SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger: Udvikling af det nye inddrivelsessystem og tilslutning af fordringshavere (September 2019-22/2018)

Skatteudvalget 2018-19 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 45
Offentligt

September 2019

— 22/2018

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Udvikling af det nye

inddrivelsessystem og

tilslutning af fordrings-

havere

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger: Udvikling af det nye inddrivelsessystem og tilslutning af fordringshavere (September 2019-22/2018)

22/2018

Beretning om

udvikling af det nye

inddrivelsessystem og

tilslutning af fordrings-

havere

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2019

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Skatteministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i januar 2020.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må-

ned – i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2018, som afgives i februar 2020.

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/og indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-625-8

ISBN online 978-87-7434-626-5

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om udvikling af det nye inddrivelses-

system og tilslutning af fordringshavere

Formålet med udvikling af Skatteministeriets nye inddrivelsessystem

PSRM er at genoprette inddrivelsen af borgeres og virksomheders gæld

til det offentlige. PSRM skal erstatte de tidligere inddrivelsessystemer

EFI/DMI, som blev lukket ned i 2015 på grund af alvorlige fejl. PSRM kan

først bruges til inddrivelse af gæld, når fordringshaverne er tilsluttet. Tids-

faktoren i Skatteministeriets arbejde med at udvikle systemet og få tilslut-

tet alle fordringshavere er vigtig, da den samlede gæld til det offentlige lø-

bende vokser på grund af begrænset inddrivelse. Den samlede gæld var

ved udgangen af 2018 ca. 118 mia. kr.

Statsrevisorerne finder det meget beklageligt, at Skatteministeriets

udvikling af det nye inddrivelsessystem og tilslutning af fordringsha-

vere er væsentligt forsinket i forhold til ministeriets forventninger og

planer. Planen var, at alle fordringshavere skulle have været tilsluttet

PSRM medio 2019, men der er risiko for, at Skatteministeriet først i

2020 eller senere vil kunne inddrive gæld for alle fordringshavere

med PSRM.

Statsrevisorerne konstaterer, at Skatteministeriets planer og forvent-

ninger har været for optimistiske, og at ministeriet har undervurde-

ret kompleksiteten og omfanget af opgaven med at udvikle et nyt ind-

drivelsessystem.

Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at Skatteministe-

riet ikke har orienteret Folketinget om den utilstrækkelige fremdrift

i projektet. Skatteministeren har således gentagne gange fastholdt for-

ventninger og planer over for Folketinget.

13. september 2019

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Villum Christensen

Frank Aaen

Britt Bager

Flemming Møller Mortensen

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne baserer sig bl.a. på:

•

At Skatteministeriet ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at PSRM fuldt

ud kan understøtte inddrivelsesopgaven med den forudsatte funktio-

nalitet og volumen.

At Skatteministeriet ikke har sikret, at fordringshaverne blev tilsluttet

PSRM i den takt, som ministeriet havde forventet og planlagt. Største-

delen af tilslutningsforløbene er skubbet fra 2018 ind i 2019, bl.a. på

grund af tekniske problemer og ny viden om fordringer og kvaliteten

af data. Denne forsinkelse gælder også for de fordringer, hvor Skatte-

ministeriet selv er fordringshaver.

At der fortsat er stor usikkerhed om Skatteministeriets planer for til-

slutning af fordringshaverne, da ministeriet ikke har overblik over

omfanget af de resterende opgaver og det forventede tidsforbrug.

•

Statsrevisorerne skal gentage, at forsinkelser i inddrivelsen af gæld til det

offentlige har en række negative konsekvenser: økonomiske tab for sta-

ten, retsfølelsen i samfundet bliver påvirket negativt, og borgeres og virk-

somheders tillid til skattemyndighederne bliver mindre.

Statsrevisorerne finder det hensigtsmæssigt, at der sideløbende med at

udvikle og videreudvikle PSRM sættes mere ind med supplerende tiltag,

der kan begrænse tabet for statskassen.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at Rigsrevisionen og Statsrevisorerne

alene forholder sig til projektets fremdrift, ikke til ministeriets valg af

metode i forbindelse med arbejdet.

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion ....................................................................................................... 1

1�½1. Formål og konklusion ....................................................................................................................... 1

1�½2. Baggrund ............................................................................................................................................... 4

1�½3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning ........................................................................... 9

2. Udviklingen af PSRM ............................................................................................................... 13

2�½1. Understøttelse af gældsinddrivelsen..................................................................................... 14

2�½2. Håndtering af den forventede volumen i PSRM................................................................ 23

2�½3. PSRM i drift ........................................................................................................................................ 27

3. Tilslutning af fordringshavere .............................................................................................. 32

3�½1. Skatteministeriets gennemførelse af planen for tilslutning af

fordringshavere i 2018 ............................................................................................................... 33

3�½2. Skatteministeriets overblik over udestående opgaver med tilslutning af

fordringshavere ............................................................................................................................... 39

Bilag 1. Metodisk tilgang ................................................................................................................................. 44

Bilag 2. Ordliste................................................................................................................................................... 48

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og

afgiver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk.

2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1,

jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 9. Skatteministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Karsten Lauritzen: juni 2015 - juni 2019

Morten Bødskov: juni 2019 -

Beretningen har i udkast været forelagt Skatteministeriet, hvis

bemærkninger er afspejlet i beretningen.

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

PSRM

1. Denne beretning handler om fremdriften i udviklingen af Skatteministeriets nye ind-

drivelsessystem, PSRM, og tilslutningen af fordringshavere hertil.

2. Udviklingen af PSRM og tilslutningen af fordringshavere er 2 vigtige elementer i Skat-

teministeriets arbejde med at genoprette inddrivelsen og sikre, at inddrivelsen af bor-

geres og virksomheders gæld til det offentlige sker på en ordentlig, effektiv og lovlig

måde. Behovet for at genoprette inddrivelsen er bl.a. foranlediget af, at regeringen i

2015 besluttede at lukke for inddrivelsen med det daværende inddrivelsessystem

EFI/DMI på grund af en række alvorlige fejl, herunder ulovlig inddrivelse. Ministeriet

har siden lukningen anvendt DMI til at modtage og opbevare fordringer og til begræn-

set inddrivelse af gæld. Den samlede gæld til det offentlige er samtidig vokset støt, og

ved udgangen af 2018 udgjorde gælden ca. 118 mia. kr.

3. Folketingets Finansudvalg gav med Akt Q 8/9 2016 sin tilslutning til anskaffelse af

det nye inddrivelsessystem inden for en økonomisk ramme på 1,1 mia. kr., som også

skulle dække drift og videreudvikling af systemet frem til 2019. Det fremgår af akt-

stykket, at Skatteministeriet forventede, at systemet ville være færdigudviklet ultimo

2018. Det nye system skal understøtte den inddrivelsesopgave, ministeriet har i kraft

af lovgivningen. Ministeriet modtager hvert år fordringer til inddrivelse med en samlet

værdi på ca. 20 mia. kr. Når PSRM er i fuld drift, skal det udgøre rygraden i ministeri-

ets gældsinddrivelse og medvirke til, at ministeriet kan inddrive så stor en del af gæl-

den til det offentlige som muligt. Ministeriet har bl.a. af hensyn til den voksende gæld

valgt en agil udviklingsmetode, da det giver mulighed for hurtigt og løbende at tage

systemet i brug gennem en række delleverancer (releases). Den agile udvikling bety-

der, at systemet defineres og prioriteres løbende med afsæt i de krav, ministeriet har

til systemet qua gældende lovgivning og behovet for en effektiv understøttelse af ind-

drivelsesopgaven i øvrigt.

PSRM (Public Sector Revenue

Management) er et amerikansk

it-system målrettet skatteom-

rådet.

EFI/DMI

EFI står for Ét fælles inddrivel-

sessystem. DMI er debitormo-

dulet i EFI. EFI/DMI blev trin-

vist idriftsat fra 2013.

Fordring

En fordring er et krav, som en

part, fx en person eller virk-

somhed, har mod en anden

part. Gælden til det offentlige

består af mange forskellige

typer fordringer, fx restskat,

politibøder, licens og parke-

ringsbøder.

| Introduktion og konklusion

Fordringshavere

Fordringshavere er en fælles-

betegnelse for de ca. 800 in-

stitutioner og offentlige myn-

digheder, der, jf. lovgivningen,

kan sende fordringer til inddri-

velse. Det er bl.a. Skattestyrel-

sen, Rigspolitiet, DR og kom-

munerne.

Sideløbende med udviklingen af systemet skal fordringshaverne tilsluttes PSRM. Det

er først, når fordringshaverne er tilsluttet, at systemet kan anvendes til inddrivelse af

gæld. Skatteministeriet har ansvaret for at løse denne opgave, hvilket sker i samarbej-

de med fordringshaverne. Ved fuld drift skal PSRM opkræve gæld for ca. 800 for-

dringshavere. Ministeriet oplyste i marts 2018 til Folketingets Skatteudvalg, at tilslut-

ningen af fordringshavere til det nye inddrivelsessystem var en central milepæl i ar-

bejdet med at få normaliseret inddrivelsen, og at det var forventningen, at alle for-

dringshavere var tilsluttet det nye system medio 2019. Ministeriets omkostninger til

tilslutning finansieres uden for den totaløkonomiske ramme. Erfaringer med dårlig

datakvalitet i EFI/DMI har betydet, at ministeriet har haft en særlig opgave med at

sikre, at fordringshavernes fordringer lever op til en række specifikke lovkrav.

Skatteministeriets arbejde med udvikling af det nye inddrivelsessystem og tilslutning

af fordringshavere hertil har således skullet styres efter nogle klare krav til kvaliteten,

men samtidig har tidsfaktoren været vigtig i ministeriets arbejde på grund af den vok-

sende gæld.

Det er først, når PSRM er udviklet, og de enkelte fordringshavere er tilsluttet systemet,

at Skatteministeriet kan påbegynde den komplekse opgave med at flytte fordringer

og dermed den akkumulerede gæld fra DMI til PSRM. Dermed er udviklingen af syste-

met og tilslutningen af alle fordringshavere nødvendige skridt for ministeriets videre

arbejde med at genoprette inddrivelsen af gæld til det offentlige.

4. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Skatteministeriet i forhold til mini-

steriets egne forventninger og planer har sikret fremdrift i udviklingen af PSRM og til-

slutningen af fordringshavere hertil. Vi besvarer følgende spørgsmål i beretningen:

•

Har Skatteministeriet sikret, at PSRM kan understøtte ministeriets inddrivelses-

opgave?

•

Har Skatteministeriet sikret tilslutning af fordringshaverne til PSRM som forven-

tet?

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i september 2018. Den primæ-

re undersøgelsesperiode er september 2016 til og med februar 2019.

Introduktion og konklusion |

Konklusion

Rigsrevisionen vurderer, at der i starten af 2019 udestod en række væsentlige opgaver

både med udviklingen af det nye inddrivelsessystem, PSRM, og med tilslutningen af

fordringshavere hertil. Skatteministeriets tilslutning af fordringshavere til PSRM er ble-

vet væsentligt forsinket i forhold til ministeriets forventninger og planer, og det er på

nuværende tidspunkt usikkert, hvornår alle fordringshavere vil være tilsluttet PSRM.

Konsekvensen af den manglende fremdrift er, at der er risiko for, at tilslutningen fort-

sætter langt ind i 2020, og at ministeriet dermed først vil kunne inddrive gæld for alle

fordringshavere med PSRM i slutningen af 2020 eller senere.

For det første viser undersøgelsen, at Skatteministeriet i starten af 2019, hvor ministe-

riet idriftsatte den 4. og sidste release i udviklingen af PSRM, ikke havde sikret, at PSRM

fuldt ud kunne understøtte ministeriets inddrivelsesopgave.

PSRM havde ikke hele den funktionalitet, der er nødvendig for at kunne understøtte al-

le inddrivelsens processer, sådan som Skatteministeriet havde defineret dem. Fx kun-

ne PSRM endnu ikke understøtte inddrivelse ved udlæg, ligesom der ikke kunne mod-

regnes i alle udbetalingstyper. Dertil kommer, at der var fejl og uhensigtsmæssigheder

i systemet, som har medført kompenserende manuel sagsbehandling. Omfanget af ud-

viklingsopgaver og økonomien forbundet hermed er medio 2019 fortsat under afklaring.

Skatteministeriet har dog med PSRM nu et system, der kan inddrive gæld, da der i star-

ten af 2019 ved brug af inddrivelsesskridtene påkrav og lønindeholdelse var inddrevet

gæld for de få tilsluttede fordringshavere, bl.a. DR. PSRM har imidlertid siden efteråret

2018 haft en række problemer med systemets stabilitet og ydeevne i drift, selv om der

kun har været tale om inddrivelse af et lille antal fordringer. Ministeriet har på den bag-

grund iværksat tiltag til at afhjælpe problemerne og forventer at have nået en accepta-

bel tilstand i 3. kvartal 2019. Ministeriet havde endvidere endnu ikke gennemført tests

med en belastning svarende til fuld drift, og dermed har ministeriet ikke i tilstrækkelig

grad sikret, at PSRM kan håndtere den forventede volumen. Ministeriet har iværksat

tiltag med henblik på at gøre det muligt at teste fremtidig volumen og belastning.

For det andet viser undersøgelsen, at Skatteministeriet ikke har sikret tilslutning af

fordringshaverne til PSRM i den takt, ministeriet havde forventet og planlagt.

Skatteministeriet har ikke tilsluttet de fordringshavere, der var planlagt i 2018, og har

derfor måttet skubbe hovedparten af disse tilslutningsforløb ind i 2019 og enkelte ind i

2020. Det skyldes bl.a. tekniske problemer, ny viden om fordringshavernes fordringer

og kvaliteten af data, og at fordringshaverne i nogle tilfælde har ønsket at udskyde til-

slutningsforløb. Flere af disse forhold har også været gældende for ministeriets egne

fordringshavere. Ministeriet har ikke overblik over omfanget af de resterende opgaver

i tilslutningsforløbene og dermed heller ikke over det forventede tidsforbrug. Det bety-

der, at det er usikkert, hvornår ministeriet kan tilslutte alle fordringshavere, hvilket er

en central milepæl i arbejdet med at genoprette inddrivelsen. Denne usikkerhed gælder

såvel tilslutningen af Skatteministeriets egne systemer som tilslutningen af de øvrige

fordringshavere, hvor ministeriet skal koordinere tilslutningen med en ekstern part.

| Introduktion og konklusion

Skatteministeriet har oplyst, at det har været et grundvilkår, at tilslutningsopgavens

fulde omfang og kompleksitet først kunne afdækkes, i takt med at opgaveløsningen

skred frem. Rigsrevisionen anerkender, at det kan være vanskeligt at planlægge detal-

jeret på lang sigt i så stort og komplekst et projekt. Der har dog været – og er fortsat –

for stor usikkerhed om ministeriets planer for tilslutningen af fordringshavere.

Skatteministeriet har oplyst, at status medio august 2019 er, at ministeriet forventer,

at der vil være udviklingsopgaver ind i 4. kvartal 2019, bl.a. vedrørende inddrivelses-

skridtet udlæg. Ministeriet har desuden oplyst, at der nu er tilsluttet eller delvist til-

sluttet 47 fordringshavere til PSRM. Herunder er ministeriets eget system KOBRA del-

vist tilsluttet. Ministeriet har fra maj 2019 iværksat inddrivelse af væsentligt flere for-

dringer. Endelig har ministeriet oplyst, at tilslutningen af fordringshavere er ved at

blive replanlagt.

1.2. Baggrund

5. Skatteministeriet har som inddrivelsesmyndighed ansvaret for at inddrive den

gæld, borgere og virksomheder har til det offentlige, jf. inddrivelsesloven. Inddrivelse

kan ske, når borgere eller virksomheder ikke betaler deres gæld til det offentlige, og

fordringshaveren derfor efter en rykkerprocedure sender gælden (fordringen) til ind-

drivelse i Gældsstyrelsen i Skatteministeriet. Herefter inddriver Gældsstyrelsen gæl-

den og afregner efterfølgende med fordringshaveren.

Inddrivelsesskridt

•

modregning

påkrav

afdragsordning

lønindeholdelse

udlæg

gældssanering og efter-

givelse

•

henstand

•

bobehandling.

Gælden kan opstå på flere måder. Hvis en borger fx ikke betaler en bøde for at køre

uden togbillet, eller en virksomhed ikke betaler en momsregning, og der ikke reage-

res på rykkere, vil gælden på et tidspunkt blive sendt som en fordring til inddrivelse i

Gældsstyrelsen. Det er Gældsstyrelsens opgave, med afsæt i de inddrivelsesskridt,

som Skatteministeriet er sikret ved lov, at inddrive så meget som muligt af gælden.

Det er navnlig inddrivelsesskridtene modregning, påkrav og lønindeholdelse, som mi-

nisteriet forventer vil indbringe provenu i forhold til at nedbringe borgeres gæld til det

offentlige. For virksomheder er det navnlig modregning, påkrav og udlæg.

Introduktion og konklusion |

Figur 1 viser forløbet, fra fordringshaver sender opkrævning til borger eller virksom-

hed, og til gælden er inddrevet af Gældsstyrelsen i Skatteministeriet og afregnet med

fordringshaveren.

Figur 1

Inddrivelse af gæld

Kilde:

Rigsrevisionen.

| Introduktion og konklusion

Skattestyrelsens systemer

KOBRA

er Skatteministeriets

system til håndtering af per-

sonrelaterede skatter, herun-

der især B-skat og restskat.

DMO (Skattekontoen)

er mål-

rettet virksomheders indbeta-

linger til og udbetalinger fra

Skatteministeriet, herunder

moms, lønsumsafgift, A-skat

mv.

SAP38

er Skatteministeriets

regnskabssystem til håndte-

ring af finanslovens § 38. Skat-

ter og Afgifter. SAP38 anven-

des også til at understøtte op-

krævning på bl.a. motorområ-

det og pensionsafkastområ-

det.

6. Skatteministeriet skal håndtere inddrivelsen for ca. 800 forskellige fordringshave-

re. Skattestyrelsen, kommunerne, Udbetaling Danmark, DR og politiet er de største

fordringshavere i forhold til antal fordringer, fordringernes værdi og/eller antal for-

dringstyper. Skattestyrelsen har 3 systemer, der skal sende fordringer til PSRM. Gæl-

den i disse 3 systemer udgjorde 70 mia. kr. ved udgangen af 2018 eller ca. 59

den samlede gæld. Boks 1 viser antallet af fordringer, de 3 systemer skal sende årligt,

og antallet af fordringstyper.

