SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 40: Kopi af lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indsamling m.v. (Styrket kontrol med indsamlinger som led i indsatsen mod terrorfinansiering og hvidvask), fra justitsministeren

Skatteudvalget 2018-19 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 40
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

3. september 2019

Formueretskontoret

Malene Lejbach

2019-520-0014

1211194

UDKAST

Forslag til

lov om ændring af lov om indsamling m.v.

(Styrket kontrol med indsamlinger som led i indsatsen mod terrorfi-

nansiering og hvidvask)

§1

I lov nr. 511 af 26. maj 2014 om indsamling m.v., som ændret ved § 1 i lov

nr. 81 af 30. januar 2019, foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

»Indsamlingsnævnet foretager i forbindelse med ansøgningen en kontrol af

det oplyste formål med indsamlingen, jf. § 10.«

3, stk. 3,

affattes således:

»Indehaveren af en indsamlingsplatform skal sikre, at en indsamling, der

oprettes på platformen, har fået tilladelse fra Indsamlingsnævnet efter § 3,

stk. 1, eller § 4, stk. 1.«

§ 3, stk. 4,

affattes således:

»Stk.

Når en indsamling efter stk. 1 er afsluttet, skal der indsendes regn-

skab for indsamlingen til Indsamlingsnævnet.«

§ 4, stk. 1,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Indsamlingsnævnet kan efter ansøgning meddele tilladelse for 3 år ad gan-

gen til at foretage indsamlinger, hvis ansøgeren er en organisation, der er

godkendt af skatteministeren som berettiget til at modtage gaver, som kan

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 40: Kopi af lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om indsamling m.v. (Styrket kontrol med indsamlinger som led i indsatsen mod terrorfinansiering og hvidvask), fra justitsministeren

fradrages ved indkomstopgørelsen, og organisationen har eksisteret i mindst

10 år.

Stk. 2.

Ansøgningen skal indeholde

1) oplysninger om navn og adresse på organisationen, herunder hvem der

kan tegne organisationen,

2) oplysninger om, på hvilken måde organisationen foretager indsamlinger,

3) oplysninger om, til hvilke formål indsamlede midler anvendes,

4) organisationens vedtægter og

5) organisationens seneste årsregnskab.

Stk. 3.

Indsamlingsnævnet foretager i forbindelse med ansøgningen en

kontrol af det oplyste formål med indsamlingen, jf. § 10.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.

§ 4, stk. 2,

der bliver stk. 4, ændres »stk. 1, nr. 1-3,« til: »stk. 2, nr. 1-

4,«.

I § 4, stk. 3, der bliver stk. 5, indsættes som

2. pkt.:

»Årsregnskabet skal indeholde oplysninger om, hvilke indsamlinger orga-

nisationen har foretaget, herunder indsamlingsresultatet for de enkelte ind-

samlinger.«

§ 4

indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 6, som nyt stykke:

»Stk.

Hvis en organisation tilsidesætter betingelserne i stk. 4-6, eller hvis

grundlaget for den meddelte tilladelse i øvrigt ikke længere anses for op-

fyldt, tilbagekalder nævnet organisationens tilladelse efter stk. 1.«

§ 5, stk. 2,

ændres »eller organisationen er omfattet af § 4, stk. 1« til:

»eller organisationen har fået tilladelse, jf. § 4, stk. 1«.

§ 5, stk. 3,

indsættes før »3 år«: »op til«, og i

nr. 1

ændres »er omfattet

af« til: »har fået tilladelse efter«.

10.

§ 5, stk. 4,

ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

11.

§ 6, stk. 1,

ændres »§ 5, stk. 3« til: »§ 5, stk. 4«.

12.

§ 6, stk. 2,

ændres »§ 5, stk. 2, nr. 1-3« til: »§ 5, stk. 3«.

13.

§ 9, stk. 1, 3. pkt.,

affattes således:

»Nævnets yderligere medlemmer beskikkes efter indstilling fra henholdsvis

Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, Dansk Erhverv, For-

brugerrådet Tænk og Rigspolitiet. Det medlem, der beskikkes efter indstil-

ling fra Rigspolitiet, skal have særlig indsigt i forebyggelse og bekæmpelse

af hvidvask og terrorfinansiering.«

14.

§ 9

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Beskikkelsen af nævnets formand, medlemmer og stedfortrædere

for disse er betinget af, at de pågældende sikkerhedsgodkendes, og at god-

kendelsen opretholdes i hele embedsperioden.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

15.

§ 10, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »og de organisationer, der er omfattet af §

4, stk. 1,« til: »og de organisationer, der har fået tilladelse efter § 4, stk. 1,«,

og »§ 5, stk. 2,« ændres til: »§ 5, stk. 3,«.

16.

§ 10

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk.

Hvis Indsamlingsnævnet får mistanke om et strafbart forhold, skal

Indsamlingsnævnet anmelde forholdet til politiet.

Stk. 4.

Indsamlingsnævnet skal underrette Hvidvasksekretariatet, hvis

nævnet er vidende om, har mistanke om eller rimelig grund til at formode,

at midler fra en indsamling har eller har haft tilknytning til hvidvask eller fi-

nansiering af terrorisme.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.

17.

§ 11, stk. 3,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk.

Hvis Indsamlingsnævnet træffer afgørelse om, at en indsamler har

overtrådt god indsamlingsskik, jf. § 10, stk. 5, nr. 3, udtaler nævnet kritik.

Indsamlingsnævnet offentliggør udtalelser af kritik på nævnets hjemmeside

og pålægger indsamleren snarest muligt at offentliggøre udtalelsen.

Stk. 4.

Har en indsamler gjort sig skyldig i gentagne overtrædelser af god

indsamlingsskik, kan nævnet tilbagekalde indsamlerens tilladelse til at fore-

tage indsamling.«

18.

§ 14, stk. 1, nr. 2-4,

affattes således:

»2) 10.200 kr. i forbindelse med indgivelse af ansøgning om tilladelse efter

§ 4, stk. 1.

3) 16.800 kr. pr. landsdækkende husindsamling, jf. § 5, stk. 3.

4) 8.400 kr. pr. regional husindsamling, jf. § 5, stk. 3.«

19.

§ 14, stk. 1, nr. 5,

ændres »§ 5, stk. 2« til: »§ 5, stk. 3«.

20.

§ 14, stk. 2, 1. og 2. pkt.,

ændres »stk. 1, nr. 1 og 3-7,« til: »stk. 1, nr.

1-7,«.

21.

§ 16, stk. 1,

indsættes efter »§ 3, stk. 1 og 3,«: »§ 4, stk. 1,«.

22.

§ 16

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Undladelse af at efterkomme pålæg om offentliggørelse efter § 11,

stk. 3, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øv-

rige lovgivning.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. februar 2020.

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 4, finder anvendelse fra den 1. august 2020. Indtil den

1. august 2020 finder de hidtil gældende regler i § 4, stk. 1, i lov om ind-

samling m.v. anvendelse.

Stk. 3.

Organisationer, som før lovens ikrafttræden har fået tilladelse til at

foretage husindsamling i henhold til § 5, stk. 3, eller gadeindsamling i hen-

hold til § 6, stk. 2, i den hidtil gældende affattelse af lov om indsamling

m.v., anses efter lovens ikrafttræden for at have fået en tilladelse i henhold

til § 1, nr. 4, og kan efter lovens ikrafttræden og indtil udløbet af tilladelsen

foretage almindelig indsamling samt hus- og gadeindsamling i samme form

og udstrækning, hvortil tilladelsen er givet.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anord-

ning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de

grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ny tilladelsesordning for almennyttige organisationer mv.

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Tilladelseskrav mv.

2.1.1.2. Krav om regnskabsaflæggelse

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

2.1.3. Lovforslagets udformning

2.2. Hus- og gadeindsamling

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.3. Lovforslagets udformning

2.3. Ændring af Indsamlingsnævnets sammensætning og opgaver

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

2.3.3. Lovforslagets udformning

2.4. Overtrædelse af god indsamlingsskik

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Justitsministeriets overvejelser

2.4.3. Lovforslagets udformning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Indsamlinger til bl.a. velgørende formål er værdifulde og spiller en vigtig

rolle for mennesker og samfund verden over. Derfor er det også vigtigt, at

indsamlingsområdet er præget af sikkerhed og gennemsigtighed. Det skal

være trygt at donere midler til organisationer, og der skal være vished om,

at de indsamlede midler anvendes til det angivne formål og ikke misbruges

til ulovlige formål. Det gælder ikke mindst hvidvask og terrorfinansiering.

Indsamlingsområdet forudsætter en høj grad af tillid, og det er i dag også så-

dan, at bidragydere generelt kan stole på, at de indsamlede midler anvendes

til det angivne, lovlige formål. Desværre oplever myndighederne dog, at

indsamlingssystemet af nogle få udnyttes til at samle ind til ulovlige formål.

Endvidere har internettet og de sociale medier gjort det lettere at igangsætte

og nå bredt ud med en ulovlig indsamling.

Hertil kommer anbefalingerne fra The Financial Action Task Force (heref-

ter FATF), der er et mellemstatsligt samarbejde, som udvikler og fremmer

bekæmpelsen af særligt hvidvask og terrorfinansiering. 36 lande, herunder

Danmark, er medlem af FATF. Det fremgår af FATF’s anbefaling nr. 8, at

landene bl.a. skal vurdere, om deres regler om non-profit organisationer

(herefter NPO’er) er tilstrækkelige til at bekæmpe terrorfinansiering. Desu-

den skal landene iværksætte målrettede, risikobaserede og proportionale til-

tag til at bekæmpe terrorfinansiering gennem NPO’er.

FATF gennemførte i 2016/2017 en undersøgelse af, om Danmark overhol-

der FATF’s anbefalinger og målsætninger. I forlængelse heraf offentlig-

gjorde FATF i august 2017 en rapport, der bl.a. indeholder skarp kritik af

Danmarks indsats i forhold til anbefaling nr. 8. Danmark har som udgangs-

punkt tre år til at imødekomme de kritikpunkter, som FATF har peget på i

rapporten.

Lovforslaget har på den baggrund til formål at styrke kontrollen med ind-

samlinger og imødekomme FATF’s kritik med henblik på at øge trygheden

for bidragydere og styrke forebyggelsen af ulovlige indsamlinger. Det er på

den ene side vigtigt at fastholde et smidigt indsamlingssystem, hvor der

nemt kan gennemføres indsamlinger til lovlige formål. På den anden side er

det nødvendigt at give Indsamlingsnævnet bedre forudsætninger for at iden-

tificere og reagere på situationer, hvor der er en risiko for misbrug.

Med lovforslaget foreslås det bl.a., at der indføres en ny tilladelsesordning

for almennyttige organisationer mv., så disse fremover vil skulle have Ind-

samlingsnævnets tilladelse til at foretage indsamlinger. Som et andet hoved-

element foreslås det, at der sker en ændring af Indsamlingsnævnets sam-

mensætning og opgaver, så nævnet i højere grad bliver i stand til at identi-

ficere mulige tilfælde af hvidvask eller terrorfinansiering og underrette re-

levante myndigheder i tilfælde af mistanke om ulovlige forhold. Det fore-

slås herudover at skærpe reglerne for overtrædelse af god indsamlingsskik.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ny tilladelsesordning for almennyttige organisationer mv.

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Tilladelseskrav mv.

Lov nr. 511 af 26. maj 2014 om indsamling m.v., som ændret ved lov nr. 81

af 30. januar 2019 (herefter indsamlingsloven) finder anvendelse på indsam-

linger, hvorved forstås enhver form for opfordring til at yde bidrag til et

forud angivet formål, jf. lovens § 1, stk. 1.

Efter indsamlingslovens § 3, stk. 1, kan en indsamling først iværksættes, når

Indsamlingsnævnet har givet tilladelse til indsamlingen. Ved ansøgning om

tilladelse skal formålet med indsamlingen anføres. I forbindelse med indgi-

velse af en ansøgning om tilladelse til indsamling skal der betales et beløb

på 1.100 kr. (2019-niveau), jf. indsamlingslovens § 14, stk. 1, nr. 1. Beløbet

tilbagebetales, hvis ansøgningen ikke imødekommes, jf. stk. 2. Indsam-

lingsnævnets tilladelse til en indsamling har gyldighed i 1 år, medmindre

det fremgår af tilladelsen, at den er afgrænset til en kortere periode, jf.

lovens § 3, stk. 2.

Når indsamlingen er afsluttet, skal der indsendes regnskab herfor til Indsam-

lingsnævnet, jf. stk. 4. Overtrædelse af tilladelseskravet straffes med bøde,

medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, jf. lovens § 16,

stk. 1.

Kravet om tilladelse til at foretage indsamling blev indført ved lov nr. 81 af

30. januar 2019 om ændring af lov om indsamling m.v. og lov om fonde og

visse foreninger (Indsamlinger blandt juridiske personer, testamentariske

dispositioner m.v.) og erstattede den hidtil eksisterende anmeldelsesord-

ning.

Organisationer, der er godkendt af skatteministeren som berettiget til at

modtage gaver, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen, kan imidlertid

foretage indsamlinger uden tilladelse og efterfølgende indsendelse af regn-

skab, hvis organisationen indsender en række oplysninger til Indsam-

lingsnævnet, jf. lovens § 4, stk. 1. Organisationen skal således indsende op-

lysninger om navn og adresse på organisationen, på hvilken måde organisa-

tionen foretager indsamlinger, og til hvilke formål indsamlede midler an-

vendes, jf. § 4, stk. 1, nr. 1-3. Det følger endvidere af § 3, stk. 1, nr. 1, i be-

kendtgørelse nr. 820 af 27. juni 2014 om indsamling m.v., som ændret ved

bekendtgørelse nr. 1229 af 24. oktober 2018 (herefter indsamlingsbekendt-

gørelsen), at organisationen skal indsende oplysninger om navn og adresse

på organisationen, herunder hvem der kan tegne organisationen.

Organisationer omfattet af indsamlingslovens § 4, stk. 1, er organisationer,

som er godkendt efter ligningslovens § 8 A eller § 12, stk. 3, om bl.a. al-

menvelgørende og almennyttige foreninger og religiøse samfund.

Organisationen skal meddele Indsamlingsnævnet, hvis skatteministerens

godkendelse bortfalder, eller hvis forholdene i de indsendte oplysninger æn-

drer sig, jf. stk. 2. Organisationen skal endvidere indsende årsregnskab til

Indsamlingsnævnet, jf. stk. 3.

Organisationer omfattet af indsamlingslovens § 4, stk. 1, skal årligt betale

3.300 kr. (2019-niveau) til Indsamlingsnævnet, jf. lovens § 14, stk. 1, nr. 2.

Det følger af indsamlingsbekendtgørelsens § 17, stk. 3, at betalingen skal

ske årligt og første gang senest i forbindelse med, at organisationen frem-

sender oplysninger om organisationen og organisationens indsamlinger til

Indsamlingsnævnet. Betalingen vedrører kalenderåret. Betalingen i føl-

gende år skal ske inden udgangen af januar.

