SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 10: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af sømandsbeskatningsloven, tonnageskatteloven og forskellige andre love (Tilpasning af DIS-ordningen, refusionsordningen for sandsugere og tonnageskatteordningen til EU-retten m.v. og udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe)

Skatteudvalget 2018-19 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 10
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast (9. juli 2019)

J.nr. 2019 - 4014

Forslag

til

Lov om ændring af sømandsbeskatningsloven, tonnageskatteloven og forskellige andre love

(Tilpasning af DIS-ordningen, refusionsordningen for sandsugere og tonnageskatteordningen til

EU-retten m.v. og udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelses-

skibe)

§1

I sømandsbeskatningsloven, lov nr. 386 af 27. maj 2005, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 622 af

14. juni 2011 og senest ved § 3 i lov nr. 359 af 29. april 2018, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 1, nr. 1 og 2,

indsættes efter »af passagerer eller gods,«: »aktiviteter, der vil kunne om-

fattes af tonnageskattelovens §§ 6 eller 8 a,«.

§ 3

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk.

Stk. 1 og 3 finder tilsvarende anvendelse for personer, som uden for begrænset fart erhver-

ver lønindkomst ved arbejde om bord på forsknings- og havundersøgelsesskibe.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 3, stk. 5,

der bliver stk. 6, ændres »stk. 1, 2 eller 4« til: »stk. 1, 2, 4 og 5«.

Overskriften

før § 5 affattes således:

»Beskatning ved arbejde om bord på skibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister

eller tilsvarende skibsregistre i andre EU- eller EØS-medlemsstater«.

§ 5, stk. 1,

affattes således:

»Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, erhvervet lønindkomst ved arbejde

om bord på et skib, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, nedsæt-

tes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på denne indkomst. Det er

en betingelse for anvendelsen af 1. pkt., at skibet er et dansk skib, som er registreret i Dansk Inter-

nationalt Skibsregister, eller et udenlandsk skib, der er registreret med hjemsted i en anden EU- el-

ler EØS-medlemsstat, og som sejler under et flag fra en anden EU- eller EØS-medlemsstat. 1. og 2.

pkt. finder tilsvarende anvendelse på dødsboer omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2. Gratialer

og fratrædelsesgodtgørelser m.v., jf. ligningslovens § 7 U, er omfattet af 1. pkt., når den pågæl-

dende ydelse har direkte tilknytning til arbejde udført om bord på et skib som nævnt i 1. og 2. pkt.«

§ 5, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »dansk skib, som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister,

og som anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven« til: »skib omfattet af

stk. 1«, og i

2. pkt.

ændres »Stk. 1, 3. pkt.« til: »Stk. 1, 3. og 4. pkt.«

§ 5, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 5, stk. 4,

der bliver stk. 3, affattes således:

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 10: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af sømandsbeskatningsloven, tonnageskatteloven og forskellige andre love (Tilpasning af DIS-ordningen, refusionsordningen for sandsugere og tonnageskatteordningen til EU-retten m.v. og udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe)

»Stk. 3.

Skattefritagelsen efter stk. 1 og 2 er betinget af, at løn og godtgørelser m.v. er fastsat under

hensyn til skattefritagelsen. Det er endvidere en betingelse, at skibet ikke anvendes til sejlads med

passagerer mellem danske havne. 2. pkt. gælder dog ikke ved fart til og fra havanlæg.«

§ 5, stk. 5,

der bliver stk. 4, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1 og 2«.

10.

§ 7

affattes således:

»§ 7.

Ved arbejde om bord på et skib, som sejler i regelmæssig passagersejlads mellem havne i EU-

eller EØS-medlemsstater, finder § 5 kun anvendelse på personer, som er statsborgere i en EU- eller

EØS-medlemsstat.«

11.

§ 10, stk. 1,

affattes således:

»Danske rederier, der udøver virksomhed med stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere, som er regi-

streret med hjemsted her i landet med en bruttotonnage på 20 t eller derover, eller som er registreret

med hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat end Danmark med tilsvarende bruttotonnage

og sejler under et flag fra en EU- eller EØS-medlemsstat, kan efter ansøgning få refusion, jf. stk. 2-

5, for personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2, stk. 2, og som udfører ar-

bejde om bord uden at være omfattet af § 8. Tilsvarende gælder for rederier, som har hjemsted i en

anden EU- eller EØS-medlemsstat end Danmark.«

12.

§ 10

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Der kan opnås refusion, hvis fartøjet udfører søtransportaktiviteter i mindst 50 pct. af den

tid, det er i drift, og kun for sådanne transportaktiviteter.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

13.

§ 10, stk. 2,

der bliver stk. 3, udgår », samt at fartøjet udfører søtransportaktiviteter i mindst 50

pct. af den tid, det er i drift«.

14.

§ 10, stk. 3,

der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4.

Refusion ydes måned for måned eller på årsbasis til rederiet med et beløb, der for hver en-

kelt lønmodtager beregnes som 35 pct. af den del af bidragsgrundlaget opgjort efter § 2 i lov om ar-

bejdsmarkedsbidrag, der kan henføres til arbejde udført om bord på fartøj, som opfylder betingel-

serne i stk. 1-3. 1. pkt. gælder i det omfang, lønindkomsten kan beskattes i Danmark.«

15.

§ 10, stk. 4, 1. pkt.,

der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »Stk. 3« til: »Stk. 4«, »40 pct.« ændres til:

»35 pct.« og i

2. pkt.

ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

16.

§ 10, stk. 5,

der bliver stk. 6, ændres »stk. 1-4« til »stk. 1-5«.

17.

§ 11, 2. pkt.,

ændres »jf. § 5, stk. 4« til: »jf. § 5, stk. 3«.

18.

Efter § 11 indsættes:

»§ 11 a.

Ved udbetaling af skattefri nettoløn efter §§ 5-8 er det en betingelse for en arbejdsgiver

med hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat end Danmark, at told- og skatteforvaltningen

har godkendt den pågældende arbejdsgiver til at udbetale skattefri nettoløn efter §§ 5-8, og at god-

kendelsen ikke er tilbagekaldt, jf. stk. 3.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen godkender en arbejdsgiver efter stk. 1, når følgende betingelser

er opfyldt:

1) Arbejdsgiveren skal være berettiget til at udbetale nettoløn efter §§ 5-8.

2) Arbejdsgiveren skal opfylde de betingelser, der stilles til en tilsvarende arbejdsgiver med

skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og indvillige i at påtage sig de forplig-

telser m.v., der påhviler en tilsvarende arbejdsgiver med skibe registreret i Dansk Internatio-

nalt Skibsregister.

3) Det skal være muligt via direktivet om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompe-

tente myndigheder inden for området direkte skatter, visse punktafgifter og afgiftsbelastning

af forsikringspræmier, en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden aftale om udveksling

af oplysninger at verificere arbejdsgiverens dokumentation vedrørende forpligtelserne m.v.

som nævnt i nr. 2.

Stk. 3.

Told- og skatteforvaltningen tilbagekalder en godkendelse efter stk. 1, hvis betingelserne for

godkendelse ikke længere er opfyldt. Tilbagekaldes godkendelsen, ophører arbejdsgiverens mulig-

hed for at udbetale skattefri nettoløn efter §§ 5-8 på tidspunktet for tilbagekaldelsen.

Stk. 4.

Omregning fra fremmed valuta i forbindelse med indberetning af nettoløn efter §§ 5-8 sker

til Nationalbankens middelkurs på forfalds- eller udbetalingstidspunktet.

Stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om godkendelse af arbejdsgivere med hjem-

sted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat end Danmark efter stk. 1 og 2, herunder indberetning,

oplysning og hæftelse, samt om tilbagekaldelse efter stk. 3.

§ 11 b.

Ved udbetaling af refusion efter § 10 er det en betingelse for en arbejdsgiver med hjemsted i

en anden EU- eller EØS-medlemsstat end Danmark, at told- og skatteforvaltningen har godkendt

den pågældende arbejdsgiver til at modtage refusion efter § 10.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen godkender en arbejdsgiver efter stk. 1, når følgende betingelser

er opfyldt:

1) Arbejdsgiveren skal være berettiget til at modtage refusion efter § 10.

2) Arbejdsgiveren skal opfylde de betingelser, der stilles til en tilsvarende arbejdsgiver med

hjemsted i Danmark, og indvillige i at påtage sig de forpligtelser m.v., der påhviler en tilsva-

rende arbejdsgiver med hjemsted i Danmark.

3) Det skal være muligt via direktivet om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompe-

tente myndigheder inden for området direkte skatter, visse punktafgifter og afgiftsbelastning

af forsikringspræmier, en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden aftale om udveksling

af oplysninger at verificere arbejdsgiverens dokumentation vedrørende forpligtelserne m.v.

som nævnt i nr. 2.

Stk. 3.

Told- og skatteforvaltningen tilbagekalder en godkendelse efter stk. 1, hvis betingelserne for

godkendelse ikke længere er opfyldt. Tilbagekaldes godkendelsen, ophører arbejdsgiverens mulig-

hed for at modtage refusion efter § 10 på tidspunktet for tilbagekaldelsen.

Stk. 4.

Omregning fra fremmed valuta i forbindelse med indberetning af løn til beregning af refu-

sion efter § 10 sker til Nationalbankens middelkurs på forfalds- eller udbetalingstidspunktet.

Stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om godkendelse af arbejdsgivere med hjem-

sted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat end Danmark efter stk. 1 og 2, herunder indberetning,

indeholdelse og hæftelse, samt om tilbagekaldelse efter stk. 3.

§2

I tonnageskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 945 af 6. august 2015, som ændret ved § 1 i lov nr.

1886 af 29. december 2015, § 24 i lov nr. 1555 af 19. december 2017 og § 8 i lov nr. 1726 af 27.

december 2018, foretages følgende ændringer:

§ 6, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »Danmark« til: »en stat, der er medlem af EU eller EØS«.

§ 6

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Hvis den bruttotonnage, som et rederi i gennemsnit over et indkomstår udlejer eller videre-

udlejer uden besætning (bareboat-charter), er større end 50 pct. af den samlede bruttotonnage fra

rederivirksomhed, jf. stk. 1, beskattes indkomst fra den overskydende del efter skattelovgivningens

almindelige regler. Den overskydende indkomst beregnes som den andel af den samlede positive

bruttoindtjening før afskrivninger og finansielle poster opgjort efter skattelovgivningens alminde-

lige regler, som svarer til forholdet mellem den overskydende del af den udlejede bruttotonnage og

den samlede bruttotonnage fra rederivirksomhed, som rederiet har til rådighed. For rederier, der skal

træffe samme valg for så vidt angår tonnageskatteordningen, jf. § 3, stk. 1, gælder bestemmelserne i

1. og 2. pkt. for de koncernforbundne rederier under et. Ved vurderingen af, om grænsen på 50 pct.

er overholdt, jf. 1. pkt., medregnes ikke udlejning eller videreudlejning uden besætning, der sker

mellem koncernforbundne selskaber, der er hjemmehørende i en EU- eller EØS-medlemsstat.«

§ 6 b, 1. pkt.,

og to steder i

§ 7, stk. 1,

ændres »indtægt« til: »indkomst«, og i

§ 6 b, 2. pkt.,

æn-

dres »Indtægten« til: »Indkomsten«.

§ 6 b, 2. pkt.,

og i

§ 7, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »den samlede bruttoindtjening« til: »den samlede

positive bruttoindtjening«.

§ 7, stk. 2,

ændres »kan« til: »skal«.

§ 10, stk. 2, 1. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Ud over levering af transportydelser som nævnt i stk. 1 henføres indkomst vedrørende visse for-

mer for virksomhed, der foregår i nær tilknytning hertil, til beskatning under tonnageskatteordnin-

gen. Positiv indkomst ved tilknyttet virksomhed som nævnt i 1. pkt. kan dog kun omfattes af tonna-

geskatteordningen, i det omfang positiv bruttoindtjening før afskrivninger og finansielle poster op-

gjort efter skattelovgivningens almindelige regler ved virksomheden udgør mindre end 50 pct. af

den samlede positive bruttoindtjening før afskrivninger og finansielle poster. Tilknyttet virksomhed

omfatter følgende former for virksomhed:«

§ 10

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

I det omfang positiv bruttoindtjening før afskrivninger og finansielle poster ved tilknyttet

virksomhed som nævnt i stk. 2 udgør 50 pct. eller mere af den samlede positive bruttoindtjening før

afskrivninger og finansielle poster, beskattes den overskydende del efter skattelovgivningens almin-

delige regler.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 10, stk. 3,

der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.

§ 15

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Den skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 1 nedsættes, hvis der i medfør af § 6, stk. 3, §

6 b, eller § 7, stk. 1, skal ske beskatning efter skattelovgivningens almindelige regler af en andel af

den samlede positive bruttoindtjening ved virksomhed omfattet af ordningen. Nedsættelsen efter 1.

pkt. skal ske med en andel, der svarer til den andel af den samlede positive bruttoindtjening, der

skal beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler.«

10.

§ 21 a, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »EU-medlemsstat« til: »en stat, der er medlem af EU eller EØS«.

11.

§ 22, stk. 1,

indsættes som

4. pkt.:

»Videre skal rederiet hvert år vedlægge oplysning om, hvorvidt samtlige betingelser for tonnage-

skatteordningen er opfyldt.«

12.

§ 22, stk. 4,

indsættes som

4. pkt.:

»Videre skal operatørselskabet hvert år vedlægge oplysning om, hvorvidt samtlige betingelser for

tonnageskatteordningen er opfyldt.«

§3

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som senest ændret ved § 17 i

lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændring:

§ 44, litra b,

indsættes efter »pensionsbeskatningslovens § 15 C«: », eller fra arbejdsgivere god-

kendt efter sømandsbeskatningslovens §§ 11 a eller b«.

§4

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 66 af 22. januar 2019, som ændret senest ved § 18 i lov nr.

551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændring:

§ 9 A, stk. 11, 2. pkt.,

ændres »jf. § 5, stk. 5« til: »jf. § 5, stk. 4«.

§5

I lov nr. 1886 af 29. december 2015 om ændring af tonnageskatteloven og sømandsbeskatningsloven

(Udvidelse af tonnageskatteordningen med en række specialskibe), som ændret ved § 5 i lov nr. 359

af 29. april 2018, foretages følgende ændring:

§ 3, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Loven har virkning for indkomstår, der begynder den 1. januar 2017 eller senere, jf. dog 2.

pkt. § 2, nr. 2, har virkning til og med indkomståret 2018.«

§6

I lov nr. 359 af 29. april 2018 om ændring af kildeskatteloven, ligningsloven, sømandsbeskatnings-

loven og tinglysningsafgiftsloven (Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier, udvidelse af DIS-

ordningen med søfolk, der arbejder om bord på en række specialskibe, afskaffelse af registreringsaf-

giften for skibe i danske skibsregistre, ændret forrentning ved opkrævning af personers skat m.v.)

foretages følgende ændring:

§ 5

ophæves.

§7

Stk. 1.

Loven træder i kraft 1. januar 2020, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 1, nr. 2 og 3, §§ 5 og 6.

Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 3.

§§ 1, 3 og 4, har virkning fra og med indkomståret 2020.

Stk. 4.

§ 2 har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2020 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

1.2. EU-retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren

2. Lovforslagets indhold

2.1. Tilpasning af DIS-ordningen

2.1.1. Lempelse af registreringskravet

2.1.1.1. Gældende ret

2.1.1.2. Lovforslaget

2.1.2. Begrænsning af DIS-ordningen for færger til EU/EØS-borgere

2.1.2.1. Gældende ret

2.1.2.2. Lovforslaget

2.2. Tilpasning af refusionsordningen for sandsugere

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Lovforslaget

2.3. Tilpasning af tonnageskatteordningen

2.3.1. Betingelse vedrørende strategisk og forretningsmæssig drift

2.3.1.1. Gældende ret

2.3.1.2. Lovforslaget

2.3.2. Begrænsning vedrørende udlejning af tonnage på bareboat-vilkår

2.3.2.1. Gældende ret

2.3.2.2. Lovforslaget

2.3.3. Begrænsning vedrørende indkomst ved tilknyttet virksomhed

2.3.3.1. Gældende ret

2.3.3.2. Lovforslaget

2.3.4. Oplysning om opfyldelse af samtlige betingelser for tonnageskatteordningen

2.3.4.1. Gældende ret

2.3.4.2. Lovforslaget

2.3.5. Justering af regler om manglende opfyldelse af flagkravet og kravet om et forhold på mindst 1:4

mellem egen og lejet tonnage, opgørelse af 1:4-forholdet og opgørelse af skalaindkomsten

2.3.5.1. Gældende ret

2.3.5.2. Lovforslaget

2.4. Ændring af virkningstidspunkt for udvidelse af tonnageskatteordningen med en række

specialskibsaktiviteter

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Lovforslaget

2.5. Udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Lovforslaget

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Tilpasning af DIS-ordningen

3.2. Tilpasning af refusionsordningen for sandsugere

3.3. Tilpasning af tonnageskatteordningen

3.4. Ændring af virkningstidspunkt for udvidelse af tonnageskatteordningen med en række

specialskibsaktiviteter

3.5. Udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Tilpasning af DIS-ordningen

4.2. Tilpasning af refusionsordningen for sandsugere

4.3. Tilpasning af tonnageskatteordningen

4.4. Ændring af virkningstidspunktet for udvidelsen af tonnageskatteordningen med en række

specialskibsaktiviteter

4.5. Udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Ved lovforslaget foreslås en tilpasning af tre statsstøtteordninger

–

DIS-ordningen, refusionsordnin-

gen for stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere, (herefter benævnt refusionsordningen for sandsu-

gere) og tonnageskatteordningen

–

der på skatterettens område er etableret til fordel for den mari-

time sektor. Tilpasningen skal sikre, at ordningerne fortsat er i overensstemmelse med EU-retten og

opfylder de krav, der følger af Europa-Kommissionens (Kommissionens) seneste praksis for god-

kendelse af statsstøtte

til den maritime sektor efter EU’s retningslinjer for statsstøtte til søtransport-

sektoren, jf. Kommissionens meddelelse C(2004) 43 om EU-retningslinjer for statsstøtte til søtrans-

portsektoren (i det følgende benævnt de maritime statsstøtteretningslinjer eller blot retningslin-

jerne). Desuden foreslås visse andre justeringer af tonnageskatteordningen for at sikre, at ordningen

anvendes efter hensigten, mens sømandsfradraget foreslås udvidet til søfolk om bord på forsknings-

og havundersøgelsesskibe.

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Formålet med lovforslaget er overordnet at tilpasse DIS-ordningen, refusionsordningen for sandsu-

gere og tonnageskatteordningen til EU-retten og at foretage visse andre justeringer af tonnageskatte-

ordningen for at sikre, at ordningen anvendes efter hensigten.

DIS-ordningen er en godkendt statsstøtteordning, der medfører, at rederierne kan udbetale en skatte-

fri nettoløn til søfolk, som er omfattet af ordningen. Som en udmøntning af

Aftale om erhvervs- og

iværksætterinitiativer

af 12. november 2017 indgået mellem daværende regering (Venstre, Liberal

Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre blev DIS-ordnin-

gen udvidet med en række specialskibe, jf. lov nr. 359 af 29. april 2018.

Kommissionen har ved afgørelse C(2019) 1594 af 22. februar 2019 godkendt udvidelsen af DIS-

ordningen med en række specialskibe. I løbet af godkendelsesprocessen har Kommissionen påpe-

get, at visse af de allerede gældende danske regler i DIS-ordningen er i strid med hhv. de maritime

statsstøtteretningslinjer og EUF-Traktatens regler om fri bevægelighed. Kommissionen har derfor

stillet som betingelse for godkendelsen af udvidelsen af DIS-ordningen med en række specialskibe,

at regeringen inden godkendelsen har forpligtet sig til at ændre reglerne, så de bringes i overens-

stemmelse med EU-retten.

På den baggrund foreslås for det første, at lempe det såkaldte registreringskrav i DIS-ordningen, så-

ledes at søfolk, der arbejder på skibe, der er registreret i andre EU- eller EØS-medlemsstater end

Danmark og sejler under EU/EØS-flag, også kan omfattes af DIS-ordningen. For det andet betyder

det, at det foreslås at begrænse DIS-ordningen for færger til kun at omfatte personer, der er statsbor-

gere i en EU- eller EØS-medlemsstat.

Hertil kommer, at Kommissionen som følge af seneste retspraksis fra EU-domstolen ikke længere

kan godkende tidsubegrænsede statsstøtteordninger. Udvidelsen af DIS-ordningen med en række

specialskibe indebærer derfor, at både udvidelsen og den eksisterende DIS-ordning, der hidtil har

været godkendt af Kommissionen uden tidsbegrænsning, bliver begrænset til en periode på 10 år.

Denne periode regnes fra 1. januar 2019 og udløber dermed den 31. december 2028. En tidsbegræn-

set godkendelse af ordningen medfører ingen ændringer af lovgivningen. Hele DIS-ordningen skal

dog genanmeldes til Kommissionen, inden godkendelsesperiodens udløb.

Refusionsordningen for sandsugere er ligeledes en statsstøtteordning, som er godkendt af Kommis-

sionen som forenelig statsstøtte for en tidsbegrænset periode på 10 år. Den hidtidige godkendelse

udløb i januar 2019. Ordningen medfører, at sandsugerrederier kan få refunderet betalte indkomst-

skatter, når en række betingelser er opfyldt. I forbindelse med genanmeldelsen af refusionsordnin-

gen for sandsugere har Kommissionen tilkendegivet, at der også er behov for at foretage justeringer

af denne ordning for at sikre overensstemmelse med EU-retten. Ændringerne er en forudsætning for

at opretholde en refusionsordning for sandsugere i Danmark.

På den baggrund foreslås for det første en lempelse af registreringskravet og en ophævelse af kravet

om, at arbejdsgivere, som er hjemmehørende i en anden EU- eller EØS-medlemsstat, skal have fast

driftssted i Danmark for at kunne anvende ordningen. For det andet foreslås det at begrænse refusi-

onsordningen for sandsugere til aktiviteter, der er berettiget til støtte efter de maritime statsstøtteret-

ningslinjer. For det tredje foreslås det at nedsætte refusionssatsen, således at refusion efter ordnin-

gen bringes på et niveau, der i gennemsnit svarer til en fuld fritagelse for betaling af indkomstskat-

ter for den del af aktiviteterne, der er støtteberettigede.

Formålet med lovforslaget er dernæst at tilpasse tonnageskatteordningen til de skærpede krav, der

følger af Kommissionens seneste praksis for godkendelse af statsstøtte efter de maritime statsstøtte-

retningslinjer. Samtidig er formålet at foretage visse yderligere justeringer af ordningen, herunder af

flere af dens værnsregler, med henblik på at sikre, at ordningen anvendes efter hensigten.

Baggrunden for denne del af forslaget er, at Kommissionen den 12. oktober 2018 traf afgørelse C

(2018) 6795 i sag SA.45300 (2016/N) vedrørende den udvidelse af tonnageskatteordningen med en

række specialskibsaktiviteter, der blev vedtaget ved lov nr. 1886 af 29. december 2015, og som blev

notificeret til Kommissionen den 4. maj 2016. Ved afgørelsen godkendte Kommissionen den

nævnte udvidelse.

I forbindelse med sin behandling af notifikationen pegede Kommissionen på, at tonnageskatteord-

ningen, der oprindelig blev godkendt den 12. marts 2002, på en række punkter ikke lever op til de

krav, som Kommissionen i sin afgørelsespraksis har stillet til andre medlemsstater med lignende

maritime støtteordninger. Hvis tonnageskatteordningen fortsat skal kunne godkendes, er det derfor

nødvendigt, at den justeres på de punkter, der skitseres nedenfor.

For det første foreslås det, at det skal være muligt at anvende ordningen ikke blot i tilfælde, hvor

rederier strategisk og forretningsmæssigt driver deres skibe fra Danmark, men også i tilfælde hvor

skibene drives fra en anden EU- eller EØS-medlemsstat.

For det andet foreslås det, at hvis den tonnage, som et rederi udlejer uden besætning (udlejning på

bareboat-vilkår), overstiger 50 pct. af rederiets samlede tonnage under ordningen, så skal indkomst

fra den overskydende del beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler.

For det tredje foreslås, at positiv indkomst ved virksomhed, der udøves i nær tilknytning til rederi-

virksomhed, kun skal kunne henføres til beskatning under tonnageskatteordningen, i det omfang så-

dan indkomst udgør mindre end 50 pct. af den samlede indkomst, der er omfattet af ordningen, dvs.

summen af indkomst ved rederivirksomhed og ved tilknyttet virksomhed. Det foreslås i den forbin-

delse, at en eventuel overskydende del skal beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler.

For det fjerde foreslås, at det skal være en betingelse for at anvende ordningen, at det enkelte rederi

eller operatørselskab årligt oplyser til Skatteforvaltningen, at det overholder samtlige betingelser,

der gælder for anvendelse af ordningen.

Ved siden af disse tilpasninger, hvis baggrund som nævnt er Kommissionens skærpede afgørelses-

praksis, foreslås desuden visse andre justeringer, idet det har vist sig, at de gældende regler ikke i

alle tilfælde fungerer efter hensigten.

Det foreslås i den forbindelse for det første, at der fjernes en uhensigtsmæssighed i gældende regler,

hvorefter rederier

–

i tilfælde hvor de ikke opfylder kravet om, at en vis andel af tonnagen er regi-

streret i en EU- eller EØS-medlemsstat, eller kravet om, at der består et forhold på mindst 1:4 mel-

lem den tonnage, rederiet selv ejer, og den tonnage, som rederiet har til rådighed fra lejede skibe

–

kan fradrage (en del af) et driftsunderskud ved rederivirksomheden ved opgørelsen af den alminde-

ligt beskattede indkomst. Denne konsekvens af en manglende opfyldelse af de nævnte krav vurderes

ikke at have været tilsigtet, ligesom den er i strid med udgangspunktet om, at der ikke er fradrag for

udgifter vedrørende virksomhed, der beskattes under tonnageskatteordningen.

For det andet foreslås, at det ikke fremover skal være valgfrit for koncernforbundne rederier, om de

ved vurderingen af det ovenfor nævnte krav om, at der består et forhold på mindst 1:4 mellem egen

og lejet tonnage, vil opgøre forholdet for de koncernforbundne rederier under ét eller for de enkelte

rederier hver for sig. Da valgfriheden kan indebære en risiko for spekulation, foreslås det, at opgø-

relsen fremover vil skulle ske for de koncernforbundne rederier på konsolideret basis.

For det tredje forslås, at der i tilfælde, hvor en del af et rederis indtjening ved rederivirksomheden

skal beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler, skal ske en tilsvarende reduktion af den

tonnagebeskattede indkomst (skalaindkomsten). Dette foreslås for at forhindre, at samme indtægt

beskattes to gange. Der vil dog efter forslaget ikke ske en reduktion af skalaindkomsten i tilfælde,

hvor en del af et rederis positive bruttoindtjening skal beskattes efter skattelovgivningens alminde-

lige regler som følge af, at den foreslåede begrænsning i adgangen til at henføre indkomst ved til-

knyttet virksomhed til beskatning under tonnageskatteordningen ikke er overholdt.

Herudover foreslås for det fjerde en ændring af virkningstidspunktet for den udvidelse af tonnage-

skatteordningen med en række specialskibsaktiviteter, der skete ved lov nr. 1886 af 29. december

2015 om ændring af tonnageskatteloven og sømandsbeskatningsloven, og som ifølge denne lov

skulle have haft virkning fra og med indkomståret 2016. Denne del af lovforslaget er en genfrem-

sættelse af et af elementerne i lovforslag nr. L 225 (2018-19, 1. samling). Med den foreslåede juste-

ring vil udvidelsen i stedet få virkning for indkomstår, der begynder den 1. januar 2017 eller senere.

Baggrunden herfor er, at Kommissionen ved afgørelse C(2018) 6795 af 12. oktober 2018 (sag

SA.45300 (2016/N)) har godkendt udvidelsen som forenelig med de maritime statsstøtteretningslin-

jer, idet Kommissionen dog i den forbindelse har forudsat, at udvidelsen alene vil få virkning fra

den 1. januar 2017.

Det bemærkes, at det følger af Kommissionens afgørelse, at godkendelsen af hele tonnageskatteord-

ningen begrænses til en periode på 10 år, der regnes fra den 1. januar 2017, og som udløber den 31.

december 2026. En tidsbegrænset godkendelse af ordningen medfører ingen ændringer af lovgiv-

ningen. Hele tonnageskatteordningen skal dog genanmeldes til Kommissionen, inden godkendelses-

periodens udløb.

Endelig foreslås en udvidelse af sømandsfradraget til søfolk, der arbejder om bord på forsknings- og

havundersøgelsesskibe. Denne del af lovforslaget er ligeledes en genfremsættelse af et af elemen-

terne i lovforslag nr. L 225 (2018-19, 1. samling). Forsknings- og havundersøgelsesskibe kan drives

som kommerciel forretning og udsættes

–

på samme måde som andre dele af søfartssektoren

–

for

hård konkurrence på verdensmarkedet. Forsknings- og havundersøgelsesskibe er afhængige af at

kunne ansætte samme type søfolk, som ansættes på traditionelle fragtskibe, og forslaget skal derfor

medvirke til, at arbejdsgiverne kan nedsætte deres lønomkostninger for i højere grad at kunne mat-

che omkostningsniveauet for skibe, som er registreret med hjemsted i tredjelande, og derved for-

bedre konkurrencepositionen for forsknings- og havundersøgelsesskibe, som er registreret i Dan-

mark eller andre EU- eller EØS-medlemsstater. Sømandsfradraget har karakter af at være statsstøtte

til den maritime sektor. Reglerne er derfor udformet inden for rammerne af de maritime statsstøtte-

retningslinjer. Da lovændringen således indebærer en ændring af en bestående statsstøtteordning,

skal ændringen godkendes af Kommissionen, inden den kan træde i kraft.

