Skatteudvalget 2018-19 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 48
Offentligt
UNDERSØGELSESKOMMISSIONEN OM SKAT
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Den 23. august 2019
Sags nr.: 2018-09-0022
Deres ref: 2017-750-0037
Telefonnr.: 4146 2010
www.kommissionenomskat.dk
Udtalelse om fremdriften i kommissionens undersøgelse
Justitsministeriet har ved brev af 24. juni 2019 anmodet kommissionen om en udtalelse til brug
for en orientering af Folketingets Udvalg for Forretningsordenen om fremdriften i kommissio-
nens arbejde.
I den anledning kan jeg oplyse følgende om fremdriften i kommissionens arbejde siden kommis-
sionens udtalelse af 21. september 2018 til Justitsministeriet:
Kommissionen orienterer løbende om undersøgelsen og fremdriften i arbejdet på kommissionens
hjemmeside. Kommissionen har siden den 21. september 2018 offentliggjort Orientering nr. 5-7
samt løbende offentliggjort en række nyheder. Kommissionens orienteringer og nyheder kan fin-
des på kommissionens hjemmeside. Orientering nr. 5-7 og nyheder af 9. og 21. august 2019,
hvortil der henvises, vedlægges.
Kommissionen har siden den 21. september 2018 afholdt syv interne møder.
Som det fremgår af Orientering nr. 5, har kommissionen i overensstemmelse med Justitsministe-
riets anmodning af 26. oktober 2018 vedrørende tillægskommissoriet tidsmæssigt udvidet under-
søgelsen omkring SKAT’s udbetaling af refusion af udbytteskat til også at omfatte perioden fra
den 1. juni 2015 til kommissionens nedsættelse den 13. september 2017.
Som det fremgår af Orientering nr. 5-7, har kommissionen den 5. marts 2019 indledt afhøringer
vedrørende tillægskommissoriet ved Retten på Frederiksberg. På nuværende tidspunkt har 44
personer afgivet forklaring for undersøgelseskommissionen, og der er planlagt afhøringer af
yderligere 59 personer. De planlagte afhøringer vedrørende tillægskommissoriet strækker sig
frem til juni 2020. Kommissionens afhøringsplan kan findes på kommissionens hjemmeside og
vedlægges til orientering.
Kommissionen har i medfør af lov om undersøgelseskommissioner § 21, stk. 2, efter anmodning
beskikket bisidder for 100 vidner. Der er blevet beskikket i alt 47 bisiddere. Som det fremgår af
kommissionens nyhed af 21. august 2019, har kommissionen den 21. august 2019 afbeskikket
bisiddere for 16 vidner. Som det ligeledes fremgår af nyheden, vil kommissionen løbende, efter-
hånden som kommissionens undersøgelse skrider frem, vurdere, om der er grundlag for yderli-
gere afbeskikkelser. Kommissionen har den 28. maj 2019 meddelt bisidderne, at kommissionen