Undtagelsen af organisationerne fra kravet om anmeldelse (nu tilladelse)

blev indført ved indsamlingsloven fra 2014 ud fra en betragtning om, at

mange almennyttige organisationer – sideløbende med de tidsbegrænsede

indsamlinger – ligeledes foretager indsamlinger til fordel for organisatio-

nens overordnede formål, som sker fortløbende uden tidsbegrænsning. En

organisation ville således ofte skulle anmelde flere indsamlinger i årets løb,

hvilket fandtes unødigt tidskrævende, jf. side 82-83 i betænkning nr.

1532/2012 om indsamlinger (herefter betænkningen).

På den baggrund foreslog Udvalget om revision af reglerne om offentlige

indsamlinger (herefter udvalget), at visse organisationer skulle have mulig-

hed for at foretage indsamling uden forudgående anmeldelse til Indsam-

lingsnævnet. Efter udvalgets opfattelse skulle det imidlertid sikres, at mu-

ligheden for kontrol mv. fortsat blev tilgodeset. Der skulle således være den

fornødne sikkerhed for, at indsamlede midler blev anvendt i overensstem-

melse med formålet, at der var regnskabsmæssig kontrol, og at det var mu-

ligt for bidragyderne at få kendskab til organisationens årsregnskab mv.

Udvalget fandt, at en adgang til at foretage indsamling uden anmeldelse ville

være en afbureaukratisering og en fordel for de pågældende organisationer,

som således ikke ville skulle foretage anmeldelse hver gang, der blev iværk-

sat en indsamling, men kun en efterfølgende afrapportering. Ordningen vur-

deredes samtidig at have fordele for myndighederne, som ikke længere ville

skulle modtage, registrere og anerkende anmeldte indsamlinger i samme

omfang som tidligere.

Udvalget overvejede herefter, hvilke organisationer mv. som skulle have ad-

gang til at foretage indsamling uden anmeldelse. Udvalget gennemgik i den

forbindelse ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3, for at undersøge, om det

kunne være relevant at hente inspiration i denne lovgivning.

Betingelserne for at opnå godkendelse efter ligningslovens § 8 A eller § 12,

stk. 3, er fastsat i bekendtgørelse nr. 1656 af 19. december 2018 om god-

kendelse m.v. efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3, af almenvel-

gørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner m.v. og

religiøse samfund her i landet eller i et andet EU/EØS-land. Generelt sikrer

betingelserne for godkendelse, at disse organisationer har en adresse i Dan-

mark, eller at organisationer hjemmehørende i et andet EU/EØS-land er

godkendt som almenvelgørende eller almennyttig i landet, og at organisa-

tionens formål ifølge vedtægterne er almenvelgørende eller almennyttigt.

Herudover sikrer betingelserne, at organisationen har en vis størrelse og ka-

pacitet. Det er Skattestyrelsen, der vurderer, om en forening mv. kan god-

kendes i henhold til enten ligningslovens § 8 A eller § 12, stk. 3, ligesom

styrelsen påser, om godkendelsesbetingelserne fortsat er opfyldt, jf. be-

kendtgørelsens § 8.

Udvalget lagde til grund, at almenvelgørende eller almennyttige formål er

lovlige, hvorfor udvalget fandt, at godkendelse efter ligningslovens § 8 A

og § 12, stk. 3, ville give den fornødne sikkerhed for, at de indsamlede mid-

ler gik til lovlige formål. Udvalget foreslog på den baggrund, at organisatio-

ner godkendt efter ligningslovens § 8 A eller § 12, stk. 3, skulle være und-

taget fra anmeldelsespligten, men at disse organisationer skulle forpligtes til

at indsende en række oplysninger til Indsamlingsnævnet. Udvalget foreslog

endvidere, at organisationerne skulle forpligtes til at udarbejde et årsregn-

skab og en årsberetning, som efter regnskabsårets afslutning skulle indsen-

des til Indsamlingsnævnet med henblik på kontrol af, om midlerne var an-

vendt i overensstemmelse med formålet.

Justitsministeriet tilsluttede sig udvalgets overvejelser, og den særlige ord-

ning for visse organisationer blev gennemført i overensstemmelse med ud-

valgets forslag.

2.1.1.2. Krav om regnskabsaflæggelse

De nærmere regler for ansøgning og indsendelse af regnskab fremgår af ind-

samlingsbekendtgørelsen.

Det følger af indsamlingsbekendtgørelsens § 7, stk. 1, at indsamlede midler

skal indsættes på en konto i et pengeinstitut. Kontoen skal være oprettet til

dette særlige formål. Organisationer, der er omfattet af indsamlingslovens §

4, stk. 1, kan dog indsætte indsamlede midler på en konto, der giver mulig-

hed for, at de indsamlede midler kan adskilles fra hinanden og fra andre

midler på kontoen. Midlerne kan dog også anbringes i obligationer, hvori

myndiges båndlagte arv kan anbringes.

Kravet om, at indsamlede midler skal indsættes på en konto i et pengeinsti-

tut, indebærer, at pengeinstituttet skal iagttage reglerne i lov nr. 651 af 8.

juni 2017 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering

af terrorisme, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 553 af 7. maj 2019 (her-

efter hvidvaskloven) . Det gælder bl.a. reglerne om kundekendskab, under-

søgelses-, noterings-, underretnings- og opbevaringspligt i hvidvasklovens

kapitel 5 (§§ 25-30).

Der skal føres behørigt regnskab over samtlige indtægter og udgifter for-

bundet med en indsamling. I regnskabet skal såvel udgifterne ved admini-

strationen som anvendelsen af overskuddet være specificeret, jf. indsam-

lingsbekendtgørelsens § 8, stk. 1.

Organisationer, der er omfattet af indsamlingslovens § 4, stk. 1, skal udar-

bejde et årsregnskab, der skal indsendes til Indsamlingsnævnet efter regn-

skabsårets afslutning, jf. indsamlingsbekendtgørelsens § 8, stk. 2. Årsregn-

skabet skal indeholde en beretning, der beskriver, hvilke indsamlinger orga-

nisationen har foretaget, samt væsentlige begivenheder eller aktiviteter i for-

bindelse med årets indsamlinger, jf. § 8, stk. 4, 1. pkt.

Overstiger det indsamlede beløb 50.000 kr., skal regnskabet revideres af en

statsautoriseret eller registreret revisor. Revisor påser, at der foreligger for-

nøden dokumentation, herunder i forhold til udgifterne til administration og

anvendelsen af overskuddet, jf. stk. 6.

Regnskabet skal som udgangspunkt inden seks måneder efter indsamlingens

afslutning sendes til Indsamlingsnævnet med henblik på kontrol og offent-

liggørelse på nævnets hjemmeside. Har indsamleren en hjemmeside, skal

regnskabet endvidere offentliggøres her, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 1.

Indsamlingsnævnet kan i forbindelse med kontrol af regnskabet kræve yder-

ligere oplysninger fra indsamleren, jf. stk. 5.

Overtrædelse af regnskabskravene straffes med bøde, medmindre højere

straf er forskyldt efter anden lovgivning, jf. bekendtgørelsens § 20, stk. 1.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

Et af de væsentligste kritikpunkter i FATF’s rapport om Danmark fra 2017

vedrører den eksisterende ordning i indsamlingslovens § 4, stk. 1, hvorefter

organisationer, der er godkendt af skatteministeren som berettiget til at mod-

tage gaver, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen, er undtaget kravet

om forudgående tilladelse til at foretage indsamlinger. Dette skal ses i sam-

menhæng med, at FATF vurderer, at NPO’er udgør den største risiko i for-

hold til terrorfinansiering. FATF definerer NPO’er som en juridisk person

eller organisation, der primært beskæftiger sig med at indsamle eller uddele

midler til velgørende, religiøse, kulturelle, uddannelsesmæssige eller soci-

ale formål eller at drive anden velgørende virksomhed. Netop sådanne or-

ganisationer vil ofte være omfattet af indsamlingslovens § 4, stk. 1, og vil

dermed kunne samle ind uden tilladelse fra Indsamlingsnævnet.

Det er ligeledes de danske myndigheders vurdering, at NPO’er udgør en

særlig risiko i forhold til terrorfinansiering. Dette gælder også enkelte af de

organisationer, der har opnået godkendelse efter ligningslovens § 8 A eller

§ 12, stk. 3, og som altså i dag kan foretage indsamling uden tilladelse fra

Indsamlingsnævnet.

Det er i lyset heraf Justitsministeriets vurdering, at der er behov for at styrke

kontrollen med de organisationer, der er omfattet af ordningen i indsam-

lingslovens § 4, stk. 1, med henblik på i højere grad at sikre, at der ikke sam-

les ind til ulovlige formål, herunder hvidvask og finansiering af terrorisme.

Det vil efter Justitsministeriets opfattelse forudsætte en forudgående kontrol

med organisationerne, således at Indsamlingsnævnet forud for iværksættelse

af en indsamling kontrollerer, at der samles ind til lovlige formål.

Justitsministeriet finder, at der ved en ændring af den eksisterende ordning

i indsamlingslovens § 4, stk. 1, bør tages højde for, at de organisationer, der

er omfattet af ordningen i dag, i vidt omfang samler ind til velgørende for-

mål, og at indsamlingerne sker fortløbende uden tidsbegrænsning, hvilket

også var baggrunden for at indføre en særlig ordning for disse organisatio-

ner, jf. ovenfor. Der skal således findes en passende balance mellem hensy-

net til behovet for øget kontrol over for hensynet til ikke at pålægge organi-

sationerne unødvendige byrder.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at organisationer, der er godkendt

af skatteministeren efter ligningslovens § 8 A eller § 12, stk. 3, ikke bør un-

derlægges det almindelige tilladelseskrav efter indsamlingslovens § 3, stk.

1, hvorefter Indsamlingsnævnet skal give tilladelse til hver enkelt indsam-

ling. Der bør således fortsat gælde en særlig ordning for sådanne organisa-

tioner.

På baggrund heraf bør der efter Justitsministeriets vurdering indføres en ord-

ning, hvor de pågældende organisationer kan få tilladelse fra Indsam-

lingsnævnet til at foretage indsamling for en nærmere afgrænset periode.

Der vil i forhold til periodens længde kunne søges inspiration i de gældende

regler for hus- og gadeindsamling, hvorefter en tilladelse hertil gælder for 3

år ad gangen. En periode på 3 år findes efter Justitsministeriets opfattelse

passende i forhold til på den ene side at sikre øget kontrol med organisatio-

nerne ved, at Indsamlingsnævnet efter en vis periode foretager en fornyet

vurdering af organisationen og på den anden side, at organisationerne for en

periode kan samle ind til det oplyste formål uden at skulle have tilladelse til

hver enkelt indsamling.

Det vil i den forbindelse være hensigtsmæssigt at tilpasse betalingsordnin-

gen i indsamlingslovens § 14, stk. 1, nr. 2, så der i forbindelse med indgi-

velse af en ansøgning skal ske betaling for hele den periode, som tilladelsen

dækker.

Med henblik på at sikre, at den særlige ordning forbeholdes veletablerede

organisationer, bør der efter Justitsministeriets opfattelse stilles krav om, at

organisationen har eksisteret en vis årrække, og at organisationen indsender

organisationens vedtægter til Indsamlingsnævnet. Indsamlingsnævnet vil

kunne anvende vedtægterne til kontrolformål, herunder kontrol af, hvor

længe organisationen har været etableret.

De gældende regler i indsamlingslovens § 4, stk. 2-4, som indebærer, at or-

ganisationen skal meddele Indsamlingsnævnet, hvis skatteministerens god-

kendelse bortfalder, eller hvis der sker ændringer i forhold til de indsendte

oplysninger, bør efter Justitsministeriets opfattelse videreføres. Organisatio-

nen bør ligeledes fortsat indsende årsregnskab til nævnet med henblik på

nævnets kontrol af, at indsamlede midler anvendes i overensstemmelse med

det oplyste (lovlige) formål. Justitsministeriet finder ligeledes, at de pågæl-

dende organisationer fortsat bør være undtaget fra kravet om at indsende

regnskab for hver enkelt indsamling.

Justitsministeriet finder imidlertid, at organisationerne bør pålægges at give

Indsamlingsnævnet oplysninger om de enkelte indsamlinger, så nævnet kan

føre den nødvendige kontrol. Det er på den baggrund Justitsministeriets op-

fattelse, at kravene til organisationernes årsregnskab bør skærpes, således at

organisationerne heri skal angive oplysninger om de enkelte indsamlinger

og indsamlingsresultatet.

Hvis organisationen ikke orienterer Indsamlingsnævnet om bortfald af skat-

teministerens godkendelse eller ændringer i de indsendte oplysninger, eller

hvis organisationen ikke indsender årsregnskab, bør Indsamlingsnævnet ef-

ter Justitsministeriets opfattelse have adgang til at tilbagekalde organisatio-

nens tilladelse til at samle ind. Tilsvarende bør gælde, hvis grundlaget for

den meddelte tilladelse i øvrigt ikke længere anses for opfyldt. En tilladelse

bør som minimum skulle tilbagekaldes i forbindelse med nævnets anmel-

delse af en organisation til politiet.

Endelig er det Justitsministeriets opfattelse, at indsamling foretaget uden til-

ladelse efter den foreslåede ordning for almennyttige organisationer mv. på

samme måde som manglende tilladelse efter den gældende § 3, stk. 1, bør

straffes med bøde.

2.1.3. Lovforslagets udformning

Det foreslås, at indsamlingslovens § 4, stk. 1, ophæves og erstattes af en

ordning, hvorefter Indsamlingsnævnet efter ansøgning kan meddele tilla-

delse for 3 år ad gangen til at foretage indsamlinger, hvis ansøgeren er en

organisation, der er godkendt af skatteministeren som berettiget til at mod-

tage gaver, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen, og organisationen

har eksisteret i mindst 10 år.

Forslaget indebærer, at organisationer, der i dag er omfattet af den gældende

orienteringsordning i indsamlingslovens § 4, stk. 1, men som ikke har eksi-

steret i 10 år, fremover vil skulle have en almindelig tilladelse efter indsam-

lingslovens § 3, stk. 1, ligesom organisationen vil skulle indsende regnskab

for den enkelte indsamling, jf. den foreslåede bestemmelse i indsamlingslo-

vens § 3, stk. 4, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 3. Der vil således

fremover være færre organisationer, der vil være omfattet af den særlige

ordning i den foreslåede § 4, stk. 1.

Det foreslås indsat som § 4, stk. 2, at ansøgningen – ligesom i dag – skal in-

deholde oplysninger om navn og adresse på organisationen, på hvilken måde

organisationen foretager indsamlinger, og til hvilke formål indsamlede mid-

ler anvendes. Som noget nyt foreslås det, at organisationen skal indsende

organisationens seneste årsregnskab med henblik på, at oplysningerne heri

i givet fald kan indgå i Indsamlingsnævnets kontrol af, om det oplyste for-

mål med indsamlingen er lovligt. Herudover foreslås det, at det krav om, at

organisationen skal oplyse, hvem der kan tegne organisationen, der i dag

følger af indsamlingsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1, indsættes i lovbe-

stemmelsen.