1.2. EU-retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren

Statsstøtte, som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse

virksomheder eller produktioner, er som udgangspunkt uforeneligt med det indre marked i medfør

af EUF-Traktatens artikel 107, i det omfang støtten påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

Statsstøtteordninger til visse erhvervsgrene kan dog efter omstændighederne godkendes af Kommis-

sionen, hvis de er i Unionens interesse. Det gælder bl.a. statsstøtte til søtransportsektoren, når dette

sker inden for rammerne af EU-retningslinjerne for statsstøtte til søtransportstransportsektoren

(2004/C 13/02). Ved statsstøtte forstås i denne sammenhæng al støtte til søtransport, der ydes af

medlemsstaterne eller ved hjælp af offentlige midler, herunder økonomiske fordele af enhver art,

som finansieres af offentlige myndigheder.

Retningslinjerne finder primært anvendelse for tjenesteydelser inden for søtransport, som disse er

defineret i forordning (EØF) nr. 4055/86 og forordning (EØF) nr. 3577/92, dvs. »søtransport af

gods og passagerer«. I visse tilfælde finder retningslinjerne dog anvendelse for bugsering og op-

mudrings- og sandsugningsaktiviteter. Det betyder, at støtteordninger for virksomheder kun kan an-

vendes for opmudrings- og sandsugningsfartøjer, hvis aktiviteter udgør søtransport

–

dvs. transport

på havet af opgravede materialer

–

for over 50 pct. af deres årlige driftstids vedkommende og kun

for sådanne transportaktiviteter. Aktiviteter, der udgør opmudring og sandsugning som sådan, er

dermed ikke berettiget til søtransportstøtte.

Det følger indledningsvist af retningslinjerne, at støtteordninger ikke bør være til skade for andre

medlemsstaters økonomier, og det skal kunne påvises, at der ikke er fare for, at de fordrejer konkur-

rencen mellem medlemsstaterne i et omfang, som er uforeneligt med den fælles interesse. Støtten

skal altid være begrænset til, hvad der er nødvendigt for at opfylde dens formål, og den skal ydes på

en gennemskuelig måde. Den kumulative effekt af al støtte, der ydes af offentlige myndigheder,

skal altid tages i betragtning. Fritagelse for beskatning, socialsikringsbidrag og nedsættelse af sel-

skabsskatten på skibsfartsaktiviteter udgør det maksimalt tilladte støtteniveau, og det samlede støt-

tebeløb må således ikke overstige det samlede beløb for skatter og socialsikringsbidrag, der opkræ-

ves fra skibsfartsaktiviteter og søfolk.

Formålet med statsstøtte som led i den fælles søtransportpolitik er at øge Fællesskabets flådes kon-

kurrenceevne på verdensskibsmarkedet. Det er derfor et krav, at støtten som udgangspunkt er knyt-

tet til et EU-flag. I den forbindelse har Kommissionen i sin afgørelsespraksis fastlagt, at støtteord-

ninger ikke må diskriminere mellem EU/EØS-flag, og at ordningerne derfor ikke må være begræn-

set til kun at omfatte nationalt-flagede fartøjer. Tilsvarende bør støtte som udgangspunkt komme

EU-søfolk til gode. Ved EU-søfolk forstås statsborgere i EU- eller EØS-medlemsstater med hensyn

til søfolk om bord på fartøjer, som sejler i regelmæssig passagersejlads mellem havne i EU, og i alle

andre tilfælde alle søfolk, som er skattemæssigt hjemmehørende i en EU- eller EØS-medlemsstat.

Særlige skattelempelser for skibsfarten anses for statsstøtte i henhold til retningslinjerne. Samtidig

udgør en ordning, hvorefter den sædvanlige selskabsbeskatning erstattes med en tonnageafgift, også

statsstøtte. En tonnageafgift indebærer, at rederen betaler en afgift, som er direkte knyttet til den ud-

nyttede tonnage. Tonnageafgiften opkræves uafhængigt af virksomhedens faktiske over- eller un-

derskud. Støtteforanstaltninger for den maritime sektor bør dog primært søge at reducere skatte-

mæssige og andre omkostninger og byrder, som belaster EU-skibsredere og EU-søfolk, og bringe

dem ned på niveauer, der svarer til normerne på verdensplan.

I takt med at Kommissionen siden ikrafttrædelsen af retningslinjerne i 2004 har vurderet en række

medlemsstaters støtteordninger på det maritime område, og i takt med den markedsmæssige udvik-

ling inden for sektoren, har Kommissionen i sin afgørelsespraksis fastsat en række mere detaljerede

betingelser for statsstøtte til søtransportsektoren. Disse betingelser skal sikre, at de nationale støtte-

ordninger til stadighed er i overensstemmelse med formålet bag retningslinjerne.

Endelig har EU-Domstolen i sag C-67/09 P, Nuova Agricast og Cofra mod Kommissionen, udtalt,

at gyldighedsperioder for statsstøtteordninger, som udgør en undtagelse til det generelle princip om

statsstøttes uforenelighed med det indre marked, bør være tidsbestemt. I lyset heraf har Kommissio-

nen i sin seneste afgørelsespraksis, herunder beslutning C(2019) 1594 om udvidelsen af DIS-ord-

ningen med en række specialskibe, tilkendegivet, at statsstøtteordninger ikke kan godkendes som

forenelige med det indre marked på ubestemt tid, idet ordningerne, herunder deres virkning, skal

underkastes regelmæssig kontrol.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Tilpasning af DIS-ordningen

2.1.1. Lempelse af registreringskravet

2.1.1.1. Gældende ret

Ved gældende ret forstås i denne sammenhæng retstilstanden efter vedtagelsen af udvidelsen af

DIS-ordningen, som blev foretaget ved lov nr. 359 af 29. april 2018, selvom ændringerne endnu

ikke er sat i kraft af skatteministeren.

Den eksisterende DIS-ordning blev indført i 1988 og medfører, at rederier kan udbetale en skattefri

nettoløn til søfolk, der er omfattet af ordningen. DIS-ordningen omfatter i dag kun søfolk, der arbej-

der om bord på skibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (registreringskravet).

Registrering i Dansk Internationalt Skibsregister forudsætter som udgangspunkt, at der er tale om et

dansk skib. For at et skib kan anses som dansk og sejle under dansk flag, må dets ejer være dansk.

Som dansk ejer anses som udgangspunkt: danske statsborgere, danske statsinstitutioner og kommu-

ner samt juridiske personer, som er oprettet i medfør af dansk lovgivning eller registreret som dan-

ske selskaber, stiftelser eller foreninger her i landet. Skibe, der ikke kan anses for danske, kan alene

registreres i Dansk Internationalt Skibsregister, når visse betinger er opfyldt. Det betyder bl.a., at

der i tilknytning til skibet skal udøves økonomisk aktivitet i Danmark, og at der skal udpeges en fy-

sisk eller juridisk person i Danmark, som der kan rettes henvendelse til i kontroløjemed, og som kan

stævnes på ejerens eller rederens vegne.

Kommissionen tilkendegav i forbindelse med statsstøtte-notifikationen af udvidelsen af DIS-ordnin-

gen med søfolk på visse specialskibe, at det danske registreringskrav strider mod EU-reglerne om

arbejdskraftens fri bevægelighed og den frie etableringsret. Kommissionen understregede derfor, at

udvidelsen af DIS-ordningen med visse specialskibe alene kunne godkendes under forudsætning af,

at registreringskravet blev lempet i hele DIS-ordningen, så søfolk, der er skattepligtige til Danmark

og ansat på skibe, der er registreret i andre EU- eller EØS-medlemsstater, også kan omfattes af DIS-

ordningen, hvis de øvrige betingelser er opfyldt.

Kommissionen har i den forbindelse henvist til, at der er tale om en fast linje siden 2014, hvor

Kommissionen åbnede traktatkrænkelsessager mod Grækenland og Italien, hvilket medførte, at de

pågældende lande afskaffede lignende registreringskrav i deres maritime statsstøtteordninger. Sagen

mod Grækenland er ikke offentliggjort, men Kommissionens krav til afskaffelse af nationale regi-

streringskrav fremgår af en pressemeddelelse, som kan findes på Kommissionens hjemmeside:

http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-14-537_en.htm,

mens Kommissionens krav om afskaf-

felse af nationale registreringskrav i Italien fremgår af Kommissionens afgørelse C(2015) 2457 af

13. april 2015, præmis 24. Herudover fremgår det af Kommissionens afgørelse i C(2016) 7193,

C(2018) 2018 og C(2018) 7484, at Tyskland, Portugal og Holland har accepteret enten ikke at ind-

føre eller at afskaffe lignende registreringskrav i deres maritime statsstøtteordninger.

Kommissionen har som udgangspunkt et betydeligt skøn i forhold til at vurdere, om statsstøtte er

forenelig med EU-retten. Det følger dog bl.a. af EU-Domstolens afgørelse C-225/91, Matra mod

Kommissionen, præmis 41-45, at Kommissionen ikke kan godkende statsstøtte, som er i strid med

andre bestemmelser i EUF-Traktaten. Dette gælder særligt i forhold til bestemmelser, som tilsigter

at forhindre, at konkurrencen inden for det indre marked fordrejes.

Det er vurderingen, at der er en reel risiko for, at EU-domstolen vil anse registreringskravet i DIS-

ordningen for at være en foranstaltning, der strider mod EUF-Traktatens regler om arbejdskraftens

fri bevægelighed og den frie etableringsret, herunder diskriminations- og restriktionsforbuddet. Her-

til bemærkes, at der ikke umiddelbart vurderes at være saglige hensyn eller tvingende almene hen-

syn, der kan begrunde registreringskravet i DIS-ordningen.

2.1.1.2. Lovforslaget

Det foreslås, at det såkaldte registreringskrav i DIS-ordningen lempes, så søfolk, der arbejder om

bord på skibe, der er registreret i andre EU- eller EØS-medlemsstater og sejler under EU/EØS-flag,

fremover også kan omfattes af DIS-ordningen, hvis de øvrige betingelser er opfyldt, herunder at

DIS-ordningen ikke kan anvendes ved sejlads med passagerer mellem danske havne.

Når der ikke længere kan stilles krav om registrering i DIS-registret, vil det heller ikke være et krav,

at arbejdsgiveren er dansk i sølovens forstand. Det betyder som udgangspunkt, at søfolk, som er

skattepligtige til Danmark og har en arbejdsgiver, der har hjemsted i en anden EU- eller EØS-med-

lemsstat, kan omfattes af DIS-ordningen ved arbejde udført om bord på et skib, der er registreret i

en anden EU- eller EØS-medlemsstat og sejler under et EU/EØS-flag. Det foreslås, at det skal være

en betingelse for, at DIS-ordningen kan anvendes i disse tilfælde, at arbejdsgiveren med hjemsted i

en anden EU- eller EØS-medlemsstat er godkendt af Skatteforvaltningen til at udbetale skattefri

nettoløn efter DIS-ordningen. I den forbindelse foreslås det, at Skatteforvaltningen godkender en

arbejdsgiver, der har hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat end Danmark, til at udbetale

nettoløn, hvis arbejdsgiveren i en bindende aftale forpligter sig til at opfylde de samme forpligtelser

som en arbejdsgiver, der har hjemsted i Danmark, og som har skibe registreret i Dansk Internatio-

nalt Skibsregister.

En arbejdsgiver med hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat, der accepterer at opfylde de

samme forpligtelser som arbejdsgivere med skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister,

skal bl.a. indberette de omfattede søfolks løn til Skatteforvaltningen og vil hæfte for manglende skat

og bidrag efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som skulle være indbetalt, hvis grundla-

get for at udbetale skattefri nettoløn efter DIS-ordningen viser sig ikke at være til stede. Arbejdsgi-

veren med hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat end Danmark skal desuden forpligte sig

til at underlægge sig samme oplysningspligt, kontrol m.v. som arbejdsgivere med skibe registreret i

Dansk Internationalt Skibsregister. Desuden foreslås det, at Skatteforvaltningen kan tilbagekalde

godkendelsen, hvis betingelserne for godkendelsen ikke længere er opfyldt.

En lempelse af registreringskravet i DIS-ordningen kan få betydning for arbejdsgivere, der har

hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat, som har ansatte søfolk, der er skattepligtige til

Danmark, og som arbejder om bord på skibe, der er registreret i en anden EU- eller EØS-medlems-

stat og sejer under et EU/EØS-flag. Lempelsen kan endvidere få betydning for arbejdsgivere, der

har hjemsted i Danmark, som har ansatte søfolk, der er skattepligtige til Danmark, og som arbejder

om bord på skibe, der er registreret i en anden EU- eller EØS-medlemsstat og sejler under et

EU/EØS-flag.

Søfolk, der arbejder på skibe, der er registreret i andre EU- eller /EØS-medlemsstater, er som ho-

vedregel kun skattepligtige til Danmark af lønindkomsten, hvis de har bopæl og familie her i landet,

dvs. hvis de er fuldt skattepligtige til Danmark og hjemmehørende her efter en eventuel dobbeltbe-

skatningsoverenskomst. Disse søfolk vil efter gældende regler blive beskattet efter skattelovgivnin-

gens almindelige regler med mulighed for at få et sømandsfradrag i stedet for visse andre lønmodta-

gerfradrag som f.eks. befordringsfradrag og fagforeningsfradrag. En lempelse af registreringskravet

i DIS-ordningen medfører, at disse søfolk bliver skattefrie af lønnen, hvis de øvrige betingelser er

opfyldt.

Det bemærkes, at en del af de søfolk, der fremover kan omfattes af DIS-ordningen, dog allerede kan

være skattefri af lønnen som følge af andre regler. Det skyldes, at Danmark i forvejen kan have gi-

vet afkald på beskatningsretten til løn til skattepligtige søfolk efter en eventuel dobbeltbeskatnings-

aftale med rederiets hjemland eller efter interne regler i forbindelse med tiltrædelsen af dobbeltbe-

skatningsaftalen. Herudover kan nogle søfolk være skattefrie af lønnen efter reglerne i ligningslo-

vens § 33 A, der omfatter personer, som opholder sig uden for riget i mindst 6 måneder uden andre

afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet,

ferie el.lign. af en samlet varighed på højst 42 dage inden for enhver 6-måneders periode.

Det er vurderingen, at de negative konsekvenser for Dansk Internationalt Skibsregister ved at lempe

registreringskravet i DIS-ordningen vil være begrænsede. Det vurderes ikke sandsynligt, at en æn-

dring af DIS-skatteordningen til også at omfatte søfolk på EU/EØS-registrerede skibe vil få rederier

til at vælge andre skibsregistre inden for EU/EØS. Dansk Internationalt Skibsregister konkurrerer

hovedsageligt med skibsregistre fra tredjelande, f.eks. Singapore, mens konkurrencen fra andre

skibsregistre inden for EU/EØS i forvejen er begrænset. Det skyldes bl.a., at de økonomiske ram-

mevilkår, som DIS tilbyder, herunder muligheden for ansættelse af tredjelandes søfolk på lokale vil-

kår og den afgiftsfri registrering i Dansk Internationalt Skibsregister, stort set er lige så attraktive,

som de økonomiske rammevilkår andre skibsregistre inden for EU/EØS tilbyder. Derudover har en

række rederier peget på, at deres registrering af skibe i Dansk Internationalt Skibsregister de seneste

år også skyldes et højt serviceniveau fra de danske myndigheder.

Den foreslåede lempelse af registreringskravet i DIS-ordningen er en forudsætning for Kommissio-

nens godkendelse af udvidelsen af DIS-ordningen med en række specialskibe ved afgørelse C(2019)

1594 af 22. februar 2019.

2.1.2. Begrænsning af DIS-ordningen for færger til EU/EØS-borgere

2.1.2.1. Gældende ret

Efter gældende regler finder DIS-ordningen også anvendelse for søfolk, der arbejder om bord på

skibe, som sejler i regelmæssig passagersejlads mellem havne i EU- eller EØS-medlemsstater (DIS-

ordning for færger). Det er en betingelse for at anvende DIS-ordningen for færger, at søfolkene en-

ten er statsborgere i en EU- eller EØS-medlemsstat eller skattemæssigt hjemmehørende i en EU-

eller EØS-medlemsstat, for at de kan omfattes af DIS-ordningen for færger.

Ifølge de maritime statsstøtteretningslinjer kan statsstøtte til rederier i form af nedsatte skatter på

løn for søfolk på skibe, der sejler i regelmæssig passagersejlads mellem havne i EU- eller EØS-

medlemsstater, kun ydes for søfolk, der er statsborgere i EU- eller EØS-medlemsstater. Den danske

fortolkning af retningslinjerne har tidligere været, at der i den forbindelse både måtte være tale om

EU/EØS-statsborgere og andre personer, som er skattemæssigt hjemmehørende i EU/EØS.

Kommissionen har i forbindelse med godkendelsen af udvidelsen af DIS-ordningen påpeget, at den

danske DIS-ordning for færger ikke er i overensstemmelse med de maritime statsstøtteretningslin-

jer, og at DIS-ordningen for færger skal begrænses til kun at omfatte søfolk, der er EU/EØS-stats-

borgere.

Kommissionen har anført, at baggrunden for den smalle afgrænsning af omfattede søfolk på skibe,

der sejler i regelmæssig passagersejlads mellem havne i EU- eller EØS-medlemsstater, er, at presset

fra den internationale konkurrence vurderes at være mindre i forbindelse med regelmæssig passa-

gertransport inden for EU/EØS end i forbindelse med international godstransport. Samtidig ud-

gjorde EU/EØS-statsborgere på tidspunktet for retningslinjernes vedtagelse en væsentlig andel af de

beskæftigede søfolk på skibe i regelmæssig passagersejlads inden for EU/EØS. Beskyttelse af be-

skæftigelsen inden for Fællesskabet er derfor et primært mål for støtten i dette tilfælde.

2.1.2.2. Lovforslaget

Det foreslås, at DIS-ordningen for færger begrænses til kun at omfatte søfolk, der er statsborgere i

en EU- eller EØS-medlemsstat.

Det betyder, at en række søfolk, som er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, dvs. typisk har

bopæl og familie i Danmark, og er ansat på færger, der sejler i regelmæssig passagersejlads mellem

havne i EU- eller EØS-medlemsstater, ikke længere vil kunne modtage en skattefri nettoløn fra de-

res arbejdsgivere, hvis de ikke er statsborgere i en EU- eller EØS-medlemsstat.

Ændringen er en betingelse for Kommissionens godkendelse af udvidelsen af DIS-ordningen med

en række specialskibe ved afgørelse C(2019) 1594 af 22. februar 2019.

2.2. Tilpasning af refusionsordningen for sandsugere

2.2.1. Gældende ret

Statsstøtte kan ydes til stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere, inden for rammerne af de maritime

statsstøtteretningslinjer. Ved sandsugere forstås fartøjer, der er særligt indrettet til optagning af ma-

terialer (sand, grus, sten, m.v.) fra havbunden med henblik på at borttransportere de indvundne ma-

terialer.

Den danske refusionsordning for sandsugere er indført ved lov nr. 386 af 27. maj 2005 for at ud-

fylde de maritime statsstøtteretningslinjer bedst muligt. Refusionsordningen for sandsugere medfø-

rer, at søfolk, der arbejder om bord på stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere, indkomstbeskattes

efter skattelovgivningens almindelige regler, hvorefter rederierne kan få refunderet 40 pct. af ar-

bejdsmarkedsbidragsgrundlaget for disse søfolk, såfremt en række betingelser er opfyldt. Formålet

med refusionsordningen for sandsugere er at give rederierne en skattefordel svarende til den gen-

nemsnitlige lønomkostningsbesparelse i DIS-ordningen.

Refusionsordningen for sandsugere kan anvendes af danske rederier og rederier, der har fast drifts-

sted i Danmark, når de sidstnævnte rederier er hjemmehørende i en anden EU- eller EØS-medlems-

stat. Det er en betingelse, at rederierne udøver virksomhed med stenfiskerfartøjer, herunder sandsu-

gere, der er registreret her i landet med en bruttotonnage på 20 ton eller derover. Fartøjet kan dog

være registreret i en anden EU- eller EØS-medlemsstat, når fartøjet uden besætning er overtaget til

befragtning af et rederi, der opfylder betingelserne for at anvende refusionsordningen (bareboat-

charter).

Det er yderligere en betingelse for at anvende refusionsordningen, at det enkelte fartøj har egne

fremdrivningsmidler og eget lastrum til transport af materialer indvundet fra havbunden. Endelig

skal fartøjet udføre søtransportaktiviteter i mindst 50 pct. af den tid, det er i drift.

Som søtransport anses som hovedregel sejlads mellem havn og indvindingsplads, sejlads mellem

indvindingsplads og det sted, hvor de indvundne materialer skal losses, herunder selve losningen,

sejlads mellem lossested og havn m.v. Ifølge praksis udgør en sandsugers transport af passagerer

eller gods til destinationer eller punkter på havet ligeledes søtransport.

Det følger endvidere af praksis, at opgørelsen af en sandsugers aktiviteter forudsætter en opdeling

af et sandsugningsfartøjs aktiviteter. Det vil sige, at der ikke skal foretages en helhedsbedømmelse

af aktiviteterne. Når en fartøjet har udført søtransport i mere end 50 pct. af den tid, det er i drift, gi-

ves refusion for hele driftstiden uanset karakteren af øvrige aktiviteter

–

med undtagelse af entrepre-

nørmæssig virksomhed, dvs. bygning og reparation af broer, vindmølleparker eller andre havanlæg,

nedgravning af rørledninger på havbunden eller lignende, der holdes uden for ordningen i alle til-

fælde.

Refusionsordningen for sandsugere er godkendt af Kommissionen som forenelig statsstøtte ved af-

gørelse C22/2007 af 13. januar 2009 for en periode på 10 år.

2.2.2. Lovforslaget

I forbindelse med renotifikationen af refusionsordningen for sandsugere har Kommissionen tilken-

degivet, at det er nødvendigt at justere den eksisterende ordning på en række punkter for at sikre

overensstemmelse med EU-retten, herunder Kommissionens seneste afgørelsespraksis efter de ma-

ritime statsstøtteretningslinjer.

På den baggrund foreslås for det første at lempe kravet om registrering i Danmark (registreringskra-

vet), således at refusionsordningen giver mulighed for, at et fartøj kan være registreret med hjem-

sted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat under forudsætning af, at fartøjet sejler under et

EU/EØS-flag. Hertil kommer, at det foreslås at ophæve kravet om, at arbejdsgivere, som er hjem-

mehørende i en anden EU- eller EØS-medlemsstat, skal have fast driftssted i Danmark for at kunne

anvende ordningen. I den forbindelse foreslås, at det skal være en betingelse, at arbejdsgivere med

hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat er godkendt af Skatteforvaltningen til at modtage

refusion. I den forbindelse vil Skatteforvaltningen kunne godkende en arbejdsgiver, der har hjem-

sted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat end Danmark, til at modtage refusion, hvis arbejdsgive-

ren i en bindende aftale forpligter sig til at opfylde de samme forpligtelser som en arbejdsgiver, der

har hjemsted i Danmark eller fast driftssted i Danmark.

En arbejdsgiver med hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat, der accepterer at opfylde de

samme forpligtelser som arbejdsgivere med hjemsted eller fast driftssted i Danmark, skal bl.a. ind-

berette de omfattede søfolks løn til Skatteforvaltningen og vil hæfte for manglende skat, hvis grund-

laget for at refusion viser sig ikke at være til stede. Arbejdsgiveren med hjemsted i en anden EU-

eller EØS-medlemsstat end Danmark skal desuden forpligte sig til at underlægge sig samme oplys-

ningspligt, kontrol m.v. som arbejdsgivere med hjemsted eller fast driftssted i Danmark. Desuden

foreslås det, at Skatteforvaltningen skal tilbagekalde en godkendelse, hvis betingelserne for godken-

delsen ikke længere er opfyldt.

For det andet foreslås det at begrænse refusionsordningen for sandsugere til aktiviteter, der er beret-

tiget til støtte, dvs. søtransport som defineret i de maritime statsstøtteretningslinjer

–

og kun disse

aktiviteter. Kravet om, at fartøjet skal udføre sådan søtransport i minimum 50 pct. af den tid, det er i

drift, opretholdes. Det betyder, at der udelukkende kan gives refusion for søtransportaktiviteter, og

kun i det omfang disse aktiviteter udføres for mere end 50 pct. af driftstiden. Den foreslåedes æn-

dring medfører, at arbejdsgivere, som anvender ordningen vil modtage et mindre refusionsbeløb end

efter de gældende regler, medmindre rederierne har sandsugningsfartøjer, som udfører søtransport i

100 pct. af den tid, de er i drift.

For det tredje foreslås det at ændre refusionssatsen fra 40 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget

til 35 pct. Det samlede støttebeløb, som ydes efter de maritime statsstøtteretningslinjer, må ikke

overstige det samlede beløb for skatter og socialsikringsbidrag, der opkræves fra skibsfartsaktivite-

ter og fra søfolk. De senere års generelle nedsættelser af indkomstskatter

–

uden en tilsvarende re-

duktion af refusionssatsen

–

har medvirket til, at rederier, der anvender refusionsordningen for

sandsugere, overkompenseres. Den foreslåede ændring af refusionssatsen vil dermed sikre, at refu-

sion efter ordningen bringes på et niveau, der i gennemsnit svarer til en fuld fritagelse for betaling

af indkomstskatter for den del af aktiviteterne, der er støtteberettigede.

I den forbindelse foreslås endvidere, at det skal være forudsætning for refusion, at Danmark er til-

lagt hele eller dele af beskatningsretten til lønindkomsten, og at der

de facto

er betalt indkomstskat i

Danmark. Dette skal ses som en konsekvens af forslaget om at lempe registreringskravet og forsla-

get om at ophæve kravet om, at en arbejdsgiver skal have hjemsted eller fast driftssted i Danmark

for at anvende ordningen, idet disse ændringer i højere grad vil kunne medføre, at beskatningsretten

til lønindkomsten overgår til udlandet efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Endelig foreslås en række konsekvensændringer som følge af ovenstående.

De foreslåede ændringer er en forudsætning for, at Kommissionen kan godkende refusionsordnin-

gen for sandsugere som forenelig statsstøtte, og dermed en forudsætning for, at der kan opretholdes

en statsstøtteordning til fordel for sandsugerrederier i Danmark.

2.3. Tilpasning af tonnageskatteordningen

2.3.1. Betingelse vedrørende strategisk og forretningsmæssig drift

2.3.1.1. Gældende ret

Rederier, der ønsker at anvende tonnageskatteordningen, skal efter gældende regler strategisk og

forretningsmæssigt drive deres skibe fra Danmark. Hvis et eller flere skibe drives fra andre lande

–

herunder fra andre EU- eller EØS-medlemsstater

–

kan rederiet ikke anvende ordningen.

For operatørselskaber gælder det, at skibene skal drives fra en stat, der er medlem af EU.

2.3.1.2. Lovforslaget

Det foreslås, at betingelsen for rederier om strategisk og forretningsmæssig drift fra Danmark lem-

pes, så det fremover vil være muligt at anvende tonnageskatteordningen også i de tilfælde, hvor

driften af skibene sker fra en anden EU- eller EØS-medlemsstat. Samtidig foreslås en lempelse af

betingelsen for operatørselskaber, så de fremover også vil kunne drive deres skibe fra en EØS-med-

lemsstat.

De foreslåede ændringer har til formål at sikre, at reglerne om strategisk og forretningsmæssig drift

fortsat er i overensstemmelse med EU-retten.

Ved ændringen vil der således gælde samme betingelser for rederier og operatørselskaber.

2.3.2. Begrænsning vedrørende udlejning af tonnage på bareboat-vilkår

2.3.2.1. Gældende ret

Efter gældende regler er der allerede begrænsninger for rederiernes mulighed for at udleje eller vi-

dereudleje egne eller lejede skibe med besætning (time-charter) eller uden besætning (bareboat-

charter). Formålet er at sikre, at der er tale om reel rederivirksomhed og at forhindre, at indkomst

ved rene leasingarrangementer kan tonnagebeskattes.

Rederier kan således i dag kun undtagelsesvis udleje eller videreudleje deres skibe. Det er således

en betingelse både ved udlejning på time-charter vilkår og på bareboat-charter vilkår, at lejeren an-

vender skibet til formål, som ville kunne omfattes af tonnageskatteloven, hvis skibet blev anvendt

til samme formål af udlejeren selv. Ved bareboat-charter er det desuden en betingelse, at udlejnin-

gen sker som følge af en forbigående overskudskapacitet, og at skibet udlejes i en periode på højst

tre år. Endelig kan samme skib kun udlejes én gang, når skibet ejes af samme rederi eller af et der-

med koncernforbundet rederi.

I det omfang disse betingelser ikke er opfyldt, vil indkomsten ved udlejning på bareboat-vilkår blive

beskattet efter skattelovgivningens almindelige regler.

2.3.2.2. Lovforslaget

Det foreslås på baggrund af Kommissionens afgørelse af 12. oktober 2018 C(2018) 6795 i sag

SA.45300 (2016/N), at der indføres en yderligere begrænsning i adgangen til at henføre indkomst

ved udlejning eller videreudlejning på bareboat-vilkår til beskatning under tonnageskatteordningen.

Den foreslåede begrænsning indebærer, at den andel af et rederis samlede flåde omfattet af tonnage-

skatteordningen, der udlejes eller videreudlejes på bareboat-vilkår, ikke kan overstige 50 pct. af den

samlede flåde. Dette svarer til, at det af Kommissionens afgørelse fremgår, at mindst 50 pct. af den

tonnagebeskattede flåde stadig skal drives af den støtteberettigede. I det omfang andelen af bare-

boat-udlejet bruttotonnage overstiger 50 pct. af den samlede bruttotonnage, vil indkomst fra den

overskydende del blive beskattet efter skattelovgivningens almindelige regler. De øvrige betingelser

for udlejning på bareboat-vilkår skal tillige fortsat være opfyldt.

Det foreslås, at vurderingen af, om betingelsen er opfyldt, skal foretages på grundlag af den samlede

bruttotonnage fra rederivirksomhed for koncernforbundne rederier under tonnageskatteordningen og

som et gennemsnit over et indkomstår.

Hvis mere end 50 pct. af bruttotonnagen er udlejet på bareboat-vilkår, foreslås det, at den oversky-

dende indkomst beregnes for koncernforbundne rederier omfattet af tonnageskatteordningen under

et . Indtægten beregnes som den andel af den samlede positive bruttoindtjening før afskrivninger og

finansielle poster, som svarer til forholdet mellem den overskydende del af den bruttotonnage, der

udlejes på bareboat-vilkår, og den samlede bruttotonnage, som rederiet har til rådighed.

