SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, ligningsloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven

Skatteudvalget 2018-19 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 11
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, ligningsloven,

selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven

(Videregivelse af oplysninger om diskvalificerende pensionsudbetalinger, smidiggørelse af regler

for flytning af pensionsindbetalinger og justering af reglerne om omdannelse af pensionskasser til

livsforsikringsselskaber m.v.)

§1

I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. september 2015, som ændret bl.a.

ved § 4 i lov nr. 1883 af 29. december 2015, § 1 i lov nr. 1682 af 26. december 2017, § 2 i lov nr.

1463 af 11. december 2018 og § 125 i lov nr. 1703 af 27. december 2018 og senest ved § 4 i lov nr.

496 af 1. maj 2019, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 1, nr. 4, litra f,

indsættes efter ”der opfylder litra e,”: ”eller hvis udbetalinger, der efter

en kollektiv aftale i øvrigt kan tilfalde den forsikredes børn eller stedbørn eller børn af personer, der

opfylder litra e,”.

§ 2, stk. 2, 2. pkt.,

§ 11 A, stk. 3, 2. pkt.,

udgår ”og pantebreve”, og ”1,5 procentpoint” ændres

til:

”2 procentpoint”.

§ 16, stk. 1, 6. pkt.,

affattes således:

”Er

der af en arbejdsgiver m.v. foretaget indbetaling til en ordning som nævnt i 1. eller 2. pkt. for

ejeren, nedsættes det årlige grundbeløb i 1. pkt. henholdsvis 2. pkt. med disse indbetalinger.”

§ 22 D

affattes således:

”§

22 D.

Beløb, der i løbet af kalenderåret er indbetalt til en arbejdsgiveradministreret pensionsord-

ning med løbende udbetalinger, rateforsikring, rateopsparing, aldersforsikring, aldersopsparing eller

supplerende engangssum, kan senest den 19. januar i det følgende kalenderår helt eller delvist over-

føres til en anden arbejdsgiveradministreret pensionsordning med løbende udbetalinger, rateforsik-

ring, rateopsparing, aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum for samme per-

son hos samme pensionsudbyder, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling. Den ind-

betaling på den modtagende pensionsordning, der sker som led i overførslen, anses for sket på tids-

punktet for indbetalingen til den afgivende pensionsordning og med det beløb, som blev indbetalt på

den afgivende pensionsordning.

Stk. 2.

Beløb, der i løbet af kalenderåret er indbetalt til en privat pensionsordning med løbende udbe-

talinger, rateforsikring, rateopsparing, aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangs-

sum, kan senest den 19. januar i det følgende kalenderår helt eller delvist overføres til en anden privat

pensionsordning med løbende udbetalinger, rateforsikring, rateopsparing, aldersforsikring, aldersop-

sparing eller supplerende engangssum for samme person hos samme pensionsudbyder, uden at dette

betragtes som en afgiftspligtig udbetaling. Den indbetaling på den modtagende pensionsordning, der

sker som led i overførslen, anses for sket på tidspunktet for indbetalingen til den afgivende pensions-

ordning og med det beløb, som blev indbetalt på den afgivende pensionsordning.

Stk. 3.

Det enkelte pensionsinstitut kan vælge at overføre beløbet som nævnt i stk. 1 og 2 med eller

uden afkast m.v. af beløbet fra indbetalingstidspunktet til overførselstidspunktet.”

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, ligningsloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven

§ 25 A, stk. 7,

indsættes som

nr. 14:

”14)

Udbetaling af børnepension.”

Efter § 25 A indsættes:

”§ 25 B.

Et pensionsinstitut kan videregive cpr-numre på kunder omfattet af § 16, stk. 1, 2. pkt., til

told- og skatteforvaltningen med henblik på, at told- og skatteforvaltningen identificerer de kunder,

der har modtaget udbetaling af eller foretaget afgiftspligtige dispositioner over en rateforsikring, ra-

teopsparing, pensionsordning med løbende udbetalinger eller indeksordning omfattet af § 25 A, stk.

6, 1. pkt.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen anvender cpr-numrene til at identificere de i stk. 1 nævnte kun-

der.

Stk. 3.

Told- og skatteforvaltningen videregiver ikkefølsomme oplysninger til det enkelte pensions-

institut om, hvilke kunder i pensionsinstituttet, der er identificeret i henhold til stk. 2. Told- og skat-

teforvaltningen må ikke videregive oplysninger til det enkelte pensionsinstitut om, hvilke udbetalin-

ger eller dispositioner omfattet af § 25 A, stk. 6, 1. pkt., der er sket.

Stk. 4.

Pensionsinstitutterne må ikke anvende oplysningerne til andre formål end rådgivning i det

enkelte pensionsinstitut om den skattemæssige konsekvens af indbetaling til en aldersforsikring, al-

dersopsparing eller supplerende engangssum.

Stk. 5.

Det enkelte pensionsinstitut bestemmer selv, hvorvidt det ønsker at være tilmeldt udsøg-

ningsordningen efter stk. 1-4.”

§ 41

indsættes efter stk. 10 som nye stykker:

”Stk.

11.

Er en rateforsikring i pensionsøjemed eller en rateopsparing i pensionsøjemed under udbe-

taling til en efterlevende, anses en hel overførsel af pensionsordningen til en nyoprettet rateforsik-

ring i pensionsøjemed eller en rateopsparing i pensionsøjemed i et andet pensionsinstitut ikke som

ind- og udbetaling. Det er en betingelse, at sidste udbetaling fra den nyoprettede ordning aftales tid-

ligst at skulle ske i det kalenderår, hvor sidste udbetaling fra den overførte ordning ville være sket.

Frem til førstkommende kalenderårs begyndelse fastholdes de hidtidige udbetalingers terminer og

størrelse. De nye rater beregnes med virkning fra førstkommende kalenderårs begyndelse. De termi-

ner for de enkelte udbetalinger, der oprindelig er valgt i den overførte ordning, kan alene ændres til

månedlige eller kvartalsvise terminer. Ved overførsel til en rateopsparing i pensionsøjemed finder §

11 A, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 12.

Er en pensionsordning med løbende udbetalinger under udbetaling til en efterlevende, anses

en hel overførsel af pensionsordningen til en nyoprettet pensionsordning af samme type i et andet

pensionsinstitut ikke som ind- og udbetaling, såfremt de hidtidige udbetalingers terminer fastholdes,

jf. dog § 30, stk. 1, 10. pkt.”

§2

I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 10. oktober 2014, som ændret

bl.a. ved § 3 i lov nr. 1883 af 29. december 2015 og senest ved § 6 i lov nr. 324 af 30. marts 2019,

foretages følgende ændringer:

§ 17, stk. 2, 1. pkt.,

stk. 6, 1. pkt.,

ændres ”og 10” til: ”og

10-12”.

§ 17, stk. 3, nr. 2,

stk. 4, nr. 2,

ændres ”15 pct.” til: ”procentdelen, som er angivet i § 2,”.

§ 17, stk. 4,

ændres

”nr. 10”: ”nr.

10-12”.

§ 18, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

”Hvis

det i forbindelse med en fusion som nævnt i stk. 1, nr. 2, mellem en overdragende institution,

der er skattepligtig efter § 7, og en modtagende institution, der er skattepligtig efter § 8, forudgå-

ende er aftalt, at der i fusionsåret helt eller delvist overføres egenkapital fra den overdragende insti-

tution til de ufordelte midler, kan der foretages en tilsvarende regulering af egenkapitalen og de

ufordelte midler i åbningsbalancen for den modtagende institution.”

§ 18, stk. 3,

indsættes som

3.-8. pkt.:

”Ved

omdannelse af en skattepligtig institution efter § 7 til en skattepligtig institution efter § 8, jf.

stk. 1, nr. 1, finder stk. 1 og 2 også anvendelse, hvis overdragelsesdatoen er sammenfaldende med

tidspunktet for indtræden af selskabsskattepligt for den modtagende institution, jf. selskabsskattelo-

vens § 5 D, stk. 1. Ved fusion, jf. stk. 1, nr. 2, hvor indkomsten i et selskab, som deltager i fusionen,

opgøres efter reglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 5, som følge af, at koncernforbindelsen er

ophørt eller etableret inden eller i forbindelse med fusionen, finder stk. 1 og 2 tillige anvendelse,

hvis overdragelsesdatoen er sammenfaldende med fusionsdatoen efter fusionsskattelovens § 5, stk.

3 eller selskabsskattelovens § 8 A, stk. 2, 3. pkt. Det er en betingelse for anvendelsen af 3. eller 4.

pkt., at den modtagende institution indgiver en opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skatte-

pligtige del heraf for perioden fra den 1. januar i overdragelsesåret til og med den 31. december i

overdragelsesåret. Ved omdannelse efter 3. pkt. laves en opgørelse af beskatningsgrundlaget efter §

7 for den overdragende institution på overdragelsesdatoen, jf. § 24, og beskatningsgrundlaget efter §

8 opgøres fra overdragelsesdatoen til udgangen af indkomståret, hvor værdien af de ufordelte midler

på overdragelsesdatoen for den overdragne institution anses for at være værdien af de ufordelte

midler ved indkomstårets begyndelse for den modtagende institution efter § 8. Ved fusion efter 4.

pkt. opgøres værdien af de ufordelte midler ved indkomstårets begyndelse for den modtagende in-

stitution som værdien af de ufordelte midler den 1. januar i overdragelsesåret tillagt værdien af de

ufordelte midler for den overdragende institution den 1. januar i overdragelsesåret. Skatten bereg-

nes, indeholdes og indbetales som en del af skatten efter § 21 for den modtagende institution”

§ 18, stk. 5,

ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

§ 18

indsættes efter stk. 6, der bliver stk. 5 som stk. 6:

”Stk.

En institution, der er skattepligtig efter § 8, som i forbindelse med en fusion som nævnt i

stk. 1, nr. 2, får overført egenkapital fra en institution, der er skattepligtig efter § 7, kan i beskat-

ningsgrundlaget fradrage den andel af den overførte egenkapital, som institutionen medregner i ind-

komstopgørelsen efter skattelovgivningens almindelige regler, reduceret med den del, der hidrører

fra opsparet overskud på omkostnings- og risikoelementerne. Pensionsinstitutter, der ikke kan rede-

gøre for, hvor stor en del der hidrører fra omkostnings- og risikooverskud, kan opdele midlerne så-

ledes:

1) Opsparet omkostningsoverskud beregnes som den overførte indkomstbeskattede egenkapital gan-

get med forholdet mellem på den ene side det positive, gennemsnitlige årlige omkostningsresultat

for de 3 indkomstår umiddelbart forud for fusionsåret og på den anden side summen af de positive,

gennemsnitlige årlige omkostnings-, risiko- og renteresultater for de 3 indkomstår umiddelbart

forud for fusionsåret.

2) Opsparet risikooverskud beregnes som den overførte indkomstbeskattede egenkapital ganget med

forholdet mellem på den ene side det positive, gennemsnitlige årlige risikoresultat for de 3 ind-

komstår umiddelbart forud for fusionsåret og på den anden side summen af de positive, gennemsnit-

lige årlige omkostnings-, risiko- og renteresultater for de 3 indkomstår umiddelbart forud for fusi-

onsåret.”

§3

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 66 af 22. januar 2019, som ændret senest ved § 18 i lov nr.

551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændring:

§ 9 L, stk. 2,

indsættes som

nr. 7:

”7)

Udbetaling af børnepension.”

§4

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1164 af 6. september 2016, som ændret bl.a. ved §

16 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 og senest ved § 7 i lov nr. 324 af 30. marts 2019, foretages følgende

ændringer:

§ 5 D, stk. 9,

indsættes efter

2. pkt.:

”Ved omdannelse af en pensionskasse omfattet af § 3, stk. 1, nr. 9, eller et arbejdsmarkedsrelateret

livsforsikringsaktieselskab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 18, til et livsforsikringsselskab, til et livsfor-

sikringsselskab omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, anvendes dog i alle tilfælde handelsværdien på tids-

punktet for indtræden af skattepligt efter stk. 1.”

§ 13 H, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter ”skattepligtige indkomst”: ”, jf. dog stk. 4 og 5”

§ 13 H

indsættes som

stk. 4

”Stk.

Modtager et livsforsikringsselskab omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, ved en fusion med en pensi-

onskasse omfattet af § 3, stk. 1, nr. 9, eller med et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktiesel-

skab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 18, egenkapitalen i pensionskassen eller det arbejdsmarkedsrelate-

rede livsforsikringsaktieselskab, medregnes den andel af egenkapitalen, som livsforsikringsselska-

bet i forbindelse med fusionen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 2, 2. pkt., har over-

ført til de ufordelte midler, ikke ved opgørelsen af livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst.

Uanset § 13, stk. 3, har livsforsikringsselskabet ikke fradrag for beløb, der i forbindelse med fusio-

nen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 2, 2. pkt., overføres til de ufordelte midler. 1.

og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved fusion med et i udlandet hjemmehørende livsforsik-

ringsselskab, hvis de indskudte aktiver og passiver m.v. knyttes til selskabets faste driftssted eller

faste ejendom her i landet.

Stk. 5.

Stk. 1 og 3 gælder for fusioner, der er gennemført med skattemæssig virkning til og med den

31. december 2019.”

§5

I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 678 af 31. maj 2018, som ændret ved § 23 i lov

nr. 1555 af 19. december 2017, § 7 i lov nr. 278 af 17. april 2018, § 12 i lov nr. 1130 af 11. septem-

ber 2018 og § 12 lov nr. 1726 af 27. december 2018, foretages følgende ændring:

§ 17

indsættes som

stk. 5:

”Stk.

Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan told- og skatteforvaltningen videregive oplysninger til et

pensionsinstitut om kunder i pensionsinstituttet, der er identificeret i henhold til pensionsbeskat-

ningslovens § 25 B, stk. 2.”

§6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 15. december 2019.

Stk. 2.

§ 1, nr. 4, har virkning for overførsler, der sker i kalenderåret 2019 eller senere.

Stk. 3.

§ 1, nr. 7, har virkning for overførsler, der sker den 1. januar 2020 eller senere.

Stk. 4.

§ 2, nr. 1-3, har virkning fra og med indkomståret 2020.

Stk. 5.

§ 2, nr. 4-7, og § 4 har virkning for fusioner og omdannelser, der gennemføres med skatte-

mæssig virkning den 1. januar 2020 eller senere.

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Videregivelse af oplysninger om diskvalificerende pensionsudbetalinger

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Lovforslaget

2.1.3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

2.2. Smidiggørelse af reglerne for flytning af årets indbetalinger mellem livrente, ratepension og

aldersopsparing.

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Lovforslaget

2.3. Mindre justeringer og præciseringer af pensionsbeskatningsloven

2.3.1. Præcisering af reglerne for børnepension

2.3.1.1. Gældende ret

2.3.1.2. Lovforslaget

2.3.2. Beregningsrenten for pensionsordninger med løbende ydelser og amortisationsrenten for ra-

teopsparinger

2.3.2.1. Gældende ret

2.3.2.2. Lovforslaget

2.3.3. Efterladtes overførsel af pensionsordninger

2.3.3.1.Gældende ret

2.3.3.2. Lovforslaget

2.3.4. Præcisering af prioriteringsregel for indbetalinger til aldersopsparing

2.3.4.1. Gældende ret

2.3.4.2. Lovforslaget

2.4. Justering af reglerne om skattefri omstrukturering af pensionsinstitutter

2.4.1. Pensionsafkastbeskatning af pensionskassens tidligere beskattede egenkapital

2.4.1.1. Gældende ret

2.4.1.2. Lovforslaget

2.4.2. Omdannelse af egenkapital til særlige bonushensættelser i forbindelse med fusion

2.4.2.1. Gældende ret

2.4.2.2. Lovforslaget

2.4.3. Lempelse af kravet om, at skattefri overdragelse og fusion skal ske pr. 1. januar

2.4.3.1. Gældende ret

2.4.3.2. Lovforslaget

2.4.4. Afskaffelse af obligatorisk skattefri omstrukturering efter fusionsskatteloven ved skattefri om-

strukturering efter pensionsafkastbeskatningsloven

2.4.4.1. Gældende ret

2.4.4.2. Lovforslaget

2.4.5. Ændringer af regler om udbetaling af uudnyttet negativ skat

2.4.5.1. Gældende ret

2.4.5.2. Lovforslaget

2.4.6. Indgangsværdi for fast ejendom ved skattefri omdannelse til livsforsikringsselskab

2.4.6.1. Gældende ret

2.4.6.2. Lovforslaget

3. Økonomiske og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås at give pensionsinstitutter mulighed for at få adgang til information om

udbetalinger fra ratepension og livrente m.v. med henblik på rådgivning om indbetaling på alders-

opsparing. Desuden foreslås det at smidiggøre reglerne for flytning af årets indbetalinger mellem

pensionsordninger med løbende udbetalinger, ratepensioner og aldersopsparinger.

Det foreslås endvidere at justere reglerne for omstruktureringer af pensionsinstitutter for at give

øget fleksibilitet i forbindelse med omstruktureringer og undgå, at omstruktureringer medfører en

risiko for dobbeltbeskatning af det samme afkast.

Endeligt indeholder forslaget en række mindre justeringer af pensionsbeskatningsloven.

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Formålet med lovforslaget er at foretage en række tekniske ændringer på pensionsbeskatningsområ-

det. Der er tale om etablering af adgang til information fra Skatteforvaltningen til pensionsinstitut-

terne om skattepligtige pensionsudbetalinger, samt om justering og smidiggørelse af reglen for flyt-

ning af årets pensionsindbetalinger og af reglerne for skattefri omstrukturering af pensionsinstitut-

ter.

Baggrunden for forslaget er for det første et ønske fra pensionsbranchen om adgang for pensionsud-

byderne til information om udbetalinger fra ratepension og livrente m.v. Disse udbetalinger spiller

en rolle for muligheden for indbetalinger til aldersopsparing omfattet af det aldersbetingede, forhø-

jede loft på 48.000 kr. (2019-niveau), og med adgang til information om udbetalingerne vil pensi-

onsudbyderne kunne yde en fyldestgørende rådgivning af kunder, som påtænker at indbetale til al-

dersopsparing sidst i arbejdslivet. Pensionsbranchen og Skatteforvaltningen har været i dialog om

en løsning, hvorefter det enkelte pensionsinstitut til Skatteforvaltningen kan indsende cpr-numre på

pensionskunder, som vil kunne foretage indbetalinger til aldersopsparing omfattet af det aldersbe-

tingede, forhøjede loft, med henblik på at Skatteforvaltningen oplyser, om de pågældende kunder i

et tidligere indkomstår har modtaget diskvalificerende pensionsudbetalinger.

Baggrunden for forslaget er for det andet, at flytning af årets indbetalinger mellem pensionsordnin-

ger med løbende udbetalinger, ratepensioner og aldersopsparinger efter gældende ret forudsætter

godkendelse fra Skatteforvaltningen, når der er tale om flytninger mellem en ratepension og en pen-

sionsordning med løbende udbetalinger, og generelt når der er tale om flytninger mellem private

pensionsordninger. Det giver anledning til unødig ressourceanvendelse både i pensionsinstitutterne

og i Skatteforvaltningen, hvorfor der foreslås en generel flytteret af pensionsindbetalinger internt i

det enkelte pensionsinstitut.

Baggrunden for lovforslaget er for det tredje en dialog med pensionsbranchen om de skattemæssige

vilkår for skattefri omdannelse af pensionskasser til livsforsikringsselskaber. Dialogen har afdækket

utilsigtede konsekvenser af samspillet mellem pensionsafkastbeskatningsloven og selskabsskattelo-

ven, herunder, at de gældende regler i pensionsafkastbeskatningsloven kan medføre, at en pensions-

kasses tidligere beskattede egenkapital ved overdragelse til et livsforsikringsselskab i forbindelse

med en skattefri fusion beskattes igen, når den udloddes til pensionsopsparerne.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Videregivelse af oplysninger om diskvalificerende pensionsudbetalinger

2.1.1. Gældende ret

Med lov nr. 1682 af 26. december 2017 blev aldersopsparingen målrettet den pensionsopsparing,

der foretages sidst i arbejdslivet.

Udbetaling af aldersopsparing fører ikke til indkomstaftrapning af folkepensionen. Den målretning

af aldersopsparingen, der skete med lov nr. 1682 af 26. december 2017, sikrer tilskyndelse til pensi-

onsopsparing i den del af arbejdslivet, hvor samspilsproblemet for fradragsberettigede pensionsord-

ninger er størst, og hvor manglende tilskyndelse til pensionsopsparing kan bidrage til tidlig tilbage-

trækning fra arbejdsmarkedet. Samspilsproblemet skyldes primært et samspil mellem egen pensi-

onsopsparing og offentlige pensioner, idet udbetalinger fra private pensionsordninger normalt med-

fører en indkomstaftrapning af offentlige pensionsydelser. Indkomstaftrapningen betyder, at én kro-

nes ekstra udbetaling fra pensionsordninger efter skat fører til mindre end én krones indkomstfrem-

gang, fordi de offentlige pensioner reduceres. Lovændringerne trådte i kraft d. 1. januar 2018.

En aldersopsparing er en pensionsordning, som kan oprettes som en individuel pensionsaftale eller

som led i en arbejdsmarkedspension. Med de nævnte lovændringer blev beløbsgrænsen for indbeta-

ling til aldersopsparing gjort aldersbetinget, således at beløbsgrænsen for hvor meget, der kan sættes

ind på en aldersopsparing, ikke længere er den samme for alle aldersgrupper. Reglerne medfører så-

ledes, at personer, der har mere end 5 år til folkepensionsalderen, årligt kan indbetale 5.200 kr. på

aldersopsparing (2019-niveau). Fra og med det femte indkomstår før det indkomstår, hvor pensions-

opspareren når folkepensionsalderen, kan der årligt indbetales op til 48.000 kr. (2019-niveau). Dette

beløb hæves gradvist til 51.100 kr. i 2023.

Hvis en person påbegynder udbetalinger fra ratepensioner, pensionsordninger med løbende udbeta-

linger eller indeksordninger - såkaldt diskvalificerende pensionsudbetalinger - betales der af indbe-

talinger til aldersopsparing omfattet af det aldersbetingede, forhøjede loft, som sker i efterfølgende

indkomstår, en afgift på 40 pct. af den del af det indbetalte beløb, der overstiger den lave indbeta-

lingsgrænse på 5.200 kr. (2019-niveau). En pensionskunde, der bliver afgiftspligtig af sin indbeta-

ling til aldersopsparing, kan dog efter konkret aftale med pensionsinstituttet i løbet af det ind-

komstår, der følger efter det indkomstår, hvori der er sket indbetaling til aldersopsparing, overføre

det indbetalte beløb til ratepension eller livrente, hvorved afgiften nedsættes til 4 pct.

Det er alene pensionsudbetalinger m.v., der sker fra og med det 10. indkomstår før det indkomstår,

hvor pensionsopspareren når folkepensionsalderen, der fører til, at efterfølgende indbetalinger til

aldersopsparing pålægges afgift på 40 pct. Dermed er afgiften målrettet mod det tidsrum, hvor inci-

tamentet til at hæve pensionsordninger til finansiering af indskud på aldersopsparing er størst.

Baggrunden for værnsreglen er, at det ikke er hensigtsmæssigt frit at lade eksisterende pensionsop-

sparing flytte til aldersopsparing. Hvis det uden konsekvenser for mulighederne for indskud på al-

dersopsparing var muligt at påbegynde udbetaling af en ratepension eller livrente m.v., ville det

være muligt at nedbringe eksisterende pensionsopsparing, som til sin tid kan føre til aftrapning af

offentlige ydelser - og lade udbetalingerne finansiere indskuddene på aldersopsparing, der ikke

medfører aftrapning. Reelt ville der altså ikke være tale om nye og ekstra pensionsindbetalinger,

men om en omlægning af eksisterende opsparing med henblik på optimering af offentlige ydelser

ved pensionering. Dermed ville målretningen af bl.a. pensionstillæg mod de pensionister, som har

mindst, blive svækket.

