SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven og forskellige andre love (Styrket regelefterlevelse på motorområdet og øvrige tilpasninger af reglerne på motorområdet m.v.)

Skatteudvalget 2018-19 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 13
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast (1)

J.nr. 2019 - 640

Forslag

til

Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og forskellige andre love

(Styrket regelefterlevelse på motorområdet og øvrige tilpasninger af reglerne på motorområdet

m.v.)

§1

I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 177 af 25. februar 2019, foretages føl-

gende ændringer:

§ 2, stk. 3,

ændres »§§ 4-6 b« til: »§§ 4-5 e«.

§ 3, stk. 4,

ophæves.

§ 3 b, stk. 1, 1. pkt.,

udgår »eller et fast driftssted, der er beliggende her i landet eller i udlan-

det«.

§ 3 b

indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk.

Køretøjer, for hvilke der er indgivet ansøgning efter stk. 1, kan tages i anvendelse, inden der

er meddelt tilladelse efter stk. 1, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Køretøjet er registreret i Køretøjsregisteret.

2) Der er indgivet en skriftlig erklæring om straks-ibrugtagning til told- og skatteforvaltningen.

3) Der er sket betaling af afgiften efter stk. 2 og forrentningen efter stk. 3 beregnet på baggrund af

en af leasinggiver oplyst afgiftspligtig værdi for køretøjet.

4) Told- og skatteforvaltningen har ikke tidligere givet afslag eller truffet afgørelse om, at kriteri-

erne for at betale afgift efter denne bestemmelse ikke var opfyldt på baggrund af en ansøgning efter

stk. 1 fra samme ansøger for det samme køretøj, som tidligere har været ibrugtaget efter denne be-

stemmelse.

Stk. 5.

Er der for et køretøj, som er taget i anvendelse i medfør af stk. 4, oplyst en afgiftspligtig

værdi for køretøjet, som afviger fra den afgiftspligtige værdi opgjort efter §§ 8 og 9 eller § 10, regu-

leres afgiftsbeløbet, og told- og skatteforvaltningen efteropkræver eller tilbagebetaler differencen.

Opnås tilladelse efter stk. 1 ikke for et køretøj, som er taget i anvendelse i medfør af stk. 4, skal

1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssam-

fundets tjenester (kodifikation).

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven og forskellige andre love (Styrket regelefterlevelse på motorområdet og øvrige tilpasninger af reglerne på motorområdet m.v.)

nummerpladerne afleveres og køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret straks efter meddelelsen af

afslaget på eller afvisningen af ansøgningen, eller straks efter tilbagetrækning, bortfald el.lign. af

ansøgningen. Hvis køretøjets nummerplader ikke afleveres rettidigt, skal køretøjets nummerplader

efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen snarest inddrages ved politiets foranstaltning. Ved

tilbagetrækning, bortfald el.lign. af ansøgningen træffer told- og skatteforvaltningen afgørelse om,

hvorvidt kriterierne for at betale afgift efter denne bestemmelse var opfyldt i den periode, hvor kø-

retøjet var taget i brug efter stk. 4. Told- og skatteforvaltningen tilbagebetaler eventuelle forudbe-

talte beløb, som vedrører den del af afgiftsperioden opgjort som hele måneder, jf. stk. 2 og 3, som

ligger efter tidspunktet for enten afslaget på ansøgningen eller bortfald el.lign. af ansøgningen, med

fradrag af 15 pct., dog fradrag på mindst 8.500 kr.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 6-8.

§ 3 b, stk. 4, 1. pkt.,

der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »7 og 8« til: »10 og 11«, og i

stk. 4, 2. pkt.,

der bliver stk. 6, 2. pkt., ændres »stk. 6« til: »stk. 8«.

§ 3 b, stk. 6, 3. pkt.,

der bliver stk. 8, 3. pkt., ændres »1. pkt. finder ikke anvendelse for følgende

ændringer af leasingaftalen, forudsat at« til: »Uanset 1. pkt. kan der foretages følgende ændringer i

leasingaftalen uden told- og skatteforvaltningens fornyede godkendelse efter stk. 1, når«.

§ 3 b, stk. 6, nr. 4-6,

der bliver stk. 8, nr. 4-6, ophæves.

Nr. 7 bliver herefter nr. 4.

§ 3 b, stk. 6,

der bliver stk. 8, indsættes efter nr. 7, der bliver nr. 4, som nyt nummer:

»5) En ændring, som er uden betydning for opnåelse af tilladelse efter stk. 1.«

§ 3 b

indsættes efter stk. 6, der bliver stk. 8, som nyt stykke:

»Stk. 9.

Ændres leasingaftalen i andre end de i stk. 8 opregnede tilfælde, uden at aftalen med de øn-

skede ændringer indsendes til told- og skatteforvaltningen til godkendelse, og anvendes køretøjet

uanset forpligtelsen i stk. 8, 1. pkt., efter det tidspunkt, hvor den pågældende ændring er foretaget,

forfalder den fulde registreringsafgift for køretøjet efter § 1, stk. 1, opgjort efter reglerne i §§ 4-5 e

fra ændringstidspunktet.«

Stk. 7-8 bliver herefter stk. 10-11.

10.

§ 3 b, stk. 9,

ophæves.

Stk. 10-13 bliver herefter stk. 12-15.

11.

§ 3 b, stk. 10, 1. pkt.,

der bliver stk. 12, 1. pkt., udgår », som indgås af virksomheder, som ikke

er hjemmehørende her i landet, og som ikke anvender de standardformularer, der er nævnt i stk. 9,«.

12.

§ 3 b, stk. 13,

der bliver stk. 15, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Skatteministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om kriterier for ibrugtagning af køretøjer

i medfør af stk. 4 og de administrative eller sanktionsmæssige konsekvenser af denne ibrugtagning,

jf. stk. 5.«

13.

§ 3 b, stk. 13, 2. pkt.,

der bliver stk. 15, 3. pkt., ændres »stk. 12« til: »stk. 14«.

14.

§ 7 b, stk. 7,

ophæves.

15.

§ 7 c, stk. 1, 1. pkt.,

udgår »for et køretøj, der, regnet fra anmodningens indgivelse, første gang

er registreret for mere end 10 år siden,«.

16.

§ 7 c, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »køreklar stand« til: »registreringsklar stand«.

17.

§ 7 c, stk. 1, 4. pkt.,

ophæves.

18.

§ 7 c, stk. 2, 3. pkt.,

ændres »3 uger« til: »9 uger«.

19.

§ 7 c, stk. 2, 6. pkt.,

ændres »3 måneder« til: »6 måneder«.

20.

§ 7 c

indsættes som

stk. 6:

»Stk. 6.

Sammen med en anmodning om godtgørelse af afgiften efter § 7 b for et køretøj betales et

gebyr på 1.980 kr. Gebyret betales af den, der anmoder om godtgørelsen.«

21.

§ 7 c,

indsættes som

stk. 6:

»Stk. 6.

Sammen med en anmodning om godtgørelse af afgiften efter § 7 b for et køretøj betales et

gebyr, som betales af den, der anmoder om godtgørelsen. Skatteministeren fastsætter de nærmere

regler for gebyret, herunder beløbets størrelse.

22.

§ 9 a, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »§ 3 b, stk. 7« til: »§ 3 b, stk. 10«.

23.

§ 14, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »et køretøj,«: »og«.

24.

§ 14, stk. 1, nr. 2,

ophæves.

Nr. 3 bliver herefter nr. 2.

25.

§ 16, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3 bliver efter stk. 2.

26.

§ 16, stk. 3,

der bliver stk. 2, udgår »eller godtgørelse«.

27.

§ 20, stk. 9,

ændres »§ 3 b, stk. 4« til: »§ 3 b, stk. 6«.

28.

§ 21, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »en registreret virksomheds salg« til: »en virksomheds køb eller

salg«.

29.

§ 21, stk. 1, 3. pkt.,

indsættes efter »bero hos«: »køberen og«.

30.

§ 21, stk. 2,

indsættes efter »nævnte vedrørende«: »køb eller«.

31.

§ 25, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »fremstilling af køretøjer«: », enhver, der erhvervsmæssigt

udlejer køretøjer, og enhver fysisk eller juridisk person, der er interesseforbunden med eller nærtstå-

ende til en sådan køber, sælger, leverandør eller udlejer, jf. ligningslovens § 2, stk. 1-4,« og »for-

nødne« ændres til: »nødvendige«.

32.

§ 25, stk. 2, 1. pkt.

ændres »samt hos andre virksomheder, der erhvervsmæssigt afsætter af-

giftspligtige køretøjer« til: », hos andre virksomheder, der erhvervsmæssigt afsætter eller udlejer

afgiftspligtige køretøjer, og hos fysiske eller juridiske personer, der er interesseforbundne med eller

nærtstående til sådanne virksomheder, jf. ligningslovens § 2, stk. 1-4«.

33.

Efter § 25 indsættes:

»§ 25 a.

Efterkommes en anmodning om oplysninger efter § 25, stk. 1, 4 og 5, ikke, kan told- og

skatteforvaltningen give pålæg om, at oplysningerne skal indsendes inden en fastsat frist, og på-

lægge daglige tvangsbøder fra fristens overskridelse indtil pålægget efterkommes.

Stk. 2.

Klage over et pålæg efter stk. 1 har ikke opsættende virkning. Landsskatteretten eller skatte-

ankeforvaltningen kan dog tillægge en klage over et pålæg efter stk. 1 opsættende virkning, hvis

særlige omstændigheder taler derfor. Landsskatterettens afgørelse kan træffes af en retsformand.«

34.

§ 27, stk. 1,

ændres »den, der« til: »den, som«.

35.

§ 27, stk. 1, nr. 2,

ændres »§ 3 b, stk. 6, 1. pkt. og stk. 8, 1. pkt.« til: »§ 3 b, stk. 4, stk. 5, 2.

pkt., stk. 8, 1. pkt., og stk. 11, 1. pkt.«, og »§ 24,« ændres til: »§ 24 eller«.

36.

§ 27, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter »§ 3 c, stk. 1,«: »jf. dog § 3 b, stk. 4,«.

§2

I lov om registrering af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af 27. februar 2019, som æn-

dret ved § 3 i lov nr. 715 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:

fodnoten

til lovens titel indsættes efter »Rådets direktiv«: »2014/46/EU af 3. april 2014 om æn-

dring af Rådets direktiv 1999/37/EF om registreringsdokumenter for motorkøretøjer, EU-tidende

2014 nr. L 127, s. 129, og«.

Efter § 17 indsættes:

»§

17 a.

Told- og skatteforvaltningen kan give den kompetente myndighed i en medlemsstat i Den

Europæiske Union adgang til at foretage elektronisk søgning i oplysninger fra Køretøjsregisteret til

brug for efterforskning af mistanke om momssvig og med henblik på at opdage momssvig, og til

brug for registrering af køretøjer og opkrævning af registreringsafgift og andre køretøjsrelaterede

afgifter.

§3

I affalds- og råstofafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 21. april 2017, som ændret

ved § 1 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, foretages følgende ændring:

§ 33, stk. 1,

ændres »den, der« til »den, som«.

§4

I lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cad-

mium-batterier), jf. lovbekendtgørelse nr. 244 af 10. marts 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 1431

af 5. december 2018 og § 2 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, foretages følgende ændring:

§ 32, stk. 1,

ændres »den, der« til »den, som«.

§5

I lov om afgift af bekæmpelsesmidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 232 af 26. februar 2015, som

ændret ved § 3 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, foretages følgende ændring:

§ 40, stk. 1,

ændres »den, der« til »den, som«.

§6

I brændstofforbrugsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1453 af 30. november 2018, som

ændret ved § 2 i lov nr. 1730 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:

§ 15, stk. 1,

ændres »den, der« til »den, som«.

§ 15 a, stk. 3, 4. pkt.,

ændres »opkrævningslovens §§ 15, 15 a og 15 b« til: »§§ 13-15 i lov om

inddrivelse af gæld til det offentlige«.

§7

I lov om afgift af cfc og visse industrielle drivhusgasser (cfc-afgiftsloven), jf. lovbekendtgø-

relse nr. 69 af 17. januar 2017, som ændret ved § 2 i lov nr. 1431 af 5. december 2018 og § 4 i lov

nr. 1728 af 27. december 2018, foretages følgende ændring:

§ 17, stk. 1,

ændres »den, der« til »den, som«.

§8

I chokoladeafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1010 af 3. juli 2018, som ændret ved § 1 i

lov nr. 1686 af 26. december 2017 og § 5 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, foretages følgende

ændring:

§ 26, stk. 1,

ændres »den, der« til »den, som«.

§9

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 4. april

2011, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 903 af 4. juli 2013 og senest ved § 1 i lov nr. 331 af 30.

marts 2019, foretages følgende ændring:

§ 15, stk. 1,

ændres »den, der« til »den, som«.

§ 10

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 308 af 24. marts 2017, som ændret

senest ved § 2 i lov nr. 331 af 30. marts 2019, foretages følgende ændring:

§ 15, stk. 1,

ændres »den, der« til »den, som«.

§ 11

I emballageafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1236 af 4. oktober 2016, som ændret ved §

3 i lov nr. 1431 af 5. december 2018, § 1 i lov nr. 1434 af 5. december 2018 og § 6 i lov nr. 1728 af

27. december 2018, foretages følgende ændring:

§ 18, stk. 1,

ændres »den, der« til »den, som«.

§ 12

I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 22. februar 2018, som

ændret ved § 5 i lov nr. 1431 af 5. december 2018 og § 8 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, fore-

tages følgende ændring:

§ 22, stk. 1,

ændres »den, der« til »den, som«.

§ 13

I lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 312 af 1. april 2011, som

ændret senest ved § 3 i lov nr. 331 af 30. marts 2019, foretages følgende ændring:

§ 21, stk. 1,

ændres »den, der« til »den, som«.

§ 14

I lov om afgift af konsum-is, jf. lovbekendtgørelse nr. 127 af 22. februar 2018, som ændret

ved § 6 i lov nr. 1431 af 5. december 2018 og § 9 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, foretages føl-

gende ændring:

§ 10, stk. 1,

ændres »den, der« til »den, som«.

§ 15

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1080 af 3. septem-

ber 2015, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 331 af 30. marts 2019, foretages følgende ændring:

§ 20, stk. 1,

ændres »den, der« til »den, som«.

§ 16

I lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 1357 af 18.

november 2016, som ændret ved § 7 i lov nr. 1431 af 5. december 2018, § 11 i lov nr. 1728 af 27.

december 2018 og § 56 i lov nr. 338 af 2. april 2019, foretages følgende ændring:

§ 34, stk. 1,

ændres »den, der« til »den, som«.

§ 17

I lov om afgift af kvælstofoxider, jf. lovbekendtgørelse nr. 1144 af 13. oktober 2017, som

ændret ved § 1 i lov nr. 1385 af 28. december 2011, § 5 i lov nr. 104 af 13. februar 2018 og § 12 i

lov nr. 1728 af 27. december 2018, foretages følgende ændring:

§ 21, stk. 1,

ændres »den, der« til »den, som«.

§ 18

I lystfartøjsforsikringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 165 af 8. februar 2017, som æn-

dret ved § 13 i lov nr. 1728 af 27. december 2018 og § 2 i lov nr. 85 af 30 januar 2019, foretages

følgende ændring:

§ 11, stk. 1,

ændres »den, der« til »den, som«.

§ 19

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26. sep-

tember 2014, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 331 af 30. marts 2019, foretages følgende æn-

dring:

§ 25, stk. 1,

ændres »den, der« til »den, som«.

§ 20

I motoransvarsforsikringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 213 af 27. februar 2017, fo-

retages følgende ændring:

§ 10, stk. 1,

ændres »den, der« til »den, som«.

§ 21

I lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 432 af 2. maj

2017, som ændret ved § 11 i lov nr. 1431 af 5. december 2018 og § 16 i lov nr. 1728 af 27. decem-

ber 2018, foretages følgende ændring:

§ 31, stk. 1,

ændres »den, der« til »den, som«.

§ 22

I lov om afgift af skadesforsikringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1482 af 6. december 2017,

som ændret ved § 17 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, foretages følgende ændring:

§ 16, stk. 1,

ændres »den, der« til »den, som«.

§ 23

I lov om afgift af spildevand, jf. lovbekendtgørelse nr. 1323 af 11. november 2016, som æn-

dret ved § 8 i lov nr. 1558 af 13. december 2016 og § 6 i lov nr. 331 af 30. marts 2019, foretages

følgende ændring:

§ 21, stk. 1,

ændres »den, der« til »den, som«.

§ 24

I lov om afgifter af spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af 7. april 2016, som ændret ved § 2 i

lov nr. 686 af 8. juni 2017, § 2 i lov nr. 1725 af 27. december 2018, § 18 i lov nr. 1728 af 27. de-

cember 2018 og § 8 i lov nr. 324 af 30. marts 2019, foretages følgende ændring:

§ 33, stk. 1,

ændres »den, der« til »den, som«.

§ 25

I spiritusafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 82 af 21. januar 2016, som ændret ved § 2 i

lov nr. 947 af 20. december 1999, § 2 i lov nr. 1554 af 13. december 2016, § 5 i lov nr. 1686 af 26.

december 2017 og § 3 i lov nr. 104 af 13. februar 2018, foretages følgende ændring:

§ 31, stk. 1,

ændres »den, der« til »den, som«.

§ 26

I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 335 nr. af 18 marts 2015, som ændret ved

§ 8 i lov nr. 1893 af 29. december 2015, § 9 i lov nr. 1558 af 13. december 2016, § 7 i lov nr. 474 af

17. maj 2017, § 19 i lov nr. 1728 af 27. december 2018 og § 7 i lov nr. 331 af 30. marts 2019, fore-

tages følgende ændring:

§ 29, stk. 1,

ændres »den, der« til »den, som«.

§ 27

I tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 31. januar 2019, som ændret ved

§ 4 i lov nr. 526 af 7. juni 2006, § 20 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, § 8 i lov nr. 1729 af 27.

december 2018 og § 4 i lov nr. 270 af 26. marts 2019, foretages følgende ændring:

§ 30, stk. 1,

ændres »den, der« til »den, som«.

§ 28

I tobaksafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 19 af 8. januar 2018, som ændret ved § 21 i

lov nr. 1728 af 27. december 2018, foretages følgende ændring:

§ 25, stk. 1,

ændres »den, der« til »den, som«.

§ 29

I lov om afgift af ledningsført vand, jf. lovbekendtgørelse nr. 962 af 27. juni 2013, som æn-

dret senest ved § 2 i lov nr. 104 af 13. februar 2018, foretages følgende ændring:

§ 20, stk. 1,

ændres »den, der« til »den, som«.

§ 30

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1261 af 7. november

2018, som ændret ved § 13 i lov nr. 1431 af 5. december 2018, § 22 i lov nr. 1728 af 27. december

2018 og § 11 i lov nr. 1730 af 27. december 2018, foretages følgende ændring:

§ 23, stk. 1,

ændres »den, der« til »den, som«.

§ 31

I øl- og vinafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 23. marts 2017, som ændret ved § 6

i lov nr. 1686 af 26. december 2017, § 6 i lov nr. 104 af 13. februar 2018, § 24 i lov nr. 1728 af 27.

december 2018 og § 5 i lov nr. 270 af 26. marts 2019, foretages følgende ændring:

§ 25, stk. 1,

ændres »den, der« til »den, som«.

§ 32

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2020.

Stk. 2.

§ 1, nr. 2, finder ikke anvendelse for køretøjer, der er anmeldt til registrering før den 1. ja-

nuar 2020, og § 1, nr. 14-15 og 17-20, finder ikke anvendelse for anmodninger om eksportgodtgø-

relse, der er indgivet før den 1. januar 2020.

Stk. 3.