Det foreslås, at organisationer omfattet af den foreslåede § 4, stk. 1, fortsat

undtages fra kravet om at indsende regnskab for hver enkelt indsamling.

Det foreslås indsat som § 4, stk. 3, at Indsamlingsnævnet i forbindelse med

ansøgningen foretager en kontrol af det oplyste formål med indsamlingen,

jf. § 10. Formålet med forslaget er at sikre, at Indsamlingsnævnet foretager

en selvstændig prøvelse af formålet og at præcisere, at denne pligt indtræ-

der allerede ved behandlingen af en ansøgning om tilladelse til at foretage

indsamling. Indsamlingsnævnet vil ikke kunne give en organisation en til-

ladelse efter den foreslåede § 4, stk. 1, hvis nævnet har kendskab til, at po-

litiet har en igangværende undersøgelse af indsamlinger, der er iværksat af

den pågældende organisation.

Indsamlingslovens § 4, stk. 2-4, foreslås opretholdt som stk. 4-6. Det inde-

bærer, at en organisation, der har fået en tilladelse efter den foreslåede § 4,

stk. 1, skal meddele Indsamlingsnævnet, hvis skatteministerens godkendelse

nævnt i stk. 1, bortfalder, eller hvis forholdene, der er oplyst i forbindelse

med ansøgningen, ændres, ligesom organisationen skal indsende årsregn-

skab til Indsamlingsnævnet. Det foreslås således, at organisationer omfattet

af den foreslåede § 4, stk. 1, fortsat undtages fra kravet om at indsende regn-

skab for hver enkelt indsamling. Som noget nyt foreslås det, at årsregnska-

bet skal indeholde oplysninger om, hvilke indsamlinger organisationen har

foretaget, herunder indsamlingsresultatet for de enkelte indsamlinger. Det

følger i dag af indsamlingsbekendtgørelsens § 8, stk. 4, at organisationens

regnskab skal indeholde en beretning, der beskriver, hvilke indsamlinger or-

ganisationen har foretaget. Det foreslås således, at organisationen skal spe-

cificere oplysningerne om hver enkelt indsamling og resultatet heraf. Her-

udover skal organisationen på en for offentligheden let tilgængelig måde op-

lyse, hvilke indsamlinger der er iværksat.

Foruden de nævnte ændringer af indsamlingslovens § 4 forudsættes kravene

til årsregnskabet i indsamlingsbekendtgørelsen skærpet med henblik på, at

Indsamlingsnævnet får bedre mulighed for at kontrollere, om indsamlede

midler anvendes til ulovlige formål som f.eks. hvidvask eller terrorfinansi-

ering. Det forudsættes i den forbindelse, at der bl.a. vil blive fastsat krav om,

at årsregnskabet skal indeholde oplysninger om den enkelte indsamlings

indtægter og udgifter, samt hvor meget der er anvendt til indsamlingens for-

mål.

Herudover foreslås det med den foreslåede § 4, stk. 7, at Indsamlingsnæv-

net tilbagekalder organisationens tilladelse, hvis organisationen tilsidesæt-

ter betingelserne i stk. 4-6 om efterfølgende orientering af Indsamlingsnæv-

net ved ændringer mv., eller hvis grundlaget for den meddelte tilladelse i

øvrigt ikke længere anses for opfyldt. En tilladelse vil som minimum skulle

tilbagekaldes i forbindelse med nævnets anmeldelse af en organisation til

politiet.

Det foreslås endvidere, at organisationer skal betale 10.200 kr. i forbindelse

med indgivelse af en ansøgning om tilladelse efter § 4, stk. 1. Beløbet er

fastsat i lyset af, at en organisation efter de gældende regler skal betale 3.300

kr. årligt (2019-niveau). Beløbet svarer dermed til tre årlige betalinger af det

beløb, der i 2020-niveau ville skulle betales for 3 år. Beløbet vil – ligesom i

dag – blive reguleret årligt efter den gældende § 14, stk. 3.

Endelig foreslås det, at overtrædelse af kravet om forudgående tilladelse fra

Indsamlingsnævnet sanktioneres med bøde, medmindre højere straf er for-

skyldt efter anden lovgivning.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, 6, 7, 18 og 21, og bemærk-

ningerne hertil.

2.2. Hus- og gadeindsamling

2.2.1. Gældende ret

Indsamlingsloven indeholder i § 5, stk. 1, et generelt forbud mod husind-

samling. Ved husindsamling forstås traditionelle dør-til-dør-indsamlinger,

som er kendetegnet ved, at befolkningen opsøges personligt på deres private

bopæl med opfordring til at yde bidrag til et givent formål. Telefoniske hen-

vendelser med opfordring til at yde bidrag er ligeledes omfattet af forbud-

det, uanset om opringningen sker, mens personen er på sin bopæl eller et an-

det sted.

Der gælder et tilsvarende generelt forbud mod gadeindsamling, jf. lovens §

6, stk. 1. Ved gadeindsamling forstås en indsamling, hvor der rettes person-

lig henvendelse til befolkningen på åben gade eller andre offentlige steder

med opfordring til at yde bidrag til et konkret formål. Opstilling af en ind-

samlingsbøsse i f.eks. et supermarked betragtes ikke som gadeindsamling.

Forbuddet mod hus- og gadeindsamling har til formål at beskytte befolknin-

gen mod de gener, der kan være forbundet med at blive opsøgt i sit hjem,

pr. telefon eller på offentlige steder med opfordring til at yde bidrag til for-

skellige formål.

Det følger imidlertid af indsamlingslovens § 5, stk. 3, at Indsamlingsnævnet

efter ansøgning kan meddele tilladelse for 3 år ad gangen til foretagelse af

én årlig landsdækkende eller geografisk afgrænset husindsamling eller én

enkeltstående husindsamling, som iværksættes på baggrund af en særlig be-

givenhed. Det er en betingelse, at ansøgeren er en organisation omfattet af

§ 4, stk. 1, at organisationen kan sandsynliggøre, at der ved indsamlingen

indbringes et godt indsamlingsresultat, og at organisationen har den for-

nødne folkelige forankring. Tilladelse til at foretage husindsamling indebæ-

rer, at ansøgeren på dagen også kan foretage gadeindsamling, jf. stk. 4.

Baggrunden for at afgrænse adgangen til hus- og gadeindsamling til organi-

sationer omfattet af indsamlingslovens § 4, stk. 1, var at sikre, at hus- og ga-

deindsamling alene foretages i et vist nærmere afgrænset omfang, og at

denne type indsamlinger på den måde forbeholdes organisationer, hvis mid-

ler anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed

til fordel for en større kreds af personer. Betingelsen medfører endvidere, at

skattemyndighederne udøver en vis form for kontrol med organisationen, jf.

side 97-98 i betænkningen.

Hensynet bag kravet om, at indsamlingen skal indbringe et godt indsam-

lingsresultat er, at hvis befolkningen forstyrres på deres bopæl, måtte det ef-

ter udvalgets opfattelse som minimum kræves, at de indsamlede midler ikke

drukner i administrationsomkostninger, jf. side 98 i betænkningen.

Endelig indebærer betingelsen om folkelig forankring, at hus- og gadeind-

samling forbeholdes organisationer af en vis størrelse og kapacitet, og som

har en høj kendskabsgrad hos den danske befolkning, jf. side 99 i betænk-

ningen.

Tidsbegrænsningen på 3 år blev fastsat i lyset af, at udvalget fandt, at plan-

lægning og forberedelse af en husindsamling er meget ressourcekrævende

og en langstrakt proces, ligesom der kan være en række investeringer, som

kan være uhensigtsmæssige, hvis der er stor risiko for, at tilladelsen ikke vil

blive givet igen. Omvendt var der efter udvalgets opfattelse behov for en

tidsbegrænsning, idet det forudsættes, at der ikke foretages mere end ca. 10

husindsamlinger årligt, og at det derfor uden en tidsbegrænsning ikke ville

være muligt for nye organisationer at få adgang til at foretage husindsam-

ling, jf. side 99-100 i betænkningen.

Indsamlingsnævnet kan ligeledes i særlige tilfælde efter ansøgning meddele

tilladelse til at foretage gadeindsamling, hvis ansøgeren opfylder betingel-

serne for at foretage husindsamling. Ved særlige tilfælde forstås f.eks. orga-

nisationernes særlige mærkedage eller særlige begivenheder, hvor en gade-

indsamling til et bestemt formål må forventes at få en så markant tilslutning

hos befolkningen, at tilladelse til gadeindsamling bør gives, herunder f.eks.

ved naturkatastrofer. Der er tale om en snæver undtagelsesregel.

Overtrædelse af forbuddet mod hus- og gadeindsamling straffes med bøde,

medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, jf. lovens § 16,

stk. 1.

Uanset forbuddet mod husindsamling kan der efter lovens § 5, stk. 2, fore-

tages indsamling ved telefonisk henvendelse blandt juridiske personer, når

der er givet tilladelse til indsamlingen efter § 3, stk. 1, eller organisationen

er omfattet af § 4, stk. 1.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

I lyset af forslaget om at indføre en 3-årig tilladelsesordning for visse orga-

nisationer i indsamlingslovens § 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, er der behov

for en ændring af reglerne om hus- og gadeindsamling, da det efter de gæl-

dende regler er en forudsætning for at få tilladelse til at foretage hus- og ga-

deindsamling, at der er tale om en organisation omfattet af lovens § 4, stk.

1. Herudover gør forslaget om en 3-årig tilladelse til almindelig indsamling

for de pågældende organisationer det nødvendigt at overveje den gældende

tidsbegrænsning for hus- og gadeindsamlinger.

Formålet med forbuddet mod hus- og gadeindsamling er som anført at be-

skytte befolkningen mod de gener, der kan være forbundet med denne type

indsamlinger. Det bør derfor efter Justitsministeriets opfattelse fortsat sik-

res, at hus- og gadeindsamling forbeholdes en nærmere afgrænset gruppe.

Justitsministeriet finder, at hus- og gadeindsamling fortsat bør være forbe-

holdt organisationer, der er godkendt af skatteministeren som berettiget til

at modtage gaver, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen. Det er end-

videre Justitsministeriets vurdering, at hus- og gadeindsamling bør forbe-

holdes de organisationer, der har fået en tilladelse efter den foreslåede § 4,

stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 4, og dermed organisationer,

der har eksisteret i mindst 10 år. Dermed forbeholdes hus- og gadeindsam-

ling veletablerede organisationer. Det er Justitsministeriets vurdering, at de

organisationer, der i dag får tilladelse til husindsamling i vidt omfang er or-

ganisationer, som er etableret for mere end 10 år siden, hvorfor det ikke for-

ventes at give anledning til større ændringer i praksis.

Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at det af hensyn til organisa-

tionernes planlægning og ressourceforbrug vil være uhensigtsmæssigt at

indføre engangstilladelser til hus- og gadeindsamling. Samtidig vurderes der

fortsat at være behov for at tidsbegrænse tilladelser til hus- og gadeindsam-

ling. Justitsministeriet finder den gældende tidsbegrænsning på 3 år pas-

sende.

Da det som anført efter Justitsministeriets opfattelse fortsat bør være forbe-

holdt almennyttige organisationer mv. at foretage hus- og gadeindsamling,

vil det i lyset af den foreslåede § 4, stk. 1, være en betingelse for at få tilla-

delse til hus- og gadeindsamling, at organisationen har fået en 3-årig tilla-

delse til at foretage indsamling. Der kan derfor opstå situationer, hvor en an-

søgning om tilladelse til hus- og gadeindsamling indgives efter organisatio-

nen har fået en 3-årig tilladelse til almindelig indsamling.

Med henblik på at sikre, at en tilladelse til hus- og gadeindsamling ikke gi-

ves for en længere periode end organisationens tilladelse efter den foreslå-

ede § 4, stk. 1, bør en tilladelse til hus- og gadeindsamling efter Justitsmini-

steriets opfattelse kunne gives for en kortere periode end 3 år.

De gældende betingelser for at kunne foretage hus- og gadeindsamling bør

endvidere opretholdes med henblik på at sikre, at denne type indsamlinger

forbeholdes organisationer med en vis folkelig forankring, ligesom der fort-

sat bør stilles krav om et godt indsamlingsresultat.

2.2.3. Lovforslagets udformning

Det foreslås, at tilladelse til hus- og gadeindsamling forbeholdes de organi-

sationer, der har fået tilladelse efter den foreslåede § 4, stk. 1, som affattet

ved lovforslagets § 1, nr. 4. Det vil herefter alene være organisationer, der

har eksisteret i mindst 10 år, der vil kunne få tilladelse til husindsamling.

Det foreslås endvidere, at den gældende tidsbegrænsning på 3 år for tilla-

delser til hus- og gadeindsamling ændres, så en sådan tilladelse kan gives

for op til 3 år ad gangen. Hermed sikres det, at en tilladelse til husindsam-

ling også vil kunne gives for en kortere periode end 3 år. En tilladelse til hu-

sindsamling skal således afgrænses, så den udløber samtidig med den almin-

delige tilladelse efter den foreslåede § 4, stk. 1.

Hvis en ansøgning om tilladelse til husindsamling indgives samtidig med en

ansøgning om en 3-årig tilladelse efter den foreslåede § 4, stk. 1, og ansø-

geren opfylder de nødvendige betingelser, kan tilladelserne gives for den

samme 3-årige periode.

De gældende betingelser for at få tilladelse til husindsamling videreføres.

Herudover foreslås det, at organisationer skal betale 16.800 kr. pr. lands-

dækkende husindsamling. Beløbet er fastsat i lyset af, at en organisation i

dag skal betale 49.400 kr. (2019-niveau) for en 3-årig tilladelse til at fore-

tage én årlig landsdækkende husindsamling. Beløbet svarer dermed nogen-

lunde til én årlig betaling af det beløb, der i 2020-niveau ville skulle betales

for 3 år. Beløbet vil – ligesom i dag – blive reguleret årligt efter den gæl-

dende § 14, stk. 3. På samme måde foreslås det, at organisationer skal be-

tale 8.400 kr. pr. regional husindsamling. Beløbet er fastsat i lyset af, at en

organisation i dag skal betale 24.700 kr. (2019-niveau) for en 3-årig tilla-

delse til at foretage én årlig regional husindsamling. Beløbet svarer dermed

nogenlunde til én årlig betaling af det beløb, der i 2020-niveau ville skulle

betales for 3 år.

Det foreslås endvidere, at Indsamlingsnævnet – på samme måde som i dag

– i særlige tilfælde kan give tilladelse til gadeindsamling, hvis betingelserne

for husindsamling er opfyldt.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 9, 12 og 18, og bemærknin-

gerne hertil.