Pensionsbranchen har på baggrund af værnsreglen efterspurgt en adgang til information om, at en

pensionskunde har modtaget diskvalificerende pensionsudbetalinger, således at det undgås, at der

på uoplyst grundlag indbetales på aldersopsparing med afgift på 40 pct. til følge.

Det vurderes, at pensionskunden

–

når den pågældende har modtaget diskvalificerende udbetalinger

–

oftest vil have viden herom. Da der imidlertid kan være tale om pensionsudbetalinger, der i for-

hold til tidspunktet for indbetalingen til aldersopsparingen kan være sket relativt langt tilbage i ti-

den, nemlig fra og med det 10. indkomstår før det indkomstår, hvor pensionsopspareren når folke-

pensionsalderen, kan mange kunder have glemt dette. Den enkelte kunde kan herunder være i tvivl

om, hvorvidt den diskvalificerende udbetaling er sket i det 10. eller 11. indkomstår før folkepensi-

onsalderen. Endelig er der en række pensionsudbetalinger, der ikke anses som diskvalificerende

pensionsudbetalinger, selv om de sker i den relevante periode. Det gælder bl.a. udbetaling af invali-

depension m.v., udbetaling af ægtefælle- eller samleverpension, udbetaling, der sker til efterladte,

udbetalinger af tjenestemandspension i en række tilfælde og automatiske udbetalinger af små hvi-

lende pensionsordninger (klatpensioner).

Selv om mange kunder således vil have viden om, hvorvidt de har modtaget en diskvalificerende

pensionsudbetaling i det relevante tidsrum, vil andre kunder ikke have sådan eksakt viden. Resulta-

tet kan være, at der foretages indbetaling på aldersopsparing på trods af en diskvalificerende pensi-

onsudbetaling, hvorved der svares afgift på 40 pct. af indbetalingen. Resultatet kan omvendt være,

at der ikke foretages indbetaling på aldersopsparing, selv om der ikke er sket en diskvalificerende

pensionsudbetaling, hvorved udbredelsen af aldersopsparing ikke bliver understøttet.

Der er i gældende ret ikke hjemmel til, at Skatteforvaltningen videregiver oplysninger til et pensi-

onsinstitut om, hvorvidt en given borger, der er kunde i instituttet, har modtaget diskvalificerende

pensionsudbetalinger, dvs. udbetaler fra ratepension, livrente eller tjenestemandspension m.v. i de

sidste 10 indkomstår før borgerens folkepensionsalder.

Skattemyndighederne har tværtimod under ansvar efter straffelovens §§ 152, 152 a og 152 c -152 f

ubetinget tavshedspligt over for uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller en

juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som de under

varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med. Det følger af reglen om skattemyndighedernes

særlige tavshedspligt efter skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1.

Tilvejebringelse af sådan hjemmel vil skulle ske med respekt af forordning nr. 2016/679 af 27. april

2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om

fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesfor-

ordningen) og lov om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer

i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger

(databeskyttelsesloven).

Databeskyttelsesforordningen finder efter forordningens artikel 2, stk. 1, anvendelse på behandling

af personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og på

anden ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Ved behandling forstås enhver aktivitet eller række af aktiviteter

–

med eller uden brug af automa-

tisk behandling

–

som personoplysninger eller en samling af personoplysninger gøres til genstand

for, f.eks. indsamling, registrering, organisering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller æn-

dring, genfinding, søgning, brug, videregivelse ved transmission, formidling eller enhver anden

form for overladelse, sammenstilling eller samkøring, begrænsning, sletning eller tilintetgørelse, jf.

artikel 4, nr. 2.

De grundlæggende principper for behandling af personoplysninger fremgår af forordningens artikel

5, stk. 1, og gælder for alle behandlinger af personoplysninger omfattet af forordningen. Bestem-

melsen fastsætter bl.a., at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig

måde i forhold til den registrerede (”lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed”), at personoplys-

ninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en

måde, der er uforenelig med disse formål (”formålsbegrænsning”), og at personoplysninger behand-

les på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de pågældende personoplysninger, herunder

beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig behandling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller be-

skadigelse, under anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske foranstaltninger (”integritet

og fortrolighed”).

Behandlingsgrundlaget for almindelige personoplysninger fremgår af forordningens artikel 6. Der

kan blandt andet ske behandling af almindelige oplysninger, hvis behandlingen er nødvendig af

hensyn til opfyldelse af en kontrakt, som den registrerede er part i for at overholde en retlig forplig-

telse, som påhviler den dataansvarlige, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra b, hvis behandlingen

er nødvendig for at beskytte den registreredes vitale interesser, jf. forordningens artikel 6, stk. 1,

litra d, eller hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets inte-

resse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået på-

lagt, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Efter forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne opretholde eller indføre mere specifikke

bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om behandling med hen-

blik på overholdelse af artikel 6, stk. 1, litra e, ved at fastsætte mere specifikke krav til behandling

og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling, herunder for andre specifikke

databehandlingssituationer som omhandlet i forordningens kapitel IX.

Efter forordningens artikel 6, stk. 3, skal grundlaget for behandlingen i henhold til stk. 1, litra e,

fremgå af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret. Formålet med behandlingen skal være

fastlagt i dette retsgrundlag eller for så vidt angår den behandling, der er omhandlet i artikel 6, stk.

1, litra e, være nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller som henhører un-

der offentlig myndighedsudøvelse. Dette retsgrundlag kan indeholde specifikke bestemmelser med

henblik på at tilpasse anvendelsen af bestemmelserne i forordningen, blandt andet de generelle be-

tingelser for lovlighed af den dataansvarliges behandling, hvilke typer oplysninger der skal behand-

les, berørte registrerede, hvilke enheder personoplysninger må videregives til, og formålet hermed,

formålsbegrænsninger, opbevaringsperioder og behandlingsaktiviteter samt behandlingsprocedurer,

herunder foranstaltninger til sikring af lovlig og rimelig behandling såsom i andre specifikke data-

behandlingssituationer som omhandlet i forordningens kapitel IX. EU-retten eller medlemsstaternes

nationale ret skal opfylde et formål i samfundets interesse og stå i rimeligt forhold til det legitime

mål, der forfølges. Efter forordningen er det således muligt at opretholde og indføre mere specifikke

bestemmelser for at tilpasse anvendelsen i forbindelse med artikel 6, stk. 1, litra e, vedrørende be-

handling på baggrund af en retlig forpligtelse eller i samfundets interesse.

Efter databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, må behandling af personoplysninger kun finde sted, hvis

mindst en af betingelserne i forordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt.

For så vidt angår cpr-numre er det fastsat i forordningens artikel 87, at medlemsstaterne nærmere

kan fastsætte de specifikke betingelser for behandling af et nationalt identifikationsnummer. Efter

databeskyttelseslovens § 11, kan offentlige myndigheder behandle oplysninger om cpr-nummer

med henblik på en entydig identifikation eller som journalnummer.

Forordningens artikel 14 indeholder regler om oplysningspligt for den dataansvarlige, når personop-

lysningerne ikke er indsamlet hos den registrerede. Efter artikel 14, stk. 1, skal den dataansvarlige

give den registrerede de oplysninger, der følger af bestemmelsens litra a–f. Den registrerede skal

bl.a. have besked om, hvem der er dataansvarlig, om formålet med behandlingen, om eventuelle

modtagere af oplysningerne, og om de berørte kategorier af personoplysninger m.v. Efter artikel 14,

stk. 2, skal der desuden gives oplysning om hvilken kilde personoplysningerne hidrører fra m.v.

Oplistningen i bestemmelsen er udtømmende.

Opdelingen i forordningens artikel 14 med et stk. 1 med oplysninger, der altid skal meddeles den

registrerede, og et stk. 2 med oplysninger, der er nødvendige for at sikre en rimelig og gennemsigtig

behandling, betyder, at den dataansvarlige i medfør af artikel 14, stk. 2, skal foretage en konkret

vurdering af, om der skal gives den registrerede yderligere oplysninger, ud over hvad der allerede

kræves efter artikel 14, stk. 1.

Det følger af forordningens artikel 14, stk. 4, om oplysningspligt, at hvis den dataansvarlige agter at

viderebehandle personoplysningerne til et andet formål end det, hvortil de er indsamlet, giver den

dataansvarlige forud for denne viderebehandling den registrerede oplysninger om dette andet formål

og andre relevante yderligere oplysninger, jf. artikel 14, stk. 2.

Efter artikel 14, stk. 5, litra c, finder artikel 14, stk. 1-4, ikke anvendelse, hvis en indsamling eller

videregivelse er udtrykkeligt fastsat i EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som den dataan-

svarlige er underlagt, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes

legitime interesser.

Af forordningens artikel 5, stk. 1, litra e, følger, at personoplysninger skal opbevares på en sådan

måde, at det ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der er nød-

vendigt til de formål, hvortil de pågældende personoplysninger behandles.

2.1.2. Lovforslaget

Med nærværende forslag foreslås det at etablere en informationsudvekslingsordning om udbetalin-

ger fra ratepension og pensionsordninger med løbende udbetalinger, herunder tjenestemandspensio-

ner. Ordningen vil gøre det muligt at udsøge personer, der har modtaget diskvalificerende pensions-

udbetalinger, dvs. skatte- eller afgiftspligtige pensionsudbetalinger, der er sket fra og med det tiende

indkomstår før det indkomstår, hvor pensionsopspareren når folkepensionsalderen. Skatteforvaltnin-

gen modtager løbende oplysninger om diskvalificerende udbetalinger med henblik på udførelsen af

Skatteforvaltningens almindelige opgaver på pensionsbeskatningsområdet. Adgangen til oplysnin-

ger om diskvalificerende pensionsudbetalinger gælder kun de af pensionsinstituttets kunder, der har

mulighed for at indbetale det forhøjede beløb på aldersopsparing. Fra og med det femte indkomstår

før det indkomstår, hvor pensionsopspareren når folkepensionsalderen, kan der således årligt indbe-

tales op til 48.000 kr. (2019-niveau).

Det foreslås, at pensionsinstitutterne kan videregive cpr-numre på kunder til Skatteforvaltningen

med henblik på, at Skatteforvaltningen identificerer kunder, som har modtaget diskvalificerende

pensionsudbetalinger, og som derfor kan have behov for rådgivning i det enkelte pensionsinstitut

om den skattemæssige konsekvens af indbetaling til en aldersforsikring, aldersopsparing eller sup-

plerende engangssum. Dermed vil det kunne undgås, at der på uoplyst grundlag foretages indbeta-

linger til de pågældende kunders aldersopsparing, i hvilket tilfælde kunderne vil skulle betale afgift

på 40 pct. af indbetalingen.

Med forslaget vil pensionsinstitutterne og Skatteforvaltningen alene udveksle ikke-følsomme per-

sonoplysninger. Pensionsinstituttet vil ikke vil få adgang til oplysninger om, hvor meget den pågæl-

dende kunde har fået udbetalt, hvornår udbetalingen er sket, eller hvilken type pension, herunder

ratepension, livrente og tjenestemandspension, der har været tale om. Pensionsinstituttet vil alene få

oplysning om, at kunden fra og med det tiende indkomstår før det indkomstår, hvor pensionsopspa-

reren når folkepensionsalderen, har modtaget en diskvalificerende pensionsudbetaling.

Pensionsinstitutterne vil således udelukkende modtage et be- eller afkræftende svar på, om en per-

son, der er kunde i det pågældende pensionsinstitut, har modtaget en diskvalificerende pensionsud-

betaling. Den videre dialog og rådgivning om aldersopsparing foretages af det enkelte pensionsin-

stitut.

Hvis pensionsinstituttet har modtaget en oplysning om, at en given pensionskunde har modtaget

diskvalificerende pensionsudbetalinger, vil instituttet ikke i efterfølgende år have behov for at ind-

hente oplysning om, hvorvidt kunden har modtaget sådanne udbetalinger. Når først en kunde har

modtaget én diskvalificerende pensionsudbetaling, gælder afgiften på 40 pct. i alle efterfølgende

indkomstår.

Pensionsinstitutterne må ikke bruge oplysningerne til andre formål end rådgivning om aldersopspa-

ring.

Dataudvekslingsordningen vil konkret understøtte, at den enkelte kunde ikke kommer i den situa-

tion, at der på uoplyst grundlag foretages indbetaling på aldersopsparing på trods af en diskvalifice-

rende pensionsudbetaling med den konsekvens, at der pålægges afgift af indbetalingen på 40 pct.

Således vil der i stedet kunne foretages indbetaling til ratepension eller livrente, eller helt undlades

at foretage indbetaling til pension. Dataudvekslingsordningen vil desuden understøtte, at der ikke på

uoplyst grundlag undlades at foretage indbetaling på aldersopsparing, selv om der ikke er sket en

diskvalificerende pensionsudbetaling.

Dataudvekslingsordningen vil mere overordnet understøtte, at pensionsinstitutterne kan bidrage til

at løse den væsentlige samfundsmæssige opgave, det er at sikre befolkningens incitament til hen-

sigtsmæssig pensionsopsparing, herunder i form af aldersopsparing. Pensionsbranchen kan således

bidrage til at håndtere samspilsproblemet ved at understøtte udbredelsen af aldersopsparing, både

når der er tale om aldersopsparing som led i arbejdsmarkedspension og privat aldersopsparing.

Konkret foreslås det, at der etableres en it-løsning, hvor det enkelte pensionsinstitut til Skattefor-

valtningen kan indsende cpr-numre på pensionskunder, som vil kunne foretage indbetalinger til al-

dersopsparing omfattet af det aldersbetingede, forhøjede loft. Skatteforvaltningen oplyser på bag-

grund heraf, om de pågældende kunder fra og med det tiende indkomstår før det indkomstår, hvor

pensionsopspareren når folkepensionsalderen, har modtaget diskvalificerende pensionsudbetalinger.

På baggrund heraf vil pensionsinstituttet enten med kunden konkret kunne aftale, på hvilken type

pension, der skal foretages indbetaling, eller med udgangspunkt i det bestående pensionsaftale-

grundlag kunne fordele pensionsindbetalingen mellem ratepension, livrente og aldersopsparing.

Databehandlingen vil alene medføre udveksling af ikke-følsomme personoplysninger - og således at

pensionsinstitutterne ikke modtager oplysninger om, hvor meget den pågældende kunde har fået ud-

betalt, hvornår udbetalingen er sket, eller hvilken type pension, herunder ratepension, livrente og

tjenestemandspension, der har været tale om.

Databehandlingen foreslås således at indebære følgende: 1) Pensionsinstitutterne vil kunne videre-

give de relevante cpr-numre på pensionskunder til Skatteforvaltningen til brug for Skatteforvaltnin-

gens identifikation af den rigtige målgruppe, 2) Skatteforvaltningen vil få pligt til at stille egne op-

lysninger om diskvalificerende pensionsudbetalinger til rådighed til brug for pensionsinstitutterne 3)

Skatteforvaltningen vil skulle sammenholde pensionskundernes cpr-numre med oplysninger om de

omhandlede skatteyderes cpr-numre med henblik på at finde ud af, om pensionskunden har modta-

get diskvalificerende pensionsudbetalinger, og 4) Skatteforvaltningen vil skulle give pensionsinsti-

tutterne oplysninger på individniveau om, hvilke kunder, der har modtaget diskvalificerende pensi-

onsudbetalinger.

For at skabe tryghed og gennemsigtighed om ordningen, herunder at sikre, at der ikke videregives

oplysninger, som ikke er nødvendige til at opfylde formålet med ordningen, foreslås det, at det

fremgår direkte af loven, at Skatteforvaltningen ikke må videregive oplysninger til det enkelte pen-

sionsinstitut om, hvor meget den pågældende kunde har fået udbetalt, hvornår udbetalingen er sket,

eller hvilken type pension, herunder ratepension, livrente og tjenestemandspension, der har været

tale om. Der er således udelukkende tale om, at pensionsinstitutterne vil modtage et be- eller af-

kræftende svar på, om en person, der er kunde i det pågældende pensionsinstitut, har modtaget en

diskvalificerende pensionsudbetaling.

Det foreslås videre, at det fremgår direkte af lovteksten, at pensionsinstituttet ikke må anvende de

udvekslede oplysninger til andre formål end det, der foreslås i dette lovforslag.

Endelig foreslås det, at reglen om skattemyndighedernes særlige tavshedspligt efter skatteforvalt-

ningslovens § 17, stk. 1, ikke gælder oplysninger om diskvalificerende pensionsudbetalinger, som

Skatteforvaltningen som led i dataudvekslingen sender til pensionsinstitutterne.

2.1.3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Lovforslaget har til formål at skabe en hjemmel til, at et pensionsinstitut kan videregive cpr-numre

på kunder til Skatteforvaltningen med henblik på, at Skatteforvaltningen identificerer kunder, som

vil kunne foretage indbetalinger til aldersopsparing omfattet af det aldersbetingede, forhøjede loft.

Der vil med forslaget ske databehandling i form af udsøgning og videregivelse af ikke-følsomme

personoplysninger.

Lovforslaget har til formål at skabe en hjemmel til, at et pensionsinstitut til Skatteforvaltningen kan

indsende cpr-numre på kunder, som vil kunne foretage indbetalinger til aldersopsparing omfattet af

det aldersbetingede, forhøjede loft, med henblik på at Skatteforvaltningen oplyser, om de pågæl-

dende kunder i et tidligere indkomstår har modtaget diskvalificerende pensionsudbetalinger. Der vil

med forslaget ske databehandling i form af udsøgning og videregivelse af ikke-følsomme personop-

lysninger.

Databehandlingen vil ske i henhold til national lov efter den foreslåede § 25 B i pensionsbeskat-

ningsloven, jf. nærmere nedenfor.

Det er Skatteministeriets vurdering, at den behandling, der lægges op til, vil være i overensstem-

melse med forordningens artikel 5 om

rincipperne for behandling af personoplysninger.

Formålet med behandlingen efter forslaget til § 25 B er i videst muligt omfang at understøtte, at den

enkelte kunde ikke på uoplyst grundlag kommer i den situation, at der foretages indbetaling på al-

dersopsparing på trods af en diskvalificerende pensionsudbetaling, eller omvendt, at der på et uop-

lyst grundlag undlades at indbetale på aldersopsparing, selv om der ikke er sket en diskvalificerende

pensionsudbetaling. Snævert knyttet hertil er formålet med behandlingen desuden, at pensionsinsti-

tutterne kan bidrage til at løse den væsentlige samfundsmæssige opgave, det er at sikre befolknin-

gens incitament til hensigtsmæssig pensionsopsparing, herunder i form af aldersopsparing. Dermed

understøttes, at der sker en øget anvendelse af aldersopsparing med henblik på håndtering af sam-

spilsproblemet.

Det er blevet overvejet, om formålet kan opnås via andre midler, det vil sige, om pensionsinstituttet

og pensionskunden vil kunne tilvejebringes oplysninger om, hvorvidt der er sket diskvalificerende

pensionsudbetalinger og på denne baggrund tage beslutning om indbetaling til aldersopsparing eller

ratepension/livrente.

Erfaringsmæssigt reagerer pensionskunderne dog kun i meget begrænset omfang, når de modtager

opfordringer fra pensionsinstitutterne om at tilvejebringe relevante oplysninger. Dertil kommer, at

pensionskunderne

–

også selv om de ønsker at tilvejebringe oplysning om, hvorvidt de har modtaget

diskvalificerende pensionsudbetalinger

–

ikke altid har eksakt viden om det, jf. de nævnte problem-

stillinger knyttet til tidsperspektivet af sådanne udbetalinger og de forholdsvist talrige undtagelser.

Da manglende oplysninger om diskvalificerende pensionsudbetalinger kan medføre utilsigtede kon-

sekvenser for kunden, hvis der foretages indbetaling på aldersopsparing på trods af en diskvalifice-

rende pensionsudbetaling, eller omvendt, at der ikke indbetales på aldersopsparing, selv om der ikke

er sket en diskvalificerende pensionsudbetaling. Med pensionsinstituttets adgang til oplysningerne

om diskvalificerende pensionsudbetalinger sættes instituttet på en effektiv og forholdsvist simpel

måde i stand til sammen med kunden - eller i øvrigt på kundens vegne med afsæt i aftalegrundlaget

for pensionsordningen - at allokere kundens pensionsindbetalinger på de forskellige pensionstyper,

dvs. aldersopsparing og ratepension/livrente.

Efter forslaget til 25 B til pensionsbeskatningsloven foreslås det, at der vil blive videregivet almin-

delige oplysninger efter forordningens artikel 6. Det drejer sig om oplysninger om, hvorvidt perso-

nen fra og med det tiende indkomstår før folkepensionsalderen har modtaget en udbetaling af en ra-

tepension, pensionsordning med løbende ydelser eller en indeksordning. Udvekslingen af oplysnin-

ger kan ske uden samtykke fra kunderne.

Det vurderes, at den foreslåede § 25 B udgør en national særregel for behandling af ikke-følsomme

personoplysninger, og at der er mulighed for at indføre bestemmelsen i overensstemmelse med for-

ordningen og dennes rammer for særregler om behandling af personoplysninger.

For så vidt angår den foreslåede § 25 B og behandlingen af ikke-følsomme personoplysninger i

medfør heraf, er det vurderingen, at der for det første er hjemmel hertil i forordningens artikel 6,

stk. 1, litra b. Oplysning om diskvalificerende udbetalinger er således nødvendig af hensyn til opfyl-

delse af pensionsaftalen med kunden, herunder både en eksisterende pensionsaftale og en ny aftale

om indbetaling på aldersopsparing. Hvis en person har modtaget diskvalificerende pensionsudbeta-

linger, betales der af indbetalinger til aldersopsparing omfattet af det aldersbetingede, forhøjede

loft, som sker i efterfølgende indkomstår, en afgift på 40 pct. af den del af det indbetalte beløb, der

overstiger den lave indbetalingsgrænse på 5.200 kr. (2019-niveau). En person, der bliver afgiftsplig-

tig af sin indbetaling til aldersopsparing, kan efter konkret aftale med pensionsinstituttet i løbet af

det indkomstår, der følger efter det indkomstår, hvori der er sket indbetaling til aldersopsparing,

overføre det indbetalte beløb til ratepension eller livrente, hvorved afgiften nedsættes til 4 pct. Med

adgang til oplysning om diskvalificerende udbetalinger vil dette kunne undgås - til kundens fordel.

For det andet er der hjemmel i forordningens artikel 6, stk. 1, litra c, idet udleveringen af oplysnin-

gerne vil være en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, dvs. Skatteforvaltningen, jf.

den foreslåede § 25 B.

For det tredje er der hjemmel i forordningens artikel 6, stk. 1, litra d, idet behandlingen er nødven-

dig for at beskytte den registreredes vitale interesser. Hvis der foretages indbetaling på aldersopspa-

ring på trods af en diskvalificerende pensionsudbetaling, er konsekvensen som nævnt umiddelbart,

at kunden skal betale en afgift på 40 pct. af den del af det indbetalte beløb, der overstiger den lave

indbetalingsgrænse på 5.200 kr. (2019-niveau). Omvendt, hvis der ikke indbetales på aldersopspa-

ring, selv om der ikke er sket en diskvalificerende pensionsudbetaling, men i stedet på en ratepen-

sion eller livrente, vil kunden på pensionstidspunktet kunne blive omfattet af samspilsproblemet,

hvorefter én krones ekstra udbetaling fra pensionsordninger efter skat fører til mindre end én krones

indkomstfremgang, fordi de offentlige pensioner reduceres.

Endeligt er der hjemmel i forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, idet behandlingen er med til at ind-

fri forudsætningerne om målretning af aldersopsparing og dermed er nødvendig af hensyn til udfø-

relse af en opgave i samfundets interesse.