Boks 1

Skattestyrelsen – den største fordringshaver

Skatteministeriet har estimeret, at der via Skattestyrelsens systemer KOBRA, DMO

(Skattekontoen) og SAP38 vil blive sendt fordringer til inddrivelse i PSRM i størrelses-

ordenen:

•

KOBRA: 800.000 fordringer årligt fordelt på 10 fordringstyper

•

DMO: 1.500.000 fordringer årligt fordelt på 171 fordringstyper

•

SAP38 (motor og øvrig): 445.000 fordringer årligt fordelt på 147 fordringstyper.

Fordringstype

I forbindelse med tilslutning af

fordringshavere fastlægges

det, hvilke fordringstyper den

enkelte fordringshaver kan

anvende og sende til PSRM.

Nogle fordringshavere har få

fordringstyper. DR har fx kun

4 fordringstyper (medielicens,

opkrævningsrente, rykkerge-

byr og administrationsgebyr

for månedsopkrævning).

Kilde:

Skatteministeriet.

Et nyt inddrivelsessystem

ICI

ICI blev etableret i 2016 og var

ved oprettelsen placeret i Skat-

teministeriets departement.

ICI blev senere i forbindelse

med omorganiseringen af Skat-

teministeriet placeret i Udvik-

lings- og Forenklingsstyrelsen,

der blev etableret i juli 2018.

7. For at kunne varetage inddrivelsesopgaven har Skatteministeriet behov for et sy-

stem, der understøtter de forskellige inddrivelsesskridt og de nødvendige admini-

strative processer. Implementeringscenter for Inddrivelse (ICI) i Skatteministeriet har

ansvaret for udviklingen af det nye inddrivelsessystem, PSRM. ICI har som formålser-

klæring at genoprette tilliden til inddrivelsen af offentlig gæld ved at skabe en ordent-

lig, effektiv og lovlig inddrivelse. ICI skal foruden udviklingen af det nye system til-

slutte fordringshaverne til systemet, forberede lovforenklende tiltag og forberede og

foretage konverteringen af fordringer fra de gamle systemer til det nye system.

8. Det fremgår af Akt Q 8/9 2016, at det nye inddrivelsessystem udvikles agilt og i en

række afgrænsede delleverancer (releases). I aktstykket præsenterer ministeriet den

funktionalitet, systemet skulle indeholde på et helt overordnet niveau.

I løbet af udviklingsprocessen har Skatteministeriet som følge af den agile tilgang skul-

let foretage en prioritering af, hvilken funktionalitet det var vigtigst at udvikle på det

givne tidspunkt. I den forbindelse skulle ministeriet også prioritere, hvilke processer

der skulle systemunderstøttes og eventuelt helt eller delvist automatiseres ud fra et

effektiviseringsperspektiv i forhold til volumen og kompleksitet.

Introduktion og konklusion |

Det fremgår af de aktstykker, Skatteministeriet løbende har forelagt Folketingets Fi-

nansudvalg til orientering, at ministeriet undervejs har foretaget justeringer i forhold

til, hvornår de enkelte dele af funktionaliteten skulle udvikles og idriftsættes, og hvor-

når systemet samlet set ville være idriftsat. Det fremgår af Akt K 4/12 2018, at mini-

steriet forventede, at systemet med få undtagelser ville blive idriftsat i januar 2019,

og at de samlede omkostninger for udviklingen af det nye it-system ville blive holdt

inden for den totaløkonomiske ramme, der var givet tilsagn til i det første aktstykke,

Akt Q 8/9 2016. Figur 2 viser, hvornår ministeriet har idriftsat de største releases, og

hvornår aktstykkerne er forelagt Folketingets Finansudvalg.

Agil udvikling

Agil softwareudvikling er ka-

rakteriseret ved, at alle krav til

systemet ikke er detaljeret

defineret fra start. Systemets

overordnede formål er i den

agile tilgang defineret, men

hvordan systemet præcist

skal udformes besluttes lø-

bende. Systemet tages i brug

løbende, bl.a. for at give erfa-

ring, der kan anvendes til at

kvalificere de efterfølgende

beslutninger om systemets

udformning.

Figur 2

Aktstykker og idriftsættelse af releases i udviklingen af PSRM

Maj 2017

Release 1

November 2017

Release 2

August 2018

Release 3.1

Januar 2019

Release 4.1

2017

2018

2019

8. september 2016

Akt Q

finansiering af

udgifter til nyt

inddrivelsessystem

23. marts 2017

Akt K

Release 2 af nyt

inddrivelsessystem

5. oktober 2017

Akt E

idriftsættelse af

Release 1

26. oktober 2017

Akt F

finansiering af

omkostninger til

Release 3

21. marts 2018

Akt Q

om orien-

tering vedrørende

idriftsættelse af

Release 2

Akt R

finansiering af

omkostninger til

Release 3

7. juni 2018

Akt Z

igangsættelse af

udvikling samt

finansiering af

omkostninger til

Release 4

4. december 2018

Akt K

idriftsættelse af

Release 3

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

9. Skatteministeriet har oplyst, at Release 4.1 blev idriftsat i 3 faser fra medio januar

2019 til ultimo februar 2019. Ministeriet har videre oplyst, at Release 4.1 var den sidste

release i udviklingen af det nye inddrivelsessystem.

| Introduktion og konklusion

Tilslutning af fordringshavere til PSRM

10. Det fremgår af Akt F 26/10 2017, at tilslutningen af fordringshavere skulle ske pa-

rallelt med udviklingen af Release 2 og 3. Skatteministeriet forventede, at alle for-

dringshavere ville være tilsluttet i løbet af 2019, hvilket ministeriet i aktstykket præci-

serer til udgangen af 2. kvartal 2019. Ministeriet forventede fortsat i marts 2018, at

alle fordringshavere ville være tilsluttet medio 2019. I december 2018 oplyser mini-

steriet til Folketingets Skatteudvalg, at tilslutningen af fordringshaverne forventes af-

sluttet medio 2019 med enkelte undtagelser.

11. Skatteministeriet har oplyst, at ministeriets analyser i perioden 2016-2017 af for-

dringer sendt til EFI/DMI viste, at problemerne med inddrivelsen ikke kun skyldtes, at

EFI var fejlbehæftet, men også, at fordringshaverne havde sendt fejlbehæftede eller

mangelfulde fordringer til inddrivelse. Analyserne viste desuden, at fordringshaverne

ville være nødt til at tilpasse både deres systemer og processer, før de kunne tilslut-

tes PSRM. For at undgå at PSRM fik de samme dataproblemer som EFI, besluttede

ministeriet, at tilslutningen af fordringshavere til systemet skulle ske i tæt dialog mel-

lem ministeriet og fordringshaverne for at få klare aftaler om – og fælles forståelse af

– datakravene til PSRM. Ministeriet vil først kunne bruge PSRM til inddrivelse for en

specifik fordringshaver, når fordringshaveren er tilsluttet systemet. Indtil tilslutning til

PSRM er gennemført, vil fordringshavernes gæld fortsat blive sendt til DMI.

12. Af de ca. 800 fordringshavere vil godt en fjerdedel skulle koble deres systemer di-

rekte til PSRM, så fordringer kan sendes fra fordringshaverne til PSRM via en system-

til-system-løsning. De øvrige vil skulle indtaste fordringer via en portal. Portalen er til-

tænkt de fordringshavere, der har få fordringer, og hvor omkostningerne med at til-

passe it-systemer til PSRM ikke står mål med omfanget af fordringer, der skal sendes

til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Fordringshaverne vælger selv, hvilken løsning de

vil benytte. Der er også en gruppe fordringshavere, som vil skulle anvende begge løs-

ninger. Skattestyrelsens 3 systemer (KOBRA, DMO og SAP38) skal tilsluttes via en

system-til-system-løsning. Skatteministeriets kontor for International Inddrivelse, der

forestår inddrivelsen af udenlandske fordringer, skal tilsluttes via portalløsningen.

Alle fordringshavere skal igennem et tilslutningsforløb. I tilslutningsforløbet skal Skat-

teministeriet og fordringshaver have udformet en aftale om, hvilke typer fordringer

fordringshaveren har brug for at få inddrevet, og hvordan det sikres, at de fordringer,

som fordringshaver sender til PSRM, lever op til de lovmæssige datakrav. I tilslutnings-

forløbet skal fordringshaver bl.a. justere egne it-systemer og forretningsgange, så da-

ta kan sendes korrekt til PSRM, og ministeriet skal gøre PSRM klar til at kunne mod-

tage fordringer fra fordringshaverne i henhold til den indgåede aftale. Fordringer kan

først sendes til inddrivelse via PSRM, når tilslutningsforløbet er gennemført.

Introduktion og konklusion |

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

13. Første del af undersøgelsen handler om, hvorvidt Skatteministeriet har sikret, at

PSRM kan understøtte ministeriets inddrivelsesopgave, dvs. at systemet dækker mi-

nisteriets behov for systemunderstøttelse af gældsinddrivelsen på det tidspunkt,

hvor ministeriet har oplyst, at systemet var færdigudviklet. Vores revisionskriterier til

denne del af undersøgelsen afspejler, at PSRM er udviklet agilt. Det betyder, at de de-

taljerede krav til PSRM ikke var kendt på forhånd, men skulle defineres og prioriteres

undervejs med afsæt i, at en række overordnede krav til systemet skulle opfyldes, bl.a.

at systemet skal understøtte inddrivelse i henhold til lovgivningen, og at inddrivelsen

skal ske på en ordentlig og effektiv måde. Vores undersøgelse har derfor bl.a. fokus

på, om systemet opfylder ministeriets behov for understøttelse af inddrivelsesskrid-

tene og de administrative processer forbundet hermed, som er blevet defineret og

prioriteret undervejs af ministeriet i udviklingsprocessen. Vi har taget afsæt i, at mini-

steriet forventede at være færdig med at udvikle og videreudvikle systemet ved års-

skiftet 2018/19.

For at vurdere, om Skatteministeriet har sikret, at PSRM kan understøtte inddrivel-

sen af gæld, har vi undersøgt 3 forhold. For det første har vi undersøgt, om ministeriet

kan dokumentere, at PSRM er udviklet med den funktionalitet, der skal til for at under-

støtte den fulde inddrivelsesopgave for alle fordringshavere og fordringstyper. For det

andet har vi undersøgt, om ministeriet ved test har sikret, at PSRM kan håndtere den

forventede volumen af fordringer. For det tredje har vi undersøgt, om systemet fun-

gerer i praksis med rigtige fordringer. Disse 3 forhold giver samlet et billede af, om

ministeriet har sikret, at systemet kan understøtte ministeriets inddrivelsesopgave.

Denne undersøgelse giver en status på undersøgelsestidspunktet herpå. Den ende-

lige vurdering af systemet vil først kunne foretages, når systemet fuldt ud er taget i

brug med alle forventede fordringer fra alle fordringshavere og vedrørende alle typer

skyldnere.

14. Anden del af undersøgelsen handler om, hvorvidt Skatteministeriet har sikret til-

slutning af fordringshavere til PSRM som forventet. Da PSRM er et agilt udviklet sy-

stem, giver løbende tilslutning af fordringshavere mulighed for at afprøve, at syste-

met virker i praksis. Hvis ikke der er fremdrift i denne opgave, er der dels øget risiko

for, at ministeriets plan om at tilslutte alle fordringshavere i 2019 ikke kan realiseres,

dels øget risiko for, at ministeriet skubber ukendte udviklingsopgaver i PSRM foran

sig. Det er derfor vigtigt, at ministeriet tilslutter fordringshaverne som planlagt, og at

der foreligger et godt overblik over de resterende opgaver. Vurderingen tager afsæt i,

at alle fordringshavere skal kunne sende fordringer, der overholder de gældende da-

takrav, til inddrivelse i PSRM. Vurderingen tager også afsæt i, at ministeriet havde et

mål om, hvornår ministeriet skulle nå denne centrale milepæl i genoprettelsen af ind-

drivelsen. Det er dette mål, vi vurderer tilslutningen ud fra.

| Introduktion og konklusion

Vores revisionskriterier for denne del af undersøgelsen tager dermed afsæt i en klas-

sisk projekttilgang, hvor fremdrift vurderes ud fra, i hvilket omfang en plans målsæt-

ninger er opnået, med henblik på at kunne vurdere om projektet vil nå de fastlagte

mål. Skatteministeriet har oplyst Folketingets Finansudvalg og Folketingets Skatte-

udvalg om, at det var forventningen, at alle fordringshavere med enkelte undtagelser

var tilsluttet PSRM medio 2019. Samtidig har ministeriet haft som betingelse for til-

slutningen af fordringshavere, at disse kunne leve op til en række specifikke data-

krav, og at der ikke kunne gås på kompromis med dette kvalitetsmål.

På det tidspunkt, hvor Skatteministeriet fastsatte milepæle for tilslutningen af for-

dringshavere, var det kendt for ministeriet, at fordringshaverne ville få svært ved at

leve op til PSRM’s krav til datakvalitet og datastruktur. Ministeriet har oplyst, at det

har været et grundvilkår, at de konkrete udfordringer med datakvalitet først ville kun-

ne blive afdækket og løst, når de enkelte tilslutningsforløb gik i gang. Det har endvide-

re været et grundvilkår, at tilslutningen af fordringshavere kræver, at fordringshaver-

ne kan afsætte resurser og tid til opgaven, hvilket både gælder for eksterne fordrings-

havere og ministeriets egne fordringshavere. Vi lægger til grund, at ministeriet er an-

svarlig projektejer for tilslutningen af fordringshavere. Det betyder, at ministeriet har

ansvaret for, at ministeriets egne fordringshavere afsætter resurser og tid til opga-

ven, og har ansvaret for at inddrage fordringshaverne og i samarbejde med dem af-

klare omfanget af opgaven og forventningerne til fordringshaverne. Dette skal ske

med henblik på at kunne planlægge tilslutningen under hensyn til ministeriets og for-

dringshavernes behov. Vi har derfor i vores revisionskriterier forventet, at ministeriet

har taget højde for opgavens kompleksitet i sin udmelding om, hvornår ministeriet for-

ventede at kunne nå slutmålet.

Vi har for at vurdere, om Skatteministeriet har sikret tilslutning af fordringshavere til

PSRM som forventet, undersøgt 2 forhold. For det første har vi undersøgt, om mini-

steriet i 2018 har fulgt den plan for tilslutning af fordringshavere til systemet, som mi-

nisteriet lagde i starten af året, og som vi vurderer har været en forudsætning for mi-

nisteriets mål om at kunne nå at tilslutte alle fordringshavere medio 2019. Vi har i den

forbindelse også undersøgt, hvilke årsager der er til eventuelle afvigelser fra planen.

For det andet har vi undersøgt, om ministeriet har overblik over den resterende op-

gave med at tilslutte fordringshaverne, da det giver en indikation på, hvor langt mini-

steriet er med tilslutningen.

Metode

15. Undersøgelsen bygger primært på en gennemgang af skriftlig dokumentation, her-

under styringsmateriale fra Skatteministeriet samt ministeriets dokumentation af hen-

holdsvis udviklings- og testopgaver og opgaver relateret til tilslutningen af fordrings-

haverne. Dokumentgennemgangen er suppleret med møder med ministeriet og ud-

valgte fordringshavere. Derudover har vi gennemgået materiale til Folketingets Fi-

nansudvalg og til Folketingets Skatteudvalg.

For at kvalificere undersøgelsen yderligere har vi fået sparring fra en ekstern ekspert

inden for it-projektledelse og agil softwareudvikling fra CBS.

16. Undersøgelsen af, om Skatteministeriet har sikret, at PSRM understøtter inddrivel-

sesopgaven, tager udgangspunkt i de inddrivelsesskridt og administrative processer,

som ministeriet har defineret som nødvendige. Vi har belyst dette fra 3 vinkler.

Introduktion og konklusion |

For det første har vi undersøgt, om Skatteministeriet kan dokumentere, at den nød-

vendige funktionalitet var udviklet, testet og godkendt, og at der ikke var udestående

udviklingsopgaver primo 2019. Det har vi gjort ved at gennemgå ministeriets doku-

mentation for udviklingsopgaven i det system (Jira), ministeriet anvender til dette.

Herudover har vi gennemgået dokumentation for tests og godkendelser samt rele-

vant ledelsesdokumentation, herunder styregruppemateriale, hvor ministeriet bl.a.

beskriver de fremadrettede udviklingsopgaver, der skal løses. Derudover tager un-

dersøgelsen udgangspunkt i lovlighedsvurderinger af systemet, som ministeriet har

fået udarbejdet af sin juridiske rådgiver. Heri er der foretaget en vurdering af, om

PSRM lever op til de lovmæssige krav, som ministeriet ikke må gå på kompromis

med.

For det andet har vi undersøgt, om Skatteministeriet har sikret, at PSRM kan håndte-

re den forventede volumen, dvs. når alle fordringshavere er tilkoblet systemet. Det

har vi gjort ved at gennemgå ministeriets dokumentation for sin vurdering af, hvad

systemet skal kunne håndtere i den fremtidige driftssituation, fx antallet af sagsbe-

handlere, fordringer og samtidige processer, samt ministeriets dokumentation for, at

der er gennemført tests, der viser, at systemet kan håndtere dette.

For det tredje har vi undersøgt, om den udviklede funktionalitet fungerer i praksis. Det

har vi gjort ved at gennemgå Skatteministeriets statistik for brugen af inddrivelses-

skridt og udvalgte administrative processer med den volumen af fordringshavere og

fordringer, der var i systemet på undersøgelsestidspunktet. Vi har også fået en de-

monstration af systemet i brug i Gældsstyrelsen. Derudover har vi gennemgået bl.a.

styregruppemateriale, hvori ministeriet beskriver erfaringer med systemet i drift.

17. Undersøgelsen af, om Skatteministeriet har sikret tilslutningen af fordringshavere

som forventet, tager udgangspunkt i, at ministeriet i 2018 havde som mål, at alle for-

dringshavere skulle være tilsluttet medio 2019. Vi har belyst dette fra 2 vinkler.

