SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ligningsloven og kursgevinstloven (Ophævelse af visse regler om beskatning af renter og kursgevinster og -tab på hybrid kernekapital m.v.), fra Skatteministeriet

Skatteudvalget 2018-19 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 17
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast 8. august 2019

J.nr. 2019 - 7049

Forslag

til

Lov om ændring af ligningsloven og kursgevinstloven

(Ophævelse af visse regler om beskatning af renter og kursgevinster og -tab på hybrid kernekapital

m.v.)

§1

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 66 af 22. januar 2019, som ændret senest ved § 1 i

lov nr. 271 af 26. marts 2019, foretages følgende ændring:

§ 6 B

ophæves.

§2

I kursgevinstloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1283 af 25. oktober 2016, som ændret ved § 3 i

lov nr. 1555 af 19. december 2017, § 35 i lov nr. 1429 af 5. december 2018 og § 5 i lov nr. 84 af 30.

januar 2019, foretages følgende ændring:

§ 1, stk. 5

ophæves.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2020.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1, har virkning for indtægter og udgifter, der påløber fra og med den 1. januar 2020.

Stk. 3.

§ 2, nr. 1, har virkning for gevinst og tab ved afståelser og indfrielser, der sker fra og med

den 1. januar 2020. Fordringer og gæld, som den 31. december 2019 er omfattet af kursgevinstlo-

vens § 1, stk. 5 eller 6, anses for afstået og generhvervet henholdsvis for frigjort og genpåtaget den

31. december 2019 til værdien samme dag.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 17: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ligningsloven og kursgevinstloven (Ophævelse af visse regler om beskatning af renter og kursgevinster og -tab på hybrid kernekapital m.v.), fra Skatteministeriet

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Forslaget ophæver retten til det særlige fradrag for såkaldt hybrid kernekapital. Dermed kommer

Danmark på linje med lande som Holland og Sverige.

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Det foreslås at ophæve regler, som giver finansielle udstedere fradragsret for renteudgifter på så-

kaldt hybrid kernekapital m.v., uanset at de almindelige skatteretlige regler for, at der er tale om

renter, ikke er opfyldt. Med den foreslåede ophævelse vil en eventuel fradragsret for renteudgifter

på hybrid kernekapital m.v. bero på de almindelige skatteretlige regler for rentefradrag, hvilket alle-

rede er tilfældet for ikke-finansielle udstedere.

Baggrunden for den foreslåede ophævelse er, at Europa-Kommissionen (Kommissionen) som led i

en undersøgelse af særregler i medlemsstaterne vedrørende hybrid kernekapital har fundet, at de

danske regler kan medføre en positiv forskelsbehandling af den finansielle sektor, som kan udgøre

statsstøtte, der ikke er forenelig med EU’s statsstøtteregler. Den foreslåede ophævelse skal bidrage

til at sikre, at der ikke kan rejses tvivl om, hvorvidt reglerne vedrørende hybrid kernekapital er for-

enelige med EU-retten.

Den foreslåede ophævelse indebærer tillige, at investorers renteindtægter fra hybrid kernekapital

m.v. udstedt af finansielle virksomheder skal behandles efter de almindelige skatteretlige regler.

Som en konsekvens af den foreslåede ophævelse foreslås det endvidere at ophæve regler om, at ge-

vinster og tab på hybrid kernekapital m.v. behandles efter kursgevinstloven. Herefter vil gevinster

og tab skulle behandles efter de almindelige skatteretlige regler.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

Efter gældende ret behandles finansielle udstederes renteudgifter og investorers renteindtægter på

hybrid kernekapital (en mellemting mellem gæld og egenkapital) m.v. skattemæssigt som andre ren-

ter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 6 B, selvom det underlig-

gende gældsforhold ikke opfylder de almindelige skatteretlige kriterier for, at der er tale om gæld.

