Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del Spørgsmål 82
Offentligt
Retsudvalget
Til:
Dato:
Justitsministeren
17. juli 2019
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
REU alm. del
Spørgsmål 82
Ifølge artiklen ”Dom: For første gang bliver et land dømt til at hente IS-krigeres familier
hjem fra Syrien” fra Politiken dem 15. juli 2019, har en domstol i Berlin i en hasteafgørel-
se afgjort, at den tyske regering er forpligtet til at identificere tre børn og bringe dem tilba-
ge til Tyskland fra Al-Hol-lejren i Syrien sammen med deres mor. Den tyske grundlov gi-
ver moren og de tre børn ret til at blive beskyttet af staten, da de ifølge afgørelsen lider
nød i lejren, hvor lidt over 70.000 mennesker sidder tilbageholdt under elendige forhold.
Afgørelsen fastslår, at »passivitet« i sagen truer især børnene med »alvorlige, urimelige
og uundgåelige skader«, skriver Politiken. Kan ministeren i forlængelse heraf oplyse, om
1) ministeren mener, at Danmark på samme måde har et ansvar overfor danske børn i
lignende situation i syriske flygtningelejre?
2) om dommen i Tyskland giver ministeren anledning til at sætte gang i procedure om at
få alle strandede danske børn hjem fra syriske flygtningelejre?
Baggrund: https://politiken.dk/udland/art7297020/For-f%C3%B8rste-gang-bliver-et-land-d
%C3%B8mt-til-at-hente-IS-krigeres-familier-hjem-fra-Syrien
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sikandar Siddique (ALT).
På udvalgets vegne
Preben Bang Henriksen
formand
1/1