2.3. Ændring af Indsamlingsnævnets sammensætning og opgaver

2.3.1. Gældende ret

Indsamlingsnævnets sammensætning og opgaver fremgår af indsamlingslo-

vens kapitel 5 (§§ 9-13) og bekendtgørelse nr. 895 af 18. juli 2014 om for-

retningsorden for Indsamlingsnævnet (herefter Indsamlingsnævnets forret-

ningsorden), mens reglerne for Indsamlingsnævnets kontrol af regnskaber

mv. fremgår af indsamlingsbekendtgørelsens kapitel 2 (§§ 7-9).

Indsamlingsnævnet består af en formand, der skal være jurist, og yderligere

fire medlemmer. To af medlemmerne beskikkes efter indstilling fra Indsam-

lingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), et medlem beskik-

kes efter indstilling fra Dansk Erhverv, og et medlem beskikkes efter indstil-

ling fra Forbrugerrådet (nu Forbrugerrådet Tænk), jf. lovens § 9, stk. 1.

Medlemmerne og stedfortrædere for disse, der udpeges efter samme regler,

beskikkes for 4 år. Genbeskikkelse kan finde sted, jf. stk. 2.

Indsamlingsnævnet blev oprettet ved indsamlingsloven fra 2014, hvor op-

gaverne på indsamlingsområdet blev overført fra politiet til nævnet. Justits-

ministeriet havde forinden i forbindelse med politi- og domstolsreformen

vurderet, at området med offentlige indsamlinger ikke skulle overføres fra

politiet, da politiet på dette område udførte opgaver af politimæssig relevans

bl.a. i forbindelse med kontrollen af indsamlede midler. Udvalget overve-

jede imidlertid i forbindelse med udarbejdelsen af indsamlingsloven, om an-

meldelse af indsamlinger til en anden myndighed end politiet kunne anses

for en lempelse af kontrollen med offentlige indsamlinger. Udvalget tog i

den forbindelse stilling til FATF’s anbefalinger. Udvalget fandt ikke, at

FATF’s anbefalinger var til hinder for, at visse opgaver kunne overføres fra

politiet og Justitsministeriet til et nyt indsamlingsnævn.

I forhold til nævnets sammensætning fandt udvalget det på baggrund af næv-

nets foreslåede arbejdsopgaver ikke nødvendigt, at formanden skulle være

dommer. Udvalget lagde herudover afgørende vægt på, at indsamlingsorga-

nisationerne selv blev repræsenteret i nævnet. Udvalget fandt det endvidere

af tilsvarende væsentlig betydning, at offentligheden og erhvervslivet blev

repræsenteret på lige fod med indsamlingsorganisationerne, idet lovens ord-

ning i høj grad er udtryk for en afvejning af hensynene til indsamlingsorga-

nisationerne, befolkningen og erhvervslivet. Endelig fandt udvalget, at næv-

net burde have en begrænset størrelse for at sikre en smidig sagsbehandling

og undgå en for dyr drift, jf. betænkningens side 112-113.

Indsamlingsnævnet fører tilsyn med, at indsamlinger foretages i overens-

stemmelse med indsamlingsloven, og nævnet fører en offentligt tilgængelig

fortegnelse over godkendte indsamlinger efter § 3, stk. 1, og de organisatio-

ner, der er omfattet af § 4, stk. 1, samt godkendte hus- og gadeindsamlinger,

jf. lovens § 10, stk. 1. Indsamlingsnævnet fører tilsyn med, at de indsamlede

midler er anvendt i overensstemmelse med det formål, der er angivet i an-

søgningen, og at formålet er lovligt, jf. stk. 2. Det følger af bemærkningerne

til bestemmelsen, at hvis Indsamlingsnævnet får mistanke om, at midlerne

fra en indsamling skal gå til et ulovligt formål, vil Indsamlingsnævnet skulle

anmelde forholdet til politiet, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 142 som

fremsat, side 37.

Hvis der er foretaget politianmeldelse, optages indsamlingen ikke på for-

tegnelsen, jf. indsamlingsbekendtgørelsens § 4, stk. 2.

De nærmere regler om Indsamlingsnævnets sammensætning og opgaver

fremgår af Indsamlingsnævnets forretningsorden, som er fastsat af justits-

ministeren efter forhandling med nævnet i medfør lovens § 13, stk. 2.

Det fremgår af forretningsordenens § 11, stk. 3, at nævnet er beslutnings-

dygtigt, når mindst tre af dets medlemmer er til stede. Nævnets beslutninger

træffes efter stemmeflertal, og i tilfælde af stemmelighed er formandens

stemme afgørende, jf. forretningsordenens § 11, stk. 4.

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

I FATF’s rapport om Danmark fra 2017 kritiseres det, at Indsamlingsnæv-

net ikke har specifikke procedurer til at sikre, at indsamlingsloven håndhæ-

ves, ligesom der efterspørges klarere rammer for koordinering mellem rele-

vante myndigheder.

For at imødekomme kritikken og skabe et øget fokus på det interne myndig-

hedssamarbejde bør det efter Justitsministeriets opfattelse fremgå direkte af

lovteksten, at Indsamlingsnævnet skal foretage anmeldelse til politiet, hvis

nævnet får mistanke om strafbare forhold. Endvidere bør det tydeliggøres,

at nævnet i tilfælde af mistanke om, at indsamlede midler har tilknytning til

hvidvask eller terrorfinansiering, har pligt til at underrette Hvidvasksekreta-

riatet, der er forankret hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Inter-

national Kriminalitet (SØIK).

En sådan pligt til at underrette Hvidvasksekretariatet fremgår endvidere af

hvidvasklovens § 26, stk. 1, 1. pkt., hvorefter virksomheder og personer om-

gående skal underrette SØIK, hvis virksomheden eller personen er vidende

om, har mistanke om eller har rimelig grund til at formode, at en transak-

tion, midler eller en aktivitet har eller har haft tilknytning til hvidvask eller

finansiering af terrorisme.

Det forudsættes, at Indsamlingsnævnet følger de formelle regler om under-

retning, som er fastsat i bekendtgørelse nr. 1403 af 1. december 2017 om

indsendelse af underretninger m.v. til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk

og International Kriminalitet. Det følger heraf bl.a., at underretningerne skal

indsendes digitalt via www.hvidvask.dk.

Det er endvidere Justitsministeriets vurdering, at der behov for at styrke

nævnets kompetencer for at imødekomme FATF’s kritik og gøre Indsam-

lingsnævnet bedre i stand til at varetage opgaven med at identificere mulige

tilfælde af hvidvask eller terrorfinansiering.

Indsamlingsnævnet er i dag sammensat af repræsentanter fra indsamlings-

organisationerne, offentligheden og erhvervslivet, idet loven er udtryk for

en afvejning af hensynene til indsamlingsorganisationerne, befolkningen og

erhvervslivet. Nævnets medlemmer er således i dag ikke udpeget med sær-

lig viden om eller indsigt i hvidvask- eller terrorfinansieringsområdet for

øje. Hertil kommer, at der er en ubalance i nævnets sammensætning, idet

indsamlingsorganisationerne er repræsenteret med to medlemmer, mens of-

fentligheden og erhvervslivet alene er repræsenteret med et medlem hver.

Justitsministeriet finder derfor, at Indsamlingsnævnets sammensætning bør

ændres, så der dels skabes bedre balance i nævnet, dels tilføres nævnet kom-

petencer, som i højere grad gør nævnet i stand til at identificere mulige til-

fælde af hvidvask eller terrorfinansiering. Det er på den baggrund Justitsmi-

nisteriets opfattelse, at et af de medlemmer, der er beskikket efter indstilling

fra ISOBRO, i stedet bør være et medlem med særlig indsigt i forebyggelse

og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering samt med kompetencer in-

den for tilsyn og kontrol med regnskaber. Medlemmet bør efter Justitsmini-

steriets opfattelse beskikkes efter indstilling fra Rigspolitiet.

Det er endvidere Justitsministeriets vurdering, at karakteren af de oplysnin-

ger, som kan tilgå nævnet, kan begrunde, at der fremover stilles krav om, at

nævnets formand, medlemmer og stedfortrædende medlemmer kan sikker-

hedsgodkendes, og at sikkerhedsgodkendelsen kan opretholdes i hele em-

bedsperioden. Et krav om sikkerhedsgodkendelse af nævnet vil sikre, at

nævnet kan håndtere oplysninger på betryggende vis.

De nærmere regler for Indsamlingsnævnets opgaver, herunder afstemnings-

regler, forudsættes fortsat fastlagt i Indsamlingsnævnets forretningsorden.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at nævnets beslutninger fortsat bør træf-

fes efter stemmeflertal, ligesom formandens stemme i tilfælde af stemme-

lighed fortsat bør være afgørende, jf. forretningsordenens § 11, stk. 4.

2.3.3. Lovforslagets udformning

Det foreslås indsat i indsamlingsloven, at Indsamlingsnævnet skal anmelde

forholdet til politiet, hvis nævnet får mistanke om, at midler fra en indsam-

ling skal gå til et ulovligt formål. Det foreslås samtidig, at nævnet skal un-

derrette Hvidvasksekretariatet, hvis nævnet får mistanke om, at midler fra

en indsamling har eller har haft tilknytning til hvidvask eller terrorfinansie-

ring. Det forudsættes, at Indsamlingsnævnet foretager underretning i over-

ensstemmelse med de til enhver tid gældende regler for underretninger i

medfør af hvidvaskloven, herunder reglerne i bekendtgørelse nr. 1403 af 1.

december 2017 om indsendelse af underretninger m.v. til Statsadvokaten for

Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.

Der forudsættes ikke ændringer i forhold til indsamlingsbekendtgørelsens

bestemmelse om, at politianmeldte indsamlinger ikke optages på Indsam-

lingsnævnets fortegnelse over godkendte indsamlinger. I tilfælde af, at Ind-

samlingsnævnet foretager politianmeldelse, vil nævnet således fortsat skulle

fjerne indsamlingen eller organisationen fra fortegnelsen.

Det foreslås endvidere, at Indsamlingsnævnets sammensætning ændres, så

nævnets medlemmer – ud over formanden – beskikkes efter indstilling fra

henholdsvis Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, Dansk Er-

hverv, Forbrugerrådet Tænk og Rigspolitiet. Det foreslås, at det medlem,

der beskikkes efter indstilling fra Rigspolitiet, skal have særlig indsigt i fore-

byggelse og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

Herudover foreslås det, at beskikkelsen af nævnets formand, medlemmer og

stedfortrædere for disse er betinget af, at de pågældende sikkerhedsgodken-

des, og at godkendelsen opretholdes i hele embedsperioden. Hvis et med-

lem mister sin sikkerhedsgodkendelse, vil den pågældende ikke længere

kunne være medlem af nævnet.

Det bemærkes, at medarbejdere i Indsamlingsnævnets sekretariat (Civilsty-

relsen) også fortsat vil skulle sikkerhedsgodkendes i overensstemmelse med

Justitsministeriets cirkulære nr. 10338 af 17. december 2014 om sikkerheds-

beskyttelse af informationer af fælles interesse for landene i NATO eller

EU, andre klassificerede informationer samt informationer af sikkerheds-

mæssig beskyttelsesinteresse i øvrigt (sikkerhedscirkulæret). Det forudsæt-

tes, at medarbejderne fremover på samme måde som medlemmerne af næv-

net vil skulle sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 13, 14 og 16, og bemærknin-

gerne hertil.

2.4. Overtrædelse af god indsamlingsskik

2.4.1. Gældende ret

Det følger af indsamlingslovens § 8, stk. 1, at indsamlinger skal foregå i

overensstemmelse med god indsamlingsskik.

Efter indsamlingsbekendtgørelsens § 19, stk. 2, udarbejder Indsam-

lingsnævnet retningslinjer om god indsamlingsskik, der bl.a. indeholder be-

stemmelser om den respekt, der bør udvises for bidragyderens integritet og

handlefrihed samt øvrige organisationers integritet og handlefrihed, den

åbenhed, der bør være om organisationens formål, ledelse og økonomi, samt

om den troværdighed, der bør være vedrørende indsamlingens formål og

brugen af de indsamlede midler. Retningslinjerne offentliggøres på Indsam-

lingsnævnets hjemmeside, jf. stk. 3.

Indsamlingsnævnet har i overensstemmelse med indsamlingsbekendtgørel-

sens § 19 udarbejdet retningslinjer om god indsamlingsskik, som er offent-

liggjort på nævnets hjemmeside.

Ved udarbejdelsen af indsamlingsloven fra 2014 var der i udvalget enighed

om, at der burde fastættes nogle indsamlingsetiske retningslinjer, som skal

overholdes af alle, der foretager indsamlinger. Udvalget tilkendegav i den

forbindelse, at etiske forskrifter kun bør være af vejledende karakter, idet

deres formål er at være retningsgivende for den fremgangsmåde og adfærd,

som almindeligvis bør følges, men som ikke nødvendigvis altid skal følges

til punkt og prikke, jf. side 108 i betænkningen.

Efter indsamlingslovens § 8, stk. 2, skal klager over overtrædelse af god ind-

samlingsskik indgives til Indsamlingsnævnet, der træffer afgørelse i sager

om overtrædelse af god indsamlingsskik, jf. § 10, stk. 3, nr. 3. Indsam-

lingsnævnet afgør herefter, om en klage giver tilstrækkelig anledning til at

iværksætte en nærmere undersøgelse, jf. lovens § 11, stk. 1. Hvis en klage

ikke giver nævnet anledning til kritik, kan sagen afsluttes, uden at Indsam-

lingsnævnet forinden forelægger klagen for den indklagede, jf. stk. 2. Ind-

samlingsnævnet kan offentliggøre udtalelser af kritik samt pålægge en ind-

samler eller hjælpeorganisation at foretage offentliggørelse heraf, jf. stk. 3.

Indsamlingsnævnet vurderer, om anden form for offentliggørelse af tilken-

degivelsen er påkrævet, f.eks. gennem udsendelse af en pressemeddelelse,

jf. side 117 i betænkningen.

Udvalget overvejede sanktionsmulighederne ved overtrædelse af god ind-

samlingsskik. Udvalget fandt, at en organisations frygt for at få kritik og

dermed risikere en væsentlig nedgang i omfanget af indsamlede midler

måtte antages at være tilstrækkelig sanktion for organisationen med stor

præventiv effekt.

Indsamlingsnævnet kan også af egen drift tage en sag op til behandling, jf.

lovens § 10, stk. 4. Det kan ske, hvis sagen er af væsentlig eller principiel

betydning. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor der i pressen redegøres for

relevante sager, men hvor der ikke er indgivet en formel klage til Indsam-

lingsnævnet, jf. side 117 i betænkningen.

2.4.2. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet er – ligesom udvalget bag indsamlingsloven fra 2014 – af

den opfattelse, at en organisations frygt for at få kritik har stor præventiv ef-

fekt. Det er imidlertid Justitsministeriets vurdering, at et pålæg om at offent-

liggøre en kritisk udtalelse fra Indsamlingsnævnet bør kunne håndhæves for

at opnå den ønskede effekt og i højere grad tilskynde til at overholde ret-

ningslinjerne om god indsamlingsskik.