For det første har vi undersøgt, om Skatteministeriet har nået at tilslutte de fordrings-

havere, som ministeriet forventede skulle tilsluttes i 2018. Det har vi gjort ved at gen-

nemgå planer for 2018 sammenholdt med ministeriets statusoplysninger for for-

dringshavernes tilslutning ved årsskiftet 2018/19. Vi har også undersøgt, hvilke årsa-

ger der er til eventuelle justeringer i planer. Analysen har taget afsæt i de forklaringer,

der fremgår af ministeriets løbende statusopdateringer i styringsmateriale til styre-

gruppen, programledelsen og projektledelsen. Forklaringerne er derfor primært ba-

seret på ministeriets egne forklaringer til ændringer i planen. Vi har dog for at få ind-

blik i fordringshaveres erfaringer med tilslutningsforløbene interviewet Skattestyrel-

sen, DR og DSB.

For det andet har vi undersøgt, om Skatteministeriet har overblik over, hvad der ude-

står i forhold til at nå i mål med tilslutningen af fordringshavere. Status ultimo 2018/

primo 2019 er bl.a. baseret på gennemgang af styringsmateriale, herunder projekt-

planer, materiale til styregruppen og dokumentation for, om tilslutningen er gennem-

ført.

18. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 1.

| Introduktion og konklusion

Afgrænsning

19. Vi har afgrænset os fra at undersøge Skatteministeriets arbejde med at forenkle

den relevante lovgivning for inddrivelsen, som også er et vigtigt element i genopret-

telsen af inddrivelsesområdet. Vi har ligeledes afgrænset os fra at undersøge mini-

steriets opgave med oprydning i gamle fordringer samt den efterfølgende konverte-

ring af de fordringer, der opbevares i DMI, til PSRM. Oprydning og konvertering er og-

så en del af genoprettelsen af inddrivelsesområdet. Konverteringen af fordringer fra

DMI er afhængig af, at PSRM er udviklet, og at fordringshaverne er tilsluttet systemet.

Udviklingen af PSRM og tilslutningen af fordringshavere går således forud for, at kon-

verteringen af fordringer i DMI kan ske.

20. Vores primære undersøgelsesperiode er fra september 2016, hvor it-udviklingen

går i gang, til og med februar 2019. Vores valg af undersøgelsesperiode afspejler, at

ministeriet i det oprindelige aktstykke forventede at være færdige med at udvikle sy-

stemet ultimo 2018, og at systemet løbende ville blive taget i brug med rigtige fordrin-

ger. Vi har som supplement givet ministeriet mulighed for at give en status på udvik-

lingen af systemet og tilslutningen af fordringshavere hertil pr. august 2019. I det om-

fang denne status er medtaget i beretningen, er der alene tale om gengivelse af mini-

steriets oplysninger.

21. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 2 indeholder en ord-

liste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

Udviklingen af PSRM |

2. Udviklingen af PSRM

Delkonklusion

Rigsrevisionen vurderer, at Skatteministeriet i starten af 2019 ikke havde sikret, at PSRM

fuldt ud kunne understøtte ministeriets inddrivelsesopgave.

For det første viser undersøgelsen, at Skatteministeriet ikke i tilstrækkelig grad har do-

kumenteret, at PSRM er udviklet, så systemet kan understøtte ministeriets inddrivel-

sesopgave. Ministeriet har dokumenteret, testet og godkendt en lang række funktiona-

liteter hver for sig, men dokumentationen giver ikke et samlet billede af systemunder-

støttelsen af ministeriets inddrivelsesopgave. Undersøgelsen viser også, at der fortsat

efter 4. og sidste release var udviklingsopgaver, som skulle gennemføres, før PSRM

fuldt ud kunne understøtte ministeriets inddrivelsesopgave, og før fejl og uhensigts-

mæssigheder ikke kræver kompenserende manuel sagsbehandling. Ministeriet betrag-

ter en væsentlig del af disse udviklingsopgaver som videreudvikling af PSRM. Rigsrevi-

sionen bemærker, at en del af de resterende opgaver var opgaver, der var nødvendige

at gennemføre, for at PSRM kunne understøtte alle inddrivelsens processer, sådan

som ministeriet havde defineret dem, fx opgaver vedrørende udlæg og modregning.

Omfanget af udviklingsopgaver og økonomien forbundet hermed er medio 2019 fort-

sat under afklaring.

For det andet viser undersøgelsen, at Skatteministeriet endnu ikke har gennemført

tests med en belastning svarende til fuld drift. Dermed har ministeriet ikke i tilstræk-

kelig grad sikret, at PSRM kan håndtere den forventede volumen, når alle fordringsha-

vere er tilsluttet systemet. Ministeriet har iværksat tiltag, så det fremadrettet bliver

muligt at teste fremtidig volumen og belastning.

For det tredje viser undersøgelsen, at Skatteministeriet har et system, der kan inddri-

ve gæld, da ministeriet har foretaget inddrivelse på rigtige fordringer i PSRM. Den ud-

viklede funktionalitet til fx inddrivelsesskridtene påkrav og lønindeholdelse virker

dermed i drift. Inddrivelsen var dog i starten af 2019 begrænset til fordringer fra 3 for-

dringshavere, der har få og enkle fordringstyper. Inddrivelsen var hovedsageligt sket

med inddrivelsesskridtet påkrav, som er det mest simple inddrivelsesskridt. Systemet

har været præget af ustabil drift, på trods af at der endnu kun er en mindre andel af

det endelige antal fordringer i systemet, og at disse – sammenlignet med andre for-

dringstyper – er mere enkle. Der har desuden været perioder, hvor igangsættelse af

nye inddrivelsessager over for skyldnere har været sat på pause. Ministeriet har iværk-

sat tiltag for at forbedre PSRM’s ydeevne, herunder svartider og stabilitet i drift, og

ministeriet forventer at have nået en acceptabel tilstand i 3. kvartal 2019.

| Udviklingen af PSRM

22. Dette kapitel handler om udviklingen af inddrivelsessystemet PSRM. Vi har un-

dersøgt, om Skatteministeriet har sikret, at PSRM kan understøtte ministeriets ind-

drivelsesopgave.

2.1. Understøttelse af gældsinddrivelsen

Inddrivelsens processer

Inddrivelsens processer be-

står dels af Skatteministeriets

lovhjemlede inddrivelsesskridt,

bl.a. lønindeholdelse, modreg-

ning og påkrav, dels af admini-

strative processer, fx sags- og

dokumenthåndtering, funktio-

nalitet til administration af for-

dringshavere og skyldnere

samt funktionalitet til at analy-

sere og rapportere.

23. Vi har undersøgt, om Skatteministeriet har dokumenteret, at PSRM er udviklet, så

det kan understøtte ministeriets inddrivelsesopgave. Det har vi gjort ved at undersø-

ge, om ministeriet kan dokumentere, at PSRM har den funktionalitet, der er nødven-

dig for at understøtte alle inddrivelsens processer, som ministeriet har defineret dem,

herunder om ministeriet har afsat resurser til eventuelle yderligere udviklingsopgaver

i PSRM, om ministeriet har testet den udviklede funktionalitet, og om ministeriet har

godkendt det leverede system.

Dokumentation for udviklingen af funktionalitet i PSRM

24. Skatteministeriet beskrev i Akt Q 8/9 2016 på et helt overordnet niveau, hvilken

funktionalitet PSRM skulle indeholde efter henholdsvis Release 1, 2 og 3. Tabel 1 viser

den funktionalitet, som PSRM skulle understøtte.

Tabel 1

Funktionalitet, som PSRM skal understøtte

Release 1

•

modtagelse og håndting af fordringer

•

betalingsevnevurdering af skyldnere

•

behandling af klager

•

påkrav

•

afdragsordninger

•

afskrivning

•

analyse og rapportering

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Akt Q 8/9 2016.

Release 2

•

lønindeholdelse

•

udlæg

•

bobehandling

•

gældssanering

Release 3

•

permanent modregningsløsning

•

håndtering af forældelse

Det fremgår af tabel 1, hvordan Skatteministeriet forventede funktionaliteten for for-

skellige inddrivelsesskridt var fordelt på de 3 releases.

Udviklingen af PSRM |

25. Vores gennemgang af Skatteministeriets dokumentation viser, at ministeriet i

tråd med den agile udviklingsmetode har foretaget en nedbrydning af de overordne-

de krav til funktionaliteten til et mere detaljeret niveau. Nedbrydningen af funktionali-

teten er sket med udgangspunkt i de administrative processer og inddrivelsesskridt,

som ministeriet har besluttet, at PSRM skal indeholde. I den forbindelse har ministe-

riet også besluttet, hvor automatiserede de enkelte processer og inddrivelsesskridt

skal være for at sikre så effektiv en inddrivelse som muligt.

Skatteministeriet har nedbrudt funktionaliteten for hvert inddrivelsesskridt og hver

administrativ proces yderligere til tekniske udviklingsopgaver kaldet features og user

stories. Det er disse betegnelser, ministeriet anvender for de mest detaljerede niveau-

er af krav til systemet. Nedbrydningen er sket løbende, og i takt med at ministeriet har

prioriteret sin udviklingsopgave.

Vores gennemgang viser også, at Skatteministeriets eksterne juridiske rådgiver har

deltaget i ministeriets nedbrydning af krav og har vurderet, om de juridiske krav til

løsningen overholdes. Den juridiske rådgiver har vurderet, at ministeriet med den

valgte proces for at definere kravene til systemet har skabt et overblik over de sags-

typer og processer, som løsningen skulle omfatte for at sikre, at inddrivelsen sker lov-

ligt. Endelig har rådgiveren vurderet, at ministeriet har udvist omhyggelighed med at

tage stilling til, hvordan løsningen konkret skulle udformes for at kunne overholde reg-

lerne i de forskellige forløb, som inddrivelsessagerne kan tænkes at få.

For at illustrere processen med at nedbryde de overordnede krav til detaljerede krav

til systemet viser vi i figur 3 et udsnit af kategorier af de administrative processer sam-

men med de inddrivelsesskridt, som løsningen skal understøtte. Vi viser derudover

eksempler på nedbrydning af funktionaliteten for inddrivelsesskridtet lønindeholdel-

se.

Features

En feature er en beskrivelse af

en delmængde af det, der skal

udvikles, fx skal systemet bå-

de kunne udvælge en skyld-

ner, sende et varslingsbrev til

skyldneren, fastsætte en løn-

procent og sende information

om trækprocent til eIndkomst

for at kunne foretage løninde-

holdelse. En feature opdeles i

underliggende user stories.

User stories

User stories beskriver, hvad

der skal udvikles, hvorfor det

skal udvikles og for hvem, fx

skal en sagsbehandler kunne

få vist oplysninger fra en beta-

lingsevneberegning for at

fastsætte lønprocenten ved

en sag om lønindeholdelse.

Formålet er at beskrive soft-

waren ud fra et brugerper-

spektiv. Ofte vil en user story

også indeholde kriterier for

accept af, at opgaven er løst.

User stories er Skatteministe-

riets mest detaljerede beskri-

velser af den ønskede funktio-

nalitet.

| Udviklingen af PSRM

Figur 3

Udsnit af de administrative processer og inddrivelsesskridt, som PSRM skal understøtte

ADMINISTRATIV PROCES

Modtage

fordring fra

fordringshaver

Udvælge

skyldner til

inddrivelse

Fordele

opgaver til

sagsbehandlere

Oprette

inddrivelsessag

Foretage

inddrivelse

Modtage

indbetaling

fra skyldner

Afregne

gælden til

fordringshaver

INDDRIVELSESSKRIDT

Lønindeholdelse

Funktionalitet for lønindeholdelse

1. Systemet beregner skyldners

betalingsevne og fastsætter en løn-

indeholdelsesprocent på baggrund

heraf.

2. Systemet sender et varslingsbrev til

skyldneren om gælden, og hvordan

den påtænkes inddrevet via løn-

indeholdelse.

3. Eventuel klage fra skyldneren mod-

tages i systemet.

4. Systemet sender et afgørelsesbrev

til skyldneren.

5. Systemet tilskriver gælden et løn-

indeholdelsesgebyr.

6. Systemet henter information fra

eIndkomst, når skyldnerens

arbejdsgiver har indberettet A-skat.

7. Beløbet, som skal lønindeholdes,

trækkes i skyldnerens løn.

8. Lønindeholdelsessagen afsluttes,

når fordringerne er indfriet, eller hvis

det ikke er muligt at fortsætte løn-

indeholdelsen.

9. Systemet sender brev til skyldneren

med orientering om, at gælden er

indfriet, og at lønindeholdelsen af-

sluttes. Alternativt sender systemet

brev til skyldner med afgørelse om

det videre gældsinddrivelsesforløb.

Påkrav

Udlæg

Afdragsordning

Modregning

Henstand

Bobehandling

Gældssanering

KR.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Udviklingen af PSRM |

Det fremgår af figur 3, at PSRM skal understøtte alle inddrivelsens processer både de

administrative fra modtagelsen af fordringer til afregningen med fordringshaver efter

endt inddrivelse og de enkelte inddrivelsesskridt.

26. Skatteministeriet har dokumenteret udviklingen af PSRM i systemet Jira. Heri

fremgår både features og user stories, der er udviklet, testet og sat i drift, features og

user stories, der er under udvikling, og udviklingsopgaver, der endnu ikke er påbegyndt.

Beskrivelserne af endnu ikke udviklede features og user stories, som Skatteministe-

riet har identificeret og planlagt at udvikle, er dokumenteret i prioriteret rækkefølge i

den såkaldte backlog i Jira. Ministeriet har oplyst, at features og user stories i back-

loggen både omfatter den funktionalitet, der er nødvendig at udvikle for at understøt-

te inddrivelsen, men også omfatter ændringsønsker og idéer til yderligere forbedrin-

ger af systemet. Ministeriet har løbende prioriteret, hvilke af de definerede features

der skulle udvikles først. Ministeriets prioritering er sket ud fra en vurdering af, hvad

der var væsentligst at udvikle på det givne tidspunkt.

27. Skatteministeriet har oplyst, at PSRM efter Release 4.1, der blev i driftsat i februar

2019, indeholdt alle planlagte funktionaliteter fra det oprindelige aktstykke (på nær

forældelsesfunktioner, der har afventet lovforenkling). Ministeriet har oplyst, at 4.1

var den sidste release i udviklingen af inddrivelsessystemet. Ministeriet har endvide-

re oplyst, at PSRM med Release 4.1 understøttede den automatiseringsgrad, ministe-

riet havde planlagt med.

Udviklede features og user stories i Jira

28. For at undersøge om Skatteministeriet kan dokumentere, at PSRM er udviklet, så

det kan understøtte ministeriets inddrivelsesopgave, har vi gennemgået ministeriets

dokumentation for features og user stories i Jira efter 4. og sidste release.

Vores gennemgang af features og user stories i Jira viser, at Skatteministeriet ultimo

februar 2019 havde udviklet funktionalitet relateret til alle de overordnede processer,

som ministeriet havde vurderet var nødvendige for at understøtte inddrivelsen, bl.a.

funktionalitet vedrørende inddrivelsesskridtene påkrav og lønindeholdelse.

Skatteministeriets dokumentation viser imidlertid ikke tydeligt, om al nødvendig funk-

tionalitet til understøttelse af inddrivelsens processer var udviklet efter Release 4.1.

Vi har konstateret, at der fortsat var en række features og user stories i backloggen.

Ministeriet har dog ikke konsekvent angivet på beskrivelsen af features og user stor-

ies i backloggen, om disse indeholder nødvendig funktionalitet eller mulige forbedrin-

ger af systemet på sigt. Det er derfor ikke tydeligt dokumenteret, om de features, der

var tilbage i backloggen, var nødvendige for, at PSRM kunne understøtte ministeriets

inddrivelsesopgave, eller om de kunne undværes. Dertil kommer, at ministeriet ikke

systematisk har dokumenteret sine prioriteringer af udviklingsopgaver i den løbende

udvikling af ny funktionalitet. Det fremgår fx ikke, hvorfor ministeriet først prioriterer

en udviklingsopgave, men derefter fravælger den under udviklingen af en specifik re-

lease. Det fremgår heller ikke i alle tilfælde, om et fravalg i den pågældende release er

en udskydelse til et senere tidspunkt, fordi opgaven ikke kunne nås – men fortsat var

nødvendig – eller om det var et permanent fravalg, fordi opgaven blev overflødiggjort

af andre udviklede features og/eller user stories.

Jira

Jira er et system til fleksibel

projekt- og problemstyring.

Jira kan bl.a. understøtte sty-

ring af agile udviklingsprojek-

ter.

| Udviklingen af PSRM

Endelig viser Skatteministeriets dokumentation ikke i alle tilfælde sammenhængen

mellem den enkelte feature og user story og systemet i øvrigt. Det betyder, at det ikke

altid er tydeligt, hvad den enkelte feature eller user story gør systemet i stand til.

Dette gælder både for udviklet funktionalitet, men også for features og user stories i

ministeriets backlog.

Dermed viser dokumentationen i Jira ikke tydeligt, at den udviklede funktionalitet er

fuldt dækkende for at understøtte inddrivelsen.

29. Vores gennemgang af Skatteministeriets dokumentation i Jira viser også, at der

ikke er en klart dokumenteret sammenhæng mellem den udviklede funktionalitet og

den automatiseringsgrad, ministeriet har opnået. Dette skyldes bl.a., at ministeriet ik-

ke på forhånd har opstillet kriterier for, hvad PSRM skal kunne for at opnå en bestemt

automatiseringsgrad. Gennemgangen viser også, at der i slutningen af marts 2019

fortsat udestod opgaver i forhold til den planlagte automatiseringsgrad, idet funktio-

nalitet til automatisering af inddrivelsesskridtet udlæg ikke var færdig. Det er således

uklart, hvordan ministeriet er nået frem til, at PSRM med Release 4.1 understøtter mi-

nisteriets planlagte automatiseringsgrad.

Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet ikke på et tidligt tidspunkt har defineret kri-

terier til at vurdere automatiseringsgraden. Ministeriet har videre oplyst, at ministeri-

et i april 2019 på ny har vurderet den udviklede funktionalitet for at dokumentere den

opnåede automatiseringsgrad og synliggøre ministeriets metode for vurderingen. Mi-

nisteriet oplyser på den baggrund, at den ønskede automatiseringsgrad er opnået for

den funktionalitet, der er udviklet.

