SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter, lov om afgift af konsum-is, momsloven og tinglysningsafgiftsloven (Godtgørelse af visse punktafgifter til godkendte humanitære organisationer m.v., ændring vedrørende konsignationslagre, kædehandel og bekæmpelse af momssvig ved EU-handel, overførsel af varer til andre EU-lande, ændring af reglerne om udtagning af varer, ydelser og aktiver, præcisering af EU-regel om levering mod vederlag og værnsregel mod misbrug af særordningen for rejsebureauer m.v.), fra Skatteministeriet

Skatteudvalget 2018-19 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 18
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

J.nr. 2018-7307

Forslag

til

Lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter, lov om afgift af

konsum-is, momsloven og tinglysningsafgiftsloven

1)2)

(Godtgørelse af visse punktafgifter til godkendte humanitære organisationer m.v., ændring vedrø-

rende konsignationslagre, kædehandel og bekæmpelse af momssvig ved EU-handel, overførsel af

varer til andre EU-lande, ændring af reglerne om udtagning af varer, ydelser og aktiver, præcisering

af EU-regel om levering mod vederlag og værnsregel mod misbrug af særordningen for rejsebu-

reauer m.v.)

§1

I chokoladeafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1010 af 3. juli 2018, som ændret ved § 1 i

lov nr. 1686 af 26. december 2017 og § 5 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, foretages følgende

ændringer:

§ 1, stk. 2, nr. 1,

affattes således:

»1) Varer, hvis forhandling efter § 60 i lov om lægemidler er forbeholdt apotekerne, jf. bekendtgø-

relse nr. 823 af 19. juni 2018, og varer, der er lægemidler, men er undtaget fra apoteksforbeholdet i

§ 60 i lov om lægemidler ud fra en konkret sundhedsfaglig vurdering, jf. bekendtgørelse nr. 1274 af

27. november 2017 om forhandling af håndkøbslægemidler uden for apotek.«

§ 1, stk. 2, nr. 5,

ophæves.

Nr. 6 bliver herefter nr. 5.

§ 1, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »nr. 2, 3, 4 og 6« til: »nr. 2-5«, og i

2. pkt.

udgår »og 5«.

§ 3, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Stk. 1 finder ikke anvendelse for virksomheder, der erhvervsmæssigt fremstiller afgiftspligtige va-

rer omfattet af § 1, stk. 1, i lov om afgift af konsum-is og er registreret efter § 3 i lov om afgift af

konsum-is.«

§ 3, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Stk. 1 finder ikke anvendelse for virksomheder, der erhvervsmæssigt fremstiller afgiftspligtige va-

rer omfattet af § 1, stk. 1, i lov om afgift af konsum-is og er registreret efter § 3 i lov om afgift af

1) Lovens §§ 1-3 har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssam-

fundets tjenester (kodifikation).

2) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 2018/1910/EU af 4. december 2018 om ændring af

direktiv 2006/112/EF, for så vidt angår harmonisering og forenkling af visse regler i det fælles merværdiafgiftssystem

for beskatning af samhandlen mellem medlemsstaterne, EU-Tidende 2018, nr. L 311, side 3.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter, lov om afgift af konsum-is, momsloven og tinglysningsafgiftsloven (Godtgørelse af visse punktafgifter til godkendte humanitære organisationer m.v., ændring vedrørende konsignationslagre, kædehandel og bekæmpelse af momssvig ved EU-handel, overførsel af varer til andre EU-lande, ændring af reglerne om udtagning af varer, ydelser og aktiver, præcisering af EU-regel om levering mod vederlag og værnsregel mod misbrug af særordningen for rejsebureauer m.v.), fra Skatteministeriet

konsum-is.«

§ 8, stk. 1, nr. 5,

affattes således:

»5) Varer, der leveres til fremstilling af varer, hvis forhandling i medfør af § 60 i lov om lægemidler

er forbeholdt apotekerne, jf. bekendtgørelse nr. 823 af 19. juni 2018, og varer, der er lægemidler,

men er undtaget fra apoteksforbeholdet i § 60 i lov om lægemidler ud fra en konkret sundhedsfaglig

vurdering, jf. bekendtgørelse nr. 1274 af 27. november 2017 om forhandling af håndkøbslægemid-

ler uden for apotek.«

Efter § 17 indsættes i

kapitel 1:

»Afgiftsgodtgørelse til visse organisationer m.v.

§ 18.

Organisationer m.v., der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, og hvis formål helt eller del-

vist er at foretage humanitært hjælpearbejde, kan få godtgjort chokolade- og sukkervareafgift, som

er betalt i tidligere handelsled, såfremt varerne anvendes til det humanitære formål, og organisatio-

nen m.v. ikke har modtaget betaling for varerne.

Stk. 2.

Godtgørelsen for varer omhandlet i stk. 1 opgøres efter reglerne i § 2.

Stk. 3.

Godtgørelsesperioden er kalenderåret, og ansøgningen om godtgørelse skal være modtaget af

told- og skatteforvaltningen senest den 1. juli efter udløbet af det kalenderår, som der søges godtgø-

relse for.

Stk. 4.

Ansøgning skal indgives elektronisk, og det er en forudsætning for udbetaling af godtgørelse,

at organisationen m.v. har et cvr-nummer. Godtgørelsen udbetales på ansøgerens NemKonto.

Stk. 5.

Organisationerne m.v. skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse af godtgø-

relsen og told- og skatteforvaltningens kontrol. Regnskabsmaterialet skal opbevares i 5 år efter

regnskabsårets afslutning. Der skal indsendes regnskabsoplysninger sammen med ansøgningen om

godtgørelse.

Stk. 6.

Told- og skatteforvaltningen har adgang til at kontrollere materiale, der ligger til grund for

udbetalingen af godtgørelsen. Organisationerne m.v. skal efter anmodning udlevere eller indsende

regnskabsmateriale, som ikke er medsendt ansøgningen, til told- og skatteforvaltningen. Kontrolbe-

stemmelserne i §§ 23 og 24 finder anvendelse ved denne kontrol.

Stk. 7.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for indholdet af regnskabet nævnt i stk. 5, 1.

pkt., og de oplysninger, der i henhold til stk. 5, 3. pkt., skal indsendes sammen med ansøgningen.«

§ 20, stk. 1, nr. 2,

affattes således:

»2) Varer, der anvendes til fremstilling af varer, hvis forhandling i medfør af § 60 i lov om læge-

midler er forbeholdt apotekerne, jf. bekendtgørelse nr. 823 af 19. juni 2018, og varer, der er læge-

midler, men er undtaget fra apoteksforbeholdet i § 60 i lov om lægemidler ud fra en konkret sund-

hedsfaglig vurdering, jf. bekendtgørelse nr. 1274 af 27. november 2017 om forhandling af hånd-

købslægemidler uden for apotek.«

§ 22

indsættes som

stk. 10:

»Stk. 10. Told- og skatteforvaltningen kan meddele godtgørelse af dækningsafgift for varer under

toldtariffens pos. 2105, der er indført inden den 1. april 2019, og som er udleveret fra den 1. april

2019 og fremefter. Godtgørelsen efter 1. pkt. kan alene meddeles virksomheder, der erhvervsmæs-

sigt har indført eller modtaget afgiftspligtige varer omfattet af § 1, stk. 1, i lov om afgift af konsum-

is og er registeret efter § 3 i lov om afgift af konsum-is.«

§2

I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 22. februar 2018, som

ændret ved § 5 i lov nr. 1431 af 5. december 2018 og § 8 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, fore-

tages følgende ændring:

Efter § 11 indsættes i

afsnit VII:

»§

11 a.

Organisationer m.v., der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, og hvis formål helt eller

delvist er at foretage humanitært hjælpearbejde, kan få godtgjort afgift af kaffe og kaffeekstrakter

m.v., som er betalt i tidligere handelsled, såfremt varerne anvendes til det humanitære formål, og

organisationen m.v. ikke har modtaget betaling for varerne.

Stk. 2.

Godtgørelsen for varer omhandlet i stk. 1 opgøres efter reglerne i § 11.

Stk. 3.

Godtgørelsesperioden er kalenderåret, og ansøgningen om godtgørelse skal være modtaget af

told- og skatteforvaltningen senest den 1. juli efter udløbet af det kalenderår, som der søges godtgø-

relse for.

Stk. 4.

Ansøgning skal indgives elektronisk, og det er en forudsætning for udbetaling af godtgørelse,

at organisationen m.v. har et cvr-nummer. Godtgørelsen udbetales på ansøgerens NemKonto.

Stk. 5.

Organisationerne m.v. skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse af godtgø-

relsen og told- og skatteforvaltningens kontrol. Regnskabsmaterialet skal opbevares i 5 år efter

regnskabsårets afslutning. Der skal indsendes regnskabsoplysninger sammen med ansøgningen om

godtgørelse.

Stk. 6.

Told- og skatteforvaltningen har adgang til at kontrollere materiale, der ligger til grund for

udbetalingen af godtgørelsen. Organisationerne m.v. skal efter anmodning udlevere eller indsende

regnskabsmateriale, som ikke er medsendt ansøgningen, til told- og skatteforvaltningen. Kontrolbe-

stemmelserne i § 17 finder anvendelse ved denne kontrol.

Stk. 7.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for indholdet af regnskabet nævnt i stk. 5, 1.

pkt., og de oplysninger, der i henhold til stk. 5, 3. pkt., skal indsendes sammen med ansøgningen.«

§3

I lov om afgift af konsum-is, jf. lovbekendtgørelse nr. 127 af 22. februar 2018, som ændret

ved § 6 i lov nr. 1431 af 5. december 2018 og § 9 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, foretages føl-

gende ændring:

Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a.

Organisationer m.v., der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, og hvis formål helt eller

delvist er at foretage humanitært hjælpearbejde, kan få godtgjort afgift af konsum-is, som er betalt i

tidligere handelsled, såfremt varerne anvendes til det humanitære formål, og organisationen m.v.

ikke har modtaget betaling for varerne.

Stk. 2.

Godtgørelsen for varer omhandlet i stk. 1 opgøres efter reglerne i § 1.

Stk. 3.

Godtgørelsesperioden er kalenderåret, og ansøgningen om godtgørelse skal være modtaget af

told- og skatteforvaltningen senest den 1. juli efter udløbet af det kalenderår, som der søges godtgø-

relse for.

Stk. 4.

Ansøgning skal indgives elektronisk, og det er en forudsætning for udbetaling af godtgørelse,

at organisationen m.v. har et cvr-nummer. Godtgørelsen udbetales på ansøgerens NemKonto.

Stk. 5.

Organisationerne m.v. skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse af godtgø-

relsen og told- og skatteforvaltningens kontrol. Regnskabsmaterialet skal opbevares i 5 år efter

regnskabsårets afslutning. Der skal indsendes regnskabsoplysninger sammen med ansøgningen om

godtgørelse.

Stk. 6.

Told- og skatteforvaltningen har adgang til at kontrollere materiale, der ligger til grund for

udbetalingen af godtgørelsen. Organisationerne m.v. skal efter anmodning udlevere eller indsende

regnskabsmateriale, som ikke er medsendt ansøgningen, til told- og skatteforvaltningen. Kontrolbe-

stemmelserne i § 7 finder anvendelse ved denne kontrol.

Stk. 7.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for indholdet af regnskabet nævnt i stk. 5, 1.

pkt., og de oplysninger, der i henhold til stk. 5, 3. pkt., skal indsendes sammen med ansøgningen.«

§4

I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr.

474 af 17. maj 2017 og § 5 i lov nr. 1726 af 27. december 2018 og senest § 2 i lov nr. 591 af 13.

maj 2019, foretages følgende ændringer:

fodnote 1

til lovens titel ændres »L 177, side 9, og« til: »L 177, side 9,« og efter »L 348, side 7«

indsættes: », Rådets direktiv 2018/912/EU af 22. juni 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF om

det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår forpligtelsen til at overholde et minimumsniveau

for normalsatsen, EU-tidende 2018, nr. L 162, side 1, og Rådets direktiv 2018/1910/EU af 4. de-

cember 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF, for så vidt angår harmonisering og forenkling af

visse regler i det fælles merværdiafgiftssystem for beskatning af samhandlen mellem medlemssta-

terne, EU-Tidende 2018, nr. L 311, side 3«.

§ 4, stk. 3,

indsættes som

nr. 3:

»3) Overdragelse af ejendomsretten til en vare mod betaling af en erstatningsydelse i henhold til på-

læg fra det offentlige eller på dettes vegne eller ifølge lov.«

§ 4

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Til levering mod vederlag kan dog ikke henregnes overdragelse af en samlet formuemasse

som led i en overdragelse af virksomheden eller af en del af denne. Når virksomheden er registreret

efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a, for den aktivitet, der udøves i forbindelse med den overdragne for-

muemasse, er det dog en betingelse, at køberen ligeledes bliver registreret for den pågældende akti-

vitet. Virksomheden skal inden 8 dage efter overdragelsen give told- og skatteforvaltningen medde-

lelse om køberens navn og adresse samt om salgsprisen for det overdragne.«

§ 5, stk. 1, 1. pkt.

udgår », herunder anvendelse,«

§ 5, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af immaterielle goder, såfremt der er op-

nået fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v. heraf, når udtagningen sker til formål,

som ikke vedrører den registreringspligtige virksomheds levering af varer og ydelser.«

§ 5

indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4.

Med levering af ydelser mod vederlag sidestilles anvendelse af varer til privat brug for virk-

somhedens indehaver eller til dennes personale eller i øvrigt til virksomheden uvedkommende for-

mål. Det er en betingelse, at der er opnået fradragsret i forbindelse med indkøb, fremstilling m.v. af

de pågældende varer og ydelser.

Stk. 5.

Med levering mod vederlag sidestilles vederlagsfri levering af ydelser, som af den afgifts-

pligtige person foretages til privat brug eller til brug for dennes personale eller i øvrigt til virksom-

heden uvedkommende formål.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 6.

§ 8

ophæves.

§ 10

ændres »i overensstemmelse med EU's regler herom« til: », jf. dog stk. 2 og 3 og § 10 a«.

§ 10

indsættes som

stk. 2

»Stk. 2.

En forsendelse eller transport af en vare til brug for en af følgende transaktioner anses ikke

for at være en overførsel til et andet EU-land:

1) Levering af en vare foretaget af en afgiftspligtig person i et andet EU-land, hvor forsendelsen el-

ler transporten afsluttes som fjernsalg, jf. § 14, stk. 1, nr. 2, 3. pkt.

2) Levering af en vare, der skal installeres eller monteres af leverandøren eller for dennes regning,

foretaget af leverandøren af varen i det andet EU-land, hvor forsendelsen eller transporten afsluttes,

jf. § 14, stk. 1, nr. 2 og 3.

3) Levering af en vare foretaget af en afgiftspligtig person om bord på skibe, fly eller tog under en

personbefordring, når leveringsstedet fastlægges efter § 14, stk. 1, nr. 4, eller tilsvarende bestem-

melser i andre EU-lande.

4) Levering af gas gennem et naturgassystem beliggende i EU’s område eller ethvert net, der er for-

bundet med et sådant system, og levering af elektricitet eller levering af varme eller kulde gennem

varme- eller kuldenet, når leveringsstedet fastlægges efter § 14, stk. 1, nr. 5 og 6, eller tilsvarende

bestemmelser i andre EU-lande.

5) Levering af en vare, som er fritaget for afgift efter § 34, stk. 1, nr. 1-3, 5, 7-10, 12, 14 eller 15.

6) Levering af varer i tilfælde, hvor aftager er berettiget til godtgørelse efter § 45, stk. 12.

7) Levering af en ydelse, der præsteres for en afgiftspligtig person og består i værdiansættelse af el-

ler arbejde på en vare, som rent faktisk udføres i det EU-land, hvor forsendelsen eller transporten af

varen afsluttes, forudsat at varen efter værdiansættelsen eller forarbejdningen returneres til denne

afgiftspligtige person i det EU-land, hvorfra varen oprindelig blev afsendt eller transporteret.

8) Midlertidig anvendelse af en vare i det EU-land, hvor forsendelsen eller transporten afsluttes,

med henblik på levering af ydelser, der præsteres af en afgiftspligtig person, som er etableret i det

EU-land, hvor forsendelsen eller transporten af varen påbegyndes.

9) Midlertidig anvendelse af en vare i en periode på højst 24 måneder i et andet EU-land, hvis ind-

førslen af samme vare fra et tredjeland med henblik på midlertidig anvendelse ville være omfattet af

ordningen vedrørende fuldstændig fritagelse for importafgifter ved midlertidig indførsel.

Stk. 3.

Når en af de betingelser, som skal være opfyldt, for at bestemmelserne i stk. 2 kan finde an-

vendelse, ikke længere er opfyldt, anses varen for at være overført til et andet EU-land. Overførslen

finder i så fald sted på det tidspunkt, hvor denne betingelse ophører med at være opfyldt.«

10.

Efter § 10 indsættes før overskriften før § 11:

»§ 10 a.

En afgiftspligtig persons overførsel af en vare fra sin virksomhed her i landet til et andet

EU-land i henhold til en konsignationsaftale sidestilles uanset § 10 ikke med levering af varer mod

vederlag. En afgiftspligtig persons overførsel af en vare fra et andet EU-land her til landet i henhold

til en konsignationsaftale sidestilles uanset § 11, stk. 3, ikke med erhvervelse mod vederlag.

Stk. 2.

Ved anvendelsen af stk. 1 anses en konsignationsaftale for at foreligge, når følgende betin-

gelser er opfyldt:

1) Varerne forsendes eller transporteres af en afgiftspligtig person eller af en tredjemand for dennes

regning til et andet EU-land med henblik på levering på et senere tidspunkt og efter deres ankomst

til en anden afgiftspligtig person, som har ret til at overtage ejerskabet til disse varer i henhold til en

gældende aftale mellem de to afgiftspligtige personer.

2) Den afgiftspligtige person, som forsender eller transporterer varerne, har ikke etableret hjemste-

det for sin økonomiske virksomhed og har heller ikke et fast forretningssted i det EU-land, hvortil

varerne forsendes eller transporteres.

3) Den afgiftspligtige person, til hvem varerne er beregnet til levering, er momsregistreret i det EU-

land, hvortil varerne forsendes eller transporteres, og både dennes identitet og det momsregistre-

ringsnummer, vedkommende er blevet tildelt af dette EU-land, er kendt af den afgiftspligtige per-

son, som forsender eller transporterer varerne, på det tidspunkt, hvor forsendelsen eller transporten

påbegyndes.

4) Den afgiftspligtige person, som forsender eller transporterer varerne, skal registrere overførslen

af varerne i det register, der skal føres efter § 55 a eller tilsvarende bestemmelser i andre EU-lande.

Den afgiftspligtige person, som forsender eller transporterer varerne, angiver identiteten af den af-

giftspligtige person, der erhverver varerne, og det momsregistreringsnummer, vedkommende er ble-

vet tildelt af det EU-land, hvortil varerne forsendes eller transporteres, i den liste, som skal indsen-

des efter § 54, stk. 2, og bestemmelser fastsat i henhold til § 54, stk. 2, eller tilsvarende bestemmel-

ser i andre EU-lande.

Stk. 3.

Når betingelserne i stk. 2 er opfyldt, finder følgende regler anvendelse på tidspunktet for

overdragelsen af varerne til den afgiftspligtige person, til hvem varerne er beregnet til levering, for-

udsat at overdragelsen finder sted inden for den frist, der er omhandlet i stk. 4:

1) Er varen forsendt eller transporteret her fra landet, anses der at være foretaget en levering af varer

i overensstemmelse med § 34, stk. 1, nr. 1, af den afgiftspligtige person, der forsendte eller trans-

porterede varerne eller på sine vegne lod en tredjemand forsende eller transportere varerne.

2) Er varen forsendt eller transporteret her til landet, anses der at være foretaget en erhvervelse af

varer efter § 11, stk. 2, af den afgiftspligtige person, til hvem varerne leveres.

Stk. 4.

