protokoludskrift af forklaringerne, og kommissionen er ind-
stillet på at indkalde en person til at afgive forklaring igen, hvis der er behov for at stille yderligere
spørgsmål. Formanden opfordrede på den baggrund bisidderne til endnu engang at overveje omfanget
af behovet for at deltage i afhøringerne og gennemse afhøringslisten på ny med henblik på at begrænse
tilstedeværelsen til det, der på forhånd skønnes direkte relevant for varetagelsen af hvervet som bi-
sidder. Formanden opfordrede endvidere bisidderne til – forud for hver afhøringsdag, som de plan-
lægger at deltage i – at formulere et udkast til salærindstilling med en konkretiseret begrundelse for,
at det er fundet relevant at være til stede under den pågældende afhøring. Et sådant udkast vil kunne
indgå i bisidderens overvejelser i forhold til tilstedeværelsens relevans, ligesom det vil kunne danne
udgangspunkt for den konkretiserede begrundelse, som bisidderen vil skulle give i forbindelse med
fastsættelsen af salæret.
Kommissionen havde givet tilladelse til, at formandens indledende bemærkninger på den første af-
høringsdag blev optaget til TV.
Om den nærmere praktiske gennemførelse af afhøringerne, herunder om offentlighedens adgang til
at overvære afhøringerne, henvises til menupunktet ”Information om Undersøgelseskommissionens
afhøringer” under nyheder på kommissionens hjemmeside her.
Fremdriften i materialeudleveringen
Det fremgår af pkt. 10 i hovedkommissoriet af 3. juli 2017 og af pkt. 2 i tillægskommissoriet af 9.
april 2018, at undersøgelseskommissionen bør tilrettelægge sit arbejde således, at den kan afgive
beretning hurtigst muligt.
Undersøgelseskommissionen har siden oktober 2017 løbende anmodet en række myndigheder og
private aktører om at udlevere alt materiale, der emnemæssigt er relevant for kommissionens under-
søgelser som beskrevet i kommissoriet af 3. juli 2017 og tillægskommissoriet af 9. april 2018 med
udvidelsen af 26. oktober 2018. Undersøgelseskommissionen har i den forbindelse den 21. decem-
ber 2018 anmodet følgende myndigheder om snarest muligt og senest den 1. februar 2019 at udle-
vere relevant materiale til brug for tillægskommissoriet:
Statsministeriet
Udenrigsministeriet
Undersøgelseskommissionen har den 19. marts 2019 anmodet følgende virksomheder m.v. om sna-
rest muligt og senest den 1. maj 2019 at udlevere materiale, der emnemæssigt er relevant for den
samlede undersøgelse:
Deloitte
DR
Gartner Danmark
PA Consulting Group
The Boston Consulting Group Nordic
2
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 48: Orientering fra justitsministeren om fremdriften i Undersøgelseskommissionen om SKAT
TV2
Valcon
Undersøgelseskommissionen har det seneste år været i dialog med de myndigheder, organisationer
m.v., der er anmodet om at udlevere materiale, vedrørende relevansvurderingen af det materiale, som
er fremfundet. Kommissionen har indtil nu modtaget i alt ca. 4.800 ringbind med materiale vedrø-
rende hovedkommissoriet og tillægskommissoriet. Materialet er udleveret i både fysisk form og elek-
tronisk form. Herudover har kommissionen modtaget en del materiale alene i elektronisk form. Kom-
missionen har indtil nu modtaget i alt ca. 1.150.000 filer. Det er kommissionens vurdering, at der på
nuværende tidspunkt er modtaget mindre end halvdelen af det forventede materiale i forbindelse med
den indledende materialeindhentelse.
Siden oktober 2018 har undersøgelseskommissionen haft adgang til et indkøbt søgesystem og har
indvundet erfaring med at anvende dette søgesystem på det elektroniske materiale, som kommissio-
nen har modtaget. Kommissionen forventer endvidere via et iværksat EU-udbud at anskaffe et mere
avanceret søgeværktøj som beskrevet nedenfor under punktet ”Undersøgelseskommissionens it-red-
skaber m.v.”