I medfør af databeskyttelseslovens § 11 kan en offentlig myndighed behandle oplysninger om per-

sonnummer med henblik på en entydig identifikation. Det vurderes, at pensionsinstitutternes videre-

givelse af kundeoplysninger (personnummer) kan ske i overensstemmelse med § 117 i lov om fi-

nansiel virksomhed, idet der med lovforslaget foreslås at skabe en hjemmel til, at videregivelsen

kan ske.

Efter forordningens artikel 5, stk. 1, litra e, skal personoplysninger opbevares på en sådan måde, at

det ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til

de formål, hvortil de pågældende personoplysninger behandles. Bestemmelsen forpligter således

den dataansvarlige til at slette af egen drift. Det er op til den enkelte dataansvarlige at vurdere, hvor

længe det er nødvendigt at opbevare oplysningerne ud fra det formål, som oplysningerne oprindelig

blev indsamlet til. Det bemærkes, at oplysningen om, at en pensionskunde har modtaget diskvalifi-

cerende udbetalinger, vil være nødvendig både for Skatteforvaltningen, pensionsinstituttet og pensi-

onskunden, indtil det 20. år efter kundens pensionsudbetalingsalder, hvor adgangen til at foretage

indskud til aldersopsparing ophører, jf. pensionsbeskatningslovens § 10 A, stk. 4, og § 12 A, stk. 3.

Målgruppen for databehandlingen er i forslaget til § 25 B, stk. 1, afgrænset i overensstemmelse med

princippet om formålsbegrænsning i forordningen. Det er således et kriterium, at kunden har eller

vil kunne få en aldersopsparing.

Efter forslaget til § 25 B, stk. 3, vil Skatteforvaltningen efter identifikationen, jf. forslaget til § 25 B,

stk. 2, videregive oplysning til det enkelte pensionsinstitut om de relevante kunder, således at pensi-

onsinstituttet kan rådgive kunden i overensstemmelse med formålet med bestemmelsen. Oplysnin-

gerne til pensionsinstituttet fra Skatteforvaltningen vil blive videregivet på et aggregeret niveau,

idet de videregivne data fra Skatteforvaltningen ikke må indeholde oplysninger om, hvor meget den

pågældende kunde har fået udbetalt, hvornår udbetalingen er sket, eller hvilken type pension, herun-

der ratepension, livrente og tjenestemandspension, der har været tale om. Pensionsinstitutterne vil

således udelukkende modtage et be- eller afkræftende svar på, om en person, der er kunde i det på-

gældende pensionsinstitut, har modtaget en diskvalificerende pensionsudbetaling. Den videre dialog

og rådgivning om aldersopsparing foretages af det enkelte pensionsinstitut.

Skatteforvaltningen og pensionsinstitutterne vil alene udveksle ikke-følsomme personoplysninger.

Med henblik på beskyttelse af de personoplysninger, der lægges op til at behandle i den foreslåede

ordning, foreslås det, at det specifikt fremgår af lovteksten, jf. forslaget til § 25 B, stk. 4, at pensi-

onsinstitutterne ikke må anvende oplysningerne til andet end rådgivning i det enkelte pensionsinsti-

tut om den skattemæssige konsekvens af indbetaling til en aldersforsikring, aldersopsparing eller

supplerende engangssum.

Derudover vurderes det, at dataudvekslingen vil ske på en sikker måde, idet udvekslingen af data

sker mellem parter, der i forvejen er vant til at databehandle personoplysninger. Både Skatteforvalt-

ningen og pensionsinstitutterne er i kraft af deres andre opgaver således vant til at håndtere store da-

tamængder, herunder både almindelige og følsomme personoplysninger.

Det fremgår af § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at ansatte, bestyrelsesmedlemmer og en

række andre personer, der er tilknyttet en finansiel virksomhed, herunder pensionsinstitutter, ikke

uberettiget må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres

hverv bliver bekendt med. Bestemmelsen supplerer de generelle regler i databeskyttelsesforordnin-

gen og databeskyttelsesloven.

Lov om finansiel virksomhed § 43, stk. 1, bestemmer, at finansielle virksomheder skal drives i

overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet. Be-

stemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 330 af 7. april 2016 om god skik for finansielle virk-

somheder (god skik bekendtgørelsen), herunder § 4, stk. 1, som tilsiger, at en forsikringsdistributør,

dvs. også et pensionsinstitut, skal handle redeligt og loyalt over for deres kunder.

Såfremt finansielle virksomheder overtræder anden særlovgivning, vil det også være en overtræ-

delse af reglerne om god skik. Det betyder bl.a., at såfremt et pensionsinstitut overtræder den fore-

slåede § 15 B, vil det ligeledes være en overtrædelse reglerne om god skik.

Finanstilsynet fører tilsyn med de finansielle virksomheders overholdelse af videregivelsesreglen i §

117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed og reglerne om god skik i § 43, stk. 1, i bekendtgørelsen

om god skik for finansielle virksomheder. Finanstilsynet har mulighed for at påtale eller udstede på-

bud om, at virksomhederne skal undlade eller udføre en bestemt adfærd, såfremt virksomhederne

overtræder reglerne, jf. § 344, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed og § 40 i bekendtgørelsen om

god skik for finansielle virksomheder. I tilfælde af, at et pensionsinstitut undlader at efterkomme et

påbud udstedt i medfør af § 40 i bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder, kan

pensionsinstituttet straffes med bøde, jf. § 41 i bekendtgørelsen om god skik for finansielle virk-

somheder. Overtrædelse af § 117 kan endvidere straffes med bøde, jf. § 373, stk. 1, i lov om finan-

siel virksomhed. Finanstilsynet tager dog i forbindelse med sin tilsynsvirksomhed ikke stilling til

individuelle tvister mellem kunder og en finansiel virksomhed. Finanstilsynet har primært fokus på

sager af mere generel karakter indenfor videregivelsesområdet og god skik området. Dette hænger

også sammen med, at det som udgangspunkt alene er den finansielle virksomhed, der er part i Fi-

nanstilsynets afgørelser, jf. § 355, i lov om finansiel virksomhed.

Derudover vil Datatilsynet føre tilsyn med, om pensionsinstitutterne og Skatteforvaltningen over-

holder de databeskyttelsesretlige regler, herunder at dataudvekslingen sker inden for rammerne af

den foreslåede bestemmelse.

Pensionsinstitutterne vil efter forordningens artikel 14 skulle give oplysning til kunderne, når der

sker videregivelse af deres cpr-numre til Skatteforvaltningen med henblik på Skatteforvaltningens

identifikation af kunder, som har behov for rådgivning i det enkelte pensionsinstitut om den skatte-

mæssige konsekvens af indbetaling til en aldersopsparing.

Skatteforvaltningen vil ikke umiddelbart være forpligtet til at give oplysning til kunderne, når Skat-

teforvaltningen udleverer oplysninger til pensionsinstitutterne i medfør af den foreslåede § 25 B i

pensionsbeskatningsloven, jf. artikel 14, stk. 5, idet videregivelsen af oplysningerne er foreslået ud-

trykkeligt fastsat i den foreslåede § 25 B, der i øvrigt fastsætter passende foranstaltninger til beskyt-

telse af den enkelte pensionskundes legitime interesser. Det bemærkes dog, at det er planen, at op-

lysning om udveksling af den enkelte pensionskundes data vil blive udstillet direkte for pensions-

kunden som en notifikation i pensionskundens Skattemappe.

Det er Skatteministeriets samlede vurdering, at behandlingen af oplysningerne kan finde sted inden

for rammerne af forordningen og databeskyttelsesloven. Det er ministeriets vurdering, at den på-

tænkte behandling er nødvendig for, at pensionsinstitutterne på en effektiv og forholdsvist simpel

måde sammen med kunden

eller i øvrigt på kundens vegne med afsæt i aftalegrundlaget for pensi-

onsordningen - kan allokere kundens pensionsindbetalinger på de forskellige pensionstyper. Be-

handlingen understøtter opfyldelsen af pensionsaftalen med kunden, ligesom behandlingen beskyt-

ter den registreredes vitale interesser. Behandlingen er endvidere nødvendig for at varetage en op-

gave af væsentlig samfundsmæssig interesse, idet pensionsinstitutterne med dataudvekslingsmulig-

heden kan bidrage til at sikre befolkningens incitament til hensigtsmæssig pensionsopsparing, her-

under i form af aldersopsparing.

Det vurderes således, at databehandlingen, der vil finde sted efter den foreslåede bestemmelse, sker

til et legitimt formål, og at kravet om lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed efter forordningen

anses for at være opfyldt.

Det vurderes videre, at behandlingen af personoplysningerne er tilstrækkelige, relevante og begræn-

set til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.

Og endeligt foreslås det med forslaget, at anvendelse af oplysningerne ikke kan ske til andre formål

end det, der fremgår af den foreslåede bestemmelse, således at oplysningerne ikke senere kan vide-

rebehandles til hverken forenelige eller uforenelige formål.

2.2. Smidiggørelse af reglerne for flytning af årets indbetalinger mellem livrente, ratepension og

aldersopsparing.

2.2.1. Gældende ret

Efter pensionsbeskatningslovens § 22 D kan beløb, der i løbet af kalenderåret er indbetalt til en ar-

bejdsgiveradministreret aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum

i det føl-

gende benævnt aldersopsparing

afgiftsfrit helt eller delvist overføres til en arbejdsgiveradministre-

ret pensionsordning med løbende udbetalinger, en rateforsikring eller en rateopsparing. Omvendt

kan beløb, der i løbet af kalenderåret er indbetalt til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning

med løbende udbetalinger, rateforsikring eller rateopsparing, afgiftsfrit overføres til en arbejdsgiver-

administreret aldersopsparing.

Det er en betingelse, at det indbetalte beløb er overført senest d. 19 januar i det efterfølgende kalen-

derår. Det er også et krav, at den pensionsordning, beløbet overføres til, er oprettet hos den samme

pensionsudbyder, som har oprettet den pensionsordning, hvor beløbet overføres fra. Indbetalingerne

kan altså ikke overføres til en pensionsordning, som pensionsopspareren allerede har oprettet, eller

får oprettet, hos en anden pensionsudbyder.

Når betingelserne for overførsel er opfyldt, anses det overførte beløb ikke for en afgiftspligtig udbe-

taling fra pensionsordningen, som beløbet overføres fra. Der skal således ikke betales afgift af det

overførte beløb efter reglerne i pensionsbeskatningslovens §§ 28 og 29. Efter pensionsbeskatnings-

lovens § 28, stk. 2, betales der således en afgift på 20 pct. af udbetalinger fra aldersopsparing, når

der sker udbetaling før pensionsudbetalingsalderen. Efter pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1,

betales der således en afgift på 60 pct. af udbetalinger fra ratepension og pensionsordninger med lø-

bende udbetalinger, både når der sker udbetaling før pensionsudbetalingsalderen, og når udbetalin-

gen sker som en engangsudbetaling.

Ved overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 22 D bliver det overførte beløb anset for en ind-

betaling på den pensionsordning, beløbet er overført til. Indbetalingen på denne pensionsordning

anses for at være sket på det tidspunkt, hvor beløbet blev indbetalt på den oprindelige pensionsord-

ning.

Pensionskunden stilles skattemæssigt, som om den overførte pensionsindbetaling var foretaget di-

rekte til ratepensionen eller pensionsordningen med løbende udbetalinger.

Andre typer af overførsler end overførsler fra arbejdsgiveradministreret aldersopsparing til arbejds-

giveradministreret ratepension/pensionsordning med løbende udbetalinger og omvendt er ikke om-

fattet af muligheden for afgiftsfri flytning efter pensionsbeskatningslovens § 22 D.

Flytning af årets indbetalinger mellem en pensionsordning med løbende udbetalinger, herunder en

livrente, en ratepension og en aldersopsparing uden afgiftsmæssige konsekvenser kræver efter gæl-

dende ret således godkendelse fra Skatteforvaltningen, når der er tale om flytninger mellem arbejds-

giveradministrerede ratepensioner og pensionsordninger med løbende udbetalinger, og generelt når

der er tale om flytninger mellem private pensionsordninger.

2.2.2. Lovforslaget

Kravet om godkendelse fra Skatteforvaltningen dels af flytninger af årets indbetalinger mellem ar-

bejdsgiveradministrerede pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensioner, dels gene-

relt, når der er tale om flytninger mellem private pensionsordninger, giver anledning til unødig res-

sourceanvendelse både i pensionsinstitutterne og i Skatteforvaltningen, hvorfor der foreslås at ud-

vide pensionsbeskatningslovens § 22 D, således at der vil være en generel flytteret af pensionsind-

betalinger internt i det enkelte pensionsinstitut.

Ved siden af muligheden for afgiftsfrit at flytte indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede alders-

opsparinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger med løbende udbetalinger eller rate-

pensioner, og omvendt, foreslås det med forslaget at gøre det afgiftsfrit - uden krav om godkendelse

helt eller delvist at overføre kalenderårets indbetalinger

fra en arbejdsgiveradministreret ratepension til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning med

løbende udbetalinger,

fra en arbejdsgiveradministreret pensionsordning med løbende udbetalinger til en arbejdsgiverad-

ministreret ratepension,

fra en privattegnet ratepension til en privattegnet aldersopsparing eller pensionsordning med lø-

bende udbetalinger,

fra en privattegnet aldersopsparing ratepension til en privattegnet ratepension eller pensionsord-

ning med løbende udbetalinger,

fra en privattegnet pensionsordning med løbende udbetalinger til en privattegnet aldersopsparing

eller ratepension.

Det vil fortsat være en generel betingelse for anvendelsen af § 22 D, at det indbetalte beløb er over-

ført senest den 19. januar i det efterfølgende kalenderår. Det er også fortsat et krav, at den pensions-

ordning, beløbet overføres til, er oprettet hos den samme pensionsudbyder, som har oprettet den

pensionsordning, hvor beløbet overføres fra.

Den indbetaling på den modtagende pensionsordning, der sker som led i overførslen, anses for sket

på tidspunktet for indbetalingen til den afgivende pensionsordning og med det beløb, som blev ind-

betalt på den afgivende pensionsordning. Det betyder eksempelvis, at en indbetaling til aldersopspa-

ring, som flyttes til en ratepension, er fradragsberettiget på tidspunktet for indbetaling til aldersop-

sparing, uanset at flytning først sker i perioden fra og med den 1. januar til og med den 19. januar i

det følgende kalenderår. Videre betyder det eksempelvis, at i det omfang, der sker overførsel fra en

livrente eller aldersopsparing til en ratepension, vil det beløb, der er indbetalt på livrenten eller al-

dersopsparingen, indgå ved opgørelsen af, om loftet for indbetaling til ratepension er overskredet.

Det foreslås desuden præciseret, at det vil være op til det enkelte pensionsinstitut, om det beløb, der

overføres efter pensionsbeskatningslovens § 22 D, overføres med eller uden afkast og omkostninger

m.v. fra indbetalingstidspunktet til tidspunktet for overførsel. Det bemærkes, at overførsel inkl. afkast

m.v. vil forudsætte, at pensionsinstituttet laver en forholdsmæssig fordeling af afkastet m.v. på al-

dersopsparingen mellem på den ene side afkastet m.v. af indkomstårets indbetaling(er) og på den

anden side afkastet m.v. af værdien af aldersopsparingen før indkomstårets indbetaling(er).

2.3. Mindre justeringer og præciseringer af pensionsbeskatningsloven

2.3.1. Præciseringer af reglerne for børnepension

2.3.1.1. Gældende ret

For at en pensionsordning med løbende udbetalinger er omfattet af pensionsbeskatningslovens reg-

ler om fradragsret m.v., skal pensionsordningen gå ud på at sikre pension i form af løbende ydelser,

der bortfalder ved den pensionsberettigedes død.

En pensionsordning med løbende udbetalinger kan ud over alderspension til pensionsopspareren

selv (livrente) bestå af invalidepension, ægtefælle- og samleverpension og børnepension.

For så vidt angår børnepension er det efter pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 4, litra f, en

betingelse, at udbetalingerne kun kan tilfalde afdødes efterlevende børn eller stedbørn m.v., og kun i

det omfang, at udbetalingerne ikke kan løbe længere end barnets 24. år eller den følgende police-

dag.

I kollektive arbejdsmarkedspensioner forekommer det dog, at børnepension kan komme til udbeta-

ling i forbindelse med pensionsopsparerens

dvs. forælderens

invaliditet eller alderspensionering.

Sådanne børnepensioner anses i praksis også for at opfylde betingelserne for at blive anskuet som

en pensionsordning med løbende udbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens fradrags- og

beskatningsregler.

Med virkning fra og med 2018 blev der indført et ekstra pensionsfradrag for indbetalinger til fra-

dragsberettiget pension, jf. lov nr. 724 af 8. juni 2018. Det ekstra pensionsfradrag giver incitament

til at spare op til alderdommen og medvirker til at reducere samspilsproblemer mellem opsparing til

pension og reduktion af offentlige ydelser til pensionister.

Det ekstra pensionsfradrag beregnes af pensionsopsparerens fradragsberettigede indbetaling, men

dette beregningsgrundlag reduceres med indkomstskattepligtige udbetalinger fra ratepensioner og

pensionsordninger med løbende udbetalinger m.v. Der sker således en modregning i grundlaget for

det ekstra pensionsfradrag med pensionsudbetalinger, der har en karakter, så de direkte eller indi-

rekte reducerer personens opsparing til fremtidige pensionsudbetalinger. Et typisk eksempel herpå

vil være en pensionist, som i samme indkomstår både modtager skattepligtige pensionsudbetalinger

og foretager fradragsberettigede pensionsindbetalinger.

Idet der dog også er en række pensionsudbetalinger, der ikke reducerer personens egne fremtidige

pensionsrettigheder, herunder invalidepension, ægtefælle- og samleverpension og pension til efter-

ladte, fragår sådanne udbetalinger ikke i grundlaget for beregning af personens ekstra pensionsfra-

drag.

Pension til efterladte er undtaget efter ligningslovens § 9 L, stk. 2, nr. 5, hvorefter pension til efter-

ladte ikke fragår i grundlaget for beregning af det ekstra pensionsfradrag. Som denne undtagelse er

formuleret, fremgår det imidlertid ikke tydeligt, om heller ikke børnepension, som udbetales i andre

tilfælde end pensionsopsparerens, dvs. forælderens død, skal undtages fra at fragå i grundlaget for

beregning af det ekstra pensionsfradrag. Det bemærkes i den forbindelse, at udbetalinger af børne-

pension ikke reducerer barnets egne fremtidige pensionsrettigheder.

Hvis en person påbegynder udbetalinger fra en ratepension, en pensionsordning med løbende udbe-

talinger eller en indeksordning, dvs. en diskvalificerende pensionsudbetaling, betales der af indbeta-

linger til aldersopsparing omfattet af det aldersbetingede, forhøjede loft, som sker i efterfølgende

indkomstår, en afgift på 40 pct. af den del af det indbetalte beløb, der overstiger den lave indbeta-

lingsgrænse på 5.200 kr. (2019-niveau), jf. også afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger. Der er tale om en værnsregel, som forhindrer, at eksisterende pensionsopsparing i form af rate-

pensioner og livrenter m.v. flyttes til aldersopsparing. Hvis det uden konsekvenser for mulighederne

for indskud på aldersopsparing var muligt at påbegynde udbetaling af en ratepension eller livrente

m.v., ville det være muligt at nedbringe eksisterende pensionsopsparing, som til sin tid kan føre til

aftrapning af offentlige ydelser, og lade udbetalingerne finansiere indskuddene på aldersopsparing,

der ikke medfører aftrapning.

Forskellige typer af pensionsudbetalinger anses dog ikke som diskvalificerende pensionsudbetalin-

ger. Det gælder bl.a. udbetaling af invalidepension m.v., udbetaling af ægtefælle- eller samleverpen-

sion, udbetaling, der sker til efterladte, herunder efterladte børn, udbetalinger af tjenestemandspen-

sion i en række tilfælde og automatiske udbetalinger af små hvilende pensionsordninger (klatpensi-

oner). Fællestrækket for disse udbetalingstyper er, at de beror på omstændigheder, som ikke vil

kunne tilskrives et ønske om at reducere pensionsudbetalingerne i de år, hvor der er indkomstaftrap-

ning af offentlige pensioner.

Heller ikke børnepension, der udbetales i andre tilfælde end pensionsopsparerens, dvs. forælderens,

død, vil kunne tilskrives et ønske om at reducere pensionsudbetalingerne i de år, hvor der er ind-

komstaftrapning af offentlige pensioner, men sådan børnepension er ikke tydeligt undtaget fra at

blive anset som en diskvalificerende udbetaling, som vil betyde, at forælderen skal betale afgift på

40 pct. af indbetalinger til aldersopsparing i de efterfølgende indkomstår.

2.3.1.2. Lovforslaget

Det foreslås for det første at præcisere pensionsbeskatningslovens afgrænsning af børnepension, så-

ledes at også børnepension, som i kollektive aftaler kan komme til udbetaling i forbindelse med

pensionsopsparerens, dvs. forælderens, invaliditet eller alderspensionering, anses for at opfylde be-

tingelserne for at blive anset som en pensionsordning med løbende udbetalinger.

Det foreslås for det andet at præcisere ligningsloven, således at heller ikke udbetaling af børnepen-

sion, som udbetales som følge af forælderens invaliditet eller alderspensionering, fragår i grundlaget

for beregning af det ekstra pensionsfradrag.

Det foreslås for det tredje at præcisere, at udbetaling af børnepension ikke anses som en diskvalifice-

rende pensionsudbetaling for forælderen, når udbetalingen sker i forbindelse med forælderens inva-

liditet eller alderspensionering, idet det bemærkes, at udbetaling i forbindelse med forælderens død i

sagens natur ikke kan få betydning for forælderens fremtidige indbetalinger på aldersopsparing.

2.3.2. Beregningsrenten for pensionsordninger med løbende ydelser og amortisationsrenten for ra-

teopsparinger

2.3.2.1. Gældende ret

Efter gældende ret i henhold til pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 2, og § 11 A, stk. 3, anvendes

en rente svarende til det forventede langsigtede afkast af obligationer og pantebreve, der fremgår af

de til Finanstilsynet senest meddelte samfundsforudsætninger for pensionsfremskrivninger, som

grundlag for beregning af den maksimale afkastforudsætning for fastsættelsen af ydelserne i en pen-

sionsordning med løbende udbetalinger, henholdsvis den såkaldte amortisationsrente for ratepensio-

ner i pengeinstitutter.

En pensionsordning med løbende udbetalinger skal efter pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, gå

ud på at sikre pension i form af lige store løbende ydelser. Kravet om lige store ydelser er opfyldt,

hvis pensionsinstituttets beregningsgrundlag på det tidspunkt, hvor udbetalingen starter, forventes at

medføre lige store ydelser over hele ordningens udbetalingsperiode. Ved beregningen af ydelserne

kan pensionsinstituttet maksimalt benytte en rente svarende til det langsigtede afkast af obligationer

og pantebreve, der fremgår af de til Finanstilsynet senest meddelte samfundsforudsætninger for

pensionsfremskrivninger, plus 1,5 procentpoint og korrigeret for pensionsafkastskat.

Reglen sikrer, at ydelsen ikke kan beregnes med udgangspunkt i en afkastforudsætning, der oversti-

ger, hvad der med rimelighed kan forventes af faktisk afkast i udbetalingsperioden. Var der mulig-

hed for at anvende en urealistisk høj afkastforudsætning, ville udbetalingerne i de første år af udbe-

talingsforløbet markant overstige udbetalingerne i resten af forløbet. Og blev afkastforudsætningen

sat ekstremt højt, ville det i grænsetilfælde kunne føre til, at størstedelen af alderspensionens værdi

ville kunne blive udbetalt over ganske få år, mens den resterende lille del skulle fordeles over resten

af perioden.