Det følger således af ligningslovens § 6 B, at renter, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt,

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst behandles som andre renter, uanset at debitor i visse

tilfælde kan beslutte, at forrentningen bortfalder, såfremt to betingelser er opfyldt. For det første

skal gældsforholdet være fastlagt ved udstedelse af et gældsinstrument, og for det andet skal debitor

i henhold til gældsinstrumentet enten være en stat, et kreditinstitut som omhandlet i artikel 4, stk. 1,

nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013/EU af 26. juni 2013 om tilsynsmæs-

sige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (kapitalkravsforordningen), et fondsmægler-

selskab, investeringsforvaltningsselskab eller forsikringsselskab som omhandlet i lov om finansiel

virksomhed eller tilsvarende fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab eller forsikrings-

selskab hjemmehørende i et land inden for EU/EØS.

Et gældsinstrument forstås som en finansiel forpligtelse, hvor udstederen af instrumentet har for-

pligtet sig til at betale til den eller dem, som ejer instrumentet. Regnskabsmæssigt kan hybrid kerne-

kapital behandles både som en finansiel forpligtigelse eller på samme måde som et egenkapitalin-

strument. Den regnskabsmæssige behandling vil afhænge af de konkrete aftalevilkår for den hy-

bride kernekapital. Dog vil hybrid kernekapital efter kapitalkravsforordningen typisk blive behand-

let på samme måde som et egenkapitalinstrument. Det skyldes bl.a., at hybrid kernekapital efter ka-

pitalkravsforordningen har en uendelig løbetid, og at ejeren eller ejerne af den hybride kernekapital

ikke har krav på at få udbytte i form af renter.

Reglerne om hybrid kernekapital m.v. blev indført i den finansielle lovgivning ved lov nr. 428 af 6.

juni 2002. Reglerne indebærer, at visse gældsinstrumenter kan medregnes i den ansvarlige kapital

såfremt en række betingelser er opfyldt. Bl.a. må gælden ikke forfalde på et forud aftalt tidspunkt,

og gælden må kun tilbagebetales på debitors initiativ. Disse betingelser har til formål at bidrage til

at sikre, at kapitalen er af varig karakter.

Hvis debitor ikke har en forpligtelse til på et forud aftalt tidspunkt at tilbagebetale et beløb, der er

modtaget fra kreditor

–

idet der ikke er aftalt et forfaldstidspunkt, og debitor selv bestemmer, hvor-

når tilbagebetaling skal ske (i modsætning til gæld, der ifølge aftalen forfalder til betaling på kredi-

tors anfordring)

–

foreligger der ikke gæld i skatteretlig forstand. Derfor vil løbende betalinger ikke

være renter, idet en betingelse for at anse en betaling for en rente er, at den underliggende aftale

skal indeholde en retlig forpligtelse til at betale en gæld.

For at skabe klarhed i forhold til den skattemæssige behandling af renteudgifterne på hybrid kerne-

kapital blev der i forlængelse af indførelsen af reglerne om hybrid kernekapital m.v. i den finan-

sielle lovgivning, ved lov nr. 457 af 9. juni 2004, indført udtrykkelig hjemmel i ligningslovens § 6

B til, at finansielle udstedere af hybrid kernekapital m.v. har fradragsret for renteudgifter på hybrid

kernekapital m.v.

Som konsekvens af, at løbende betalinger vedrørende hybrid kernekapital m.v. efter ligningslovens

§ 6 B behandles som øvrige renter, skal de pågældende instrumenter ifølge kursgevinstloven skatte-

mæssigt behandles på linje med andre pengefordringer og anden gæld, jf. kursgevinstlovens § 1,

stk. 5 og 6.

Det følger således af kursgevinstlovens § 1, stk. 5, at pengefordringer, der ikke forfalder på et forud

aftalt tidspunkt, behandles som andre pengefordringer, når betingelserne i ligningslovens § 6 B er

opfyldt. Ligeledes følger det af kursgevinstlovens § 1, stk. 6, at gæld, der ikke forfalder på et forud

aftalt tidspunkt, behandles som anden gæld, når betingelserne i ligningslovens § 6 B er opfyldt.