Opgørelsen af bruttoindtjeningen vil ske på samme måde, som når et rederi efter gældende regler

skal opgøre den samlede bruttoindtjening efter bestemmelserne i tonnageskattelovens § 6 b, 2. pkt.,

og § 7, stk. 1, 2. pkt., samt på samme måde som foreslået vedrørende tilknyttet virksomhed, jf. af-

snit 2.3.3.2.

2.3.3. Begrænsning vedrørende indkomst ved tilknyttet virksomhed

2.3.3.1. Gældende ret

For selskaber, der driver rederivirksomhed, kan indkomst omfattes af tonnageskatteordningen, når

den kan henføres til erhvervsmæssig virksomhed med transport af passagerer eller gods mellem for-

skellige destinationer (rederivirksomhed) eller til visse former for virksomhed, der udøves i nær til-

knytning hertil (tilknyttet virksomhed).

For selskaber, der driver operatørvirksomhed, findes der særskilte regler om adgang til at opgøre

den skattepligtige indkomst ved operatørvirksomheden efter reglerne i tonnageskatteloven.

Der stilles ikke i dag krav til forholdet mellem størrelsen af et rederis indkomst ved tilknyttet virk-

somhed og indkomsten ved rederivirksomheden. Hvis et rederis indkomst ved tilknyttet virksomhed

er større end indkomsten ved rederivirksomheden, er begge typer indkomst således omfattet af ton-

nageskatteordningen.

2.3.3.2. Lovforslaget

På baggrund af Kommissionens afgørelse af 12. oktober 2018 C(2018) 6795 i sag SA.45300

(2016/N) foreslås det, at der indføres en begrænsning i adgangen til at henføre positiv indkomst ved

tilknyttet virksomhed til beskatning under tonnageskatteordningen.

Den foreslåede begrænsning indebærer, at et rederi alene vil kunne henføre positiv indkomst ved

tilknyttet virksomhed til beskatning under tonnageskatteordningen, i det omfang sådan indkomst

udgør mindre end 50 pct. af den samlede positive indkomst ved rederivirksomhed og tilknyttet virk-

somhed. Hvis indkomsten ved tilknyttet virksomhed udgør 50 pct. eller mere af den samlede ind-

komst, vil den overskydende del blive beskattet efter skattelovgivningens almindelige regler.

Det foreslås, at indkomsten ved den tilknyttede virksomhed og ved rederivirksomheden, skal opgø-

res som bruttoindtjeningen før afskrivninger og finansielle poster opgjort efter skattelovgivningens

almindelige regler. Det betyder, at indkomsten skal opgøres som forskellen mellem driftsindtægter

og driftsomkostninger ved de to typer af virksomhed.

Efter gældende regler skal rederier også opgøre den samlede bruttoindtjening, hvis betingelserne

vedrørende fastholdelse eller forøgelse af EU/EØS-flagandelen eller vedrørende forholdet mellem

egen og lejet tonnage ikke er opfyldt, og en del af indkomsten

–

opgjort på grundlag af bruttoindtje-

ningen

–

derfor skal beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler.

2.3.4. Oplysning om opfyldelse af samtlige betingelser for tonnageskatteordningen

2.3.4.1. Gældende ret

Rederier og operatørselskaber skal efter gældende regler hvert år oplyse Skatteforvaltningen om de-

res indkomst ved udfyldelse af oplysningsskemaet. I oplysningsskemaet skal selskaberne afgive op-

lysninger om en række af de betingelser, der efter tonnageskatteloven skal være opfyldt for at kunne

anvende tonnageskatteordningen. Det gælder bl.a. basisdagsoplysninger, flagoplysninger, oplysnin-

ger om den tonnageskattepligtige indkomst m.v.

Tonnageskatteloven indeholder herudover kontrolbestemmelser, som bl.a. stiller krav om, at der for

visse forhold skal vedlægges en revisorerklæring ved afgivelse af oplysningsskemaet. Det gælder i

de tilfælde, hvor selskaber inden for samme koncern ikke har truffet samme valg om tonnagebeskat-

ning, hvor selskaber har udlejet skibe på time-charter vilkår, og hvor rederier har udlejet skibe på

bareboat-vilkår.

Efter gældende ret har Skatteforvaltningen en række kontrolbeføjelser ved manglende opfyldelse af

oplysningspligten. En manglende opfyldelse af tonnageskattelovens kontrolbestemmelser

–

i for-

hold til afgivelse af oplysninger

–

kan give udslag i bøder. Modsat vil en manglende opfyldelse af

de materielle betingelser f.eks. krav til kontrakter i henhold til tonnageskattelovens § 22, stk. 2 og 3

medføre, at en andel af selskabets indkomst beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler.

Ved manglende opfyldelse af tonnageskattelovens øvrige materielle betingelser såsom flagkravet

eller kravet om et forhold på mindst 1:4 mellem egen og lejet tonnage afhænger konsekvenserne af,

hvilken betingelse der er tale om. Manglende opfyldelse af f.eks. flagkravet vil ligeledes medføre, at

en andel af selskabets bruttoindkomst overgår fra tonnagebeskatning til beskatning efter skattelov-

givningens almindelige regler.

2.3.4.2. Lovforslaget

Det foreslås på baggrund af Kommissionens afgørelse af 12. oktober 2018 C(2018) 6795 i sag

SA.45300 (2016/N), at det fremover vil være en betingelse for anvendelse af tonnageskatteordnin-

gen, at rederier og operatørselskaber årligt afgiver oplysning om, at de overholder samtlige betin-

gelser for anvendelse af tonnageskatteordningen.

Det er hensigten, at oplysningen vil skulle indgives i forbindelse med den årlige afgivelse af oplys-

ningsskemaet.

2.3.5. Justering af regler om manglende opfyldelse af flagkravet og kravet om et forhold på mindst

1:4 mellem egen og lejet tonnage, opgørelse af 1:4-forholdet og opgørelse af skalaindkomsten

2.3.5.1. Gældende ret

Det er en betingelse for at anvende tonnageskatteordningen, at det såkaldte flagkrav er opfyldt.

Flag-kravet indebærer

–

som udgangspunkt

–

at et rederi i gennemsnit over et indkomstår skal fast-

holde eller forøge den procentdel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der er registreret i en EU-

eller EØS-medlemsstat, og som rederiet havde ved indtræden i ordningen. Hvis rederiet er koncern-

forbundet med andre rederier, gælder flagkravet for de koncernforbundne rederier under ét. Der

gælder dog visse undtagelser til flagkravet, herunder at kravet ikke stilles til det enkelte rederi, hvis

den samlede procentandel for alle rederier omfattet af den danske tonnageskattelov (landsgennem-

snittet) ikke er faldet i gennemsnit over indkomståret.

Det er desuden en betingelse, at der består et forhold på mindst 1:4 mellem den bruttotonnage, som

et rederi i gennemsnit over et indkomstår har til rådighed fra egne skibe, og den bruttotonnage, som

rederiet har til rådighed fra lejede skibe. Hvis rederiet er koncernforbundet med andre rederier, kan

rederierne

–

til forskel fra hvad der gælder for flagkravet

–

vælge at opgøre forholdet for de kon-

cernforbundne rederier under ét eller for de enkelte rederier hver for sig.

Hvis et rederi ikke opfylder flagkravet eller kravet om et forhold på mindst 1:4 mellem egen og lejet

tonnage, beskattes indtægt fra den

–

set i forhold til udgangspunktet for opgørelsen

–

yderligere an-

del af den af rederiet ejede bruttotonnage, der er registreret uden for EU eller EØS, henholdsvis fra

den overskydende del af den lejede tonnage efter skattelovgivningens almindelige regler.

Den indtægt, der herved skal beskattes efter de almindelige regler, beregnes i begge tilfælde som en

andel af rederiets samlede bruttoindtjening før afskrivninger og finansielle poster opgjort efter skat-

telovgivningens almindelige regler.

Den opgjorte andel af den samlede bruttoindtjening medregnes ved opgørelsen af den almindeligt

beskattede indkomst, uanset om bruttoindtjeningen er positiv eller negativ. Hvis bruttoindtjeningen

er negativ, opnår rederiet dermed et fradrag ved opgørelsen af den indkomst, der beskattes efter

skattelovgivningens almindelige regler, hvis flagkravet eller kravet om et forhold på mindst 1:4

mellem egen og lejet tonnage ikke er opfyldt.

Hvis 1:4-forholdet ikke er opfyldt, og hvis en del af bruttoindtjeningen derfor skal beskattes efter

skattelovgivningens almindelige regler, skal der ske en tilsvarende nedsættelse af den skattepligtige

tonnageindkomst (skalaindkomsten). Dette følger af Den Juridiske Vejledning 2019-1, afsnit

C.D.8.8.3.4, der henviser til Skatteforvaltningens styresignal i SKM2015.295.SKAT.

Styresignalet vedrører alene tilfælde, hvor 1:4-forholdet ikke er opfyldt, og ikke tilfælde, hvor flag-

kravet ikke er opfyldt. Hvis flagkravet ikke er opfyldt, og en andel af bruttoindtjeningen derfor skal

beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler, skal der derfor ikke ske en regulering af ska-

laindkomsten.

2.3.5.2. Lovforslaget

Som beskrevet indebærer gældende regler, at det

–

i tilfælde hvor en rederivirksomhed giver under-

skud

–

vil være muligt at fradrage en del af dette underskud i den almindeligt beskattede indkomst,

hvis rederiet ikke opfylder flagkravet eller kravet om, at der mindst består et 1:4-forhold mellem re-

deriets egen og lejede tonnage.

Denne konsekvens af gældende regler vurderes ikke at være i overensstemmelse med hensigten

med tonnageskatteordningen, hvis udgangspunkt er, at der ikke er fradrag for udgifter vedrørende

virksomhed, der henføres til beskatning under ordningen. Desuden indebærer reglerne en risiko for,

at rederier, hvis virksomhed giver underskud, aktivt vælger ikke at opfylde de omhandlede betingel-

ser med henblik på derved at opnå fradrag for underskuddet.

Det foreslås på den baggrund, at der i tilfælde, hvor flagkravet eller kravet om et forhold på mindst

1:4 mellem egen og lejet tonnage ikke er opfyldt, alene vil skulle ske beskatning efter skattelovgiv-

ningens almindelige regler, hvis den samlede bruttoindtjening er positiv. Hvis den samlede brutto-

indtjening derimod er negativ, skal der efter forslaget ikke fremover ske beskatning efter de almin-

delige regler af en del heraf.

Forslaget om alene at overføre positiv bruttoindtjening til beskatning efter de almindelige regler

svarer til de regler, der foreslås vedrørende manglende overholdelse af de betingelser vedrørende

andelen af bareboat-udlejet tonnage og indtægt ved tilknyttet virksomhed, der også indgår, jf. lov-

forslagets § 2, nr. 2, nr. 6 og nr. 7.

Det foreslås desuden, at det ikke fremover skal være valgfrit for koncernforbundne rederier, om de

ved vurderingen af, om der består et forhold på mindst 1:4 mellem egen og lejet tonnage, vil opgøre

forholdet for de koncernforbundne rederier under ét eller for de enkelte rederier hver for sig. Opgø-

relsen vil således fremover skulle ske for de koncernforbundne rederier på konsolideret basis, lige-

som det allerede gælder ved vurderingen af, om flagkravet er opfyldt.

Baggrunden for forslaget er, at valgfriheden kan indebære en risiko for spekulation. Der vil således

bl.a. kunne spekuleres i, at koncernforbundne rederier, der på konsolideret basis opfylder 1:4-kra-

vet, vælger at placere underskudsgivende virksomhed i et koncernselskab, der

–

vurderet for sig

selv

–

ikke opfylder 1:4-kravet. Derved kan der opnås fradrag for underskuddet ved opgørelsen af

den almindeligt beskattede indkomst.

Det foreslås endelig, at der i tilfælde, hvor en del af et rederis positive bruttoindtjening skal beskat-

tes efter skattelovgivningens almindelige regler, skal ske en tilsvarende reduktion af den tonnagebe-

skattede indkomst (skalaindkomsten), da der ellers vil ske en dobbeltbeskatning af den samme ind-

komst. Der vil dog efter forslaget ikke ske en reduktion af skalaindkomsten i tilfælde, hvor en del af

et rederis positive bruttoindtjening skal beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler som

følge af, at den foreslåede begrænsning i adgangen til at henføre indkomst ved tilknyttet virksom-

hed til beskatning under tonnageskatteordningen ikke er overholdt.

2.4. Ændring af virkningstidspunkt for udvidelse af tonnageskatteordningen med en række special-

skibsaktiviteter

2.4.1. Gældende ret

Ved lov nr. 1886 af 29. december 2015 blev tonnageskatteordningen udvidet til at omfatte en række

aktiviteter, der typisk udøves af rederier med specialskibe. Udvidelsen skal ifølge loven have virk-

ning fra og med indkomståret 2016 og vil sammen med de øvrige ændringer i loven blive sat i kraft

af skatteministeren, når den er godkendt af Kommissionen.

Der blev ikke samtidig med udvidelsen af tonnageskatteordningen gennemført en tilsvarende udvi-

delse af den såkaldte DIS-ordning. DIS-ordningen gør det muligt for rederierne at udbetale en skat-

tefri nettoløn til deres ansatte søfolk. Da DIS-ordningen som udgangspunkt

–

hvis de nærmere be-

tingelser i sømandsbeskatningsloven i øvrigt er opfyldt

–

kan anvendes af rederier med aktiviteter,

der vil kunne omfattes af tonnageskatteordningen, blev der derfor ved ændringsloven indsat en sær-

lig undtagelsesbestemmelse i sømandsbeskatningsloven. Denne bestemmelse indebærer, at rederier

med de specialskibsaktiviteter, der fik adgang til tonnageskatteordningen, ikke fik mulighed for at

anvende DIS-ordningen for de beskæftigede søfolk. Som følge af sammenhængen med udvidelsen

af tonnageskatteordningen skal undtagelsesbestemmelsen ifølge loven også have virkning fra og

med indkomståret 2016.

Ved lov nr. 359 af 29. april 2018 blev DIS-ordningen imidlertid udvidet, så søfolk, der arbejder om

bord på skibe med de nævnte specialskibsaktiviteter, fremadrettet også kan omfattes af ordningen.

Denne udvidelse skal ifølge loven have virkning fra og med indkomståret 2019 og vil blive sat i

kraft af skatteministeren samtidig med udvidelsen af tonnageskatteordningen.

Som følge af udvidelsen af DIS-ordningen blev virkningstidspunktet for den ovenfor omtalte sær-

lige undtagelsesbestemmelse i sømandsbeskatningsloven samtidig ændret, så undtagelsesbestem-

melsen alene finder anvendelse fra og med indkomståret 2016 og til og med indkomståret 2018. Fra

og med indkomståret 2019 vil både tonnageskatteordningen og DIS-ordningen således kunne an-

vendes af rederier med de omhandlede specialskibsaktiviteter.

2.4.2. Lovforslaget

Kommissionen har ved afgørelse af 12. oktober 2018 C(2018) 6795 i sag SA.45300 (2016/N) god-

kendt den ovenfor nævnte udvidelse af tonnageskatteordningen med en række specialskibsaktivite-

ter som forenelig med de maritime statsstøtteretningslinjer. Kommissionen har dog i den forbin-

delse forudsat, at udvidelsen alene vil få virkning fra den 1. januar 2017.

For at udvidelsen af tonnageskatteordningen kan sættes i kraft af skatteministeren, er det derfor

nødvendigt først at ændre virkningstidspunktbestemmelsen i lov nr. 1886 af 29. december 2015, så

bestemmelsen bringes i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse.

Det foreslås derfor at ændre virkningstidspunktet for den nævnte udvidelse, så udvidelsen vil få

virkning for indkomstår, der begynder den 1. januar 2017 eller senere. Når den foreslåede ændring

er vedtaget, vil skatteministeren hurtigst muligt herefter sætte reglerne om udvidelsen i kraft ved

udstedelse af en ikrafttrædelsesbekendtgørelse.

Det foreslås på samme baggrund at ændre virkningstidspunktet som fastsat i lov nr. 359 af 29. april

2018 for den særlige undtagelsesbestemmelse i sømandsbeskatningsloven, der blev indført ved lov

nr. 1886 af 29. december 2015, så undtagelsesbestemmelsen vil have virkning fra og med ind-

komstår, der begynder den 1. januar 2017 eller senere, og til og med indkomståret 2018.

2.5. Udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe

2.5.1. Gældende ret

Sømandsfradraget har karakter af at være en statsstøtteordning til fordel for søfartssektoren. Reg-

lerne om sømandsfradrag er derfor udformet i overensstemmelse med de maritime statsstøtteret-

ningslinjer.

Efter sømandsbeskatningsloven kan personer, som uden for begrænset fart erhverver lønindkomst

ved arbejde om bord på danske eller udenlandske skibe, fradrage et beløb på 56.900 kr. ved opgø-

relsen af den skattepligtige indkomst. Ved danske og udenlandske skibe forstås

–

i relation til sø-

mandsfradraget

–

skibe, der er registreret med hjemsted i Danmark eller en anden EU/EØS- med-

lemsstat, og som har en bruttotonnage på 20 ton eller derover. Har skibet en bruttotonnage på 500

ton eller derover, udgør fradraget 105.000 kr. Ved begrænset fart forstås navnlig fart eller bugser-

og bjærgningsvirksomhed, der væsentligst udføres på danske indsøer, indre vandveje og fjorde.

Det er yderligere en betingelse for at anvende sømandsfradraget, at skibet udelukkende anvendes til

erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods.

Det følger af praksis, at forsknings- og havundersøgelsesskibe ikke kan anses for udelukkende at

blive anvendt til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods, og at søfolkene, der arbejder

om bord på disse skibe, derfor ikke er berettiget til at foretage sømandsfradrag.

2.5.2. Lovforslaget

Det foreslås at udvide sømandsfradraget til søfolk, der arbejder om bord på forsknings- og havun-

dersøgelsesskibe, således at disse søfolk sidestilles med søfolk, som arbejder om bord på traditio-

nelle fragtskibe, dvs. skibe, som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer

eller gods. Forsknings- og havundersøgelsesskibe kan drives som kommerciel forretning og har

mange ligheder med traditionelle fragtskibe, idet skibene er omfattet af de samme regler, som f.eks.

den maritime arbejdskonvention (MLC), og skal leve op til de samme internationale standarder,

som bl.a. fastsættes af FN og EU. Hertil kommer, at forsknings- og havundersøgelsesskibe

–

på

samme måde som øvrige dele af søtransportsektoren

–

udsættes for hård international konkurrence.

Forsknings- og havundersøgelsesskibe er afhængige af at kunne ansætte samme type søfolk, som

ansættes på traditionelle fragtskibe, og forslaget skal derfor medvirke til, at skibsrederne kan ned-

sætte deres lønomkostninger for i højere grad at kunne matche omkostningsniveauet for skibe, som

er registreret med hjemsted i tredjelande, og derved mindske risikoen for udflagning til tredjelande.

Ved udflagning forstås at lade et skib registrere i et andet land og sejle under dets flag på grund af

lempeligere bemandingsregler og skatteregler i det pågældende land.

Da den foreslåede udvidelse af sømandsfradraget indebærer en ændring af en bestående statsstøtte-

ordning, skal ændringen godkendes af Kommissionen, inden den kan træde i kraft.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes samlet set at medføre et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 10 mio.

kr. årligt (2019-niveau).

Lovforslaget vurderes samlet set at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på

ca. 2,5 mio. kr. årligt i 2020 og frem som følge af mindre systemtilretninger samt øget sagsbehand-

ling.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget er principperne for digitaliseringsklar lovgivning fulgt.

3.1. Tilpasning af DIS-ordningen

3.1.1. Lempelse af registreringskravet i DIS-ordningen

Den del af lovforslaget, der vedrører lempelse af registreringskravet i DIS-ordningen, skønnes at

berøre ca. 50 fuldt skattepligtige søfolk (helårsansatte), som i dag sejler under fremmed flag.

Ved gældende regler beskattes aflønningen af de pågældende søfolks som almindelig lønindkomst

med mulighed for at benytte det særlige sømandsfradrag. Det skønnes, at den gennemsnitlige skat-

tebetaling er ca. 200.000 kr. Forslaget skønnes derved at medføre et årligt umiddelbart mindrepro-

venu på ca. 10 mio. kr.,

jf. tabel 1.

Gevinsten ved skattefritagelsen vurderes ikke på sigt at tilfalde de berørte søfolk, men vil umiddel-

bart tilfalde udenlandske rederier. Derved vurderes der ikke at være et nævneværdigt tilbageløb.

Forslaget gør det mere attraktivt at være søfarende, hvorfor antallet af søfolk forventes at stige. Det

er i den forbindelse lagt til grund, at en afskaffelse af nationale flag- og registreringskrav inden for

EU er et krav, som Kommissionen vil stille til alle medlemsstater, og at stigningen i antallet af dan-

ske søfolk derfor vil være begrænset. I det omfang ændringen medfører, at danske søfolk skifter fra

dansk indregistrerede skibe til skibe registreret med hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlems-

stat, vil det ikke have provenumæssige konsekvenser. Det skyldes, at søfolkene allerede i dag afløn-

nes med den skattefri nettohyre i DIS-ordningen, og en forventning om at de danske rederier på sigt

vil få bedre muligheder for at tiltrække skattefri arbejdskraft fra andre EU- eller EØS-medlemssta-

ter. Efter tilbageløb og adfærd skønnes et årligt mindreprovenu på ca. 10 mio. kr.,

jf. tabel 1.

Den umiddelbare provenuvirkning for kommunerne skønnes at udgøre ca. 5 mio. kr. årligt svarende

til knap halvdelen af den af den umiddelbare reduktion i indkomstskatterne. Udvidelsen vil ikke

have økonomiske konsekvenser for regionerne.

Søfolk omfattet af DIS-ordningen kan aflønnes med en skattefri nettohyre. Derfor betragtes de sær-

lige skatteregler i DIS-ordningen som en skatteudgift. Med forslaget skønnes den eksisterende skat-

teudgift på området at blive forøget med ca. 10 mio. kr. årligt.

Tabel 1.

Provenuvirkning

ved lempelse af registreringskravet i DIS-ordningen

2020

-10

-5

2021

-10

-5

2022

-10

-5

2023

-10

-5

2024

-10

-5

2025

-10

-5

Finansår

Varigt 2020

-10

Mio. kr. (2019-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

Umiddelbar virkning for kommuneskatten

Lempelsen af registreringskravet vurderes endvidere at medføre behov for yderligere kontrol. Ar-

bejdsgivere med hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat har ikke tidligere haft samme mu-

lighed for at anvende DIS-ordningen. Der er således tale om nye og yderligere kontrolelementer,

idet Skatteforvaltningen vil skulle påse, om arbejdsgivere med hjemsted i en anden EU- eller EØS-

medlemsstat end Danmark overholder betingelserne for at anvende DIS-ordningen. Der er estimeret

et ressourcekrav på et årsværk til kontrol med udbetaling af skattefri nettoløn fra arbejdsgivere med

hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat end Danmark.

Forslaget vurderes at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på ca. 1 mio. kr.

i 2020 og frem som følge af øget sagsbehandling.

3.1.2. Begrænsning af DIS-ordningen for færger til EU/EØS-borgere

Den del af lovforslaget, der vedrører en begrænsning af DIS-ordningen for færger til EU/EØS-stats-

borgere, medfører, at en række søfolk uden EU/EØS-statsborgerskab ansat på skibe, der sejler i re-

gelmæssig passagersejlads mellem havne i EU- eller EØS-medlemsstater, ikke vil kunne opnå den

skattefri nettohyre i DIS-ordningen.

Det vurderes, at størstedelen af disse søfolk på sigt vil blive erstattet af søfolk med EU/EØS-stats-

borgerskab. I de tilfælde, hvor der er tale om danske statsborgere, som ellers ville være i beskattet

beskæftigelse, vil det medføre en reduktion af skatteindtægter. Det skønnes kun i begrænset omfang

at være tilfældet. For den mindre del af søfolk uden EU/EØS-statsborgerskab, der ikke erstattes, vil

derimod komme en stigning i skatteindtægterne. Forslaget vurderes samlet set ikke at have nævne-

værdige provenumæssige konsekvenser.

Begrænsningen af DIS-ordningen for færger til personer, som er statsborgere i en EU- eller EØS-

medlemsstater, skønnes ikke af medføre implementeringskonsekvenser af betydning for det offent-

lige.

3.2. Tilpasning af refusionsordningen for sandsugere

Den del af lovforslaget, der vedrører tilpasning af refusionsordningen for sandsugere medfører en

indskrænkning af støtteordningen.

På baggrund af senere års opgjorte refusionsbeløb skønnes det samlede refusionsbeløb gennem den

hidtidige udformning af støtteordningen til knap 65 mio. kr. i 2019 og fremadrettet.

Begrænsningen af aktiviteter, der er berettiget til støtte, skønnes at medføre en reduktion i refusio-

nen af skatter fra lønudgifter optjent på de berørte sandsugere fra 100 pct. til 75 pct., svarende til en

umiddelbar reduktion i refusionsbeløbet på ca. 15 mio. kr. Reduktionen i refusionssatsen fra 40 pct.

af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget til 35 pct. skønnes

–

efter ovennævnte begrænsning af aktivite-

ter berettiget til støtte

–

at medføre en yderligere reduktion i refusionsbeløbet på ca. 5 mio. kr. Der

vurderes ikke, at være nogen nævneværdig provenuvirkning ved ændringen af registreringskravet,

da det er forudsat, at tilsvarende regler på sigt indføres i alle EU- eller EØS-medlemsstater. Forsla-

get skønnes derved samlet set at medføre et årligt umiddelbart merprovenu på ca. 20 mio. kr.,

jf. ta-

bel 2.

Indskrænkningen af støtteordningen og det forhold, at en mindre del af skatter fra lønudgifterne re-

funderes, vurderes ikke på sigt at resultere i en lavere løn efter skat for søfolk ansat på sandsugere.

Derimod vurderes det, at produktionsomkostningerne på sigt øges i form af højere lønudgifter, hvil-

ket fører til højere priser ved køb af sandsugeraktiviteter. Det vil i begrænset omfang mindske sand-

sugeraktivitet i danske sandsugerrederier, mens aktiviteten hos konkurrenter, herunder udenlandske,

vil stige. Der vurderes derfor ikke at være nogen nævneværdig provenuvirkning som følge af tilba-

geløb eller adfærd. Efter tilbageløb og adfærd skønnes et årligt merprovenu på 20 mio. kr.,

jf. tabel

Refusionsordningen sigter efter at ligestille søfolk, der udfører søtransport på sandsugere, med sø-

folk omfattet af DIS-ordningen, som kan aflønnes med en skattefri nettohyre. Derfor betragtes refu-

sionsordningen som en skatteudgift. Med forslaget skønnes den eksisterende skatteudgift på områ-

det at blive reduceret med ca. 20 mio. kr. årligt.

Besparelsen i form af lavere udgifter til refusion tilfalder staten, da ordningen er finansieret af sta-

ten.

Tabel 2.

Provenuvirkning

ved tilpasning af refusionsordning for sandsugere

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Finansår

Varigt 2020

Mio. kr. (2019-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

Umiddelbar virkning for kommuneskatten

Forslaget vurderes ikke at medføre implementeringskonsekvenser af betydning for det offentlige.

3.3. Tilpasning af tonnageskatteordningen

Med forslaget strammes reglerne for anvendelse af tonnageskatteordningen bl.a. i forhold til ind-

tægter fra visse former for udlejning af skibe. Der er tale om mindre ændringer, der samlet set for-

ventes at medføre et begrænset merprovenu.

Forslaget vurderes at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på ca. 1,5 mio.

kr. årligt i 2020 og frem som følge af mindre systemtilretninger og øget sagsbehandling.

3.4. Ændring af virkningstidspunkt for udvidelse af tonnageskatteordningen med en række special-

skibsaktiviteter

Den ved lov nr. 1886 af 29. december 2015 vedtagne udvidelse af tonnageskatteordningen med en

række specialskibsaktiviteter vurderedes i forarbejderne til loven at ville medføre et ikke nævnevær-

digt mindreprovenu set over en årrække, jf. lovforslag nr. L 16, FT 2015-16.

Forslaget om en ændring af virkningstidspunktet for loven, så udvidelsen først får virkning for ind-

komstår, der begynder den 1. januar 2017 eller senere, vurderes på den baggrund ikke at have næv-

neværdige provenumæssige konsekvenser og vil dermed ikke forøge den skatteudgift, der er for-

bundet med udvidelsen.

Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige implementeringskonsekvenser for det offentlige.

3.5. Udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe

Den del af forslaget, som vedrører udvidelsen af sømandsfradraget til søfolk, der arbejder om bord

på forsknings- og havundersøgelsesskibe, skønnes at medføre et ikke nævneværdigt årligt mindre-

provenu. Sømandsfradragssatserne reguleres ikke, og værdien af fradragene er derfor faldende over

tid. Udvidelsen af sømandsfradraget medfører en ændring af en eksisterende skatteudgift.

Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for kommuner og regio-

ner.

Forslaget vurderes ikke at medføre implementeringskonsekvenser af betydning for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

TER vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konse-

kvenser vurderes at være under 4 mio. kr. årligt, hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Lovforslaget vurderes ikke at indeholde en regulering, der er relevant i forhold til de opstillede prin-

cipper for agil erhvervsrettet regulering.

De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet ved de enkelte dele af lovforslaget

er beskrevet nedenfor.

4.1. Tilpasning af DIS-ordningen

4.1.1. Lempelse af registreringskravet

Forslaget om at lempe registreringskravet, således at DIS-ordningen finder anvendelse på skatte-

pligtige søfolk på skibe, der er registreret i andre EU- eller EØS-medlemsstater, vil i begrænset om-

fang øge konkurrencesituationen for skibe, der er registreret i Danmark. Ændringen er en forudsæt-

ning for udvidelsen af DIS-ordningen med en række specialskibe. Den samlede udvidelse af DIS-

ordningen vurderes at forbedre konkurrencesituationen for danske rederier og vil derfor have posi-

tive erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Forslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for rederier, der anvender DIS-ord-

ningen i dag, dvs. rederier med skibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.