§ 1, nr. 21 og 23-26, har virkning fra og med den 1. juli 2020.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Afskaffelse af selvanmelderordningen ved eksport af brugte køretøjer

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Lovforslaget

2.2. Indførelse af gebyr ved eksport af brugte køretøjer

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Lovforslaget

2.3. Ændring af regler for toldsyn ved eksport af brugte køretøjer

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Lovforslaget

2.4. Udbetaling af godtgørelse ved eksport af brugte køretøjer

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Lovforslaget

2.5. Ophævelse af regel om nedsættelse af registreringsafgift ved første registrering af brugte biler

og motorcykler i Danmark

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Lovforslaget

2.6. Skærpet bødepraksis

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Lovforslaget

2.7. Ændring af kontrolbestemmelser i registreringsafgiftsloven

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Lovforslaget

2.8. Indførelse af tvangsbøder ved kontrol af registreringsafgift

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Lovforslaget

2.9. Indsættelse af manglende EU-note

2.9.1. Gældende ret

2.9.2. Lovforslaget

2.10. Videregivelse af oplysninger fra Køretøjsregisteret til andre EU lande via Eucaris

2.10.1. Gældende ret

2.10.2. Lovforslaget

2.11. Straks-ibrugtagning af leasingkøretøjer ved betaling af forholdsmæssig registreringsafgift

2.11.1. Gældende ret

2.11.2. Lovforslaget

2.12. Ændring af leasingaftaler ved betaling af forholdsmæssig registreringsafgift

2.12.1. Gældende ret

2.12.2. Lovforslaget

2.13. Ophævelse af krav om anvendelse af standardformularer ved betaling af forholdsmæssig regi-

streringsafgift

2.13.1. Gældende ret

2.13.2. Lovforslaget

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med lovforslaget gennemføres dele af

Aftale om styrket regelefterlevelse på motorområdet,

som er

indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folke-

parti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance den 2. april 2019.

Med aftalen er parterne enige om at gennemføre en række initiativer, der skal øge regelefterlevelsen

og mindske risikoen for svig på motorområdet. Det skyldes, at Motorstyrelse har konstateret en

række udfordringer med selvanmelderordningen for biler, der eksporteres, hvormed der udbetales

eksportgodtgørelse på et forkert grundlag, ligesom der er konstateret systematisk snyd med for ek-

sempel toldsynet.

Lovforslaget indeholder derudover en række tilpasninger af reglerne på motorområdet, bl.a. som

følge af domme afsagt af Højesteret og EU-Domstolen.

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Det foreslås, at selvanmelderordningen på eksportområdet afskaffes, så Motorstyrelsen fremadrettet

vil skulle fastsætte værdien af brugte køretøjer ved eksport med henblik på eventuel udbetaling af

eksportgodtgørelse. Derved mindskes risikoen for, at der udbetales eksportgodtgørelse på et fejlag-

tigt grundlag.

Derudover foreslås det, at der indføres et gebyr for sagsbehandling m.v., som vil skulle betales til

Motorstyrelsen af de borgere og virksomheder, der ønsker at få udbetalt eksportgodtgørelse. Geby-

ret vil være med til at finansiere den meropgave, som Motorstyrelsen vil blive pålagt som følge af,

at selvanmelderordningen på eksportområdet foreslås afskaffet.

Det foreslås desuden, at alle køretøjer skal gennemgå et toldsyn forud for eksport. Forslaget vil

sikre, at alle køretøjer, der eksporteres, er i såkaldt registreringsklar stand og dermed berettiget til

udbetaling af eksportgodtgørelse.

Det foreslås endvidere, at godtgørelsen på 400 kr., der udbetales til eksportører af køretøjer i de til-

fælde, hvor der er krav om syn, afskaffes. Synet skal sikre, at udbetaling af eksportgodtgørelse sker

på et korrekt grundlag. Det foreslås samtidig at afskaffe den nedsættelse af registreringsafgiften, der

sker med 60 kr., når brugte biler og motorcykler registreres for første gang i Danmark. Med afskaf-

felse af kompensationen ved eksport og import af brugte køretøjer tydeliggøres det, at det er ek-

sportørens ansvar at sikre, at eksportkøretøjerne opfylder kravene til udbetaling af godtgørelse, her-

under at køretøjerne er i registreringsklar stand, og ligeledes at det er importørens ansvar at sikre, at

de brugte biler og motorcykler er i registreringsklar stand.

Det foreslås, at fristerne for udbetaling af eksportgodtgørelse forlænges. Det vil give Skatteforvalt-

ningen mulighed for at foretage en grundigere kontrol af en anmodning om udbetaling af eksport-

godtgørelse, før godtgørelsen udbetales.

Herudover foreslås det, at sanktionspraksis skærpes ved at forhøje bødeniveauet til det dobbelte ved

unddragelse af registreringsafgift og øvrige punktafgifter, så det svarer til bødeniveauet ved unddra-

gelse af skat og moms. Foruden denne skærpelse af sanktionspraksis fremgår det af aftalen om styr-

ket regelefterlevelse på motorområdet, at både fysiske og juridiske personer i højere grad end i dag

straffes ved unddragelse af registreringsafgift, f.eks. hvor en overordnet medarbejder i et selskab

medvirker til svig begået i selskabet. Efter gældende regler og praksis er det muligt i sådanne til-

fælde at straffe både den fysiske og juridiske person, men ved aftalen er det forudsat, at denne mu-

lighed oftere skal finde anvendelse. Dette vil der blive taget initiativ til i et samarbejde mellem

Skatteforvaltningen og Anklagemyndigheden.

Det foreslås endvidere at forbedre Skatteforvaltningens muligheder for at indhente oplysninger til

brug for kontrollen med registreringsafgift. Det sker ved, at kredsen af personer og virksomheder,

der omfattes af lovens kontrolbestemmelser, udvides. Baggrunden herfor er, at visse virksomheder,

der ikke omfattes af disse bestemmelser, kan være i besiddelse af nødvendige oplysninger til brug

for kontrollen med registreringsafgift.

Det foreslås i samme forbindelse at give Skatteforvaltningen mulighed for at udstede tvangsbøder,

hvis materiale, som Skatteforvaltningen har anmodet om, ikke indsendes. Bestemmelsen vil svare

til Skatteforvaltningens mulighed for at anvende tvangsbøder i forbindelse med kontrol af en række

andre skatter og afgifter.

Det foreslås også, at oplysninger om køretøjer, ejere og brugere fra Køretøjsregisteret gøres tilgæn-

gelige for kompetente myndigheder i andre EU-lande via det europæiske informationssystem vedrø-

rende køretøjer og kørekort (Eucaris). Oplysningerne vil kunne anvendes ved behandling af sager

ved mistanke om momssvig og ved registrering af køretøjer og betaling af afgifter heraf. Ved tilslut-

ning til Eucaris vil Skatteforvaltningen få tilsvarende adgang til oplysninger i EU-landenes køretøjs-

registre til brug for samme formål.

Det foreslås herudover at tilpasse reglerne for betaling af forholdsmæssig registreringsafgift for lea-

singkøretøjer, så et leasingkøretøj under visse forudsætninger allerede vil kunne tages i brug, når

der er indgivet ansøgning om betaling af forholdsmæssig registreringsafgift, selvom Skatteforvalt-

ningen ikke har behandlet ansøgningen og meddelt tilladelse hertil. Forslaget følger af ny retsprak-

sis fra EU-Domstolen i sag nr. C-249/15 Wind 1014 og Daell.

Samtidig foreslås, at leasingvirksomheder vil kunne foretage visse ændringer i leasingaftaler, som

er godkendt af Skatteforvaltningen, uden at tilladelsen til betaling af forholdsmæssig registrerings-

afgift bortfalder. Det vil være en forudsætning, at ændringerne ikke har betydning for, om tilladel-

sen ville kunne være opnået, eller for opgørelsen af den registreringsafgift, der skal betales. Forsla-

gene følger af ny retspraksis fra Højesteret i sag nr. U.2018.1200 (SKM2018.77.HR).

Det foreslås derudover, at krav til leasingvirksomheder om anvendelse af obligatoriske standardfor-

mularer ved ansøgning om tilladelse til at betale forholdsmæssig registreringsafgift ophæves. Det

skyldes, at det ikke er muligt at opbygge standardformularerne, så leasingaftaler baseret på stan-

dardformularer kan anses som ”forhåndsgodkendt”.

Det foreslås yderligere, at der indsættes en note i titlen til lov om registrering af køretøjer, da loven

indeholder bestemmelser, som implementerer Rådets direktiv 2014/46/EU af 3. april 2014

. Noten

har ikke tidligere fremgået af loven på trods af, at loven allerede er i overensstemmelse med direkti-

vet. Der foreslås derfor ingen materielle ændringer af reglerne.

2 Rådets direktiv 2014/46/EU af 3. april 2014 om ændring af Rådets direktiv 1999/37/EF om registreringsdokumenter

for motorkøretøjer.

Endeligt foreslås, at der foretages enkelte mindre rettelser.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Afskaffelse af selvanmelderordningen ved eksport af brugte køretøjer

2.1.1. Gældende ret

Efter gældende regler kan en virksomhed registreres hos Skatteforvaltningen som såkaldt selvan-

melder, hvis virksomheden opfylder en række kumulative betingelser, der fremgår af registrerings-

afgiftsloven. For det første skal virksomheden være hjemmehørende her i landet, i et andet EU-land

eller i et EØS-land, med hvilke Danmark har en aftale om gensidig bistand til inddrivelse, der svarer

til reglerne inden for EU. For det andet skal virksomheden erhvervsmæssigt handle med motorkøre-

tøjer eller påhængsvogne eller sættevogne til motorkøretøjer eller erhvervsmæssigt udleje sådanne

køretøjer. For det tredje må virksomheden ikke have gæld til staten. For det fjerde må virksomhe-

den ikke være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller likvidation. For det femte skal virk-

somheden stille sikkerhed på mindst 500.000 kr. for betaling af afgifter efter registreringsafgiftslo-

ven, herunder tilbagebetaling af for meget udbetalt godtgørelse, samt renter og gebyrer vedrørende

disse afgifter og godtgørelser. Såfremt virksomheden opfylder disse betingelser, kan virksomheden

blive registreret som selvanmelder efter registreringsafgiftsloven. Skatteforvaltningen kan dog

nægte at registrere virksomheden, hvis virksomhedens ejer, bestyrelse, direktion eller anden ledelse

har udvist en adfærd der gør, at det er nærliggende at antage, at virksomheden ikke vil overholde

registreringsordningen. Ved registrering udsteder Skatteforvaltningen et bevis for registreringen til

virksomheden.

Når en virksomhed er registreret som selvanmelder, har virksomheden ret til at foretage en række

ekspeditioner, som for andre virksomheder skal foretages af Skatteforvaltningen. En selvanmelder

kan fastsætte værdien og angive afgiften af et køretøj, som virksomheden anmelder til registrering i

Køretøjsregisteret. Derudover kan en selvanmelder fastsætte værdien og angive godtgørelsen af re-

gistreringsafgift for brugte køretøjer, som selvanmelderen eksporterer ud af landet, ligesom en selv-

anmelder kan opnå kredit med indbetaling af den angivne registreringsafgift, idet virksomheden kan

betale afgiften månedligt.

2.1.2. Lovforslaget

Det foreslås, at selvanmelderordningen på eksportområdet afskaffes, så virksomheder, der er regi-

strerede som selvanmeldere, ikke længere selv vil kunne fastsætte værdien og angive eksportgodt-

gørelsen for de brugte køretøjer, som selvanmelderen eksporterer ud af landet. Efter forslaget vil

Skatteforvaltningen fremadrettet skulle varetage opgaven med at fastsætte værdien af brugte køretø-

jer og dermed størrelsen af den godtgørelse, der kan udbetales. Virksomheder, der i dag er registre-

rede som selvanmeldere, vil efter forslaget skulle anmode Skatteforvaltningen om at fastsætte vær-

dien af brugte køretøjer ved eksport med henblik på at få udbetalt eksportgodtgørelse. Formålet med

forslaget er at mindske risikoen for, at der udbetales eksportgodtgørelse på et fejlagtigt grundlag.

2.2. Indførelse af gebyr ved eksport af brugte køretøjer

2.2.1. Gældende ret

Efter de gældende regler skal borgere og virksomheder, der ikke er registrerede som selvanmeldere,

anmode Motorstyrelsen om at fastsætte værdien af et køretøj med henblik på eventuelt at få udbetalt

godtgørelse af afgift af et køretøj ved eksport. Ejere, der ønsker at få udbetalt eksportgodtgørelse,

betaler ikke for denne ydelse.

2.2.2. Lovforslaget

Det foreslås, at der indføres et omkostningsdækkende gebyr, som vil skulle betales af borgere og

virksomheder, herunder selvanmeldere, der ønsker at få udbetalt eksportgodtgørelse. Formålet med

gebyret er at finansiere Skatteforvaltningens administration af eksportgodtgørelsesordningen. Det

foreslås, at gebyret indføres fra og med den 1. januar 2020, og at gebyret udgør et fast beløb på

1.980 kr. pr. køretøj frem til og med den 30. juni 2020. Gebyret vil således også skulle betales af

selvanmeldere i perioden fra og med den 1. januar 2020, og frem til selvanmelderordningen på ek-

sportområdet afskaffes med virkning fra og med den 1. juli 2020.

Det foreslås herudover, at Skatteministeren med virkning fra og med den 1. juli 2020 bemyndiges

til at fastsætte de nærmere regler for gebyret, herunder dets størrelse, så beløbet løbende vil kunne

korrigeres med henblik på at afspejle Skatteforvaltningens faktiske omkostninger ved at varetage

opgaven med at fastsætte værdien af brugte køretøjer ved eksport.

Reglerne om gebyrets størrelse foreslås fastsat ved lov for perioden fra og med den 1. januar 2020

til og med den 30. juni 2020, idet gebyret i denne periode vil have fiskal karakter. Det skyldes, at

selvanmeldere, som selv fastsætter værdien af deres eksportkøretøjer, også vil blive pålagt det fore-

slåede gebyr i denne periode. Af hensyn til grundlovens § 43, som fastslår, at skatter kun kan på-

lægges, forandres eller ophæves ved lov, er det ikke muligt at fastsætte gebyrets størrelse på be-

kendtgørelsesniveau i perioden fra og med den 1. januar 2020 til og med den 30. juni 2020.

Da det foreslås, at selvanmeldere fra og med den 1. juli 2020, i medfør af lovforslagets § 1, nr. 24

og 25, ikke længere selv skal kunne fastsætte værdien af eksportkøretøjer og angive eksportgodtgø-

relsen, vil denne opgave blive varetaget af Skatteforvaltningen. Skatteministeren vil derfor med

virkning fra og med den 1. juli 2020 kunne fastsætte gebyrets størrelse på bekendtgørelsesniveau,

da gebyret på dette tidspunkt vil skulle være fuldt omkostningsdækkende i forhold til Skatteforvalt-

ningens omkostninger til at administrere værdifastsættelsen af brugte køretøjer ved eksport.

Indtægter fra gebyret vil tilgå Motorstyrelsen og vil være med til at finansiere de merudgifter, som

Motorstyrelsen vil få som følge af, at selvanmelderordningen på eksportområdet foreslås afskaffet

fra og med den 1. juli 2020.

2.3. Ændring af regler for toldsyn ved eksport af brugte køretøjer

2.3.1. Gældende ret

Efter de gældende regler skal der afleveres en synsrapport om køretøjets stand ved anmodning om

eksportgodtgørelse. Det gælder for brugte køretøjer, der er blevet registreret for første gang for

mere end 10 år siden regnet fra anmodningens indgivelse. Derudover kan Skatteforvaltningen be-

stemme, at der også for nyere brugte køretøjer skal indhentes en synsrapport om køretøjets stand.

Det skal af synsrapporten fremgå, om køretøjet er i køreklar stand. Synsrapporten må ikke være æl-

dre end fire uger regnet fra anmodningens indgivelse.

2.3.2. Lovforslaget

Det foreslås, at der sammen med en anmodning om udbetaling af eksportgodtgørelse altid vil skulle

afleveres en synsrapport om køretøjets stand. Dermed vil alle køretøjer således skulle gennemgå

toldsyn forud for eksport. Formålet med forslaget er i højere grad at sikre, at alle køretøjer, der ek-

sporteres, er i såkaldt registreringsklar stand. Ordlyden i bestemmelsen foreslås samtidig ændret, så

betegnelsen »køreklar stand« ændres til »registreringsklar stand«, i overensstemmelse med lovens

sprogbrug i øvrigt.

2.4. Udbetaling af godtgørelse ved eksport af brugte køretøjer

2.4.1. Gældende ret

Det er i visse tilfælde muligt at få refunderet en del af den resterende registreringsafgift i køretøjer,

som eksporteres til udlandet. Efter gældende ret godtgøres en del af registreringsafgiften af et brugt

motorkøretøj, hvis køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret og udføres fra Danmark, jf. registre-

ringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1. Det godtgørelsesbeløb, der kan udbetales, bliver fastsat efter reg-

lerne for værdifastsættelse af brugte køretøjer. Heri fradrages 15 pct. af beløbet, dog mindst 8.500

kr. for personbiler, autocampere og busser og mindst 4.500 kr. for motorcykler, varebiler, hyre-

vogne og sygetransporter, jf. § 7 b, stk. 2 og 3. Der kan ikke godtgøres afgift for køretøjer, der ikke

kan godkendes ved syn og derfor ikke er i registreringsklar stand, jf. § 7 b, stk. 4, nr. 4.

Når der anmodes om godtgørelse af registreringsafgift for køretøjer, der er registreret for første

gang for mere end 10 år siden, skal der sammen med anmodningen afleveres en synsrapport om kø-

retøjets stand, jf. § 7 c, stk. 1. Skatteforvaltningen kan også for nyere køretøjer bestemme, at der

skal afleveres en sådan synsrapport. Godtgørelsesbeløbet forhøjes med 400 kr. (2019-niveau) for de

køretøjer, som i forbindelse med eksporten kræves synet, jf. § 7 b, stk. 7. Denne bestemmelse blev

indført ved § 4, nr. 13, i lov nr. 1338 af 19. december 2008. Det skete samtidig med, at der blev ind-

ført krav om, at alle køretøjer, der er registreret for mere end 10 år siden, skulle synes før anmod-

ning om godtgørelse, og at en betydelig del af resterende, yngre køretøjer også skulle synes. Formå-

let var at kompensere eksportører for den udgift, der blev pålagt med kravet om syn.

Registreringsafgiften godtgøres først, når køretøjets afgiftspligtige værdi er fastslået, og Skattefor-

valtningen har modtaget og godkendt dokumentation for, at køretøjet er afmeldt fra Køretøjsregiste-

ret og er blevet udført fra Danmark, jf. § 7 c, stk. 1. Afgiften udbetales til køretøjets ejer senest tre

uger efter, at Skatteforvaltningen har modtaget den nødvendige dokumentation for, at køretøjet er

afmeldt og udført, jf. § 7 c, stk. 2. Hvis Skatteforvaltningen ikke kan godkende dokumentationen,

eller hvis Skatteforvaltningen på grund af eksportørens forhold ikke kan foretage kontrol af køretø-

jets værdi på udførselstidspunktet, afbrydes fristen på tre uger, indtil der foreligger behørig doku-

mentation, som kan godkendes, eller kontrollen kan foretages. Hvis der ikke indsendes dokumenta-

tion, der godkendes af Skatteforvaltningen, vil der ikke kunne udbetales eksportgodtgørelse.

Skatteforvaltningen skal således inden for fristen på tre uger både foretage kontrol af dokumenta-

tion for at vurdere, om den kan godkendes, og gennemføre de administrative procedurer forbundet

med selve udbetalingen. Hvis dokumentation ikke kan godkendes, afbrydes fristen, mens Skattefor-

valtningen indhenter yderligere oplysninger fra eksportøren.

Skatteforvaltningen har mulighed for at suspendere udbetalingsfristen på tre uger i tilfælde, hvor det

er nødvendigt at foretage en undersøgelse af restanceforhold til det offentlige, jf. § 7 c, stk. 2. Hvis

eksportøren skylder penge til det offentlige, kan det være muligt at modregne denne gæld i den be-

regnede eksportgodtgørelse. Suspensionen af fristen skal være så kort som muligt og må ikke være

længere end tre måneder regnet fra det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen har modtaget anmodnin-

gen om eksportgodtgørelse.

Virksomheder, som erhvervsmæssigt handler med motorkøretøjer, kan under visse forudsætninger

registreres som såkaldte selvanmeldere, jf. registreringsafgiftslovens § 15. Som selvanmelder har

virksomhederne bl.a. mulighed for selv at angive godtgørelse af afgift for køretøjer, der eksporteres.