For så vidt angår ratepensioner i pengeinstitutter kan kontohaveren efter pensionsbeskatningslovens

§ 11 A, stk. 2, før rateudbetalingen indledes, vælge et udbetalingsforløb med en årlig rateudbeta-

ling, der udgør et beløb, som ved uændret rente i hele udbetalingsperioden vil resultere i lige store

årlige rater (annuitetsprincippet). Årsraten opgøres ved hvert kalenderårs begyndelse som en annui-

tet på grundlag af ordningens værdi på dette tidspunkt og en nærmere fastsat maksimal amortisati-

onsrente. Den maksimale amortisationsrente beregnes på samme måde som den maksimale bereg-

ningsrente for pensionsordninger med løbende udbetalinger.

Samfundsforudsætningerne for 2019 er

som en del af et nyt tiltag fra pensionsbranchens side om

at sikre pensionskunderne mere gennemsigtighed og gøre det nemmere for dem at sammenligne sel-

skaberne

fastsat af et uafhængigt og sagkyndigt råd nedsat af Forsikring & Pension og Finans

Danmark. De gamle forudsætninger var fastsat direkte af Forsikring & Pension og Finans Danmark.

Den nye

langsigtede klasse ”obligationer” har et lidt andet indhold end den gamle klasse ”obligatio-

ner og pantebreve”.

Forskellen består i, at den gamle obligationsklasse har været opfattet som en

bred obligationsklasse indeholdende ikke alene stats- og realkreditobligationer i udviklede lande

(developed markets)

som er de obligationstyper, som den største del af pensionsopsparingen er

placeret i

men også mere risikofyldte obligationer som high-yield obligationer og emerging mar-

kets-statsobligationer.

Det sagkyndige råd, som har fastsat de nuværende samfundsforudsætninger, har valgt at definere

den langsigtede obligationsklasse mere snævert som stats- og realkreditobligationer i udviklede

lande (developed markets).

Den gamle langsigtede obligationsklasse var således en bredere og dermed lidt mere risikofyldt ob-

ligationsklasse end den nye langsigtede obligationsklasse.

2.3.2.2. Lovforslaget

Det foreslås at ændre pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 2, og § 11 A, stk. 3, således at ved fast-

sættelsen af ydelserne i en pensionsordning med løbende udbetalinger, henholdsvis ved beregning

af amortisationsrenten for ratepensioner i pengeinstitutter tages udgangspunkt i den nye måde at op-

stille samfundsforudsætninger på. Det foreslås således, at der tages udgangspunkt i renten svarende

til det langsigtede afkast af obligationer, der fremgår af de til Finanstilsynet senest meddelte sam-

fundsforudsætninger fastsat af det sagkyndige råd. Renten er i de seneste samfundsforudsætninger

fastsat til 3,5 procent.

Det foreslås endvidere at forhøje det faste procenttillæg i beregningsreglen i pensionsbeskatningslo-

ven fra 1,5 procentpoint til 2 procentpoint, idet der derved tages højde for, at det hidtidige langsig-

tede afkast af obligationer og pantebreve har udgjort 4 procent. Det skal ses i lyset af, at den gamle

langsigtede obligationsklasse var en bredere og lidt mere risikofyldt obligationsklasse end den nye

langsigtede obligationsklasse. Med forhøjelsen af det faste procenttillæg i beregningsreglen i pensi-

onsbeskatningsloven fra 1,5 procentpoint til 2 procentpoint sker der ingen ændringer i den aktuelle

amortisationsrente eller maksimale afkastforudsætning, som pt. udgør 4,6585 pct.

2.3.3. Efterladtes overførsel af pensionsordninger

2.3.3.1.Gældende ret

Hel eller delvis overførsel af en pensionsordning til en anden pensionsordning anses skattemæssigt

ikke som udbetaling fra eller indbetaling til en pensionsordning, når overførslen sker til enten en an-

den bestående eller nyoprettet ordning for samme person, eller til en ægtefælle efter udlodning af

pensionsordningen til denne i forbindelse med skilsmisse m.v., i hvilken forbindelse ægtefællen i

større eller mindre udstrækning vil kunne disponere over den udloddede del af pensionsordningen.

Det følger af pensionsbeskatningslovens § 41.

At overførslen skattemæssigt ikke behandles som en udbetaling indebærer, at det beløb, der overfø-

res fra en pensionsordning, ikke er en udbetaling i utide, der skal betales enten indkomstskat eller

afgift af. At overførslen skattemæssigt ikke behandles som en indbetaling indebærer, at det beløb,

der overføres til en anden pensionsordning, ikke anses som en fradragsberettiget indbetaling.

Muligheden for flytning efter pensionsbeskatningslovens § 41 gælder ikke efterladte, som modtager

pensionsudbetalinger som begunstigede. Sådanne efterladte opnår alene en betinget ret, nemlig ret-

ten til at modtage udbetalinger fra pensionsordningen, når ejeren af ordningen er afgået ved døden.

Den efterladte (herunder en begunstiget ægtefælle, bortset fra en ægtefælle, der har fået pensions-

ordningen udloddet ved skilsmisse m.v.), bliver dermed ikke ejer af pensionsordningen og er derfor

ikke omfattet af den personkreds, der uden skattemæssige konsekvenser kan flytte en pensionsord-

ning, hverken til et andet pensionsinstitut eller internt i pensionsinstituttet, fra eksempelvis en rate-

pension til en livrente.

2.3.3.2. Lovforslaget

Det foreslås at ændre pensionsbeskatningslovens § 41, således at også efterladte vil kunne foretage

overførsel af en ratepension, som de modtager udbetalinger fra som følge af ejerens død, til en rate-

pension i et andet pensionsinstitut, uden at det skattemæssigt anses som en udbetaling fra eller ind-

betaling til en pensionsordning. Det foreslås desuden, at efterladte vil kunne foretage overførsel af

en pensionsordning med løbende udbetalinger, der er under udbetaling, til en pensionsordning med

løbende udbetalinger af samme type i et andet pensionsinstitut, uden at det skattemæssigt anses som

en udbetaling fra eller indbetaling til en pensionsordning.

2.3.4. Præcisering af prioriteringsregel for indbetalinger til aldersopsparing

2.3.4.1. Gældende ret

Efter pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, kan personer, der har mere end 5 år til folkepensions-

alderen, indbetale 5.200 kr. på aldersopsparing (2019-niveau). Fra og med det femte indkomstår før

det indkomstår, hvor pensionsopspareren når folkepensionsalderen, kan der indbetales op til 48.000

kr. (2019-niveau).

En pensionsopsparer kan have både privat aldersopsparing og arbejdsgiveradministreret aldersop-

sparing. Det samlede beløb, der årligt kan indbetales på de forskellige ordninger, kan dog ikke over-

stige de nævnte beløbsgrænser. Ved opgørelsen af, om beløbsgrænserne er overholdt, går indbeta-

linger til arbejdsgiveradministrerede aldersopsparinger forud for indbetalinger til private aldersop-

sparinger. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 6. pkt., men prioriteringsreglen hvi-

ler i øvrigt på det almindelige princip, der tidligere også gjaldt loftet for indbetalinger til kapitalpen-

sion og stadig gælder loftet for indbetaling til ratepension, jf. pensionsbeskatningslovens § 18, stk.

I forbindelse med indførelsen af en aldersbetinget, forhøjet indbetalingsgrænse for indbetaling til

aldersopsparing, jf. lov nr. 1682 af 26. december 2017, blev pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1,

6. pkt., imidlertid ikke konsekvensændret, således at den i sin nuværende formulering umiddelbart

alene opstiller en prioriteringsregel knyttet til indbetalinger omfattet af loftet på 5.200 kr.

2.3.4.2. Lovforslaget

Det foreslås at præcisere pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 6. pkt., således at det tydeligt

fremgår, at prioriteringsreglen både gælder indbetalinger omfattet af loftet på 5.200 kr. og indbeta-

linger omfattet af det aldersbetingede, forhøjede loft på 48.000 kr.

2.4. Justering af reglerne om skattefri omstrukturering af pensionsinstitutter

2.4.1. Pensionsafkastbeskatning af pensionskassens tidligere beskattede egenkapital

2.4.1.1. Gældende ret

Pensionskasser og livsforsikringsselskaber beskattes grundlæggende forskelligt. Pensionskasser, ar-

bejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber m.v. beskattes efter ét sæt regler i pensionsaf-

kastbeskatningsloven, mens livsforsikringsselskaber beskattes efter et andet sæt regler i pensionsaf-

kastbeskatningsloven. Herudover beskattes livsforsikringsselskaber også efter reglerne i selskabs-

skatteloven.

Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 7 beskattes pensionskasser m.v. af indkomstårets formue-

afkast med fradrag for hensættelser til de forsikrede m.v. Forenklet beskrevet betaler pensionskasser

m.v. skat af den del af formueafkastet, der ikke tilskrives pensionsopsparerne, mens pensionsopspa-

rerne betaler skat af den del af indkomstårets formueafkast, der tilskrives deres depoter, jf. pensi-

onsafkastbeskatningslovens §§ 4 eller 4 a.

Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 8 beskattes livsforsikringsselskaber af forskellen mellem

de ufordelte midler ved indkomstårets udgang og de ufordelte midler ved indkomstårets begyndelse.

Beskatningsgrundlaget for livsforsikringsselskaberne opgøres således ikke som for pensionskas-

serne m.v. direkte på baggrund af indkomstårets formueafkast, men derimod på baggrund af ind-

komstårets ændring i visse regnskabsmæssige passivposter. Livsforsikringsselskaberne har ligesom

pensionskasserne m.v. fradrag for de beløb, der tilskrives pensionsopsparernes depoter, og som be-

skattes hos pensionsopsparerne.

I modsætning til pensionskasser m.v. beskattes livsforsikringsselskaber også efter selskabsskattelo-

ven. Efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3, har livsforsikringsselskaber fradrag for den betalte pen-

sionsafkastskat og for forsikringsmæssige hensættelser og særlige bonushensættelser. Forenklet be-

skrevet betaler livsforsikringsselskaber herved kun selskabsskat af den del af indkomstårets formue-

afkast, der kan henføres til egenkapitalen.

Hvis to livsforsikringsselskaber eller to pensionskasser m.v. foretager en skattefri fusion efter pensi-

onsafkastbeskatningslovens § 18, ændres der ikke på, hvad der indgår i beskatningsgrundlaget, da

begge institutter har samme beskatningsform før og efter fusionen. Det er derimod ikke tilfældet

ved en skattefri fusion mellem en pensionskasse m.v. og et livsforsikringsselskab med livsforsik-

ringsselskabet som det fortsættende selskab.

Efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst ville den egenkapital, som

et livsforsikringsselskab modtager fra en pensionskasse m.v. uden at yde vederlag, indgå i den sel-

skabsskattepligtige indkomst som et selskabsskattepligtigt tilskud. Der er imidlertid indført en sær-

lig bestemmelse i selskabsskattelovens § 13 H, stk. 1, der medfører, at en pensionskasse m.v. kan

overdrage sin egenkapital og sine pensionsforpligtelser og aktiver til livsforsikringsselskabet, uden

at livsforsikringsselskabet selskabsbeskattes af den modtagne egenkapital.

For at undgå at den overdragede egenkapital kan udloddes skattefrit til ejerne eller danne grundlag

for skattefradrag, f.eks. ved hensættelse til de forsikrede, indeholder selskabsskattelovens § 13, stk.

3, en genbeskatningsregel, som skal sikre, at den overdragede egenkapital ikke efterfølgende direkte

eller indirekte medvirker til at skabe skattemæssige fradrag, og at der sker beskatning, hvis egenka-

pitalen efterfølgende udloddes til ejerne. Reglen indebærer, at efterfølgende nedgang i den egenka-

pital, som fremgik af det modtagende selskabs åbningsbalance ved fusionen, skal medregnes ved

opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst i livsforsikringsselskabet.

De gældende regler indebærer

ved en skattefri fusion mellem en pensionskasse m.v. og et livsfor-

sikringsselskab med sidstnævnte som det fortsættende selskab

at pensionskassens m.v. egenkapi-

tal, som er opbygget i pensionskassen m.v. af pensionsafkastbeskattede midler, pensionsafkastbe-

skattes igen ved overførsel af den overdragede egenkapital til de ufordelte midler eller kunderne.

Hvis pensionskassen m.v. og livsforsikringsselskabet ikke havde fusioneret, ville sådanne overførs-

ler ikke have udløst pensionsafkastbeskatning igen. Dette skyldes dels, at overførsler fra egenkapi-

talen til de ufordelte midler ikke ville have medført en ændring i beskatningsgrundlaget for pensi-

onskassen, dels at overførsler fra egenkapitalen til pensionsopsparerne ville have udløst et tilsva-

rende fradrag i beskatningsgrundlaget for pensionskassen. Livsforsikringsselskaber pensionsafkast-

beskattes derimod som nævnt af indkomstårets ændringer i de ufordelte midler. Overførsler fra

egenkapitalen til de ufordelte midler i et livsforsikringsselskab vil derfor medføre et tilsvarende hø-

jere beskatningsgrundlag, ligesom overførsler fra egenkapitalen til pensionsopsparerne ikke vil på-

virke livsforsikringsselskabets beskatningsgrundlag og derfor ikke, ligesom for pensionskassen, vil

medføre et fradrag.

2.4.1.2. Lovforslaget

Det foreslås at ændre reglerne, således at den egenkapital

eventuelt reguleret i åbningsbalancen, jf.

det foreslåede § 18, stk. 2, 2. pkt. i pensionsafkastbeskatningsloven

som et livsforsikringsselskab

modtager i forbindelse med en fusion med en pensionskasse m.v., ikke længere skal være fritaget

for selskabsbeskatning. Dette vil indebære, at den overdragne egenkapital beskattes hos det modta-

gende livsforsikringsselskab i fusionsåret som et skattepligtigt tilskud, hvis der ikke betales veder-

lag herfor. Som modstykke til denne beskatning ved fusionen foreslås det, at efterfølgende års ned-

gang i egenkapitalen i forhold til åbningsbalancen ikke skal være selskabsskattepligtig.

Det foreslås således fremadrettet at den overførte egenkapital selskabsbeskattes endeligt allerede i

fusionsåret, og at forbruget af den overførte egenkapital ikke i efterfølgende år udløser genbeskat-

ning, jf. det foreslåede stk. 5 i selskabsskattelovens § 13 H. De foreslåede regler om fradrag i pensi-

onsafkastskatten og selskabsbeskatning af egenkapitalen foreslås kun at gælde for fusioner, der gen-

nemføres med skattemæssig virkning den 1. januar 2020 eller senere. For fusioner, der er gennem-

ført med skattemæssig virkning til og med den 31. december 2019, finder de hidtil gældende regler

fortsat anvendelse.

I tilknytning til beskatningen af den overdragne egenkapital foreslås det i pensionsafkastbeskat-

ningslovens § 18, stk. 6, at livsforsikringsselskabet får et fradrag i beskatningsgrundlaget for pensi-

onsafkastskatten i fusionsåret for den del af den overførte egenkapital, som livsforsikringsselskabet

skal medregne i den skattepligtige indkomst, og som pensionskassen m.v. før fusionen er blevet be-

skattet af efter pensionsafkastbeskatningslovens regler.

Forslaget om selskabsbeskatning af egenkapitalen kombineret med et fradrag i pensionsafkastskat-

ten er en forenkling i forhold til de gældende regler og medfører, at en pensionskasse m.v. og et

livsforsikringsselskab, der fusionerer skattefrit efter pensionsafkastbeskatningsloven, kan undgå

dobbeltbeskatning af den overførte egenkapital.

Forslaget skal herudover ses i sammenhæng med den foreslåede udvidelse af adgangen til skattefri

fusion efter pensionsafkastbeskatningsloven mellem en pensionskasse m.v. og et livsforsikringssel-

skab i det tilfælde, hvor den overførte egenkapital fra pensionskassen helt eller delvist overføres til

de ufordelte midler i fusionsåret

det modtagende livsforsikringsselskab foretager en tilsvarende

regulering af åbningsbalancen, jf. det foreslåede stk. 2, 2. pkt. i pensionsafkastbeskatningslovens §

18. Tilsammen vil forslagene give øget fleksibilitet i forbindelse med skattefri fusion af pensionsin-

stitutter, der med adgangen til regulering af åbningsbalancen vil få mulighed for at nedjustere den

egenkapital, der efter forslaget danner grundlag for den foreslåede selskabsbeskatning og fradrags-

retten efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Den foreslåede selskabsbeskatning af den modtagne og eventuelt regulerede vederlagsfrie egenkapi-

tal skal ses i sammenhæng med, at den overførte egenkapital med forslaget om fradrag efter pensi-

onsafkastbeskatningsloven er optjent pensionsafkastskattefrit, og at efterfølgende overførsel til pen-

sionsopsparerne udløser fradrag i livsforsikringsselskabets selskabsskattepligtige indkomst og en

endelig pensionsafkastsbeskatning af pensionsopsparerne.

Fradraget i pensionsafkastskatten foreslås begrænset, så det svarer til den del af pensionskassens

(evt. regulerede) egenkapital, der tidligere enten er blevet pensionsafkastbeskattet eller fritaget for

pensionsafkastbeskatning. For den tekniske udformning af fradraget henvises til bemærkningerne til

lovforslagets § 2, nr. 7.

Reglen i selskabsskatteloven om skattefri overførsel af pensionskassens egenkapital til livsforsik-

ringsselskabet og den modsvarende genbeskatning i takt med forbrug af den skattefrit overførte

egenkapital, jf. den gældende udformning af selskabsskattelovens § 13 H, vil efter forslaget fortsat

bestå for fusioner foretaget til og med den 31. december 2019. Derved ændres der ikke i de regler,

der er gældende for pensionskasser og selskaber, som har gennemført fusioner med skattemæssig

virkning til og med den 31. december 2019.

2.4.2. Omdannelse af egenkapital til særlige bonushensættelser i forbindelse med fusion

2.4.2.1. Gældende ret

Som udgangspunkt skal aktiver og passiver, der overdrages fra en ophørende pensionskasse m.v. til

et livsforsikringsselskab, anses for afstået til handelsværdien ved opgørelsen af pensionsafkastbe-

skatningsgrundlaget i den overdragende pensionskasse i det sidste indkomstår, hvor pensionskassen

er en selvstændig pensionsafkastskattepligtig institution. Efter gældende regler i pensionsafkastbe-

skatningslovens § 18, stk. 6, 1. pkt., jf. stk. 2, kan det modtagende livsforsikringsselskab dog succe-

dere i værdier, der indgår i opgørelsen af pensionsafkastbeskatningsgrundlaget for livsforsikrings-

selskabet som fortsættende institution, hvis nærmere betingelser er opfyldt. Succession efter pensi-

onsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 2, indebærer, at de overdragede aktiver og passiver ikke afstå-

elsesbeskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Reglerne for pensionsafkastmæssig succession gælder, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 18,

stk. 1, bl.a. overdragelse af en pensionsafkastskattepligtig institutions aktiver og passiver som hel-

hed til en anden pensionsafkastskattepligtig institution, fusion af to eller flere pensionsafkastskatte-

pligtige institutioner til en ny pensionsafkastskattepligtig institution og spaltning af en pensionsaf-

kastskattepligtig institution til to eller flere selvstændige pensionsafkastskattepligtige institutioner.

Efter Skatterådets praksis gælder disse regler også omdannelse af en pensionsafkastskattepligtig in-

stitution, som medfører ændret grundlag for pensionsafkastbeskatning.

Der gælder en række betingelser for, at overdragelsen kan ske med skattefri succession. Det kræves

bl.a. i pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 3, bl.a., at datoen for den åbningsstatus, der udar-

bejdes for den modtagende institution i forbindelse med overdragelsen, i skattemæssig henseende

anses for overdragelsesdatoen, som desuden skal være sammenfaldende med skæringsdatoen for

den modtagende institutions regnskabsår. Denne betingelse indebærer, at åbningsbalancen i fusions-

året i den fortsættende institution skal svare til en sammenlægning af ultimobalancerne for de to fu-

sionerende institutioner i indkomståret forud for fusionsåret. Efter gældende regler er det derfor

ikke tilladt at foretage en regulering af åbningsbalancen i forbindelse med fusionen.

Efter gældende regler kan det være uhensigtsmæssigt at omdanne hele egenkapitalen til særlige bo-

nushensættelser i forbindelse med en fusion. Det skyldes, at selv om fusionsparterne træffer beslut-

ning om omdannelse af egenkapital til ufordelte midler i indkomståret før fusionen, er beslutningen

betinget af, at fusionen godkendes på generalforsamlingen i fusionsåret. Omdannelsen vil dermed

først kunne tillægges skattemæssig virkning fra fusionsåret. En sådan omdannelse af egenkapitalen

ville blive pensionsafkastbeskattet i et livsforsikringsselskab. En overførsel af egenkapital til ufor-

delte midler i en pensionskasse pensionsafkastbeskattes ikke, men en sådan ubetinget beslutning

kan være uhensigtsmæssig at træffe i indkomståret forud for fusionsåret, hvor der endnu ikke er sik-

kerhed om fusionens gennemførsel. Det kan således være uhensigtsmæssigt for pensionskassen at

leve videre med noget mindre eller helt uden egenkapital, i tilfælde af at fusionen ikke gennemfø-

res.

2.4.2.2. Lovforslaget

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 2, som skal

muliggøre en regulering af åbningsbalancen i det fortsættende livsforsikringsselskab i forbindelse

med en fusion med en pensionskasse m.v., således at egenkapital kan omdannes til særlige bonus-

hensættelser i forbindelse med fusionen, hvis der mellem fusionsparterne i indkomståret forud for

fusionsåret er indgået en aftale om hel eller delvis omdannelse af pensionskassens egenkapital til

ufordelte midler, og omdannelsen kun er betinget af, at fusionen godkendes på generalforsamlingen

i fusionsåret - og i øvrigt godkendes af Finanstilsynet.

En adgang til regulering af åbningsbalancen vil udgøre en fravigelse af det hidtidige, ubetingede

krav om, at åbningsbalancen i den fortsættende institution skal svare til sammenlægning af ultimo-

balancerne for de to fusionerende institutioner i det forudgående indkomstår.

Dette forslag skal ses i sammenhæng med det foreslåede fradrag i pensionsafkastskatten, jf. pensi-

onsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 6, og den foreslåede selskabsbeskatning af den overførte

eventuelt regulerede

egenkapital i fusionsåret i det fortsættende livsforsikringsselskab, jf. det fore-

slåede i selskabsskattelovens § 13 H, stk. 4 og 5.

Samspillet betyder, at livsforsikringsselskabet allerede i fusionsåret efter det foreslåede vil få gjort

op med pensionsafkastsbeskatningen og selskabsbeskatningen af den modtagne egenkapital ved at

lade den selskabsbeskatte mod at opnå et fradrag i pensionsafkastskatten. Det foreslås at ændre sel-

skabsskattelovens § 13 H, således at livsforsikringsselskabet ikke løbende særskilt skal monitorere

bevægelser i den modtagne egenkapital, idet det foreslås for fremtidige fusioner, at nedgang i egen-

kapitalen ikke længere skal genbeskattes over tid, jf. det foreslåede stk. 5 i selskabsskattelovens §

13 H. Dette vil udgøre en forenkling i forhold til de gældende regler. Samtidig foreslås det i pensi-

onsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 2, 2. pkt., at tillade en regulering af åbningsbalancen i det

modtagende livsforsikringsselskab, ved at pensionsinstituttet skal kunne omdanne hele eller dele af

den overførte egenkapital til særlige bonushensættelser i forbindelse med fusionen og dermed kunne

undgå den umiddelbare selskabsbeskatning af egenkapital på fusionstidspunktet, jf. den foreslåede

refleksvirkning i selskabsskattelovens § 13 H, stk. 4, 1. pkt.

Denne valgfrihed vil understøtte, at forretningsmæssige årsager afgør, i hvilket omfang egenkapital

i den ophørende pensionskasse m.v. eventuelt helt eller delvist omdannes til ufordelte midler, her-

under ufordelte kollektive særlige bonushensættelser, i forbindelse med en fusion med et fortsæt-

tende livsforsikringsselskab. Muligheden for regulering er således et alternativ til, at pensionsinsti-

tuttet selskabsbeskattes af den tilførte egenkapital i fusionsåret og opnår fradrag i pensionsafkast-

skatten for den del af egenkapitalen, som tidligere er blevet pensionsafkastbeskattet - eller har været

positivt fritaget herfor. Det øger pensionsinstitutternes fleksibilitet i forbindelse med omstrukture-

ringer.