Hertil kommer, at FATF i sin rapport har kritiseret, at overtrædelse af god

indsamlingsskik ikke er omfattet af sanktionsbestemmelsen i indsamlings-

lovens § 16, og at kravet om, at indsamlinger skal foretages i overensstem-

melse med god indsamlingsskik, derfor ikke kan håndhæves.

Der er derfor efter Justitsministeriets vurdering behov for at præcisere, at

Indsamlingsnævnet udtaler kritik, hvis nævnet træffer afgørelse om over-

trædelse af god indsamlingsskik. Endvidere finder Justitsministeriet, at en

sådan kritisk udtalelse altid bør offentliggøres på nævnets hjemmeside, li-

gesom indsamleren bør pålægges selv at offentliggøre udtalelsen.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at retningslinjerne om god indsamlings-

skik som følge af deres etiske karakter fortsat ikke bør være forbundet med

straf i anledning af overtrædelse heraf. Med henblik på at tilskynde til over-

holdelse af god indsamlingsskik finder Justitsministeriet imidlertid, at en

undladelse af at efterkomme et pålæg om offentliggørelse af kritik fra næv-

net som udgangspunkt bør sanktioneres med bøde. En tilsvarende ordning

kendes fra medieansvarsloven, hvorefter undladelse af at efterkomme et på-

læg om offentliggørelse fra Pressenævnet om overtrædelse af god pres-

seskik straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, jf. § 53, stk. 2, i lov-

bekendtgørelse nr. 914 af 11. august 2014, som ændret ved § 4 i lov nr. 1719

af 27. december 2018.

Herudover bør Indsamlingsnævnet efter Justitsministeriets opfattelse ved

gentagne overtrædelser af god indsamlingsskik have adgang til at tilbage-

kalde indsamlerens tilladelse.

2.4.3. Lovforslagets udformning

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i indsamlingslovens § 11,

stk. 3, om, at hvis Indsamlingsnævnet træffer afgørelse om, at en indsamler

har overtrådt god indsamlingsskik, udtaler nævnet kritik. Indsamlingsnæv-

net offentliggør udtalelser af kritik på nævnets hjemmeside og pålægger ind-

samleren snarest muligt at offentliggøre udtalelsen. Det foreslås indsat som

stk. 4, at hvis en indsamler har gjort sig skyldig i gentagne overtrædelser af

god indsamlingsskik, kan nævnet tilbagekalde indsamlerens tilladelse til at

foretage indsamling.

Det foreslås endvidere, at undladelse af at efterkomme pålæg om at offent-

liggøre kritik straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter

anden lovgivning.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 17 og 22, og bemærkningerne

hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Forslaget om at indføre en 3-årig tilladelsesordning for almennyttige orga-

nisationer mv., der har eksisteret i mindst 10 år, indebærer, at Indsam-

lingsnævnet fremover hvert 3. år skal behandle organisationens ansøgning

fremfor alene at modtage orientering fra organisationen én gang. Samtidig

vil organisationer, som tidligere alene har skullet orientere Indsamlingsnæv-

net om deres indsamlinger, men som ikke har eksisteret i mindst 10 år, frem-

over skulle søge om tilladelse til hver enkelt indsamling efter indsamlings-

lovens § 3, stk. 1. Det forventes derfor, at Indsamlingsnævnet vil skulle be-

handle flere ansøgninger.

Herudover kan forslaget om, at tilladelse til husindsamling kan gives for op

til 3 år ad gangen, medføre, at Indsamlingsnævnet oftere vil skulle behandle

en ansøgning om tilladelse til husindsamling. Det forventes imidlertid ho-

vedsageligt at gøre sig gældende de første år efter ikrafttrædelsen af loven,

da det forventes, at der i vidt omfang vil blive givet 3-årige tilladelser til hu-

sindsamling samtidig med udstedelsen af organisationens almindelige 3-

årige tilladelse efter § 4, stk. 1. Det bemærkes i den forbindelse, at der årligt

gives tilladelse til ca. 10 landsdækkende husindsamlinger (12 i 2019) og en-

kelte regionale husindsamlinger.

Der lægges op til at afholde lovforslagets økonomiske konsekvenser inden

for Justitsministeriets eksisterende økonomiske ramme.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. september 2019 til den 1.

oktober 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-

tioner mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Aarhus Retshjælp, Aalborg Universitet (Juri-

disk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut), Advokatrådet, Advo-

katsamfundet, Akademikerne, Alzheimerforeningen, Amnesty International

Danmark, BetterNow, Børnenes Kontor, Børns Vilkår, Care Danmark, Ca-

remaker, Centralmissionen, Copenhagen Business School (Juridisk Insti-

tut), Danish Muslim Aid, Danmarks-samfundet, Danmarks Idrætsforbund

(DIF), Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkehjælp, Dansk

Industri, Dansk Revisorforening, Danske Sømands- og Udlandskirker

(DSUK), Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, De Samvir-

kende Købmænd, Den Danske Dommerforening, De samvirkende menig-

hedsplejer, DGI, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark, Ejendomsmæglernes

Landsorganisation, Finans Danmark, Finans og Leasing, Folkekirkens Nød-

hjælp, Forbrugerklagenævnet, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Offent-

lige Anklagere, Forsikring & Pension, Frelsens Hær, FSR – danske reviso-

rer, Gigtforeningen, Grænseforeningen, Grønlands Selvstyre via Rigsom-

budsmanden i Grønland, Hjerteforeningen, HK-Landsklubben Danmarks

Domstole, HK-Landsklubben for Politiet, Indsamlingsnævnet, Indsamlings-

organisationernes Brancheorganisation ISOBRO, Justitia, Kirkens Kors-

hær, Kommunernes Landsforening (KL), Københavns Retshjælp, Køben-

havns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Landsforeningen Evnesvages vel

(Landsforeningen LEV), Landsforeningen for sukkersyge (Diabetesforenin-

gen), Landsforeningen til kræftens bekæmpelse (Kræftens Bekæmpelse),

Landsorganisationen i Danmark, Landsorganisationen Red Barnet (Red

Barnet), Læger uden Grænser (MSF), Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam

IBIS, Politiets Efterretningstjeneste (PET), Politiforbundet, Realkreditrådet,

Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Røde Kors, Rådet for Socialt

Udsatte, Scleroseforeningen, SOS Børnebyerne, Spillemyndigheden, Syd-

dansk Universitet (Juridisk Institut) og Ældresagen.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekven-

ser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konse- Begrænset

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

Implementeringskon- Ingen

sekvenser for stat,

kommuner og regio-

ner

Økonomiske konse- Ingen

kvenser for erhvervs-

livet

Administrative kon- Ingen

sekvenser for er-

hvervslivet

Administrative kon- Ingen

sekvenser for bor-

gerne

Miljømæssige konse- Ingen

kvenser

Forholdet til EU-ret- Ingen EU-retlige aspekter

ten

Er i strid med de fem

principper for imple-

mentering af er-

hvervsrettet EU-regu-

lering/Overimple-

mentering af EU-ret-

lige minimumsfor-

pligtelser

Negative

konsekven-

ser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Begrænset

Ingen

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af § 3, stk. 1, i lov nr. 511 af 26. maj 2014 om indsamling m.v.,

som ændret ved lov nr. 81 af 30. januar 2019 (herefter indsamlingsloven),

at en indsamling først kan iværksættes, når Indsamlingsnævnet har givet til-

ladelse til indsamlingen, jf. dog § 4, stk. 1. Ved ansøgning om tilladelse til

en indsamling skal formålet med indsamlingen anføres.

Efter lovens § 10, stk. 2, fører Indsamlingsnævnet tilsyn med, at de indsam-

lede midler er anvendt i overensstemmelse med det formål, der er angivet i

ansøgningen, og at formålet er lovligt. Det følger af bemærkningerne til be-

stemmelsen, at hvis Indsamlingsnævnet får mistanke om, at midlerne fra en

indsamling skal gå til et ulovligt formål, vil Indsamlingsnævnet skulle an-

melde forholdet til politiet, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 142 som

fremsat, side 37.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 16, at det indsættes i loven, at Ind-

samlingsnævnet skal anmelde forholdet til politiet, hvis Indsamlingsnævnet

får mistanke om et strafbart forhold.

Med henblik på at præcisere, at Indsamlingsnævnets pligt til at sikre, at for-

målet med en indsamling er lovligt, indtræder allerede ved behandlingen af

en ansøgning om tilladelse til at foretage indsamling, foreslås det med lov-

forslagets § 1, nr. 1, indsat i indsamlingslovens § 3, stk. 1, at Indsam-

lingsnævnet i forbindelse med ansøgningen foretager en kontrol af det op-

lyste formål med indsamlingen. En tilsvarende pligt foreslås indsat i lovens

§ 4, stk. 3, for så vidt angår ansøgninger om tilladelse efter indsamlingslo-

vens § 4, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 4. Det vil indgå i nævnets vurde-

ring, om ansøgeren tidligere har samlet ind til ulovlige formål.

Hvis Indsamlingsnævnet får mistanke om et strafbart forhold, skal Indsam-

lingsnævnet som anført anmelde forholdet til politiet, jf. den foreslåede §

10, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 15. Hvis nævnet er vidende

om, har mistanke om eller rimelig grund til at formode, at midler fra en ind-

samling har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terro-

risme, skal Indsamlingsnævnet underrette Hvidvasksekretariatet, jf. den fo-

reslåede § 10, stk. 4, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 16.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter indsamlingslovens § 3, stk. 3, skal indehaveren af en indsamlingsplat-

form sikre, at Indsamlingsnævnet har givet tilladelse efter stk. 1 til en ind-

samling, der oprettes på indsamlingsplatformen, eller at den organisation,

der foretager indsamlingen, er omfattet af § 4, stk. 1.

Som en konsekvens af, at indsamlingslovens § 4, stk. 1, foreslås ændret til

en tilladelsesordning, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det, at lovens § 3,

stk. 3, formuleres således, at indehaveren af en indsamlingsplatform skal

sikre, at en indsamling, der oprettes på platformen, har fået tilladelse fra Ind-

samlingsnævnet efter § 3, stk. 1, eller § 4, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af indsamlingslovens § 3, stk. 4, at når indsamlingen er afsluttet,

skal der indsendes regnskab herfor til Indsamlingsnævnet, jf. dog § 4, stk.

1. Efter § 4, stk. 1, kan en organisation, der er godkendt af skatteministeren

som berettiget til at modtage gaver, som kan fradrages ved indkomstopgø-

relsen, foretage indsamlinger uden tilladelse og efterfølgende indsendelse af

regnskab, hvis organisationen indsender en række oplysninger til Indsam-

lingsnævnet. Sådanne organisationer skal i stedet indsende årsregnskab til

nævnet, jf. § 4, stk. 3.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 3, at nyaffatte indsamlingslovens §

3, stk. 4, med henblik på at præcisere, at kravet om indsendelse af regnskab

for indsamlingen alene gælder, når der er tale om en indsamling efter § 3,

stk. 1.

Til nr. 4

Efter den gældende indsamlingslovs § 4, stk. 1, kan organisationer, der er

godkendt af skatteministeren som berettiget til at modtage gaver, som kan

fradrages ved indkomstopgørelsen, foretage indsamlinger uden tilladelse og

efterfølgende indsendelse af regnskab, hvis organisationen indsender en

række oplysninger til Indsamlingsnævnet, herunder om til hvilke formål

indsamlede midler anvendes. Organisationer omfattet af indsamlingslovens

§ 4, stk. 1, er organisationer, som er godkendt efter ligningslovens § 8 A el-

ler § 12, stk. 3, om bl.a. almenvelgørende og almennyttige foreninger og re-

ligiøse samfund.

Det foreslås med nyaffattelsen af indsamlingslovens § 4,

stk. 1,

at Indsam-

lingsnævnet efter ansøgning kan meddele tilladelse til at foretage indsam-

linger i en periode på 3 år ad gangen, hvis ansøgeren er en organisation, der

er godkendt af skatteministeren som berettiget til at modtage gaver, som kan

fradrages ved indkomstopgørelsen, og organisationen har eksisteret i mindst

10 år.

At organisationen skal være godkendt at skatteministeren som berettiget til

at modtage gaver, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen, betyder fort-

sat, at organisationen skal være godkendt efter ligningslovens § 8 A eller §

12, stk. 3.

Den foreslåede tilladelsesordning vil derfor omfatte færre organisationer

end den eksisterende ordning i indsamlingslovens § 4, stk. 1, og flere orga-

nisationer, herunder NPO’er, vil således blive underlagt reglerne i indsam-

lingslovens § 3, stk. 1, hvorefter der stilles krav om tilladelse for hver en-

kelt indsamling, ligesom der stilles krav om efterfølgende indsendelse af

regnskab for den pågældende indsamling, jf. § 3, stk. 4.

Af det foreslåede § 4,

stk. 2,

fremgår, at en ansøgning om tilladelse efter §

4, stk. 1, skal indeholde 1) oplysninger om navn og adresse på organisatio-

nen, herunder hvem der kan tegne organisationen, 2) oplysninger om, på

hvilken måde organisationen foretager indsamlinger, 3) oplysninger om, til

hvilke formål indsamlede midler anvendes, 4) organisationens vedtægter og

5) organisationens seneste årsregnskab.

Som nyt § 4,

stk. 3,

foreslås det angivet, at Indsamlingsnævnet i forbindelse

med ansøgningen foretager en kontrol af det oplyste formål med indsamlin-

gen. Det vil indgå i nævnets vurdering, om organisationen tidligere har sam-

let ind til ulovlige formål. Hvis Indsamlingsnævnet får mistanke om straf-

bare forhold, skal Indsamlingsnævnet som anført anmelde forholdet til po-

litiet, jf. den foreslåede § 10, stk. 3. Hvis nævnet er vidende om, har mi-

stanke om eller rimelig grund til at formode, at midler fra en indsamling har

eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme, skal

Indsamlingsnævnet underrette Hvidvasksekretariatet, jf. den foreslåede §

10, stk. 4, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 16.

Som en konsekvens af de foreslåede ændringer bliver stk. 2-4 herefter til

stk. 4-6. De gældende betingelser i lovens § 4, stk. 2-4, videreføres.

Det vil således fortsat være en betingelse, at en organisation, der har fået en

tilladelse efter den foreslåede § 4, stk. 1, skal meddele Indsamlingsnævnet,

hvis skatteministerens godkendelse nævnt i stk. 1, bortfalder, eller hvis for-

holdende, der er oplyst i forbindelse med ansøgningen ændres, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 4, ligesom organisationen skal indsende årsregnskab til Indsam-

lingsnævnet. Herudover skal organisationen på en for offentligheden let til-

gængelig måde oplyse, hvilke indsamlinger der er iværksat.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter indsamlingslovens § 4, stk. 2, skal en organisation meddele Indsam-

lingsnævnet, hvis skatteministerens godkendelse nævnt i stk. 1 bortfalder,

eller hvis forholdene omfattet af stk. 1, nr. 1-3, ændres.