Renter af gældslignende instrumenter, dvs. instrumenter, der er nævnt i ligningslovens § 6 B, stk. 1,

nr. 1, men som ikke opfylder kravet om, at den udstedende virksomhed skal være en finansiel virk-

somhed, er ikke omfattet af ligningslovens § 6 B, og den skattemæssige behandling af renterne samt

gevinst og tab på disse instrumenter beror derfor på de almindelige skatteretlige regler, herunder

den skatteretlige gælds- og rentedefinition. Det bemærkes i denne henseende, at sådanne instrumen-

ter i princippet har en uendelig løbetid og derfor indeholder en afgørende forskel ift. diverse andre

former for kontrakter og kontraktlignende arrangementer.

Der har i praksis været eksempler på sager (SKM2015.293.SR og SKM2016.97.SR), hvor virksom-

heder

–

efter de almindelige skatteregler

–

har opnået fradrag for renter på obligationer med en lø-

betid på 1000 år. Skatterådet har dog i disse sager lagt afgørende vægt på, at lånene var forrentet på

en sådan måde, at der var incitament til indfrielse på et forud fastsat tidligere tidspunkt inden for en

overskuelig årrække, idet forrentningen herefter steg kraftigt. Gældende ret giver derfor ikke mulig-

hed for, at ikke-finansielle udstedere kan opnå fradrag for udgifter på instrumenter svarende til hy-

brid kernekapital m.v.

2.2. Lovforslaget

Det foreslås at ophæve ligningslovens § 6 B, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, således at løbende betalin-

ger på hybrid kernekapital m.v., der hidtil efter ligningsloven skattemæssigt er behandlet som ren-

ter, alene kan fradrages i den skattepligtige indkomst, såfremt de almindelige skatteretlige regler gi-

ver hjemmel hertil. Den foreslåede ophævelse vil tilsvarende indebære, at investors løbende indtæg-

ter fra de pågældende instrumenter fremover behandles efter de almindelige skatteretlige regler.

Den skattemæssige behandling af finansielle udstederes løbende betalinger frahybrid kernekapital

m.v. vil således

–

som tilfældet i dag er for løbende betalinger fra virksomheder, der udsteder

gældslignende instrumenter, der ikke opfylder kravene i ligningslovens § 6 B, herunder kravet om,

at den udstedende virksomhed skal være en finansiel virksomhed

–

bero på de almindelige skatteret-

lige regler, herunder praksis fra Skatterådet, jf. afsnit 2.1.

En løbende betaling, der skattemæssigt ikke kan anses for en rente, kan ikke fradrages i den skatte-

pligtige indkomst efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Investorernes løbende indtægter fra hybrid kernekapital m.v., der i dag er omfattet af ligningslovens

§ 6 B, vil fremadrettet skulle behandles efter de almindelige skatteretlige regler i statsskattelovens §

Som en konsekvens af den foreslåede ophævelse af ligningslovens § 6 B foreslås det desuden, at

reglerne i kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6, ligeledes ophæves, jf. lovforslagets § 2, nr. 1. Det vil

herefter bero på de almindelige skatteretlige regler, om hybrid kernekapital m.v. udstedt af finan-

sielle virksomheder skal behandles som et fordrings- og gældsforhold omfattet af kursgevinstloven.

Den foreslåede ophævelse af ligningslovens § 6 B og kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6, indebærer

således, at reglerne ensrettes for forskellige udstedere af hybrid kernekapital m.v., hvilket skal sikre,

at der ikke kan rejses tvivl om, hvorvidt fradragsreglerne vedrørende hybrid kernekapital er forene-

lige med EU-retten.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Den foreslåede ophævelse af ligningslovens § 6 B vurderes at indebære, at finansielle udstedere

fremover ikke kan opnå fradrag for renteudgifter på hybrid kernekapital m.v. i den skattepligtige

indkomst, hvilket vil være i overensstemmelse med reglerne for ikke-finansielle udstedere af lig-

nende instrumenter, jf. afsnit 2.2. ovenfor.