2.4.3. Lempelse af kravet om, at skattefri overdragelse og fusion skal ske pr. 1. januar

2.4.3.1. Gældende ret

Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 3, er det en betingelse for at anvende reglerne om

skattefri omstrukturering, at overdragelsesdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for den

modtagende institutions regnskabsår. Regnskabsåret for pensionskasser m.v. og livsforsikringssel-

skaber er kalenderåret. Skattefri omstruktureringer efter pensionsafkastbeskatningsloven skal derfor

ske den 1. januar.

I de fleste omstruktureringssituationer mellem pensionsinstitutter giver dette krav ikke anledning til

problemer, enten fordi der er tale om omstrukturering mellem pensionskasser m.v., der udelukkende

er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, eller fordi overdragelsen også kan ske med

skattemæssig virkning den 1. januar efter selskabsskattelovens regler.

I to situationer er det imidlertid ikke muligt efter selskabsskattelovens regler at lave omstrukturerin-

gen med skattemæssig virkning den 1. januar. Det drejer sig dels om omdannelse af et arbejdsmar-

kedsrelateret livsforsikringsaktieselskab til et livsforsikringsselskab, jf. pensionsafkastbeskatnings-

lovens § 18, stk. 1, nr. 1, dels om fusion mellem livsforsikringsselskaber, jf. pensionsafkastbeskat-

ningslovens § 18, stk. 1, nr. 2, når der sker ophør eller etablering af en koncernforbindelse i forbin-

delse med fusionen, jf. selskabsskattelovens § 31 C, og der efter selskabsskattelovens § 31, stk. 5,

skal laves delårsopgørelse for et selskab, som deltager i fusionen.

I den første situation, hvor der sker en omdannelse af et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsak-

tieselskab til et livsforsikringsselskab, indebærer omdannelsen, at det arbejdsmarkedsrelaterede

livsforsikringsaktieselskab går fra udelukkende at være skattepligtigt efter pensionsafkastbeskat-

ningslovens regler til både at være skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven og selskabs-

skatteloven.

Et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab kan omdanne sig til et livsforsikringsselskab

ved at få vedtaget de fornødne vedtægtsændringer på generalforsamlingen, forudsat at Finanstilsy-

net efterfølgende godkender omdannelsen.

Reglerne om skattefri omstrukturering efter pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 1, nr. 1, fin-

der anvendelse, når en skattepligtig institution overdrager sine aktiver og passiver som helhed til en

anden skattepligtig institution. Bestemmelsen omfatter også den situation, hvor en skattepligtig in-

stitution omdanner sig til en anden skattepligtig institution.

Et livsforsikringsselskab er skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningslovens regler for livsfor-

sikringsselskaber, når det er skattepligtigt efter selskabsskatteloven. Efter selskabsskattelovens § 5

D, stk. 1, får overgangen til selskabsskattepligt virkning for selskabet på tidspunktet for påbegyn-

delsen af den virksomhed, der begrunder skattepligten eller tidspunktet for påbegyndelse af aktivite-

ter, der ikke er skattefritaget, dvs. på generalforsamlingstidspunktet.

Bestemmelsen kræver derfor indirekte også, at livsforsikringsselskabet bliver selskabsskattepligtigt

på skæringsdatoen for den modtagende institutions regnskabsår, dvs. den 1. januar. Dette medfører,

at vedtægterne skal ændres på en generalforsamling den 31. december, hvis omdannelsen skal ske

efter pensionsafkastbeskatningslovens regler for skattefri omstrukturering.

Den anden situation, hvor det ikke er muligt at foretage en omstrukturering med skattemæssig virk-

ning den 1. januar er, når der ved fusion sker ophør eller etablering af en koncernforbindelse, og der

for det eller de omfattede selskaber efter selskabsskattelovens § 31 C skal laves delårsopgørelse. I

de tilfælde følger det af fusionsskattelovens § 5, stk. 3, og af selskabsskattelovens § 8 A, stk. 2, 3.

pkt., at det eller de selskaber, hvor det er tilfældet, skal anvende tidspunktet for ophøret henholdsvis

etableringen af koncernforbindelsen som skattemæssig fusionsdato, dvs. generalforsamlingsdatoen.

Reglen sikrer, at der ikke flyttes indkomst, der vedrører perioden forud for koncernforbindelsen, ind

i koncernen, ligesom den sikrer mod at indkomst vedrørende en periode, hvor der er koncernforbin-

delse, flyttes ud af koncernen.

Betingelsen i pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 3, om, at reglerne om skattefri omstruktu-

rering kun finder anvendelse, når overdragelsesdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for

den modtagende institutions regnskabsår, dvs. den 1. januar, medfører derfor også i disse tilfælde, at

fusionen m.v. skal vedtages på en generalforsamling den 31. december.

2.4.3.2. Lovforslaget

Det foreslås, at det fortsat skal være muligt at anvende reglerne om skattefri omstrukturering i pen-

sionsafkastbeskatningslovens § 18 ved omdannelse af et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsak-

tieselskab til et livsforsikringsselskab, selvom overdragelsesdatoen ikke er sammenfaldende med

skæringsdatoen for den modtagende institutions regnskabsår, dvs. den 1. januar.

Tilsvarende foreslås det, at det også bliver muligt at anvende reglerne om skattefri omstrukturering i

pensionsafkastbeskatningslovens § 18, selvom overdragelsesdatoen ikke er sammenfaldende med

skæringsdatoen for den modtagende institutions regnskabsår, dvs. den 1. januar, ved fusion mellem

livsforsikringsselskaber, når der sker ophør eller etablering af en koncernforbindelse, og der for det

eller de omfattede selskaber efter selskabsskattelovens § 31 C skal laves delårsopgørelse, jf. sel-

skabsskattelovens § 31, stk. 5.

Formålet med ændringerne er at undgå, at det i disse situationer er nødvendigt at holde generalfor-

samling den 31. december for at kunne anvende pensionsafkastbeskatningslovens regler om skatte-

fri omstrukturering.

2.4.4. Afskaffelse af obligatorisk skattefri omstrukturering efter fusionsskatteloven ved skattefri om-

strukturering efter pensionsafkastbeskatningsloven

2.4.4.1. Gældende ret

For fusioner, spaltninger eller overdragelser, hvor både den overdragende og den modtagende insti-

tution er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven og selskabsskatteloven (livsforsik-

ringsselskaber), er det et krav efter gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 5,

at der kun kan ske skattefri omstrukturering efter pensionsafkastbeskatningsloven, hvis der samtidig

sker skattefri omstrukturering efter fusionsskatteloven.

Det indebærer, at et livsforsikringsselskab ikke længere kan fremføre selskabsskattemæssige under-

skud, hvis det ønsker at succedere i uudnyttet negativ skat efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Reglen indebærer desuden, at overdragelsen skal gennemføres som skattepligtig overdragelse både i

selskabsskattemæssig og pensionsafkastskattemæssig henseende, hvis omstruktureringen ikke kan

foretages skattefrit efter fusionsskatteloven.

2.4.4.2. Lovforslaget

Det foreslås at ophæve pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 5 og dermed kravet om, at der

samtidig med skattefri omstrukturering efter pensionsafkastbeskatningsloven skal ske skattefri om-

strukturering efter fusionsskatteloven.

De gældende regler indebærer, at det for visse pensionsinstitutter kan være uhensigtsmæssigt at om-

strukturere, selv om det anses forretningsmæssigt fornuftigt. Den foreslåede ophævelse vil bidrage

til øget fleksibilitet for pensionsinstitutter i forbindelse med omstruktureringer.

Inden omlægningen af pensionsafkastbeskatningen i 2010 var der fradrag for den selskabsskatte-

pligtige indkomst ved opgørelsen af pensionsafkastbeskatningsgrundlaget. Kombineret med den da-

gældende realisationssaldo på obligationsgevinster, som skulle straksbeskattes ved ophørsbeskat-

ning, var der behov for at forhindre, at der kunne spekuleres i at vælge skattepligtig fusion i relation

til selskabsbeskatningen og skattefri fusion i relation til pensionsafkastbeskatningen.

Efter omlægningen af pensionsafkastbeskatningen i 2010 opgøres pensionsafkastbeskatningsgrund-

laget i et livsforsikringsselskab uafhængigt af den skattepligtige indkomst efter selskabsskatteloven.

Der er ikke længere det samme værnsbehov, når beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskat-

ningsloven og den selskabsskattepligtige indkomst ikke længere er gensidigt forbundne.

Der vurderes derfor ikke at være tungtvejende argumenter for at fastholde kravet om, at omstruktu-

reringerne skal foretages skattefrit eller skattepligtigt både i relation til pensionsafkastbeskatnings-

regler og i relation til selskabsskatteregler, når det i øvrigt sammenholdes med, at ophævelsen vil

smidiggøre pensionsinstitutternes manøvremuligheder i omstruktureringsprocessen.

2.4.5. Ændringer af regler om udbetaling af uudnyttet negativ skat

2.4.5.1. Gældende ret

Hvis pensionsinstituttets skattepligtige del af beskatningsgrundlaget bliver negativ, skal der efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 1, beregnes en negativ skat med den sats, der er angivet i

pensionsafkastbeskatningslovens § 2, dvs. 15,3 pct. Efter gældende regler i pensionsafkastbeskat-

ningslovens § 17, stk. 2, kan visse pensionsinstitutter få udbetalt den beregnede negative skat, der

ikke er fradraget i de førstkommende fem indkomstår efter indkomståret, hvor den negative skat er

beregnet. Det omfatter således bl.a. pensionskasser, pensionsfonde, der er selskabsskattefritaget, ar-

bejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber, administrationsboer og kommercielle livsfor-

sikringsselskaber.

Udbetalingen af uudnyttet beregnet negativ pensionsafkastskat er dog begrænset efter nærmere reg-

ler i pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 3 henholdsvis stk. 4. Grænsen beregnes som sum-

men af skatten betalt efter pensionsafkastbeskatningsloven i de forudgående indkomstår og skatten

af nedgangen i den del af de ufordelte midler, der består af overskud på renteelementerne, i perio-

den fra overgang til beskatning efter den nye pensionsafkastbeskatningslov fra og med indkomståret

2010 til udgangen af indkomståret. Grænsen beregnes på baggrund af den tidligere gældende skatte-

sats for pensionsafkast.

2.4.5.2. Lovforslaget

Det foreslås, at livsforsikringsselskaber med lukkede bestande og administrationsboer, der er skatte-

pligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 8, også skal kunne få udbetalt beregnet negativ

pensionsafkastskat, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 2, hvis det ikke har været muligt

at fradrage det i de førstkommende fem indkomståret efter indkomståret, hvor den negative skat er

beregnet.

Det er dog ikke intentionen, at disse pensionsinstitutter skal stilles bedre end kommercielle livsfor-

sikringsselskaber, og det foreslås derfor, at disse pensionsinstitutters udbetaling af uudnyttet negativ

skat også begrænses efter samme regler, som gælder for kommercielle livsforsikringsselskaber, jf.

pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 4. Det foreslås samtidig, at grænsen for udbetaling af

uudnyttet beregnet negativ skat beregnes på baggrund af den til enhver tid gældende skattesats for

pensionsafkast, idet procentsatsen i loftberegningen i pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 3,

nr. 2 og stk. 4, nr. 2, ikke blev tilsvarende korrigeret, da skattesatsen for pensionsafkast blev forhø-

jet fra 15 pct. til 15,3 pct.

2.4.6. Indgangsværdi for fast ejendom ved skattefri omdannelse til livsforsikringsselskab

2.4.6.1. Gældende ret

Når en pensionskasse eller et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab omdannes til et

kommercielt livsforsikringsselskab, overgår pensionsinstituttet fra at være fritaget for selskabsskat

efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9 henholdsvis nr. 18, til at være selskabsskattepligtigt efter

selskabsskattelovens § 1. Både før og efter er pensionsinstituttet pensionsafkastbeskattet, men om-

dannelsen indebærer, at pensionsinstituttets beskatningsgrundlag efter pensionsafkastbeskatningslo-

ven opgøres efter en anden metode, jf. pensionsafkastbeskatningslovens §§ 7-8.

Når opgørelsesmetoden for beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven ændres, anses aktiver

og passiver i relation til pensionsafkastskat som udgangspunkt for afstået til handelsværdien på

overdragelsestidspunktet af den overdragende institution til den fortsættende institution, jf. pensi-

onsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 6. Bestemmelsen indeholder dog visse muligheder for, at den

fortsættende institution kan indtræde i den overdragende institutions pensionsafkastskattemæssige

stilling for de værdier, der indgår i opgørelsen af beskatningsgrundlaget for den fortsættende institu-

tion (succession).

Når et selskab overgår fra selskabsskattefrihed til at være selskabsskattepligtigt, er det nødvendigt at

fastlægge værdien af selskabets aktiver og passiver på overgangstidspunktet (indgangsværdien) ef-

ter selskabsskatteloven.

For fast ejendom fastsættes indgangsværdien ved overgangen til selskabsskattepligt til den seneste

offentlige ejendomsværdi, jf. selskabsskattelovens § 5 D, stk. 9.

Efter gældende regler afregnes der således pensionsafkastskat op til ejendommens handelsværdi

frem til omdannelsen, men ved opgørelsen af den selskabsskattepligtige ejendomsavance indgår

ejendommens offentlige ejendomsværdi forud for omdannelsen som anskaffelsessum.

Når den offentlige ejendomsværdi og ejendommens handelsværdi ikke er ens, indebærer de gæl-

dende regler derfor en risiko for dobbeltbeskatning (hvis handelsværdien er større) og en risiko for

dobbelt ikke-beskatning (hvis handelsværdien er mindre end den offentlige ejendomsværdi).

2.4.6.2. Lovforslaget

Det foreslås som selskabsskattelovens § 5 D, stk. 9, 3. pkt., at handelsværdien skal anvendes som

indgangsværdien for fast ejendom i relation til selskabsskat ved omdannelse af en selskabsskattefri

pensionskasse eller et selskabsskattefrit arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab til et

selskabsskattepligtigt livsforsikringsselskab. Hermed kommer den værdi af ejendommen, som læg-

ges til grund ved opgørelsen af selskabsskat af avancen, til at svare til den værdi, der allerede i dag

anvendes ved opgørelsen af pensionsafkastbeskatningen.

Baggrunden herfor er, at pensionsinstituttet før omdannelsen til et livsforsikringsselskab allerede vil

være blevet pensionsafkastbeskattet af værdireguleringen mellem den offentlige ejendomsværdi og

ejendommens markedsværdi. Med forslaget vil den nuværende mulighed for dobbeltbeskatning og

dobbelt ikke-beskatning kunne undgås.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslagets del om smidiggørelse af reglerne for flytning af årets indbetalinger mellem livrente,

ratepension og aldersopsparing indfører en generel afgiftsfri flytteret af årets pensionsindbetalinger

mellem livrente, ratepension og aldersopsparing internt i det enkelte pensionsinstitut. Ved gældende

regler kræver afgiftsfri flytning mellem private ordninger og mellem arbejdsgiveradministrerede ra-

tepensioner og livrenter en godkendelse fra Skatteforvaltningen. Indførelse af en generel flytteret

skønnes ikke i nævneværdigt omfang at påvirke omfanget af flytninger og skønnes derfor heller

ikke at have provenumæssige konsekvenser.

Lovforslagets del om at forhøje procentsatsen i relation til loftberegningen ved udbetaling af nega-

tiv skat fra 15 pct. til den gældende pensionsafkastskattesats på 15,3 pct. skal ses i sammenhæng

med, at procentsatsen i relation til loftberegningen ikke tilsvarende blev korrigeret da pensionsaf-

kastskattesats blev forhøjet fra 15 pct. til 15,3 pct. i 2012. Forhøjelsen har derfor karakter af en kon-

sekvensrettelse, som ikke blev foretaget ved tidligere lovændringer, og som vil forhindre et utilsig-

tet merprovenu.

Lovforslagets del om skattefri omstrukturering af pensionsinstitutter indebærer en ophævelse af ad-

gangen til skattefrit at modtage egenkapital mod efterfølgende genbeskatning i takt med forbruget

af den modtagne egenkapital for fusioner mellem en pensionskasse m.v. og et livsforsikringsselskab

med sidstnævnte som det fortsættende selskab. I stedet indføres for det fortsættende livsforsikrings-

selskab i sådanne fusioner, som ikke er gennemført til og med den 31. december 2019, et fradrag i

pensionsafkastskatten i fusionsåret svarende til den overførte og selskabsbeskattede egenkapital i

forbindelse med fusionen. Med lovforslaget håndteres de uhensigtsmæssigheder, som i dag kan op-

stå ved fusioner mellem en pensionskasse m.v. og et livsforsikringsselskab med sidstnævnte som

det fortsættende selskab, fordi pensionsafkastbeskatning af pensionskassens tidligere beskattede

egenkapital, som overdrages til livsforsikringsselskabet, vil kunne undgås.

Skatteministeriet er ikke bekendt med forestående fusioner, som vil kunne blive berørt af forslaget.

Forslaget skønnes derfor ikke at have provenumæssige konsekvenser i de kommende år. I det om-

fang fremtidige fusioner også ville være gennemført under gældende regler, vil forslaget principielt

kunne medføre et mindreprovenu, hvis størrelse der dog ikke er holdepunkter for at skønne over.

De øvrige dele af lovforslaget skønnes ikke at have provenumæssige konsekvenser.

Lovforslaget vurderes samlet set at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på

ca. 0,5 mio. kr. i 2020 som følge af mindre systemtilretninger.

Lovforslaget er i overensstemmelse med retningslinjerne for udarbejdelse af digitaliseringsklar lov-

givning, idet muligheden for dataudveksling vedrørende diskvalificerende pensionsudbetalinger un-

derstøtter, at Skatteforvaltningens databehandling vil ske digitalt og under hensyntagen til de data-

beskyttelsesretlige regler.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om udvidelse af retten til flytning af årets indbetalinger mellem livrente, ratepension og

aldersopsparing betyder, at pensionsinstitutterne i mindre omgang end hidtil skal bede Skattefor-

valtningen om godkendelse af flytning af årets indbetalinger.

Det vurderes, at de foreslåede ændringer i pensionsafkastbeskatningsloven og selskabsskatteloven

vil forbedre samspillet mellem regelsættene, idet de gældende regler i visse tilfælde kan indebære

uhensigtsmæssige konsekvenser ved en omdannelse af pensionskasse til et livsforsikringsselskab.

Derudover vil denne del af lovforslaget øge pensionsinstitutternes muligheder for fleksibilitet i for-

bindelse med omstruktureringer.

Skatteministeriet vurderer, at lovforslaget lever op til principperne for agil erhvervsrettet regulering,

idet ministeriet har anlagt en helhedstænkende tilgang og efterlevet princippet om at sikre en bru-

gervenlig digitalisering. Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes derudover ikke at

være relevante for lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Det skønnes, at dataudvekslingen vedrørende diskvalificerende pensionsudbetalinger vil gøre det

lettere at undgå, at der foretages indbetalinger til den enkelte kundes aldersopsparing, hvis kunden

tidligere har modtaget diskvalificerende pensionsudbetalinger, og at undgå, at der ikke indbetales på

aldersopsparing

men i stedet på ratepension eller livrente

selv om der ikke er sket en diskvalifi-

cerende pensionsudbetaling.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. juli 2019 til den 22. august 2019 været sendt i hø-

ring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, borger- og retssikker-

hedschefen i Skattestyrelsen, CEPOS, Cevea, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Danske

Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen

–

Team

Effektiv Regulering, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Foreningen Dan-

ske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer, Justitia, KL, Kraka, Landsskatteret-

ten, Ledernes Hovedorganisation, Moderniseringsstyrelsen, Retssikkerhedssekretariatet, SEGES,

Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening og Ældresagen.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør ”Ingen”)

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør ”Ingen”)

Ingen

Lovforslaget vurderes samlet set

at medføre administrative om-

kostninger for Skatteforvaltnin-

gen på ca. 0,5 mio. kr. i 2020

som følge af mindre systemtil-

retninger.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

borgerne

Pensionsinstitutternes muligheder

for fleksibilitet i forbindelse med

omstruktureringer forbedres og

samtidig fjernes uhensigtsmæssig-

heder, der kan afholde pensionsin-

stitutter fra omstruktureringer.

Pensionsinstitutterne skal i mindre

omfang end hidtil bede Skattefor-

valtningen om godkendelse af

flytning af årets indbetalinger.

Dataudvekslingen vedr. diskvalifi-

cerende pensionsudbetalinger vil

gøre det lettere at undgå, at der fo-

retages indbetalinger til den en-

kelte kundes aldersopsparing, hvis

kunden tidligere har modtaget dis-

kvalificerende pensionsudbetalin-

ger, og at undgå, at der ikke ind-

betales på aldersopsparing

men i

stedet på ratepension eller livrente

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering

selv om der ikke er sket en dis-

kvalificerende pensionsudbeta-

ling.

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Som betingelse for, at en pensionsordning med løbende udbetalinger er omfattet af pensionsbeskat-

ningslovens regler om fradragsret m.v., skal pensionsordningen gå ud på at sikre pension i form af

løbende ydelser, der bortfalder ved den pensionsberettigedes død, jf. pensionsbeskatningslovens §

2, stk. 1.

En pensionsordning med løbende udbetalinger, som udbetales af en pensionskasse eller et forsik-

ringsselskab, kan ud over alderspension til pensionsopspareren selv (livrente) bestå af invalidepen-

sion, ægtefælle- og samleverpension og børnepension, jf. pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr.

For så vidt angår børnepension er det efter pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 4, litra f, en

betingelse, at udbetalingerne kun kan tilfalde afdødes efterlevende børn eller stedbørn m.v., og kun i

det omfang, at udbetalingerne ikke kan løbe længere end barnets 24. år.

I praksis anses børnepension, der kommer til udbetaling i forbindelse med pensionsopsparerens

dvs. forælderens

invaliditet eller alderspensionering dog også som en pensionsordning med lø-

bende udbetalinger, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens fradrags- og beskatningsregler.

Det foreslås at præcisere pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 4, litra f, således at det tydeligt

fremgår, at børnepension, der efter en kollektiv aftale kan komme til udbetaling i forbindelse med

pensionsopsparerens, dvs. forælderens invaliditet eller alderspensionering, er omfattet af pensions-

beskatningslovens fradrags- og beskatningsregler.

Det bemærkes, at det vil bero på den kollektive aftale i den enkelte pensionskasse eller det enkelte

forsikringsselskab, om sådan børnepension udbydes til pensionskassens medlemmer henholdsvis

forsikringsselskabets kunder. Præciseringen af pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 4, litra f,

medfører således ikke, at den enkelte pensionskundes børn får ret til udbetaling af børnepension ved

forælderens invaliditet eller alderspensionering.

Til nr. 2

En pensionsordning med løbende udbetalinger skal efter pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, gå

ud på at sikre pension i form af lige store løbende ydelser.

Kravet om lige store løbende ydelser er opfyldt, hvis pensionsinstituttets beregningsgrundlag på det

tidspunkt, hvor udbetalingen starter, forventes at medføre lige store ydelser over hele ordningens

udbetalingsperiode, jf. pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 2, 1. pkt.

Ved beregningen af ydelserne kan pensionsinstituttet benytte en rente, der maksimalt må svare til

det langsigtede afkast af obligationer og pantebreve, som fremgår af de seneste samfundsforudsæt-

ninger for pensionsfremskrivninger, som pensionsbranchen har meddelt til Finanstilsynet, med til-

læg af 1,5 procentpoint, beregnet efter skat med pensionsafkastskattesatsen efter pensionsafkastbe-

skatningslovens § 2. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 2, 2. pkt.

