SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Samlenotat vedr. ECOFIN 14. juni 2019

Skatteudvalget 2018-19 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 4
Offentligt

29. maj 2019

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 14. juni 2019

1) Særordning på momsområdet for små virksomheder

KOM(2018)21

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Fremskridtsrapport om styrkelse af bankunionen

KOM-nummer foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

3) Opfølgning på G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 8.-9. juni 2019

KOM-nummer foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Præsentation af Kommissionens udkast til landespecifikke anbefalinger for 2019

KOM-nummer foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Ren planet for alle: Strategiske og langsigtede vision for en klimaneutral økonomi

KOM(2018) 773

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

KOM-nummer foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Status for handlingsplan mod hvidvask

KOM-nummer foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

EU’s handlingsplan for misligholdte lån (NPL)

KOM-nummer foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

9) Instrument til fremme af konkurrenceevne og konvergens i eurolandene (BICC)

KOM-nummer foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Samlenotat vedr. ECOFIN 14. juni 2019

Dagsordenspunkt 1:

Særordning på momsområdet for små virksomheder

KOM(2018)21

1. Resume

Kommissionen fremsatte 18. januar 2018 et forslag, der reducerer momsforpligtelser og efterlevel-

sesomkostninger for små og mellemstore virksomheder (SMV’er), herunder særligt virksomheder,

hvis samlede årlige omsætning i EU ikke overstiger 100.000 EUR.

Ifølge

Kommissionen har SMV’er fortsat uforholdsmæssigt store efterlevelsesomkostninger på

momsområdet, samtidig med at det nuværende momssystem skaber negative konkurrenceforvrid-

ninger i EU og i de nationale markeder, bl.a. fordi de enkelte EU-landes gældende momsfritagelser

(dvs. fritagelse fra at skulle betale moms, men ikke nødvendigvis fritagelse fra øvrige momsforplig-

telser som fx registrering, indberetning af moms og udstedelse af fakturaer) til gavn for SMV’er

dag kun er tilgængelige for virksomheder, der er etableret i det pågældende EU-land, og ikke for

SMV’er, der opererer fra andre EU-lande.

Forslaget består af fire elementer: i) Fastsættelse af en øvre grænse for nationale momsfritagelses-

tærskler, som afgør, hvilke virksomheder, der kan gøre brug af momsfritagelsen i de enkelte EU-

lande, ii) Indførelse af momsfritagelse for samtlige berettigede virksomheder i EU uanset hjemland,

iii) Indførelse af overgangsordning for små virksomheder, der midlertidigt overskrider momsfrita-

gelsesgrænsen, og iv) Forenkling af momsforpligtelser for små virksomheder.

Formandskabet sigter aktuelt efter at opnå politisk enighed om sagen på det kommende ECO-

FIN, men det er uklart om det vil være muligt, da nogle EU-lande har anført, at forslaget ikke

er færdigbehandlet på teknisk niveau, og endnu ikke er klar til vedtagelse.

Regeringen er som udgangspunkt positiv over for forslag, som forbedrer det nuværende momssystem

og medfører administrative lettelser for små virksomheder samt lige konkurrencevilkår i det indre

marked. Regeringen støtter en løsning på linje med det aktuelle kompromisforslag.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2018) 21 af 18. januar 2018 fremsat et forslag om

ændring af direktiv 2006/112/EF (momsdirektivet) for så vidt angår særordningen

for små virksomheder

Forslaget er en del af Kommissionens momshandlingsplan, der blev præsenteret 7.

april 2016, og supplerer to andre initiativer, som følger af momshandlingsplanen: i)

e-handelsforslaget, som indebærer at virksomheder via en såkaldt One Stop Shop

(OSS) kan foretage deres momsindberetninger via ét enkelt EU-land i stedet for i

samtlige EU-lande, hvor de har et marked (dette forslag blev vedtaget i Rådet 5.