Er varerne ikke leveret til den afgiftspligtige person, til hvem de er beregnet, jf. stk. 2, nr. 3,

og stk. 6, inden for 12 måneder efter varernes ankomst i det EU-land, hvortil de blev forsendt eller

transporteret, og har ingen af omstændighederne i stk. 7 foreligget, anses overførsel som omhandlet

i § 10 og § 11, stk. 3, for at finde sted dagen efter udløbet af perioden på 12 måneder.

Stk. 5.

Overførsel som omhandlet i § 10 og § 11, stk. 3, anses ikke at finde sted, hvis følgende betin-

gelser er opfyldt:

1) Retten til at råde over varerne er ikke overdraget, og de pågældende varer returneres til det EU-

land, hvorfra de er forsendt eller transporteret, inden for den frist, der er omhandlet i stk. 4, og

2) den afgiftspligtige person, som har forsendt eller transporteret varerne, registrerer, at de er retur-

neret, i det register, der skal føres efter § 55 a eller tilsvarende bestemmelser i andre EU-lande.

Stk. 6.

Erstattes den afgiftspligtige person, der er omhandlet i stk. 2, nr. 3, inden for den frist, som er

omhandlet i stk. 4, med en anden afgiftspligtig person, anses overførsel som omhandlet i § 10 og §

11, stk. 3, ikke for at finde sted på tidspunktet for erstatningen, forudsat at:

1) Alle andre gældende betingelser i stk. 2 er opfyldt, og

2) den afgiftspligtige person, der er omhandlet i stk. 2, nr. 2, registrerer erstatningen i det register,

der skal føres efter § 55 a eller tilsvarende bestemmelser i andre EU-lande.

Stk. 7.

Ophører en af de betingelser, der er fastsat i stk. 2 og 6, med at være opfyldt inden for den

frist, der er omhandlet i stk. 4, anses overførsel af varer i henhold til § 10 eller § 11, stk. 3, at finde

sted på det tidspunkt, hvor den relevante betingelse ikke længere er opfyldt. Er varerne leveret til en

anden person end den afgiftspligtige person, der er omhandlet i stk. 2, nr. 3, eller i stk. 6, anses be-

tingelserne i stk. 2 og 6 for at ophøre med at være opfyldt umiddelbart inden en sådan levering. For-

sendes eller transporteres varerne til et andet land end det EU-land, hvorfra de oprindelig blev flyt-

tet, anses betingelserne i stk. 2 og 6 for at ophøre med at være opfyldt, umiddelbart inden en sådan

forsendelse eller transport begynder. I tilfælde af ødelæggelse, tab eller tyveri af varerne anses be-

tingelserne i stk. 2 og 6 for at ophøre med at være opfyldt den dag, hvor varerne faktisk blev fjernet

eller ødelagt, eller, hvis det er umuligt at fastslå en sådan dag, den dag, hvor det blev konstateret, at

varerne var ødelagt eller manglede.«

11.

Efter § 14 indsættes før overskriften før § 15:

»§ 14 a.

Når samme varer leveres successivt, og disse varer forsendes eller transporteres fra et EU-

land til et andet EU-land direkte fra den første leverandør til den sidste kunde i kæden, henføres for-

sendelsen eller transporten kun til leveringen til mellemhandleren.

Stk. 2.

Uanset stk. 1 henføres forsendelsen eller transporten kun til leveringen af varen foretaget af

mellemhandleren, hvis mellemhandleren har meddelt leverandøren det momsregistreringsnummer,

som vedkommende er blevet tildelt af det EU-land, hvorfra varerne forsendes eller transporteres.

Stk. 3.

Ved anvendelsen af stk. 1 og 2 forstås ved "mellemhandler" enhver leverandør i kæden, bort-

set fra den første leverandør, som enten selv forsender eller transporterer varerne eller på sine vegne

lader en tredjemand forsende eller transportere varerne.«

12.

Efter § 27 indsættes:

»§

27 b.

Ved levering af varer i form af overførsel til et andet EU-land er afgiftsgrundlaget købspri-

sen for varerne eller for tilsvarende varer eller, i mangel af en købspris, kostprisen på det tidspunkt,

hvor disse transaktioner finder sted.«

13.

§ 28

affattes således:

»§

28.

For varer, hvoraf der skal betales afgift ved udtagning efter § 5, stk. 1 eller 2, er afgiftsgrund-

laget købsprisen for varerne eller for tilsvarende varer eller, i mangel af en købspris, kostprisen på

det tidspunkt, hvor udtagningen finder sted, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

For ydelser, herunder anvendelse af en vare, hvoraf der skal betales afgift ved udtagning efter

§ 5, stk. 2, 4 og 5, er afgiftsgrundlaget de udgifter, som den afgiftspligtige person har haft i forbin-

delse med leveringen af ydelsen, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

For varer og ydelser, som en virksomhed anvender ved byggeri m.v., og hvoraf der skal beta-

les afgift efter §§ 6 og 7, er afgiftsgrundlaget normalværdien. Tilsvarende gælder for varer og ydel-

ser, hvoraf der skal betales afgift ved udtagning efter § 5, stk. 3, samt for § 5, stk. 6, når udtagnin-

gen sker til andre formål end privat brug for virksomhedens indehaver eller dennes personale.

Stk. 4.

Ved normalværdi forstås hele det beløb, som en kunde i samme omsætningsled som det,

hvori leveringen af varer og ydelser finder sted, under frie konkurrencevilkår skulle have betalt på

tidspunktet for leveringen af de pågældende varer eller ydelser til en selvstændig leverandør her i

landet. Hvis der ikke kan fastsættes nogen sammenlignelig levering af varer eller ydelser, er afgifts-

grundlaget for varer købsprisen for varerne eller for tilsvarende varer, og i mangel af en købspris

kostprisen, og for ydelser de udgifter, som den afgiftspligtige person har haft i forbindelse med le-

veringen af ydelsen.

Stk. 5.

For varer, hvoraf der skal betales afgift ved udtagning efter § 5, stk. 1, der er indkøbt for

mindre end 1.000 kr., kan afgiftspligtige personer vælge at anvende den pris, som den afgiftsplig-

tige person har indkøbt varen for, som afgiftsgrundlag.«

14.

§ 28

affattes således:

»§

28.

For varer, hvoraf der skal betales afgift ved udtagning efter § 5, stk. 1 eller 2, er afgiftsgrund-

laget købsprisen for varerne eller for tilsvarende varer eller, i mangel af en købspris, kostprisen på

det tidspunkt, hvor udtagningen finder sted, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

For ydelser, herunder anvendelse af en vare, hvoraf der skal betales afgift ved udtagning efter

§ 5, stk. 2, 4 og 5, er afgiftsgrundlaget de udgifter, som den afgiftspligtige person har haft i forbin-

delse med leveringen af ydelsen, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

For varer og ydelser, som en virksomhed anvender ved byggeri m.v., og hvoraf der skal beta-

les afgift efter §§ 6 og 7, er afgiftsgrundlaget normalværdien. Tilsvarende gælder for varer og ydel-

ser, hvoraf der skal betales afgift ved udtagning efter § 5, stk. 3, samt for § 5, stk. 6, når udtagnin-

gen sker til andre formål end privat brug for virksomhedens indehaver eller dennes personale.

Stk. 4.

Ved normalværdi forstås hele det beløb, som en kunde i samme omsætningsled som det,

hvori leveringen af varer og ydelser finder sted, under frie konkurrencevilkår skulle have betalt på

tidspunktet for leveringen af de pågældende varer eller ydelser til en selvstændig leverandør her i

landet. Hvis der ikke kan fastsættes nogen sammenlignelig levering af varer eller ydelser, er afgifts-

grundlaget for varer

købsprisen for varerne eller for tilsvarende varer, og i mangel af en købspris

kostprisen,

og for ydelser

de udgifter, som den afgiftspligtige person har haft i forbindelse med le-

veringen af ydelsen.«

15.

§ 29, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »jf. § 28, stk. 3, 2. pkt., fastsættes afgiftsgrundlaget dog uden tillæg

af sædvanlig avance.« til: »fastsættes afgiftsgrundlaget som i § 28, stk. 4, 2. pkt.«

16.

§ 29, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »§ 28, stk. 1« til: »§ 28, stk. 1 og 2«

17.

§ 34, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Det er en betingelse for fritagelse, at den registrerede erhverver har angivet sit momsregistrerings-

nummer til leverandøren.«

18.

§ 34

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Fritagelsen efter stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse, hvis leverandøren ikke har overholdt

de forpligtelser, der er fastsat i og i medfør af § 54, stk. 1, til at indsende lister, eller hvis den ind-

sendte liste ikke indeholder de korrekte oplysninger om leveringen, medmindre leverandøren behø-

rigt kan begrunde undladelsen over for told- og skatteforvaltningen.«

Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9.

19.

§ 34, stk. 8,

der bliver stk. 9, ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.

20.

§ 37, stk. 2, nr. 4.,

ændres »§§ 6 og 7«: til »§ 5, stk. 1, 3 og 6, og §§ 6 og 7«.

21.

§ 37, stk. 3, 2. pkt.,

indsættes efter »udtagningen«: », jf. dog § 43, stk. 3, nr. 3«.

22.

§ 43, stk. 3, nr. 3,

indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Dette gælder også ved udtagning af varer og immaterielle goder, jf. § 5, stk. 1 og 3.«

23.

§ 43, stk. 3, nr. 3, 3. pkt.,

der bliver 4. pkt. ændres »salgssummen ekskl. afgiften efter denne

lov« til: »afgiftsgrundlaget«.

24.

§ 43, stk. 3, nr. 5, 1. pkt.,

ændres »§ 8, stk. 1, 3. pkt.« til: »§ 4, stk. 5.«

25.

§ 54

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Registrerede virksomheder, der til andre EU-lande forsender eller transporterer varer i hen-

hold til en konsignationsaftale som omhandlet i § 10 a, skal indsende lister over sådanne forsendel-

ser og transporter til told- og skatteforvaltningen. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler

herom.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

26.

Efter § 55 indsættes i

kapitel 13:

»§

55 a.

Enhver afgiftspligtig person, der forsender eller transporterer varer i henhold til en konsig-

nationsaftale som omhandlet i § 10 a, skal føre et register, som gør det muligt for told- og skattefor-

valtningen at kontrollere den korrekte anvendelse af § 10 a. Enhver afgiftspligtig person, til hvem

der leveres varer i henhold til en konsignationsaftale som omhandlet i § 10 a, skal føre et register

over disse varer.«

27.

§ 67 c

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Omkostninger til persontransport indregnes ved beregning af rejsebureauets fortjenstmar-

gen, jf. stk. 1, med det vederlag, som den sidste virksomhed i transaktionsrækkefølgen, der ikke

indgår i et interessefælleskab, jf. § 29, stk. 3, med rejsebureauet, modtog.«

28.

§ 81, stk. 1, nr. 2,

ændres »§ 8, stk. 1, 4. pkt.« til: »§ 4, stk. 5, 3. pkt.«

§5

I tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 31. januar 2019, som ændret ved

§ 4 i lov nr. 526 af 7. juni 2006, § 20 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, § 8 i lov nr. 1729 af 27.

december 2018 og § 4 i lov nr. 270 af 26. marts 2019, foretages følgende ændringer:

§ 1 nr. 2,

indsættes efter »§§ 5«: », 5 a, 5 b«.

§ 5 b, stk. 1,

indsættes som

4. pkt.:

»Der skal ikke betales en afgift på 1.640 kr. for underpant i et ejerpantebrev efter 1. pkt., når under-

pant eller en forhøjelse heraf tinglyses i samme anmeldelse som tinglysning af det ejerpantebrev,

der underpantsættes. Der skal ligeledes ikke betales en afgift på 1.640 kr. for underpant i et ejerpan-

tebrev efter 1. pkt., når underpant eller en forhøjelse heraf tinglyses i samme anmeldelse som ting-

lysning af en forhøjelse af det ejerpantebrev, der underpantsættes.«

§ 5 b, stk. 2,

ændres »overdragelse til pant« til: »frempantsætning«, og »til en anden panthaver«

udgår.

§ 10, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 7«: », og selv om en tinglysning er omfattet af § 5 a, be-

regnes alene en afgift på 1.640 kr.«, og

nr. 3

ophæves.

§ 10, stk. 2, 1. pkt.,

udgår »eller § 5«, og efter »§ 7« indsættes: », og selv om en tinglysning er

omfattet af § 5 a, beregnes kun en afgift på 1.640 kr.«

§ 10, stk. 5, 2. pkt.,

ophæves.

§6

I lov nr. 1728 af 27. december 2018 om ændring af tinglysningsafgiftsloven og forskellige

andre love og om ophævelse af lov om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i foderstoffer

(Afgiftssaneringspakke m.v.), foretages følgende ændringer:

§ 26,

indsættes som

stk. 9:

»Godtgørelsen efter § 5, stk. 17 og 23, kan også meddeles virksomheder registreret som oplagsha-

ver efter § 3 i lov om afgift af konsum-is, der pr. 1. april 2019 havde et lager af afgiftspligtige varer

omfattet af § 1, stk. 1, i lov om afgift af konsum-is, som virksomheden ikke selv havde fremstillet.«

§7

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 4, nr. 3-7, 12-16, 20-24,

27-28. Skatteministeren kan herunder fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tids-

punkter.

Stk. 3.

§ 1, nr. 7, og §§ 2 og 3 har virkning for varer indkøbt eller modtaget vederlagsfrit af godtgø-

relsesberettigede organisationer m.v. fra og med den 1. januar 2020.

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Godtgørelse af visse punktafgifter til godkendte humanitære organisationer m.v.

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Lovforslaget

2.2. Konsignationslagre

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Lovforslaget

2.3. Kædehandel

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Lovforslaget

2.4. Bekæmpelse af momssvig ved EU-handel

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Lovforslaget

2.5. Overførsel af varer til andre EU-lande

–

undtagelsesbestemmelser

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Lovforslaget

2.6. Ændring af momslovens udtagningsregler

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Lovforslaget

2.7. Præcisering af EU-regel om levering mod vederlag

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Lovforslaget

2.8. Værnsregel mod misbrug af særordningen for rejsebureauer

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Lovforslaget

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget indeholder genfremsættelse af to elementer fra lovforslag nr. L 223, der blev fremsat

den 10. april 2019, men bortfaldt ved afholdelsen af folketingsvalg. Der er tale om godtgørelse af

visse punktafgifter til godkendte humanitære organisationer m.v. og implementering af et nyt EU-

direktiv på momsområdet (Rådets direktiv 2018/1910/EU af 4. december 2018).

Formålet med disse elementer er at gennemføre lempelser, forenklinger og præciseringer af reglerne

på punktafgifts- og momsområdet, der vil øge incitamentet til at støtte humanitært hjælpearbejde,

lette handlen med varer i EU og gøre det vanskeligere at begå momssvig.

På punktafgiftsområdet foreslås det, at godkendte organisationer m.v., hvis formål helt eller delvist

er at foretage humanitært hjælpearbejde, kan få godtgjort visse punktafgifter (afgift af chokolade-

og sukkervarer, kaffe m.v. og konsum-is) betalt i tidligere handelsled, når de køber eller får doneret

visse punktafgiftsbelagte varer og anvender dem til humanitære formål. Det er en betingelse, at or-

ganisationerne uddeler varerne uden at modtage betaling herfor. Det kan f.eks. være uddeling af ju-

lehjælp og forbrug på herberger, varmestuer m.v.

På momsområdet foreslås det, at EU’s

momsdirektiv

(Rådets direktiv 2018/1910/EU af 4. december

2018) implementeres. Direktivet indeholder en række mindre ændringer af momssystemet (såkaldte

quick fixes), hvoraf flere er efterspurgt af erhvervslivet.

I overensstemmelse med direktivet foreslås det, at der indføres regler om konsignationslagre, hvor-

med reglerne for sådanne lagre fremover

–

når direktivet er implementeret i alle EU-landene

–

bli-

ver ens i EU. Der er tale om et konsignationslager, når en virksomhed overfører varer til et lager i et

andet EU-land med henblik på, at købere i dette EU-land hurtigt kan få og anvende varerne. Herud-

over foreslås det, at der indføres regler, der præciserer leveringsstedet (det momsmæssige beskat-

ningssted) i forbindelse med kædehandler, hvilket vil skabe sikkerhed omkring momsbehandlingen

af sådanne handler.

Det foreslås desuden, jf. direktivet, at indføre regler, der skal gøre det vanskeligere at begå moms-

svig. Med de nye regler bliver det en udtrykkelig betingelse for grænseoverskridende momsfrit salg,

at købers momsregistreringsnummer er oplyst til sælger, og at sælger indberetter salget til Skattefor-

valtningen.

Lovforslaget indeholder også en række nye elementer. Lovforslaget indeholder ændringer af moms-

loven bl.a. som følge af EU-Domstolens afgørelse af 23. april 2015, C-16/14, Property Develop-

ment Company NV. Dommen medfører, at de danske momsregler om udtagning skal ændres. For-

målet med denne del af lovforslaget er således at bringe dansk ret i overensstemmelse med EU-ret-

ten.

På denne baggrund foreslås det at ændre momslovens udtagningsregler, hvorefter momsgrundlaget

ved udtagning af varer som udgangspunkt er købsprisen for varerne eller for tilsvarende varer, og i

mangel af en købspris kostprisen på varen på det tidspunkt udtagning sker, samt for ydelser af de

udgifter, som den afgiftspligtige person har haft i forbindelse med leveringen af ydelsen. Samtidig

foreslås det, at momsgrundlaget for aktiver ikke længere kan nedskrives lineært over 5 år.

Hertil er der uhensigtsmæssige sproglige forskelle mellem Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. no-

vember 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EU-Tidende 2006, L 347, side 1) (herefter

momsdirektivet) og momsloven, som fjernes med loven. På denne baggrund foreslås det at justere

reglerne om hel eller delvis overdragelse af en virksomhed, hvorefter en virksomhed, der alene le-

verer momsfritagne varer og ydelser, vil kunne foretage en momsfri overdragelse af hele eller dele

af virksomheden, hvis virksomheden fortsætter med alene at levere momsfritagne ydelser, og at

præcisere reglen om levering mod vederlag i momsloven i forbindelse med ekspropriation, således

at det fremover fremgår udtrykkeligt af momsloven, at ekspropriation anses som levering mod ve-

derlag og dermed er omfattet af momsloven.

For det tredje har lovforslaget til formål at søge at hindre misbrug af særordningen for rejsebureauer

ved at indsætte en værnsregel. I henhold til særordningen betaler rejsebureauer alene moms af deres

fortjeneste ved salget og ikke af salgsprisen.

Skatteforvaltningen har konstateret, at nogle rejsebureauer reducerer deres momsbetaling ved hjælp

af selskabskonstruktioner. Dette sker ved, at rejsebureauerne stifter et datterselskab og lader datter-

selskabet købe flybilletter fra et flyselskab for herefter at videresælge flybilletterne til kunstigt hø-

jere priser til rejsebureauet. Dette medfører, at rejsebureauets omkostninger forøges (som følge af

en højere billetpris), og at deres fortjeneste og dermed også deres momsbetaling reduceres. Skatte-

styrelsen har allerede i praksis truffet afgørelse i en sådan sag, hvor konstruktionen blev tilsidesat,

da den anses for at udgøre misbrug af særordningen. Skattestyrelsen forventes at træffe flere lig-

nende afgørelser. Forslaget har således til hensigt at imødegå sådanne ressourcekrævende sager

samt den dertilhørende procesrisiko, der er knyttet til bevisførelsen i misbrugssager.

Det har ikke været hensigten med særordningen for rejsebureauer i momslovens kapitel 16 a, at rej-

sebureauer skal kunne begrænse deres fortjenstmargen og dermed deres momsbetaling ved hjælp af

en sådan konstruktion. På denne baggrund foreslås det at justere særordningen for rejsebureauer

med henblik på at indsætte en værnsregel for at imødegå førelse af ressourcekrævende misbrugssa-

ger. Det fremgår af lovforslaget, at indregningsgrundlaget for transportydelser i særordningen udgø-

res af det beløb, rejsebureauet eller dets interesseforbundne selskab købte transportydelsen til.

Endelig indeholder lovforslaget en række mindre lovtekniske ændringer af chokoladeafgiftsloven

og tinglysningsafgiftsloven, der er relateret til tidligere lovændringer. Ændringerne, der alene har til

formål at præcisere gældende ret og konsekvensrette henvisninger i loven, medfører ingen materi-

elle ændringer.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Godtgørelse af visse punktafgifter til godkendte humanitære organisationer m.v.