Forslaget indebærer en lempelse af registreringskravet, således at DIS-ordningen finder anvendelse

på skattepligtige søfolk på skibe, der er registreret i andre EU- eller EØS-medlemsstater. Det er en

betingelse for at anvende DIS-ordningen, at rederier, som har hjemsted i andre EU- eller EØS-med-

lemsstater, accepterer at opfylde samme forpligtelser som rederier med skibe registreret i Dansk In-

ternationalt Skibsregister.

En arbejdsgiver, som har hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat end Danmark, er ikke

indberetningspligtig, ligesom den pågældende ikke er omfattet af skattekontrolloven m.v. Det fore-

slås derfor, at Skatteforvaltningen skal godkende disse arbejdsgivere til at udbetale skattefri netto-

løn. For at en arbejdsgiver med hjemsted i en anden EU eller EØS-medlemsstat kan godkendes, skal

arbejdsgiveren forpligte sig til at opfylde de samme betingelser som en tilsvarende arbejdsgiver

med skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister med hensyn til indberetning af DIS-ind-

komst, hæftelse for manglende betaling af skatter ved uberettiget udbetaling af nettoløn m.v.

De administrative opgaver for de udenlandske rederier vil herefter ikke adskille sig fra de admini-

strative pligter, som danske rederier er underlagt i medfør af dansk lovgivning. Der vil således være

tale om ligebehandling af rederier med skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, som

sejler under dansk flag, og rederier med skibe registreret i en anden EU- eller EØS-medlemsstat,

som sejler under et EU/EØS-flag.

4.1.2. Begrænsning af DIS-ordningen for færger til EU/EØS-borgere

Denne del af lovforslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

4.2. Tilpasning af refusionsordningen for sandsugere

Vurderingen af de erhvervsøkonomiske konsekvenser skal ses i sammenhæng med, at de foreslåede

ændringer er en forudsætning for at opretholde en refusionsordning for sandsugere i Danmark.

Forslaget indebærer en lempelse af registreringskravet og en ophævelse af kravet om, at rederier,

der er hjemmehørende i en anden EU- eller EØS-medlemsstat skal have fast driftssted i Danmark

for at anvende refusionsordningen. Ændringerne skønnes isoleret set at medføre negative konse-

kvenser for erhvervslivet, idet forslaget vil øge konkurrencesituationen for sandsugere, der er regi-

streret i Danmark.

Forslaget om at begrænse de statsstøtteberettigede aktiviteter til aktiviteter, der udgør søtransport i

henhold til de maritime statsstøtteretningslinjer, skønnes ligeledes isoleret set at medføre negative

økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet statsstøtten, der ydes til rederierne, begrænses.

Endelig skønnes forslaget om at nedsætte refusionssatsen isoleret set at medføre negative erhvervs-

økonomiske konsekvenser, idet statsstøtten til rederierne begrænses. Den nuværende refusionssats

medfører, at sandsugerrederierne overkompenseres. Nedsættelsen af refusionssatsen vil derfor be-

tyde, at refusionen bringes på et niveau, der i gennemsnit svarer til skattefrihed for lønomkostninger

for den del af aktiviteterne, der er berettiget til støtte.

Forslaget vurderes ikke at medføre væsentlige administrative konsekvenser for rederier, der anven-

der refusionsordningen i dag.

Forslaget indebærer en lempelse registreringskravet, således at refusionsordningen for sandsugere

finder anvendelse for søfolk, der er skattepligtige til Danmark, og som arbejder om bord på fartøjer,

der er registreret andre EU- eller EØS-medlemsstater end Danmark. Endvidere kan ordningen an-

vendes af sandsugerrederier, der er hjemmehørende i en anden EU- eller EØS-medlemsstat. Det er

en betingelse for at anvende refusionsordningen, at EU/EØS-sandsugerrederier med søfolk, der om-

fattes af refusionsordningen, accepterer at opfylde samme forpligtelser som danske sandsugerrede-

rier med hensyn til indberetning, oplysningspligt, hæftelse og lignende.

4.3. Tilpasning af tonnageskatteordningen

Denne del af lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige konsekvenser for rederiernes indtje-

ning og konkurrencevilkår, da der er tale om relativt begrænsede ændringer vedrørende strammere

regler for anvendelsen af tonnageordningen.

Forslaget vurderes at have mindre administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det skyldes, at re-

derier, der anvender tonnageskatteordningen, fremover vil skulle afgive en årlig erklæring om, at de

overholder samtlige de betingelser, der gælder for ordningens anvendelse.

4.4. Ændring af virkningstidspunktet for udvidelsen af tonnageskatteordningen med en række speci-

alskibsaktiviteter

Denne del af lovforslaget vurderes ikke at indebære erhvervsøkonomiske eller administrative kon-

sekvenser for rederierne.

4.5. Udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe

Den del af lovforslaget, som vedrører sømandsfradraget, vurderes overordnet at have positive er-

hvervsøkonomiske konsekvenser, idet det foreslås at udvide sømandsfradraget til søfolk om bord på

forsknings- og havundersøgelsesskibe. Skibsrederne vil dermed kunne nedsætte deres lønomkost-

ninger til disse søfolk og blive mere konkurrencedygtige. De erhvervsøkonomiske konsekvenser

kan ikke kvantificeres nærmere.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Ved lovforslaget foreslås ændringer i DIS-ordningen, refusionsordningen for sandsugere og tonna-

geskatteordningen, der alle er bestående ordninger, som udgør statsstøtte i henhold til EUF-Trakta-

tens artikel 107. Lovforslaget har til formål at sikre, at DIS-ordningen, refusionsordningen for sand-

sugere og tonnageskatteordningen er i overensstemmelse EU-retten, herunder de maritime statsstøt-

teretningslinjer og Kommissionens seneste afgørelsespraksis på området. Da der er tale om ændrin-

ger, som foretages på baggrund af krav fra Kommissionen, er ændringerne ikke anmeldelsespligtige

og skal ikke godkendes af Kommissionen, inden de kan træde i kraft.

Kommissionen har ved afgørelse af 12. oktober 2018 C(2018) 6795 i sag SA.45300 (2016/N) god-

kendt den udvidelse af tonnageskatteordningen med en række specialskibsaktiviteter, der fandt sted

ved lov nr. 1886 af 29. december 2015, som forenelig med de maritime statsstøtteretningslinjer.

Kommissionen har dog i den forbindelse forudsat, at udvidelsen alene vil få virkning fra den 1. ja-

nuar 2017. Godkendelsen af udvidelsen og af den samlede danske tonnageskatteordning er begræn-

set til en periode på 10 år, der løber fra og med den 1. januar 2017 til og med den 31. december

2026.

Kommissionen har ved afgørelse af 22. februar 2019 C(2019) 1594 i sag SA.51325 (2018/N-2)

godkendt den udvidelse af DIS-ordningen, der fandt sted ved lov nr. 359 af 29. april 2018.

Det eksisterende sømandsfradrag er godkendt af Kommissionen som forenelig statsstøtte. Da lov-

ændringen således indebærer en ændring af en bestående statsstøtteordning, skal ændringen godken-

des af Kommissionen, inden den kan træde i kraft.

Udvidelsen af sømandsfradraget med forsknings- og havundersøgelsesskibe vurderes ikke at have et

væsentligt omfang, idet udvidelsen alene skønnes at omfatte et mindre antal skibe. Udvidelsen vur-

deres derfor at påvirke konkurrence og samhandel mellem medlemsstaterne i mindre grad. Det for-

ventes således, at udvidelsen af sømandsfradraget kan godkendes i henhold til de maritime statsstøt-

teretningslinjer

–

evt. i sammenhæng med EUF-Traktatens artikel 107, stk. 3, litra c, som foreskri-

ver, at støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner, når den

ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse, kan være forene-

lig med det indre marked.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af de maritime statsstøtteretningslinjer i afsnit 1.2 samt gen-

nemgangen af gældende ret og de enkelte forslag i afsnit 2 i de almindelige bemærkninger.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. juli til den 22. august 2019 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Bilfærgernes Rederifor-

ening, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Centralorganisationen Søfart,

CEPOS, Cevea, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Skibskreditfond, Danmarks Vindmøllefor-

ening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Metal,

Dansk Skibsleverandør Forening, Dansk Skibsmæglerforening, Dansk Told- og Skatteforbund,

Danske Advokater, Danske Havne, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Universiteter, Da-

tatilsynet, DEA, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv Regulering, FH,

Finans Danmark, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen Danske Revisorer, Forenin-

gen til Søfartens Fremme, FSR - danske revisorer, IBIS, Justitia, KL, Kraka, Landsskatteretten, Ma-

skinmestrenes Forening, Mellemfolkeligt Samvirke, Nordsøfonden, Offshoreenergy.dk, Olie Gas

Danmark, Retssikkerhedssekretariatet, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig For-

ening, Søfartens Ledere, Søfartsstyrelsen, Vindmølleindustrien.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Den del af lovforslaget, der

vedrører refusionsordningen

for sandsugere, skønnes at

medføre et årligt merprovenu

på ca. 20 mio. kr. efter tilbage-

løb og adfærd.

Den del af lovforslaget, der

Negative konsekven-

ser/merudgifter (hvis ja, an-

giv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Den del af lovforslaget, der

vedrører DIS-ordningen

skønnes at medføre et årligt

umiddelbart mindreprovenu

på ca. 10 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

vedrører en tilpasning af tonna-

geskatteordningen, vurderes

samlet set at medføre et be-

grænset merprovenu.

Implementeringskonsekven-

ser for stat, kommuner og re-

gioner

Ingen.

Den del af lovforslaget, der

vedrører DIS-ordningen, vur-

deres at medføre administra-

tive omkostninger for Skatte-

forvaltningen på ca. 1 mio.

kr. i 2020 og frem som følge

af øget sagsbehandling.

Den del af lovforslaget, der

vedrører en tilpasning af ton-

nageskatteordningen, vurde-

res at medføre administrative

omkostninger for Skattefor-

valtningen på ca. 1,5 mio. kr.

årligt i 2020 og frem som

følge af mindre systemtilret-

ninger og øget sagsbehand-

ling.

De øvrige dele af lovforslaget

vurderes ikke at medføre im-

plementeringskonsekvenser

af betydning for det offent-

lige.

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Den del af lovforslaget, der

vedrører DIS-ordningen, vurde-

res samlet set at have positive

konsekvenser for erhvervslivet.

Den del af lovforslaget, der

vedrører udvidelsen af sø-

mandsfradraget, vurderes over-

ordnet at have positive konse-

kvenser for erhvervslivet.

Den del af lovforslaget, der

vedrører refusionsordningen,

vurderes isoleret set at med-

føre negative konsekvenser

for erhvervslivet.

Den del af lovforslaget, der

vedrører en tilpasning af ton-

nageskatteordningen, vurde-

res ikke at have nævnevær-

dige konsekvenser for rederi-

ernes indtjening og konkur-

rencevilkår, da der er tale om

relativt begrænsede ændrin-

ger vedrørende strammere

regler for anvendelsen af ton-

nageordningen.

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Den del af lovforslaget, der

vedrører DIS-ordningen, vurde-

res ikke at medføre administra-

tive konsekvenser for de rede-

rier, der anvender ordningen i

dag.

Den del af lovforslaget, der

vedrører en ændring af virk-

ningstidspunktet for udvidelsen

af tonnageskatteordningen med

en række specialskibsaktivite-

ter, vurderes ikke at indebære

administrative konsekvenser

for rederierne.

Den del af lovforslaget, der

vedrører en tilpasning af ton-

nageskatteordningen, vurde-

res at have mindre admini-

strative konsekvenser for er-

hvervslivet bl.a. som følge af

det foreslåede krav om afgi-

velse af årlige erklæringer

m.v.

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen.

Lovforslaget har til formål at sikre, at DIS-ordningen, refusi-

onsordningen for sandsugere og tonnageskatteordningen er i

overensstemmelse EU-retten, herunder de maritime statsstøtte-

retningslinjer og Kommissionens seneste afgørelsespraksis på

området. Da der er tale om tilpasninger, der foretages på bag-

grund af krav herom fra Kommissionen, er ændringerne ikke

anmeldelsespligtige og skal ikke godkendes af Kommissionen,

inden de kan træde i kraft.

Kommissionen har ved afgørelse C(2018) 6795 af 12. oktober

2018 i sag SA.45300 (2016/N) godkendt den udvidelse af ton-

nageskatteordningen med en række specialskibsaktiviteter, der

fandt sted ved lov nr. 1886 af 29. december 2015, som forenelig

med de maritime statsstøtteretningslinjer. Kommissionen har

dog i den forbindelse forudsat, at udvidelsen alene vil få virk-

ning fra den 1. januar 2017. Godkendelsen af udvidelsen og af

den samlede danske tonnageskatteordning er begrænset til en

periode på 10 år, der løber fra og med den 1. januar 2017 til og

med den 31. december 2026. Kommissionen har ved afgørelse

af 22. februar 2019 C(2019) 1594 sag SA.51325 (2018/N-2)

godkendt den udvidelse af DIS-ordningen, der fandt sted ved

lov nr. 359 af 29. april 2018.

Udvidelsen af sømandsfradraget indebærer en ændring af en be-

stående statsstøtteordning. Udvidelsen skal derfor godkendes af

Kommissionen, inden den kan træde i kraft.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Et dansk skib er i sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 1, defineret som et skib, der er registre-

ret i et dansk skibsregister med en bruttotonnage på 20 ton eller derover, og som udelukkende an-

vendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods, som bugser- og bjærgningsfartøj el-

ler som kabellægningsfartøj.

Et udenlandsk skib er i sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 2, defineret som et skib med en

bruttotonnage på 20 ton eller derover, som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af

passagerer eller gods, som bugser- og bjærgningsfartøj eller som kabellægningsfartøj, og som ikke

anses for et dansk skib.

Det foreslås, at definitionen af hhv. et dansk skib og et udenlandsk skib i sømandsbeskatningslo-

vens

§ 2, stk. 1, nr. 1 og 2,

ændres, således at anvendelsen af skibet kommer til at omfatte aktivite-

ter, der vil kunne omfattes af tonnageskattelovens §§ 6 eller 8 a. Aktiviteterne, der er omfattet af

tonnageskattelovens §§ 6 og 8 a, er erhvervsmæssig virksomhed med transport af passagerer eller

gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer samt en række specialaktiviteter, hvor der

typisk vil være tale om udførelse af: vagttjeneste, støtte- og servicefunktioner, bygning, reparation

og nedtagning af olieinstallationer, vindmølleparker eller andre havanlæg til søs, nedlægning, in-

spektion og reparation af rørledninger eller kabler på havbunden samt rendegravning, ishåndtering

og husning af medarbejdere, reservedele eller værkstedsfaciliteter i forbindelse med offshore-arbej-

der.

Ændringerne af definitionerne på hhv. dansk og udenlandsk skib skal ses i forbindelse med udvidel-

sen af DIS-ordningen til en række specialskibe. Ændringerne er en konsekvens af, at det foreslås at

ophæve § 5, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, således at aktiviteterne, der kan omfattes af DIS-ord-

ningen samles i § 5, stk. 1, under henvisning til definitionen af hhv. dansk og udenlandsk skib i § 2,

stk. 1, nr. 1 og 2. Der er tale om en ændring af teknisk karakter.

Til nr. 2

Efter sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 1, kan søfolk, som uden for begrænset fart erhverver løn-

indkomst ved arbejde om bord på danske eller udenlandske skibe, fradrage et beløb på 56.900 kr.

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Begrænset fart er defineret i sømandsbeskatningslo-

vens § 2, stk. 1, nr. 3, og omfatter navnlig fart eller bugser- og bjærgningsvirksomhed, der væsent-

ligst udføres på danske indsøer, indre vandveje og fjorde.

Ved et dansk skib forstås som udgangspunkt et skib, der er registreret med hjemsted her i landet

med en bruttotonnage på 20 ton eller derover, og som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig be-

fordring af passagerer eller gods, som bugser- og bjærgningsfartøj eller som kabellægningsfartøj, jf.

sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Ved et udenlandsk skib forstås et skib med en brutto-

tonnage på 20 ton eller derover, som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passa-

gerer eller gods, som bugser- og bjærgningsfartøj eller som kabellægningsfartøj, og som ikke anses

for et dansk skib, jf. sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 2.

Herudover finder sømandsfradraget anvendelse ved arbejde om bord på stenfiskerfartøjer, herunder

sandsugere, jf. sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 2, ved arbejde om bord på skibe og installatio-

ner, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udvinding af kulbrinter uden for dansk søterrito-

rium og dansk kontinentalsokkelområde, samt ved arbejde om bord på skole- og øvelsesskibe, jf.

sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 4.

Det er i medfør af sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 5, en betingelse for at anvende sømandsfra-

draget, at fartøjet eller installationen, som arbejdet udføres om bord på, er registreret med hjemsted i

Danmark eller en anden EU- eller EØS-medlemsstat.

Har skibet en bruttotonnage på 500 ton eller derover, udgør fradraget 105.000 kr. Dette gælder dog

ikke, hvis skibet anvendes til regelmæssig passagersejlads mellem havne i EU-medlemsstater, jf.

sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 1. Det forhøjede sømandsfradrag finder heller ikke anvendelse

ved arbejde om bord på stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere.

Det er en betingelse for sømandsfradrag, herunder det forhøjede sømandsfradrag, at forhyringsvil-

kårene for den enkelte sømand svarer til, hvad der sædvanligvis gælder for søfolk, jf. sømandsbe-

skatningslovens § 3, stk. 3. Sømandsfradraget træder i stedet for andre lønmodtagerfradrag, som

f.eks. fradrag for fagforeningskontingent, A-kassebidrag og befordring. Endvidere kan søfolk, som

kan foretage sømandsfradrag, ikke anvende de særlige regler om fradrag for rejseudgifter i forbin-

delse med arbejdet efter ligningslovens § 9 A, stk. 1-9, jf. sømandsbeskatningslovens § 4.

Det er fastslået af Højesteret i SKM2009.99.HR, at definitionen af danske skibe i sømandsbeskat-

ningslovens § 2, stk. 1, nr. 1, skal fortolkes snævert, idet der efter bestemmelsens ordlyd stilles krav

om, at skibet udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods eller

som bugser- og bjærgningsfartøj. I forlængelse heraf fandt Landsskatteretten i SKM2016.149.LSR,

at et skib, som anvendes og er indrettet til forskning og havundersøgelser, ikke kunne anses for

ude-

lukkende

at blive anvendt til befordring af passagerer eller gods, hvorfor skibet ikke kunne betegnes

som et dansk skib omfattet af sømandsbeskatningsloven. Landsskatteretten fandt endvidere, at op-

regningen af skibe i sømandsbeskatningslovens § 2 er udtømmende, og at det således kan sluttes

modsætningsvist, at forsknings- og havundersøgelsesskibe ikke er omfattet af bestemmelsen. Sø-

folk, der arbejder om bord på forsknings- og havundersøgelsesskibe, er derfor ikke berettiget til sø-

mandsfradrag efter sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1 eller 2, modsætnings-

vist.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

stk. 5,

som medfører, at sømandsfradraget udvides til søfolk, der

uden for begrænset fart erhverver lønindkomst ved arbejde om bord på forsknings- og havundersø-

gelsesskibe. Ved forsknings- og havundersøgelsesskibe skal i almindelighed forstås skibe, som an-

vendes til at transportere forskere m.v. fra havn til forskellige punker på havet eller mellem forskel-

lige punkter på havet med henblik på, at forskerne kan foretage diverse undersøgelser ude på havet.

Formålet med den foreslåede ændring er at sidestille søfolk, der arbejder om bord på forsknings- og

havundersøgelsesskibe, med søfolk, som arbejder om bord på traditionelle fragtskibe, dvs. skibe,

som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods. Forsknings- og

havundersøgelsesskibe kan drives som kommerciel forretning og har mange ligheder med de traditi-

onelle fragtskibe, idet skibene er omfattet af de samme regler, f.eks. den maritime arbejdskonven-

tion (MLC), og skal leve op til de samme internationale standarder, som bl.a. fastsættes af FN og

EU. Hertil kommer, at forsknings- og havundersøgelsesskibe på samme måde som traditionelle

fragtskibe udsættes for international konkurrence. Forsknings- og havundersøgelsesskibe er af-

hængige af at kunne ansætte samme type søfolk, som ansættes på traditionelle fragtskibe, og forsla-

get skal derfor medvirke til, at arbejdsgiverne kan nedsætte deres lønomkostninger for i højere grad

at kunne matche omkostningsniveauet for skibe, som er registreret med hjemsted i tredjelande, og

derved mindske risikoen for udflagning til tredjelande. Ved udflagning forstås at lade et skib regi-

strere i et andet land og sejle under dets flag på grund af lempeligere bemandingsregler og skatte-

regler i det pågældende land.

Endvidere findes der ikke særlige regler for registrering af forsknings- og havundersøgelsesskibe i

danske skibsregistre. Det vil derfor være skibsanvendelsen, som er afgørende for, om et skib kan

anses for at være et forsknings- eller havundersøgelsesskib. Skibene kan være multifunktionelle

med stor fleksibilitet i indretning og udrustning. Det skyldes, at der kan være store variationer i ski-

benes arbejdsopgaver, som kan bestå af forskning i relation til havets fysiske, kemiske, geologiske

og biologiske egenskaber, i menneskets udnyttelse og påvirkning af havet, herunder klimaændringer

og klimatilpasning, havet som mineral- og fødevareressource, som recipient, transportvej og energi-

kilde m.v.

Aktiviteter, som udføres af forsknings- og havundersøgelsesskibe, kan i visse tilfælde være omfattet

af udvidelsen af DIS-ordningen, som blev indført ved lov nr. 359 af 29. april 2018, hvis undersøgel-

serne f.eks. indgår som en del af et konstruktionsprojekt, herunder opførelse af olieinstallationer,

vindmølleparker eller andre offshore installationer, jf. sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 3. Den

foreslåede udvidelse af sømandsfradraget er derfor målrettet søfolk, som ikke kan omfattes af DIS-

ordningen. Der er således ikke nødvendigvis sammenfald mellem de aktiviteter, der kan omfattes af

DIS-ordningen og/eller tonnageskatteordningen og de aktiviteter, som sømandsfradraget foreslås

udvidet med. Forslaget har således ingen betydning for vurderingen af aktiviteter, der kan omfattes

af DIS-ordningen og/eller tonnageskatteordningen.

Forslaget vil få betydning søfolk, der er fuldt eller begrænset skattepligtige til Danmark, jf. kilde-

skattelovens §§ 1 og 2, stk. 2, og som er berettiget til sømandsfradrag. En sømand, der er fuldt skat-

tepligtig til Danmark, har typisk bopæl i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1. En fuldt skattepligtig

sømand vil efter forslaget kunne få sømandsfradrag ved arbejde om bord på et forsknings- eller

havundersøgelsesskib, der er registreret med hjemsted i Danmark eller en anden EU- eller EØS-

medlemsstat. En begrænset skattepligtig sømand har typisk bopæl i udlandet og vil kunne få sø-

mandsfradrag, såfremt vedkommende erhverver lønindkomst ved arbejde om bord på et forsknings-

eller havundersøgelsesskib, som er registreret med hjemsted i Danmark eller et skib, der kan side-

stilles hermed, dvs. et forsknings- eller havundersøgelsesskib med hjemsted på Færøerne, i Grøn-

land eller i udlandet, såfremt det uden besætning overtages til befragtning af et dansk rederi (bare-

boat-charter).

På samme måde, som det er tilfældet for traditionelle fragtskibe, vil det være en betingelse for at

anvende sømandsfradraget, herunder det forhøjede sømandsfradrag, på forsknings- og havundersø-

gelsesskibe, at der i henhold til sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1, er tale om erhvervsmæssig

transport af forskere og/eller deres udstyr, som foretages uden for begrænset fart, jf. sømandsbeskat-

ningslovens § 3, stk. 1, og at forhyringsvilkårene for den enkelte sømand svarer til, hvad der sæd-

vanligvis gælder for søfolk, jf. sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 3.

Til nr. 3

Sømandsfradraget kan som udgangspunkt anvendes af søfolk, der arbejder om bord på danske og

udenlandske skibe, jf. sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 1, søfolk, der arbejder om bord på stenfi-

skerfartøjer, herunder sandsugere, jf. § 3, stk. 2, og søfolk, der arbejder om bord på skibe og instal-

lationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udvinding af kulbrinter, samt ved arbejde

om bord på skole- og øvelsesskibe, jf. § 3, stk. 4.

Det følger af sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 5, at det er en betingelse for sømandsfradrag efter

stk. 1, 2 eller 4, at fartøjet eller installationen er registreret med hjemsted her i landet eller i en an-

den EU- eller EØS-medlemsstat. Betingelsen er indført ved lov nr. 359 af 29. april 2018 for at sikre

overensstemmelse med de maritime statsstøtteretningslinjer, som foreskriver, at der som udgangs-

punkt kun kan gives støtte til skibe, som er registreret med hjemsted i EU- eller EØS-medlemssta-

ter.

Det foreslås derfor at ændre § 3, stk. 5, som bliver

stk. 6,

således at den foreslåede udvidelse af sø-

mandsfradraget til søfolk om bord på forsknings- og havundersøgelsesskibe alene skal gælde for

skibe, der er registreret med hjemsted i Danmark eller en anden EU- eller EØS-medlemsstat for at

sikre overholdelse af EU-retten.

Til nr. 4

Overskriften før § 5 lyder således: Beskatning ved arbejde om bord på dansk skib registreret i

Dansk Internationalt Skibsregister.

Det foreslås at ændre

overskriften

før § 5 til Beskatning ved arbejde om bord på skibe, der er regi-

streret i Dansk Internationalt Skibsregister eller tilsvarende skibsregistre i andre EU- eller EØS-

medlemsstater.

Ændringen er en konsekvens af, at det foreslås at lempe registreringskravet, så DIS-ordningen kan

anvendes ved arbejde om bord på skibe, der er registreret i andre EU- eller EØS-medlemsstater end

Danmark. Overskriften foreslås derfor ændret i overensstemmelse hermed.

Til nr. 5

DIS-ordningen blev indført i 1988 samtidig med oprettelsen af Dansk Internationalt Skibsregister

(DIS) og medfører, at rederierne kan udbetale en skattefri nettoløn til søfolk, som kan omfattes af

ordningen, når en række betingelser er opfyldt.

Efter sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 1, er det en betingelse for at kunne anvende DIS-ordnin-

gen, at søfolkenes løn m.v. er fastsat under hensyn til skattefritagelsen, dvs. som en nettoløn. Her-

udover er det en betingelse, at søfolkene arbejder om bord på et dansk skib, som er registreret i

Dansk Internationalt Skibsregister, og som anvendes til formål, der vil kunne omfattes af tonnage-

skatteordningen.

Registrering i Dansk Internationalt Skibsregister forudsætter som udgangspunkt, at der er tale om et

dansk skib, jf. § 1 i lov om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS-loven). For at et skib kan anses

som dansk og sejle under dansk flag, må dets ejer være dansk, jf. sølovens § 1. Skibe, der ikke kan

anses for danske, kan alene registreres i Dansk Internationalt Skibsregister, når visse betinger er op-

fyldt. Det betyder bl.a., at der i tilknytning til skibet skal udøves økonomisk aktivitet i Danmark, og

at der skal udpeges en fysisk eller juridisk person i Danmark, som der kan rettes henvendelse til i

kontroløjemed, og som kan stævnes på ejerens eller rederens vegne, jf. § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1, i

bekendtgørelse nr. 1654 af 20. december 2017 om registrering af handelsskibe, hvis ejer ikke anses

for at være dansk, som er udsted i medfør af sølovens § 2, stk. 1 og 2.

Den form for virksomhed, der omfattes af tonnageskatteordningen, er erhvervsmæssig transport af

passagerer eller gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer, jf. tonnageskattelovens §

6, mens § 8 opregner forskellige former for virksomhed, som falder uden for tonnageskatteordnin-

gens anvendelsesområde. Der er bl.a. tale om forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af

kulbrinter og andre naturforekomster, fiskeri og forarbejdningsvirksomhed, og sports-, udflugts- og

fritidsformål. Sådan virksomhed falder således også uden for DIS-ordningen. Ved lov nr. 359 af 29.

april 2018, som snarest muligt vil blive sat i kraft af skatteministeren, er anvendelsesområdet for

DIS-ordningen blevet udvidet. Udvidelsen medfører, at ordningen endvidere omfatter søfolk, der

arbejder om bord på en række specialskibe. Der er navnlig tale om vagt-, supply- og konstruktions-

fartøjer, ishåndteringsfartøjer, vindmøllefartøjer og de såkaldte hotelskibe (Accommodation and

Support Vessels).

DIS-ordningen omfatter søfolk, som er skattepligtige til Danmark, dvs. typisk personer med bopæl

og familie i Danmark (fuldt skattepligtige og hjemmehørende i Danmark), og personer, der ikke har

bopæl i Danmark (begrænset skattepligtige), men som arbejder om bord på skibe, der er registreret i

Dansk Internationalt Skibsregister, eller på skibe registreret i udlandet, som uden besætning overta-

ges til befragtning af et dansk rederi (bareboat-charter). Efter retspraksis sidestilles udenlandsk regi-

strerede skibe, der ejes og drives fra Danmark, med bareboat-chartrede skibe.

Det foreslås at nyaffatte sømandsbeskatningslovens

§ 5, stk. 1,

således at kravet om, at et skib skal

være registreret i Danmark, lempes. Ved nyaffattelsen videreføres hovedformålet med DIS-ordnin-

gen. Det vil sige, at skattepligtige personer, der har erhvervet lønindkomst ved arbejde om bord på

et skib, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskattelovens §§ 6 og 8 a, får ned-

sat den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på denne indkomst.

Nyaffattelsen medfører dog, at betingelserne for at anvende DIS-ordningen ændres, således at ord-

ningen både kan anvendes ved arbejde om bord på et dansk skib, som er registreret i Dansk Interna-

tionalt Skibsregister, og andre skibe, der er registreret med hjemsted i en anden EU- eller EØS-med-

lemsstat, og som sejler under et EU/EØS-flag.