december 2017), og ii) forslaget om det endelige momssystem, som bl.a. indebærer,

Iht. EU-definitionen er en virksomhed

lille,

hvis den har mindre end 50 ansatte og en samlet årlig omsætning, der ikke

overstiger 10 mio. EUR. En virksomhed tilhører kategorien

mellemstor,

hvis den beskæftiger 50-249 ansatte og har en årlig

omsætning, der ikke overstiger 50 mio. EUR, eller en årlig samlet balance, der ikke overstiger 43 mio. EUR.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Samlenotat vedr. ECOFIN 14. juni 2019

at varer i endnu højere grad er momspligtige i forbrugslandet (dette forslag behand-

les fortsat i Rådets arbejdsgruppe).

For mindre virksomheder er momsforpligtelserne og efterlevelsesomkostningerne

relativt store. Momsdirektivet indeholder en vis grad af fleksibilitet, som allerede i

dag i nogle EU-lande er omsat til særlige lempelige vilkår, der letter byrderne for

SMV’er. EU-landene har i dag bl.a. mulighed for at momsfritage SMV’er med en

årlig omsætning under en vis national fastsat momsfritagelsestærskel. Ligeledes kan

EU-landene forenkle momsforpligtelserne for udvalgte virksomheder, fx kan de

give SMV’er adgang til forlængede afregningsperioder (fx kvartalsvis i stedet for

månedlig momsafregning). I Danmark er der sammenfald mellem grænsen for

momsfritagelse og grænsen for adgang til forenklede momsforpligtelser, således at

virksomheder, der fritages fra at betale moms, også fritages fra øvrige momsforplig-

telser, herunder momsregistrering. I de øvrige EU-lande er der ikke nødvendigvis

sammenfald mellem grænsen for momsfritagelse og grænsen for adgang til forenk-

lede momsforpligtelser. Der vil således være virksomheder, som er fritaget fra

moms, men som samtidig skal efterleve øvrige momsforpligtelser, herunder fx re-

gistrering, indberetning af omsætning og pligt til at udstede fakturaer. Trods disse

muligheder, peger Kommissionen

på, at SMV’er fortsat har uforholdsmæssig store

efterlevelsesomkostninger på momsområdet.

Kommissionen anfører desuden, at det nuværende momssystem skaber konkurren-

ceforvridninger i EU. De nationale momsfritagelser og forenklinger er i det gæl-

dende momssystem alene tilgængelige for virksomheder etableret i det pågældende

EU-land, hvilket har negativ indvirkning på konkurrencesituationen for virksom-

heder, der er etableret i et andet EU-land, men har omsætning i det samme marked.

Kommissionen anfører, at konkurrencesituationen vil blive forværret yderligere ved

indførelse af det endelige momssystem, i hvilket varer i højere grad er momspligtige

i forbrugslandet. Det vil således betyde, at SMV’ers adgang til momsfritagelser i

andre lande vil have større betydning end i dag.

I de enkelte nationale markeder opstår der som resultat af såkaldte ”tærskeleffekter”

konkurrenceforvridninger. Tærskeleffekterne indebærer, at SMV’er for at undgå at

overskride momsfritagelsestærsklen eller grænsen for adgang til forenklede moms-

forpligtelser i hjemlandet ikke udnytter deres vækstpotentiale.

Kommissionen vurderer på den baggrund, at der er behov for en revision af moms-

forpligtelserne i det gældende momsdirektiv for så vidt angår små virksomheder.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF), der kræver høring af Europa-Parlamentet og Det

Økonomiske og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse i Rådet.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Samlenotat vedr. ECOFIN 14. juni 2019

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag

Kommissionens forslag af 18. januar 2018 har til formål at skabe en moderne, for-

enklet ordning, som reducerer momsforpligtelser og efterlevelsesomkostninger for

SMV’er.