Samlet set skønnes det at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 460 mio. kr. Efter tilbageløb

og adfærd skønnes merprovenuet at udgøre ca. 350 mio. kr. om året.

Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser ved at ophæve fradragsregler for renteudgifter på

hybrid kernekapital m.v.

Fi-

Va-

Mio. kr. (2019-niveau)

2020 2021 2022 2023 2024 2025

nansår

rigt

2020

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

Umiddelbar virkning for kommune-

skatten

460

390

350

460

390

350

460

390

350

460

390

350

460

390

350

460

390

350

460

390

350

460

Det er i beregningerne lagt til grund, at der ikke fremover kan opnås fradrag for renteudgifter på hy-

brid kernekapital m.v., der efter gældende ret er omfattet af ligningslovens § 6 B.

Ændringen har karakter af en ophævelse af en skatteudgift svarende til den umiddelbare provenu-

virkning.

Kommunerne får en andel af selskabsskatten uden for kulbrinteområdet på 15,24 pct. med afregning

3 år efter indkomståret. Den foreslåede ophævelse af rentefradraget på hybrid kernekapital m.v.

skønnes derfor at medføre et merprovenu for kommunerne på 70 mio. kr., og udbetales løbende

med tre års forsinkelse. Forslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser for regionerne.

Forslaget vurderes ikke at medføre implementeringskonsekvenser af betydning for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at lovforslaget samlet set medfører

administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.

Lovforslaget har negative konsekvenser for erhvervslivet, som potentielt kan modsvare det umid-

delbare merprovenu for det offentlige. Det kan dog forventes, at virksomhederne helt eller delvist

vil overvælte forhøjede finansieringsomkostninger (efter skat) på kunderne og dermed begrænse de

egentlige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

De foreslåede regler vurderes ikke at indeholde regulering, der er relevant i forhold til principperne

for agil erhvervsrettet regulering.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har til formål at sikre, at der ikke kan rejses tvivl om, hvorvidt rentefradragsreglerne

vedrørende hybrid kernekapital er forenelige med EU-retten.

Det følger af artikel 107, stk. 1, i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (EUF-Trak-

taten), at bortset fra de i traktaterne hjemlede undtagelser, er statsstøtte, eller støtte, som ydes ved

hjælp af statsmidler, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at be-

gunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked, i det om-

fang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

Kommissionen har på baggrund af en generel undersøgelse af EU-medlemsstaternes regler om fra-

drag for renteudgifter på hybrid kernekapital, vurderet, at fradragsretten for finansielle virksomhe-

der i ligningslovens § 6 B, kan udgøre statsstøtte, fordi reglen giver finansielle virksomheder en fra-

dragsret for renter på visse gældsinstrumenter, som ikke-finansielle virksomheder ikke umiddelbart

har adgang til i henhold til de generelle rentefradragsregler. Kommissionen vurderer endvidere, at

denne forskelsbehandling umiddelbart ikke kan begrundes eller retfærdiggøres i selskabsskattesy-

stemets almindelige natur og logik.

Den foreslåede ophævelse af ligningslovens § 6 B vil medføre, at retten til fradrag for renter på hy-

brid kernekapital m.v. for både finansielle og ikke-finansielle virksomheder vil bero på de alminde-

lige rentefradragsregler, herunder den skatteretlige gælds- og rentedefinition, jf. nærmere herom af-

snit 2.1.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. august til den 5. september 2019 været sendt i hø-

ring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Business Danmark, Børs-

mæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Metal, Dansk

Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Universiteter, Datatilsynet, Den Danske Dom-

merforening, Den Danske Fondsmæglerforening, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtig-

foreningen, DVCA, Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv Regulering, FH, Finans Danmark, Finans-

forbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA, Forsikring & Pension, For-

sikringsmæglerforeningen, FSR - danske revisorer, HK-Privat, HOFOR, IBIS, Ingeniørforeningen i

Danmark, Investering Danmark, Justitia, KL, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fag-

forening, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Lokale Pengein-

stitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Mellemfolkeligt Samvirke, Nasdaq OMX Copenhagen A/S,

Nationalbanken, Rigsrevisionen, SEGES, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark og SRF Skattefaglig

Forening.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre-

udgifter (hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Lovforslaget skønnes at med-

føre et årligt umiddelbart of-

fentligt merprovenu på ca. 460

mio. kr. Efter tilbageløb og ad-

færd skønnes et årligt offentligt

merprovenu på ca. 350 mio. kr.