Selvanmeldere værdifastsætter således selv de køretøjer, som eksporteres, og angiver godtgørelse til

afregning via virksomhedens såkaldte månedsangivelse. Godtgørelsen udbetales automatisk, med-

mindre selvanmelderens angivelse udtages til kontrol. Det er derfor ikke en forudsætning for udbe-

taling af godtgørelse til selvanmeldere, at Skatteforvaltningen forinden har godkendt dokumentation

for, at køretøjer er afmeldt fra Køretøjsregisteret og udført fra Danmark. Virksomheden skal dog

opbevare dokumentation herfor, som skal kunne fremvises ved eventuelle efterfølgende kontroller.

Udbetalingen af godtgørelse til selvanmeldere, der sker på baggrund af deres månedsangivelse, fo-

retages senest tre uger efter, at Skatteforvaltningen har modtaget virksomhedens endelige angivelse,

jf. opkrævningslovens § 12. Hvis køretøjer på en månedsangivelse udtages til kontrol forud for den

automatiske udbetaling af godtgørelse, følger udbetalingstidspunktet i stedet af reglerne i registre-

ringsafgiftsloven. Efter registreringsafgiftsloven udbetales godtgørelse senest tre uger efter, at Skat-

teforvaltningen har modtaget dokumentation for bl.a., at køretøjet er udført fra Danmark.

Skatteforvaltningen udtager en andel af selvanmeldernes køretøjer til efterfølgende kontrol. Denne

kontrol foretages ofte i form af pristjek, hvor selvanmelderens værdifastsættelse med tilhørende do-

kumentation for et givent køretøj kontrolleres. Samtidig kontrolleres dokumentationen for afmel-

delse og udførsel af køretøjet. I tilfælde af at dokumentationen ikke kan godkendes, skal selvanmel-

deren tilbagebetale den udbetalte godtgørelse.

Herudover udtages en andel af selvanmelderes køretøjer til kontrol, før de eksporteres, og godtgø-

relsen udbetales. I disse tilfælde er det en forudsætning for udbetalingen, at Skatteforvaltningen kan

godkende den foreliggende dokumentation.

2.4.2. Lovforslaget

Det foreslås at ophæve bestemmelsen om, at eksportgodtgørelsen forhøjes med 400 kr. (2019-ni-

veau) for de køretøjer, hvor det kræves, at der foreligger en synsrapport om køretøjets stand, før kø-

retøjet eksporteres, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 7. En ophævelse af bestemmelsen vil be-

tyde, at eksportører ikke længere vil blive kompenseret for udgiften til syn af eksportkøretøjer, og

eksportørerne vil derfor selv skulle afholde denne udgift.

En stor andel af eksportkøretøjer er underlagt krav om syn forud for eksporten. Under hensyn til

mængden af køretøjer, der skal synes forinden eksport, vurderes det, at det ikke er i overensstem-

melse med formålet med eksportgodtgørelsesordningen, at eksportører godtgøres for en udgift, der

følger af krav om, at der skal foreligge en synsrapport om køretøjets stand, hvormed udbetaling af

eksportgodtgørelse sker på et korrekt grundlag.

Det er eksportørens ansvar henholdsvis at fremskaffe og aflevere den påkrævede dokumentation for

Skatteforvaltningen og at sikre, at eksportkøretøjerne opfylder kravene til udbetaling af godtgørelse,

herunder at køretøjerne er i registreringsklar stand. Det foreslås derfor, at udgifterne i forbindelse

med udarbejdelse af synsrapporter ved eksport alene vil skulle påhvile eksportøren.

Det foreslås desuden, at fristen for udbetaling af eksportgodtgørelse på tre uger i registreringsaf-

giftslovens § 7 c, stk. 2, forlænges til ni uger. Skatteforvaltningen vil efter forslaget få mulighed for

at foretage grundigere kontrol af anmodninger om udbetaling af eksportgodtgørelse, hvilket vil

kunne bidrage til at modvirke misbrug af ordningen.

Efter gældende ret har Skatteforvaltningen grundet den korte tidsfrist begrænset tid til rådighed til

både at foretage kontrol af dokumentation og til at gennemføre de administrative procedurer, som er

forbundet med udbetaling af godtgørelsen. Tidsfristen kan i visse tilfælde resultere i, at Skattefor-

valtningen ikke har mulighed for at foretage tilstrækkelig forudgående kontrol af eksportdokumen-

tation. Den korte frist kan derfor medføre, at kontrollerne af ressourcehensyn sker efter udbetalin-

gen af godtgørelsen.

Ved at forlænge udbetalingsfristen til ni uger vil Skatteforvaltningen kunne få bedre muligheder for

at gennemføre en grundigere forudgående kontrol af eksportdokumentation. Udbetalingsfristen gæl-

der fra det tidspunkt, Skatteforvaltningen har tilstrækkeligt grundlag for at vurdere sagen. Dermed

vil risikoen for, at der fejlagtigt udbetales godtgørelse på grundlag af utilstrækkelig eller ukorrekt

dokumentation, kunne reduceres. Det forventes, at Skatteforvaltningen i mange tilfælde vil kunne

ekspedere sagerne væsentligt hurtigere end ni uger, hvorfor den foreslåede forlængelse af fristen ho-

vedsagelig skal ses som en mulighed for, at Skatteforvaltningen vil kunne sikre en hensigtsmæssig

behandling af de sager, som kræver nærmere undersøgelse.

Endelig foreslås det, at muligheden for at suspendere udbetalingsfristen i tre måneder fra det tids-

punkt, hvor anmodning om eksportgodtgørelse er modtaget, jf. registreringsafgiftslovens § 7 c, stk.

2, forlænges til seks måneder. Efter forslaget vil Skatteforvaltningen få bedre mulighed for at fore-

tage kontrol af, om eksportøren har restancer til det offentlige, og om der er mulighed for at fore-

tage modregning i godtgørelsen. Det er efter de gældende regler i nogle tilfælde ikke muligt at nå at

foretage en sådan kontrol, inden udbetalingen skal ske.

Efter forslaget vil Skatteforvaltningen således få en reel mulighed for at gøre brug af den eksiste-

rende mulighed for at foretage modregning i eksportgodtgørelsen. Det vil medvirke til at hindre, at

der udbetales eksportgodtgørelse til personer, som skylder penge til det offentlige. Når udbetalings-

fristen suspenderes, skal ansøgeren have meddelelse herom, herunder hvornår der forventes at blive

truffet afgørelse i sagen, og eventuel udbetaling kan ske.

For de køretøjer, som selvanmeldere har anført på deres månedsangivelse, foreslås forlængelse af

udbetalingsfristen og suspensionsperioden kun at finde anvendelse for de køretøjer, som Skattefor-

valtningen har udtaget til kontrol inden udbetaling af godtgørelsen, da udbetalingen således følger

reglerne i registreringsafgiftsloven. Udbetaling af godtgørelse for de køretøjer på månedsangivel-

sen, som ikke udtages til kontrol, vil fortsat følge reglerne i opkrævningsloven.

2.5. Ophævelse af regel om nedsættelse af registreringsafgift ved første registrering af brugte biler

og motorcykler i Danmark

2.5.1. Gældende ret

I forbindelse med registrering af et køretøj i Køretøjsregisteret skal der svares registreringsafgift, jf.

registreringsafgiftslovens § 1. Registreringsafgiften beregnes på baggrund af køretøjets afgiftsplig-

tige værdi, som for brugte køretøjer fastsættes til køretøjets almindelige pris inklusive moms, men

uden registreringsafgift, jf. § 10, stk. 1. Forinden registrering skal det brugte køretøj, som skal regi-

streres i Danmark for første gang, forevises en synsvirksomhed med henblik på bl.a. at fastslå køre-

tøjets identitet og stand generelt, hvilket indgår som et element i køretøjets værdifastsættelse, jf. §

10, stk. 3.

Efter gældende ret nedsættes den beregnede registreringsafgift med 60 kr. for en brugt bil eller mo-

torcykel, jf. registreringsafgiftslovens § 3, stk. 4, når bilen eller motorcyklen skal registreres i Dan-

mark for første gang, jf. § 10, stk. 3. Bestemmelsen, som hovedsageligt finder anvendelse for brugte

biler og motorcykler, der importeres fra udlandet, blev indført med § 6, nr. 1, i lov nr. 1391 af 20.

december 2004. Ændringen skal ses i lyset af, at Statens Bilinspektion (SBI) tidligere var de eneste,

som kunne udføre bilsyn i Danmark, herunder registreringssyn, omsyn og toldsyn. Synsmarkedet

blev liberaliseret den 1. januar 2005, hvilket medførte, at bilsyn herefter skulle udføres af private

synsvirksomheder, jf. lov nr. 473 af 9. juni 2004.

Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 1391 af 20. december 2004, at nedsættelse af registre-

ringsafgiften med 60 kr. blev indført for at kompensere de borgere, der indfører brugte biler og mo-

torcykler for, at det udvidede registreringssyn, der foretages af hensyn til fastsættelsen af registre-

ringsafgiften, måtte antages at blive dyrere end almindelige registreringssyn, når disse fra den 1. ja-

nuar 2005 ikke længere var en ydelse, som Statens Bilinspektion udførte for Skatteforvaltningen

uden merpris for borgeren. De 60 kr. ansås skønsmæssigt at dække omkostningen ved det øgede

tidsforbrug, synsvirksomhederne ville have ved udførelse af toldsyn sammenholdt med almindelige

registreringssyn.

Udgiften til et toldsyn, som udføres af private synsvirksomheder i fri konkurrence, er typisk noget

højere end 60 kr. Bestemmelsen om afgiftsnedsættelsen på 60 kr. udligner således kun en begrænset

andel af denne udgift.

2.5.2. Lovforslaget

Det foreslås at ophæve bestemmelsen om at nedsætte registreringsafgiften med 60 kr., når brugte

biler og motorcykler registreres første registrering i Danmark, jf. registreringsafgiftslovens § 3, stk.

4. En ophævelse af bestemmelsen vil medføre, at importører ikke længere vil blive delvist godtgjort

for udgiften til syn af køretøjer, som følger af § 10, stk. 3.

Da alle importerede brugte biler og motorcykler er underlagt krav om syn før første registrering af

køretøjet, vurderes det ikke at være hensigtsmæssigt, at importører godtgøres for en udgift, der føl-

ger af lovens krav om, at køretøjets identitet, stand m.v. skal fastslås før registrering. Formålet med

forslaget er at tydeliggøre, at det er importørens ansvar at sikre, at et brugt importeret køretøj er i

registreringsklar stand forud for indregistrering.

Hertil kommer, at godtgørelsen ikke udligner den reelle udgift, som en importør af et brugt køretøj i

dag typisk afholder i forbindelse med et toldsyn, men kun en begrænset andel heraf, hvormed det

oprindelige formål ikke længere tilgodeses.

2.6. Skærpet bødepraksis

2.6.1. Gældende ret

Det følger af straffebestemmelserne i registreringsafgiftsloven og de øvrige punktafgiftslove, som

omfattes af lovforslaget, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelserne, kan

straffes med bøde.

Straffesager om overtrædelse af punktafgiftslovgivningen kan efter praksis afsluttes med bøde, så-

fremt der ikke er tale om en forsætlig unddragelse, der overstiger 100.000 kr., hvis ansvarssubjektet

er en fysisk person.

Reglerne om strafansvar for juridiske personer findes i straffelovens kapitel 5, hvoraf det følger af §

25, at en juridisk person kan straffes med bøde, når det er bestemt ved eller i medfør af lov. En juri-

disk person kan derimod ikke pålægges frihedsstraf, ligesom der ikke kan fastsættes forvandlings-

straf, uanset unddragelsens størrelse. Det betyder, at alle straffesager indenfor skatte-, og afgiftslov-

givningens område, hvor ansvarssubjektet er en juridisk person, kan afgøres administrativt ved et

bødeforelæg udstedt af Skatteforvaltningen, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, jf. nær-

mere nedenfor.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 201 om ændring af straffeloven (Strafansvar for

juridiske personer), jf. Folketingstidende 1995-96, tillæg A, s. 4051ff., at strafansvaret for juridiske

personer enten kan kombineres med eller træde i stedet for ansvar for enkeltpersoner. Endvidere

fremgår det, at på en del af de områder, hvor strafansvar mod juridiske personer er hjemlet, må der

gives dette ansvar en udstrakt anvendelse. Om der hertil bør føjes et ansvar for enkeltpersoner, kan

bero på, om den ansvarlige person har virket i en ledende stilling, og om overtrædelsen kan tilreg-

nes den pågældende som forsætlig eller groft uagtsom.

Skatteforvaltningen har bemyndigelse til at afslutte straffesagen med et bødeforelæg, hvis den sig-

tede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at

betale den i bødeforelægget angivne bøde, jf. opkrævningslovens § 18, stk. 1. Hvis den sigtede ikke

vil vedtage et bødeforelæg, eller hvis sagen i øvrigt er uegnet til at blive afsluttet administrativt, skal

sagen overgives til politiet med henblik på, at sagen indbringes for retten.

Bødestørrelsen i sager om overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen, som kan afsluttes med

bøde, fastsættes efter normalbødesystemet. En normalbøde er en bøde for forsætlig eller groft uagt-

som overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen beregnet efter standardsatser (takstbøder) før

eventuelle tillæg på grund af skærpende omstændigheder og nedslag på grund af formildende om-

stændigheder i medfør straffelovens §§ 81 og 82.

Ved overtrædelser af punktafgiftslovgivningen, der kan afsluttes med bøde, beregnes bøden efter

praksis med en halv gang af det unddragne beløb op til 30.000 kr. og med 15.000 kr. samt én gang

den del af det unddragne afgiftsbeløb, som overstiger 30.000 kr., hvis der er tale om en forsætlig

unddragelse. Ved grov uagtsomhed beregnes bøden efter praksis til halvdelen.

Sager om forsætlig unddragelse af punktafgifter over 100.000 kr. afgøres som udgangspunkt med

frihedsstraf, hvis ansvarssubjektet er en fysisk person. I disse sager nedlægges normalt

–

foruden

påstanden om frihedsstraf

–

tillige påstand om tillægsbøde, jf. straffelovens § 50, stk. 2, svarende til

halvdelen af de unddragne punktafgifter.

Sager om overtrædelse af spiritusafgiftslovens § 1, stk. 3, (destillation) og § 36, stk. 1, (afdenature-

ring) karakteriseres i almindelighed som sket med forsæt til afgiftsunddragelse og medfører derfor

straf efter spiritusafgiftslovens § 31, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2. Bøden i de omhandlede sager er efter

praksis to gange afgiften af den fremstillede spiritus svarende til de bøder, der beregnes i smugleri-

sager.

Straffesager om overtrædelse af skattekontrolloven, kildeskatteloven, momsloven, lov om afgift af

lønsum m.v. (herefter: lønsumsafgiftsloven) eller opkrævningsloven kan efter praksis afsluttes med

bøde, såfremt der ikke er tale om en forsætlig unddragelse, der overstiger 250.000 kr., hvis ansvars-

subjektet er en fysisk person.

I sager om overtrædelse af skattekontrolloven, kildeskatteloven, momsloven, lønsumsafgiftsloven

eller opkrævningsloven, der kan afsluttes med bøde, udgør normalbøden to gange den samlede und-

dragelse, når der er forsæt til unddragelse, mens normalbøden udgør én gang den samlede unddra-

gelse, når unddragelsen er begået ved grov uagtsomhed. Hvad angår den del af unddragelsen, der

ikke overstiger 60.000 kr., beregnes normalbøden som én gang det unddragne beløb ved forsæt, og

som halvdelen af det unddragne beløb ved grov uagtsomhed.

Sager om forsætlige overtrædelser af skattekontrolloven, kildeskatteloven, momsloven, lønsumsaf-

giftsloven eller opkrævningsloven, der vedrører unddragelser over 250.000 kr., afgøres som ud-

gangspunkt med frihedsstraf, hvis ansvarssubjektet er en fysisk person. I disse sager nedlægges nor-

malt

–

foruden påstanden om frihedsstraf

–

påstand om en tillægsbøde, jf. straffelovens § 50, stk. 2,

svarende til størrelsen af det unddragne beløb.

Det følger af praksis, at der ved bødeudmålingen ved overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivnin-

gen sker fuld kumulation, således at bøderne for hver enkelt overtrædelse sammenlægges, uanset

om der er tale om takstbøder eller tillægsbøder efter straffelovens § 50, stk. 2.

2.6.2. Lovforslaget

Det foreslås at ændre strafbestemmelserne i registreringsafgiftsloven og en række andre punktaf-

giftslove, og det forudsættes herved, at bødeniveauet ved overtrædelse af punktafgiftslovgivningen

hæves til det dobbelte, så det vil svare til bødeniveauet ved overtrædelse af skattekontrolloven, kil-

deskatteloven, momsloven, lønsumsafgiftsloven eller opkrævningsloven, men uden at grænsen på

100.000 kr. for frihedsstraf ændres.

Det foreslås således, at i sager, der kan afsluttes med bøde, vil normalbøden skulle udgøre to gange

den samlede unddragelse, når der er forsæt til unddragelse, og én gang den samlede unddragelse,

når unddragelsen er begået ved grov uagtsomhed. Hvad angår den del af unddragelsen, der ikke

overstiger 60.000 kr., foreslås, at normalbøden vil skulle beregnes som én gang det unddragne beløb

ved forsæt og som halvdelen af det unddragne beløb ved grov uagtsomhed. I sager om forsætlig

unddragelse af punktafgifter over 100.000 kr., der kan afgøres med frihedsstraf, foreslås, at der

–

foruden påstanden om frihedsstraf

–

vil skulle nedlægges påstand om en tillægsbøde, jf. straffelo-

vens § 50, stk. 2, svarende til størrelsen af de unddragne punktafgifter.

Som eksempel vil det medføre, at ved en unddragelse af punktafgifter på 80.000 kr., vil normalbø-

den skulle beregnes til (60.000 kr. x 1) + (20.000 kr. x 2) = 100.000 kr., hvis overtrædelsen er be-

gået med forsæt til unddragelse, eller (60.000 kr. x �½) + (20.000 kr. x 1) = 50.000 kr., hvis overtræ-

delsen er begået ved grov uagtsomhed. Hvis ansvarssubjektet er en juridisk person, der har unddra-

get punktafgifter for 150.000 kr., og overtrædelsen er begået med forsæt til unddragelse, vil normal-

bøden skulle beregnes til (60.000 kr. x 1) + (90.000 kr. x 2) = 240.000 kr.

Der er med forslaget ikke tilsigtet nogen ændring af sanktionspraksis i sager om overtrædelse

spi-

ritusafgiftslovens § 1, stk. 3, (destillation) og § 36, stk. 1, (afdenaturering), der kan afsluttes med en

bøde, der beregnes som to gange afgiften af den fremstillede spiritus svarende til de bøder, der be-

regnes i smuglerisager.

Det er ved lovforslaget forudsat, at der ved bødeudmålingen vil skulle ske fuld kumulation i over-

ensstemmelse med gældende praksis.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat skulle bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte til-

fælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og

nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstæn-

digheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Der er

med lovforslaget ikke tilsigtet nogen ændring i bestemmelsernes anvendelsesområde, ligesom der

med lovforslaget ikke er tilsigtet nogen ændring i de forhold, der i almindelighed anses som skær-

pende eller formildende omstændigheder.

Af retssikkerhedsmæssige grunde er det væsentligt, at en administrativ bødepraksis bygger på for-

holdsvis faste retningslinjer for bødeudmålingen. Dette sker gennem retspraksis, men det er muligt

for lovgiver i forbindelse med ny lovgivning at udstikke detaljerede retningslinjer for bødeudmålin-

gen. Domstolene vil under alle omstændigheder skulle tage stilling til en ny praksis for bødeudmå-

lingen, ligesom domstolene har en løbende kontrol med den administrative bødepraksis igennem de

sager, der skal indbringes for retten.

Hvis Folketinget tilkendegiver et klart ønske om en normalbøde af en bestemt størrelse i bemærk-

ningerne til et lovforslag, kan processen med at få fastlagt en retspraksis for den nye bødestørrelse

være mere smidig og hurtigere, end hvis bødestørrelsen tilsvarende forsøges hævet gennem domsto-

lene uden klare retningslinjer fra Folketinget.