Kommissionens forslag består af fire elementer

i. Fastsættelse af en øvre grænse for nationale momsfritagelsestærskler

ii. Indførelse af momsfritagelse for samtlige berettigede virksomheder i EU uanset

hjemland

iii. Indførelse af overgangsordning for små virksomheder, der midlertidigt over-

skrider fritagelsesgrænsen

iv. Forenkling af momsforpligtelser for små virksomheder

Ad i) Fastsættelse af en øvre grænse for nationale momsfritagelsestærskler

I dag kan EU-landene momsfritage virksomheder, hvis omsætning ikke overstiger

en national vedtaget momsfritagelsestærskel. Virksomheder, hvis omsætning ligger

under den pågældende nationale tærskel, er således ikke forpligtet til at opkræve

moms af deres salg. I Nederlandene og Spanien har man ikke indført en momsfri-

tagelsestærskel, og samtlige virksomheder uanset størrelse er således momspligtige

i disse to lande. Blandt de øvrige EU-lande ligger den fastsatte momsfritagelsestær-

skel mellem ca. 3.000 EUR i Sverige og ca. 100.000 EUR i Storbritannien. I Dan-

mark er momsfritagelsestærsklen 50.000 DKK (ca. 6.700 EUR).

For at sikre, at fritagelsesområdet er begrænset til små virksomheder og for at be-

grænse de eventuelle forvridende effekter af momsfritagelserne, foreslår Kommis-

sionen at indføre en øvre grænse for momsfritagelsestærsklen på 85.000 EUR (ca.

630.000 DKK). I dag er det alene momsfritagelsestærsklen i Storbritannien, som

overstiger denne foreslåede øvre grænse.

Kommissionens forslag indebærer desuden mulighed for, at EU-landene kan fast-

sætte forskellige momsfritagelsestærskler for forskellige sektorer på grundlag af ob-

jektive kriterier.

Ad ii) Indførelse af momsfritagelse for samtlige berettigede virksomheder i EU uanset hjemland

I dag gælder de nationale momsfritagelsestærskler kun for de virksomheder, som er

etableret i det pågældende land. Det betyder, at momsfritagelsestærsklen på 50.000

DKK i Danmark kun omfatter virksomheder, som er etableret i Danmark. Virk-

somheder, som er etableret i et andet EU-land, kan således ikke benytte den nævnte

momsfritagelse i Danmark. Der kan derfor opstå situationer, hvor en udenlandsk

virksomhed er momspligtig ved sit salg i Danmark, mens en dansk virksomhed af

samme størrelse ikke er momspligtig ved sit salg i Danmark.

Kommissionens forslag omfatter reelt ikke samtlige SMV’er, men derimod kun de mindre virksomheder.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Samlenotat vedr. ECOFIN 14. juni 2019

Kommissionen foreslår derfor, at momsfritagelserne i de enkelte EU-lande skal

gælde for alle berettigede virksomheder i EU, uanset om de er etableret i det EU-

land, hvor de har deres omsætning, eller i et andet EU-land.

For at undgå misbrug af ordningen er en virksomhed alene berettiget til momsfri-

tagelse i et andet EU-land, end det, hvori den er etableret, hvis



virksomhedens samlede årlige omsætning i EU ikke overstiger 100.000

EUR, og

virksomhedens årlige omsætning i EU-landet, der giver momsfritagelsen,

ikke overstiger den nationale momsfritagelsestærskel i det pågældende EU-

land.

Det betyder, at en virksomhed, som er etableret i et andet EU-land end Danmark

og har en samlet omsætning i EU, som ikke overstiger 100.000 EUR, kan momsfri-

tages i Danmark, indtil virksomhedens årlige omsætning i Danmark overstiger den

danske momsfritagelsestærskel på 50.000 DKK.

I dag er virksomheder, som er etableret i Danmark, og hvis samlede omsætning ikke

overstiger 50.000 kroner, fritaget fra moms og fra momsregistrering samt øvrige

momsforpligtelser som indberetning af moms og fakturering. I andre EU-lande er

momsfritagelsestærsklen og momsregistreringstærsklen ikke nødvendigvis sam-

menfaldende.