For kommunerne skønnes

denne del af forslaget at med-

føre et årligt umiddelbart mer-

provenu på ca. 70 mio. kr.

Negative konsekvenser/mer-

udgifter (hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Ingen

Implementeringskonsekven-

ser for stat, kommuner og re-

gioner

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen

Ingen nævneværdige.

Ingen

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget vil have nega-

tive konsekvenser for er-

hvervslivet i det omfang, det

fører til lavere overskud i de

berørte virksomheder.

Ingen

Er i strid med de fem princip-

per for implementering af er-

hvervsrettet EU-regulering

/Går videre end minimums-

krav i EU-regulering (sæt X)

Ingen

Lovforslaget har til formål at sikre, at der ikke kan rejses tvivl

om, hvorvidt rentefradragsreglerne vedrørende hybrid kerneka-

pital m.v. er forenelige med EU-retten.

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det følger af ligningslovens § 6 B, at renter, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, ved op-

gørelsen af den skattepligtige indkomst behandles som andre renter, uanset at debitor i visse tilfælde

kan beslutte, at forrentningen bortfalder, såfremt to betingelser er opfyldt. For det første skal gælds-

forholdet være fastlagt ved udstedelse af et gældsinstrument, og for det andet skal debitor i henhold

til gældsinstrumentet enten være en stat, et kreditinstitut som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 1, i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013/EU af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige

krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (kapitalkravsforordningen), et fondsmæglersel-

skab, investeringsforvaltningsselskab eller forsikringsselskab som omhandlet i lov om finansiel

virksomhed eller tilsvarende fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab eller forsikrings-

selskab hjemmehørende i et land inden for EU/EØS.

Virksomheder, der udsteder gældslignende instrumenter, dvs. instrumenter, som nævnt i ligningslo-

vens § 6 B, stk. 1, nr. 1, men som ikke derudover opfylder kravene i ligningslovens § 6 B, herunder

kravet om, at den udstedende virksomhed skal være en finansiel virksomhed, er ikke omfattet af lig-

ningslovens § 6 B, og deres retsstilling beror derfor på de almindelige skatteretlige regler. Der har i

praksis været eksempler på sager (SKM2015.293.SR og SKM2016.97.SR), hvor virksomheder

–

efter de almindelige skatteregler

–

har opnået fradrag for renter på obligationer med en løbetid på

1000 år. Skatterådet har dog i disse sager lagt afgørende vægt på, at lånene var forrentet på en sådan

måde, at der var incitament til indfrielse på et forud fastsat tidligere tidspunkt inden for en oversku-

elig årrække, idet forrentningen herefter steg kraftigt. Gældende ret giver derfor ikke mulighed for,

at ikke-finansielle virksomheder kan opnå fradrag for renteudgifter på gæld svarende til hybrid ker-

nekapital m.v.

Det foreslås at ophæve ligningslovens

§ 6 B,

så den skatteretlige behandling af finansielle udstedere

af hybrid kernekapital m.v. og ikke-finansielle udstedere af lignende instrumenter vil være den

samme for så vidt angår fradrag for løbende betalinger.

Efter den foreslåede ophævelse vil udstedere af hybrid kernekapital m.v., der i dag er omfattet af

ligningslovens § 6 B, ikke længere have en lovhjemlet ret til fradrag for løbende betalinger, der hid-

til er behandlet som renter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, uanset at den underlig-

gende gæld ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, og debitor i visse tilfælde kan beslutte, at for-

rentningen bortfalder.