Forslaget om at ophæve registreringskravet er foranlediget af Kommissionens afgørelse C(2019)

1594 af 22. februar 2019 om udvidelse af DIS-ordningen med en række specialskibe. Det følger af

Kommissionens afgørelse, at det er en forudsætning for godkendelsen af udvidelsen af DIS-ordnin-

gen, at registreringskravet i hele DIS-ordningen ophæves. Kommissionen har fastlagt i sin afgørel-

sespraksis, at støtteordninger ikke må diskriminere mellem EU/EØS-flag, og at ordningerne derfor

ikke må være begrænset til kun at omfatte nationalt-flagede fartøjer. Det skyldes, at Kommissionen

anser nationale registreringskrav som en foranstaltning, der strider mod reglerne for det indre mar-

ked, herunder diskriminations- og restriktionsforbuddet.

En ophævelse af registreringskravet kan få betydning for danske og udenlandske rederier med

skibe, der er registreret i en anden EU- eller EØS-medlemsstat, og som sejler uden et EU/EØS-flag,

og som har søfolk, der er omfattet af ordningen og skattepligtige til Danmark.

Søfolk, der arbejder på udenlandsk registrerede skibe, er som hovedregel kun skattepligtige til Dan-

mark af lønindkomsten, hvis de har bopæl og familie her i landet. Det vil sige, hvis de er fuldt skat-

tepligtige efter kildeskattelovens § 1 og hjemmehørende i Danmark efter en eventuel dobbeltbeskat-

ningsoverenskomst. Disse søfolk vil efter gældende regler blive beskattet efter de almindelige regler

med mulighed for at få et sømandsfradrag på 56.900 kr.

–

eller 105.000 kr. ved arbejde om bord på

skibe med en bruttotonnage på 500 ton eller derover

–

i stedet for visse andre lønmodtagerfradrag

som f.eks. befordringsfradrag og fagforeningsfradrag. En lempelse af registreringskravet medfører,

at disse søfolk bliver skattefrie af lønnen, hvis de øvrige betingelser i DIS-ordningen er opfyldt.

En lempelse af registreringskravet i DIS-ordningen vil også få betydning for søfolk, der ikke har bo-

pæl i Danmark, hvis de arbejder på et EU/EØS-registreret skib, der uden besætning overtages til be-

fragtning af dansk rederi (bareboat-charter) eller på udenlandsk registrerede skibe, der ejes og dri-

ves fra Danmark. Disse søfolk beskattes efter gældende regler som udgangspunkt med 30 pct. af

bruttoindkomsten tillagt arbejdsmarkedsbidrag, men vil med en lempelse af registreringskravet i

DIS-ordningen blive skattefri af lønnen, hvis de øvrige betingelser er opfyldt.

Herudover kan udenlandske søfolk, der arbejder på dansk sokkel (og på et felt, der er delt mellem

dansk sokkel og nabosokkel) være skattepligtige til Danmark efter kulbrinteskattelovens regler, der

omfatter indkomst i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning og indvinding af kulbrinter og

dertil knyttet virksomhed, herunder anlæg af rørledninger, forsyningstjeneste samt skibstransport og

rørledningstransport af indvundne kulbrinter. Eksempelvis er en udenlandsk søfarende på et

EU/EØS-registreret supplyskib, der sejler mandskab og forsyninger til en boreplatform på dansk

sokkel, som udgangspunkt skattepligtig til Danmark af sin lønindkomst og vil med lempelsen af re-

gistreringskravet kunne omfattes af DIS-ordningen.

Det bemærkes, at udenlandske søfolk på skibe, der udfører arbejde på dansk sokkel op til 12 sømil

fra kysten, der ikke er omfattet af kulbrinteskatteloven, kan være skattepligtige til Danmark efter de

almindelige regler. Det vil sige, hvis arbejdet udføres for en dansk arbejdsgiver, for en udenlandsk

arbejdsgiver med fast driftssted i Danmark, eller hvis opholdet i Danmark i en eller flere perioder,

tilsammen overstiger 183 dage inden for en 12-måneders-periode. Eksempelvis vil en udenlandske

søfarende på EU/EØS-registreret vindmølleskib, der arbejder på en havvindmøllepark under 12 sø-

mil fra kysten i over 183 dage på 12 måneder, med en lempelse af registreringskravet kunne omfat-

tes af DIS-ordningen.

En del af de søfolk, der fremover kan omfattes af DIS-ordningen, kan dog allerede være skattefri af

lønnen som følge af andre regler. Det skyldes, at Danmark i forvejen kan have givet afkald på be-

skatningsretten til løn til skattepligtige søfolk efter en eventuel dobbeltbeskatningsaftale med rederi-

ets hjemland eller efter interne regler i forbindelse med tiltrædelsen af dobbeltbeskatningsaftalen.

Herudover kan nogle søfolk være skattefri af lønnen efter ligningslovens § 33 A, der omfatter per-

soner, der opholder sig uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end

nødvendigt arbejde i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie el.lign. af en samlet va-

righed på højst 42 dage inden for enhver 6-måneders periode.

Til nr. 6

Personer, som er begrænset skattepligtige til Danmark efter kildeskattelovens § 2, stk. 2, kan ifølge

sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 2, anvende DIS-ordningen ved arbejde om bord på et dansk

skib, som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), og som anvendes til formål, der

vil kunne omfattes af tonnageskatteordningen.

Det foreslås at ændre

§ 5, stk. 2,

således at begrænset skattepligtige søfolk kan blive omfattet af

DIS-ordningen ved arbejde om bord på skibe, som er omfattet af stk. 1. Det vil sige skibe, der an-

vendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og som er registreret i Dansk In-

ternationalt Skibsregister, eller et udenlandsk skib, der er registreret med hjemsted i en anden EU-

eller EØS-medlemsstat, og som sejler under et flag fra en anden EU- eller EØS-medlemsstat.

Endvidere foreslås en ændring af henvisningen til »Stk. 1, 3. pkt.« ændres til »Stk. 1, 3. og 4. pkt.«

Det bemærkes, at udenlandske rederier ikke er indberetningspligtige af løn til skattepligtige søfolk,

der arbejder på skibe, der er registreret i andre EU/EØS-registre. Det vurderes dog, at det kan stilles

som en betingelse, at de udenlandske rederier, der omfattes af DIS-ordningen, accepterer at opfylde

de samme forpligtelser som danske rederier med hensyn til indberetning, oplysningspligt, hæftelse

og lignende.

Dette skal ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte § 11 a i sømandsbeskatningsloven, jf.

lovforslagets § 1, nr. 18.

Til nr. 7

Sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 3, er indsat ved lov nr. 359 af 28. april 2018 og udvider DIS-

ordningen til en række aktiviteter, der typisk udføres af specialskibe.

Det foreslås at ophæve § 5, stk. 3, idet det foreslås, at indholdet af bestemmelserne i stk. 1 og stk. 3

sammenskrives i sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 1. Ophævelsen har således ikke noget praktisk

betydning.

Til nr. 8

Det fremgår af sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 4, at skattefritagelsen under DIS-ordningen er

betinget af, at løn og godtgørelser m.v. er fastsat under hensyn til skattefritagelsen.

Det foreslås at indsætte en yderligere betingelse for at anvende DIS-ordningen i sømandsbeskat-

ningslovens § 5, stk. 4, der bliver

stk. 3.

Det medfører, at skibet, som arbejdet udføres om bord på,

ikke kan anvendes til sejlads med passagerer mellem danske havne. Efter gældende ret er det ikke

muligt for skibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, at sejle med passagerer mel-

lem danske havne, og det foreslås dermed at indføre samme vilkår for skibe, der er registreret i an-

dre EU- eller EØS-medlemsstater. Dette gælder dog ikke fart til og fra havanlæg.

Til nr. 9

Ifølge sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 5, kan personer, der kan anvende DIS-ordningen efter

sømandsbeskatningsloven § 5, stk. 1-3, ikke samtidig omfattes af ligningslovens 9 A, stk. 1-9. Det

vil sige, at personer, som anvender DIS-ordningen, ikke samtidig kan foretage fradrag for kost, logi

og småfornødenheder i anden skattepligtig indkomst.

I sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 5, der bliver

stk. 4,

foreslås det, at henvisningen til sømands-

beskatningslovens § 5, stk. 1-3, ændres til § 5, stk. 1 og 2. Dette er en konsekvens af, at det foreslås

at ophæve § 5, stk. 3, så DIS-ordningen for fuldt skattepligtige fremgår af § 5, stk. 1, og DIS-ord-

ningen for begrænset skattepligtige fremgår af § 5, stk. 2, uanset om arbejdet udføres om bord på

skibe, der udfører aktiviteter, som er omfattet af hhv. tonnageskattelovens §§ 6 eller 8 a.

Til nr. 10

Det følger af sømandsbeskatningslovens § 7, at DIS-ordningen finder anvendelse for søfolk, der ar-

bejder om bord på skibe, der sejler i regelmæssig passagersejlads mellem havne i EU- eller EØS-

medlemsstater (DIS-ordning for færger). For at kunne omfattes af DIS-ordningen for færger er det

en betingelse, at søfolkene enten er EU/EØS-statsborgere eller skattemæssigt hjemmehørende i en

EU- eller EØS-medlemsstat.

Ifølge de maritime statsstøtteretningslinjer kan statsstøtte til rederier i form af nedsatte skatter på

løn for søfolk på skibe, der sejler i regelmæssig passagersejlads mellem havne i EU- eller EØS-

medlemsstater, kun ydes for søfolk, der er statsborgere i EU- eller EØS-medlemsstater.

Kommissionen har i forbindelse med godkendelsen af udvidelsen af DIS-ordningen med visse spe-

cialskibe påpeget, at den danske DIS-ordning for færger ikke er i overensstemmelse med de mari-

time statsstøtteretningslinjer, og at DIS-ordningen for færger derfor skal begrænses til kun at om-

fatte søfolk, der er EU/EØS-statsborgere.

Baggrunden for den smalle afgrænsning af omfattede søfolk på skibe, der sejler i regelmæssig pas-

sagersejlads mellem havne i EU- eller EØS-medlemsstater, er, at presset fra den internationale kon-

kurrence vurderes at være mindre i forbindelse med regelmæssig passagertransport inden for

EU/EØS end i forbindelse med international godstransport. Samtidig udgjorde EU/EØS-statsbor-

gere på tidspunktet for retningslinjernes vedtagelse en væsentlig andel af de beskæftigede søfolk på

skibe i regelmæssig passagersejlads inden for EU/EØS. Beskyttelse af beskæftigelsen inden for

Fællesskabet var derfor et primært mål for støtten i dette tilfælde.

Det foreslås, at sømandsbeskatningslovens

§ 7

nyaffattes, således at DIS-ordningen for færger be-

grænses til kun at omfatte søfolk, der er EU/EØS-statsborgere, for at sikre overholdelse af EU-ret-

ten.

Det betyder, at en række søfolk, som er skattepligtige til Danmark og ansat på færger, der sejler i

regelmæssig passagersejlads mellem havne i EU- eller EØS-medlemsstater, ikke længere vil kunne

modtage en skattefri nettoløn fra deres arbejdsgivere, hvis de alene er statsborgere i tredjelande. Be-

grænsningen af DIS-ordningen for færger kan dermed potentielt øge arbejdsudbuddet for søfolk, der

er EU/EØS-statsborgere, mens begrænsningen ikke vurderes at påvirke disse søfolks forhold i øv-

rigt.

Ændringen er en betingelse for Kommissionens godkendelse af udvidelsen af DIS-ordningen med

en række specialskibe ved afgørelse C(2019) 1594 af 22. februar 2019.

Til nr. 11

Den danske refusionsordning for sandsugere er indført ved lov nr. 386 af 27. maj 2005 for at ud-

fylde de maritime statsstøtteretningslinjer bedst muligt. Refusionsordningen for sandsugere medfø-

rer, at søfolk, der arbejder om bord på stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere, indkomstbeskattes

efter de almindelige regler, hvorefter rederierne kan få refunderet 40 pct. af arbejdsmarkedsbidrags-

grundlaget for disse søfolk, såfremt en række betingelser er opfyldt. Formålet med refusionsordnin-

gen for sandsugere er at give rederierne en skattefordel svarende til den gennemsnitlige lønomkost-

ningsbesparelse i DIS-ordningen.

Ordningen kan anvendes af danske rederier og rederier, der har fast driftssted i Danmark, når disse

rederier er hjemmehørende i en anden EU- eller EØS-medlemsstat, jf. sømandsbeskatningslovens §

10, stk. 1. Det er en betingelse for refusion, at rederierne udøver virksomhed med stenfiskerfartøjer,

herunder sandsugere, der er registreret med hjemsted her i landet og dermed sejle under dansk flag,

med en bruttotonnage på 20 ton eller derover. Er fartøjet registreret i en anden EU- eller EØS-med-

lemsstat, skal fartøjet uden besætning være overtaget til befragtning af et dansk rederi eller et

EU/EØS-rederi, der har fast driftssted i Danmark (bareboat-charter).

Kommissionen har i forbindelse med renotifikationen påtalt, at kravet om, at EU/EØS-rederier skal

have fast driftssted i Danmark, og kravet om, at et sandsugningsfartøj skal være registreret i Dan-

mark og dermed sejle under dansk flag, ikke er i overensstemmelse med EU-reglerne om arbejds-

kraftens fri bevægelighed og den frie etableringsret. Kommissionen har derfor understreget, at refu-

sionsordningen kun kan godkendes som forenelig statsstøtte, hvis kravene bringes i overensstem-

melse med EU-retten.

På den baggrund foreslås det at nyaffatte sømandsbeskatningslovens

§ 10, stk. 1,

således at kravet

om, at rederier, der er hjemmehørende i en anden EU- eller EØS-medlemsstat, skal have fast drifts-

sted i Danmark, ophæves. Det betyder, at alle rederier, der har hjemsted i en EU- eller EØS-med-

lemsstat, vil få mulighed for at anvende refusionsordningen for sandsugere, såfremt de i øvrigt op-

fylder betingelserne i sømandsbeskatningslovens § 10. Endvidere medfører nyaffattelsen et forslag

om at lempe registreringskravet, således at der kan opnås refusion for søfolk, der er skattepligtige til

Danmark efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 2, og som arbejder om bord på fartøjer, der er re-

gistreret i Danmark eller i en anden EU- eller EØS-medlemsstat og sejler under et flag fra en anden

EU- eller EØS-medlemsstat.

Ændringerne vil navnlig få betydning for rederier med hjemsted i en EU- eller EØS-medlemsstat,

som har personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark, til at arbejde om bord på sandsugningsfar-

tøjer og rederier, der har hjemsted i Danmark, og som har fartøjer, der er registreret i andre EU- el-

ler EØS-medlemsstater.

Til nr. 12

Ifølge sømandsbeskatningslovens § 10, stk. 2, er det en betingelse for refusion, at det enkelte fartøj

har egne fremdrivningsmidler og eget lastrum til transport af materialer indvundet fra havbunden,

samt at fartøjet udfører søtransportaktiviteter i mindst 50 pct. af den tid, det er i drift.

Som søtransport anses som hovedregel: Sejlads mellem havn og indvindingsplads, sejlads mellem

indvindingsplads og det sted, hvor de indvundne materialer skal losses, herunder selve losningen,

sejlads mellem lossested og havn, sejlads mellem indvindingspladser og sejlads ved assistance på

foranledning af offentlig myndighed i forbindelse med oprydning efter olieudslip m.v., jf. § 13 i be-

kendtgørelse nr. 361 af 7. maj 2009 om beskatning af søfolk. Det følger endvidere af

SKM2016.399.HR, at en sandsugers transport af passagerer eller gods til destinationer eller punkter

på havet ligeledes udgør søtransport.

Virksomhed inden for området for begrænset fart, jf. sømandsbeskatningslovens § 2, nr. 3, anses

ikke som søtransport ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere.

Det følger endvidere af SKM2016.399.HR, at opgørelsen af en sandsugers aktiviteter forudsætter, at

der foretages en opdeling af et sandsugningsfartøjs aktiviteter mellem aktiviteter, der udgør søtrans-

port på den ene side, og aktiviteter, der ikke udgør søtransport på den anden side, og at der således

ikke skal foretages en helhedsbedømmelse af aktiviteterne. Når et fartøj udfører søtransport i mini-

mum 50 pct. af den tid, det er i drift, gives refusion for hele driftstiden uanset karakteren af sandsu-

gerens øvrige aktiviteter. Aktiviteter, der udgør entreprenørmæssig virksomhed, dvs. bygning og

reparation af broer, vindmølleparker, boreplatforme eller andre havanlæg, nedgravning af rørlednin-

ger på havbunden el.lign., holdes dog uden for ordningen i alle tilfælde.

Kommissionen har i forbindelse med renotifikationen af refusionsordningen for sandsugere tilken-

degivet, at der efter den danske ordning gives støtte til aktiviteter, der ikke udgør søtransport, og at

dette uforeneligt med EU-retten.

Det foreslås derfor at indsætte en ny

§ 10, stk. 2,

som medfører, at refusionsordningen for sandsu-

gere begrænses til aktiviteter, der er berettiget til støtte, dvs. søtransport som defineret i de maritime

statsstøtteretningslinjer

–

og kun disse aktiviteter.

Ifølge

EU’s retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren, kan støtte alene

ydes til sandsugere,

hvis aktiviteter udgør »søtransport«. De aktiviteter, som Kommissionen har godkendt som støttebe-

rettiget søtransport under den danske refusionsordning for sandsugere fremgår af § 13 i bekendtgø-

relse nr. 361 af 7. maj 2009 om beskatning af søfolk. Det vil sige, at sejlads mellem havn og indvin-

dingsplads, sejlads mellem indvindingsplads og det sted, hvor de indvundne materialer skal losses,

herunder selve losningen, sejlads mellem lossested og havn m.v., som hovedregel udgør søtrans-

port.

Ændringen vil betyde, at det er aktiviteter, der udgør søtransport i henhold til § 13 i bekendtgørelse

nr. 361 af 7. maj 2009 om beskatning af søfolk, der er berettiget til refusion. Endvidere vil et sand-

sugningsfartøjs transport af passagerer eller gods til destinationer eller punkter på havet ligeledes

udgøre søtransport, jf. SKM2016.399.HR.

Refusion kan ydes for disse aktiviteter i det omfang, søtransporten udføres i minimum 50 pct. af den

tid, fartøjet er i drift. Det vil sige, at for et sandsugningsfartøj, der udfører søtransport i eksempelvis

75 pct. af den tid, det er i drift, vil grundlaget for refusion reduceres fra 100 pct. til 75 pct. af ar-

bejdsmarkedsbidragsgrundlaget optjent ved arbejde udført om bord på fartøjet.

Til nr. 13

Det fremgår af sømandsbeskatningslovens § 10, stk. 2, at det er en betingelse for refusion, at det en-

kelte fartøj har egne fremdrivningsmidler og eget lastrum til transport af materialer indvundet fra

havbunden, samt at fartøjet udfører søtransportaktiviteter i mindst 50 pct. af den tid, det er i drift.

Det foreslås at ændre sømandsbeskatningslovens § 10, stk. 2, der bliver

stk. 3,

således at betingelsen

om, at fartøjet skal udføre søtransportaktiviteter i mindst 50 pct. af den tid, det er i drift, udgår.

Dette er en konsekvens af, at betingelsen indsættes som en selvstændig betingelse i et nyt stk. 2, jf.

lovforslagets § 1, nr. 12, hvorved det også præciseres, at der alene kan opnås refusion, for de aktivi-

teter, der udgør søtransport i overensstemmelse med de maritime statsstøtteretningslinjer.

Til nr. 14

Efter sømandsbeskatningslovens § 10, stk. 3, kan refusion ydes månedsvist eller på årsbasis til rede-

riet med et beløb, der for hver enkelt lønmodtager beregnes som 40 pct. af den del af bidragsgrund-

laget opgjort efter § 2 i lov om arbejdsmarkedsbidrag, der kan henføres til arbejde udført om bord

på fartøj, som kan omfattes af refusionsordningen for sandsugere. Tilsvarende gælder for personer,

som nævnt i § 1, stk. 3.

Det fremgår af kapitel 11 i de maritime statsstøtteretningslinjer, at det samlede støttebeløb, som

ydes efter retningslinjerne, ikke må overstige det samlede beløb for skatter og socialsikringsbidrag,

der opkræves fra skibsfartsaktiviteter og fra søfolk.

De senere års generelle nedsættelser af indkomstskatter

–

uden en tilsvarende reduktion af refusi-

onssatsen

–

har medvirket til, at rederier, der anvender refusionsordningen for sandsugere, over-

kompenseres. Den foreslåede ændring af refusionssatsen skal sikre, at refusion efter ordningen brin-

ges på et niveau, der i gennemsnit svarer til en fuld fritagelse for betaling af indkomstskatter for den

del af aktiviteterne, der er støtteberettigede.

Det foreslås derfor at nyaffatte § 10, stk. 3, der bliver

stk. 4.

Det medfører for det første, at refusionssatsen nedsættes fra 40 pct. til 35 pct.

Efter de gældende regler vil et indberettet arbejdsmarkedsbidrag på 1.000.000 mio. kr. fra et rederi

vedrørende refusionsberettiget sandsugeraktivitet således medføre en refusion på 400.000 kr., så-

fremt fartøjet udfører søtransport i minimum 50 pct. af den tid, det er i drift. Ved indskrænkningen

af grundlaget for refusion til aktiviteter, der udelukkende udgør søtransport, og den foreslåede ned-

sættelse af refusionssatsen vil refusionen reduceres til 262.500 kr., hvis søtransportaktiviteter udfø-

res i 75 pct. af driftstiden.

I den forbindelse foreslås endvidere, at det skal være forudsætning for refusion, at Danmark er til-

lagt hele eller dele af beskatningsretten til lønindkomsten, og at der

de facto

er betalt indkomstskat i

Danmark. Dette skal ses som en konsekvens af forslaget om at lempe registreringskravet og forsla-

get om at ophæve kravet om, at en arbejdsgiver skal have hjemsted eller fast driftssted i Danmark

for at anvende ordningen, idet disse ændringer i højere grad vil kunne medføre, at beskatningsretten

til lønindkomsten overgår til udlandet efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst.

For det andet medfører nyaffattelsen en konsekvensændring af henvisningen til betingelserne for

refusion. Dette er en følge af, at det foreslås at indsætte et nyt stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 12,

som angiver de støtteberettigede aktiviteter. Med konsekvensændringen sikres, at der fortsat henvi-

ses til betingelserne for refusion, som efter lovforslaget findes i § 10, stk. 1-3.

Til nr. 15

For personer, som erhverver indkomst ved arbejde om bord på skib, som de ejer, eller i hvilket de

som partredere eller interessenter ejer en andel, ydes refusionen derfor som 40 pct. af det gennem-

snitlige grundlag for refusion efter stk. 3 for lønmodtagere, som udfører arbejde om bord på det på-

gældende fartøj, jf. sømandsbeskatningslovens § 10, stk. 4.

Det foreslås at ændre henvisningen til stk. 3 i sømandsbeskatningslovens § 10, stk. 4, som bliver

stk. 5,

således at der henvises til stk. 4. Dette er en konsekvens af, at der indsættes et nyt stk. 2, som

medfører, at de efterfølgende stykker rykker. Der er tale om en ændring af rent teknisk karakter.

Det foreslås endvidere, at refusionssatsen ændres fra 40 pct. til 35 pct.

Det fremgår af kapitel 11 i de maritime statsstøtteretningslinjer, at det samlede støttebeløb, som

ydes efter retningslinjerne, ikke må overstige det samlede beløb for skatter og socialsikringsbidrag,

der opkræves fra skibsfartsaktiviteter og fra søfolk.

De senere års generelle nedsættelser af indkomstskatter

–

uden en tilsvarende reduktion af refusi-

onssatsen

–

har medvirket til, at rederier, der anvender refusionsordningen for sandsugere, over-

kompenseres. Den foreslåede ændring af refusionssatsen skal sikre, at refusion efter ordningen brin-

ges på et niveau, der i gennemsnit svarer til en fuld fritagelse for betaling af indkomstskatter for den

del af aktiviteterne, der er støtteberettigede.

Til nr. 16

Ifølge sømandsbeskatningslovens § 10, stk. 5, skal rederier, som ønsker refusion efter stk. 1-4, føre

særskilt regnskab for søtransportens omfang.

Det foreslås at ændre henvisningen i sømandsbeskatningslovens § 10, stk. 5, som bliver

stk. 6,

såle-

des at der henvises til refusion efter stk. 1-5. Dette er en konsekvens af, at der indsættes et nyt stk.

2, som medfører, at de efterfølgende stykker rykker. Der er tale om en ændring af rent teknisk ka-

rakter.

Til nr. 17

Udbetales skattefri nettoløn efter §§ 5-8, og grundlaget herfor viser sig ikke at være til stede, er det

alene arbejdsgiveren, der hæfter for den A-skat og de bidrag efter lov om arbejdsmarkedsbidrag og

lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som skulle have været indbetalt, jf. sømandsbeskatnings-

lovens § 11. A-skatten og bidragene beregnes på grundlag af den bruttoløn, som ligger til grund for

fastsættelsen af den skattefri nettoløn, jf. § 5, stk. 3. De skyldige A-skatter og bidrag betragtes som

forfaldne på de tidspunkter, hvor de ville være forfaldet, hvis §§ 5-8 ikke havde været anvendt.

Det foreslås i sømandsbeskatningslovens

§ 11, 2. pkt.,

at henvisningen til § 5, stk. 5, ændres til § 5,

stk. 4. Dette er en konsekvens af, at det foreslås at ophæve stk. 3, som medfører, at de efterfølgende

stykker rykker. Der er tale om en ændring af rent teknisk karakter.

Til nr. 18

§ 11 a

Det er en betingelse for at anvende DIS-ordningen, at de omfattede søfolk arbejder om bord på et

dansk skib, jf. sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 1, som er registreret i Dansk Internationalt

Skibsregister, eller et udenlandsk skib, jf. sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 2, der er regi-

streret med hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat, og som sejler under et flag fra en an-

den EU- eller EØS-medlemsstat, jf. sømandsbeskatningsloven § 5, stk. 1 og 2. Det er et resultat af,

at det med nærværende lovforslag foreslås at lempe registreringskravet, således at søfolk, der arbej-

der om bord på skibe, der er registreret i andre EU- eller EØS-medlemsstater end Danmark og sejler

under et EU/EØS-flag, også kan omfattes af DIS-ordningen.

Det skal være en forudsætning for, at ordningen kan anvendes ved arbejde om bord på skibe, som

ejes af en arbejdsgiver med hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat end Danmark, at ar-

bejdsgiveren forpligter sig til at opfylde de samme betingelser som en arbejdsgiver med hjemsted i

Danmark for at kunne udbetale en skattefri nettoløn efter DIS-ordningen. På den baggrund foreslås

det at indsætte

§ 11 a

i sømandsbeskatningsloven.

Det foreslås i

stk. 1,

at det skal være en betingelse for at anvende DIS-ordningen for en arbejdsgiver

med hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat end Danmark, at denne er godkendt af Skatte-

forvaltningen til at udbetale en skattefri nettoløn efter DIS-ordningen til søfolk, der er skattepligtige

til Danmark, og at godkendelsen ikke er tilbagekaldt.

Stk. 2

indeholder oplysning om, at en række kumulative betingelser skal være opfyldt, for at Skatte-

forvaltningen kan godkende en arbejdsgiver, der har hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlems-

stat end Danmark, til at udbetale skattefri nettoløn efter sømandsbeskatningslovens §§ 5-8. Det er

uden betydning, om arbejdsgiveren er en fysisk eller juridisk person.

Den første betingelse i

stk. 2, nr. 1,

er, at de almindelige betingelser for udbetaling af skattefri netto-

løn i §§ 5-8 skal være opfyldt, herunder at lønnen er fastsat under hensyn til skattefritagelsen. I den

forbindelse påhviler det arbejdsgiveren med hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat end

Danmark at påvise, at betingelserne for at anvende DIS-ordningen er opfyldt, herunder at skibet ud-

fører aktiviteter, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven. Betingelserne skal til enhver tid

være opfyldt, for at ordningen kan anvendes. Dette gælder båder for arbejdsgivere med hjemsted i

Danmark og arbejdsgivere med hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat end Danmark.

Den anden betingelse i

stk. 2, nr. 2,

er, at en arbejdsgiver med hjemsted i en anden EU- eller EØS-

medlemsstat skal opfylde de betingelser, der påhviler en tilsvarende arbejdsgiver med hjemsted i

Danmark, og indvillige i at påtage sig de forpligtelser m.v., der stilles til en tilsvarende arbejdsgiver,

som har hjemsted i Danmark.

Det indebærer, at arbejdsgiveren med hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat end Dan-

mark skal forpligte sig til hver måned at foretage indberetning til indkomstregistret i overensstem-

melse med reglerne i skatteindberetningsloven. Sammen med lønnen skal der indberettes en ind-

tægtsart og antal sødage. Det indebærer endvidere, at arbejdsgiveren med hjemsted i en anden EU-

eller EØS-medlemsstat end Danmark efter sømandsbeskatningslovens § 11 forpligter sig til at hæfte

for A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag, som skulle have været indbetalt, hvis grundlaget for udbeta-

ling af skattefri nettoløn viser sig ikke at være til stede.

Den tredje betingelse i

stk. 2, nr. 3,

er, at det skal være muligt via direktivet om gensidig bistand

mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter, visse punkt-

afgifter og afgiftsbelastning af forsikringspræmier, en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden

aftale om udveksling af oplysninger at verificere arbejdsgiverens dokumentation vedrørende for-

pligtelserne m.v. som nævnt i nr. 2. Det betyder, at det er en betingelse for godkendelse, at der fin-

des en informationsudvekslingsaftale mellem Danmark og den EU- eller EØS-medlemsstat, som

arbejdsgiveren har hjemsted i. Dette kan enten være bistandsdirektivet eller en dobbeltbeskatnings-

overenskomst, som indeholder en bestemmelse om udveksling af oplysninger. Danmark har aftaler

om udveksling af oplysninger med alle EU- eller EØS-medlemsstater.

stk. 3

foreslås, at der indsættes hjemmel til, at Skatteforvaltningen kan tilbagekalde en godken-

delse efter stk. 1, hvis betingelserne for godkendelsen ikke længere er opfyldt. Hertil bemærkes, at

betingelserne for en godkendelse efter stk. 1 til hver en tid vil skulle være opfyldt. Som udgangs-

punkt vil en tilbagekaldelse af en godkendelse af en arbejdsgiver, der har hjemsted i en anden EU-

eller EØS-medlemsstat end Danmark, have den retsvirkning, at arbejdsgiverens mulighed for at ud-

betale skattefri nettoløn efter DIS-ordningen ophører på tidspunktet for tilbagekaldelsen med den

virkning, at søfolk, som har været omfattet af ordningen, bliver omfattet af skattelovgivningens al-

mindelige regler for indkomstbeskatning i Danmark fra tidspunktet for tilbagekaldelsen.