Med forslaget videreføres bestemmelsen i den gældende § 4, stk. 2, i den fo-

reslåede stk. 4, således at en organisation, der har fået en tilladelse efter den

foreslåede § 4, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, skal meddele Indsam-

lingsnævnet, hvis forholdene i de indsendte oplysninger ændres.

Hvis en organisation f.eks. indsamler midler til andre formål, end organisa-

tionen har oplyst i forbindelse med ansøgningen, skal organisationen – lige-

som i dag – meddele det til Indsamlingsnævnet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af indsamlingsbekendtgørelsens § 8, stk. 4, at årsregnskaber for

organisationer omfattet af indsamlingslovens § 4, stk. 1, skal indeholde en

beretning, der beskriver, hvilke indsamlinger organisationen har foretaget.

Det foreslås indsat som pkt. 2 i indsamlingslovens § 4, stk. 3, der bliver stk.

5, at årsregnskabet skal indeholde oplysninger om, hvilke indsamlinger or-

ganisationen har foretaget, herunder indsamlingsresultatet for de enkelte

indsamlinger.

Til nr. 7

Det foreslås i § 4,

stk. 7,

at Indsamlingsnævnet tilbagekalder organisatio-

nens tilladelse, hvis organisationen tilsidesætter betingelserne i stk. 4-6 om

efterfølgende orientering af Indsamlingsnævnet ved ændringer mv., eller

hvis grundlaget for den meddelte tilladelse i øvrigt ikke længere anses for

opfyldt. En tilladelse vil som minimum skulle tilbagekaldes i forbindelse

med nævnets anmeldelse af en organisation til politiet.

Nævnet vil således skulle tilbagekalde en tilladelse, hvis organisationen ikke

oplyser Indsamlingsnævnet om, at skatteministerens godkendelse er bortfal-

det, eller nævnet bliver opmærksom på, at godkendelsen er bortfaldet. Næv-

net vil ligeledes skulle tilbagekalde en tilladelse, hvis organisationen oply-

ser Indsamlingsnævnet om, at de oplysninger, organisationen indsendte i

forbindelse med indgivelsen af ansøgningen om tilladelse, har ændret sig.

Herudover vil nævnet skulle tilbagekalde tilladelsen, hvis organisationen

ikke indsender årsregnskab. Endelig vil en tilladelse skulle tilbagekaldes,

hvis organisationen ikke på en let tilgængelige måde oplyser, hvilke ind-

samlinger organisationen har iværksat.

En tilladelse vil endvidere skulle tilbagekaldes i forbindelse med nævnets

anmeldelse af en organisation til politiet. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis

nævnet mistænker, at midler fra en indsamling skal anvendes til ulovlige

formål, og nævnet derfor har anmeldt forholdet til politiet, jf. § 10, stk. 3,

som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 16.

Hvis Indsamlingsnævnet tilbagekalder en tilladelse efter den foreslåede § 4,

stk. 7, vil organisationen skulle ansøge om en almindelig tilladelse til at

iværksætte indsamlinger efter indsamlingslovens § 3, stk. 1, og indsende

regnskab for den enkelte indsamling, jf. § 3, stk. 4, indtil organisationen

eventuelt opnår en ny tilladelse efter den foreslåede § 4, stk. 1.

Hvis organisationen har igangværende indsamlinger, medfører en tilbage-

kaldelse efter den foreslåede § 4, stk. 7, at disse ikke lovligt kan viderefø-

res.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Indsamlingsloven indeholder i § 5, stk. 1, et forbud mod husindsamling. Der

kan imidlertid efter stk. 2 foretages indsamling ved telefonisk henvendelse

blandt juridiske personer, når der er givet tilladelse til indsamlingen, jf. § 3,

stk. 1, eller organisationen er omfattet af § 4, stk. 1.

Det foreslås, at der uanset forbuddet mod husindsamling kan foretages ind-

samling ved telefonisk henvendelse blandt juridiske personer, når der er gi-

vet tilladelse til indsamlingen efter § 3, stk. 1, eller § 4, stk. 1. Forslaget er

en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 4, som ophæver den eksisterende

ordning i § 4, stk. 1, og indfører en ny tilladelsesordning.

Til nr. 9

Efter indsamlingslovens § 5, stk. 1, må husindsamlinger ikke finde sted. Ind-

samlingsnævnet kan imidlertid efter § 5, stk. 3, efter ansøgning meddele til-

ladelse for 3 år ad gangen til at foretage én årlig landsdækkende eller geo-

grafisk afgrænset husindsamling eller én enkeltstående husindsamling, som

iværksættes på baggrund af en særlig begivenhed. Det er efter stk. 3 en be-

tingelse, at ansøgeren er omfattet af § 4, stk. 1, at organisationen kan sand-

synliggøre, at der ved indsamlingen indbringes et godt indsamlingsresultat,

og at organisationen har den fornødne folkelige forankring.

I lyset af forslaget om at ophæve den særlige ordning for visse organisatio-

ner i indsamlingslovens § 4 og indføre en 3-årig tilladelsesordning, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 4, er der behov for en ændring af reglerne om husindsam-

ling, da det efter de gældende regler er en forudsætning for at få tilladelse

til at foretage husindsamling, at der er tale om en organisation omfattet af

lovens § 4, stk. 1.

Det foreslås, at tilladelse til husindsamling forbeholdes de organisationer,

der har fået tilladelse efter den foreslåede § 4, stk. 1, som affattet ved lov-

forslagets § 1, nr. 4. Det vil herefter alene være organisationer, der har ek-

sisteret i mindst 10 år, der vil kunne få tilladelse til husindsamling. Dermed

forbeholdes husindsamling veletablerede organisationer.

Der foreslås ikke ændringer i de gældende betingelser om et godt indsam-

lingsresultat, og at organisationen skal have den fornødne folkelige forank-

ring.

Det foreslås endvidere, at en tilladelse til at foretage én årlig landsdækkende

eller geografisk afgrænset husindsamling kan gives for op til 3 år. Hermed

sikres det, at en tilladelse til husindsamling også vil kunne gives for en kor-

tere periode end 3 år. En tilladelse til husindsamling skal således afgrænses,

så den udløber samtidig med den almindelige tilladelse efter den foreslåede

§ 4, stk. 1.

Hvis en ansøgning om tilladelse til husindsamling indgives samtidig med en

ansøgning om en 3-årig tilladelse efter den foreslåede § 4, stk. 1, og ansø-

geren opfylder de nødvendige betingelser, kan tilladelserne gives for den

samme 3-årige periode.

Hvis en organisations tilladelse efter den forslåede § 4, stk. 1, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 4, tilbagekaldes efter den foreslåede § 4, stk. 7, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 7, vil organisationen ikke længere opfylde betingelserne for at få til-

ladelse efter den foreslåede § 5, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at der ved lov nr. 81 af 30.

januar 2019 om ændring af lov om indsamling m.v. og lov om fonde og

visse foreninger (Indsamlinger blandt juridiske personer, testamentariske

dispositioner m.v.) blev indsat et nyt stykke i indsamlingslovens § 5, hvor-

efter stk. 2 blev stk. 3. Henvisningen i lovens § 5, stk. 4, skal derfor ændres,

så der henvises til stk. 3 i stedet for stk. 2.

Til nr. 11

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at der ved lov nr. 81 af 30.

januar 2019 om ændring af lov om indsamling m.v. og lov om fonde og

visse foreninger (Indsamlinger blandt juridiske personer, testamentariske

dispositioner m.v.) blev indsat et nyt stykke i indsamlingslovens § 5, hvor-

efter stk. 2 blev stk. 3. Henvisningen i lovens § 6, stk. 1, skal derfor ændres,

så der henvises til stk. 4 i stedet for stk. 3.

Til nr. 12

Efter indsamlingslovens § 5, stk. 1, må husindsamlinger ikke finde sted. Ind-

samlingsnævnet kan imidlertid efter § 5, stk. 3, efter ansøgning meddele til-

ladelse for 3 år ad gangen til at foretage én årlig landsdækkende eller geo-

grafisk afgrænset husindsamling eller én enkeltstående husindsamling, som

iværksættes på baggrund af en særlig begivenhed. Det er efter stk. 3 en be-

tingelse, at ansøgeren er omfattet af § 4, stk. 1, at organisationen kan sand-

synliggøre, at der ved indsamlingen indbringes et godt indsamlingsresultat,

og at organisationen har den fornødne folkelige forankring.

Der gælder et tilsvarende generelt forbud mod gadeindsamling, jf. lovens §

6, stk. 1. Indsamlingsnævnet kan ligeledes i særlige tilfælde efter ansøgning

meddele tilladelse til at foretage gadeindsamling, hvis ansøgeren opfylder

betingelserne for at foretage husindsamling, jf. § 6, stk. 2.

I lyset af forslaget om at ophæve den særlige ordning for visse organisatio-

ner i indsamlingslovens § 4 og indføre en ny tilladelsesordning, jf. lovfor-

slagets § 1, nr. 4, er der behov for en ændring af reglerne om hus- og gade-

indsamling, da det efter de gældende regler er en forudsætning for at få til-

ladelse til at foretage hus- og gadeindsamling, at der er tale om en organisa-

tion omfattet af lovens § 4, stk. 1.

Det foreslås, at en organisation, der har en tilladelse efter den foreslåede §

4, stk. 1, jf. lovforslaget § 1, nr. 4, efter ansøgning kan få Indsamlingsnæv-

nets tilladelse for 3 år ad gangen til at foretage én årlig landsdækkende eller

geografisk afgrænset husindsamling eller én enkeltstående husindsamling,

som iværksættes på baggrund af en særlig begivenhed, hvis organisationen

kan sandsynliggøre, at der ved indsamlingen indbringes et godt indsam-

lingsresultat.

Med forslaget videreføres den gældende adgang for organisationer, der er

godkendt af skatteministeren som berettiget til at modtage gaver, som kan

fradrages ved indkomstopgørelsen, og som har den fornødne folkelige for-

ankring, til at få tilladelse til at foretage hus- og gadeindsamling, hvis orga-

nisationen kan sandsynliggøre, at der ved indsamlingen indbringes et godt

indsamlingsresultat.

Hvis en organisations tilladelse efter den forslåede § 4, stk. 1, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 4, tilbagekaldes efter den foreslåede § 4, stk. 7, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 7, vil organisationen ikke længere opfylde betingelserne for at få til-

ladelse efter den foreslåede § 6, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det følger af indsamlingslovens § 9, stk. 1, at Indsamlingsnævnet består af

en formand, der skal være jurist, og yderligere fire medlemmer. To af med-

lemmerne beskikkes efter indstilling fra Indsamlingsorganisationernes

Brancheorganisation (ISOBRO), et medlem beskikkes efter indstilling fra

Dansk Erhverv, og et medlem beskikkes efter indstilling fra Forbrugerrådet

(nu Forbrugerrådet Tænk), jf. lovens § 9, stk. 1. Medlemmerne og sted-

fortrædere for disse, der udpeges efter samme regler, beskikkes for 4 år.

Genbeskikkelse kan finde sted, jf. stk. 2.

Det fremgår af § 11, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 895 af 18. juli 2014 om for-

retningsorden for Indsamlingsnævnet (herefter Indsamlingsnævnets forret-

ningsorden), at nævnet er beslutningsdygtigt, når mindst tre af dets medlem-

mer er til stede. Nævnets beslutninger træffes efter stemmeflertal, og i til-

fælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende, jf. forretningsor-

denens § 11, stk. 4.

Med henblik på i videre omfang at kunne identificere en potentiel risiko for

hvidvask og terrorfinansiering foreslås det, at Indsamlingsnævnets sammen-

sætning ændres, så nævnets medlemmer – ud over formanden – beskikkes

efter indstilling fra henholdsvis Indsamlingsorganisationernes Brancheorga-

nisation, Dansk Erhverv, Forbrugerrådet Tænk og Rigspolitiet. Det foreslås,

at det medlem, der beskikkes efter indstilling fra Rigspolitiet, skal have sær-

lig indsigt i forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

De nærmere regler for Indsamlingsnævnets opgaver, herunder afstemnings-

regler, forudsættes fortsat fastlagt i Indsamlingsnævnets forretningsorden.

Det forudsættes videreført, at nævnets beslutninger træffes efter stemmef-

lertal, og at det i tilfælde af stemmelighed er formandens stemme, der er af-

gørende.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Det foreslås, at beskikkelsen af nævnets formand, medlemmer og sted-

fortrædere for disse er betinget af, at de pågældende sikkerhedsgodkendes,

og at godkendelsen opretholdes i hele embedsperioden.

Der skal som minimum ske en sikkerhedsgodkendelse til klassifikationsgra-

den HEMMELIGT i overensstemmelse med Justitsministeriets cirkulære nr.

10338 af 17. december 2014 om sikkerhedsbeskyttelse af informationer af

fælles interesse for landene i NATO eller EU, andre klassificerede informa-

tioner samt informationer af sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse i øv-

rigt (sikkerhedscirkulæret).

Hvis et medlem mister sin sikkerhedsgodkendelse, vil den pågældende ikke

længere kunne være medlem af nævnet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Efter indsamlingslovens § 10, stk. 1, 1. pkt., fører Indsamlingsnævnet en of-

fentligt tilgængelig fortegnelse over godkendte indsamlinger, jf. § 3, stk. 1,

og de organisationer, der er omfattet af § 4, stk. 1, samt godkendte indsam-

linger, jf. § 5, stk. 2, og § 6, stk. 2.

Det foreslås, at Indsamlingsnævnet fremover vil skulle føre en fortegnelse

over godkendte indsamlinger efter lovens § 3, stk. 1, og over organisatio-

ner, der har fået tilladelse efter den foreslåede § 4, stk. 1. Forslaget er en

konsekvensændring som følge af forslaget om at ophæve indsamlingslovens

§ 4, stk. 1, og indføre en ny tilladelsesordning for almennyttige organisatio-

ner mv., jf. lovforslagets § 1, nr. 4. Fortegnelsen vil således fremover også

skulle indeholde de organisationer, der i dag er omfattet af den særlige ord-

ning i § 4, der foreslås ophævet, og som fremover får tilladelse fra nævnet

efter den foreslåede § 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Forslaget indeholder endvidere en konsekvensændring som følge af, at der

ved lov nr. 81 af 30. januar 2019 om ændring af lov om indsamling m.v. og

lov om fonde og visse foreninger (Indsamlinger blandt juridiske personer,

testamentariske dispositioner m.v.) blev indsat et nyt stykke i indsamlings-

lovens § 5, hvorefter stk. 2 blev stk. 3. Henvisningen i lovens § 10, stk. 1, 1.

pkt., skal derfor ændres, så der henvises til stk. 3 i stedet for stk. 2.