2.1.1. Gældende ret

Det er som udgangspunkt producenten eller importøren, dvs. den virksomhed, der er registreret hos

Skatteforvaltningen som enten oplagshaver eller varemodtager, der beregner og indbetaler punktaf-

gifter. Punktafgiften beregnes i forhold til det punktafgiftspligtige indhold i varen og afhænger ikke

af varens pris. Afgiften fastsættes typisk som en fast afgift pr. kilo eller liter.

Hvis en grossist eller butik sælger varerne til en pris, der overstiger det punktafgiftsbeløb, der er in-

deholdt i den pris, som de har betalt af varerne, vil den fulde afgiftsbelastning alt andet lige blive

videreført til køber.

Hvis en grossist eller butik anvender varerne til eget brug, kasserer dem eller vælger at donere dem

til andres brug, belastes butikken af punktafgifterne. Sælges varerne billigt, således at de af produ-

centen eller importøren betalte punktafgifter ikke kan overvæltes helt i salgsprisen, vil butikken

også i disse tilfælde blive belastet delvist af punktafgifterne på varerne. Sælges varerne, således at

den betalte punktafgift dækkes af prisen, vil butikken ikke blive belastet af afgiften.

I det tilfælde, hvor grossisten eller butikken returnerer varerne til den registrerede virksomhed, såle-

des at butikken får det oprindeligt betalte beløb tilbage, kan den registrerede virksomhed dog i visse

situationer, hvor varerne efterfølgende destrueres, få godtgjort den betalte punktafgift og hermed

holdes butikken m.v. fri for afgiftsbelastning. Der er desuden hjemmel til, at butikker m.v. kan få

afgiftsgodtgørelse, hvis varerne eksporteres til udlandet.

Der blev pr. 1. januar 2019 indført en bagatelgrænse på 10.000 kr. i visse afgiftslove, herunder som

§ 14 a, stk. 2, i lov om forskellige forbrugsafgifter og § 1, stk. 8, lov om afgift af konsum-is. Hvis

en virksomhed modtager eller udleverer afgiftspligtige varer svarende til en afgift, der ikke oversti-

ger 10.000 kr. årligt, kan virksomheden undlade at lade sig registrere og betale afgift af disse varer.

På langt størstedelen af fødevarer såsom kød, brød, mejeriprodukter, frugt, grønt, sodavand m.v. er

der ikke punktafgifter.

2.1.2. Lovforslaget

Det foreslås, at der gives organisationer m.v., der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, og hvis

formål helt eller delvist er at foretage humanitært hjælpearbejde, mulighed for at få godtgjort visse

punktafgifter betalt i tidligere handelsled, såfremt varerne anvendes til de humanitære formål, og

organisationen m.v. ikke har modtaget betaling for varerne. Det bemærkes, at der med organisatio-

ner m.v. menes alle, der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, uanset om der er tale om en organi-

sation, forening, stiftelse eller andet. Varer, der anvendes internt i organisationen m.v. til f.eks. for-

plejning af personale og gæster m.v., anses ikke for at være anvendt til godtgørelsesberettigede hu-

manitære formål.

Der vil ikke kunne godtgøres afgifter, hvis der som følge af reglerne om bagatelgrænser ikke er be-

talt afgift af de varer, der anvendes til humanitære formål.

Det foreslås, at godtgørelsesordningen gælder for afgifter omfattet af:

1) Kapitel 1 i chokoladeafgiftsloven, som er de rene chokolade- og sukkervarer, hvor afgiften

betales pr. kilo nettovægt,

2) afsnit VII i lov om forskellige forbrugsafgifter, som er kaffe og kaffeekstrakter m.v., hvor

afgiften betales pr. kilo nettovægt, og

3) lov om afgift af konsum-is, hvor afgiften betales pr. liter.

For at undgå, at der opstår et parallelt marked for salg af varer uden punktafgiftsbetaling, foreslås

det, at godtgørelsesordningen alene omfatter varer, som doneres af organisationerne m.v. til forbrug

af varerne

–

f.eks. i form af nødhjælp, julehjælp og forbrug på herberger og i varmestuer og lig-

nende. Ordningen vil således ikke kunne omfatte varer, der f.eks. sælges af organisationerne m.v. i

deres butikker.

Det vil være i strid med EU-reglerne, hvis der gives godtgørelse af punktafgifter på varer omfattede

af EU-harmoniserede punktafgiftsregler, hvis disse varer anvendes til forbrug her i landet. Derfor

omfatter forslaget ikke godtgørelse af punktafgifter på f.eks. spiritus, øl, vin og tobak.

I stedet for at donere varer til f.eks. julehjælp giver nogle organisationer m.v. i stedet for gavekort,

som modtagerne selv kan bruge til køb i diverse forretninger. Da det ikke er muligt at kontrollere,

hvilke varer modtagerne af gavekortene køber, eller om gavekortene f.eks. slet ikke anvendes eller

kun anvendes delvist, kan der ikke ske godtgørelse i forbindelse med udstedelse af gavekort.

For at sikre, at Skatteforvaltningen kan kontrollere varernes anvendelse, foreslås det, at godtgørel-

sen af punktafgifterne kun kan ske til organisationerne m.v.

For at sikre mod misbrug af godtgørelsesordningen ved at butikker m.v. sælger varer, som de ellers

ville have kasseret, til organisationer m.v., der er omfattet af godtgørelsesordningen, foreslås endvi-

dere, at afgift af varer, som organisationerne m.v. ikke anvender til de humanitære formål, ikke kan

godtgøres. Organisationerne m.v. kan derfor ikke få godtgørelse for varer, som de selv kasserer.

Producenter, importører, grossister og butikker vurderes med forslaget at få øget incitament til at

donere eller sælge varerne billigt til organisationer m.v. i stedet for at kassere dem. Når f.eks. en bu-

tik kasserer en punktafgiftsbelagt vare, får den ikke godtgjort de tidligere betalte punktafgifter. Bu-

tikken belastes dermed af de betalte punktafgifter. Hvis butikken i stedet sælger varen billigt, vil

den (alt efter størrelsen på salgsprisen) efter forslaget få en mindre afgiftsbelastning end ved kasse-

ring af varen. Doneres varen til organisationerne m.v., dvs. at varen gives væk uden modværdi, vil

butikken blive belastet af punktafgifterne på samme måde, som hvis den havde kasseret varen, men

butikken vil under alle omstændigheder kunne markedsføre sig med at mindske madspild og støtte

humanitært arbejde. Det vil være op til producenter, grossister og butikker, om og i givet fald hvil-

ken pris de vil tage for varesalget til organisationerne.

Det foreslås, at godtgørelsesordningen i praksis opbygges ligesom den gældende godtgørelsesord-

ning ved eksport, som findes i gældende lovgivning, jf. § 9, stk. 1, i chokoladeafgiftsloven, § 24,

stk. 1, 2. pkt., i lov om forskellige forbrugsafgifter og § 4, stk. 4, i lov om afgift af konsum-is. Det

betyder, at organisationerne skal opgøre antal kilo chokolade- og sukkervarer, kilo kaffe m.v. og li-

ter konsum-is, beregne afgiftsgodtgørelsen og anvende en blanket til at søge om godtgørelse, som

findes på Skatteforvaltningens hjemmeside (www.skat.dk). Det foreslås, at der skal indsendes en

samlet ansøgning om godtgørelse for hvert kalenderårs punktafgifter, og denne skal indsendes elek-

tronisk senest den 1. juli efter udløbet af det kalenderår, som der søges godtgørelse for. Reglen om

en årlig ansøgning vil give lave administrative byder for såvel organisationerne som for Skattefor-

valtningen, og set i lyset af de skønnede beskedne godtgørelsesbeløb, jf. lovforslagets punkt 3, an-

ses denne ansøgningsfrekvens for rimelig.

Det foreslås endeligt, at de godtgørelsesberettigede organisationer m.v. skal føre et regnskab, der

kan danne grundlag for opgørelse af godtgørelsen og Skatteforvaltningens kontrol. Regnskabsmate-

rialet skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning. Med henblik på at lette Skatteforvaltnin-

gens sagsbehandling foreslås endvidere, at visse regnskabsoplysninger skal indsendes sammen med

ansøgningen. Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser

for regnskabets indhold og de oplysninger, der skal indsendes sammen med ansøgningen. Herud-

over foreslås, at de almindelige kontrolbestemmelser skal finde anvendelse.

Strafbestemmelserne i gældende lovgivning, jf. chokoladeafgiftsloven § 26, stk. 1, nr. 1, og stk. 2-4,

§ 22, stk. 1, nr. 1, og stk. 2-4, i lov om forskellige forbrugsafgifter og § 10, stk. 1, nr. 1, og stk. 2-4,

i lov om afgift af konsum-is, gælder også i forbindelse med afgiftsgodtgørelser. Det betyder, at or-

ganisationer m.v. straffes med bøde, hvis de forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller

vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen. Såfremt der med fortsæt afgives urigtige eller

vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og

6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. Der kan pålægges organi-

sationerne m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

2.2. Konsignationslagre

2.2.1. Gældende ret

Gældende EU-regler indeholder ikke fælles regler for den momsmæssige behandling af konsignati-

onslagre. Imidlertid har nogle EU-lande valgt at indføre egne regler om konsignationslagre, mens

andre lande, herunder Danmark, ikke har indført sådanne særlige regler. Resultatet er, at der i dag er

uens praksis på området i EU.

Efter gældende ret skal virksomheder, der forsender eller transporterer varer fra et andet EU-land til

Danmark med henblik på oplagring, momsregistreres her. Når det påtænkte salg senere finder sted,

skal der betales dansk moms af salget. Dette er i overensstemmelse med momssystemdirektivet,

hvorefter der i forbindelse med såkaldt overførsel af varer er pligt til at betale moms, når en virk-

somhed som led i sine økonomiske aktiviteter forsender eller transporterer en vare fra et EU-land til

et andet EU-land.

Reglerne betyder, at en afgiftspligtig sælger skal angive salget som et momsfritaget grænseoverskri-

dende salg. Da salget sker til sælger selv, skal vedkommende også momsregistreres i det land, hvor

lageret er, og betale erhvervelsesmoms der. Denne erhvervelsesmoms kan fratrækkes som købs-

moms i den afgiftspligtige persons momsregnskab i landet, hvor lageret er. Reglerne om overførsel

af varer betyder derfor i praksis, at virksomheden skal momsregistreres i det land, hvortil varen for-

sendes eller transporteres, og at virksomheden skal indberette overførslen til skattemyndighederne

på samme måde som et normalt salg til en anden afgiftspligt person.

2.2.2. Lovforslaget

I overensstemmelse med de nye direktivregler i Rådets direktiv 2018/1910/EU foreslås det, at der

indføres forenklede regler om konsignationslagre i momsloven, jf. forslaget til § 10 a.

Det foreslås i

stk. 1,

at en afgiftspligtig persons overførsel af en vare fra sin virksomhed i ét EU-

land til et andet EU-land i henhold til en konsignationsaftale ikke sidestilles med levering mod ve-

derlag.

Forslaget betyder, at overførslen ikke giver anledning til momsbetaling.

Det foreslås i § 10 a, stk. 2, nr. 1, at der er tale om en konsignationsaftale i reglernes forstand, når

den potentielle sælger (herefter sælger) og en potentiel køber (herefter køber) har indgået en aftale

om, at køber har ret til at overtage ejerskabet til nogle varer på et tidspunkt ude i fremtiden. Det vil

sige, at varerne er beregnet til salg til denne køber. Reglerne vil finde anvendelse, hvis varerne i for-

bindelse med aftalen forsendes eller transporteres fra et EU-land til et andet EU-land.

Det foreslås i § 10 a, stk. 2, nr. 2, at det er et krav for reglernes anvendelse, at sælgeren ikke er etab-

leret i det EU-land, hvortil varen forsendes eller transporteres, mens køberen vil skulle være moms-

registreret i dette EU-land. Sælger skal kende den potentielle købers identitet og momsregistrerings-

nummer på det tidspunkt, hvor forsendelsen eller transporten påbegyndes, jf. forslaget til § 10 a, stk.

2, nr. 3.

Ordningen er obligatorisk, hvis aftalerne mellem parterne opfylder betingelserne herfor. I praksis

bliver ordningen dog frivillig, idet virksomhederne kan indrette deres forretningsgange og deres af-

taler sådan, at de ikke bliver omfattet af ordningens særlige definition på en konsignationsaftale.

F.eks. kan sælger vente med at indgå aftalen med køber, indtil varen er blevet forsendt eller trans-

porteret til det andet EU-land.

Fordelen for sælgeren vil være, at vedkommende kan undgå at blive momsregistreret i det EU-land,

som varerne forsendes eller transporteres til. Til gengæld vil ordningen af kontrolhensyn indebære,

at både sælger og køber vil skulle føre et register over varer omfattet af ordningen, jf. forslaget til §

10 a, stk. 2, nr. 4, 1. pkt., og forslaget til § 55 a. Sælger vil ligeledes skulle indberette den potenti-

elle købers identitet og momsregistreringsnummer til skattemyndighederne, jf. forslaget til § 10 a,

stk. 2, nr. 4, 2. pkt.

Hvis betingelserne for at anvende ordningen er opfyldt, vil momspligten først indtræde på det tids-

punkt, hvor den potentielle køber overtager retten til som ejer at råde over varen, jf. forslaget til §

10 a, stk. 3. Sælger angiver så et momsfrit salg (0-moms), og køber betaler erhvervelsesmoms. Mel-

lemregningen med, at sælger anses for at sælge til sig selv på grund af lagerets placering i et andet

EU-land, fjernes dermed.

I overensstemmelse med direktivet foreslås det i § 10 a, stk. 4, at reglerne kun kan anvendes, hvis

salget (købers overtagelse af retten til som ejer at råde over varen) sker senest 12 måneder efter det

tidspunkt, hvor varen rent faktisk ankom til det EU-land, hvortil de blev forsendt eller transporteret.

Overholdes fristen på 12 måneder ikke, vil varen i stedet blive anset for overført til et andet EU-

land efter de almindelige regler, dvs. den sidste dag inden fristens udløb. I henhold til forslaget til §

10 a, stk. 5, vil varen dog ikke blive anset for overført, hvis retten til at råde over varen som ejer

ikke er overdraget, og varen er returneret til det EU-land, hvorfra den blev forsendt eller transporte-

ret, inden fristens udløb. Ved returnering skal sælger registrere returneringen i det særlige register.

Det foreslås i § 10 a, stk. 6, at sælger inden for 12-måneders fristen vil kunne erstatte køberen med

en anden køber og stadig anvende ordningen, hvis ændringen registreres i det særlige register, og de

øvrige betingelser for at anvende ordningen er opfyldt.

I § 10 a, stk. 7, foreslås, at såfremt en betingelse for at anvende ordningen ikke længere er opfyldt

inden udløbet af fristen, vil varen blive anset for overført på det tidspunkt, hvor betingelsen ikke

længere er opfyldt. Hvis der sker salg af varen til en anden end den påtænkte køber, vil varen blive

anset for overført umiddelbart før salget. Hvis varen forsendes til et tredje EU-land, vil varen blive

anset for overført til det EU-land, hvortil varen oprindelig blev forsendt eller transporteret, umiddel-

bart før påbegyndelsen af den nye transport til det tredje EU-land. Hvis der sker ødelæggelse, tab

eller tyveri af varen, vil varen blive anset for overført den dag, hvor varen blev fjernet eller ødelagt.

Hvis det er umuligt at konstatere, hvilken dag fjernelsen eller ødelæggelsen skete, vil varen blive

anset for overført den dag, hvor ødelæggelsen eller fjernelsen blev konstateret.

En overførsel af varer medfører efter momssystemdirektivet både en momspligtig levering (dog

med 0-sats svarende til momsfritagelse med fradragsret) i det EU-land, hvorfra varen forsendes eller

transporteres, og en momspligtig erhvervelse i det EU-land, hvortil varen forsendes eller transporte-

res. Efter momsloven medfører en overførsel her fra landet en levering efter § 10. En overførsel her

til landet medfører en momspligtig erhvervelse efter § 11, stk. 3. De nye regler får derfor betydning

for både anvendelsen af § 10 og § 11, stk. 3. De foreslåede bestemmelser om konsignationslagre

kræver i forbindelse med overførsel her til landet, at sælgeren har overholdt de bestemmelser om

konsignationslagre, som svarer til § 10 a, i det EU-land, hvorfra varen er forsendt eller transporteret.

2.3. Kædehandel

2.3.1. Gældende ret

De gældende EU-regler indeholder ikke fælles regler for den momsmæssige behandling af kæde-

handel. Det har betydet, at EU-landene har udviklet forskellig praksis for behandlingen af kædehan-

del.

Efter de gældende danske momsregler skal en virksomhed ved salg af en vare til anden virksomhed

i tilfælde, hvor varen forsendes fra et EU-land til et andet EU-land i forbindelse med salget, i prin-

cippet betale moms i det land, hvorfra varen forsendes eller transporteres. Dette grænseoverskri-

dende salg har dog 0-sats (momsfritagelse med fradragsret). Køberen skal så betale erhvervelses-

moms i det land, hvortil varen forsendes eller transporteres. Sælger skal indberette salget til skatte-

myndighederne. Disse regler skaber en særlig udfordring i forbindelse med kædehandel.

Ved kædehandel forstås, at der sker flere salg, men kun én transport af varen. Med andre ord forsen-

des eller transporteres varen direkte fra den første sælger i kæden til den sidste køber i kæden. Den

særlig udfordring består i, at det for hver enkelt salg (led i kæden) skal fastlægges:

1. Om sælger skal betale moms på normal vis i det land, hvorfra varen forsendes eller

transporteres.

2. Om sælger skal betale moms til 0-sats i det land, hvorfra varen forsendes eller transpor-

teres, samtidig med, at køber skal betale erhvervelsesmoms i det land, hvortil varen for-

sendes eller transporteres.

3. Om sælger skal betale moms på normal vis i det land, hvortil varen forsendes eller trans-

porteres.

EU-landene har udviklet forskellige nationale løsninger i deres praksis på spørgsmålet om, hvilket

salg i en kæde mulighed 2 skal anvendes på

–

dvs. hvilket led som reelt anses som det grænseover-

skridende salg med 0-sats og erhvervelsesmoms. Nogle EU-lande lægger særligt vægt på, hvilket

led i kæden, som forsender eller transporterer varen eller lader tredjemand forsende eller transpor-

tere varen på sine vegne. Andre EU-lande, herunder Danmark, har særligt lagt vægt på, om køber

har oplyst et udenlandsk momsregistreringsnummer til sælger i forbindelse med købet.

2.3.2. Lovforslaget

I overensstemmelse med de nye direktivregler i Rådets direktiv 2018/1910/EU foreslås der indført

nye regler, der præciserer leveringsstedet (det momsmæssige beskatningssted) i forbindelse med

kædehandel mellem virksomheder, jf. forslaget til § 14 a.

Forslaget vil betyde, at mulighed 2 i afsnit 2.3.1 (den grænseoverskridende handel) skal anvendes

på salget til en mellemhandler. Ved mellemhandleren forstås den sælger i kæden, som enten selv

forsender eller transporterer varerne eller på sine vegne lader en tredjemand forsende eller transpor-

tere varerne. Mellemhandleren vil dog få mulighed for at beslutte, at mulighed 2 i stedet skal anven-

des på mellemhandlerens eget salg til sin kunde. Det vil dog kræve, at mellemhandleren er momsre-

gistreret i det land, hvorfra varen forsendes eller transporteres, og at mellemhandleren har meddelt

dette momsregistreringsnummer til sin sælger.

2.4. Bekæmpelse af momssvig ved EU-handel

2.4.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, er det en betingelse for at anvende 0-sats

(momsfritagelse med fradragsret) i forbindelse med samhandel med varer mellem virksomheder i

EU, at den købende virksomhed er momsregistreret i et andet EU-land. Sælger har pligt til at indbe-

rette salget til skattemyndighederne, herunder indberette købers momsregistreringsnummer til skat-

temyndighederne.