Udgifterne vil herefter skulle behandles efter de almindelige skatteretlige regler, herunder på grund-

lag af den almindelige skatteretlige gældsdefinition, jf. afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger. Er

den skattemæssige gældsdefinition ikke opfyldt, vil der ikke være adgang til fradrag for løbende be-

talinger i den skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Efter den foreslåede ophævelse af ligningslovens § 6 B vil investorernes løbende indtægter fra hy-

brid kernekapital m.v., der i dag er omfattet af ligningslovens § 6 B, fremadrettet skulle behandles

efter de almindelige skatteretlige regler i statsskattelovens § 4.

For så vidt angår begrænset skattepligtige bemærkes det, at udenlandske personer ikke er skatteplig-

tige til Danmark af modtagne rentebetalinger. Som hovedregel gør det samme sig gældende for sel-

skaber. Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, indeholder dog hjemmel til - under visse forudsæt-

ninger - at beskatte renter fra kilder her i landet til udenlandske selskaber, når der er tale om gæld

mellem koncernforbundne selskaber (kontrolleret gæld). Den foreslåede ophævelse af ligningslo-

vens § 6 B vil indebære, at selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, ikke længere finder anvendelse

på udenlandske investorers renteindtægter fra hybrid kernekapital m.v., idet der ikke længere vil

være tale om renter i skattemæssig forstand.

Til § 2

Det følger af kursgevinstlovens § 1, stk. 5, at pengefordringer, der ikke forfalder på et forud aftalt

tidspunkt, behandles som andre pengefordringer, når betingelserne i ligningslovens § 6 B er opfyldt.

Ligeledes følger det af kursgevinstlovens § 1, stk. 6, at gæld, der ikke forfalder på et forud aftalt

tidspunkt, behandles som anden gæld, når betingelserne i ligningslovens § 6 B er opfyldt.

Gældsinstrumenter udstedt af ikke-finansielle virksomheder er ikke omfattet af kursgevinstloven,

uanset om gældsinstrumenterne er identiske med gældsinstrumenter omfattet af ligningslovens § 6

B. Disse virksomheders kursgevinster og -tab på de omtalte gældsinstrumenter behandles derfor ef-

ter de almindelige skatteretlige regler, jf. afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås at ophæve kursgevinstlovens

§ 1, stk. 5 og 6.

Forslaget skal ses i sammenhæng med

forslaget til ophævelse af ligningslovens § 6 B, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Efter den foreslåede ophævelse vil hybrid kernekapital m.v., der i dag er omfattet af kursgevinstlo-

ven, uanset at gælden ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, skulle behandles efter de alminde-

lige skatteretlige regler, herunder på grundlag af den almindelige skatteretlige gældsdefinition.

Hvis debitor ikke har en forpligtelse til på et forud aftalt tidspunkt at tilbagebetale det beløb, der er

modtaget fra kreditor

–

idet der ikke er aftalt et forfaldstidspunkt, og debitor selv bestemmer, hvor-

når tilbagebetaling skal ske (i modsætning til gæld, der ifølge aftalen forfalder til betaling på kredi-

tors anfordring)

–

foreligger der ikke gæld i skatteretlig forstand. Kursgevinstloven vil herefter ikke

finde anvendelse, og eventuelle gevinster og tab på pengefordringer vil skulle behandles efter de

almindelige skatteretlige regler, herunder reglerne i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, hvorefter

der er skattepligt, hvis der foreligger spekulation.

For så vidt angår begrænset skattepligtige bemærkes det, at der som hovedregel ikke er begrænset

skattepligt på investors gevinster og tab på fordringer. Dog er der for så vidt angår selskaber be-

grænset skattepligt af visse kursgevinster på fordringer, såfremt kreditor og debitor er koncernfor-

bundne selskaber, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h. Den foreslåede ophævelse af kursge-

vinstlovens § 1, stk. 5 og 6, vil indebære, at selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, ikke længere

finder anvendelse på udenlandske investorers kursgevinster og -tab på hybrid kernekapital m.v., da

der ikke vil være tale om gæld og dermed ikke en kursgevinst.

Til § 3

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar 2020.