Undersøgelseskommissionen har på baggrund heraf ændret vejledningen om udlevering af materiale
til kommissionen, således at materiale fremadrettet alene skal udleveres i elektronisk form. Dette er
meddelt de relevante myndigheder, organisationer m.v. den 27. februar og den 1. marts 2019.
Undersøgelseskommissionen har i den forbindelse bemærket over for Skatteministeriet og Skattesty-
relsen, at kommissionen fortsat forventer samme grundige behandling ved fremsendelse af materialet
alene i elektronisk form som ved den hidtidige fremsendelse af materiale. Materialet skal endvidere
fortsat være ledsaget af en beskrivelse af materialet i form af indholdsfortegnelser, overbliksnotater
og/eller læsevejledninger til de enkelte sager. Undersøgelseskommissionen har endvidere bemærket,
at kommissionen på ethvert tidspunkt igen kan anmode om tillige at modtage materialet i fysisk form,
hvis det skønnes nødvendigt for kommissionens arbejde, herunder hvis det er nødvendigt af hensyn
til kvaliteten af det udleverede materiale.
Undersøgelseskommissionen har på nuværende tidspunkt modtaget størstedelen af det forventede
materiale fra myndighederne, organisationerne m.v. til brug for tillægskommissoriet. Kommissio-
nen er dog fortsat i dialog med Skatteministeriet, Skattestyrelsen og Statsministeriet om den reste-
rende udlevering af ikke-journaliseret materiale til brug for tillægskommissoriet. Kommissionen er
endvidere i løbende dialog med Skatteministeriet og Skattestyrelsen om udlevering af konkrete do-
kumenter, som afhøringerne giver anledning til. Endelig er kommissionen fortsat i dialog med
Udenrigsministeriet om udlevering af relevant materiale til brug for tillægskommissoriet.
Derudover er undersøgelseskommissionen fortsat i dialog med myndigheder, organisationer m.v. om
udlevering af journaliseret og ikke-journaliseret materiale til brug for hovedkommissoriet.
På baggrund af ovennævnte forventer undersøgelseskommissionen en snarlig afslutning på den ind-
ledende udlevering af materiale til tillægskommissoriet. Kommissionen forventer endvidere fortsat,
at den indledende materialeudlevering til hovedkommissoriet vil være afsluttet senest den 1. juni
2019.
3
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 48: Orientering fra justitsministeren om fremdriften i Undersøgelseskommissionen om SKAT
2078081_0004.png
Undersøgelseskommissionens it-redskaber m.v.
Som beskrevet i kommissionens orientering nr. 4 og 5 har undersøgelseskommissionen siden august
2018 anvendt søgesystemet Copernic til at foretage søgninger i det udleverede elektroniske materiale.
Søgningerne suppleres af kommissionens adgang til at gennemgå det udleverede materiale i papir-
form. Søgesystemet opfylder kommissionens nuværende behov for et it-søgeredskab til søgninger i
det udleverede materiale vedrørende tillægskommissoriet.
Undersøgelseskommissionen forventer samlet set at modtage et særdeles omfattende og komplekst
materiale. Kommissionen har derfor sideløbende sammen med Justitsministeriet og Kammeradvoka-
ten arbejdet på at klarlægge undersøgelseskommissionens samlede behov for it-søgeværktøjer. I den
forbindelse har kommissionens hidtidige erfaringer med søgninger i det elektroniske materiale i be-
tydeligt omfang medvirket til at afdække kommissionens behov.
Justitsministeriet har i forlængelse heraf den 28. februar 2019 iværksat et EU-udbud af en kontrakt
om levering af en e-Discovery-løsning og tilknyttede ydelser til brug for undersøgelseskommissio-
nen. For nærmere oplysning om udbuddet henvises til menupunktet ”Indkøb af it-søgeredskab sendt
i EU-udbud” under nyheder på kommissionens hjemmeside her.
Undersøgelseskommissionen om SKAT, den 3. april 2019
4