Bødeniveauet skal være fastlagt for, at der kan udstedes administrative bødeforelæg. På denne bag-

grund kan Skatteforvaltningen kontakte Rigsadvokaten og i samarbejde med denne aftale retnings-

linjerne for et antal prøvesager. Mens disse sager gennemføres, vil Skatteforvaltningen ud fra et

princip om ligebehandling af sagerne berostille alle tilsvarende sager med henvisning til, at en ny

bødepraksis er til prøvelse.

2.7. Ændring af kontrolbestemmelser i registreringsafgiftsloven

2.7.1. Gældende ret

Skatteforvaltningens adgang til at foretage kontrol med registreringsafgift følger af bestemmelserne

i registreringsafgiftslovens §§ 22-26 a.

§ 25, stk. 1, 2. pkt., indeholder bestemmelse om indsendelse af oplysninger til brug for kontrollen

efter anmodning fra Skatteforvaltningen, skatteankeforvaltningen, et motorankenævn eller Lands-

skatteretten. Efter bestemmelsen omfatter oplysningspligten enhver køber, sælger eller leverandør

af køretøjer eller dele til fremstilling af køretøjer.

Herudover har Skatteforvaltningens adgang til at indhente oplysninger hos enhver bruger af motor-

køretøjer omfattet af § 3 a, stk. 1, 3, 4 eller 9, § 3 b, stk. 1, og § 3 c, stk. 1, og den, der har overtaget

sælgerens rettigheder efter en kontrakt vedrørende salg af et nyt køretøj eller på anden måde helt

eller delvist har finansieret dette, jf. § 25, stk. 1, 3. pkt., og stk. 4. Endelig kan Skatteforvaltningen

indhente oplysninger hos forsikringsselskaber og automobilværksteder m.m., som er i besiddelse af

oplysninger, som er nødvendige for kontrollen med de regler, der er fastsat i §§ 7 og 7 a, jf. § 25,

stk. 5.

I medfør § 25, stk. 2, kan Skatteforvaltningen foretage udgående kontrol med henblik på indhen-

telse af kontroloplysninger. Efter bestemmelsen kan kontrolbesøgene foretages hos registrerede

virksomheder og hos andre virksomheder, der erhvervsmæssigt afsætter afgiftspligtige køretøjer.

Kontrolbestemmelserne i § 25, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, er rettet mod personer eller virksomheder,

der som køber, sælger eller leverandør er eller har været i besiddelse af køretøjer. Derimod kan kon-

troltiltagene i medfør af bestemmelserne ikke anvendes over for personer eller virksomheder, der

måtte være i besiddelse af oplysninger til brug for afgiftskontrollen, uden for disse omsætningsled.

Skatteforvaltningens anvendelse af kontrolbestemmelserne forudsætter, at anvendelsen skønnes at

være nødvendig for afgiftskontrollen. Kravet om nødvendighed er den konkrete afvejning af det

samfundsmæssige hensyn over for beskyttelsen af borgerens privatliv. Nødvendighedskravet inde-

holder imidlertid også krav om proportionalitet og væsentlighed. I proportionalitetsprincippet lig-

ger, at der ikke må anvendes mere indgribende foranstaltninger, hvis mindre indgribende foranstalt-

ninger er tilstrækkelige, og at indgrebet som middel skal stå i rimeligt forhold til målet. Væsentlig-

hedskravet medfører, at den pågældende myndighed skal afveje størrelsen af et muligt merprovenu

som resultat af kontrollen over for de ressourcer, der skal anvendes både af myndigheden og den

oplysningspligtige for at gennemføre kontrollen.

I relation til oplysningspligten i medfør af § 25, stk. 1, indebærer nødvendighedskravet, at oplysnin-

gerne skønnes at være nødvendige til brug for kontrollen. Det betyder, at samme resultat ikke kan

opnås med et mindre vidtgående indgreb, at indgrebet er egnet til at opnå det ønskede formål, og at

indgrebet står i rimeligt forhold til de mål, der forfølges. I relation til § 25, stk. 2, om udgående kon-

trol indebærer nødvendighedskravet, at bestemmelsen vil kunne finde anvendelse i de tilfælde, hvor

Skatteforvaltningen vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende bestemmelsen i stk. 1 om

indsendelse oplysninger efter anmodning.

Hvis et virksomhedsbesøg skønnes nødvendigt, skal det tilstræbes, at kontrolbesøget ikke hindrer

den erhvervsdrivende i at udføre sin daglige virksomhed. Desuden skal det tilstræbes, at virksom-

hedsbesøg foretages efter forudgående aftale med virksomheden og i samarbejde med denne. Uan-

meldte kontrolbesøg bør således kun foretages, hvis det skønnes, at formålet med kontrollen kan

forspildes ved en forudgående varsling. I normalsituationen vil kontrollen være varslet og blive fo-

retaget efter aftale mellem virksomheden og Skatteforvaltningen, hvilket også gør det lettere for

virksomheden at finde det rigtige materiale frem. Denne aftale vil også omfatte, om kontrollen skal

ske ved indsendelse af oplysninger eller ved besøg i virksomheden.

Adgangen til oplysninger består, uanset hvilken form oplysningerne har. Der er således også adgang

til oplysninger, der foreligger i elektronisk form. Efter bogføringslovens § 15, stk. 1, kan en offent-

lig myndighed, der i henhold til anden lovgivning har ret til at kræve indsigt i den bogføringspligti-

ges regnskabsmateriale, forlange, at den bogføringspligtige vederlagsfrit stiller alt, som er nødven-

digt til fremfinding og læsning af regnskabsmaterialet, til disposition. Reglen i bogføringslovens §

15, stk. 1, finder anvendelse, når Skatteforvaltningen under en kontrol i virksomheden skal have ad-

gang til regnskabsoplysninger m.v., der er registreret elektronisk.

Efter bogføringslovens § 15, stk. 3, kan myndigheden endvidere forlange, at regnskabsmateriale,

der opbevares i elektronisk form, udleveres i et anerkendt filformat i elektronisk form eller indsen-

des digitalt i et anerkendt filformat til myndigheden. Ved elektronisk format forstås et anerkendt fil-

format som xml, csv eller lignende. Regler herom er indsat i bogføringsloven ved lov nr. 55 af 27.

januar 2015 (Opbevaring af regnskabsmateriale m.v.). Bestemmelsen i bogføringslovens § 15, stk.

3, indebærer, at regnskabsmateriale, som den pågældende myndighed vil kunne forlange at få ind-

sendt, og som opbevares i elektronisk form, vil kunne forlanges indsendt i digitalt format.

I henhold til bogføringslovens § 12 kan regnskabsmateriale i elektronisk form opbevares i udlandet

uden forudgående ansøgning eller anmeldelse til offentlige myndigheder, hvis virksomheden opfyl-

der en række nærmere fastsatte krav, herunder at regnskabsmaterialet opbevares i overensstemmelse

med bogføringsloven, at virksomheden til enhver tid kan fremskaffe materialet og give adgang til

det, at virksomheden opbevarer systembeskrivelser og nødvendige adgangskoder her i landet og, at

virksomheden sørger for, at regnskabsmaterialet kan udskrives i klarskrift eller stilles til rådighed i

et anerkendt filformat. Kravet om adgang kan opfyldes ved, at virksomheden giver online-adgang

til det elektroniske regnskabsmateriale, således at offentlige myndigheder til enhver tid her i landet

via f.eks. en computer med adgang til internettet kan få adgang til materialet. Det er i så fald uden

betydning, om den server, regnskabsmaterialet opbevares på, fysisk er placeret her i landet eller i

udlandet. Det samme gælder, hvis virksomheden anvender en cloud-løsning, hvor serverens fysiske

placering ikke er kendt.

2.7.2. Lovforslaget

Det foreslås, at kredsen af personer og virksomheder, der omfattes af reglerne i registreringsafgifts-

lovens § 25, stk. 1 og 2, om oplysningspligt og udgående kontrol, udvides. Baggrunden herfor er, at

visse virksomheder, der ikke omfattes af disse bestemmelser, kan være i besiddelse af oplysninger

til brug for kontrollen med registreringsafgift.

Konkret foreslås det, at bestemmelserne udvides til også at omfatte virksomheder, der erhvervs-

mæssigt udlejer køretøjer. Dette kan f.eks. være virksomheder, der leaser køretøjer af et leasingsel-

skab, men også selv agerer som leasinggiver i relation til køretøjerne, idet virksomhederne leaser

køretøjerne til private brugere, eventuelt i kortere perioder, inden køretøjerne tilbageleveres til lea-

singselskabet.

Endvidere foreslås, at bestemmelserne også udvides til at omfatte fysiske eller juridiske personer,

der er interesseforbundne med eller nærtstående til personer eller virksomheder, som i øvrigt vil

blive omfattet af bestemmelserne. Sådanne fysiske eller juridiske kan være i besiddelse af oplysnin-

ger til brug ved beregning af afgiften, f.eks. i relation til køb og salg af køretøjer. Efter den gæl-

dende bestemmelse i § 21, stk. 1, skal der ved en registreret virksomheds salg af et køretøj udfærdi-

ges skriftlig kontrakt. Efter den foreslåede ændring af bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 31, vil

kravet også skulle gælde for virksomheder, der ikke er registreret, og ved virksomheders køb af kø-

retøjer. Kontrakten vil efter bestemmelsen skulle indeholde en række oplysninger om køretøjet, sæl-

geren og køberen, og vil skulle stilles til rådighed for kontrollen med registreringsafgift. Efter § 21,

stk. 2, må der ikke oprettes andre kontrakter end den i stk. 1 nævnte skriftlige kontrakt vedrørende

de pågældende køretøjer, og der må ikke vedrørende køretøjernes omsætning træffes aftaler, der

ikke fremgår af denne skriftlige kontrakt. Oplysninger om aftaler som nævnt i § 21, stk. 2, kan såle-

des have afgørende betydning ved beregning af registreringsafgiften, idet det ved fastsættelse af af-

giftsgrundlaget i henhold til reglerne i §§ 8 og 9 er forudsat, at sådanne aftaler ikke foreligger.

Aftaler omfattet af § 21, stk. 2, kan vedrøre f.eks. overskudsdeling, provisioner eller bonusbeløb,

der alt efter beløbenes karakter kan udgøre en yderligere købesum for køretøjerne. Da aftalerne om

disse beløb ikke fremgår af den skriftlige aftale omfattet af § 21, stk. 1, mellem køberen og sælge-

ren af køretøjerne, besiddes aftalerne ikke nødvendigvis af køberen eller sælgeren, men kan også

besiddes af fysiske eller juridiske personer, der er interesseforbunden med eller nærtstående til en af

disse parter. Efter de foreslåede ændringer af bestemmelserne i § 25, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, vil

Skatteforvaltningen få mulighed for at indhente sådanne sideaftaler

–

eller andre oplysninger til

brug ved beregning af registreringsafgift

–

uanset om de besiddes af køberen eller sælgeren eller en

fysisk eller juridisk person, der er interesseforbunden med eller nærtstående til en af disse parter.

Endelig foreslås det, at ordlyden i § 25, stk. 1, 2. pkt., ændres, så

fornødne

oplysninger ændres til

nødvendige oplysninger,

hvilket svarer til ordlyden i § 25, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2, 1. pkt. Her-

ved vil sprogbrugen blive ensartet i bestemmelserne, hvorved det tydeliggøres, at nødvendigheds-

kravet også gælder ved Skatteforvaltningens indhentelse af oplysninger i henhold til § 25, stk. 1, 2.

pkt.

2.8. Indførelse af tvangsbøder ved kontrol af registreringsafgift

2.8.1. Gældende ret

Efter de gældende bestemmelser i registreringsafgiftsloven har Skatteforvaltningen ikke mulighed

for at anvende tvangsbøder med henblik på at fremtvinge oplysninger til brug for kontrollen med

registreringsafgift, hvis oplysningerne ikke indsendes efter Skatteforvaltningens anmodning herom.

Registreringsafgiftsloven adskiller sig herved fra en række andre skatte- og afgiftslove, der indehol-

der bestemmelser om tvangsbøder, jf. f.eks. skattekontrollovens § 72 og momslovens § 77, jf. § 75,

stk. 1-4.

Efter skattekontrollovens § 72, stk. 2, kan Skatteforvaltningen

–

hvis en anmodning om oplysninger

ikke efterkommes

–

give pålæg om, at oplysningerne skal indsendes inden en fastsat frist og på-

lægge daglige tvangsbøder fra fristens overskridelse, og indtil pålægget efterkommes.

Et pålæg efter § 72, stk. 2, skal indeholde en henvisning til den relevante lovbestemmelse, og det

skal være specificeret, hvilke oplysninger der ønskes udleveret. Pålægget skal gives skriftligt, og det

skal af dette fremgå, at såfremt pålægget ikke efterleves inden for den fastsatte frist, kan der pålæg-

ges daglige tvangsbøder fra en given dato, indtil pålægget efterkommes.

Tvangsbøder efter § 72 skal fastsættes som daglige bøder, indtil pålægget om at udlevere oplysnin-

ger efterkommes. Der gælder et almindeligt proportionalitetsprincip i relation til daglige tvangsbø-

der. Det betyder bl.a., at tvangsmidlet (de daglige tvangsbøder) ikke må stå i misforhold til undla-

delsen. Ved fastsættelsen af tvangsbøden skal der tages hensyn til den oplysningspligtiges økonomi-

ske formåen, således at pressionen har effekt, men bødestørrelsen beror i øvrigt på et konkret skøn.

En tvangsbøde skal efter praksis mindst være på 1.000 kr. dagligt, og der beregnes kun én daglig

tvangsbøde, f.eks. på 1.000 kr. pr. dag, uanset antallet af forhold. Daglige tvangsbøder gives for

hver kalenderdag, det vil sige syv dage om ugen og uafhængigt af virksomhedens åbningstider, akti-

vitet m.v.

De daglige tvangsbøder kan pålægges fra en given dato. Forudsætningen for at pålægge daglige

tvangsbøder er, at Skatteforvaltningen mindst 14 kalenderdage forinden underretter virksomheden

om, at bøden bliver pålagt fra den anførte dato. Varslingen skal indeholde oplysninger om tvangs-

bødens størrelse, og der skal tages forbehold for en eventuel senere forhøjelse af tvangsbøden. De

daglige tvangsbøder kan forhøjes med en uges skriftligt varsel, hvis den fastsatte tvangsbøde ikke

har givet resultat. Ved oplysningspligter efter skattekontrolloven kan varslet om daglige tvangsbø-

der gives samtidig med pålægget om at efterkomme oplysningspligten. Varslet kan også gives efter-

følgende, hvis pålægget ikke efterkommes.

Hvis pålægget påklages, har klagen ikke opsættende virkning, medmindre Landsskatteretten eller

skatteankeforvaltningen vurderer, at særlige omstændigheder taler derfor, jf. § 72, stk. 3.

At klagen tillægges opsættende virkning betyder, at pligten til at komme med oplysninger og følge-

lig også til at betale daglige tvangsbøder er suspenderet, mens klageinstansen behandler klagesagen.

Hvis klageinstansen giver Skatteforvaltningen medhold, fastsætter klageinstansen en frist for at

komme med oplysningerne.

Klager over afgørelser om pålæg af oplysningspligt og tvangsbøder afgøres af Skatteankestyrelsen,

jf. skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, og bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2014 om afgørelse af

visse sager i Skatteankestyrelsen. I nogle tilfælde skal klagen afgøres af Landsskatteretten, f.eks.

hvis klagen skal visiteres til afgørelse i Landsskatteretten som principiel efter skatteforvaltningslo-

vens § 35 b, stk. 1, 2. pkt., jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, nr. 3. Da der kan være behov for

en hurtig afgørelse vedrørende spørgsmålet om opsættende virkning, selv om der er tale om en sag,

som skal behandles af Landsskatteretten, f.eks. fordi den er principiel, er det fastsat i skattekontrol-

loven § 72, stk. 3, 3. pkt., at Landsskatterettens afgørelse kan træffes af en retsformand.

Særlige omstændigheder, der kan tale for at tillægge en klage opsættende virkning, kan f.eks. være,

at klageinstansen finder, at der er en begrundet tvivl om, hvorvidt der er pligt til at indsende oplys-

ninger, eller der er begrundet tvivl om, hvorvidt en person fortsat driver erhvervsvirksomhed og

dermed er forpligtet til at indgive et oplysningsskema, jf. skattekontrollovens § 5.

Et eksempel på, at særlige omstændigheder taler for, at en klage over et pålæg efter skattekontrollo-

vens § 72, stk. 2, tillægges opsættende virkning, kan være, at en advokat anmodes om at udlevere

oplysninger, som der kan være tvivl om, er omfattet af oplysningspligten efter skattekontrollovens §

60 og dermed, om advokaten risikerer at komme til at overtræde sin tavshedspligt, hvis anmodnin-

gen efterkommes.

2.8.2. Lovforslaget

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i registreringsafgiftsloven som § 25 a, der skal give

Skatteforvaltningen mulighed for at anvende tvangsbøder ved kontrol af registreringsafgift.

Det foreslås, at hvis Skatteforvaltningen anmoder om oplysninger efter registreringsafgiftslovens §

25, stk. 1, 4 eller 5, og anmodningen ikke efterkommes, vil Skatteforvaltningen kunne give pålæg

om, at oplysningerne vil skulle indsendes inden en fastsat frist, og pålægge daglige tvangsbøder fra

fristens overskridelse, og indtil pålægget efterkommes.

Skatteforvaltningens pålæg af oplysningspligt og tvangsbøder i forbindelse med kontrol af registre-

ringsafgift vil skulle ske efter samme procedurer og principper, som gælder ved pålæg af oplys-

ningspligt og tvangsbøder i medfør af skattekontrolloven. Skatteforvaltningens anvendelse af

tvangsbøder efter den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at pålægget vil skulle indeholde

en henvisning til den relevante lovbestemmelse, ligesom det vil skulle være specificeret, hvilke op-

lysninger der ønskes udleveret.

Ligeledes vil der ved fastsættelsen af tvangsbøden skulle tages hensyn til den oplysningspligtiges

økonomiske formåen, således at pressionen har effekt. Tvangsbøderne vil skulle fastsættes som dag-

lige bøder, indtil pålægget om at udlevere oplysninger efterkommes. Daglige tvangsbøder vil skulle

gives for hver kalenderdag, det vil sige syv dage om ugen, og bøderne vil kunne forhøjes med

skriftligt varsel, hvis den fastsatte tvangsbøde ikke har givet resultat.

Det foreslås endvidere, at en klage over Skatteforvaltningens pålæg om oplysningspligt og tvangs-

bøder som udgangspunkt ikke vil have opsættende virkning, med mindre Landsskatteretten eller

skatteankeforvaltningen vurderer, at særlige omstændigheder taler derfor. Desuden foreslås, at

Landsskatterettens afgørelse vil kunne træffes af en retsformand. De foreslåede bestemmelser svarer

til bestemmelserne i Skatteforvaltningslovens § 72, stk. 3, og vil medføre, at virkningen af en klage

over Skatteforvaltningens pålæg af oplysningspligt eller tvangsbøder vil være den samme, uanset

om pålægget er givet i medfør skattekontrolloven eller registreringsafgiftsloven.

2.9. Indsættelse af manglende EU-note

2.9.1. Gældende ret

Europa-Kommissionens Generalsekretariat har ved brev af 9. november 2018 fremsendt Kommissi-

onens begrundede udtalelse nr. 2017/0327 om manglende meddelelse af foranstaltninger til gen-

nemførelse i national ret af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/46/EU af 3. april 2014 om

ændring af Rådets direktiv 1999/37/EF om registreringsdokumenter for motorkøretøjer (herefter di-

rektivet). Fristen for gennemførelse af direktivet i dansk ret var den 20. maj 2017.

Det fremgår af direktivet, at medlemsstaterne skal registrere data om alle køretøjer elektronisk, og

at de tekniske data om køretøjer skal stilles til rådighed for de kompetente myndigheder eller syns-

virksomheder med henblik på periodisk teknisk kontrol.

Det følger af § 1, stk. 1, i lov om registrering af køretøjer, at registrering af køretøjer sker i Køre-

tøjsregisteret. Det følger herudover af stk. 2, at der i Køretøjsregisteret registreres oplysninger om

hvert enkelt køretøj og om køretøjets tilhørsforhold. Køretøjsregisteret indeholder således bl.a. op-

lysninger om stamdata for køretøjet, ejer- og brugeroplysninger, tekniske oplysninger, synsstatus

m.v.