Efter gældende momsdirektiv og praksis fra EU-Domstolen mistes retten til at anvende 0-sats imid-

lertid ikke, hvis køber ikke havde et momsregistreringsnummer. Selv om dette i momsloven er en

betingelse for at anvende 0-satsen, har Skatteforvaltningen administreret efter direktivet og doms-

praksis.

2.4.2. Lovforslaget

Med henblik på at gøre det sværere at begå momssvig er momssystemdirektivet ændret, så det bli-

ver en udtrykkelig betingelse for at anvende 0-satsen, at købers momsregistreringsnummer er oplyst

til sælger, og at det i forbindelse hermed er indberettet til Skatteforvaltningen. Det sikres herved, at

skattemyndighederne får indberetning om alle salg mellem virksomheder, hvor varen forsendes el-

ler transporteres fra et EU-land til et andet EU-land. Indberettes oplysningerne ikke eller ukorrekt,

vil brugen af 0-sats for salget kunne nægtes.

Med henblik på at bringe de danske regler i overensstemmelse med de nye EU-regler foreslås der i

momsloven indsat som betingelse for brugen af 0-satsen, at købers momsregistreringsnummer er

oplyst til sælger, jf. forslaget til § 34, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslåede vil medføre, at brugen af 0-sats fremover kan nægtes, såfremt købers momsregistre-

ringsnummer ikke indberettes eller indberettes ukorrekt. For det land, hvortil varen forsendes eller

transporteres, er det specielt vigtigt i forbindelse med bekæmpelsen af momskarruselsvig. Baggrun-

den er, at en virksomhed ved salg af en vare til anden virksomhed i tilfælde, hvor varen forsendes

fra et EU-land til et andet EU-land i forbindelse med salget, i princippet skal betale moms i det land,

hvorfra varen forsendes eller transporteres, selv om der i praksis er tale om 0-sats. Den momsregi-

strerede køber skal i stedet betale en særlig moms (erhvervelsesmoms) i det land, hvortil varen for-

sendes eller transporteres. Der er dog fradragsret for erhvervelsesmomsen. Da erhvervelsesmomsen

skal indbetales og kan fradrages på samme tidspunkt, kan køberen derfor købe varerne uden reelt at

betale moms. En køber, der ikke har et momsregistreringsnummer, skulle have betalt moms ved kø-

bet, idet virksomheden, der sælger, kun må sælge varer med 0-sats til en køber i et andet EU-land,

hvis denne er momsregistreret. Køberen har derfor større mulighed for at begå momssvig, end hvis

køberen havde købt varen med moms.

Sælgers indberetning af salg med 0-sats i forbindelse med samhandel med varer mellem virksomhe-

der i EU har til formål at imødegå denne større mulighed for momssvig. Direktivændringen ændrer

ikke på selve indberetningsforpligtelsen, men har til formål at give sælger et større incitament til at

indberette og indberette korrekt, idet manglende eller ukorrekt indberetning vil medføre, at salget

ikke kan ske til 0-sats.

Det vil dog blive muligt for sælger at anvende 0-satsen i visse tilfælde, hvor købers momsregistre-

ringsnummer ikke er indberettet eller ikke er indberettet korrekt. Det kræver dog, at sælger har

handlet i god tro, og sælger skal kunne begrunde sin manglende eller fejlbehæftede indberetning.

Skattemyndighederne kan i den forbindelse forlange, at sælger foretager den manglende indberet-

ning eller berigtiger den fejlbehæftede indberetning. Muligheden for at pålægge sælger en bøde på-

virkes ikke.

Det vil fortsat være en betingelse for anvendelse af 0-satsen, at salget ikke er omfattet af den særlige

ordning for brugte varer m.v. i momslovens kapitel 17.

2.5. Overførsel af varer til andre EU-lande

–

undtagelsesbestemmelser

2.5.1. Gældende ret

Momssystemdirektivet undtager en række forsendelser og transporter af varer fra reglerne om

momspligt ved overførsel mellem to EU-lande.

Undtagelserne fremgår i den gældende momslovs § 10, stk. 1, alene ved en henvisning til EU's reg-

ler. Indholdet af undtagelserne er beskrevet i Skatteforvaltningens juridiske vejledning, og svarer til

den beskrivelse af undtagelserne i dette lovforslag, der findes i bemærkningerne til lovforslagets, nr.

2.5.2. Lovforslaget

Det foreslås, at momssystemdirektivets undtagelser af en række forsendelser og transporter af varer

fra reglerne om moms ved overførsel mellem to EU-lande udtrykkeligt anføres som et nyt stk. 2 i

momslovens § 10. Det foreslåede medfører ingen ændringer af dansk praksis, men gengiver EU-

reglerne direkte i momsloven.

Formålet med momssystemdirektivets undtagelser, som er i overensstemmelse med dansk praksis

og foreslås indskrevet direkte i momsloven, er at undgå, at den brede definition på overførsel i di-

rektivet fører til dobbeltmoms. Ved overførsel til et andet EU-land forstås nemlig som udgangs-

punkt enhver forsendelse eller transport af en løsøregenstand foretaget af den afgiftspligtige person

eller for dennes regning til et andet EU-land til brug for den afgiftspligtige persons virksomhed.

F.eks. kunne den brede definition i en tænkt situation uden undtagelser betyde, at en dansk virksom-

hed ved salg af en vare, der blev forsendt til en tysk forbruger, både skulle betale moms af salget og

betale moms efter reglerne om overførsel. Undtagelserne skal i forbindelse med et sådant salg sikre,

at der kun skal betales moms én gang, nemlig af salget.

Med undtagelserne undgås det desuden, at erhvervslivet pålægges administrative byrder forbundet

med f.eks. momsregistrering i andre EU-lande, og at mindske byrderne ved indberetning af over-

førsler. Det undgås f.eks., at en dansk virksomhed skal momsregistreres i et andet EU-land og ind-

berette en overførsel til Skatteforvaltningen, blot fordi virksomheden sender et driftsmiddel til repa-

ration i et andet EU-land.

Det foreslås yderligere, at det udtrykkeligt kommer til at fremgå i et nyt stk. 3, at når en af de betin-

gelser, som skal være opfyldt, for at undtagelserne kan finde anvendelse, ikke længere er opfyldt,

vil varen blive anset for at være overført til et andet EU-land. Overførslen vil så blive anset for at

finde sted på det tidspunkt, hvor denne betingelse ophører med at være opfyldt.

2.6. Ændring af momslovens udtagningsregler

2.6.1. Gældende ret

En afgiftspligtig persons levering af varer og ydelser mod vederlag er som hovedregel momspligtig.

Momsgrundlaget ved disse leveringer er som udgangspunkt vederlaget.

Der er dog en række tilfælde, hvor der ikke sker en egentlig levering af en vare eller en ydelse, som

sidestilles med levering mod vederlag og dermed også er momspligtige.

Dette gælder f.eks. ved udtagning af varer og ydelser. Ved udtagning forstås, at varer eller ydelser,

der er frembragt, udført, udvundet, bearbejdet, indkøbt m.v. eller indført i forbindelse med virksom-

hedens momspligtige aktiviteter, anvendes til privat brug for virksomhedens indehaver eller for

dennes personale eller til vederlagsfri levering eller til formål, som ikke vedrører den momspligtige

virksomheds levering af varer og ydelser, jf. momslovens § 5.

Formålet med udtagningsreglerne er at sikre ligestilling mellem forbrugere og andre personer, som

har tilknytning til en momspligtig virksomhed. Personer med tilknytning til en momspligtig virk-

somhed bør ikke kunne opnå en fordel ved, at virksomheden kan opnå et momsfradrag ved indkøbet

af varen eller ydelsen og herefter udtage sådanne varer eller ydelser uden moms.

Idet der ikke er et egentlig vederlag ved udtagning, må momsgrundlaget i disse tilfælde derfor fast-

sættes på anden vis. I henhold til momslovens § 28, stk. 1, er momsgrundlaget for varer og ydelser

indkøbsprisen eller fremstillingsprisen, hvis udtagning sker til privat brug eller til leverancer, der er

virksomheden uvedkommende.

Indkøbsprisen og fremstillingsprisen er som udgangspunkt den faktiske indkøbspris eller faktiske

fremstillingspris for de pågældende varer og ydelser uden moms. Ved udtagning af varer i land-

brugsvirksomheder, restaurationer m.fl. kan Skatterådets fastsatte satser for indkomståret anvendes,

jf. momsbekendtgørelsens (bekendtgørelse nr. 808 af 16. juni 2015) kapitel 3.

Momsgrundlaget ved udtagning af driftsmidler (aktiver), der er undergivet værdiforringelse, er sær-

ligt reguleret i momslovens § 28, stk. 4. For disse aktiver opgøres momsgrundlaget som indkøbspri-

sen på anskaffelses- eller fremstillingstidspunktet med en reduktion på 20 pct. for hvert påbegyndt

regnskabsår efter anskaffelses- eller fremstillingstidspunktet.

Investeringsgoder, herunder fast ejendom, der er omfattet af momslovens §§ 43 og 44 er som ud-

gangspunkt ikke omfattet af udtagningsreglerne i reguleringsperioden. Ved ændret brug af investe-

ringsgoder, f.eks. fra momspligtig virksomhed til momsfri virksomhed, foretages der i stedet en re-

gulering af den tidligere fradragne købsmoms. Reguleringsperioden for investeringsgoder er som

udgangspunkt 5 år, dog 10 år for fast ejendom.

Herudover er overdragelse af aktiver som led i en hel eller delvis virksomhedsoverdragelse moms-

fritaget, når den nye indehaver er eller bliver momsregistreret efter momslovens §§ 47, 49, 51 eller

51 a. Denne bestemmelse omfatter i henhold til bestemmelsens naturlige ordlyd ikke hel eller delvis

overdragelse af en momsfritaget virksomhed.

2.6.2. Lovforslaget

Det foreslås, at momslovens regler om udtagning ændres i overensstemmelse med momsdirektivet.

Det indebærer overordnet, at afgiftsgrundlaget for udtagning af varer som udgangspunkt er købspri-

sen for varerne. Hvis en sådan købspris ikke findes, fordi varen ikke er købt, men fremstillet i virk-

somheden, skal momsgrundlaget beregnes på baggrund af købsprisen for en tilsvarende vare på

tidspunktet for udtagningen. Kun i tilfælde, hvor der ikke findes en købspris for varen eller for en

tilsvarende vare, skal kostprisen anvendes.

Købsprisen skal i henhold til EU-Domstolens dom i sag C-16/14, Property Development Company

NV forstås som residualværdien (restværdien) af varen på tidspunktet for udtagning. EU-Domstolen

fastsatte også, at ved fastlæggelse af købsprisen for en tilsvarende fast ejendom skulle beliggenhed,

størrelse og andre væsentlige kendetegn, der er sammenlignelige, tages i betragtning.

Samtidig foreslås det, at afgiftsgrundlaget ved udtagning af ydelser er de udgifter, som virksomhe-

den har haft i forbindelse med leveringen af ydelsen.

Derudover foreslås det, at der indføres en forenklet ordning, hvorefter virksomheder kan vælge at

anvende indkøbsprisen som momsgrundlag i forbindelse med udtagning, når der er tale om varer

eller ydelser af mindre værdi.

Det foreslås desuden, at den lineære nedskrivning af momsgrundlaget for aktiver, der er undergivet

værdiforringelse i forbindelse med udtagning, ophæves, idet det følger af sag C-16/14, Property De-

velopment Company NV, at et momsgrundlag ikke lineært kan nedskrives med 20 pct. pr. år, idet

dette sjældent vil være et udtryk for varens købspris (restværdi) eller købsprisen for en tilsvarende

vare (restværdi for tilsvarende varer). Aktivers og investeringsgoders momsgrundlag ved udtagning

vil derfor fremover være det samme som for varer eller ydelser, jf. ovenfor.

Videre foreslås, at udtagning af aktiver, der anses som investeringsgoder, fremover vil medføre re-

gulering, hvor virksomheden opnår fuld fradragsret i den resterende reguleringsperiode, og skal på-

lægge moms ved udtagningen, uanset hvornår investeringsgodet udtages. Efter gældende regler fo-

retages en regulering af det tidligere opnåede fradrag under hensyntagen til anvendelsen af investe-

ringsgodet. Reguleringsperioden er på 5 år (10 år for fast ejendom), hvorefter der ikke foretages re-

gulering eller beskatning ved udtagning. Det kan f.eks. være ved fast ejendom, hvor der vælges en

frivillig momsregistrering ved opførelse af ejendommen, hvorved der opnås fradrag for moms på

opførelsesomkostningerne. Derefter kan ejendommen efter 10 år overgå til momsfri udlejning, og

momsregistreringen afmeldes, uden at det fører til regulering af den fradragne moms på opførelses-

omkostningen. Med forslaget vil der skulle ske beskatning ved udtagning efter den 10-årige peri-

ode.

Endelig foreslås det at justere reglerne om hel eller delvis overdragelse af en virksomhed, således at

bestemmelsen også omfatter hel eller delvis overdragelse af en momsfritaget virksomhed, når den

momsfritagne drift fortsættes.

2.7. Præcisering af EU-regel om levering mod vederlag

2.7.1 Gældende ret

I henhold til momslovens § 4, stk. 1, skal der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod ve-

derlag her i landet. Det er endvidere fastsat, at ved levering af en vare forstås overdragelse af retten

til som ejer at råde over et materielt gode. Dette er i overensstemmelse med momsdirektivet.

Momsdirektivet fastsætter desuden specifikt, at ”overdragelse af ejendomsretten til en vare mod be-

taling af en erstatningsydelse i henhold til pålæg fra det offentlige eller på dettes vegne eller ifølge

loven” (ekspropriation) også anses for levering af en vare. Dette er ikke udtrykkeligt gengivet i

momsloven, men er gennemført i praksis.

2.7.2. Lovforslaget

Det foreslås, at det på tilsvarende måde som i momssystemdirektivet præciseres i momsloven, at

ekspropriation anses for levering af en vare mod vederlag. Forslaget ændrer ikke gældende praksis.

2.8. Værnsregel mod misbrug af særordningen for rejsebureauer

2.8.1. Gældende ret

Momsgrundlaget ved levering af varer og ydelser er som udgangspunkt vederlaget (prisen) for va-

ren eller ydelsen. Rejsebureauer er imidlertid omfattet af en særordning, hvor der kun beregnes

moms af rejsebureauets fortjenstmargen, jf. momslovens kapitel 16 a. Det er en betingelse for sær-

ordningen, at rejsebureauet handler i eget navn over for den rejsende og anvender leveringer af va-

rer og ydelser, der indkøbes fra andre virksomheder til rejsens gennemførelse. Den særlige moms-

ordning omfatter alene transaktioner indenfor EU.

Fortjenstmargenen opgøres som forskellen mellem det samlede beløb uden moms, der skal betales

af den rejsende, og rejsebureauets faktiske omkostninger ved indkøb af leverancer fra andre virk-

somheder, når disse leverancer direkte kommer den rejsende til gode. De momsbeløb, som andre

virksomheder fakturerer rejsebureauet for, der direkte kommer den rejsende til gode, kan rejsebu-

reauet ikke fradrage eller søge godtgjort

Skatteforvaltningen har konstateret, at nogle rejsebureauer reducerer deres momsbetaling ved hjælp

af selskabskonstruktioner. Dette sker ved, at rejsebureauerne stifter et datterselskab og lader datter-

selskabet købe flybilletter fra flyselskabet for herefter at videresælge flybilletterne kunstigt dyrt til

rejsebureauet. Dette medfører, at rejsebureauets omkostninger forøges (som følge af en højere bil-

letpris), og at deres fortjeneste og dermed også deres momsbetaling reduceres. Det overskud, der

skabes i datterselskabet som følge af salget af de kunstigt dyre flybilletter, føres tilbage til rejsebu-

reauet som udbytte.

2.8.2. Lovforslaget

Det foreslås, at der indføres en værnsregel for virksomheder, der anvender særordningen for rejse-

bureauer. Værnsreglen medfører, at omkostninger til persontransport, der kommer den rejsende di-

rekte til gode, skal indregnes ved beregning af rejsebureauets fortjenstmargen med den salgspris

som det sidste led i transaktionsrækkefølgen før interessefællesskabet, jf. § 29, stk. 3, nr. 1-3, har

indkøbt billetten til. Forslaget skal bidrage til at hindre, at rejsebureauer kunstigt kan mindske deres

fortjenstmargen og dermed deres momsbetaling, jf. afsnit 1.1. Herudover vil værnsreglen bidrage til

at imødegå konkurrenceforvridning som følge af nogle rejsebureauers misbrug af særordningen.

Skattestyrelsen har allerede truffet afgørelse i en sådan sag, hvor konstruktionen blev tilsidesat, da

den anses for at udgøre misbrug. Det forventes, at Skattestyrelsen vil træffe flere lignende afgørel-

ser. Forslaget har således til hensigt at imødegå førelse af sådanne ressourcekrævende sager.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget om godtgørelse af visse punktafgifter til godkendte humanitære organisationer skønnes at

medføre et begrænset mindreprovenu på ca. 1 mio. kr. årligt. Det er ikke muligt præcist at opgøre

de provenumæssige konsekvenser, da omfanget af brugen af ordningen er ukendt. De provenumæs-

sige konsekvenser er baseret på omfanget af årlig julehjælp, som vurderes at ville udgøre en væsent-

lig del af ordningens anvendelsesområde.

Forslaget om godtgørelse af visse punktafgifter kan dog medføre en risiko for, at der godtgøres af-

gifter for varer, hvor der grundet reglerne om bagatelgrænser ikke er betalt afgift i et tidligere led.

Risikoen vurderes dog at være begrænset, da de virksomheder, som grundet bagatelgrænserne kan

undlade at lade sig registrere og betale afgift, ikke forventes at råde over varer i et omfang, som vil

blive overdraget til de godtgørelsesberettigede organisationer m.v.

Med forslaget ændres endvidere reglerne om udtagning af varer og ydelser. Ændringen indebærer,

at der fremover vil skulle afregnes moms af købsprisen eller prisen for en tilsvarende vare, hvor der

tidligere skulle afregnes moms af indkøbsprisen eller fremstillingsprisen. Dette skønnes at medføre

et mindreprovenu for staten. De provenumæssige konsekvenser af forslaget vedrørende udtagning

af driftsmidler (aktiver) afhænger af, om den faktiske afskrivning af aktivet sker hurtigere eller

langsommere end ved den skematiske afskrivning over 5 år ved gældende regler.

Med forslaget vil der desuden skulle foretages regulering af tidligere moms og beskatning ved ud-

tagning vedrørende aktiver, der anses som investeringsgoder, uanset hvornår investeringsgodet ud-

tages. Dette skønnes at medføre et merprovenu for staten.

Der foreligger ikke et datagrundlag, som muliggør et egentlig provenuskøn. Forslaget indeholder

elementer, der trækker i retning af et mindreprovenu og elementer, der trækker i retning af et mer-

provenu for staten. Det skønnes dog med stor usikkerhed, at forslagene samlet set medfører et mer-

provenu, i det det formodes, at der er langt større momsbeløb forbundet med de ændrede regler for

regulering af tidligere fradraget købsmoms ved udtagning af investeringsgoder end ved udtagning af

almindelige varer eller udtagning af aktiver.

De resterende dele af forslaget skønnes ikke at medføre provenumæssige konsekvenser.

Indførelsen af en godtgørelsesordning for punktafgifter til godkendte humanitære organisationer

vurderes at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen til sagsbehandling på ca.

1,5 mio. kr. årligt fra 2020 og frem.

Forslagene om ændringer af momsloven vurderes at medføre administrative omkostninger for Skat-

teforvaltningen til systemtilretninger på i størrelsesordenen 0,5 mio. kr. årligt i 2020-2025 samt om-

kostninger til vejledning på ca. 0,5 mio. kr. i 2020.

De øvrige dele af lovforslaget skønnes ikke at medføre implementeringskonsekvenser for Skattefor-

valtningen.

Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med principperne om digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER)

vurderer, at lovforslaget medfører administra-

tive konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr. årligt.