Iht. Kommissionens forslag skal virksomheder, der ønsker at gøre brug af andre

EU-landes momsfritagelser for små virksomheder, registrere sig til skattemyndig-

hederne i hjemlandet, i hvilket de tillige skal indberette oplysninger om deres om-

sætning i de relevante EU-lande. Disse oplysninger skal automatisk udveksles med

myndighederne i de øvrige EU-lande. Det betyder konkret, at danske virksomheder,

der ønsker at benytte momsfritagelser i andre EU-lande, skal registrere sig hos de

danske skattemyndigheder og oplyse dem om omsætninger mv. for at få adgang til

at benytte momsfritagelserne i de øvrige EU-lande.

Ad iii) Indførelse af overgangsordning for små virksomheder, der midlertidigt overskrider fritagel-

sesgrænsen

Kommissionen foreslår at indføre en overgangsordning, som indebærer, at virk-

somheder, hvis omsætning alene i et enkelt kalenderår overstiger en national moms-

fritagelsestærskel med op til 50 pct., fortsat kan gøre brug af momsfritagelsen i det

pågældende år og land.

Ad iv) Forenkling af momsforpligtelser for små virksomheder

Det gældende momsdirektiv giver de enkelte EU-lande mulighed for nationale sær-

ordninger, som kan forenkle momsforpligtelser for fx SMV’er, herunder ved at fri-

tage disse fra momsregistrering, indberetning af moms og fakturering. Mange ele-

menter i de nationale særordninger varierer væsentligt på tværs af EU.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Samlenotat vedr. ECOFIN 14. juni 2019

De nationale særordninger, som gælder i de enkelte EU-landene i dag, er i vid ud-

strækning alene tilgængelige for virksomheder, som er etableret i landet. Det bety-

der, at små virksomheders adgang til forenklinger i et konkret land afhænger af, om

virksomheden er etableret i det pågældende land.

Mhp. at tilvejebringe en vis harmonisering af reglerne foreslår Kommissionen obli-

gatoriske forenklinger på momsområdet for alle virksomheder, hvis samlede årlige

omsætning i EU ikke overstiger 2 mio. EUR. Dvs. at forenklingerne som noget nyt

vil skulle gælde for alle små virksomheder, uanset om virksomheden er etableret i

det pågældende land eller ej.

De foreslåede forenklinger, som skal gælde på tværs af EU-landene, indebærer bl.a.,

at afgiftsperioderne forlænges, således at omfattede virksomheder i udgangspunktet

alene skal afregne moms én gang om året. Forenklingerne indebærer tillige bl.a. let-

tere registrering og enklere regnskabsføring, herunder fritagelse fra forpligtelsen til

at udstede fakturaer.

Formandskabets kompromisforslag

Kommissionens forslag har været behandlet i Rådets arbejdsgruppe. I forlængelse

heraf har det rumænske formandskab fremsat et kompromisforslag, som indebærer

følgende:

Ad i) Fastsættelse af en øvre grænse for nationale momsfritagelsestærskler

Kompromisforslaget fastholder en øvre grænse for den nationale momsfritagelse-

stærskel på 85.000 EUR.

Ad ii) Indførelse af momsfritagelse for samtlige berettigede virksomheder i EU uanset hjemland

Kompromisforslaget fastholder, at momsfritagelsen skal gælde for alle berettigede

virksomheder i EU, og at en virksomhed er berettiget, indtil virksomhedens sam-

lede årlige omsætning i EU overstiger 100.000 EUR, og indtil virksomhedens årlige

omsætning i EU-landet overstiger den nationale momsfritagelsestærskel.

Også iht. kompromisforslaget har virksomheder, der ønsker at gøre brug af andre

EU-landes momsfritagelser for små virksomheder, pligt til registrering og indberet-

ning af omsætning i deres hjemland.