Til nr. 16

Indsamlingsnævnet fører tilsyn med, at indsamlinger foretages i overens-

stemmelse med indsamlingsloven, jf. lovens § 10, stk. 1. Indsamlingsnæv-

net fører endvidere tilsyn med, at de indsamlede midler er anvendt i over-

ensstemmelse med det formål, der er angivet i ansøgningen, og at formålet

er lovligt, jf. stk. 2. Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at hvis

Indsamlingsnævnet får mistanke om, at midlerne fra en indsamling skal gå

til et ulovligt formål, vil Indsamlingsnævnet skulle anmelde forholdet til po-

litiet, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 142 som fremsat, side 37.

Det foreslås, at det fremgår direkte af lovteksten, at Indsamlingsnævnet skal

foretage anmeldelse til politiet, hvis nævnet får mistanke om strafbare for-

hold. Endvidere foreslås det, at nævnet i tilfælde af viden om, mistanke om

eller rimelig grund til formodning om, at indsamlede midler har tilknytning

til hvidvask eller terrorfinansiering, har pligt til at underrette Hvidvaskse-

kretariatet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Det følger af indsamlingslovens § 8, stk. 1, at indsamlinger skal foregå i

overensstemmelse med god indsamlingsskik. Bestemmelsen finder også an-

vendelse for hjælpeorganisationers hvervning af medlemmer ved personlig

eller telefonisk henvendelse, jf. lovens § 1, stk. 2.

Indsamlingsnævnet har i overensstemmelse med indsamlingsbekendtgørel-

sens § 19 udarbejdet retningslinjer om god indsamlingsskik, som er offent-

liggjort på Indsamlingsnævnets hjemmeside.

Efter indsamlingslovens § 8, stk. 2, skal klager over overtrædelse af god ind-

samlingsskik indgives til Indsamlingsnævnet. Indsamlingsnævnet afgør her-

efter, om en klage giver tilstrækkelig anledning til at iværksætte en nærmere

undersøgelse, jf. lovens § 11, stk. 1. Hvis en klage ikke giver nævnet anled-

ning til kritik, kan sagen afsluttes, uden at Indsamlingsnævnet forinden fo-

relægger klagen for den indklagede, jf. stk. 2. Indsamlingsnævnet kan of-

fentliggøre udtalelser af kritik samt pålægge en indsamler eller hjælpeorga-

nisation at foretage offentliggørelse heraf, jf. stk. 3.

Indsamlingsnævnet kan også af egen drift tage en sag op til behandling, jf.

lovens § 10, stk. 4.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i indsamlingslovens § 11,

stk. 3, om, at hvis Indsamlingsnævnet træffer afgørelse om, at en indsamler

har overtrådt god indsamlingsskik, udtaler nævnet kritik. Indsamlingsnæv-

net offentliggør udtalelser af kritik på nævnets hjemmeside og pålægger ind-

samleren snarest muligt at offentliggøre udtalelsen. Det foreslås indsat som

stk. 4, at hvis en indsamler har gjort sig skyldig i gentagne overtrædelser af

god indsamlingsskik, kan nævnet tilbagekalde indsamlerens tilladelse til at

foretage indsamling.

Der lægges ikke op til at ændre i retningslinjerne for god indsamlingsskik.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Efter indsamlingslovens § 14, stk. 1, skal der i forbindelse med indsamlin-

ger omfattet af loven betales et nærmere angivet beløb afhængigt af, hvil-

ken type indsamling der er tale om. Det følger af stk. 3, at beløbene regule-

res årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det på-

gældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter frem-

komne beløb afrundes med nærmeste 100 delelige kronebeløb. Regulerin-

gen sker på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende beløb før af-

runding. Indsamlingsnævnet offentliggør hvert år på nævnets hjemmeside

de regulerede beløb for det kommende år, jf. stk. 4.

Der skal betales 3.300 kr. årligt (2019-niveau), hvis organisationen er om-

fattet af § 4, stk. 1, jf. § 14, stk. 1, nr. 2. Det følger af indsamlingsbekendt-

gørelsens § 17, stk. 3, at betaling efter indsamlingslovens § 14, stk. 1, nr. 2,

skal ske årligt og første gang senest i forbindelse med fremsendelse af op-

lysninger til Indsamlingsnævnet. Betalingen vedrører kalenderåret. Betalin-

gen i følgende år skal ske inden udgangen af januar.

Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås den eksisterende ordning for almen-

nyttige organisationer mv. ophævet, og der foreslås indført en ny tilladel-

sesordning for disse organisationer. Forslaget indebærer, at organisatio-

nerne fremover vil skulle have Indsamlingsnævnets tilladelse til at samle

ind, som gives for 3 år ad gangen. I lyset heraf foreslås det, at betalingen

skal ske i forbindelse med indgivelse af ansøgningen om den 3-årige tilla-

delse i stedet for som en årlig betaling. Hermed ensrettes betalingsreglerne

for de forskellige typer indsamlinger.

Det foreslås, at organisationerne skal betale 10.200 kr. i forbindelse med

indgivelse af en ansøgning om tilladelse efter § 4, stk. 1. Beløbet er fastsat i

lyset af, at en organisation efter de gældende regler skal betale 3.300 kr. år-

ligt (2019-niveau). Beløbet svarer dermed til tre årlige betalinger af det be-

løb, der i 2020-niveau ville skulle betales for 3 år.

Der skal i henhold til den gældende § 14, stk. 1, nr. 3, betales 49.400 kr.

(2019-niveau) for en 3-årig tilladelse til at foretage én årlig landsdækkende

husindsamling, mens der skal betales 24.700 kr. (2019-niveau) for en 3-årig

tilladelse til at foretage én regional husindsamling, jf. § 14, stk. 1, nr. 4.

Med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås det at videreføre den gældende adgang

for organisationer, der er godkendt af skatteministeren som berettiget til at

modtage gaver, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen, og som har den

fornødne folkelige forankring, til at få tilladelse til at foretage hus- og gade-

indsamling, hvis organisationen kan sandsynliggøre, at der ved indsamlin-

gen indbringes et godt indsamlingsresultat.

Det foreslås imidlertid, at en tilladelse til at foretage én årlig landsdækkende

eller geografisk afgrænset husindsamling kan gives for op til 3 år. Forslaget

indebærer, at en tilladelse til husindsamling kan gives for en kortere periode

end 3 år.

Det foreslås derfor, at organisationer skal betale 16.800 kr. pr. landsdæk-

kende husindsamling. Beløbet er fastsat i lyset af, at en organisation i dag

skal betale 49.400 kr. (2019-niveau) Beløbet svarer dermed nogenlunde til

én årlig betaling af det beløb, der i 2020-niveau ville skulle betales for 3 år.

Beløbet vil – ligesom i dag – blive reguleret årligt efter den gældende § 14,

stk. 3.

På samme måde foreslås det, at organisationer skal betale 8.400 kr. pr. re-

gional husindsamling. Beløbet er fastsat i lyset af, at en organisation i dag

skal betale 24.700 kr. (2019-niveau) for en 3-årig tilladelse til at foretage én

regional husindsamling. Beløbet svarer dermed nogenlunde til én årlig be-

taling af det beløb, der i 2020-niveau ville skulle betales for 3 år. Også dette

beløb vil blive reguleret efter de gældende regler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.2 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 19

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at der ved lov nr. 81 af 30.

januar 2019 om ændring af lov om indsamling m.v. og lov om fonde og

visse foreninger (Indsamlinger blandt juridiske personer, testamentariske

dispositioner m.v.) blev indsat et nyt stykke i indsamlingslovens § 5, hvor-

efter stk. 2 blev stk. 3. Henvisningen i lovens § 14, stk. 1, nr. 5, skal derfor

ændres, så der henvises til stk. 3 i stedet for stk. 2.

Til nr. 20

Efter indsamlingslovens § 14, stk. 2, afvises ansøgninger om tilladelse til at

foretage indsamling efter § 3, stk. 1, eller hus- og gadeindsamling, hvis der

ikke i forbindelse med ansøgningen til Indsamlingsnævnet er betalt et beløb

i overensstemmelse med lovens § 14, stk. 1. Hvis en ansøgning afvises, til-

bagebetales beløb indbetalt efter § 14, stk. 1.

Som en konsekvens af, at den gældende ordning i § 4, stk. 1, foreslås om-

dannet til en tilladelsesordning, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det med

lovforslagets § 1, nr. 18, at der i forbindelse med indgivelse af en ansøgning

om tilladelse efter § 4, stk. 1, skal betales 10.200 kr. Det foreslås derfor med

lovforslagets § 1, nr. 20, at ansøgninger efter lovens § 4, stk. 1, – på samme

måde som ansøgninger om tilladelse til almindelige indsamlinger og hus-

og gadeindsamlinger – afvises, hvis ikke der i forbindelse med ansøgningen

er betalt et beløb i overensstemmelse med lovens § 14, stk. 1. Det foreslås

endvidere, at beløbet vil skulle tilbagebetales, hvis ansøgningen afvises.

Til nr. 21

Efter indsamlingslovens § 16, stk. 1, straffes bl.a. overtrædelse af det almin-

delige tilladelseskrav i lovens § 3, stk. 1, med bøde, medmindre højere straf

er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Der kan efter stk. 3, pålægges sel-

skaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.

kapitel.

I lyset af forslaget om at ophæve den særlige ordning for visse organisatio-

ner i indsamlingslovens § 4, stk. 1, og indføre en 3-årig tilladelsesordning,

jf. lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det, at overtrædelse af den foreslåede §

4, stk. 1, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den

øvrige lovgivning.

Det indebærer, at hvis en organisation, der er godkendt af skatteministeren

som berettiget til at modtage gaver, som kan fradrages ved indkomstopgø-

relsen, og som har eksisteret i mindst 10 år, foretager indsamling uden tilla-

delse efter § 4, stk. 1, vil organisationen kunne straffes med bøde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 22

Det følger af indsamlingslovens § 8, stk. 1, at indsamlinger skal foregå i

overensstemmelse med god indsamlingsskik. Klager over overtrædelse af

god indsamlingsskik indgives til Indsamlingsnævnet, jf. stk. 2. Bestemmel-

sen finder også anvendelse for hjælpeorganisationers hvervning af medlem-

mer ved personlig eller telefonisk henvendelse, jf. lovens § 1, stk. 2.

Indsamlingsnævnet har i overensstemmelse med indsamlingsbekendtgørel-

sens § 19 udarbejdet retningslinjer om god indsamlingsskik, som er offent-

liggjort på nævnets hjemmeside.

Når Indsamlingsnævnet modtager en klage, afgør nævnet, om klagen giver

tilstrækkelig anledning til at iværksætte en nærmere undersøgelse, jf. lovens

§ 11, stk. 1. Hvis en klage ikke giver nævnet anledning til kritik, kan sagen

afsluttes, uden Indsamlingsnævnet forinden forelægger klagen for den ind-

klagede, jf. stk. 2. Indsamlingsnævnet kan offentliggøre udtalelser af kritik

samt pålægge en indsamler eller hjælpeorganisation at foretage offentliggø-

relse heraf, jf. stk. 3. Indsamlingsnævnet kan også af egen drift tage en sag

op til behandling, jf. lovens § 10, stk. 4.

Med lovforslagets § 1, nr. 17, foreslås det, at der indsættes en ny bestem-

melse i indsamlingslovens § 11, stk. 3, om, at hvis Indsamlingsnævnet træf-

fer afgørelse om, at en indsamler har overtrådt god indsamlingsskik, udtaler

nævnet kritik. Indsamlingsnævnet offentliggør udtalelser af kritik på næv-

nets hjemmeside og pålægger indsamleren snarest muligt at offentliggøre

udtalelsen.

I lyset heraf foreslås det, at undladelse af at efterkomme pålæg om at offent-

liggøre kritik straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter

anden lovgivning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. februar 2020. Det indebæ-

rer bl.a., at Indsamlingsnævnet fra den 1. februar 2020 vil skulle behandle

ansøgninger mv. i den ændrede sammensætning af nævnet, der foreslås med

lovforslagets § 1, nr. 13. Det gælder også ansøgninger mv., der er indgivet

til nævnet inden den 1. februar 2020, men som endnu ikke er færdigbehand-

let.

Det foreslås i

stk. 2,

at § 4, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 4,

først finder anvendelse fra den 1. august 2020. Organisationer omfattet af §

4, stk. 1, vil således kunne indsende ansøgning om en 3-årig tilladelse til

Indsamlingsnævnet fra lovens ikrafttræden, men kravet om tilladelse for at

kunne foretage indsamling indtræder først den 1. august 2020. Det foreslås

endvidere, at de hidtil gældende regler i § 4, stk. 1, i lov om indsamling m.v.,

finder anvendelse indtil den 1. august 2020. I perioden frem til dette tids-

punkt kan de pågældende organisationer således foretage indsamling i over-

ensstemmelse med den gældende orienteringsordning i den hidtil gældende

§ 4, stk. 1. Baggrunden for, at denne del af lovforslaget træder i kraft den 1.

februar 2020, men først finder anvendelse fra den 1. august 2020, er at give

organisationerne tilstrækkelig tid til at indrette sig på den nye ordning og til

at søge om tilladelse.

Organisationer, der er omfattet af den gældende ordning i indsamlingslo-

vens § 4, stk. 1, og som dermed har indsendt oplysninger til Indsam-

lingsnævnet i overensstemmelse med § 4, stk. 1, nr. 1-3, vil skulle foretage

betaling for kalenderåret 2020 inden udgangen af januar 2020, som det føl-

ger af bekendtgørelsens § 17, stk. 3, sidste pkt.

I forbindelse med indgivelse af en ansøgning om en 3-årig tilladelse efter

den foreslåede § 4, stk. 1, vil der skulle ske betaling i overensstemmelse

med den foreslåede ændring af indsamlingslovens § 14, stk. 1, nr. 2, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 18. Hvis organisationen efter den gældende ordning har

foretaget den årlige betaling for at foretage indsamling i 2020, vil en for-

holdsmæssig del af dette beløb skulle fratrækkes indbetalingen for den 3-

årige tilladelse. Det bemærkes, at de beløb, der er anført i lovforslaget regu-

leres årligt efter indsamlingslovens § 14, stk. 3. De regulerede beløb offent-

liggøres på Indsamlingsnævnets hjemmeside, jf. stk. 4.

Organisationer, der i dag er omfattet af den gældende ordning i indsamlings-

lovens § 4, stk. 1, men som ikke opfylder kravet om at have eksisteret i

mindst 10 år, og som dermed ikke er omfattet af den foreslåede § 4, stk. 1,

vil pr. 1. august 2020 være omfattet af indsamlingslovens § 3, stk. 1, og or-

ganisationen vil dermed ikke kunne foretage indsamling uden Indsam-

lingsnævnets tilladelse til hver enkelt indsamling. Hvis organisationen efter

den gældende ordning har foretaget den årlige betaling for at foretage ind-

samling i 2020, vil en forholdsmæssig del af dette beløb skulle fratrækkes i

forbindelse med organisationens ansøgning efter indsamlingslovens § 3, stk.

