Skatteudvalget 2018-19 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 12
Offentligt
Til Skatteministeren
Jeg ville have forsvoret, at man i Danmark kunne opleve det, vi går igennem i disse
år.
Danmark har altid for mig stået for retfærdighed, ordentlighed og beskyttelse af den
enkle
det gør det ikke mere.
Min mand og jeg har nu i flere år kæmpet en kamp i forbindelse med en sag om
dobbeltbeskatning (ulovligt aktionærlån)
begået på grundlag af uvidenhed og
mangelfuld rådgivning. Vi har lagt alt frem i regnskabet og har betalt vores skat
prompte.
Vi har nu tabt sagen endeligt, sidst i Landsskatteretten, vi har en ansvarssag
hængende over hovedet, som kan resultere i triple- beskatning samt fængsel.
Vi har kæmpet på alle fronter lige siden
benyttet alle veje hos skat, gået til
pressen, kontaktet skatteministeriet, skatteudvalget og div. politikere samt gået til
ombudsmanden og Institut for menneskerettigheder.
Jeg har mødt en LARMENDE stilhed hos hele det ansvarlige politiske organ. De få
som har ulejliget sig med at svare os, har givet udtryk for, at det var en forfærdelig
situation, vi var havnet i!
Den 3 maj 2019 stod jeg frem i Berlingske for at fortælle vores historie
på samme
tidspunkt er der en historie i medierne som omhandler nogle unge mennesker, som
har klædt sig ud som Obamaparret. Sidstnævnte sag fik mange politikere, sågar
Folketingets formand til at byde ind med kommentarer meningsytringer. Der var
IKKE en politiker, som følte trang til at byde ind med hverken det ene eller det andet
på baggru d af ” i ” artikel.
Det er tankevækkende at Danmarks politikere hellere
forholder sig til værdipolitik fremfor realpolitik!
Emnet interesserer åbenbart ikke den lovgivende forsamling. Den lovgivende
forsamling lever åbenbart fint med, at de er ansvarlige for en lovgivning, som er så
åbenlys urimelig og som har så store omkostninger både økonomisk og personligt
for nogle borgere.
Jeg ved fra en agtindsigt, at samtlige af de sager Skat har ført, har alle sammen
været på grundlag, af hovedaktionærer, som har fremlagt reviderede regnskaber,
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 12: Henvendelse af 10/7-19 fra Lotte Kenvig, Klampenborg, om dobbeltbeskatning på baggrund af ulovlige aktionærlån
hvori det ulovlige aktionærlån fremgår. DVS at Skat er gået koldt og kynisk efter folk,
som ikke har forsøgt at snyde, eller forsøgt at unddrage sig at betale skat
men som
tvært imod har lagt alt frem og betalt den retmæssige skat. Hvordan kan et
retssamfund stå på mål for at forfølge retskafne mennesker på denne måde????
Jeg ved, at loven er blevet kritiseret af fagfolk lige fra starten (både advokat- og
revisornævnet kritiserede loven, da den blev sendt til høring), endvidere har
advokat Helle Hougård Porsfelt haft foretræde for skatteudvalget for et par
måneder siden, for at sætte fokus på denne vanvittige urimelige lovgivning. Det har
også afstedkommet at skatteudvalget har stillet et spørgsmål til ministeren vedr.
ændring af dette område.
Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan man kan sidde som politiker i Danmark og
stiltiende acceptere, at uskyldige borgere udsættes for en sådan urimelig og
uacceptabel behandling - og ikke samtidig betragte det som sin pligt som magthaver
at gøre noget ved det!!!!!!!!!!
I dag har vi besluttet at rejse vores sag for domstolene, fordi vi nægter at give op
ikke fordi vi regner med at kunne vinde
men i håbet om, at man som politiker vil
tage sit ansvar og sørge for, at den lovgivning vi alle sammen skal følge er baseret på
ret og rimelighed.
Vi føler os fuldstændig prisgivet og føler uretfærdigheden så tyngende
vi har intet
fået ud af vores mangeårige kamp mod systemet, vi har brugt ufattelige kræfter og
midler
i dag virker det omsonst, fordi vi havde tabt på forhånd. De mange
instanser vi har henvendt os til siger, at lige gyldigt, hvor vanvittigt det er, er det kun
politisk handling som kan ændre noget!
Det er mit håb, at du vil sætte dig grundigt ind i denne problemstilling og tage dit
ansvar som skatteminister.
MVH Lotte Kenvig