Såfremt grundlaget for udbetaling af nettoløn efter sømandsbeskatningslovens §§ 5-8 viser sig ikke

at være til stede i en periode forud for tilbagekaldelsen, finder sømandsbeskatningslovens § 11 an-

vendelse. Det vil således alene være arbejdsgiveren, der hæfter for A-skat og eventuelle bidrag efter

lov om arbejdsmarkedsbidrag og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som skulle have været

indbetalt. A-skatten og bidragene beregnes på grundlag af den bruttoløn, som ligger til grund for

fastsættelsen af den skattefri nettoløn. De skyldige A-skatter og bidrag betragtes som forfaldne på

de tidspunkter, hvor de ville være forfaldet, hvis §§ 5-8 ikke havde været anvendt.

Tilbagekaldelsessituationen vil formentlig typisk opstå i situationer, hvor Skatteforvaltningen får

viden om, at en arbejdsgiver med hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat end Danmark

ikke har overholdt sine forpligtelser i forhold til at udbetale skattefri nettoløn efter DIS-ordningen.

Tilbagekaldelsen er således en sanktionsmulighed over for arbejdsgivere med hjemsted i en anden

EU- eller EØS-medlemsstat end Danmark, som ikke overholder deres forpligtelser. I sådanne til-

fælde vil arbejdsgiveren med hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat blive pålagt at hæfte

for de manglende indbetalte A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag fra det tidspunkt, hvor betingel-

serne ikke har været opfyldt, som det tilsvarende gælder for danske arbejdsgivere, jf. sømandsbe-

skatningslovens § 11.

Såfremt godkendelsen tilbagekaldes, mister arbejdsgiveren med hjemsted i en anden EU- eller

EØS-medlemsstat rettigheden til at udbetale skattefri nettoløn fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren

ikke overholder betingelserne herfor. Ønsker arbejdsgiveren med hjemsted i en anden EU- eller

EØS-medlemsstat end Danmark på et senere tidspunkt atter at anvende DIS-ordningen, må arbejde-

ren anmode Skatteforvaltningen om at blive godkendt på ny.

Det foreslås i

stk. 4,

at der ved indberetning af nettoløn i fremmed valuta fra godkendte EU/EØS-

rederier vil ske omregning til danske kroner efter Nationalbankens middelkurs på forfalds- eller ud-

betalingstidspunktet. Fremmed valuta er ikke et lovligt betalingsmiddel i Danmark, jf. § 8 i lov om

Danmarks Nationalbank og møntlovens § 4 modsætningsvist, og indberetningen skal ske i beskat-

ningsvalutaen, som er danske kroner. Derfor skal der ske omregning fra fremmed valuta i forbin-

delse med indberetning af lønindkomst.

Endelig foreslås det i

stk. 5,

at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om god-

kendelse af arbejdsgivere med hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat end Danmark. Be-

myndigelsen vil bl.a. kunne udnyttes til at udstede nærmere regler om indberetning, oplysning og

hæftelse, samt hvordan skibsejerne vil kunne dokumentere ansættelsesforhold og

–vilkår

for søfolk,

der omfattet af ordningen, samt godtgøre, at skibet udfører aktiviteter, som vil kunne omfattes af

tonnageskatteloven. Skatteministeren bemyndiges desuden til at fastsætte nærmere regler om tilba-

gekaldelser efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3, herunder om vilkårene for tilbagekaldelsen.

Skatteforvaltningens godkendelse og eventuelle tilbagekaldelse af en godkendelse efter sømandsbe-

skatningslovens § 11 a udgør en afgørelse, som kan indbringes for Landsskatteretten, jf. skattefor-

valtningsloven § 11.

§ 11 b

Med nærværende lovforslag foreslås en imødekommelse af Kommissionens krav om, at refusions-

ordningen for sandsugere ikke må være begrænset til at omfatte fartøjer, der er registreret i Dan-

mark, og arbejdsgivere, der har hjemsted eller fast driftssted i Danmark.

Efter lovforslaget skal der således gives mulighed for, at et fartøj kan være registreret med hjemsted

i Danmark, og dermed sejle under dansk flag, eller være registreret med hjemsted i en anden EU-

eller EØS-medlemsstat under forudsætning af, at fartøjet sejler under et EU/EØS-flag. Hertil kom-

mer, at det foreslås, at ordningen kan anvendes af arbejdsgivere, der har hjemsted i en anden EU el-

ler EØS-medlemsstat end Danmark.

Det skal være en forudsætning for, at ordningen kan anvendes ved arbejde om bord på stenfiskerfar-

tøjer, herunder sandsugere, der ejes af en arbejdsgiver med hjemsted i en anden EU- eller EØS-

medlemsstat end Danmark, at arbejdsgiveren forpligter sig til at opfylde de samme betingelser som

en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark for at kunne opnå refusion i henhold til sømandsbeskat-

ningslovens § 10. På den baggrund foreslås det at indsætte

§ 11 b

i sømandsbeskatningsloven.

Det foreslås i

stk. 1,

at det skal være en betingelse for at anvende refusionsordningen for en arbejds-

giver med hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat end Danmark, at denne er godkendt af

Skatteforvaltningen til at modtage refusion efter sømandsbeskatningsloven § 10 for arbejde udført

om bord på stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere, af søfolk, der er skattepligtige til Danmark, og

at godkendelsen ikke er tilbagekaldt.

Stk. 2

indeholder oplysning om, at en række kumulative betingelser skal være opfyldt, for at Skatte-

forvaltning kan godkende en arbejdsgiver, der har hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat

end Danmark til at modtage refusion efter sømandsbeskatningslovens § 10. Det er uden betydning,

om arbejdsgiveren er en fysisk eller juridisk person. Der vil typisk være tale om refusion for inde-

holdte indkomstskatter for søfolk, som er fuldt skattepligtige til Danmark efter kildeskattelovens §

1, idet arbejde om bord på et fartøj, der er registreret i udlandet, som udgangspunkt ikke vil medføre

begrænset skattepligt til Danmark, medmindre arbejdet udføres på dansk territorium.

Den første betingelse i

stk. 2, nr. 1,

er, at de almindelige betingelser for refusion efter sømandsbe-

skatningslovens § 10 skal være opfyldt, herunder at der alene kan opnås refusion for aktiviteter, der

udgør søtransport i henhold til de maritime statsstøtteretningslinjer i over 50 pct. af den tid, fartøjet

er i drift, og kun for sådanne transportaktiviteter, samt at arbejdsgiveren skal føre særskilt regnskab

for søtransportens omfang. I den forbindelse påhviler det arbejdsgiveren med hjemsted i en anden

EU- eller EØS-medlemsstat end Danmark at påvise, at betingelserne for at modtage refusion er op-

fyldt, herunder at skibet udfører aktiviteter, der udgør søtransport. Betingelserne skal til hver en tid

være opfyldt, for at ordningen kan anvendes. Dette gælder både for arbejdsgivere med hjemsted i

Danmark og arbejdsgivere med hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat end Danmark.

Den anden betingelse i

stk. 2, nr. 2,

er, at en arbejdsgiver med hjemsted i en anden EU- eller EØS-

medlemsstat skal opfylde de betingelser, der stilles til en tilsvarende arbejdsgiver med hjemsted i

Danmark, og indvillige i at påtage sig de forpligtelser m.v., der påhviler en tilsvarende arbejdsgiver,

som har hjemsted i Danmark.

Det indebærer, at arbejdsgiveren med hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat end Dan-

mark, skal forpligte sig til hver måned at foretage indberetning til indkomstregistret i overensstem-

melse med reglerne i skatteindberetningsloven. En arbejdsgiver med hjemsted i en anden EU- eller

EØS-medlemsstat end Danmark skal således indberette løn for søfolk, der er skattepligtige til Dan-

mark, samt indsende ansættelsesoplysninger og bestille skattekort hos Skatteforvaltningen. Sammen

med lønnen skal der indberettes en indtægtsart og antal sødage. En arbejdsgiver med hjemsted i en

anden EU- eller EØS-medlemsstat skal ligeledes forpligte sig til at indeholde foreløbig skat i forbin-

delse med udbetaling af lønindkomst i overensstemmelse med kildeskattelovens § 46. Ved regule-

ring af for meget udbetalte refusionsbeløb finder opkrævningslovens § 7 tilsvarende anvendelse.

Endelig skal arbejdsgiveren med hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat end Danmark for-

pligte sig til at opgive korrekte oplysninger til Skatteforvaltningen i henhold til sømandsbeskat-

ningslovens § 12 a. Såfremt arbejdsgiveren forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige

eller vildledende oplysninger til Skatteforvaltningen til brug for afgørelser om refusion efter sø-

mandsbeskatningsloven § 10, kan skibsejeren straffes med bøde. Er forholdet begået med forsæt til

uberettiget at opnå refusion, kan straffen stige til fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre hø-

jere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Den tredje betingelse i

stk. 2, nr. 3,

er, at det skal være muligt via direktivet om gensidig bistand

mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter, visse punkt-

afgifter og afgiftsbelastning af forsikringspræmier, en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden

aftale om udveksling af oplysninger at verificere arbejdsgiverens dokumentation vedrørende for-

pligtelserne m.v. som nævnt i nr. 2. Det betyder, at det er en betingelse for godkendelse, at der fin-

des en informationsudvekslingsaftale mellem Danmark og den EU- eller EØS-medlemsstat, som

skibsejeren har hjemsted i. Dette kan enten være bistandsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsover-

enskomst, som indeholder en bestemmelse om udveksling af oplysninger. Danmark har aftaler om

udveksling af oplysninger med alle EU- eller EØS-medlemsstater.

stk. 3

foreslås at indsætte hjemmel til, at Skatteforvaltningen kan tilbagekalde en godkendelse efter

stk. 1, hvis betingelserne for godkendelsen ikke længere er opfyldt. Som udgangspunkt vil en tilba-

gekaldelse af en godkendelse af en arbejdsgiver, der har hjemsted i en anden EU- eller EØS-med-

lemsstat end Danmark, have den umiddelbare retsvirkning, at arbejdsgiverens mulighed for opnå

refusion ifølge refusionsordningen for sandsugere ophører på tidspunktet for tilbagekaldelsen.

Såfremt grundlaget for udbetaling af refusion efter sømandsbeskatningslovens § 10 viser sig ikke at

være til stede i en periode forud for tilbagekaldelsen, vil arbejdsgiveren skulle tilbagebetale refusion

efter reglerne i opkrævningsloven, som er modtaget i en periode, hvor betingelserne for refusion

ikke har været opfyldt.

Tilbagekaldelsessituationen vil formentlig typisk opstå i situationer, hvor Skatteforvaltningen får

viden om, at en arbejdsgiver med hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat end Danmark

ikke har overholdt sine forpligtelser i forhold til at modtage refusion efter § 10. Tilbagekaldelsen er

således en sanktionsmulighed over for arbejdsgivere med hjemsted i en anden EU- eller EØS-med-

lemsstat end Danmark, som ikke overholder deres forpligtelser.

Såfremt godkendelsen tilbagekaldes, mister arbejdsgiveren med hjemsted i en anden EU- eller

EØS-medlemsstat rettigheden til at udbetale skattefri nettoløn fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren

ikke overholder betingelserne herfor. Ønsker arbejdsgiveren med hjemsted i en anden EU- eller

EØS-medlemsstat end Danmark på et senere tidspunkt atter at anvende refusionsordningen for

sandsugere, må arbejdsgiveren anmode Skatteforvaltningen om at blive godkendt på ny.

Det foreslås i

stk. 4,

at der ved indberetning af nettoløn i fremmed valuta fra godkendte EU/EØS-

rederier vil skulle ske omregning til danske kroner efter Nationalbankens middelkurs på forfalds-

eller udbetalingstidspunktet. Fremmed valuta er ikke et lovligt betalingsmiddel i Danmark, jf. § 8 i

lov om Danmarks Nationalbank og møntlovens § 4 modsætningsvist, og indberetningen skal ske i

beskatningsvalutaen, som er danske kroner. Derfor skal der ske omregning fra fremmed valuta i for-

bindelse med indberetning af lønindkomst.

Endelig foreslås det i

stk. 5,

at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om god-

kendelse af arbejdsgivere med hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat end Danmark. Be-

myndigelsen vil bl.a. kunne udnyttes til at udstede nærmere regler om indberetning, indeholdelse og

hæftelse, samt hvordan arbejdsgiverne vil kunne dokumentere søtransportaktiviteter, driftstid og an-

sættelsesforhold med søfolk, der er skattepligtige til Danmark. Skatteministeren bemyndiges desu-

den til at fastsætte nærmere regler om tilbagekaldelser efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3,

herunder om vilkårene for tilbagekaldelsen.

Skatteforvaltningens godkendelse og eventuelle tilbagekaldelse af en godkendelse efter sømandsbe-

skatningslovens § 11 b udgør en afgørelse, som kan indbringes for Landsskatteretten, jf. skattefor-

valtningsloven § 11.

Til § 2

Til nr. 1

Efter tonnageskattelovens § 6, stk. 1, 2. pkt., er det en betingelse for at være omfattet af tonnage-

skatteordningen, at de omfattede skibe strategisk og forretningsmæssigt drives fra Danmark.

Det foreslås, at

§ 6, stk. 1, 2. pkt.,

ændres, således at skibe fremover også kan drives strategisk og

forretningsmæssigt fra en stat, der er medlem af EU eller EØS.

De foreslåede ændringer har til formål at sikre, at reglerne om strategisk og forretningsmæssig drift

fortsat er i overensstemmelse med EU-retten.

Til nr. 2

Det følger af tonnageskattelovens § 6, stk. 2, at rederier kun undtagelsesvist kan være omfattet af

loven, hvis de udlejer eller videreudlejer deres skibe uden besætning (bareboat-charter), idet en

række betingelser skal være opfyldt.

Det er således efter tonnageskattelovens § 6, stk. 2, 1. pkt., en betingelse, at lejeren anvender skibet

til formål, som ville kunne omfattes af tonnageskatteloven, hvis skibet blev anvendt til samme for-

mål af udlejeren selv. Efter § 22, stk. 2, er det i den forbindelse en betingelse, at det fremgår af leje-

kontrakten, at lejeren alene må anvende skibet til sådanne formål, og at en revisor årligt afgiver er-

klæring om, at betingelserne i § 6, stk. 2, 1. pkt., er opfyldt. Det er videre en betingelse, at udlejnin-

gen sker som følge af en forbigående overkapacitet, og at skibet udlejes i en periode på højst tre år.

Endelig er det en betingelse, at samme skib kun udlejes én gang i den periode, hvor skibet er ejet af

samme rederi eller af et dermed koncernforbundet rederi.

Der foreslås et nyt

§ 6, stk. 3,

hvorefter den andel af rederiets samlede bruttotonnage fra rederivirk-

somhed omfattet af tonnageskatteordningen, der udlejes eller videreudlejes på bareboat-vilkår, ikke

må overstige 50 pct. Denne betingelse er stillet af Kommissionen i forbindelse med dens godken-

delse af den udvidelse af tonnageskatteordningen med en række specialskibsaktiviteter, der blev

vedtaget ved lov nr. 1886 af 29. december 2015, jf. Kommissionens afgørelse af 12. oktober 2018

C(2018) 6795 i sag SA.45300 (2016/N). Af Kommissionens afgørelse fremgår, at mindst 50 pct. af

den tonnagebeskattede flåde stadig skal drives af den støtteberettigede.

Efter den foreslåede bestemmelse i

§ 6, stk. 3, 1. pkt.,

skal indkomst svarende til den andel af bare-

boat-udlejet bruttotonnage, der overstiger grænsen på 50 pct. af den samlede bruttotonnage fra rede-

rivirksomhed, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.

Hvis 50 pct.-grænsen overskrides, beregnes den indkomst, der skal medregnes ved opgørelsen af

den almindelige skattepligtige indkomst, efter den foreslåede bestemmelse i

§ 6, stk. 3, 2. pkt.

Ind-

komsten beregnes som en andel af den samlede positive bruttoindtjening, før der er foretaget fra-

drag for afskrivninger og finansielle poster. Den andel af bruttoindtjeningen, der skal medregnes til

den skattepligtige almindelige indkomst, opgøres som forholdet mellem den overskydende del af

bareboat-udlejet bruttotonnage og den samlede bruttotonnage, som rederiet har til rådighed.

Hvis den samlede bruttoindtjening er negativ, skal der ikke ske beskatning efter de almindelige reg-

ler af en del heraf.

Det foreslås, at vurderingen af, om grænsen på 50 pct. er overskredet, foretages som en samlet be-

dømmelse for et indkomstår og på basis af rederiets bruttotonnage. Opgørelsen omfatter rederiets

bruttotonnage ved rederivirksomhed omfattet af tonnageskattelovens § 6, dvs. at bruttotonnage fra

operatørvirksomhed som omhandlet i tonnageskattelovens § 21 a ikke medregnes ved opgørelsen.

Dette svarer til den opgørelse, der efter gældende regler i tonnageskattelovens §§ 6 a og 7 foretages,

når det skal vurderes, om et rederi opfylder kravet om, at en vis andel af tonnagen er registreret i en

EU- eller EØS-medlemsstat, og kravet om, at den tonnage, rederiet har til rådighed fra lejede skibe,

ikke overstiger fire gange den tonnage, der ejes af rederiet selv.

Den bruttoindtjening, hvoraf en andel efter forslaget skal medregnes til den skattepligtige alminde-

lige indkomst, hvis 50 pct.-grænsen overskrides, er rederiets bruttoindtjening ved rederivirksomhed

som omhandlet i tonnageskattelovens § 6 og ved virksomhed, der udøves i nær tilknytning hertil, jf.

§ 10, stk. 2. Dette følger af, at tonnageskatteordningen for rederier både omfatter indkomst ved re-

derivirksomhed og ved tilknyttet virksomhed, jf. tonnageskattelovens § 6, stk. 1, der henviser til lo-

vens §§ 9-15.

Hvis et rederi ved siden af sin rederivirksomhed tillige driver operatørvirksomhed som omhandlet i

tonnageskattelovens § 21 a, indgår bruttoindtjeningen fra operatørvirksomheden ikke i bruttoindtje-

ningen efter forslaget til § 6, stk. 3, 2. pkt.

Efter det foreslåede

§ 6, stk. 3, 3. pkt.,

skal vurderingen af, om betingelsen er opfyldt, og opgørelsen

af den overskydende indkomst, der skal beskattes som almindelig indkomst, ske under ét for kon-

cernforbundne rederier. Den beregnede overskydende indkomst fordeles forholdsmæssigt mellem

de koncernselskaber, der overskrider 50 pct.-grænsen. Dette svarer til fordelingen efter de gældende

§§ 6a og 7. Bestemmelsen henviser til rederier, der skal træffe samme valg for så vidt angår tonna-

geskatteordningen, jf. § 3, stk. 1. Når et rederi, der udøver bestemmende indflydelse over, eller

hvorover der udøves en bestemmende indflydelse af et andet rederi, eller når samme fysiske eller

juridiske personer udøver bestemmende indflydelse over flere rederier, skal samtlige således kon-

cernforbundne rederier, herunder udenlandske sambeskattede rederier, jf. selskabsskattelovens §§

31, 31 A og 32, træffe samme valg, for så vidt angår anvendelse af tonnageskatteordningen, jf. § 3,

stk. 1. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder som

omhandlet i ligningslovens § 2, stk. 2. Rederier kan dog undlade at træffe samme valg, når de ikke

har fælles ledelse eller driftsorganisation, og de ikke driver virksomhed inden for beslægtede forret-

ningsområder.

Efter det foreslåede

§ 6, stk. 3, 4. pkt.,

medregnes ikke bareboat-udlejning, der sker mellem kon-

cernforbundne selskaber, der er hjemmehørende i et EU- eller EØS-medlemsstat. Det er således an-

givet i Kommissionens afgørelse af 12. oktober 2018 C(2018) 6795, at koncernintern bareboat-ud-

lejning inden for EU/EØS er støtteberettiget uden begrænsning og ikke påvirker vurderingen af, om

betingelserne for bareboat-udlejning er opfyldt.

Hvis en del af et rederis indtjening skal beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler i

medfør af den foreslåede bestemmelse, skal der efter forslaget til tonnageskattelovens § 15, stk. 5,

ske en tilsvarende reduktion af den tonnagebeskattede indkomst (skalaindkomsten), se lovforslagets

§ 2, nr. 9, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 3

For selskaber, der driver rederivirksomhed, følger det af tonnageskattelovens § 6, stk. 1, jf. § 10,

stk. 1, at indkomst kan omfattes af tonnageskatteordningen, når den kan henføres til rederivirksom-

heden eller til visse former for virksomhed, der udøves i nær tilknytning hertil (tilknyttet virksom-

hed).

For selskaber, der driver operatørvirksomhed, findes der særskilte regler om adgang til at opgøre

den skattepligtige indkomst ved operatørvirksomheden efter reglerne i tonnageskatteloven. Den ind-

komst, der herved kan omfattes, er indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed med administration

af besætning og teknisk ledelse af skibe, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonna-

geskatteloven.

Hvis et rederi har valgt beskatning under tonnageskatteordningen, opgøres indkomsten ved rederi-

virksomheden ikke som forskellen mellem skattepligtige indtægter og fradragsberettigede udgifter.

I stedet opgøres den tonnagebeskattede indkomst (skalaindkomsten) skematisk som et grundbeløb

pr. 100 nettoton pr. påbegyndt døgn, uanset om rederiets skibe er i drift eller ej, jf. tonnageskattelo-

vens § 15, stk. 1. Tonnageskatten opkræves dermed uafhængigt af rederiets faktiske driftsresultat og

betales også i år, hvor rederidriften måtte give underskud.

Efter tonnageskattelovens § 15, stk. 3, 1. pkt., kan der ikke ved opgørelsen af den tonnagebeskat-

tede indkomst foretages fradrag for udgifter, der vedrører den tonnagebeskattede indkomst.

Det er efter tonnageskattelovens § 6 a, stk. 1, en betingelse for, at rederier kan anvende tonnageskat-

teordningen, at det såkaldte flagkrav er opfyldt.

Flagkravet indebærer, at et rederi

–

som udgangspunkt

–

i gennemsnit over et indkomstår skal fast-

holde eller forøge den procentdel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der er registreret i en EU-

eller EØS-medlemsstat, og som rederiet havde ved indtræden i ordningen. Dette udgangspunkt fra-

viges dog i to tilfælde. Det er således ikke et krav, at rederiet skal fastholde eller forøge den nævnte

procentandel, hvis den samlede procentandel for alle rederier, der er omfattet af tonnageskatteord-

ningen (landsgennemsnittet), ikke er faldet i gennemsnit over indkomståret. Kravet om fastholdelse

eller forøgelse af rederiets egen procentandel gælder heller ikke, hvis mindst 60 pct. af den brutto-

tonnage, som det pågældende rederi ejer, er registreret i en EU- eller EØS-medlemsstat målt som et

gennemsnit over indkomståret.

Hvis et rederi er koncernforbundet med andre rederier, gælder flagkravet for de koncernforbundne

rederier under et, jf. tonnageskattelovens § 6 a, stk. 4.

Hvis et rederi ikke opfylder flagkravet, følger det af tonnageskattelovens § 6 b, 1. pkt., at indtægt

fra den

–

set i forhold til udgangspunktet for opgørelsen

–

yderligere andel af den af rederiet ejede

bruttotonnage, der er registreret uden for EU eller EØS, skal beskattes efter skattelovgivningens al-

mindelige regler.

Ved siden af flagkravet er det efter tonnageskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt., desuden en betingelse, at

den bruttotonnage, som et rederi i gennemsnit over et indkomstår har til rådighed fra lejede skibe,

ikke er større end fire gange den bruttotonnage, som ejes af rederiet selv.

Hvis rederiet er koncernforbundet med andre rederier, kan rederierne vælge at opgøre forholdet for

de koncernforbundne rederier under ét eller at opgøre forholdet for de enkelte rederier hver for sig.

Hvis kravet om et 1:4-forhold ikke er opfyldt, beskattes indtægt fra den overskydende del af den le-

jede tonnage efter skattelovgivningens almindelige regler.

Både reglen om manglende opfyldelse af flagkravet og reglen om manglende opfyldelse af kravet

om et 1:4-forhold henviser som beskrevet til, at en vis andel af rederiernes indtægter

–

som nær-

mere opgjort efter bestemmelserne

–

skal beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler. I

tonnageskattelovens øvrige bestemmelser, herunder § 6, stk. 1, § 9 og § 10, stk. 1, henvises der

imidlertid til rederiernes indkomst.

Det foreslås på den baggrund, at

§ 6 b

§ 7, stk. 1,

præciseres, så det fremgår, at det er en del af

rederiets indkomst, der overgår til beskatning efter de almindelige regler.

Den foreslåede præcisering er i overensstemmelse med forarbejderne til de to bestemmelser, hvoraf

fremgår, at det netop er indkomst hidrørende fra en eventuel overskydende del af bruttotonnagen,

der overgår til beskatning efter skattelovgivningens almindelige regler. Den foreslåede ændring er

desuden i overensstemmelse med praksis, hvor begrebet indtægt ved reglernes anvendelse er fortol-

ket som indkomst.

Til nr. 4

For selskaber, der driver rederivirksomhed, er det efter tonnageskattelovens § 6 a, stk. 1, en betin-

gelse for at anvende tonnageskatteordningen, at det såkaldte flagkrav er opfyldt.

Flagkravet indebærer, at et rederi

–

som udgangspunkt

–

i gennemsnit over et indkomstår skal fast-

holde eller forøge den procentdel af den af rederiet ejede bruttotonnage, der er registreret i en EU-

eller EØS-medlemsstat, og som rederiet havde ved indtræden i ordningen. Dette udgangspunkt fra-

viges dog i to tilfælde. Det er således ikke et krav, at rederiet skal fastholde eller forøge den nævnte

procentandel, hvis den samlede procentandel for alle rederier, der er omfattet af tonnageskatteord-

ningen (landsgennemsnittet), ikke er faldet i gennemsnit over indkomståret. Kravet om fastholdelse

eller forøgelse af rederiets egen procentandel gælder heller ikke, hvis mindst 60 pct. af den brutto-

tonnage, som det pågældende rederi ejer, er registreret i en EU- eller EØS-medlemsstat målt som et

gennemsnit over indkomståret.

Hvis et rederi er koncernforbundet med andre rederier, gælder flagkravet for de koncernforbundne

rederier under ét, jf. tonnageskattelovens § 6 a, stk. 4.

Hvis et rederi ikke opfylder flagkravet, følger det af tonnageskattelovens § 6 b, 1. pkt., at indtægt

fra den

–

set i forhold til udgangspunktet for opgørelsen

–

yderligere andel af den af rederiet ejede

bruttotonnage, der er registreret uden for EU eller EØS, skal beskattes efter skattelovgivningens al-

mindelige regler.

Efter § 6 b, 2. pkt., beregnes indtægten fra den yderligere andel af bruttotonnagen som den andel af

den samlede bruttoindtjening før afskrivninger og finansielle poster opgjort efter skattelovgivnin-

gens almindelige regler, som svarer til forholdet mellem på den ene side den yderligere andel af

bruttotonnagen og på den anden side hele den af rederiet ejede bruttotonnage, der anvendes til for-

mål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven.

Bruttoindtjeningen efter § 6 b, 2. pkt., udgøres af rederiets bruttoindtjening ved rederivirksomhed

som omhandlet i tonnageskattelovens § 6 og ved virksomhed, der udøves i nær tilknytning hertil, jf.

§ 10, stk. 2. Dette følger af, at tonnageskatteordningen for rederier både omfatter indkomst ved re-

derivirksomhed og ved tilknyttet virksomhed, jf. tonnageskattelovens § 6, stk. 1, der henviser til lo-

vens §§ 9-15.

Hvis et rederi ved siden af sin rederivirksomhed tillige driver operatørvirksomhed som omhandlet i

tonnageskattelovens § 21 a, indgår bruttoindtjeningen fra operatørvirksomheden ikke i bruttoindtje-

ningen efter § 6 b, 2. pkt.

Den således opgjorte andel af den samlede bruttoindtjening medregnes ved opgørelsen af den al-

mindeligt beskattede indkomst uanset om bruttoindtjeningen er positiv eller negativ. Hvis bruttoind-

tjeningen er negativ, opnår rederiet dermed et fradrag i den indkomst, der beskattes efter skattelov-

givningens almindelige regler, hvis flagkravet ikke er opfyldt.

Efter den foreslåede ændring af §

6 b, 2. pkt.,

vil der fremover i tilfælde, hvor flagkravet ikke er op-

fyldt, alene skulle ske beskatning efter skattelovgivningens almindelige regler af en del af den sam-

lede bruttoindtjening, hvis bruttoindtjeningen er positiv.

Hvis den samlede bruttoindtjening derimod er negativ, skal der efter forslaget ikke fremover ske be-

skatning efter de almindelige regler af en del heraf.

Baggrunden for dette er, at denne mulighed for at fradrage en del af et underskud ved rederivirk-

somhed i den almindeligt beskattede indkomst, ikke vurderes at være i overensstemmelse med hen-

sigten med tonnageskatteordningen, hvis udgangspunkt er, at de omfattede aktiviteter netop ikke

skal kunne føre til fradrag. Desuden indebærer de gældende regler en risiko for, at rederier, hvis

virksomhed giver underskud, aktivt kan vælge ikke at opfylde de omhandlede betingelser med hen-

blik på at opnå fradrag for underskuddet.