Det forventede langsigtede afkast af obligationer og pantebreve, som fremgår af de seneste sam-

fundsforudsætninger for pensionsfremskrivninger, som pensionsbranchen har meddelt til Finanstil-

synet, anvendes desuden som grundlag for fastsættelsen af den maksimale såkaldte amortisations-

rente.

Efter pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, nr. 2, kan en kontohaver, før udbetalingen af en ra-

teopsparing indledes, således vælge et udbetalingsforløb med en årlig rateudbetaling, der udgør et

beløb, som ved uændret rente i hele udbetalingsperioden vil resultere i lige store årlige rater (annui-

tetsprincippet). Efter pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 3, opgøres årsraten i § 11 A, stk. 2, nr.

2, ved hvert kalenderårs begyndelse. Den beregnes som en annuitet på grundlag af ordningens værdi

på dette tidspunkt og en nærmere fastsat maksimal amortisationsrente. Den maksimale amortisati-

onsrente beregnes på samme måde som den maksimale beregningsrente for pensionsordninger med

løbende udbetalinger, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 3, 2. pkt.

Fra og med samfundsforudsætningerne for 2019 har den langsigtede obligationsklasse, hvis forven-

tede afkast anvendes som grundlag for maksimal afkastforudsætning og amortisationsrente i pensi-

onsbeskatningsloven, fået et lidt andet indhold end den hidtidige langsigtede obligationsklasse

”ob-

ligationer og pantebreve”.

Den hidtidige obligationsklasse

”obligationer og pantebreve”

har været

en bred obligationsklasse indeholdende både stats- og realkreditobligationer i udviklede lande (de-

veloped markets) og mere risikofyldte obligationer som high-yield obligationer og emerging mar-

kets-statsobligationer. I samfundsforudsætningerne for 2019 er den langsigtede obligationsklasse

defineret mere snævert som stats- og realkreditobligationer i udviklede lande (developed markets).

Det foreslås at ændre pensionsbeskatningslovens

§ 2, stk. 2, 2. pkt.,

således at der ved fastsættelsen

af ydelserne i en pensionsordning med løbende udbetalinger tages udgangspunkt i den nye langsig-

tede obligationsklasse i samfundsforudsætningerne for pensionsfremskrivninger. Det foreslås såle-

des, at der tages udgangspunkt i renten svarende til det forventede langsigtede afkast af obligatio-

ner, der fremgår af de til Finanstilsynet senest meddelte samfundsforudsætninger fastsat af det sag-

kyndige råd. Det bemærkes, at denne rente i de seneste samfundsforudsætninger er fastsat til 3,5

procent.

Det foreslås endvidere at forhøje det faste procenttillæg i pensionsbeskatningslovens

§ 2, stk. 2, 2.

pkt.,

fra 1,5 procentpoint til 2 procentpoint, idet der derved tages højde for, at det hidtidige langsig-

tede afkast af obligationer og pantebreve har udgjort 4 procent. Det skal ses i lyset af, at den gamle

langsigtede obligationsklasse som nævnt var en bredere og lidt mere risikofyldt obligationsklasse

end den nye langsigtede obligationsklasse. Med forhøjelsen af det faste procenttillæg i beregnings-

reglen i pensionsbeskatningsloven fra 1,5 procentpoint til 2 procentpoint sker der ingen ændringer i

den aktuelle maksimale afkastforudsætning, som pt. udgør 4,6585 pct.

Det foreslås tilsvarende at ændre pensionsbeskatningslovens

§ 11 A, stk. 3, 2. pkt.,

således at den

maksimale amortisationsrente, der kan anvendes ved beregningen af rater i en rateopsparing i pen-

geinstitutter, beregnes med udgangspunkt i renten svarende til det langsigtede afkast af obligationer,

der fremgår af de til Finanstilsynet senest meddelte samfundsforudsætninger fastsat af det sagkyn-

dige råd, og at procenttillægget forhøjes fra 1,5 procentpoint til 2 procentpoint. Der anvendes der-

med samme grundlag for beregning af amortisationsrenten som for beregningen af den maksimale

afkastforudsætning for pensionsordninger med løbende udbetalinger.

Det bemærkes, at pengeinstitutterne kan vælge at anvende en lavere amortisationsrente end den

maksimale amortisationsrente, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 3.

Til nr. 3

Personer, der har mere end 5 år til folkepensionsalderen, kan indbetale 5.200 kr. på aldersopsparing

(2019-niveau). Fra og med det femte indkomstår før det indkomstår, hvor pensionsopspareren når

folkepensionsalderen, kan der indbetales op til 48.000 kr. (2019-niveau). Det følger af pensionsbe-

skatningslovens § 16, stk. 1.

Indbetalingsgrænserne gælder den enkelte pensionsopsparers samlede årlige indbetalinger til privat

aldersopsparing og arbejdsgiveradministreret aldersopsparing. Det beløb, der årligt samlet kan ind-

betales på privat og arbejdsgiveradministreret aldersopsparing, kan således ikke overstige de nævnte

beløbsgrænser. Ved opgørelsen af, om beløbsgrænserne er overholdt, går indbetalinger til arbejdsgi-

veradministrerede aldersopsparinger forud for indbetalinger til private aldersopsparinger. Det følger

af pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 6. pkt., men prioriteringsreglen hviler i øvrigt på et al-

mindeligt princip, der tidligere også gjaldt loftet for indbetalinger til kapitalpension, og som også

gælder loftet for indbetaling til ratepension, jf. pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 2.

I forbindelse med indførelsen af en aldersbetinget, forhøjet indbetalingsgrænse for indbetaling til

aldersopsparing, jf. lov nr. 1682 af 26. december 2017, blev pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1,

6. pkt., imidlertid ikke konsekvensændret, således at den i sin nuværende formulering umiddelbart

alene opstiller en prioriterings-regel knyttet til indbetalinger omfattet af loftet på 5.200 kr. (2019).

Det foreslås at præcisere pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 6. pkt., således at det fremgår, at

prioriteringsreglen både gælder indbetalinger omfattet af loftet på 5.200 kr. (2019) og indbetalinger

omfattet af det aldersbetingede, forhøjede loft på 48.000 kr. (2019)

Til nr. 4

Hvis en person påbegynder udbetalinger fra ratepensioner, pensionsordninger med løbende udbeta-

linger eller indeksordninger

såkaldt diskvalificerende pensionsudbetalinger

betales der af indbe-

talinger til aldersopsparing omfattet af det aldersbetingede, forhøjede loft på 48.000 kr. (2019), som

sker i efterfølgende indkomstår, en afgift på 40 pct. af den del af det indbetalte beløb, der overstiger

den lave indbetalingsgrænse på 5.200 kr. (2019-niveau). Det er alene pensionsudbetalinger m.v., der

sker fra og med det tiende indkomstår før det indkomstår, hvor pensionsopspareren når folkepensi-

onsalderen, der fører til, at efterfølgende indbetalinger til aldersopsparing pålægges afgift på 40 pct.

Det følger af pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 6.

Pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 7, angiver dog en række undtagelser hertil. Forskellige ty-

per af pensionsudbetalinger anses således ikke som diskvalificerende pensionsudbetalinger, selv om

de sker fra og med det tiende indkomstår før det indkomstår, hvor pensionsopspareren når folkepen-

sionsalderen. Det gælder bl.a. udbetaling af invalidepension m.v., udbetaling af ægtefælle- eller

samleverpension, udbetaling, der sker til efterladte, udbetalinger af tjenestemandspension i en

række tilfælde og automatiske udbetalinger af små hvilende pensionsordninger (klatpensioner).

I kollektive arbejdsmarkedspensioner forekommer det, at børnepension kan komme til udbetaling i

forbindelse med pensionsopsparerens

dvs. forælderens m.v.

invaliditet eller alderspensionering.

Det foreslås at indsætte et nr. 14 i pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 7, hvorefter udbetaling af

børnepension generelt ikke anses som en diskvalificerende pensionsudbetaling, uanset om udbetalin-

gen sker i forbindelse med forælderens død eller ej.

Det betyder, at en pensionsopsparer, hvis barn modtager børnepension som følge af pensionsopspa-

rerens invaliditet

uanset udbetalingen af børnepension

fortsat vil kunne foretage indbetalinger til

aldersopsparing omfattet af det aldersbetingede, forhøjede loft på 48.000 kr., uden at der skal betales

en afgift på 40 pct. af det indbetalte beløb. Det bemærkes, at udbetaling af pension til pensionsopspa-

reren selv som følge af invaliditet m.v. ikke anses som en diskvalificerende pensionsudbetaling, jf.

pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 7, nr. 1-3.

Undtagelsen vil derimod som hovedregel ikke være relevant for pensionsopspareren i det tilfælde,

hvor børnepensionen påbegyndes udbetalt i forbindelse med pensionsopsparerens alderspensione-

ring, idet udbetalingen af pensionsydelser til pensionsopspareren selv, jf. alderspensioneringen, vil

blive anset som diskvalificerende pensionsudbetalinger. Undtagelsen vil dog være relevant for en

pensionsopsparer, som modtager pensionsudbetalinger fra en pensionsordning, hvor en lavere alders-

grænse for udbetaling end pensionsudbetalingsalderen er godkendt af Skatterådet, idet sådanne ud-

betalinger ikke anses som diskvalificerende pensionsudbetalinger, jf. pensionsbeskatningslovens §

25 A, stk. 7, nr. 12.

Undtagelsen er heller ikke relevant for en modtager af børnepension, dvs. barnet, idet børnepension

ikke kan udbetales længere end til barnets 24 år, og da det alene er pensionsudbetalinger m.v., der

sker fra og med det tiende indkomstår før det indkomstår, hvor barnet når folkepensionsalderen, der

anses som diskvalificerende pensionsudbetalinger.

Til nr. 5

Beløb, der i løbet af kalenderåret er indbetalt til en arbejdsgiveradministreret aldersforsikring, al-

dersopsparing eller supplerende engangssum

i det følgende benævnt aldersopsparing

kan overfø-

res helt eller delvist til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning med løbende udbetalinger, ra-

teforsikring eller rateopsparing, uden at overførslen betragtes som en afgiftspligtig udbetaling. Det

følger af pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 1, 1. pkt.

Omvendt kan beløb, der i løbet af kalenderåret er indbetalt til en arbejdsgiveradministreret pensi-

onsordning med løbende udbetalinger, rateforsikring eller rateopsparing helt eller delvist overføres

til en arbejdsgiveradministreret aldersopsparing, ligeledes uden at overførslen betragtes som en af-

giftspligtig udbetaling. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 2, 1. pkt.

Det er for begge overførselssituationer en betingelse, at beløbet er overført senest den. 19. januar i

det efterfølgende kalenderår. Det er desuden en betingelse, at den pensionsordning beløbet overfø-

res til, er oprettet hos den samme pensionsudbyder, som har oprettet den pensionsordning, hvor be-

løbet overføres fra. Indbetalingerne kan altså ikke overføres til en pensionsordning, som pensions-

opspareren allerede har oprettet, eller får oprettet, hos en anden pensionsudbyder.

Når betingelserne for overførsel er opfyldt, anses det overførte beløb som nævnt ikke for en afgifts-

pligtig udbetaling fra pensionsordningen, som beløbet overføres fra. Der skal således ikke betales

afgift af det overførte beløb efter reglerne i pensionsbeskatningslovens §§ 28 og 29. Efter pensions-

beskatningslovens § 28, stk. 2, betales der således en afgift på 20 pct. af udbetalinger fra aldersop-

sparing, når der sker udbetaling før pensionsudbetalingsalderen. Efter pensionsbeskatningslovens §

29, stk. 1, betales der en afgift på 60 pct. af udbetalinger fra ratepension og pensionsordninger med

løbende udbetalinger, både når der sker udbetaling før pensionsudbetalingsalderen, og når udbeta-

lingen sker som en engangsudbetaling.

Ved overførslen bliver det overførte beløb anset for en indbetaling på den pensionsordning, beløbet

er overført til. Indbetalingen på denne pensionsordning anses for at være sket på det tidspunkt, hvor

beløbet blev indbetalt på den oprindelige pensionsordning. Det følger af pensionsbeskatningslovens

§ 22 D, stk. 1, 2. pkt., henholdsvis stk. 2, 2. pkt.

Indbetalinger, der er overført fra en aldersopsparing til en pensionsordning med løbende udbetalin-

ger eller en ratepension, bliver derved omfattet af bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens §

19. Det betyder, at indbetalingen ikke medregnes ved opgørelsen af pensionsopsparerens skatteplig-

tige indkomst. I det omfang overførslen sker til en ratepension, vil det overførte beløb indgå i opgø-

relsen af, om loftet for indbetaling til ratepension på 55.900 kr. (2019) er overskredet.

Omvendt er indbetalinger, der er overført fra en pensionsordning med løbende ydelser eller en rate-

pension til en aldersopsparing, ikke længere omfattet af bortseelsesretten i pensionsbeskatningslo-

vens § 19. Det overførte beløb skal derfor medregnes ved opgørelsen af pensionsopsparerens skatte-

pligtige indkomst for det indkomstår, hvor indbetalingen oprindeligt fandt sted, og det overførte be-

løb vil indgå i opgørelsen af, om det aldersbetingede loft for indbetaling til aldersopsparing på

48.000 kr. (2019) og det almindelige loft på 5.200 kr. (2019) er overskredet.

Det fremgår ikke klart af pensionsbeskatningslovens § 22 D eller af forarbejderne hertil, jf. betænk-

ning over forslag nr. L 83 til lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark (folketingsåret

2018/2019, 1. saml.), om det er det indbetalte beløb med eller uden afkast og påløbne omkostninger

m.v. fra perioden fra indbetalingen til overførslen, der kan overføres efter § 22 D. På den ene side

anføres i betænkningen, at pensionskunden skattemæssigt stilles, som om pensionsindbetalingen var

foretaget direkte til den pensionsordning, som der efter § 22 D sker overførsel til, hvilket kan tolkes

sådan, at også afkast m.v. skal overføres. På den anden side anføres i betænkningen, at i det om-

fang, der sker overførsel fra en aldersopsparing til en ratepension, vil det overførte beløb indgå i op-

gørelsen af, om loftet for indbetaling til ratepension på 55.900 kr. (2019) er overskredet, hvilket

hvis overførsel skal ske inkl. afkast m.v.

netop vil betyde, at pensionskunden ikke skattemæssigt

bliver stillet, som om pensionsindbetalingen var foretaget direkte til ratepensionen. Har der eksem-

pelvis har været et positivt afkast af indbetalingen til aldersopsparing, vil der således ikke kunne

indbetales så meget på ratepension i indkomståret, som hvis indbetalingen fra begyndelsen var sket

til ratepension.

Det fremgår således ikke klart, om overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 22 D kan eller skal

ske inklusive afkast m.v. i perioden fra indbetaling til overførsel. I praksis er reglen i § 22 D dog

blevet praktiseret sådan, at afkastet m.v. kan, men ikke skal, overføres. I en situation, hvor der er

sket indbetaling til en nyoprettet aldersopsparing vil det typisk være mest hensigtsmæssigt, hvis der

sker overførsel inkl. afkast m.v., idet aldersopsparingen dermed kan lukkes. Er der derimod sket

indbetaling til en bestående aldersopsparing, vil det typisk være mest hensigtsmæssigt at foretage

overførsel uden afkastet m.v., idet overførsel inkl. afkast m.v. vil betyde, at pensionsinstituttet skal

lave en forholdsmæssig fordeling af afkastet m.v. på aldersopsparingen mellem på den ene side af-

kastet m.v. af indkomstårets indbetaling(er) og afkastet m.v. af værdien af aldersopsparingen før

indkomstårets indbetaling(er).

Andre typer af overførsler end overførsler fra arbejdsgiveradministreret aldersopsparing til arbejds-

giveradministreret ratepension/pensionsordning med løbende udbetalinger og omvendt er ikke om-

fattet af muligheden for afgiftsfri flytning efter pensionsbeskatningslovens § 22 D.

Flytning af årets indbetalinger mellem livrente, ratepension og aldersopsparing uden afgiftsmæssige

konsekvenser kræver efter gældende ret således godkendelse fra Skatteforvaltningen, når der er tale

om flytninger mellem arbejdsgiveradministrerede ratepensioner og pensionsordninger med løbende

udbetalinger, og generelt når der er tale om flytninger mellem private pensionsordninger.

Kravet om godkendelse fra Skatteforvaltningen dels af årets indbetalinger mellem arbejdsgiverad-

ministrerede pensionsordninger med løbende udbetalinger ratepensioner, dels generelt, når der er

tale om flytninger mellem private pensionsordninger, giver anledning til unødig ressourceanven-

delse både i pensionsinstitutterne og i Skatteforvaltningen.

Det foreslås derfor at nyaffatte pensionsbeskatningslovens

§ 22 D

således, at reglen kommer til at

hjemle en generel flytteret for pensionsindbetalinger internt i det enkelte pensionsinstitut. Udvidel-

sen vil betyde, at der ud over muligheden for flytning mellem arbejdsgiveradministreret aldersop-

sparing og arbejdsgiveradministreret ratepension/pensionsordning med løbende udbetalinger også

bliver mulighed for at foretage afgiftsfri overførsler mellem arbejdsgiveradministrerede ratepensio-

ner og pensionsordninger med løbende udbetalinger og generelt mellem private pensionsordninger.

§ 22 D, stk. 1,

foreslås en regel for overførsel mellem arbejdsgiveradministrerede pensionsordnin-

ger.

Det foreslås således i

§ 22 D, stk. 1, 1. pkt.,

at beløb, der i løbet af kalenderåret er indbetalt til en ar-

bejdsgiveradministreret pensionsordning med løbende ydelser, ratepension, aldersopsparing, alders-

forsikring eller supplerende engangssum, senest den 19. januar i det følgende kalenderår kan over-

føres helt eller delvist til en anden arbejdsgiveradministreret pensionsordning med løbende udbeta-

linger, ratepension, aldersopsparing, aldersforsikring eller supplerende engangssum for samme per-

son hos samme pensionsudbyder, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling. Der skal

således ikke betales afgift af det overførte beløb efter reglerne i pensionsbeskatningslovens §§ 28-

29. Det bemærkes, at den 19. januar er dagen før pensionsinstitutternes indberetningsfrist den 20.

januar for pensionsindbetalinger, der er sket i det forgangne kalenderår.

Det foreslås i forlængelse heraf i §

22 D, stk. 1, 2. pkt.,

at den indbetaling på den modtagende pensi-

onsordning, der sker som led i overførslen, anses for sket på tidspunktet for indbetalingen til den

afgivende pensionsordning og med det beløb, som blev indbetalt på den afgivende pensionsordning.

Det betyder for det første, at en indbetaling til aldersopsparing, som flyttes til en ratepension eller

livrente m.v., er bortseelsesberettiget efter pensionsbeskatningslovens § 19 på tidspunktet for indbe-

talingen til aldersopsparingen, og uanset at flytning først sker i perioden fra og med den 1. januar til

den 19. januar i det følgende kalenderår.

For det andet betyder det, at bortseelsesretten for en indbetaling til ratepension eller livrente m.v.,

som flyttes til en aldersopsparing, bortfalder, idet indbetalingen i stedet medregnes ved opgørelsen

af pensionsopsparerens skattepligtige indkomst på tidspunktet for indbetalingen til ratepensionen

eller livrenten m.v., og uanset at flytning først sker i perioden 1. januar til 20. januar i det følgende

kalenderår.

For det tredje betyder det, at i det omfang, at der sker overførsel fra en livrente m.v. eller aldersop-

sparing til en ratepension, vil det beløb, der er indbetalt på livrenten m.v. eller aldersopsparingen,

indgå ved opgørelsen af, om loftet for indbetaling til ratepension på 55.900 kr. (2019-niveau) er

overskredet. Sker der overførsel fra en ratepension eller livrente m.v. til en aldersopsparing, vil der

beløb, der er indbetalt på ratepensionen eller livrenten m.v., indgå ved opgørelsen af, om lofterne

for indbetaling til aldersopsparing på 5.200 kr. (2019-niveau) og 48.000 kr. (2019-niveau) er over-

skredet.

Det er fortsat en betingelse, at den pensionsordning beløbet overføres til, er oprettet hos den samme

pensionsudbyder, som har oprettet den pensionsordning, hvor beløbet overføres fra.

§ 22 D, stk. 2,

foreslås en regel for overførsel mellem private pensionsordninger.

Det foreslås således i

§ 22 D, stk. 2, 1. pkt.,

at beløb, der i løbet af kalenderåret er indbetalt til en

privat pensionsordning med løbende udbetalinger, ratepension, aldersopsparing, aldersforsikring

eller supplerende engangssum, inden den 20. januar i det følgende kalenderår kan overføres helt el-

ler delvist til en anden privat pensionsordning med løbende ydelser, ratepension, aldersopsparing,

aldersforsikring eller supplerende engangssum for samme person hos samme pensionsudbyder,

uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling. Der skal således ikke betales afgift af det

overførte beløb efter reglerne i pensionsbeskatningslovens §§ 28 og 29. Den 20. januar er pensions-

institutternes indberetningsfrist for pensionsindbetalinger, der er sket i det forgangne kalenderår.

Det foreslås i forlængelse heraf i §

22 D, stk. 2, 2. pkt.,

at den indbetaling på den modtagende pensi-

onsordning, der sker som led i overførslen, anses for sket på tidspunktet for indbetalingen til den

afgivende pensionsordning og med det beløb, som blev indbetalt på den afgivende pensionsordning.

Det betyder for det første, at en indbetaling til aldersopsparing, som flyttes til en ratepension eller

livrente m.v., er fradragsberettiget efter pensionsbeskatningslovens § 18 på tidspunktet for indbeta-

lingen til aldersopsparingen, uanset at flytning først sker i perioden fra og med den 1. januar til og

med den 19. januar i det følgende kalenderår.

For det andet betyder det, at fradragsretten for en indbetaling til ratepension eller livrente m.v., som

flyttes til en aldersopsparing, bortfalder, idet indbetalingen i stedet medregnes til pensionsopspare-

rens skattepligtige indkomst på tidspunktet for indbetalingen til ratepensionen eller livrenten m.v.,

og uanset at flytning først sker i perioden fra og med den 1. januar til og med den 19. januar i det

følgende kalenderår.

For det tredje betyder det, at i det omfang, der sker overførsel fra en livrente eller aldersopsparing

til en ratepension, vil det beløb, der er indbetalt på livrenten eller aldersopsparingen, indgå ved op-

gørelsen af, om loftet for indbetaling til ratepension på 55.900 kr. (2019-niveau) er overskredet.

Sker der overførsel fra en ratepension eller livrente m.v. til en aldersopsparing, vil der beløb, der er

indbetalt på ratepensionen eller livrenten m.v., indgå ved opgørelsen af, om lofterne for indbetaling

til aldersopsparing på 5.200 kr. (2019-niveau) og 48.000 kr. (2019-niveau) er overskredet. Sker der

overførsel fra en ratepension eller aldersopsparing til en livrente m.v., vil der beløb, der er indbetalt

på ratepensionen eller aldersopsparing, være omfattet af fradragsfordelingsreglerne i pensionsbe-

skatningslovens § 18, stk. 3 og 5.

For overførsel mellem private pensionsordninger foreslås det

–

som tilfældet er for overførsel mel-

lem arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger efter den gældende § 22 D - at det er en betin-

gelse, at den pensionsordning, beløbet overføres til, er oprettet hos den samme pensionsudbyder,

som har oprettet den pensionsordning, hvor beløbet overføres fra.

Ved siden af den gældende mulighed for afgiftsfrit at flytte indbetalinger til arbejdsgiveradministre-

rede aldersopsparinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger med løbende udbetalinger

eller ratepensioner, og omvendt, vil det med nyaffattelsen af § 22 D således blive muligt afgiftsfrit

uden krav om godkendelse at overføre kalenderårets indbetalinger

fra en arbejdsgiveradministreret ratepension til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning med

løbende udbetalinger,

fra en arbejdsgiveradministreret pensionsordning med løbende udbetalinger til en arbejdsgiverad-

ministreret ratepension,

fra en privattegnet ratepension til en privattegnet aldersopsparing eller pensionsordning med lø-

bende udbetalinger,

fra en privattegnet aldersopsparing ratepension til en privattegnet ratepension eller pensionsord-

ning med løbende udbetalinger,

fra en privattegnet pensionsordning med løbende udbetalinger til en privattegnet aldersopsparing

eller ratepension.

