SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 36: Henvendelse af 5/9-19 fra KPMG Acor Tax om høringssvar til Forslag til lov om ændring af ligningsloven og kursgevinstloven (Ophævelse af visse regler om beskatning af renter og kursgevinster og -tab på hybrid kernekapital m.v.)

Skatteudvalget 2018-19 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 36
Offentligt

5. september 2019

Høringssvar

Skatteministeriet

[email protected]

[email protected]; [email protected]

j.nr. 2019

–

7049

Høring

–

Forslag til lov om ændring af ligningsloven og kursgevinstloven (Ophævelse af visse

regler om beskatning af renter og kursgevinster og -tab på hybrid kernekapital m.v.)

Med lovforslaget ophæves ligningslovens § 6B og kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og stk. 6, hvorefter fra-

dragsret for renteudgifter på hybrid kernekapital m.v. beror på de almindelige skatteretlige kriterier

for rentefradrag. Tilsvarende indebærer forslaget, at investorers renteindtægter og gevinster og tab

på hybrid kernekapital m.v. skal behandles efter de almindelige skatteretlige regler.

Det fremgår bl.a. af lovforslagets bemærkninger, at

Hvis debitor ikke har en forpligtelse til på et forud aftalt tidspunkt at tilbagebetale det beløb, der er

modtaget fra kreditor

–

idet der ikke er aftalt et forfaldstidspunkt, og debitor selv bestemmer, hvornår

tilbagebetaling skal ske (i modsætning til gæld, der ifølge aftalen forfalder til betaling på kreditors an-

fordring)

–

foreligger der ikke gæld i skatteretlig forstand. Kursgevinstloven vil herefter ikke finde an-

vendelse, og eventuelle gevinster og tab på pengefordringer

[vores understregning]

vil skulle behand-

les efter de almindelige skatteretlige regler, herunder reglerne i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a,

hvorefter der er skattepligt, hvis der foreligger spekulation."

I den forbindelse skal vi anmode Skatteministeriet om at præcisere, at den i lovforslaget omhandlede

hybride kernekapital efter skatteministeriets opfattelse skal anses/behandles som en pengefordring

efter de almindelige skatteretlige regler og med den konsekvens, at den hybride kernekapital hos inve-

stor skal behandles som den skattepligtiges formuegenstande/ejendele efter statsskattelovens § 5,

samt præcisere om dette også gælder for det udstedende institut, dvs. at den hybride kernekapital

også skal anses for en "formuegenstand" for det udstedende institut?

Hvorledes skal det udstedende institut beskattes af modtaget provenu ved selve udstedelsen af den

hybride kernekapital, når det lægges til grund, at der hverken er tale om gæld efter Kursgevinstloven

eller provenu ved udstedelse af aktier? Er provenuet skattefri efter statsskattelovens § 5 herunder §

5c, som omhandler indtægter fra optagelse af lån?

Vi skal til sammenligning henvise til at provenu ved udstedelse af aktier særskilt er gjort skattefri ef-

ter statsskattelovens § 4 sidste afsnit (jf. også selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1):

"Overkurs, som et Selskab opnaar ved Udstedelse af Aktier eller ved Udvidelse af sin Aktiekapital, er

at betragte som Forøgelse af Aktionærernes Kapitalindskud og indgaar derfor ikke i det skattepligtige

Overskud".

Kan Skatteministeriet således bekræfte, at provenuet ved udstedelse af den hybride kernekapital ef-

ter de almindelige skatteretlige regler ikke skal beskattes hos det udstedende institut efter statsskat-

telovens § 4 uanset højesteretsdom i

SKM2009.706,

hvorefter:

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 36: Henvendelse af 5/9-19 fra KPMG Acor Tax om høringssvar til Forslag til lov om ændring af ligningsloven og kursgevinstloven (Ophævelse af visse regler om beskatning af renter og kursgevinster og -tab på hybrid kernekapital m.v.)

5. september 2019

"Et selskab havde tilført kapital til et polsk datterselskab, med hvilket det var sambeskattet. Der var

ikke herved sket en forhøjelse af aktiekapitalen. Kapitaltilskuddene var sket under iagttagelse af pol-

ske regler for additio al apital pay e t , hvorefter aktio ærer e på gru dlag af vedtægter e og

en beslutning taget på en generalforsamling kan indskyde kapital, uden at der udstedes aktier til gen-

gæld herfor, og uden at dette udløser indkomstbeskatning for selskabet. Datterselskabet gjorde gæl-

dende, at der i en situation, hvor kapitalindskud er sket efter fremmed ret, foreligger en øget grad af

fortolkningsfrihed. Datterselskabet henviste til, at indbetalingen havde karakter af indskud af sel-

ska skapital og a førte til støtte herfor, at for ålet ed additio al apital pay e ts er at forøge

reservekapitalen, samt at indskuddet ikke tilgår resultatopgørelsen, men blev posteret på balancen,

ligesom det gjorde gældende, at sådanne indskud kun under visse betingelser kan tilbagebetales. Dat-

terselska et gjorde i fortsættelse heraf gælde de, at additio al apital pay e ts

har store ligheds-

punkter med indbetaling af selskabskapital til overkurs. Højesteret lagde til grund, at det forhold, at

der foretages i dskud i selska er e efter de polske regler o additio al apital pay e ts ude

samtidig aktieudstedelse, ikke kunne begrunde en indskrænkende fortolkning af

statsskattelovens

§ 4

eller en udvidende fortolkning af

selskabsskattelovens § 13, stk. 1,

nr. 1. Højesteret kunne heller

ikke tiltræde selskabets subsidiære anbringende om, at der forelå et lån. Højesteret tiltrådte herefter,

at tilskuddet blev beskattet efter de dagældende regler for kapitalindskud"

Hvis der er usikkerhed om, hvorvidt de almindelige skatteregler kan føre til, at provenu ved udste-

delse af den i lovforslaget omhandlede hybride kernekapital kan beskattes hos instituttet efter stats-

skattelovens § 4, bør det overvejes at udvide selskabsskattelovens § 13, stk.1, nr. 1, således at be-

stemmelsen også omfatter provenu fra udstedelse af kapital, hvor de udstedte kapitalbeviser beskat-

tes hos investor efter statsskattelovens § 5.

Med venlig hilsen

Peter Rose Bjare

Tax Partner