I medfør af § 17 har enhver efter anmodning adgang til de oplysninger, der er registreret i Køretøjs-

registeret, om et køretøjs tekniske forhold, synsforhold og forsikringsforhold. Oplysninger er til-

gængelige i Køretøjsregisteret, som kan tilgås via Skatteforvaltningens hjemmeside. I medfør af §

17, stk. 2, kan skatteministeren herudover fastsætte regler om terminaladgang til oplysninger i Kø-

retøjsregisteret om et køretøjs ejer eller bruger til bl.a. forsikringsvirksomheder, nummerpladeope-

ratører m.v.

Synsvirksomheder har direkte adgang til Køretøjsregisteret, hvori der bl.a. kan indberettes oplysnin-

ger om resultater af gennemførte syn. Synsvirksomhederne har dermed elektronisk adgang til de i

direktivet anførte oplysninger.

Som svar på Kommissionens begrundede udtalelse har den danske regering derfor sendt en besva-

relse, hvori der redegøres udførligt for, hvilke oplysninger om køretøjer, der er registreret i Køre-

tøjsregisteret. Der redegøres herudover for, at oplysninger stilles til rådighed med henblik på perio-

disk teknisk kontrol. Det fremgår desuden af besvarelsen, at lov om registrering af køretøjer vil

blive notificeret som en del af gennemførelsen af direktivet.

2.9.2. Lovforslaget

Foranlediget af Kommissionens begrundede udtalelse foreslås, at fodnoten til titlen i lov om regi-

strering af køretøjer ændres, så det vil fremgå, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/46/EU af 3. april 2014 om ændring af Rådets direktiv

1999/37/EF om registreringsdokumenter for motorkøretøjer.

Da oplysninger om køretøjer allerede registreres elektronisk og stilles til rådighed for synsvirksom-

heder, er den danske lovgivning i overensstemmelse med direktivet. Der foreslås derfor ingen mate-

rielle ændringer af loven.

Efter forslaget vil det således fremgå af loven, at direktivets bestemmelser er implementeret heri.

2.10. Videregivelse af oplysninger fra Køretøjsregisteret til andre EU lande via Eucaris

2.10.1. Gældende ret

Det fremgår af § 1 i lov om registrering af køretøjer, at registrering af køretøjer sker i et for hele

landet fælles register for køretøjer (Køretøjsregisteret). Registreringspligten gælder som udgangs-

punkt for motorkøretøjer, traktorer, knallerter, påhængs- eller sættevogne til registreringspligtige

køretøjer, campingvogne samt visse påhængs- og motorredskaber, jf. § 2, stk. 1, nr. 1-7. I Køretøjs-

registeret registreres bl.a. oplysninger om køretøjets mærke og stelnummer, tekniske data, betaling

af vægtafgift, oplysninger om køretøjets ejer og bruger m.v.

Oplysningerne i Køretøjsregisteret overføres dagligt til Rigspolitiets parallelregister CRM3, som

anvendes af politiet i almindelighed.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 17, stk. 3, og § 18, stk. 3, hvornår henholdsvis Skattefor-

valtningen og politiet kan videregive oplysninger fra Køretøjsregisteret til en udenlandsk myndig-

hed.

Ifølge § 17, stk. 3, kan Skatteforvaltningen efter anmodning fra en udenlandsk myndighed udlevere

oplysninger fra Køretøjsregisteret om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger til brug for behand-

lingen af en konkret sag. Bestemmelsen blev indført ved § 1, nr. 3, i lov nr. 1872 af 29. december

2015. Det fremgår bl.a. af forarbejderne, jf. Folketingstidende, 2015-16, lovforslag nr. L 56, side

14, at formålet med bestemmelsen er at fravige Skatteforvaltningens særlige tavshedspligt efter

skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, og at skabe en hjemmel i lov om registrering af køretøjer for

Skatteforvaltningen til at videregive oplysninger om et køretøjs ejer og/eller bruger fra Køretøjsre-

gisteret til en udenlandsk myndighed, eksempelvis en politimyndighed eller en trafikmyndighed, til

brug for behandlingen af en konkret sag.

Skatteforvaltningen besvarer således i dag anmodninger fra udenlandske myndigheder om udleve-

ring af oplysninger fra Køretøjsregisteret om et køretøjs ejer og/eller bruger, når oplysninger er til

brug for en konkret sag.

Ifølge § 18, stk. 3, kan Rigspolitiet give den kompetente retshåndhævende myndighed i en med-

lemsstat i Den Europæiske Union adgang til at foretage elektronisk søgning i de oplysninger fra Kø-

retøjsregisteret, der er videregivet til politiet, til brug for efterforskningen af en konkret straffesag

eller en konkret sag om opretholdelse af den offentlige sikkerhed eller til brug for en konkret sag

om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser. Bestemmelsen i forhold til en konkret

straffesag eller offentlig sikkerhed blev indsat ved lov nr. 1338 af 19. december 2008 og er en uæn-

dret videreførelse af den tidligere bestemmelse i § 17 a, som blev indsat ved § 3 i lov nr. 479 af 17.

juni 2008 om gennemførelsen af Prüm-samarbejdet. Af forarbejderne til lov nr. 479 af 17. juni

2008, jf. Folketingstidende 2007-2008, lovforslag nr. L 77, side 2876-2877, fremgår det bl.a., at for-

målet med bestemmelsen er at etablere grundlag for, at de retshåndhævende myndigheder i en med-

lemsstat i Den Europæiske Union kan foretage elektronisk søgning i politiets parallelregister

(CMR3). Bestemmelsen skaber grundlag for, at de udenlandske myndigheder kan få online adgang

til registeret. Det følger af forarbejderne, at søgningen kun kan ske til brug for en konkret sag i for-

bindelse med efterforskningen af en straffesag eller opretholdelse af den offentlige sikkerhed. Med

implementering af CBE-direktivet 2015/413/EU af 11. marts 2015, der skete med lov nr. 1431 af 5

december 2018, blev den eksisterende hjemmel udvidet til også at omfatte muligheden for at søge

oplysninger om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser. Medlemsstaternes søgning af

oplysninger i CRM3 foretages via det europæiske informationssøgningssystem vedrørende køretø-

jer og kørekort (Eucaris).

For at sikre overholdelse af momslovgivningen er der i Rådets forordning 904/2010/EU om admini-

strativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift fastsat vilkår for samarbejde

mellem kompetente myndigheder i medlemsstaterne i Den Europæiske Union. Forordningen fast-

sætter desuden de regler og procedurer, som giver medlemsstaternes kompetente myndigheder mu-

lighed for at samarbejde og udveksle alle nødvendige oplysninger med henblik på at foretage en

korrekt momsansættelse, kontrollere, at momsen anvendes korrekt, og bekæmpe momssvig. Herud-

over fastsætter forordningen regler, som giver mulighed for at indsamle og udveksle oplysninger

elektronisk.

Skatteforvaltningen har, som kompetent myndighed med ansvar for anvendelsen af momslovgivnin-

gen, udpeget Skattestyrelsen som forbindelseskontor med adgang til at udveksle disse oplysninger.

Med henblik på at begrænse omfanget af uddelegerede beføjelser er der i Skattestyrelsen udpeget

kompetente embedsmænd og såkaldte Eurofiscforbindelsesembedsmænd, som har til opgave af

fremme og lette det multilaterale samarbejde om bekæmpelse af momssvig. Netværket af Euro-

fiscforbindelsesembedsmænd (Eurofisc) skal bl.a. indføre tidlig varslingsmekanisme til bekæmpelse

af momssvig, koordinere den hurtige udveksling af målrettede oplysninger inden for deres samar-

bejdsområder m.v.

Forordningen er ændret ved Rådets forordning 2018/1541/EU af 2. oktober 2018, for så vidt angår

foranstaltninger til styrkelse af det administrative samarbejde vedrørende merværdiafgift. Det frem-

går af præambel nr. 5, at formålet med forordningen bl.a. er at bekæmpe momssvig, ved at give øv-

rige medlemsstater i EU, via Eurofiscforbindelsesembedsmænd, automatiseret adgang til oplysnin-

ger i køretøjsregistre. Det vil gøre det muligt, hurtigt at identificere, hvem der har foretaget svigag-

tige transaktioner, og hvor. Det forudsættes, at adgangen gøres tilgængelig via det europæiske infor-

mationssøgningssystem vedrørende køretøjer og kørekort (Eucaris).

Det følger således af artikel 1, nr. 5, i forordning 2018/1541/EU, at der i forordning 904/2010/EU

indsættes en bestemmelse om, at hver medlemsstat giver de øvrige medlemsstaters kompetente

myndigheder automatiseret adgang til oplysninger fra landenes køretøjsregistre om identifikations-

oplysninger vedrørende køretøjer og identifikationsoplysninger vedrørende ejere og indehavere af

køretøjer, i hvis navn køretøjet er registreret. Adgang til oplysningerne gives under betingelse af, at

oplysningerne anvendes i forbindelse med efterforskning af mistanke om momssvig eller med hen-

blik på at opdage momssvig. Adgangen er desuden betinget af, at adgangen gives via en Euro-

fiscforbindelsesembedsmand, der har en personlig brugeridentifikation til det elektroniske system,

der giver adgang til oplysningerne. Denne del af forordningen finder anvendelse fra og med den 1.

januar 2020.

Det fremgår desuden af præambel nr. 13, at Databeskyttelsesforordningen

finder anvendelse på be-

handling af personoplysninger i forhold til forordning 904/2010/EU. Det følger desuden, at bekæm-

pelse af momssvig er anerkendt som et vigtigt mål af almen offentlig interesse for Unionen og med-

lemsstaterne, hvorfor det er hensigtsmæssigt for at nå målet med samarbejde og udveksling af op-

lysninger, at der indføres specifikke og begrænsede restriktioner af visse af de rettigheder og for-

pligtelser, som er fastsat i Databeskyttelsesforordningen, bl.a. den registreredes ret til indsigt, retten

til sletning og retten til at gøre indsigelse mod behandling af personoplysninger. Det følger således

af artikel 1, nr. 17, i forordning 2018/1541/EU, at artikel 55 i forordning 904/2010/EU ændres, så

det fremgår, at enhver lagring, behandling eller udveksling af oplysninger er omfattet af Databe-

skyttelsesforordningens bestemmelser.

2.10.2. Lovforslaget

I medfør af forordning 2018/1541/EU foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i lov om regi-

strering af køretøjer som § 17 a, som skal give Skatteforvaltningen hjemmel til at give kompetente

myndigheder i andre medlemsstater adgang til at foretage elektronisk søgning i oplysninger fra Kø-

retøjsregisteret, når oplysningerne skal bruges ved efterforskning af mistanke om momssvig eller

med henblik på at opdage momssvig.

Det foreslås i samme forbindelse at give Skatteforvaltningen hjemmel til at give kompetente myn-

digheder i andre medlemsstater adgang til oplysninger fra Køretøjsregisteret, når myndighederne

har brug for oplysningerne i forbindelse med registrering af køretøjer og opkrævning af registre-

ringsafgift og andre køretøjsrelaterede afgifter.

Efter forslaget vil kompetente skatte- og afgiftsmyndigheder i øvrige medlemsstater kunne foretage

elektronisk søgning i oplysninger fra Køretøjsregisteret, når oplysningerne skal anvendes til brug

for undersøgelse af mulig momssvig og til brug for registrering og betaling af afgift for køretøjer.

Samtidig med, at medlemsstaterne via Eucaris vil få adgang til oplysninger fra Køretøjsregisteret,

vil Skatteforvaltningen få adgang til tilsvarende oplysninger fra øvrige medlemsstaters køretøjsregi-

stre.

Adgangen til at søge oplysninger fra Køretøjsregisteret vil skulle gøres tilgængeligt via Eucaris,

hvor det er muligt at foretage tilslutning til og søge oplysninger via flere moduler, da oplysningerne

i de forskellige moduler varierer. Når søgning sker via et valgt modul, skabes der overblik over,

hvilke oplysninger der udveksles til hvilke formål. F.eks. skal politiets søgning af oplysninger til

brug for sager om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser ske via modulet CBE. Til

brug for udveksling af oplysninger i forbindelse med sager om momssvig udvikles der et særligt

VAT-modul.

Til brug for udveksling af oplysninger om registrering af køretøjer og betaling af afgifter er det hen-

sigten, at Skatteforvaltningen vil skulle tilsluttes et modul, der indeholder oplysninger om køretø-

jers tekniske data og et modul der indeholder oplysninger om køretøjers ejere og brugere.

Det forudsættes, at Skatteforvaltningen fortsat vil være nationalt kontaktpunkt i forhold til udveks-

ling af oplysninger via Eucaris. Da Skatteforvaltningens administration af Køretøjsregisteret vareta-

ges af Motorstyrelsen, forudsættes det, at Motorstyrelsen vil være nationalt kontaktpunkt i forhold

3 Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv

95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse).

til udveksling af oplysningerne. Skattestyrelsen vil fortsat agere som Eurofiscforbindelsesembeds-

mænd i forhold til momssamarbejdet i EU og vil følgelig have mulighed for at få adgang til de ud-

vekslede oplysninger i Køretøjsregisteret.

Det forudsættes desuden, at adgangen til og udvekslingen af oplysninger i Køretøjsregisteret over-

holder de til enhver tid gældende persondataretlige regler, herunder Databeskyttelsesforordningen.

Databeskyttelsesforordningens artikel 6 fastlægger mulighederne for at behandle almindelige per-

sonoplysninger. Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, at behandlingen kun

er lovlig, hvis og i det omfang mindst ét af de forhold, der er nævnt i bestemmelsen, gør sig gæl-

dende. Herunder hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets

interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, jf. artikel 6, stk. 1, litra e. Der er

efter § 2, nr. 2, forudsat at skulle ske behandling af almindelige personoplysninger, der er omfattet

af databeskyttelsesforordningens artikel 6. De kompetente myndigheder, der indhenter oplysninger

fra Køretøjsregisteret, skal ved behandling af oplysningerne iagttage de grundlæggende principper

for behandling af personoplysninger i forordningens artikel 5. Det følger bl.a. heraf, at personoplys-

ninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede.

Endvidere må personoplysninger kun indsamles til legitime formål og må ikke viderebehandles på

en måde, der er uforenelig med disse formål. Herudover skal personoplysningerne være tilstrække-

lige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.

Behandlingen af personoplysninger i medfør af lovforslaget vil i øvrigt skulle ske i overensstem-

melse med reglerne om den registreredes rettigheder i kapitel 3 og om behandlingssikkerhed i kapi-

tel 4 i databeskyttelsesforordningen.

2.11. Straks-ibrugtagning af leasingkøretøjer ved betaling af forholdsmæssig registreringsafgift

2.11.1. Gældende ret

For registreringspligtige køretøjer, som anvendes i Danmark af en herboende, er hovedreglen i regi-

streringsafgiftslovens § 1, at der skal betales fuld registreringsafgift forud for ibrugtagningen. Som

undtagelse til denne hovedregel kan der for leasingkøretøjer, som er bestemt til tidsbegrænset an-

vendelse i Danmark, under nærmere betingelser betales forholdsmæssig registreringsafgift i medfør

af lovens § 3 b.

Reglerne om betaling af forholdsmæssig registreringsafgift skal sikre, at opkrævningen af registre-

ringsafgift for leasingkøretøjer m.v., der registreres med henblik på tidsbegrænset anvendelse her i

landet, er proportional med den periode, hvor køretøjet benyttes her i landet.

Det er en grundlæggende betingelse for at opnå en tilladelse til betaling af forholdsmæssig registre-

ringsafgift i leasingforhold efter § 3 b, at der er tale om en reel leasingaftale mellem en leasingvirk-

somhed og en leasingtager. Der stilles således en række indholdsmæssige og formelle minimums-

krav til leasingaftalen, der har til formål at sikre, at Skatteforvaltningen i forbindelse med ansøg-

ningsprocessen får de fornødne oplysninger til at kunne behandle ansøgningen og vurdere realiteten

i leasingforholdet.

Oplysningskravene har desuden til formål at sikre, at leasingaftalen indeholder oplysninger, som er

nødvendige for Skatteforvaltningens efterfølgende kontrol. Lovens oplysningskrav suppleres i Skat-

teforvaltningens administrative retningslinjer af yderligere oplysningskrav, som efter anmodning

skal fremgå af ansøgningen om at betale forholdsmæssig registreringsafgift efter lovens § 3 b, stk.

Ved leasingperiodens ordinære udløb skal nummerpladerne ligeledes indleveres rettidigt til Skatte-

forvaltningen eller til en nummerpladeoperatør, og køretøjet skal afmeldes rettidigt fra Køretøjsregi-

steret. Hvis ikke der sker rettidig indlevering af nummerpladerne, skal nummerpladerne efter an-

modning fra Skatteforvaltningen inddrages ved politiets foranstaltning. I tilfælde, hvor den mang-

lende indlevering af nummerpladerne skyldes, at leasingvirksomheden på grund af leasingtagers

forhold ikke kan skaffe sig fysisk rådighed over nummerpladerne, skal der efterfølgende betales af-

gift og rente for den periode, der forløber, fra leasingperiodens udløb til køretøjets nummerplader

indleveres eller fjernes. Hvis der er tale om en forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse, kan der

også i dette tilfælde pålægges bøde- eller fængselsstraf.

EU-Domstolen har i sag nr. C-249/15 Wind 1014 og Daell (præjudiciel forelæggelse), som om-

handler betaling af forholdsmæssig registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 3 b, truffet

afgørelse om, at det er i strid med TEUF artikel 56 om tjenesteydelsernes frie bevægelighed at

kræve Skatteforvaltningens godkendelse forud for ibrugtagning af et udenlandsk leasingkøretøj i

Danmark. Den danske ordning med forhåndsgodkendelse har til formål at forebygge omgåelse, svig

eller misbrug af afgiftsreglerne, men Domstolen finder, at den begrænsning, som ordningen udgør,

ikke er proportional med dette formål, og at mindre indgribende foranstaltninger kunne anvendes til

at opnå samme virkning. Domstolen anfører, at en ordning, hvor afgiften forudbetales pro rata for

den periode, hvor køretøjet skal anvendes i Danmark, og hvor prøvelse af, om vilkårene for betaling

af forholdsmæssig afgift er opfyldt, sker efter ibrugtagningen, ville være mindre indgribende og

kunne opfylde de samme formål. For en nærmere beskrivelse af indholdet af dommens præmisser

henvises til afsnit 7 om forholdet til EU-retten.

2.11.2. Lovforslaget

Det foreslås, at der indføres en ordning, hvor et køretøj, hvor der er ansøgt om tilladelse til betaling

af forholdsmæssig registreringsafgift, på nærmere angivne vilkår vil kunne tages i anvendelse forud

for Skatteforvaltningens meddelelse af en sådan tilladelse. Det vil forudsætte, at ansøgeren opfylder

kravene til at anvende ordningen med forholdsmæssig registreringsafgift, og at ansøgeren, hvis det

efterfølgende måtte vise sig ikke at have været tilfældet, i øvrigt var i god tro herom. Forslaget har

til formål at sikre, at dansk ret tilpasses i overensstemmelse med EU-Domstolens dom i sag nr. C-

245/15, jf. ovenfor.

Ifølge det foreslåede vil det blandt andet skulle være forudsætninger for ibrugtagning, at køretøjet er

registreret i Køretøjsregisteret og er monteret med nummerplader, at registreringsafgiften og for-

rentning heraf er indbetalt, og at leasingvirksomheden har indgivet en skriftlig erklæring til Skatte-

forvaltningen om ibrugtagningen forud for denne. Det vil være leasinggiver, der bærer ansvaret for,

at kravene for at kunne betale forholdsmæssig registreringsafgift er opfyldt, og at ibrugtagningen

sker i overensstemmelse med de foreslåede regler.