Med den foreslåede regel foreslås det derimod ikke at give mulighed for afgiftsfri overførsel mel-

lem fra en arbejdsgiveradministreret pensionsordning til en privat pensionsordning eller omvendt.

Det bemærkes, at pensionsudbyderen efter gældende ret, jf. pensionsbeskatningslovens § 16, vil

skulle påse, at der i det pågældende pensionsinstitut ikke bliver indbetalt større beløb på aldersop-

sparing end grundbeløbene på 48.000 kr., henholdsvis 5.200 kr. (2018-niveau). Efter pensionsbe-

skatningslovens § 57 straffes pensionsinstituttet med bøde, hvis det undlader dette. Har pensionsin-

stituttet taget mod en indbetaling, der overstiger de respektive beløbsgrænser, vil bødestraf ikke

kunne undgås ved efterfølgende at overføre det indbetalte beløb til en ratepension eller en pensions-

ordning med løbende udbetalinger efter pensionsbeskatningslovens § 22 D.

Endelig foreslås det ved

§ 22 D, stk. 3,

at præcisere, at det enkelte pensionsinstitut kan vælge at

overføre beløbet som nævnt i § 22 D, stk. 1, og stk. 2, med eller uden afkast og omkostninger m.v. af

beløbet fra indbetalingstidspunktet til overførselstidspunktet.

Dermed vil det være op til det enkelte pensionsinstitut, om det beløb, der overføres efter pensionsbe-

skatningslovens § 22 D, foretages med eller uden afkast og omkostninger m.v. fra indbetalingstids-

punktet til tidspunktet for overførsel. Overførsel inkl. afkast m.v. vil forudsætte, at pensionsinstituttet

laver en forholdsmæssig fordeling af afkastet m.v. på aldersopsparingen mellem på den ene side af-

kastet m.v. af indkomstårets indbetaling(er) og på den anden side afkastet m.v. af værdien af alders-

opsparingen før indkomstårets indbetaling(er).

Det bemærkes, at pensionsinstituttet, uanset om det foretager overførsel med eller uden afkast m.v.,

når det foretager indberetning til Skatteforvaltningen af pensionsindbetalinger i det forgangne år, altid

skal indberette det beløb, som blev indbetalt på den afgivende pensionsordning, jf. den foreslåede §

22 D, stk. 1, 2. pkt., og § 22 D, stk. 2, 2. pkt., hvorefter det foreslås, at den indbetaling på den mod-

tagende pensionsordning, der sker som led i overførslen, anses for sket med det beløb, som blev

indbetalt på den afgivende pensionsordning.

At den indbetaling på den modtagende pensionsordning, der sker som led i overførslen, efter forslaget

anses for sket med det beløb, som blev indbetalt på den afgivende pensionsordning, vil desuden be-

tyde, at også selv om der sker overførsel inkl. afkast fra en aldersopsparing til en ratepension, vil det

ikke være det overførte beløb, der indgår i opgørelsen af, om loftet for indbetaling til ratepension på

55.900 kr. (2019) er overskredet, men alene det beløb, der oprindeligt er indbetalt til aldersopsparin-

gen.

Endelig bemærkes, at hvis der sker overførsel inkl. afkast, vil der skulle beregnes pensionsafkast-

skat på den modtagende ordning af det afkast, der følger med overførslen.

Til nr. 6

Der er ikke i dag fastsat regler om, at et pensionsinstitut kan videregive cpr-numre på kunder til

Skatteforvaltningen med henblik på, at Skatteforvaltningen identificerer kunder, som har behov for

rådgivning i det enkelte pensionsinstitut om den skattemæssige konsekvens af indbetaling til en al-

dersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum.

Med lov nr. 1682 af 26. december 2017, blev der indført en række ændringer af aldersopsparingen,

så den målrettes den pensionsopsparing, der foretages sidst i arbejdslivet.

Pensionsinstitutterne ønsker at medvirke til at udbrede ordningen, og ønsker i forlængelse af dette

adgang til information om udbetalinger fra ratepension og livrente m.v. til deres kunder.

Hvis en person påbegynder udbetalinger fra ratepensioner, pensionsordninger med løbende udbeta-

linger eller indeksordninger

såkaldt diskvalificerende pensionsudbetalinger

betales der af indbe-

talinger til aldersopsparing omfattet af det aldersbetingede, forhøjede loft på 48.000 kr. (2019-ni-

veau), som sker i efterfølgende indkomstår, en afgift på 40 pct. af den del af det indbetalte beløb,

der overstiger den lave indbetalingsgrænse på 5.200 kr. (2019-niveau). Det er alene pensionsudbeta-

linger m.v., der sker fra og med det tiende indkomstår før det indkomstår, hvor pensionsopspareren

når folkepensionsalderen, der fører til, at efterfølgende indbetalinger til aldersopsparing pålægges

afgift på 40 pct.

Sådanne udbetalinger spiller således en væsentlig rolle for muligheden for indbetalinger til alders-

opsparing omfattet af det aldersbetingede, forhøjede loft på 48.000 kr. (2019-niveau). Med adgang

til information om udbetalingerne vil pensionsudbyderne kunne yde en fyldestgørende rådgivning

af kunder, som påtænker at indbetale til aldersopsparing sidst i arbejdslivet. Dermed kan det und-

gås, at der på uoplyst grundlag indbetales på aldersopsparing med afgift på 40 pct. til følge.

Der forslås etableret en sådan informationsudvekslingsordning. Der foreslås således etableret en it-

løsning, der vil gøre det muligt at identificere personer, der har modtaget diskvalificerende pensi-

onsudbetalinger, dvs. skatte- eller afgiftspligtige pensionsudbetalinger, der er sket fra og med det

tiende indkomstår før det indkomstår, hvor pensionsopspareren når folkepensionsalderen.

Med den foreslåede

§ 25 B

i pensionsbeskatningsloven foreslås det at give mulighed for, at Skatte-

forvaltningen og pensionsinstitutterne via en it-løsning kan udveksle oplysninger om diskvalifice-

rende pensionsudbetalinger.

Det foreslås i

§ 25 B, stk. 1,

at det enkelte pensionsinstitut kan videregive cpr-numre på kunder, der

har mulighed for at foretage indbetalinger til aldersopsparing omfattet af det forhøjede, aldersbetin-

gede loft på 48.000 kr. (2019-niveau), til Skatteforvaltningen med henblik på, at Skatteforvaltnin-

gen identificerer de kunder, der har modtaget udbetaling af eller foretaget afgiftspligtige dispositio-

ner over en rateforsikring, rateopsparing, pensionsordning med løbende udbetalinger eller indeks-

ordning omfattet af § 25 A, stk. 6, 1. pkt.

Muligheden for at foretage indbetaling på op til 48.000 kr. gælder fra og med det femte indkomstår

før det indkomstår, hvor den enkelte pensionskunde når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om so-

cial pension. Den enkelte pensionsinstitut kan dermed ikke videregive cpr-numre til Skatteforvalt-

ningen for yngre kunder, dvs. kunder der endnu ikke har opnået ret til indbetaling på op til 48.000

kr.

Det bemærkes, at muligheden for at videregive cpr-numre på kunder, der har mulighed for at fore-

tage indbetalinger til aldersopsparing omfattet af det forhøjede, aldersbetingede loft på 48.000 kr.

(2019-niveau), også gælder udenlandske pensionsinstitutter, som efter pensionsbeskatningslovens §

15 C er godkendt af Skatteforvaltningen til at udbyde aldersopsparinger. Er der derimod tale om et

udenlandsk pensionsinstitut, der ikke har en sådan godkendelse, vil instituttet ikke have kunder, der

har mulighed for at foretage indbetalinger til aldersopsparing i det pågældende institut, og vil der-

med ikke modtage oplysninger fra Skatteforvaltningen om, hvilke kunder i pensionsinstituttet, der

har modtaget diskvalificerende pensionsudbetalinger, jf. den foreslåede § 25 B, stk. 3, jf. nærmere

nedenfor.

Pensionsinstitutterne vil efter databeskyttelsesforordningens artikel 14 skulle give oplysning til kun-

derne, når der sker videregivelse af deres cpr-numre til Skatteforvaltningen med henblik på Skatte-

forvaltningens identifikation af kunder, som har modtaget udbetaling af eller foretaget afgiftsplig-

tige dispositioner over en rateforsikring, rateopsparing, pensionsordning med løbende udbetalinger

eller indeksordning.

Det foreslås i

§ 25 B, stk. 2,

at Skatteforvaltningen ud fra de indsendte cpr-numre identificererde

kunder, som fra og med det tiende indkomstår før det indkomstår, hvor kunden når folkepensionsal-

deren, har modtaget udbetaling af eller foretaget afgiftspligtige dispositioner over en rateforsikring,

rateopsparing, pensionsordning med løbende udbetalinger eller indeksordning. De pågældende kun-

der vil kunne identificeres i skatteforvaltningens Centrale Pensionssystem (CPS).

Det foreslås i

§ 25 B, stk. 3, 1. pkt.,

at Skatteforvaltningen videregiver oplysninger til det enkelte

pensionsinstitut om, hvilke kunder i pensionsinstituttet, der er identificeret, jf. stk. 2. Efter bestem-

melsen er det kun det institut, der har fremsendt cpr-numrene til brug for identifikationen, der vil få

en tilbagemelding om identifikationen på de konkrete kunder i pensionsinstituttet. Oplysningerne

må således ikke videregives til andre pensionsinstitutter.

Det foreslås i

§ 25 B, stk. 3, 2. pkt.,

at Skatteforvaltningen ikke kan videregive oplysninger til det

enkelte pensionsinstitut om, hvilke diskvalificerende udbetalinger eller dispositioner der er tale om.

Pensionsinstituttet vil således ikke få oplysning om, hvor meget den pågældende kunde har fået ud-

betalt, hvornår udbetalingen eller dispositionen er sket, eller hvilken type pension, herunder rate-

pension, livrente og tjenestemandspension, der har været tale om. Pensionsinstitutterne vil udeluk-

kende modtage et be- eller afkræftende svar på, om en person, der er kunde i det pågældende pensi-

onsinstitut, har modtaget en diskvalificerende pensionsudbetaling.

Det foreslås i

§ 25 B, stk. 4,

pensionsinstitutterne ikke må anvende oplysninger fra udsøgningen til

andre formål end rådgivning i det enkelte pensionsinstitut om den skattemæssige konsekvens af ind-

betaling til en aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum.

På baggrund af oplysningerne vil pensionsinstituttet enten med kunden konkret kunne aftale, om der

skal indbetales på aldersopsparing eller en fradragsberettiget pension (ratepension eller pensions-

ordning med løbende udbetalinger), eller med udgangspunkt i det bestående pensionsaftalegrundlag

kunne fordele pensionsindbetalingen mellem ratepension, livrente og aldersopsparing. Rådgivning

skal forstås i bred forstand, idet pensionsinstitutterne som led i en passende rådgivning desuden vil

kunne flytte eksempelvis indbetalinger på aldersopsparing til ratepension eller pensionsordning med

løbende udbetalinger, herunder livrente, såfremt det fremgår af aftalegrundlaget for kundens enga-

gement med pensionsinstituttet.

Med pensionsinstituttets adgang til oplysningerne om diskvalificerende pensionsudbetalinger sættes

instituttet på en effektiv og forholdsvist simpel måde i stand til sammen med kunden

eller i øvrigt

på kundens vegne med afsæt i aftalegrundlaget for pensionsordningen

at allokere kundens pensi-

onsindbetalinger på de forskellige pensionstyper, dvs. aldersopsparing og ratepension/livrente.

Det fremgår af § 5 i bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører, at en forsikringsdistri-

butør, herunder et pensionsinstitut, i sin handelspraksis over for forbrugeren skal udvise god er-

hvervsskik. Denne generalklausul medfører blandt andet, at pensionsinstitutterne er forpligtede til at

rådgive deres kunder. En ordentlig rådgivning af kunder forudsætter, at rådgivningen baseres på et

helhedskundesyn.

De oplysninger, som pensionsinstituttet efterfølgende modtager, f.eks. i den videre dialog med kun-

den, som måtte ske på baggrund af den målrettede rådgivning, er ikke omfattet af stk. 4. Disse op-

lysninger, som efterfølgende afgives af kunden selv, kan pensionsinstituttet således anvende til at

rådgive kunden om de produkter, som pensionsinstituttet i øvrigt udbyder.

Udvekslingen af oplysninger efter

§ 25 B, stk. 1-4,

skal efter forslaget kunne ske uden samtykke fra

kunden med henblik på at kunne gennemføre udsøgningen.

Efter forslaget til

§ 25 B, stk. 5,

skal det enkelte pensionsinstitut selv kunne bestemme, hvorvidt det

ønsker at være tilmeldt udsøgningsadgangen, jf. stk. 1-4. Det er således frivilligt for det enkelte

pensionsinstitut, om det ønsker at gøre brug af adgangen.

Såfremt nogle pensionsinstitutter ikke benytter sig af muligheden for at videregive cpr-numre, skal

disse institutter på anden måde sikre, at de i overensstemmelse med god skik yder en ordentlig råd-

givning til deres kunder.

Til nr. 7

Overførsel af en hel eller en del af en pensionsordning til en anden pensionsordning anses skatte-

mæssigt ikke som udbetaling fra eller indbetaling til en pensionsordning, når overførslen sker til en-

ten en anden bestående eller nyoprettet ordning for samme person. Det samme gælder, hvis der er

sket udlodning af pensionsordningen til en ægtefælle i forbindelse med skilsmisse m.v., i hvilken

forbindelse ægtefællen i større eller mindre udstrækning vil kunne disponere over den udloddede

del af pensionsordningen, herunder foretage flytninger til andre pensionsordninger. Det følger af

pensionsbeskatningslovens § 41.

Muligheden for flytning efter pensionsbeskatningslovens § 41 gælder imidlertid ikke efterladte, som

modtager pensionsudbetalinger som begunstigede. Denne personkreds omfatter ægtefæller, fraskilte

ægtefæller, livsarvinger, stedbørn, stedbørns livsarvinger samt en navngiven person, der har fælles

bopæl med pensionsopspareren ved indsættelsen, eller dennes livsarvinger.

En efterladt, som modtager pensionsudbetaling som begunstiget, opnår alene en betinget ret, nemlig

retten til at modtage udbetalinger fra pensionsordningen, når ejeren af ordningen er afgået ved dø-

den. Den efterlevende bliver dermed ikke ejer af pensionsordningen og er derfor ikke omfattet af

den personkreds, der uden skattemæssige konsekvenser kan flytte en pensionsordning, hverken til et

andet pensionsinstitut eller internt i pensionsinstituttet, fra eksempelvis en ratepension til en liv-

rente.

Det foreslås at indsætte to særlige flytteregler for ratepensioner, henholdsvis pensionsordninger med

løbende udbetalinger i pensionsbeskatningslovens § 41, således at også efterladte vil kunne foretage

overførsel af en pensionsordning, som de har opnået ret til at modtage udbetalinger fra som følge af

ejerens død, uden at det skattemæssigt anses som en udbetaling fra eller indbetaling til en pensions-

ordning. Det bemærkes, at det vil være en forudsætning for en sådan flytning, at den er funderet i

pensionsaftalen med det pensionsinstitut, hvorfra der sker overførsel, eller at overførslen konkret

aftales med dette pensionsinstitut. Muligheden for flytning uden skattemæssige konsekvenser giver

således ikke den efterlevende ret til at flytte pensionsordning.

Det foreslås som pensionsbeskatningslovens

§ 41, stk. 11, 1. pkt.,

at en ratepension, som er under

udbetaling til en efterlevende, i sin helhed kan overføres til en nyoprettet ratepension i et andet pen-

sionsinstitut, uden at det skattemæssigt anses som en udbetaling fra eller indbetaling til en pensions-

ordning. Det vil betyde, at det overførte beløb ikke anses som en afgiftspligtig udbetaling af den ra-

tepension, der overføres, og at der ikke er fradragsret for den indbetaling, der sker som led i over-

førslen til den nyoprettede ratepension.

Flytning kan ske både af en rateforsikring i pensionsøjemed, dvs. en ratepension oprettet i et forsik-

ringsselskab eller i en pensionskasse, og af en rateopsparing i pensionsøjemed, dvs. en ratepension

oprettet i et pengeinstitut, ligesom der kan flyttes både til en rateforsikring og en rateopsparing.

Det foreslås som pensionsbeskatningslovens

§ 41, stk. 11, 2. pkt.,

at det gøres til en betingelse for

flytningen, at sidste udbetaling fra den nyoprettede ordning i forbindelse med flytningen til den af-

tales tidligst at skulle ske i det kalenderår, hvor sidste udbetaling fra den overførte ordning ville

være sket. Udbetalingsperioden for den ratepension, der er under udbetaling, kan således ikke for-

kortes, blot ved at foretage flytning til et andet pensionsinstitut. Det svarer til gældende ret for flyt-

ning af ratepensioner under udbetaling, når flytningen foretages i levende live af ejeren af ratepensi-

onen, jf. pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 10.

Det foreslås som pensionsbeskatningslovens

§ 41, stk. 11, 3. pkt.,

at de hidtidige udbetalingers ter-

miner og størrelse i den ratepension, der flyttes fra, fastholdes i den modtagende, nyoprettede rate-

pension frem til førstkommende kalenderårs begyndelse. Dermed skal det modtagende pensionsin-

stitut ikke beregne nye rater umiddelbart efter flytningen (men først fra og med det førstkommende

kalenderår, jf. nedenfor). Det betyder samtidig, at den igangværende udbetaling af ratepensionen

ikke kan sættes i bero eller udskydes, blot ved at foretage flytning til et andet pensionsinstitut. Også

dette svarer til gældende ret for flytning af ratepensioner under udbetaling, når flytningen foretages

i levende live af ejeren af ratepensionen, jf. pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 10.

Det foreslås som pensionsbeskatningslovens

§ 41, stk. 11, 4. pkt.,

at der beregnes nye rater på den

nyoprettede ratepension med virkning fra begyndelsen af det førstkommende kalenderår efter flyt-

ningen. Dette svarer til gældende ret for flytning af ratepensioner under udbetaling, når flytningen

foretages i levende live af ejeren af ratepensionen, jf. pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 10.

Det foreslås som pensionsbeskatningslovens

§ 41, stk. 11, 5. pkt.,

at de terminer for de enkelte rater,

der oprindelig er valgt i den overførte ordning, i den nyoprettede ordning alene kan ændres til må-

nedlige eller kvartalsvise terminer. Dette svarer til gældende ret for flytning af ratepensioner under

udbetaling, når flytningen foretages i levende live af ejeren af ratepensionen, jf. pensionsbeskat-

ningslovens § 41, stk. 10.

Endelig foreslås som pensionsbeskatningslovens

§ 41, stk. 11, 6. pkt.,

at ved overførsel til en rateop-

sparing i pensionsøjemed, dvs. ved overførsel til en ratepension i et pengeinstitut, finder pensions-

beskatningslovens § 11 A, stk. 2, tilsvarende anvendelse. Efter pensionsbeskatningslovens § 11 A,

stk. 2, skal pensionskunden før udbetaling af rateopsparing påbegyndes, vælge mellem to måder,

hvorpå raterne beregnes. Enten beregnes et udbetalingsforløb med en årlig rateudbetaling, der udgør

et beløb svarende til ordningens værdi ved kalenderårets begyndelse delt med det antal år, hvori der

endnu ikke er foretaget udbetaling, eller et udbetalingsforløb med en årlig rateudbetaling, der udgør

et beløb, som ved uændret rente i hele udbetalingsperioden vil give lige store årlige rater.

Med den foreslåede henvisning til pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, foreslås det, at når en

efterlevende foretager overførsel til en rateopsparing, skal den pågældende, når der beregnes nye

rater på den nyoprettede ratepension med virkning fra begyndelsen af det førstkommende kalen-

derår efter flytningen, vælge mellem disse to beregningsmetoder. Det bemærkes, at valget sker un-

der forudsætning af, at pengeinstituttet stiller denne valgmulighed til rådighed. Den foreslåede regel

om valg af udbetalingsmetode svarer til gældende ret for flytning af ratepensioner under udbetaling,

når flytningen foretages i levende live af ejeren af ratepensionen, jf. pensionsbeskatningslovens §

41, stk. 10.

Det foreslås som pensionsbeskatningslovens

§ 41, stk. 12,

at en pensionsordning med løbende udbe-

talinger, som er under udbetaling til en efterlevende, i sin helhed kan overføres til en pensionsord-

ning med løbende udbetalinger, uden at det skattemæssigt anses som en udbetaling fra eller indbeta-

ling til en pensionsordning. Det vil betyde, at det overførte beløb ikke anses som en afgiftspligtig

udbetaling af den pensionsordning, der overføres, og at der ikke er fradragsret for den indbetaling,

der sker som led i overførslen til den nyoprettede, modtagende pensionsordning.

Det foreslås, at overførslen alene kan ske til en pensionsordning af samme type som den pensions-

ordning, der overføres. Det vil eksempelvis sige, at en enkepension under udbetaling alene kan

overføres til en nyoprettet enkepension i et andet pensionsinstitut, ligesom en børnepension under

udbetaling alene kan overføres til en nyoprettet børnepension i et andet pensionsinstitut.

Det foreslås at være en betingelse for overførsel, at de hidtidige udbetalingers terminer umiddelbart

fortsættes og fastholdes i den nyoprettede pensionsordning. Den igangværende udbetaling af en

pensionsordning til en efterlevende, kan således ikke sættes i bero eller udskydes, blot ved at fore-

tage flytning til et andet pensionsinstitut. Det bemærkes, at den efterlevende efter pensionsbeskat-

ningslovens § 30, stk. 1, 10. pkt., med virkning fra førstkommende kalenderårs begyndelse vil

kunne ændre terminerne for de enkelte udbetalinger af pensionsordningen med løbende udbetalin-

ger.

Ved beregningen af de skattepligtige løbende udbetalinger i den nyoprettede pensionsordning vil

det nye pensionsinstitut kunne beregne og fastsætte udbetalingerne med udgangspunkt i pensionsin-

stituttets egne levetids- og afkastforudsætninger. Der er således ikke krav om, at instituttet skal an-

vende det afgivende pensionsinstituts forudsætninger.

Til § 2

Til nr. 1

Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 1, beregnes en negativ skat med den sats, der er

angivet i § 2, hvis pensionsinstituttets skattepligtige del af beskatningsgrundlaget bliver negativ. Ef-

ter gældende regler kan pensionsinstitutter, der er skattepligtige efter § 1, stk. 2, nr. 1, 2, 7, 8 og 10,

få udbetalt beregnet negativ skat efter stk. 1, der ikke er fradraget i de førstkommende fem ind-

komstår efter indkomståret, hvor den negative skat er beregnet. Det omfatter således bl.a. pensions-

kasser, pensionsfonde, der er selskabsskattefritaget efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9, ar-

bejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber, administrationsboer og livsforsikringsselska-

ber.

Det foreslås, at livsforsikringsselskaber med lukkede bestande, jf. pensionsafkastbeskatningslovens

§ 1, stk. 2, nr. 11 og administrationsboer, som er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslo-

vens § 8, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, nr. 12, indsættes i pensionsafkastbeskat-

ningslovens

§ 17, stk. 2, 1. pkt.

Dette indebærer, at disse pensionsinstitutter også vil kunne få udbe-

talt beregnet negativ skat efter stk. 1, hvis det ikke har været muligt at fradrage det i de førstkom-

mende fem indkomstår efter indkomståret, hvor den negative skat er beregnet.