Tilbageværende features og user stories i backloggen

30. For at vurdere, om de tilbageværende udviklingsopgaver i backloggen er nødven-

dige for at understøtte Skatteministeriets inddrivelsesopgave, har vi gennemgået mi-

nisteriets features og user stories i backloggen efter Release 4.1. Vores gennemgang

er baseret på dokumentationen i Jira suppleret med materiale fra ministeriets møder

i styregruppen, programledelsen, projektledelsen og de vurderinger af PSRM, som mi-

nisteriets juridiske rådgiver har udarbejdet. Vi har derudover gennemgået en katego-

risering af udviklingsopgaverne i backloggen, som ministeriet har udarbejdet til brug

for vores undersøgelse.

31. Vores gennemgang af features og user stories viser, at backloggen indeholdt ud-

viklingsopgaver, som var nødvendige, for at PSRM kunne understøtte hele Skattemi-

nisteriets inddrivelsesopgave. Det baserer vi på ministeriets egne og ministeriets juri-

diske rådgivers beskrivelser af opgaverne. Vi har identificeret følgende grupper af ud-

viklingsopgaver i backloggen:

•

Udviklingsopgaver til at understøtte inddrivelsesskridtet udlæg. Skatteministeriet

havde udviklet basal funktionalitet til dette inddrivelsesskridt, men da ministeriet

forsøgte at automatisere funktionaliteten yderligere, viste funktionaliteten sig at

være fejlbehæftet, og derfor fjernede ministeriet funktionaliteten igen.

Udviklingen af PSRM |

•

Udviklingsopgaver vedrørende afregning og afstemning til fordringshaverne. Til-

slutningen af DR afdækkede en række fejl og uhensigtsmæssigheder, som betød,

at afstemningerne mellem DR’s system og PSRM dels var vanskelige, dels afslø-

rede differencer, som skulle udredes.

Udviklingsopgaver vedrørende inddrivelsesskridtet modregning. Ny funktionalitet

vedrørende inddrivelsesskridtet modregning blev idriftsat med Release 4.1. Idrift-

sættelsen medførte behov for tilpasninger og fejlrettelser. Dertil kom, at PSRM

alene kunne modregne i overskydende skatter og ikke i andre udbetalingstyper.

Udviklingsopgaver, som var nødvendige, for at specifikke fordringshavere kunne

tilsluttes til PSRM, eller for at PSRM kunne understøtte inddrivelse over for speci-

fikke skyldnertyper. Fx skulle der udvikles en feature, der ville gøre det muligt for

PSRM at håndtere Movias og Arrivas AKR-skyldnere.

Skyldnertyper

•

CPR-skyldner

er en skyldner

med personnummer.

CVR-skyldner

er en virksom-

hedsskyldner.

AKR-skyldner

er en skyldner

uden CPR- eller CRV-num-

mer.

Ud over ovenstående grupper udestod også andre nødvendige opgaver. Fx skulle én

opgave sikre, at sagsbehandlere i PSRM ikke kunne oprette og godkende den samme

udbetaling. Derudover rummede backloggen en gruppe udviklingsopgaver, der skulle

sikre, at PSRM kunne håndtere forældelse af fordringer. På dette område afventede

Skatteministeriet som tidligere nævnt lovforenklinger.

32. Det fremgår af den kategorisering, som Skatteministeriet har udarbejdet til brug

for Rigsrevisionen, at ministeriet også betragtede enkelte opgaver i backloggen som

nødvendige at udvikle, før PSRM var færdigudviklet. Foruden udviklingsopgaver inden

for forældelse var der tale om enkelte opgaver relateret til inddrivelsesskridtet udlæg

og afstemning til fordringshavere. De øvrige udviklingsopgaver, som vores gennem-

gang har identificeret vedrørende modregning, samt en delmængde af udviklingsop-

gaverne vedrørende udlæg og fordringshaverspecifik funktionalitet, betragtede mini-

steriet som videreudvikling af PSRM. Dette skyldes, at det er ministeriets opfattelse,

at opgaverne enten er tilpasninger til eksisterende funktionalitet eller funktionalitet,

der ligger ud over, hvad ministeriet har lovet i aktstykkerne.

33. Rigsrevisionen finder, at uanset om de pågældende udviklingsopgaver af Skatte-

ministeriet betragtes som videreudvikling, er udviklingsopgaverne nødvendige at

gennemføre, for at PSRM fuldt ud kan understøtte ministeriets inddrivelsesopgave.

Det fremgår af Akt Q 8/9 2016, at PSRM skulle understøtte inddrivelsesskridtet ud-

læg. At Skatteministeriet som tidligere nævnt har udviklet funktionalitet, der viste sig

at være fejlbehæftet og derfor blev fjernet igen, betyder, at det er nødvendigt med ef-

terfølgende udviklingsopgaver, for at PSRM kan understøtte inddrivelse ved udlæg

som forudsat i aktstykket. Ministeriet har oplyst, at det er muligt at foretage udlæg

med PSRM ved hjælp af funktionen

øvrig sag.

Denne funktion kræver ifølge ministe-

riet forholdsvis meget manuel sagsbehandling og er tiltænkt særlige tilfælde uden for

ministeriets almindelige sagsstruktur, hvis et akut behov skulle opstå. Løsningen er

ikke egnet til stor skala. Rigsrevisionen finder på baggrund af ovenstående, at der er

behov for udvikling, før PSRM understøtter ministeriets inddrivelse ved udlæg.

| Udviklingen af PSRM

Det fremgår ligeledes af Akt Q 8/9 2016, at PSRM skulle understøtte inddrivelsesskrid-

tet modregning. PSRM kunne ved Release 4.1 ikke modregne i andre udbetalingstyper

end overskydende skatter, og Skatteministeriets brug af modregning i PSRM kræve-

de omfattende kompenserende manuel sagsbehandling. Dette har ministeriets juridi-

ske rådgiver også påpeget i sin vurdering af systemet.

For så vidt angår udvikling af funktionalitet, som er nødvendig, for at specifikke for-

dringshavere kan tilsluttes, er der tale om udviklingsopgaver rettet mod særlige for-

hold hos nogle fordringshavere. Det var oprindeligt Skatteministeriets hensigt, at alle

fordringshavere skulle tilsluttes efter den første release. Ministeriet har efterfølgende

valgt en anden fremgangsmåde for tilslutningen af fordringshavere. Selv om der er

tale om udviklingsopgaver rettet mod særlige forhold hos specifikke fordringshavere,

finder Rigsrevisionen, at der er tale om opgaver, som er nødvendige at gennemføre,

før PSRM kan understøtte inddrivelsesopgaven for alle fordringshavere.

Rigsrevisionen finder det centralt, at PSRM efter Release 4.1 ikke kunne understøtte

inddrivelsen af gæld for alle typer fordringer, for alle skyldnertyper og for alle for-

dringshavere. Der var endvidere dele af den udviklede funktionalitet, der havde fejl

eller mangler, som havde betydning for PSRM’s evne til at understøtte ministeriets

inddrivelsesopgave.

34. Vores gennemgang viser, at Skatteministeriet for at imødekomme manglende

funktionalitet samt fejl og uhensigtsmæssigheder i PSRM i visse tilfælde har indført

kompenserende manuel sagsbehandling. Ministeriets juridiske rådgiver vurderer, at

denne manuelle sagsbehandling er risikabel og kan være for omfangsrig, når mæng-

den af fordringer i PSRM vokser. Ministeriet har tilkendegivet, at ministeriet er enig i

denne vurdering. Ministeriets juridiske rådgiver anbefaler desuden, at ministeriet im-

plementerer tiltag med henblik på at sikre, at systemet fremadrettet kan betjene alle

fordringshavere i det i lovgivningen forudsatte omfang. Rigsrevisionen bemærker, at

disse forhold også vil medføre udviklingsopgaver, før PSRM understøtter inddrivel-

sesopgaven fuldt ud.

35. Vores gennemgang af Skatteministeriets styregruppemateriale viser, at ministe-

riet forventer, at der vil være opgaver med udvikling og vedligehold af PSRM i resten

af 2019. Vores gennemgang viser, at ministeriet har en plan om at implementere en

løsning på problemerne med at afregne og afstemme med fordringshaverne i løbet af

1. halvår 2019 og en forventning om, at udviklingen og vedligeholdelsen af funktionali-

teten til modregning vil vare resten af 2019. Ministeriet har i august 2019 oplyst, at ud-

viklingsopgaverne vedrørende inddrivelsesskridtet udlæg blev genoptaget i maj-juni

2019, og at ministeriet har planlagt, at funktionaliteten idriftsættes i 4. kvartal 2019.

For de øvrige opgaver er der ikke tilsvarende planer eller forventninger endnu, da om-

fanget og estimeringen af tidsforbrug for disse opgaver afhænger af ministeriets prio-

ritering i den agile udvikling.

Udviklingen af PSRM |

36. Vores gennemgang af styregruppematerialet viser, at Skatteministeriet i starten

af 2019 havde disponeret den totaløkonomiske ramme, der var afsat til udvikling af

PSRM, inkl. risikopuljen, og at ministeriet på daværende tidspunkt forventede en min-

dre overskridelse af den totaløkonomiske ramme. Ministeriet har i juni 2019 oplyst, at

der pågår en afklaring af aktiviteter og økonomien forbundet hermed. Ministeriet for-

venter at fremsende et orienterende aktstykke til Folketingets Finansudvalg hurtigst

muligt.

Skatteministeriets tests af funktionalitet og godkendelse af den

samlede løsning

Test af funktionalitet

37. Skatteministeriet har løbende testet den udviklede funktionalitet ved 3 typer af

tests: valideringstest, verifikationstest og regressionstest. Testene anvendes bl.a. til

at teste, om systemet lever op til kravene, og om ny funktionalitet afstedkommer fejl i

systemet.

38. Skatteministeriet har i forbindelse med de enkelte releases bedt en ekstern it-råd-

giver om at vurdere ministeriets tilgang til test af funktionaliteten, fx hvordan testca-

ses er udvalgt til de forskellige typer af tests. Vores gennemgang af rådgiverens rap-

porter viser, at rådgiveren generelt har fundet, at ministeriet følger vanlig praksis for

test af it-løsninger, og at det, der bliver testet, dækker funktionalitet og processer på

tilfredsstillende vis.

39. Skatteministeriets tests af de udviklede features og user stories er dokumenteret

i Jira. Her fremgår det for hver af dem, hvordan de er testet, og hvad resultatet af de

enkelte tests er. Vores undersøgelse viser, at testindsatsen ved hver release er opsam-

let i 2 testrapporter for henholdsvis leverandørens og ministeriets tests. Disse test-

rapporter viser bl.a. de fundne fejl fordelt på kategorier ud fra ministeriets vurdering

af, hvor kritiske fejlene er. Godkendte tests af funktionalitet er en del af ministeriets

krav til godkendelse af nye releases forud for idriftsættelse.

Godkendelse af systemet

40. Skatteministeriet har defineret en proces for godkendelsen af PSRM’s enkelte re-

leases og den samlede løsning. Denne proces indeholder en række kriterier, der skal

være opfyldt, før ministeriet kan sætte en release i drift. Ud over godkendelsen af de

funktionelle tests skal der foreligge en lovlighedsvurdering af den udviklede funktio-

nalitet samt godkendte belastningstests. Herudover er der kriterier for bl.a. teknisk

dokumentation og vejledningsmateriale til de sagsbehandlere, der skal bruge syste-

met.

41. Vores gennemgang af dokumentationen for testgennemførelsen og den juridiske

rådgivers vurdering viser, at Skatteministeriet har godkendt PSRM’s releases på bag-

grund af den opstillede godkendelsesproces.

Funktionelle tests

Valideringstest:

Skattemini-

steriets egen test af, om den

udviklede del af systemet le-

ver op til de stillede krav. Her

testes, om det er det rigtige

system, man har bygget.

Verifikationstest:

Leverandø-

rens test af, om den udviklede

del af systemet lever op til de

stillede krav. Her testes, om

man har bygget systemet rig-

tigt.

Regressionstest:

Skattemini-

steriets test af, om ny funktio-

nalitet afstedkommer fejl i tid-

ligere udviklet funktionalitet.

Belastningstest

Formålet med Skatteministe-

riets belastningstest er at

fastslå PSRM’s robusthed un-

der den forventede spidsbe-

lastning.

| Udviklingen af PSRM

Gennemgangen af den juridiske rådgivers lovlighedsvurdering for Release 4.1 viser

også, at rådgiveren vurderede, at det ville være lovligt og juridisk forsvarligt for Skat-

teministeriet at sætte releasen i drift, dog med det forbehold, at en række betingelser

burde opfyldes i forbindelse med idriftsættelsen. Ministeriet har hertil oplyst, at mini-

steriet dels havde opfyldt nogle af disse betingelser ved at udvikle midlertidig funktio-

nalitet til håndtering af uhensigtsmæssigheder, dels er af den opfattelse, at det på da-

værende tidspunkt ikke var nødvendigt at opfylde en række af betingelserne, fordi de

ikke var nødvendige i forhold til de fordringshavere, der var tilsluttet PSRM på davæ-

rende tidspunkt.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Skatteministeriet ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret,

at PSRM er udviklet, så det kan understøtte ministeriets inddrivelsesopgave.

Skatteministeriet kan dokumentere de enkelte udviklingsopgaver, ministeriet indtil

videre har udviklet. Ministeriet har imidlertid ikke angivet, om den enkelte udviklings-

opgave er nødvendig for systemunderstøttelsen, ministeriet har ikke opstillet kriteri-

er for, hvornår den ønskede automatiseringsgrad var opnået, og ministeriet har ikke

konsekvent dokumenteret og forklaret prioritering og fravalg af funktionalitet. Der er

dermed dokumentation for en lang række isolerede dele af systemet, men dokumen-

tationen giver ikke et samlet billede af, hvordan og i hvor høj grad systemet understøt-

ter ministeriets inddrivelsesopgave.

Skatteministeriet har oplyst, at Release 4.1 var den sidste release i udviklingen af PSRM.

Undersøgelsen viser dog, at der efter idriftsættelsen af denne release i februar 2019

fortsat var udviklingsopgaver, som var nødvendige, for at PSRM kunne understøtte

hele ministeriets inddrivelsesopgave. Ministeriet betragter en væsentlig del af de på-

gældende udviklingsopgaver som videreudvikling. Rigsrevisionen bemærker, at der

var tale om opgaver, som var nødvendige for ministeriets inddrivelsesopgave. Fx kun-

ne PSRM endnu ikke understøtte inddrivelse ved udlæg, ligesom PSRM alene kunne

modregne i overskydende skatter og ikke i andre udbetalingstyper.

Ministeriet har indført kompenserende manuel sagsbehandling for at imødegå fejl og

uhensigtsmæssigheder i systemet. Ministeriet forventer at fortsætte udviklingen af

systemet i hele 2019. Omfanget af disse aktiviteter og økonomien forbundet hermed

er fortsat under afklaring medio 2019.

Endelig viser undersøgelsen, at de features og user stories, der er udviklet, også er

testet, og at Skatteministeriet på baggrund af den opstillede godkendelsesproces

har godkendt den udviklede funktionalitet. Ministeriet har i den forbindelse forholdt

sig til en række forhold, som den juridiske rådgiver påpegede burde håndteres i for-

bindelse med idriftsættelsen af den sidste release og den fremadrettede brug af

PSRM, når der bliver tilsluttet flere fordringshavere til systemet.

Udviklingen af PSRM |

2.2. Håndtering af den forventede volumen i PSRM

42. Vi har undersøgt, om Skatteministeriet har sikret, at PSRM kan håndtere den for-

ventede volumen i alle inddrivelsens processer. Det har vi gjort ved at undersøge, om

ministeriet forud for igangsættelsen af udviklingen af PSRM har vurderet, hvor stor

den forventede volumen vil blive på inddrivelsens processer, og om ministeriet har

godkendte tests af, at systemet kan håndtere den forventede volumen.

Skatteministeriets vurdering af den forventede volumen i PSRM

Volumen

Volumen er bl.a. antallet af

samtidige brugere, mængden

af fordringer og antallet af pro-

cesser, der kører samtidigt i

PSRM. Processer er fx over-

førsel af fordringer og afsen-

delse af breve.

43. Vores undersøgelse viser, at Skatteministeriet har stillet krav til sine leverandører

om, at de skal kunne levere et system, der kan håndtere en forventet volumen målt på

en række parametre. Disse krav vedrører bl.a., hvor mange processer der skal kunne

køre samtidigt i systemet, og hvor stor en mængde fordringer, skyldnere og dokumen-

ter, systemet skal kunne indeholde, samt hvor meget ministeriet har forventet, at den-

ne mængde vil vokse over tid. Skatteministeriet har endvidere foretaget vurderinger

vedrørende den forventede volumen undervejs i udviklingen af PSRM.

Skatteministeriet har oplyst, at kravene til volumen i PSRM har været baseret på et ud-

træk af data fra DMI for perioden september 2013 - september 2015. Ministeriet har

også oplyst, at ministeriet mener, at disse tal er dækkende og tilstrækkelige for at kun-

ne forudsige en fremtidig volumen i PSRM.

Test af systemets håndtering af den forventede volumen

44. Ifølge Skatteministeriets teststrategi skulle PSRM’s evne til at kunne håndtere den

forventede volumen testes ved 3 typer tests: skalerbarheds-, belastnings- og svartids-

tests. Ministeriet har oplyst, at ministeriet ikke fra starten af it-udviklingen har fast-

lagt en samlet plan for gennemførelsen af disse tests. Ministeriet har forud for hver

release lagt en plan for, hvilke test der skulle gennemføres.

Vores gennemgang af Skatteministeriets testplaner og -rapporter har vist, at ministe-

riet har gennemført i alt 16 tests i Release 1 til 4, der har skullet vise, om PSRM kunne

håndtere den forventede volumen.

Figur 4 viser, hvilke tests Skatteministeriet har valgt at gennemføre ved hver release.

Testplaner

Testplaner beskriver bl.a. for-

mål, tidsplan og acceptkrite-

rier for den enkelte test.

Testrapporter

Testrapporter beskriver re-

sultaterne af den enkelte test.