Det foreslås i

stk. 2,

at § 1, nr. 1, har virkning for indtægter og udgifter, der påløber den 1. januar

2020 eller senere. Der vil med forslaget således skulle foretages en periodisering af løbende betalin-

ger på hybrid kernekapital m.v., der umiddelbart inden ophævelsen var omfattet af ligningslovens §

6 B. De løbende betalinger, der kan henføres til perioden til og med den 31. december 2019 vil

skulle behandles efter ligningslovens § 6 B, mens løbende betalinger, der kan henføres til perioden

fra og med den 1. januar 2020 vil skulle behandles efter de almindelige skatteretlige regler.

Det foreslås i

stk. 3,

at lovforslagets § 2, nr. 1, har virkning for gevinst og tab ved afståelser og ind-

frielser, der sker fra og med den 1. januar 2020. Fordringer og gæld, som den 31. december 2019 er

omfattet af kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6, skal anses for afstået og generhvervet henholdsvis for

frigjort og genpåtaget den 31. december 2019 til værdien samme dag. Lovforslagets § 2, nr. 1, skal

således have virkning for fordringer og gæld, der ved afståelse og indfrielse umiddelbart inden op-

hævelsen af kursgevinstlovens § 1, stk. 5 eller 6, vil være omfattet af disse bestemmelser, fra og

med den 1. januar 2020.

For så vidt angår opgørelsen af gevinster og tab, foreslås det, at der, ligesom for renter, jf. lovforsla-

gets § 3, stk. 2, foretages en sondring mellem gevinst og tab, der kan henføres til tiden inden hen-

holdsvis efter, loven træder i kraft.

Fordringer og gæld, der den 31. december 2019 er omfattet af kursgevinstlovens § 1, stk. 5 eller 6,

skal derfor anses for afstået og generhvervet og gæld for frigjort og genpåtaget den 31. december

2019. Der skal således foretages en opgørelse af gevinst og tab pr. den 31. december 2019. Gevin-

ster og tab vil skulle opgøres efter principperne i § 26 i kursgevinstloven.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder

for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne

eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 66 af

22. januar 2019, som ændret senest ved § 1 i

lov nr. 271 af 26. marts 2019, foretages føl-

gende ændring:

§ 6 B

ophæves.

§ 6 B.

Ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst behandles renter, der ikke forfalder

på et forud aftalt tidspunkt, som andre renter,

uanset at debitor i visse tilfælde kan beslutte,

at forrentning bortfalder, og såfremt følgende

betingelser er opfyldt:

1) Gældsforholdet skal være fastlagt ved ud-

stedelse af et gældsinstrument. Gældsinstru-

menter, der udstedes i papirløs form (dema-

terialiseret), skal være registreret i en værdi-

papircentral.

2) Debitor i henhold til gældsinstrumentet

skal enten være en stat, et kreditinstitut som

omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige

krav til kreditinstitutter og investeringssel-

skaber, et fondsmæglerselskab, investerings-

forvaltningsselskab eller forsikringsselskab

som omhandlet i lov om finansiel virksom-

hed eller et tilsvarende fondsmæglerselskab,

investeringsforvaltningsselskab eller forsik-

ringsselskab hjemmehørende i et land inden

for EU/EØS.

§2

I kursgevinstloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

1283 af 25. oktober 2016, som ændret ved §

3 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, § 35 i

lov nr. 1429 af 5. december 2018 og § 5 i lov

nr. 84 af 30. januar 2019, foretages følgende

ændring:

§ 1.

Denne lov omfatter

Stk. 2-4. ---

Stk. 5. Pengefordringer, der ikke forfalder på

et forud aftalt tidspunkt, behandles som an-

dre pengefordringer, når betingelserne i lig-

ningslovens § 6 B, stk. 1, er opfyldt.

Stk. 6. Gæld, der ikke forfalder på et forud

aftalt tidspunkt, behandles som anden gæld,

når betingelserne i ligningslovens § 6 B, stk.

1, er opfyldt.

§ 1, stk. 5

ophæves.