Det indgår i det foreslåede, at indbetalte afgiftsbeløb kun delvist vil skulle tilbagebetales til leasing-

giver, hvis ibrugtagningen er sket uden, at tilladelse til betaling af forholdsmæssig registreringsaf-

gift opnås herefter. Afgift for den periode, hvor køretøjet har været anvendt, vil ikke kunne tilbage-

betales. Før eventuel tilbagebetaling af afgiftsbeløb for perioden, hvor køretøjet ikke har været an-

vendt, vil Skatteforvaltningen desuden skulle foretage evt. korrektion af den af leasinggiver an-

vendte afgiftspligtige værdi og beregnede afgift, så den afgift, der betales for perioden, hvor køretø-

jet har været anvendt, vil være korrekt.

Tilbagebetaling af overskydende afgiftsbeløb vil skulle ske ved, at der foretages et fradrag i tilbage-

betalingen svarende til det fradrag, der gælder ved afgiftsgodtgørelse ved eksport af personbiler.

Formålet er at sikre, at der ikke vil kunne spekuleres i altid blot at tage et køretøj i anvendelse, når

der indgives en ansøgning om tilladelse, idet ordningen kun bør anvendes, hvor der er mere eller

mindre åbenlyst for leasinggiver, at ansøgning, leasingaftale m.v. opfylder kravene, og at tilladelsen

derfor vil blive opnået. Der bør således være en reel økonomisk risiko forbundet med at tage et kø-

retøj i anvendelse i tilfælde, hvor tilladelsens meddelelse er mere usikker. Det er overordnet hensig-

ten, at ordningen med forudgående ibrugtagning kun bør anvendes, hvor der er en relativt stærk for-

modning for, at tilladelsen vil blive opnået.

2.12. Ændring af leasingaftaler ved betaling af forholdsmæssig registreringsafgift

2.12.1. Gældende ret

Hvis en leasingaftale, på baggrund af hvilken Skatteforvaltningen efter registreringsafgiftslovens §

3 b, stk. 1, har meddelt tilladelse til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift, ændres eller af-

brydes før leasingperiodens udløb, eller hvis det leasede køretøj skifter afgiftsmæssig identitet, an-

ses tilladelsen som udgangspunkt for at være bortfaldet. Ved ændringer i aftalen er udgangspunktet,

at tilladelsen bortfalder fra det tidspunkt, hvor ændringen foretages.

Det er dog muligt at foretage de ændringer i aftalen, som er defineret i registreringsafgiftslovens § 3

b, stk. 6, uden at tilladelsen bortfalder, og uden at disse ændringer som udgangspunkt forinden skal

godkendes af Skatteforvaltningen. Det omfatter eksempelvis skift af leasingtager eller leasinggiver

eller ændring af det maksimale antal kørte kilometer. Det er en forudsætning, at ændringerne ikke

medfører omberegning af den betalte afgift, og at leasingaftalen i sin helhed fortsat opfylder betin-

gelserne for at anvende ordningen med forholdsmæssig registreringsafgift.

Som konsekvens af, at tilladelsen bortfalder ved andre end de eksplicit tilladte ændringer i leasing-

aftalen, skal nummerpladerne indleveres til Skatteforvaltningen eller til en nummerpladeoperatør,

og køretøjet skal afmeldes fra Køretøjsregisteret. Hvis ikke der sker rettidig indlevering af nummer-

pladerne m.v., og hvis der er tale om en forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse, kan dette med-

føre bøde- eller fængselsstraf. Hvis køretøjet bruges her i landet, efter at tilladelsen er bortfaldet, og

der ikke er opnået en ny tilladelse, vil der desuden som udgangspunkt være pligt til betaling af fuld

registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler herom, jf. lovens § 1, stk. 1.

Højesteret har i U.2018.1200 (SKM2018.77.HR) fastslået, at der i registreringsafgiftsloven ikke er

hjemmel til at anse en tilladelse til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift for bortfaldet som

følge af efterfølgende ændringer af leasingaftalen, som var uden betydning for opnåelsen af tilladel-

sen. Sagen vedrørte en leasinggiver (A ApS), som havde opnået tilladelse til betaling af forholds-

mæssig registreringsafgift, men som efterfølgende foretog en række ændringer i leasingaftalen, som

ikke er omfattet af opregningen af tillade ændringer i registreringsafgiftsloven, og hvor aftalen ikke

indsendtes til Skatteforvaltningen til fornyet godkendelse.

Højesteret lagde til grund, at ændringerne af leasingaftalen ikke havde betydning for hverken bereg-

ningen af den forholdsmæssige registreringsafgift eller for opnåelse af tilladelse til betaling af for-

holdsmæssig registreringsafgift efter § 3 b, stk. 1. Højesteret bemærkede, at der efter almindelige

forvaltningsretlige grundsætninger ikke er grundlag for at anse en gyldig, begunstigende forvalt-

ningsakt for bortfaldet som følge af ændrede forhold, hvis disse forhold ikke har betydning for, om

forvaltningsakten ville være blevet meddelt, og at en forvaltningsmyndighed skal overholde propor-

tionalitetsprincippet, når den træffer afgørelse. Højesteret fandt på den baggrund, at der skulle være

klar lovhjemmel, hvis tilladelsen til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift skulle anses for

bortfaldet, og hvis konsekvensen heraf skulle være, at A ApS skulle betale fuld registreringsafgift.

Højesteret fandt på den baggrund, at der ikke var hjemmel i registreringsafgiftsloven til at anse tilla-

delsen til forholdsmæssig registreringsafgift for bortfaldet.

2.12.2. Lovforslaget

Det foreslås at ændre reglerne om efterfølgende ændring af leasingaftaler, hvor der er meddelt tilla-

delse til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift efter lovens § 3 b, stk. 1, så de er i overens-

stemmelse med Højesterets dom i sag U.2018.1200 (SKM2018.77.HR), som er kort refereret oven-

for i afsnit 2.12.1.

Den nuværende adgang til at foretage efterfølgende ændringer i leasingaftaler uden fornyet godken-

delse foreslås således suppleret af en ny opsamlingsbestemmelse, hvorefter det vil være muligt at

foretage sådanne ændringer, som er uden betydning for opnåelse af tilladelsen. Det vil eksempelvis

kunne være ændring af servicepartner, ændring af aftale om dækskifte, rettelse af ubetydelige form-

fejl el.lign. forhold, som er sekundære i forhold til den vurdering af ejerforhold, afgiftsbetaling

m.v., som sker i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om tilladelse efter § 3 b, stk. 1. Det

foreslås desuden, at der indsættes eksplicitte regler i loven om konsekvenserne af at ændre en lea-

singaftale i strid med reglerne, uden at der ansøges om og opnås fornyet tilladelse.

2.13. Ophævelse af krav om anvendelse af standardformularer ved betaling af forholdsmæssig regi-

streringsafgift

2.13.1. Gældende ret

Leasingvirksomheder kan efter anmodning til Skatteforvaltningen godkendes til, under nærmere be-

tingelser, at få mulighed for selv at angive forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer

uden en forudgående godkendelse af den enkelte leasingaftale hos Skatteforvaltningen. Virksomhe-

der med en sådan tilladelse betegnes som såkaldte selvangivere. Denne selvangiverordning omfatter

dog alene afgiftsangivelser for leasingkøretøjer, der er omfattet af en leasingaftale, hvis vilkår er

identiske med en standardaftale, som er forhåndsgodkendt af Skatteforvaltningen.

Anvendelsen af selvangiverordningen forudsætter desuden, at leasingvirksomheden opfylder de ad-

ministrative krav hertil, herunder indsendelse af månedsregnskaber til Skatteforvaltningen. Disse

administrative krav har til formål at sikre et fornødent grundlag for at føre tilstrækkelig kontrol med

anvendelsen af ordningen.

Ved lov nr. 1195 af 14. november 2017 blev der indført krav om, at virksomheder ved ansøgning

om tilladelse efter registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1, skal udarbejde leasingaftalen ved anven-

delse af standardformularer udarbejdet af Skatteforvaltningen. Det bliver dog først obligatorisk for

virksomhederne at anvende standardformularerne 6 kalendermåneder efter, at Skatteforvaltningen

har offentliggjort disse. Fristen for Skatteforvaltningens offentliggørelse af standardformularerne

blev med lov nr. 1431 af 5. december 2018 udskudt fra den 1. januar 2019 til den 1. januar 2020.

Indtil standardformularerne offentliggøres, kan virksomhederne anvende egne udarbejdede skabelo-

ner til brug for indgåelse af leasingaftaler.

2.13.2. Lovforslaget

Det foreslås at ophæve de regler om obligatorisk anvendelse af standardformularer, der skulle udar-

bejdes af Skatteforvaltningen, hvilket blev indført med § 1, nr. 6, i lov nr. 1195 af 14. november

2017, når der indgives ansøgning om tilladelse til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift i

medfør af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.

Det foreslåede følger af, at bestemmelsen efterfølgende har vist sig ikke at kunne gennemføres i

praksis. Ved gennemførelsen af lov nr. 1195 af 14. november 2017 indgik også ved fremsættelsen

af lovforslaget et forbud mod visse klausuler i leasingaftaler ved anvendelse af forholdsmæssig af-

gift. Der var reelt tale om forbud mod to typer af klausuler, hvor en leasingaftale ikke måtte inde-

holde vilkår om overskudsdeling mellem leasinggiver og leasingtager, og en leasingaftale ikke

måtte indeholde vilkår om, at leasingtager hæftede for hele eller dele af leasinggivers økonomiske

risiko ved leasingforholdet. Formålet med forslaget var at sikre, at der ved afregning af forholds-

mæssig registreringsafgift er tale om reelle leasingforhold, hvor leasinggiver har det fulde ejerskab

til det leasede køretøj.

Med forbuddet mod de to typer af klausuler ville leasingkontrakterne for køretøjer på forholdsmæs-

sig afgift være forenklet betydeligt. Forbuddet mod de to typer af kontraktklausuler var således en

del af grundlaget for forslaget om indførelse af standardformularer.

Et forbud mod klausulerne i leasingaftaler ved anvendelse af forholdsmæssig afgift blev dog ikke

gennemført, idet det viste sig, at det ville medføre, at der i afgiftsmæssig sammenhæng blev indført

en anden vurdering af, hvem der ejer køretøjet end den, der følger af det almindelige civilretlige

ejerbegreb, som også lægges til grund inden for EU-retten. Det vurderedes, at forslaget derfor ikke

ville kunne gennemføres i relation til leasingkontrakter indgået af leasinggivere, hvis virksomhed

drives fra et andet EU-land. Skulle forbuddet mod klausulerne alene gælde for danske leasinggi-

vere, vurderedes det at ville svække danske leasinggiveres konkurrenceevne væsentligt og dermed

medføre risiko for, at danske leasingvirksomheder blot ville flytte virksomheden til et andet EU-

land.

Da leasingkontrakter derfor fortsat kan indeholde meget komplekse regler om f.eks. fordeling af

eventuelt overskud eller de økonomiske risici ved kontraktudløb, er det ikke muligt at opbygge

standardformularerne, så leasingaftaler baseret på standardformularer kan anses som ”forhåndsgod-

kendt”.

Udformes standardformularerne i stedet som en simpel skabelon, hvor leasingvirksomhederne i hø-

jere grad individualiserer aftalerne, vurderes de ikke at ville udgøre et tilstrækkeligt grundlag for, at

det uden videre kan lægges til grund, at leasingaftaler indgået ved anvendelse af standardformula-

rerne lever op til lovens krav og derved kan anses for forhåndsgodkendt.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Med lovforslaget foreslås selvanmelderordningen på eksportområdet afskaffet, hvilket vil medføre,

at opgaven med at fastsætte værdien af brugte køretøjer overgår fra virksomheder, der er registre-

rede som selvanmeldere, til Motorstyrelsen med henblik på at øge regelefterlevelsen på motorområ-

det.

Afskaffelse af selvanmelderordningen på eksportområdet forventes at medføre to modsatrettede ef-

fekter. Det skønnes, at det vil være en lavere gennemsnitlig godtgørelse ved eksport, idet eksport-

godtgørelsen fremover vil ske på et mere ensartet grundlag, hvilket vil medføre et merprovenu fra

registreringsafgiften. Omvendt må det forventes, at den foreslåede ændring kan medføre en mindre

reduktion i antallet af brugte køretøjer, der eksporteres, og dermed et lavere antal importerede biler

til erstatning af de eksporterede køretøjer. Der er dog stor usikkerhed forbundet med disse effekter,

hvorfor der ikke er indregnet provenumæssige konsekvenser fra denne del af lovforslaget.

Forslaget om afskaffelse af godtgørelsen på 400 kr. i forbindelse med syn forud for eksport skønnes

at medføre et merprovenu på ca. 10 mio. kr. I dag indkaldes ca. 26.000 køretøjer til syn ud af de i alt

37.000 køretøjer, hvor der er anmodet om eksportgodtgørelse. Det er i beregningerne forudsat, at

det nuværende antal af synede køretøjer opretholdes fremadrettet.

Forslaget om at afskaffe nedsættelse af registreringsafgiften med 60 kr. for brugte biler og motor-

cykler, der skal registreres i Danmark for første gang, skønnes at ville medføre et merprovenu på ca.

1 mio. kr. Afskaffelsen skønnes ikke at medføre nogen adfærdseffekter.

Initiativet vedrørende afskaffelse af selvanmelderordningen medfører, at opgaven med at fastsætte

værdien af brugte køretøjer ved eksport fuldt overgår til Skatteforvaltningen fra den 1. juli 2020.

Initiativet skønnes at medføre udgifter for Skatteforvaltningen på ca. 70 mio. kr. årligt i 2020 og

frem til håndtering af anmodninger om eksportgodtgørelse og værdifastsættelser. Udgifterne finan-

sieres af et nyt gebyr, jf. lovforslagets § 1, nr. 20 og 21.

Som følge af at der indføres et gebyr frigøres 33 mio. kr. årligt under Skatteministeriets rammer på

finanslovens § 9. Midlerne har tidligere været bevillingsfinansieret til brug for opgaven med værdi-

fastsættelser.

Initiativet vedrørende ændring af vilkår for leasingkøretøjer ved betaling af forholdsmæssig regi-

streringsafgift vurderes på det foreliggende grundlag at ville medføre administrative omkostninger

for Skatteforvaltningen til øget sagsbehandling på ca. 2 mio. kr. årligt i 2020 og frem.

Initiativet vedrørende straks-ibrugtagning af køretøjer skønnes at medføre merudgifter for Skatte-

forvaltningen på samlet set ca. 1,5 mio. kr. i 2020 og frem.

De øvrige initiativer vurderes ikke at medføre nævneværdige økonomiske konsekvenser for det of-

fentlige.

Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar lovgiv-

ning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om afskaffelse af selvanmelderordningen på eksportområdet vurderes at ville medføre

økonomiske konsekvenser for erhvervslivet svarende til udgiften ved betaling af gebyr på 70 mio.

kr. ved anmodning om udbetaling af eksportgodtgørelse.

Desuden vil denne del af lovforslaget medføre administrative konsekvenser for de virksomheder,

som eksporterer køretøjer, og som ikke længere vil kunne angive godtgørelsen på deres månedlige

angivelse. Virksomheder, der fremadrettet ønsker at få udbetalt eksportgodtgørelse, vil skulle følge

den samme procedure som ikke-registrerede borgere og virksomheder for at få udbetalt eksport-

godtgørelse.

Forslaget om at afskaffe kompensationen for udgifter til syn af eksportkøretøjer vil medføre, at ek-

sportører selv vil skulle afholde denne udgift. Eksportører af køretøjer pålægges dermed en merud-

gift på ca. 10 mio. kr., hvoraf langt hovedparten vurderes at vedrøre virksomheder.

Forslaget om at afskaffe nedsættelse af registreringsafgiften med 60 kr. for brugte biler og motor-

cykler, der skal registreres i Danmark for første gang, vil medføre, at importører selv vil skulle af-

holde denne udgift. Importører af køretøjer pålægges dermed en merudgift på ca. 1 mio. kr., hvoraf

hovedparten vurderes at vedrøre virksomheder.

Forslaget om at forlænge fristen for udbetaling af eksportgodtgørelse og om at forlænge suspensi-

onsperioden i forhold til at foretage modregning i restancer vil kunne udgøre en likviditetsmæssig

byrde for erhvervslivet, da de virksomheder, som eksporterer køretøjer, i visse tilfælde vil kunne få

udbetalt eksportgodtgørelsen på et senere tidspunkt end efter gældende regler.

Forslag om tilslutning til Eucaris vurderes at ville medføre en mindre administrativ lettelse for syns-

virksomheder, som opretter importerede køretøjer i Køretøjsregisteret. Efter gældende regler skal

tekniske data for køretøjer indtastes manuelt af synsvirksomhederne. Med tilslutningen til Eucaris

vil et køretøjs tekniske data i stedet kunne trækkes direkte fra det udenlandske køretøjsregister.

Forslag om tilretning af leasingreglerne vurderes herudover at ville forenkle leasingvirksomheder-

nes administration, da de vil få mulighed for at foretage visse ændringer i godkendte leasingaftaler,

uden at ændringerne skal godkendes af Skatteforvaltningen, og uden at tilladelsen til betaling af for-

holdsmæssig registreringsafgift bortfalder.

Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser

for erhvervslivet.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget er principperne for agil erhvervsrettet lovgivning fulgt, da forslag

om tilslutning til Eucaris vil sikre en brugervenlig digitalisering for synsvirksomheder.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at ville medføre administrative konsekvenser for borgere.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at ville medføre miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Europa-Kommissionen har fremsendt en begrundet udtalelse (nr. 2017/0327) om manglende med-

delelse af foranstaltninger til gennemførelse i national ret af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2017/46/EU af 3. april 2014 om ændring af Rådets direktiv 1999/37/EF om registreringsdokumen-

ter for motorkøretøjer. Det følger af direktivet, at medlemsstaterne elektronisk skal registrere data

om køretøjer, som skal stilles til rådighed for synsvirksomheder med henblik på periodisk teknisk

kontrol. Kommissionen finder ikke, at dansk lovgivning opfylder de krav, der følger af direktivet.

Forslaget om at ændre fodnoten til titlen til lov om registrering af køretøjer, har til formål at sikre, at

dansk lovgivning er i overensstemmelse med direktivet, ved at der indsættes en note til titlen til lov

om registrering af køretøjer, så det fremgår, at loven indeholder bestemmelser, der implementerer

direktivet.

Det følger af Rådets forordning 2018/1541/EU af 2. oktober 2018 om ændring af forordning (EU)

nr. 904/2010 og (EU) 2017/2454, for så vidt angår foranstaltninger til styrkelse af det administrative

samarbejde vedrørende merværdiafgift, at Danmark skal give de øvrige medlemsstater automatise-

ret adgang til oplysninger i Køretøjsregisteret. Det er en forudsætning for adgangen til oplysnin-

gerne, at disse skal anvendes i forbindelse med efterforskning af mistanke om momssvig eller med

henblik på at opdage momssvig. Adgangen til oplysningerne skal gøres tilgængelig via det europæi-

ske informationssystem vedrørende køretøjer og kørekort (Eucaris).

Den del af lovforslaget, der omhandler tilslutning af Køretøjsregisteret til Eucaris, har således til

formål at sikre, at forordning 2018/1541/EU efterleves.

EU-Domstolen har i sag nr. C-249/15 Wind 1014 og Daell (præjudiciel forelæggelse) truffet afgø-

relse om, at det er i strid med TEUF artikel 56 om tjenesteydelsernes frie bevægelighed at kræve

Skatteforvaltningens godkendelse forud for ibrugtagning af et udenlandsk leasingkøretøj i Dan-

mark. Den danske ordning med forhåndsgodkendelse har til formål at forebygge omgåelse, svig el-

ler misbrug af afgiftsreglerne. Domstolen finder, at ordningen er egnet til at opfylde dette formål,

men at den begrænsning, som ordningen udgør, er uproportional, og at mindre indgribende foran-

staltninger kunne anvendes til at opnå samme virkning.

Domstolen anfører, at en ordning, hvor afgiften forudbetales pro rata for den periode, hvor køretøjet

skal anvendes i Danmark, og hvor prøvelse af, om vilkårene for betaling af forholdsmæssig afgift er

opfyldt, sker efter ibrugtagningen, ville være mindre indgribende og kunne opfylde de samme for-

mål. I forbindelse med en sådan ordning kan en medlemsstat begrænse gyldigheden af et køretøjs

registrering til leasingperioden, hvilket allerede er udgangspunktet i dansk ret. Desuden fastslår

Domstolen, at der ved omgåelse eller misbrug vil kunne fastsættes regler om solidarisk hæftelse for

leasingtager og leasinggiver samt passende strafferetlige sanktioner.