Ad iii) Indførelse af overgangsordning for små virksomheder, der midlertidigt overskrider fritagel-

sesgrænsen

Ifølge kompromisforslaget gælder overgangsordningen alene for virksomheder,

hvis omsætning alene i et enkelt kalenderår overstiger den nationale momsfritagel-

sestærskel med op til 10 pct. eller 25. pct. EU-landene afgør selv, hvilken af de to

tærskler, der skal gælde nationalt. Begge udsvingstærskler vil indebære en mere re-

striktiv adgang til momsfritagelse ift. Kommissionens oprindelige forslag.

Ad iv) Forenkling af momsforpligtelser for små virksomheder

Ifølge kompromisforslaget gælder de forenklede momsforpligtelser alene virksom-

heder, som er berettiget til momsfritagelsen (dvs. der har en omsætning, som i hele

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Samlenotat vedr. ECOFIN 14. juni 2019

EU er under 100.000 EUR, og som i det enkelte land ligger under den nationale

momsfritagelsestærskel), og således ikke virksomheder, der ikke er berettiget til

momsfritagelse, selv om deres samlede årlige omsætning i EU ikke overstiger 2 mio.

EUR. Endvidere er de fleste krav om forenklinger i det væsentligste gjort frivillige,

således at EU-landene selv afgør, hvilke forenklinger de vil indføre. Kompromis-

forslaget indebærer således en mere restriktiv adgang til forenklingerne end Kom-

missionens oprindelige forslag, men i kraft af den udvidede adgang til momsfrita-

gelse for SMV’er på tværs af grænserne

som følger af både Kommissionens forslag

og kompromisforslaget, vil adgangen til momsforenklinger ligeledes udvides sam-

menlignet med de gældende regler i dag.

4. Europa-Parlamentets holdning

Kommissionens forslag kræver høring af Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet

har 11. september 2018 udtalt sig om Kommissionens forslag, hvortil der var bred

tilslutning.

For en gengivelse af betænkningen fra ordføreren i Europa-Parlamentets Øko-

nomi- og Valutaudvalg henvises der til Skatteministeriets reviderede grund- og nær-

hedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 3. december 2018.

5. Nærhedsprincippet

Administrative forenklinger og harmonisering af momsreglerne kan alene opnås

ved fælles regulering. Regeringen vurderer derfor, at forslagene er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet. Der henvises til Skatteministeriets reviderede grund-

og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 3. december 2018 for en

nærmere beskrivelse af nærhedsprincippet og vurderingen heraf.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Momsområdet er EU-harmoniseret, og implementeringen af de fælles EU-regler

findes i den danske momslov samt i momsbekendtgørelsen.

I henhold til de gældende danske regler er

alle

virksomheder, hvis årlige momsplig-

tige leverancer ikke overstiger 50.000 kr., momsfritaget og fritaget for at blive

momsregistreret, hvis de er etableret i Danmark, uanset i hvilke EU-lande, de har

deres omsætning.

Sælger en sådan virksomhed varer eller ydelser, som er moms-

pligtige i et andet EU-land, skal virksomheden som udgangspunkt momsregistreres

dér.

I den danske momslov har man omsat fleksibiliteten i momsdirektivet til en række

forenklinger. Således skal virksomheder i Danmark, som har momspligtige leveran-

cer for under 5 mio. kr. årligt, afregne moms hvert halve år, mens virksomheder i

Danmark, som har momspligtige leverancer for mellem 5 og 50 mio. kr. årligt, skal

afregne moms kvartalsvis (øvrige virksomheder afregner månedsvis). Derudover er

I Danmark gælder desuden to særlige momsfritagelser: 1) blindes salg af varer og ydelser, når salget ikke overstiger 170.000

kr. årligt, og 2) kunstneres eller disses arvingers førstegangssalg af visse af kunstnerens egne kunstgenstande, når salget hver-

ken i det løbende eller i det foregående kalenderår overstiger 300.000 kr.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Samlenotat vedr. ECOFIN 14. juni 2019

små virksomheder, hvis omsætning ligger under momsfritagelsestærsklen, fritaget

fra bl.a. momsregistrering og indberetning af moms.