Ved siden af flagkravet er det efter tonnageskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt., desuden en betingelse, at

den bruttotonnage, som et rederi i gennemsnit over et indkomstår har til rådighed fra lejede skibe,

ikke er større end fire gange den bruttotonnage, som ejes af rederiet selv.

Hvis rederiet er koncernforbundet med andre rederier, kan rederierne vælge at opgøre forholdet for

de koncernforbundne rederier under ét eller at opgøre forholdet for de enkelte rederier hver for sig.

Hvis kravet om et 1:4-forhold ikke er opfyldt, beskattes indtægt fra den overskydende del af den le-

jede tonnage efter skattelovgivningens almindelige regler.

Efter § 7, stk. 1, 2. pkt., beregnes indtægten som den andel af den samlede bruttoindtjening før af-

skrivninger og finansielle poster opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler, som svarer til

forholdet mellem på den ene side den del af den lejede tonnage, der overstiger fire gange egenton-

nagen, og på den anden side den samlede tonnage, som rederiet har til sin rådighed. Andelen med-

regnes ved opgørelsen af den almindeligt beskattede indkomst, uanset om den samlede bruttoindtje-

ning er positiv eller negativ.

Bruttoindtjeningen efter § 7, stk. 1, 2. pkt., udgøres af rederiets bruttoindtjening ved rederivirksom-

hed som omhandlet i tonnageskattelovens § 6 og ved virksomhed, der udøves i nær tilknytning her-

til, jf. § 10, stk. 2. Dette følger af, at tonnageskatteordningen for rederier både omfatter indkomst

ved rederivirksomhed og ved tilknyttet virksomhed, jf. tonnageskattelovens § 6, stk. 1, der henviser

til lovens §§ 9-15.

Hvis et rederi ved siden af sin rederivirksomhed tillige driver operatørvirksomhed som omhandlet i

tonnageskattelovens § 21 a, indgår bruttoindtjeningen fra operatørvirksomheden ikke i bruttoindtje-

ningen efter § 7, stk. 1, 2. pkt.

Efter den foreslåede ændring af

§ 7, stk. 1, 2. pkt.,

vil der fremover i tilfælde, hvor 1:4-forholdet

ikke er opfyldt, alene skulle ske beskatning efter skattelovgivningens almindelige regler af en del af

den samlede bruttoindtjening, hvis bruttoindtjeningen er positiv.

Hvis den samlede bruttoindtjening derimod er negativ, skal der efter forslaget ikke fremover ske be-

skatning efter de almindelige regler af en del heraf.

Baggrunden for den foreslåede ændring af § 7, stk. 1, 2. pkt., er den samme som for forslaget om

ændringen af § 6 b, 2. pkt.

Til nr. 5

Det er efter tonnageskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt., en betingelse, at den bruttotonnage, som et re-

deri i gennemsnit over et indkomstår har til rådighed fra lejede skibe, ikke er større end fire gange

den bruttotonnage, som ejes af rederiet selv.

Hvis et rederi er koncernforbundet med andre rederier, kan rederierne vælge at opgøre forholdet for

de koncernforbundne rederier under ét eller at opgøre forholdet for de enkelte rederier hver for sig,

jf. tonnageskattelovens § 7, stk. 2.

Efter den foreslåede ændring af

§ 7, stk. 2,

vil det ikke fremover være valgfrit for koncernforbundne

rederier, om de vil opgøre forholdet for de koncernforbundne rederier under ét eller for de enkelte

rederier hver for sig. Opgørelsen vil således fremover skulle ske for de koncernforbundne rederier

på konsolideret basis, ligesom det allerede gælder ved vurderingen af, om flagkravet er opfyldt.

Baggrunden for forslaget er, at valgfriheden kan indebære en risiko for spekulation. Der vil således

bl.a. kunne spekuleres i, at koncernforbundne rederier, der på konsolideret basis opfylder 1:4-kra-

vet, vælger at placere underskudsgivende virksomhed i et koncernselskab, der

–

vurderet for sig

selv

–

ikke opfylder 1:4-kravet. Derved kan der opnås fradrag for underskuddet ved opgørelsen af

den almindeligt beskattede indkomst.

Til nr. 6 og 7

For selskaber, der driver rederivirksomhed, følger det af tonnageskattelovens § 6, stk. 1, jf. § 10,

stk. 1, at indkomst kan omfattes af tonnageskatteordningen, når den kan henføres til rederivirksom-

heden eller til visse former for virksomhed, der udøves i nær tilknytning hertil (tilknyttet virksom-

hed).

De former for virksomhed, der kan anses for tilknyttet virksomhed, er opregnet i tonnageskattelo-

vens § 10, stk. 2. Der er ved opregningen foretaget en snæver afgrænsning for at målrette ordnin-

gen.

Hensynet til at målrette ordningen ligger også bag det gældende krav om, at indkomst ved tilknyttet

virksomhed alene kan omfattes af ordningen, hvis virksomheden udøves af et rederi i nær tilknyt-

ning til rederiets egen rederivirksomhed. Hvis virksomheden derimod udøves af et selskab, der ikke

samtidig udøver den rederivirksomhed, hvortil virksomheden har en nær tilknytning, kan indkom-

sten ikke omfattes af ordningen og vil i stedet skulle beskattes efter skattelovgivningens almindelige

regler.

Der stilles ikke efter gældende regler krav til forholdet mellem størrelsen af et rederis indkomst ved

tilknyttet virksomhed og indkomsten ved rederivirksomheden. Hvis et rederi har indkomst ved til-

knyttet virksomhed, der er større end indkomsten ved rederivirksomheden, er begge typer indkomst

således omfattet af tonnageskatteordningen.

Efter den foreslåede ændring af tonnageskattelovens

§ 10, stk. 2,

vil adgangen til at henføre positiv

indkomst ved tilknyttet virksomhed til beskatning under tonnageskatteordningen fremover være

yderligere begrænset. Begrænsningen foreslås, for at ordningen fortsat kan leve op til de betingel-

ser, der fremgår af Kommissionens afgørelsespraksis, som der er henvist til i Kommissionens afgø-

relse af 12. oktober 2018.

Der foreslås ikke en ændring af afgrænsningen af de former for virksomhed, der efter gældende reg-

ler kan anses for tilknyttet virksomhed. Kommissionen har således under behandlingen af notifikati-

onen af udvidelsen af tonnageskatteordningen ved lov nr. 1886 af 29. december 2015 tilkendegivet,

at den ikke har indvendinger imod afgrænsningen, hvis der indføres en betingelse om, at indkom-

sten ved tilknyttet virksomhed skal udgøre mindre end 50 pct. af den samlede indkomst ved rederi-

virksomhed og tilknyttet virksomhed.

Den foreslåede begrænsning indebærer, at rederier alene vil kunne henføre positiv indkomst ved til-

knyttet virksomhed til beskatning under tonnageskatteordningen, i det omfang positiv bruttoindtje-

ning før afskrivninger og finansielle poster opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler ved

virksomheden udgør mindre end 50 pct. af den samlede positive bruttoindtjening før afskrivninger

og finansielle poster.

I det omfang positiv bruttoindtjening før afskrivninger og finansielle poster ved tilknyttet virksom-

hed som nævnt i stk. 2 udgør 50 pct. eller mere af den samlede positive bruttoindtjening før afskriv-

ninger og finansielle poster, følger det af forslaget til den nye bestemmelse i

§ 10, stk. 3,

at den

overskydende del vil blive beskattet efter skattelovgivningens almindelige regler.

Den samlede bruttoindtjening efter de foreslåede bestemmelser i § 10, stk. 2, 2. pkt., og § 10, stk. 3,

udgøres af rederiets bruttoindtjening ved rederivirksomhed og ved tilknyttet virksomhed.

Hvis et rederi ved siden af sin rederivirksomhed tillige driver operatørvirksomhed som omhandlet i

tonnageskattelovens § 21 a, indgår bruttoindtjeningen fra operatørvirksomheden ikke i bruttoindtje-

ningen efter § 10, stk. 2, 2. pkt., og § 10, stk. 3.

Efter gældende regler skal rederier også opgøre den samlede bruttoindtjening, hvis betingelserne

vedrørende fastholdelse eller forøgelse af EU/EØS-flagandelen eller vedrørende forholdet mellem

egen og lejet tonnage ikke er opfyldt, og en del af indkomsten

–

opgjort på grundlag af bruttoindtje-

ningen

–

derfor skal beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler.

Til nr. 8

Det følger af tonnageskattelovens § 9, at rederier, der anvender tonnageskatteordningen, skal op-

gøre tonnagebeskattet indkomst og almindeligt beskattet indkomst hver for sig.

Efter tonnageskattelovens § 10, stk. 3, udgør den almindeligt beskattede indkomst sammen med

indkomsten ved rederivirksomhed, jf. § 10, stk. 1, og indkomsten ved tilknyttet virksomhed, jf. §

10, stk. 2, rederiets samlede skattepligtige indkomst.

Som følge af forslaget til den nye bestemmelse i tonnageskattelovens § 10, stk. 3, jf. lovforslagets §

2, nr. 7, foreslås det, at bestemmelsen i § 10, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres, så der også henvises til

indkomst omfattet af den foreslåede § 10, stk. 3.

Til nr. 9

Det følger af tonnageskattelovens § 9, at rederier, der anvender tonnageskatteordningen, skal op-

gøre tonnagebeskattet indkomst og almindeligt beskattet indkomst hver for sig.

De to former for indkomst udgør sammen rederiets samlede skattepligtige indkomst, der beskattes

med selskabsskattesatsen efter selskabsskattelovens § 17, stk. 1.

Den indkomst, der ikke er omfattet af tonnageskatteordningen, opgøres og beskattes efter skattelov-

givningens almindelige regler.

Den indkomst, der tonnagebeskattes, opgøres ikke som forskellen mellem skattepligtige indtægter

og fradragsberettigede udgifter. I stedet opgøres indkomsten skematisk som et grundbeløb pr. 100

nettoton pr. påbegyndt døgn, uanset om rederiets skibe er i drift eller ej, jf. tonnageskattelovens §

15, stk. 1. Tonnageskatten opkræves dermed uafhængigt af rederiets faktiske driftsresultat og beta-

les også i år, hvor rederidriften måtte give underskud.

Efter tonnageskattelovens § 15, stk. 3, 1. pkt., kan der ikke ved opgørelsen af den tonnagebeskat-

tede indkomst (skalaindkomsten) foretages fradrag for udgifter, der vedrører den tonnagebeskattede

indkomst. Hvis en udgift både vedrører indkomst, der kan tonnagebeskattes, og anden indkomst,

fordeles udgiften forholdsmæssigt efter rederiets samlede bruttoindtjening før afskrivninger og fi-

nansielle poster opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. tonnageskattelovens § 15,

stk. 3, 2. pkt. Denne fordelingsregel er en undtagelsesbestemmelse med et begrænset anvendelses-

område, og fordeling efter bestemmelsen sker først, når der er sket fordeling efter almindelige prin-

cipper om rette udgiftsbærer samt i overensstemmelse med armslængdeprincippet, jf. tonnageskatte-

lovens § 13, stk. 2.

Det følger af Den Juridiske Vejledning 2019-1, afsnit C.D.8.8.3.4, at skalaindkomsten nedsættes,

hvis et rederi ikke har opfyldt kravet om, at der består et forhold på mindst 1:4 mellem rederiets

egen og lejede tonnage, og en del af bruttoindtjeningen derfor skal beskattes efter skattelovgivnin-

gens almindelige regler. Den Juridiske Vejledning henviser i den forbindelse til Skatteforvaltnin-

gens styresignal i SKM2015.295.SKAT, hvorefter skalaindkomsten i sådanne tilfælde nedsættes

med en andel, der svarer til den andel, hvormed rederiets lejede tonnage overstiger 1:4-forholdet.

Styresignalet vedrører alene tilfælde, hvor 1:4-forholdet ikke er opfyldt, og ikke tilfælde, hvor kra-

vet om, at en vis andel af rederiets tonnage er registreret i en EU- eller EØS-medlemsstat (flagkra-

vet), ikke er opfyldt. Hvis flagkravet ikke er opfyldt, og en andel af bruttoindtjeningen derfor skal

beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler, sker der derfor ikke en regulering af skala-

indkomsten.

Der foreslås et nyt

§ 15, stk. 5,

hvorefter der i tilfælde, hvor en del af et rederis bruttoindtjening ved

rederivirksomheden skal beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler, skal ske en tilsva-

rende reduktion af skalaindkomsten. Dette foreslås for at forhindre, at samme indtægt reelt beskat-

tes to gange.

Der vil dog efter forslaget ikke skulle ske en reduktion af skalaindkomsten i tilfælde, hvor en del af

et rederis positive bruttoindtjening skal beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler som

følge af, at den foreslåede begrænsning i adgangen til at henføre indkomst ved tilknyttet virksom-

hed til beskatning under tonnageskatteordningen ikke er overholdt. Det skyldes, at der i dette til-

fælde ikke vil ske en dobbelt beskatning af samme indtægt, da der ikke beregnes skalaindkomst

vedrørende indkomst fra tilknyttet virksomhed.

Til nr. 10

Efter tonnageskattelovens § 21 a, stk. 2, 2. pkt., er det en betingelse for at være omfattet af tonnage-

skatteordningen, at de omfattede skibe strategisk og forretningsmæssigt drives fra en EU-medlems-

stat.

Det foreslås, at

§ 21 a, stk. 2, 2. pkt.,

ændres, således at skibe fremover kan drives strategisk og for-

retningsmæssigt også fra en stat, der er medlem af EØS.

De foreslåede ændringer har til formål at sikre, at reglerne om strategisk og forretningsmæssig drift

fortsat er i overensstemmelse med EU-retten.

Til nr. 11 og 12

De gældende regler i tonnageskattelovens § 22 indeholder kontrolbestemmelser, hvorefter rederier

og operatørselskaber (herefter selskab) er undergivet en række oplysningspligter og materielle be-

tingelser for at kunne anvende tonnageskatteordningen. Herudover skal selskaberne i henhold til

skattekontrolloven afgive en række oplysninger om selskabets indkomst.

Efter tonnageskattelovens § 22, stk. 1, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., skal selskaberne årligt vedlægge re-

visorerklæringer for koncernforbundne selskaber, hvor de har undladt at træffe samme valg om ton-

nageskatteordningen, når de ikke har fælles ledelse eller driftsorganisation, og de ikke driver virk-

somhed inden for beslægtede forretningsområder.

Selskaberne skal hvert år til brug for kontrollen af flagkravet vedlægge oplysninger om, i hvilket

omfang den af rederiet eller operatørselskabet i årets løb ejede bruttotonnage, der er anvendt til for-

mål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, har været registreret i en stat, der er medlem af

EU eller EØS, henholdsvis uden for EU eller EØS, jf. tonnageskattelovens § 22, stk. 1, 2. pkt., og

stk. 4, 2. pkt. Desuden skal selskaberne det første år, hvor flagkravet finder anvendelse, vedlægge

oplysning om den procentdel af den af rederiet eller operatørselskabet ejede bruttotonnage, der an-

vendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og som på basisdatoen var regi-

streret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, jf. tonnageskattelovens § 22, stk. 1, 3. pkt., og stk.

4, 3. pkt.

Rederierne skal årligt vedlægge en revisorerklæring om, at udlejede skibe på bareboat-vilkår over-

holder betingelserne om, at rederiet i forbindelse med forbigående overskudskapacitet udlejer skibe

i en periode på højst 3 år, jf. tonnageskattelovens § 22, stk. 1, 1. pkt. Hvis et rederi udlejer skibe på

time-charter vilkår eller bareboat-vilkår, skal revisoren desuden hvert år afgive erklæring om, at le-

jeren kun anvender skibet til formål, som ville kunne omfattes af tonnageskatteloven, hvis skibet

blev anvendt til samme formål som udlejeren selv, jf. tonnageskattelovens § 22, stk. 2.

Det er en betingelse for anvendelse af tonnageskatteordningen for operatørselskaber, at ejeren eller

lejeren af skibet ifølge en operatørkontrakt alene anvender skibet til formål, som ville kunne omfat-

tes af tonnageskatteloven. Desuden skal det fremgå af operatørkontrakten, fra hvilken stat skibet

strategisk og forretningsmæssigt drives, og i hvilken stat skibet er registreret, jf. tonnageskattelo-

vens § 22, stk. 3.

Skatteforvaltningen har en række kontrolbeføjelser. Selskabernes manglende opfyldelse af oplys-

ningspligten kan give udslag i bøder, hvorimod manglende opfyldelse af de materielle betingelser

f.eks. krav til kontrakter i henhold til tonnageskattelovens § 22, skt. 2 og 3, kan betyde, at en andel

af selskabets indkomst beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler. Ved manglende op-

fyldelse af tonnageskattelovens øvrige materielle betingelser afhænger konsekvensen af, hvilken

betingelse der er tale om f.eks. vil en manglende opfyldelse af flagkravet medfører, at en andel af

selskabets indkomst overgår fra tonnagebeskatning til almindelig selskabsbeskatning.

Der foreslås at indsætte nye

§ 22, stk. 1, 4. pkt.,

§ 22, stk. 4, 4. pkt.,

hvorefter det bliver en betin-

gelse for at anvende tonnageskatteordningen, at selskaberne skal oplyse at overholde samtlige betin-

gelser i tonnageskatteloven. Denne betingelse er stillet af Kommissionen ved afgørelse af 12. okto-

ber 2018 C(2018) i sag SA.45300 (2016/N) i forbindelse med godkendelsen af tonnageskatteordnin-

gen til at finde anvendelse for en række specialskibe. Oplysningen skal omfatte samtlige betingel-

ser, der gælder for anvendelse af tonnageskatteordningen, herunder omfattede aktiviteter, flagkrav,

overholdelse af tærskler for tilknyttede aktiviteter m.fl.

Det bemærkes, at skatteministeren efter indstilling fra Skatterådet kan fastsætte, hvilke oplysninger

af betydning for skatteansættelsen der skal fremgå af oplysningsskemaet, og i hvilken form oplys-

ningerne skal angives, jf. skattekontrolloven § 6, stk. 1. I praksis sker det ved godkendelse af årets

oplysningsskema.

En manglende opfyldelse af den foreslåede oplysningspligt vil følge gældende ret, således at en

manglende afkrydsning eller en forkert afkrydsning vil give udslag i bøder. Hvis selskaberne herud-

over ikke opfylder de materielle betingelser, afhænger konsekvenserne af, hvilke betingelser der er

tale om.

Til § 3

Efter lovforslaget § 1, nr. 18, er det bl.a. en forudsætning for godkendelse af en arbejdsgiver, som

har hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat end Danmark, at arbejdsgiveren indvilliger i at

påtage sig de forpligtelser, der påhviler tilsvarende arbejdsgivere med hjemsted i Danmark. Det be-

tyder bl.a., at arbejdsgiveren, at arbejdsgiveren skal indeholde kildeskat af lønindkomst, der erhver-

ves ved arbejde om bord på sandsugningsfartøjer, der er omfattet af sømandsbeskatningslovens §

10.

Det foreslås på denne baggrund at ændre kildeskattelovens § 44, litra b, således at skattepligtig ind-

komst, der udbetales af en arbejdsgiver, som er godkendt efter sømandsbeskatningslovens §§ 11 a

eller b, anses for A-indkomst.

Til § 4

Ligningslovens § 9 A giver lønmodtagere adgang til at foretage fradrag for forskellige rejseudgifter,

som afholdes i forbindelse med indkomsterhvervelsen. I den forbindelse følger det af ligningslovens

§ 9 A, stk. 11, jf. sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 5, at personer, som er omfattet af DIS-ordnin-

gen, ikke samtidig kan anvende ligningslovens § 9 A.

Det foreslås, at ændre ligningslovens § 9 A, stk. 11, således at henvisningen til sømandsbeskat-

ningslovens § 5, stk. 5, ændres til sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 5. Det er en konsekvens af, at

det foreslås at ophæve § 5, stk. 3. Der er tale om en ændring af rent teknisk karakter.

Til § 5

Bestemmelsen i § 3, stk. 2, 1. pkt., i lov nr. 1886 af 29. december 2015, som ændret ved § 5, nr. 1, i

lov nr. 359 af 29. april 2018, medfører, at den udvidelse af tonnageskatteordningen med en række

specialskibsaktiviteter, der blev vedtaget ved førstnævnte lov, vil få virkning fra og med indkomst-

året 2016. Bestemmelsen er endnu ikke trådt i kraft, idet skatteministerens udnyttelse af bemyndi-

gelsen efter § 3, stk. 1, i lov nr. 1886 af 29. december 2015 til at sætte de nye regler i kraft har af-

ventet Kommissionens godkendelse af udvidelsen.

Bestemmelsen i § 3, stk. 2, 2. pkt., i lov nr. 1886 af 29. december 2015, som blev indsat ved § 5, nr.

2, i lov nr. 359 af 29. april 2018, medfører, at den særlige undtagelsesbestemmelse i sømandsbe-

skatningslovens § 5 b

–

hvorefter rederier med de specialskibsaktiviteter, der ved førstnævnte lov

fik adgang til tonnageskatteordningen, ikke kan anvende den såkaldte DIS-ordning, der giver rede-

rier omfattet af tonnageskatteordningen adgang til at udbetale en skattefri nettoløn til de ansatte sø-

folk

–

vil få virkning fra og med indkomståret 2016 og til og med indkomståret 2018. Bestemmel-

sen er endnu ikke sat i kraft af skatteministeren.

Ved afgørelse af 12. oktober 2018 (sag SA.45300 (2016/N)) har Kommissionen godkendt udvidel-

sen af tonnageskatteordningen, idet Kommissionen dog har forudsat, at udvidelsen alene vil få virk-

ning fra den 1. januar 2017. Ved afgørelse af 22. februar 2019 (sag SA.51325 (2018/N-2)) har

Kommissionen godkendt, at DIS-ordningen tilsvarende udvides, dog med virkning fra og med ind-

komståret 2019.

Det foreslås på den baggrund, at

§ 3, stk. 2, 1. pkt.,

i lov nr. 1886 af 29. december 2015, som ændret

ved § 5, nr. 1, i lov nr. 359 af 29. april 2018, affattes således, at udvidelsen af tonnageskatteordnin-

gen vil få virkning for indkomstår, der begynder den 1. januar 2017 eller senere.

Det foreslås desuden, at

§ 3, stk. 2, 2. pkt.,

affattes således, at den særlige undtagelsesbestemmelse i

sømandsbeskatningslovens § 5 b, alene vil finde anvendelse til og med indkomståret 2018. Det be-

tyder, at DIS-ordningen fra og med indkomståret 2019 vil kunne anvendes på de søfolk, der arbej-

der om bord på skibe med de aktiviteter, der fra 2017 har fået adgang til tonnageskatteordningen.

Da udvidelsen af tonnageskatteordningen

–

når den er sat i kraft af skatteministeren

–

vil få virkning

tilbage i tid, vil rederier, der for indkomstår, der begyndes den 1. januar 2017 eller senere, har selv-

angivet efter de dagældende regler, kunne anmode om at få genoptaget deres skatteansættelse for

det eller de pågældende indkomstår. Genoptagelse kan ske efter reglerne om ordinær genoptagelse i

skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, heraf følger at en anmodning om genoptagelse senest vil

skulle indgives den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, dvs. senest den 1. maj 2021 for

indkomståret 2017 og senest den 1. maj 2022 for indkomståret 2018.

Til § 6

Bestemmelsen i § 5 i lov nr. 359 af 29. april 2018 medfører, at den særlige undtagelsesbestemmelse

i sømandsbeskatningslovens § 5 b, der blev indsat ved lov nr. 1886 af 29. december 2015, og som

indebærer, at rederier med de specialskibsaktiviteter, der ved sidstnævntes lov fik adgang til tonna-

geskatteordningen, ikke kan anvende DIS-ordningen på de beskæftigede søfolk, vil få virkning fra

og med indkomståret 2016 og til og med indkomståret 2018. Hverken den nævnte § 5 eller bestem-

melserne i lov nr. 1886 af 29. december 2015 er endnu sat i kraft af skatteministeren.

Ved § 5 i nærværende lovforslag er det på baggrund af Kommissionens afgørelse af 12. oktober

2018 foreslået, at udvidelsen af tonnageskatteordningen med de ovennævnte specialskibsaktiviteter

skal have virkning for indkomstår, der begynder den 1. januar 2017 eller senere. Det foreslås desu-

den, at den særlige undtagelsesbestemmelse i sømandsbeskatningslovens § 5 b i overensstemmelse

hermed vil finde anvendelse fra og med indkomstår, der begynder den 1. januar 2017, og til og med

indkomståret 2018.

Det foreslås på baggrund heraf, at § 5 i lov nr. 359 af 29. april 2018 ophæves.

Til § 7

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar 2020. De ændringer af DIS-ordningen, re-

fusionsordningen for sandsugere og tonnageskatteordningen, der foretages på baggrund af Kommis-

sionens krav, er ikke anmeldelsespligtige og skal ikke godkendes af Kommissionen, inden de kan

træde i kraft.

Det foreslås i

stk. 2,

at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 1, nr. 2

og 3, §§ 5 og 6. Ministeren kan endvidere fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige

tidspunkter. Baggrunden for, at den del af loven, der vedrører udvidelsen af sømandsfradraget, skal

sættes i kraft af ministeren, er, at der er tale om en ændring af en eksisterende statsstøtteordning. Så-

danne ændringer skal ifølge EUF-Traktaten godkendes af Kommissionen, inden de kan træde i

kraft. Endvidere foreslås det, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens

§§ 3 og 4. Baggrunden for dette er, at ændringen af virkningstidspunktbestemmelsen i lov nr. 1886

af 29. december 2015 bør sættes i kraft hurtigst muligt efter vedtagelsen, idet ændringen som følge

af Kommissionens afgørelse af 12. oktober 2018 er en forudsætning for, at skatteministeren derefter

kan sætte udvidelsen af tonnageskatteordningen ved lov nr. 1886 af 29. december 2015 i kraft.

Det foreslås i

stk. 3,

at §§ 1, 3 og 4, det vil sige tilpasningen af DIS-ordningen og refusionsordnin-

gen for sandsugere til EU-retten og udvidelsen af sømandsfradraget, skal have virkning fra og med

indkomståret 2020.

Det foreslås i

stk. 4,

at ændringerne i tonnageskatteloven har virkning for indkomstår, der begynder

den 1. januar 2020 eller senere.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder

for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne

eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov:

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I sømandsbeskatningsloven, lov nr. 386 af

27. maj 2005, som ændret bl.a. ved § 2 i lov

nr. 622 af 14. juni 2011 og senest ved § 3 i

lov nr. 359 af 29. april 2018, foretages føl-

gende ændringer:

§ 2.

I denne lov forstås ved:

Dansk skib:

Et skib, som er registreret

med hjemsted her i landet med en bruttoton-

nage på 20 t eller derover, og som udeluk-

kende anvendes til erhvervsmæssig befor-

dring af passagerer eller gods, som bugser-

og bjærgningsfartøj eller som kabellægnings-

fartøj. Et skib, som er registreret med hjem-

sted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet

med en bruttotonnage på 20 t eller derover,

og som uden besætning overtages til befragt-

ning af et dansk rederi, sidestilles med dansk

skib. Et skib, som er registreret med hjem-

sted her i landet, og som uden besætning

overtages til befragtning af et færøsk, grøn-

landsk eller udenlandsk rederi, anses ikke for

et dansk skib.

Udenlandsk skib:

Et skib med en brutto-

tonnage på 20 t eller derover, som udeluk-

kende anvendes til erhvervsmæssig befor-

dring af passagerer eller gods, som bugser-

og bjærgningsfartøj eller som kabellægnings-

fartøj, og som ikke anses for et dansk skib.

§ 3.

Personer, som uden for begrænset fart

erhverver lønindkomst ved arbejde om bord

på danske eller udenlandske skibe, kan ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst

§ 2, stk. 1, nr. 1 og 2,

indsættes efter »af

passagerer eller gods,«: »aktiviteter, der vil

kunne omfattes af tonnageskattelovens §§ 6

eller 8 a,«.

fradrage et beløb på 56.900 kr. Har skibet en

bruttotonnage på 500 t eller derover, udgør

fradraget efter 1. pkt. 105.000 kr., medmin-

dre skibet anvendes til regelmæssig passa-

gersejlads mellem havne i EU-medlemssta-

ter.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Har en person kun lønindtægt som

nævnt i stk. 1 eller stk. 2 i en del af året, eller

er der tale om ansættelse på deltid, nedsættes

fradraget forholdsmæssigt. Det er en betin-

gelse for fradrag, at forhyringsvilkårene for

den pågældende svarer til, hvad der sædvan-

ligvis gælder for søfolk.

Stk. 4.

---

Stk. 5.

Det er en betingelse for fradrag efter

stk. 1, 2 eller 4, at fartøjet eller installationen

er registreret med hjemsted her i landet eller i

en anden EU- eller EØS-medlemsstat.

§ 3

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk.

Stk. 1 og 3 finder tilsvarende anven-

delse for personer, som uden for begrænset

fart erhverver lønindkomst ved arbejde om

bord på forsknings- og havundersøgelses-

skibe.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 3, stk. 5,

der bliver stk. 6, ændres »stk.

1, 2 eller 4« til: »stk. 1, 2, 4 og 5«.

Beskatning ved arbejde om bord på dansk

skib registreret i Dansk Internationalt Skibs-

§ 5.

---

Overskriften

før § 5 affattes således:

»Beskatning ved arbejde om bord på skibe,

der er registreret i Dansk Internationalt

Skibsregister eller tilsvarende skibsregistre i

andre EU- eller EØS-medlemsstater«.

§ 5, stk. 1,

affattes således:

»Har en person, der er skattepligtig efter kil-

deskattelovens § 1, erhvervet lønindkomst

ved arbejde om bord på et skib, der anvendes

til formål, som vil kunne omfattes af tonna-

geskatteloven, nedsættes den samlede ind-

komstskat med det beløb, der forholdsmæs-

sigt falder på denne indkomst. Det er en be-

tingelse for anvendelsen af 1. pkt., at skibet

er et dansk skib, som er registreret i Dansk

Internationalt Skibsregister, eller et uden-

landsk skib, der er registreret med hjemsted i

en anden EU- eller EØS-medlemsstat, og

som sejler under et flag fra en anden EU- el-

ler EØS-medlemsstat. 1. og 2. pkt. finder til-

svarende anvendelse på dødsboer omfattet af

dødsboskattelovens § 1, stk. 2. Gratialer og

fratrædelsesgodtgørelser m.v., jf. ligningslo-

§ 5.