Erhvervslivets afgiftsbelastning stiger som udgangspunkt svarende til den umiddelbare provenu-

virkning af lovforslaget. Det må dog forventes, at den øgede belastning i høj grad vil blive overvæl-

tet i højere priser for forbrugerne og andre aftagere af de omfattede varer og ydelser.

Forslaget om en ændring af momslovens udtagningsregler forventes især at påvirke momsgrundla-

get for aktiver, der er undergivet værdiforringelse samt investeringsgoder, der er omfattet af moms-

lovens §§ 43 og 44, hvor der sker udtagning til et formål, der er den registreringspligtige virksom-

hed uvedkommende. Ligesom det forventes generelt at påvirke udtagningsgrundlaget for varer og

ydelser. Dette forventes særligt at påvirke udtagning af fast ejendom, IT-systemer og rutebusser

m.v. Herudover vil udtagning af elektricitet fra eget solcelleanlæg også blive påvirket af de forslå-

ede regler om et ændret afgiftsgrundlag for varer, som virksomheden selv har fremstillet. Hertil vil

forslaget også

have betydning for virksomheders ”udtagning” af ukurante varelagre ved ophør af

virksomhed eller ved donation. I relation til donation kan nævnes, at butikker med forslaget om æn-

drede udtagningsregler vil kunne donere overskudsvarer og betale udtagningsmoms af varens rest-

værdi, i stedet for af en højere købspris. Den nuværende praksis, hvor butikker i stedet for at donere

og betale udtagningsmoms af købsprisen, kan sælge overskudsvarerne til en symbolsk pris og betale

moms af salgsprisen, vil dog fortsat være mulig.

Lovforslagets øvrige dele medfører ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

Herudover vurderes principperne for agil lovgivning ikke at være relevante, idet lovforslaget ikke

påvirker virksomhederne i at teste, udvikle og anvende nye digitale forretningsmodeller.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget om ændring af momslovens udtagningsregler foretages på baggrund af EU-Domstolens

dom af den 23. april 2015 i sagen C-16/14, Property Development Company NV, der tydeliggør

den EU-retlige praksis i forbindelse med opgørelse af momsgrundlaget ved udtagning, jf. lovforsla-

gets afsnit 2.6. For indkøbte varer udgør købsprisen momsgrundlaget. Det fremgår af dommen, at i

forbindelse med udtagning af varer, skal købsprisen forstås som restværdien af varerne på tidspunk-

tet for udtagelsen af varen. Hvis en sådan restværdi ikke findes, fordi varen ikke er købt, men frem-

stillet i virksomheden, skal momsgrundlaget beregnes på baggrund af købsprisen for en tilsvarende

vare på tidspunktet for udtagningen. Kun i de tilfælde, hvor der ikke findes en købspris for varen

eller for en tilsvarende vare, skal kostprisen anvendes. Det følger derfor af EU-dommen, at et

momsgrundlag ikke lineært kan nedskrives med 20 pct. pr. år, idet dette sjældent vil være udtryk for

varens købspris (restværdi) eller købsprisen for en tilsvarende vare (dvs. værdien for en tilsvarende

vare).

I henhold til momsdirektivets artikel 395 kan en medlemsstat anmode om tilladelse til at indføre

foranstaltninger, der forenkler afgiftsopkrævningen eller forhindrer visse former for momsundgå-

else eller momsunddragelse. En sådan anmodning om at indføre en undtagelse skal vedtages med

enstemmighed i EU’s Ministerråd. Anmodningen sendes til EU-Kommissionen, der

–

hvis EU-

Kommissionen ikke har bemærkninger

–

udarbejder et forslag til vedtagelse.

Det vurderes, at forslaget om at indføre en forenklet regel ved udtagning af varer, der er indkøbt for

mindre end 1.000 kr., er i overensstemmelse med formålet i momsdirektivets artikel 395, da forsla-

get forenkler momsopkrævningen. Det samme gælder forslaget om at indføre en målrettet værnsre-

gel for rejsebureauer med henblik på at hindre momsundgåelse.

Disse dele af loven skal

derfor vedtages med enstemmighed i EU’s Ministerråd inden de træder i

kraft.

Forslaget om at præcisere momslovens regler om levering mod vederlag, bringer momslovens ordlyd

i overensstemmelse med momsdirektivets artikel 14. Denne del af lovforslaget ændrer ikke dansk

praksis.

I henhold til momsdirektivets artikel 27 kan en medlemsstat, efter høring af

EU’s

Momsudvalg,

sidestille levering af ydelser, som af en afgiftspligtig person foretages til brug for dennes virksom-

hed, med levering af en ydelse mod vederlag, hvis leveringen af en sådan ydelse ikke ville give ret

til fuldt fradrag. Indførelsen af sådanne regler skal have til hensigt at imødegå konkurrenceforvrid-

ning. Med henblik på at opretholde den gældende retstilstand, hvor udtagning af immaterielle goder

anses som levering mod vederlag, vurderes det nødvendigt at høre Momsudvalget, jf. momsdirekti-

vets artikel 27. EU-Kommissionen udarbejder efter anmodning

–

hvis EU-Kommissionen ikke har

bemærkninger

–

en indstilling,

der sendes i høring i EU’s Momsudvalg.

Eftersom momsdirektivet

direkte hjemler en mulighed for medlemslandene for at gennemføre den specifikke regel, kræver

forslaget således ikke, at EU-Kommissionen stiller et formelt

forslag, der skal vedtages af EU’s Mi-

nisterråd.

Herudover implementerer loven et nyt EU-direktiv på momsområdet (Rådets direktiv

2018/1910/EU af 4. december 2018), der skal træde i kraft senest den 1. januar 2020.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. august 2019 til den 5. september 2019 været i hø-

ring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Er-

hvervsråd, ATP, borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Boligselskabernes Lands-

forening, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk

Energi, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Danske Boligadvokater, Danske Busvognmænd, Dansk

solcelleforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Danske Dommerforening, De Samvir-

kende Købmænd, DI, Dansk Rejsebureau Forening, DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, Digita-

liseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv Regulering, Finans Danmark, Finans og Lea-

sing, Finanstilsynet, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerfor-

eningen, FSR - danske revisorer, IBIS, Investering Danmark , ISOBRO, Justitia, Kraka, Landbrug

& Fødevarer, Landsskatteretten, Lokale Pengeinstitutter, Mellemfolkeligt Samvirke, Parcelhusejer-

nes Landsorganisation, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Tinglysningsretten.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Forslaget om godtgørelse af

Negative konsekvenser/mer-

udgifter

Ingen

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

visse punktafgifter skønnes at

medføre et begrænset mindre-

provenu på ca. 1 mio. kr. årligt.

Der foreligger ikke data, der

muliggør et egentligt provenu-

skøn for forslaget om justering

af reglerne om udtagning af va-

rer og ydelser. Forslaget skøn-

nes dog med stor usikkerhed at

medføre et merprovenu.

Implementeringskonsekven-

ser for stat, kommuner og re-

gioner

Ingen

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen nævneværdige

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen nævneværdige

Ingen

Lovforslaget vurderes samlet

set at medføre administrative

omkostninger på ca. 2,5 mio.

kr. i 2020, ca. 2 mio. kr. årligt

i 2021-2025 samt ca. 1,5 mio.

kr. i 2026 og frem.

Erhvervslivets afgiftsbelast-

ning stiger som udgangs-

punkt svarende til den umid-

delbare provenuvirkning af

lovforslaget. Det må dog for-

ventes, at den øgede belast-

ning i høj grad vil blive over-

væltet i højere priser for for-

brugerne og andre aftagere af

de omfattede varer og ydel-

ser.

Ingen nævneværdige

Ingen

I henhold til momsdirektivets artikel 395 kan en medlemsstat

ansøge om at indføre foranstaltninger, der forenkler afgiftsop-

krævningen eller forhindre visse former for momsundgåelse el-

ler momsunddragelse. I henhold til proceduren herfor skal med-

lemsstaterne have tilladelse til at indføre sådanne foranstaltnin-

ger, som vedtages med enstemmighed

i EU’s Ministerråd.

Med-

lemsstaten skal sende en anmodning til EU-Kommissionen, der

–

hvis EU-Kommissionen ikke har bemærkninger

–

udarbejder

et forslag til

EU’s Ministerråds vedtagelse.

Det vurderes, at forslaget om at indføre en målrettet værnsregel

for rejsebureauer henblik på at hindre momsundgåelse, er i

overensstemmelse med formålet i momsdirektivets artikel 395.

Forud for den foreslåede regels ikrafttrædelse skal indførelsen

af den særlige foranstaltning enstemmigt vedtages af

EU’s Mi-

nisterråd på forslag af EU-Kommissionen.

Det vurderes endvidere, at forslaget, om at indføre en forenklet

regel i forbindelse med ændringen af udtagningsreglerne, er i

overensstemmelse med formålet i momsdirektivets artikel 395

om at forenkle momsopkrævningen. Forud for den foreslåede

regels ikrafttrædelse skal indførelsen af den særlige foranstalt-

ning enstemmigt vedtages af

EU’s Ministerråd

på forslag af

EU-Kommissionen.

I henhold til momsdirektivets artikel 27 kan en medlemsstat, ef-

ter høring af

EU’s Momsudvalg,

sidestille levering af ydelser,

som af en afgiftspligtig person foretages til brug for dennes

virksomhed, med levering af en ydelse mod vederlag, hvis leve-

ringen af en sådan ydelse ikke ville give ret til fuldt fradrag.

Indførelsen af sådanne regler skal have til hensigt at imødegå

konkurrenceforvridning. Med henblik på at opretholde den gæl-

dende retstilstand, hvor udtagning af immaterielle goder anses

som levering mod vederlag, vurderes det nødvendigt at høre

Momsudvalget. EU-Kommissionen udarbejder efter anmodning

–

hvis EU-Kommissionen ikke har bemærkninger

–

en indstil-

ling,

der sendes i høring i EU’s Momsudvalg.

Herudover implementerer loven et nyt EU-direktiv på moms-

området (Rådets direktiv 2018/1910/EU af 4. december 2018),

der skal træde i kraft senest den 1. januar 2020.

Går videre end minimums-

krav i EU-regulering (sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 1, indeholder henvisninger til § 60 i lov nr. 1180 af 12. de-

cember 2005 om lægemidler, som ikke længere er gældende. Bestemmelsen indeholder endvidere

en upræcis henvisning til bekendtgørelse om forhandling af håndkøbslægemidler uden for apotek.

Det foreslås, at henvisningerne opdateres, så bestemmelsen henviser til § 60 i lov om lægemidler,

og at det præciseres, at der henvises til bekendtgørelse nr. 823 af 19. juni 2018 og bekendtgørelse

nr. 1274 af 27. november 2017 om forhandling af håndkøbslægemidler uden for apotek.

Til nr. 2

Ifølge chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 5, er isvafler (kræmmerhuse og lign.) helt eller delvist i

forbindelse med chokolade, kakao eller erstatning herfor fritaget for afgift. Bestemmelsen har til

formål at skabe afgiftsmæssig ligestilling mellem alle isvafler, der er i forbindelse med chokolade,

idet der kun betales afgift af den medgåede chokolademængde. Bestemmelsen har til formål at lige-

stille is-producenter, der selv fremstiller vaflen til deres isvaffel, og de is-producenter, der køber

den færdigfremstillede vaffel til deres isvaffel.

Ved lov nr. 1728 af 27. december 2018 blev den såkaldte vaffelbestemmelse i den daværende cho-

koladeafgiftslovs § 1, stk. 1, nr. 9, ophævet, således at vafler som udgangspunkt ikke længere er

omfattet af det afgiftspligtige vareområde. Der skal herefter kun betales afgift, når vafler anses for

at være en chokoladevare efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller når vafler anses for at

være efterligninger af eller erstatningsvarer efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 10. Desuden

skal der betales chokoladeafgift af vafler delvis bestående af skummasse, når bagværket ikke udgør

mindst to tredjedele af varens rumfang efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 9.

Med afskaffelsen af vaffelbestemmelsen pr. 1. april 2019 er chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 5,

ikke længere relevant. Uanset om en isvaffel er helt eller delvist i forbindelse med chokolade m.v.,

er vaflen således som udgangspunkt fritaget for afgift, og der vil kun skulle betales afgift af den

medgåede chokolade.

Det foreslås på den baggrund, at chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 5, ophæves.

Til nr. 3

I chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 3, henvises der til § 1, stk. 2, nr. 5. Da det gældende § 1, stk. 2, nr.

5, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det, at henvisningen i § 1, stk. 3, til den gæl-

dende § 1, stk. 2, nr. 5, udgår. Det foreslåede er dermed en konsekvensændring.

Til nr. 4

Efter chokoladeafgiftslovens § 3, stk. 1, må erhvervsmæssig fremstilling af afgiftspligtige varer kun

finde sted i virksomheder, som er registreret hos Skatteforvaltningen. Den, der erhvervsmæssigt

fremstiller overtræk af chokolade, kakao eller erstatning herfor til varer, der fremstilles i virksomhe-

den og ikke er afgiftspligtig efter denne lov, skal anmelde sig til registrering som oplagshaver hos

Skatteforvaltningen, jf. chokoladeafgiftslovens § 3, stk. 2.

Det følger af chokoladeafgiftslovens § 9, stk. 4, at Skatteforvaltningen kan meddele bevilling til af-

giftsfritagelse for varer, der erhvervsmæssigt anvendes til fremstilling af varer, der ikke er omfattet

af afgiftspligten, og som ikke ved modtagelse fra udlandet ville være afgiftspligtige efter chokolade-

afgiftslovens kapitel 3 (dækningsafgiften). Endvidere følger det af chokoladeafgiftslovens § 9, stk.

5, at virksomheder, der erhvervsmæssigt anvender afgiftsberigtigede varer til fremstilling af is (til-

sætter dem til isen), kan anmode om godtgørelse for afgiften efter chokoladeafgiftsloven, når de kø-

ber chokolade- og sukkervarer, der er afgiftsbelagt efter denne lov, men også medregnes til den af-

giftspligtige mængde efter isafgiftsloven.

Reglerne om registreringspligt for virksomheder, der fremstiller konsum-is og i den forbindelse selv

fremstiller overtræk af chokolade m.v., jf. chokoladeafgiftslovens § 3, stk. 2, og reglerne om virk-

somheders mulighed for afgiftsfritagelse og godtgørelse efter chokoladeafgiftslovens § 9, stk. 4

og5, når varerne anvendes erhvervsmæssigt til fremstilling af konsum-is, fremstår modstridende.

Det foreslås på den baggrund, at det i chokoladeafgiftslovens § 3, stk. 2, 2. pkt., præciseres, at virk-

somheder, der erhvervsmæssigt fremstiller overtræk af chokolade m.v. til varer, der fremstilles i

virksomheden, og er omfattet af § 1, stk. 1, i lov om afgift af konsum-is og er registreret efter § 3 i

lov om afgift af konsum-is, ikke skal anmelde sig til registrering som oplagshaver hos Skatteforvalt-

ningen efter chokoladeafgiftslovens § 3, stk. 2, 1. pkt.

Til nr. 5

Efter chokoladeafgiftslovens § 3, stk. 1, må erhvervsmæssig fremstilling af afgiftspligtige varer kun

finde sted i virksomheder, som er registreret hos Skatteforvaltningen. Den, der erhvervsmæssigt an-

vender overtræk af chokolade, kakao eller erstatning herfor til varer, der fremstilles i virksomheden

og ikke er afgiftspligtig efter denne lov, kan anmelde sig til registrering som oplagshaver hos Skat-

teforvaltningen, jf. chokoladeafgiftslovens § 3, stk. 3.

Reglerne om, at virksomheder, der fremstiller konsum-is og i den forbindelse anvender overtræk af

chokolade m.v., har mulighed for at lade sig registrere, jf. chokoladeafgiftslovens § 3, stk. 3, og reg-

lerne om virksomheders mulighed for afgiftsfritagelse og -godtgørelse efter chokoladeafgiftslovens

§ 9, stk. 4 og 5, når varerne anvendes erhvervsmæssigt til fremstilling af konsum-is, fremstår mod-

stridende.

Det foreslås på den baggrund, at det i chokoladeafgiftslovens § 3, stk. 3, 2. pkt., præciseres, at virk-

somheder, der erhvervsmæssigt anvender overtræk af chokolade m.v. til varer, der fremstilles i virk-

somheden, og er omfattet af § 1, stk. 1, i lov om afgift af konsum-is og er registreret efter § 3 i lov

om afgift af konsum-is, ikke kan anmelde sig til registrering som oplagshaver hos Skatteforvaltnin-

gen efter chokoladeafgiftslovens § 3, stk. 3, 1. pkt.

Til nr. 6

Chokoladeafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 5, indeholder en henvisning til § 34 i lovbekendtgørelse nr.

248 af 2. juli 1962 om apotekervæsen, som ikke længere er gældende.

Det foreslås, at henvisningen opdateres, så bestemmelsen henviser til § 60 i lov om lægemidler, jf.

bekendtgørelse nr. 823 af 19. juni 2018 og bekendtgørelse nr. 1274 af 27. november 2017 om for-

handling af håndkøbslægemidler uden for apotek.

Til nr. 7

I henhold til chokoladeafgiftslovens kapitel 1 skal der betales afgift af chokolade- og sukkervarer.

Afgiften betales som udgangspunkt af producenten eller importøren, dvs. den virksomhed, der er

registreret hos Skatteforvaltningen som enten oplagshaver eller varemodtager. Afgiften beregnes af

varens nettovægt, jf. lovens § 2.

Der findes visse afgiftsfritagelser i loven, herunder f.eks. afgiftsfritagelse for varer, der leveres til de

i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer m.v., jf. lovens § 9, stk. 3. Endvidere

gælder, at i tilfælde af at en butik returnerer varer til den registrerede virksomhed, således at butik-

ken får sine penge inklusive afgiften tilbage, kan den registrerede virksomhed i henhold til chokola-

deafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 7, få godtgjort den betalte punktafgift, hvis varerne efterfølgende de-

strueres eller afgiftsberigtiges igen ved efterfølgende indenlandsk salg til forbrug. Herudover kan

virksomheder, herunder butikker i detailhandlen, i henhold til lovens § 9, stk. 1, få afgiftsfritagelse

eller -godtgørelse for varer, der erhvervsmæssigt eksporteres til udlandet.

Der findes således i den gældende chokoladeafgiftslov ikke en bestemmelse om, at der kan opnås

godtgørelse af punktafgifter, hvis varerne doneres eller sælges med henblik på almindeligt inden-

landsk forbrug.

Det foreslås, at der indføres en mulighed for afgiftsgodtgørelse til organisationer m.v., der er god-

kendt efter ligningslovens § 8 A, og hvis formål helt eller delvist er at foretage humanitært hjælpe-

arbejde, når disse får doneret eller køber chokolade- eller sukkevarer omfattet af lovens kapitel 1,

hvis disse varer anvendes til donation inden for organisationens humanitære formål.

stk. 1

foreslås, at godtgørelsesordningen afgrænses til organisationer m.v., der er godkendt efter

ligningslovens § 8 A, og hvis formål helt eller delvist er at foretage humanitært hjælpearbejde. Det

foreslås, at disse organisationer m.v. kan få godtgjort chokolade- og sukkervareafgift, som er betalt i

tidligere handelsled, såfremt varerne anvendes til organisationens humanitære formål, og uden at

organisationen har modtaget betaling for varerne i forbindelse med deres anvendelse.

For at sikre mod misbrug af godtgørelsesordningen ved, at butikker m.v. sælger varer, de ellers ville

have destrueret uden afgiftsgodtgørelse, til de godtgørelsesberettigede organisationer m.v., foreslås

det, at afgift af varer som ikke anvendes til de humanitære formål, ikke kan godtgøres.

For desuden at undgå, at der opstår et parallelt marked for salg af varer uden punktafgift, foreslås

det, at godtgørelsesordningen alene omfatter varer, som doneres af de godtgørelsesberettigede orga-

nisationer m.v. til forbrugerne af varerne

–

f.eks. i form af nødhjælp, julehjælp og forbrug på her-

berger og i varmestuer. Ordningen vil således ikke kunne omfatte varer, der sælges i organisationer-

nes butikker, og som de dermed modtager betaling for.