Figur 4

Gennemførte tests af PSRM’s håndtering af den forventede volumen

Release 1

•

3 skalerbarhedstests

•

1 belastningstest

•

1 svartidstest

Release 2

•

Ministeriet har valgt ikke at

gennemføre skalerbarhedstests

•

3 belastningstests

•

Ministeriet har valgt ikke at

gennemføre svartidstests

Release 3

•

Ministeriet har valgt ikke at

gennemføre skalerbarhedstests

•

5 belastningstests

•

1 svartidstest

Release 4

•

Ministeriet har valgt ikke at

gennemføre skalerbarhedstests

•

1 belastningstest

•

1 svartidstest

Note: Figuren viser Skatteministeriets valg af tests i de overordnede releases, selv om de er gennemført i de underliggende releases, fx hører Release

4.1. under Release 4.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Skatteministeriets testplaner og testrapporter.

| Udviklingen af PSRM

Formål med testtyperne

Skalerbarhedstest:

at afdæk-

ke, hvor i PSRM der er flaske-

halse, fx om der er behov for

mere serverkapacitet eller

regnekraft.

Belastningstest:

at fastslå

PSRM’s robusthed under den

forventede spidsbelastning.

Svartidstest:

at sikre PSRM’s

evne til at svare på forespørgs-

ler inden for de mål, der er de-

fineret (1 sekund for simple vis-

ninger, 3 sekunder for almin-

delige visninger og 5 sekunder

for komplekse visninger).

Det fremgår af figur 4, at Skatteministeriet kun har gennemført skalerbarhedstests

ved den første release. Det betyder, at ministeriet ikke ved senere releases har un-

dersøgt, hvor systemet kunne have flaskehalse, på trods af at systemets kompleksi-

tet vokser, når der løbende bliver tilføjet mere funktionalitet. Ministeriet har oplyst, at

det skyldes, at der har været klare indikationer på, hvilke områder der skulle forbed-

res, og det derfor ikke har været nødvendigt at identificere yderligere flaskehalse

gennem tests.

Skatteministeriet har gennemført belastningstests ved alle releases. Vores gennem-

gang af testmaterialet viser, at ministeriet i den første belastningstest ved Release 1

testede på de skærmbilleder, der skulle bruges oftest, men at ministeriet i de efterføl-

gende releases prioriterede at teste på udvalgte processer hver for sig, især på ind-

læsning af fordringer og modregning, hvor ministeriet havde haft udfordringer med

systemets ydeevne. Ministeriet har dermed ikke testet PSRM’s robusthed under den

forventede spidsbelastning på de oftest anvendte skærmbilleder i de seneste relea-

ses.

Endelig har Skatteministeriet gennemført svartidstests af de oftest brugte skærmbil-

leder ved 3 af de 4 releases. Den seneste test ved Release 4 er godkendt, men vores

gennemgang af ministeriets materiale til programledelsen og styregruppen viser, at

der selv med den forholdsvis lille volumen, som ministeriet gennemførte sine tests

med, løbende var problemer med systemets svartider og evne til at håndtere den da-

værende volumen.

45. Vores gennemgang af Skatteministeriets testrapport for svartider ved Release 4

har vist, at en stor del af svartiderne er blevet langsommere i Release 4, end de var i

Release 3. Dette er vist i figur 5.

Udviklingen af PSRM |

Figur 5

Sammenligning af resultatet af svartidstest i Release 3 og 4

Hvor lang tid tager det?

før tabellen er udfyldt med data

før ui-mappet forsvinder

for fanen Konto at loade data

før udkastet er genereret

for ui-mappet at loade

før brevet er oprettet, og siden er genloadet

for fanen Fordringer at loade data

for siden at refreshe

at loade opgaverne

Justeret mål for svartid

at tildele en opgave til den bruger, du er logget ind med

for fanen Dokumenter at loade data

for fanen Sagsbehandling at loade data

at afslutte den tildelte opgave med årsag Løst

at gemme en ny note

for siden at refreshe

at fremsøge en skyldner

før alle fordringer er valgt

før sagens skærmbilleder er loadet færdigt

100

110

120

Sekunder

Release 4.1

Kilde:

Skatteministeriet.

Release 3.3

I figur 5 vises de svartider, der er blevet langsommere i Release 4, i den øverste halv-

del af figuren, mens de svartider, der er blevet hurtigere, er vist i den nederste halv-

del. Figuren viser, at kun én svartid i Release 4 levede op til ministeriets mål om at være

maks. 1 sekund for simple visninger (”Hvor lang tid tager det at fremsøge en skyld-

ner?”). Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet i 2019 har besluttet at ændre ser-

vicemålet for systemets svartider fra 1 sekund til 5 sekunder. Vores undersøgelse vi-

ser, at der ud fra de svartider, der fremgår af figur 5, fortsat er et stort forbedringspo-

tentiale på en del områder, før ministeriet kan leve op til servicemålet, også selv om

det er justeret til 5 sekunder.

Ydeevne

Ydeevne dækker den effekti-

vitet, præcision og stabilitet,

hvormed et system varetager

dets opgaver.

| Udviklingen af PSRM

Skatteministeriets mål

for svartider

Mål for simple visninger

er 1

sekund. En simpel visning er fx

en fordringsliste på en kunde

med 10-20 fordringer.

Mål for almindelige visninger

er 3 sekunder. En almindelig

visning er fx en liste over alle

transaktioner på en specifik

kunde med 10-20 fordringer.

Mål for komplekse visninger

er 5 sekunder. En kompleks

visning er fx en liste over alle

fordringer på en specifik kun-

de med op til 10.000 fordrin-

ger, fx opdelt i 100 fordringer

pr. sidevisning.

46. Vores gennemgang af Skatteministeriets testplaner og -rapporter for skalerbar-

hedstests, belastningstests og svartidstests viser samlet set, at ministeriet kun i be-

grænset omfang har anvendt den forventede fremtidige volumen som grundlag for

sine tests. Derudover har gennemgangen som tidligere nævnt vist, at ministeriet efter

Release 1 primært har testet enkelte af systemets processer én ad gangen. Det bety-

der, at ministeriet ikke har testet, hvordan systemet håndterer flere samtidige pro-

cesser med den forventede volumen, fx hvordan systemet reagerer, når flere sags-

behandlere foretager forskellige inddrivelsesskridt med en stor mængde fordringer.

Skatteministeriet har angivet en række årsager til, at ministeriet kun i begrænset om-

fang har testet, at PSRM kan håndtere den forventede fremtidige volumen. Ministeri-

et har bl.a. oplyst, at der undervejs i udviklingen er foretaget en prioritering af, hvilke

områder der skulle testes, og at de funktionelle områder her har vejet tungere end

tests af, om PSRM kunne håndtere den fremtidige volumen. Ministeriet har også op-

lyst, at PSRM’s volumen ville vokse forholdsvist langsomt frem mod den situation,

hvor alle fordringshavere er tilkoblet med alle fordringer. Det har således været in-

tentionen, at PSRM’s evne til at håndtere den forventede volumen gradvist skulle

øges for at imødekomme en kommende periode, fx 1 år. Endelig har ministeriet op-

lyst, at det har været vanskeligt at opstille realistiske testdata, og at dette også har

været en årsag til, at der ikke blev gennemført tests med den forventede volumen.

Skatteministeriet har oplyst, at der i forbindelse med Release 3.1 ikke var sørget for,

at PSRM kunne håndtere den forventede volumen i alle processer. Ministeriet har op-

lyst, at belastningstests med fordel kunne have været prioriteret højere. Ministeriet

har endvidere oplyst, at det blev prioriteret at få lukket flaskehalse, og at der derfor

nu er etableret et performancemiljø, hvor fremtidig volumen og belastning kan testes.

Formålet med dette er, at ministeriet fremadrettet kan få et mere realistisk billede af,

hvordan systemet vil håndtere volumen, før mængden af fordringer øges i PSRM.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Skatteministeriet ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at PSRM

kan håndtere den forventede fordringsmasse i alle inddrivelsens processer.

Skatteministeriet har vurderet, hvor stor den forventede volumen vil blive på inddri-

velsens processer, men har kun i meget begrænset omfang anvendt den forventede

volumen som grundlag for sine tests. Dermed er PSRM endnu ikke testet med en be-

lastning, der svarer til fuld drift, dvs. at alle fordringshavere er tilsluttet, og hvor der

derfor vil være et stort antal fordringer i systemet og mange samtidige brugere og

processer i gang.

Skatteministeriet har oplyst, at det har været prioriteret højere at udvikle funktionali-

tet i PSRM end at teste, om PSRM kunne håndtere den fremtidige volumen. De tests,

ministeriet har gennemført, er derfor primært gennemført på enkelte af systemets

processer, hvor ministeriet kendte til eksisterende problemer. Ministeriet har iværk-

sat tiltag, så det fremadrettet bliver muligt at teste fremtidig volumen og belastning, i

takt med at der kommer flere fordringer i PSRM. Ministeriet har dog efterfølgende

vurderet, at belastningstests med fordel kunne have været prioriteret højere.

Udviklingen af PSRM |

2.3. PSRM i drift

47. Vi har undersøgt, om Skatteministeriet har sikret, at PSRM virker i drift med rigti-

ge fordringer. Det har vi gjort ved at undersøge, om PSRM har været anvendt til at

inddrive gæld med de idriftsatte inddrivelsesskridt, og om systemet har fungeret sta-

bilt i driften.

Anvendte inddrivelsesprocesser med rigtige fordringer

48. Vi har gennemgået Skatteministeriets statistik for brugen af PSRM til inddrivelse

af gæld for de tilsluttede fordringshavere fra maj 2018, hvor DR som den første for-

dringshaver blev tilsluttet, til februar 2019. Da vi gennemførte undersøgelsen, var

yderligere 2 fordringshavere tilsluttet PSRM, nemlig Movia og Arriva, som blev tilslut-

tet i september 2018. De 3 fordringshavere havde tilsammen 7 fordringstyper. Mini-

steriets inddrivelsesstatistik viser, at DR, Movia og Arriva tilsammen havde overført

ca. 3,4 mio. fordringer til PSRM i perioden, fordelt på månederne som vist i figur 6.

Figur 6

Antal fordringer overført fra DR, Movia og Arriva fra maj 2018 til

februar 2019

Maj 2018

Juni 2018

Juli 2018

August 2018

September 2018

Oktober 2018

November 2018

December 2018

Januar 2019

Februar 2019

200.000

Movia

400.000

Arriva

600.000

800.000

1.000.000

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet, marts 2019.

Det fremgår af figur 6, at DR overførte et større antal fordringer til PSRM fra maj til

august samt i oktober og november 2018. Det fremgår dog også, at der var en stor

nedgang i antallet af fordringer overført fra DR til PSRM i september, og at stort set

ingen fordringer blev overført fra december og frem til februar 2019. Movia har over-

ført fordringer fra september og frem, mens Arriva har overført fordringer i oktober,

november og december 2018.

| Udviklingen af PSRM

Snitflade

En snitflade bruges af et it-sy-

stem til at udveksle data med

andre systemer.

Snitfladebeskrivelser bruges

bl.a. til at lave systemtilretnin-

ger til nye releases og indehol-

der de specifikationer for et

system, som andre systemer

skal anvende, for at dataud-

vekslingen kan foretages.

49. Skatteministeriet har oplyst, at årsagen til, at DR og Arriva overførte meget få for-

dringer i nogle måneder, var, at DR og Arriva ikke var tilkoblet en korrekt version af den

del af systemet, der modtager indkomne fordringer. Ministeriet har derudover oplyst,

at DR og Arriva har fået tilrettet deres systemer efter seneste release, og at de be-

gyndte at overføre fordringer til PSRM igen i henholdsvis marts 2019 og april 2019.

Ministeriet har oplyst, at de store udsving i antallet af fordringer, som DR har overført

til PSRM, skyldes ophobninger af fordringer hos DR i de måneder, hvor DR ikke har

været tilkoblet PSRM. DR har oplyst, at ministeriet har leveret snitfladebeskrivelser til

DR så sent, at det ikke har været muligt at ændre snitfladen hos DR rettidigt, og at DR

ad flere omgange oplevede at få den forkerte snitflade tilsendt. Ministeriet har i august

2019 oplyst, at der er iværksat en række tiltag for at sikre en mere hensigtsmæssig

håndtering af snitfladeændringer fremadrettet.

50. Vores gennemgang af Skatteministeriets statistik over brugen af PSRM viser, at

ministeriet har anvendt inddrivelsesskridtene påkrav, lønindeholdelse, afdragsord-

ning, bobehandling (herunder gældssanering) og henstand. Modregning og udlæg var

endnu ikke taget i brug. Tabel 2 viser brugen af de forskellige inddrivelsesskridt.

Tabel 2

Fordeling af fordringer, der er inddrevet på med de idriftsatte inddrivelsesskridt fra maj 2018 til

februar 2019

Påkrav

Maj 2018

Juni 2018

Juli 2018

August 2018

September 2018

Oktober 2018

November 2018

December 2018

Januar 2019

Februar 2019

Lønindeholdelse

Afdragsordning

Bobehandling

Henstand

Antal

22�½254

80�½663

116�½580

193�½885

246�½264

236�½845

216�½200

194�½413

224�½913

75�½579

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Skatteministeriets statistik for brugen af PSRM, marts 2019.

Det fremgår af tabel 2, at Skatteministeriet hovedsageligt har inddrevet fordringer

med inddrivelsesskridtet påkrav. Påkrav er et simpelt inddrivelsesskridt, hvor mini-

steriet sender et brev til skyldneren med en betalingsanmodning.

Udviklingen af PSRM |

Derudover fremgår det af tabellen, at påkrav fra september til december 2018 stort

set var det eneste inddrivelsesskridt, Skatteministeriets anvendte. Dette skyldtes

bl.a., at der i forlængelse af Release 3.1 i august 2018 opstod en række fejl i PSRM. Fej-

lene indebar en risiko for, at dele af sagsbehandlingen ikke blev foretaget i overens-

stemmelse med loven. Ministeriet besluttede derfor i midten af oktober – ud fra et

forsigtighedsprincip og på opfordring fra sin juridiske rådgiver – at indstille igangsæt-

telsen af nye inddrivelsesskridt, bortset fra manuel fremsendelse af påkrav over for

skyldnere, indtil der var overblik over konsekvenserne af fejlene. At påkrav ikke ud-

gør 100 % af inddrivelsesskridtene i den efterfølgende periode, skyldes dels sagsbe-

handling på tidligere igangsatte sager, dels håndbårne sager i forbindelse med udvik-

ling og tilslutning. Ministeriet har oplyst, at lønindeholdelse og afdragsordning kunne

tages i brug igen i december 2018, men som det fremgår af tabellen, blev disse inddri-

velsesskridt dog herefter ikke anvendt i væsentligt omfang. Ministeriet har desuden

oplyst, at der efter februar 2019 er sket en mærkbar stigning i ministeriets anvendel-

se af især lønindeholdelse, og at ministeriet har lavet et udkast til en plan for yderli-

gere opskalering.

51. Skatteministeriet oplyser, at der er udviklet og idriftsat funktionalitet for flere ty-

per skyldnere, men at der kun er CPR-skyldnere i PSRM i slutningen af februar 2019,

da det er denne type skyldnere, der har gæld til DR, Arriva og Movia. Vi har derfor ik-

ke kunnet undersøge, om PSRM fungerede i drift med andre skyldnertyper, fx CVR-

skyldnere (virksomheder).

PSRM’s ydeevne og stabilitet i drift

Definition af fejl

Skatteministeriets definition

af fejl (incident) er, hvis noget,

der virkede i går, ikke virker i

dag.

52. Vi har gennemgået Skatteministeriets månedsrapporter for drift og vedligehold.

Gennemgangen viser, at ministeriet løbende har overvåget PSRM’s ydeevne og regi-

streret de fejl, der blev opdaget i driften. Derudover viser gennemgangen, at der siden

efteråret 2018 har været problemer med ydeevne og svartider, både generelt og i for-

hold til de enkelte funktionaliteter i PSRM, fx renteberegning. Ministeriet har oplyst, at

ministeriet har prioriteret at færdigudvikle funktionalitet til PSRM og derfor har ned-

prioriteret at løse problemer med systemets ydeevne. Ministeriet har endvidere op-

lyst, at denne prioritering er ændret i forbindelse med færdigudviklingen af release

3.1. Det fremgår dog af materiale til styregruppen, at der fortsat er problemer med yde-

evne og svartider efter idriftsættelsen af Release 4.1.

53. Vores undersøgelse viser, at Skatteministeriet har en proces for, hvordan de fejl,

der bliver opdaget i forbindelse med brugen af PSRM, skal registreres, kategoriseres

og håndteres. Ministeriet har oplyst, at fordringshaverne skal kontakte ministeriet, hvis

de finder fejl, og at ministeriet håndterer fejlene, så de bliver prioriteret og løst på lige

fod med fejl fundet i produktion og i ministeriets tests.

| Udviklingen af PSRM

Vores gennemgang af Skatteministeriets statusrapporter viser, at antallet af fejl sti-

ger efter de seneste 3 releases. Undersøgelsen viser desuden, at det er ministeriets

eksterne it-rådgivers opfattelse, at der opdages relativt mange fejl efter ibrugtagning

af de enkelte releases. Ministeriet har oplyst, at det er forventet, at der bliver fundet

fejl, når ny funktionalitet bliver taget i brug, og at udvalgte sagsbehandlere følger ibrug-

tagningen tæt, inden nye funktionaliteter tages i brug af alle sagsbehandlere. Derud-

over viser gennemgangen, at der i slutningen af september og frem til februar 2019

indtræffer flere kritiske fejl end tidligere, og at der i samme periode er et stort antal

fejl, hvor fristen for at løse dem overskrides. Der er på dette tidspunkt kun få og sim-

ple fordringer i systemet. På grund af de mange fejl etablerede ministeriet i efteråret

2018 et produktionsstøtteteam, som skulle hjælpe med at håndtere fejlene.