Forslaget vil kræve, at den danske momsfritagelsestærskel (momsregistreringsgræn-

sen) på 50.000 kr. for små virksomheder gøres tilgængelig for berettigede virksom-

heder, der er etableret i andre EU-lande. Disse virksomheder vil desuden blive side-

stillet med danske virksomheder i relation til øvrige forenklinger på momsområdet

for små virksomheder.

Forslaget vil endvidere kræve, at der indføres visse momsforpligtelser, herunder re-

gistrering og indberetning af omsætning, for små danske virksomheder, der ønsker

at benytte momsfritagelser i andre EU-lande.

Derudover kræver forslaget, at der indføres en overgangsordning, hvorefter moms-

fritagelsestærsklen på 50.000 kr. under visse betingelser kan overskrides.

Det vurderes på denne baggrund, at en vedtagelse af forslaget vil kræve ændring af

den danske momslov og eventuelt momsbekendtgørelsen.

Hvis man i Danmark fortsat vil

anvende forenklinger for SMV’er, herunder fx fri-

tagelse fra pligt til at udstede fakturaer, vil sådanne ordninger omfatte små, beretti-

gede virksomheder fra andre EU-lande og tillige kræve ændring af den danske

momslov.

For uddybende gennemgang af forslagets konsekvenser for dansk ret henvises til

Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Eu-

ropaudvalg 3. december 2018.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Muligheden for at udenlandske virksomheder med omsætning under den danske

momsfritagelsesgrænse på 50.000 kr. ikke længere vil skulle registrere sig for moms,

skønnes med væsentlig usikkerhed at medføre et mindreprovenu på ca. 10 mio. kr.

årligt.

Overgangsordningen, som i kompromisforslagets udgave indebærer, at en række

virksomheder vil kunne anvende momsfritagelsen i kalenderår, hvor deres omsæt-

ning overstiger den nationale momsfritagelsestærskel med op til 25 pct., skønnes

med nogen usikkerhed at medføre et årligt mindreprovenu på ca. 5 mio. kr.

Til brug for udvekslingen af oplysninger om virksomheders salg på tværs af lande-

grænser forventes det, at der skal udvikles et it-system, som bl.a. kan indeholde og

udveksle oplysninger om salg og omsætning i de respektive EU-lande. På det fore-

liggende grundlag vurderes det, at systemudvikling og -implementering i Danmark

vil medføre administrative omkostninger på i alt 71,6 mio. kr. Forslaget forventes

implementeret i løbet af en 2-årig periode. Systemudviklingen medfører udgifter i

løbet af udviklingsperioden samt en 8-årig afskrivningsperiode ved idriftsættelse

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Samlenotat vedr. ECOFIN 14. juni 2019

som følge af forventet nyudvikling. Hertil medfører forslaget årlige driftsudgifter

samt udgifter primært til vejledning og kontrol på ca. 5,5 mio. kr. i Danmark fra

ikrafttrædelse.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

I det omfang forslaget bidrager til udligning af konkurrencesituationen mellem virk-

somheder, som er etableret i forskellige EU-lande, men som har omsætning i det

samme marked, har dette positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

Samtidig vil en mulig reduktion af tærskeleffekten som følger af indførelsen af en

overgangsordning bidrage til, at små, berettigede virksomheder i højere grad udnyt-

ter deres vækstpotentiale, hvilket tillige har positive samfundsøkonomiske effekter.