Den del af lovforslaget, der omhandler ibrugtagning af leasingkøretøjer før Skatteforvaltningens

godkendelse, har til formål at sikre, at de danske regler om betaling af forholdsmæssig registrerings-

afgift for leasingkøretøjer er i overensstemmelse med dommens udfald og præmisser.

Lovforslagets øvrige elementer indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Loven notificeres i sin helhed som udkast i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2015/1535 (informationsproceduredirektivet). Der er tale om en skattemæssig foran-

staltning, hvorfor der ikke gælder nogen stand still-periode.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. juli 2019 til den 19. august 2019 været sendt i hø-

ring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, 3F Privat Service, Hotel og Restauration, Advokatsamfundet, Affald Plus, Akademikerne, Alu-

minium Danmark, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervs-

råd, ARI, AutoBranchen Danmark, Autobranchens Handels- og Industriforening i Danmark, Auto-

CamperRådet, Biobrændselsforeningen, Blik- og Rørarbejderforbundet, Boligselskabernes Lands-

forening, borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for Decentral

Kraftvarme, Brancheforeningen for Flaskegenbrug, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller,

Brancheforeningen for Skov, Have og Park-Forretninger, Brintbranchen, Bryggeriforeningen, Busi-

ness Danmark, Børsmæglerforeningen, Campingbranchen, Carta, Centralforeningen af Taxiforenin-

ger i Danmark, Centralorganisationen Søfart, CEPOS, Cevea, Coop, DAKOFA, Danmarks Fiskeri-

forening, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jordbrugsforskning,

Danmarks Motor Union, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dan-

marks Restauranter og Cafeer, Danmarks Skibskredit, Danmarks Statistik, Danmarks Tankesports-

Forbund, Danmarks Tivoliforening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk

Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk AutoGenbrug, Dansk Automat Branchefor-

ening, Dansk Automobil Sports Union, Dansk Automobilforhandler Forening, Dansk Bilbranche-

råd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Byggeri, Dansk Dagligvareleverandørforening, Dansk

Døve-Idrætsforbund, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Elbil Alliance, Dansk Energi, Dansk

Erhverv, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Fjernvarme, Dansk Friskoleforening, Dansk Gartneri,

Dansk Gasteknisk Center, Dansk Golf Union, Dansk Handicap Idræts-Forbund, Dansk Landbrugs-

rådgivning, Dansk Lokalsyn, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Methanolfor-

ening, Dansk Misbrugsbehandling, Dansk Mode og Textil, Dansk Pokerforbund, Dansk Rejsebu-

reau Forening, Dansk Retursystem A/S, Dansk Sejlunion, Dansk Skibsmæglerforening, Dansk Sko-

leidræt, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Taxi Råd, Dansk Teknisk Lærerfor-

bund, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Travsports Centralforbund, Dansk Ungdoms Fælles-

råd, Danske Advokater, Danske Biludlejere, Danske Biobrændsels- og Kulimportørers Association,

Danske Boligadvokater, Danske Busvognmænd, Danske Halmleverandører, Danske Handicaporga-

nisationer, Danske Maritime, Danske Medier, Danske Produktionsskolers Lærerforening, Danske

Rederier, Danske Regioner, Danske Speditører, Danske Synsvirksomheder, DANVA, Datatilsynet,

DBU, De Danske Bilimportører, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Bilbranche, Den Danske

Dommerforening, Den Danske Landinspektørforening, Det Økologiske Råd, DGI, DI, DI Trans-

port, Digitaliseringsstyrelsen, DIKO, Divisionsforeningen, DOGA, Dokumentations- og Rådgiv-

ningscenteret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Eksport-

rådet, EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energi- og Olieforum, Energiforum Danmark, Ener-

ginet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet, ERFAgruppen-Bilsyn, Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv

Regulering, European Gaming and Betting Association, FDL - Frie Danske Lastbilvognmænd,

FDM, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansfor-

bundet, Finanstilsynet, FOA, Forbrugerrådet Tænk, FORCE Technology, Foreningen af Danske

Skatteankenævn, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Socialchefer i Danmark, For-

eningen Biogasbranchen, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer,

Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frie Funktionærer, Frie Grundskolers Lærer-

forening, Friluftsrådet, FSE, FSR - danske revisorer, Fællesrådet for Foreninger for Uddannelses-

og Erhvervsvejledningen, GAFSAM, Grafisk Arbejdsgiverforening, Greenpeace Danmark, Grund-

ejernes Landsforening, Grønlands Selvstyre, Hestevæddeløbssportens FinansieringsFond, Hjertefor-

eningen, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR, HORESTA, IBIS, International Transport Danmark,

Investering Danmark, ISOBRO, It-Branchen, IT-Universitetet, Justitia, Kasinoforeningen, KFUM

Spejderne i Danmark, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverfor-

ening, Kristelig Fagforening, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af

Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Polio-, Trafik-

og Ulykkesskadede, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation i

Danmark, Lokale Pengeinstitutter, Mellemfolkeligt Samvirke, Metalemballagegruppen, Miljøstyrel-

sen, Mineralolie Brancheforeningen, Moderniseringsstyrelsen, Motorcykel Forhandler Foreningen,

Motorcykel Importør Foreningen, Motorhistorisk Samråd, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Natio-

nalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Noah, Nordisk Folkecenter for

Vedvarende Energi, Nordsøfonden, Nærbutikkernes Landsforening, Olie Gas Danmark, Parcelhus-

ejernes Landsorganisation, Patienterstatningen, Plastindustrien, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører

i Danmark, Rektorkollegiet, Restaurationsbranchen.dk, Rigspolitichefen, Sammenslutningen af

Mindre Erhvervsfartøjer, Sammensluttede Danske Energiforbrugere, SEGES, Serviceforbundet,

SIFA, Sikkerhedsstyrelsen, SKAD - Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark, Skatte-

ankestyrelsen, Skolelederforeningen, SMVdanmark, Spillemyndigheden, SRF Skattefaglig For-

ening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Styrelsen for Videregå-

ende Uddannelser, Sundhedskartellet, Sydslesvigs Danske Ungdomsforeninger, Søfartens Ledere,

Søfartsstyrelsen, Team Danmark, Teleindustrien, Tinglysningsretten, Tobaksindustrien, Tobakspro-

ducenterne, Vedvarende Energi, VELTEK, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, Vindmølle-

industrien, VisitDenmark, Vurderingsankenævnsforeningen, WWF, Ældre Sagen og Økologisk

Landsforening.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Afskaffelse af kompensation

for udgift til syn af eksportkø-

retøjer skønnes at medføre et

merprovenu på ca. 10 mio. kr.

Afskaffelse af nedsættelse af

registreringsafgiften ved import

at brugte biler og motorcykler

skønnes at medføre et merpro-

venu på ca. 1 mio. kr.

Som følge af at der indføres et

gebyr til administration af ek-

sportgodtgørelsesordningen fri-

gøres 33 mio. kr. årligt under

Skatteministeriets rammer på

finanslovens § 9. Midlerne har

tidligere været bevillingsfinan-

sieret til brug for opgaven med

værdifastsættelser.

Negative

konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Implementeringskonsekven-

ser for stat, kommuner og re-

gioner

Overgang af opgaven med at

værdifastsætte brugte køretø-

jer, der eksporteres, til Skat-

teforvaltningen, skønnes at

medføre merudgifter for

Skatteforvaltningen på 70

mio. kr. årligt i 2020 og frem.

Udgifterne finansieres af et

gebyr, jf. lovforslagets § 1,

nr. 20 og 21.

Ændring af vilkår for leasing-

køretøjer ved betaling af for-

holdsmæssig registreringsaf-

gift vurderes at medføre ad-

ministrative omkostninger for

Skatteforvaltningen til øget

sagsbehandling på ca. 2 mio.

kr. årligt i 2020 og frem.

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen.

Muligheden for straks-ibrug-

tagning af køretøjer skønnes

at medføre merudgifter for

Skatteforvaltningen på samlet

set 1,5 mio. kr. i 2020 og

frem.

Afskaffelse af selvanmelder-

ordningen vurderes at med-

føre økonomiske konsekven-

ser for erhvervslivet svarende

til udgiften for betaling af ge-

byr på 70 mio. kr., ved an-

modning om udbetaling af

eksportgodtgørelse.

Afskaffelse af kompensation

for udgift til syn af eksport-

køretøjer skønnes at medføre

en merudgift på ca. 10 mio.

kr., hvoraf langt hovedparten

vurderes at vedrøre virksom-

heder.

Afskaffelse af nedsættelse af

registreringsafgiften ved im-

port af brugte biler om motor-

cykler skønnes at medføre en

merudgift på ca. 1 mio. kr.,

hvoraf hovedparten vurderes

at vedrøre virksomheder.

Ved forlængelse af fristen for

udbetaling af eksportgodtgø-

relse vil virksomheder, som

eksporterer køretøjer, i visse

tilfælde kunne få udbetalt ek-

sportgodtgørelse på et senere

tidspunkt end efter gældende

regler. Forslaget kan derfor

medføre en likviditetsmæssig

byrde.

Afskaffelse af selvanmelder-

ordningen vurderes at med-

føre administrative byrder for

de virksomheder, der efter de

gældende regler er registre-

rede som selvanmeldere, der

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Tilslutning til Eucaris vurderes

at ville medføre en mindre ad-

ministrativ lettelse for syns-

virksomheder, som vil kunne

trække oplysninger om et køre-

tøjs tekniske data direkte fra

udenlandske køretøjsregistre.

Ændring af vilkår for leasing-

køretøjer ved betaling af for-

holdsmæssig registreringsafgift

vurderes at forenkle leasing-

virksomhedernes administra-

tion, da de vil få mulighed for

at foretage ville ændringer i

godkendte leasingaftaler, uden

at ændringerne skal godkendes

af Skatteforvaltningen, og uden

at tilladelsen til betaling af for-

holdsmæssig registreringsafgift

bortfalder.

Ingen.

som følge af den foreslåede

afskaffelse af selvanmelder-

ordningen på eksportområdet

vil skulle følge den alminde-

lige proces for at få udbetalt

eksportgodtgørelse, hvor der

er større dokumentationskrav

før eksportgodtgørelsen kan

blive udbetalt.

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen.

Europa-Kommission har fremsendt begrundet udtalelse nr.

2017/0327 om manglende meddelelse af foranstaltninger til

gennemførelse i national ret af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2017/46/EU af 3. april 2014 om ændring af Rådets di-

rektiv 1999/37/EF om registreringsdokumenter for motorkøre-

tøjer. Det følger heraf, at medlemsstaterne elektronisk skal regi-

strere data om køretøjer, som skal stilles til rådighed for syns-

virksomheder med henblik på periodisk teknisk kontrol. Kom-

missionen finder ikke, at dansk lovgivning opfylder de krav,

der følger af direktivet.

Det foreslåede har til formål at sikre, at dansk lovgivning er i

overensstemmelse med direktivet, ved at der indsættes en note

til titlen til lov om registrering af køretøjer, så det fremgår, at

loven indeholder bestemmelser, der implementerer direktivet.

Det følger af Rådets forordning 2018/1541/EU af 2. oktober

2018 om ændring af forordning (EU) nr. 904/2010 og (EU)

2017/2454, for så vidt angår foranstaltninger til styrkelse af det

administrative samarbejde vedrørende merværdiafgift, at Dan-

mark skal give de øvrige medlemsstater automatiseret adgang

til oplysninger i Køretøjsregisteret. Det er en forudsætning for

adgangen til oplysningerne, at disse skal anvendes i forbindelse

med efterforskning af mistanke om momssvig eller med henblik

på at opdage momssvig. Adgangen til oplysningerne skal gøres

tilgængelig via det europæiske informationssystem vedrørende

køretøjer og kørekort (Eucaris).

Det foreslåede om at etablere en tilslutning af Køretøjsregisteret

til Eucaris har således til formål at efterleve forordningen.

EU-Domstolen har i sag nr. C-249/15 Wind 1014 og Daell

(præjudiciel forelæggelse) truffet afgørelse om, at det er i strid

med TEUF artikel 56 om tjenesteydelsernes frie bevægelighed

at kræve Skatteforvaltningens godkendelse forud for ibrugtag-

ning af et udenlandsk leasingkøretøj i Danmark. Den danske

ordning med forhåndsgodkendelse har til formål at forebygge

omgåelse, svig eller misbrug af afgiftsreglerne. Domstolen fin-

der, at ordningen er egnet til at opfylde dette formål, men at den

begrænsning, som ordningen udgør, er uproportional, og at

mindre indgribende foranstaltninger kunne anvendes til at opnå

samme virkning.

Domstolen anfører, at en ordning, hvor afgiften forudbetales

pro rata for den periode, hvor køretøjet skal anvendes i Dan-

mark, og hvor prøvelse af om vilkårene for betaling af forholds-

mæssig afgift er opfyldt sker efter ibrugtagningen, ville være

mindre indgribende og kunne opfylde de samme formål. I for-

bindelse med en sådan ordning kan en medlemsstat begrænse

gyldigheden af et køretøjs registrering til leasingperioden, hvil-

ket allerede er udgangspunktet i dansk ret. Desuden fastslår

Domstolen, at der ved omgåelse eller misbrug vil kunne fast-

sættes regler om solidarisk hæftelse for leasingtager og leasing-

giver samt passende strafferetlige sanktioner.

Det foreslåede har til formål at sikre, at de danske regler om be-

taling af forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer

er i overensstemmelse med dommens udfald og præmisser.

Loven notificeres i sin helhed som udkast i overensstemmelse

med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535

(informationsproceduredirektivet). Der er tale om en skatte-

mæssig foranstaltning, hvorfor der ikke gælder nogen stand

still-periode.

NEJ

Går videre end minimums-

krav i EU-regulering

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, fremgår, hvilke køretøjer der er fritaget for registreringsaf-

gift. Det er bl.a. køretøjer, der tilhører kongehuset, lastbiler med en tilladt totalvægt på over 4 tons,

mandskabsvogne og køretøjer, der anskaffes og anvendes til afprøvning af komponenter og udstyr. I

medfør af § 2, stk. 2, kan skatteministeren desuden fastsætte regler om afgiftsfrihed for køretøjer,

som tilhører fremmede staters diplomatiske og konsulære repræsentationer og internationale organi-

sationer og institutioner, som Danmark er medlem af, m.v. Det følger af § 2, stk. 3, at når betingel-

sen for afgiftsfritagelsen ikke længere er opfyldt, skal køretøjet afgiftsberigtiges efter §§ 4-6 b.

Det foreslås, at henvisningen til §§ 4-6 b ændres, så der i stedet henvises til §§ 4-5 e.

Baggrunden for det foreslåede er, at §§ 6, 6 a, og 6 b, som vedrørte registreringsafgift af taxier, li-

mousiner og sygetransportbiler, blev ophævet med lov nr. 1503 af 23. december 2014. Køretøjska-

tegorierne blev med samme lov omfattet af afgiftsfritagelsen i § 2, stk. 1, nr. 6.

Der er således tale om at rette en henvisning, så der i § 2, stk. 3, henvises til korrekte bestemmelser i

forhold til betaling af registreringsafgift af tidligere afgiftsfritagne køretøjer, når betingelsen for af-

giftsfritagelsen ikke længere er opfyldt.

Til nr. 2

Det følger af registreringsafgiftslovens § 3, stk. 4, at registreringsafgiften nedsættes med 60 kr. for

brugte biler og motorcykler, der registreres for første gang i Danmark, jf. § 10, stk. 3. Bestemmel-

sen blev indført med § 6, nr. 1, lov nr. 1391 af 20. december 2004, idet det blev forventet, at libera-

liseringen af synsmarkedet pr. 1. januar 2005 ville medføre en merudgift for borgerne i forbindelse

med det udvidede registreringssyn, der foretages af hensyn til fastsættelsen af registreringsafgiften

for importerede brugte køretøjer.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 3, stk. 4, ophæves. Den foreslåede ophævelse af bestem-

melsen vil medføre, at registreringsafgiften af brugte biler og motorcykler, som registreres for første

gang i Danmark, ikke længere vil blive nedsat med 60 kr.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.5.2.

Til nr. 3

Bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1, vedrører registrering af leasingkøretøjer til

tidsbegrænset anvendelse i Danmark, hvor der under visse betingelser kan betales forholdsmæssig

registreringsafgift for den periode, hvor køretøjet er bestemt til anvendelse her i landet. En af betin-

gelserne er, at køretøjet tilhører en virksomhed eller et fast driftssted, der er beliggende her i landet

eller i udlandet.

Det foreslås, at det anførte om et fast driftssted, der er beliggende her i landet eller i udlandet, ud-

går. Herefter vil kravet for anvendelse af reglerne kun være, at køretøjet tilhører en virksomhed. Der

er tale om en forenkling af formuleringen, og der tilsigtes ingen materielle ændringer.

Da reglerne oprindeligt blev indført, var det kun udenlandske virksomheder, eller virksomheder

med et fast driftssted i udlandet, der kunne anvende ordningen. Idet reglerne nu omfatter både dan-

ske og udenlandske virksomheder på lige fod, er formuleringen med afgrænsning af etableringssted

overflødig og reelt indholdsløs. Formuleringen bør derfor ud fra et regelforenklingssynspunkt udgå

som foreslået.

Til nr. 4

Bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1, vedrører registrering af leasingkøretøjer til

tidsbegrænset anvendelse i Danmark, hvor der under visse betingelser kan betales forholdsmæssig

registreringsafgift for den periode, hvor køretøjet er bestemt til anvendelse her i landet. Ordningen

kan kun anvendes efter ansøgning, og anvendelse af køretøjet med betaling af forholdsmæssig regi-

streringsafgift forudsætter forudgående opnåelse af tilladelse fra Skatteforvaltningen. Virksomhe-

der, der er registreret i medfør af registreringsafgiftslovens § 15, kan efter anmodning gives tilla-

delse til at angive og afregne registreringsafgift efter § 14, også for så vidt angår betaling af afgift

for leasingkøretøjer. Virksomheder med en sådan tilladelse betegnes som såkaldte selvangivere.

Selvangivere kan få godkendt standardaftaler, som kan anvendes ved indgåelse af leasingaftaler

uden Skatteforvaltningens individuelle godkendelse af et konkret leasingforhold. For øvrige virk-

somheder, herunder de som er registreret som selvanmeldere efter § 15, forestår Skatteforvaltningen

værdiansættelse, beregning af afgift m.v., og leasingaftalerne behandles på individuel basis.

EU-Domstolen har i sag nr. C-249/15 Wind 1014 og Daell (præjudiciel forelæggelse) truffet afgø-

relse om, at det er i strid med TEUF artikel 56 om tjenesteydelsernes frie bevægelighed at kræve

Skatteforvaltningens godkendelse forud for ibrugtagning af et udenlandsk leasingkøretøj i Dan-

mark. Den danske ordning med forhåndsgodkendelse har til formål at forebygge omgåelse, svig og

misbrug af afgiftsreglerne, men Domstolen finder, at den begrænsning, som ordningen udgør, ikke

er proportional med dette formål, og at mindre indgribende foranstaltninger kunne anvendes til at

opnå samme virkning. Domstolen anfører, at en ordning, hvor afgiften forudbetales pro rata for den

periode, hvor køretøjet skal anvendes i Danmark, og hvor prøvelse af, om vilkårene for betaling af

forholdsmæssig afgift er opfyldt, sker efter ibrugtagningen, ville være mindre indgribende og kunne

opfylde de samme formål. For en nærmere beskrivelse af indholdet af dommens præmisser henvises

til de almindelige bemærkninger, afsnit 7, om forholdet til EU-retten.

Det foreslås på denne baggrund, at der indføres en ordning, hvorefter det på en række nærmere an-

givne betingelser vil være muligt at tage et køretøj i anvendelse forud for opnåelse af tilladelse efter

registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1, til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift. En sådan

ordning foreslås etableret ved indsættelse af nye stykker som § 3 b, stk. 4 og 5. Stk. 4-6 bliver her-

efter stk. 6-8.