Har en person, der er skattepligtig efter

kildeskattelovens § 1, erhvervet lønindkomst

ved arbejde om bord på et dansk skib, som er

registreret i Dansk Internationalt Skibsregi-

ster, og som anvendes til formål, som vil

kunne omfattes af tonnageskatteloven, ned-

sættes den samlede indkomstskat med det be-

løb, der forholdsmæssigt falder på denne ind-

komst. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse

på dødsboer omfattet af dødsboskattelovens

§ 1, stk. 2. Gratialer og fratrædelsesgodtgø-

relser m.v., jf. ligningslovens § 7 U, er om-

fattet af 1. pkt., når den pågældende ydelse

har direkte tilknytning til arbejde udført om

bord på skib som nævnt i 1. pkt.

Stk. 2-5.

---

vens § 7 U, er omfattet af 1. pkt., når den på-

gældende ydelse har direkte tilknytning til

arbejde udført om bord på et skib som nævnt

i 1. og 2. pkt.«

§ 5.

---

Stk. 2.

Personer, som er skattepligtige efter

kildeskattelovens § 2, stk. 2, svarer ikke skat

af lønindkomst erhvervet ved arbejde om

bord på et dansk skib, som er registreret i

Dansk Internationalt Skibsregister, og som

anvendes til formål, som vil kunne omfattes

af tonnageskatteloven. Stk. 1, 3. pkt., finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3-5.

---

§ 5.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 og § 3 gælder også ved

arbejde om bord på et specialfartøj, når fartø-

jet

1) er registreret i Dansk Internationalt

Skibsregister og udelukkende udfører ak-

tiviteter, der vil kunne omfattes af tonna-

geskattelovens § 6 eller § 8 a, nr. 1 eller 2

eller nr. 3, 1. pkt., hvor betingelsen i 2.

pkt. ikke finder tilsvarende anvendelse,

eller nr. 4-6, eller

2) udelukkende anvendes som kabellæg-

ningsfartøj og er registreret med hjem-

sted i en anden EU- eller EØS-medlems-

stat.

Stk. 4.

Skattefritagelse efter stk. 1-3

er be-

tinget af, at løn og godtgørelser m.v. er fast-

sat under hensyn til skattefritagelsen.

Stk. 5.

Personer, som kan anvende stk. 1-3

er ikke omfattet af ligningslovens § 9 A, stk.

1-9.

§ 5, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »dansk skib,

som er registreret i Dansk Internationalt

Skibsregister, og som anvendes til formål,

som vil kunne omfattes af tonnageskattelo-

ven« til: »skib omfattet af stk. 1«, og i

2. pkt.

ændres »Stk. 1, 3. pkt.« til: »Stk. 1, 3. og 4.

pkt.«

§ 5, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 5, stk. 4,

der bliver stk. 3, affattes såle-

des:

»Stk. 3.

Skattefritagelsen efter stk. 1 og 2 er

betinget af, at løn og godtgørelser m.v. er

fastsat under hensyn til skattefritagelsen. Det

er endvidere en betingelse, at skibet ikke an-

vendes til sejlads med passagerer mellem

danske havne. 2. pkt. gælder dog ikke ved

fart til og fra havanlæg.«

§ 5, stk. 5,

der bliver stk. 4, ændres »stk.

1-3« til: »stk. 1 og 2«.

§ 7.

Ved arbejde om bord på skib, som sejler

i regelmæssig passagersejlads mellem havne

10.

§ 7

affattes således:

»§ 7.

Ved arbejde om bord på et skib, som

i EU-medlemsstater, finder § 5, stk. 2, alene

anvendelse på personer, som er statsborgere

eller hjemmehørende i en EU- eller en EØS-

medlemsstat.

sejler i regelmæssig passagersejlads mellem

havne i EU- eller EØS-medlemsstater, finder

§ 5 kun anvendelse på personer, som er stats-

borgere i en EU- eller EØS-medlemsstat.«

§ 10.

Danske rederier, som udøver virksom-

hed med stenfiskerfartøjer, herunder sandsu-

gere, som er registreret med hjemsted her i

landet med en bruttotonnage på 20 t eller

derover, eller som er registreret med hjem-

sted i en anden EU/EØS-medlemsstat med

tilsvarende bruttotonnage og uden besætning

er overtaget til drift af et dansk rederi, kan

efter ansøgning få refusion, jf. stk. 2 og 3, for

personer, som udfører arbejde om bord, og

som ikke er omfattet af § 8. Det samme gæl-

der for rederier, som er skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, eller

efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, når

disse er hjemmehørende i en EU-medlems-

stat.

Stk. 2-6.

---

11.

§ 10, stk. 1,

affattes således:

»Danske rederier, der udøver virksomhed

med stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere,

som er registreret med hjemsted her i landet

med en bruttotonnage på 20 t eller derover,

eller som er registreret med hjemsted i en an-

den EU- eller EØS-medlemsstat end Dan-

mark med tilsvarende bruttotonnage og sejler

under et flag fra en EU- eller EØS-medlems-

stat, kan efter ansøgning få refusion, jf. stk.

2-5, for personer, der er skattepligtige efter

kildeskattelovens §§ 1 eller 2, stk. 2, og som

udfører arbejde om bord uden at være omfat-

tet af § 8. Tilsvarende gælder for rederier,

som er hjemmehørende i en anden EU- eller

EØS-medlemsstat end Danmark.«

12.

§ 10

indsættes efter stk. 1 som nyt

stykke:

»Stk. 2.

Der kan opnås refusion, hvis fartøjet

udfører søtransportaktiviteter i mindst 50 pct.

af den tid, det er i drift, og kun for sådanne

transportaktiviteter.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

§ 10.

---

Stk. 2.

Det er en betingelse for refusion, at

det enkelte fartøj har egne fremdrivnings-

midler og eget lastrum til transport af materi-

aler indvundet fra havbunden, samt at fartø-

jet udfører søtransportaktiviteter i mindst 50

pct. af den tid, det er i drift.

Stk. 3.

Refusion ydes måned for måned eller

på årsbasis til rederiet med et beløb, der for

hver enkelt lønmodtager beregnes som 40

pct. af den del af bidragsgrundlaget opgjort

efter § 2 i lov om arbejdsmarkedsbidrag, der

kan henføres til arbejde udført om bord på

fartøj, som opfylder betingelserne i stk. 1 og

13.

§ 10, stk. 2,

der bliver stk. 3, udgår »,

samt at fartøjet udfører søtransportaktiviteter

i mindst 50 pct. af den tid, det er i drift«.

14.

§ 10, stk. 3,

der bliver stk. 4, affattes såle-

des:

»Stk. 4.

Refusion ydes måned for måned eller

på årsbasis til rederiet med et beløb, der for

hver enkelt lønmodtager beregnes som 35

pct. af den del af bidragsgrundlaget opgjort

efter § 2 i lov om arbejdsmarkedsbidrag, der

kan henføres til arbejde udført om bord på

fartøj, som opfylder betingelserne i stk. 1-3.

Stk. 4.

Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse

for personer som nævnt i § 1, stk. 3. Refusio-

nen ydes som 40 pct. af det gennemsnitlige

grundlag for refusion efter stk. 3 for lønmod-

tagere, som udfører arbejde om bord på det

pågældende fartøj.

Stk. 5.

Rederier, som ønsker refusion efter

stk. 1-4, skal føre særskilt regnskab for sø-

transportens omfang.

1. pkt. gælder i det omfang, lønindkomsten

kan beskattes i Danmark.«

15.

§ 10, stk. 4, 1. pkt.,

der bliver stk. 5, 1.

pkt., ændres »Stk. 3« til: »Stk. 4«, »40 pct.«

ændres til: »35 pct.« og i

2. pkt.

ændres »stk.

3« til: »stk. 4«.

16.

§ 10, stk. 5,

der bliver stk. 6, ændres

»stk. 1-4« til »stk. 1-5«.

§ 11.

Udbetales skattefri nettoløn efter §§ 5-8

17.

§ 11, 2. pkt.,

ændres »jf. § 5, stk. 4« til:

og grundlaget herfor viser sig ikke at være til »jf. § 5, stk. 3«.

stede, hæfter alene arbejdsgiveren for den A-

skat og de bidrag efter lov om arbejdsmar-

kedsbidrag og lov om Arbejdsmarkedets Til-

lægspension, som skulle have været indbe-

talt. A-skatten og bidrag som nævnt i 1. pkt.

beregnes på grundlag af den bruttoløn, som

ligger til grund for fastsættelsen af den skat-

tefri nettoløn, jf. § 5, stk. 3. De skyldige A-

skatter og bidrag betragtes som forfaldne på

de tidspunkter, hvor de ville være forfaldet,

hvis §§ 5-8 ikke havde været anvendt.

18.

Efter § 11 indsættes:

»§ 11 a.

Ved udbetaling af skattefri nettoløn

efter §§ 5-8 er det en betingelse for en ar-

bejdsgiver med hjemsted i en anden EU- el-

ler EØS-medlemsstat end Danmark, at told-

og skatteforvaltningen har godkendt den på-

gældende arbejdsgiver til at udbetale skatte-

fri nettoløn efter §§ 5-8, og at godkendelsen

ikke er tilbagekaldt, jf. stk. 3.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen godken-

der en arbejdsgiver efter stk. 1, når følgende

betingelser er opfyldt:

4) Arbejdsgiveren skal være berettiget til

at udbetale nettoløn efter §§ 5-8.

5) Arbejdsgiveren skal opfylde de betin-

gelser, der stilles til en tilsvarende ar-

bejdsgiver med skibe registreret i

Dansk Internationalt Skibsregister, og

indvillige i at påtage sig de forpligtel-

ser m.v., der påhviler en tilsvarende

arbejdsgiver med skibe registreret i

Dansk Internationalt Skibsregister.

6) Det skal være muligt via direktivet om

gensidig bistand mellem medlemssta-

ternes kompetente myndigheder inden

for området direkte skatter, visse

punktafgifter og afgiftsbelastning af

forsikringspræmier, en dobbeltbeskat-

ningsoverenskomst eller anden aftale

om udveksling af oplysninger at veri-

ficere arbejdsgiverens dokumentation

vedrørende forpligtelserne m.v. som

nævnt i nr. 2.

Stk. 3.

Told- og skatteforvaltningen tilbage-

kalder en godkendelse efter stk. 1, hvis betin-

gelserne for godkendelse ikke længere er op-

fyldt. Tilbagekaldes godkendelsen, ophører

arbejdsgiverens mulighed for at udbetale

skattefri nettoløn efter §§ 5-8 på tidspunktet

for tilbagekaldelsen.

Stk. 4.

Omregning fra fremmed valuta i for-

bindelse med indberetning af nettoløn efter

§§ 5-8 sker til Nationalbankens middelkurs

på forfalds- eller udbetalingstidspunktet.

Stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte nær-

mere regler om godkendelse af arbejdsgivere

med hjemsted i en anden EU- eller EØS-

medlemsstat end Danmark efter stk. 1 og 2,

herunder indberetning, oplysning og hæf-

telse, samt om tilbagekaldelse efter stk. 3.

§ 11 b.

Ved udbetaling af refusion efter § 10

er det en betingelse for en arbejdsgiver med

hjemsted i en anden EU- eller EØS-med-

lemsstat end Danmark, at told- og skattefor-

valtningen har godkendt den pågældende ar-

bejdsgiver til at modtage refusion efter § 10.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen godken-

der en arbejdsgiver efter stk. 1, når følgende

betingelser er opfyldt:

1) Arbejdsgiveren skal være berettiget til

at modtage refusion efter § 10.

2) Arbejdsgiveren skal opfylde de betin-

gelser, der stilles til en tilsvarende ar-

bejdsgiver med hjemsted i Danmark,

og indvillige i at påtage sig de forplig-

telser m.v., der påhviler en tilsvarende

arbejdsgiver med hjemsted i Danmark.

3) Det skal være muligt via direktivet om

gensidig bistand mellem medlemssta-

ternes kompetente myndigheder inden

for området direkte skatter, visse

punktafgifter og afgiftsbelastning af

forsikringspræmier, en dobbeltbeskat-

ningsoverenskomst eller anden aftale

om udveksling af oplysninger at veri-

ficere arbejdsgiverens dokumentation

vedrørende forpligtelserne m.v. som

nævnt i nr. 2.

Stk. 3.

Told- og skatteforvaltningen tilbage-

kalder en godkendelse efter stk. 1, hvis betin-

gelserne for godkendelse ikke længere er op-

fyldt. Tilbagekaldes godkendelsen, ophører

arbejdsgiverens mulighed for at modtage re-

fusion efter § 10 på tidspunktet for tilbage-

kaldelsen.

Stk. 4.

Omregning fra fremmed valuta i for-

bindelse med indberetning af løn til bereg-

ning af refusion efter § 10 sker til National-

bankens middelkurs på forfalds- eller udbeta-

lingstidspunktet.

Stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte nær-

mere regler om godkendelse af arbejdsgivere

med hjemsted i en anden EU- eller EØS-

medlemsstat end Danmark efter stk. 1 og 2,

herunder indberetning, oplysning og hæf-

telse, samt om tilbagekaldelse efter stk. 3.

§2

I tonnageskatteloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 945 af 6. august 2015, som ændret ved §

1 i lov nr. 1886 af 29. december 2015, § 24 i

lov nr. 1555 af 19. december 2017 og § 8 i

lov nr. 1726 af 27. december 2018, foretages

følgende ændringer:

§ 6.

Skattepligtig indkomst i forbindelse med

erhvervsmæssig virksomhed med transport af

passagerer eller gods (rederivirksomhed)

mellem forskellige destinationer med

1) skibe ejet af rederiet, jf. dog stk. 2,

2) skibe, som lejes uden besætning (bare-

boat-charter), og

3) skibe, som lejes med besætning (time-

charter),

opgøres efter reglerne i §§ 9-15. Det er en

betingelse, at skibene har en bruttotonnage

på 20 t eller derover, og at skibene strategisk

og forretningsmæssigt drives fra Danmark.

Det er endvidere en betingelse, at registre-

ringsbetingelsen i § 6 a, stk. 1, jf. dog § 6 a,

stk. 2 og 3, er opfyldt.

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Stk. 1 finder heller ikke anvendelse,

såfremt i gennemsnit over indkomståret

mindst 60 pct. af den af rederiet ejede brutto-

tonnage, der anvendes til formål, som vil

kunne omfattes af denne lov, er registreret i

en stat, der er medlem af EU eller EØS.

Stk. 4.

For rederier, der skal træffe samme

valg for så vidt angår anvendelsen af tonna-

geskatteordningen, jf. § 3, stk. 1, gælder de i

stk. 1-3 nævnte tonnagebestemmelser for de

koncernforbundne rederier under et på et

konsolideret grundlag.

§ 6, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »Danmark« til:

»en stat, der er medlem af EU eller EØS«.

§ 6

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Hvis den bruttotonnage, som et re-

deri i gennemsnit over et indkomstår udlejer

eller videreudlejer uden besætning (bareboat-

charter), er større end 50 pct. af den samlede

bruttotonnage fra rederivirksomhed, jf. stk.

1, beskattes indkomst fra den overskydende

del efter skattelovgivningens almindelige

regler. Den overskydende indkomst beregnes

som den andel af den samlede positive brut-

toindtjening før afskrivninger og finansielle

poster opgjort efter skattelovgivningens al-

mindelige regler, som svarer til forholdet

mellem den overskydende del af den udle-

jede bruttotonnage og den samlede bruttoton-

nage fra rederivirksomhed, som rederiet har

til rådighed. For rederier, der skal træffe

samme valg for så vidt angår tonnageskatte-

ordningen, jf. § 3, stk. 1, gælder bestemmel-

serne i 1. og 2. pkt. for de koncernforbundne

rederier under et.. Ved vurderingen af, om

grænsen på 50 pct. er overholdt, jf. 1. pkt.,

medregnes ikke udlejning eller videreudlej-

ning uden besætning, der sker mellem kon-

cernforbundne selskaber, der er hjemmehø-

rende i en EU- eller EØS-medlemsstat.«

§ 6 b.

Hvis et rederi ikke opfylder betingel-

sen i § 6 a, stk. 1, jf. dog § 6 a, stk. 2 og 3,

beskattes indtægt fra den - set i forhold til

udgangspunktet for opgørelsen, jf. § 6 a, stk.

1, 2.-4. pkt. - yderligere andel af den af rede-

riet ejede bruttotonnage, der anvendes til for-

mål, som vil kunne omfattes af denne lov, og

§ 6 b, 1. pkt.,

og to steder i

§ 7, stk. 1,

ændres »indtægt« til: »indkomst«, og i

§ 6 b,

2. pkt.,

ændres »Indtægten« til: »Indkom-

sten«.

§ 6 b, 2. pkt.,

og i

§ 7, stk. 1, 2. pkt.,

æn-

dres »den samlede bruttoindtjening« til: »den

samlede positive bruttoindtjening«.

som er registreret uden for EU eller EØS, ef-

ter skattelovgivningens almindelige regler.

Indtægten fra den yderligere andel af brutto-

tonnagen beregnes som den andel af den

samlede bruttoindtjening før afskrivninger og

finansielle poster opgjort efter skattelovgiv-

ningens almindelige regler, som svarer til

forholdet mellem på den ene side den yderli-

gere andel af bruttotonnagen, jf. 1. pkt., og

på den anden side hele den af rederiet ejede

bruttotonnage, der anvendes til formål, som

vil kunne omfattes af denne lov.

§ 7.

Hvis den bruttotonnage, som et rederi i

gennemsnit over et indkomstår har til rådig-

hed fra lejede skibe, er større end fire gange

den bruttotonnage, som ejes af rederiet selv,

beskattes indtægt fra den overskydende del

af den lejede tonnage efter skattelovgivnin-

gens almindelige regler. Den overskydende

indtægt beregnes som den andel af den sam-

lede bruttoindtjening før afskrivninger og fi-

nansielle poster opgjort efter skattelovgivnin-

gens almindelige regler, som svarer til for-

holdet mellem på den ene side den del af den

lejede tonnage, der overstiger fire gange

egentonnagen, og på den anden side den

samlede tonnage til rådighed.

§ 7.

---

Stk. 2.

For koncernforbundne rederier, som

ikke er omfattet af § 3, stk. 1, 2. pkt., kan

forholdet mellem egen og lejet tonnage op-

gøres for rederierne under et.

§ 7, stk. 2,

ændres »kan« til: »skal«.

§ 10. ---

Stk. 2.

Ud over levering af transportydelser

som nævnt i stk. 1 henføres indkomst vedrø-

rende følgende former for virksomhed til be-

skatning under tonnageskatteordningen, når

sådan virksomhed foregår i nær tilknytning

til levering af transportydelser omfattet af

tonnageskatteordningen:

1) Anvendelse af containere.

2) Drift af lastnings-, losnings- og vedli-

geholdelsesfaciliteter.

§ 10, stk. 2, 1. pkt.,

ophæves, og i stedet

indsættes:

»Ud over levering af transportydelser som

nævnt i stk. 1 henføres indkomst vedrørende

visse former for virksomhed, der foregår i

nær tilknytning hertil, til beskatning under

tonnageskatteordningen. Positiv indkomst

ved tilknyttet virksomhed som nævnt i 1. pkt.

kan dog kun omfattes af tonnageskatteord-

ningen, i det omfang positiv bruttoindtjening

3) Drift af billetkontorer og passagerter-

minaler.

4) Drift af kontorfaciliteter m.v.

5) Salg af varer til forbrug om bord.

6) En beregnet markedsleje ved rederiets

egen anvendelse af lokaler om bord.

7) Lejeindtægt ved udleje af lokaler om

bord.

8) (Udeladt)

9) Afhændelse af skibe, der helt eller del-

vis omfattes af tonnageskatteordningen, jf.

dog § 16, stk. 3, eller som helt eller delvis

kan omfattes af tonnageskatteordningen,

men endnu ikke er færdiggjort i et sådant

omfang, at de kan indgå i rederiets drift,

samt afhændelse eller opgivelse af retten i

henhold til en kontrakt om levering af et

skib, som helt eller delvis vil kunne om-

fattes af tonnageskatteordningen, jf. dog §

16, stk. 5, 3. pkt.

Stk. 3.

Selskabets øvrige indkomst opgøres

efter skattelovgivningens almindelige regler

og udgør sammen med indkomsten efter stk.

1 og 2 selskabets samlede skattepligtige ind-

komst.

før afskrivninger og finansielle poster op-

gjort efter skattelovgivningens almindelige

regler ved virksomheden udgør mindre end

50 pct. af den samlede positive bruttoindtje-

ning før afskrivninger og finansielle poster.

Tilknyttet virksomhed omfatter følgende for-

mer for virksomhed:«

§ 10

indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»Stk. 3.

I det omfang positiv bruttoindtjening

før afskrivninger og finansielle poster ved til-

knyttet virksomhed som nævnt i stk. 2 udgør

50 pct. eller mere af den samlede positive

bruttoindtjening før afskrivninger og finan-

sielle poster, beskattes den overskydende del

efter skattelovgivningens almindelige reg-

ler.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 10, stk. 3,

der bliver stk. 4, ændres »stk.

1 og 2« til: »stk. 1-3«.

§ 15

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Den skattepligtige indkomst opgjort

efter stk. 1 nedsættes, hvis der i medfør af §

6, stk. 3, § 6 b, eller § 7, stk. 1, skal ske be-

skatning efter skattelovgivningens alminde-

lige regler af en andel af den samlede posi-

tive bruttoindtjening ved virksomhed omfat-

tet af ordningen. Nedsættelsen efter 1. pkt.

skal ske med en andel, der svarer til den an-

del af den samlede positive bruttoindtjening,

der skal beskattes efter skattelovgivningens

almindelige regler.«

§ 15. ---

Stk. 2-4. ---

10.

§ 21 a, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »EU-med-

§ 21 a. ---

Stk. 2.

Indkomst omfattes af tonnageskatte-

lemsstat« til: »en stat, der er medlem af EU

ordningen, når den kan henføres til erhvervs- eller EØS«.

mæssig virksomhed med administration af

besætning og teknisk ledelse af skibe, der an-

vendes til formål, som vil kunne omfattes af

denne lov. Det er en betingelse, at skibene

har en bruttotonnage på 20 t eller derover, og

at skibene strategisk og forretningsmæssigt

drives fra en EU-medlemsstat. Det er endvi-

dere en betingelse, at operatørselskabet i

gennemsnit over et indkomstår fastholder el-

ler forøger den procentdel af den af operatør-

selskabet opererede bruttotonnage, der er re-

gistreret i en stat, der er medlem af EU eller

EØS. Ved opgørelsen af, om betingelsen i 3.

pkt. er opfyldt, tages udgangspunkt i den

procentdel af den af operatørselskabet opere-

rede bruttotonnage, der anvendes til formål,

som vil kunne omfattes af denne lov, og som

på det tidspunkt, hvor operatørselskabet bli-

ver omfattet af tonnageskatteordningen, er

registreret i en stat, der er medlem af EU el-

ler EØS. 3. pkt. finder ikke anvendelse, så-

fremt - set under et for alle operatørselskaber

omfattet af denne lov - den procentdel af den

opererede bruttotonnage, der anvendes til

formål, som vil kunne omfattes af denne lov,

og som er registreret i en stat, der er medlem

af EU eller EØS, ikke er faldet i gennemsnit i

løbet af det forudgående indkomstår. 3. pkt.

finder heller ikke anvendelse, såfremt i gen-

nemsnit over indkomståret mindst 60 pct. af

den af operatørselskabet opererede bruttoton-

nage, der anvendes til formål, som vil kunne

omfattes af denne lov, er registreret i en stat,

der er medlem af EU eller EØS. § 6 a, stk. 4,

finder tilsvarende anvendelse. Hvis et opera-

tørselskab ikke opfylder betingelsen i 3. pkt.,

jf. dog 5. og 6. pkt., finder § 6 b tilsvarende

anvendelse.

§ 22.

Et rederi, som anvender tonnageskatte-

ordningen, skal hvert år i sit skattemæssige

11.

§ 22, stk. 1,

indsættes som

4. pkt.:

årsregnskab, jf. skattekontrollovens § 3, ved-

lægge en skriftlig erklæring fra en revisor

om, at betingelserne i § 3, stk. 1 og 2, samt i

§ 6, stk. 2, 2. pkt., er opfyldt. Rederiet skal

ligeledes hvert år vedlægge oplysning om, i

hvilket omfang den af rederiet i årets løb

ejede bruttotonnage, der anvendes til formål,

som vil kunne omfattes af denne lov, har væ-

ret registreret i en stat, der er medlem af EU

eller EØS, henholdsvis uden for EU eller

EØS, jf. § 6 a. Rederiet skal endvidere det

første år, hvor reglerne i § 6 a kan finde an-

vendelse, vedlægge oplysning om den pro-

centdel af den af rederiet ejede bruttoton-

nage, der anvendes til formål, som vil kunne

omfattes af denne lov, som på basisdatoen,

jf. § 6 a, stk. 1, 2.-4. pkt., var registreret i en

stat, der er medlem af EU eller EØS.

Stk. 2-3. ---

Stk. 4.

Et operatørselskab, der anvender ton-

nageskatteloven, skal hvert år i sit skatte-

mæssige årsregnskab, jf. skattekontrollovens

§ 3, vedlægge en skriftlig erklæring fra en re-

visor om, at betingelserne i § 3, stk. 1 og 2,

er opfyldt. Operatørselskabet skal ligeledes

hvert år vedlægge oplysning om, i hvilket

omfang den af selskabet i årets løb opererede

bruttotonnage, der anvendes til formål, som

vil kunne omfattes af denne lov, har været

registreret i en stat, der er medlem af EU el-

ler EØS, henholdsvis uden for EU eller EØS,

jf. § 21 a, stk. 2, 3. pkt., jf. 5. og 6. pkt. Ope-

ratørselskabet skal endvidere det første år,

hvor reglerne i § 21 a kan finde anvendelse,

vedlægge oplysning om den procentdel af

den af selskabet opererede bruttotonnage, der

anvendes til formål, som vil kunne omfattes

af denne lov, og som på basisdatoen, jf. § 21

a, stk. 2, 4. pkt., var registreret i en stat, der

er medlem af EU eller EØS.

»Videre skal rederiet hvert år vedlægge op-

lysning om, hvorvidt samtlige betingelser for

tonnageskatteordningen er opfyldt.«

12.

§ 22, stk. 4,

indsættes som

4. pkt.:

»Videre skal operatørselskabet hvert år ved-

lægge oplysning om, hvorvidt samtlige betin-

gelser for tonnageskatteordningen er op-

fyldt.«

§3

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

117 af 29. januar 2016, som senest ændret

ved § 17 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foreta-

ges følgende ændring:

§ 44.

En indkomst anses ikke for A-ind-

komst, når udbetalingen foretages af:

a) ---

b) Personer, dødsboer, selskaber, foreninger,

institutioner m.v., der ikke har hjemting her i

landet, medmindre de er skattepligtige efter §

2, stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens § 2,

stk. 1, litra a, eller der er tale om skattepligtig

indkomst fra pensionsordninger godkendt ef-

ter pensionsbeskatningslovens § 15 C.

§ 44, litra b,

indsættes efter »pensionsbe-

skatningslovens § 15 C«: », eller fra arbejds-

givere godkendt efter sømandsbeskatningslo-

vens §§ 11 a eller b«.

§4

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 66

af 22. januar 2019, som ændret senest ved §

18 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages føl-

gende ændring:

§ 9 A.

---

§ 9 A, stk. 11, 2. pkt.,

ændres »jf. § 5, stk.

Stk. 2-10.

---

5« til: »jf. § 5, stk. 4«.

Stk. 11.

Personer, der modtager ydelser efter

§ 7, nr. 15, eller § 31, stk. 4, er ikke omfattet

af stk. 1-9. Tilsvarende gælder for personer,

der kan foretage fradrag efter § 3 i lov om

beskatning af søfolk, jf. § 4, stk. 2, og for

personer, der kan anvende § 5, stk. 1, i lov

om beskatning af søfolk, jf. § 5, stk. 4. Perso-

ner, der aftjener værnepligt, samt frivilligt

personel i den periode, der er fastsat som ud-

dannelsestid, kan ikke foretage fradrag med

standardsatserne. Reglerne i stk. 1-8 finder

ikke anvendelse for personer, der for et ind-

komstår har valgt fradrag efter § 9 G ved

fangstture i det pågældende indkomstår.

Stk. 12-13.

---

§5

I lov nr. 1886 af 29. december 2015 om æn-

dring af tonnageskatteloven og sømandsbe-

skatningsloven (Udvidelse af tonnageskatte-

ordningen med en række specialskibe), som

ændret ved § 5 i lov nr. 359 af 29. april 2018,

foretages følgende ændring:

§ 3.

Skatteministeren fastsætter tidspunktet

for lovens ikrafttræden.

Stk. 2.

Loven har virkning fra og med ind-

komståret 2016, jf. dog 2. pkt. § 2, nr. 2, har

virkning fra og med indkomståret 2016 til og

med indkomståret 2018.

§ 3, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Loven har virkning for indkomstår,

der begynder den 1. januar 2017 eller senere,

jf. dog 2. pkt. § 2, nr. 2, har virkning til og

med indkomståret 2018.«

§6

I lov nr. 359 af 29. april 2018 om ændring af

kildeskatteloven, ligningsloven, sømandsbe-

skatningsloven og tinglysningsafgiftsloven

(Bedre vilkår for tildeling af medarbejderak-

tier, udvidelse af DIS-ordningen med søfolk,

der arbejder om bord på en række special-

skibe, afskaffelse af registreringsafgiften for

skibe i danske skibsregistre, ændret forrent-

ning ved opkrævning af personers skat m.v.)

foretages følgende ændring:

§ 5

ophæves.

*) Ved denne formulering er det forudsat, at

de ændringer, der blev foretaget ved lov nr.

359 af 29. april 2018, er trådt i kraft.