54. Undersøgelsen viser som tidligere nævnt, at fejlene har haft konsekvenser for

Skatteministeriets inddrivelse, da manuel fremsendelse af påkrav i en periode var

det eneste inddrivelsesskridt, der kunne benyttes på nye fordringer, og der derfor

kun blev sendt påkrav til skyldnerne, mens mere effektive inddrivelsesskridt som fx

lønindeholdelse ikke blev anvendt. Derudover viser vores gennemgang af styringsma-

teriale, at PSRM ikke har fungeret stabilt, og at driften blev standset i en kort periode

i september 2018, fordi ministeriet havde fundet eksempler på, at renter ikke blev in-

kluderet i overblikket over en skyldners gæld. I februar 2019 var inddrivelsesskridtet

modregning også utilgængeligt under rettelsen af en fejl i funktionaliteten.

Undersøgelsen viser også, at nogle af fejlene har konsekvenser for fordringshaverne.

Det fremgår af Skatteministeriets statusrapporter, at PSRM ikke kunne sende under-

retninger efter Release 3.1, hvilket har betydning for, at fordringshaverne kan aflægge

korrekt regnskab. En forværring af ydeevne i renteberegningen efter Release 3.1 med-

førte også, at afregningen til DR ikke blev udført ved udgangen af august 2018. Der-

udover fremgår det af materialet, at en kodefejl i november resulterede i, at DR ved

en fejl fik udbetalt den gæld, der var inddrevet på Movias fordringer.

55. Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet løbende har arbejdet med at forbedre

PSRM’s ydeevne og stabilitet. Ministeriet fik efter Release 3.1 foretaget en ekstern

analyse af de fejl, som opstod i produktionen, og har oplyst, at ministeriet på baggrund

heraf øgede testindsatsen forud for Release 4.1.

Det fremgår af materialet til Skatteministeriets styregruppemøde i marts 2019, at mi-

nisteriet ville afsætte flere resurser til arbejdet med at forbedre systemets ydeevne

frem mod sommeren 2019. Det fremgår dog også, at arbejdet med at forbedre PSRM’s

ydeevne ikke går hurtigt nok, men at ministeriet forventer at have nået en acceptabel

tilstand i 3. kvartal 2019.

Udviklingen af PSRM |

Resultater

Undersøgelsen viser, at Skatteministeriet har anvendt PSRM til at inddrive gæld på

rigtige fordringer fra DR, Movia og Arriva. Fordringerne vedrørte alene CPR-skyld-

nere. Ministeriet har næsten udelukkende anvendt inddrivelsesskridtet påkrav, som

er det mest simple inddrivelsesskridt, og inddrivelsen har indtil videre haft et yderst

begrænset omfang. Det er dermed ikke hele den udviklede funktionalitet, som mini-

steriet har taget i brug endnu. Systemet har desuden været præget af ustabilitet,

lange svartider og perioder, hvor igangsættelsen af nye inddrivelsesskridt har været

sat i bero.

Der har siden efteråret 2018 været en ustabil driftssituation, hvilket bl.a. skyldtes en

række fejl, der opstod efter Release 3.1 i august 2018. Hovedparten af de idriftsatte

inddrivelsesskridt blev derfor ikke anvendt. I en periode i efteråret 2018 var manuel

fremsendelse af påkrav det eneste inddrivelsesskridt, Skatteministeriet anvendte på

nye sager, fordi anvendelsen af de øvrige inddrivelsesskridt i PSRM blev indstillet på

opfordring af ministeriets juridiske rådgiver.

Skatteministeriet er opmærksom på problemerne med PSRM’s ydeevne og stabilitet

og har oplyst, at ministeriet har sat initiativer i gang til at forbedre systemet, og at mi-

nisteriet forventer at have nået en acceptabel tilstand i 3. kvartal 2019.

| Tilslutning af fordringshavere

3. Tilslutning af

fordringshavere

Delkonklusion

Rigsrevisionen vurderer, at Skatteministeriet ikke har sikret tilslutning af fordringsha-

vere til PSRM i den takt, der var forudsat i ministeriets egne forventninger og planer.

For det første viser undersøgelsen, at Skatteministeriet i løbet af 2018 har tilsluttet 3

fordringshavere, og ved udgangen af 2018 var det alene fordringshavere (DR, Movia og

Arriva) med få og mindre komplekse fordringstyper, der var tilsluttet PSRM. Fremdrif-

ten har dermed ikke være tilstrækkelig til, at ministeriet kunne nå at tilslutte alle de 17

fordringshavere eller grupper af fordringshavere, der var planlagt i 2018. Undersøgel-

sen viser videre, at den manglende fremdrift bl.a. skyldes tekniske problemer, ny vi-

den om fordringshavernes fordringer og kvaliteten af data, og at fordringshaverne i

nogle tilfælde har ønsket at udskyde tilslutningsforløb. Flere af disse forhold har også

været gældende for ministeriets egne fordringshavere. Ét af de forløb, der ikke blev

afsluttet i 2018, var tilslutningen af Skattestyrelsens system KOBRA. Ministeriet har i

2018 løbende justeret sine planer for tilslutningen og udskudt milepæle for fordrings-

haverne, uden at ministeriet ændrede på slutmålet om, at tilslutningen af fordringsha-

vere – med enkelte undtagelser – skulle være afsluttet medio 2019.

For det andet viser undersøgelsen, at Skatteministeriet i starten af 2019 havde et gene-

relt overblik over typen af opgaver, der udestod for at få tilsluttet fordringshaverne,

men ikke et overblik over det forventede omfang af opgaverne og det forventede tids-

forbrug. Dermed har ministeriet heller ikke et overblik over, hvornår opgaven med at

tilslutte fordringshavere vil være tilendebragt.

Konsekvensen af, at så få af de planlagte tilslutningsforløb blev gennemført og afsluttet

i 2018, er, at væsentligt flere forløb skal gennemføres og afsluttes i 2019 og enkelte i

2020. Der er fortsat stor usikkerhed om, hvornår Skatteministeriet vil nå den centrale

milepæl, som tilslutningen af fordringshavere er, bl.a. fordi ministeriet ikke har tilstræk-

keligt overblik over omfanget af de resterende opgaver.

56. Dette kapitel handler om Skatteministeriets arbejde med at tilslutte fordringsha-

vere til PSRM. Vi har undersøgt, om ministeriet har sikret tilslutningen af fordringsha-

verne som forventet.

Tilslutning af fordringshavere |

3.1. Skatteministeriets gennemførelse af planen for til-

slutning af fordringshavere i 2018

57. Vi har undersøgt, om Skatteministeriet har tilsluttet de fordringshavere, der var

planlagt i 2018, og hvis ikke, om Skatteministeriet har viden om årsager til afvigelser

fra planen.

58. Det fremgår af Skatteministeriets kvartalsvise redegørelser til Folketingets Skat-

teudvalg om status på de offentlige restancer, bl.a. pr. december 2017, at ministeriet

forventede, at alle fordringshavere ville være tilsluttet medio 2019. Ministeriets plan

for, hvilke fordringshavere der skulle tilsluttes i 2018, blev behandlet på et styregrup-

pemøde i januar 2018. Det fremgår endvidere af materialet til mødet, at ministeriet

arbejdede med et mål om, at inddrivelsen skulle være normaliseret i 2019. Efterfølgen-

de i ministeriets kvartalsvise redegørelse til Folketingets Skatteudvalg pr. marts 2018

forventede ministeriet fortsat, at alle fordringshavere ville være tilsluttet medio 2019.

59. Skatteministeriet har oplyst, at det har været et grundvilkår for opgaven med at

tilslutte fordringshavere, at:

de konkrete udfordringer med datakvalitet først ville kunne blive afdækket og

løst, når tilslutningsforløbene gik i gang for de enkelte fordringshavere

•

fordringshaverne kan afsætte resurser og tid til opgaven, hvilket både gælder for

eksterne fordringshavere og for ministeriets egne fordringshavere.

Vi lægger til grund, at den plan, der blev præsenteret på styregruppemødet i januar

2018, var en del af forudsætningerne for, at Skatteministeriet skulle lykkes med at til-

slutte alle fordringshaverne medio 2019. Vi lægger også til grund, at planen var udar-

bejdet under hensyn til, at ministeriet havde et ufravigeligt krav om, at fordringsha-

verne først kunne tilsluttes, når fordringerne levede op til PSRM’s datakrav, og at mi-

nisteriet havde viden om, at det ville være udfordrende. Da ministeriet lagde planen,

var der allerede konstateret problemer med kvaliteten af data i de fordringer, som

fordringshaverne sendte til EFI/DMI. Det fremgår bl.a. af en analyse af fordringsha-

veradfærd, der blev udarbejdet i 2017, at fordringshaverne ville få svært ved at leve

op til PSRM’s krav til datakvalitet og datastruktur.

Tilslutning af fordringshavere

60. Fordringshavere skal igennem et tilslutningsforløb, før fordringer kan sendes til

inddrivelse via PSRM. Forløbet er todelt. Første del betegnes forretningsonboarding,

anden del betegnes teknisk onboarding.

I starten af 2018 var det Skatteministeriets plan, at 17 fordringshavere eller grupper af

fordringshavere skulle have gennemført tilslutningsforløbets 2 dele og være i stand til

at sende rigtige fordringer til inddrivelse i Gældsstyrelsen via PSRM ved udgangen af

2018.

Tabel 3 viser den plan, som Skatteministeriet i januar 2018 havde lagt for tilslutningen

af fordringshavere i løbet af 2018 angivet med tidspunkt for kontrolleret opstart, som

er en væsentlig milepæl i tilslutningsforløbet. Tabellen viser også, hvornår den kontrol-

lerede opstart blev gennemført for de fordringshavere, hvor den kontrollerede opstart

ikke blev igangsat som forventet.

•

Forretningsonboarding

Det er slutmålet i forretnings-

onboardingen, at Skattemini-

steriet og fordringshaveren

indgår en fordringshaverafta-

le, der beskriver hver enkelt af

fordringshaverens fordringsty-

per og datakrav herfor.

Teknisk onboarding

Det er slutmålet i teknisk on-

boarding, at fordringshaveren

kan sende rigtige fordringer til

PSRM. Det sikres bl.a. gennem

flere typer tests både i test-

miljøer og PSRM. Den sidste

fase i den tekniske tilslutning

kaldes

Go-live.

Her begynder

fordringshaveren at sende

nogle få rigtige fordringer til

PSRM under en kontrolleret

opstart. Herefter følger en pe-

riode kaldet

Hyper Care,

hvor

fordringshaverens fordringer

overvåges nøje, inden for-

dringshaveren til sidst overgår

til almindelig drift i Gældssty-

relsen.

Grupper af fordringsha-

vere

Nogle fordringshavere tilslut-

tes i ét samlet forløb, fordi de

varetager den samme type

opgaver og derfor anvender

de samme typer fordringer.

Dette drejer sig fx om a-kas-

serne, der tilsluttes i ét forløb,

selv om de udgør 26 individu-

elle fordringshavere.

Kontrolleret opstart

I den kontrollerede opstart

sender fordringshaveren grad-

vist større mængder fordrin-

ger til PSRM. Fordringerne

overvåges nøje. Den kontrol-

lerede opstart er gennemført,

når Skatteministeriet har tes-

tet, at overførslen af fordrin-

ger fra fordringshaver til PSRM

foregår uden fejl.

| Tilslutning af fordringshavere

Skattestyrelsens systemer DMO og SAP38 skulle efter planen tilsluttes i henholdsvis

medio 2019 og 2020, hvorfor de ikke fremgår af tabel 3.

Tabel 3

Status pr. januar 2019 for de fordringshavere, som skulle være

tilsluttet i løbet af 2018

Fordringshaver

Arriva

Movia

International Inddrivelse (portal)

Metroselskabet

DSB

Fødevarestyrelsen

Erhvervsstyrelsen

KOBRA

A-kasser (portal)

Politikredse (portal)

Øvrige styrelser

AarhusMidttrafik

Rigspolitiet

Udbetaling Danmark

(portal og system-til-system)

Uddannelsesinstitutioner (portal)

Forsyningsselskaber

(portal og system)

Forventet kontrolleret

opstart pr. januar 2018

Primo februar 2018

Marts 2018

Medio 2018

2. halvår 2018

Ultimo 2018

Realiseret kontrolleret

opstart pr. januar 2019



Ultimo april 2018



September 2018



September 2018

Note:

Enkelte af ovenstående fordringshavere eller grupper af fordringshavere var der indgået fordrings-

haveraftale med ved udgangen af 2018, hvorved forretningsonboardingen var afsluttet.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Som det fremgår af tabel 3, igangsatte og gennemførte Skatteministeriet den kontrol-

lerede opstart for DR, Arriva og Movia i 2018, hvilket er 3 af de 17 fordringshavere el-

ler grupper af fordringshavere, der var på planen i 2018. For de øvrige 14 nåede mini-

steriet ikke alle de aktiviteter, der skal føre frem til den kontrollerede opstart. DR, Ar-

riva og Movia er 3 fordringshavere, som har få fordringstyper, der skal sendes til PSRM,

og er derfor mindre komplicerede at tilslutte end nogle af de andre fordringshavere.

Til sammenligning har ministeriets egne 3 systemer, KOBRA, SAP38 og DMO, tilsam-

men mere end 300 fordringstyper.

Tilslutning af fordringshavere |

61. Undersøgelsen viser, at der også har været forsinkelser blandt de 3 fordringsha-

vere, som nåede milepælen om kontrolleret opstart i 2018. DR’s kontrollerede opstart

startede i april, hvilket var 2 måneder senere, end Skatteministeriet forventede, da

planen blev behandlet på styregruppemødet i januar 2018. Ministeriet havde altså i

januar 2018 en formodning om, at kontrolleret opstart var muligt den efterfølgende

måned, men denne plan blev rykket kort før deadline.

DR har i februar 2019 oplyst, at selv om de reelt overgik til drift i Gældsstyrelsen i ok-

tober 2018, så betragter de ikke sig selv som værende fuldt og endeligt tilsluttet end-

nu. Det skyldes, at DR, siden de overgik til drift i Gældsstyrelsen, har haft problemer

med at sende fordringer, modtage underretninger om fordringer og foretage afstem-

ning på grund af fejl og driftsforstyrrelser i PSRM. Dette har forårsaget fejl i data. Der-

udover oplever DR problemer ved fremsendelse af korrektioner til fordringer fra DR

til ministeriet. DR er af den holdning, at før de kan betragte sig som værende gået i

fuld og endelig produktion i Gældsstyrelsen, skal de opleve en stabil drift uden fejl

over en periode.

Skatteministeriet har oplyst, at det var forventet, at der ville være udfordringer med

tilslutningen af den første fordringshaver, og at ministeriet har håndteret dette ved at

følge DR’s tilslutning tæt for hurtigt at kunne reagere. Rigsrevisionen kan dog konsta-

tere, at DR på trods heraf har oplevet udfordringer med PSRM efter tilslutningen.

Undersøgelsen viser også, at selv om Arriva og Movia nåede kontrolleret opstart, var

deres tekniske onboarding endnu ikke endeligt afsluttet, og de var ved udgangen af

2018 stadig ikke overgået til drift i Gældsstyrelsen.

Undersøgelsen viser desuden, at Skatteministeriet gentagne gange har måttet ud-

skyde milepæle for fordringshavernes tilslutningsforløb. For portalbrugernes ved-

kommende justeres der også i tilgangen til tilslutning og til planerne herfor, umiddel-

bart før milepæle skal nås.

Særligt beslutningen om at udskyde den kontrollerede opstart sker tæt på milepæls-

datoen, uanset om datoen allerede har været udskudt tidligere. Modsat har vi ikke

fundet tilfælde, hvor en fordringshavers planlagte tilslutning er gennemført tidligere

end planlagt. Et eksempel på, at den kontrollerede opstart udskydes, fremgår af figur

7, der vedrører forløbet for Skattestyrelsens system KOBRA.

| Tilslutning af fordringshavere

Figur 7

Planlagte igangsættelser af kontrolleret opstart for Skattestyrelsens system KOBRA

PLANLAGT KONTROLLERET OPSTART

2018

dato

Juli

dato

Oktober

dato

December

dato

2019

dato

Februar

Opstart

Marts

Forår 2018

Skatteministeriet rykker

1. dato

for kontrolleret opstart

fra juli 2018 til oktober 2018

September 2018

Skatteministeriet rykker

2. dato

for kontrolleret

opstart fra oktober 2018

til primo december 2018

Medio november 2018

Skatte-ministeriet rykker

Medio december 2018

3. dato

for kontrolleret

opstart fra primo december Skatteministeriet rykker

4. dato

for kontrolleret

til medio december 2018

opstart fra medio december

til februar 2019

Kilde:

Skatteministeriet.

Som det fremgår af figur 7, havde Skatteministeriet planlagt en kontrolleret opstart

for KOBRA i juli 2018. Datoen blev flere gange justeret. Opstarten for KOBRA blev

først igangsat i marts 2019. Dette var ca. �½ år senere end den oprindelige milepæl.

Eksemplet på, at kontrolleret opstart for KOBRA justeres, viser, at ministeriet holder

fast i, at fordringshavere ikke skal tilsluttes, før de kan leve op til datakravene i PSRM,

hvilket Rigsrevisionen finder har været en vigtig prioritering. Eksemplet viser dog sam-

tidig, at ministeriet tilsyneladende ikke har sikret et tilstrækkeligt grundlag til at kun-

ne vurdere, hvordan tilslutningen kommer til at forløbe, selv om der er tale om ministe-

riets eget system.

Skatteministeriets kontor

for International Inddri-

velse

Skatteministeriets kontor for

International Inddrivelse er én

fordringshaver på vegne af ca.

320 udenlandske fordringsha-

vere.

Forskydningerne i milepæle vedrørende kontrolleret opstart indikerer således, at de

planer, der er lagt frem for styregruppen, i mindre grad har været kvalificeret og af-

klaret med fordringshaverne. Undersøgelsen viser desuden, at Skatteministeriet hel-

ler ikke i tilstrækkelig grad er lykkedes med at afklare og konsolidere planerne for mi-

nisteriets egne fordringshavere – Skattestyrelsen og Skatteministeriets kontor for In-

ternational Inddrivelse.

62. Vores gennemgang af Skatteministeriets statusrapporter for tilslutningen af for-

dringshavere fra 2018 viser også, at der har været andre tidsmæssige forskydninger i

tilslutningsforløbene, både i forretningsonboardingen og i den tekniske onboarding, i

forhold til det, der var planlagt. Fremdriften har derfor været presset gennem hele 2018

på alle planlagte tilslutningsforløb.