For desuden at sikre Skatteforvaltningens mulighed for kontrol med varernes anvendelse, foreslås

det, at godtgørelse af punktafgifter kun kan ske til organisationerne m.v. og ikke til f.eks. grossister

og butikker.

stk. 2

foreslås det, at godtgørelsen opgøres efter reglerne i lovens § 2, hvilket vil sige på samme

måde, som afgiften i det tidligere led er beregnet. Det vil sige, at varens nettovægt ganges med den

gældende afgiftssats pr. kilo.

stk. 3

foreslås, at godtgørelsesperioden er kalenderåret, så der kan ansøges om godtgørelse en gang

årligt. Desuden foreslås, at ansøgningen skal være modtaget af Skatteforvaltningen senest den 1. juli

efter udløbet af det kalenderår, som der søges godtgørelse for.

stk. 4

foreslås, at ansøgning skal indgives elektronisk, og at det er en forudsætning for udbetaling

af godtgørelse, at organisationen har et cvr-nummer og dermed en NemKonto, som godtgørelsen

kan udbetales på. Ansøgningen skal ske elektronisk, og det er hensigten, at det skal ske via en blan-

ket på Skatteforvaltningens hjemmeside.

Da det er vigtigt, at der kan foretages den fornødne kontrol med, at udbetaling af godtgørelser fore-

tages på et korrekt grundlag, foreslås det i

stk. 5

fastsat, at organisationerne m.v. skal føre et regn-

skab, der kan danne grundlag for opgørelse af godtgørelsen og Skatteforvaltningens kontrol. Regn-

skabsmaterialet skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning. Det foreslås desuden, at visse

oplysninger fra regnskabet skal indsendes sammen med ansøgningen, idet dette vil lette Skattefor-

valtningens sagsbehandling og mindske behovet for efterfølgende kontroller.

Det foreslås i stk.

at Skatteforvaltningen skal have adgang til at kontrollere materiale, der ligger

til grund for udbetalingen af godtgørelsen, og at organisationerne m.v. på anmodning skal udlevere

eller indsende materiale, der ikke allerede er indsendt sammen med ansøgningen, til Skatteforvalt-

ningen. Det foreslås, at de almindelige kontrolbestemmelser i lovens §§ 23 og 24 finder anvendelse

ved denne kontrol.

stk. 7

foreslås, at skatteministeren kan fastlægge de nærmere regler for regnskabets indhold og de

oplysninger, der skal indsendes sammen med ansøgningen. Det er hensigten, at der fastsættes be-

stemmelser om, at regnskabet skal indeholde oplysninger om blandt andet tilgangen af potentielt

godtgørelsesberettigede varer og afgangen af disse varer, herunder anvendelsen af de varer, der sø-

ges afgiftsgodtgørelse for, og oplysninger om de varer, der ikke søges godtgørelse for, f.eks. fordi

de er destrueret eller solgt. Derudover er det hensigten at fastsætte, hvilke overordnede oplysninger

fra regnskabet der skal indsendes sammen med ansøgningen.

Strafbestemmelserne i lovens § 26, stk. 1, nr. 1, og stk. 2-4, gælder også i forbindelse med afgifts-

godtgørelser. Det betyder, at organisationer m.v. straffes med bøde, hvis de forsætligt eller groft

uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen. Såfremt der

med fortsæt afgives urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, straffes med

bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens

§ 289. Der kan pålægges organisationerne m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straf-

felovens 5. kapitel.

Til nr. 8

Chokoladeafgiftslovens § 20, stk. 1, nr. 2, indeholder en henvisning til § 34 i lovbekendtgørelse nr.

248 af 2. juli 1962 om apotekervæsen, som ikke længere er gældende.

Det foreslås, at henvisningen opdateres, så bestemmelsen henviser til § 60 i lov om lægemidler jf.

bekendtgørelse nr. 823 af 19. juni 2018 og bekendtgørelse nr. 1274 af 27. november 2017 om for-

handling af håndkøbslægemidler uden for apotek.

Til nr. 9

Ved lov nr. 1728 af 27. december 2018 blev reglerne for det afgiftspligtige vareområde efter isaf-

giftsloven ændret så alle varer (ingredienser), der, uanset placering inden i eller uden på is-massen,

tilsættes is, fremover indgår i afgiftsgrundlaget efter isafgiftsloven. Da en del af de varer, som til-

sættes is, er afgiftspligtige efter chokoladeafgiftsloven kapitel 1 (chokolade- og sukkervarer) eller

kapitel 2 (nødder, kerner, mandler og lign.), blev der ligeledes indført en godtgørelsesordning, såle-

des at en vare ikke afgiftsbelægges efter både chokoladeafgiftsloven og isafgiftsloven.

Af lovforslagets specielle bemærkninger (lov nr. 1728 af 27. december 2018) fremgår det, godtgø-

relsesordningen indebærer, at virksomheder, der erhvervsmæssigt anvender chokolade- og sukker-

varer, nødder, kerner, mandler og lign. til fremstillingen af is (tilsætter dem til isen), kan anmode

om godtgørelse for afgiften efter chokoladeafgiftsloven, når de til fremstilling af is køber choko-

lade- og sukkervarer, nødder, kerner, mandler og lign., der er afgiftsbelagt efter chokoladeafgiftslo-

ven, men som også medregnes til den afgiftspligtige mængde efter isafgiftsloven. Anmodning om

afgiftsgodtgørelse kan søges fra modtagelsestidspunktet. Det er den virksomhed, der erhvervsmæs-

sigt anvender chokolade- og sukkervarer, nødder, kerner, mandler og lign. til fremstillingen af is,

der kan anmode om godtgørelse for afgiften efter chokoladeafgiftsloven, også selvom det ikke er

den virksomhed, der i første omgang har afregnet afgiften, men blot har købt chokolade- og sukker-

varer, nødder, kerner, mandler og lign. inkl. afgift fra f.eks. en anden afgiftspligtig virksomhed.

Virksomhederne skal i forbindelse med anmodning om godtgørelse kunne dokumentere mængderne

af de indkøbte afgiftspligtige varer.

Det var med affattelsen af de nye regler således hensigten at undgå dobbeltbeskatning, og der blev

taget højde herfor i forhold til varer omfattet af kapitel 1 og 2 i chokoladeafgiftsloven. Ved en fejl

blev der imidlertid ikke taget højde for problematikken i forhold til varer omfattet af kapitel 3, dvs.

dækningsafgiftspligtige varer. Der er tale om en overgangsproblematik i forbindelse med ændringen

af opgørelsen af det afgiftspligtige grundlag i isafgiftsloven.

Det foreslås på den baggrund, at der i chokoladeafgiftslovens kapitel 3 ligeledes indføres en godtgø-

relsesordning, således at der, til virksomheder registreret som oplagshaver efter isafgiftsloven, kan

gives godtgørelse af dækningsafgift for konsumis, der er indført inden den 1. april 2019, men som

er udleveret fra den 1. april 2019, hvor de ændrede regler for opgørelse af det afgiftspligtige grund-

lag i isafgiftsloven trådte i kraft.

Til § 2

I henhold til § 11 i lov om forskellige forbrugsafgifter skal der betales afgift af kaffe og kaffeeks-

trakter m.v. Afgiften betales som udgangspunkt af producenten eller importøren, dvs. den virksom-

hed, der er registreret hos Skatteforvaltningen som enten oplagshaver eller varemodtager. Afgiften

beregnes af varens nettovægt.

Med virkning fra den 1. januar 2019 er der indført en bagatelgrænse, der betyder, at virksomheder

kan undlade at lade sig registrere og betale afgift, hvis de årligt modtager eller udleverer afgiftsplig-

tige varer svarende til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr., jf. lovens § 14 a, stk. 2 og § 15, stk.

3. Der findes herudover visse afgiftsfritagelser i loven, herunder f.eks. afgiftsfritagelse for varer, der

leveres til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer m.v., jf. lovens § 24, stk.

3. Endvidere gælder, at i tilfælde af at en butik returnerer varerne til den registrerede virksomhed,

således at butikken får sine penge inklusive afgiften tilbage, kan den registrerede virksomhed i hen-

hold til § 14 a, stk. 6, nr. 4, i lov om forskellige forbrugsafgifter, fradrage mængden af returvarerne

i den afgiftspligtige mængde, hvis varerne efterfølgende destrueres eller afgiftsberigtiges igen ved

efterfølgende indenlandsk salg til forbrug. Herudover kan virksomheder, herunder butikker i detail-

handlen, i henhold til lovens § 24, stk. 1, 2. pkt., få afgiftsfritagelse eller -godtgørelse for varer, der

erhvervsmæssigt eksporteres til udlandet.

Der findes således i den gældende lov om forskellige forbrugsafgifter ikke en bestemmelse om, at

der kan opnås godtgørelse af punktafgifter, hvis varerne doneres eller sælges med henblik på almin-

deligt indenlandsk forbrug.

Det foreslås, at der indføres en mulighed for afgiftsgodtgørelse til organisationer m.v., der er god-

kendt efter ligningslovens § 8 A, og hvis formål helt eller delvist er at foretage humanitært hjælpe-

arbejde, når disse får doneret eller køber kaffe og kaffeekstrakter m.v., hvis disse varer anvendes til

donation inden for det humanitære formål.

stk. 1

foreslås, at godtgørelsesordningen afgrænses til organisationer m.v., der er godkendt efter

ligningslovens § 8 A, og hvis formål helt eller delvist er at foretage humanitært hjælpearbejde. Det

foreslås, at disse organisationer m.v. kan få godtgjort punktafgiften på kaffe og kaffeekstrakter m.v.,

som er betalt i tidligere handelsled, såfremt varerne anvendes til organisationens humanitære for-

mål, og uden at organisationen har modtaget betaling for varerne i forbindelse med deres anven-

delse.

For at sikre mod misbrug af godtgørelsesordningen ved, at butikker m.v. sælger varer, de ellers ville

have destrueret uden afgiftsgodtgørelse, til godtgørelsesberettigede organisationer m.v., foreslås det,

at afgift af varer, som ikke anvendes til de humanitære formål, ikke kan godtgøres.

For desuden at undgå, at der opstår et parallelt marked for salg af varer uden punktafgift, foreslås

det, at godtgørelsesordningen alene omfatter varer, som doneres af de godtgørelsesberettigede orga-

nisationer m.v. til forbrugerne af varerne

–

f.eks. i form af nødhjælp, julehjælp og forbrug på her-

berger og i varmestuer. Ordningen vil således ikke kunne omfatte varer, der sælges i organisationer-

nes butikker, og som de dermed modtager betaling for.

For desuden at sikre Skatteforvaltningen mulighed for kontrol med varernes anvendelse foreslås

det, at godtgørelse af punktafgift kun kan ske til organisationer m.v.

stk. 2

foreslås det, at godtgørelsen opgøres efter reglerne i lovens § 11, hvilket vil sige på samme

måde, som afgiften i det tidligere led er beregnet. Det vil sige, at varens nettovægt ganges med den

gældende afgiftssats pr. kilo. Det bemærkes, at for varer omfattet af lovens § 11, stk. 4, er det alene

indholdet af kaffe og kaffeekstrakt m.v., der kan opnås godtgørelse for.

stk. 3

foreslås, at godtgørelsesperioden er kalenderåret så der kan ansøges om godtgørelse en gang

årligt. Desuden foreslås, at ansøgningen skal være modtaget af Skatteforvaltningen senest den 1. juli

efter udløbet af det kalenderår, som der søges godtgørelse for.

stk. 4

foreslås, at ansøgning skal indgives elektronisk, og at det er en forudsætning for udbetaling

af godtgørelse, at organisationen har et cvr-nummer og dermed en NemKonto, som godtgørelsen

kan udbetales på. Ansøgningen skal ske elektronisk, og det er hensigten at det skal ske på en blan-

ket på Skatteforvaltningens hjemmeside.

Da det er vigtigt, at der kan foretages den fornødne kontrol med, at udbetaling af godtgørelser fore-

tages på et korrekt grundlag, foreslås det i

stk. 5

fastsat, at organisationerne m.v. skal føre et regn-

skab, der kan danne grundlag for opgørelse af godtgørelsen og Skatteforvaltningens kontrol. Regn-

skabsmaterialet skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning. Det foreslås desuden, at visse

oplysninger fra regnskabet skal indsendes sammen med ansøgningen, idet dette vil lette Skattefor-

valtningens sagsbehandling og mindske behovet for efterfølgende kontroller.

Det foreslås i

stk. 6,

at Skatteforvaltningen skal have adgang til at kontrollere materiale, der ligger

til grund for udbetalingen af godtgørelsen, og at organisationerne m.v. på anmodning skal udlevere

eller indsende materiale, der ikke allerede er indsendt sammen med ansøgningen, til Skatteforvalt-

ningen. Det foreslås, at de almindelige kontrolbestemmelser i lovens § 17 finder anvendelse ved

denne kontrol.

Det foreslås i

stk. 7,

at skatteministeren kan fastlægge de nærmere regler for regnskabets indhold og

de oplysninger, der skal indsendes sammen med ansøgningen. Det er hensigten, at der fastsættes be-

stemmelser om, at regnskabet skal indeholde oplysninger om blandt andet tilgangen af potentielt

godtgørelsesberettigede varer og afgangen af disse varer, herunder anvendelsen af de varer, der sø-

ges afgiftsgodtgørelse for, og oplysninger om de varer, der ikke søges godtgørelse for, f.eks. fordi

de er destrueret eller solgt. Derudover er det hensigten at fastsætte, hvilke overordnede oplysninger

fra regnskabet, der skal indsendes sammen med ansøgningen.

Strafbestemmelserne i lovens § 22, stk. 1, nr. 1, og stk. 2-4, gælder også i forbindelse med afgifts-

godtgørelser. Det betyder, at organisationer m.v. straffes med bøde, hvis de forsætligt eller groft

uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen. Såfremt der

med fortsæt afgives urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, straffes med

bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens

§ 289. Der kan pålægges organisationerne m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straf-

felovens 5. kapitel.

Til § 3

I henhold til § 1, stk. 1-3, i lov om afgift af konsum-is skal der betales afgift af konsum-is og kon-

sum-is-miks. Afgiften betales som udgangspunkt af den virksomhed, der fremstiller isen. Afgiften

beregnes pr. liter færdig is.

Med virkning fra den 1. januar 2019 er der indført en bagatelgrænse, der betyder, at virksomheder

kan undlade at lade sig registrere og betale afgift, hvis de årligt modtager eller udleverer afgiftsplig-

tige varer svarende til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr., jf. lovens § 1, stk. 8 og § 2, stk. 2.

Herudover findes der visse afgiftsfritagelser i loven, herunder f.eks. afgiftsfritagelse for varer, der

leveres til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer m.v., jf. § 1, stk. 7 i lov

om konsum-is. Herudover kan virksomheder, herunder butikker i detailhandlen, i henhold til lovens

§ 4, stk. 4, få afgiftsfritagelse eller -godtgørelse for varer, der erhvervsmæssigt eksporteres til udlan-

det.

Ud over ovennævnte fritagelser findes der ikke en bestemmelse om godtgørelse af afgift, hvis va-

rerne doneres eller sælges med henblik på almindeligt indenlandsk forbrug.

Det foreslås, at der indføres en mulighed for afgiftsgodtgørelse til organisationer m.v., der er god-

kendt efter ligningslovens § 8 A, og hvis formål helt eller delvist er at foretage humanitært hjælpe-

arbejde, når disse får doneret eller køber konsum-is, hvis varerne anvendes til donation inden for det

humanitære formål.

stk. 1

foreslås, at godtgørelsesordningen afgrænses til organisationer m.v., der er godkendt efter

ligningslovens § 8 A, og hvis formål helt eller delvist er at foretage humanitært hjælpearbejde. Det

foreslås, at disse hjælpeorganisationer m.v. kan få godtgjort punktafgiften på konsum-is og konsum-

is-miks, som er betalt i tidligere handelsled, såfremt varerne anvendes til de humanitære formål, og

uden at organisationen har modtaget betaling for varerne i forbindelse med deres anvendelse.

For at sikre mod misbrug af godtgørelsesordningen ved, at butikker m.v. sælger varer, de ellers ville

have destrueret uden afgiftsgodtgørelse, til de godtgørelsesberettigede organisationer m.v., foreslås

det, at afgift af varer, som ikke anvendes til de humanitære formål, ikke kan godtgøres.

For desuden at undgå, at der opstår et parallelt marked for salg af varer uden punktafgift, foreslås

det, at godtgørelsesordningen alene omfatter varer, som doneres af de godtgørelsesberettigede orga-

nisationer m.v. til forbrugerne af varerne

–

f.eks. i form af nødhjælp, julehjælp og forbrug på her-

berger og i varmestuer. Ordningen vil således ikke kunne omfatte varer, der sælges i organisationer-

nes butikker, og som de dermed modtager betaling for.

For desuden at sikre Skatteforvaltningen mulighed for kontrol med varernes anvendelse foreslås

det, at godtgørelse af punktafgift kun kan ske til organisationerne m.v.

stk. 2

foreslås det, at godtgørelsen opgøres efter reglerne i lovens § 1, hvilket vil sige på samme

måde, som afgiften i det tidligere led er beregnet. Det vil sige, at antal liter ganget med den gæl-

dende afgiftssats pr. liter.

stk. 3

foreslås, at godtgørelsesperioden er kalenderåret, så der kan ansøges om godtgørelse en gang

årligt. Desuden foreslås, at ansøgningen skal være modtaget af Skatteforvaltningen senest den 1. juli

efter udløbet af det kalenderår, som der søges godtgørelse for.

stk. 4

foreslås, at ansøgning skal indgives elektronisk, og det er en forudsætning for udbetaling af

godtgørelse, at organisationen har et cvr-nummer og dermed en NemKonto, som godtgørelsen kan

udbetales på. Ansøgningen skal ske elektronisk, og det er hensigten, at det skal ske på en blanket på

Skatteforvaltningens hjemmeside.

Da det er vigtigt, at der kan foretages den fornødne kontrol med, at udbetaling af godtgørelser fore-

tages på et korrekt grundlag, foreslås det i

stk. 5

fastsat, at organisationerne m.v. skal føre et regn-

skab, der kan danne grundlag for opgørelse af godtgørelsen og Skatteforvaltningens kontrol. Regn-

skabsmaterialet skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning. Det foreslås desuden, at visse

oplysninger fra regnskabet skal indsendes sammen med ansøgningen, idet dette vil lette Skattefor-

valtningens sagsbehandling og mindske behovet for efterfølgende kontroller.

Det foreslås i

stk. 6,

at Skatteforvaltningen skal have adgang til at kontrollere materiale, der ligger

til grund for udbetalingen af godtgørelsen, og at organisationerne m.v. på anmodning skal udlevere

eller indsende materiale, der ikke allerede er indsendt sammen med ansøgningen, til Skatteforvalt-

ningen. Det foreslås, at de almindelige kontrolbestemmelser i lovens § 7 finder anvendelse ved

denne kontrol.

Det foreslås i

stk. 7,

at skatteministeren kan fastlægge de nærmere regler for regnskabets indhold og

de oplysninger, der skal indsendes sammen med ansøgningen. Det er hensigten, at der fastsættes be-

stemmelser om, at regnskabet skal indeholde oplysninger om blandt andet tilgangen af potentielt

godtgørelsesberettigede varer og afgangen af disse varer, herunder anvendelsen af de varer, der sø-

ges afgiftsgodtgørelse for, og oplysninger om de varer, der ikke søges godtgørelse for, f.eks. fordi

de er destrueret eller solgt. Derudover er det hensigten at fastsætte, hvilke overordnede oplysninger

fra regnskabet, der skal indsendes sammen med ansøgningen.

Strafbestemmelserne i lovens § § 10, stk. 1, nr. 1, og stk. 2-4, gælder også i forbindelse med afgifts-

godtgørelser. Det betyder, at organisationer m.v. straffes med bøde, hvis de forsætligt eller groft

uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen. Såfremt der

med fortsæt afgives urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, straffes med

bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens

§ 289. Der kan pålægges organisationerne m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straf-

felovens 5. kapitel.

Til § 4

Til nr. 1

I momsloven indeholder fodnote 1 til titlen en henvisning til de EU-retsakter, som er gennemført i

dansk ret gennem momsloven.