Det foreslås som konsekvens af den foreslåede tilføjelse af livsforsikringsselskaber med lukkede

bestande og administrationsboer, som er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 8, i

udbetalingsreglen om uudnyttet negativ skat, at disse pensionsinstitutter også indsættes i reglen i

17, stk. 6,

hvorefter negativ skat kan opdeles i to konti for negativ skat

en almindelig konto for ne-

gativ skat og en særlig konto for negativ skat. På den særlige konto for negativ skat føres den del af

den uudnyttede negative skat, der kan henføres til udlodning af omtegningsbonus som følge af om-

tegning af en gennemsnitsrenteordning til en ordning uden garanti, en ordning med 0 pct. garanti

eller en ordning med en betinget garanti uden en tilknyttet ubetinget garanti over 0 pct. Den særlige

konto for negativ skat forrentes årligt ved indkomstårets udgang. Den resterende del af den negative

skat føres på den almindelige konto for negativ skat, der ikke forrentes.

Til nr. 2

Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 1, beregnes en negativ skat med den sats, der er

angivet i § 2, hvis pensionsinstituttets skattepligtige del af beskatningsgrundlaget bliver negativ. Ef-

ter gældende regler kan pensionsinstitutter, der er skattepligtige efter § 1, stk. 2, nr. 1, 2, 7, 8 og 10,

få udbetalt beregnet negativ skat efter stk. 1, der ikke er fradraget i de førstkommende fem ind-

komstår efter indkomståret, hvor den negative skat er beregnet, jf. pensionsafkastbeskatningslovens

§ 17, stk. 2.

Efter gældende regler begrænses det beløb, som pensionsinstitutter henholdsvis selskabsskatteplig-

tige livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2,

nr. 1, 2, 7 og 8, henholdsvis nr. 10, kan få udbetalt på baggrund af beregnet negativ skat, af en be-

regnet grænse, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 3, henholdsvis stk. 4. Denne grænse er

fastlagt som summen af skatten betalt efter pensionsafkastbeskatningslovens § 7 henholdsvis § 8 i

de forudgående indkomstår og skatten af nedgangen i den del af de ufordelte midler, der består af

overskud på renteelementerne, i perioden fra overgang til beskatning efter den nye pensionsafkast-

beskatningslov fra og med indkomståret 2010 til udgangen af indkomståret. Reglen omfatter bl.a.

pensionskasser, pensionsfonde, der er selskabsskattefritaget efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1,

nr. 9, arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber, visse administrationsboer og livsfor-

sikringsselskaber.

Ved lov nr. 1378 af 28. december 2011 blev procentsatsen i pensionsafkastbeskatningslovens § 2

forhøjet til 15,3 pct. med virkning fra og med indkomståret 2012. Ændringen indebar en indirekte

beskatning af en standardiseret sats for formueforvaltningsomkostninger udmøntet ved en forhøjelse

af skattesatsen for pensionsafkast på 0,3 procentpoint af pensionsafkastskattegrundlaget. I samme

forbindelse, blev procentsatsen ikke tilsvarende korrigeret i relation til loftberegningen efter § 17,

stk. 3, nr. 2, og stk. 4, nr. 2.

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 2, at procentsatsen i pensionsafkastbeskatningslovens

§ 17, stk.

3, nr. 2,

stk. 4, nr. 2,

henviser til den gældende sats i pensionsafkastbeskatningslovens § 2. Dette

indebærer, at grænsen for udbetaling af beregnet negativ skat beregnes med den til enhver tid gæl-

dende procentsats i § 2.

Til nr. 3

Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 1, beregnes en negativ skat med den sats, der er

angivet i § 2, hvis pensionsinstituttets skattepligtige del af beskatningsgrundlaget bliver negativ. Ef-

ter gældende regler kan livsforsikringsselskaber med lukkede bestande og administrationsboer, som

er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 8, ikke få udbetalt beregnet negativ skat,

der ikke er fradraget i de førstkommende fem indkomstår efter indkomståret, hvor den negative skat

er beregnet, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 2.

Forslagets § 2, nr. 3 er en konsekvensændring af pensionsafkastbeskatningslovens

§ 17, stk. 4, 1.

pkt.,

idet det med lovforslagets § 2, nr. 1 foreslås at tilføje livsforsikringsselskaber med lukkede be-

stande og administrationsboer, som er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 8, i

pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 2, hvorved disse selskaber får mulighed for at få udbetalt

uudnyttet negativ skat. Det er dog ikke intentionen, at disse pensionsinstitutter skal stilles bedre end

livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, nr.

10. Derfor foreslås disse pensionsinstitutters udbetaling af uudnyttet negativ skat også begrænset af

§ 17, stk. 4, som fastlægger grænsen som summen af skatten betalt efter pensionsafkastbeskatnings-

lovens § 8 i de forudgående indkomstår og skatten af nedgangen i den del af de ufordelte midler,

der består af overskud på renteelementerne, i perioden fra overgang til beskatning efter den nye

pensionsafkastbeskatningslov fra og med indkomståret 2010 til udgangen af indkomståret.

Til nr. 4

Som udgangspunkt skal aktiver og passiver, der overdrages fra en ophørende pensionskasse m.v. til

et livsforsikringsselskab, anses for afstået til handelsværdien i den overdragende pensionskasse ved

opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven i det sidste indkomstår,

hvor pensionskassen er en selvstændig skattepligtig institution. Efter gældende regler kan livsfor-

sikringsselskabet dog efter nærmere regler succedere i den overdragende institutions skattemæssige

stilling for så vidt angår de værdier, der indgår i opgørelsen af beskatningsgrundlaget for den fort-

sættende institution. Succession indebærer, at det overdragende pensionsinstitut ikke pensionsaf-

kastbeskattes ved afståelsen af de overdragede aktiver og passiver.

Reglerne for pensionsafkastskattemæssig succession gælder overdragelse af en pensionsafkastskat-

tepligtig institutions aktiver og passiver som helhed til en anden pensionsafkastskattepligtig institu-

tion, fusion af to eller flere pensionsafkastskattepligtige institutioner til en ny pensionsafkastskatte-

pligtig institution, spaltning af en pensionsafkastskattepligtig institution til to eller flere selvstæn-

dige pensionsafkastskattepligtige institutioner, når en pensionsafkastskattepligtig institution over-

drager en livsforsikringsbestand til en anden pensionsafkastskattepligtig institution efter § 204 i lov

om finansiel virksomhed, og når et administrationsbo som omhandlet i pensionsafkastbeskatnings-

lovens § 1, stk. 2, nr. 8 eller 12, viderefører administrationen af et livsforsikringsselskabs forsik-

ringsbestand eller en pensionskasses bestand af pensionstilsagn. Efter Skatterådets praksis omfatter

succesionsreglerne også omdannelse af en pensionsafkastskattepligtig institution, som medfører æn-

dret grundlag for pensionsafkastbeskatning.

Der gælder en række betingelser for, at overdragelsen kan ske med succession efter pensionsafkast-

beskatningsloven. Den modtagende institution indtræder (succederer) i den overdragende instituti-

ons skattemæssige stilling, hvis den endelige skatteopgørelse for det første indkomstår, der påvirkes

af successionen, er udformet under denne forudsætning. Det er endvidere en betingelse, at datoen

for den åbningsstatus, der udarbejdes for den modtagende institution i forbindelse med overdragel-

sen, i skattemæssig henseende anses for overdragelsesdatoen, som desuden skal være sammenfal-

dende med skæringsdatoen for den modtagende institutions regnskabsår. Desuden skal den modta-

gende institution indsende en genpart af de dokumenter, der udarbejdet i forbindelse med overdra-

gelsen, til Skatteforvaltningen samtidig med indsendelsen af den endelige opgørelse af pensionsaf-

kastskatten for det første indkomstår, der berøres af successionen.

Efter gældende regler er det ikke muligt at regulere åbningsbalancen, hvor pensionskassens egenka-

pital i forbindelse med en fusion er blevet omdannet til ufordelte midler eller til individuelle depo-

ter. Der gælder et krav om universalsuccession, hvorved forstås, at alle rettigheder og forpligtelser

skal overgå uændret fra det ophørende pensionsinstitut til det fortsættende pensionsinstitut, hvis

dette fortsættende pensionsinstitut skal succedere i det ophørende instituts skattemæssige stilling.

Efter pensionsafkastbeskatningsloven skal åbningsbalancen for det fortsættende institut svare til en

sammenlægning af ultimobalancerne for de to fusionerede institutter i det forudgående år.

Efter gældende regler kan det være uhensigtsmæssigt at omdanne hele egenkapitalen til særlige bo-

nushensættelser i forbindelse med en fusion. Det skyldes, at selv om fusionsparterne træffer beslut-

ning om omdannelse til ufordelte midler i indkomståret før fusionen, er beslutningen betinget af, at

fusionen godkendes på generalforsamlingen i fusionsåret. Omdannelsen vil dermed først kunne til-

lægges skattemæssig virkning fra fusionsåret, hvilket i et livsforsikringsselskab indebærer pensions-

afkastbeskatning. En tilsvarende omdannelse af egenkapital til ufordelte midler i en pensionskasse

pensionsafkastbeskattes ikke. En sådan ubetinget beslutning kan dog være uhensigtsmæssig at

træffe i indkomståret forud for fusionsåret, hvor der endnu ikke er sikkerhed om fusionens gennem-

førsel, idet pensionskassen da vil stå med lav eller helt uden egenkapital, i tilfælde af at fusionen

ikke gennemføres.

Det foreslås i pensionsafkastningslovens § 18, stk. 2, som 2. pkt., at hvis der i forbindelse med en

fusion mellem en overdragende institution, der er skattepligtig efter § 7, og en modtagende institu-

tion, der er skattepligtig efter § 8, helt eller delvist overføres egenkapital fra den overdragende insti-

tution til de ufordelte midler i forbindelse med fusionen, kan der foretages en tilsvarende regulering

af den overførte egenkapital og de ufordelte midler i åbningsbalancen for den modtagende institu-

tion.

Forslaget indebærer, at der i forbindelse med en fusion af en tværgående pensionskasse m.v. og et

selskabsskattepligtigt livsforsikringsselskab med sidstnævnte som det fortsættende selskab helt eller

delvist kan opløses og overføres egenkapital fra den tværgående pensionskasse til de ufordelte mid-

ler, f.eks. særlige bonushensættelser. Det er en forudsætning, at overførslen til særlige bonushensæt-

telser faktisk sker i forbindelse med fusionen. I givet fald kan der foretages en tilsvarende regule-

ring af den overførte egenkapital og de ufordelte midler i åbningsbalancen for det fortsættende sel-

skab.

En adgang til regulering af åbningsbalancen vil udgøre en fravigelse af det hidtidige, ubetingede

krav om, at åbningsbalancen i det fortsættende institut skal svare til sammenlægning af ultimobalan-

cen for de to fusionerende institutter i det forudgående indkomstår.

Formålet med forslaget er at øge pensionsinstitutternes muligheder for fleksibilitet i forbindelse

med omstruktureringer. En mulighed for regulering af åbningsbalancen vil

i sammenhæng med

lovforslagets § 2, nr. 7

understøtte, at pensionsinstitutterne i forbindelse omstruktureringer friere

kan disponere over egenkapitalen i den ophørende pensionskasse m.v.

Til nr. 5

Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 3, er det en betingelse for at anvende reglerne om

skattefri omstrukturering, at overdragelsesdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for den

modtagende institutions regnskabsår. Regnskabsåret for pensionskasser m.v. og livsforsikringssel-

skaber er kalenderåret. Skattefri omstruktureringer efter pensionsafkastbeskatningsloven skal derfor

ske den 1. januar.

I det foreslåede

3. pkt.

foreslås det, at det fortsat skal være muligt at anvende reglerne om skattefri

omstrukturering i pensionsafkastbeskatningslovens § 18 ved omdannelse af et arbejdsmarkedsrela-

teret livsforsikringsaktieselskab til et livsforsikringsselskab, selvom overdragelsesdatoen ikke er

sammenfaldende med skæringsdatoen for den modtagende institutions regnskabsår, dvs. den 1. ja-

nuar. Det er en betingelse for at fravige hovedreglen om, at overdragelsesdatoen efter pensionsaf-

kastbeskatningsloven er den 1. januar, at overdragelsesdatoen følger tidspunktet for indtræden af

selskabsskattepligt for den modtagende institution, jf. selskabsskattelovens § 5 D, stk. 1.

Tilsvarende foreslås det i det foreslåede

4. pkt.,

at det også bliver muligt at anvende reglerne om

skattefri omstrukturering i pensionsafkastbeskatningslovens § 18, selvom overdragelsesdatoen ikke

er sammenfaldende med skæringsdatoen for den modtagende institutions regnskabsår, dvs. den 1.

januar, ved fusion mellem livsforsikringsselskaber, når der sker ophør eller etablering af koncern-

forbindelse, og der for det eller de omfattede selskaber efter selskabsskattelovens § 31 C skal laves

delårsopgørelse. Det er en betingelse for at fravige hovedreglen om, at overdragelsesdatoen efter

pensionsafkastbeskatningsloven er den 1. januar, at overdragelsesdatoen svarer til fusionsdatoen ef-

ter fusionsskattelovens § 5, stk. 3 eller selskabsskattelovens 8 A, stk. 2, 3. pkt.

Formålet med ændringerne er at undgå, at det i disse situationer er nødvendigt at holde generalfor-

samling den 31. december for at kunne anvende pensionsafkastbeskatningslovens regler om skatte-

fri omstrukturering.

I det foreslåede

5. pkt.

foreslås det, at det er en betingelse for fravigelsen af hovedreglen om, at

overdragelsesdatoen efter pensionsafkastbeskatningsloven er den 1 januar, at livsforsikringsselska-

bet indgiver en opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf for perioden fra

den 1. januar i overdragelsesåret til og med den 31. december i overdragelsesåret.

Det foreslåede

6. pkt.

foreslås det, at der ved omdannelse af et arbejdsmarkedsrelateret livsforsik-

ringsaktieselskab til et livsforsikringsselskab skal laves en endelig opgørelse af beskatningsgrundla-

get efter pensionsafkastbeskatningslovens § 7 for det arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktie-

selskab på overdragelsesdatoen. Herudover følger det af bestemmelsen, at beskatningsgrundlaget

efter § 8 i denne situation for livsforsikringsselskabet skal opgøres fra overdragelsesdatoen til den

31. december i indkomståret. Det betyder bl.a. at værdien af de ufordelte midler på overdragelsesda-

toen for den overdragende institution anses for at være værdien af de ufordelte midler ved ind-

komstårets begyndelse for den modtagende institution efter § 8, og at rente og beløb fra egenkapita-

len, der tilskrives de tekniske hensættelser kun medregnes til beskatningsgrundlaget efter § 8 for

denne del af indkomståret.

I det foreslåede

7. pkt.

foreslås det, hvordan indkomsten efter pensionsafkastbeskatningsloven skal

opgøres for det modtagende livsforsikringsselskab ved fusion, hvor der sker ophør eller etablering

af en koncernforbindelse, og der for det eller de omfattede selskaber efter selskabsskattelovens § 31

C skal laves delårsopgørelse, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 5. Efter bestemmelsen skal det mod-

tagende livsforsikringsselskab opgøre et samlet beskatningsgrundlag efter § 8 for hele kalenderåret,

hvor værdien af de ufordelte midler ved indkomstårets begyndelse for den modtagende institution

anses som værdien af de ufordelte midler den 1. januar i overdragelsesåret tillagt værdien de ufor-

delte midler for den overdragende institution den 1. januar i overdragelsesåret, og hvor bl.a. rente

og beløb fra egenkapitalen, der tilskrives de tekniske hensættelser medregnes til beskatningsgrund-

laget efter § 8 for hele kalenderåret.

I det foreslåede

8. pkt.

fastsættes det, at skatten i begge tilfælde skal beregnes, indeholdes og indbe-

tales som en del af skatten efter § 21 for den modtagende institution.

Til nr. 6

Efter gældende regler kan der kun ske skattefri omstrukturering efter pensionsafkastbeskatningslo-

ven, hvis der samtidig sker skattefri omstrukturering efter fusionsskatteloven. En sådan omstruktu-

rering medfører, at et livsforsikringsselskab ikke længere har ret til at fremføre selskabsskattemæs-

sigt underskud, men derimod kan succedere i uudnyttet negativ skat efter pensionsafkastbeskat-

ningsloven.

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 6, at ophæve pensionsafkastbeskatningslovens

§ 18, stk. 5,

som

indebærer, at der samtidig med skattefri omstrukturering efter pensionsafkastbeskatningsloven skal

ske skattefri omstrukturering efter fusionsskatteloven.

Inden omlægningen af pensionsafkastbeskatningen i 2010, var der efter dagældende regler fradrag

for den selskabsskattepligtige indkomst ved opgørelsen af pensionsafkastbeskatningsgrundlaget.

Kombineret med dagældende realisationssaldo på obligationsgevinster både i selskabsskatteloven

og i pensionsafkastbeskatningsloven, som skulle straksbeskattes ved ophørsbeskatning, var der be-

hov for at forhindre, at der kunne spekuleres i at vælge skattepligtig fusion i selskabsskatteloven og

skattefri fusion i pensionsafkastbeskatningsloven.

Efter omlægningen af pensionsafkastbeskatningen i 2010 opgøres pensionsafkastbeskatningsgrund-

laget i et livsforsikringsselskab uafhængigt af den skattepligtige indkomst efter selskabsskatteloven.

Der er derfor ikke samme værnsbehov, når beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatnings-

loven og den selskabsskattepligtige indkomst ikke længere er gensidigt forbundne.

Med forslaget skal pensionsinstitutter mere fleksibelt kunne tilpasse omstruktureringens gennemfø-

relse til de omstrukturerende institutters situation.

Til nr. 7

Selskabsskattelovens § 13 H indebærer, at en pensionskasse m.v. kan fusionere med et livsforsik-

ringsselskab ved at overdrage sin egenkapital og sine pensionsforpligtelser og aktiver til livsforsik-

ringsselskabet, uden at livsforsikringsselskabet beskattes af den modtagne egenkapital. Idet det fo-

reslås i lovforslaget § 4, nr. 3, at ophæve denne bestemmelse, betyder dette som konsekvens, at den

overførte egenkapital vil indgå i den selskabsskattepligtige indkomst.

Formålet med den foreslåede ophævelse er dog ikke, at den overførte egenkapital både skal sel-

skabsbeskattes og pensionsafkastbeskattes. Derfor foreslås det som pensionsafkastningsbeskat-

ningslovens

§ 18, stk. 6, 1. pkt.,

at et pensionsinstitut, der er skattepligtig efter § 8, som i forbindelse

med en fusion, som nævnt i § 18, stk. 1, nr. 2, får overført egenkapital fra et pensionsinstitut, der er

skattepligtig efter § 7, i beskatningsgrundlaget kan fradrage den andel af den overførte egenkapital,

som instituttet medregnes i indkomstopgørelsen efter skattelovgivningens almindelige regler, redu-

ceret med del, der hidrører fra opsparet overskud på omkostnings- og risikoelementerne. Det sam-

lede fradrag foreslås således begrænset, så det svarer til den del af pensionskassens egenkapital, der

tidligere enten er blevet pensionsafkastbeskattet eller positivt har været fritaget for pensionsafkast-

beskatning.

Det indebærer, at fradraget i pensionsafkastskatten foreslås at skulle forholdsmæssigt nedsættes

med andelene af omkostnings- og risikooverskuddet på fusionstidspunktet, enten opgjort skematisk,

jf. det foreslåede

2. pkt.,

eller på baggrund af de faktiske resultater. Baggrunden for begrænsningen

er, at den del af den overførte egenkapital, der er opbygget af overskud på omkostnings- og risikore-

sultatet, ikke er blevet pensionsafkastbeskattet og derfor ikke risikerer dobbeltbeskatning.

Fradraget i pensionsafkastskatten foreslås dog ikke at skulle beskæres med den del af renteover-

skuddet, der stammer fra aktiver, som var skattefritaget efter den daværende pensionsafkastbeskat-

ningslov eller realrenteafgiftsloven, idet formueafkast fra aktiver, som ved anskaffelsen positivt var

skattefritaget, nu ville blive gjort skattepligtigt. Det foreslås derfor at videreføre tidligere skattefrita-

gelser af afkast fra aktiver, som blev anskaffet i tillid til gældende regler.

Det foreslås, at fradraget skal tage udgangspunkt i den overførte egenkapital efter en eventuel regu-

lering af åbningsbalancen efter § 18, stk. 2, 2. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 4. Dette afspejler der-

med, at fradraget reduceres, så der ikke opnås fradrag for den del, som efter lovforslagets § 4, nr. 3,

ikke skal indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fradraget reduceres således, i det om-

fang den overførte egenkapital omdannes til ufordelte midler i forbindelse med fusionen. Dette in-

debærer en valgmulighed for pensionsinstituttet, og at der ikke samtidig opnås fradrag i pensionsaf-

kastskatten i det fortsættende selskab, i det omfang pensionsinstituttet har valgt at udnytte den fore-

slåede adgang til at regulere åbningsbalancen i det fortsættende livsforsikringsselskab ved i forbin-

delse med fusionen at omdanne egenkapital til ufordelte midler, herunder f.eks. særlige bonushen-

sættelser.

Det foreslås, at de pensionsinstitutter, som ikke kan redegøre for, hvor stor en del af den overførte

egenkapital i åbningsbalancen, der hidrører fra opsparet overskud på risiko- og omkostningselemen-

terne, kan fordele midlerne efter en skematisk model, jf. det foreslåede 2. pkt. i pensionsafkastbe-

skatningslovens

§ 18, stk. 6.

Det foreslås, at opsparet omkostningsoverskud kan opgøres som den overførte indkomstbeskattede

egenkapital, dvs. efter en eventuel regulering af åbningsbalancen efter § 18, stk. 2, 2. pkt., ganget

med forholdet mellem på den ene side det positive, gennemsnitlige årlige omkostningsresultat for

de tre indkomstår umiddelbart forud for fusionsåret og på den anden side summen af de positive,

gennemsnitlige årlige omkostnings-, risiko- og renteresultater for de tre indkomstår umiddelbart

forud for fusionsåret. Omkostningsresultatet er forskellen mellem årets faktiske omkostningsniveau

og det som er forudsat i det tekniske grundlag

Det foreslås efter den skematiske regel alene at være de positive, gennemsnitlige resultater, der skal

indgå i den skematiske opgørelse af fordelingen af de opsparede overskud på omkostnings-, risiko-

og renteelementer. Eventuelle negative elementer foreslås ikke at skulle indgå i beregningen. Hvis

et (eller to) af de gennemsnitlige omkostnings-, risiko- og renteelementer i den skematiske regel er

negativ(e), bevirker det derved midlertidigt, at den eller de af de resterende positive elementer efter

beregningen tilsammen vil overstige størrelsen af den overførte indkomstbeskattede egenkapital.

I så fald ville det medføre, at fradraget skulle reduceres med en større andel end den overførte ind-

komstbeskattede egenkapital i sig selv udgør. Det ville dermed medføre, at den del af fradragsbelø-

bet, der overstiger størrelsen af den indkomstbeskattede egenkapital, ville blive indkomstbeskattet

uden tilsvarende fradrag i pensionsafkastbeskatningsgrundlaget, hvilket ikke er hensigten.

Det foreslås, at opsparet risikooverskud kan beregnes som den overførte indkomstbeskattede egen-

kapital, dvs. efter en eventuel regulering af åbningsbalancen efter § 18, stk. 2, 2. pkt., ganget med

forholdet mellem på den ene side det positive, gennemsnitlige årlige risikoresultat for de tre ind-

komstår umiddelbart forud for fusionsåret og på den anden side summen af de positive, gennemsnit-

lige årlige omkostnings-, risiko- og renteresultater for de tre indkomstår umiddelbart forud for fusi-

onsåret. Risikoresultatet er forskellen mellem den dødelighed og den invaliditet, der er forudsat i det

tekniske grundlag, og de faktiske forhold.