Tilslutning af fordringshavere |

63. Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet ikke har haft en forventning om, at pla-

nerne for tilslutning, herunder planen for 2018, var endelige, og at opgaven med at

overholde planerne aldrig har været mulig ud fra de givne omstændigheder. Ministe-

riet har desuden oplyst, at den til enhver tid gældende plan var udtryk for ”bedste

mands bedste skøn” på det givne tidspunkt. Den plan, der blev lagt frem ved indgan-

gen til 2018, var tænkt som et udgangspunkt, der løbende kunne justeres, i takt med

at ministeriet blev klogere på opgaven. Ministeriet har endvidere oplyst, at der er truf-

fet en beslutning om ikke at indlægge en buffer i planerne, fx til håndtering af interne

og eksterne afhængigheder samt de mange og store ubekendte ved fordringshaver-

nes og ministeriets egne forhold.

Skatteministeriet har endvidere oplyst, at problemerne med tilslutning af fordrings-

havere viste sig større, end ministeriet antog, da ministeriet lagde planen for 2018.

Undersøgelsen viser imidlertid, at ministeriet på trods af dette i hele 2018 har fast-

holdt forventningen om, at tilslutningen af fordringshavere ville være afsluttet medio

2019. Det fremgår af ministeriets kvartalsvise redegørelse til Folketingets Skatteud-

valg fra december 2018, at ministeriet på dette tidspunkt fortsat forventede, at til-

slutningen af fordringshavere med få undtagelser ville være afsluttet medio 2019.

Rigsrevisionen konstaterer dermed, at det er uklart, hvad ministeriet har baseret sit

”bedste skøn” på, samtidig med at disse skøn gentagne gange har vist sig ikke at hol-

de.

Årsager til justeringer i planerne

64. Vores gennemgang af interne statusrapporteringer og rapporteringer til styregrup-

pen viser, at Skatteministeriet nævner mange forskellige årsager til, at tilslutningspla-

nerne for de enkelte fordringshavere for 2018 er blevet justeret af ministeriet.

For det første har tekniske problemer med udviklingen af funktionalitet i PSRM været

årsag til udskydelsen af bl.a. KOBRAs tilslutningsforløb, ligesom der har været proble-

mer med testforløb. Tekniske problemer med fordringshaverportalen har også været

medvirkende årsag til, at tilslutningen af portalbrugere som fx a-kasser og Skattemi-

nisteriets kontor for International Inddrivelse er blevet udskudt.

For det andet har afklaringen af fordringstyper og deres datakvalitet været årsag til

justeringer i planerne. Dette har været tilfældet for både Skatteministeriets egne for-

dringshavere og for eksterne fordringshavere. Afklaringen med kommunerne har fx

været mere udfordrende end forventet, ligesom det har vist sig, at fordringshavere,

der benytter samme fordringstyper, bruger fordringstyperne forskelligt. I løbet af 2018

blev ministeriet derfor klar over, at det fx ikke var muligt at gennemføre det planlagte

mere simple tilslutningsforløb for alle portalbrugere, hvor dialogen om afklaringer ved-

rørende fordringstyper skulle foregå i grupper af portalbrugere. I stedet for at gennem-

føre det simple forløb blev ministeriet derfor nødt til at gennemføre en mere intensiv

dialog med nogle af portalbrugerne for at få en fordringshaveraftale på plads.

| Tilslutning af fordringshavere

Kontobroer

Kontobroer etablerer sam-

menhængen mellem PSRM og

regnskabssystemer. Konto-

broerne er dermed nødven-

dige, for at inddrevet gæld

lander korrekt i det samlede

regnskab.

For det tredje har manglende mulighed for at prioritere opgaven, både i Skattemini-

steriet og hos fordringshaverne og deres systemleverandører, været årsag til juste-

ringer, fx havde ministeriet ikke fået koordineret behovet for tilstrækkelige resurser i

SKAT Regnskab til at sætte kontobroer op, nogle af fordringshavernes systemleve-

randører var ikke klar på det planlagte tidspunkt, ligesom nogle fordringshavere ikke

har prioriteret at besvare ministeriets henvendelser.

For det fjerde har ønsker om at rykke tilslutningsprocessen til efter idriftsættelsen af

en bestemt release hos både fordringshavere og Skatteministeriet været årsag til ju-

steringer. Hos fordringshaverne skyldes dette, at fordringshavernes systemleveran-

dører ikke har været klar på det planlagte tidspunkt, eller at ministeriet ikke har væ-

ret klar med den nødvendige dokumentation, som systemleverandørerne skulle bru-

ge for at tilpasse systemet. Hos ministeriet har der været truffet ledelsesmæssige

beslutninger om at udskyde fordringshaveres kontrollerede opstart af hensyn til nye

releases af PSRM.

65. Vores gennemgang af Skatteministeriets materiale fra bl.a. styregruppemøderne

har vist, at ministeriet i løbet af 2018 ændrede tilgangen for tilslutning af kommunerne

og Udbetaling Danmark, fordi arbejdet med at udarbejde fordringshaveraftaler med

fordringshaverne var mere omfattende end først antaget. Med den nye strategi skal

kommunerne og Udbetaling Danmark tilsluttes trinvist med få fordringstyper ad gan-

gen i stedet for som planlagt med alle fordringstyper på én gang. Derved vil fx kom-

munernes p-afgifter kunne tilsluttes, selv om resten af kommunernes forretningsom-

råder ikke er klar til tilslutning. Ministeriet har oplyst, at den ændrede tilgang har man-

ge fordele, bl.a., at der hurtigere kan komme krav i PSRM, og at tilslutningsprocessen

bliver mere simpel, hvor de tilsluttede krav kan ses som et pilotprojekt for den enkel-

te fordringshaver. Denne ændrede strategi kræver dog særskilt it-udvikling, som er

en af de opgaver, der ifølge ministeriet vil blive prioriteret i foråret 2019.

Undersøgelsen viser, at Skatteministeriet har forsøgt at effektivisere tilslutningspro-

cessen og finde alternative måder at tilslutte fordringshavere på for at sikre, at tilslut-

ningen kan gennemføres som planlagt. Rigsrevisionen konstaterer, at de valgte tiltag

dog ikke altid løser problemet tilstrækkeligt, og at ministeriet derfor ikke har været i

stand til at accelerere tilslutningen af fordringshavere.

66. Undersøgelsen viser, at Skatteministeriet løbende har orienteret Folketingets Fi-

nansudvalg om problemstillinger og risici i onboardingen samt ministeriets håndte-

ring heraf.

Tilslutning af fordringshavere |

Resultater

Undersøgelsen viser, at Skatteministeriet ikke har tilsluttet de fordringshavere, der

var planlagt i 2018.

I 2018 igangsatte Skatteministeriet kontrolleret opstart for 3 ud af de 17 forløb, der

var planlagt i 2018. Dermed er der flere forløb, der skal gennemføres og afsluttes i

2019 og 2020 end forventet. Kun DR’s tilslutningsforløb var ved udgangen af 2018 af-

sluttet med, at DR var overgået til drift i Gældsstyrelsen, hvilket er milepælen for et

afsluttet tilslutningsforløb. DR har dog efterfølgende haft problemer med opkoblin-

gen til PSRM. De 3 kontrollerede igangsættelser vedrørte DR, Movia og Arriva, der

alle har få og mindre komplekse fordringstyper. Tilslutningen af Skattestyrelsens sy-

stem KOBRA blev mere end �½ år forsinket, og tidspunktet for kontrolleret opstart

blev justeret flere gange. De justerede planer skyldes, at ministeriet af forskellige år-

sager vurderede, at projektet ikke var klar til, at KOBRA blev tilsluttet. Det indikerer,

at ministeriet ikke i tilstrækkelig grad har fået kvalificeret og koordineret planen for

tilslutningen af KOBRA internt i ministeriet.

Skatteministeriet har oplyst, at planen for tilslutningen af fordringshavere i 2018 var

baseret på ”bedste mands bedste skøn”. Undersøgelsen viser, at der i løbet af 2018

er sket justeringer af alle igangværende tilslutningsforløb. Justeringerne skyldes bl.a.

tekniske problemer, ny viden om fordringshavernes data, resursespørgsmål, priorite-

ringer og ønsker til processen hos fordringshavere og ministeriet. Dette er både tilfæl-

det for eksterne fordringshavere og for ministeriets fordringshavere.

Skatteministeriet har i hele 2018 fastholdt forventningen om, at alle fordringshaverne

med få undtagelser skulle være tilsluttet medio 2019, på trods af de problemer der

løbende har været med fremdriften i tilslutningen af fordringshavere.

3.2. Skatteministeriets overblik over udestående opgaver

med tilslutning af fordringshavere

67. Vi har undersøgt, om Skatteministeriet har overblik over, hvor langt ministeriet er

med tilslutningen af fordringshavere til PSRM, herunder om ministeriet kan dokumen-

tere, at milepæle er nået, og om ministeriet har overblik over, hvad der skal til, for at

de resterende milepæle kan nås. Vi har i den sammenhæng også undersøgt, om mini-

steriet har en tidsplan for de resterende tilslutningsforløb, og om ministeriet har over-

blik over det forventede resurseforbrug på opgaverne.

Status på tilslutningsforløb

68. Vi har gennemgået Skatteministeriets statusrapporter for tilslutningsforløbene

og ministeriets øvrige projektdokumentation for at vurdere, om ministeriet kan doku-

mentere, hvor i tilslutningsforløbene de enkelte fordringshavere er nået til. Vi har i vo-

res gennemgang særligt haft fokus på, om ministeriet kunne dokumentere, hvor i til-

slutningen de større fordringshavere var i starten af 2019.

| Tilslutning af fordringshavere

69. Gennemgangen viser, at Skatteministeriet i starten af 2019 kunne dokumentere,

hvor i tilslutningsforløbene de enkelte fordringshavere eller grupper af fordringsha-

vere var. Status herfor fremgår på et detaljeret niveau i den interne projektdokumen-

tation og på et mere overordnet niveau i materiale til styregruppen. Status for de

største fordringshavere fremgår af følgende afsnit.

70. Status for tilslutningen af Skattestyrelsens systemer var i starten af 2019, at den

endelige godkendelse af fordringshaveraftalen for KOBRA udestod, og Skattemini-

steriet var i gang med de sidste milepæle i teknisk onboarding i januar 2019 med for-

ventet kontrolleret opstart i februar 2019. Undersøgelsen viser desuden, at KOBRAs

kontrollerede opstart blev igangsat trinvist i marts 2019, hvor KOBRA startede med

at indsende fordringer for B-skattekrav. Disse svarer til ca. 65-75 % af fordringerne i

KOBRA. Det er først muligt at indsende de resterende 25-35 % af fordringerne, der

vedrører 150.000-210.000 restskattekrav, til PSRM på et senere tidspunkt. Ministe-

riet har medio marts 2019 oplyst, at det var uafklaret, hvornår KOBRA vil kunne sen-

de alle skattekrav til PSRM.

I Skatteministeriets plan for 2018 var det forventet, at DMO, der vedrører virksomhe-

ders indbetalinger til og udbetalinger fra ministeriet, herunder moms, lønsumsafgift,

A-skat mv. skulle været færdig med forretningsonboarding medio 2019. Det mål er

blevet justeret i løbet af 2018. I januar 2019 var forretningsonboardingen fortsat i

gang og manglede afklaringer i fordringshaveraftalen om bl.a. toldrelaterede gebyrer

og renter. Der var taget hul på den indledende dialog og afholdt workshop vedrøren-

de den tekniske onboarding.

Skattestyrelsens system SAP38, som håndterer finanslovens § 38. Skatter og Afgif-

ter og understøtter opkrævning på bl.a. motorområdet og pensionsafkastområdet,

har vist sig vanskeligt at tilslutte PSRM, hvilket Skatteministeriet også var opmærk-

som på, da planen for 2018 blev lagt. Ministeriet forventede at være færdig med for-

retningsonboardingen ved udgangen af 2018. I januar 2019 udestod der dog afklarin-

ger på dele af fordringshaveraftalen. Da SAP38 i sin nuværende form ikke kan tilslut-

tes PSRM, har ministeriet i løbet af 2018 været i gang med at afklare, hvordan fordrin-

ger fra SAP38 skal håndteres teknisk, herunder om nogle fordringstyper i stedet for

en systemtilslutning kan tilsluttes via portalen.

Skatteministeriet har i august 2019 oplyst, at SAP38 nu kan sende fordringer af for-

dringstypen

bøder

til inddrivelse i PSRM via portalen.

Skatteministeriets kontor for International Inddrivelse afventede i januar 2019 ende-

lig godkendelse af fordringshaveraftalen, og at Skatteministeriet åbner op for, at for-

dringshavere kan sende fordringer til portalen. Tidspunktet for den kontrollerede op-

start var dermed indtil videre næsten forskudt ét år i forhold til 2018-planen.

Stiftelsesdato

Tidspunkt for, hvornår gælden

er stiftet.

Skatteministeriet har i august 2019 oplyst, at Skatteministeriets kontor for Internatio-

nal Inddrivelse nu er tilsluttet med undtagelse af fordringer uden en stiftelsesdato.

Stiftelsesdato skal fremgå af fordringer, for at de kan sendes til PSRM, men visse lan-

de anvender ikke stiftelsesdato som et retligt begreb. Ministeriet arbejder på at finde

en løsning, som både respekterer dansk ret og internationale forpligtelser.

Tilslutning af fordringshavere |

71. De øvrige større fordringshavere er Rigspolitiet, kommunerne og Udbetaling Dan-

mark. For Rigspolitiets vedkommende manglede den endelige godkendelse af for-

dringshaveraftalen, og den tekniske onboarding var i opstartsfasen. Blandt kommu-

nerne var forretningsonboardingen færdig for 3 ud af 10 forretningsområder, herun-

der p-afgifter som tidligere nævnt. Teknisk onboarding var i opstartsfasen, og de før-

ste møder var blevet afholdt med de 3 systemleverandører på kommunalområdet.

For Udbetaling Danmarks vedkommende var forretningsonboardingen gået i gang

med de indledende workshops med henblik på at afdække Udbetaling Danmarks for-

dringer.

Skatteministeriet har i august 2019 oplyst, at Udbetaling Danmarks fordringstype

pension

nu er tilsluttet.

Endelig har Skatteministeriet i august 2019 oplyst, at DSB og Metroselskabet nu er

tilsluttet med en system-til-system-løsning, og 26 a-kasser er tilsluttet med portal-

løsningen. 12 politikredse er også tilsluttet portalen, dog udestår enkelte fordringsty-

per som følge af spørgsmål om afregning via statsregnskabet.

Skatteministeriets overblik over resterende opgaver

72. Vi har gennemgået statusrapporter for tilslutningsforløbene og Skatteministeriets

øvrige projektdokumentation for at vurdere, om ministeriet har overblik over de re-

sterende opgaver med henholdsvis forretningsonboarding og teknisk onboarding.

Overblik over forretningsonboarding

73. Gennemgangen viser, at Skatteministeriet i starten af 2019 har gjort status over,

hvor langt ministeriet samlet set er i forretningsonboardingen, dvs. den proces, der

skal lede frem til godkendelsen af alle fordringshaveraftaler. En fordringshaveraftale

består af en hovedaftale og et bilag for hver fordringstype, som den pågældende for-

dringshaver kan anvende. Bilaget indeholder detaljerede specifikationer for den på-

gældende fordringstype.

74. Vores gennemgang af Skatteministeriets statusrapporter fra starten af 2019 vi-

ser, at Skatteministeriet har defineret en række faste standardopgaver for henholds-

vis system- og portalbrugere, der skal løses med hver enkelt fordringshaver for at nå

frem til en godkendt fordringshaveraftale. Vores gennemgang viser også, at ministe-

riet har et overordnet overblik over, hvilke af disse standardopgaver der er blevet

løst, og hvilke der mangler. På den baggrund har ministeriet lavet en opgørelse af an-

delen af fordringstyper, der var

endeligt godkendt, gennemgået, under gennemgang

eller

ikke påbegyndt.

Denne opgørelse viser bl.a., at 21 % af systembrugernes for-

dringstyper i januar 2019 var

endeligt godkendt.

Det tilsvarende tal for portalbru-

gerne var 11

Ministeriets opgørelse viser imidlertid ikke, hvor langt ministeriet er

nået med opgaverne inden for opgørelsens kategorier. Ministeriet har oplyst, at selv

om ministeriets opgørelse viser, at en væsentlig andel af fordringstyper er

under gen-

nemgang,

så er der ofte tale om, at ministeriet har holdt workshops med fordringsha-

veren, og at ministeriet derfor har lagt resurser i at forberede workshops og at af-

holde dem. Ifølge ministeriet er det derfor oftest alene udarbejdelsen af bilag, der

mangler.

| Tilslutning af fordringshavere

Skatteministeriet har som tidligere nævnt oplyst, at det er et grundvilkår i arbejdet med

at tilslutte fordringshaverne, at det først er i processen med den enkelte fordringsha-

ver, at kompleksiteten og det forventede tidsforbrug kan fastslås. Ministeriet skaber

overblik og lægger planer løbende, som arbejdet med tilslutningen skrider frem gen-

nem de enkelte faser i arbejdet. Vores undersøgelse viser dermed, at ministeriet ikke

har et fuldt overblik over, hvor lang tid det vil tage for ministeriet at få de resterende

fordringstyper

endeligt godkendt.

Overblik over teknisk onboarding

75. Gennemgangen viser, at Skatteministeriet i starten af 2019 har gjort status over,

hvor langt ministeriet samlet set er i den tekniske onboarding, dvs. den proces, der

skal lede frem til, at fordringshaveren kan sende rigtige fordringer til PSRM. For den

tekniske onboarding er der også defineret en række faste standardopgaver for hen-

holdsvis system- og portalbrugere. Det fremgår af ministeriets statusrapporter, at

der som udgangspunkt er 36 standardopgaver i den tekniske onboarding, men at der

kan være yderligere opgaver, hvis tilslutningen er meget kompleks, eller der er tale

om trinvis tilslutning.

76. Skatteministeriet har for den tekniske onboarding opgjort andelen af standardop-

gaver, der er

færdig, i gang

eller

ikke påbegyndt.