Det foreslås, at noten udvides med henvisning til Rådets direktiv 2018/1910/EU af 4. december

2018 om ændring af Rådets direktiv 2006/112/EF, for så vidt angår harmonisering og forenkling af

visse regler i det fælles merværdiafgiftssystem for beskatning af samhandelen mellem medlemssta-

terne. Den foreslåede henvisning er nødvendig, idet det er dette direktiv, som foreslås gennemført

ved lovforslaget.

Herudover foreslås noten udvidet med Rådets direktiv 2018/912/EU af 22. juni 2018 om ændring af

direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår forpligtelsen til at over-

holde et minimumsniveau for normalsatsen. Direktivet kræver ikke ændring i momsloven, da den

danske momssats er på 25 pct., og direktivet fastsætter, at den som minimum skal være 15 pct.

Imidlertid skal det i noten anføres, at direktivet er gennemført i momsloven, hvilket det fra dansk

side over for EU-Kommissionen er oplyst vil ske ved førstkommende lejlighed.

Til nr. 2

I henhold til momslovens § 4, stk. 1, skal der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod ve-

derlag her i landet. Det er endvidere fastsat, at ved levering af en vare forstås overdragelse af retten

til som ejer at råde over et materielt gode. Dette er i overensstemmelse med momsdirektivets artikel

14, stk.1.

Momsdirektivets artikel 14, stk. 2, litra a, fastsætter desuden, at ”overdragelse af ejendomsretten til

en vare mod betaling af en erstatningsydelse i henhold til pålæg fra det offentlige eller på dettes

vegne eller ifølge

loven” også anses for levering af en vare.

Artikel 14, stk. 2, litra a, er ikke udtrykkeligt gengivet i momslovens § 4, men er gennemført i

dansk praksis. F.eks. fremgår det af praksis i en afgørelse fra Skatterådet i 2011

(SKM2011.281.SR), at momslovens regler om levering mod vederlag skal fortolkes i overensstem-

melse med direktivet. Det vil sige, at ekspropriation af en fast ejendom mod betaling af en erstat-

ning anses for at være en "levering" af ejendommen fra ejeren af ejendommen til anlægsmyndighe-

den, der er omfattet af momslovens anvendelsesområde som defineret i momslovens § 4, stk. l.

Det foreslås, at ordlyden i momssystemdirektivets artikel 14, stk. 2, litra a, indsættes i momslovens

§ 4, som et nyt stk. 3, nr. 3, hvormed det præciseres, at ekspropriation udgør en levering mod veder-

lag. Forslaget ændrer ikke gældende praksis.

Til nr. 3

Til levering mod vederlag i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse kan efter den gældende

affattelse af momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt., ikke henregnes overdragelse af aktiver som led i en hel

eller delvis virksomhedsoverdragelse, når den nye indehaver er eller bliver momsregistreret efter §§

47, 49, 51 eller 51 a. Når virksomhedens aktiver overdrages som led i en sådan virksomhedsover-

dragelse, undtages overdragelsen fra moms. Som virksomhedens aktiver forstås varelagre, maskiner

og andre driftsmidler og immaterielle goder så som patentrettigheder. Det er en forudsætning, for at

en transaktion kan anses som en overdragelse af selve virksomheden, at den nye indehaver videre-

fører driften af virksomheden. Det er ligeledes en forudsætning for anvendelse af bestemmelsen, at

den nye indehaver er eller bliver momsregistreret.

Ved en overdragelse af et eller flere investeringsgoder, jf. momslovens §§ 43 og 44, som led i en

hel eller delvis virksomhedsoverdragelse, kan køberen overtage den reguleringsforpligtigelse, der

evt. påhviler et investeringsgode.

Efter momsdirektivet er det ikke en betingelse, at den nye indehaver er eller bliver momsregistreret,

for at en overdragelse af aktiver anses for at ske som led i en virksomhedsoverdragelse. I henhold til

praksis (SKM2017.18.SR), kan reglerne om virksomhedsoverdragelse også finde anvendelse i et

tilfælde, hvor en fuldt ud momsfritaget virksomhed bliver overdraget fra et forsikringsselskab til et

andet.

Det foreslås at flytte momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt., til momslovens § 4, som et nyt

stk. 5,

og ændre

bestemmelsen, således at det ikke længere altid er et krav, at den nye køber er eller bliver momsre-

gistreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a. Ændringen begrundes med, at i de situationer, hvor en virk-

somhed alene leverer momsfritagne ydelser, vil virksomheden ikke kunne opfylde betingelsen, idet

denne ikke skal momsregistreres efter § 47, og derfor vil virksomhedsoverdragelsen blive anset som

levering mod vederlag. Samtidig foreslås det, at terminologien den

”nye

indehaver” ændres til

”kø-

beren”. Dette ændrer ikke bestemmelsens materielle indhold.

Det bør undgås, at momsregistrerede virksomheder køber varer og immaterielle goder med fuldt el-

ler delvist momsfradrag for derefter at overdrage dem uden moms som led i en virksomhedsover-

dragelse til en køber, der ikke er eller bliver momsregistreret for den overdragne aktivitet. Kravet

om, at den nye køber er eller bliver registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a, fastholdes derfor i de

tilfælde, hvor virksomhedens hidtidige indehaver har været registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a

for den pågældende aktivitet.

Til nr. 4

Med levering mod vederlag sidestilles efter den gældende affattelse af momslovens § 5, stk. 1, ud-

tagning, herunder anvendelse, af varer fra virksomheden til privat brug eller formål, som ikke ved-

rører den registreringspligtige virksomheds levering af varer og ydelser, hvis der er opnået fuld eller

delvis fradragsret ved indkøbet eller fremstilling m.v. af de pågældende varer. Dette gælder dog

ikke udtagning af reklameartikler og lign. til en værdi af mindre end 100 kr. ekskl. afgift.

Det foreslås at præcisere bestemmelsen, så den alene vedrører levering af varer, men ikke anven-

delse af varer til privat brug i overensstemmelse med momsdirektivet. Dog vil udtagning i forbin-

delse med en vares overgang fra momspligtig virksomhed til momsfritaget virksomhed skulle anses

som udtagning af en vare, også selv om varen anvendes. Reglen om, at der skal betales moms ved

udtagning, når varer anvendes til privat brug, flyttes til samme bestemmelses stk. 4.

Til nr. 5

Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af aktiver efter den gældende affattelse af moms-

lovens § 8, stk. 2. Dette omfatter også udtagning af immaterielle goder. Der sondres således efter

den gældende momslov mellem varer og aktiver (herunder immaterielle aktiver). Denne sondring

genfindes ikke i momsdirektivet og foreslås ophævet i lovforslaget nr. 7.

Det foreslås, for at sikre en uændret retstilstand for immaterielle goder, at der indsættes et nyt

stykke i momslovens § 5. Det nye stykke sidestiller udtagning af immaterielle goder med levering

mod vederlag, såfremt der er opnået fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v. heraf,

når udtagningen sker til formål, som ikke vedrører den registreringspligtige virksomheds levering af

varer og ydelser. Der sker ingen materiel ændring af begrebet

”immaterielle

goder” ved lovforsla-

get.

Til nr. 6

Med levering mod vederlag sidestilles efter momslovens § 5, stk. 3, udtagning af ydelser til privat

brug for virksomhedens indehaver eller til dennes personale eller i øvrigt til virksomheden uved-

kommende formål.

Det foreslås i

stk. 4

at sidestille anvendelse af varer til privat brug for virksomhedens indehaver el-

ler dennes personale eller i øvrigt virksomheden uvedkommende formål med levering af ydelser

mod vederlag. Anvendelsen af en vare vil således blive sidestillet med ydelser. Anvendelse af en

vare sker i de tilfælde, hvor der sker udtagning i form af anvendelse af en virksomheds aktiv til pri-

vat brug for ejeren af virksomheden eller dennes medarbejdere eller i øvrigt virksomheden uved-

kommende formål. F.eks. i de tilfælde, hvor en ejer af en virksomhed eller en medarbejder i en

momspligtig virksomhed midlertidig eller delvist anvender varen til privat brug. Dette medfører, at

momsgrundlaget for anvendelse af en vare til privat brug eller til virksomheden uvedkommende

formål vil være det samme som for ydelser.

Der er tale om tilpasning til momsdirektivet, hvorefter anvendelse af en vare, der indgår i virksom-

hedens aktiver, til virksomheden uvedkommende formål, betragtes som udtagning af en ydelse. EU-

landene kan udtagningsbeskatte (pålægge udtagningsmoms) i sådanne tilfælde, hvis varen har givet

ret til fuldt eller delvist momsfradrag. Direktivet sondrer således mellem udtagning af varer, der kan

sidestilles med levering af varer mod vederlag, og udtagning af varer i betydningen anvendelsen af

en vare, der kan sidestilles med levering af ydelser mod vederlag.

Med levering mod vederlag sidestilles efter den gældende affattelse af momslovens § 5, stk. 3, ud-

tagning af ydelser til privat brug for virksomhedens indehaver eller til dennes personale eller i øv-

rigt til virksomheden uvedkommende formål.

Leveringer, som er fritaget for moms efter momslovens § 13, er ikke virksomheden uvedkommende

formål, hvorfor det ikke har momsmæssige konsekvenser at udtage ydelser til formål fritaget efter

momslovens § 13.

Hvis det allerede på indkøbstidspunktet ligger klart, at indkøbet skal anvendes blandet, dvs. både til

momsbelagt salg og til formål fritaget efter momslovens § 13, skal indkøbet anses som en fælles-

omkostning. Virksomheder, der leverer både momsfrie og momspligtige leverancer, har kun delvis

fradragsret for fællesomkostninger.

Det foreslås

i stk. 5

at sidestille vederlagsfri levering af ydelser, som af den afgiftspligtige person

foretages til privat brug eller til brug for dennes personale eller i øvrigt til virksomheden uvedkom-

mende formål, med levering mod vederlag. Dette kan f.eks. være donation af ydelser. Udtagning af

ydelser anses allerede i dag som levering mod vederlag.

Ændringen sker med henblik på at bringe momslovens systematik tættere på det bagvedliggende

momssystemdirektiv.

I de tilfælde, hvor der betales et vederlag, omfattes transaktionen af de almindelige regler, herunder

momslovens § 29.

Til nr. 7

Levering mod vederlag omfatter efter den gældende affattelse af momslovens § 8, stk. 1, 1. og 2.

pkt., salg af virksomhedens aktiver, når der er fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling

m.v. af aktivet. Det samme gælder salg af aktiver ved virksomhedens afmeldelse fra registrering.

Der findes ikke en tilsvarende bestemmelse i momsdirektivet.

Af forarbejderne til bestemmelsen i momsloven fremgår, at ved aktiver forstås varelagre, maskiner

og andre driftsmidler samt immaterielle goder såsom patentrettigheder. Det fremgår ligeledes af for-

arbejderne, at der dog ikke skal beregnes moms ved salg af aktiver, der alene har været anvendt i

forbindelse med ikke-registreringspligtig virksomhed.

Momslovens § 8, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal fortolkes i overensstemmelse med momsdirektivet. Trods

forarbejderne til bestemmelsen i § 8, stk. 1, 1. og 2. pkt., er det derfor som udgangspunkt moms-

pligtigt efter momslovens § 4, stk. 1, når f.eks. et forsikringsselskab overdrager en forsikringsporte-

følje til et andet forsikringsselskab. Det fremgår samtidig af praksis, at en konkret overdragelse kan

være omfattet af reglerne om virksomhedsoverdragelse. I disse tilfælde skal der derfor ikke betales

moms af overdragelsen.

Det foreslås derfor at ophæve momslovens § 8, stk. 1, 1. og 2. pkt., idet overdragelse af aktiver mel-

lem to momsfritagne selskaber som udgangspunkt er momspligtigt efter momslovens § 4, stk. 1.

Ved hel eller delvis virksomhedsoverdragelse er overdragelsen dog ikke momspligtigtig, idet over-

dragelsen ikke sidestilles med levering mod vederlag. Momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt., flyttes til

momslovens § 4, stk. 5. Se bemærkningerne til nr. 3

Samtidig indeholder momslovens § 8, stk. 2, hvorefter udtagning af aktiver anses som levering mod

vederlag, en sondring mellem aktiver og varer, der ikke genfindes i momsdirektivet. Der er i moms-

lovens § 8, stk. 2, et særligt afgiftsgrundlag i forbindelse med udtagning af aktiver, der undergår

værdiforringelse, som heller ikke er afspejlet i momsdirektivet.

Herudover fremgår det af momslovens § 8, stk. 2, at der ikke kan ske udtagningsbeskatning af inve-

steringsgoder, der udtages i investeringsgodernes reguleringsperiode. Denne undtagelse til udgangs-

punktet om udtagningsbeskatning medfører en uhensigtsmæssig retstilling, hvor forbrugere, der ud-

tager aktiver fra deres virksomhed, stilles bedre end andre forbrugere.

Det foreslås derfor, at bestemmelsen ophæves, hvorefter de almindelige regler om udtagning finder

anvendelse på aktiver. Ophævelsen af den lineære nedskrivning med 20 pct. pr. år vil påvirke akti-

ver, der undergår værdiforringelse, hvor afgiftsgrundlaget fremadrettet ikke kan nedskrives lineært

med 20 pct. pr. år. Se bemærkningerne til nr. 13.

Ændringen vil samtidig påvirke investeringsgoder, der er omfattet af momslovens §§ 43 og 44, der

udtages i og efter reguleringsperioden til virksomheden uvedkommende formål. Afgiftsgrundlaget

vil særligt påvirke fast ejendom og større aktiver som f.eks. rutebusser, idet disse aktiver ofte vil

have en relativ høj værdi selv efter henholdsvis 10 år og 5 år fra anskaffelsen. Ophævelsen medfø-

rer, at momsgrundlaget for udtagningen af investeringsgodet som udgangspunkt vil være købsprisen

forstået som restværdien og for egenproducerede investeringsgoder som købsprisen for en tilsva-

rende vare. Se bemærkningerne til lovforslagets nr. 13 og 14.

Til nr. 8

Det fremgår af momslovens § 10, stk. 1, at en afgiftspligtig persons overførsel til et andet EU-land

af en vare til brug for dennes virksomhed i det andet EU-land sidestilles med levering af varer mod

vederlag, i overensstemmelse med EU’s regler herom.

Det foreslås, at henvisningen i momslovens § 10, stk. 1, til EU's regler ændres til en henvisning til

momslovens § 10, stk. 2 og 3, og § 10 a, som foreslås indsat ved dette lovforslag.

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 4, nr. 9 og 10.

Til nr. 9

Momssystemdirektivet undtager en række forsendelser og transporter af varer fra reglerne om

moms ved overførsel til et andet EU-land. Undtagelserne fremgår af momslovens § 10, stk. 1, ved

en henvisning til EU’s regler.

Formålet med undtagelserne er at undgå, at den brede definition på overførsel i direktivet fører til

dobbeltmoms. Ved overførsel til et andet EU-land forstås som udgangspunkt enhver forsendelse el-

ler transport af en løsøregenstand foretaget af den afgiftspligtige person eller for dennes regning til

et andet EU-land til brug for den afgiftspligtige persons virksomhed. F.eks. kunne den brede defini-

tion i en tænkt situation uden undtagelser betyde, at en dansk virksomhed ved salg af en vare, der

blev forsendt til en tysk forbruger, både skulle betale moms af salget og betale moms efter reglerne

om overførsel. Undtagelsen skal i forbindelse med et sådant salg sikre, at der kun skal betales moms

én gang, nemlig af salget.

Undtagelserne betyder desuden, at erhvervslivet ikke pålægges administrative byrder forbundet med

f.eks. momsregistrering i andre EU-lande, og at byrderne mindskes ved indberetning af overførsler.

Det undgås f.eks., at en dansk virksomhed skal momsregistreres i et andet EU-land og indberette en

overførsel til Skatteforvaltningen, blot fordi virksomheden sender et driftsmiddel til reparation i et

andet EU-land.

Det foreslås, at disse undtagelser nævnes direkte i momsloven som et nyt

stk. 2

i § 10, i stedet for

alene ved en henvisning til EU´s regler. Der er ikke med forslaget tilsigtet ændring i den gældende

retstilstand.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 1,

at en forsendelse eller transport af en vare som led i fjernsalg, jf. momslo-

vens § 14, stk. 1, nr. 2, 3. pkt., ikke anses for overførsel til et andet EU-land.

Ved fjernsalg forstås efter momslovens § 14, stk. 1, nr. 2, 3. pkt., salg af varer, bortset fra varer om-

fattet af brugtmomsordningen i lovens kapitel 17, fra et EU-land til et andet EU-land, hvor varerne

direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren eller på dennes vegne til en køber,

der ikke er momsregistreret. Ved fjernsalg betales der moms i det land, som varen sendes til, hvis

sælgers omsætning overstiger den såkaldte fjernsalgsgrænse i det pågældende land, eller hvis sælge-

ren vælger at betale moms i landet. Hvis der ikke skal betales moms i det land, som varen sendes til,

skal der i stedet betales moms i det land, som varen sendes fra.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 2,

at levering af en vare, der skal installeres eller monteres af leverandøren

eller for dennes regning, i et andet EU-land, jf. momslovens § 14, stk. 1, nr. 2 og 3, ikke anses for

overførsel til et andet EU-land.

Leveringsstedet (det momsmæssige beskatningssted) for varer, der installeres eller monteres af le-

verandøren eller for dennes regning, er efter momssystemdirektivet i det land, hvor varen installeres

eller monteres. Efter momslovens § 14, stk. 1, nr. 3, er der leveringssted her i landet, hvis varen in-

stalleres eller monteres her. Når varen installeres eller monteres i udlandet, sikrer undtagelsen, at

der kun skal betales moms én gang, nemlig af salget.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 3,

at forsendelse eller transport af en vare til brug for levering af varen om

bord på skibe, fly eller tog under en personbefordring inden for EU ikke anses for overførsel til et

andet EU-land.

Det momsmæssige beskatningssted for levering af varer om bord på skibe, fly eller tog under en

personbefordring inden for EU er efter momssystemdirektivet i det land, hvor der er afgangssted for

personbefordringen. Beskatningsstedet er efter momslovens § 14, stk. 1, nr. 4, her i landet, hvis der

er afgangssted for personbefordringen her i landet. Undtagelsen sikrer, at der kun skal betales moms

én gang, nemlig af salget.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 4,

at forsendelse eller transport af gas, elektricitet, varme eller kulde til et

andet EU-land ikke anses for overførsel til et andet EU-land. For gas er det en betingelse, at leverin-

gen sker gennem et naturgassystem beliggende på EU’s område eller ethvert net, der er forbundet

med et sådant system. For varme og kulde er det en betingelse, at levering sker gennem et varme-

eller kuldenet. For alle de nævnte varer er det en betingelse, at beskatningsstedet fastlægges efter

momslovens § 14, stk. 1, nr. 5 og 6, eller tilsvarende bestemmelser i andre EU-lande. Efter disse be-

stemmelser fastlægges beskatningsstedet til hjemstedet for kundens økonomiske virksomhed, kun-

dens forretningssted eller det sted, hvor varen rent faktisk anvendes. Undtagelsen sikrer, at der kun

skal betales moms én gang, nemlig af salget.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 5,

at forsendelse eller transport af en vare til et andet EU-land ikke skal an-

ses for en overførsel, hvis salget af varen er momsfritaget efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1-3, 5,

7-10, 12, 14 eller 15.

Undtagelsen betyder, at f.eks. salg til momsregistrerede virksomheder i andre EU-lande, eksport til

tredjelande via andre EU-lande og momsfrit salg af udstyr til skibe og fly ikke skal anses for en

overførsel.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 6,

at forsendelse eller transport af en vare til brug for humanitære organisa-

tioner m.v., der udfører varer til steder uden for EU, ikke skal anses for en overførsel. Disse organi-

sationer er berettiget til momsgodtgørelse efter momslovens § 45, stk. 12.