Den foreslåede ordning forventes hovedsageligt at ville være relevant for virksomheder, der ikke er

godkendt som selvangivere, idet selvangivere allerede efter gældende regler ved anvendelse af en

forhåndsgodkendt standardaftale kan angive og betale afgift uden Skatteforvaltningens forudgående

tilladelse vedr. det enkelte leasingforhold, hvorefter køretøjet kan tages i anvendelse.

Det foreslås i

stk. 4, 1. pkt.,

at leasingkøretøjer vil kunne tages i anvendelse, inden der er meddelt

tilladelse efter stk. 1, på en række nærmere angivne betingelser. Leasinggiver vil skulle indestå for,

at køretøjet og leasingforholdet m.v. opfylder de krav, der gælder for anvendelse af ordningen med

forholdsmæssig registreringsafgift i sin helhed, og at kravene til kontraktindhold, ejerskab, m.v.

derfor er opfyldt. Såfremt kravene til anvendelse af ordningen ikke er opfyldt, f.eks. hvor leasinggi-

ver ikke er den reelle ejer af køretøjer, og hvor leasingtager vidste eller burde vide dette, vil leasing-

tager kunne hæfte for betaling af afgiften i medfør af registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5. Det er

således væsentligt, at både leasinggiver og leasingtager er i god tro om, at køretøjet og leasingfor-

holdet m.v. opfylder kravene.

Hvis leasinggiver eksempelvis i forbindelse med ansøgningen efter stk. 1, hvor køretøjet er taget i

brug efter stk. 4, har indgivet vildledende eller urigtige oplysninger m.v., og havde korrekte og fyl-

destgørende oplysninger medført afslag på ansøgning, vil den fulde registreringsafgift for køretøjet

afhængigt af omstændighederne kunne forfalde fra registreringstidspunktet. Det skyldes, at køretø-

jet i så fald vil være taget i brug uden, at det er afgiftsberigtiget korrekt, idet tilladelsen i det tilfælde

nødvendigvis må tilbagekaldes. Bestemmelsen i stk. 4 om umiddelbar ibrugtagning under visse om-

stændigheder vil ikke skulle ændre herpå. Hvis leasingtager vidste eller burde vide, at tilladelsen

efter stk. 1 var baseret på vildledende eller urigtige oplysninger m.v., kan denne desuden hæfte for

betaling af afgiften i medfør af lovens § 20, stk. 5.

Det foreslås i

stk. 4, nr. 1,

at køretøjet vil skulle være registreret i Køretøjsregisteret, før det tages i

anvendelse. Det foreslåede følger hovedreglen i lov om registrering af køretøjer, hvorefter et køretøj

skal registreres, før det tages i anvendelse på færdselslovens område. Herunder forudsættes det, at

køretøjet er udstyret med faste nummerplader m.v.

Det foreslås i

stk. 4, nr. 2,

at der forud for ibrugtagningen vil skulle være indgivet en erklæring om

straks-ibrugtagning til Skatteforvaltningen. Erklæringer vil nødvendigvis skulle indeholde oplysnin-

ger, som er tilstrækkelige til som minimum at identificere køretøjet entydigt, at identificere ejeren

og en eventuel registreret bruger entydigt og at identificere den indgivne ansøgning i medfør af lo-

vens § 3 b, stk. 1. Erklæringen vil skulle registreres i Skatteforvaltningens systemer og danne

grundlag for oprettelse af et krav om den betaling af registreringsafgift og rente, der vil skulle være

erlagt forud for ibrugtagning, jf. det foreslåede stk. 4, nr. 3. Betalingen er en forudsætning for, at

køretøjet kan registreres og udstyres med nummerplader efter det foreslåede stk. 4, nr. 1. Det forud-

sættes, at Skatteforvaltningen udarbejder en formular eller lign. og offentliggør vejledning om,

hvortil og hvordan sådanne erklæringer kan indgives. Dette bør fortrinsvis ske elektronisk. Det læg-

ges til grund, at der skal være tale om så simpel en proces som muligt.

Det foreslås i

stk. 4, nr. 3,

at registreringsafgiften efter stk. 2 og forrentningen heraf efter stk. 3 be-

regnet på baggrund af en af leasinggiver oplyst afgiftspligtig værdi for køretøjet vil skulle være ind-

betalt til Skatteforvaltningen forud for ibrugtagningen. Det vil være leasinggiver, der er ansvarlig

for, at den afgiftspligtige værdi er korrekt angivet, og at afgiften er beregnet korrekt på baggrund

heraf i forbindelse med indbetalingen. Der lægges op til, at overtrædelse af bestemmelsen skal være

strafpålagt, jf. lovforslagets § 1, nr. 35. Det vil følge heraf, at forsætlig eller groft uagtsom angivelse

af en ukorrekt afgiftspligtig værdi vil kunne medføre bødestraf. Det følger af registreringsafgiftslo-

vens § 27, stk. 3, at den, der med forsæt unddrager statskassen afgift, endvidere kan straffes med

fængsel i op til 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Det foreslås i

stk. 4, nr. 4,

at køretøjer kun vil skulle kunne tages i anvendelse forud for opnåelse af

tilladelse efter stk. 1, hvis Skatteforvaltningen ikke tidligere har givet afslag på en ansøgning fra

samme ansøger for det samme køretøj, som tidligere har været ibrugtaget efter denne bestemmelse.

Formålet med det foreslåede er at modvirke, at en leasinggiver ikke gentagne gange skal kunne kan

tage et køretøj i brug i tilfælde, hvor Skatteforvaltningen tidligere har konstateret, at kriterierne for

at anvende ordningen og betale forholdsmæssig afgift efter § 3 b ikke var opfyldt. Der vil i dette til-

fælde gælde en formodning imod, at kriterierne opfyldes ved den fornyede ansøgning. I en sådan

situation må leasinggiver tåle at afvente Skatteforvaltningens afgørelse af, om tilladelse kan medde-

les på baggrund af den fornyede ansøgning, før køretøjet tages i anvendelse. Det vil sige, at leasing-

giver i denne situation vil være stillet på samme måde som efter de gældende regler.

Det lægges til grund, at Skatteforvaltningen ikke træffer afgørelse om afslag på ansøgninger efter

stk. 1, når der er tale om ubetydelige formfejl eller andre mangler ved ansøgningen, som uden vi-

dere vil kunne afhjælpes gennem dialog med ansøger. Dette følger af det almindelige forvaltnings-

retlige proportionalitetsprincip. Skatteforvaltningen bør i sådanne tilfælde i stedet søge mindre fejl

og mangler ved ansøgning afhjulpet forud for, at der træffes afgørelse. Det er således ikke hensig-

ten, at sådanne ubetydelige fejl i tidligere ansøgninger skal kunne afskære en leasinggiver fra at

ibrugtage et køretøj efter den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås i

stk. 5, 1. pkt.,

at Skatteforvaltningen for de køretøjer, som er taget i brug i medfør af

stk. 4 forud for meddelelse af tilladelse efter stk. 1, vil skulle fastsætte den afgiftspligtige værdi ef-

ter §§ 8 og 9 for nye køretøjer og § 10 for brugte køretøjer, og såfremt den afviger fra den af lea-

singgiver anmeldte afgiftspligtige værdi, vil Skatteforvaltningen skulle regulere afgiftsbeløbet og

efteropkræve eller tilbagebetale forskelsbeløbet. Dette gælder uanset, om der meddeles tillades eller

gives afslag på anmodningen. Efteropkrævning eller tilbagebetaling vil skulle ske hos den, som har

indbetalt beløbet.

Det foreslås i

stk. 5, 2. pkt.,

at nummerpladerne vil skulle afleveres, og køretøjet vil skulle afmeldes

fra Køretøjsregisteret, hvis tilladelse efter stk. 1 ikke opnås for et køretøj, som er taget i anvendelse

i medfør af stk. 4, og at aflevering af nummerplader og afmelding af køretøjet vil skulle ske straks

efter, at Skatteforvaltningen har meddelt afslag på eller afvisning af ansøgningen efter stk. 1, eller

straks efter tilbagetrækning, bortfald el.lign. af ansøgningen. Ved straks forstås i denne sammen-

hæng umiddelbart efter, dvs. at et køretøj vil skulle afmeldes m.v. samme dag, og ikke må anvendes

efter afslag, afvisning m.v. er meddelt. Hvis et køretøj i enkelte tilfælde ikke afmeldes samme dag,

vil der skulle foretages en konkret vurdering af, om leasinggiver alligevel har opfyldt sin forplig-

telse til at afmelde køretøjet uden ugrundet ophold. Ved meddelt forstås, at afslag m.v. er kommet

frem, hvilket typisk vil ske næsten øjeblikkeligt, idet kommunikationen i forbindelse med sagsbe-

handlingen altovervejende foregår elektronisk. Leasinggiver vil derfor i alle tilfælde være forpligtet

til at gøre sig betydelige bestræbelser på at bringe leasingtagers anvendelse af køretøjet til ophør in-

den for et ganske kort tidsrum. Ved force majeure eller lignende tilstande vil anvendelsen skulle op-

høre uden ugrundet ophold, dvs. så snart, det er fysisk, faktisk muligt. Leasingtagers konkrete an-

vendelse af køretøjet, herunder f.eks. ferie i udlandet, vil ikke kunne begrunde en sådan udsættelse

af afmelding m.v. Fortsat anvendelse af køretøjet, efter afslag, afvisning m.v. er meddelt vil kunne

medføre, at den fulde registreringsafgift for køretøjet, efter registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, op-

gjort efter §§ 4-5 e, forfalder.

For så vidt angår pligten til at aflevere nummerpladerne m.v. gælder der allerede en tilsvarende for-

pligtelse ved ændring eller afbrydelse af en leasingaftale, jf. § 3 b, stk. 6, der bliver stk. 8. Denne

bestemmelse svarer til det foreslåede, men finder dog ikke anvendelse, idet situationen for køretø-

jer, som er ibrugtaget efter stk. 4, ikke vedrører ændring eller afbrydelse af leasingaftalen. Det er

derfor nødvendigt at fastsætte regler med en særskilt forpligtelse til aflevering af nummerplader

m.v. i denne situation. Desuden findes det væsentligt at præcisere det tidsmæssige kriterium, dvs. at

aflevering af nummerplader m.v. vil skulle ske straks.

For så vidt angår, at aflevering af nummerplader m.v. vil skulle ske straks efter meddelelse af afvis-

ning eller afslag, er det bærende hensyn, at et køretøj, som er taget i brug i medfør af stk. 4, og hvor

tilladelse ikke opnås, reelt har været taget i brug i strid med de generelle regler for betaling af regi-

streringsafgift, og at brugen derfor skal ophøre så hurtigt som muligt, efter at leasinggiver er blevet

eller har haft mulighed for at blive bekendt hermed. Det samme vil skulle gælde, hvis leasinggiver

trækker ansøgningen efter stk. 1 tilbage, efter at køretøjet er ibrugtaget efter stk. 4, eller hvis lea-

singgivers ansøgning af andre årsager bortfalder eller ikke længere er gyldig, eksempelvis ved døds-

fald, mellemliggende salg af køretøjet, andre retlige mangler el.lign.

Det foreslås i

stk. 5, 3. pkt.,

at hvis køretøjets nummerplader ikke afleveres rettidigt, vil køretøjets

nummerplader efter anmodning fra Skatteforvaltningen snarest skulle inddrages ved politiets foran-

staltning. Dette vil svare til, hvad der gælder for nummerpladeinddragelse m.v. efter § 3 b, stk. 8, 2.

pkt., der bliver stk. 11, 2. pkt., som finder anvendelse ved udløb af afgiftsperioden for et leasingkø-

retøj, hvoraf der betales forholdsmæssig registreringsafgift. Denne bestemmelse svarer til det fore-

slåede, men finder dog ikke anvendelse, idet situationen for køretøjer, som er ibrugtaget efter stk. 4,

ikke vedrører udløb af en afgiftsperiode. Det er derfor nødvendigt at fastsætte særskilte regler

herom.

Det foreslås i

stk. 5, 4. pkt.,

at Skatteforvaltningen ved tilbagetrækning, bortfald el.lign. af en ansøg-

ning efter stk. 1 for et køretøj, som er ibrugtaget efter stk. 4, vil skulle træffe afgørelse om, hvorvidt

kriterierne for at betale afgift efter § 3 b var opfyldt i den periode, hvor køretøjet var taget i brug ef-

ter stk. 4. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Skatteforvaltningen aktivt vil skulle tage stil-

ling til, om et køretøj har været anvendt i overensstemmelse med eller i strid med reglerne for beta-

ling af forholdsmæssig registreringsafgift. Dette vil være relevant for mulighederne for efterføl-

gende at tage det samme køretøj i brug efter stk. 4, inden der er opnået tilladelse efter stk. 1, idet

uberettiget ibrugtagning i medfør af den forståede bestemmelse i stk. 4, nr. 4, vil medføre, at en så-

dan ibrugtagning på ny er udelukket.

Det foreslås i

stk. 5, 5. pkt.,

at Skatteforvaltningen vil skulle tilbagebetale eventuelle forudbetalte

beløb, som vedrører den del af afgiftsperioden opgjort som hele måneder, jf. stk. 2 og 3, som ligger

efter tidspunktet for enten afslaget på ansøgningen eller bortfald el.lign. af ansøgningen, med fra-

drag af 15 pct., dog fradrag på mindst 8.500 kr. Det vil sige, at der vil skulle betales afgift for den

periode, hvor køretøjet har været anvendt. En sådan tilbagebetaling vil først skulle ske, når eventuel

regulering af afgiftsbeløbet efter det foreslåede stk. 5, 1. pkt., er foretaget. Det vil medføre, at den

afgift, der betales for den periode køretøjet er anvendt, er korrekt. Det lægges desuden til grund, at

der eventuelt kan foretages modregning heri forud for tilbagebetaling af resterende afgiftsbeløb.

Dette skal sikre, at der ikke fejlagtigt vil blive tilbagebetalet beløb, som efterfølgende vil skulle op-

kræves på ny i tilfælde af, at leasinggiver havde angivet en ukorrekt afgiftspligtig værdi ved ansøg-

ningen efter stk. 1. Det vil kun være resterende, ubrugte afgiftsbeløb for hele måneder, der skal

kunne tilbagebetales. Dvs. at hvis en forudbetaling f.eks. vedrører en leasingperiode på 6 måneder,

og et køretøj har været anvendt i én måned og ti dage, vil der alene skulle kunne ske tilbagebetaling

for fire måneder.

Det foreslås, at der i tilbagebetalingsbeløbet vil skulle fradrages 15 pct., dog mindst 8.500 kr. Dette

afspejler, at køretøjet i en periode har været anvendt i Danmark, uden at kriterierne for at betale for-

holdsmæssig afgift har været opfyldt. En sådan ibrugtagning medfører efter de almindelige regler,

at der skal betales fuld registreringsafgift. Det må lægges til grund, at køretøjerne er bestemt for

tidsbegrænset anvendelse i Danmark, da det er en forudsætning for at kunne anvende ordningen

med betaling af forholdsmæssig registreringsafgift. Udgangspunktet for ejerne af disse køretøjer vil

derfor være, at der skal betales fuld afgift for køretøjet, hvorefter det kan eksporteres efter reglerne

herom, og hvor registreringsafgiften delvist godtgøres med fradrag af 15 pct., dog mindst 8.500 kr.,

jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 3. Efter forslaget vil ejerne af disse køretøjer principielt

blive stillet på en tilsvarende måde, som hvis en personbil var afgiftsberiget og eksporteret, da der i

begge tilfælde vil blive foretaget et fradrag i den afgift, der kan tilbagebetales. Efter forslaget vil det

i modsætning til regler om eksportgodtgørelse ikke kræve, at køretøjet samtidig skal udføres af lan-

det.

Til nr. 5

Bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 4, der bliver stk. 6, er en hæftelsesbestemmelse

vedr. de afgifts- og rentebeløb, som skal betales ved anvendelse af ordningen med forholdsmæssig

registreringsafgift for leasingkøretøjer. Udgangspunktet er, at leasinggiveren hæfter for disse beløb.

Det foreslås, at henvisningerne til stk. 7 og 8, der bliver stk. 10 og 11, og henvisningen til stk. 6, der

bliver stk. 8, ændres, så der også efter den rykning, der vil ske som følge af lovforslagets § 1, nr. 4

og 9, fortsat henvises til de samme bestemmelser som i dag. Der er tale om konsekvensændringer.

Til nr. 6

Det følger af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., at hvis en lea-

singaftale om et køretøj, hvoraf der betales forholdsmæssig registreringsafgift, ændres eller afbry-

des, skal nummerpladerne afleveres og køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret. Der er tale om en

hovedregel, hvor der i lovens § 3 b, stk. 6, nr. 1-7, der bliver stk. 8, nr. 1-4, er fastsat en række und-

tagelser i form af en liste over ændringer i leasingaftaler, som kan foretages uden denne retsvirkning

og uden Skatteforvaltningens fornyede godkendelse af leasingaftalen. Det er en forudsætning, at

ændringerne ikke fører til omberegning af den betalte afgift efter stk. 2 og 3, og at de øvrige betin-

gelser for betaling af afgift efter stk. 2 og 3 fortsat er opfyldt. Det er leasinggiver, der bærer ansva-

ret for, om de foretagne ændringer må foretages uden Skatteforvaltningens fornyede godkendelse.

Udgangspunktet i registreringsafgiftslovens § 1 er, at der skal svares fuld registreringsafgift af køre-

tøjer, som er registreringspligtige. Et registreringspligtigt køretøj skal i medfør af lov om registre-

ring af køretøjer registreres i Køretøjsregisteret, før det tages i anvendelse på færdselslovens om-

råde. Ordningen for leasingkøretøjer i registreringsafgiftslovens § 3 b, hvor der kan betales for-

holdsmæssig registreringsafgift, er en modifikation til dette udgangspunkt.

Det foreslås, at formuleringen af § 3 b, stk. 6, 3. pkt., der bliver stk. 8, 3. pkt., præciseres, så det vil

fremgå klart, at der uanset stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., vil kunne foretages de ændringer i

leasingaftalen, som fremgår af den specificerede liste i bestemmelsen, uden Skatteforvaltningens

fornyede godkendelse efter stk. 1. Der tilsigtes ingen materielle ændringer ved det foreslåede.

Til nr. 7

Det følger af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., at hvis en lea-

singaftale om et køretøj, hvoraf der betales forholdsmæssig registreringsafgift, ændres eller afbry-

des, skal nummerpladerne afleveres og køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret. Det følger af lo-

vens § 3 b, stk. 6, 3. pkt., der bliver stk. 8, 3. pkt., at 1. pkt. ikke finder anvendelse for en nærmere

specificeret liste af ændringer af leasingaftalen, forudsat at ændringen ikke fører til omberegning af

den betalte afgift efter stk. 2 og 3, og at de øvrige betingelser for betaling af afgift efter stk. 2 og 3

fortsat er opfyldt. De umiddelbart tilladte ændringer fremgår af stk. 6, nr. 1-7, der bliver stk. 8, nr.

1-4.

I medfør af stk. 6, nr. 4, må der foretages en ændring i form af en tilføjelse, en ændring eller et fra-

valg af en serviceydelse eller udstyr, der eftermonteres på køretøjet, når aftalen indeholder en nøjag-

tig beskrivelse af serviceydelsen eller udstyret og de økonomiske konsekvenser heraf for leasingaf-

talen. I medfør af stk. 6, nr. 5, må der foretages en ændring af leasingaftalens vilkår, hvor ændrin-

gen på forhånd er nøjagtigt beskrevet i leasingaftalen. Endvidere må der i medfør af stk. 6, nr. 6, fo-

retages en ændring af leasingaftalens vilkår, der er påkrævet i medfør af ny ufravigelig lovgivning.

Højesteret har i U.2018.1200 (SKM2018.77.HR) fastslået, at der i registreringsafgiftsloven ikke er

hjemmel til at anse en tilladelse til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift for bortfaldet som

følge af efterfølgende ændringer af leasingaftalen, som var uden betydning for opnåelsen af tilladel-

sen. Sagen vedrørte en leasingvirksomhed, som havde opnået tilladelse til betaling af forholdsmæs-

sig registreringsafgift, men som efterfølgende foretog en række ændringer i leasingaftalen, som ikke

er omfattet af opregningen af tillade ændringer i registreringsafgiftsloven, og hvor aftalen ikke ind-

sendtes til Skatteforvaltningen til fornyet godkendelse.