Muligheden for, at danske virksomheder kan anvende de nationale fritagelsesgræn-

ser i andre EU-lande øger omsætning og indtjening ved salg til private forbrugere i

andre EU-lande og medfører en samfundsøkonomisk gevinst.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at Kommissionens

forslag både medfører administrative lettelser og administrative byrder (dvs. både

positive og negative administrative konsekvenser) for erhvervslivet. Det vurderes

dog samlet, at forslaget potentielt vil kunne medføre væsentlige administrative let-

telser, dvs. over 4 mio. kr. årligt, for de mindre danske virksomheder.

De positive effekter begrænses væsentligt med kompromisforslaget, som indsnæv-

rer antallet af virksomheder, der har adgang til de forenklede momsforpligtelser.

Ifølge kompromisforslaget gælder de forenklede momsforpligtelser alene virksom-

heder, som er berettiget til momsfritagelsen og ikke alle virksomheder, hvis samlede

årlige omsætning i EU ikke overstiger 2 mio. EUR.

8. Høring

Der henvises til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat om forslaget

oversendt til Folketingets Europaudvalg 3. december 2018 for en nærmere gennem-

gang af høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene forventes generelt at være positivt indstillede over for kompromisfor-

slaget, herunder at afsnittet om obligatorisk indførelse af forenklede momsforplig-

telser for de såkaldte ikke-fritagne virksomheder med en samlet årlig omsætning op

til 2 mio. EUR er udgået. Nogle EU-lande har dog anført, at forslaget ikke er fær-

digbehandlet på teknisk niveau, og endnu ikke er klar til vedtagelse.

Nogle EU-lande har været skeptiske over for visse dele af forslaget, herunder

momsfritagne virksomheders registrering og indberetninger i forbindelse med an-

vendelsen af andre EU-landes fritagelsesgrænse.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Samlenotat vedr. ECOFIN 14. juni 2019

Nogle EU-lande har desuden været kritiske over for kompromisforslaget, herunder

ift. den øvre grænse for de nationale momsfritagelsestærskler samt ift. procentsat-

serne i overgangsordningen for momsfritagne virksomheder.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er som udgangspunkt positiv over for forslag, som mindsker konkur-

renceforvridninger inden for EU og medfører administrative lettelser på momsom-

rådet for små virksomheder. Regeringen er derfor positiv over for, at virksomheder

etableret i Danmark kan gøre brug af de nationale momsfritagelser i andre EU-

lande.

Regeringen lægger endvidere generelt vægt på, at der skal være en balance mellem

på den ene side hensynet til, at det skal være attraktivt at drive virksomhed i Dan-

mark, og på den anden side hensynet til myndighedernes mulighed for at føre kon-

trol. I den forbindelse er regeringen tilfreds med, at små virksomheder, hvis moms-

pligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr., og som ikke har momspligtige leve-

rancer i andre EU-lande fortsat ikke påføres administrative byrder i form af regi-

strering og årlige indberetninger/angivelser over omsætning.

Regeringen kan endvidere støtte, at virksomheder, som ikke udelukkende sælger

varer eller ydelser i hjemlandet, og ønsker at gøre brug af momsfritagelser for små

virksomheder i andre EU-lande, skal registrere sig til skattemyndighederne i hjem-

landet, i hvilket de tillige skal indberette oplysninger om deres omsætning i de rele-

vante EU-lande, idet dette skal medvirke til at sikre balancen mellem administrative

lettelser og kontrol.

Regeringen er tilfreds med, at små ikke-momsfritagne virksomheder med en opsæt-

ning på op til 2 mio. EUR ikke skal indrømmes længere afgiftsperioder, idet mindre

hyppig indberetning af moms vil forringe myndighedernes kontrolmuligheder og

øge risikoen for momssvig.

Regeringen kan samlet set støtte en løsning på linje med det aktuelle kompromis-

forslag.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Skatteministeri-

ets grund- og nærhedsnotat om sagen er oversendt til Folketingets Europaudvalg

15. februar 2018, mens et revideret grund- og nærhedsnotat er oversendt 3. decem-

ber 2018. Et samlenotat om sagen blev oversendt til Folketingets Europaudvalg 2.

maj 2019.