Undtagelsen har betydning for leverandører til danske organisationer, der inden udførslen fra EU,

får leverandøren til at sende varerne til et andet EU-land.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 7,

at en afgiftspligtig persons forsendelse eller transport af en vare fra den

pågældendes virksomhed ikke anses for en overførsel, hvis varen forsendes eller transporteres med

henblik på leveringen af en ydelse udført for den afgiftspligtige, og ydelsen består i værdiansættelse

af eller arbejde på varen. Det er en betingelse, at varen efter værdiansættelsen eller forarbejdningen

returneres til den afgiftspligtige person i det EU-land, hvorfra varen oprindelig blev afsendt eller

transporteret.

Undtagelsen sikrer, at det undgås, at en dansk virksomhed skal momsregistreres i et andet EU-land

og indberette en overførsel til Skatteforvaltningen, blot fordi virksomheden sender et driftsmiddel

til reparation i et andet EU-land.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 8,

at midlertidig anvendelse af en vare i et andet EU-land med henblik på

levering af ydelser til andre ikke skal anses for en overførsel. Det er en betingelse, at den afgifts-

pligtige person, som forsender eller transporterer varen, og som leverer ydelsen, er etableret i det

EU-land, hvorfra varen forsendes eller transporteres.

Undtagelsen sikrer, at det undgås, at en dansk virksomhed skal momsregistreres i et andet EU-land

og indberette en overførsel til Skatteforvaltningen, blot fordi virksomheden sender et driftsmiddel

til et andet EU-land til brug for leveringen af en ydelse til en kunde.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 9,

at midlertidig anvendelse af en vare i en periode på højst 24 måneder i et

andet EU-land ikke anses for en overførsel. Det er en betingelse, at indførslen af samme vare fra et

tredjeland med henblik på midlertidig anvendelse ville være omfattet af toldordningen vedrørende

fuldstændig fritagelse for importafgifter ved midlertidig indførsel.

Det foreslås i

§ 10, stk. 3,

at når en af de betingelser, som skal være opfyldt, for at undtagelserne

kan finde anvendelse, ikke længere er opfyldt, vil varen blive anset for at være overført til et andet

EU-land. Overførslen vil så blive anset for at finde sted på det tidspunkt, hvor denne betingelse op-

hører med at være opfyldt.

Til nr. 10

De gældende EU-regler indeholder ikke fælles regler for den momsmæssige behandling af konsig-

nationslagre. Imidlertid har nogle EU-lande valgt at indføre egne regler om konsignationslagre,

mens andre lande, herunder Danmark, ikke har indført sådanne særlige regler. Resultatet er, at der i

dag er uens praksis i EU på området.

Efter den gældende momslov og praksis skal virksomheder, der forsender eller transporterer varer

fra et andet EU-land til Danmark med henblik på oplagring, momsregistreres her. Forsendelsen eller

transporten anses for en overførsel, som medfører pligt til at betale erhvervelsesmoms efter moms-

lovens § 11, stk. 3. Når det påtænkte salg senere finder sted, skal der betales dansk moms af salget.

Forsendes eller transporteres varer fra Danmark til et andet EU-land, skal der betales overførelses-

moms efter § 10 (det er dog en 0-sats).

Det foreslås, at der som

§ 10 a

i momsloven indføres regler om konsignationslagre.

Det foreslås fastsat i

stk. 1,

at en afgiftspligtig persons overførsel af en vare fra sin virksomhed her i

landet til et andet EU-land i henhold til en konsignationsaftale ikke sidestilles med en levering af

varer mod vederlag. Ligeledes sidestilles en afgiftspligtig persons overførsel af en vare fra et andet

EU-land her til landet i henhold til en konsignationsaftale ikke med en levering af varer mod veder-

lag.

Forslaget indebærer, at en sådan overførsel ikke giver anledning til momsbetaling.

Det foreslås i

stk. 2,

at der foreligger en konsignationsaftale, når visse betingelser er opfyldt.

Den første betingelse foreslås at være, jf.

stk. 2, nr. 1,

at en potentiel sælger (herefter sælger) og en

potentiel køber (herefter køber) har indgået en aftale om, at køberen har ret til at overtage ejerskabet

til nogle varer på et tidspunkt ude i fremtiden, og varerne i forbindelse med aftalen forsendes eller

transporteres fra et EU-land til et andet EU-land.

Det foreslås endvidere i

stk. 2, nr. 2,

at sælgeren ikke er etableret i det EU-land, hvortil varen for-

sendes eller transporteres. Endvidere vil køber i henhold til

stk. 2, nr. 3,

skulle være momsregistre-

ret i det EU-land, hvortil varen forsendes eller transporteres og sælgeren skal kende køberens identi-

tet og momsregistreringsnummer på det tidspunkt, hvor forsendelsen eller transporten påbegyndes.

Af kontrolhensyn foreslås i

stk. 2, nr. 4,

at sælger skal føre et register over varer omfattet af ordnin-

gen, og angive købers identitet og momsregistreringsnummer i den liste, der skal indsendes i hen-

hold til forslagets § 54, stk. 2, eller tilsvarende bestemmelser i andre EU-lande.

Ordningen er obligatorisk, hvis aftalerne mellem parterne opfylder betingelserne herfor. I praksis

bliver ordningen dog frivillig, idet virksomhederne kan indrette deres forretningsgange og aftaler

således, at de ikke bliver omfattet af ordningens særlige definition på en konsignationsaftale. F.eks.

kan sælger vente med at indgå konsignationsaftalen, indtil varen er blevet forsendt eller transporte-

ret til det andet EU-land.

stk. 3

foreslås fastsat, at hvis betingelserne i stk. 2 for at anvende ordningen er opfyldt, vil moms-

pligten først indtræde på det tidspunkt, hvor køberen overtager retten til som ejer at råde over varen.

Sælger angiver et momsfrit salg (med 0-sats) i det ene EU-land, og køber betaler erhvervelsesmoms

i det andet EU-land. Det vil dog være en betingelse, at salget (overdragelsen af retten til som ejer at

råde over varen) sker senest 12 måneder efter det tidspunkt, hvor varen rent faktisk ankom til det

EU-land, hvortil den blev forsendt eller transporteret.

Det foreslås i

stk. 4,

at såfremt varerne ikke er leveret til den afgiftspligtige person, til hvem de er

beregnet, inden for 12 måneder, vil varen i stedet blive anset for overført til et andet EU-land efter

de almindelige regler den sidste dag inden fristens udløb. Det foreslås i

stk. 5, nr. 1,

at varen dog

ikke vil blive anset for overført, hvis retten til at råde over varen som ejer ikke er overdraget, og va-

ren er returneret til det EU-land, hvorfra den blev forsendt eller transporteret inden fristens udløb.

Ved returneringen skal sælger registrere returneringen i det særlige register, jf. forslaget til

stk. 5,

nr. 2.

Det foreslås i

stk. 6,

at sælger inden for 12-måneders fristen skal kunne erstatte køberen med en an-

den køber og stadig anvende ordningen, hvis ændringen registreres i det særlige register, og de øv-

rige betingelser for at anvende ordningen er opfyldt.

Det foreslås i

stk. 7,

at såfremt en betingelse for at anvende ordningen ikke længere er opfyldt inden

udløbet af fristen, vil varen blive anset for overført på det tidspunkt, hvor betingelsen ikke længere

er opfyldt. Hvis varen forsendes til et tredje EU-land, vil varen blive anset for overført til det EU-

land, hvortil varen oprindelig blev forsendt eller transporteret, umiddelbart før påbegyndelsen af

den nye transport til det tredje EU-land. Hvis der sker ødelæggelse, tab eller tyveri af varen, vil va-

ren blive anset for overført den dag, hvor varen blev fjernet eller ødelagt. Hvis det er umuligt at

konstatere, hvilken dag fjernelsen eller ødelæggelsen skete, vil varen blive anset for overført den

dag, hvor ødelæggelsen eller fjernelsen blev konstateret.

En overførsel af varer medfører efter momssystemdirektivet både momspligt i det EU-land, hvorfra

varen forsendes eller transporteres (dog med 0-sats), og i det EU-land, hvortil varen forsendes eller

transporteres (momspligtig erhvervelse). Efter momslov medfører en overførsel her fra landet

momspligt efter § 10. En overførsel her til landet medfører momspligt efter § 11, stk. 3. De nye reg-

ler får derfor betydning for både anvendelsen af § 10 og § 11, stk. 3. De foreslåede bestemmelser

om konsignationslagre kræver i forbindelse med overførsel her til landet, at sælgeren har overholdt

de bestemmelser om konsignationslagre, som svarer til § 10 a, i det EU-land, hvorfra varen er fors-

endt eller transporteret.

Til nr. 11

De gældende EU-regler indeholder ikke fælles regler for den momsmæssige behandling af kæde-

handel. Ved kædehandel forstås, at der sker flere salg, men kun én transport af varen. Med andre

ord forsendes eller transporteres varen direkte fra den første sælger i kæden til den sidste køber i

kæden.

EU-landene har i deres praksis udviklet forskellige nationale løsninger på spørgsmålet om, hvilket

salg transporten af varen skal henføres til. Nogle EU-lande lægger særligt vægt på, hvilket led i kæ-

den, som forsender eller transporterer varen eller lader tredjemand forsende eller transportere varen

på sine vegne. Andre EU-lande, herunder Danmark, har særligt lagt vægt på, om køber har oplyst et

udenlandsk momsregistreringsnummer til sælger i forbindelse med købet.

Denne uens praksis kan få praktisk betydning for erhvervslivet. Leveringsstedet (det momsmæssige

beskatningssted) for det salg, som transporten kan henføres til, er i det EU-land, hvorfra varen for-

sendes eller transporteres. Der skal dog betales moms til 0-sats. Køber skal betale erhvervelses-

moms i det EU-land, hvortil varen forsendes eller transporteres. Evt. foregående salg medfører pligt

til at betale moms på normal vis i det EU-land, hvorfra varen forsendes eller transporteres. Evt. ef-

terfølgende salg medfører pligt til at betale moms på normal vis i det EU-land, hvortil varen forsen-

des eller transporteres. Forskellene i praksis i EU-landene kan medføre administrative byrder for

erhvervslivet, ligesom forskellene kan betyde dobbeltmoms eller manglende opkrævning af moms.

Det foreslås, at der som

§ 14 a

i momsloven indføres nye regler, der præciserer leveringsstedet i

forbindelse med kædehandel mellem virksomheder.

Det foreslås i

stk. 1,

at når samme varer leveres successivt, og disse varer forsendes eller transporte-

res fra et EU-land til et andet EU-land direkte fra den første leverandør til den sidste kunde i kæden,

kan forsendelsen eller transporten kun henføres til leveringen til mellemhandleren.

stk. 2

foreslås det, at uanset reglen i stk. 1henføres forsendelsen eller transporten kun til leveringen

af varen foretaget af mellemhandleren, hvis mellemhandleren har meddelt leverandøren det moms-

registreringsnummer, som vedkommende er blevet tildelt af det EU-land, hvorfra varerne forsendes

eller transporteres.

Forslaget betyder, at mellemhandleren vil få mulighed for at beslutte, at forsendelsen eller transpor-

ten i stedet skal henføres til mellemhandlerens eget salg til sin kunde. Det vil dog kræve, at mellem-

handleren er momsregistreret i det land, hvorfra varen forsendes eller transporteres, og at mellem-

handleren har meddelt dette momsregistreringsnummer til sælger.

stk. 3

foreslås fastsat, at ved mellemhandleren forstås den sælger i kæden, som enten selv forsen-

der eller transporterer varerne eller på sine vegne lader en tredjemand forsende eller transportere va-

rerne.

Der indføres ikke nye regler for den situation, hvor det er den første sælger i kæden, der foretager

forsendelsen eller transporten eller lader tredjemand foretage forsendelsen eller transporten for sin

regning. Forsendelsen eller transporten kan nemlig kun henføres til det første salg. Tilsvarende ind-

føres der ikke nye regler for den situation, hvor det er den sidste køber i kæden, der foretager for-

sendelsen eller transporten eller lader tredjemand foretage forsendelsen eller transporten for sin reg-

ning. Forsendelsen eller transporten kan nemlig kun henføres til det sidste salg.

Til nr. 12

Efter momslovens § 28, stk. 2, er afgiftsgrundlaget ved levering af varer i form af overførsel til et

andet EU-land indkøbs- eller fremstillingsprisen. Dette indebærer, at når en afgiftspligtig person

overfører varer til et andet EU-land til brug for dennes virksomhed i det andet EU-land, er afgifts-

grundlaget indkøbs- eller fremstillingsprisen. Efter gældende regler anses indkøbsprisen som prisen

for varen på tidspunktet for varens indkøb.

Det foreslås, at ved levering af varer i form af overførsel til et andet EU-land er afgiftsgrundlaget

købsprisen for varerne eller for tilsvarende varer eller i mangel af en købspris, kostprisen på det

tidspunkt, hvor disse transaktioner finder sted. Afgiftsgrundlaget vil herefter ved overførsel til et

andet EU-land være købsprisen, forstået som restværdien af goderne på tidspunktet for udtagelsen

af godet. Hvis en sådan restværdi ikke findes, fordi varen ikke er købt, men fremstillet inden for

rammerne af virksomheden, skal beskatningsgrundlaget beregnes på baggrund af købsprisen for en

tilsvarende vare på tidspunktet for udtagningen. Kun hvis der ikke findes en købspris for varen eller

for en tilsvarende vare, skal kostprisen anvendes. Se bemærkningerne til lovforslagets nr. 13 og 14.

Ændringen sker med henblik på at bringe momslovens regler i overensstemmelse med momsdirekti-

vets artikel 76.

Til nr. 13

Efter gældende regler fastsættes momsgrundlaget for varer og ydelser i forbindelse med udtagning

til privat brug eller andet for virksomheden uvedkommende formål som indkøbsprisen eller frem-

stillingsprisen.

Det foreslås i

stk. 1,

at momsgrundlaget for varer, hvoraf der skal betales afgift ved udtagning efter

momslovens § 5, stk. 1 eller 2, er købsprisen, forstået som restværdien af goderne på tidspunktet for

udtagelsen af godet. Hvis en sådan restværdi ikke findes, fordi varen ikke er købt, men fremstillet

inden for rammerne af virksomheden, skal momsgrundlaget beregnes på baggrund af købsprisen for

en tilsvarende vare på tidspunktet for udtagningen. Kun i mangel af købsprisen for varen eller for en

tilsvarende vare skal kostprisen anvendes.

Nyaffattelsen medfører, at der nu tydeligt fremgår en rangorden af den metode, der skal anvendes

ved fastlæggelse af momsgrundlagene ved udtagning i overensstemmelse med momsdirektivet.

Hertil er det tydeliggjort, at momsgrundlaget for en vare, der ikke er købt, er købsprisen for en til-

svarende vare og i mangel heraf kostprisen.

Konsekvenserne af lovændringen vil særligt berøre aktiver, der undergår værdiforringelse, samt in-

vesteringsgoder, der er omfattet af momslovens §§ 43 og 44, der udtages i og efter reguleringsperio-

den til formål, der er den registreringspligtige virksomhed uvedkommende. Aktiver, der er varer, og

som undergår værdiforringelse, vil, som følge af lovændringen, skulle behandles på samme måde

som andre varer, hvorfor afgiftsgrundlaget skal fastsættes som anført i dette afsnit.

Efter lovforslaget vil udtagningen skulle ske til købsprisen for varen på udtagningstidspunktet og i

mangel af en købspris for varen, f.eks. fordi varen er fremstillet, købsprisen for en tilsvarende vare

på udtagningstidspunktet. Ved fastlæggelsen af købsprisen for en tilsvarende vare skal der bl.a. læg-

ges vægt på væsentlige kendetegn for en sammenlignelig vare, herunder f.eks. kvaliteten, standen

m.v. For så vidt angår egenproducerede aktiver, investeringsaktiver, driftsmidler, eller fast ejendom

til eget brug vil lovændringen medføre, at udtagningen som udgangspunkt skal ske til købsprisen

for en tilsvarende vare på tidspunktet for udtagningen.

Det foreslås i

stk. 2,

at afgiftsgrundlaget for ydelser, hvoraf der skal betales afgift ved udtagning, er

de udgifter, som virksomheden har haft i forbindelse med leveringen af ydelsen.

Momsgrundlaget for ydelser består derfor af alle de udgifter, som virksomheden har haft i forbin-

delse med ydelsen. Herunder udgifter, der var nødvendige for, at den omhandlede private anven-

delse kunne finde sted. Dette vil f.eks. ved privat anvendelse af en ejendom opført af virksomheden

være anskaffelses- eller opførelsesomkostningerne for ejendommen.

Vurderingen skal foretages på tidspunktet for udtagningen.

Nyaffattelsen bringer momsloven i overensstemmelse med momsdirektivet for så vidt angår moms-

grundlaget i forbindelse med udtagning.

For varer og ydelser, som en virksomhed anvender i byggeri, skal der betales moms ved byggeri for

egen regning, jf. momslovens §§ 6 og 7, samt for udtagning af varer og ydelser i forbindelse med

byggeri, jf. den nugældende momslovs § 5, stk. 4. Momsgrundlaget i forbindelse med byggeri for

egen regning og udtagning af varer og ydelser udgøres af normalværdien. Findes der ikke en sam-

menlignelig salgspris på det frie marked (normalværdien), er momsgrundlaget indkøbs- eller frem-

stillingsprisen tillagt den avance, der i almindelighed indgår ved levering af varer og ydelser af den

pågældende art.

Det foreslås i

stk. 3

at momsgrundlaget er normalværdien for varer og ydelser, som en virk-

somhed anvender ved byggeri m.v., og hvoraf der skal betales afgift efter §§ 6 og 7. Tilsvarende vil

gælde fremadrettet, når der skal betales moms efter lovens § 5, nr. 3. På samme måde skal der beta-

les moms efter den nugældende momslovs § 5, stk. 4, der bliver stk. 6, når udtagningen sker til an-

dre formål end privat brug for virksomhedens indehaver eller dennes personale.

Samtidig foreslås det, at ved normalværdien forstås hele det beløb, som en kunde i samme omsæt-

ningsled som det, hvori leveringen af varer og ydelser finder sted, under frie konkurrencevilkår,

skulle have betalt på dette tidspunkt for de pågældende varer eller ydelser til en selvstændig leve-

randør her i landet. Forslaget ændrer ikke på gældende ret. Hvis der ikke kan fastsættes en sammen-

lignelig levering af varer eller ydelser, er afgiftsgrundlaget for varer købsprisen for varerne eller for

tilsvarende varer, og i mangel af en købspris kostprisen, og for ydelser de udgifter, som den afgifts-

pligtige person har haft i forbindelse med leveringen af ydelsen. Ændringen af momsgrundlaget i de

tilfælde, hvor der ikke er en sammenlignelige vare, sker med henblik på at bringe momslovens ord-

lyd tættere på momssystemdirektivet. Det fremgår af momsdirektivets artikel 72, at i mangel af

sammenlignelige varer forstås der ved normalværdien for varer et beløb, der ikke ligger under ind-

købsprisen for varerne eller tilsvarende varer, og hvis der ikke foreligger en indkøbspris, ikke under

kostprisen og altid til de priser, der konstateres på tidspunktet for transaktionen. For ydelser fremgår

det af momsdirektivets artikel 72, at i mangel af sammenlignelige ydelser forstås der ved normal-

værdien, et beløb, der ikke ligger under den momspligtiges udgifter til levering af ydelsen.

Herudover foreslås det i

stk. 5,

at for varer, hvoraf der skal betales moms ved udtagning af en vare

efter § 5, stk. 1, der er indkøbt for mindre end 1.000 kr., kan den momspligtige person vælge at an-

vende den pris, som virksomheden har indkøbt varen for, som momsgrundlag.

Forslaget er en forenkling af de forslåede regler om udtagning, hvorefter momsgrundlaget ved ud-

tagning af varer som udgangspunkt er købsprisen (restværdien).

Forenklingen forudsætter tilladelse fra

EU’s Ministerråd

i henhold til momsdirektivets artikel 395,

jf. lovforslagets afsnit 7. I henhold til proceduren herfor sendes en ansøgning til EU-Kommissionen,

der

–

hvis EU-Kommissionen ikke har bemærkninger

– udarbejder et forslag til EU’s Ministerråds

vedtagelse.

Til nr. 14