1, og betaling efter § 14, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås i

stk. 3,

at organisationer, som før lovens ikrafttræden har fået

tilladelse til at foretage hus- eller gadeindsamling i henhold til § 5, stk. 3, og

§ 6, stk. 2, i den hidtil gældende affattelse af lov om indsamling m.v., efter

lovens ikrafttræden anses for at have fået en tilladelse i henhold til § 1, nr.

4. Sådanne organisationer kan derfor efter lovens ikrafttræden og indtil ud-

løbet af tilladelsen foretage almindelig indsamling samt hus- og gadeind-

samling i samme form og udstrækning, hvortil tilladelsen er givet.

Forslaget skal ses i lyset af, at en tilladelse til hus- og gadeindsamling i

mange tilfælde meddeles for 3 år ad gangen, og at en sådan tilladelse derfor

kan have en løbetid på op til flere år efter lovens ikrafttræden. Hertil kom-

mer, at de organisationer, der i dag har fået en tilladelse til hus- eller gade-

indsamling, alle har eksisteret i mindst 10 år, og de opfylder dermed alle-

rede de krav, der stilles efter den foreslåede § 4, stk. 1, og bestemmelserne

om hus- og gadeindsamling i § 5, stk. 3, og § 6, stk. 2.

En sådan tilladelse til hus- og gadeindsamling skal således efter lovens

ikrafttræden betragtes som en tilladelse efter den foreslåede § 4, stk. 1, så-

ledes at indsamlinger foretaget af organisationen anses for at ske med Ind-

samlingsnævnets tilladelse, så længe den meddelte tilladelse til hus- og ga-

deindsamling løber. Når tilladelsen til hus- og gadeindsamling udløber, vil

organisationen efter de foreslåede regler skulle søge om tilladelse efter § 4,

stk. 1, og i givet fald om en ny tilladelse til hus- og gadeindsamling.

Til § 3

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at loven

ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland med

de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Færøerne har overtaget indsamlingsområdet. Loven skal derfor ikke gælde

eller kunne sættes i kraft for Færøerne.

Lov om indsamling m.v. er ikke sat i kraft for Grønland. For Grønland gæl-

der lov nr. 287 af 9. juni 1971 om offentlige indsamlinger med senere æn-

dringer. Det foreslås derfor, at loven ved kongelig anordning helt eller del-

vis skal kunne sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grøn-

landske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov nr. 511 af 26. maj 2014 om

indsamling m.v., som ændret ved §

1 i lov nr. 81 af 30. januar 2019, fo-

retages følgende ændringer:

§ 3.

En indsamling kan først iværk-

sættes, når Indsamlingsnævnet har

givet tilladelse til indsamlingen, jf.

dog § 4, stk. 1. Ved ansøgning om

tilladelse til en indsamling skal for-

målet med indsamlingen anføres.

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Indehaveren af en indsam-

lingsplatform skal sikre, at Indsam-

lingsnævnet har givet tilladelse ef-

ter stk. 1 til en indsamling, der op-

rettes på indsamlingsplatformen,

eller at den organisation, der foreta-

ger indsamlingen, er omfattet af §

4, stk. 1.

Stk. 4.

Når indsamlingen er afslut-

tet, skal der indsendes regnskab

herfor til Indsamlingsnævnet, jf.

dog § 4, stk. 1.

§ 4.

En organisation, der er god-

kendt af skatteministeren som be-

rettiget til at modtage gaver, som

kan fradrages ved indkomstopgø-

relsen, kan foretage indsamlinger

uden tilladelse og efterfølgende

indsendelse af regnskab, hvis orga-

nisationen til Indsamlingsnævnet

har indsendt oplysninger om

§ 3, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

»Indsamlingsnævnet foretager i

forbindelse med ansøgningen en

kontrol af det oplyste formål med

indsamlingen, jf. § 10.«

3, stk. 3,

affattes således:

»Indehaveren af en indsamlings-

platform skal sikre, at en indsam-

ling, der oprettes på platformen, har

fået tilladelse fra Indsamlingsnæv-

net efter § 3, stk. 1, eller § 4, stk. 1.«

§ 3, stk. 4,

affattes således:

»Stk.

Når en indsamling efter stk.

1 er afsluttet, skal der indsendes

regnskab for indsamlingen til Ind-

samlingsnævnet.«

§ 4, stk. 1,

ophæves, og i stedet

indsættes:

»Indsamlingsnævnet kan efter an-

søgning meddele tilladelse for 3 år

ad gangen til at foretage indsamlin-

ger, hvis ansøgeren er en organisa-

tion, der er godkendt af skattemini-

steren som berettiget til at modtage

gaver, som kan fradrages ved ind-

1) navn og adresse på organisatio-

nen,

2) på hvilken måde organisationen

foretager indsamlinger, og

3) til hvilke formål indsamlede

midler anvendes.

Stk. 2.

Organisationen skal meddele

Indsamlingsnævnet, hvis skattemi-

nisterens godkendelse nævnt i stk.

1 bortfalder, 18 eller hvis forhol-

dene omfattet af stk. 1, nr. 1-3, æn-

dres.

Stk. 3.

Organisationen skal ind-

sende årsregnskab til Indsam-

lingsnævnet.

Stk. 4.

Organisationen skal på en for

offentligheden let tilgængelig måde

oplyse, hvilke indsamlinger der er

iværksat.

komstopgørelsen, og organisatio-

nen har eksisteret i mindst 10 år.

Stk. 2.

Ansøgningen skal inde-

holde

1) oplysninger om navn og adresse

på organisationen, herunder hvem

der kan tegne organisationen,

2) oplysninger om, på hvilken måde

organisationen foretager indsam-

linger,

3) oplysninger om, til hvilke formål

indsamlede midler anvendes,

4) organisationens vedtægter og

5) organisationens seneste årsregn-

skab.

Stk. 3.

Indsamlingsnævnet fore-

tager i forbindelse med ansøgnin-

gen en kontrol af det oplyste formål

med indsamlingen, jf. § 10.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.

§ 4, stk. 2,

der bliver stk. 4, æn-

dres »stk. 1, nr. 1-3,« til: »stk. 2, nr.

1-4,«.

I § 4, stk. 3, der bliver stk. 5, ind-

sættes som

2. pkt.:

»Årsregnskabet skal indeholde op-

lysninger om, hvilke indsamlinger

organisationen har foretaget, her-

under indsamlingsresultatet for de

enkelte indsamlinger.«

§ 4

indsættes efter stk. 4, der

bliver stk. 6, som nyt stykke:

»Stk.

Hvis en organisation tilsi-

desætter betingelserne i stk. 4-6, el-

ler hvis grundlaget for den med-

delte tilladelse i øvrigt ikke længere

anses for opfyldt, tilbagekalder

nævnet organisationens tilladelse

efter stk. 1.«

§ 5. ---

Stk. 2.

Der kan foretages indsam-

ling ved telefonisk henvendelse

blandt juridiske personer, når der er

givet tilladelse til indsamlingen, jf.

§ 3, stk. 1, eller organisationen er

omfattet af § 4, stk. 1.

Stk. 3.

Indsamlingsnævnet kan efter

ansøgning meddele tilladelse for 3

år ad gangen til foretagelse af én år-

lig landsdækkende eller geografisk

afgrænset husindsamling eller én

enkeltstående husindsamling, som

iværksættes på baggrund af en sær-

lig begivenhed, hvis ansøgeren

1) er omfattet af § 4, stk. 1,

2) kan sandsynliggøre, at der ved

indsamlingen indbringes et godt

indsamlingsresultat, og

3) har den fornødne folkelige for-

ankring.

Stk. 4.

Tilladelse til husindsamling

efter stk. 2 indebærer, at ansøgeren

på dagen også kan foretage gade-

indsamling.

§ 6.

Gadeindsamling må ikke finde

sted, jf. dog stk. 2 og § 5, stk. 3.

Stk. 2.

Indsamlingsnævnet kan dog

i særlige tilfælde efter ansøgning

meddele tilladelse til foretagelse af

gadeindsamling. Ansøgeren skal i

forbindelse med ansøgningen op-

fylde betingelserne efter § 5, stk. 2,

nr. 1-3.

§ 9.

Til varetagelse af opgaver efter

denne lov oprettes der et indsam-

lingsnævn bestående af 1 formand

og yderligere 4 medlemmer, som

udpeges af justitsministeren. For-

§ 5, stk. 2,

ændres »eller orga-

nisationen er omfattet af § 4, stk. 1«

til: »eller organisationen har fået

tilladelse, jf. § 4, stk. 1«.

§ 5, stk. 3,

indsættes før

»3 år«: »op til«, og i

nr. 1

ændres

»er omfattet af« til: »har fået tilla-

delse efter«.

10.

§ 5, stk. 4,

ændres »stk. 2« til:

»stk. 3«.

11.

§ 6, stk. 1,

ændres »§ 5, stk. 3«

til: »§ 5, stk. 4«.

12.

§ 6, stk. 2,

ændres »§ 5, stk. 2,

nr. 1-3« til: »§ 5, stk. 3«.

13.

§ 9, stk. 1, 3. pkt.,

affattes såle-

des:

»Nævnets yderligere medlemmer

beskikkes efter indstilling fra hen-

holdsvis Indsamlingsorganisatio-

manden skal være jurist. 2 af de

yderligere medlemmer beskikkes

efter indstilling fra Indsamlingsor-

ganisationernes Brancheorganisa-

tion, 1 medlem beskikkes efter

indstilling fra Dansk Erhverv, og 1

medlem beskikkes efter indstilling

fra Forbrugerrådet.

Stk. 2-3. ---

nernes Brancheorganisation, Dansk

Erhverv, Forbrugerrådet Tænk og

Rigspolitiet. Det medlem, der be-

skikkes efter indstilling fra Rigspo-

litiet, skal have særlig indsigt i fore-

byggelse og bekæmpelse af hvid-

vask og terrorfinansiering.«

14.

§ 9

indsættes efter stk. 2 som

nyt stykke:

»Stk.

Beskikkelsen af nævnets

formand, medlemmer og sted-

fortrædere for disse er betinget af,

at de pågældende sikkerhedsgod-

kendes, og at godkendelsen opret-

holdes i hele embedsperioden.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

15.

§ 10, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »og

de organisationer, der er omfattet af

§ 4, stk. 1,« til: »og de organisatio-

ner, der har fået tilladelse efter § 4,

stk. 1,«, og »§ 5, stk. 2,« ændres til:

»§ 5, stk. 3,«.

§ 10.

Indsamlingsnævnet fører til-

syn med, at indsamlinger foretages

i overensstemmelse med denne lov,

og fører en offentligt tilgængelig

fortegnelse over godkendte ind-

samlinger, jf. § 3, stk. 1, og de or-

ganisationer, der er omfattet af § 4,

stk. 1, samt godkendte indsamlin-

ger, jf. § 5, stk. 2, og § 6, stk. 2.

Nævnet offentliggør regnskaber for

indsamlinger på nævnets hjem-

meside.

Stk. 2-4. ---

16.

§ 10

indsættes efter stk. 2 som

nye stykker:

»Stk.

Hvis Indsamlingsnævnet

får mistanke om et strafbart for-

hold, skal Indsamlingsnævnet an-

melde forholdet til politiet.

Stk. 4.

Indsamlingsnævnet skal

underrette Hvidvasksekretariatet,

hvis nævnet er vidende om, har mi-

stanke om eller rimelig grund til at

formode, at midler fra en indsam-

ling har eller har haft tilknytning til

§ 11.

---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Indsamlingsnævnet kan of-

fentliggøre udtalelser af kritik samt

pålægge en indsamler eller hjælpe-

organisation at foretage offentlig-

gørelse heraf.

§ 14.

Organisationer skal i forbin-

delse med indsamlinger omfattet af

loven betale følgende:

1) ---

2) 3.000 kr. årligt, hvis organisatio-

nen er omfattet af § 4, stk. 1.

3) 45.000 kr. i forbindelse med ind-

givelse af ansøgning om en 3-årig

tilladelse til landsdækkende hu-

sindsamling, jf. § 5, stk. 2.

4) 22.500 kr. i forbindelse med ind-

givelse af ansøgning om regional

husindsamling, jf. § 5, stk. 2.

5) 15.000 kr. i forbindelse med ind-

givelse af ansøgning om enkeltstå-

ende husindsamling, jf. § 5, stk.

2.6-7) ---

Stk. 2.

Ansøgninger, jf. stk. 1, nr. 1

og 3-7, afvises, hvis betingelsen i

stk. 1 ikke er opfyldt. Beløb efter

stk. 1, nr. 1 og 3-7, tilbagebetales,

hvidvask eller finansiering af terro-

risme.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5

og 6.

17.

§ 11, stk. 3,

ophæves, og i ste-

det indsættes:

»Stk.

Hvis Indsamlingsnævnet

træffer afgørelse om, at en indsam-

ler har overtrådt god indsamlings-

skik, jf. § 10, stk. 5, nr. 3, udtaler

nævnet kritik. Indsamlingsnævnet

offentliggør udtalelser af kritik på

nævnets hjemmeside og pålægger

indsamleren snarest muligt at of-

fentliggøre udtalelsen.

Stk. 4.

Har en indsamler gjort sig

skyldig i gentagne overtrædelser af

god indsamlingsskik, kan nævnet

tilbagekalde indsamlerens tilla-

delse til at foretage indsamling.«

18.

§ 14, stk. 1, nr. 2-4,

affattes så-

ledes:

»2) 10.200 kr. i forbindelse med

indgivelse af ansøgning om tilla-

delse efter § 4, stk. 1.

3) 16.800 kr. pr. landsdækkende

husindsamling, jf. § 5, stk. 3.

4) 8.400 kr. pr. regional husindsam-

ling, jf. § 5, stk. 3.«

19.

§ 14, stk. 1, nr. 5,

ændres »§ 5,

stk. 2« til: »§ 5, stk. 3«.

20.

§ 14, stk. 2, 1. og 2. pkt.

æn-

dres »stk. 1, nr. 1 og 3-7,« til: »stk.

1, nr. 1-7,«.

hvis ansøgningen ikke imødekom-

mes.

Stk. 3-5. ---

§ 16.

Overtrædelse af § 2, stk. 2, §

3, stk. 1 og 3, § 5, stk. 1, § 6, stk. 1,

og § 7 straffes med bøde, medmin-

dre højere straf er forskyldt efter

den øvrige lovgivning.

Stk. 2-3. ---

21.

§ 16, stk. 1,

indsættes efter »§

3, stk. 1 og 3,«: »§ 4, stk. 1,«.

22.

§ 16

indsættes efter stk. 1 som

nyt stykke:

»Stk.

Undladelse af at efter-

komme pålæg om offentliggørelse

efter § 11, stk. 3, straffes med bøde,

medmindre højere straf er forskyldt

efter den øvrige lovgivning.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3

og 4.