Skatteudvalget 2018-19 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 11
Offentligt
2062606_0001.png
Resumé af forslag til Lov om ændring af pensionsbe-
skatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, lig-
ningsloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltnings-
loven (Videregivelse af oplysninger om diskvalifice-
rende pensionsudbetalinger, smidiggørelse af regler
for flytning af pensionsindbetalinger og justering af
reglerne om omdannelse af pensionskasser til livsfor-
sikringsselskaber m.v.)
Med lovforslaget foreslås en række tekniske ændringer på pensionsbeskatningsområdet.
Det foreslås at give pensionsinstitutter mulighed for at få adgang til information om ud-
betalinger fra ratepension og livrente mv. Disse udbetalinger spiller en rolle for mulighe-
den for indbetalinger til aldersopsparing omfattet af det aldersbetingede, forhøjede loft på
48.000 kr. (2019-niveau). Adgang til information om udbetalingerne vil give pensionsud-
byderne mulighed for at yde en fyldestgørende rådgivning af kunder, som påtænker at
indbetale til aldersopsparing sidst i arbejdslivet.
Desuden foreslås det at smidiggøre reglerne for flytning af årets indbetalinger mellem
pensionsordninger med løbende udbetalinger, ratepensioner og aldersopsparinger. Det vil
lette administrationen hos både pensionsinstitutter og myndigheder.
Det foreslås endvidere at justere reglerne for omstruktureringer af pensionsinstitutter. De
gældende regler har som følge af samspillet mellem pensionsafkastbeskatningsloven og
selskabsskatteloven i visse tilfælde utilsigtede konsekvenser, da omdannelse af en pensi-
onskasse m.v. til et livsforsikringsselskab kan medføre en beskatning af pensionskassens
tidligere beskattede egenkapital, som i den forbindelse overdrages. Forslaget vil give pen-
sionsinstitutterne øget fleksibilitet i forbindelse med omstruktureringer og mulighed for at
undgå, at samme afkast beskattes to gange som følge af en omstrukturering.
Endelig foreslås mindre, tekniske justeringer af pensionsbeskatningsloven.
Det skønnes, at lovforslaget samlet set vil ikke vil have nævneværdige provenumæssige
konsekvenser.
Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 15. december 2019.
9. juli 2019
J.nr. 2019-6076