Ministeriet har oplyst, at selv om der

er en række læringspunkter, som kan samles op fra ét forløb og overføres til et andet,

så er de foreløbige erfaringer med tilslutningen af fordringshavere, at mange udfor-

dringer er fordringstype- eller fordringshaverspecifikke. Dermed er det svært at over-

føre erfaringerne fra ét forløb til et andet. Det betyder, at ministeriet ikke ved, hvor

lang tid kategorien

i gang

strækker sig over for de enkelte fordringshavere.

Test- og planlægnings-

workshop

På test- og planlægningswork-

shoppen mødes fordringsha-

ver, fordringshavers system-

leverandør, Skatteministeriet

(ICI) og konsulenter, der bistår

ministeriet i tilslutningspro-

cessen og udarbejder en fæl-

les plan for det videre forløb.

77. Skatteministeriet har oplyst, at planlægningen af den tekniske onboarding først

kan finde sted, når der er afholdt en test- og planlægningsworkshop. Derfor kan pla-

nen for det videre forløb først fastlægges på dette tidspunkt, og ministeriet har op-

lyst, at det er en af årsagerne til, at det har været meget udfordrende at lægge planer

for tilslutningsforløbene på lang sigt. Det har derfor været et bevidst valg fra ministe-

riets side at planlægge sent i forløbet, fordi der på dette tidspunkt er færre ubekend-

te faktorer. Planlægningen af de enkelte forløb sker derfor med afsæt i aftaler mellem

ministeriet, de enkelte fordringshavere og deres systemleverandører. Realisering af

planerne er afhængig af, at fordringshaver og fordringshavers systemleverandør skal

gennemføre en række tilretninger og justeringer i fordringshavers systemer.

Undersøgelsen viser dermed, at også Skatteministeriets planer for teknisk onboar-

ding af fordringshavere er forbundet med usikkerhed, og at ministeriet heller ikke har

fuldt overblik over, hvornår den tekniske onboarding vil være afsluttet.

Tidsplaner og forventet resurseforbrug for resterende tilslutningsforløb

78. Planerne var for en væsentlig del af fordringshaverne fortsat uafklarede i decem-

ber 2018. Det var særligt planerne for den tekniske onboarding, der manglede afkla-

ring. Men det gjaldt også forretningsonboardingen for en række af portalbrugerne,

selv om afslutningen af denne fase var nært forestående, da planen blev præsenteret

for styregruppen i december 2018.

Tilslutning af fordringshavere |

I december 2018 var der kun 2 forløb for teknisk onboarding, der var afstemt med

fordringshaverne. Det var den tekniske onboarding af Skattestyrelsens system DMO

og forsyningsselskabernes systemer. I materialet til styregruppemødet i marts 2019

fremgår det dog, at der er en risiko for, at tilslutningen af disse 2 tilslutningsforløb alli-

gevel bliver forsinket.

79. Skatteministeriet har oplyst, at det forventede budget for aktiviteter vedrørende

tilslutning af fordringshavere i 2019 er 36 mio. kr. Ministeriet har endvidere oplyst, at

økonomien for 2020 er under afklaring og håndteres i processen for finansloven for

2020. Ministeriet forventer, at der primært vil være tale om udgifter til den tekniske

onboarding, da ministeriet forventer, at forretningsonboardingen næsten vil være af-

sluttet i 2019.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Skatteministeriet ikke i starten af 2019 havde et fuldt over-

blik over, hvor langt ministeriet var med tilslutningen af fordringshavere i forhold til at

kunne nå at tilslutte alle fordringshavere til PSRM.

Skatteministeriet kan dokumentere status for de enkelte fordringshaveres tilslutnings-

forløb. Fx er KOBRA, der er et af de mere komplekse systemer med mange fordrin-

ger, blevet delvist tilsluttet i marts 2019. Ministeriet afventer dog fortsat afklaring om,

hvornår KOBRA kan tilsluttes fuldt ud med alle fordringer.

Skatteministeriet har generelt overblik over, hvilke standardopgaver der mangler i for-

hold til de enkelte fordringshavere eller grupper af fordringshavere, og hvad næste

skridt er i forhold til den enkelte fordringshaver. Dette er afspejlet i foreløbige tidspla-

ner for de resterende forløb. Ministeriet har dog ikke tilstrækkelig viden om omfanget

af de resterende opgaver og dermed, om der er behov for yderligere opgaver i kom-

plekse tilslutningsforløb, og hvor lang tid de resterende standardopgaver kommer til

at tage. Det skyldes, at det først er undervejs i de enkelte faser af tilslutningen, at mi-

nisteriet sammen med fordringshaverne får klarhed over opgavens omfang. Tidspla-

nerne for tilslutningen af fordringshavere fremstår dermed meget usikre, og der er

stor usikkerhed om, hvornår ministeriet når at tilslutte de resterende fordringshavere.

Rigsrevisionen, den 5. september 2019

Lone Strøm

/Mads Nyholm Jacobsen

| Metodisk tilgang

Bilag 1. Metodisk tilgang

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Skatteministeriet i forhold til ministe-

riets egne forventninger og planer har sikret fremdrift i udviklingen af PSRM og tilslut-

ning af fordringshavere hertil. Derfor har vi undersøgt følgende:

•

Har Skatteministeriet sikret, at PSRM kan understøtte ministeriets inddrivelses-

opgave?

•

Har Skatteministeriet sikret tilslutning af fordringshaverne til PSRM som forven-

tet?

I undersøgelsen indgår Skatteministeriet, herunder især Udviklings- og Forenklings-

styrelsen, der er ansvarlig for udviklingen af PSRM samt tilslutningen af fordringsha-

vere.

Vores primære undersøgelsesperiode er fra september 2016, hvor systemudviklin-

gen går i gang, til og med februar 2019. Vores valg af undersøgelsesperiode afspejler,

at Skatteministeriet i det oprindelige aktstykke forventede at være færdig med at ud-

vikle systemet ultimo 2018, og at systemet løbende ville blive taget i brug med rigtige

fordringer.

Undersøgelsen bygger primært på en gennemgang af Skatteministeriets styringsdo-

kumenter, herunder styregruppemateriale. Vi har til brug for undersøgelsen haft ad-

gang til ministeriets værktøjer til opgavestyring og videndeling – Jira, Confluence og

Remedy. I Jira dokumenterer ministeriet udviklingen af PSRM, herunder udviklet funk-

tionalitet, testaktiviteter og den såkaldte backlog, hvori ministeriet har prioriteret ud-

viklingsopgaverne fremadrettet. I Confluence deles bl.a. viden om fremdrift i opgaver

både vedrørende systemudviklingen og tilslutningen af fordringshavere. I Remedy

styres opgaver vedrørende fejlhåndtering.

Vi har desuden holdt møder med Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, Gældsstyrel-

sen, Skattestyrelsen og Skatteministeriets departement. Vi har derudover holdt mø-

der med fordringshaverne DR og DSB om deres tilslutningsforløb. Vi har endvidere

fået demonstreret, hvordan PSRM fungerer i praksis. Endelig har vi for at kvalificere

undersøgelsen inddraget en ekstern ekspert inden for it-projektledelse og agil soft-

wareudvikling fra CBS til sparring på vores revisionsresultater.

Metodisk tilgang |

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

•

Akt Q 8/9 2016

Akt K 23/3 2017

Akt E 5/10 2017

Akt F 26/10 2017

Akt Q 21/3 2018

Akt R 21/3 2018

Akt Z 7/6 2018

Akt K 4/12 2018

materiale fra Skatteministeriets tekniske gennemgange af idriftsættelsen af PSRM

for Folketingets Finansudvalg

Skatteministeriets kvartalsvise redegørelser til Folketingets Skatteudvalg om sta-

tus på de offentlige restancer

projektinitieringsdokument for Implementeringscenter for Inddrivelse (ICI)

mødemateriale og referater fra programmøder i ICI

styregruppemateriale og referater fra styregruppemøder i ICI

mødemateriale fra ICIs Boards for henholdsvis it-løsning og oprydning

Skatteministeriets planer for releases

udvalgte features og user stories i Jira

lovlighedsvurderinger af PSRM’s forskellige releases udarbejdet af ICIs juridiske

rådgiver

vurderinger af ICIs tilgang til tests af PSRM’s forskellige releases udarbejdet af

ICIs it-faglige rådgiver

ICIs teststrategi for test af PSRM

ICIs principper for test og ibrugtagelse af PSRM

Skatteministeriets testrapporter for de forskellige tests, ministeriet har foretaget

af PSRM

dele af ministeriets udbudsmateriale til anskaffelsen af it-systemet og baggrund-

materiale hertil

ledelsesinformation fra Skatteministeriet vedrørende fordringer og inddrivelses-

aktiviteter i PSRM

månedsrapporter i Remedy vedrørende drift, ydeevne, svartider og indmeldte fejl

i PSRM

statistik fra Gældsstyrelsen og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen vedrørende

ministeriets inddrivelsesaktiviteter i PSRM

ICIs strategi for onboarding af fordringshavere

fordringshaveranalyse udarbejdet til Skatteministeriet af Deloitte fra april 2017

materiale udarbejdet af ICI til brug for Rigsrevisionens undersøgelse vedrørende

PSRM

interne projektplaner mv. for tilslutning af fordringshavere

status i Confluence vedrørende tilslutning af fordringshavere.

| Metodisk tilgang

Ministeriets dokumentation for udvikling af PSRM

Formålet med vores gennemgang af Skatteministeriets dokumentation for udvikling

af PSRM har været at undersøge ministeriets fremdrift med dokumentation fra forskel-

lige vinkler og organisatoriske niveauer. Vi har gennemgået ministeriets dokumenta-

tion i Jira for at belyse ministeriets løbende præcisering, prioritering og gennemførel-

se af udviklingsopgaver, hvilket har gjort det muligt at følge med i, om ministeriet har

leveret i forhold til disse beslutninger. Vi har i Jira fremsøgt alle features og user stor-

ies, som ministeriet havde identificeret, men endnu ikke udviklet. Vi har derefter un-

dersøgt, om der har været tale om funktionalitet, som var nødvendig for ministeriets

inddrivelsesopgave på baggrund af ministeriets egne beskrivelser af de enkelte fea-

tures eller user stories. Vi har videre gennemgået de eksterne vurderinger af udvik-

ling og tests, som ministeriet har benyttet til at kvalificere og evaluere fremdriften, for-

di de har spillet en central rolle i forhold til ministeriets løbende vurdering af, hvilke

områder der skulle prioriteres og i hvilken rækkefølge. Vi har undersøgt ministeriets

dokumentation for ministeriets nuværende inddrivelsesaktiviteter i PSRM, da doku-

mentationen giver et indblik i, om det udviklede system kan inddrive rigtige fordrin-

ger. Endelig har vi undersøgt mødemateriale og andre af ministeriets styringsdoku-

menter.

Ministeriets dokumentation for tilslutning af fordringshavere

Formålet med vores gennemgang af Skatteministeriets dokumentation for tilslutning

af fordringshavere til PSRM har været, dels at undersøge ministeriets tidsplaner for

processen, dels at undersøge, hvilket materiale ministeriets tidsplaner er baseret på.

Vi har derfor dels gennemgået tidsplanen og de løbende ændringer heraf, dels har vi

undersøgt ministeriets dokumentation for fremdriften i tilslutningsopgaven via de mi-

lepæle, ministeriet har opstillet for henholdsvis forretningsonboardingen og den tek-

niske onboarding.

Møder

Vi har holdt møder med følgende:

•

Skatteministeriet

•

Skatteministeriets departement

•

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

•

Gældsstyrelsen

•

Skattestyrelsen

•

DSB

•

en lektor fra CBS inden for it-projektledelse og agil softwareudvikling.

Formålet med møderne med Skatteministeriets departement og Udviklings- og For-

enklingsstyrelsen har været at få indblik i og afdække forhold vedrørende fremdriften

i ministeriets udvikling af PSRM og tilslutning af fordringshavere hertil.

Formålet med vores møde med Gældsstyrelsen har været, dels at afdække styrel-

sens rolle i udviklingen af PSRM, dels at få en status fra Gældsstyrelsen på den plan-

lagte overdragelse af PSRM til styrelsen.

Metodisk tilgang |

Vores møder med Skattestyrelsen, DR og DSB har haft til formål at belyse deres rol-

ler som fordringshavere til PSRM. Mødet med Skattestyrelsen var i denne henseende

særlig relevant, fordi styrelsen som fordringshaver varetager både KOBRA, DMO og

SAP38.

Endelig har vi i løbet af undersøgelsen fået sparring fra en lektor fra CBS vedrørende

undersøgelsens analyse af og konklusioner på ministeriets agile udvikling af PSRM. Vi

har valgt at indhente sparring på dette område, fordi agil udvikling er en disciplin, der

stiller særlige krav – både til den organisation, der udvikler it-systemet, og til revisio-

nen heraf.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.

Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-

nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-

læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI

100-999).

| Ordliste

Bilag 2. Ordliste

Backlog

Liste over udestående opgaver, som kan prioriteres til udvikling i næste udviklingssegment i en agil

udvikling af et it-system.

Test af, hvor robust et it-system er ved spidsbelastning.

Inddrivelse af gæld over for en insolvent skyldner (dvs. skyldneren ikke kan betale sin gæld), hvor

alle kreditorerne i en bestemt rækkefølge skal dele formuen i boet.

Var oprindeligt regnskabsmodulet i inddrivelsessystemet EFI, men har siden nedlukningen af den

automatiserede inddrivelse i EFI fungeret som Gældsstyrelsens inddrivelsessystem.

Skatteministeriets system til håndtering af virksomhedsrelaterede skatter, herunder moms, løn-

sumsafgift, A-skat mv.

Var i perioden september 2013 - september 2015 Skatteministeriets inddrivelsessystem til for-

dringer.

Krav, som en myndighed (fordringshaveren) uden held forsøger at opkræve, og som myndigheden

herefter sender til inddrivelse i Gældsstyrelsen.

Myndighed, der ønsker en fordring inddrevet og overdrager fordringen til inddrivelse i Gældsstyrel-

sen.

Den form for gæld, som en fordringshaver har ret til at opkræve. DR har fx 4 fordringstyper (medie-

licens, opkrævningsrente, rykkergebyr og administrationsgebyr for månedsopkrævning).

Første del af tilslutningsforløbet, hvor fordringshaverens fordringer og behov afklares. Derudover

afklares datakrav til fordringerne.

Test af, om et systemet kan opfylde de funktionelle krav, fx om systemet kan regne rigtigt.

Milepæl, der er nået, når den tekniske onboarding er så langt, at fordringshaverne kan begynde at

sende rigtige fordringer til PSRM.

At en skyldner får eftergivet sin gæld helt eller delvist, bl.a. på baggrund af Gældsstyrelsens vurde-

ring af gælden samt skyldners indtægter og udgifter.

Gældsstyrelsen har mulighed for at udskyde inddrivelsen af en skyldners gæld, fx hvis en skyldner

ikke har aktuel betalingsevne, eller hvis andre særlige omstændigheder er opfyldt.

Skatteministeriets system til håndtering af personrelaterede skatter, herunder B-skat og restskat.

Flytning af fordringer og tilhørende data fra det gamle inddrivelsessystem DMI til det nye inddrivel-

sessystem PSRM.

Inddrivelse af gæld i skyldnerens indkomst, fx løn- og pensionsudbetaling, inden skyldneren får sin

indkomst udbetalt.

Gældsstyrelsen kan modregne gæld i overskydende skat og andre udbetalingstyper, inden beløbet

udbetales til en skyldner.

Belastningstest

Bobehandling

DMI

(Debitor Motor Inddrivelse)

DMO

(Skattekontoen)

EFI

(Ét fælles inddrivelsessystem)

Fordring

Fordringshaver

Fordringstype

Forretningsonboarding

Funktionel test

Go-live

Gældssanering og

eftergivelse

Henstand

KOBRA

Konvertering

Lønindeholdelse

Modregning

Ordliste |

Non Functional Requirement

test (NFR-test)

Test, hvor der er fokus på at teste løsningens ikke funktionelle områder som ydeevne, robusthed

og stabilitet under forskellige belastninger. Der testes bl.a. for, hvor hurtigt systemet arbejder, og

hvor stor en belastning systemet kan klare.

Fordringshaver, der indtaster sine fordringer direkte i en portal i PSRM.

Det nye inddrivelsessystem til fordringer.

Portalbruger

PSRM

(Public Sector Revenue

Management)

Påkrav

Regressionstest

SAP38

Rykkerbrev fra Gældsstyrelsen til en skyldner med en betalingsanmodning.

Test af, om nyudviklet funktionalitet afstedkommer fejl i tidligere udviklet funktionalitet.

Skatteministeriets system til håndtering af finanslovens § 38. Skatter og Afgifter. SAP38 anvendes

bl.a. til opkrævning på motorområdet og pensionsafkastområdet.

Test af, hvor i it-systemet der er flaskehalse. Testen foretages med henblik på at få viden om, hvor

løsningen skal skaleres, hvis der er behov for det, fx med en større server- eller databasekapacitet.

Forskellige skyldnere kan have gæld til det offentlige, fx borgere (CPR-skyldnere), erhverv (CVR-

skyldnere) eller udenlandske borgere/erhverv (AKR-skyldnere).

Tidspunkt for, hvornår gælden er stiftet.

Test af, hvor hurtigt it-systemet svarer på forespørgsler, fx hvor lang tid det tager at fremsøge en

skyldner i PSRM.

Fordringshaver, der indtaster sine fordringer i eget system, hvorefter fordringerne sendes videre til

PSRM.

Anden del af tilslutningsforløbet, hvor fordringshaver tilsluttes PSRM. Her foretages ændringer i

fordringshaverens it-system, så det kan sende data korrekt til PSRM.

Tilslutning af fordringshavere til det nye inddrivelsessystem, herunder forretningsonboarding og

teknisk onboarding.

Skatteministeriet kan gøre udlæg i en skyldners aktiver (fx hus eller bil), hvis ikke skyldneren beta-

ler sin gæld. Det betyder, at skyldners aktiver kan blive solgt ved en tvangsauktion for at dække el-

ler delvist dække skyldnerens gæld.

Skatteministeriets test af, at den udviklede del af systemet lever op til acceptkriterierne.

Leverandørens test af, at den udviklede del af systemet lever op til acceptkriterierne.

Skalerbarhedstest

Skyldnertype

Stiftelsesdato

Svartidstest

Systembruger

Teknisk onboarding

Tilslutning

Udlæg

Valideringstest

Verifikationstest